Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3222 - udenrigsanl. Bilag 3
Offentligt
Europaudvalget 2013
Rådsmøde 3222 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
EUK
6. februar 2013
SAMLENOTAT
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar ar 2013
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2013 -
dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2013 -
vedlægges Udenrigsministeriets supplerende samlenotat vedrørende
dagsordenspunkt 10, der forventes optaget på dagsordenen.
Nicolai Wammen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1480571_0002.png
Europaudvalget 2013
Rådsmøde 3222 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt
10.Vedtagelse om gennemførsel af Sikkerhedsrådsresolution 2087 vedr. Nordkorea
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at EU vil beslutte hurtigt at gennemføre sikkerhedsrådsresolution 2087, som indfører nye
sanktioner overfor Nordkorea efter missilaffyringen den 12. december 2012. Derudover ventes EU at supplere
bl.a. med yderligere restriktive tiltag bestående af styrkelse af eksisterende tiltag og iværksættelse af visse nye
tiltag i retning af at forbyde materialer og komponenter, som kan anvendes til ballistiske formål.
2. Baggrund
Kim Jong Un overtog præsidentposten i Nordkorea efter hans far, Kim Jong-ils død den 17.
december 2011. Kim Jong-un har effektivt sat sig i spidsen for styret, og der er indtil videre
ingen tegn på en ændret udenrigs- og sikkerhedspolitisk linje. Det nordkoreanske styres adfærd
må fortsat betegnes som uforudsigelig. Dette blev senest understreget den 12. december 2012,
hvor Nordkorea gennemførte en raketaffyring af et langtrækkende missil i strid med
sikkerhedsrådsresolutionerne 1718 og 1874. I reaktion herpå vedtog FN’s sikkerhedsråd den 22.
januar 2013 resolution 2087, som fordømmer affyringen, styrker og udvider det eksisterende
sanktionsregimei form af rejserestriktioner og indefrysning af aktiver for en række yderligere
personer og virksomheder, der er involveret i udvikling af langtrækkende missilteknologi.
Nordkorea har reageret skarpt på resolution 2087, og har i et brev til FN formelt erklæret, at
man ikke ønsker at fortsætte 6-partsforhandlingerne om afrustning af den koreanske halvø.
Nordkorea har fremsat konkrete trusler mod USA som mål for landets langtrækkende raketter.
Endelig har man også varslet, at man planlægger igen at gennemføre en atomprøvesprængning.
3. Formål og indhold
Det forventes, at EU i tillæg til gennemførelse af de stramninger og udvidelse af sanktionerne
som følger af Sikkerhedsrådets resolution 2087, vil vedtage supplerende restriktive
foranstaltninger. Disse kan omfatte yderligere tilføjelse af personer og virksomheder til
forbudslister, eksportforbud mod visse materialer, der kan anvendes til ballistiske formål mv.
samt eventuelt yderligere restriktive finansielle tiltag. I forventning om, at en ny nordkoreansk
atomprøvesprængning er både sandsynlig og nært forestående, kan det ikke udelukkes, at EU
som led i et markant internationalt svar, vil være parat til at gennemføre yderligere sanktioner
mod Nordkorea.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Gældende dansk
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Danmarks samhandel med Nordkorea er stærkt begrænset og
omfatter ikke produkter, som ventes berørt af nye EU-sanktioner.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er tilslutning til hurtig gennemførelse af restriktive tiltag jf. vedtagelsen af UNSCR 2087
samt til en række supplerende autonome restriktive tiltag.
10. Regeringens generelle holdning
Der bakkes fra dansk side op om FN’s sanktionsregime overfor Nordkorea og dermed en
snarlig implementering heraf i EU i udmøntning af Sikkerhedsrådsresolution 2087.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. EU-sanktioner overfor
Nordkorea blev senest forelagt udvalget i juli 2009.