Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3225 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 14. februar 2013

FVM 112

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013

____________________________________________________________________

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for

direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den

fælles landbrugspolitik

- Orienterende debat

KOM (2011) 625 og KOM (2012) 552

Side 3

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(”den horisontale forord-

ning”)

- Orienterende debat

KOM (2011) 628 og KOM (2012) 551

Side 24

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om for-

slag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitu-

tioner i forbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter

- Orienterende debat

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629 og KOM(2012) 535

Side 35

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL)

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

- Orienterende debat

KOM (2011) 627 og KOM (2012) 553

Side 49

Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-

tik

- Generel indstilling

KOM (2011) 425

Side 68

Ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union

og Kongeriget Marokko

- Statusredegørelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 81

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring til Rådets direk-

tiv 2001/110/EF om honning

- Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 530

Side 86

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 25.-26. februar 2013

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler

for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne

af den fælles landbrugspolitik

KOM (2011) 625 og KOM (2012) 552

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-

brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Den

væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø-

og klimaaspekter (”grønning”), hvor udbetaling af

en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-

debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støtte

til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede unge

landbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholder

forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af

den direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-

ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling

(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til akti-

ve landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens

tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Det irske formandskab har endnu ikke kunnet

oplyse hvilke emner, der forventes drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar

2013. Formandskabet har dog indikeret, at der sandsynligvis vil være en drøftelse af intern omforde-

ling og ordningen for små landbrug.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-

der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM

(2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. ok-

tober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 med

henblik på en orienterende debat.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.

november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik

det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager

hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-

staterne.

Finansielle forhold

Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandling

om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af den

fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-

ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle

(søjle II).

Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte i

de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-

te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle

I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.

kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og frem

udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).

Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-

ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen

/medlemsstaten senest i 2019.

Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-

lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-

gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,

som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.

Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i

2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-

striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke de

private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater

(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-

res midler fra søjle II til I.

Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kan

modtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,

ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør op

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-

duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.

Aktive landbrugere

Kommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærer

ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af de

samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i en

stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-

mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under

5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.

Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalinger

Det foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-

talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretages

fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-

regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-

grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:

•

20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

150.000

– 200.000 €

•

40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

200.000

–

250.000

€

•

70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

250.000

– 300.000 €

•

100 % reduktion af støtteudbetalinger over

300.000 €.

Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (grønning)

Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visse

klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling af

denne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.

Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:

•

Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.

Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dække

mere end 70 % af arealet.

•

Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,

som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.

•

Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-

gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk og

bræmmer mv.

Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktion

Det foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-

grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede under

landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stillede

områder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale loft

til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkelte

landbruger.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Støtteordning for unge landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-

stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-

ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-

gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-

talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.

Koblede støtteordninger

Det foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % eller

mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,

får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvor

særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-

nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.

Støtteordning for mindre landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindre

landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fået

tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-

le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Den

årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denne

ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønne

dyrkningsmetoder.

Støtteordning for bomuld

Den eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-

rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Denne

støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-

hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særlig

minerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddet

for miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.

Formandskabets ændringsforslag

Under forhandlingsforløbet er der blevet udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:

Medlemsstater med en regional eller regional hybrid støttemodel kan vælge, om de vil fortsætte med

de eksisterende betalingsrettigheder eller, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af

disse i 2014.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe udlignin-

gen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier for betalingsret-

tighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder.

I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samt græn-

sen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anvendes til landbrugsproduk-

tion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere på baggrund af en

negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Vedrørende de unge landbrugere ændres teksten, således at ordningen gøres frivillig for medlemssta-

terne at anvende. Landmandens supplerende støtte kan endvidere udgøres af den pågældende land-

brugers aktiverede betalingsrettigheder ganget med en flat rate støtte som tager udgangspunkt i 25 %

af betalingsrettighedernes gennemsnitlige værdi eller 25 % af loftet for grundbetalingsordningen

ganget med antal støtteberettigede hektar angivet i 2014. Det vil være frivilligt for medlemsstaten at

fastsætte øvre arealgrænser.

I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde ind under

definitionen.

Vedrørende de mindre landbrugere ændres teksten, således at medlemsstaterne kan vælge automatisk

at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres beregningen af støttebeløbet,

således at dette kan udgøres af det beløb som den mindre landbruger ville have modtaget under

grundbetalingsordningen, grønning, og eventuelt under støtteordningerne for unge landmænd og kob-

let støtte.

Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende uudnyttede midler fra den direkte betaling under

grundbetalingsordningen. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestemme anvendelsen

af den nationale reserve.

I forhold til grønning er der fremlagt ændringer, således at medlemsstaterne kan vælge hvorvidt land-

brugerne skal leve op til de grønne krav, ækvivalente tiltag eller en kombination af disse. Ækvivalen-

te tiltag omfatter forpligtigelser vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller vandramme-

direktivet under landdistriktsprogrammet og/eller nationale miljøcertificeringsordninger, herunder

også certificering af nationale miljølovkrav, som går videre end krydsoverensstemmelseskravene.

Kommissionen skal godkende disse ækvivalente ordninger.

For så vidt angår afgrødediversificering og miljøfokusområder fastsættes en arealtærskel på 15 hek-

tar, og bedrifter med en høj andel af græs eller afgrøder under vand samt bedrifter med brak eller

kvælstoffikserende afgrøder undtages, ligesom arealer under 10 hektar, der er omkranset af skov, kan

undtages fra kravene. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation,

hvortil også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak.

Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksibel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindre

end 5 % også kan indgå. For så vidt angår permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i

5 år, vil disse kunne opretholdes på regionalt niveau og ikke på markniveau. Det drøftes fortsat hvil-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

ke typer områder, der skal kunne indgå som miljømæssige fokusområder. Formandskabet har senest

foreslået, at den enkelte medlemsstat kan vælge hvilke arealer

–

ud fra en fælles liste

–

som skal kun-

ne indgå som miljømæssigt fokusområde. Det foreslås, at der fastsættes en omregningsfaktor mellem

forskellige typer miljøfokusområder for at afspejle forskelle i områdernes miljøværdi. Arealer under

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller vandrammedirektivordningen under søjle II, som anses

for ækvivalente til miljøfokusområderne, kan indgå. Medlemsstaterne vil kunne implementere halv-

delen af miljøfokus-områderne gennem kollektive foranstaltninger på passende geografisk niveau

med henblik på at opnå sammenhængende områder. Det er endvidere foreslået, at kravet om miljøfo-

kusområder ikke skal gælde for arealer med permanente afgrøder.

Som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser foreslås det, at Kommissionen tildeles be-

føjelser til at kunne vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i stedet for som i det oprindelige

forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen med den flerårige finansielle

ramme.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den

7.-8. februar 2013. En række elementer i forslaget om direkte støtte er blevet drøftet i forbindelse

med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Den eksterne omfordeling af

den direkte støtte indfases over 6 år fra budgetåret 2015 til 2020. Alle medlemsstater, der i dag mod-

tager under 90 % af EU-gennemsnittet per hektar, kompenseres. De vil således i 2020 modtage en 1/3

af forskellen mellem deres nuværende støtte og 90 % af den gennemsnitlige EU-støtte, og der fast-

lægges endvidere en minimumsstøtte på 196 € per hektar i 2020.

Omfordelingen finansieres ved at

reducere støtten progressivt blandt de medlemsstater, der modtager over 100 % af den gennemsnitli-

ge støtte.

Det fremgår endvidere, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav, og det understre-

ges, at det ikke må forhindre produktion i de såkaldte miljøfokusområder. Der gives mulighed for, at

der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til landdistriktspolitikken (søjle II), hvor

der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan ligeledes overføres op til 15 % fra landdi-

striktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor medlemsstater, der modtager under 90

% af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.

Støttelofter (capping) for den direkte støtte til de største støttemodtagere gøres endvidere frivillig for

medlemsstaterne.

Det irske formandskab har endnu ikke kunnet oplyse hvilke emner, der forventes drøftet på rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013. Formandskabet har dog indikeret, at der sandsyn-

ligvis vil være en drøftelse af intern omfordeling og ordningen for små landbrug.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Ud-

valg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog

et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013. Ændringsforslagene forventes herefter at blive

forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i marts 2013.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

De væsentligste elementer i udvalgets ændringsforslag er som følger:

Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere”, hvor alle, der ikke udfører en landbrugsaktivitet

udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde lister over ikke-

landbrugsmæssige virksomheder som for eksempel lufthavne og golfbaner, der som udgangs-

punkt udelukkes fra at modtage støtte.

- Intern omfordeling, hvor der foreslås en mere gradvis udjævning af den direkte støtte med mulig-

hed for, at medlemsstaterne kan begrænse udjævningen til at afvige fra den nationale gennemsnit-

lige støtte per hektar med maksimalt 20 %, dog begrænset til maksimalt 30 % tab for landman-

den. Medlemsstaterne kan vælge en anden model for omfordelingen, hvor omfordelingen udreg-

nes tilsvarende den eksterne omfordeling. Ved sidstnævnte model kan grønning udregnes som en

procentdel af landmandens grundbetalingsordning og ikke som en flat rate støtte.

- Ekstern omfordeling, hvor alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet for

den direkte støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstater

med et støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op til

gennemsnittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og

80 % og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 %

og 10 % af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af

Kommissionen og vil betyde at blandt andet Tyskland og Frankrig vil blive reduceret mere i den

direkte støtte end i Kommissionens forslag.

- Grønning, hvor der foreslås en række ændringer, således at arealer, der er omfattet af nationa-

le/regionale certificeringsordninger betragtes som ækvivalent til grønning, ligesom økologiske

bedrifter og bedrifter omfattet af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller placeret i Natura

2000-områder fritages fra grønning. Ligeledes er landmænd hvor mere end 75 % af deres arealer

er udlagt som græs, grøntfoder eller ris, og hvor det resterende landbrugsareal ikke overstiger 50

hektar, automatisk berettigede til den grønne betaling. Desuden lempes kravet om afgrødediversi-

ficering for mindre bedrifter til 2 afgrøder. Bedrifter over 30 hektar skal fortsat dyrke 3 afgrøder,

dog undtages de nordligste egne. Kommissionen definerer hvad en afgrøde er. I relation til per-

manent græs strammes definitionen til at omfatte permanente græsarealer, som ikke har været

oppløjet i 7 år. Medlemsstaterne får mulighed for at opretholde andelen af permanent græs på na-

tionalt niveau. Tærskelgrænsen for miljøfokusområder sættes op til 10 hektar, ligesom arealer

med kvælstoffikserende afgrøder kan inkluderes. Der åbnes endvidere op for, at landmænd med

permanente afgrøder som oliven og vin undtages fra miljøfokuskravet samt at kravet indfases

med 3 % de første år, 5 % fra 2016 og eventuelt øges til 7 % fra 2018. Medlemsstaterne får mu-

lighed for at gennemføre op til 3 procentpoint fra 2016 på regionalt niveau. Kommissionen gives

beføjelser via delegerede retsakter til at fastsætte uddybende bestemmelser vedrørende miljømæs-

sige fokusområder.

- Overførsel af midler fra søjle I til søjle II (op til 15 %) samt at visse uforbrugte midler ligeledes

kan overføres til søjle II. Medlemsstater, som ligger under 90 % af EU-gennemsnittet for den di-

rekte støtte per hektar, gives mulighed for at overføre op til 10 % fra søjle II til søjle I.

- Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om støttelofter for de største bedrifter (cap-

ping) med mindre modifikationer.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Medlemsstaterne får mulighed for ved aktivering af betalingsrettigheder at anvende en redukti-

onskoefficient for arealer med ringe udbyttepotentiale eller specifikke produktioner.

Ordningen for små landbrugere foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, at unge

landbrugere ordningen skal være obligatorisk.

Medlemsstaterne gives mulighed for at forsætte med deres eksisterende rettigheder, mens de nye

medlemsstater får mulighed for at forlænge deres overgangsordning (SAPS) frem til 2020.

Der indføres en ny frivillig supplerende betaling til landmænd, som er støtteberettigede under

grundbetalingsordningen. Den supplerende betaling gives til landmandens første 50 hektar op til

30 % af den nationale konvolut kan anvendes til denne nye støtte.

Endvidere har Europa-Parlamentets miljøudvalg udarbejdet ændringsforslag. De væsentligste æn-

dringer vedrører:

Definitionen af en aktiv landmand, hvor alle landbrugere, som ikke udfører den af medlemsstaten

fastlagte minimumsaktivitet på arealerne udelukkes fra at modtage støtte. Desuden ændres defini-

tionen af en landbrugsaktivitet, således at denne kan opfyldes ved at holde arealerne i god land-

brugsmæssig stand eller ved aktiviteter med henblik på naturbevarelse under Natura 2000.

Definitionen af permanent græs, hvor permanente græsarealer ikke må være oppløjet eller gensået

i 7 år eller længere.

Overførsel af midler fra søjle I til søjle II, som medlemsstaterne selv skal kunne fastlægge om-

fanget af og med mulighed for løbende opjusteringer.

Hvad angår grønning ændres afgrødediversificering til et krav om afgrøderotation i tre sammen-

hængende år. Der er fortsat krav om 3 afgrøder på arealer større end 3 hektar. En af afgrøderne

skal være proteinafgrøder. Såfremt det ikke er muligt at dyrke tre afgrøder i tre sammenhængende

år, grundet for eksempel et koldt klima, reduceres kravet til to afgrøder. Referenceåret for kravet

om bevarelsen af permanente græsarealer på bedriftsniveau ændres fra 2014 til 2011. Det præci-

seres, at miljøfokusområder også kan omfattes semi-naturlige habitater. Miljøfokusområder må

blandt andet ikke oppløjes, tilsås eller gødes med kunstgødning. Kravet nedsættes fra 7 % til 5

%, hvis grupper af landmænd etablerer større sammenhængende områder. Desuden indføres et

nyt fjerde grønningskrav om, at jorden som hovedregel ikke må være uden vegetation i mere end

5 sammenhængende uger (jorddække).

Konsekvenser

Forslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-

litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen

af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser

(svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-

riode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage

med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020.

Danmark vil i samme periode modtage

5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Direkte støtte (mio. €):

Faste 2011-priser

Løbende priser

Danmark

Faste 2011-priser

Løbende priser

2013

40.851

42.460

2013

926

964

2014

40.423

42.970

2014

887

943

2015

39.809

43.193

2015

859

932

2016

39.265

43.428

2016

832

920

2017

38.651

43.637

2017

805

909

2018

37.882

43.641

2018

789

909

2019

37.204

43.678

2019

774

909

2020

36.428

43.715

2020

758

909

2014-20

269.665

304.261

2014-20

5.705

6.432

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mens

Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegynde indfas-

ningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % i

alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direkte støtte

mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748 mio.

€ mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolut for

den direkte

støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertil kommer

den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbende priser.

Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af de

inddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-

merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-

sionen

har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.

Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I til

søjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre i

gennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-

mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-

fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært på grund af

den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i

lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig re-

form vil medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens op-

rindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om di-

rekte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes til

aktive landbrugere samt tildeling af nye betalingsrettigheder.

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,

dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følge

af kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-

mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre en

omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-

delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.

Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter her

udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.

Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-

nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,

hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-

dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønning

bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Det

har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-

fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726

mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-

gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt at afgrødedi-

versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-

husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af de

nuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.

Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tælle

med i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-

distriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.

171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis de

nuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hektar og resultere i en kvælstofef-

fekt på ca. 3.000

–

5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal vil

ligeledes have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en om-

lægning fra produktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO

–

ækv/ha. DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede regioner

frem for spredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn til klima

og kvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.

I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ inden

for det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil dog være

stor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udtages. Generelt vil

effekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende i naturrige landskaber.

Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod randpåvirkninger fra dyrkede

arealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder i sig selv.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-

gifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser)

for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3

% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direkte

støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Ifølge foreløbi-

ge skøn vil Danmark blive tildelt et samlet budgetloft for direkte støtte på

5.642 mio. € (2011-priser)

i budgetperioden 2014-2020. Den generelle reduktion af budgettet samt den eksterne omfordeling af

den direkte støtte indebærer, at den danske tildeling af midler til direkte støtte reduceres gradvist

frem til 2020.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalinger

mellem

medlemsstater skal

tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i de

pågældende medlemsstater. Hvad angår

intern

udjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-

staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-

ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.

Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-

vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-

ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-

ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteter

på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-

rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for fortsat at have en

koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport af

kalve.

DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangen

til råvarer bør sikres.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtig

landbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-

dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på den

eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarlig

for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker er

blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt mod

landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det generelt

positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-

sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa

2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Udjævning mellem medlemsstater

Landbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,

primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvor

bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-

rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-

ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-

dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-

terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-

on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge af

Kommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-

produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.

Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling per

hektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-

bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det bør

som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, dels

størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat

–

og dermed ikke mindst den animal-

ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling per

hektar i hele EU ikke mening.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner i

Danmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på

18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammen

med andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåede

omfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.

Intern udjævning

Kommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-

ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vil

hive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.

Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-

seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen

–

og dermed

ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne

–

bør det derfor være op til medlemsstaterne

selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføre

en udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skal

det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-

jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-

ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidrage

med 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en intern

omfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-

des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse har

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Landbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de vil

udjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer acceptere den ”irske

model”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.

Aktive landbrugere

Landbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, at

der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vil

kun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-

vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-

brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-

synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støtte

lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, og

forslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt til

større brug.

Støtteloft

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-

gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder

(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, som

har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.

Fleksibilitet mellem søjlerne

Landbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammet

til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, men

det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II bør

findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret under

landdistriktsprogrammet.

Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføres

midler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-

ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-

tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-

brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.

Tildeling af betalingsrettigheder

Kommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-

keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer for-

udser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling af

betalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpes

yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsret-

tighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalings-

rettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt

på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt

betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindelige

betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftig

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

løsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage og

genuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen er

implementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt i

de nuværende betalingsrettigheder.

Grøn komponent

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor man

knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men er

kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.

Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en liste

med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-

ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-

gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justere

indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges

–

eller giver et øget incitament til

at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,

hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-

driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde som

hverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.

Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønne

komponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen

certificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EUs landdistriktsprogram og i

forhold til krydsoverensstemmelse.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da det

i værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, som

de allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det i

andre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-

nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-

nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-

ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.

Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-

ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i form

af en såkaldt ”menu-model”, og

at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,

skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelse

på hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.

I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-

ninger:

•

Afgrødevariation

Landbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-

de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder i

Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på den

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren bør

græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænse

på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-

terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget

–

afhængigt af definitionen af en afgrøde

–

årligt koste

dansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så peger

Landbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-

ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.

En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte eller

sælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedre

grænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-

nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 ha.

•

Miljøfokusområder

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-

skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 m

zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,

vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducere

størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-

dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-

ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-

mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige

effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den

administrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.

Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort

–

og dermed ri-

siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-

værelse i en kontrolsituation.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-

jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-

te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensation

via det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skal

disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-

dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, at

forslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.

•

Permanent græs

I regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-

lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-

sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-

lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler er

defineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,

der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsat

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

er tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,

at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-

res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-

lignende areal.

Unge landmænd

Landbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-

ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-op

præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den anden

side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug

& Fødevarer derfor op om forslaget.

Koblet støtte

Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, men

Landbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive så

berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dog

vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-

ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-

grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.

Små landbrug

Det er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrug

at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.

Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-

ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages for

både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det også

vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-

ring og strukturudvikling.

Betalinger til ugunstigt stillede områder

Landbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-

bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA)

–

og herunder en række af de danske småøer. Man

er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-op

præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-

dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-

duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-

hindring en sådan udvidelse.

Gartnerier

I relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan der

være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.

Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation og

miljøfokusarealer.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-

lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-

te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikke

kan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-

sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-

grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.

Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendes

under artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættet

fortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.

Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-

ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-

gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situation

sammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke

–

eller kun i meget begrænset omfang

–

må forven-

tes at gøre brug af en sådan mulighed.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor reduktion af

den direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for intern omfordeling

af den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville have store konsekvenser

især for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer understregede behovet for at sikre lige

konkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder særligt ved brug af ækvivalente tiltag.

Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til både opretholdelse af permanent græs og

miljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvidere foretrække ens arealgrænser for undtagel-

ser fra de grønne krav.

Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-

viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-

denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte

støtte højere produktions-

niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville være

tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-

denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af den

lokale produktion i udviklingslandene.

Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af det

nationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I det

omfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-

ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforening

støtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres til

brug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-

ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkelte

jordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-

magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at

det ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideret

sædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vil

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

have nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealer

påpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekst

gives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-

mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold til

miljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt for

medlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-

tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage ud

af omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold til

den nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller på

anden måde drives intensivt.

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-

ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-

pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang til

råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø og

klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større del

af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.

Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en mere

præcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-

og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, at

forsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kan

blive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-

devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvordan den grønne komponent

vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad

den grønne komponent skal indeholde.

Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-

kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er det

Økologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle I

til søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.

Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en større

andel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-

jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er det

foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-

hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.

I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-

ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-

logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-

føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-

rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understreger

samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %

EU finansieret, når de anvendes i søjle II.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af den

direkte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af

midler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan til

landbrugssektoren.

Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,

da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-

lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)

ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).

Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-

staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-

gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.

Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken

og begrænse de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres frivilli-

ge/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteordninger vedrø-

rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samt hvorvidt der

skal udstedes nye betalingsrettigheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag for de

videre forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er der

bekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere administrati-

on. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd med

de principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemsstater øn-

sker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i reformen.

Mange medlemsstater udtrykker principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem med-

lemsstaterne. Visse medlemsstater er imidlertid utilfredse med det foreslåede niveau, mens andre er

kritiske overfor den foreslåede progressive finansiering af omfordelingen. Sidstnævnte finder, at om-

fordelingen må begrænses, eller at omfordelingen af den direkte støtte må ses i sammenhæng med

eksempelvis fordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken.

En lang række medlemsstater er modstandere af de dele af forslaget, der omhandler intern udjævning

af den afkoblede direkte støtte, herunder også hastigheden for udjævning. Flere alternative modeller

til intern omfordeling er blevet fremsat af medlemsstaterne. Et af disse alternativer er den såkaldte ir-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

ske model, som indtil videre støttes af Italien, Spanien, Portugal og Luxembourg foruden Irland og

Danmark. Udgangspunktet for den irske model er Kommissionens forslag til omfordeling af støtten

mellem medlemsstaterne, hvilket vil medføre en mere begrænset omfordeling mellem landmændene.

Derudover skal medlemsstaterne have mulighed for at udbetale den grønne komponent som en pro-

centandel af den enkelte betalingsrettigheds værdi. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Ungarn og Slovenien

har endvidere fremlagt et papir med tre alternative modeller for intern omfordeling. Der er tale om

en model a), hvor betalingerne kan differentieres i forhold til arealets karakter, en model b), hvor

medlemsstaten kan fastlægge bånd for den enkelte landmands tab/gevinst og en model c), hvor med-

lemsstaten kan anvende en reduktionskoefficient i forhold til at bestemme størrelsen af det støttebe-

rettigede areal for ekstensive græsarealer. Flere medlemsstater nævner mulighed for koblet støtte som

en del af løsningen, og en række nye medlemsstater finder, at de skal have samme mulighed for

overgang som de gamle medlemsstater.

Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dette

meget administrativt tungt og hilser ændringerne velkomne. Forslagene om en særlig ordning for un-

ge landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning, men langt de

fleste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger, særligt for så vidt angår mindre landbruge-

re. I forhold til ordningen for unge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov for

sådanne ordninger under såvel direkte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningen

for mindre landbrugere finder en del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt sy-

stem skal etableres.

Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-

telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.

Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om muligheden

for koblet støtte, dog ser flere medlemsstater gerne en øget beløbsramme også henset til muligheden

for at modvirke effekten af intern omfordeling, samt at muligheden udvides til at omfatte flere sekto-

rer, mens visse medlemsstater finder, at ydelse af koblet støtte er et skridt tilbage i relation til øget

markedsorientering.

Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-

grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug under

landdistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.

Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Dog er der fra flere

medlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete elementer, som er foreslået af Kommissionen.

Visse medlemsstater finder, at der skal være større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumen-

terne til regionale forhold. Andre mener, at der er behov for mere målrettede miljøtiltag. Endelig fin-

der et mindre antal medlemsstater, at grønning med fordel kan ske gennem landdistriktspolitikken i

søjle II. Generelt er der ønske om, at flere landmænd kan betragtes som ”grønne per definition”, her-

under ved at tage hensyn til at landbrugsbedrifter, der indgår i miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

eller certificeres under nationale eller regionale miljøordninger kan anses for at overholde et eller fle-

re af grønningskravene i det omfang kravene kan anses for at være ækvivalente med grønningskrave-

ne. Mange lægger vægt på, at ækvivalente ordninger skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Flertallet af medlemsstater ønsker mulighed for at fortsætte det eksisterende system med kontrol af

opretholdelsen af permanente græsarealer på regionalt eller medlemsstats niveau så længe forholdet

mellem permanente græsarealer og landbrugsarealer ikke forringes. Et mindre antal medlemsstater

ønsker mulighed for, at placeringen af miljømæssige fokusområder kan samles regionalt eller via kol-

lektive indsatser.

Der er generel modstand mod, at sanktioner i den grønne betaling kan påvirke basisbetalingen, lige-

som et flertal ikke ønsker at inkludere grønning i baseline for søjle II. Nogle medlemsstater ønsker

endvidere en lavere kontrolfrekvens.

Det cypriotiske formandskab fremlagde på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 dets fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene. Medlemsstaterne tog rapporten til

efterretning, men understregede at der stadig er væsentlige udeståender.

En række medlemsstater finder, at der er behov for væsentligt mere tid til at gennemføre de nye reg-

ler. Kommissionen har tilkendegivet, at reformen af den direkte støtte reelt udsættes til 1. januar

2015.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26.

–

27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november

2011.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(”den horisontale forord-

ning”)

KOM (2011) 628 og KOM (2012) 551

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik

(”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-

delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-

brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommer

også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-

se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere en

række stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-

sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-

onen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagt

et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013.

Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysninger om

støttemodtagere. Det irske formandskab har endnu ikke kunnet oplyse hvilke emner, der forventes

drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013. Formandskabet har dog indike-

ret, at der sandsynligvis vil være en drøftelse af offentliggørelse og administrative sanktioner.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat re-

videret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en

dansk sprogversion den 1. oktober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 med

henblik på en orienterende debat.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-

ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-

nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-

lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og

sanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-

overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudover

foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-

nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.

Bedriftsrådgivningsordning

Regelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningen

om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde de

regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatte

regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-

domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-

misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-

gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivning

under landdistriktspolitikken.

Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerne

En nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerede

retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.

Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organer

for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-

ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-

bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuelle

fornyede godkendelse.

Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-

stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU ved

for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-

temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-

mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,

at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-

ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for en

retssag.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen af

betalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre fysiske genkontroller hos støttemodta-

ger med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetalte beløb er afholdt i overens-

stemmelse med EU regelsættet.

Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-

drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås med

hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-

ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).

Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,

som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-

terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.

Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-

terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene for

EU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-

striktspolitikken.

Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra

2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne til

EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag lægger

op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-

ning.

Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Det

betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerne

under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december

–

30. juni det følgende år.

Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på den

direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.

Kontrolsystem og sanktioner

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre alle

fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.

Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation af

landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-

lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-

ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.

Krydsoverensstemmelse

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen af

støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-

hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-

duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-

risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-

fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningen

for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.

Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse

Kommissionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter

at alle medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor

landbrugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering

skal ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddi-

rektivet.

De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-

jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).

I forhold til de nuværende krav vedrø-

rende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt krav

om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt for

følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-

erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.

Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemte

forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.

Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-

stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-

overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græs

opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til at

fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvis

græsandelen er faldende.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,

som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-

ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholde

permanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,

at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fra

landbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.

Offentliggørelse af samtlige støttemodtagerne har tidligere været obligatorisk for medlemsstater i

henhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-

Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig

anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der er

rettet mod landbrugerne.

GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-

stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grundvands-

direktivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpelse af

visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsen

ulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-

ner (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu,

at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.

Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-

holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-

ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-

net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er

under 1.000 € (svaren-

de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt

vil det ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem

200

– 500 €). Ifølge forslaget påhviler

det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at disse

data vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-

fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-

delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-

nings- og kontrolsystem. Rådets Juridiske Tjeneste har fremlagt en udtalelse om forslaget om offent-

liggørelse, hvor Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det skal sikres, at forslaget er proportionalt, og

at det skal begrundes nærmere.

Formandskabets ændringsforslag

Under forhandlingsforløbet er der blevet udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:

•

At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i ste-

det for delegerede retsakter. Det samme skal gælder principperne og metoderne for den revision,

som det godkendende organ fremover skal udføre, samt indarbejdelse af vandrammedirektivet i

krydsoverensstemmelsesreglerne.

•

Afvisning af Kommissionens forslag om at stramme reglerne for udbetalende organer i tilfælde af

forsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse af kon-

trolstatistik.

•

Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få indfly-

delse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen vedrørende EU's

almindelige budget.

•

En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene og

krydsoverensstemmelse.

•

Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.

•

Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, vedrørende for eksempel

beskyttelse af jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige jorde, således at dette også

omfatter et forbud mod afbrænding og oppløjning.

Det irske formandskab har endnu ikke kunnet oplyse hvilke emner, der forventes drøftet på rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013. Formandskabet har dog indikeret, at der sandsyn-

ligvis vil være en drøftelse af offentliggørelse og administrative sanktioner.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Ud-

valg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog

et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013. Ændringsforslagene forventes herefter at blive

forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i marts 2013.

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

De væsentligste elementer i udvalgets ændringsforslag er som følger:

Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antal

fysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.

Udvalget ønsker, at Europa-Parlamentet bliver inddraget i beslutningsproceduren om finansiel di-

sciplin (reduktion) i forhold til den direkte støtte. For så vidt angår delegerede retsakter ønsker

udvalget generelt en øget anvendelse af disse, og dermed færre gennemførelsesretsakter. Beføjel-

sen til at vedtage delegerede retsakter bliver dog kun tillagt Kommissionen i en periode på fem år.

I relation til sanktioner lægges der op til, at grønning skal være en separat betaling fra basisord-

ningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalingsordningen.

Udvalget ønsker at undgå, at der indføres nye overvågnings- og sanktionssystemer i forbindelse

med de grønne krav.

Vedrørende bedriftsrådgivning udvider udvalget den obligatoriske dækning af ordningen, til også

at omfatte rådgivning om bæredygtig udvikling i relation til økonomiske aktiviteter i overens-

stemmelse med tiltag under landdistriktsprogrammet.

Udvalget foreslår ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskud efter, at de

administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke behøver være

gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordinære tilfælde.

Udvalget foreslår endvidere, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ikke-

grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne.

Det foreslås også, at Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ikke omfattes af krydsoverens-

stemmelse.

Udvalget foreslår at en række krav under krydsoverensstemmelse fjernes, herunder hormondirek-

tivet, identifikation og registrering af husdyr samt bekæmpelse af BSE samt en række GLM-krav

vedrørende minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jorderosi-

on, beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde samt grundvandsdirektivet. Udvalget udvider

krydsoverensstemmelse med et nyt GLM krav om bekæmpelse af antimikrobiel resistens (AMR).

Udvalget fastholder, at hvis medlemsstaterne ikke udbetaler landbrugsstøtten rettidigt til støtte-

modtagerne skal disse modtage morarenter fra det nationale budget. Dette gælder dog ikke, når

betalingsforsinkelsen ikke skyldes medlemsstaten.

Udvalget fastholder, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-

drive uretmæssige udbetalte beløb fortsat skal være 20 %.

Udvalget støtter generelt, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker, som

skal fremsendes til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resultaterne heraf ikke

bliver fremsendt rettidigt.

Endelig afviser udvalget Kommissionens forslag til offentliggørelse af støttemodtagere.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-

ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-

niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-

ordnede antagelser.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært pga. den

øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i lyset

af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig reform vil

medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens oprindelige

forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i det horisontale forslag, er

blandt andet harmonisering af betalingsfrister, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørende

inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet og

pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af beta-

lingsorganet og øget kompleksitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebæ-

re, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om be-

varelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administra-

tion og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentere

om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordens

organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet ventes

at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.

Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-

ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-

ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, er

individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-

artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.

Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-

jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober

2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.

Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-

driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi af

landdistriktsprogrammerne.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er tale

om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den del

af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, der

fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder og

kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene om

minimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-

hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-

tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-

devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket man

finder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og

mere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,

og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe

mere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelser

er ikke proportionale.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-

derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen for

udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-

kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-

finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-

de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrige

jorder

–

og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-

res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.

Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-

rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-

se af invasive arter og skadedyr.

Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning af

krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,

så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-

re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.

For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemet

forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.

Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en mere

helhedsorienteret rådgivning for landmanden.

Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effektiv og

målrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-

ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, så

landmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-

ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-

ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-

dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.

Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatte

en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-

muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kun

være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse og

de nye krav i den grønne komponent.

Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-

mærkninger:

Rentekompensation

Det er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,

da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-

mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-

ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.

Lempelse af krav om indtegning af landskabselementer

Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer på

markkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-

tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af de

udfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-

de regler omkring den grønne komponent.

Sanktioner for grøn komponent

Det er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglende

overholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,

der går direkte til den grønne komponent.

Opstramning af krydsoverensstemmelseskrav

Som Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-

stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, at

der skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverken

vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-

ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-

hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til et

absolut minimum.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportionalitet ved

sanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug & Fødevarer ønske-

de ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverensstemmelse, men ønske-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

de derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og reduceret. Landbrug & Føde-

varer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.

Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-

eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således at

tilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-

onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomisk

risikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-

gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-

sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det alene

foreslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om der

lægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-

ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-

skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-

ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sig

til at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.

Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-

passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelse

sammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt høje

tilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-

gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i en

fremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være meget

begrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-

delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-

for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke være

frivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve op

til grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.

Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvågnings- og

evalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning på fødevaresikker-

hed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten, TEUF artikel 208.

Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduktion, b)

bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerde målsætning,

der overvåger landbrugspolitikkens eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiske forpligtelser

samt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomstgrundlag og den øko-

nomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt i princippet om retten til

mad bør tilføjes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’s

midler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-

tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-

gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter og

myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter større

åbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget vil pålægge myndigheder og landmænd

store administrative byrder. Der er generelt blevet udtrykt ønske om større forenkling. Dette gælder

navnlig krydsoverensstemmelse, hvor en række medlemsstater har fremhævet, at krydsoverensstem-

melseskravene kunne forenkles yderligere. Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuvæ-

rende tidspunkt at inkludere vandramme- og pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. I

forhold til forslaget om at undtage mindre landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er med-

lemsstaternes holdning delt, omend majoriteten synes at tilslutte sig forslaget.

Medlemsstaterne, herunder Danmark, ønsker at slette kravet om rentekompensation til støttemodta-

ger ved for sene betalinger. Medlemsstaterne er imod muligheden for, at Kommissionen kan suspen-

dere medlemsstatens refusion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne ønsker

desuden, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivelser, det ikke lykkes at inddrive inden

for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen har foreslået. Et flertal af medlemsstaterne

ønsker endvidere, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennem-

førselsretsakter.

Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på en

række punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem

(IACS). For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til det foreslåede

system for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer burde være

valgfri.

Det cypriotiske formandskab fremlagde på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 dets fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene. Medlemsstaterne tog rapporten til

efterretning, men understregede, at der stadig er væsentlige udeståender.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 13. september 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om for-

slag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitu-

tioner i forbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629 og KOM (2012) 535

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-ordning

for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsættelse af vis-

se støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissionens forslag

vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger, om end med

mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassificering er reg-

lerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Medlemsstaterne

forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i alle sek-

torer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret,

dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltninger videreføres no-

genlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krisestyring i visse

tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. Kommissionen har fremlagt et revideret

forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. For vis-

se støttesatser og restitutioner vil fastsættelsen af disse fremover ske ifølge proceduren i artikel 43,

stk. 3 i TEUF, hvorfor forslag til forordning herom er fremsat. Det irske formandskab har endnu ikke

kunnet oplyse hvilke emner, der forventes drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. og 26.

februar 2013.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag

til forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse

med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget i en dansk sprogud-

gave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 535 af 25.

september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en dansk sprogversion den 3. oktober 2012.

Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med hjem-

mel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 med

henblik på orienterende debat.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog med

visse tilpasninger for nogle af ordningerne.

Intervention

Reglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort set

uændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil således

fremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-

mælkspulver.

Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Der

kan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og

109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævnte

mængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,

oksekød og ris ved licitation.

Støtte til privat oplagring

Som noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte til

privat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-

mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privat

oplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-

ter.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,

oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning af

støtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt i

priser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.

Skolefrugt

Forslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra de

nuværende

90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90

% i fjernområderne).

Skolemælk

Reglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-

sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.

Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Støtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigt

uændret. Det er nu præciseret, at støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring af

produktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.

Støtte til mælkesektoren

Der kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-

mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.

Biavl

EU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå af lige de-

le national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forordningen, men

skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.

Klassificering og kvoter

Sukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-

tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-

virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-

jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.

Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-

ledes ophøre pr. 1. april 2015.

Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-

lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerede

retsakter.

Handelsnormer

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne for

handelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM

(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål at

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dag

dækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-

delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-

givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidere

omfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund og

sædvanlig handelskvalitet.

Mælkepakken

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra mælkepakken KOM (2010) 728, herunder be-

stemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren, hvilket omfatter mulighe-

den for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som kontrakten blandt andet skal

indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse lofter at forhandle kontrakt

(og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.

Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationer

En væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til at

anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-

værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-

sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-

rer, herunder bestemmelsen om, at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i samme

økonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-

vent produkt. Ikke-medlemmer kan endvidere blive pålagt at skulle svare kontingent til organisatio-

nerne.

Import og eksport

Reglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-

les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-

rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.

Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-

nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.

Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikke

længere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen om

fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutioner

og særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.

Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltninger

De gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslås

imidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne

(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens der

for de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.

Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser)

i perioden 2014-2020 (det vil sige

500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,

eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-

gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-

kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse

af forslag fra Kommissionen.

Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dog

kun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.

Fastsættelse af støttesatser og restitutioner

Kommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der fremover

skal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende. Kommissionen foreslår, at en række foran-

staltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor Kommissio-

nens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget omfatter fastsættelse af støtte til ud-

deling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksordningen), og fastsættelse af særlige eksport-

restitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således den konkrete fastsættelse af støttesatser,

mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt i den fælles markedsordning.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren, bestem-

melser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.

Formandskabets ændringsforslag

Under forhandlingsforløbet er der blevet udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:

•

Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt de

sektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.

•

Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres til alders-

og ikke et vægtkriterium.

•

Anvendelsen af artikel 43, stk. 3

•

Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat i

forslaget.

•

Der blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.

•

Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge

af risici for folke-, dyre-

og plantesundheden” blev udvidet til at gælde yderligere sektorer (blandt

andet hestekød).

•

Derudover er teksten tilpasset til beslutningsprocedurerne for gennemførelsesbestemmelser i Lis-

sabon-traktaten på baggrund af tidligere forhandlinger herom.

•

Det cypriotiske formandskab har endvidere søgt at indsnævre, hvad der forstås ved kriser (og

dermed kan få støtte fra krisereserven). Dette er sket i forlængelse af en udtalelse fra Rådets Juri-

diske Tjeneste.

•

Det gøres frivilligt for medlemsstaterne at anerkende producent- og brancheorganisationer i de

sektorer, hvor der i dag ikke er obligatorisk anerkendelse, samtidigt med at det slettes, at disse or-

ganisationer ikke må indtage en dominerende position på et bestemt marked.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

•

Den generelle handelsnorm slettes. Endvidere foreslås, at status quo opretholdes, hvorved Kom-

missionen ikke gives beføjelse til at fastsætte specifikke handelsnormer for yderligere sekto-

rer/produkter.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den

7.-8. februar 2013. Enkelte elementer i forslaget om markedsordningen er blevet drøftet i forbindelse

med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er fastlagt, at den så-

kaldte krisereserve for landbrugssektoren finansieres ved at tilbageholde en del af den direkte støtte,

der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbet af året.

Det irske formandskab har endnu ikke kunnet oplyse hvilke emner, der forventes drøftet på rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 25. og 26. februar 2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Ud-

valg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog

et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013. Ændringsforslagene forventes herefter at blive

forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i marts 2013.

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

De væsentligste elementer i udvalgets ændringsforslag er som følger:

- Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal fortsætte

frem til år 2020.

- Den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes til fastsættelse af støttesatser og

restitutioner i stedet for beslutningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3.

- Referencepriserne skal kunne ændres i lyset af, hvordan produktion, produktionsomkostninger og

markeder udvikler sig, og interventionsperioderne skal udvides. Det foreslås endvidere specifikt

for oksekød.

- Flere produkter skal være berettiget til støtte under offentlig intervention, og det skal være

obligatorisk for Kommissionen at udløse proceduren for offentlig intervention hele året.

- Endvidere skal anvendelse af privat oplagring ligeledes omfatte markedssituationer, der påvirker

producenters fortjeneste markant.

- Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan tegne sig for max. 40 % af de udgifter,

der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren.

- EU-finansiering af biavlsprogrammerne skal sættes op fra 50 % til 60 %.

- Den frivillige kontraktmodel, der gælder i mælkesektoren og indebærer, at medlemsstater kan

vælge at gøre leveringskontrakter obligatoriske, skal udbredes til alle sektorer i den fælles

markedsordning.

- I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, skal Kommissionen kunne yde støtte til

mælkeproducenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode på

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

mindst tre måneder, samt lægge en afgift på de mælkeproducenter, der i samme periode øger

deres produktion tilsvarende.

Det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer i alle

sektorer i den fælles markedsordning. Hvorimod det skal være frivilligt at anerkende

sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer. Endvidere fjernes

bestemmelse om, at producentorganisationer ikke må indtage en dominerende position, henset til

at problemet består i misbrug af en dominerende position.

Indsættelse af definition af det relevante marked bestående af et produktmarked og et geografisk

marked samt definition af hvornår dominerende position er til stede.

At Kommissionen kan beslutte, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skal

anvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,

beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og brancheorganisationer

forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at introducere prisfastsættelse og

instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten skal have vurderet aftalen, og den

kan højst gælde for et år.

Der skal oprettes en 100 % EU-finansieret kriseforanstaltning til håndtering af

markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren.

Endvidere skal alle sektorer i den fælles markedsordning være omfattet af den generelle

krisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af

truende markedsforstyrrelser.

Eksportrestitutioner skal kunne benyttes som kriseforanstaltning i situationer med

markedsforstyrrelser.

Endvidere skal Kommissionen regelmæssigt afrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om

aktiviteterne i det europæiske prisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og

Kommissionen skal udarbejde en række rapporter blandt andet om handelsnormer, om

sukkersektoren og om anvendelse af konkurrencereglerne.

Europa-Parlamentet støtter fastsættelsen af en generel handelsnorm, samt at Kommissionen gives

beføjelse til at fastsætte specifikke handelsnormer for yderligere sektorer/produkter via delegere-

de retsakter.

Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der i perioden 2014-2020

afsættes ca. 16,8 mia. € svarende til ca. 126 mia.

kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Op-

retholdes denne andel, indebærer det, at Danmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca.

336 mio. € (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’s markedsordning for landbrugsprodukter.

Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.

3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve uden for landbrugsbudgettet. Endvidere udvides den Europæi-

ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,

der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-

kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endelig

vil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i Hav- og Fiskerifonden under

budgetkategori 2.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Forslaget forventes, at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sektorer.

Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser i det admini-

strative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-

ner, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan medføre øgede administrati-

ve omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer og kontroller. Endvidere forven-

tes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategi i støtteordningen for skole-

mælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog i mindre grad.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Budgetniveauet for markedsudgifterne drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar

2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-

gifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser)

for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3

% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direkte

støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Der afsættes

endvidere op til 2,8 mia. € (2011-priser)

i perioden 2014-2020 til krisereserven for landbrugssekto-

ren, der finansieres ved at tilbageholde midler fra den direkte støtte.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-

nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.

Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-

tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-

kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-

ordninger i landdistriktsforordningen.

Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-

ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men det

blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-

rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordninger

sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andet

fælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-

forvridning mellem medlemsstaterne.

Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-

dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving i

både råvare-

og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducere

den stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-

ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.

Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:

Privat oplagring

Landbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-

tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring af

smør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-

rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-

riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.

Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skal

være genstand for en årligt politisk drøftelse.

Intervention

Landbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret til

at tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-

matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærkt

begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-

hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.

I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør ses

nærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danske

gødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af den

samlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for

salg til intervention.

Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirket

af en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-

ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-

tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).

Producentorganisationer

Landbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-

varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-

villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-

mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-

organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-

sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, at

der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer ser

gerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-

ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-

kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.

Interprofessionelle organisationer (IPO)

Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet set

imod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer. Kommissionen fo-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

reslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i alle landbrugssektorer.

IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det

ikke er muligt at lave konkurrenceforvridende tiltag

som eksklusive prisaftaler.

Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-

dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-

gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-

dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-

centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.

Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellem

primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende overfor

udenlandske produkter, som

prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deres

virke.

Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-

medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er

får mulighed

for at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.

IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab til

markedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)

og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt for

IPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre og

tilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,

herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er meget

uklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt,

at fortroligheden af virksomhe-

dernes interne virke og det indre marked respekteres.

Ekstraordinære markedsforanstaltninger

Landbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-

nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.

Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet til

alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.

Etablering af en krisefond

Kommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-

2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,

fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-

jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-

gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-

ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at

etablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.

Ophævelse af kvotesystemet for mælk

Landbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-

lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %

under EU’s samlede mælkekvote.

Støtte til produktion af kasein og foder

Landbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støtte

til skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes i

kalvefoder.

Skolefrugt

Landbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overfor

Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150

mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering

fra 50 % til 75 %.

Definition af voksent kvæg

Landbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, der

er 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændres

til værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danske

produktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, at

klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-

liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-

rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen og

prisrapporteringen for okse- og kalvekød skal

omfatte ”voksent kvæg”.

Ophævelse af kvotesystemet for sukker

Landbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,

bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet.

EU’s sukkerordning har netop gennemgået

en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-

lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene for

opkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &

Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser på

området vil medføre og ønsker mere klarhed herom.

Eksportrestitutioner

Afslutningsvist kan det nævnes, at udfasning

af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-

delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-

streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af en

global handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledes

udfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-

lingssituation.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til privat oplag-

ring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til producentorganisa-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

tioner og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligt bekymret for

nye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering i

den nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelse

af driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-

ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.

Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kan

yde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-

er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-

ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-

ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunne

yde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-

nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.

Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da det

på andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I det

beskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end de

producenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er meget

højere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.

Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturer

som voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,

må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-

der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-

skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelse

med kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er der

ikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne i

sammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vil

have den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-

der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne giver

mulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5

af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være et

vist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-

erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,

men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-

finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksne

dyr.

Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det som

inkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at være eg-

net til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusionsmarkedsord-

ningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.

Concord Danmark

mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases

som led i

reformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitutionerne i

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

dag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de tilbageværende

subsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses muligheder for at op-

bygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitutionerne, der i perioder

med prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til at opretholde kunstigt høje

eksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarkedet og kan medføre pludselige

importstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark bemærker, at dette skaber et ustabilt

investerings- og produktionsklima i udviklingslandene, hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvor

Kommissionen blandt andet anvendte eksportrestitutioner som reaktion på markedskrisen i mælke-

produktssektoren. Concord Danmark opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes en

klar dato for udfasning af eksportrestitutionerne

i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Con-

cord Danmark fremhæver, at et sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede fo-

religger blandt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud for

de endelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fælles

landbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikker-

hedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funk-

tion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder

midler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i

den flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaternes holdninger

–

som de er kommet til udtryk på rådsmøder i perioden oktober 2011 til

december 2012

–

til Kommissionens forslag om en ny fælles markedsordning er på adskillige områ-

der delte.

Der er generelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønsker flere tiltag,

herunder blandt andet en højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af

anvendelsesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater har under-

streget, at krisetiltag burde afgrænses nøje, ligesom der er skepsis over for den særlige krisereserve

uden for landbrugsbudgettet samt over for eksportrestitutioner.

Der er også bred støtte til formandskabsteksten, som medfører, at ordningen ved svigtende forbruger-

tillid dækker alle landbrugsprodukter. En lang række medlemsstater finder, at den generelle krisebe-

stemmelse også bør omfatte de få udestående sektorer, ligesom få mener, at der skal være en højere

EU-finansiering ved dyresygdomme og svigtende forbrugertillid. Nogle medlemsstater har pointeret,

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

at der er behov for en klar definition af krise, mens andre har lagt mere vægt på muligheden for hur-

tig indgriben.

De vinproducerende medlemsstater hilste beslutningen om nedsættelse af en high level gruppe for vin

velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse af forbuddet mod nyplantninger. Gruppen

holdt sit afsluttende møde i december 2012, og af udkastet til gruppens rapport fremgår det, at et fler-

tal af medlemsstater ønsker en forlængelse af plantningsrettighedsregimet, mens et mindre antal med-

lemsstater støtter en fastholdelse af beslutningen om at lade regimet ophøre i 2015. Mange medlems-

stater ønsker endvidere sukkerkvoteregimet forlænget, mens enkelte medlemsstater tilsvarende øn-

sker mælkekvoteregimet opretholdt.

Der har endvidere været en diskussion af markedsinstrumenter og referencepriser. En mindre gruppe

medlemsstater har fremhævet behovet for en begrænsning af markedsinstrumenterne til reelle krise-

tiltag og har afvist en opjustering af referenceprissystemet. En stor gruppe medlemsstater har modsat

talt for behovet for en opjustering af referenceprissystemet med henblik på at sikre, at markedsin-

strumenterne udgør et effektivt sikkerhedsnet. I relation til markedsinstrumenterne er der generel op-

bakning til Kommissionens forslag, men flere medlemsstater har understreget behovet for en mere

fleksibel og enkel anvendelse af markedsinstrumenterne

–

gerne via en automatisk iværksættelse af

instrumenterne.

Det har flere gange været drøftet, hvorvidt der skal være obligatorisk eller frivillig anerkendelse af

producentorganisationer og brancheorganisationer

–

herunder både under dansk og senest under cy-

priotisk formandskab. En større gruppe medlemsstater støtter op om frivillig anerkendelse af disse

organisationer og foretrækker dermed status quo og støtter derfor det danske formandskabs ændrings-

forslag, mens en mindre gruppe medlemsstater bakker op om Kommissionens forslag til obligatorisk

anerkendelse. Endvidere har der været en drøftelse af, hvorvidt disse organisationer ikke bør indtage

en dominerende stilling på markedet eller ikke bør misbruge denne dominerende stilling. De fleste

delegationer støtter i den henseende Kommissionens forslag og mener ikke, at organisationerne bør

indtage en dominerende stilling.

Det cypriotiske formandskab fremlagde på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 dets fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene. Medlemsstaterne tog rapporten til

efterretning, men understregede at der stadig er væsentlige udeståender.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september 2012.

Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar

2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.

januar 2012.

Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL)

KOM (2011) 627 og KOM (2012) 553

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring af

støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerne

om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa

2020-strategien,

bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene, landdistrikts-

fonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for det Europæiske In-

novations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt element under søjle I,

som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem de to søjler samt

bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, også kaldet LFA

(Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter for nye

produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, til unge

landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at yde støtte

til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring i land-

bruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstater for

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats

på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visse projekter. Kommissionen har

fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse i EU, der er planlagt til den 1.

juli 2013. Det irske formandskab har endnu ikke kunnet oplyse hvilke emner, der forventes drøftet på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.

oktober 2011. Kommissionen har på baggrund af Kroatiens optagelse i EU fremsat et teknisk opdate-

ret forslag ved KOM (2012) 553 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk

sprogudgave den 1. oktober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 med

henblik på orienterende debat.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

Forslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 om

reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidige

fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-

dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.

Rammer for den fremtidige landdistriktspolitik

Forslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-

strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken i for-

hold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværende

aksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dog

fastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er en

bottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling og

samarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).

Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat

1) landbrugets konkurrenceevne,

2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag

3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterne

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-

terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er

1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,

2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtig-

hed,

3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,

4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og

skovbruget,

5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissions-

økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og

6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter-

ne.

Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpe

klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alle

programmer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes som

led i den nationale strategi for opfyldelse af målene.

Samordning mellem EU's fonde

Der stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde

(den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses i

sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for de

fem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-

skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationale

indsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-

les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-

sielle instrumenter og teknisk bistand. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennem-

slagskraft fondene imellem. Samtidigt indføres regler for LEADER-indsatsen, som gennemføres via

lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet.

Innovation og samarbejde

Innovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejde

om innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-

tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højere

tilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-

hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-

bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EU

fonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelle

aktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-

arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattet

af Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og II

Der indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-

ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I til

anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-

nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorers

egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse og

nye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne

under søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) og

indsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over den

såkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,

kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-

ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.

Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med samme

type støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.

Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-

slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-

lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-

ter.

Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)

Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-

føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:

1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-

tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-

net,

2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og

3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-

re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller for

at beskytte kysten.

Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger for

landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-

ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiske

parametre.

Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomheder

Forslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og små

og mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstart

af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-

pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-

programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-

bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug i

bjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kan

også tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammer

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

kan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikke

medføre mulighed for forhøjede støttesatser.

Nye foranstaltninger

Der er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-

brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-

tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-

komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.

Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge af

sygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-

tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikel

for økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-

ligt landbrug.

Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-

lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- og

klimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-

de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-

tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-

dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-

revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.

Udgåede foranstaltninger

Den nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,

folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder. Endvidere ophører muligheden

for at yde støtte til investeringer, som foretages for at opfylde fællesskabsnormer i en overgangsperi-

ode på 36 måneder fra normen bliver obligatorisk for landbrugsbedriften (period of grace). Ligeledes

bortfalder hjemmel for betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver land-

brugsjorden. Ligeledes bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag for

landbrugs- og fødevareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for

støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren for

tabt landbrugsindkomst, og at staten kan ikke længere være støttemodtager.

Forenkling af forvaltningen

Forslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at de

nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser for

innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-

tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-

brug af administrative ressourcer.

Finansielle bestemmelser

Der lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkelt

medlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-

striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % af

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

budgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-

lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.

Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltninger

på maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-

staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-

der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-

formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udvikling

af nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansiering

for projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-

ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandles

som led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle

rammer.

Støttesatser

Kommissionens forslag ændrer ikke meget på de maksimalt tilladte støttesatser i forhold til den nu-

værende landdistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af

støttemodtager. Den normale, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner som

Danmark. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, så-

fremt disse vedrører unge landbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og in-

tegrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begræns-

ninger (ANC), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Det reviderede forslag vedrører dels specifikke overgangsbestemmelser for ydelse

af midlertidige supplerende nationale betalinger samt betingelser for LEADER. Derudover får Kom-

missionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med Kroatiens overgang til støt-

teordninger til udvikling af landdistrikter.

Formandskabets ændringsforslag

Under forhandlingsforløbet er der blevet udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:

- Af de vigtigste ændringer kan nævnes: Det er tydeliggjort, at aktiviteter i såvel fødevare-, non-

food- og skovbrugssektoren skal bidrage til opnåelsen af de overordnede mål for støtten til ud-

vikling af landdistrikterne

- Dyrevelfærd og fødevareproduktion er tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrik-

terne

- Kravene til tematiske delprogrammer er forenklet, ligesom bæredygtigt landbrug er tilføjet som

mulig indsats

- Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udvikling

af landbruget er gjort mere fleksible og forenklede

- Kravene til forhåndsgodkendelse (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-

tingelser i forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-, fiskeri-

og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkte relevans

for forordningens mål og prioriteter indgår.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Det danske formandskab genindførte med i sit kompromisforslag fra juni 2012 muligheden for at

støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og fødevareprodukter af en særlig kvali-

tet, samt muligheden for at offentlige myndigheder kan være støttemodtagere under skovordningerne.

Hertil kommer en række ændringer til forordningens støttebestemmelser, der ligeledes primært sigter

på administrativ forenkling og fleksibilitet, samt at der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettet

mod natur, miljø og klima, herunder mulighed for engangskompensation ved visse permanente mil-

jøprojekter. Ydermere er der fremsat en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighe-

derne for blandt andet vidensoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts-

og erhvervsudvikling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.

Kompromisteksten fra det danske formandskab er stort set fastholdt med en række mindre justeringer

og tilføjelser. Det gælder blandt andet bestemmelserne om støtte til risikostyring i landbruget, betin-

gelser for støtte til investeringer på landbrugsbedrifter, herunder investeringer i kunstvandingsanlæg.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den

7.-8. februar 2013. En række elementer i forslaget om landdistriktspolitikken er blevet drøftet i for-

bindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Der lægges op til

følgende EU medfinansiering under landdistriktsfonden:

•

100 % ved overførsel fra søjle I til søjle II

•

75 % for miljø- og klimatiltag

•

75 % for de Ægæiske Øer og regionerne i EU’s yderste periferi

•

75 % for regioner, hvor BNP er under 25 % af gennemsnittet i EU-27

•

63 % for andre overgangsregioner end de ovennævnte

•

53 % af den offentlige støtte til andre regioner

Der gives endvidere mulighed for, at der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til

landdistriktspolitikken (søjle II), hvor der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan lige-

ledes overføres op til 15 % fra landdistriktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor

medlemsstater, der modtager under 90 % af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op

til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.

Det irske formandskab har endnu ikke kunnet oplyse hvilke emner, der forventes drøftet på rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Ud-

valg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog

et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013. Ændringsforslagene forventes herefter at blive

forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i marts 2013.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

De væsentligste elementer i udvalgets ændringsforslag er som følger:

- Udskydelse til 2016 af nyudpegning af områder med naturbetingede ulemper (LFA).

- Tilføjelse af konkurrencedygtig skovproduktion til de tre overordnede mål for landdistriktsstøt-

ten,

- Ændring af forslagets betragtning nummer 28 om minimum 25 % budget til programindsats for

miljø, så kravet gøres bindende, og således at støtten skal anvendes til miljøvenlige jordbrugsfor-

anstaltninger eller til omlægning til økologisk landbrug.

- Forhøjelse af maksimal EU medfinansiering til 55 % for miljøindsatser og til 95 % for midler

overført fra søjle I, hvilket dog betinges af, at midlerne anvendes som støtte til miljøvenlige jord-

brugsforanstaltninger.

- De grønne krav til den direkte støtte skal ikke danne grundlag (baseline) for støtten til miljøvenli-

ge jordbrugsforanstaltninger, økologi, Natura 2000 og Vandrammedirektiv betalinger.

- Ny hjemmel til korterevarende aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger end 5 år.

- De årlige Natura 2000 og Vandrammedirektiv betalinger skal kunne ydes som engangsbetalinger,

hvilket ikke er muligt for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

- Støttemulighederne for skov udvides lidt.

- Fordelingen af ELFUL-midler mellem medlemsstaterne skal vedtages som del af forordningen i

den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for ved delegeret kompetence til Kommissionen.

- Støttemulighederne til risikostyring udvides, herunder ved at tillade brug af indekssystemer til

udmåling af tab.

Det bemærkes, at forslaget om at betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal kunne

ydes som engangsbetaling var del af ordførerens samlede forslag til bestemmelsen om miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger, som ikke opnåede opbakning. Det er dog forventningen, at muligheden vil

kunne optages i Europa-Parlamentets ændringsforslag op til plenarafstemningen, særligt idet udvalget

støttede en sådan hjemmel for betalinger til Natura 2000 og Vandrammedirektivet.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes at

have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionen

lægger op til, at der i alt anvendes 92 mia. € svarende til 693 mia. kr. (i faste 2011-priser)

på landdi-

striktspolitikken over perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler

2 % af EU’s udgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,83 mia. €

svarende til ca. 13,76 mia. kr. over perioden 2014-2020.

Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering af

det danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-

andel er endeligt kendt, og når sammensætningen af det danske landdistriktsprogram er fastlagt.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-

missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og

søjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og

evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Budgetniveauet for landdistriktspolitikken drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige

finansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar

2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle II (landdistriktspolitikken) fast-

lægges til 84,9 mia. € (2011-priser)

for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 8 % i forhold

til Kommissionens forslag for perioden.

Ifølge foreløbige skøn vil Danmark blive tildelt 559,4 mio. €

(2011-priser) i budgetperioden 2014-2020.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-

nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-

cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-

vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationelt

for den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endvidere

bør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-

retten af hensyn til miljø og natur.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, som

man finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nå

målsætninger på natur- og miljøområdet.

Engangskompensation

Landbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-

tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-

jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementering

af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-

on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.

Incitamentsbetaling

Der er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-

regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til

dens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-

dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det bliver

muligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da der

eksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,

han har.

Naturpleje

Der er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis det

skal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-

serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur og

biodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for at

yde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,

som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindst

fastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-

gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fra

landdistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.

Tilskud til eget arbejde

Landbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-

form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-

sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordan

landdistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-

mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-

slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-

ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på alle

relevante arealer.

Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringer

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-

fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-

tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-

gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,

herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-

jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-

striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der en

række forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion af

biogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.

Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterne

Ved fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % af

ELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejler

langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-

sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-

færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion –

det alene er i

stærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-

ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller en

vigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordning

skal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.

En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,

hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-

ninger relateret til erhvervet.

Fælles strategisk ramme for EU’s fonde

Landbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,

men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-

tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt både

for forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-

nes succes, at denne hensigt aktualiseres.

Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5

Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skal

være fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,

landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt facilitering

af generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritet

at styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udvikling

også af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-

cedygtig i forhold til tredjelande.

Markedsføring og informationsaktiviteter

Det er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-

onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-

se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &

Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-

ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikke

mindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidrage

til en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.

Artikel 18 Investeringsstøtte

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-

ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses til

mindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen

og derfor ikke

bør udelukkes fra at modtage støtte.

Artikel 22 Tematiske underprogrammer

Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiske

underprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificerer

et område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt program

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-

sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.

Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder

Under den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.

Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at det

også i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-

komst i forbindelse med skovrejsning.

Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrug

Forslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde af

længere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.

Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsom-

kostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødeva-

rer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom det

skal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor til-

bagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.

For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, at

tilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-

ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøre

over 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-

omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-

staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov for

foranstaltninger af varig karakter.

Artikel 30 Økologisk jordbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efter

udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelle

tilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder og

ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årige

tilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt for

landmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årige

forlængelser.

Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalinger

Artiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.

Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.

Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-

ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-

lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Artikel 34 Dyrevelfærd

Ifølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør

være muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vil

være længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.

Artikel 37 Risikostyring

Landbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-

rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-

rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarer

lægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-

kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fonde

lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-

menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligt

skridt i den forkerte

i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-

politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør

–

såfremt sådanne

ordninger finder opbakning -

særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-

slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt med

reglerne i WTO.

Artikel 68 Støtteberettigede udgifter

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (artikel 68, stk.

3). Dog kan der ifølge artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle ramme-

bestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i form

af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskud

til ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojek-

ter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ik-

ke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entre-

prenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativt

tungt end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.

Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-

ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- og

miljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektive

måde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionelle

landbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-

vers eget arbejde.

Investeringer til dyrevelfærd

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringer

til forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Man

finder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-

ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nyt

inventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-

ter, der garanterer høj dyrevelfærd.

Dækning af administrative udgifter

Landbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. I

det nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-

strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådfor-

ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør det

sikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-

kostninger.

Samordning af fonde

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-

ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i de

nationale programmer.

Sammenhæng mellem søjle I og søjle II

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtte

indebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går ud

over gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,

at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligt

landbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede behovet for, at Danmark fik en større andel

af landdistriktsbudgettet. Landbrug & Fødevarer fandt, at det var forkert at genindføre en overgangs-

periode for investeringsstøtte til opfyldelse af fællesskabsnormer (period of grace). Landbrug & Fø-

devarer ønskede at sikre en lavere EU medfinansiering af landdistriktspolitikken, herunder særligt i

forhold til midler overført fra søjle I til søjle II samt tiltag i forhold til miljø- og klima.

Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes af

betaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-

des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget for

at producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-

res.

Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:

•

Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismer

•

Rig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterne

•

Reduceret kvælstoftildeling

•

Rent drikkevand og sunde og rene fødevarer

•

God dyrevelfærd

•

Klimaforbedringer

•

Innovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterne

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Styrkelse af søjle II

Økologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebærer,

at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgende konkrete

tiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere fleksibel. I praksis

skal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at de for eksempel kan

starte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der overføres fra søjle I, bør være

100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de anvendes i søjle II. Hvis 100 % EU-

finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, når de overføres til søjle II, kan det udgøre

en væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjle I til søjle II, og dermed

udgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi, klima m.m.

Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reel ef-

fekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsforening

mener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kan målrettes na-

tionale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikke stilles krav i for-

bindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamentet. Modulation er en

vej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støtte fra produktion til betaling

for offentlige goder.

Incitamentstillæg for offentlige goder

Økologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven i

støtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dække

omkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give et

vist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitament

på 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstillæg er det begrænset i hvor høj

grad landbruget kan prioritere offentlige goder.

Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitik

Økologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktion

burde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-

tik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrug økologisk.

Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi. Det skal

blot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrke økologisk, f.eks. om

støtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information og markeds-

fremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10 % af

deres programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. Endvidere

har Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.

Artikel 30 Økologisk jordbrug

Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige aftaler

efter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nye tilsagnsperio-

der og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model, hvor der kan ind-

gås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav og i øvrigt giver en

tung administration.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Rådgivning

Økologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning og

vidensoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling i

økologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasning og drift. Rådgiv-

ningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed og forebyggelse af zoo-

noser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstilling i landbruget, bør om-

lægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansiering under landdistriktspro-

grammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen fremsendte Økologisk Landsforening,

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et forslag, der redegør for, hvorledes en

kombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning til økologisk drift har potentiale til at få

omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige behov i områderne, natur, biodiversitet og

drikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiens markedsmæssige potentiale.

Tilskud til informations- og markedsfremme

Økologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreføres

på det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-

formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-

nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-

logifremme”, er af meget

stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, og der-

med for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i den frem-

tidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det handler om at fremme afsæt-

ning af lokale produkter.

Naturtiltag

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-

teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorer

skabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-

stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer som

vildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktive

landdistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-

menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-

brugslandskabet.

Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gør

det muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Helt

konkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvor

hvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning af

tiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert be-

drift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hver

for sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, også

kan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske

fokusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighed

for at stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Klimatiltag

Økologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Det

skal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-

maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-

sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.

Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klima

Økologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunne

få et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover en

mulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevet

ovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-

rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-

res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-

logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.

Dyrevelfærd

Økologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udvikling af

landdistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårige

aftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overens-

stemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.

Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-

tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, som

økologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.

Økologisk Landsforening finder generelt de beskrevne ændringsforslag positive, herunder finder

Økologisk Landsforening, at der skal kunne overføres flest muligt midler fra søjle I til søjle II uden

national medfinansiering. Økologisk Landsforening støtter endvidere en EU finansiering på 75 % for

miljø- og klimatiltag og lægger meget stor vægt på, at den høje EU medfinansiering omfatter økologi.

Økologisk Landsforening ser gerne, at økologi er en integreret del af bestemmelserne om miljø- og

klimavenligt landbrug. Økologisk Landsforening mener også, at det er vigtigt, at der bliver mulighed

for at yde investeringstilskud til dyrevelfærdstiltag. Økologisk Landsforening lægger endvidere vægt

på, at økologiaftaler kan indgås som 1 årige aftaler, når det sker i direkte forlængelse af en afsluttet 5

års periode. Økologisk Landsforening ønsker endeligt, at alle muligheder afsøges for at kunne indar-

bejde incitamentstillæg i betalingen for natur-, miljø- og klimatiltag, da det i modsat fald vil udgøre

en reelt begrænsende faktor.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,

innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-

dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage til

en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-,

miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-

striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om national

medfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.

Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-

striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-

met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,

Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vil

endvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd og

økologi.

Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejde

for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikke

samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.

Desuden vil regeringen arbejde for, at det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler

til at støtte landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet

som landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.

Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken

og begrænser de administrative omkostninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har løbende været drøftet på rådsmøder siden oktober 2011. Der er generelt opbakning til

kompromisteksten, idet der udestår løsninger på enkelte emner af mere politisk karakter.

Mange medlemsstater har efterspurgt Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle for landdi-

striktsmidlerne i EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020.

Der har været generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samord-

ningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.

Mange medlemsstater er imod oprettelsen af en performance-reserve og finder, at den skal fjernes i

forhold til landdistriktsfonden.

Flere medlemsstater finder, at landdistriktspolitikken er et vigtigt instrument til at imødegå miljø- og

klimaudfordringer, og at dette skal udbygges yderligere. Desuden er flere medlemsstater optaget af

bedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspoli-

tikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har et flertal af med-

lemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.

Et flertal af medlemsstaterne mener, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del af base-

line for betalinger i søjle II. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikke

MVJ-ordninger, automatisk opfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater,

at det bliver muligt at opfylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Flere medlemsstater kan acceptere, at det fremgår af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af land-

distriktsmidlerne skulle anvendes til miljø- og klimaformål, mens andre medlemsstater finder, at kra-

vet skal være bindende og stå i forordningsteksten. Flere medlemsstater finder, at man i beregningen

skulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investeringer i natur og klima samt

vandrammedirektivet.

I forhold til EU-medfinansieringssatserne kan visse medlemsstater støtte Kommissionens forslag med

enkelte mindre undtagelser, mens andre medlemsstater ønsker om at hæve den generelle EU-

medfinansieringssats på 50 % til op til 75 %. Nogle medlemsstater stiller spørgsmålstegn ved de til-

tag, hvortil Kommissionen har foreslået højere medfinansieringssats, og mener, at miljø- og klimatil-

tag skal prioriteres. Ligeledes finder visse medlemsstater, at risikostyring og transitionsregioner bur-

de have højere medfinansieringssatser. En række medlemsstater ønsker, at overførsler fra søjle I til

søjle II bliver 100 % EU-finansierede.

Der er generelt opbakning til formandskabets kompromistekst fra juni 2012 om områder med natur-

betingede ulemper (ANC), der introducerede mere fleksibilitet på en række områder. En lang række

medlemsstater ønsker mere fleksibilitet. Enkelte medlemsstater kan ikke støtte formandskabets kom-

promistekst, herunder især Tyskland bakket op af Polen, Østrig og Luxembourg. Disse medlemsstater

ønsker endnu engang at udskyde en reform af ordningen med støtte til landbrug i områder med natur-

betingede ulemper. Kommissionen fastholder, at der skulle ske en reform af ordningen for landbrug i

områder med naturbetingede ulemper.

Det cypriotiske formandskab fremlagde på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 dets fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene. Medlemsstaterne tog rapporten til

efterretning, men understregede at der stadig er væsentlige udeståender.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. september 2012.

Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2011.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-

tik

KOM (2012) 425

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2013.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører de generelle principper og overordnede retningslinjer for den fælles fiskeripolitik

(”grundforordningen”), og indgår i den reformpakke

om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen

fremlagde den 13. juli 2011. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed

udgør omdrejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi

. På rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 blev der opnået generel indstilling om forslaget. I den gene-

relle indstilling var der enkelte udestående elementer, som der var enighed om at fortsætte

drøftelserne af. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 drøftes de væsentligste

udeståender, herunder den præcise tidsplan for et udsmidsforbud og procedureregler for implemen-

tering af miljøforpligtelser.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 425 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 i

en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.

Meddelelse fra Kommissionen: EU 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM(2010)

2020.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 med

henblik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer, at

disse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke anven-

des dér, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d.

For så vidt angår arter, som delvist lever deres liv i havvand, delvist i ferskvand (anadrome og kata-

drome arter som laks og ål), har Rådets Juridiske Tjeneste udtalt, at for så vidt angår disse arters liv i

ferskvand, er denne del ikke omfattet af EU’s enekompetence, men er et område, hvor EU og med-

lemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Rådets Juridiske Tjeneste har dog

samtidig understreget, at dette ikke forhindrer EU-regulering på området, hvis EU og

medlemsstaterne ønsker dette. Regeringen er enig i udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste.

Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strate-

giske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under et

område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Grundla-

get for flerårige nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvori

der tages hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i de

tilstødende medlemsstater.

Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget. Regeringen er enig i Kom-

missionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kan tilslutte sig Kommissionens

begrundelser.

Formål og indhold

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik er en del af re-

formpakken om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011.

Forslaget til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grundforordningen”) er fremlagt, idet

Kommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med henblik på:

•

at præcisere den fælles fiskeripolitiks mål

•

at skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitik

•

at bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningen

og ved at eliminere udsmid

•

at støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitik

•

at regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgang

•

at udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivning

•

at integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitik

•

at fremme udviklingen af akvakultur

•

at reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitik

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

•

senest i 2014 at skabe et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, som fremmer målene i den

fælles fiskeripolitik og EU-2020 dagsordenen

at fremme og strømline inddragelsen af interessenter yderligere

at indarbejde det nyligt vedtagne kontrolregime i den fælles fiskeripolitik.

Overordnede bestemmelser

Mål

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, øko-

nomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.

Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtil og an-

vendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse af MSY-mål

senest i 2015.

Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning

skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse (forbud mod udsmid), fangstkvoter og fuld dokumentation

Der indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt opreg-

nede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild,

hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværd-

fisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin senest fra 1.

januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej, lubbe, rødtunge, pighvar, slet-

hvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation af fiskeriet.

Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, som

er omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.

Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning af fiskemel eller

foder til kæledyr.

Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af

TAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.

Omsættelige fiskerimuligheder

Medlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvoter og

fiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fi-

skerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at ud-

brede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kan

tilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på mindst 15 år, eller de kan begrænse de

omsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilba-

gekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andele-

ne har begået en alvorlig overtrædelse. Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstræk-

kelige mængder individuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fi-

skekvoteandele kan fuldt eller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kan

vælge at tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Forvaltning af fiskerikapacitet

Der bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til fiskeri-

mulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat. Imidlertid kan

medlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordning

med omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitetslofter.

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducere

fangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, blandt andet også kan omfatte restriktio-

ner af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-

grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstaltninger til

begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstaltninger til beskyttel-

se af den marine biodiversitet.

Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet

og havstrategidirekti-

vet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på sådanne områder

begrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte hvilke fi-

skerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets indvirkning på særlige be-

varelsesområder.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættes

der blandt andet krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav om ko-

ordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data til fiskerifor-

valtning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme region. Bestem-

melserne skal erstatte den gældende dataindsamlingsforordning

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme af

akvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ikke-

bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.

Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for udvikling af akva-

kultur på deres område.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstilling

af overordnede

principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-

tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler med

tredjelande med finansiel modydelse fra EU

. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition

skal ba-

seres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes på

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, for-

valtning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles

fiskeripolitik.

Kommissionen betegner aftalerne ”aftaler om bæredygtigt fiskeri” –

hidtil fiskeripartnerskabsaftaler.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

eller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskes

på et overskud indskrives i bestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

Regionalisering

Der fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- og

forvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske regler. Foran-

staltningerne vedtages nationalt af de enkelte medlemsstater, men hensigten er, at foranstaltningerne

træffes gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne (i de forskellige havområder) med henblik på

at sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og målene for tekniske regler nås.

Rådgivende Råd

Der er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der samtidig in-

troduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme akvakulturens

rolle i den fælles fiskeripolitik. De rådgivende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der ind-

føres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare hen-

vendelser fra de rådgivende råd inden for rimelig tid.

Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning og

akvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse om problemer

i forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde. Endvidere kan

de som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsamling, fremskaffelse og analyse af

data, som er nødvendige for udvikling af bevaringsforanstaltninger.

Andre bestemmelser

Gebyrfinansiering

Der foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12 meter

skal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolordning.

Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtte

EU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes overhol-

delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Gennemførelse

–

delegation/implementering

Kommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-

relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperter

i medlemsstaterne.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 12. juni 2012 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt fremhæves:

•

Det foreslås, at MSY skal opnås i 2015, hvor det er muligt og senest i 2020 for alle bestande.

•

I forbindelse med flerårige planer for blandede fiskerier skal disse sikre, at MSY nås for de

vigtigste bestande, som er dækket af planen, mens der for de andre bestande, som er dækket

af planen, om nødvendigt må træffes særlige alternative beskyttelsesforanstaltninger, baseret

på en økosystemtilgang. Når MSY-mål ikke kan fastsættes på grund af utilstrækkelige data el-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

•

ler ufyldestgørende videnskabelig rådgivning, skal den flerårige plan sørge for foranstaltnin-

ger baseret på forsigtighedsprincippet.

Reglerne om landingsforpligtelse udbygges og baseres nu på områder kombineret med fiske-

rier.

Fristerne for implementering af en landingsforpligtelse fastsættes som følger:

a) Senest 1. januar [2014]:

▪

Fiskeri efter små pelagiske arter

▪

Fiskeri efter store pelagiske arter

▪

Fiskeri til industriformål

▪

Fiskeri efter laks i Østersøen

b) Senest 1. januar [2015] for arter, som definerer fiskerierne, og senest [2018] for alle

andre arter i fiskerier, som er nærmere specificeret i teksten, i det nordlige Atlanterhav

og fiskeri i Østersøen efter andet end laks.

c) Senest 1. januar [2016] for arter, som definerer fiskerierne, og senest [2019] for alle

andre arter i fiskerier, der ikke er dækket af a) i Middelhavet, Sortehavet og i alle an-

dre EU-farvande og i ikke-EU-farvande, som ikke henhører under tredjelandes suve-

rænitet eller jurisdiktion.

Der er fastsat specifikke undtagelser for landingsforpligtelsen for så vidt angår arter, som det

er forbudt at fiske, arter, som har en høj overlevelsesrate og fangster, som falder under en mi-

nimumsundtagelse.

Anvendelse af fangster, omfattet af landingsforpligtelsen, som er under mindstereferencestør-

relsen, skal begrænses til andre formål end direkte konsum inklusiv fiskemel og

–olie,

foder

til kæledyr, tilsætningsstoffer, lægemidler og kosmetik.

Der vil skulle udarbejdes mere detaljerede bestemmelser for landingsforpligtelsen inden for

rammerne af flerårige planer, herunder deres implementering, eller hvis der ikke foreligger en

flerårig plan inden for rammerne af en særlig plan for landingsforpligtelsen.

Medlemsstaterne skal sikre passende kapacitet og midler med henblik på at overvåge over-

holdelse af landingsforpligtelsen blandt andet observatører, kamera (CCTV) eller andet.

Der er fastsat en detaljeret ramme med procedurer for muligt regionalt samarbejde. Nu fore-

slås det, at medlemsstater i en region kan samarbejde om at opnå enighed om fælles henstil-

linger, som fremsendes til Kommissionen. Medlemsstaterne skal konsultere det eller de rele-

vante rådgivende råd i forbindelse med udarbejdelsen af de fælles henstillinger. Kommissio-

nen bemyndiges til at vedtage implementeringsbestemmelser enten gennem gennemførelses-

retsakter eller delegerede retsakter, og Kommissionen skal i den forbindelse tage højde for

fælles henstillinger fra medlemsstater i en region. Som supplement eller alternativ kan en

medlemsstat også vedtage nationale foranstaltninger, som der er opnået enighed med de be-

rørte medlemsstater om.

Det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil introducere et system med omsættelige fi-

skekvoteandele.

Medlemsstaterne forpligtes til at indsende en årlig rapport til Kommissionen, som skal doku-

mentere, om deres fiskerikapacitet er balanceret med deres fiskerimuligheder. Rapporten skal

opdeles i flådesegmenter. Såfremt der er flådesegmenter i en medlemsstat, hvor der ikke fore-

ligger en balance, skal rapporten indeholde en handlingsplan med en beskrivelse af de red-

skaber, som medlemsstaten vil tage i anvendelse for at opnå balancen, og en klar tidsplan for

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

•

handlingsplanens gennemførelse. Fremlæggelse af den første rapport vil være en forudsæt-

ning for medlemsstatens modtagelse af støtte i medfør af Den Europæiske Hav- og Fiskeri-

fond.

Der fastsættes detaljerede procedurer for implementeringen af fiskeriforvaltningsforanstalt-

ninger i Natura 2000 områder og områder dækket af Havstrategidirektivet. Hensigten er, at

foranstaltningerne kan vedtages af Kommissionen efter en detaljeret regional koordinations-

procedure, hvis der opnås enighed i regionen om foranstaltningerne. Hvis der ikke er enighed

i regionen om foranstaltningerne, kan Kommissionen foreslå vedtagelse af foranstaltningerne

i almindelig lovgivningsprocedure.

Bestemmelserne om EU’s eksterne dimension uddybes, herunder med regler om introduktion

af menneskerettigheds- og demokratiklausuler i aftalerne og om evalueringsrapporter om afta-

lerne.

Der oprettes yderligere to nye regionale råd (som supplement til de syv eksisterende samt et

nyt for akvakultur, jf. Kommissionens oprindelige forslag) for henholdsvis Sortehavet og for

regioner i den yderste periferi.

I Rådets generelle indstilling var der enkelte udestående elementer, som der var enighed om at fort-

sætte drøftelserne af. De væsentligste udeståender behandles på rådsmødet. Det drejer sig om følgen-

de:

•

den præcise tidsplan for et udsmidsforbud,

•

specifikke elementer i relation til gennemførelsen af et udsmidsforbud, for eksempel manglende

kvoter til bifangster i blandede fiskerier, når alt skal ilandbringes, og

•

procedureregler for implementering af miljøforpligtelser som NATURA 2000 og Havstrategidi-

rektivet.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets fi-

skeriudvalg (PECH), der er ledende udvalg. Fiskeriudvalget vedtog sin betænkning den 18. december

2012. Ændringsforslagene er godkendt på Europa-Parlamentets plenarforsamling den 6. februar

2013.

Derudover er Udvalget for Budget, Udvalget for Udvikling, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og

Fødevaresikkerhed, samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

De væsentligste elementer i Europa-Parlamentets ændringsforslag er som følger:

•

Et klart MSY-mål for fiskeridødelighedsniveauer for 2015 med henblik på at sikre, at bestandene

genoprettes til niveauer over MSY i 2020 og opretholdes på disse niveauer.

•

Krav om landingsforpligtelse fastsættes i overensstemmelse med en tidsramme med specifikke

datoer for forskellige fiskerier begyndende fra 2014 til 2017.

•

Der vil ikke være obligatoriske omsættelige fiskekvoter. Hver medlemsstat beslutter, hvordan

man fordeler fiskerimuligheder.

•

Medlemsstaterne skal indføre et sammenhængende netværk af beskyttede havområder, hvor der

ikke kan finde fiskeri sted.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

•

Medlemsstaterne skal vurdere og rapportere om deres flådekapacitet. En medlemsstat, der ikke

reducerer overkapacitet, vil ikke modtage finansiel støtte under den fælles fiskeripolitik. Flerårige

planer skal indeholde en kapacitetsvurdering

–

og om nødvendigt en kapacitetsreduktionsplan.

Flerårige planer fastsættes gennem den almindelige lovgivningsprocedure senest fire år efter for-

ordningens ikrafttræden.

Anvendelse af regionalt samarbejde, idet implementering af regionale foranstaltninger gennemfø-

res nationalt.

Bestemmelser om implementering af miljøforpligtelser som NATURA 2000 og Havstrategidirek-

tivet skal implementeres nationalt efter en regional koordinationsproces.

Der kan fastsættes foranstaltninger, der indeholder incitamenter til at fremme fiskemetoder med

begrænset påvirkning på marine økosystemer og fiskeressourcer, herunder fortrinsstilling til nati-

onale fiskekvoter. EU-fartøjer, som fisker uden for EU-farvand, skal baseres på samme principper

og standarder som fartøjer, som fiskeri i EU-farvand. Inden for fiskeripartnerskabsaftaler må EU-

fartøjer alene fiske på et overskud. EU-fiskerfartøjer skal anvende kamera eller tilsvarende til at

sikre fuld dokumentation af fiskeripraksis og fangster ved fiskeri uden for EU-farvand.

Fremme af akvakultur.

Konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. De elementer,

som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil være indførelse

af landingsforpligtelse, øgede krav til dataindsamling og videnskabelig rådgivning, en ny regionalise-

ret tilgang i beslutningsprocedurerne og kontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering af

blandt andet nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grund-

forordnings mål indebære statsfinansielle konsekvenser. Den nye bestemmelse om, at det er en betin-

gelse, at modtagere af finansiel støtte fra EU skal overholde reglerne i den fælles fiskeripolitik, for-

ventes desuden at have administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet

på kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse. På længere sigt forventes det

imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Den

nye bestemmelse om krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik som betingelse for at opnå fi-

nansiel støtte fra EU vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.

Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-

tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,

lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.

Høring

Forslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle be-

mærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den fælles fi-

skeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er vurderingen, at

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

der også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer kun kan opnås ved

samarbejde med fiskerierhvervet.

For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeriforening,

at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende, at landingsfor-

pligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrolkrav og byrder for er-

hvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den omtalte forvaltning er ledsa-

get af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt

forøget kvotefleksibilitet fra år til år, fjer-

nelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger, fjernelse af en række

kontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og -perioder.

Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres af fler-

årige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad af fleksibili-

tet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer og ikke kun enkelte

bestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke forrykker den relative stabi-

litet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fiskerier.

En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes og ar-

bejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel efter forenin-

gens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle betydende arter skal

forvaltes efter MSY-princippet. Med hensyn til MSY-mål finder foreningen i øvrigt, at MSY bør

fastsættes som et bånd og ikke et fast punkt og henviser til, at dette især er vigtigt i relation til blan-

dede fiskerier.

Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering af fi-

skeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstændigheder er

væsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for reguleringen af dansk fi-

skeri.

I relation til regionalisering finder Danmarks Fiskeriforening teksten i forslaget meget ukonkret og er

bekymret for konkurrence mellem medlemsstaterne, hvis nogle medlemsstater underimplementerer.

Som teksten er formuleret, er der ifølge foreningen reelt tale om uddelegering til de enkelte med-

lemsstater. Dertil kommer, at foreningen finder, at de rådgivende råds rolle er uklar i forhold til en

regionaliseringsmodel. Foreningen understreger behovet for nye ideer til en regionaliseringsmodel,

som kan fungere i de finansielle rammer, som vil være til rådighed, herunder for de rådgivende råd.

I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relation til

miljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening vigtigheden

af inddragelse af erhvervet og henviser i den sammenhæng særligt til de situationer, hvor én med-

lemsstat foreslår NATURA 2000-foranstaltninger, som har konsekvenser for andre medlemsstater.

En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening være

vigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en afgørende forud-

sætning, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlingen.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til medlemssta-

ternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med henvisning til, at det

alene flytter penge bort fra fiskerierhvervet

og reducerer EU’s og eventuelt medlemsstaternes incita-

ment til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskerikontrolpolitik.

Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.

Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissionens for-

slag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet. Det

følger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentationskrav. Samlet må re-

formpakken sammen med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse for-

ventes at resultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiske

konsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk analy-

se af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Afslutningsvist

bemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at

”erhvervet

kan opnå øget indtjening som følge af

et langsigtet bæredygtigt fiskeri”,

idet der henvises til, at erhvervsfiskeriet allerede i dag bevæger sig

mod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det ikke i sig selv giver en ”øget indtje-

ning”.

Danmarks Fiskeriforening anfører, at man ikke kan støtte Europa-Parlamentets Fiskeriudvalgs forslag

om etablering af et netværk af beskyttede havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted, da man

finder, at et sådant forslag ikke er biologisk eller videnskabeligt begrundet.

Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang til

fangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbindelse med

overgangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvoter. Foreningen stil-

ler sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindstereferencestørrelser til konsum.

Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner, hvor fokus flyttes fra enkeltbestande

til fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog, at alle arter i fiskeribaserede planer, der om-

fatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afkla-

res, hvilken eller hvilke arter der skal dominere i et givent økosystem. Danish Seafood Association

ønsker i en sådan situation at tilskynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfæl-

de hvor en prioritering mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skeles til industriens forsy-

ningssituation.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at kompetenceområdet for Den Pelagiske RAC

bør ændres, således at bestande, der i dag hører under Nordsø RAC’en, flyttes til Den Pelagiske

RAC. Det gælder for tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Dertil kommer, at havgalt også bør hen-

høre under Den Pelagiske RAC.

Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-

sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjer til at opnå målsætningerne.

Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis for

en reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der bør danne grundlag for fiske-

ripolitikken

–

og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripolitikken bør være i overensstemmelse

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

med målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet. Det bærende princip bør være en økosy-

stembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kun

de kommercielle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosy-

stemtilgang med henblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et ud-

smidsforbud bør ligeledes indebære, at alt skal med i land.

Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvor kapa-

citeten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Retten til at udøve et fiskeri bør ifølge

Greenpeace ses som et privilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest mulige på-

virkning af det miljø, de agerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidrager til lokale kystsam-

fund.

Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forblive i de

redskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af miljø, havnatur og

fiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil dette ifølge forenin-

gen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil ifølge Greenpeaces opfat-

telse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af obligatorisk omsættelige fiskekvo-

teandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supplerende, at fisk må ses som en naturressource

og som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til at

udnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.

Greenpeace anfører, at man støtter Europa-Parlamentets Fiskeriudvalgs forslag om etablering af et

netværk af beskyttede

havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted, og om afbrydelse af EU’s fi-

nansielle støtte under den fælles fiskeripolitik til medlemsstater, som ikke reducerer overkapacitet.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, men

også væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde yderligere med

mere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forpligtelse om at genoprette

og bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.

WWF værdsætter forpligtelsen om at genoprette og bevare bestandene over det niveau, der kan pro-

ducere det maksimale bæredygtige udbytte, og finder det essentielt at MSY-målet indgår. Der er dog

nogle uklarheder omkring MSY-målsætningen i forslaget, og WWF mener, at det skal fremgå at be-

standene skal over den biomasse, der kan producere MSY i 2015.

WWF mener, at den nye fiskeripolitik klart bør prioritere miljømæssige hensyn. I det nye forslag

henvises til integration af miljølovgivningen, men WWF finder dog ikke denne henvisning tilstræk-

kelig. Der er behov for en langt bredere integration af miljøhensyn. I forslaget refereres der i miljøar-

tiklen (Artikel 12) f.eks. kun til beskyttede områder, hvilket WWF anser som for begrænset. Der bør

skabes eksplicit henvisning til de

overordnede forpligtelser i EU’s havstrategidirektiv

og målsætnin-

gen om god miljøtilstand, og yderligere til sårbare arter og habitater, der for eksempel skal beskyttes

under habitatdirektivet. Samtidig er der behov for, at integrationen af miljøhensyn bliver mere opera-

tionel i reguleringen af fiskeriet. WWF foreslår, at en vurdering af de effekter fiskeriet har på miljøet,

bør indgå i de flerårige forvaltningsplaner og der etableres en proces der kan sikre opfyldelse af mil-

jøkrav.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Foreningen hilser en forvaltning med anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkommen, og poin-

terer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes til at opfylde blandt andet

Havstrategidirektivets mål. Ifølge WWF vil det give medlemsstaterne mulighed for operationelt at

forvalte fiskeriet i overensstemmelse med en økosystembaseret tilgang. Derudover bør der ifølge

WWF være klare tidsfrister for gennemførslen af planerne, det bør fremstå klart, hvem der udarbejder

planerne og sanktioner for manglende overholdelse.

WWF finder, at der er behov for en regionalisering af forvaltningen, men at Kommissionens forslag

vedrørende regionalisering er utilstrækkeligt. Ifølge WWF bør der være en mere eksplicit forpligtelse

til, at de flerårige planer skal medvirke til at skabe en regional tilgang til fiskeriforvaltningen, og

klarhed over hvordan dette skal foregå. Konsultationer af interessenter i forbindelse med forvalt-

ningsplanerne,

bør efter WWF’s opfattelse også indgå i forslaget, og

udviklingen og gennemførslen

af planerne bør ske gennem en co-management proces, der inkluderer repræsentanter for alle interes-

senter.

WWF ser positivt på EU’s ønske om at fjerne udsmid.

Ifølge WWF er det imidlertid bekymrende, at

forslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger mod udsmid, f.eks. gen-

nem anvendelse af mere selektive fangstmetoder. Ifølge WWF bør eliminering af udsmid ske på basis

af fiskerier, og forordningen skal etablere målrettede strategier for at nedbringe uønskede fangster.

Der bør ifølge WWF være effektiv overvågning, kontrol og minimering af bifangster, for eksempel

gennem brug af observatørordninger og indbyggede kameraer. Endvidere er WWF bekymret for, om

der skabes et marked for uønskede fangster, og det bør sikres, at fangster af undermålsfisk eller fisk

uden for kvoten ikke skaber økonomisk gevinst for industrien.

WWF mener ikke, at der i forslaget er en tilstrækkelig vision for at tilpasse flådekapaciteten til de di-

sponible fiskeressourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning, men WWF er

modstander af en ordning med obligatorisk omsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes at, Kom-

missionen foreslår et enkelt redskab, der skal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der vil være

behov for forskellige modeller og systemer i de enkelte fiskerier. WWF foreslår, at der bør være krav

om kapacitetsvurdering af fiskerierne, og et efterfølgende krav om regulering hvis en overkapacitet i

forhold til ressourcerne eksisterer.

For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er reduceret til

nogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.

Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at fremme

akvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. WWF mener, at henvisnin-

gen til akvakultur bør begrænses til regulering, snarere end udvikling, af branchen, og forslaget bør i

højere grad sikre, at akvakultur udvikles på en bæredygtig måde og med minimal indvirkning på mil-

jøet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at en regional tilgang ikke er hensigtsmæssig i

forhold til pelagiske bestande, men at Den Pelagiske RAC bør styrkes.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnet

arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i en

bred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-

tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nyt

forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.

Regeringen støtter indførelsen af et forbud mod udsmid, hvor der i nogle områder kan være særlige

forhold, der taler for en gradvis indførelse.

Det er en afgørende opgave at reducere fangsten af uønskede fisk og beskytte særlige beskyttelses-

værdige arealer på havet. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsomme

redskaber og fangstmetoder.

Regeringen støtter et mål om at nå MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015 eller så hurtigt som

overhovedet muligt.

Det er den danske regerings opfattelse, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivil-

ligt for de enkelte medlemsstater.

Det overordnede EU-ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse af fiskebestandene, sikre lige

konkurrence samt støtte forskning og innovation bør opretholdes. Rådet og Europa-Parlamentets op-

gave bør imidlertid være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for reguleringer-

ne. Fra regeringens side er man enig i behovet for at tage mere højde for regionale forhold, men en

udvikling skal ske inden for uformelle strukturer, så man undgår opbygningen af nye bureaukratiske

strukturer. Regionale aspekter bør således inddrages inden for gældende institutionelle og økonomi-

ske rammer.

Regeringen ønsker en sammenhængende EU-politik for akvakultur med henblik på at opnå forenkle-

de og ensartede lovgivningsmæssige rammer for sektoren under hensyntagen til beskyttelse af miljø-

et.

Endvidere finder man fra dansk side, at fiskeripolitikken på linje med andre sektorpolitikker, som

udnytter ressourcerne fra havet, skal være en del af en samlet, overordnet ramme for forvaltningen af

havet.

I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-

rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011,

og i Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension, som blev vedtaget på rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012.

Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerede

retsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idet

vurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.

Regeringen kan støtte den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 12. juni 2012.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 opnåedes en generel indstilling i Rådet som be-

skrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Sverige, Nederlandene, Portugal, Slovenien og Malta

kunne ikke støtte den generelle indstilling, mens Grækenland afstod.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013, jf. samlenotat oversendt den 17. januar 2013.

Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj

2012. Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012 og

den 16. marts 2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat

oversendt den 8. marts 2012.

Sagen har endvidere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.

samlenotat oversendt den 30. juni 2011.

Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Euro-

paudvalg den 12. august 2011.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union

og Kongeriget Marokko

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Den etårige protokol til fiskeripartnerskabsaftalen, som EU og Marokko forhandlede i februar 2011,

kunne ikke godkendes af Europa-Parlamentet. Den midlertidige anvendelse af protokollen er dermed

ophørt, og fiskeriet er indstillet. Som konsekvens heraf har Kommissionen fået forhandlingsmandat

til at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Forhandlingsmandatet har til hensigt at imødekomme kritikpunkterne af den hidtidige fiskeriproto-

kol. Kommissionen har siden november 2012 gennemført 5 forhandlingsrunder og en 6. (og muligvis

afsluttende) runde forventes snarest.

Baggrund

Kommissionen har siden november 2012 ført forhandlinger med Marokko om en ny fiskeriprotokol

til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko efter indhentelse af nyt forhandlingsmandat i

lyset af, at den etårige protokol til fiskeripartnerskabsaftale fra 2011 ikke blev godkendt af Europa-

Parlamentet. Kommissionen har siden november 2012 gennemført 5 forhandlingsrunder og en 6.

runde forventes snarest. Forhandlingerne vil muligvis kunne afsluttes under denne runde.

Sagen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar

2013 med henblik på en statusredegørelse fra Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Forslag til en ny fiskeriprotokol vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Marokko forhandler om indgåelse af en ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen mel-

lem EU og Marokko om EU’s adgang til fiskeri ud for

Marokko. Der foreligger endnu ikke en tekst

til en ny fiskeriprotokol, som fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse.

På grundlag af et mandat, som Kommissionen fik af Rådet i februar 2011, blev der efter forhandlin-

ger mellem EU og Marokko den 25. februar 2011 paraferet en protokol om en etårig forlængelse af

den hidtidige fiskeriprotokol knyttet til fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Fiskeriprotokollen

indeholder fiskerimulighederne og den finansielle modydelse og dækker perioden 28. februar 2011

–

27. februar 2012.

Rådet vedtog den 12. juli 2011 en midlertidig anvendelse af fiskeriprotokollen mellem EU og Ma-

rokko. Den endelige vedtagelse af fiskeriprotokollen krævede Europa-Parlamentets samtykke, men

Europa-Parlamentet vedtog den 14. december 2011 beslutning om ikke at godkende den etårige for-

længelse af fiskeriprotokollen. I lyset heraf kunne fiskeriprotokollen ikke endeligt indgås mellem EU

og Marokko, hvorfor den midlertidige anvendelse af protokollen ophørte, og fiskeriet blev bragt til

ophør.

Den 14. februar 2012 vedtog Rådet et forhandlingsmandat til Kommissionen om at føre forhandlin-

ger om en ny fiskeriprotokol.

Aftalen er en af de største af EU’s fiskeripartnerskabsaftaler.

Det overordnede formål med aftalen er at styrke samarbejdet mellem EU og Marokko med henblik på

at udvikle en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Marokkos

fiskerizone i begge parters interesse. Hensigten er at give EU's fiskefartøjer fiskerimuligheder i ma-

rokkanske farvande.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Med henblik på at sikre fremme af bæredygtigt og ansvarligt fiskeri såvel som at bidrage til streng

overholdelse af folkeretten, indeholder Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen følgende for-

handlingsmål:

Der skal sikres adgang til marokkanske fiskerizoner og de nødvendige fiskeritilladelser til EU-

fartøjer, som fisker i de pågældende zoner.

Det skal sikres, at adgang til fiskeressourcer er baseret på kriterier, som sikrer passende økono-

misk udbytte for EU, idet der tages højde for tidligere udnyttelse af fiskerimuligheder.

Den sektorpolitiske dialog skal styrkes for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik i

tråd med landets politikmål.

Der skal tages behørigt hensyn til den bedste videnskabelige rådgivning med henblik på at sikre

og fremme den miljømæssige bæredygtighed af fiskeriaktiviteter, udelukkende målrettet ”over-

skudsressourcer”,

idet der tages

særligt hensyn til, at nogle af bestandene er fælles bestande (med

andre tredjelande) og til de forskellige flåder (udenlandske og lokale), som udnytter disse.

Der skal tages behørigt hensyn til relevante forvaltningsplaner, vedtaget af regionale fiskerifor-

valtningsorganisationer.

Der skal inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneskeret-

tigheder og demokratiske principper.

Det skal sikres, at den nye protokol fuldt ud overholder folkeretten og tjener den berørte lokalbe-

folkningens interesser. Der skal inkluderes en bestemmelse om forsikringer fra Marokko om, at

Marokko opfylder sine forpligtelser i henhold til folkeretten og inden for FN’s rammer, i relation

til implementeringen af fiskeripartnerskabsaftalen. Særligt skal Marokko jævnligt rapportere om

de økonomiske og sociale virkninger af sektorstøtten i henhold til fiskeriprotokollen, herunder

den geografiske fordeling heraf.

Den hidtidige fiskeriprotokol med Marokko har omfattet adgang til fiskeri efter blandt andet tun, sar-

din, makrel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, defineret som far-

vande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang til

visse fiskerimuligheder ud fra Vestsahara. Den samlede finansielle modydelse var tidligere fastsat til

samlet 36,1 mio. € (ca. 271 mio. kr.) årligt. Heraf udgjorde 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) støtte til

udvikling af Marokkos fiskeripolitik.

Vurdering af fiskeriet i Marokko

Kommissionen har i 2010 fået udarbejdet en evalueringsrapport om fiskeriprotokollen mellem EU og

Marokko. Det fremgår af evalueringsrapporten, at ud fra de tilgængelige data er de fleste bestande,

der fiskes, fuldt udnyttet eller overfiskede. Fiskeriindsatsen må derfor ikke stige og skal reduceres in-

den for visse fiskerier.

I den del af marokkansk farvand, hvor europæiske fartøjer (den sydlige del) kan fiske efter små pela-

giske arter, er den biologiske vurdering, at der fiskes på et overskud af sardiner. Sardiner er ikke

overfisket i den sydlige del af de marokkanske farvande. Imidlertid vil en stigning af sardinfangster

kunne skabe bifangster på bestande af hestemakrel og makrel, der synes at være overfisket. For sene-

galesisk kulmule mangler der fyldestgørende data om bestandene, og de kan derfor ikke evalueres.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Det fremgår samtidig af evalueringsrapporten, at en fælles forvaltning af de små pelagiske bestande i

de sydligt beliggende farvande med blandt andet Mauretanien, Senegal og Gambia er nødvendig for

at få en bæredygtig og langsigtet forvaltning. Et sådan samarbejde på tværs af regionen er endnu ikke

i stand.

For gulfinnet og bugstribet tunfisk reguleres disse fangster af ICCAT (Den Internationale Konvention

for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). Dog fremgår det, at gulfinnet tun i området er

overfisket. Både EU og Marokko er kontraherende parter i ICCAT. For de bestande, som er reguleret

i ICCAT gennem kvoter, som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i marokkanske far-

vande.

Evalueringsrapporten peger på, at visse flådesegmenter i fiskeriet har en række negative indvirknin-

ger på miljøet, herunder discard, bifangster, fangster af hajer og muligvis havpattedyr. Det gælder

både EU’s fartøjer samt nationale og andre udenlandske fartøjer, som fisker målrettet

efter de samme

bestande.

Det konkluderes vedrørende bestandssituationen, at EU’s fiskeri i Marokko har haft en potentiel ne-

gativ virkning på bæredygtigheden af fiskeriet i Marokko, idet EU’s fiskeri dog –

når der ses bort fra

det pelagiske fiskeri i de sydlige farvande

–

udelukkende udgør 0,4 % af de samlede fangster.

Partnerskabsaftalen har været vanskelig at gennemføre og har ikke effektivt bidraget til implemente-

ringen af Marokkos sektorpolitik.

Evalueringen af effektiviteten af fiskeriaftalen fremhæver, at de opnåede resultater har været til en

meget høj pris. Omkostningseffektiviteten af aftalen er lav og vurderes at være den laveste blandt de

bilaterale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets

godkendelse. Der foreligger p.t. ikke noget forslag.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-

virkningen på EU-budgettet. Der foreligger endnu ikke oplysninger om størrelsen af fiskeripartner-

skabsaftalens forventede samlede udgift på EU’s budget i finansiel modydelse. Danmark

finansierer i

indeværende periode

ca. 2 % af EU’s udgifter.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

I forbindelse med høring om forhandlingsmandatet i januar 2012 anførte Greenpeace, at Kommissio-

nens udkast til forhandlingsgrundlag er for svagt og ikke vurderes at leve op til basale bæredygtig-

hedskriterier eller sikrer, at folkeretten overholdes. Derfor anbefalede Greenpeace, at Danmark ikke

støttede forhandlingsmandatet. Greenpeace bemærkede med henvisning til evalueringsrapporten, at

der er noget, der tyder på, at EU-flåden ikke fisker på et overskud, hvilket er i strid med havretskon-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

ventionens bestemmelser. Endvidere fremhævede Greenpeace, at det fortsatte fiskeri underminerer

opnåelse af sunde økosystemer i regionen.

I forhold til problematikken om Vestsahara fremhævede Greenpeace, at Marokko ikke hidtil har leve-

ret dokumentation for overholdelse af folkeretten, og at Kommissionens forslag stadig ikke i til-

strækkelig grad sikrer, at folkeretten overholdes. Greenpeace anerkendte, at en blind tilbagetrækning

fra regionen vil kunne forværre den nuværende situation, hvorfor Greenpeace anbefalede at oprethol-

de partnerskabsaftalen med henblik på at undgå private aftaler og at afkoble støtten fra adgang til fi-

skeri mod at kanalisere en større procentdel af disse penge ind i udviklingen af bredere regionalt

samarbejde, der kunne styrke det videnskabelige grundlag, bekæmpelse af ulovligt fiskeri samt lokalt

forankret bæredygtigt fiskeri.

Fødevareministeriet har endvidere uopfordret modtaget yderligere et høringssvar.

Afrika Kontakt er af den overbevisning, at forhandlingsmålet om, at den nye protokol fuldt ud skal

overholde folkeretten og tjene den berørte lokalbefolknings interesser ikke er foreneligt med indgåel-

se af en fiskeriaftale, der inkluderer farvande ud for det besatte Vestsahara. Derudover mener Afrika

Kontakt ikke, at dette forhandlingsmål reelt imødekommer den fremførte kritik fra Europa-

Parlamentet, EU-medlemsstater, ledende jurister, det sahrawiske folk og sahrawienernes repræsen-

tanter, Frente Polisario, gående på, at aftalen er i strid med folkeretten. Afrika Kontakt opfordrer der-

for til, at de af Marokko besatte områder af Vestsahara, herunder de dertilhørende farvande, ikke bli-

ver en del af en ny fiskeripartnerskabsaftale med Marokko, hvilket endvidere vil være i tråd med an-

dre staters fortolkning af handelsaftaler med Marokko. Efter Afrika Kontakts opfattelse er dette den

eneste måde, hvorpå man kan sikre, at EU ikke bryder med den internationale folkeret og bidrager til

udnyttelsen af Vestsaharas naturinteresser, herunder også de rige fiskebestande ud for Vestsahara.

Afrika Kontakt anfører, at hverken FN, EU eller Danmark anerkender Marokkos besættelse eller ad-

ministration af det besatte Vestsahara, og Afrika Kontakt mener derfor, at der ikke bør være proble-

mer ved at udelade disse områder fra en eventuel kommende fiskeriaftale.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til prin-

cipperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg

den 12. januar 2011, det vil sige, at følgende principper skal lægges til grund for en eventuel ny fiske-

riprotokol med Kongeriget Marokko:

•

forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

•

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

•

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-

bygning af høringsprocesser,

•

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som

er opstillet i aftalerne og

•

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et over-

skud af fiskeressourcer.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalerne

kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-

tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-

land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-

ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at en fiskeriprotokol opfylder de generelle principper om fiske-

ripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af

19.-20. marts 2012.

Regeringen lægger særlig vægt på, at forhandlingsmandatet følges, herunder særligt at:

•

Protokollen skal inkludere en bestemmelse om forsikringer fra Marokko om, at Marokko op-

fylder sine forpligtelser i henhold til folkeretten og inden for FN’s rammer i relation til im-

plementeringen af fiskeripartnerskabsaftalen og rapporterer om de økonomiske og sociale

virkninger af sektorstøtten, herunder den geografiske fordeling.

•

Protokollen skal inkludere en klausul om konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af men-

neskerettigheder og demokratiske principper.

•

Der skal være fokus på miljømæssig bæredygtighed samt, at fiskeriaktiviteterne udelukken-

de målrettes overskudsressourcer.

Såfremt der på baggrund af forhandlingsmandatet opnås enighed om en ny fiskeriprotokol med Ma-

rokko, vil resultatet skulle godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemsstaters holdning til en eventuel ny fiskeriprotokol kendes ikke.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udkast til forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger om en ny fiskeriprotokol blev forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 20. januar 2012 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. januar 2012.

Orienterende notat om ophævelse af den midlertidige anvendelse af protokollen blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 20. december 2011.

Evalueringsrapporten om fiskeriprotokollen mellem EU og Kongeriget Marokko blev oversendt i en

offentliggjort version til Folketingets Europaudvalg den 28. september 2011.

Notater og evalueringsrapport er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring til Rådets

direktiv 2001/110/EF om honning

KOM (2012) 530

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. oktober 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om opdatering af direktiv 2001/110/EF om honning. Forslaget

har til formål at præcisere, at pollen er en naturlig bestanddel af honning og ikke en ingrediens.

Baggrunden for dette er, at EU-domstolen i en nylig afgørelse om genetisk modificeret pollen i hon-

ning, på basis af det nuværende direktiv, har afsagt en dom, hvorefter pollen betragtes som en ingre-

diens i honning. Fødevarestyrelsen har ikke hidtil betragtet pollen som en ingrediens i honning, men

som en naturlig bestanddel heraf. Ændringerne vil betyde, at Fødevarestyrelsens hidtidige opfattelse

af honning kan fastholdes. Herudover indeholder forslaget en tilpasning til Lissabon-traktatens be-

stemmelser om delegerede retsakter, TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel

291. En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.

Baggrund

Kommissionen har den 21. september 2012 fremsendt forslag KOM (2012) 530 til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning. Forslaget

er oversendt til Rådet den 25. september 2012 i en dansk sprogversion.

Kommissionens forslag til direktiv vil afløse Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om

honning.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure, TEUF artikel 294.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det er forventningen, at der kan opnås enig-

hed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringens opfattelse,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget indeholder en præcisering af, at pollen er en naturlig bestanddel af honning og ikke en in-

grediens, samt en tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsakter, TEUF ar-

tikel 290, og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Præcisering af pollens status som en bestanddel af honning

Det fremgår ikke udtrykkeligt af direktiv 2001/110/EF om honning, hvorvidt pollen i honning skal

betragtes som en ingrediens eller en naturlig bestanddel af honning. Pollen har ikke hidtil været be-

tragtet som en ingrediens i honning, da pollen forekommer naturligt i honning og kommer ind i bista-

det som følge af biernes aktiviteter uafhængigt af biavlerens handlinger.

I mangel af en sådan præcisering har EU-domstolen i sag C-442-09 afsagt en dom på basis af det ek-

sisterende direktiv, som finder, at pollen er en ingrediens som omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a i di-

rektiv 2000/13/EF om mærkning af levnedsmidler. Dommen ville indebære, at honning skulle mær-

kes med ingredienserne honning og pollen i en ingrediensliste. Det er derfor nødvendigt at præcisere

i direktiv 2001/110/EF om honning, at pollen i honning ikke er en ingrediens, men en naturlig be-

standdel.

Ændringen vil ikke vedrøre EU-domstolens afgørelse af, at honning, der indeholder genmodificeret

pollen, falder under anvendelsesområdet for forordning (EF) 1829/2003 (GMO-forordningen) og vil

blive betragtet som en fødevare fremstillet af GMO. Honning, der indeholder genmodificeret pollen,

kan derfor fortsat kun markedsføres, hvis den er omfattet af en tilladelse i overensstemmelse med

GMO-forordningen.

Tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser

I forslaget tildeles Kommissionen på følgende områder beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,

jf. TEUF artikel 290, der vedrører:

•

fastsættelse af metoder, som gør det muligt at kontrollere, om honning overholder bestemmel-

serne i direktivet.

•

ændringer af de tekniske specifikationer med hensyn til navne, produktbetegnelser og defini-

tioner fastsat i direktivets bilag.

Formandskabets seneste kompromisforslag

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, som støtter Kommissionens forslag om, at pollen

skal betragtes som en naturlig bestanddel af honning. Formandskabets kompromisforslag accepterer

imidlertid ikke Kommissionens forslag om, at navne, produktbetegnelser og definitioner i direktivets

bilag I skal vedtages ved brug af delegerede retsakter, jf. TEUF artikel 290.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets ud-

valg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI). Udvalget forventes at stemme om for-

slaget den 20. februar 2013. Forslaget forventes derefter sat til afstemning på plenaren i april 2013.

Europa-Parlamentets ordfører har fremlagt udkast til rapport, der støtter Kommissionens forslag for

så vidt, at pollen skal betragtes som en naturlig bestanddel af honning, men forholder sig afvisende

overfor, at Kommissionen kan foretage ændringer i direktivets bilag I, der vedrører navne, produkt-

betegnelser og definitioner, ved brug af delegerede retsakter, TEUF artikel 290.

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

Gældende dansk ret

Direktiv 2001/110/EF om honning er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 836 af 9. ok-

tober 2003 om honning.

Konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative konsekven-

ser for det offentlige.

Det vurderes, at forslaget vil have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, særligt for

biavlere og importører af honning, idet honning i modsat fald vil skulle forsynes med en ingrediensli-

ste, hvilket ikke hidtil har været tilfældet.

Forslaget ændrer ikke på EU-domstolens afgørelse af, at honning med indhold af genmodificeret pol-

len er omfattet af GMO-forordningen.

En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, samt i § 2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har vanskeligt ved at forstå, hvordan pollen kan tolkes som en ingrediens og

har derfor ingen bemærkninger til forslaget om en præcisering af, at pollen er en naturlig del af hon-

ningen og ikke en ingrediens.

Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere og Dronningavlerforeningen af 1921 finder ændrin-

gen i orden, da pollen altid vil forekomme naturligt i honning. Foreningerne pointerer dog, at de ikke

er interesserede i GMO-majs-pollen i deres produkter, men heller ikke er interesseret i almindelig

majs-pollen i deres produkter, da det har negativ indflydelse på biernes levetid.

DI Fødevarer støtter forslaget og finder det hensigtsmæssigt, at det i direktiv 2001/110/EF om hon-

ning præciseres, at pollen ikke betragtes som en ingrediens, men som en naturlig bestanddel af hon-

ning.

Forbrugerrådet meddeler, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig til

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring til Rådets direktiv 2001/110/EF om

honning. Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det

modsatte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, da der er tale om ændringer, der vurderes at være hensigtsmæssige til-

pasninger.

For så vidt angår spørgsmålet om delegation af kompetence til Kommissionen gennem enten delege-

rede retsakter, jf. TEUF artikel 290, eller gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, arbejder re-

Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 25-26/2-13

geringen for, at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kompetencer,

samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter.

Regeringen kan således støtte formandskabets kompromisforslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Fra medlemsstaternes side er der fremkommet forskellige holdninger til forslaget om at præcisere, at

pollen ikke en ingrediens i honning, men en integreret del af produktet. Ligeledes drøftes spørgsmålet

om rækkevidden af delegation til Kommissionen til ændringer i bilagene.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 19. oktober 2012.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.