PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3228 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

13. februar 2013

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2013-3051/01-0014

Dok.:

688120

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. marts 2013.

Side:

4-6

Dagsordenspunkt 1

Sikkerhedssituationen i Sahel-regionen

og dens betydning for EU’s interne sik-

kerhed

-orienterende drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

7-11

Dagsordenspunkt 2

Schengen Governance – Ændringsfor-

slag til Schengen-grænsekodeks

-generel indstilling

KOM(2011) 560 endelig

12-18

Dagsordenspunkt 3

Schengen Governance – Ændret forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en evaluerings-

og overvågningsmekanisme til kontrol af

anvendelsen af Schengen-reglerne

-politisk enighed

KOM(2011) 559 endelig

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da forslaget

imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden 6 måne-

der efter vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-

ordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19-26

Dagsordenspunkt 4

Kommissionens forslag til retsakter om

intelligente grænser (forslag til forord-

ning om etablering af et ind- og udrejse-

system til registrering af ind- og udrejse-

data om tredjelandsstatsborgere, som

krydser de ydre grænser af medlemssta-

terne i den Europæiske Union, og for-

slag til forordning om oprettelse af et

program for registrerede rejsende)

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

27-34

Dagsordenspunkt 5

Udkast til rådsafgørelse om den fulde

anvendelse af Schengen-reglerne i Bul-

garien og Rumænien

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

35-39

Dagsordenspunkt 6

SIS II

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

40-51

Dagsordenspunkt 7

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om strafferetlig beskyttelse

af euroen og andre valutaer mod for-

falskning og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2000/383/RIA

-præsentation

KOM(2013) 42 endelig

52-60

Dagsordenspunkt 8

Forslag til forordning om gensidig aner-

kendelse af beskyttelsesforanstaltninger i

civilretlige spørgsmål*

-generel indstilling

KOM(2011) 276 endelig

61-108

Dagsordenspunkt 9

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og den fri ud-

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der

er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veksling af sådanne oplysninger (generel

forordning om databeskyttelse)

-statusorientering

KOM (2012) 0011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Sikkerhedssituationen i Sahel-regionen og dens

betydning for EU’s interne sikkerhed

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Unionens højt-

stående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Ca-

therine Ashton, på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.

marts 2013 vil præsentere et diskussionsoplæg om sikkerhedssituationen i

Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed. Det

nærmere indhold af præsentationen kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk

side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-

rorisme, og man forventer således at kunne tage præsentationen og udfal-

det af drøftelserne til efterretning.

Baggrund

Som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-programmet blev der i

februar 2010 vedtaget en intern sikkerhedsstrategi for Den Europæiske

Union. Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s

medlemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organi-

seret kriminalitet, it-kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet.

Strategien indeholder en række principper og retningslinjer for fremtidige

aktiviteter, som kan bidrage til en mere sammenhængende tilgang til be-

kæmpelse af disse trusler i EU.

Som opfølgning herpå vedtog Rådet i februar 2011 en række rådskonklu-

sioner, der bl.a. lægger op til nye initiativer med henblik på at styrke sam-

menhængen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s sikkerhed. I

juni 2011 vedtog Rådet desuden rådskonklusioner om styrkelse af forbin-

delsen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s indsats mod terror.

Rådskonklusionerne indeholder en række initiativer og opfordringer til

styrket samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne, Rådet,

Kommissionen, EU’s Fælles Udenrigstjeneste, EU’s anti-terrorkoordinator

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og relevante EU-agenturer med henblik på at skabe bedre sammenhæng

mellem EU’s interne og eksterne indsats mod terror.

På det uformelle rådsmøde (indre og retlige anliggender) den 17.-18. janu-

ar 2013 orienterede EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchhove, om

gidselstagningen i Algeriet. Han oplyste, at der var tale om et meget sofi-

stikeret angreb, og at det derfor ikke var sandsynligt, at angrebet alene var

en reaktion på Frankrigs intervention i Mali. Antiterrorkoordinatoren for-

venter således, at der vil komme flere angreb og gidselstagninger i Sahel-

regionen. Kommissionen tilføjede, at gidseltagningen understregede beho-

vet for at samtænke EU’s interne og eksterne sikkerhed.

På denne baggrund har det irske formandskab besluttet at bringe spørgs-

målet om sikkerhedssituationen i Sahel-regionen og situationens betydning

for EU’s interne sikkerhed op på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. marts 2013.

Indhold

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds-

politik, Catherine Ashton, forventes på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2013 at præsentere et diskussionsoplæg om sikker-

hedssituationen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s inter-

ne sikkerhed.

Det nærmere indhold af debatoplægget kendes ikke på nuværende tids-

punkt, men det forventes, at Unionens højtstående repræsentant for uden-

rigsanliggender og sikkerhedspolitik vil orientere om EU’s eksisterende

initiativer i Sahel-regionen samt lægge op til en drøftelse af behovet for

yderligere initiativer.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man generelt været positiv over for EU’s interne sik-

kerhedsstrategi, herunder sammenhængen mellem de interne og eksterne

aspekter af EU’s indsats mod terrorisme. På den baggrund forventes det, at

man fra dansk side vil kunne tage præsentationen og udfaldet af drøftel-

serne til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Schengen Governance – Ændringsforslag til

Schengen-grænsekodeks

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig forordningen.

KOM(2011) 560 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. marts 2013 at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at

opnå en generel indstilling i Rådet til ændringsforslaget til Schengen-

grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af den indre græn-

sekontrol under ekstraordinære omstændigheder. Forslaget har ingen

statsfinansielle konsekvenser men vurderes at kunne have enkelte mindre

lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan overordnet støtte en

videreudvikling og styrkelse af Schengen-samarbejdet.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 Kom-

missionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på

ekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet. Det blev

tilkendegivet, at mekanismen bør omfatte en række foranstaltninger til at

bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser.

Der kunne bl.a. være tale om kontrolbesøg, teknisk og finansiel støtte samt

bistand, koordinering og anden hjælp fra EU’s grænseagentur (Frontex).

Som en sidste udvej skulle der inden for rammerne af denne mekanisme

være mulighed for en ekstraordinær genindførelse af grænsekontrollen ved

de indre grænser. Det kunne være i en situation, hvor en medlemsstat ikke

længere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-

reglerne.

Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring af

Schengen-grænsekodeksen for at fastsætte nærmere regler for midlertidig

genindførelse af den indre grænsekontrol. Forslaget er en del af den så-

kaldte Schengen Governance-pakke, som også indeholder et forslag til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til

kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Danmarks

stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen og er ikke

bundet eller omfattet af den (”retsforbeholdet”). Da forordningen udgør en

videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark imidlertid inden 6

måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-

mark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4

(”opt-in”).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-

tes formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at

opnå en generel indstilling i Rådet.

2. Indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence og

procedurer mv. i forhold til midlertidig genindførelse af den indre grænse-

kontrol i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige

orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på nationalt plan.

En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kan

f.eks. foreligge ved terrorhandlinger, et uventet migrationspres eller trusler

som følge af organiseret kriminalitet. Herudover vil alvorlige mangler,

som konstateres i forbindelse med Schengen-evalueringerne, kunne danne

grundlag for en beslutning om at genindføre den indre grænsekontrol.

I det oprindelige forslag fra Kommissionen blev der lagt op til en ordning,

hvor Kommissionen var tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om gen-

indførelse af den indre grænsekontrol i henhold til den såkaldte komitolo-

gi-procedure.

De fleste medlemsstater har i forbindelse med drøftelserne af Kommissio-

nens forslag tilkendegivet, at kompetencen til at træffe beslutning om at

genindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en trussel mod den

offentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt plan, skal forblive et na-

tionalt anliggende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund lægges der nu op til

at opretholde

en ordning, hvor be-

slutningskompetencen i forhold til midlertidig genindførelse af grænsekon-

trol i tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller

indre sikkerhed på nationalt plan, forbliver hos medlemsstaterne.

Herudover kan Rådet anbefale en eller flere medlemsstater at træffe afgø-

relse om at genindføre den indre grænsekontrol med henblik på at beskytte

de fælles interesser inden for området uden indre grænsekontrol. Dette

kan ske i situationer, hvor dette områdes overordnede funktion er truet

som følge af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen

ved de ydre grænser, og disse mangler udgør en alvorlig trussel mod den

offentlige orden eller indre sikkerhed inden for området uden indre græn-

ser eller dele heraf. Rådets anbefaling skal bygge på et forslag fra Kom-

missionen.

Endvidere lægges der med forslaget op til, at Kommissionen, i tilfælde

hvor der som led i en Schengen-evaluering af en medlemsstat er konstate-

ret alvorlige mangler i gennemførelsen af kontrollen ved de ydre grænser,

kan anbefale den pågældende medlemsstat at træffe specifikke foranstalt-

ninger med henblik på at rette op herpå.

Endelig er der – som led i forsøget på at opnå et kompromis med Europa-

Parlamentet – indsat en såkaldt ”linking clause”. Bestemmelsen, der in-

deholder en overordnet beskrivelse af Schengen-evalueringsmekanismens

indhold, er indsat på Europa-Parlamentets initiativ for at sikre, at Schen-

gen-evalueringsmekanismen alene vil kunne ændres af Rådet, hvis Schen-

gen-grænsekodeksen, som er undergivet den almindelige lovgivningspro-

cedure, jf. TEUF artikel 294, samtidig revideres.

3. Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikke

må finde sted ved grænsen til et land, der deltager i Schengen-samarbejdet,

men at der undtagelsesvis kan ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af

Schengen-grænsekodeksens

artikel 23.

Det indebærer, at

Danmark

midlertidigt og efter konsultation af Kommis-

sionen og de øvrige medlemsstater kan genindføre den indre grænsekon-

trol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller

indre sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil –

afhængigt af dets endelige udformning

– kunne have

enkel-

te,

mindre lovgivningsmæssige konsekvenser,

herunder i form af en æn-

dring af henvisningen i udlændingelovens § 38, stk. 2.

Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-

ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seks

måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.

5. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-

rende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke i forbindelse med fremsættelsen af forslaget vur-

deret, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-

tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, idet det er afgørende for et velfungerende

Schengen-samarbejde, at der er ensartede regler i Schengen-landene om

muligheden for i særlige tilfælde at genindføre indre grænsekontrol.

7. Andre landes kendte holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt muligheden for at genindføre indre græn-

sekontrol i ekstraordinære situationer, men det forudsættes, at en sådan

genindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej, således at den frie be-

vægelighed begrænses mindst muligt.

Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-

kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre

sikkerhed på nationalt plan, bør efter de fleste medlemsstaters opfattelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forblive et nationalt anliggende.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte, at der som opfølgning på opfordringen

fra Det Europæiske Råd

fastsættes nærmere regler om midlertidig

genind-

førelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer.

Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-

kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre

sikkerhed på nationalt plan, bør efter regeringens opfattelse forblive et na-

tionalt anliggende.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget

til forordning

behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og

Indre Anliggender (LIBE).

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den

12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen

har senest være forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Schengen governance – Ændret forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalue-

rings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schen-

gen-reglerne**

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig forordningen.

KOM(2011) 559 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-

ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-

slutte sig forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 at fremlægge et kompromisforslag

med henblik på at opnå politisk enighed i Rådet. Forslaget har til formål

at styrke den nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførel-

sen af Schengen-reglerne ved bl.a. at fastsætte regler om evalueringernes

hyppighed og om opfølgning herpå. Forslaget indebærer endvidere, at de-

le af Schengen-evalueringerne overgår fra Rådet til Kommissionen. For-

slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. For-

slaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv

over for tiltag, der kan føre til en styrkelse af Schengen-samarbejdet.

Baggrund

Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første at

etablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de delta-

gende lande og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridende

kriminalitet og illegal indvandring.

Med henblik på gennemførelsen af det første formål følger det af Schen-

gen-reglerne, at de indre grænser under normale omstændigheder alle ste-

der skal kunne passeres uden personkontrol. For at forhindre, at bortfaldet

af personkontrollen mellem Schengen-landene misbruges til kriminalitet

eller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en række

bestemmelser om såkaldte kompenserende foranstaltninger, bl.a. om poli-

tisamarbejde, retligt samarbejde, kontrol med de ydre grænser og oprettel-

se og brug af det såkaldte Schengen-informationssystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligt

grundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-

land. For at sikre, at disse – og de senere deltagende lande i Schengen-

samarbejdet – anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendige

gensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 et

udvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalget skulle

dels sikre, at alle forudsætninger for anvendelsen af Schengen-reglerne var

opfyldt af lande, som ønskede at tiltræde Schengen-samarbejdet, dels sik-

re, at Schengen-reglerne blev anvendt korrekt i de eksisterende Schengen-

lande.

Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I den

forbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mens

det førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering

(SCHEVAL-arbejdsgruppen). I dag varetages Schengen-evalueringerne

således af Rådet med Kommissionen som observatør.

Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag af

udvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-lande, som af-

lægger besøg i det land, der skal evalueres, for at vurdere det pågældende

lands anvendelse af Schengen-reglerne. Herefter drøfter arbejdsgruppen

ekspertudvalgenes konklusioner, hvorunder det evaluerede land har mulig-

hed for at redegøre for, hvordan man vil rette op på mangler, der måtte væ-

re konstateret ved evalueringen.

Kommissionen fremlagde den 16. november 2010 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmeka-

nisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.

Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-

sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-

traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder ved

at tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.

Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles regler

navnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybes

yderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer.

For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen den 16.

september 2011 et ændret forslag til Schengen-evalueringsmekanismen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er en del af den såkaldte Schengen governance-pakke, der også

indeholder et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeksen.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten om

den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget

i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-

vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-

ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i

dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-

tes formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at

opnå politisk enighed i Rådet.

2. Indhold

2.1. Generelt

Det ændrede forslag til forordning om Schengen-evalueringsmekanismen

blev oprindelig fremsat under henvisning til bl.a. TEUF artikel 77, stk. 2,

litra e. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012

blev der imidlertid opnået politisk enighed om et hjemmelsskifte, således at

forslaget nu har hjemmel i TEUF artikel 70.

Forslaget har til formål at ændre den nuværende ordning for gensidig eva-

luering af gennemførelsen af Schengen-reglerne. Med forslaget indføres

nærmere regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af priori-

teter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusi-

oner og om sammensætningen af de hold af eksperter, som deltager i eva-

lueringerne. Forslaget indebærer herudover, at ansvaret for Schengen-

evalueringerne

delvist

overgår fra Rådet til Kommissionen, og at der ska-

bes mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg.

I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag en

yderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Kommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme for

evaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne.

I Kommissionens forslag var der lagt op til at placere ansvaret for evalue-

ring af eksisterende Schengen-lande hos Kommissionen, som skulle træffe

afgørelse i henhold til den såkaldte komitologiprocedure.

Efter denne pro-

cedure forelægger Kommissionen forslag til beslutninger for et udvalg be-

stående af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant for

Kommissionen, der herefter afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.

I den seneste udgave af forslaget lægges der dog op til, at kompetencen

fordeles mellem Rådet og Kommissionen, således at evalueringsrapporter-

ne fremover skal vedtages af Kommissionen i henhold til komitologiproce-

duren, mens de anbefalinger, som udarbejdes på baggrund af evaluerin-

gerne, skal vedtages af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Evalueringerne vil efter forslaget skulle finde sted inden for rammerne af

flerårige og årlige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen.

De årlige programmer inddeles i to dele. Den første del skal efter forslaget

indeholde en liste over de lande og områder, der skal evalueres. Den anden

del skal efter forslaget indeholde en liste over de uanmeldte kontrolbesøg,

der skal gennemføres det næste år. Denne del af programmet er fortrolig

og sendes ikke til medlemsstaterne.

Ifølge den seneste udgave af forslaget

vil de berørte medlemsstater dog blive underrettet mindst 24 timer inden

det uanmeldte besøg.

Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der også kunne ske

tværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen, eventuelt kun

for så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne (så-

kaldte tematiske evalueringer).

Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn til

risikoanalyser fra det europæiske grænseagentur, Frontex. Der vil også ef-

ter omstændighederne kunne tages hensyn til oplysninger fra andre rele-

vante kilder, f.eks. Europol.

I forhold til den gældende evalueringsordning foreslås der indført mere

præcise regler for sammensætningen af de eksperthold, der skal gennemfø-

re evalueringsbesøgene. Ekspertholdene foreslås således sammensat af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ud fra en bruttoliste over eksperter udpeget af medlemssta-

terne. Repræsentanter fra Frontex, Europol og andre EU-organer kan her-

udover inviteres til at deltage som observatører ved evalueringsbesøgene.

Endvidere indebærer forslaget, at evalueringerne skal kunne omfatte kon-

trol af, at grænsekontrollen ved de indre Schengen-grænser er ophævet. Ef-

ter den gældende ordning har Schengen-evalueringerne kun rettet sig mod

beskyttelsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompense-

rende foranstaltninger.

Ifølge det seneste kompromisforslag vil uanmeldte

besøg ved de indre grænser skulle ske uden forudgående underretning af

medlemsstaterne.

Forslaget indebærer endvidere en mere detaljeret regulering og styrkelse af

opfølgningen på gennemførte evalueringer.

Ifølge forslaget skal ekspertholdet på grundlag af evalueringen fremlægge

et udkast til anbefalinger af foranstaltninger, der skal afhjælpe de konsta-

terede svagheder og mangler. Anbefalingerne vedtages af Rådet på bag-

grund af et forslag fra Kommissionen.

Inden tre måneder efter vedtagelsen af anbefalingerne skal den evaluerede

medlemsstat fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan rettes op på

konstaterede mangler.

Medlemsstaten skal herefter, indtil handlingsplanen

er fuldt gennemført, løbende aflægge rapport til Kommissionen om gen-

nemførelsen. Der kan endvidere foretages anmeldte eller uanmeldte sup-

plerende besøg for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt.

Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-

porten skal offentliggøres.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplysnin-

ger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiske

gennemførelse af evalueringsbesøg.

Kommissionens forslag indeholdt endvidere bestemmelser om midlertidig

genindførelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i tilfælde, hvor en

medlemsstat konsekvent ikke overholder sine forpligtelser til at kontrollere

de ydre grænser. Denne bestemmelse er imidlertid flyttet til forslaget om

ændring af Schengen-grænsekodeksen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i de lande, som delta-

ger i Schengen-samarbejdet, er ikke reguleret i dansk lovgivning. Forslaget

giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere for gælden-

de dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-

ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seks

måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i begrundelserne for forslaget anført, at forslaget har til

formål at gøre Schengen-evalueringen mere effektiv, hvilket kun kan op-

nås ved regulering på EU-niveau.

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-

nens betragtninger. Regeringen er således enig i, at en yderligere styrkelse

af Schengen-evalueringssystemet alene kan opnås ved, at der på EU-

niveau fastsættes nærmere regler herom.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengen-

evalueringssystemet.

Europa-Parlamentet

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev der

opnået politisk enighed om at skifte hjemmel fra TEUF artikel 77, stk. 2,

litra e, til TEUF artikel 70, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet ikke

længere er medlovgiver i forhold til forslaget.

Det blev dog samtidig besluttet at høre Europa-Parlamentet i medfør af

Rådets forretningsorden artikel 19, stk. 7, litra h.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til retsakter om intelli-

gente grænser (forslag til forordning om etablering af et ind- og udrej-

se-system til registrering af ind- og udrejsedata om tredjelandsstats-

borgere, som krydser de ydre grænser af medlemsstaterne i den Eu-

ropæiske Union, og forslag til forordning om oprettelse af et program

for registrerede rejsende)

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte sig

forordningerne.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for efterfølgende at tilslutte

sig forordningerne. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 vil præsentere forslagene til

forordninger om henholdsvis etableringen af et system til registrering af

ind- og udrejsedata om tredjelandsstatsborgere, som krydser de ydre

grænser, og oprettelsen af et program for forhåndsgodkendte registrerede

rejsende tredjelandsstatsborgere. Sagen giver ikke anledning til at redegø-

re for nærhedsprincippet. Hvis Danmark efter en eventuel vedtagelse af

forslagene til forordninger beslutter at tilslutte sig disse, vil det kunne ha-

ve lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Regeringen for-

venter at kunne tage Kommissionens præsentation af forslagene til efter-

retning.

1. Baggrund

På baggrund af Haag-programmet fra 2004 fremlagde Kommissionen i fe-

bruar 2008 sin ”grænsepakke” i form af tre meddelelser indeholdende en

række konkrete initiativer til styrkelse af en integreret grænseforvaltning,

herunder blandt andet etablering af et fælles europæisk system for registre-

ring af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et

program for forhåndsgodkendte registrerede rejsende tredjelandsstatsbor-

gere.

I Stockholm-programmet fra 2010 opfordres Kommissionen til at fremsæt-

te forslag til et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og

udrejser af Schengen-området og et system til understøttelse af et program

for registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere med henblik på, at disse

systemer bliver operationelle snarest muligt. Det anføres dog også, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden oprettelsen af nye systemer bør foretages en evaluering af bl.a.

Schengen-informationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet

(VIS), og at der bør tages hensyn til de vanskeligheder, man stødte på, da

disse systemer blev oprettet.

Det fremgår af konklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 9.-10. juni 2011, at Rådet ser frem til en snarlig præsentation af Kom-

missionens meddelelse om intelligente grænser, der dækker både et system

for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengen-

området og et program for registrerede rejsende tredjelands-statsborgere,

samt at denne hurtigt skal følges op af relevante lovgivningsmæssige for-

slag.

På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 blev der ligeledes

vedtaget konklusioner, hvoraf det fremgår, at det er vigtigt at sikre, at de

ydre grænser håndteres effektivt og ensartet, samt at dette vil blive under-

støttet af en hurtig fremdrift i arbejdet med intelligente grænser, og at sær-

ligt et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

Schengen-området og et program for registrerede rejsende tredjelands-

statsborgere bør indføres.

Den 25. oktober 2011 udkom Kommissionens meddelelse om intelligente

grænser (KOM(2011) 680 endelig).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 præ-

senterede Kommissionen meddelelsen, hvorefter Rådet havde en indled-

ningsvis drøftelse af de i meddelelsen foreslåede systemløsninger.

Det forventes på den baggrund, at Kommissionen vil fremsætte et forslag

til forordning om etablering af et system til registrering af tredjelandsstats-

borgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et forslag til forordning

om oprettelse af et program for registrerede rejsende tredjelandsstatsborge-

re.

Det forventes endvidere at, der vil blive foreslået visse ændringer af

Schengengrænsekodeksen som konsekvens af indførelsen af de nye syste-

mer.

Forslagene forventes fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-

ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningerne imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-

reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordnin-

gerne skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre dem i

dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forventes

Kommissionen at præsentere de to forslag til forordninger om intelligente

grænser.

2. Indhold

2.1. Generelt

Formålet med Kommissionens forslag er at skabe et reelt integreret græn-

seforvaltningssystem, der styrker sikkerheden ved at øge indsamlingen og

udvekslingen af oplysninger om indrejsende tredjelandsstatsborgere inden

for Schengen-området, uden at ind- og udrejse for bona fide rejsende be-

sværliggøres unødigt.

Der lægges således op til oprettelsen af to systemer, der tilsammen skal

øge mulighederne for at bekæmpe ulovlig indvandring og samtidig gøre

det lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse, samt at styrke sikkerheden i

forbindelse med for eksempel identifikation af falske dokumenter, herun-

der ved registrering af biometriske data. Endvidere vil ind- og udrejsesy-

stemet sætte de nationale myndigheder i stand til at identificere personer,

der har opholdt sig længere i landet end tilladt, med henblik på at træffe de

fornødne forholdsregler.

Kommissionen fremhæver i sin meddelelse om intelligente grænser fra

2011, at et ind- og udrejsesystem vil gøre det muligt præcist og pålideligt

at beregne længden af det tilladte ophold og at kontrollere rejseaktiviteten

hos både visumindehavere og rejsende, der er fritaget for visumpligten.

Endvidere vil systemet kunne tilvejebringe detaljeret og troværdig infor-

mation om antallet og nationaliteten af tredjelandsstatsborgere, som ikke er

udrejst rettidigt, hvilket vil kunne anvendes i forbindelse med bl.a. udvik-

lingen af EU’s visumpolitik og forbindelserne til tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som hovedargument for et system for registrerede rejsende tredjelands-

statsborgere fremhæver Kommissionen i sin meddelelse fra 2011 den for-

ventede stigning i grænsekrydsninger og det deraf følgende øgede pres på

medlemsstaternes grænsekontrol, som efter Kommissionens vurdering ik-

ke vil kunne håndteres alene ved en forøgelse af antallet af grænsevagter.

Ved at differentiere i intensiteten af den kontrol, som skal foretages på

grænsen, og ved at anvende automatiserede grænseovergange, vil den tid,

der bruges på kontrol ved grænseovergangsstederne, mindskes, og det vil

gøres nemmere for forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgere at indrejse i

Schengen-området.

Det er forventningen, at EU’s agentur for den operationelle forvaltning af

store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed (IT-

agenturet) vil skulle stå for henholdsvis udviklingen og den operationelle

styring af det centrale ind- og udrejsesystem samt udviklingen og den ope-

rationelle styring af den centrale database for systemet for registrerede rej-

sende tredjelandsstatsborgere.

2.2. Nærmere om forslaget om et ind- og udrejsesystem

Det forventes, at ind- og udrejsesystemet vil blive foreslået indført som en

central database med nationale grænseflader frem for et decentraliseret sy-

stem.

Endvidere er det forventningen, at Kommissionens forslag om oprettelsen

af et ind- og udrejsesystem indledningsvis vil være baseret på alfanumeri-

ske – frem for de mere præcise biometriske – data. Kommissionen begrun-

der dette med, at det til en vis grad vil kunne have en negativ indflydelse

på den tid, det tager at passere grænsen, hvis der kræves biometri fra alle

rejsende. Ifølge Kommissionen vil ind- og udrejsesystemet dog skulle eva-

lueres efter 3 år, hvor blandt andet brugen af biometrisk data vil blive gen-

overvejet.

Endelig bemærkes det, at Kommissionens forslag om oprettelsen af et ind-

og udrejsesystem alene forventes at give retshåndhævende myndigheder

begrænset adgang til systemet. Også dette forhold vil dog skulle evalueres

efter 3 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Nærmere om forslaget om et program for registrerede rejsende

For så vidt angår håndteringen af datalagring i programmet for registrerede

rejsende forventes Kommissionen at foreslå en kombination af en central

database og en såkaldt grænsebizz indeholdende en unik identifikator (fx

ansøgningsnummer) på den registrerede rejsende.

Systemet vil i praksis skulle fungere således, at den registrerede rejsende

får udleveret en grænsebizz, som skal scannes ved en automatisk gate ved

ind- og udrejse af Schengen-området sammen med den registrerede rej-

sendes rejsedokumenter og fingeraftryk. Herefter sammenholdes disse data

med oplysningerne i en central database samt andre relevante databaser,

såsom visuminformationssystemet (VIS). Hvis kontrollen er succesfuld,

kan den registrerede rejsende passere den automatiske gate. Såfremt der

opstår problemer, vil den rejsende blive assisteret af en grænsevagt.

3. Gældende dansk ret

Regler om kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv.

findes i udlændingelovens kapitel 7.

Paskontrol ved den ydre Schengen-grænse

Udlændingelovens § 38, stk. 1, fastslår, at ind- og udrejsekontrol på de yd-

re grænser skal ske i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7.

Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af en

udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved

afvisning eller udvisning.

Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, 1. pkt., skal pas eller rejselegitimati-

on forevises for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.

Optagelse af biometriske oplysninger

Efter udlændingelovens § 2 a, stk. 5, kan justitsministeren fastsætte regler

om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søger

om visum til Danmark.

Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b, indeholder endvidere en række be-

stemmelser om, hvornår der kan optages biometriske oplysninger i form af

henholdsvis fingeraftryk og personfotografier, til hvilke formål disse op-

lysninger må anvendes, og hvordan de skal opbevares.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er således alene hjemmel til at optage biometriske oplysninger om ud-

lændinge i en række nærmere definerede tilfælde.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 forventes forslagene at være omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Forslagene vil derfor

ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, og de vil derfor

ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Da der vil være tale om en udbygning af Schengenreglerne, vil Danmark

imidlertid inden inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningerne

skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre dem i dansk

ret.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis Danmark beslutter at gennemføre forordningerne, er den foreløbige

vurdering, at dette vil kunne kræve ændringer af udlændingeloven og

eventuelt anden lovgivning.

De lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når det

præcise indhold af Kommissionens forslag kendes.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningerne, skønnes

dette at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til udvik-

lingen af de to systemer samt efterfølgende driftsomkostninger.

Ifølge Kommissionens foreløbige estimat over de forventede udgifter for-

bundet med udviklingen af de to systemer og efterfølgende driftsomkost-

ninger, som er beskrevet i Kommissionens meddelelse fra 2011, vil ind- og

udrejsesystemet medføre en udviklingsudgift på 183 mio. euro, hvoraf 146

mio. euro vil skulle afholdes af medlemsstaterne, mens 37 mio. euro af-

holdes via EU’s budget. Dertil kommer en årlig driftsudgift på 88 mio. eu-

ro, hvoraf 74 mio. euro skal afholdes af medlemsstaterne, mens 14 mio.

euro afholdes via EU’s budget. I alt 623 mio. euro ved tre års udviklings-

arbejde og fem års drift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Programmet for registrerede rejsende forventes efter Kommissionens fore-

løbige estimat at medføre en engangsudgift på 207 mio. euro til udvikling

af systemet på centralt og nationalt plan, hvoraf 164 mio. euro skal afhol-

des af medlemsstaterne, mens 43 mio. euro betales via EU’s budget. Dertil

kommer en forventet årlig driftsudgift på 101 mio. euro, hvoraf 81 mio.

euro skal afholdes af medlemsstaterne, mens 20 mio. euro betales via EU’s

budget. I alt 712 mio. euro ved tre års udviklingsarbejde og fem års drift.

De statsfinansielle konsekvenser, herunder de udgifter, der vil skulle af-

holdes af de enkelte medlemslande (nationale afledte merudgifter), vil bli-

ve vurderet nærmere, når det præcise indhold af Kommissionens forslag

kendes.

Hvis Danmark vælger at gennemføre forordningerne i national lovgivning,

vil der i forbindelse med gennemførelsen skulle tages stilling til finansie-

ringen af de udgifter, som er forbundet hermed.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for nærhedsprincippet, idet det

præcise indhold af Kommissionens forslag ikke kendes.

7. Andre landes kendte holdning

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til de forventede forslag.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er generelt positiv over for tiltag, der kan styrke grænsekon-

trollen, uden at ind- og udrejse for legitime rejsende besværliggøres unø-

digt. Den danske holdning til de konkrete forslag til retsakter kan dog først

fastlægges, når det præcise indhold af forslagene kendes.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet den 12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til forordninger om henholdsvis etablering af et

system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

Schengen-området og oprettelse af et program for registrerede rejsende

tredjelandsstatsborgere har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse

af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og inde

anliggender) den 7.-8. marts 2013 forventes en drøftelse og eventuel afgø-

relse om Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse af Schengen-

reglerne. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Folketinget

gav den 19. september 2011 den daværende regering mandat til at tilslutte

sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien og

de øvrige Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af

en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.

1. Baggrund

Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-

regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen

ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lan-

de ved tiltrædelsen.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for

Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i

forhold til de to medlemsstater ophæves.

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-

vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-

en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-

relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-

hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog

Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-

mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-

sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-

ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-

en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.

På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande

fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en

trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-

samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-

trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-

grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om

på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af

Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-

tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-

drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landes

tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.

Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev

imidlertid aflyst.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 var

der en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke hav-

de været muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at vedtage forsla-

get.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-

tes en drøftelse og eventuel afgørelse om Bulgariens og Rumæniens fulde

anvendelse af Schengen-reglerne.

2. Indhold

2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til

Schengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-

proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra

de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-

trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.

Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af

Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse

og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).

Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,

som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-

reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-

råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau

mv.

I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført

evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i

besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og

f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har

ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved

vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange

og personalets sprogkundskaber.

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har

ekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række

konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-

ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-

nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-

skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-

bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har

været behov for genbesøg i landene.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen

2.2.1. Politisamarbejde

For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i

marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets

organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-

tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række

besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.

2.2.2. Databeskyttelse

Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i

Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-

digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-

sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-

relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.

2.2.3. Visumudstedelse

Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i

Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-

ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse var

bl.a. adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltnin-

ger og -kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse af

ansøgninger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendel-

se af personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og ud-

dannelse af personale genstand for evaluering.

2.2.4. Sø-, luft- og landgrænser

Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,

luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og

i november 2010.

I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en

lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december

2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af

bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-

trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionel-

le strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kon-

trolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgel-

ser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge,

afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.

Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne

og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet

endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning

og uddannelse af personale.

2.2.4.1. Rumænien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-

petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab til

kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere af

rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrække-

ligt. De mindre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg,

er ved et senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudover

fremgår det af rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumæni-

en, er blevet eller snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartssel-

skabernes ansvar og kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.

For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation,

situationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføres

med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godt

niveau af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgår

af rådskonklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op på

tidligere konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders an-

svar, samt på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænse-

kontrol og behovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.

For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-

nel taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professionel

udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både in-

ternationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og perso-

naleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidere

af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det før-

ste evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol og

udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirk-

ning af korruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fle-

ste foranstaltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med eva-

lueringen afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder,

hvor det kunne konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a.

infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet.

2.2.4.2. Bulgarien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-

garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at

udstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for

grænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-

sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse

af grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas

lufthavn, pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber og

gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efter-

følgende er rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.

For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklu-

sionerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskeri-

fartøjer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste prak-

sis. Det blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder

kravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevet

rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseover-

vågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.

For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-

fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-

trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de

anbefalinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellem

Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation,

ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, er

blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvi-

dere, at Bulgarien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagende

foranstaltninger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømme

efter den fuldstændige indtræden i Schengen-samarbejdet.

2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE

Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i

forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner

om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-

lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via

Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at

SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.

I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er

en del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra

den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-

rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-

digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-

taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-

meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere

anvendelsen af systemet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet

modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-

samarbejdet på nuværende tidspunkt.

Foreløbig generel dansk holdning

I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre

anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks

opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af

Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-

slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-

samarbejde.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og

Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet

den fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-

tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.

september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26.

oktober 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: SIS II

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 at orientere

om, at de nationale testkørsler er gennemført med et tilfredsstillende resul-

tat, og at SIS II forventes være i drift fra den 27. marts 2013. Nærheds-

princippet har ikke betydning for sagen. Sagen om status for SIS II har i

sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Fra dansk side er man positiv over, at SIS II forventes klar til anvendelse i

overensstemmelse med den fastlagte tidsplan. Danmark kan derfor tage

Kommissionens statusorientering til efterretning.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde (retlige og indre an-

liggender) i Prag den 15.-16. januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklu-

sioner om, hvordan man fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i

SIS II-projektet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni

2009 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rå-

det fastholdt dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre

avanceret system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske

milepæle for udviklingen af SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-

nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af

SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 blev

der vedtaget rådskonklusioner om, at Rådet noterede sig Kommissionens

samlede overordnede tidsplan og samlede budgetoverslag.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skal

foretages tests af både det centrale og de nationale systemer. Testen af det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

centrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blev

udført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat.

Der er siden foretaget

en samlet test af medlemslandenes nationale SIS II-

løsninger og SIS II-systemets ydeevne (Comprehensive Test). Testen blev

påbegyndt den 19. juni 2012.

Enkelte medlemslande, herunder Danmark,

har i forløbet været nødt til at foretage yderligere nationale testkørsler.

Disse testkørsler blev gennemført den 8.-11. januar 2013 med foreløbigt

gode resultater.

Finland, som tidligere har haft problemer med deres nationale system har

nu gennemført de tests, som kræves, og det er Kommissionens vurdering,

at de finske problemer ikke vil skabe yderligere forsinkelser i forløbet.

Ifølge tidsplanen skal der

foretages en test (SIRENE Functional Test) af

medlemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikations-

system, der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytning

til efterlysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest. SIRENE Functional

testen

blev foretaget i perioden fra den 8. oktober 2012 til den 30. novem-

ber 2012. De fleste lande har nu bestået denne test, og de sidste testkørsler

fandt sted den 28. januar 2013. Migrationstesten blev påbegyndt den 22.

november 2012 og forløber efter det oplyste uden problemer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-

tes Kommissionen at orientere om, at SIS II forventes at være i drift den

27. marts 2013. Fastsættelsen af datoen for anvendelsen af SIS II sker en-

deligt ved vedtagelsen af to supplerende rådsafgørelser.

Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af

systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere

end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-

budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet

som følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.

Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012

orienteret om status for projektet.

Lissabon-Traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-

arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige

og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (på

mellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af

6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del,

afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seks

måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne for-

anstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-

gelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. marts 2013

at orientere om,

den såkaldte ”Comprehensive Test” af

medlemsstaternes nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne

og de øvrige afsluttende tests i forbindelse med overgangen til SIS II sy-

stemet er gennemført med tilfredsstillende resultat. SIS II forventes derfor

at være i drift fra den 27. marts 2013.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis findes i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde mer-

udgifter.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side

er man positiv over, at SIS II forventes at kunne tages i

brug i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan. Danmark kan derfor

tage Kommissionens statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 21.

november 2012 vedtaget en beslutning om

migrationen fra SIS 1+ til SIS II. Europa-Parlamentet orienteres løbende

om status for etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod for-

falskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA*

Nyt notat

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2013) 42 endelig

Resumé

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-

skyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af

Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA er omfattet af retsforbeholdet. For-

slaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod falskmønt-

neri ved at fastsætte regler for, hvad der skal anses for strafbare handlin-

ger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidere regler om efter-

forskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse af formodede falske

penge. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Det forven-

tes, at sagen vil blive sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. marts 2013 til præsentation og med henblik på

overordnet drøftelse af visse spørgsmål. Fra dansk side forventer man at

kunne tage Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.

1. Baggrund

I Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri

er der fastsat regler om, hvilke handlinger i forbindelse med falskmøntneri,

som skal anses for strafbare, og om samarbejde omkring udveksling af op-

lysninger om falskmøntneri mellem de kontraherende parter.

I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen blev

det fastsat, at eurosedler og euromønter skulle sættes i omløb fra den 1. ja-

nuar 2002, og at de deltagende medlemslande skulle sikre, at der findes

passende sanktioner mod efterligninger og forfalskning af eurosedler og

euromønter.

I fortsættelse heraf er der på EU-plan vedtaget en række retsakter med

henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri. Disse retsakter omfatter

bl.a. Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA om beskyttelse mod falsk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-

sen af euroen, som bl.a. indeholder regler om, hvilke handlinger i forbin-

delse med falskmøntneri som skal anses for strafbare, og regler om straffe-

retlige sanktioner for overtrædelse heraf.

Rammeafgørelsen suppleres bl.a. af Rådets forordning 1338/2001 af 28.

juni 2001 (som ændret ved Rådets forordning 44/2009 af 18. december

2008) om fastlæggelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskyt-

te euroen mod falskmøntneri, som gælder eurolandene, men hvis regler

ved Rådets forordning 1339/2001 af 28. juni 2001 (som ændret ved Rådets

forordning 45/2009 af 18. december 2008) er udvidet til også at omfatte

øvrige EU-medlemslande. Forordningen pålægger bl.a. medlemslandene at

udpege eller oprette et nationalt analysecenter og et nationalt møntanalyse-

center, der kan undersøge henholdsvis sedler og mønter, der formodes at

være falske.

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en

EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring

af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-

lig). Formålet med meddelelsen er at fastlægge rammerne for den videre

udvikling af en EU-politik på det strafferetlige område inden for Lissabon-

traktatens rammer.

I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for straffe-

retlig lovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der

kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-

ført strafferetlig bekæmpelse af euroen mod forfalskning, som et af de om-

råder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger på

EU-plan.

Den 5. februar 2013 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af euroen og andre valuta-

er mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger, og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, i traktatens tredje

del, afsnit V, hvorefter der på områder med kriminalitet af særlig grov ka-

rakter, herunder bl.a. forfalskning af betalingsmidler, kan vedtages mini-

mumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og straffe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herfor. Direktivforslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forventes

Kommissionen at præsentere forslaget. Endvidere forventes en første

overordnet drøftelse af visse spørgsmål.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod

falskmøntneri ved at fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for

strafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidere

regler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse af

formodede falske penge.

2.2. Strafbare handlinger

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre at følgende handlinger kan straffes, hvis de be-

gås forsætligt:

enhver fremstilling eller forandring af penge i bedragerisk hensigt,

uanset hvilke midler der anvendes,

udgivelse af falske penge i bedragerisk hensigt,

indførsel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske

penge med henblik på udgivelse med viden om, at de er falske,

fremstilling, modtagelse, anskaffelse eller besiddelse, der foretages

i bedragerisk hensigt, af redskaber, genstande, it-programmer og

alle andre midler, der særligt er bestemt til fremstilling af falske

penge, samt hologrammer eller andre sikkerhedselementer, til be-

skyttelse af penge mod forfalskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nævnte handlinger omfatter ifølge forslaget også handlinger, der begås

under anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer, men ved krænkelse

af de kompetente myndigheders rettigheder eller i strid med betingelserne

for de kompetente myndigheders ret til at udstede penge.

De nævnte handlinger omfatter endvidere handlinger vedrørende penge,

der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sat i omløb, i en valu-

ta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.

2.3. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af

forslaget omfattede strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på fremstilling eller

forandring af penge, udgivelse af falske penge og indførsel, udførsel,

transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med henblik på ud-

givelse.

2.4. Juridiske personers ansvar

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer

kan straffes for de strafbare handlinger, herunder medvirken og forsøg, der

er omfattet af forslaget. Denne pligt forudsætter dog, at den strafbare hand-

ling er begået for at skaffe den juridiske person vinding, og at den strafbare

handling er begået af en person, der handler enten på egen hånd eller som

medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stil-

ling inden for den juridiske person.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-

svarlige, når manglende tilsyn eller kontrol fra en ledelsespersons side har

gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myn-

dighed, at begå den strafbare handling.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar udelukker ifølge

forslaget ikke, at der pålægges fysiske personer strafansvar i anledning af

de samme overtrædelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de strafbare handlinger, der

er omfattet af forslaget, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i

rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder

med bøde og fængsel.

For så vidt angår fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske

penge og indførsel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af fal-

ske penge med henblik på udgivelse, kan medlemsstaterne anvende andre

strafferetlige sanktioner end fængsel, hvis den strafbare handling vedrører

sedler og mønter af en samlet værdi på under 5.000 EUR, og hvis der ikke

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske penge og indfør-

sel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med

henblik på udgivelse, der vedrører sedler og mønter af en samlet værdi på

mindst 5.000 EUR, skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst

8 års fængsel.

Fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske penge og indfør-

sel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med

henblik på udgivelse, der vedrører sedler og mønter af en samlet værdi på

mindst 10.000 EUR, eller hvis der er tale om særligt skærpende omstæn-

digheder, skal kunne straffes med en minimumsstraf på mindst 6 måneders

fængsel og en maksimumsstraf på mindst 8 års fængsel.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende. Disse sanktioner skal omfatte straffe-

retlige eller ikke-strafferetlige bøder og kan eventuelt omfatte andre sank-

tioner såsom udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt

eller varigt forbud mod udøvelse af erhvervsvirksomhed, anbringelse un-

der retsligt tilsyn, tvangsopløsning og midlertidig eller varig lukning af

forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.

2.6. Straffemyndighed

En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget omfatte strafbare

handlinger, som helt eller delvist er begået på medlemsstatens territorium.

En medlemsstats straffemyndighed skal endvidere omfatte strafbare hand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

linger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis gernings-

manden er statsborger i den pågældende medlemsstat.

Herudover skal straffemyndigheden for de medlemsstater, hvis valuta er

euroen, omfatte strafbare handlinger – i hvert fald vedrørende euroen – be-

gået uden for EU, hvis gerningsmanden befinder sig på medlemsstatens

territorium, eller hvis der i medlemsstaten er blevet opsporet falske euro-

sedler eller -mønter, som vedrører den pågældende strafbare handling.

Medlemsstatens straffemyndighed må ikke være betinget af, at den pågæl-

dende handling også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet.

Medlemsstaterne skal samle strafforfølgningen i én medlemsstat, medmin-

dre dette ikke er hensigtsmæssigt.

2.7. Efterforskningsmuligheder

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de efterforskningsredskaber,

som anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre former

for alvorlig kriminalitet, også er anvendelige i forbindelse med efterforsk-

ning og retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfattet af for-

slaget.

2.8. Undersøgelse af formodede falske penge

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at judicielle myndig-

heder tillader undersøgelse af formodede falske eurosedler og -mønter med

henblik på analyse og opsporing af andre forfalskninger. Med henblik her-

på skal de judicielle myndigheder sende nødvendige prøver af hver type

pengeseddel, som der er mistanke om, er falsk til det nationale analysecen-

ter og hver type mønt, som der er mistanke om, er falsk til det nationale

møntanalysecenter uden ophold.

Hvis de nødvendige prøver af formodede falske sedler og mønter ikke kan

fremsendes, fordi det med henblik på at sikre en retfærdig og effektiv ret-

tergang er nødvendigt at beholde dem som bevismateriale i en straffesag,

skal det nationale analysecenter og det nationale møntanalysecenter gives

adgang til dem uden ophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.9. Afsluttende bestemmelser

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget tiltræde eller forblive kontraherende

parter i Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falsk-

møntneri.

Endvidere bestemmes det, at direktivet erstatter Rådets rammeafgørelse

2000/383/RIA i relation til de medlemsstater, der deltager i vedtagelse af

direktivet.

Desuden indeholder de afsluttende artikler bestemmelser om direktivets

gennemførelse og Kommissionens evaluering heraf.

3. Gældende dansk ret

3.1. Falskmøntneri

Danmark ratificerede den 5. februar 1931 Geneve-konventionen af 20.

april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri.

Straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler byg-

ger i vid udstrækning på Geneve-konventionen.

Straffelovens §§ 166-167 indeholder bestemmelser om forsætlig penge-

falsk.

Efter straffelovens § 166 straffes den, som eftergør eller forfalsker penge

for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt for-

skaffer sig eller andre eftergjorte penge, med fængsel indtil 12 år.

På samme måde straffes efter straffelovens § 167 udgivelse af eftergjorte

eller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan

straffen nedsættes til bøde.

De nævnte bestemmelser beskytter både danske og udenlandske penge,

herunder også euroen.

Ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven mv. gennem-

førte Danmark Rådets rammeafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af

beskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i

forbindelse med indførelsen af euroen. Det blev i den forbindelse lagt til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grund, at rammeafgørelsens definitioner af de strafbare handlinger, som

svarer til definitionerne i direktivforslaget, ikke nødvendiggjorde ændrin-

ger af straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler.

3.2. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

3.3. Juridiske personers strafansvar

Regler om juridiske personers strafansvar findes i straffelovens § 306.

Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med Rådets ram-

meafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falsk-

møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-

sen af euroen blev bestemmelsen ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001,

således at det fremover blev muligt at pålægge juridiske personer strafan-

svar for de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen.

Efter straffelovens § 306 kan der således i dag pålægges selskaber mv. (ju-

ridiske personer) ansvar for overtrædelse af alle straffelovens bestemmel-

ser. En juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

Strafansvaret for juridiske personer er undergivet de almindelige betingel-

ser, der efter straffelovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er såle-

des en forudsætning, at lovovertrædelsen er begået inden for dens virk-

somhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til den juridiske

person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en

begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i

anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-

stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.

3.4. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-

retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til

Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i

sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9, stk. 4.

Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,

kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-

get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-

vens § 9, stk. 2.

Har den kriminelle virksomhed ingen tilknytning til Danmark – hverken

for så vidt angår handling eller virkning – kan der i stedet være straffe-

myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være

dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-

borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-

ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens

§ 7.

Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8

dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-

de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal

afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge

straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk

straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-

stedets lovgivning.

3.5. Efterforskning af sager om falskmøntneri

Efterforskning af sager om falskmøntneri sker efter reglerne i retsplejelo-

ven.

I forbindelse med efterforskninger af sager om overtrædelse af straffelo-

vens §§ 166 og 167 vil der f.eks. kunne foretages indgreb i meddelelses-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hemmeligheden, ransagning, beslaglæggelse og edition i overensstemmel-

se med, hvad der følger af retsplejelovens regler herom.

3.6. Undersøgelse af formodede falske penge

I Danmark fungerer Rigspolitichefen, Politiafdelingen, National Kriminal-

teknisk Center, som nationalt analysecenter og nationalt møntanalysecen-

ter.

Efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, herunder af sager

om falskmøntneri, sker i de enkelte politikredse. De kriminaltekniske un-

dersøgelser af falske penge foretages imidlertid centralt af National Krimi-

nalteknisk Center. Falske penge opbevares og registreres i National Krimi-

nalteknisk Center, der tillige foretager en undersøgelse af fremstillingsmå-

de og anvendt materiale, ligesom der sammenholdes med tidligere sager.

National Kriminalteknisk Center varetager endvidere kontakten til Dan-

marks Nationalbank, der løbende holdes orienteret om bl.a. tekniske for-

hold.

Den kriminaltekniske erklæring, der udfærdiges i forbindelse med under-

søgelsen af falske penge, sendes til den relevante politikreds tillige med en

oversigt over eventuelt gerningssted og tidspunkt for en tilsvarende for-

falskning her i landet. Der sker endvidere underretning af relevante inter-

nationale organisationer.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, der er omfat-

tet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagel-

sen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

5. Høring

Forslaget er endnu ikke sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – at

beskytte euroen og andre valutaer mod møntfalskneri – ikke i tilstrækkelig

grad kan varetages af medlemsstaterne.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at euroen er den eneste valuta

inden for euroområdet, og forfalskning af euroen gør derfor samme skade

overalt inden for dette område, uanset hvor forfalskningen begås. Dette

grænseoverskridende aspekt nødvendiggør ifølge Kommissionen, at be-

kæmpelse af forfalskning af euroen sker på en ensartet måde, og at krimi-

nelle mødes med samme sanktioner, uanset hvor i EU handlingen begås.

Kommissionen har endvidere anført, at eftersom der ifølge Geneve-

konventionen ikke må ske forskelsbehandling af henholdsvis national og

udenlandsk valuta, bør forslaget omfatte alle valutaer.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget. På nuværende

tidspunkt – hvor der endnu ikke foretaget høring over forslaget – findes

der imidlertid ikke at burde tages endelig stilling til de enkelte elementer i

forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget

til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. februar 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i ci-

vile sager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 276 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. marts 2013 forventes det, at der opnås en generel

indstilling om hele forordningsforslaget. Forslaget har til formål at sikre,

at beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sager, som er truffet i én med-

lemsstat, kan anerkendes i en anden medlemsstat uden mellemliggende

procedurer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-

pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Ir-

land ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget. Danmark er generelt positiv over for forsla-

get.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), at rettighederne for ofre for kriminali-

tet skal styrkes.

En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,

Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) fremsat-

te i september 2009 forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesor-

dre. Direktivet blev vedtaget den 13. december 2011. Direktivet, der er

fremsat efter artikel 82 i TEUF, angår dog alene beskyttelsesforanstaltnin-

ger inden for det strafferetlige område.

Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikre

rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-

ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile

sager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-

rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-

tigheder, støtte og beskyttelse. Direktivet blev vedtaget den 4. oktober

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2012. Forslaget til forordning har til formål at supplere dette direktiv om

gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i straffesager.

Det fremgår af forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af beskyt-

telsesforanstaltninger i civile sager, at i et fælles område med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske eller psy-

kiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttelses-

foranstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyttelse

i andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrund fo-

reslås der indført en mekanisme, som skal sikre, at en beskyttelsesforan-

staltning i en civilretlig sag, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes i

en anden medlemsstat.

Forslaget til forordning er fremsat under henvisning til TEUF, tredje del,

afsnit V, navnlig artikel 81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den

almindelige beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-

Parlamentet og Rådet skal vedtage forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2011.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012

blev

der opnået enighed om

en generel indstilling til visse dele af forordnings-

forslaget.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 forven-

tes det, at der opnås en generel indstilling om hele forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget til forordning, der bygger på princippet om gensidig anerkendel-

se, har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en

afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en med-

lemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, aner-

kendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede

person befinder sig i denne medlemsstat.

Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-

ger, der er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsen af

en beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelsessta-

ten.

Efter forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,

der træffes

både af retsinstanser og administrative myndigheder, forudsat

at sidstnævnte giver garantier, navnlig for deres upartiskhed og parternes

ret til judiciel prøvelse. Ifølge præambelbetragtning 6 b i det foreliggende

forordningsforslag kan politimyndigheder dog under ingen omstændighe-

der betragtes som udstedelsesmyndigheder.

Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås afgørelser af forebyggende og

midlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en medlemsstat i

overensstemmelse med national ret med henblik på at beskytte en person,

når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende persons liv, fysi-

ske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelle

integritet er i fare.

Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:

et forbud mod at opholde sig på bestemte steder, hvor den beskyt-

tede person bor, eller som han eller hun besøger,

en forpligtelse til at undgå enhver form for kontakt med den be-

skyttede person,

en forpligtelse til ikke at komme tættere på den beskyttede person

end en nærmere angivet afstand, eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en afgørelse, der alene giver den beskyttede person adgang til den

fælles bopæl.

Efter forslaget til forordning anerkendes en beskyttelsesforanstaltning, der

er truffet i en medlemsstat, uden at der kræves en særlig procedure, og

uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen, hvis afgørelsen er

blevet attesteret i udstedelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med de

relevante bestemmelser i forordningen.

De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten udsteder attesten

ved hjælp af standardformularen. Attesten udstedes efter anmodning fra

den beskyttede person, hvis der er behov for at udstrække beskyttelsen til

en anden medlemsstat, fordi den beskyttede person bor eller opholder sig i

denne anden medlemsstat.

Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis de

grundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,

er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, under

visse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningen

prøvet i udstedelsesmedlemsstaten.

Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,

tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-

telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-

medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-

ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikke

efterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan som ud-

gangspunkt alene afslå at anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvis

den er i strid med den offentlige orden (ordre public) eller er uforenelig

med en senere afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underrette

den person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsen

af beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltninger

og sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension eller

tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen. Tilsvarende oplysninger

skal gives fra myndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, når en beskyt-

tet person fremlægger en attest om gensidig anerkendelse for de pågæl-

dende myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

indeholder reglerne for, hvornår tilhold, opholdsforbud (geografisk be-

stemte tilhold) og bortvisning kan meddeles. Loven trådte i kraft den 1.

marts 2012.

Med loven er reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning – som

hidtil har været fordelt mellem en række love og til dels har måttet udledes

af praksis – samlet i én lov.

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan meddeles efter anmodning fra

den person, som foranstaltningen skal beskytte, eller når almene hensyn

kræver det. Efter loven træffes afgørelser om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning af politidirektøren. Afgørelserne er underlagt forvaltningslo-

vens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejled-

ning. Afgørelserne skal forkyndes for den pågældende.

Der gælder efter loven en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelse

af afgørelser om opholdsforbud eller bortvisning. Den, der gives opholds-

forbud eller bortvises, kan således, inden 14 dage efter at afgørelsen er

forkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for

byretten. En anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende

virkning.

Lovens nærmere regulering af henholdsvis tilhold, opholdsforbud og bort-

visning beskrives kort nedenfor.

3.1. Tilhold

Efter loven kan der gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke om, at en

person har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden

ved kontakt mv. eller har begået strafbart forhold, der kan sidestilles med

en sådan fredskrænkelse. Det er endvidere en betingelse, at der er bestemte

grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden.

Afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en fredskrænkelse, træffes på

grundlag af en konkret vurdering af sagens faktiske og retlige forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fredskrænkelser kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller i

andre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves som

ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller et

udtrykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en en-

keltstående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkel-

sen i sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold. Fredskrænkelse vil

navnlig kunne ske ved at forfølge eller genere den anden ved personlige,

mundtlige eller skriftlige henvendelser, anden kontakt eller ved at følge ef-

ter den anden. Også henvendelser foretaget via elektronisk kommunikation

vil kunne udgøre en fredskrænkelse, der kan udløse et tilhold.

Herudover giver loven også mulighed for at meddele tilhold i tilfælde,

hvor der er begået grov, personfarlig kriminalitet, som er af en sådan ka-

rakter, at den forurettede ikke skal tåle kontakt med den formodede ger-

ningsmand. Det gælder, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for at

antage, at den pågældende på ny vil krænke den forurettede.

Ifølge loven kan der også udstedes tilhold til fordel for den forurettedes

nærmeste. Det kan komme på tale, f.eks. hvor et barn udsættes for en al-

vorlig volds- eller sædelighedsforbrydelse, og hvor en forælder ønsker til-

hold, eventuelt samtidig med et tilhold i forhold til barnet.

Det er en betingelse for at meddele et tilhold, at parterne ikke – frivilligt –

er samlevende. Det er ikke af betydning, om parterne er skilt eller separe-

ret eller har taget retlige skridt til at blive det, men parternes samliv skal

være ophørt, når tilholdet meddeles, og det må ikke forventes, at de vil

finde sammen igen.

Tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.

3.2. Opholdsforbud

Efter loven kan der endvidere meddeles opholdsforbud (geografisk be-

stemt tilhold). Et opholdsforbud er defineret som et strafsanktioneret for-

bud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nær-

heden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller opholdssted

eller andet område, hvor personen ofte færdes.

Opholdsforbud kan alene gives, hvis betingelserne for meddelelse af til-

hold er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistan-

ke om, at den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krænkelse, forsætligt har overtrådt et tilhold eller har udsat den anden for

grov personfarlig kriminalitet eller kriminalitet, der kan føre til bortvis-

ning.

Det er ikke en forudsætning, at den indklagede er meddelt et tilhold. Op-

holdsforbud kan således meddeles samtidig med tilhold eller uden et sam-

tidigt tilhold. Formålet med et opholdsforbud vil dog normalt indebære, at

tilhold meddeles samtidigt med opholdsforbuddet, hvis ikke den pågæl-

dende allerede har et tilhold.

Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.

3.3. Bortvisning

Loven viderefører herudover en række af bestemmelserne i bortvisnings-

loven (lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold m.v.).

En person over 18 år kan således efter loven bortvises fra sit hjem, hvis der

er begrundet mistanke om, at den pågældende person har begået en over-

trædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigen-

de behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller

en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydel-

ser mod kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbry-

delser mod den personlige frihed), og som kan straffes med fængsel i 1 år

og 6 måneder. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende person

har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et

medlem af husstanden.

Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydel-

ser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er

dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ik-

ke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller fin-

de anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde

Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivnin-

gen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettighe-

der og Joan-søstrene.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder

Joan-søstrene

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det ikke acceptabelt, at et

andet medlemsland kan udstede tilhold, der ikke kan prøves af modtagel-

seslandet. Foreningen påpeger i den forbindelse, at der i Danmark finder

en form for partshøring sted ved meddelelse af tilhold, ligesom domstolene

efter de almindelige regler kan prøve lovligheden heraf. Efter foreningens

opfattelse bør den person, der forårsager fare, have en ubetinget ret til at få

beskyttelsesforanstaltningen prøvet i både udstedelses- og modtagelses-

medlemsstaten.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget

ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene på grund af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke mister

den beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-

ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i en

afskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-

diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kun

lovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslaget

efter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og an-

vendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man

generelt

positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Det forventes, at der inden rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. marts 2013 vil blive opnået politisk enighed med Europa-Parlamentet

om forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været behandlet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger (generel forordning om databeskyttelse)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 11 endelig

Resumé

Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 vil orientere om udvalgte emner.

Forslaget er på en række punkter en videreførelse af reguleringen i det

gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig en

række væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vur-

deres at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at ha-

ve statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at med-

føre såvel administrative lettelser som administrative byrder for danske

virksomheder. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man,

at der kan være anledning til at overveje en modernisering af de gældende

regler om persondatabeskyttelse. Forslaget indeholder elementer, som ef-

ter dansk opfattelse bør afklares.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:

”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-

maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen

nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-

gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-

ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-

skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-

rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-

tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe

økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,

der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri

udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-

ligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og

ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-

grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-

delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-

sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-

regler.

Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det irske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts

2013. Formandskabet vil orientere om status i forhandlingerne. Det for-

ventes, at orienteringen vil dreje sig om spørgsmålet om at indføre en så-

kaldt risikobaseret tilgang og muligheden for øget fleksibilitet for den of-

fentlige sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er

fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler

for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-

viteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel

114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26

fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-

givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der

vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i

den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-

tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-

ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset

af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt

blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget

vil indebære.

Det bemærkes, at formandskabet og medlemsstaterne løbende fremkommer

med nye forslag til bestemmelser, som dog endnu ikke er drøftet.

2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)

I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en

række udvalgte begreber.

Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i

EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-

handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil

blive indeholdt i et register.

De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-

ningsforslagets anvendelsesområde:

Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-

teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår

national sikkerhed.

Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,

-kontorer og -agenturer.

-organer,

Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af

aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten

om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som

led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning

af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-

tioner.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-

gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.

Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-

lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-

gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne

vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller

overvågning af sådanne registreredes adfærd.

Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-

ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-

hold til folkeretten.

I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse

begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det

gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt

fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske

data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og

”bindende virksomhedsregler”.

I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-

greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er

kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-

leret i mere end én medlemsstat.

2.3. Principper (forordningens kapitel II)

Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-

lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af

personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-

lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i

denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-

direktiv.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de

grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-

rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og

ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-

gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er

uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).

Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.

Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-

lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er

tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-

regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-

er af personoplysninger skal efterleve.

Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger

(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig

om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,

straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det

gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om

genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-

foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-

ger.

Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder

den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-

laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion

kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres

gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses

ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-

handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er

”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.

Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige

betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om

børn.

Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke

kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-

ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget

vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en

behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den

registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i

forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-

finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når

personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-

forhold.

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den

registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og

sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.

Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan

bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det

indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-

gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som

den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det

muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige

udbydere af digitale ydelser.

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-

te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at

den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-

ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af

sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-

strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal

bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til

opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-

rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.

Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at

den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en

retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.

Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for

enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-

ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller

berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk

databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-

sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-

sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-

tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-

sons kreditværdighed.

Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger

baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen

af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-

lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-

til.

2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-

ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og

regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og

regler om adfærdskodekser og certificering.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om

såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-

gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-

lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal

træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik

på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den

registreredes rettigheder.

Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige

og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af

personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til

rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-

krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-

sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-

nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-

handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-

tiviteter.

En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-

svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-

den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om

muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt

med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-

teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-

let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-

faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af

bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-

ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe

bruddet på persondatasikkerheden.

Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-

lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-

ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede

om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af

bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-

er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-

tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-

steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-

skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på

de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-

missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal

gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at

fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.

Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige

eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan

indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal

gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for

så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-

lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering

af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse

kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse

eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-

holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-

seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,

der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-

sentlig grad.

Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en

omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller

hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende

børn, genetiske data eller biometriske data.

Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-

skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-

se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt

organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger

mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-

ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der

i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-

stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-

somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at

offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-

ganets struktur.

Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold

til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-

oner.

Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-

vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på

persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-

rende databeskyttelse.

Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-

myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-

sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-

myndigheden.

Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,

at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige

med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og

ikke medfører en interessekonflikt.

Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-

synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af

adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-

handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-

danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-

heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med

udøvelsen af deres rettigheder.

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (forordningens kapitel V)

Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-

ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,

som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-

de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende

direktiv.

For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-

slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-

hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-

strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-

ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-

hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-

dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-

staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-

gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-

gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-

ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-

jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-

gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt

er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-

ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte

bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem

standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,

gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-

myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-

beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –

som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-

ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.

Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-

kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler

er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,

hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-

heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter

deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-

strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-

lige krav, der opregnes i forslaget.

Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en

række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-

strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af

hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige

samfundsinteresser.

Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,

litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-

se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-

digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv

opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-

myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-

trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-

sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,

og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og

tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere

visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden

er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.

Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-

synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige

ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og

udøve sine beføjelser.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at

medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller

regeringen i den pågældende medlemsstat.

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om

tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den

erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som

medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen

af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,

der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og

regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og

personale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-

myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når

personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-

res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og

den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-

lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor

den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-

ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-

rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.

Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil

være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset

at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-

lemsstater.

Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye

opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold

til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-

viteter.

Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-

dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)

Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem

tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,

som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det

Europæiske Databeskyttelsesråd.

Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget

i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-

dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-

synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at

besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og

senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan

sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-

ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til

formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-

tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,

medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller

hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i

forslaget.

Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,

at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte

fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-

dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-

gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,

har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i

fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-

synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af

de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-

sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-

heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-

hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-

dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,

herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds

medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så

vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan

værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-

heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i

overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.

Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under

vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens

medlemmer eller medarbejdere.

Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den

nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at

sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-

tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en

væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et

nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom

nedenfor.

Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-

heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som

skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-

ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer eller

tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres

adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-

ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at

godkende bindende virksomhedsregler.

Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-

hængsmekanismen.

Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål

forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-

pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan

Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,

som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-

slåede foranstaltning.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-

dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-

stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte

registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-

se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.

I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-

ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet

sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har

Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-

tiviteter og møder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-

gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-

ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-

oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen

af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde

og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-

formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges

som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-

videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-

atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-

mandens ledelse.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)

Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret

til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de

finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne i forslaget.

Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-

nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-

des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-

sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-

stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-

hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,

at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er

blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.

De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en

klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver

medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har

fundet sted.

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,

alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen

til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-

des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er

truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-

stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-

synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne

at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden

medlemsstat.

Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på

baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved

domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage

initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige

regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende

administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner

pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de

overtrædelser, der er begået.

Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på

op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til

0,5 % af dens årlige globale omsætning.

Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-

ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-

bale omsætning.

Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til

1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %

af dens årlige globale omsætning.

De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-

lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion

skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-

syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens

forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons

grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-

ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-

synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.

Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse

af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i

tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-

merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der

beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger

som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer

(forordningens kapitel IX)

Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for

historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-

sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-

gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger

med retten til ytringsfrihed.

Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at

der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige

helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-

ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-

skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for

en række nærmere opregnede typer af behandlinger.

Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-

gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-

ske eller videnskabelige forskningsformål.

Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –

under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser

om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold

og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-

ler videnskabelige forskningsformål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –

under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om

forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-

onale tavshedspligtsregler.

Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse

sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende

karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at

reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-

ningens kapitel X)

Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og

en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.

Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv

95/46/EF.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en

række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i

dette afsnit.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-

der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler

om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-

lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de

personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes

ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-

lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.

3.3. Forvaltningsloven

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-

ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-

valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder.

Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-

3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

3.4. Sundhedslovgivningen

Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre

reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-

ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,

samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre

de gældende regler på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-

ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-

ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-

se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-

lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at

have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,

idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-

regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-

tistik mv.

3.5. Andre love mv.

En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling

af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af

personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-

ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-

sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-

der.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har

til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-

rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den

regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne

vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-

melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse

til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om

behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.

Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve

eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i

al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som

nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,

rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at

finde i forordningen.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-

res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-

hed.

Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen

af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form

af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter

gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at

etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.

Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser

som administrative byrder for danske virksomheder.

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-

telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-

myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-

re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-

somheder, der opererer i flere EU-lande.

Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som

følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-

tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-

den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.

De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-

søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-

strative byrder i forslaget kan reduceres.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-

og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-

somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-

gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-

derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk

Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-

fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-

oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-

on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-

denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-

jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske

Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-

ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-

eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-

le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-

bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-

deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-

foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,

ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-

nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-

sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-

eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,

Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,

Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-

rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen

Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University

College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-

foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,

University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-

net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og

Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-

sen.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den

Videnskabsetiske Komité

Dansk Rejsebureau Forening

har ingen

bemærkninger til forslaget.

5.1.1. Valg af retsakt

Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, Nets

DI ITEK

finder, at der er behov for øget

harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat

et forordningsforslag frem for et direktivforslag.

Danske Regioner, Finansrådet

Tandlægeforeningen

finder, at det er

hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i

EU.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at en forordning til regulering af

området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen

ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-

sesniveau.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

kan ikke støtte, at reguleringen af dele

af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-

tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at

der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men

på et lavere niveau.

finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-

delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige

særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.

FTF

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

har ligeledes be-

tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved

en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i

Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.

Generelt finder

Datatilsynet,

at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre

en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27

EU-lande ved en generel forordning.

Danske Medier

er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et

direktiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-

fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten

af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-

handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-

heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages

herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende

forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.

Danske Regioner

finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-

somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages

en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der

er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den

offentlige sektor.

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

er skeptiske over for, at Kommis-

sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for

at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en

risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil

forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-

dende nationale normer og traditioner.

Kræftens Bekæmpelse

er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-

ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-

hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed

for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-

uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-

ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-

ske folkesundhed.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at delegationen til Kommissio-

nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst

bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol har fastlagt.

Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører

ifølge

KL,

at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-

ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-

rådet.

kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede

retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-

sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.

Finansrådet

finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-

akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.

Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse

af regelsættet, er

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske

Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK

Lægemiddel Industri Foreningen

af den opfattelse, at det er afgørende,

at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-

legeret retsakter.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

finder end-

videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør

overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-

ningens indhold.

Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI

DI ITEK

har an-

ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede

retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-

hed.

Datatilsynet

peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-

tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig

væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale

kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-

tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-

onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter

på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.

artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Forsikring & Pension

finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-

kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering

og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at

der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-

ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.

Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter

forventer

Danske Regioner,

at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-

ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man

kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-

tilstande.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

opfor-

drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-

ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-

vendigt.

5.1.3. Administrative byrder

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

peger på, at

forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-

der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde

er forholdsmæssige.

Danske Medier

peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede

og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-

krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-

lingspolitik er klare eksempler herpå.

Danske Regioner

er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-

føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i

forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-

durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser

og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-

arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt

administrativt og organisatorisk merarbejde.

Realkreditrådet

Realkreditforeingen

er bekymrede for, om forslaget

er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-

der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.

Finansrådet

finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og

administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-

ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at det bør overvejes, om

det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste

virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.

Rigsarkivet

finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-

ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-

ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og

autenticitet.

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser

5.2.1.1. Anvendelsesområde

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at begrebet national

sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-

reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke

gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI

DI ITEK

finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-

institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.

Rigsadvokaten

er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,

som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen

af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område

er omfattet af forordningen.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at artikel 3, hvorefter for-

ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-

ke er etableret i EU, er meget bred.

Datatilsynet

Danske Medier

har anført, at der er behov for, at forord-

ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over

for virksomheder i tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.1.2. Definitioner

DI, DI ITEK

IT-Branchen

finder, at definitionen i forslagets artikel 4,

nr. 1, er for bred.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at sammenhængen mel-

lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.

Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-

lighedens interesse” bør afklares nærmere.

ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,

dækker over.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at definitionen af et re-

gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-

sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at det er et grundlæggen-

de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel

4, nr. 8.

Danske Medier

Forsikring & Pension

er enige og finder lige-

ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.

Forbrugerombudsmanden

finder, at det bør præciseres, at et samtykke

skal være særskilt for at være frivilligt.

Datatilsynet

er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-

triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.

Lægemiddel Industri Foreningen

har anført, at den foreslåede definition

af genetiske data er for bred.

finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig

sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-

finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.2. Kapitel 2: Principper

5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling

Institut for Menneskerettigheder

Kræftens Bekæmpelse

finder det

vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-

neres.

Experian

har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-

lysningsbureauers virke.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-

entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.

DI ITEK

finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,

sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-

tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som

er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.

Datatilsynet

finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,

at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-

tikel 6, stk. 1, litra f.

Anti Doping Danmark

gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-

res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-

kel 6, stk. 1, litra c.

Danmarks Idrætsforbund

gør ligeledes opmærksom

på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til

at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-

talovens § 6, stk. 1, nr. 7.

5.2.2.2. Betingelser for samtykke

Instituttet for Menneskerettigheder

finder, at der bør fokuseres på, om

samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-

seres nærmere.

Danske Regioner

har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og

brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-

videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,

forudsætter lovændringer på en række områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Medier

finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-

tivt, ligesom

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er efterladt med

det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke

mindre fleksible.

Forsikring & Pension

finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-

lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,

og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.

Kræftens Bekæmpelse

understreger, at det er yderst centralt, at register-

forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

lægger i den forbindelse til grund, at arti-

kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske

uden samtykke fra de registrerede personer.

RettighedsAlliancen

peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt

samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-

førere.

Dansk Sygeplejeråd

finder det positivt, at der indføres skærpede krav til

samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke

konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt

anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i

ansættelsesforhold i så fald kan ske.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

mener det

bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,

hvis et samtykke tilbagetrækkes.

Anti Doping Danmark

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom

på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden

begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.

Forbrugerrådet

støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-

se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-

tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte

enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-

somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-

delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med

indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-

ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.

Finansrådet

Nets

finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.

Datatilsynet

gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-

taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af

bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.

DI ITEK

foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være

mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i

præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-

tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.

ATP

ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og

lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-

ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning

med henblik på at få udbetalt en ydelse.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

mener, at det er problematisk,

at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller

ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.

finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-

bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den

ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed

og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger

på grundlag af samtykke fra borgeren.

er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør

undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse

på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at

fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-

tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-

flydelse på arbejdsevnen og trivslen.

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for

i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,

hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et

ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og

indhentelse af straffeattester.

Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-

handlingsgrundlag finder

Advokatrådet

Advokatsamfundet

vil med-

føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en

indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at

undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for

forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-

anstaltninger.

5.2.2.3. Børn

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Prosa

er overordnet set positiv

over for styrkelsen af børns retsstilling.

Børnerådet

finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns

rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet

beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at et barns modenhed er indi-

viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13

år.

5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

fortolker artikel 9 således,

at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-

denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.

DI ITEK

finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-

talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-

enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med

lov i artikel 9, stk. 1, litra b.

mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal

sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-

forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger

kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Sygeplejeråd

finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,

stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at

de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-

følsomme oplysninger efter artikel 6.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at også oplysninger om væ-

sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel

9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private

forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.

5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder

5.2.3.1. Information til den registrerede

Danmarks Statistik

finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,

stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er

indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.

ATP

gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil

medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-

strative omkostninger.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,

litra b, bør præciseres nærmere.

5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

finder, at bestemmelsen i arti-

kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør

suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.

Finansrådet

finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.

Kræftens Bekæmpelse

finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,

hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-

kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-

rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-

gen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Statistik

peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse

til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-

sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.

5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning

Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet

Advokat-

samfundet

bifalder bestemmelsen.

Lægeforeningen

finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-

bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kræftens Bekæmpelse

finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive

glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og

3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-

ceres over for hensynene til ytringsfriheden.

Statsbiblioteket

peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er

forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.

Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af

den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-

ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-

ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

Det Frie Forskningsråd

finder principielt, at oplysninger, som ikke kan

henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-

ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.

Dansk Erhverv

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at ar-

tikel 17 giver anledning til uklarheder.

Finansrådet

finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-

gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at

opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-

ninger.

Det er

Datatilsynets

opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-

lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ATP

Nets

finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en

ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-

nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder

sted med jævne mellemrum.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

har anført, at

det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den

registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.

Danske Medier

mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den

enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at

identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-

gældende har afgivet om sig selv.

finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger

som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.

Experian

har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

DI ITEK

foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-

lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-

miserede data eller data på backup ikke omfattes.

Microsoft

finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den

måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen

ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.

5.2.3.4. Ret til dataportabilitet

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.

Dansk Erhverv

Nets

finder, at det er uklart, om den registrerede har

ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-

hed har tilført oplysningerne.

IT-Branchen

finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og

gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-

re.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug og Fødevarer

ATP

er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-

ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i

den endelige forordning.

Forsikring & Pension

gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre

visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør

tage højde herfor.

Experian

finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

Microsoft

støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over

egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-

religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system

ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.

5.2.3.5. Profilering

Forbrugerrådet

støtter forslaget om forbud mod profilering.

Institut for Menneskerettigheder

Mastercard

finder, at det bør præ-

ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

ATP

finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den

offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af

personer som led i myndighedsudøvelse.

Danske Medier, DI

DI ITEK

finder, at anvendelsesområdet for artikel

20 er uklart.

Forsikring & Pension

peger på, at det er nødvendigt at profilere for at

kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen

ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.

Experian

har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-

anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.

Microsoft

mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver

brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører

5.2.4.1. Dokumentation

anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-

kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke

skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner

undtages fra kravet om dokumentation.

Dansk Erhverv

har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er

vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-

fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og

økonomisk byrde.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk

Sygeplejeråd, Nets, DA

Landbrug og Fødevarer

finder, at forpligtel-

sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et

stort ressourceforbrug.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

mener, at det er af væsent-

lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst

niveau.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen

knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-

de.

5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet, Realkreditrådet,

Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft

Dansk Reklame- og

Relationsbureauers Brancheforening

finder, at anmeldelse af brud til til-

synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af

disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold

til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-

sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.

KL, DI

DI ITEK

er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er

urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-

hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen

udgår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-

brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen

Landbrug og

Fødevarer

finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-

mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er uklart, hvad der

skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-

re i artikel 31.

Lægemiddel Industri Foreningen

finder, at kravet i artikel 31 ikke bør

gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,

medmindre nøglen brydes samtidigt.

5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Datatilsynet

er positive over for

artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en

generel godkendelses- og anmeldelsesordning.

Prosa, DI

DI ITEK

støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.

Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor

behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.

KL, Kræftens Bekæmpelse

Lægemiddel Industri Foreningen

finder,

at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ

byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.

5, om offentlige myndigheder bør slettes.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen, DA

Mastercard

har an-

ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-

tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.

Danmarks Idrætsforbund

finder det vigtigt, at undtagelserne i

persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig

finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-

svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske

arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at

den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.

kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder

i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af

den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.

finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-

skedige den databeskyttelsesansvarlige.

Danske Regioner

mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-

ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-

fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.

Realkreditrådet, Realkreditforeningen

Finansrådet

har anført, at det

er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere

analyse af de administrative omkostninger herved.

Finansrådet

Land-

brug og Fødevarer

finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større

virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.

DI ITEK

er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-

punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges

at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.

Institut for Menneskerettigheder

finder det uhensigtsmæssigt, at

det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af

ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet

ser positivt på den

foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,

Norge og Sverige.

Dansk Sygeplejeråd, Prosa

FTF

er ligeledes posi-

tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det

imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-

telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke

strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-

ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige

og præamblerne herom, som skal præciseres.

5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-

ternationale organisationer

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på

dette område.

DI ITEK

er endvidere positive over for de forbedrede muligheder

for at videreføre data til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder

instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-

ses.

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-

skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,

herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.

Anti Doping Danmark

finder det afgørende, at der etableres hjemmel til

deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for

EU.

5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder

Datatilsynet

peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der

berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i

tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-

meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som

forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-

synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-

cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og

myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager

for tilsynsmyndigheden.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng

Datatilsynet

har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-

mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-

så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,

at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-

ede foranstaltning.

Mastercard

støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder

at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-

somhederne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at der skal arbejdes for, at

afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-

synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-

krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-

stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.

5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner

5.2.8.1. Klageadgang

Datatilsynet

finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer

mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør

præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-

ves til.

kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-

sesforhold.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

Danmarks Idrætsforbund

finder, at det er meget vidtgående, at organer,

organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af

en klage fra den registrerede.

Danske Regioner

ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer

mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.8.2. Sanktioner

Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring

og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,

Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-

eningen

Dansk Erhverv

finder det betænkeligt, at der kan pålægges

administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-

destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder

det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at

udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under

domstolene.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater

Institut for

Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-

serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-

vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-

lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for

den enkelte person.

Region Sjælland

finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke

ved pålæggelse af store bøder.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-

net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-

den.

5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-

tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)

Danske Regioner

er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden

for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,

om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle

samtykke.

Lægemiddel Industri Foreningen

er tilfreds med, at forslaget anerken-

der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige

data til medicinsk forskning.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kræftens Bekæmpelse

Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber

er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-

de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil

begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er

indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres

rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres

fremover.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet

Det Frie Forskningsråd

finder det afgørende, at der fortsat er mulig-

hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-

tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende

regulering i persondataloven.

Medico Instustrien

finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers

oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at

forske og udvikle nye, innovative produkter.

Statsbiblioteket

anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-

digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for

vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-

synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-

me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-

sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-

skellige standarder.

Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-

ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-

tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-

res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet

anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-

siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en

harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling

af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-

ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-

ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig

ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.

Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-

re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på

grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende

for en eller flere medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-

heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-

grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-

skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-

veksling af personoplysninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overveje en

modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse.

Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-

get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets

forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, at

der bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-

ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-

for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-

ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-

tiv.

Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder for

mange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for

myndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-

strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens

forslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-

værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.

Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med

henblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-

ligt.

Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,

at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-

ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-

dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og

svært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-

rede retsakter nedbringes.

Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvis

rækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.

Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-

tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfælde

synes at indebære et meget højt sanktionsniveau.

De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige

medlemsstater.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet er endnu ikke

af-

sluttet,

og Parlamentet endnu ikke er kommet med en

endelig

udtalelse.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

12. februar 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har

senest

været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012.

108