Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3237 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og internationale forhold
Den 30. april 2013
FVM 144
___________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013
____________________________________________________________________
1.
Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for
direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den
fælles landbrugspolitik
- Statusredegørelse
KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226
Side 4
2.
Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning
og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)
- Statusredegørelse
KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226
Side 26
3.
Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning
for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til
Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i for-
bindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter
- Statusredegørelse
KOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM (2012) 535 og KOM (2013) 226
Side 39
4.
Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-
terne (ELFUL)
- Statusredegørelse
KOM (2011) 627, KOM (2012) 553 og KOM (2013) 226
Side 54
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
5.
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpas-
ningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt
angår kalenderåret 2013
- Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 159
Side 73
Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik
- Statusredegørelse
KOM (2011) 425
Side 76
6.
7.
Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsord-
ning for fiskevarer og akvakulturprodukter
- Statusredegørelse
KOM (2011) 416
Side 91
8.
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og
midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republik-
ken Elfenbenskysten om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske
Union og Republikken Elfenbenskysten om de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og
Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til proto-
kollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om fast-
sættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter
- Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 188, KOM (2013) 190 og KOM (2013) 189
Side 98
9.
Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om de erfaringer, der er
gjort med anvendelsen af økologiforordningen, og om Kommissionens evaluering
af forordningen
- Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2012) 212
Side 103
2
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
10.
Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning
for så vidt angår visse resolutioner, som skal til afstemning inden for rammerne af
Den Internationale Vinorganisation (OIV)
- Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 243
Side 107
3
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0004.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 13.-14. maj 2013
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler
for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne
af den fælles landbrugspolitik
KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2013. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-
brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Den
væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og
klimaaspekter (”greenning”), hvor udbetaling
af en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget
indebærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som
støtte til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede
unge landbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig inde-
holder forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis ud-
ligning af den direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for
medlemsstater/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistrikts-
udvikling (søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gi-
ves til aktive landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for
Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. På rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om forslaget. Kommissionen har efterføl-
gende, den 18. april 2013, fremlagt et forslag til overgangsbestemmelser, således at en række ele-
menter først gennemføres fra 2015. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med henblik på en statusredegørelse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-
der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en
dansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM
(2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1.
oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM (2013) 226 af 18.
april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19. april 2013.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på en statusredegørelse.
4
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
Forslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.
november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik
det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager
hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-
staterne.
Finansielle forhold
Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandling
om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af den
fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-
ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle
(søjle II).
Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte i
de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-
te. Danmarks nationale loft for
direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.
kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og frem
udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).
Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-
ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen
/medlemsstaten senest i 2019.
Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-
lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-
gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,
som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.
Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i
2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-
striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke de
private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater
(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-
res midler fra søjle II til I.
Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kan
modtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,
ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør op
til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-
duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.
5
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Aktive landbrugere
Kommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærer
ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af de
samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i en
stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-
mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under
5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.
Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalinger
Det foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-
talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretages
fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-
regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-
grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:
20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem
150.000
– 200.000 €
40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem
200.000
– 250.000 €
70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem
250.000
– 300.000 €
100 % reduktion af støtteudbetalinger over
300.000 €.
Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (greenning)
Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visse
klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling af
denne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.
Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:
Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.
Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dække
mere end 70 % af arealet.
Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,
som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.
Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-
gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk og
bræmmer mv.
Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktion
Det foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-
grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede under
landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stillede
områder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale loft
til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkelte
landbruger.
Støtteordning for unge landbrugere
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-
6
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-
ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-
gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-
talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.
Koblede støtteordninger
Det foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % eller
mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,
får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvor
særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-
nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.
Støtteordning for mindre landbrugere
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindre
landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fået
tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-
le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Den
årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denne
ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønne
dyrkningsmetoder.
Støtteordning for bomuld
Den eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-
rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Denne
støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.
Kommissionens reviderede forslag
Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens
indtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-
hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særlig
minerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddet
for miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.
Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013
Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den
7.-8. februar 2013. Aftalen indeholder en række bestemmelser om direkte støtte. Den eksterne om-
fordeling af den direkte støtte indfases over 6 år fra budgetåret 2015 til 2020. Alle medlemsstater, der
i dag modtager under 90 % af EU-gennemsnittet per hektar, kompenseres. De vil således i 2020 mod-
tage en 1/3 af forskellen mellem deres nuværende støtte og 90 % af den gennemsnitlige EU-støtte, og
der fastlægges endvidere en minimumsstøtte på 196 € per hektar i 2020. Omfordelingen finansieres
ved at reducere støtten progressivt blandt de medlemsstater, der modtager over 100 % af den gen-
nemsnitlige støtte.
Det fremgår endvidere, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav, og det understre-
ges, at det ikke må forhindre produktion i de såkaldte miljøfokusområder. Der gives mulighed for, at
7
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0008.png
der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til landdistriktspolitikken (søjle II), hvor
der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan ligeledes overføres op til 15 % fra landdi-
striktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor medlemsstater, der modtager under 90
% af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.
Støttelofter (capping) for den direkte støtte til de største støttemodtagere gøres endvidere frivillig for
medlemsstaterne.
Kommissionens overgangsforslag
Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-
gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold til forslaget
om direkte støtte er, at de overordnede bestemmelser som de grønne krav, etablering af den nye
grundbetalingsordning og intern omfordeling udskydes med et år til ikrafttræden den 1. januar 2015.
I kalenderåret 2014 vil de nugældende regler for direkte støtte finde anvendelse, dog vil den delvise
udjævning af støtte mellem medlemsstaterne, som aftalt på det Europæiske Råd den 7.-8. februar
2013, finde anvendelse fra og med kalenderåret 2014. Da konvolutten for den direkte støtte i flere
medlemsstater reduceres/øges vil betalingsrettighedernes værdi og/eller den nationale reserve skulle
tilpasses gennem lineære reduktioner/stigninger. Medlemsstaterne vil dog skulle træffe beslutning om
model for intern omfordeling af den direkte støtte og overførsel mellem søjlerne senest 7 dage efter,
at overgangsforordningen er trådt i kraft. Det vil reelt sige 14 dage efter, at overgangsforslaget er
vedtaget og offentliggjort.
Det er endnu ikke afklaret, hvornår overgangsforslaget kan vedtages.
Rådets generelle indstilling
Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-
hæves:
-
De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe udlig-
ningen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier for beta-
lingsrettighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder. De nye medlemsstater får
mulighed for at beholde deres eksisterende støttesystem uden betalingsrettigheder (SAPS) indtil
2020, men får samtidig nogle fordele ved at skifte til den nye grundbetalingsordning.
Forslaget om intern omfordeling af den direkte støtte udbygges med et yderligere alternativ, der
giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse den interne omfordeling (den såkaldt irske mo-
del). Således kan betalingsrettigheder med en værdi, som ligger under 90 % af det nationale gen-
nemsnit forøges med 33 % af forskellen mellem den pågældende betalingsrettigheds værdi og 90
% af det totale nationale gennemsnit. Endvidere bliver der mulighed for medlemsstaterne til at
fastsætte en øvre og nedre grænse for betalingsrettighedernes værdi samt ikke at tildele beta-
lingsrettigheder til vinarealer. Derudover får medlemsstaterne mulighed for at udbetale den
grønne støtte som en procentandel af landmandens basisbetaling.
Såfremt udgiftsloftet for markedsordningen og den direkte støtte skønnes at blive overskredet,
skal der iværksættes en reduktion af den direkte støtte ved finansiel disciplin. Den generelle ind-
stilling fritager
direkte støtte under 2.000 € fra reduktion, men det skal undersøges om en be-
8
-
-
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
løbsgrænse er i overensstemmelse med beslutningen om det flerårige finansielle ramme. Kom-
missionen havde foreslået en grænse på 5.000 €.
-
Muligheden for fleksibilitet mellem søjlerne indebærer, at medlemsstaterne kan overføre op til
15 % af midlerne i søjle I til anvendelse i søjle II, og med mulighed for at justere beslutningen i
2017 med effekt fra 2018 og frem. Medlemsstaterne, som ikke anvender førstnævnte mulighed,
kan overføre 15 % af midlerne fra søjle II til anvendelse i søjle I, dog øges muligheden til 25 %
for de medlemsstater, som har den laveste gennemsnitlige direkte støtte. Capping af den direkte
støtte er frivillig for medlemsstaterne at anvende.
I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samt
grænsen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anvendes til land-
brugsproduktion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere på
baggrund af en negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
I forhold til betalingsrettigheder får medlemsstater med en regional eller regional hybrid støtte-
model mulighed for at vælge, om de vil fortsætte med de eksisterende betalingsrettigheder. Al-
ternativt kan de, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af disse i 2014. Med-
lemsstaterne får ligeledes mulighed for at begrænse antallet af betalingsrettigheder i forhold til
indlemmelsen af nye arealer under grundbetalingsordningen, for at undgå en uforholdsmæssig
stor reduktion i de eksisterende betalingsrettigheders værdi. Tilsvarende gives der mulighed for
at anvende en reduktionskoefficient for at undgå uforholdsmæssigt høje betalinger til permanente
græsarealer i særlige områder.
Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende uudnyttede midler fra den direkte støtte under
grundbetalingsordningen. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestemme anvendel-
sen af den nationale reserve.
Medlemsstaterne får mulighed for at indføre en supplerende støtte til de første hektar på hver be-
drift. Medlemsstaterne vil kunne anvende op til 30 % af den nationale konvolut for direkte støtte
til denne nye ordning.
Vedrørende ordningen for unge landbrugere gøres den frivillig for medlemsstaterne at anvende.
Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser. Ligeledes bliver ordnin-
gen for mindre landbrugere frivillig for medlemsstaterne at anvende. Medlemsstaterne kan vælge
automatisk at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres beregningen af støttebeløbet,
således at dette kan udgøres af det beløb som den mindre landbruger ville have modtaget under
grundbetalingsordningen, de grønne krav, og eventuelt under støtteordningerne for unge land-
mænd og koblet støtte.
I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde ind
under definitionen.
Det fastholdes, at landbrugere som modtager direkte støtte skal leve op til de grønne krav, idet
det tilføjes, at dette også kan ske ved ækvivalente tiltag eller en kombination heraf. Medlemssta-
9
-
-
-
-
-
-
-
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0010.png
terne kan vælge hvorvidt landbrugerne skal leve op til de grønne krav, ækvivalente tiltag eller en
kombination af disse. Ækvivalente tiltag kan omfatte forpligtigelser vedrørende miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger under landdistriktsforordningen og/eller nationale miljøcertificerings-
ordninger, herunder også certificering af nationale miljølovkrav, som går videre end krydsover-
ensstemmelseskravene. Kommissionen skal godkende disse ækvivalente ordninger.
-
For så vidt angår afgrødediversificering sker der en differentiering af kravet, således at der skal
være mindst 2 afgrøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over
30 hektar. Bedrifter med en høj andel af græs eller afgrøder under vand samt bedrifter med brak
eller kvælstoffikserende afgrøder undtages kravet om afgrødediversificering og kravet om miljø-
fokusområder. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation, hvor-
til også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksi-
bel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå.
For så vidt angår andelen af permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i 5 år, skal
opretholdes på regionalt niveau og ikke, som Kommissionen foreslår, på markniveau.
Miljøfokusområder skal udgøre 5 %, og Kommissionen skal senest den 31. marts 2017 evaluere
ordningen, og eventuelt fremsætte forslag om at øge andelen til 7 % fra 2018. Medlemsstaterne
kan ud fra en fælles liste vælge hvilke arealer og elementer, der kan indgå i miljøfokusområder.
Listen omfatter blandt andet landskabstræk, brakarealer, terrasser, bræmmer
herunder også
med permanent græs - hvor, der ikke anvendes gødning og sprøjtemidler, arealer langs skovkan-
ter, arealer med pil, arealer med kvælstoffikserende planter samt arealer med efterafgrøder. Der
fastsættes en omregningsfaktor mellem forskellige typer miljøfokusområder for at afspejle for-
skelle i områdernes miljøværdi. Arealer under miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger
under søjle II, som anses for ækvivalente til miljøfokusområderne, kan indgå. Medlemsstaterne
vil kunne implementere halvdelen af miljøfokusområderne gennem regionale eller kollektive
foranstaltninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Områder udpeget som om-
råder med naturlige begrænsninger i søjle II og som tillige er meget skovrige kan undtages fra
kravet om miljøfokusarealer.
Medlemsstaternes mulighed for at yde koblet støtte blev øget med 2 procentpoint til henholdsvis
7 % og 12 % af det nationale loft, men ikke til flere sektorer.
Som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser foreslås det, at Kommissionen tildeles
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i stedet for som i det oprindelige
forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen med den flerårige finansiel-
le ramme.
-
-
-
-
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på statusredegørelse.
Udtalelser
Forslaget er behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,
der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar
10
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts
2013.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:
-
Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere”,
indebærer at alle, der ikke udfører en landbrugsakti-
vitet udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde lister over
ikke-landbrugsmæssige virksomheder som for eksempel lufthavne og golfbaner, der som ud-
gangspunkt udelukkes fra at modtage støtte.
I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte opstilles flere mulige alternativer for med-
lemsstaterne, hvorved der opnås en mere gradvis udjævning blandt andet ved, at medlemsstaterne
analogt kan anvende den af Europa-Parlamentet foreslåede model for ekstern omfordeling, eller
vælge at begrænse udjævningen til at afvige fra den nationale gennemsnitlige støtte per hektar
med maksimalt 20 %, og begrænset til maksimalt 30 % tab for landmanden. Ekstern omfordeling,
skal indebære, at alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet for den direkte
støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstater med et
støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op til gennem-
snittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og 80 %
og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 % og 10
% af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af Kom-
missionen.
Europa-Parlamentet opretholder uændret Kommissionens forslag til greening
Mulighed for overførsel af op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II samt visse uforbrugte
midler. Medlemsstater, som ligger under 90 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtte per
hektar, gives mulighed for at overføre op til 10 % fra søjle II til søjle I. Muligheden for at overfø-
re midler kan justeres af medlemsstaterne i 2015 og 2017 med effekt fra det følgende år.
Bundgrænsen ved finansiel disciplin på 5.000
slettes, hvilket betyder, at der ved en beslutning
om anvendelse af finansiel disciplin skal ske en ensartet reduktion af den direkte støtte uanset
støttemodtagernes støtteniveau.
Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om støttelofter for de største bedrifter (cap-
ping) med mindre modifikationer.
Medlemsstaterne får mulighed for ved aktivering af betalingsrettigheder at anvende en redukti-
onskoefficient for arealer med ringe udbyttepotentiale eller specifikke produktioner.
Ordningen for små landbrugere foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, at unge
landbrugere ordningen skal være obligatorisk.
Medlemsstaterne gives mulighed for at forsætte med deres eksisterende rettigheder, mens de nye
medlemsstater får mulighed for at forlænge deres overgangsordning (SAPS) frem til 2020.
Der indføres en ny frivillig supplerende betaling til landbrugere, som er støtteberettigede under
grundbetalingsordningen. Den supplerende betaling kan ydes til første 50 hektar, og op til 30 %
af den nationale konvolut kan anvendes til denne supplerende betaling.
Muligheden for at yde koblet støtte øges til 15 %, idet den kan øges med yderligere 3 %-point,
hvis der ydes koblet støtte til proteinafgrøder. Koblet støtte skal ikke begrænses til visse sektoren,
men være mulig i alle sektorer.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
11
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0012.png
Konsekvenser
Forslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-
litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser
(svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-
riode ca. 2 % af EU’s budget. Denne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket inde-
bærer, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020.
Danmark
vil i samme periode modtage 5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.
Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mens
Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegynde indfas-
ningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % i
alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direkte støtte
mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748 mio.
€ mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolut for
den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser.
Dertil kommer
den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbende priser.
Direkte støtte som oprindeligt foreslået af Kommissionen (mio. €):
EU
Faste 2011-priser
Løbende priser
2013
40.851
42.460
2014
40.423
42.970
2015
39.809
43.193
2016
39.265
43.428
2017
38.651
43.637
2018
37.882
43.641
2019
37.204
43.678
2020
2014-2020
36.428
269.665
43.715
304.261
Danmark
Faste 2011-priser
Løbende priser
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020
926
887
859
832
805
789
774
758
5.705
964
943
932
920
909
909
909
909
6.432
Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af de
inddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-
merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-
sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.
Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I til
søjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre i
gennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne.
Beslutter Dan-
mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-
fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.
Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-
re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-
toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14
på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært på grund af
12
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i
lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig re-
form vil medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens op-
rindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om di-
rekte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes til
aktive landbrugere samt tildeling af nye betalingsrettigheder.
Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,
dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følge
af kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-
mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre en
omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-
delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.
Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.
Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværende
tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter her
udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.
Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-
nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,
hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-
dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønning
bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Det
har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-
fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726
mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-
gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt at afgrødedi-
versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-
husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af de
nuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.
Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tælle
med i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-
distriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.
171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis de
nuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hektar og resultere i en kvælstofef-
fekt på ca. 3.000
5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal vil
ligeledes have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en om-
lægning fra produktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO
2
ækv/hektar. DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede re-
13
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0014.png
gioner frem for spredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn
til klima og kvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.
I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt
Center for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ inden
for det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil dog være
stor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udtages. Generelt vil
effekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende i naturrige landskaber.
Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod randpåvirkninger fra dyrkede
arealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder i sig selv.
Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013
Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-
nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar
2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-
gifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser)
for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3
% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direkte
støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Ifølge foreløbi-
ge skøn vil Danmark blive tildelt et samlet budgetloft for direkte støtte på 5.642 mio. € (2011-priser)
i budgetperioden 2014-2020. Den generelle reduktion af budgettet samt den eksterne omfordeling af
direkte støtte indebærer, at den danske tildeling af midler til direkte støtte reduceres gradvist frem til
2020.
Den danske tildeling skønnes at blive som følger:
Milliarder kr.
Faste 2011-priser
Løbende priser
Millioner €
Faste 2011-priser
Løbende priser
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020
6,9
6,5
6,4
6,2
6,0
5,8
5,7
5,5
42,0
7,2
6,9
6,9
6,8
6,8
6,7
6,6
6,6
47,3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020
926
874
856
830
805
781
759
737
5.642
964
928
926
917
907
898
889
880
6.345
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalinger
mellem
medlemsstater skal
tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i de
pågældende medlemsstater. Hvad angår
intern
udjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-
staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-
ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.
Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-
vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-
ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-
ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteter
på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-
14
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0015.png
rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for fortsat at have en
koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport af
kalve.
DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangen
til råvarer bør sikres.
Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtig
landbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-
dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på den
eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarlig
for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker er
blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt mod
landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det generelt
positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-
sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa
2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.
Udjævning mellem medlemsstater
Landbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,
primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvor
bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-
rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-
ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-
dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-
terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-
on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge af
Kommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-
produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.
Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling per
hektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-
bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det bør
som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, dels
størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat
og dermed ikke mindst den animal-
ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling per
hektar i hele EU ikke mening.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner i
Danmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på
18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammen
15
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
med andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåede
omfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.
Intern udjævning
Kommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-
ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vil
hive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.
Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-
seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen
og dermed
ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne
bør det derfor være op til medlemsstaterne
selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføre
en udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skal
det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-
jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-
ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidrage
med 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en intern
omfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.
Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-
des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse har
Landbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de vil
udjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer acceptere den ”irske
model”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.
Aktive landbrugere
Landbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, at
der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vil
kun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-
vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-
brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-
synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støtte
lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, og
forslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt til
større brug.
Støtteloft
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-
gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder
(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, som
har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.
Fleksibilitet mellem søjlerne
Landbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammet
16
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, men
det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II bør
findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret under
landdistriktsprogrammet.
Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføres
midler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-
ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-
tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-
brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.
Tildeling af betalingsrettigheder
Kommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model enkelt-
betalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer forud-
ser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling af be-
talingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpes
yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsret-
tighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalings-
rettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt
på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt
betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindelige
betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftig
løsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage og
genuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen er
implementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt i
de nuværende betalingsrettigheder.
Grøn komponent
Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor man
knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men er
kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.
Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en liste
med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-
ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-
gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justere
indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges
eller giver et øget incitament til
at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,
hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-
driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde som
hverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.
Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønne
komponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen af
certificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EUs landdistriktsprogram og i
forhold til krydsoverensstemmelse.
17
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da det
i værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, som
de allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det i
andre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-
nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-
nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-
ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.
Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-
ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i form
af en såkaldt
”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,
skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelse
på hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.
I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-
ninger:
Afgrødevariation
Landbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-
de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder i
Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på den
baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren bør
græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænse
på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-
terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.
Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget
afhængigt af definitionen af en afgrøde
årligt koste
dansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så peger
Landbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-
ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.
En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte eller
sælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedre
grænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-
nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 hektar.
Miljøfokusområder
Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-
skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 m
zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,
vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducere
størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-
dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-
ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-
mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige
18
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den
administrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.
Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort
og dermed ri-
siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-
værelse i en kontrolsituation.
Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-
jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-
te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensation
via det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skal
disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-
dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, at
forslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.
Permanent græs
I regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-
lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-
sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-
lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler er
defineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,
der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsat
er tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,
at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-
res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-
lignende areal.
Unge landmænd
Landbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-
ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-op
præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den anden
side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug
& Fødevarer derfor op om forslaget.
Koblet støtte
Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, men
Landbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive så
berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dog
vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-
ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet
støtte be-
grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.
Små landbrug
Det er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrug
19
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.
Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-
ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages for
både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det også
vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-
ring og strukturudvikling.
Betalinger til ugunstigt stillede områder
Landbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-
bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA)
og herunder en række af de danske småøer. Man
er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-op
præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-
dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-
duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-
hindring en sådan udvidelse.
Gartnerier
I relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan der
være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.
Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation og
miljøfokusarealer.
Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-
lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-
te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikke
kan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-
sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-
grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.
Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendes
under artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættet
fortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.
Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-
ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-
gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situation
sammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke
eller kun i meget begrænset omfang
må forven-
tes at gøre brug af en sådan mulighed.
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-
relt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor reduktion af
den direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for intern omfordeling
af den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville have store konsekvenser
især for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer understregede behovet for at sikre lige
konkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder særligt ved brug af ækvivalente tiltag.
Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til både opretholdelse af permanent græs og
20
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0021.png
miljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvidere foretrække ens arealgrænser for undtagel-
ser fra de grønne krav.
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til
de tidligere afgivne høringssvar. I relation til den netop indgåede aftale om den flerårige finansielle
ramme gav Landbrug & Fødevarer udtryk for bekymring over muligheden for at overføre midler fra
direkte støtte til landdistriktspolitikken. Det kan stille den danske landbrugssektor ringere end land-
brugssektorer i medlemsstater, der ikke gør brug af denne mulighed. Landbrug & Fødevarer påpege-
de ligeledes, at implementeringen af de grønne krav ikke måtte indebære, at den danske landbrugs-
sektor konkurrencemæssigt stilles ringere end andre medlemsstaters landbrugssektorer. Det blev
fremhævet, at den danske landbrugssektor allerede gør en betydelig miljøindsats. I relation til de
grønne krav blev der ydermere opfordret til, at eksempelvis integreret produktion i gartnerisektoren
kunne regnes for ækvivalent med de grønne krav.
Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-
viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-
denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-
niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville være
tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-
denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af den
lokale produktion i udviklingslandene.
Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af det
nationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I det
omfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-
ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforening
støtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres til
brug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-
ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkelte
jordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-
magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at
det ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideret
sædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vil
have nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealer
påpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekst
gives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-
mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold til
miljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt for
medlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-
tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage ud
af omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold til
den nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller på
anden måde drives intensivt.
21
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0022.png
I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-
ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening fastholder sin støtte til 7
% miljøfokusområder, og at medlemsstaterne kan implementere miljøfokusområderne gennem regio-
nale/kollektive ordninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Danmarks Naturfred-
ningsforening mener, at miljøfokusområderne skal være added value i forhold til eksisterende områ-
der. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der gives mulighed for at overføre midler fra søjle I
til søjle II, men udtrykker bekymring for muligheden for at føre midler fra søjle II til søjle I. Dan-
marks Naturfredningsforening støtter, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav.
Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der ved målopfyldelse ved ækvivalens skal finde en
godkendelse sted fra Kommissionens side. Danmarks Naturfredningsforening mener, at områder, der
modtager betalinger i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000 og økologisk drift ikke skal kun-
ne indgå som ækvivalens.
DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-
ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-
pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang til
råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø og
klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større del
af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.
Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en mere
præcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-
og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, at
forsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kan
blive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-
devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvordan den grønne komponent
vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad
den grønne komponent skal indeholde.
Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-
kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er det
Økologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle I
til søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.
Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en større
andel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-
jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er det
foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-
hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.
I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-
ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-
logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-
føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-
rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understreger
22
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0023.png
samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %
EU finansieret, når de anvendes i søjle II.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-
vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-
ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en
større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-
gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om
EU’s flerårige finansielle ramme.
Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af den
direkte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af
midler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan til
landbrugssektoren.
Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,
da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-
lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)
ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).
Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-
staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-
gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.
Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken
og begrænse de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres frivilli-
ge/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteordninger vedrø-
rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samt hvorvidt der
skal udstedes nye betalingsrettigheder.
Regeringen støtter den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18.-19. marts 2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen
af reformen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmødet den 18.-19. marts opnåedes Rådets generelle indstilling til formandskabets kompromis-
forslag. Medlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag
for de videre forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er
der bekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere admini-
stration. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd
med de principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemssta-
ter ønsker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i refor-
men.
23
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
En lang række medlemsstater er skeptiske overfor de dele af forslaget, der omhandler intern omforde-
ling af den afkoblede direkte støtte, herunder også hastigheden for omfordeling. Formandskabets
kompromisforslag giver mulighed for at begrænse omfordelingen ved at beregne den grønne støtte
som en procentandel af landmandens basisbetaling, hvilket, en lang række medlemsstater finder, er et
skridt i den rigtige retning. Flere af de nye medlemsstater vil kunne støtte en mere fleksibel omforde-
ling i de gamle medlemsstater forudsat, at de nye medlemsstater får lov til at fortsætte med deres ek-
sisterende støttemodel (SAPS) frem til 2010 og/eller øget anvendelse af koblet støtte.
Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dette
meget administrativt tungt og hilser ændringerne velkomne. Forslagene om en særlig ordning for un-
ge landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning, men langt de
fleste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger, særligt for så vidt angår mindre landbruge-
re. I forhold til ordningen for unge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov for
sådanne ordninger under såvel direkte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningen
for mindre landbrugere finder en del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt sy-
stem skal etableres.
Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-
telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.
Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om muligheden
for koblet støtte, dog ser en lang række medlemsstater gerne en øget beløbsramme også henset til mu-
ligheden for at modvirke effekten af intern omfordeling, samt at muligheden udvides til at omfatte
flere sektorer, mens visse medlemsstater finder, at ydelse af koblet støtte er et skridt tilbage i relation
til øget markedsorientering.
Der er generel opbakning til en frivillig støtteordning som giver supplerende støtte til de første hek-
tar.
Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-
grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug under
landdistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.
Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Generelt er der be-
kymring for kompleksiteten. Dog er der fra flere medlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete
elementer, som er foreslået af Kommissionen. Visse medlemsstater finder, at der skal være større
fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumenterne til regionale forhold. Andre mener, at der er
behov for mere målrettede miljøtiltag. Generelt er der ønske om, at flere landmænd kan betragtes
som ”grønne per definition”, herunder ved at tage hensyn til at landbrugsbedrifter, der indgår i miljø-
venlige jordbrugsforanstaltninger eller certificeres under nationale eller regionale miljøordninger kan
anses for at overholde et eller flere af grønningskravene i det omfang kravene kan anses for at være
ækvivalente med grønningskravene. Mange lægger vægt på, at ækvivalente ordninger skal forhånds-
godkendes af Kommissionen. Flertallet af medlemsstater ønsker mulighed for at fortsætte det eksiste-
rende system med kontrol af opretholdelsen af permanente græsarealer på regionalt eller medlems-
stats niveau så længe forholdet mellem permanente græsarealer og landbrugsarealer ikke forringes. Et
24
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0025.png
mindre antal medlemsstater ønsker mulighed for, at placeringen af miljømæssige fokusområder kan
samles regionalt eller via kollektive indsatser.
Der er generel modstand mod, at sanktioner i den grønne betaling kan påvirke basisbetalingen, lige-
som et flertal ikke ønsker at inkludere grønning i baseline for søjle II. Nogle medlemsstater ønsker
endvidere en lavere kontrolfrekvens.
I forhold til overgangsforslaget finder en række medlemsstater, at der er behov for væsentligt mere
tid til at gennemføre de nye regler. Der forventes derfor, at være bred opbakning til, at reformen af
den direkte støtte udsættes til gennemførelse fra den 1. januar 2015, og at mange medlemsstater vil
være imod, at udskydelsen med et år ikke omfatter alle beslutninger og elementer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012
forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den
15. november 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet
landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.
Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.
Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 26.
27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november
2011.
25
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0026.png
Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober
2011.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-
ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
(”den horisontale forord-
ning”)
KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2013. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-
delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-
nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-
brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommer
også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-
se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere en
række stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-
sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-
onen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagt
et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013.
Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysninger om støt-
temodtagere. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel
indstilling om forslaget. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et forslag om overgangsbestem-
melser, således at en række elementer først gennemføres fra 2015. Forslaget forventes sat på dags-
ordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med henblik på en statusredegø-
relse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.
Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat re-
videret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en
dansk sprogversion den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag
KOM (2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.
april 2013.
26
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0027.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på en statusredegørelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-
ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-
nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-
lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og
sanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-
overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudover
foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-
nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.
Bedriftsrådgivningsordning
Regelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningen
om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde de
regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatte
regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-
domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-
misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-
gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivning
under landdistriktspolitikken.
Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerne
En nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerede
retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.
Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organer
for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-
ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-
bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuelle
fornyede godkendelse.
Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-
stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU ved
for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-
temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-
mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,
27
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-
ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for en
retssag.
En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen af
betalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre et udvidet antal fysiske genkontroller
hos støttemodtager med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetalte beløb er af-
holdt i overensstemmelse med EU regelsættet.
Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-
drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås med
hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-
ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).
Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,
som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-
terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.
Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-
terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene for
EU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-
striktspolitikken.
Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra
2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne til
EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag lægger
op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-
ning.
Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Det
betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerne
under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december
30. juni det følgende år.
Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på den
direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.
Kontrolsystem og sanktioner
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre alle
fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.
Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation af
landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-
lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-
ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.
Krydsoverensstemmelse
I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen af
28
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0029.png
støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-
hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-
duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.
Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-
risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-
fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningen
for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.
Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse
1
. Kom-
missionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter at alle
medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor land-
brugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering skal
ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.
De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-
jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).
2
I forhold til de nuværende krav vedrø-
rende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt krav
om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt for
følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-
erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.
Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemte
forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.
Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-
stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-
overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græs
opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til at
fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvis
græsandelen er faldende.
Kommissionens reviderede forslag
Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,
som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-
ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholde
permanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,
at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fra
landbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.
1
Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der er
rettet mod landbrugerne.
2
GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-
stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grundvands-
direktivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpelse af
visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.
29
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0030.png
Offentliggørelse af samtlige støttemodtagerne har tidligere været obligatorisk for medlemsstater i
henhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-
domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsen
ulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-
ner (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu,
at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.
Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-
holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-
ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-
net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svaren-
de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt
vil det
ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem
200
– 500 €). Ifølge forslaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at disse
data vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-
fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-
delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-
nings- og kontrolsystem. Rådets Juridiske Tjeneste har fremlagt en udtalelse om forslaget om offent-
liggørelse, hvor Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det skal sikres, at forslaget er proportionalt, og
at det skal begrundes nærmere.
Kommissionens overgangsforslag
Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-
gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold til det hori-
sontale forslag er:
- Reglerne for akkreditering af betalingsorganerne, Kommissionens beføjelser hertil og de over-
ordnede regler for de godkendende organer skal træde i kraft fra og med regnskabsåret 2014. Det
vil sige 16. oktober 2013.
- Det samme gælder for de bestemmelser, der styrer procedurerne for de månedlige betalinger for
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), overholdelse af betalingsfrister, herunder
morarenter, nedsatte/suspenderede månedlige og mellemliggende betalinger, samt reglerne, der
styrer de formålsbestemte indtægter.
- Reglerne, der omfatter bedriftsrådgivningen, krydsoverensstemmelse og det integrerede forvalt-
nings- og kontrolsystem træder i kraft pr. 1. januar 2015. Alle øvrige artikler i den horisontale
forordning træder i kraft pr. 1. januar 2014.
Det er endnu ikke afklaret, hvornår overgangsforslaget kan vedtages.
Rådets generelle indstilling
Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-
hæves:
- Medlemsstaterne skal ikke betale morarenter til støttemodtagerne fra det nationale budget, hvis
betalingsfristen ikke bliver overholdt.
- Når Kommissionen skal overvåge den fælles landbrugslovgivning, skal overvågningen i videst
muligt omfang ske på grundlag af eksisterende oplysninger.
30
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0031.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Hvis en støttemodtager bliver opkrævet uretmæssig modtaget støtte, kan medlemsstaten tilbage-
holde 20 % af beløbet for at godtgøre omkostningerne til inddrivelsen. De resterende 80 % bliver
returneret til Kommissionen.
Hvis tilbagebetaling af uretmæssigt modtagen støtte ikke har fundet sted senest fire år efter dato-
en for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en na-
tional domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling mellem med-
lemsstaten og Kommissionen med hver sin halvdel.
I forhold til regelsættet for administrative sanktioner ønsker Rådet tre principper specificeret: 1)
Hvem skal sanktioneres, 2) hvilke regler skal være overtrådt og 3) hvilke sanktioner skal dem, der
bryder reglerne, pålægges.
At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i ste-
det for delegerede retsakter.
Afvisning af Kommissionens forslag om strammere regler for udbetalende organer i tilfælde af
forsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse af kon-
trolstatistik.
Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få indfly-
delse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om EU’s fler-
årige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen vedrørende EU's
almindelige budget.
I forhold til finansieringen af krisereserven udestår, der en afklaring af mekanismen til eventuel
tilbageførsel af uforbrugte midler.
En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene og
krydsoverensstemmelse.
Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.
Afvisning af at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet kan indarbejdes i krydsoverensstem-
melse gennem delegerede retsakter, så det i stedet kan ske efterfølgende gennem den almindelige
lovgivningsprocedure.
Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder er kravet om be-
skyttelse af jordens organiske indhold præciseret, således at dette kun omfatter et forbud mod af-
brænding.
Afvisning af kravet om beskyttelse af kulstofrige jorde på grund af en manglende definition fra
Kommissionens side.
Mulighed for at medlemsstaterne kan udsætte opdatering af deres kortmateriale med henblik på at
indarbejde elementer i det grønne krav om miljøfokusområder. Henset til at landskabstræk i nogle
medlemsstater indgår i det støtteberettigede areal og i andre medlemsstater ikke, så vil det uanset
denne forskel være muligt at medregne landskabstræk under det grønne krav om miljøfokusom-
råder.
Administrative sanktioner i relation til overtrædelser af de grønne krav vil kunne gå op til 125 %
af den grønne udbetaling. I forhold til identifikation og kontrol af markblokke blev der indført en
tolerancemargin, der bliver fastsat af Kommissionen.
Anvendelsen af en fast korrektionssats (flat-rate) bliver begrænset.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på statusredegørelse.
31
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der
er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013.
Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts 2013.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:
-
Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antal
fysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.
-
Europa-Parlamentet ønsker at blive inddraget i beslutningsproceduren om finansiel disciplin (re-
duktion) i forhold til den direkte støtte.
-
For så vidt angår delegerede retsakter ønsker udvalget generelt en øget anvendelse af disse, og
dermed færre gennemførelsesretsakter. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter bliver dog
kun tillagt Kommissionen i en periode på fem år.
-
I relation til sanktioner lægges der op til, at grønning skal være en separat betaling fra basisord-
ningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalingsordningen.
-
Europa-Parlamentet ønsker at undgå, at der indføres nye overvågnings- og sanktionssystemer i
forbindelse med de grønne krav.
-
Vedrørende bedriftsrådgivning udvider udvalget den obligatoriske dækning af ordningen, til også
at omfatte rådgivning om bæredygtig udvikling i relation til økonomiske aktiviteter i overens-
stemmelse med tiltag under landdistriktsprogrammet.
-
Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskud
efter, at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-
høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-
nære tilfælde.
-
Det bliver endvidere foreslået, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-
ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne.
-
Det foreslås også, at Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ikke omfattes af krydsoverens-
stemmelse.
-
Europa-Parlamentet foreslår, at en række krav under krydsoverensstemmelse fjernes, herunder
hormondirektivet, identifikation og registrering af husdyr samt bekæmpelse af BSE samt en ræk-
ke GLM-krav vedrørende minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at
hindre jorderosion, beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde samt grundvandsdirektivet.
Europa-Parlamentet udvider krydsoverensstemmelse med et nyt GLM krav om bekæmpelse af
antimikrobiel resistens (AMR).
-
Det bliver fastholdt, at hvis medlemsstaterne ikke udbetaler landbrugsstøtten rettidigt til støtte-
modtagerne skal disse modtage morarenter fra det nationale budget. Dette gælder dog ikke, når
betalingsforsinkelsen ikke skyldes medlemsstaten.
-
Europa-Parlamentet fastholder, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lyk-
kes at inddrive uretmæssige udbetalte beløb fortsat skal være 20 %.
-
Det bliver generelt støttet, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker, som
skal fremsendes til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resultaterne heraf ikke
bliver fremsendt rettidigt.
-
Kommissionens overvågning af den fælles landbrugslovgivning skal i videst muligt omfang ske
på grundlag af eksisterende oplysninger, for eksempel Eurostat og Informationsnettet for Land-
økonomisk Bogføring.
32
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0033.png
-
-
Hvis tilbagebetaling af uretmæssig modtaget støtte ikke har fundet sted senest fire år efter datoen
for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en natio-
nal domstol, bæres de finansielle konsekvenser af medlemsstaten.
Europa-Parlamentet støtter offentliggørelse af støtte ydet til modtagerne.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-
ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-
niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-
ordnede antagelser.
Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-
re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-
toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14
på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært pga. den
øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i lyset
af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig reform vil
medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens oprindelige
forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i det horisontale forslag, er
blandt andet harmonisering af betalingsfrister, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørende
inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet og
pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af beta-
lingsorganet og øget kompleksitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebæ-
re, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om be-
varelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administra-
tion og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentere
om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordens
organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet ventes
at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.
Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-
ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-
ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, er
individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-
artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.
Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-
jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober
2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.
33
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0034.png
Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-
driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi af
landdistriktsprogrammerne.
Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er tale
om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den del
af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, der
fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder og
kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene om
minimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-
hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-
tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-
devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket man
finder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og
mere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,
og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe
mere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelser
er ikke proportionale.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-
derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen for
udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-
kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-
finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-
de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrige
jorder
og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-
res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.
Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-
rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-
se af invasive arter og skadedyr.
Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning af
krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,
så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-
re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.
For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemet
forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.
Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en mere
helhedsorienteret rådgivning for landmanden.
34
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effektiv og
målrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-
ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, så
landmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-
rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-
ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-
ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-
dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.
Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatte
en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-
muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kun
være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse og
de nye krav i den grønne komponent.
Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-
mærkninger:
Rentekompensation
Det er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,
da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-
mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-
ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.
Lempelse af krav om indtegning af landskabselementer
Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer på
markkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-
tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af de
udfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-
de regler omkring den grønne komponent.
Sanktioner for grøn komponent
Det er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglende
overholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,
der går direkte til den grønne komponent.
Opstramning af krydsoverensstemmelseskrav
Som Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-
stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, at
der skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverken
vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-
ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-
hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til et
absolut minimum.
35
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0036.png
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-
relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportionalitet ved
sanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug & Fødevarer ønske-
de ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverensstemmelse, men ønske-
de derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og reduceret. Landbrug & Føde-
varer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til
de tidligere afgivne høringssvar. Betydningen af forenkling blev således understreget
især med
hensyn til krydsoverensstemmelse. I relation til sanktioner for overtrædelse af de grønne krav blev
det fremført, at en sanktion på 30 % af den direkte støtte må anses for at være en reel sanktion. Der-
for skulle sanktionen ikke gå udover den grønne betaling. Dette begrundes med, at udgifterne til gen-
nemførelse af de grønne krav i reglen vil være mindre end dette beløb.
I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-
ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening er imod Europa-
Parlamentets ændringsforslag om at reducere omfanget af krydsoverensstemmelse. Danmarks Natur-
fredningsforening finder endvidere, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bør omfattes af
krydsoverensstemmelse. Beskyttelse af kulstofrige jorde bør efter Danmarks Naturfredningsforenings
vurdering fortsat indgå i krydsoverensstemmelse. Danmarks Naturfredningsforening mener, at sank-
tionerne for manglende opfyldelse af de grønne krav til den direkte støtte skal være minimum 50 %
eller højere, så der gives en reel tilskyndelse til at overholde reglerne.
Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-
eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således at
tilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-
onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomisk
risikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-
gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-
sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det alene
foreslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om der
lægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-
ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-
skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-
ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sig
til at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.
Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-
passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelse
sammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt høje
tilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-
gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i en
fremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være meget
begrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-
delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-
36
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0037.png
for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke være
frivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve op
til grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.
Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvågnings- og
evalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning på fødevaresikker-
hed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten, TEUF artikel 208.
Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduktion, b)
bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerde målsætning,
der overvåger landbrugspolitikkens eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiske forpligtelser
samt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomstgrundlag og den øko-
nomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt i princippet om retten til
mad bør tilføjes.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-
vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-
ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en
større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-
ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om
EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’s
midler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-
tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-
gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter og
myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter større
åbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.
Regeringen støtter den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18.-19. marts 2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen
af reformen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget pålægger myndigheder og landmænd nye
store administrative byrder. Der er generelt ønske om større forenkling. Dette gælder navnlig kryds-
overensstemmelse, hvor en række medlemsstater fremhæver, at krydsoverensstemmelseskravene
kunne forenkles yderligere.
Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuværende tidspunkt at inkludere vandramme- og
pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. I forhold til forslaget om at undtage mindre
landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er medlemsstaternes holdning delt, omend majorite-
ten synes at tilslutte sig forslaget.
37
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0038.png
Medlemsstaterne, herunder Danmark, ønsker at slette kravet om rentekompensation til støttemodta-
ger ved for sene betalinger. Medlemsstaterne er imod muligheden for, at Kommissionen kan suspen-
dere medlemsstatens refusion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne ønsker
desuden, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivelser, det ikke lykkes at inddrive inden
for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen har foreslået. Et flertal af medlemsstaterne
ønsker endvidere, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennem-
førselsretsakter.
Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på en
række punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem
(IACS), herunder særligt i relation til et forslag om at opdatere alt kortmateriale for at medtage de
grønne komponenter. For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til
det foreslåede system for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer
burde være valgfri.
Medlemsstaterne bakker op om Kommissionens forslag om offentliggørelse af støttemodtagere.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012
forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den
15. november 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 13. september 2012.
Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.
Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.
38
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0039.png
Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober
2011.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
3.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-
ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om for-
slag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitu-
tioner i forbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter
KOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM (2012) 535 og KOM (2013) 226
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2013. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markedsordning
for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsættelse af vis-
se støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissionens forslag
vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger, om end med
mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassificering er reg-
lerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Medlemsstaterne
forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i alle sek-
torer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret,
dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltninger videreføres no-
genlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krisestyring i visse
tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. Kommissionen har fremlagt et revideret
forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. For vis-
se støttesatser og restitutioner vil fastsættelsen af disse fremover ske ifølge proceduren i artikel 43,
stk. 3 i TEUF, hvorfor forslag til forordning herom er fremsat. På rådsmødet den 18.-19. marts 2013
blev der opnået en generel indstilling om forslaget. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et for-
slag om overgangsbestemmelser. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med henblik på en statusredegørelse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag
til forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)
samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse
med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget i en dansk sprogud-
gave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 535 af 25.
september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en dansk sprogversion den 3. oktober 2012.
39
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0040.png
Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM (2013) 226 af 18. april 2013. Over-
gangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19. april 2013.
Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af
Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med hjem-
mel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på en statusredegørelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
Forslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog med
visse tilpasninger for nogle af ordningerne.
Intervention
Reglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort set
uændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil således
fremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-
mælkspulver.
Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Der
kan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og
109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævnte
mængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,
oksekød og ris ved licitation.
Støtte til privat oplagring
Som noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte til
privat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-
mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privat
oplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-
ter.
Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,
oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning af
støtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt i
priser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.
40
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Skolefrugt
Forslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra de
nuværende 90 mio.
€ til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90
% i fjernområderne).
Skolemælk
Reglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-
sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.
Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren
Støtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigt
uændret. Det er nu præciseret, at støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring af
produktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.
Støtte til mælkesektoren
Der kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-
mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.
Biavl
EU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå af lige de-
le national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forordningen, men
skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.
Klassificering og kvoter
Sukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-
tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-
virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-
jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.
Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-
ledes ophøre pr. 1. april 2015.
Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-
lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerede
retsakter.
Handelsnormer
Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne for
handelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM
(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål at
indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dag
dækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-
delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-
givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidere
41
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
omfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund og
sædvanlig handelskvalitet.
Mælkepakken
Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra mælkepakken KOM (2010) 728, herunder be-
stemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren, hvilket omfatter mulighe-
den for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som kontrakten blandt andet skal
indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse lofter at forhandle kontrakt
(og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.
Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationer
En væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til at
anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-
værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-
sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-
rer, herunder bestemmelsen om, at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i samme
økonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-
vent produkt. Ikke-medlemmer kan endvidere blive pålagt at skulle svare kontingent til organisatio-
nerne.
Import og eksport
Reglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-
les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-
rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.
Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-
nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.
Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikke
længere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen om
fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutioner
og særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.
Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltninger
De gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslås
imidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne
(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens der
for de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.
Den
særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser)
i perioden 2014-2020 (det vil sige
500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-
sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,
eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-
gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-
42
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0043.png
kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse
af forslag fra Kommissionen.
Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dog
kun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.
Fastsættelse af støttesatser og restitutioner
Kommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der fremover
skal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende. Kommissionen foreslår, at en række foran-
staltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor Kommissio-
nens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget omfatter fastsættelse af støtte til ud-
deling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksordningen), og fastsættelse af særlige eksport-
restitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således den konkrete fastsættelse af støttesatser,
mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt i den fælles markedsordning.
Kommissionens reviderede forslag
Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroatiens
indtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren, bestem-
melser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.
Kommissionens overgangsforslag
Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-
gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. Af forslaget fremgår det, at den fælles mar-
kedsordning som forventet træder i kraft i januar 2014. Den eneste ændring er, at artikel 111 i den
nuværende fælles markedsordning (EF) Nr. 1234/2007 omhandlende støtte til silkeormesektoren fort-
sætter frem til 31. marts 2015, hvorefter den overføres til direkte støtte.
Det er endnu ikke afklaret, hvornår overgangsforslaget kan vedtages.
Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013
Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den
7.-8. februar 2013. Enkelte elementer i forslaget om markedsordningen er blevet drøftet i forbindelse
med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er fastlagt, at den så-
kaldte krisereserve for landbrugssektoren finansieres ved at tilbageholde en del af den direkte støtte,
der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbet af året. Selve størrelsen
af krisereserven er sat til 2,8 mia. € over hele perioden.
Rådets generelle indstilling
Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-
hæves:
- Vinplantningsrettighederne erstattes af et nyt autorisationssystem med en udvidelse på op til 1 %
årligt, hvilket skal træde i kraft den 1. januar 2019 og gælde frem til 1. januar 2024.
- Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt de
sektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.
43
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0044.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres til alders-
og ikke et vægtkriterium. Definitionen på voksent kvæg ændres til ”kvæg
der er 8 måneder eller
derover”.
Referencepriserne skal fastsættes ved anvendelsen af artikel 43, stk. 3. Referencepriserne skal ik-
ke opdateres.
Sukkerkvoterne forlænges med 2 år frem til 30. september 2017. Der sker ingen nyuddeling af
kvoter.
Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat i forsla-
get. Mulighederne for ”Udvidelse af regler til ikke-medlemmer” og ”Finansielle
bidrag fra produ-
center, der ikke er medlemmer” vil fortsat ikke omfatte mælkesektoren, uden
at dette berører
gældende nationale regler. Reglerne om udvidelse af regler til ikke-medlemmer kan tillige omfat-
te regler om dyresundhed, plantesundhed og fødevaresikkerhed.
En sammenslutning af producentorganisationer for frugt- og grøntsagssektoren kan oprettet en
driftsfond og dermed modtage EU-midler.
Der blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.
Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge
af risici for folke-, dyre- og plantesundheden blev udvidet til at gælde yderligere sektorer (blandt
andet hestekød).
Det gøres frivilligt for medlemsstaterne at anerkende producent- og brancheorganisationer i de
sektorer, hvor der i dag ikke er obligatorisk anerkendelse, samtidigt med at det slettes, at disse or-
ganisationer ikke må indtage en dominerende position på et bestemt marked.
Den generelle handelsnorm slettes, hvorved status quo opretholdes. De nuværende krav om obli-
gatorisk oprindelsesmærkning for markedsføring af friske frugter og grøntsager er indsat i forsla-
get.
Der genindsættes støtte til producentorganisationer for humle.
Tilpasning til traktatens artikel 290 ”Delegerede retsakter” og artikel 291 ”Gennemførelsesretsak-
ter”.
Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser er blevet præciseret for at skabe klarhed om forholdet
mellem de ekstraordinære foranstaltninger og de traditionelle markedsforanstaltninger, samt sikre
at de ekstraordinære foranstaltninger er tilstrækkelig fleksible til at blive anvendt effektivt. Den
gælder ikke for alle sektorer i den fælles markedsordning, den dækker ikke ”Andre produkter ”
Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risici for
folke-, dyre- eller plantesundhed skal gælde for alle sektorer i den fælles markedsordning.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på en statusredegørelse.
Udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der
er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013.
Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts 2013.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:
- Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal fortsætte
frem til år 2020.
44
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan tegne sig for max. 40 % af de udgifter,
der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren.
EU-finansiering af biavlsprogrammerne skal sættes op fra 50 % til 60 %.
Den frivillige kontraktmodel, der gælder i mælkesektoren og indebærer, at medlemsstater kan
vælge at gøre leveringskontrakter obligatoriske, skal udbredes til alle sektorer i den fælles mar-
kedsordning.
I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, skal Kommissionen kunne yde støtte til mælkepro-
ducenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode på mindst tre
måneder, samt lægge en afgift på de mælkeproducenter, der i samme periode øger deres produk-
tion tilsvarende.
Det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer i alle sek-
torer i den fælles markedsordning. Hvorimod det skal være frivilligt at anerkende sammenslut-
ninger af producentorganisationer og brancheorganisationer. Endvidere fjernes bestemmelsen
om, at producentorganisationer ikke må indtage en dominerende position, henset til at problemet
består i misbrug af en dominerende position.
Indsættelse af definition af det relevante marked bestående af et produktmarked og et geografisk
marked samt definition af hvornår dominerende position er til stede.
Kommissionen kan beslutte, at TEUF
artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skal
anvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler, be-
slutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og brancheorganisationer
forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at introducere prisfastsættelse og
instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten skal have vurderet aftalen, og den
kan højst gælde for et år.
Der skal oprettes en 100 % EU-finansieret kriseforanstaltning til håndtering af markedsforstyr-
relser i frugt- og grøntsagssektoren.
Endvidere skal alle sektorer i den fælles markedsordning være omfattet af den generelle krisebe-
stemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af truende
markedsforstyrrelser.
Eksportrestitutioner skal kunne benyttes som kriseforanstaltning i situationer med markedsfor-
styrrelser.
Endvidere skal Kommissionen regelmæssigt afrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om
aktiviteterne i det europæiske prisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og Kom-
missionen skal udarbejde en række rapporter blandt andet om handelsnormer, om sukkersektoren
og om anvendelse af konkurrencereglerne.
Europa-Parlamentet støtter fastsættelsen af en generel handelsnorm, samt at Kommissionen gives
beføjelse til at fastsætte specifikke handelsnormer for yderligere sektorer/produkter via delegere-
de retsakter.
Konsekvenser
Kommissionen foreslår, at der i perioden 2014-2020
afsættes ca. 16,8 mia. € svarende
til ca. 126 mia.
kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Den-
ne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket indebærer, at Danmark for perioden
2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 336 mio.
€ (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’s markedsordning for land-
brugsprodukter.
45
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0046.png
Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.
3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve uden for landbrugsbudgettet. Endvidere udvides den Europæi-
ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,
der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-
kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endelig
vil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i Hav- og Fiskerifonden under
budgetkategori 2.
Forslaget forventes, at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sektorer.
Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser i det admini-
strative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-
ner, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan medføre øgede administrati-
ve omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer og kontroller. Endvidere forven-
tes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategi i støtteordningen for skole-
mælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog i mindre grad.
Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013
Budgetniveauet for markedsudgifterne drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-
nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar
2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-
gifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser)
for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3
% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direkte
støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Der afsættes
endvidere
op til 2,8 mia. € (2011-priser)
i perioden 2014-2020 til krisereserven for landbrugssekto-
ren, der finansieres ved at tilbageholde midler fra den direkte støtte.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-
nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.
Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-
tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-
kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-
ordninger i landdistriktsforordningen.
Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-
ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men det
blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.
Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-
rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordninger
46
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0047.png
sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andet
fælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-
forvridning mellem medlemsstaterne.
Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-
dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving i
både råvare-
og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducere
den stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-
lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-
ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.
Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:
Privat oplagring
Landbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-
tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring af
smør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-
rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-
riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.
Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skal
være genstand for en årligt politisk drøftelse.
Intervention
Landbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret til
at tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-
matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærkt
begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-
hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.
I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør ses
nærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danske
gødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af den
samlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.
Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet.
Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirket
af en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-
ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-
tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).
Producentorganisationer
Landbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-
varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-
villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-
mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-
organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-
sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, at
47
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer ser
gerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-
ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-
kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.
Interprofessionelle organisationer (IPO)
Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet set
imod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer. Kommissionen fo-
reslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i alle landbrugssektorer.
IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrenceforvridende tiltag
som eksklusive prisaftaler.
Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-
dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-
gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-
dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-
centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.
Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellem
primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende overfor
udenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale
marked, hvor IPO’erne har deres
virke.
Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-
medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighed
for at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.
IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab til
markedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)
og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt for
IPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre og
tilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,
herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er meget
uklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-
dernes interne virke og det indre marked respekteres.
Ekstraordinære markedsforanstaltninger
Landbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-
nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.
Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet til
alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.
Etablering af en krisefond
Kommissionen
foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-
2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,
48
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-
jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-
gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-
ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at
etablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.
Ophævelse af kvotesystemet for mælk
Landbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-
sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-
lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %
under EU’s samlede
mælkekvote.
Støtte til produktion af kasein og foder
Landbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støtte
til skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes i
kalvefoder.
Skolefrugt
Landbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overfor
Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150
mio. € pr. skoleår
samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.
Definition af voksent kvæg
Landbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, der
er 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændres
til værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danske
produktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, at
klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-
liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-
rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen og
prisrapporteringen for okse-
og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.
Ophævelse af kvotesystemet for sukker
Landbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,
bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet.
EU’s sukkerordning har netop gennemgået
en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-
lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene for
opkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &
Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser på
området vil medføre og ønsker mere klarhed herom.
Eksportrestitutioner
Afslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-
delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-
streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af en
49
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0050.png
global handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledes
udfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-
lingssituation.
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-
relt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til privat oplag-
ring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til producentorganisa-
tioner og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligt bekymret for
nye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til
de tidligere afgivne høringssvar. Der blev således givet udtryk for, at kravet om obligatorisk aner-
kendelse af interprofessionelle organisationer kunne underminere den frie konkurrence. Det blev un-
derstreget, at der ikke er noget problem med disse organisationer så længe, at de blev organiseret på
frivillig basis. I relation til en eventuel forlængelse af sukkerkvoterne, blev det understreget, at dette
ikke må indebære, at der uddeles kvote til medlemsstater, der stoppede produktionen som følge af re-
formen og omstruktureringen af sukkersektoren.
Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering i
den nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelse
af driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-
ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.
Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kan
yde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-
er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-
ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-
ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunne
yde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-
nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.
Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da det
på andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I det
beskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end de
producenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er meget
højere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.
Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturer
som voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,
må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-
der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-
skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelse
med kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er der
ikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne i
sammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vil
have den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-
der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne giver
50
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0051.png
mulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5
af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være et
vist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-
erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,
men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-
finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksne
dyr.
Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det som
inkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at være eg-
net til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusionsmarkedsord-
ningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.
Concord Danmark
mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases som led i
reformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitutionerne
i
dag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de tilbageværende
subsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses muligheder for at op-
bygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitutionerne, der i perioder
med prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til at opretholde kunstigt høje
eksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarkedet og kan medføre pludselige
importstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark bemærker, at dette skaber et ustabilt
investerings- og produktionsklima i udviklingslandene, hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvor
Kommissionen blandt andet anvendte eksportrestitutioner som reaktion på markedskrisen i mælke-
produktssektoren. Concord Danmark opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes en
klar dato for udfasning af eksportrestitutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Con-
cord Danmark fremhæver, at et sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede fo-
religger blandt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud for
de endelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-
vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-
ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en
større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-
gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om
EU’s flerårige
finansielle ramme.
Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fælles
landbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikker-
hedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funk-
tion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder
midler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i
den flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.
51
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0052.png
Regeringen støtter den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18.-19. marts 2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen
af reformen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønsker flere tiltag,
herunder blandt andet en højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af
anvendelsesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater har under-
streget, at krisetiltag burde afgrænses nøje, ligesom der er skepsis over for den særlige krisereserve
uden for landbrugsbudgettet samt over for eksportrestitutioner.
Der er også bred støtte til formandskabsteksten, som medfører, at ordningen ved svigtende forbruger-
tillid dækker alle landbrugsprodukter. En lang række medlemsstater finder, at den generelle krisebe-
stemmelse også bør omfatte de få udestående sektorer, ligesom få mener, at der skal være en højere
EU-finansiering ved dyresygdomme og svigtende forbrugertillid. Nogle medlemsstater har pointeret,
at der er behov for en klar definition af krise, mens andre har lagt mere vægt på muligheden for hur-
tig indgriben.
De vinproducerende medlemsstater hilste beslutningen om nedsættelse af en high level gruppe for vin
velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse af forbuddet mod nyplantninger. Gruppen
holdt sit afsluttende møde i december 2012, og af gruppens rapport fremgår det, at et flertal af med-
lemsstater ønsker en forlængelse af plantningsrettighedsregimet, mens et mindre antal medlemsstater
støtter en fastholdelse af beslutningen om at lade regimet ophøre i 2015.
Mange medlemsstater ønsker endvidere sukkerkvoteregimet forlænget, mens enkelte medlemsstater
tilsvarende ønsker mælkekvoteregimet opretholdt.
Der har endvidere været en diskussion af markedsinstrumenter og referencepriser. En mindre gruppe
medlemsstater har fremhævet behovet for en begrænsning af markedsinstrumenterne til reelle krise-
tiltag og har afvist en opjustering af referenceprissystemet. En stor gruppe medlemsstater har modsat
talt for behovet for en opjustering af referenceprissystemet med henblik på at sikre, at markedsin-
strumenterne udgør et effektivt sikkerhedsnet. I relation til markedsinstrumenterne er der generel op-
bakning til Kommissionens forslag, men flere medlemsstater har understreget behovet for en mere
fleksibel og enkel anvendelse af markedsinstrumenterne
gerne via en automatisk iværksættelse af
instrumenterne.
Det har flere gange været drøftet, hvorvidt der skal være obligatorisk eller frivillig anerkendelse af
producentorganisationer og brancheorganisationer. En større gruppe medlemsstater støtter op om fri-
villig anerkendelse af disse organisationer og foretrækker dermed status quo og støtter derfor det
danske formandskabs ændringsforslag, mens en mindre gruppe medlemsstater bakker op om Kom-
missionens forslag til obligatorisk anerkendelse. Denne mindre gruppe medlemsstater accepterede
dog frivillig anerkendelse, da det blev slettet, at disse organisationer ikke bør indtage en dominerende
stilling på markedet.
52
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0053.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.
Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget af dagsor-
denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012
forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den
15. november 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet
landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødet
landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september 2012.
Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.
Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.
Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar
2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.
januar 2012.
Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har været
forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.
Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
53
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0054.png
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-
strikterne (ELFUL)
KOM (2011) 627, KOM (2012) 553 og KOM (2013) 226
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2013. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling af
landdistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring af
støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerne
om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa
2020-strategien, bedre koordinering
af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene, landdistrikts-
fonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for det Europæiske In-
novations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt element under søjle I,
som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem de to søjler samt
bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, også kaldet LFA
(Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter for nye
produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, til unge
landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at yde støtte
til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring i land-
bruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstater for
perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats
på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visse projekter. Kommissionen har
fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse i EU, der er planlagt til den 1.
juli 2013. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel
indstilling om forslaget. Kommissionen har efterfølgende fremsat forslag om overgangsbestemmelser
for anvendelse af visse elementer i 2014. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med henblik på en statusredegørelse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.
oktober 2011. Kommissionen har på baggrund af Kroatiens optagelse i EU fremsat et teknisk opdate-
ret forslag ved KOM (2012) 553 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk
sprogudgave den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM
(2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19. april
2013.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
54
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0055.png
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på en statusredegørelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Formål og indhold
Forslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 om
reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidige
fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-
dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.
Rammer for den fremtidige landdistriktspolitik
Forslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-
strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken i for-
hold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværende
aksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dog
fastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er en
bottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling og
samarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).
Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat
1) landbrugets konkurrenceevne,
2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag
3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterne
Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-
terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er
1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,
2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtighed,
3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,
4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og skov-
bruget,
5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissions-
økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og
6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne.
Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpe
klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alle
programmer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes som
led i den nationale strategi for opfyldelse af målene.
55
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Samordning mellem EU's fonde
Der stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde
(den Europæiske Fond for Regio-
naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses i
sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for de
fem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-
skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationale
indsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-
les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-
sielle instrumenter og teknisk bistand. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennem-
slagskraft fondene imellem. Samtidigt indføres regler for LEADER-indsatsen, som gennemføres via
lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet.
Innovation og samarbejde
Innovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejde
om innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-
tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højere
tilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-
hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-
bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EU
fonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelle
aktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-
arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattet
af Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.
Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og II
Der indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-
ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I til
anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-
nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorers
egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse og
nye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne
under søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) og
indsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over den
såkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,
kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-
ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.
Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med samme
type støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.
Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-
slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-
lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-
ter.
56
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)
Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-
føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:
1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-
tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-
net,
2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og
3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-
re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller for
at beskytte kysten.
Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger for
landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-
ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiske
parametre.
Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomheder
Forslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og små
og mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstart
af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-
pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-
programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-
bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug i
bjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kan
også tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammer
kan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikke
medføre mulighed for forhøjede støttesatser.
Nye foranstaltninger
Der er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-
brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-
tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-
komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.
Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge af
sygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-
tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikel
for økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-
ligt landbrug.
Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-
lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- og
klimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-
de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-
tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-
57
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-
revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.
Udgåede foranstaltninger
Den nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,
folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder. Endvidere ophører muligheden
for at yde støtte til investeringer, som foretages for at opfylde fællesskabsnormer i en overgangsperi-
ode på 36 måneder fra normen bliver obligatorisk for landbrugsbedriften (period of grace). Ligeledes
bortfalder hjemmel for betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver land-
brugsjorden. Ligeledes bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag for
landbrugs- og fødevareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for
støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren for
tabt landbrugsindkomst, og at staten kan ikke længere være støttemodtager.
Forenkling af forvaltningen
Forslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at de
nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser for
innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-
tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-
brug af administrative ressourcer.
Finansielle bestemmelser
Der lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkelt
medlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-
striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % af
budgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-
lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.
Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltninger
på maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-
staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-
der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-
formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udvikling
af nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansiering
for projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-
ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandles
som led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.
Støttesatser
Kommissionens forslag ændrer ikke meget på de maksimalt tilladte støttesatser i forhold til den nu-
værende landdistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af
støttemodtager. Den normale, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner som
Danmark. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, så-
fremt disse vedrører unge landbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og in-
58
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0059.png
tegrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begræns-
ninger (ANC), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.
Kommissionens reviderede forslag
Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens
indtrædelse i EU. Det reviderede forslag vedrører dels specifikke overgangsbestemmelser for ydelse
af midlertidige supplerende nationale betalinger samt betingelser for LEADER. Derudover får Kom-
missionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med Kroatiens overgang til støt-
teordninger til udvikling af landdistrikter.
Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013
Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme (MFF) i Det Europæiske
Råd den 7.-8. februar 2013. En række elementer i forslaget om landdistriktspolitikken er blevet drøf-
tet i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Der lægges
op til følgende EU medfinansiering under landdistriktsfonden:
- 100 % ved overførsel fra søjle I til søjle II
- 75 % for miljø- og klimatiltag
-
75 % for de Ægæiske Øer og regionerne i EU’s yderste periferi
- 75 % for regioner, hvor BNP er under 25 % af gennemsnittet i EU-27
- 63 % for andre overgangsregioner end de ovennævnte
- 53 % af den offentlige støtte til andre regioner.
Der gives endvidere mulighed for, at der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til
landdistriktspolitikken (søjle II), hvor der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan lige-
ledes overføres op til 15 % fra landdistriktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor
medlemsstater, der modtager under 90 % af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op
til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.
Endvidere indebærer med aftalen om den flerårige finansielle ramme, at skovbrugets konkurrenceev-
ne sidestilles med landbrugets som overordnet mål for landdistriktspolitikken.
Kommissionens overgangsforslag
Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-
gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold til landdi-
striktsforslaget er:
- Overgangsforslaget gør det muligt for medlemsstaterne fortsat at give tilsagn under de flerårige
arealordninger under det nuværende landdistriktsprogram, indtil det nye program er godkendt.
Disse nye flerårige tilsagn for arealordningerne kan finansieres med de nye programmidler for år
2014. Der er ikke foreslået overgangsregler for projektordningerne, hvorfor nye tilsagn under dis-
se ordninger i 2014 vil skulle ske efter de nye regler for at opnå finansiering, og dermed på med-
lemsstatens finansielle risiko, indtil der foreligger et godkendt nyt program for 2014-2020.
- De nuværende krydsoverensstemmelseskrav vil også gælde i 2014.
Det er endnu ikke afklaret, hvornår overgangsforslaget kan vedtages.
59
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Rådets generelle indstilling
Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-
hæves:
-
Det er tydeliggjort, at aktiviteter i såvel fødevare-, non-food- og skovbrugssektoren skal bidra-
ge til opnåelsen af de overordnede mål for støtten til udvikling af landdistrikterne.
-
Dyrevelfærd og fødevareproduktion er tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrik-
terne.
-
Kravene til tematiske delprogrammer er forenklet, ligesom bæredygtigt landbrug er tilføjet som
mulig indsats.
-
Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udvikling
af landbruget er gjort mere fleksible og forenklede.
-
Kravene til forhåndsgodkendelse (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-
tingelser i forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-, fiskeri-
og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkte rele-
vans for forordningens mål og prioriteter indgår.
-
Der er mulighed for at støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og fødevare-
produkter af en særlig kvalitet.
-
Der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettet mod natur, miljø og klima, herunder mulig-
hed for engangskompensation ved visse permanente miljøprojekter.
-
Der er en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighederne for blandt andet vi-
densoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts- og erhvervsudvik-
ling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.
-
For udpegning af områder med naturlige begrænsninger under artikel 33 indførtes en mulighed
for, at områder, som kvalificerer sig til LFA støtte under den nugældende forordning, kan tælle
med i nyudpegningen, hvis mindst 80 % af landbrugsarealet indenfor den pågældende område-
enhed kvalificerer sig på grundlag af en kombination af to af de biofysiske kriterier. Dette er en
lempelse i forhold til den generelle regel, hvorefter mindst 60 % af landbrugsarealet indenfor
hver enkelt udpegningsenhed bør være kvalificeret målt på et af de biofysiske kriterier
-
Der indførtes en tilføjelse om ELFUL medfinansieringen som muliggør forhøjet EU-
medfinansiering (75 %) til investeringer til forfølgelse af miljø- og klimamål, arealbetalinger
herunder for pålagte krav som følge af implementering af vandrammedirektivet samt arealbeta-
lingerne til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.
-
I forhold til beregningen af den britiske rabat, udestår afklaring af fordelingen af landdistrikts-
støtte til mindre udviklede regioner.
-
Der indførtes for overgangsregioner mulighed for op til 50 % medfinansiering i til støtte til in-
vesteringer på landbrugsbedrifter frem for de normale 40 %; 100 % medfinansiering til infra-
strukturinvesteringer i skov; 65 % medfinansiering til skovinvesteringer i mindre udviklede re-
gioner samt op til 75 % medfinansiering af forsikringspræmier under artikel 38, stk. 4.
-
Mulighed for at yde investeringsstøtte til efterlevelse af lovkrav (period of grace). Unge
landmænd under etablering for første gang gives mulighed for at modtage støtte indtil 24
måneder fra de har etableret sig. Andre landmænd gives mulighed for at modtage støtte indtil
24 måneder efter kravet træder i kraft.
60
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0061.png
-
Grønningskrav indgår ikke som baseline for betalinger under de miljøvenlige jordbrugsforan-
staltninger i søjle II.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på statusredegørelse.
Udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der
er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013.
Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts 2013.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:
-
-
-
-
-
Udskydelse af nyudpegning af områder med naturbetingede ulemper (LFA) og af definitionen af
den begrænsede liste over bio-fysiske kriterier for nyudpegningen.
Tilføjelse af konkurrencedygtig skovproduktion til de tre overordnede mål for landdistriktsstøt-
ten,
25 % budgettet skal gå til miljøtiltag.
Forhøjelse af maksimal EU medfinansiering til 55 % for miljøindsatser, som skal anvendes til
støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
De grønne krav til den direkte støtte skal danne grundlag (baseline) for støtten under de miljøven-
lige jordbrugsforanstaltninger, arealbetalinger til økologi og Natura 2000 - og Vandrammedirek-
tiv betalingerne.
Ny hjemmel til kortvarige aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (det vil sige mindre
end fem år).
De årlige betalinger til Natura 2000 og Vandrammedirektivet skal kunne ydes som engangsbeta-
linger.
Støttemulighederne for skov udvides lidt.
Fordelingen af ELFUL-midler mellem medlemsstaterne skal vedtages efter den den almindelige
lovgivningsprocedure i stedet for ved delegeret kompetence til Kommissionen.
Støttemulighederne til risikostyring udvides.
-
-
-
-
-
Konsekvenser
Forslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes at
have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt
konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionen
lægger op til, at der i alt anvendes 92 mia. € svarende til 693 mia. kr. (i faste 2011-priser)
på landdi-
striktspolitikken over perioden 2014-2020.
Idet Danmark fortsat betaler 2 % af EU’s udgifter, vil
Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,83 mia. € svarende til ca. 13,76 mia.
kr. over perioden 2014-2020.
Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering af
det danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-
andel er endeligt kendt, og når sammensætningen af det danske landdistriktsprogram er fastlagt.
61
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0062.png
Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-
missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og
søjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og
evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.
Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013
Budgetniveauet for landdistriktspolitikken drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige
finansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar
2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle II (landdistriktspolitikken) fast-
lægges
til 84,9 mia. € (2011-priser)
for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 8 % i forhold
til Kommissionens forslag for perioden. Ifølge foreløbige skøn vil Danmark blive tildelt 559,4 mio. €
(2011-priser) i budgetperioden 2014-2020.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-
nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-
cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-
vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationelt
for den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endvidere
bør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-
retten af hensyn til miljø og natur.
Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, som
man finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nå
målsætninger på natur- og miljøområdet.
Engangskompensation
Landbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-
tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-
jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementering
af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-
on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.
Incitamentsbetaling
Der er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-
regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til
dens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-
dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det bliver
muligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da der
eksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-
62
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,
han har.
Naturpleje
Der er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis det
skal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-
serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur og
biodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for at
yde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,
som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindst
fastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-
gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fra
landdistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.
Tilskud til eget arbejde
Landbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-
form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-
sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordan
landdistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-
mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-
slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-
ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på alle
relevante arealer.
Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringer
Landbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-
fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-
tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-
gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,
herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-
jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-
striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der en
række forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion af
biogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.
Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterne
Ved fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % af
ELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejler
langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-
sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-
færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion –
det alene er i
stærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.
Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-
ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller en
63
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
vigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordning
skal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.
En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,
hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-
ninger relateret til erhvervet.
Fælles strategisk ramme for EU’s fonde
Landbrug & Fødevarer mener,
at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,
men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-
tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt både
for forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-
nes succes, at denne hensigt aktualiseres.
Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5
Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skal
være fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,
landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt facilitering
af generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritet
at styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udvikling
også af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-
cedygtig i forhold til tredjelande.
Markedsføring og informationsaktiviteter
Det er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-
onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-
se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &
Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-
ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikke
mindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidrage
til en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.
Artikel 18 Investeringsstøtte
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-
ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses til
mindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikke
bør udelukkes fra at modtage støtte.
Artikel 22 Tematiske underprogrammer
Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiske
underprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificerer
et område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt program
med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-
sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.
64
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder
Under den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.
Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at det
også i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-
komst i forbindelse med skovrejsning.
Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrug
Forslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde af
længere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser. Kompensation kan udgøre udgif-
ter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsomkostninger, der maksimalt må udgø-
re 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne skal
have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom det skal være muligt at tegne længereva-
rende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor tilbagebetalingskrav føres tilbage til den
oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.
For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, at
tilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-
ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøre
over 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-
omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-
staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov for
foranstaltninger af varig karakter.
Artikel 30 Økologisk jordbrug
Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efter
udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelle
tilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder og
ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årige
tilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt for
landmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årige
forlængelser.
Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalinger
Artiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.
Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.
Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-
ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-
lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.
Artikel 34 Dyrevelfærd
Ifølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør
være muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vil
være længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.
65
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Artikel 37 Risikostyring
Landbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-
rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-
rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarer
lægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-
kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fonde
lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-
menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende
værktøj som et væsentligt
skridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-
politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør
såfremt sådanne
ordninger finder opbakning - særligt
fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-
slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt med
reglerne i WTO.
Artikel 68 Støtteberettigede udgifter
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (artikel 68, stk.
3). Dog kan der ifølge artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle ramme-
bestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i form
af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskud
til ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojek-
ter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ik-
ke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entre-
prenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativt
tungt end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.
Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-
ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- og
miljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektive
måde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionelle
landbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-
vers eget arbejde.
Investeringer til dyrevelfærd
Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringer
til forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Man
finder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-
ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nyt
inventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,
hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-
ter, der garanterer høj dyrevelfærd.
66
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0067.png
Dækning af administrative udgifter
Landbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. I
det nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-
strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådsfor-
ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør det
sikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-
kostninger.
Samordning af fonde
Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-
ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i de
nationale programmer.
Sammenhæng mellem søjle I og søjle II
Landbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtte
indebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går ud
over gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,
at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligt
landbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-
relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede behovet for, at Danmark fik en større andel
af landdistriktsbudgettet. Landbrug & Fødevarer fandt, at det var forkert at genindføre en overgangs-
periode for investeringsstøtte til opfyldelse af fællesskabsnormer (period of grace). Landbrug & Fø-
devarer ønskede at sikre en lavere EU medfinansiering af landdistriktspolitikken, herunder særligt i
forhold til midler overført fra søjle I til søjle II samt tiltag i forhold til miljø- og klima.
På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til
de tidligere afgivne høringssvar. Det blev anset for beklageligt, at den fremtidige danske tildeling af
landdistriktsmidler ikke bliver højere. Det er kritisabelt, at fordelingen udelukkende er baseret på den
historiske tildeling. Andre objektive kriterier burde også indgå. Det blev understreget, at de forsik-
ringsordninger, der fremover kan støttes igennem landdistriktsprogrammet, er udtryk for en usund
udvikling og kan misbruges, men det var positivt, at der var national medfinansiering af disse ordnin-
ger.
Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes af
betaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-
des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget for
at producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-
res.
Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:
Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismer
67
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Rig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterne
Reduceret kvælstoftildeling
Rent drikkevand og sunde og rene fødevarer
God dyrevelfærd
Klimaforbedringer
Innovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterne
Styrkelse af søjle II
Økologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebærer,
at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgende konkrete
tiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere fleksibel. I praksis
skal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at de for eksempel kan
starte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der overføres fra søjle I, bør være
100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de anvendes i søjle II. Hvis 100 % EU-
finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, når de overføres til søjle II, kan det udgøre
en væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjle I til søjle II, og dermed
udgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi, klima m.m.
Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reel ef-
fekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsforening
mener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kan målrettes na-
tionale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikke stilles krav i for-
bindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamentet. Modulation er en
vej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støtte fra produktion til betaling
for offentlige goder.
Incitamentstillæg for offentlige goder
Økologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven i
støtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dække
omkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give et
vist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitament
på 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstillæg er det begrænset i hvor høj
grad landbruget kan prioritere offentlige goder.
Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitik
Økologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktion
burde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-
tik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrug økologisk.
Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi. Det skal
blot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrke økologisk, f.eks. om
støtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information og markeds-
fremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10 % af
deres programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. Endvidere
har Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.
68
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Artikel 30 Økologisk jordbrug
Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige aftaler
efter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nye tilsagnsperio-
der og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model, hvor der kan ind-
gås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav og i øvrigt giver en
tung administration.
Rådgivning
Økologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning og
vidensoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling i
økologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasning og drift. Rådgiv-
ningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed og forebyggelse af zoo-
noser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstilling i landbruget, bør om-
lægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansiering under landdistriktspro-
grammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen fremsendte Økologisk Landsforening,
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et forslag, der redegør for, hvorledes en
kombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning til økologisk drift har potentiale til at få
omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige behov i områderne, natur, biodiversitet og
drikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiens markedsmæssige potentiale.
Tilskud til informations- og markedsfremme
Økologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreføres
på det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-
formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-
nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning
til øko-
logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, og der-
med for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i den frem-
tidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det handler om at fremme afsæt-
ning af lokale produkter.
Naturtiltag
Økologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-
teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorer
skabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-
stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer som
vildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktive
landdistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-
menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-
brugslandskabet.
Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gør
det muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Helt
konkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvor
hvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning af
69
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
tiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert be-
drift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hver
for sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, også
kan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske
fokusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighed
for at stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.
Klimatiltag
Økologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Det
skal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-
maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-
sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.
Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klima
Økologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunne
få et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover en
mulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevet
ovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-
rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-
res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-
logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.
Dyrevelfærd
Økologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udvikling af
landdistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårige
aftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overens-
stemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.
Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-
tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, som
økologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.
Økologisk Landsforening finder generelt de beskrevne ændringsforslag positive, herunder finder
Økologisk Landsforening, at der skal kunne overføres flest muligt midler fra søjle I til søjle II uden
national medfinansiering. Økologisk Landsforening støtter endvidere en EU finansiering på 75 % for
miljø- og klimatiltag og lægger meget stor vægt på, at den høje EU medfinansiering omfatter økologi.
Økologisk Landsforening ser gerne, at økologi er en integreret del af bestemmelserne om miljø- og
klimavenligt landbrug. Økologisk Landsforening mener også, at det er vigtigt, at der bliver mulighed
for at yde investeringstilskud til dyrevelfærdstiltag. Økologisk Landsforening lægger endvidere vægt
på, at økologiaftaler kan indgås som 1-årige aftaler, når det sker i direkte forlængelse af en afsluttet 5
års periode. Økologisk Landsforening ønsker endeligt, at alle muligheder afsøges for at kunne indar-
bejde incitamentstillæg i betalingen for natur-, miljø- og klimatiltag, da det i modsat fald vil udgøre
en reelt begrænsende faktor.
70
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0071.png
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,
innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-
dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke
foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.
Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage til
en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-,
miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-
geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-
striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om national
medfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.
Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-
striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-
met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,
Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vil
endvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd og
økologi.
Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejde
for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikke
samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.
Desuden vil regeringen arbejde for, at det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler
til at støtte landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet
som landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.
Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken
og begrænser de administrative omkostninger.
Regeringen støtter den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18.-19. marts 2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen
af reformen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater har efterspurgt Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle for landdi-
striktsmidlerne i EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020.
Der har været generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samord-
ningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.
Mange medlemsstater er imod oprettelsen af en performance-reserve og finder, at den skal fjernes i
forhold til landdistriktsfonden.
71
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0072.png
Flere medlemsstater finder, at landdistriktspolitikken er et vigtigt instrument til at imødegå miljø- og
klimaudfordringer, og at dette skal udbygges yderligere. Desuden er flere medlemsstater optaget af
bedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspoli-
tikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har et flertal af med-
lemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.
Et flertal af medlemsstaterne mener, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del af base-
line for betalinger i søjle II. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikke
MVJ-ordninger, automatisk opfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater,
at det bliver muligt at opfylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II.
Flere medlemsstater kan acceptere, at det fremgår af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af land-
distriktsmidlerne skulle anvendes til miljø- og klimaformål, mens andre medlemsstater finder, at kra-
vet skal være bindende og stå i forordningsteksten. Flere medlemsstater finder, at man i beregningen
skulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investeringer i natur og klima samt
vandrammedirektivet.
I forhold til EU-medfinansieringssatserne kan visse medlemsstater støtte Kommissionens forslag med
enkelte mindre undtagelser, mens andre medlemsstater ønsker om at hæve den generelle EU-
medfinansieringssats på 50 % til op til 75 %. Nogle medlemsstater stiller spørgsmålstegn ved de til-
tag, hvortil Kommissionen har foreslået højere medfinansieringssats, og mener, at miljø- og klimatil-
tag skal prioriteres. Ligeledes finder visse medlemsstater, at risikostyring og transitionsregioner bur-
de have højere medfinansieringssatser. En række medlemsstater ønsker, at overførsler fra søjle I til
søjle II bliver 100 % EU-finansierede.
Der er generelt opbakning til formandskabets kompromistekst fra juni 2012 om områder med natur-
betingede ulemper (ANC), der introducerede mere fleksibilitet på en række områder. En lang række
medlemsstater ønsker mere fleksibilitet. Enkelte medlemsstater kan ikke støtte formandskabets kom-
promistekst, herunder især Tyskland bakket op af Polen, Østrig og Luxembourg. Disse medlemsstater
ønsker endnu engang at udskyde en reform af ordningen med støtte til landbrug i områder med natur-
betingede ulemper. Kommissionen fastholder, at der skulle ske en reform af ordningen for landbrug i
områder med naturbetingede ulemper.
I forhold til overgangsforslaget er medlemsstaterne generelt positive overfor muligheden for i over-
gangsperioden at kunne yde tilsagn til flerårige arealordninger under det nuværende landdistriktspro-
gram med finansiering af de nye midler, men medlemsstaterne finder, at denne mulighed også bør
udvides til projektordningerne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.
72
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0073.png
Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget af dagsor-
denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012
forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den
15. november 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødet
landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. september 2012.
Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.
Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.
Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2011.
Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober
2011.
Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en
tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009 for
så vidt angår kalenderåret 2013
KOM (2013) 159
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. april 2013.
Ændringer er markeret i marginen.
73
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0074.png
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om en tilpasningssats for finansiel disciplin, da udgifterne til di-
rekte støtte og markedsordningen (søjle I) i budgetåret 2014 forventes at overstige det budgetloft, der
blev aftalt i Det Europæiske Råd i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Kommissionen foreslår, at alle støtteudbetalinger, der ligger ud over 5.000 € per bedrift, reduceres
med ca. 4,98 %.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 159 af 25. marts 2013 fremsat forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte støtte som fastsat i forordning
(EF) nr. 73/2009 for så vidt angår kalenderåret 2013. Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den
26. marts 2013.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
Forslaget er en udmøntning af Det Europæiske Råds aftale fra den 7.-8. februar 2013 om en flerårig
finansiel ramme for EU’s budget for 2014-2020.
Det indgår i aftalen, at budgettet til søjle I (den di-
rekte støtte og markedsudgifterne) reduceres med virkning fra budgetåret 2014. Aftalen indebærer
også, at der årligt afsættes ca. 425 mio. € til en krisereserve, som skal finansieres af reduktion af den
direkte støtte via finansiel disciplin.
Den direkte støtte for kalenderåret 2013 udbetales fra december 2013, og falder dermed under bud-
getåret 2014, som dækker perioden 16. oktober 2013 til 15. oktober 2014. Værdien af landbrugernes
betalingsrettigheder, som ligger til grund for deres ansøgning om direkte støtte for 2013, er således
ikke blevet tilpasset det nye budgetloft for 2014. Dette sammen med etableringen af krisereserven
medfører, at der er udsigt til, at budgetloftet for 2014 overskrides. På den baggrund foreslår Kommis-
sionen en reduktion af den direkte støtte i form af finansiel disciplin for budgetåret 2014. Kommissi-
onen foreslår en reduktion på 4,981759 % af den del af støtteudbetalingerne, der ligger ud over 5.000
€. Finansiel disciplin anvendes
ikke i medlemsstater, hvor den direkte støtte er under indfasning, det
vil sige Bulgarien og Rumænien samt Kroatien, når sidstnævnte optages den 1. juli 2013.
Forslaget om finansiel disciplin skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni
2013. Hvis tilpasningssatsen ikke er vedtaget inden da, vil Kommissionen fastsætte en sats. Kommis-
sionen kan endvidere revidere sine prognoser for udgifter til markedsordningen og direkte støtte i
forbindelse med udkastet til budgettet for 2014, og i den forbindelse foreslå en eventuel tilpasning af
satsen. Rådet kan tilpasse satsen frem til den 1. december 2013.
74
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0075.png
Formandskabets ændringsforslag
Formandskabet har foreslået, at bundgrænsen reduceres til 2.000 € per bedrift, hvilket svarer til Rå-
dets generelle indstilling på landbrugsreformen fra den 18.-19. marts 2013, hvor formandskabet dog
tilkendegav, at det skulle afklares, hvorvidt en bundgrænse var i overensstemmelse med konklusio-
nerne fra Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme for 2014-
2020. Reduktionen skønnes herefter at ville udgøre ca. 4,00 % af støttebetalinger over 2.000 €.
Udtalelser
En udtalelse fra Europa-Parlamentet foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling
i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.
Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-
slaget, hvor der lægges op til, at krisereserven finansieres udenfor landbrugsbudgettet, og baserer be-
regningerne på Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme, hvilket skønnes at ville
mindske behovet for finansiel disciplin til en reduktion på ca. 0,75 % med en bundgrænse på 5.000 €.
Konsekvenser
Forslaget om finansiel disciplin medfører, at den direkte støtte i EU for budgetåret 2014, reduceres
med i alt 1.471 mio. €, hvoraf de 425 mio. € skyldes de nødvendige reduktioner i forbindelse med
krisereserven. Såfremt der ikke fastsættes en bundgrænse skønnes reduktionen at ville udgøre ca.
3,35 %.
Forslaget vil have konsekvenser for udbetalingen af direkte støtte i Danmark i budgetåret 2014. Fø-
devareministeriet skønner, at udbetalingerne til ca. 25.000 landmænd i Danmark vil blive berørt. Det
skønnes endvidere, at forslaget vil medføre en samlet reduktion af den direkte støtte i Danmark for
budgetåret 2014 på ca. 315 mio. kr., hvilket svarer til en reduktion af den danske konvolut for direkte
støtte med ca. 4,4 % sammenlignet med budgetåret 2013.
Forslaget vil endvidere have administrative konsekvenser
særligt hvis reduktionssatsen reduceres
sent på året, og der bliver behov for en anden udbetalingsrunde.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer bemærker indledningsvis, at forslaget er en konsekvens af den reduktion af
landbrugsstøtten, som EU’s regeringsledere som et element i aftalen om den flerårige finansielle
ramme for 2014-2020 blev enige om den 7.-8. februar 2013.
Landbrug & Fødevarer noterer endvidere, at Kommissionens forslag indebærer at alle støtteudbeta-
linger, der ligger ud over € 5.000 per bedrift, reduceres med 4,98 % Konsekvensen af forslaget er, at
medlemsstater med relativt mange store bedrifter vil blive ramt hårdere end medlemsstater, hvor der
er mange mindre bedrifter, der modtager mindre end € 5.000 i støtte.
Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at denne forskelsbehandling mellem EU’s medlemsstater er
fuldstændig uacceptabel. Forslaget er som nævnt en udmøntning af Det Europæiske Råds aftale om
75
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0076.png
den flerårige finansielle ramme. Der er intet i den indgåede aftale, der nævner, at medlemsstater skal
bidrage med forskellige andele til den vedtagne reduktion i budgetloftet for 2014. Det er derfor
Landbrug & Fødevarers forventning, at den danske regering arbejder for, at alle medlemsstater skal
reduceres med den samme procentsats.
Forslaget fra Kommissionen skal ligeledes sikre, at der afsættes de nødvendige midler til den krisere-
serve, som også er en del af aftalen af den flerårige finansielle ramme. Også her er konsekvensen af
Kommissionens forslag, at medlemsstaterne bidrager forskelligt som følge af en forskellig bedrifts-
struktur. Af samme grunde som nævnt ovenfor, er det også på dette punkt Landbrug & Fødevarers
holdning, at forslaget er fuldstændig uacceptabelt.
Men på dette punkt er der ifølge Landbrug & Fødevarer den skærpende omstændighed, at metoden
for finansiel disciplin ifølge aftalen om den flerårige finansielle ramme skal anvendes til at finansiere
krisereserven i hvert af aftalens syv år. Dette forslag angår alene budgetåret 2014. Konsekvensen af
forslaget om finansiering af krisereserven er således, at forskelsbehandlingen potentielt vil finde sted
hvert år i perioden 2014-2020. På den baggrund er det helt afgørende, at den fremtidige procedure for
finansielle disciplin udformes, således at alle medlemsstater vil blive reduceret med den samme pro-
centsats.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget om finansiel disciplin for budgetåret 2014 er en opfølgning på konklusionerne fra Det Eu-
ropæiske Råd den 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Dels inde-
holder konklusionerne ikke en henvisning til en bundgrænse ved finansiel disciplin. Dels finder rege-
ringen, at alle medlemsstater omfattet af finansiel disciplin bør bidrage ligeligt til de aftalte budgetre-
duktioner. Derfor vil regeringen arbejde på at få fjernet bundgrænsen på 5.000 €, der efterfølgende er
foreslået af Kommissionen. Endelig arbejder regeringen på at reducere omfanget af de administrative
omkostninger ved gennemførelsen af forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater med fortrinsvis store landbrugsbedrifter er imod en bundgrænse ved finan-
siel disciplin, mens en række medlemsstater med små landbrugsbedrifter støtter en bundgrænse på
5.000 € ved finansiel disciplin.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 23. april 2013.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
6.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-
tik
KOM (2012) 425
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2013.
Ændringer er markeret i marginen.
76
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0077.png
Resumé
Forslaget vedrører de generelle principper og overordnede retningslinjer for den fælles fiskeripolitik
(”grundforordningen”), og indgår i den reformpakke om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen
fremlagde den 13. juli 2011. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed
udgør omdrejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s
2020-strategi
3
. På rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 blev der opnået generel indstilling om forslaget. På rådsmø-
det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 opnåede man enighed om enkelte udeståender i
den generelle indstilling, herunder den præcise tidsplan for et udsmidsforbud og procedureregler for
implementering af miljøforpligtelser.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 425 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 i
en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med hen-
blik på en statusredegørelse.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer, at
disse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke anven-
des dér, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d.
For så vidt angår arter, som delvist lever deres liv i havvand, delvist i ferskvand (anadrome og kata-
drome arter som laks og ål), har Rådets Juridiske Tjeneste udtalt, at for så vidt angår disse arters liv i
ferskvand, er denne del ikke omfattet af EU’s enekompetence, men
er et område, hvor EU og med-
lemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Rådets Juridiske Tjeneste har dog
samtidig understreget, at dette ikke forhindrer EU-regulering på området, hvis EU og medlemsstater-
ne ønsker dette. Regeringen er enig i udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste.
Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strate-
giske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under et
område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Grundla-
get for flerårige nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvori
der tages hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i de
tilstødende medlemsstater.
3
Meddelelse fra Kommissionen: EU 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM(2010)
2020.
77
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget. Regeringen er enig i Kom-
missionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kan tilslutte sig Kommissionens
begrundelser.
Formål og indhold
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik er en del af re-
formpakken om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011.
Forslaget til en ny
forordning om den fælles fiskeripolitik (”grundforordningen”) er fremlagt, idet
Kommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med henblik på:
at præcisere den fælles fiskeripolitiks mål
at skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitik
at bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningen
og ved at eliminere udsmid
at støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitik
at regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgang
at udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivning
at integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitik
at fremme udviklingen af akvakultur
at reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitik
senest i 2014 at skabe et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, som fremmer målene i den
fælles fiskeripolitik og EU-2020 dagsordenen
at fremme og strømline inddragelsen af interessenter yderligere
at indarbejde det nyligt vedtagne kontrolregime i den fælles fiskeripolitik.
Overordnede bestemmelser
Mål
Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, øko-
nomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.
Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtil og an-
vendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse af MSY-mål
senest i 2015.
Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.
Forvaltningsforanstaltninger
Landingsforpligtelse (forbud mod udsmid), fangstkvoter og fuld dokumentation
Der indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt opreg-
nede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild,
hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværd-
fisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin senest fra 1.
januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej, lubbe, rødtunge, pighvar, slet-
hvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation af fiskeriet.
78
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0079.png
Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, som
er omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.
Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning af fiskemel eller
foder til kæledyr.
Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af
TAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.
Omsættelige fiskerimuligheder
Medlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvoter og
fiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fi-
skerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at ud-
brede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kan
tilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på mindst 15 år, eller de kan begrænse de
omsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilba-
gekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andele-
ne har begået en alvorlig overtrædelse. Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstræk-
kelige mængder individuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fi-
skekvoteandele kan fuldt eller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kan
vælge at tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.
Forvaltning af fiskerikapacitet
Der bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til fiskeri-
mulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat. Imidlertid kan
medlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordning
med omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitetslofter.
Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler
Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducere
fangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, blandt andet også kan omfatte restriktio-
ner af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-
grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstaltninger til
begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstaltninger til beskyttel-
se af den marine biodiversitet.
Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet
4
og havstrategidirekti-
vet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på sådanne områder
begrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte hvilke fi-
skerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets indvirkning på særlige be-
varelsesområder.
4
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
79
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0080.png
Dataindsamling
Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættes
der blandt andet krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav om ko-
ordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data til fiskerifor-
valtning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme region. Bestem-
melserne skal erstatte den gældende dataindsamlingsforordning
5
.
Akvakultur
Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme af
akvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ikke-
bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.
Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for udvikling af akva-
kultur på deres område.
Den eksterne dimension
Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstilling
af overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-
tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler med
tredjelande med finansiel modydelse fra EU
6
. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition skal ba-
seres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes på
eller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskes
på et overskud indskrives i bestemmelserne.
Beslutningsprocedurer
Regionalisering
Der fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- og
forvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske regler. Foran-
staltningerne vedtages nationalt af de enkelte medlemsstater, men hensigten er, at foranstaltningerne
træffes gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne (i de forskellige havområder) med henblik på
at sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og målene for tekniske regler nås.
Rådgivende Råd
Der er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der samtidig in-
troduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme akvakulturens
rolle i den fælles fiskeripolitik. De rådgivende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der ind-
føres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare hen-
vendelser fra de rådgivende råd inden for rimelig tid.
Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning og
akvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse om problemer
i forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde. Endvidere kan
5
Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, for-
valtning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles
fiskeripolitik.
6
Kommissionen betegner
aftalerne ”aftaler om bæredygtigt fiskeri” –
hidtil fiskeripartnerskabsaftaler.
80
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
de som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsamling, fremskaffelse og analyse af
data, som er nødvendige for udvikling af bevaringsforanstaltninger.
Andre bestemmelser
Gebyrfinansiering
Der foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12 meter
skal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolordning.
Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtte
EU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes overhol-
delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.
Gennemførelse
delegation/implementering
Kommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-
relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperter
i medlemsstaterne.
Rådets generelle indstilling
Rådet opnåede den 12. juni 2012 en generel indstilling. Visse udestående elementer i den generelle
indstilling fra juni 2012 blev der truffet beslutning om på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.-26.
februar 2013. Følgende elementer i den generelle indstilling kan særligt fremhæves:
Det foreslås, at MSY skal opnås i 2015, hvor det er muligt og senest i 2020 for alle bestande.
I forbindelse med flerårige planer for blandede fiskerier skal disse sikre, at MSY nås for de vig-
tigste bestande, som er dækket af planen, mens der for de andre bestande, som er dækket af pla-
nen, om nødvendigt må træffes særlige alternative beskyttelsesforanstaltninger, baseret på en
økosystemtilgang. Når MSY-mål ikke kan fastsættes på grund af utilstrækkelige data eller ufyl-
destgørende videnskabelig rådgivning, skal den flerårige plan sørge for foranstaltninger baseret
på forsigtighedsprincippet.
Reglerne om landingsforpligtelse udbygges og baseres nu på områder kombineret med fiskerier.
Fristerne for implementering af en landingsforpligtelse fastsættes for fangster, der er underlagt
fangstbegrænsninger og i Middelhavet også for fangster, der er underlagt mindstelandingsstørrel-
ser som følger:
a) Senest 1. januar 2014:
Fiskeri efter små pelagiske arter
Fiskeri efter store pelagiske arter
Fiskeri til industriformål
Laks i Østersøen
b) Senest 1. januar 2015 for arter, som definerer fiskerierne, og senest 1. januar 2018 for alle
andre arter i fiskerier underlagt fangstbegrænsninger i EU-farvand i Østersøen, og som ik-
ke er omfattet af litra a).
c) Senest 1. januar 2016 for arter, som definerer fiskerierne, og senest 1. januar 2019 for alle
andre arter i fiskerier, som er nærmere specificeret i teksten, i det nordlige Atlanterhav.
d) Senest 1. januar 2017 for arter, som definerer fiskerierne, og senest 1. januar 2019 for alle
andre arter i fiskerier, der ikke er dækket af litra a) i Middelhavet, Sortehavet og i alle an-
81
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
dre EU-farvande og i ikke-EU-farvande, som ikke henhører under tredjelandes suveræni-
tet eller jurisdiktion.
Der er fastsat specifikke undtagelser for landingsforpligtelsen for så vidt angår arter, som det er
forbudt at fiske, og arter, som har en høj overlevelsesrate og fangster, som falder under en mini-
mumsundtagelse (”de minimis”). En anvendelse af de minimis undtagelsen
fastsættes i forvalt-
ningsplaner og kan maksimalt udgøre 7 % af de samlede årlige fangster af de pågældende arter i
den afsluttende fase med en gradvist faldende sats fra 9 % i de 2 første år og 8 % i de 2 efterføl-
gende år.
Mulighed for at afskrive bifangster på hovedarten (op til 10 % af kvoten for hovedarten) i tilfæl-
de, hvor man ikke har tilstrækkelig kvote til bifangster
eller slet ingen kvote.
Anvendelse af fangster, omfattet af landingsforpligtelsen, som er under mindstereferencestørrel-
sen, skal begrænses til andre formål end direkte konsum inklusiv fiskemel og
–olie,
foder til kæ-
ledyr, tilsætningsstoffer, lægemidler og kosmetik.
Mulighed for i en overgangsperiode på 2 år fra indførelse af det konkrete udsmidsforbud at an-
vende fangster på minimum mindstereferencestørrelsen til velgørende formål
eller til andre
formål end direkte konsum inklusiv fiskemel og
–olie
m.m.
Der vil skulle udarbejdes mere detaljerede bestemmelser for landingsforpligtelsen inden for ram-
merne af flerårige planer, herunder deres implementering, eller hvis der ikke foreligger en flerårig
plan inden for rammerne af en særlig plan for landingsforpligtelsen.
Medlemsstaterne skal sikre passende kapacitet og midler med henblik på at overvåge overholdel-
se af landingsforpligtelsen blandt andet observatører, kamera (CCTV) eller andet.
Der er fastsat en detaljeret ramme med procedurer for muligt regionalt samarbejde. Nu foreslås
det, at medlemsstater i en region kan samarbejde om at opnå enighed om fælles henstillinger, som
fremsendes til Kommissionen. Medlemsstaterne skal konsultere det eller de relevante rådgivende
råd i forbindelse med udarbejdelsen af de fælles henstillinger. Kommissionen bemyndiges til at
vedtage implementeringsbestemmelser enten gennem gennemførelsesretsakter eller delegerede
retsakter, og Kommissionen skal i den forbindelse tage højde for fælles henstillinger fra med-
lemsstater i en region. Som supplement eller alternativ kan en medlemsstat også vedtage nationa-
le foranstaltninger, som der er opnået enighed med de berørte medlemsstater om.
Det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil introducere et system med omsættelige fiske-
kvoteandele.
Det fastsættes, at medlemsstaterne kan kræve, at deres aktører bidrager proportionalt til driftsom-
kostninger ved EU’s fiskerikontrolsystem –
uden sondring mellem fartøjslængde.
Medlemsstaterne forpligtes til at indsende en årlig rapport til Kommissionen, som skal dokumen-
tere, om deres fiskerikapacitet er balanceret med deres fiskerimuligheder. Rapporten skal opdeles
i flådesegmenter. Såfremt der er flådesegmenter i en medlemsstat, hvor der ikke foreligger en ba-
lance, skal rapporten indeholde en handlingsplan med en beskrivelse af de redskaber, som med-
lemsstaten vil tage i anvendelse for at opnå balancen, og en klar tidsplan for handlingsplanens
gennemførelse. Fremlæggelse af den første rapport vil være en forudsætning for medlemsstatens
modtagelse af støtte i medfør af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Der fastsættes detaljerede procedurer for implementeringen af fiskeriforvaltningsforanstaltninger
i Natura 2000 områder og områder dækket af Havstrategidirektivet. Hensigten er, at foranstalt-
ningerne kan vedtages af Kommissionen efter en detaljeret regional koordinationsprocedure, hvis
der opnås enighed i regionen om foranstaltningerne. Hvis der ikke er enighed i regionen om for-
82
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
anstaltningerne, kan Kommissionen foreslå vedtagelse af foranstaltningerne i almindelig lovgiv-
ningsprocedure.
Bestemmelserne om EU’s eksterne dimension uddybes, herunder med regler om introduktion af
menneskerettigheds- og demokratiklausuler i aftalerne og om evalueringsrapporter om aftalerne.
Der oprettes yderligere to nye regionale råd (som supplement til de syv eksisterende samt et nyt
for akvakultur, jf. Kommissionens oprindelige forslag) for henholdsvis Sortehavet og for regioner
i den yderste periferi.
Formandskabets forhandlingsmandat
Rådet har den 13. marts 2013 fastlagt et forhandlingsmandat til brug for de uformelle trilog-
forhandlinger med Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvor man på visse punkter forsøger at
imødekomme Europa-Parlamentet helt eller delvist, særligt i relation til punkter, hvor der ikke er væ-
sentlige forskelle i synspunkterne til substansen som for eksempel elementer i relation til den ekster-
ne dimension, markedsordningen og de rådgivende råd.
Formandskabet foreslår opretholdelse af Rådets generelle indstilling blandt andet for så vidt angår:
Bestemmelserne om udsmidsforbud
MSY mål
Regionalisering
Kapacitetsforanstaltninger
Udtalelser
Fiskeriudvalget vedtog sin betænkning den 18. december 2012. Ændringsforslagene er godkendt på
Europa-Parlamentets plenarforsamling den 6. februar 2013.
Derudover er Udvalget for Budget, Udvalget for Udvikling, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed, samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.
De væsentligste elementer i Europa-Parlamentets ændringsforslag er som følger:
Et klart MSY-mål for fiskeridødelighedsniveauer for 2015 med henblik på at sikre, at bestandene
genoprettes til niveauer over MSY i 2020 og opretholdes på disse niveauer.
Krav om landingsforpligtelse fastsættes i overensstemmelse med en tidsramme med specifikke
datoer for forskellige fiskerier begyndende fra 2014 til 2017.
Der vil ikke være obligatoriske omsættelige fiskekvoter. Hver medlemsstat beslutter, hvordan
man fordeler fiskerimuligheder.
Medlemsstaterne skal indføre et sammenhængende netværk af beskyttede havområder, hvor der
ikke kan finde fiskeri sted.
Medlemsstaterne skal vurdere og rapportere om deres flådekapacitet. En medlemsstat, der ikke
reducerer overkapacitet, vil ikke modtage finansiel støtte under den fælles fiskeripolitik. Flerårige
planer skal indeholde en kapacitetsvurdering
og om nødvendigt en kapacitetsreduktionsplan.
Flerårige planer fastsættes gennem den almindelige lovgivningsprocedure senest fire år efter for-
ordningens ikrafttræden.
Anvendelse af regionalt samarbejde, idet implementering af regionale foranstaltninger gennemfø-
res nationalt.
83
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0084.png
Bestemmelser om implementering af miljøforpligtelser som NATURA 2000 og Havstrategidirek-
tivet kan implementeres nationalt efter en regional koordinationsproces.
Der kan fastsættes foranstaltninger, der indeholder incitamenter til at fremme fiskemetoder med
begrænset påvirkning på marine økosystemer og fiskeressourcer, herunder fortrinsstilling til nati-
onale fiskekvoter.
Det fastsættes, at medlemsstaterne kan kræve, at deres aktører bidrager proportionalt til driftsom-
kostninger ved EU’s fiskerikontrolsystem –
uden sondring mellem fartøjslængde
og til dataind-
samling.
Øget fokus på ensartet kontrol og håndhævelse i medlemsstaterne.
EU-fartøjer, som fisker uden for EU-farvand, skal baseres på samme principper og standarder
som fartøjer, som fiskeri i EU-farvand. Inden for fiskeripartnerskabsaftaler må EU-fartøjer alene
fiske på et overskud. EU-fiskerfartøjer skal anvende kamera eller tilsvarende til at sikre fuld do-
kumentation af fiskeripraksis og fangster ved fiskeri uden for EU-farvand.
Fremme af akvakultur.
Konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. De elementer,
som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil være indførelse
af landingsforpligtelse, øgede krav til dataindsamling og videnskabelig rådgivning, en ny regionalise-
ret tilgang i beslutningsprocedurerne og kontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering af
blandt andet nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grund-
forordnings mål indebære statsfinansielle konsekvenser. Den nye bestemmelse om, at det er en betin-
gelse, at modtagere af finansiel støtte fra EU skal overholde reglerne i den fælles fiskeripolitik, for-
ventes desuden at have administrative konsekvenser for det offentlige.
Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet
på kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse. På længere sigt forventes det
imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Den
nye bestemmelse om krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik som betingelse for at opnå fi-
nansiel støtte fra EU vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.
Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-
tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,
lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.
Høring
Forslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle be-
mærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den fælles fi-
skeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er vurderingen, at
der også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer kun kan opnås ved
samarbejde med fiskerierhvervet.
84
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeriforening,
at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende, at landingsfor-
pligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrolkrav og byrder for er-
hvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den omtalte forvaltning er ledsa-
get af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøget kvotefleksibilitet fra år til år, fjer-
nelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger, fjernelse af en række
kontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og -perioder. Danmarks Fiskeriforening finder,
at en gennemførelse af et discardforbud i det pelagiske fiskeri og fiskeri til industriformål i overens-
stemmelse med grundforordningen den 1. januar 2014 er urealistisk set i lyset af, at der efter en ved-
tagelse af grundforordningen skal vedtages yderligere gennemførelsesbestemmelser, og der opfordres
til en udskydelse af gennemførelsen.
Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres af fler-
årige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad af fleksibili-
tet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer og ikke kun enkelte
bestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke forrykker den relative stabi-
litet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fiskerier.
En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes og ar-
bejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel efter forenin-
gens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle betydende arter skal
forvaltes efter MSY-princippet. Med hensyn til MSY-mål finder foreningen i øvrigt, at MSY bør
fastsættes som et bånd og ikke et fast punkt og henviser til, at dette især er vigtigt i relation til blan-
dede fiskerier.
Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering af fi-
skeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstændigheder er
væsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for reguleringen af dansk fi-
skeri.
I relation til regionalisering finder Danmarks Fiskeriforening teksten i forslaget meget ukonkret og er
bekymret for konkurrence mellem medlemsstaterne, hvis nogle medlemsstater underimplementerer.
Som teksten er formuleret, er der ifølge foreningen reelt tale om uddelegering til de enkelte med-
lemsstater. Dertil kommer, at foreningen finder, at de rådgivende råds rolle er uklar i forhold til en
regionaliseringsmodel. Foreningen understreger behovet for nye ideer til en regionaliseringsmodel,
som kan fungere i de finansielle rammer, som vil være til rådighed, herunder for de rådgivende råd.
I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relation til
miljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening vigtigheden
af inddragelse af erhvervet og henviser i den sammenhæng særligt til de situationer, hvor én med-
lemsstat foreslår NATURA 2000-foranstaltninger, som har konsekvenser for andre medlemsstater.
En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening være
vigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en afgørende forud-
sætning, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlingen.
85
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0086.png
Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til medlemssta-
ternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med henvisning til, at det
alene flytter
penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventuelt medlemsstaternes incita-
ment til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskerikontrolpolitik.
Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.
Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissionens for-
slag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet. Det
følger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentationskrav. Samlet må re-
formpakken sammen med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse for-
ventes at resultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiske
konsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk analy-
se af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Afslutningsvist
bemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at
”erhvervet
kan opnå øget indtjening som følge af
et langsigtet bæredygtigt fiskeri”,
idet der henvises til, at erhvervsfiskeriet allerede i dag bevæger sig
mod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det ikke i sig selv giver en ”øget indtje-
ning”.
Danmarks Fiskeriforening anfører, at man ikke kan støtte Europa-Parlamentets Fiskeriudvalgs forslag
om etablering af et netværk af beskyttede havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted, da man
finder, at et sådant forslag ikke er biologisk eller videnskabeligt begrundet.
Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang til
fangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbindelse med
overgangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvoter. Foreningen stil-
ler sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindstereferencestørrelser til konsum.
Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner, hvor fokus flyttes fra enkeltbestande
til fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog, at alle arter i fiskeribaserede planer, der om-
fatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afkla-
res, hvilken eller hvilke arter der skal dominere i et givent økosystem. Danish Seafood Association
ønsker i en sådan situation at tilskynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfæl-
de hvor en prioritering mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skeles til industriens forsy-
ningssituation.
Danish Seafood Association bemærker, at de har en årelang og positiv erfaring med et horisontalt
konsultationsorgan, som omfatter hele forsyningskæden og aktørerne fra hele kæden, herunder den
europæiske fiskeindustris talerør, AIPCEE. Dette har eksisteret hidtil, men skal efter forslaget tilsy-
neladende ikke videreføres. Foreningen finder behov for at videreføre en formaliseret og direkte dia-
log med Kommissionen om forhold, der angår alle aktører fra fangst til forbruger.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at kompetenceområdet for Den Pelagiske RAC
bør ændres, således at bestande, der i dag hører under Nordsø RAC’en, flyttes til Den Pelagiske
86
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0087.png
RAC. Det gælder for tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Dertil kommer, at havgalt også bør hen-
høre under Den Pelagiske RAC.
Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-
sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjer til at opnå målsætningerne.
Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis for
en reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der bør danne grundlag for fiske-
ripolitikken
og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripolitikken bør være i overensstemmelse
med målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet. Det bærende princip bør være en økosy-
stembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kun
de kommercielle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosy-
stemtilgang med henblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et ud-
smidsforbud bør ligeledes indebære, at alt skal med i land. Greenpeace finder, at man fra dansk side
bør støtte Europa-Parlamentet i, at ikke bare bestande, som er underlagt fangstbegrænsninger, skal
omfattes af discardforbuddet.
Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvor kapa-
citeten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Greenpeace finder i den sammenhæng, at
man fra dansk side bør støtte Europa-Parlamentets forslag om generel mulighed for reduktion i finan-
siel støtte i medfør af den fælles fiskeripolitik, hvis en medlemsstat ikke har balance mellem kapaci-
tet og fiskerimuligheder. Retten til at udøve et fiskeri bør ifølge Greenpeace ses som et privilegium
og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest mulige påvirkning af det miljø, de agerer i, samt
til de fiskerier, der opererer og bidrager til lokale kystsamfund.
Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forblive i de
redskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af miljø, havnatur og
fiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil dette ifølge forenin-
gen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil ifølge Greenpeaces opfat-
telse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af obligatorisk omsættelige fiskekvo-
teandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supplerende, at fisk må ses som en naturressource
og som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til at
udnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.
Greenpeace anfører, at man støtter Europa-Parlamentets forslag om etablering af et netværk af be-
skyttede havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted, og om afbrydelse af EU’s
finansielle støtte
under den fælles fiskeripolitik til medlemsstater, som ikke reducerer overkapacitet.
Greenpeace anfører endelig, at man fra dansk side bør støtte Europa-Parlamentets mere ambitiøse
MSY-mål end MSY-målet i Rådets generelle indstilling.
Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, men
også væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde yderligere med
mere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forpligtelse om at genoprette
og bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.
87
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
WWF værdsætter forpligtelsen om at genoprette og bevare bestandene over det niveau, der kan pro-
ducere det maksimale bæredygtige udbytte, og finder det essentielt at MSY-målet indgår. Der er dog
nogle uklarheder omkring MSY-målsætningen i forslaget, og WWF mener, at det skal fremgå at be-
standene skal over den biomasse, der kan producere MSY i 2015.
WWF mener, at den nye fiskeripolitik klart bør prioritere miljømæssige hensyn. I det nye forslag
henvises til integration af miljølovgivningen, men WWF finder dog ikke denne henvisning tilstræk-
kelig. Der er behov for en langt bredere integration af miljøhensyn. I forslaget refereres der i miljøar-
tiklen (Artikel 12) f.eks. kun til beskyttede områder, hvilket WWF anser som for begrænset. Der bør
skabes eksplicit henvisning til de
overordnede forpligtelser i EU’s havstrategidirektiv
og målsætnin-
gen om god miljøtilstand, og yderligere til sårbare arter og habitater, der for eksempel skal beskyttes
under habitatdirektivet. Samtidig er der behov for, at integrationen af miljøhensyn bliver mere opera-
tionel i reguleringen af fiskeriet. WWF foreslår, at en vurdering af de effekter fiskeriet har på miljøet,
bør indgå i de flerårige forvaltningsplaner og der etableres en proces der kan sikre opfyldelse af mil-
jøkrav.
Foreningen hilser en forvaltning med anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkommen, og poin-
terer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes til at opfylde blandt andet
Havstrategidirektivets mål. Ifølge WWF vil det give medlemsstaterne mulighed for operationelt at
forvalte fiskeriet i overensstemmelse med en økosystembaseret tilgang. Derudover bør der ifølge
WWF være klare tidsfrister for gennemførslen af planerne, det bør fremstå klart, hvem der udarbejder
planerne og sanktioner for manglende overholdelse.
WWF finder, at der er behov for en regionalisering af forvaltningen, men at Kommissionens forslag
vedrørende regionalisering er utilstrækkeligt. Ifølge WWF bør der være en mere eksplicit forpligtelse
til, at de flerårige planer skal medvirke til at skabe en regional tilgang til fiskeriforvaltningen, og
klarhed over hvordan dette skal foregå. Konsultationer af interessenter i forbindelse med forvalt-
ningsplanerne, bør efter WWF’s opfattelse også indgå i forslaget, og
udviklingen og gennemførslen
af planerne bør ske gennem en co-management proces, der inkluderer repræsentanter for alle interes-
senter.
WWF
ser positivt på EU’s ønske om at fjerne udsmid. Ifølge WWF er det imidlertid bekymrende, at
forslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger mod udsmid, f.eks. gen-
nem anvendelse af mere selektive fangstmetoder. Ifølge WWF bør eliminering af udsmid ske på basis
af fiskerier, og forordningen skal etablere målrettede strategier for at nedbringe uønskede fangster.
Der bør ifølge WWF være effektiv overvågning, kontrol og minimering af bifangster, for eksempel
gennem brug af observatørordninger og indbyggede kameraer. Endvidere er WWF bekymret for, om
der skabes et marked for uønskede fangster, og det bør sikres, at fangster af undermålsfisk eller fisk
uden for kvoten ikke skaber økonomisk gevinst for industrien.
WWF mener ikke, at der i forslaget er en tilstrækkelig vision for at tilpasse flådekapaciteten til de di-
sponible fiskeressourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning, men WWF er
modstander af en ordning med obligatorisk omsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes at, Kom-
missionen foreslår et enkelt redskab, der skal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der vil være
behov for forskellige modeller og systemer i de enkelte fiskerier. WWF foreslår, at der bør være krav
88
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0089.png
om kapacitetsvurdering af fiskerierne, og et efterfølgende krav om regulering hvis en overkapacitet i
forhold til ressourcerne eksisterer.
For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er reduceret til
nogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.
Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at fremme
akvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. WWF mener, at henvisnin-
gen til akvakultur bør begrænses til regulering, snarere end udvikling, af branchen, og forslaget bør i
højere grad sikre, at akvakultur udvikles på en bæredygtig måde og med minimal indvirkning på mil-
jøet.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at en regional tilgang ikke er hensigtsmæssig i
forhold til pelagiske bestande, men at Den Pelagiske RAC bør styrkes.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnet
arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i en
bred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-
tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nyt
forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.
Regeringen støtter indførelsen af et forbud mod udsmid, hvor der i nogle områder kan være særlige
forhold, der taler for en gradvis indførelse.
Det er en afgørende opgave at reducere fangsten af uønskede fisk og beskytte særlige beskyttelses-
værdige arealer på havet. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsomme
redskaber og fangstmetoder.
Regeringen støtter et mål om at nå MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015 eller så hurtigt som
overhovedet muligt.
Det er den danske regerings opfattelse, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivil-
ligt for de enkelte medlemsstater.
Det overordnede EU-ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse af fiskebestandene, sikre lige
konkurrence samt støtte forskning og innovation bør opretholdes. Rådet og Europa-Parlamentets op-
gave bør imidlertid være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for reguleringer-
ne. Fra regeringens side er man enig i behovet for at tage mere højde for regionale forhold, men en
udvikling skal ske inden for uformelle strukturer, så man undgår opbygningen af nye bureaukratiske
strukturer. Regionale aspekter bør således inddrages inden for gældende institutionelle og økonomi-
ske rammer.
89
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0090.png
Regeringen ønsker en sammenhængende EU-politik for akvakultur med henblik på at opnå forenkle-
de og ensartede lovgivningsmæssige rammer for sektoren under hensyntagen til beskyttelse af miljø-
et.
Endvidere finder man fra dansk side, at fiskeripolitikken på linje med andre sektorpolitikker, som
udnytter ressourcerne fra havet, skal være en del af en samlet, overordnet ramme for forvaltningen af
havet.
I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-
rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011,
og i Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension, som blev vedtaget på rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012.
Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerede
retsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idet
vurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.
Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.
Regeringen kan støtte den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 12. juni 2012, og kan ligeledes støtte den generelle indstilling om visse udestående spørgsmål,
der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 opnåedes en generel indstilling i Rådet som be-
skrevet ovenfor under ”formål og indhold”.
Sverige, Nederlandene, Portugal, Slovenien og Malta
kunne ikke støtte den generelle indstilling, mens Grækenland afstod. På rådsmødet (landbrug og fi-
skeri) den 25.-26. februar 2013 blev der opnået en generel indstilling om visse udestående spørgsmål,
som
beskrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Sverige kunne ikke støtte den generelle indstil-
ling.
Under drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 var der bred opbakning til
formandskabets mål om at indgå en hurtig aftale om den nye grundforordning med Europa-Parla-
mentet. Der var generel opbakning til formandskabets forslag om at indsætte en juridisk neutral tekst
vedrørende de flerårige planer, som respekterer institutionernes divergerende holdninger, idet Euro-
pa-Parlamentet og Kommissionen har anlagt retssager mod Rådet i en konkret sag om opsplitning af
torskeforvaltningsplanen i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. De fleste medlemsstater
anerkendte behovet for at finde kompromiser og særligt i relation til Maksimalt Bæredygtigt Udbytte
(MSY) viste der sig mulighed for at finde et kompromis. Især i forhold til regionalisering var der
modstand mod at afvige fra Rådets holdning.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.
90
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0091.png
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar
2013, den 25. januar 2013 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013, jf.
samlenotat oversendt den 17. januar 2013 og den 8. juni 2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiske-
ri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012
forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj
2012. Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012 og
den 16. marts 2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat
oversendt den 8. marts 2012.
Sagen har endvidere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.
samlenotat oversendt den 30. juni 2011.
Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Euro-
paudvalg den 12. august 2011.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
7.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markeds-
ordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
KOM (2011) 416
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2013. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Markedsordningen for fiskeri og akvakulturprodukter skal reformeres som led i reformen af den fæl-
les fiskeripolitik. Markedsordningen vil blandt andet fjerne ordningen med udtag af fisk fra markedet
med offentlig støtte, fokusere på forbedrede markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktions-
praksis, styrkelse af konkurrenceevnen, forøgelse af markedspotentialet, samt forbrugeroplysning,
gennemsigtighed og forenkling. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 blev der opnå-
et generel indstilling om forslaget.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 416 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som led i
Kommissionens fremlæggelse af en reform af den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rå-
det den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.
91
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0092.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den al-
mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 med
henblik på en statusredegørelse.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører under et område,
hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fælles markedsordning er
større konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gennemsigtighed på markederne
og et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, der afsættes i EU. Hvis disse mål skal
nås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltningerne, deriblandt organisering af erhvervet,
herunder foranstaltninger til stabilisering af markedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplys-
ning, er ensartede over hele EU.
Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kan
tilslutte sig Kommissionens begrundelse.
Formål og indhold
Kommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fiskeripoli-
tik. Markedsordningen vil blandt andet fokusere på følgende mål:
forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksis
styrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-produkter
gøre markederne mere gennemsigtige
regelforenkling.
Organisation af industrien
Producentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgave vil
blandt andet være at fremme bæredygtige fiskeriaktiviteter og på bedst mulig vis at anvende uønske-
de fangster ved at afhænde landede produkter, som ikke opfylder mindstemål, til andre formål end
konsum, og at bringe landede produkter, som opfylder mindstereferencemål, i omsætning.
Akvakulturproducentorganisationer får for første gang egne regler i markedsordningen blandt andet
med det mål at fremme en ansvarlig og bæredygtig akvakultur.
Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen. Organisationerne kan igangsætte en lang
række tværgående initiativer, blandt andet fremme afsætningen ved at udnytte de muligheder, der
ligger i certificering, navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og angivelser af bæredygtig-
hed, samt øge kendskabet til kvaliteten og gennemsigtigheden af produktionen.
Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer,
ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.
92
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisationerne
forelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen af målene i den
fælles fiskeripolitik. Planerne kan være flerårige. Finansieringen fremgår af forslaget til Den Europæ-
iske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nemlig en
oplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, når priserne er fal-
det til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Finansieringen fremgår
af forslaget til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, hvor ordningen udfases over en 5-årig periode.
Handelsnormer
Reglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelser fastsættes,
så de er i overensstemmelse med mindstereferencemål. Handelsnormerne er ikke længere tænkt at
skulle omfatte kvalitetsinddelinger. Der kan fastsættes specifikationer for fiskekonserves i overens-
stemmelse med bevaringskrav og internationale forpligtelser.
Forbrugerinformation
Forbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. Informationen er opdelt i regler
om obligatoriske oplysninger og regler om supplerende fakultative oplysninger.
I forslaget er der som noget nyt krav om fangstdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” for
akvakulturprodukter samt oplysning om, hvorvidt varen er fersk eller optøet. Der kan også oplyses
mere præcise fangstområder end FAO-områder. Der fastsættes også regler for tilberedte og konserve-
rede produkter.
Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye mærk-
ningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendigt kan Kommissionen fast-
sætte minimumskriterier.
EU-markedsinformation
Der foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at skabe transparens og tilføre alle
(myndigheder og erhverv) forbedret viden om markedet, således at alle kan agere effektivt og håndte-
re og forudse markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.
Handel med tredjelande
Reglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og hvori
der findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige toldsuspensioner
om eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen. I stedet forventes fremlagt særskilt forslag om
toldkontingenter med hjemmel i TEUF artikel 31.
Konkurrenceregler
Der er indsat særlige regler om anvendelse af konkurrencereglerne og især undtagelser fra konkur-
rencereglerne for producentorganisationer og brancheorganisationer, der gør det muligt for disse or-
ganisationer at udføre deres opgaver.
93
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Gennemførelse
delegation/implementering
Kommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-
relsesinstrument.
Rådets generelle indstilling
Rådet opnåede den 12. juni 2012 en generel indstilling, der ændrer forslaget på en række punkter
særligt med henblik på forenkling og præcisering af en række bestemmelser. Følgende ændringer kan
særligt fremhæves:
Reglerne for fiskeriets producentorganisationer og akvakultur producentorganisationerne er
samlet, og det tydeliggøres, at organisationerne skal bidrage til to eller flere af de anførte mål,
o
fiskeriets producentorganisationer skal tillige bidrage til at fremme bæredygtige fiskeri-
aktiviteter i henhold især til grundforordningen, herunder hvis medlemsstaterne finder
det ønskeligt at deltage i forvaltningen af de marine biologiske ressourcer, samt at re-
ducere og gøre bedst anvendelse af uønskede fangster af kommercielle arter.
o
akvakulturproducentorganisationer skal fremme bæredygtige akvakulturaktiviteter for
deres medlemmer og sikre, at disse aktiviteter er konsistente med den nationale strate-
giske plan.
Præcisering af reglerne om anerkendelse af producentorganisationer, hvor det nu anføres, at
producentorganisationerne skal være økonomisk aktive inden for medlemsstatens område, li-
gesom det anføres, at allerede anerkendte producentorganisationer også anses for anerkendt
efter den nye forordning.
Tydeliggørelse af mål og indhold af fangst- og afsætningsplaner.
Overensstemmelse, hvor dette er relevant, mellem minimumhandelsstørrelser og mindsterefe-
rencestørrelser.
Konsistens mellem horisontale mærkningsregler på fødevareområdet, fiskerikontrolforord-
ningen og dens gennemførelsesbestemmelser samt markedsordningen. Herudover fjernelse af
bestemmelser om henholdsvis landingsdato, forarbejdede produkter samt frivillig mærkning.
Dertil kommer blandt andet samling af reglerne om ikke-færdigpakkede og færdigpakkede
fisk under ét, og det tydeliggøres, at forbrugeroplysningerne, for så vidt angår ikke-
færdigpakket fisk, kan gives på plakat, tavle eller lignende.
Formandskabets forhandlingsmandat
Rådet har senest den 20. marts 2013 fastlagt et forhandlingsmandat til brug for de uformelle trilogfor-
handlinger med Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvori en række af Europa-Parlamentets for-
slag imødekommes helt eller delvist, særligt i relation til:
Tilføjelse af yderligere to obligatoriske mål for fiskeriets producentorganisationer, hvor pro-
ducentorganisationerne skal bidrage til henholdsvis eliminering af IUU fiskeri og sporbarhed
af fiskerivarer.
Tilføjelse af yderligere et obligatorisk mål for akvakulturproducentorganisationer, hvor pro-
ducentorganisationerne skal bestræbe sig på at sikre, at foder, som stammer fra fisk, og som
anvendes i akvakulturproduktionen, stammer fra bæredygtige fiskerier.
94
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Tilføjelse af række supplerende foranstaltninger, som producentorganisationerne kan anven-
de, idet formandskabet fastholder, at listen ikke må betragtes som obligatoriske forpligtelser
for producentorganisationerne.
Formandskabet foreslår opretholdelse af Rådets generelle indstilling blandt andet for så vidt angår:
Arter omfattet af oplagringsordningen (det vil sige afvisning af at tilføje yderligere arter).
Ingen oplagringsstøtte til akvakulturprodukter.
Kapitlet om forbrugerinformation, dog med visse modifikationer.
Bestemmelser om støtte skal indgå i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, og ikke i mar-
kedsordningens regler.
Udtalelser
Fiskeriudvalget vedtog sin betænkning den 27. juni 2012. Ændringsforslagene er godkendt på Euro-
pa-Parlamentets plenarforsamling den 12. september 2012.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:
Producentorganisationernes rolle foreslås styrket med en række supplerende mål og foran-
staltninger, bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af udsmid, bidrag til eliminering af IUU samt
deltagelse i forvaltning. Endvidere lægges der op til øget finansiel støtte. Endelig ønskes etab-
lering af transnationale producentorganisationer fremmet.
Parlamentet foreslår yderligere informationer medtaget som forbrugerinformation, herunder
information om landingsdato for produkter, der sælges ferske, samt oplysninger om anvendt
redskabstype, om fisk er fanget inden for eller uden for EU, omflagstat m.v. Særligt for så
vidt angår miljømærkning, ønsker Parlamentet, at Kommissionen den 1. januar 2015 frem-
lægger en rapport, ledsaget af et forslag.
Parlamentet ønsker, at Kommissionen skal påtage sig at udarbejde en EU-kampagne med
henblik på at give forbrugerne information om variation af fiskearter, som landes i EU-havne,
samt om varierende fiskesæsoner, kampagner om de nye mærkningsregler, samt gennemfø-
relse af kampagner på skoler i EU.
Mulighed for oplagringsstøtte til akvakulturprodukter.
Listen af produkter omfattet af mulighed for oplagring foreslås udvidet med flere arter, bl.a.
havgalt.
Parlamentet foreslår, at Kommissionen forelægger evalueringsrapporten inden udgangen af
2019 i stedet for inden udgangen af 2022.
Konsekvenser
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet på kort sigt som følge af
ophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning. På længere sigt forventes det
imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af de øvrige forslag om et langsigtet bæ-
redygtigt fiskeri, der indgår i reformpakken.
Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-
tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,
lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.
95
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0096.png
Høring
Forslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Fiskeriforening bemærker, at forslaget om ophør af den nugældende udtagningsordning
for fisk med offentlig støtte i den fælles markedsordning vil få negative økonomiske konsekvenser,
særligt for de mindre fartøjer. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløb ikke
mindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmuligheder på
auktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsordning med støtteop-
køb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at der kan etableres frivillige,
egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne i de enkelte medlemsstater. For-
eningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vil være af stor betydning for en eventuel
overgang til et fiskeri med fuld dokumentation og landingsforpligtelser, idet den kan være med til at
sikre, at overgangen sker mindre økonomisk smertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at og-
så afsætningsleddene vil skulle igennem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En op-
lagringsmekanisme, som Kommissionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre med-
lemsstater særligt for pelagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andre
medlemsstater har ikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser på
markedet i en længere periode.
For så vidt angår forslaget om indsamling af EU-markedsinformation finder Danmarks Fiskerifor-
ening denne overflødig.
Danish Seafood Association understreger, i relation til den fælles markedsordning, vigtigheden af
virksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunkter, og i
lyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberalisering af importen.
Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for en hurtigere adgang end
hidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og -kontingenter. Foreningen er positivt
indstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig er foreningen skeptisk over for en oplag-
ringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset. Der henvises blandt andet til, at det er vanske-
ligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunne indbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idet
fiskeproducenter vil få forhøjede produktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet for
en oplagringsordning så Danish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på de
arter, der i dag er omfattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle er
det Danish Seafood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tæt
samarbejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.
Danish Seafood Association efterlyser desuden konsistens mellem forslagets regler om forbrugerop-
lysning og horisontale mærkningsregler samt kontrolforordningen. Foreningen bemærker i den for-
bindelse, at kravene til mærkning af fisk og fiskevarer er blevet særdeles kompliceret, og kravene er
spredt i flere forordninger fra EU, der ofte er indbyrdes modstridende og forfølger forskellige mål.
Dertil kommer, at foreningen finder, at nogle af de nye forslag til forbrugeroplysning er unødvendige
og uanvendelige. Det drejer sig særligt om forslaget om angivelse af fangstdato og om nye krav til
oplysninger om forarbejdede produkter. Foreningen understreger i den sammenhæng, at også Europa-
Parlamentets forslag til supplerende krav er alt for vidtgående.
96
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0097.png
Danish Seafood Association bemærker, at de er helt på linje med Rådets generelle indstilling om, at
der skal sikres konsistens mellem markedsforordningen og de horisontale mærkningsregler (forord-
ning 1169/2011) og fiskerikontrolforordningens mærkningsregler. Foreningen fremfører, at såvel
fangstdato som landingsdato savner relevans, hvad angår forbrugeroplysning om fiskens kvalitet, hy-
giejne og friskhed. Disse oplysninger kan derfor også vildlede forbrugeren. Foreningen bemærker, at
det ikke fremgår af forhandlingerne, om der foreslås nye mærkningsregler for forarbejdede fiskeva-
rer. Ifølge Danish Seafood Association vil der være en række praktiske og principielle udfordringer
og problemer knyttet til for eksempel oprindelsesmærkning for forarbejdede fiskeprodukter, og for-
eningen kan derfor ikke bakke op om et sådant forslag om at udvide oprindelsesmærkning til forar-
bejdede produkter.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation ønskede det nuværende interventionssystem med opkøb
af fisk med offentlig støtte bevaret. Man støtter samtidig Danmarks Fiskeriforenings ønske om, at der
gives mulighed for, at der kan etableres frivillige, egenfinansierede udtagningsordninger i producent-
organisationerne i de enkelte medlemsstater.
Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-
sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsætningerne.
Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, men
også væsentlige mangler.
Danske Fiskeres Producent Organisation støtter Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske
Producentorganisations ønske om, at det nuværende interventionssystem med opkøb af fisk med of-
fentlig støtte bevares.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, således at den fi-
nansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter sektorens konkurren-
ceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.
Regeringen arbejder for, at oplagringsordningen begrænses mest muligt, og at den økonomiske støtte
udfases over 5 år, som foreslået i forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, idet forhandlin-
gerne om den fælles markedsordning ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle
rammer.
Regeringen lægger vægt på, at det fortsat overlades til medlemsstaternes beslutning, om producent-
organisationer skal varetage opgaver i forhold til forvaltning og finder generelt, at producentorganisa-
tionernes opgaver i videst muligt omfang bør bygge på frivillighed.
Regeringen finder det væsentligt, at der bliver konsistens mellem horisontal fødevarelovgivning på
mærkningsområdet inden for EU og forslaget om forbrugeroplysning i forslaget til ny markedsord-
ning, og at bestemmelser i horisontal lovgivning ikke gentages i markedsforslaget. Der må ligeledes
97
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0098.png
tilstræbes konsistens mellem markedsforslaget og kontrolforordningen
7
(der sikrer overholdelse af
reglerne for den fælles fiskeripolitik), samt gennemførelsesbestemmelserne
8
til denne.
Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.
Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerede
retsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idet
vurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.
Regeringen kan støtte den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 12. juni 2012.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 opnåedes en generel indstilling i Rådet som be-
skrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Alle medlemsstater støttede den generelle indstilling.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013. Sagen har end-
videre været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2013 forud for rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 28. januar 2013, jf. samlenotat oversendt den 17. januar 2013, og den 8. juni 2012
forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj
2012.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 20. april 2012
forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12.
april 2012.
Sagen har endvidere tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012
og som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik den 8. juli 2011 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.
Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Euro-
paudvalg den 12. august 2011.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
8.
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne
og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Re-
publikken Elfenbenskysten om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-
7
8
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011.
98
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0099.png
sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to par-
ter,
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske
Union og Republikken Elfenbenskysten om de fiskerimuligheder og den finansiel-
le modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,
og
Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til
protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhand-
let i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter
KOM (2013) 188, KOM (2013) 190 og KOM (2013) 189
Nyt notat.
Resumé
EU og Elfenbenskysten har forhandlet om indgåelse af en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen
mellem EU og Elfenbenskysten. Teksten til den nye protokol, som fastsætter fiskerimulighederne og
den finansielle modydelse, blev paraferet den 9. januar 2013, og vedrører en periode på fem år fra
datoen for den midlertidige anvendelse, som er 1. juli 2013. Den finansielle modydelse fra EU til El-
fenbenskysten er fastsat til 680.000
€ (ca. 5.1 mio. kr.) pr. år.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 188, KOM (2013) 190 samt KOM (2013) 188 af 9. april 2013
fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midler-
tidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-
skabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem
Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og forslag til Rådets
forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Uni-
on og Republikken Elfenbenskysten om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle mod-
ydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter. Forslagene er oversendt til
Rådet den 10. april 2013 i en dansk sprogudgave.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis artikel 218,
stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rå-
dets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kan dog først vedta-
ges efter godkendelse af Europa-Parlamentet.
Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
99
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
Nærhedsprincippet
Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Formål og indhold
EU og Elfenbenskysten har forhandlet om indgåelse af en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen
mellem EU og Elfenbenskysten. Teksten til den nye protokol, som fastsætter fiskerimulighederne og
den finansielle modydelse, blev paraferet den 9. januar 2013, og vedrører en periode på fem år fra da-
toen for den midlertidige anvendelse, som er 1. juli 2013.
Aftalen er en del af EU’s netværk af fiske-
ripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter.
Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 680.000
€ pr. år (ca. 5,1 mio. kr.)
og bygger på:
a)
en årlig referencemængde på 6.500 tons tun for i alt 38 fartøjer, svarende til 422.500 € (ca. 3,2
mio. kr.) om året, og
b) en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte for Republikken Elfenbenskystens fiskeri- og
havpolitik svarende til
257.500 mio. € (ca. 1,9 mio. kr.)
om året.
Spanien, Portugal og Frankrig har fiskeriinteresser inden for protokollen.
Protokollen har til hensigt at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjerne i Elfenbenskystens farvande
inden for grænserne af det disponible overskud.
Protokollen skal styrke samarbejdet mellem EU og Elfenbenskysten med henblik på at skabe en
partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af
fiskeressourcerne i Elfenbenskystens fiskerizone i begge parters interesse.
Den nye protokols samlede finansielle modydelse er forhøjet med 85.000 € (ca. 633.000 kr.) årligt fra
i alt 595.000 € (ca. 4,4 mio. kr.) årligt i den hidtidige protokol til 680.000 € (ca. 5,1 mio. kr.) årligt.
Den årlige referencemængde er ændret fra 7.000 tons tun i den hidtidige protokol til nu 6.500 tons.
Det skal bemærkes, at et væsentligt større beløb end hidtil er øremærket til støtte til gennemførelse af
Elfenbenskystens fiskeri-
og havpolitik (fra 140.000 € (ca. 1,0 mio. kr.) årligt til nu 257.500 € (ca.
2,25 mio. kr.) årligt).
Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og andre
stærkt vandrende arter til 28 notfartøjer med frysekapacitet til tunfiskeri (mod 25 i den hidtidige fi-
skeriprotokol) og 10 langlinefartøjer med flydeline (mod 15 i den hidtidige fiskeriprotokol).
Fiskerimulighederne vil kunne justeres op eller ned ud fra de årlige evalueringer af bestandenes til-
stand, hvilket medfører en passende justering af den finansielle modydelse.
Parterne forpligtiger sig til at fremme samarbejdet om et ansvarligt fiskeri i området, bl.a. gennem
Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), som
100
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0101.png
både EU og Elfenbenskysten er medlemmer af, og alle andre berørte subregionale eller
internationale organisationer. Begge parter forpligter sig til at respektere henstillinger fra ICCAT.
Fiskeriprotokollen med Elfenbenskysten indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripart-
nerskabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet bestemmel-
ser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettighederne, eller såfremt der sker
væsentlige ændringer i de politiske retningslinjer, som har ført til indgåelsen af protokollen. Den fi-
nansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, blandt andet såfremt de opnåede resultater med sek-
torstøtten ikke stemmer overens med budgetprogrammeringen. Dertil kommer, at der indgår en eks-
klusivitetsklausul, der sikrer, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Elfenbenskystens farvande under
den indgåede fiskeripartnerskabsaftale og protokol. Endelig indføres der en afkobling af det finansiel-
le bidrag til sektorstøtte fra betalinger for fiskeriadgangsrettigheder. En afkobling indebærer, at sek-
torstøtten ikke længere er koblet sammen med omfanget af adgangsrettigheden (det vil sige betalin-
gen for fiskerimulighederne).
9
Evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen
Der er i juni 2012 udarbejdet en evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU
og Elfenbenskysten. Rapporten konkluderer, at 25 notfartøjer har benyttet sig af fiskerimulighederne
i aftalen i de sidste tre år med en samlet mængde på 3.500 tons. Derimod har ingen langlinefartøjer
benyttet sig af aftalen. Det indebærer, at kun 50 % af fiskerimulighederne under aftalen er udnyttet
inden for de seneste tre år, hvor den samlede referencemængde har været 7.000 tons.
Evalueringsrapporten konkluderer i øvrigt, at der ikke er nogen national flåde af fartøjer, der fisker
efter tun ud for Elfenbenskysten.
Evalueringsrapporten konkluderer generelt, at protokollen giver tilfredsstillende resultater i forhold
til implementeringen af de generelle principper for bæredygtigt fiskeri. De relativt lave fangster i El-
fenbenskystens farvande kompromitterer således ikke muligheden for genopbygning af tunbestande-
ne og skaber ikke konkurrence i forhold til Elfenbenskystens egen flåde. Der er dog visse problemer
i forhold til overvågning og kontrol, hvor de lovgivningsmæssige rammer, det nødvendige udstyr, og
de humane ressourcer ikke i tilstrækkeligt omfang er til stede. Evalueringsrapporten anbefaler i dette
lys, at mulighederne for implementeringen af et overvågningsprogram undersøges nærmere.
ICCAT vurderer, at de tre tunarter, der fiskes efter i Elfenbenskystens farvande (bugstribet bonit, gul-
finnet tun og storøjet tun), er tæt ved fuld udnyttelse i konventionsområdet.
Udtalelser
Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets
godkendelse.
9
Den hidtidige mere automatiske fastsættelse af det finansielle bidrag til sektorstøtten tog ikke hensyn til partnerlandenes
mulighed for faktisk at anvende midlerne til de aftalte formål. Når sektorstøtten afkobles adgangsrettigheden, vil der være
større mulighed for i dialog med partnerlandet at tilpasse sektorstøtten til behovene i det enkelte land.
101
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0102.png
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-
virkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en samlet udgift
på EU’s budget på 680.000 € (ca. 5,1 mio. kr.) pr. år i finansiel modydelse. Den finansielle modydel-
se kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.
Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 13.600 € (ca.
101.300 kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 680.000 € (ca. 5,1 mio. kr.).
Høring
Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), hvor der ikke var bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev frem-
lagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011,
det vil sige:
forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,
styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,
krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-
bygning af høringsprocesser,
størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne og
størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.
Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et over-
skud af fiskeressourcer.
Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalerne
kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-
tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-
land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-
ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.
Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper om
fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimen-
sion af 19.-20. marts 2012.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslagene kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
102
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0103.png
9.
Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om de erfaringer, der
er gjort med anvendelsen af økologiforordningen, og om Kommissionens evalue-
ring af forordningen
KOM (2012) 212
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har ved KOM (2012) 212 oversendt en rapport om anvendelsen af Rådets forordning
(EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter til Europa-
Parlamentet og Rådet. Kommissionen har i den forbindelse besluttet at iværksætte en evaluerings-
proces af økologilovgivningen. Det irske formandskab har på baggrund af Kommissionens rapport
fremlagt udkast til rådskonklusioner. Udkastet til rådskonklusioner lægger op til, at man på et ambi-
tiøst niveau sikrer den økologiske sektors udvikling og dynamik ved at revidere den lovgivningsmæs-
sige ramme med fokus på anvendelighed, blandt andet ved flere præciseringer, øget harmonisering
og mere forenkling. Udkastet til rådskonklusioner lægger også op til at kontrolsystemet og markeds-
forholdene skal forbedres, herunder kendskabet til EU-logoet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2012) 212 den 11. maj 2012 oversendt en rapport om anvendelsen af
Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen er i henhold til økologiforordningens artikel 41 for-
pligtet til at forelægge en rapport til Rådet om de erfaringer, der er gjort med forordningen (Europa-
Parlamentet er i mellemtiden blevet medlovgiver på området). Den nuværende økologiforordning har
været anvendt siden 2009.
Rapporten indeholder ikke forslag til lovgivningsmæssige ændringer, men Kommissionen har efter-
følgende besluttet at iværksætte en evalueringsproces af økologilovgivningen. Kommissionen forven-
tes fra oktober 2013 at påbegynde udarbejdelsen af et forslag til ny økologiforordning, som forventes
fremsat i februar 2014. Det forventes, at der på den baggrund kan træde nye regler i kraft i løbet af
2015.
Formandskabet har på baggrund af Kommissionens rapport fremsat udkast til rådskonklusioner ved-
rørende Kommissionens evaluering af økologiforordningen.
Udkastet til rådskonklusioner forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om et lovgiv-
ningsmæssigt forslag.
Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner tager udgangspunkt i Kommissionens rapport og Kommissionens efter-
følgende beslutning om at iværksætte en evaluering af lovgivningen.
103
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0104.png
Der opfordres i udkastet til rådskonklusioner til på et ambitiøst niveau at sikre den økologiske sektors
udvikling og dynamik ved at revidere den lovgivningsmæssige ramme med fokus på øget anvende-
lighed. Dette skal ske ved bedre præcisering, øget harmonisering, mere forenkling, og ved at få be-
handlet de udestående områder indenfor økologilovgivningen, som i dag håndteres forskelligt i med-
lemsstaterne (eksempelvis fjerkræ- og væksthusområdet).
Revisionen af den lovgivningsmæssige ramme skal også føre til en øget beskyttelse af økologibeteg-
nelsen og ved vejledning på EU-niveau at give bedre retningslinjer for økologisk storkøkkendrift.
Endvidere skal det sikres, at de undtagelsesmuligheder, der er i lovgivningen til produktionsmæssige
krav, holdes på et minimum. En vis fleksibilitet skal dog fortsat sikres, så lokale og geografiske for-
hold i fornødent omfang kan tilgodeses.
For at opretholde tilliden til den økologiske sektor, og for at leve op til forbrugerforventningerne, skal
der ske en forbedring af kontrolsystemet. Også markedsforholdene skal styrkes, herunder blandt an-
det brugen af EU-logoet og forbedrede handelsbetingelser i forbindelse med import og eksport.
Økologi skal endvidere indgå som en naturlig del af landbrugsreformen, hvor mulighederne for til-
skud og oplysningskampagner overvejes.
Ydermere skal en klar vision og politisk fokus sikres ved, at Den Europæiske Aktionsplan for Økolo-
gi evalueres og opdateres.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret, da der ikke er tale om et lovgiv-
ningsmæssigt forslag.
Konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Høring
Sagen er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg
og det Økologiske Fødevareråd.
Landbrug & Fødevarer bakker grundlæggende op om udkastet til rådskonklusioner og i særdeleshed
om indstillingerne om øget fokus på harmonisering af reglerne, og forøgelse af kendskabet til EU’s
økologilogo. Landbrug & Fødevarer mener ligeledes, at det er positivt, at der sættes fokus på indsat-
ser, der kan forbedre Kommissionens handlemuligheder og effektivitet, både via arbejdet med Kom-
missionens ekspertgruppe (EGTOP), men også gennem en opdateret europæisk aktionsplan for øko-
logi.
104
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0105.png
Økologisk Landsforening er glad for, at Kommissionen gennemgår erfaringerne med anvendelsen af
økologiforordningen. Økologisk Landsforening ser et behov for at foretage ændringer, hvis økologien
skal fastholde sin position på markedet og være et stærkt politisk redskab, der indeholder løsninger
på de udfordringer, som det europæiske landbrug står overfor. Økologisk Landsforening mener, at
det vil kræve, at økologien kan reagere på nye udfordringer indenfor natur, miljø, klima, dyrevelfærd
og arbejdsmiljøforhold m.m., som opstår, og de interesser befolkningen har
for disse emner i det om-
fang, at de kan relateres til principperne og målene for økologien.
Økologisk Landsforening mener, at erfaringen med EU's regler fra 1991 og til i dag er, at regelsættet
ikke indeholder den nødvendige dynamik til, at økologien i tilstrækkeligt omfang kan reagere på nye
behov. Det er yderligere vanskeliggjort af, at der til stadighed kommer nye medlemsstater i EU, hvor
økologien kun er i sin vorden. Økologisk Landsforening lægger derfor op til, at der på baggrund af
den evaluering, der foregår af økologiforordningen, udvikles ændringsforslag, der tilgodeser:
1. Målet om mest mulig harmonisering på et højt niveau.
2. Regler som grundlag for et velfungerende marked med ensartede konkurrencevilkår og en klar
økologisk profil.
3. Regler som et instrument, der er med til at understøtte og sikre en vedvarende udvikling af økolo-
gien i retning af sine mål og principper.
4. Erkendelsen af forskellen mellem EU's medlemsstater for så vidt angår klima, geografi, kultur,
struktur og erfaring med økologi med henblik på at sikre, at økologien kan udvikle sig i alle med-
lemsstater. Det indebærer en stillingtagen til, hvornår harmonisering er nødvendig og en vurde-
ring og accept af anvendelse af en vis fleksibilitet.
I forhold til udkastet til rådskonklusionerne mener Økologisk Landsforening ikke, at tiden med EU-
regler har været præget af manglende stabilitet og vished for så vidt angår regler. Det har dog været
et tilbagevendende problem, at det stilles i udsigt, at reglerne skal revideres, og at tidshorisonten hele
tiden udskydes. Således er det afventet i mange år, at reglerne for fjerkræ revideres. Økologisk
Landsforening mener ikke at have konstateret, at Kommissionens ekspertgruppe (EGTOP) har arbej-
det ineffektivt. Foreningen har dog med beklagelse konstateret, at Kommissionen endnu ikke har ta-
get fat på at fremsætte forslag på de områder, indenfor hvilke EGTOP har publiceret rapporter. For-
eningen mener, at EGTOP har fremlagt gode anbefalinger og mener ikke, at der på grundlag af de
fremlagte rapporter er grund til at frygte, at EGTOP anbefalingerne vil lede til en udvanding af reg-
lerne.
Økologisk Landsforening bakker op om, at der skal være en god kontrol bag økologien, og forenin-
gen kan pege på forhold, som burde ændres. Desværre er det ikke foreningens opfattelse, at de æn-
dringer, der netop er vedtaget imødekommer det, der var behov for. Foreningen mener, der bør rådes
bod på dette, så der foretages den rette indsats i forhold til styrkelse af kontrollen. Økologisk Lands-
forening bakker op om at styrke markedsføringen af økologien. Kampagnerne skal dog organiseres
nationalt, da det er den bedste måde at nå forbrugerne. Midler til afsætningsfremme bør derfor ikke
anvendes til elektroniske kampagner ledet af Kommissionen men lægges ud til medlemsstaterne.
Økologisk Landsforening støtter, at der udarbejdes en ny europæisk aktionsplan for økologi, og at det
undersøges, hvordan økologi kan placeres endnu stærkere i den fælles landbrugspolitik.
105
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0106.png
DI Fødevarer er enige i, at anvendelighed af forordningen kan øges og forbrugertilliden til økologi-
ordningen kan og skal fastholdes blandt andet via øget præcisering i forordningen, harmonisering og
forenkling. DI Fødevarer bakker op om, at øget synlighed af EU-logoet via kampagner er hensigts-
mæssigt. Vigtigheden af at imødekomme forbrugerforventninger til økologiordningen fremhæves. I
den forbindelse ønsker DI Fødevarer at rette opmærksomheden mod de igangværende drøftelser på
nordisk plan omkring miljømærkning (Svanen) af fødevarer. Såfremt forbrugerforventningerne til
økologiordningen skal fastholdes, bør miljøhensyn indarbejdes i økologiordningen for hele kæden.
Indsats på dette område vil følge regeringens Handlingsplan for Økologi, forbrugerforventninger og
eliminere argumenter for miljømærkning af fødevarer fra nordisk ministerråd.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor udkastet til rådskonklusioner, da de følger godt op på anbefa-
lingerne fra regeringens Økologiske Handlingsplan 2020. Desuden lægger regeringen vægt på, at den
revision af økologi-lovgivningen, som udkastet til rådskonklusioner spiller ind til, ikke forventes at
have konsekvenser for brugen af det danske Ø-mærke.
Regeringen kan støtte, at der arbejdes for øget EU-harmonisering, og at udviklingen af reglerne og
harmoniseringen sker på et ambitiøst niveau for ikke at risikere at udhule økologiens troværdighed.
Regeringen finder det vigtigt, at udkastet til rådskonklusioner giver et klart signal om vigtigheden af
at få afsluttet behandlingen af de udestående områder, der i dag er i økologilovgivningen.
Regeringen ser ikke noget behov for større ændringer i anvendelsesområdet for økologiforordningen,
men finder det væsentligt, at økologibetegnelsen ikke anvendes på en misvisende måde. Regeringen
kan acceptere en fælles vejledning om storkøkkener, men lægger vægt på, at en egentlig regulering
fortsat sker på nationalt niveau.
Regeringen støtter, at de undtagelsesmuligheder, der er i forordningen, minimeres. Det gælder især,
at allerede fastsatte udløbsdatoer for tidsbegrænsede dispensationsmuligheder skal respekteres.
Regeringen bifalder en forbedring af kontrolsystemet med henblik på at sikre tilliden til økologien.
Regeringen bakker op om, at der skal være en god balance i forhold til import/eksportaftaler, at sik-
kerheden i øvrigt øges ved brugen af elektronisk certificering, og at der kommer mere gennemsigtig-
hed i forhold til ækvivalensaftaler.
Regeringen finder det vigtigt, at kendskabet til EU-logoet udbredes, og kan derfor støtte at logoet bli-
ver promoveret i alle medlemsstater.
For at fremme udbredelsen af den økologiske produktionsmetode er regeringen endvidere positiv
overfor, at den økologiske produktionsmetode indgår som en integreret del af CAP-reformen.
Regeringen ser desuden gerne, at Den Europæiske Aktionsplan for Økologi opdateres for at sikre en
mere langsigtet strategi for økologiens udvikling.
106
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0107.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til udkastet til rådskonklusioner blandt medlemsstaterne.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10. Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning
for så vidt angår visse resolutioner, som skal til afstemning inden for rammerne
af Den Internationale Vinorganisation (OIV)
KOM (2013) 243
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets afgørelse med henblik på fastlæggelse af en fælles
holdning til afstemninger på generalforsamling i Den Internationale Vinorganisation (OIV) i 2013,
for så vidt angår de resolutioner, der har en direkte indvirkning på EU-lovgivningen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 243 af 25. april 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse om
fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning for så vidt angår visse resolutioner, som skal til af-
stemning inden for rammerne af Den Internationale Vinorganisation (OIV). Forslaget er modtaget i
Rådet i en dansk sprogudgave den 26. april 2013.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, samt TEUF artikel 218, stk. 9.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
OIV er en videnskabelig og teknisk mellemstatslig organisation. OIV blev oprettet ved en internatio-
nal aftale den 3. april 2001 og er en direkte udløber af to tidligere internationale vinorganisationer fra
henholdsvis 1924 og 1958. OIV udarbejder resolutioner, henstillinger og forslag om diverse aspekter
ved produktionen og handlen med vinprodukter, herunder ønologiske fremgangsmåder, produktbe-
skrivelser og -definitioner, mærkning, afsætningsvilkår, analysemetoder samt beskyttelse af geografi-
ske betegnelser og
sortsbeskyttelse. Endvidere indgår flere af OIV’s standardiseringskodekser som
referencekodeks for alle OIV’s medlemmer, herunder blandt andet det internationale ønologiske ko-
deks og den internationale standard for mærkning af vin og vinbrændevin.
Med vedtagelsen af vinreformen i 2007 ved Rådsforordning (EF) nr. 479/2008, som indføjet i Rådets
forordning 1234/2007, er OIV’s kompetenceområder i væsentligt omfang blevet omfattet af EU-
107
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
retten, idet OIV’s henstillinger vedrørende ønologiske fremgangsmåder samt
analysemetoder af vin i
vid udstrækning vil blive lagt til grund i forbindelse med fastlæggelsen af metoder til behandling af
vin i EU. Endvidere kan vin fra tredjelande, der efterlever OIVs ønologiske standarder, frit bringes i
omsætning i EU.
EU har på nuværende tidspunkt ingen officiel status i OIV, og Kommissionen kan alene deltage pas-
sivt i OIV’s arbejde. Et forslag fremsat i 2009 om EU's optagelse i OIV er indtil videre henlagt. Der
blev imidlertid i 2012 påbegyndt en proces men henblik på, at EU kan opnå særlig status, jf. artikel 4
i OIVs interne procedureregler. Med en særlig status kan EU deltage i arbejdet i OIV, dog uden
stemmeret. Sagen er fortsat i proces.
Kommissionens forslag er fremsat som et led i forberedelsen af generalforsamlingen i OIV, der af-
holdes fra 3.-7. juni 2013 i Bucharest, Rumænien. Det er anden gang, at Kommissionen har fremlagt
forslag til, at generalforsamlingen i OIV forberedes ved at vedtage en fælles EU-holdning i Rådet.
Det er Kommissionens opfattelse, at TEUF artikel 218, stk. 9 skal fortolkes således, at fastlæggelsen
af medlemsstaternes holdning til OIV-resolutioner skal ske på EU-niveau, hvorefter beslutningen vil
være bindende for de enkelte medlemsstater ved deres deltagelse i OIV.
Forslaget vedrører alene de resolutioner, der har en direkte indvirkning på EU lovgivningen. Det dre-
jer sig om 18 resolutioner, der alle vedrører ønologiske metoder (metoder til vinfremstilling) samt
analysemetoder. Kommissionen foreslår, at alle forslagene til resolutioner støttes.
Forslaget tager på linje med tilsvarende forslag forud for generalforsamlingen i 2012 højde for, at
medlemsstaterne efter koordination på stedet kan acceptere sidste øjebliksændringer, når der er tale
om forslag, der ikke medfører substansændringer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for land-
brugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter er direkte gældende i
Danmark og de øvrige medlemsstater.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det of-
fentlige, ligesom forslaget ikke skønnes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.
Høring
Forslaget har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg.
108
Rådsmøde nr. 3237 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13-14/5-13
1243344_0109.png
Landbrug & Fødevarer har ikke bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget om en fælles EU holdning til de konkrete forslag til OIV-resolutioner,
der er sat til afstemning på generalforsamlingen i OIV i juni i 2013 og som har en direkte indvirkning
på EU-lovgivningen. Danmark er, ligesom Storbritannien, Polen, Estland, Letland og Litauen ikke
medlem af OIV.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at flere af de medlemsstater, der er medlem af OIV, ligesom i tidligere år, fortsat vil
fremføre en vis skepsis til proceduren, hvor der skal fastlægges en fælles EU-holdning i form af en
rådsafgørelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.
109