PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3242 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

15. maj 2013

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2013

Indholdsfortegnelse:

1. Revisionsforslagene ................................................................................... 2

2. Statsstøttereform....................................................................................... 24

3. Modernisering af EU’s copyright lovgivning .......................................... 35

4. Industripolitik ........................................................................................... 41

5. Status for Akten for det indre marked I og II ........................................... 44

6. Rådskonklusioner om smart regulering.................................................... 48

7. Forvaltningsdirektivet .............................................................................. 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/86

1. Revisionsforslagene

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 30. november 2011 fremsat forslag til ændring af revi-

sionsdirektivet og forslag til forordning om revision af børsnoterede og finan-

sielle virksomheder. Forslaget til ændring af direktivet har til formål at styrke

det indre marked for revisionsydelser, mens forslaget til forordning skal styrke

revisionen af de børsnoterede og finansielle virksomheder.

Forslaget til ændring af revisionsdirektivet vil gøre det lettere for revisorer og

revisionsvirksomheder, der er godkendt i én medlemsstat, at udføre revisions-

ydelser i andre medlemslande. Forordningsforslaget strammer reglerne for

revisors uafhængighed ved bl.a. at begrænse adgangen til at levere andre tje-

nesteydelser end revision, ligesom revisors kommunikation med virksomheden,

dens interessenter og tilsynsmyndigheder forøges gennem bl.a. krav til indhol-

det af revisionspåtegningen samt krav om udarbejdelse af en detaljeret rap-

port og løbende information af revisionsudvalget.

Derudover stilles der yderligere krav til uafhængighed for det offentlige tilsyn

med revisorerne og revisionsvirksomhederne. Desuden indføres regler for valg

af revisor, der bl.a. sætter en grænse for, hvor længe en virksomhed kan have

samme revisor.

Forslagene vurderes samlet at have lovgivningsmæssige konsekvenser og ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslagene vurderes ikke at have

statsfinansielle konsekvenser.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj til

fremskridtsrapport og orienterende debat.

Baggrund

Kommissionen har den 30. november 2011 fremsat forslag til ændring af 8. di-

rektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,

KOM(2011) 778, og forslag til forordning om særlige krav ved lovpligtig revi-

sion af virksomheder af offentlig interesse, KOM(2011) 779.

Forslaget til ændring af 8. direktiv er baseret på TEUF artikel 50 om etable-

ringsfrihed. Forslaget til forordning om særlige krav ved lovpligtig revision af

virksomheder af offentlig interesse er baseret på TEUF artikel 114 om harmo-

nisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funk-

tion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/86

Begge forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almin-

delige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Forslaget til ændring af 8. direktiv skal ses på baggrund af en høj koncentrati-

on på revisionsmarkedet, som domineres af de store revisionsvirksomheder,

ligesom nationale godkendelseskrav til udenlandske revisorer forhindrer små

og mellemstore revisionsvirksomheder i at udnytte fordelene ved det indre

marked.

Forslaget til forordningen skal ses som en reaktion på den finansielle krise, der

har vist svagheder ved den lovpligtige revision af ikke mindst virksomheder af

offentlig interesse, f.eks. børsnoterede og finansielle virksomheder.

Formål og indhold

I tråd med Kommissionens meddelelse ”Europa 2020: En strategi for intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst” er det formålet med ændringen af 8. di-

rektiv at styrke det indre marked for lovpligtig revision ved at gøre det muligt

for små og mellemstore revisionsvirksomheder at vokse og fremme tilgangen

af nye markedsdeltagere.

Samtidig er det formålet med forslaget til forordningen at styrke den lovpligti-

ge revision af virksomheder af offentlig interesse. Virksomheder af offentlig

interesse omfatter børsnoterede virksomheder og finansielle virksomheder.

De centrale elementer i forslagene vedrører:

Ændring af 8. direktiv om lovpligtig revision

Fremme af det indre marked

Efter forslaget skal revisorer, der er godkendt i et EU-land, midlertidig og lej-

lighedsvis kunne udføre revision i et andet EU-land. Revisorer, der ønsker at

etablere sig i et andet EU-land, skal have mulighed for at vælge mellem en

prøvetid og at bestå en egnethedsprøve.

Derudover skal revisionsvirksomheder, der er godkendt i et EU-land, have

mulighed for at udføre revision i et andet EU-land. Det er en betingelse, at den

ansvarlige revisor for udførelsen af revisionen er godkendt i dette andet EU-

land. Det foreslås ligeledes at modernisere reglerne om ejerskab af revisions-

virksomheder. Formålet er at give virksomhederne mulighed for at tiltrække

fremmed kapital og vokse og dermed medvirke til at mindske koncentrationen

på revisionsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/86

Efter forslaget må en virksomheds ledelse ikke indgå aftaler med en tredje-

mand, der begrænser generalforsamlingens valg af revisor.

Revisionens udførelse

Der indføres krav om, at revisioner fremover skal udføres efter de internatio-

nale revisionsstandarder. For at lette byrderne for de små og mellemstore virk-

somheder skal medlemsstaterne imidlertid sikre, at anvendelsen af standarder-

ne ved revisionen er proportional i forhold til den reviderede virksomheds stør-

relse og kompleksitet. I forbindelse med kvalitetskontrollen af revisionsvirk-

somhederne skal der tages hensyn til denne proportionale anvendelse af stan-

darderne.

Offentligt tilsyn

Det foreslås at styrke uafhængigheden i det offentlige tilsyn med revisorer og

revisionsvirksomheder. Det skal bl.a. ske ved, at der skal udpeges én kompe-

tent myndighed, der er ansvarlig for det offentlige tilsyns opgaver. Derudover

skal det ikke være tilladt at lade godkendte revisorer deltage i ledelsen af det

offentlige tilsyn. Den kompetente myndighed kan på visse betingelser uddele-

gere godkendelse og registrering af revisorer og revisionsvirksomheder. Det er

ikke tilladt fx at uddelegere den lovpligtige kvalitetskontrol.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med de krav i forordningen,

jf. nedenfor, der stilles til det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirk-

somheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse.

Forordning om særlige krav ved revision af virksomheder af offentlig interesse

Betingelser for at udføre revision

Forslaget adresserer revisors uafhængighed ved at fastsætte regler om revisi-

onsvirksomhedens interne organisation samt ved at fastsætte specifikke krav i

forhold til uafhængighed af den reviderede virksomhed. Det betyder bl.a., at

revisionsvirksomhederne skal etablere en række politikker og procedurer, der

generelt skal sikre en høj kvalitet af revisioner. Uafhængigheden af revisions-

kunden strammes ved at begrænse størrelsen af honorar fra en enkelt kunde og

ved at begrænse adgangen til at levere andre ydelser end revision til en revisi-

onskunde, herunder forbud mod rådgivning.

Forslaget indeholder således en ”sortliste” over ydelser, der ikke må leveres

samtidig med revisionsydelser samt en ”gråliste” over ydelser, der må leveres

under visse betingelser, for eksempel godkendelse af virksomhedens revisi-

onsudvalg.

Der indføres endvidere et absolut forbud for store revisionsvirksomheder mod

at levere rådgivning Forbuddet gælder, hvis revisionsvirksomheden har mere

end 1/3 af sin omsætning fra meget store børsnoterede og finansielle virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/86

heder, og revisionsvirksomheden samtidig tilhører et netværk, hvis samlede

omsætning inden for EU overstiger 1,5 mia. EUR (ca. 11,25 mia. DKK).

Der fastsættes derudover regler om selve udførelsen af revisionen. Der stilles

bl.a. krav til organiseringen af den lovpligtige revision, herunder gennemførel-

se af intern kontrol af revisionen, forinden revisor afgiver sin revisionspåteg-

ning. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med de internationale revi-

sionsstandarder, og der fastsættes særlige krav i forbindelse med koncernrevi-

sion, herunder om koncernrevisors ansvar for revisionen samt til dokumentati-

onen.

For at mindske den eksisterende forventningskløft mellem dét, omgivelserne

forventer af en revision, og den revision revisor faktisk udfører, indeholder

forslaget krav til revisors kommunikation til den reviderede virksomhed og

dens interessenter. Det sker ved at fastsætte krav til indholdet af revisionspå-

tegningen, ligesom revisor skal udarbejde en detaljeret rapport til virksomhe-

dens revisionsudvalg om resultatet af den udførte revision.

Revisor skal endvidere løbende informere revisionsudvalget om væsentlige

forhold, der konstateres i løbet af revisionen. Endelig får revisor pligt til straks

at informere tilsynsmyndigheder om bl.a. lovovertrædelser og svækkelse af

den reviderede virksomheds fortsatte drift. Tilsynsmyndighederne for hen-

holdsvis kreditinstitutter og forsikringsselskaber skal derudover etablere en lø-

bende dialog med revisorerne om disse virksomheder.

Offentliggørelse af information

For at give virksomheder og interessenter bedre mulighed for at vurdere revi-

sionsvirksomheder, der udfører revision for børsnoterede og finansielle virk-

somheder, indføres regler, der skal give større indsigt i revisionsvirksomhe-

derne. Det sker ved at stille krav om, at revisionsvirksomhederne skal offent-

liggøre deres årsregnskab og en gennemsigtighedsrapport.

Valg af revisor

Forslaget indfører nærmere regler om valg af revisor, som bl.a. har til formål at

medvirke til at højne kvaliteten af revisionen, herunder revisors uafhængighed.

Formålet er endvidere at give flere revisionsvirksomheder mulighed for at bli-

ve valgt som revisor og dermed medvirke til at reducere markedskoncentratio-

nen for revision af børsnoterede og finansielle virksomheder. Det sker bl.a.

ved at fastsætte krav til virksomhedernes revisionsudvalg og fastsætte krav til

procedure for valg af revisor, herunder revisors valgperiode.

Revisionsudvalget styrkes ved at fastsætte krav om, at flertallet af udvalgets

medlemmer skal være uafhængige, ligesom mindst ét medlem skal have revi-

sionsmæssig kompetence, og et andet medlem skal have revisions- eller regn-

skabsmæssig kompetence. Revisionsudvalget får pligt til at gennemføre et ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/86

bud, når der skal indstilles revisor til valg på generalforsamlingen. Mindst ét

tilbud skal indhentes fra en mindre revisionsvirksomhed.

Revisor skal vælges for en periode på mindst to år, og valgperioden kan ikke

overstige seks år. Såfremt en virksomhed har valgt to revisorer, kan valgperio-

den dog have en varighed på op til ni år. I helt særlige situationer kan valgpe-

rioden forlænges med henholdsvis to år og tre år. Der indføres således regler

om rotation af revisionsvirksomheder (ekstern rotation).

Det fastsættes, at en virksomheds ledelse ikke må indgå aftaler med en tredje-

mand, der begrænser generalforsamlingens valg af revisor.

Offentligt tilsyn

Der skal udpeges én kompetent myndighed med ansvar for nærmere fastsatte

opgaver i forordningen og med ansvar for tilsyn med overholdelsen af forord-

ningens bestemmelser. Tilsynsmyndigheden kan være den samme som efter 8.

direktiv. For at sikre tilsynsmyndighedens uafhængighed, må praktiserende re-

visorer ikke deltage i ledelsen af myndigheden.

Tilsynsmyndigheden skal efter forslaget etablere et effektivt kvalitetskontrol-

system, hvor kvalitetskontrollen ikke må udføres af praktiserende revisorer, og

resultaterne og konklusionerne for hver kvalitetskontrol offentliggøres. Til-

synsmyndigheden skal endvidere etablere et effektivt undersøgelsessystem

med henblik på at konstatere, rette eller undgå utilstrækkelig udførelse af revi-

sioner. Tilsynsmyndigheden skal desuden overvåge udviklingen på markedet

for revision af børsnoterede og finansielle virksomheder, og herunder bl.a.

vurdere risikoen ved en høj koncentration. I den forbindelse skal myndigheden

fra de seks største revisionsvirksomheder indhente nødplaner, som skal inde-

holde forholdsregler overfor begivenheder, der kan true revisionsvirksomhe-

dens fortsatte drift.

Samarbejdet mellem de europæiske tilsynsmyndigheder foreslås organiseret

inden for rammerne af den europæiske børstilsynsmyndighed ESMA. Der

fastsættes nærmere regler om ESMAs opgaver, herunder om samarbejde med

det europæiske banktilsyn (EBA) og det europæiske forsikrings- og arbejds-

markedspensionstilsyn (EIOPA), om udsendelse af vejledninger til udfyldelse

af krav i forordningen og om etablering af et Europæisk Kvalitetscertifikat.

Desuden fastsættes de nærmere regler om samarbejdet mellem tilsynsmyndig-

hederne, herunder bl.a. princippet om hjemlandskontrol, udveksling af oplys-

ninger og samarbejde i forbindelse med kvalitetskontrol og undersøgelser.

Forordningen fastsætter således en række opgaver for det offentlige tilsyn, som

ikke udføres af tilsynet i Danmark i dag. Det gælder bl.a.:

godkendelse af levering af visse rådgivningsydelser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/86

offentliggørelse af særlig liste over revisorer til brug for revisionsudvalg-

enes udbud af revisionsopgaven,

godkendelse af 3. gangs valg af samme revisor,

løbende overvågning af udviklingen på revisionsmarkedet og udarbejdelse

af rapport herom hvert 2. år, som sendes til ESMA, EBA og EIOPA,

vurdering af danske revisionsvirksomheder, der søger om Europæisk Kva-

litetscertifikat hos ESMA, og

udførelse af kvalitetskontrol i revisionsvirksomhederne (udføres i dag af

praktiserende revisorer).

Derudover kræver forordningen en række indberetninger fra revisorerne til det

offentlige tilsyn, hvilket forudsætter etablering af IT-løsninger af hensyn til

håndteringen heraf. Herudover skal etableres et whistleblower system.

Virksomheder og revisorer opererer globalt. Derfor indeholder forslaget også

de overordnede rammer for samarbejde med tilsynsmyndigheder beliggende

uden for EU’s indre marked (EU/EØS).

Administrative sanktioner og foranstaltninger

Efter forslaget skal medlemsstaterne indføre regler om administrative sanktio-

ner og foranstaltninger for overtrædelse af forordningen. Forordningen fastsæt-

ter de nærmere krav til sanktionstyper, bl.a. påbud, offentlig udtalelse, midler-

tidig forbud mod udførelse af revision af børsnoterede og finansielle virksom-

heder samt bøder. Herudover fastsættes forhold, der skal indgå ved fastsættelse

af sanktionen, og regler om offentliggørelse. Bestemmelsen indskrænker ikke

bestemmelserne i den nationale strafferet.

Medlemsstaterne skal endvidere indføre et whistleblower system til anmeldel-

se af overtrædelser af forordningen. Systemet skal beskytte både anmelder og

den anmeldte.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI). Ordfører på-

forslagene er Sajjad Karim (ECR, UK ).

Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) og Industriudvalget (INTR) har også

drøftet forslagene. Begge udvalg finder, at revisionsudvalgenes rolle samt

udbudsreglerne for revision skal styrkes.

JURI har som det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet stemt om forsla-

gene den 25. april 2013. Udvalget foreslår i sin rapport bl.a. at forslag om

begrænsningen i tilladte revisionsydelser og rotationsreglerne gøres lempe-

ligere. Konkret foreslår JURI, at kun ydelser, der kan kompromittere revi-

sors uafhængighed forbydes, samt at forslaget om ekstern rotation udvides

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/86

fra 6 år, som foreslået af Kommissionen, til 14 år med mulighed for forlæn-

gelse til 25 år i visse tilfælde.

Det forventes, at Europa-Parlamentet behandler forslagene i plenarforsam-

lingen i november 2013.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at direktiv- og forordningsforslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslagets bestemmelser er

nødvendige for at fjerne hindringerne for udvikling af et indre marked for

revisionsydelser og for revisorers og revisionsvirksomheders mobilitet i EU.

Hertil kommer, at det overlades til medlemsstaterne selv at beslutte, hvor-

dan revisionsstandarderne skal anvendes på små og mellemstore virksom-

heder.

Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at branchens selvregulering i

fremtiden ikke er nok, når det gælder virksomheder af offentlig interesse

(børsnoterede og finansielle virksomheder). Da børsmarkederne er forbund-

ne, bør revision i EU af børsnoterede og finansielle virksomheder være

harmoniseret. Det er samtidig på EU-niveau vigtigt at sikre revisorernes

uafhængighed og revisionsmarkedets struktur, da virksomheder af offentlig

interesse ofte har grænseoverskridende aktiviteter.

Regeringen vurderer samlet set, at direktiv- og forordningsforslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Såvel målsætningen om at fjerne

hindringerne for et indre marked for revisionsydelser som målsætningen om

at sikre ensartede regler for revisionen af virksomheder af offentlig interesse

opnås efter regeringens vurdering bedst ved EU-regulering i form af hen-

holdsvis et direktiv og en forordning frem for national regulering.

Gældende dansk ret

Regler om revision og revisorer er fastsat i revisorloven (lov nr. 468 af 17. juni

2008) og tilhørende bekendtgørelser. Revisorloven indeholder de overordnede

krav til revisors uafhængighed mv., mens de nærmere regler er fastsat i be-

kendtgørelse nr. 663 af 26. juni 2008 om revisorers og revisionsvirksomheders

uafhængighed.

Efter revisorloven skal revisioner udføres i overensstemmelse med god revi-

sorskik. Det indebærer, at revisor skal overholde de internationale revisions-

standarder i den udstrækning, de ikke strider mod dansk lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/86

Reglerne om revisionspåtegningen er fastsat i erklæringsbekendtgørelsen (bek.

nr. 668 af 26. juni 2008), som fastsætter minimumskravene til indholdet af re-

visionspåtegningen. Efter revisorloven skal revisor endvidere føre en revisi-

onsprotokol til hvervgiver og et eventuelt revisionsudvalg. Protokollen skal fø-

res hver gang, der er udført revision, dvs. også ved revision i årets løb. For fi-

nansielle virksomheder stilles der i revisionsbekendtgørelsen (bek. nr. 1348 af

11. december 2009) en række yderligere krav til indholdet af protokollatet

vedrørende årsrapporten.

Efter revisorloven skal børsnoterede virksomheder oprette et revisionsudvalg,

der har mindst et uafhængigt medlem, og et medlem, der har kompetence in-

den for revision eller regnskabsvæsen. Finanstilsynet har endvidere med

hjemmel i revisorloven fastsat regler om revisionsudvalg i visse finansielle

virksomheder (bek. nr. 690 af 23. juni 2010).

Reglerne om valg af revisor fremgår af selskabslovene, herunder særligt lov

om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (lov nr. 322 af 11. april 2011)

og den finansielle lovgivning, herunder særlig lov om finansiel virksomhed

(lov nr. 885 af 8. august 2011).

Efter revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for det offentlige tilsyn med

revisorer og revisionsvirksomheder og har herunder ansvaret for bl.a. tilsyn

med revisoreksamen, kvalitetskontrol, undersøgelser, disciplinære sanktioner

og samarbejde med udenlandske myndigheder. Revisorkommissionen forestår

afholdelse af revisoreksamen, Revisortilsynet forestår kvalitetskontrollen, og

Revisornævnet forestår klager over revisorer og revisionsvirksomheder, mens

styrelsen selv står for at udføre undersøgelser og samarbejde med udenlandske

myndigheder.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til ændring af 8. direktiv om lovpligtig revision vil

indebære en ændring af revisorlovgivningen. Ændringer på følgende områder

forventes:



godkendelse af revisorer, der er godkendt i et andet EU-land



kravene til ejerskab af revisionsvirksomheder



forbud mod indgåelse af aftaler, der begrænser generalforsamlingens valg

af revisor



krav om brug af de internationale standarder (kræver hjemmel i revisorlo-

ven)



reglerne om udførelse af den lovpligtige kvalitetskontrol



reglerne om det offentlige tilsyn (se nedenfor)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/86

Der forventes som følge af forslaget til forordning, at der skal indføres regler

om:



Hjemmel til, at revisionsudvalg, en eller flere aktionærer eller en tilsyns-

myndighed kan anmode domstolene om at afsætte en revisor



Ændring af reglerne om organisering, tilrettelæggelse og udførelse af det

offentlige tilsyn, herunder

rammerne for den lovpligtige kvalitetskontrol

rammerne for undersøgelsessystemet

rammerne for det disciplinære system

finansieringen af det offentlige tilsyn

Statsfinansielle konsekvenser

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes forslaget til æn-

dring af 8. direktiv og forslaget til forordning ikke at medføre væsentlige stats-

finansielle konsekvenser for det offentlige budget eller for EU’s budget.

Det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder gebyrfinansieres

i dag af revisorerne selv. Det forventes fremadrettet, at revisorerne fortsat skal

finansiere det offentlige tilsyn, også efter vedtagelsen af forslaget til ændring

af 8. direktiv og forslaget til forordning.

Som forslaget ser ud nu, må det forventes, at det offentlige tilsyn skal tilføres

ekstra årsværk for at kunne håndtere disse yderligere opgaver, hvoraf hoved-

parten skal erstatte praktiserende revisorer i forbindelse med udførelse af lov-

pligtig kvalitetskontrol i revisionsvirksomhederne.

Derudover må en engangsinvestering forventes på ca. 5 mio. kr. og årlige

drifts- og vedligeholdelsesudgifter på ca. 0,5 mio. kr. vedrørende etablering af

de nødvendige IT-løsninger. Indførelse af de internationale revisionsstandarder

forventes også at medføre en udgift til oversættelse af nye og ændrede stan-

darder. Det skønnes, at udgiften til oversættelse af en ny standard ikke vil ud-

gøre mere end ca. 1 mio. kr. Udgiften vil blive afholdt inden for Erhvervs- og

Vækstministeriets egen ramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da bedre

revisioner, mere informative revisionsrapporter samt styrkelse af revisors

uafhængighed vil øge tilliden til virksomhedernes regnskaber. Tilliden til

virksomhedernes regnskaber er af afgørende betydning for virksomhedernes

adgang til kapital og vil reducere deres kapitalomkostninger.

Visse af forslagets initiativer, såsom ekstern rotation, styrkelse af revisions-

komiteerne og mere informative revisionsrapporter vil på kort sigt kunne

øge virksomhedernes udgifter til revision. Begrænsninger i adgangen til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/86

levere ikke-revisionsydelser vil på den ene side kunne betyde øgede udgif-

ter, idet synergieffekten mellem revision og rådgivning forsvinder, og på

den anden side kunne betyde flere aktører på markedet og dermed mere

konkurrence med deraf følgende lavere omkostninger for virksomhederne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene vurderes samlet at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Store dele af forslaget til direktivets bestemmelser vedrørende udvidelse af

revisionsrapporten samt krav om en detaljeret intern rapport eksisterer i dag

i revisorlovens § 20 om erklæring og udtalelse. På baggrund af tidligere må-

linger af de administrative byrder vurderes det, at den foreslåede udvidelse

af revisionsrapporten samt de foreslåede krav om en detaljeret intern rapport

vil have begrænsede administrative konsekvenser for de omfattede virk-

somheder fra 4.000 timer på samfundsniveau årligt.

Forslaget til forordning forventes at medføre nye krav for virksomheder af

særlig offentlig interesse og de revisionsvirksomheder, der reviderer disse.

Der er i dag ca. 700 virksomheder af særlig offentlig interesse i Danmark.

Forslaget berører således kun et udsnit af danske virksomheder.

Virksomheder af særlig offentlig interesse vil med de foreslåede ændringer

blive forpligtet til hvert 6. år at skifte revisionsvirksomhed (rotation). Det

foreslås, at disse virksomheder udarbejder et gennemsigtigt udbud af revisi-

onsydelsen. I det der samlet vurderes at være ca. 700 virksomheder af særlig

offentlig interesse i Danmark, vurderes det, at der løbende vil være ca. 100

virksomheder af offentlig interesse, der årligt vil skulle gennemføre udbud

af revisionsarbejdet.

Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget, vil en virksomhed

af særlig offentlig interesse skulle bruge mellem 200 – 1.000 timer på at

gennemføre et udbud. Således vil de administrative konsekvenser for virk-

somheder af særlig offentlig interesse samlet set befinde sig mellem 20.000

og 100.000 timer på samfundsniveau årligt.

Det bemærkes, at disse administrative konsekvenser må forventes at falde

over tid, i takt med at virksomhederne opbygger viden om og erfaring med

processen vedrørende udbud af revisionsopgaver. Det bemærkes endvidere,

at de administrative konsekvenser bør ses i sammenhæng med forslagets po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget konkurrence

og deraf følgende lavere omkostninger for virksomhederne, som nævnt un-

der punkt 8 i dette notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/86

De revisionsvirksomheder, som ønsker at byde på revisionsopgaverne hos

disse virksomheder af særlig offentlig interesse forventes at skulle bruge

administrative ressourcer på at vinde revisionsopgaverne. Hvis det antages,

at 3 revisionsvirksomheder i gennemsnit byder på hvert af de ca. 100 årlige

udbud, og de administrative ressourcer, der anvendes per udbud er op til 2

gange højere i de udbydende virksomheder, vil de administrative konse-

kvenser befinde sig imellem 120.000 og 600.000 timer på samfundsniveau

årligt for revisionsvirksomhederne.

Generelt bemærkes, at bestemmelsen om udbud af revisionsopgaver og de

deraf mulige administrative konsekvenser for virksomheder af særlig offent-

lig interesse og revisionsvirksomheder er genstand for forhandling blandt

medlemslandene i Rådet samt i Europa-Parlamentet.

I den forbindelse bemærkes det, at det irske formandskabs foreliggende

kompromisforslag vil reducere de administrative konsekvenser af denne del

af forslaget væsentligt ved at forlænge perioden for, hvor længe en revisor

må sidde fra 6 til 10 år, jf. punkt 11 i dette notat.

Hvis perioden forlænges til 10 år, vil ca. 70 virksomheder af offentlig inte-

resse årligt skulle gennemføre udbud af revisionsarbejdet med 14.000 –

70.000 timers administrative konsekvenser på samfundsniveau til følge. De

administrative konsekvenser for de revisionsvirksomheder, der forventes at

byde på udbuddene vil tilsvarende falde til mellem 84.000 – 420.000 timer

årligt.

Endvidere har Europa-Parlamentets JURI-udvalg i deres rapport om forsla-

gene foreslået, at perioden for, hvor længe en revisor må sidde, forlænges

fra 6 til 14 år med mulighed for forlængelse til 25 år i visse tilfælde, jf.

punkt 4 i dette notat.

Hvis perioden forlænges til 14 år vil ca. 50 virksomheder af offentlig inte-

resse årligt skulle gennemføre udbud af revisionsarbejdet med 10.000 –

50.000 timers administrative konsekvenser på samfundsniveau til følge. De

administrative konsekvenser for de revisionsvirksomheder, der forventes at

byde på udbuddene vil tilsvarende falde til 60.000 – 300.000 timer årligt.

Forlænges perioden til 25 år vil ca. 30 virksomheder af offentlig interesse

årligt skulle gennemføre udbud af revisionsarbejdet med 5.600 – 28.000 ti-

mers administrative konsekvenser på samfundsniveau til følge. De admini-

strative konsekvenser for de revisionsvirksomheder, der forventes at byde

på udbuddene vil falde til 33.600 – 168.000 timer årligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/86

Det er, som beskrevet, derfor vanskeligt på nuværende tidspunkt mere præ-

cist at opgøre de samlede administrative konsekvenser af forslagene, i det de

forventes at ændre sig frem mod forslagenes endelige vedtagelse.

Det er dog den samlede vurdering på baggrund af forhandlingssituationen at

forslagenes endelige udformning vil have væsentlig færre administrative

konsekvenser end Kommissionens oprindelige forslag.

10.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerforhold med frist den 12. december

2011, ligesom forslaget har været drøftet på 2 møder i specialudvalget hen-

holdsvis den 6. januar 2012 og den 14. august 2012..

Der i forbindelse med den skriftlige høring indkommet følgende bemærk-

ninger:

Danmarks Rederiforening støtter forslagenes formål om at sikre en tilgæn-

gelig, kosteffektiv og pålidelig revision. Danmarks Rederiforening har ikke

umiddelbart kommentarer til ændring af direktivet, men er betænkelig ved

den regulering af virksomhederne, som forordningsforslaget indeholder og

har følgende kommentarer til forordningen:

Danmarks Rederiforening finder, at begrænsningerne af, hvor stor en del af

revisors totalomsætning, der kan ligge på én kunde, før tilsynsmyndigheden

kan gribe ind, er uhensigtsmæssig, når man samtidig gerne vil have flere ak-

tører på revisionsmarkedet. Det vil gøre det svært for mindre revisionsfir-

maer at konkurrere om de store kunder. Forslaget om, at maksimalt 10 % af

revisors omsætning på en kunde må ligge på ”related financial audit ser-

vices”, finder de for ufleksibel, ligesom foreningen finder grænsen arbitrær,

da revisors uafhængighed og fleksibilitet sikres ved andre dele af forslaget.

Danmarks Rederiforening mener, at det er problematisk, at revisor ikke kan

rådgive virksomhederne om ”non-audit services”. Det bør tværtimod støttes,

at virksomhederne for at forebygge problemer indhenter råd hos revisor,

som er specialist og har en bredere erfaring fra flere virksomheder, ligesom

det er en fordel, at revisorer har viden om ”non-audit services” som f.eks.

sambeskatning og transferpricing, når disse områder skal underkastes revi-

sion. Den ekspertise opnås ikke, hvis revisionsvirksomheden ikke må yde

rådgivning af nogen art. Forbuddet vil betyde mere besvær, ringere revisi-

onskvalitet og væsentlig flere omkostninger for erhvervslivet.

Ligeledes finder Danmarks Rederiforening, at et generelt forbud mod, at

store revisionsfirmaer tilbyder “non-audit services” vil være til betydelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/86

skade for virksomhederne. Revision af især store og komplekse organisatio-

ner kræver ofte meget specialiserede kompetencer, som i praksis udvikles

bedst, når en stor revisionsvirksomhed også udfører anden rådgivning end

revision.

Det vil være urimeligt byrdefuldt, at moderselskabets revisor skal revidere

datterselskabernes revision ifølge Danmarks Rederiforening. Dermed på-

lægges internationale koncerner med datterselskaber i en række lande reelt

et krav om dobbeltrevision og en urimelig ekstraudgift sammenlignet med

konkurrenter, der kun opererer nationalt eller er organiseret uden selvstæn-

dige datterselskaber.

Danmarks Rederiforening støtter ikke tvangsmæssig rotation af revisor, da

det placerer en praktisk og økonomisk byrde på virksomhederne og resulte-

rer i en sub-optimering af revisionsprocessen.

Ifølge Danmarks Rederiforening må det være revisors og ikke virksomhe-

dernes opgave at sikre uafhængighed og pålidelighed, hvorfor Danmarks

Rederiforening ikke kan støtte forslaget om sanktioner til virksomhederne

for overtrædelse af reglerne om udpegelse af revisionsvirksomhed eller revi-

sor.

Danske Advokater finder, at det er af afgørende betydning for tilliden til sel-

skabers regnskaber, at revisionen af regnskaberne har en høj kvalitet. Hvis

de finansielle markeder mister tilliden til, at de aflagte regnskaber er retvi-

sende, kan det få meget store negative samfundsmæssige konsekvenser. I

lyset af den finansielle krise er det Danske Advokaters opfattelse, at Kom-

missionen bør se på alle aktører på området, herunder også revisorernes rol-

le.

Danske Advokater finder endvidere, at den høje koncentration på revisi-

onsmarkedet i Danmark, hvor 5-6 store revisionsvirksomheder sidder på en

betydelig del af markedet, ikke er medvirkende til at øge konkurrencen på

revisionsmarkedet.

For så vidt angår forordningen finder Danske Advokater, at nogle af forord-

ningens bestemmelser bør udstrækkes til også at gælde for revisionsvirk-

somheder, der ikke reviderer virksomheder af offentlig interesse. Det gælder

f.eks. forslagets forbud mod, at aflønningen af revisionsvirksomhedens an-

satte er afhængig af det honorar, som revisionsvirksomheden får fra den re-

viderede enhed.

Danske Advokater mener, at det er naturligt og hensigtsmæssigt, at revisorer

udfører relaterede finansielle revisionsydelser. Danske Advokater støtter

dog, at der foreslås indført et ubetinget forbud mod, at revisionsvirksomhe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/86

der for eksempel yder skatterådgivning og juridisk rådgivning, idet et sådan

forbud vil styrke revisors uafhængighed og sikre en mere retfærdig og lige

konkurrence på rådgivningsmarkedet. Herudover er det Danske Advokaters

opfattelse, at det er nødvendigt nærmere at få afklaret og fastlagt, hvad de

forskellige begreber i forslagene indebærer og betyder.

Danske Advokater bifalder endvidere forslagene om styrkelse af revisions-

udvalget og krav om udbud samt forslaget om ekstern rotation.

DI ser positivt på alle tiltag, der fortsat sikrer konkurrencen på revisions-

markedet og forbedrer revisors ydelser uden at medføre øgede omkostninger

for virksomhederne. DI finder, at en vigtig forudsætning herfor er, at Europa

ikke går enegang, men fokuserer på internationalt anerkendte løsninger.

Dette er specielt vigtigt for børsnoterede og store finansielle virksomheder,

som er den type virksomheder, der er omfattet af forordningen. DI anfører,

at der med forslaget vælges en regional løsning, som sætter EU tilbage i ste-

det for en global orienteret løsning, der ville styrke EU’s position.

DI finder, at det foreliggende forslag vil forringe kvaliteten af revisors ydel-

ser og samtidig øge omkostningerne for virksomhederne. DI påpeger, at dis-

se omkostninger ifølge forslaget selv vil betyde en ekstraregning til dansk

erhvervsliv på flere hundrede millioner kr. I forhold til en række af de kon-

krete forslag savner DI en underliggende dokumentation og robust argumen-

tation for forslaget.

DI mener, at det eksisterende 8. direktiv, der først er trådt i kraft i 2008 og

reelt først fået effekt fra 2009 og 2010, bør evalueres først, idet en række af

de foreslåede initiativer netop har samme formål som dette direktiv.

DIs overordnede holdning er, at:



DI ikke støtter indførsel af ekstra krav til kvalifikationer i revisionsud-

valget og indførsel af tvungen firmarotation. Det samme gælder forbud-

det mod at levere ikke-revisionsydelser til ikke-revisionskunder for visse

revisionsselskaber, idet forbuddet vil fordyre revisionen uden at tilføre

ekstra værdi.

DI har forståelse for baggrunden for forslagene om udformningen og

omfanget af revisionspåtegningen, men at de ikke kan støtte det nuvæ-

rende forslag, idet DI finder, at omtale af risici m.m. bør være en del af

ledelsens risikorapportering. DI har ligeledes forståelse for baggrunden

for forslaget om begrænsningen i omfanget og arten af ydelser, der leve-

res til revisionskunder, men kan ikke støtte det nuværende forslag, idet

sådanne begrænsninger vil fordyre revisionen uden at tilføre ekstra vær-

di.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/86



DI støtter en række initiativer, men ser gerne, at der sker konkrete æn-

dringer. Det drejer sig for det første om forslaget om implementering af

de internationale revisionsstandarder (ISA’er) i Europa. For det andet

om forslaget om reglerne omkring udbud af revisionen, herunder at der

skal være mindst et ”non big-4” revisionsfirma med i udbuddet. For det

tredje drejer det sig om forslaget om kommunikation mellem revisorer

og tilsynsmyndigheder, hvor DI ser et behov for trepartsdrøftelser, der

også involverer virksomhederne. Endeligt drejer det sig om forslagene

om ændringer i den interne kommunikation mellem revisor og det revi-

derede selskab.

DI savner i de fremsatte forslag en analyse af revisortilsynenes effekt på

revisionsmarkedet og -kvaliteten. DI savner ligeledes en sammenligning

med de tiltag, der sker internationalt, herunder hvorfor Kommissionen

ikke har valgt at understøtte de internationale initiativer, som de selv har

mulighed for at øve indflydelse på gennem deres aktive deltagelse.



Herudover har DI en række mere specifikke bemærkninger. Blandt andet

kan DI ikke støtte, at revisionen af virksomheder af offentlig interesse sker

gennem en forordning. DI finder, at revisionen bør baseres på internationalt

anerkendte standarder, men at detailreguleringen fortsat bør være direktiv-

baseret, og at ISA’erne (International Standards for Audit) bør gælde direkte

i EU. Derfor ser DI alene et behov for at bruge en forordningsmodel i for-

hold til at implementere brugen af internationale revisionsstandarder.

DI har noteret sig, at forordningen også regulerer virksomheder. DI finder

ikke, at virksomhederne skal reguleres gennem en forordning – eller et di-

rektiv – der omhandler revision. En sådan regulering, eksempelvis omkring

struktureringen af bestyrelsens arbejde og sammensætningen af bestyrelses-

udvalg, bør høre hjemme i selskabslovgivningen.

Endelig kan DI ikke støtte, at praktiserende revisorer ikke må involveres i

tilsynsarbejdet med revisorerne, da tilsynet hermed vil miste vigtige kompe-

tencer.

FSR – danske revisorer (FSR) er tilhængere af, at der på europæisk plan

finder en regulering sted, der kan styrke professionen, kvaliteten og det in-

dre marked. FSR finder imidlertid, at Europa-Kommissionen kun i ringe

grad har lyttet til de mange kritiske høringssvar, som Europas erhvervsliv

har indsendt i forlængelse af publikationen af grønbogen i oktober 2010.

Hovedpunkterne i forslaget har ifølge FSR hverken opbakning blandt bran-

chen eller blandt erhvervsvirksomhederne. Det er FSRs vurdering, at forsla-

gene vil sænke kvaliteten af revisionen og indskrænke erhvervsvirksomhe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/86

dernes mulighed for frit at vælge revisionsvirksomhed og rådgivere og sam-

tidig øge erhvervslivets omkostninger til revision.

FSR finder, at man bør afvente effekten af 8. direktiv, før man griber så dra-

stisk ind, som der er lagt op til i Kommissionens udspil. Direktivet udfylder

således mange af de formål, som Kommissionen adresserer i sit forslag.

FSR finder, at de foreslåede stramninger, herunder oplysningsforpligtelser-

ne, vil gøre det vanskeligt og mindre attraktivt at opfylde de krav, der skal

til, for at en revisionsvirksomhed kan revidere virksomheder af offentlig in-

teresse. Forslagene om firmarotation og forslagene om begrænsninger i mu-

ligheden for at yde andre ydelser end revision bidrager til at opbygge en

større indtrængningsbarriere. En revisionsvirksomhed, som ønsker at revide-

re en virksomhed af særlig offentlig interesse, skal således både opfylde en

række ekstra krav og samtidig opbygge en betydelig faglig og virksomheds-

specifik kapacitet. Men efter kort tid må virksomheden afgive klienten på

grund af rotationskravene, ligesom revisionsvirksomheden er afskåret for at

anvende kapaciteten og indsigten i kundens forhold til at yde rådgivning.

Det samlede forslag vil derfor kun i ringe grad øge konkurrencen, mens er-

hvervslivets omkostninger og valgfrihed påvirkes negativt.

FSR – danske revisorer er ikke tilhængere af:



At der indføres regler om tvungen rotation af revisionsvirksomheder.

Tvungne skift af revisionsvirksomhed med henblik på at opnå øget kon-

kurrence på revisionsmarkedet vil uvægerligt føre til tab af virksom-

hedsspecifik og branchespecifik viden opnået blandt revisorteamets

medlemmer, hvilket ikke øger kvaliteten af revisionen. Desuden påfører

det virksomhederne unødige omkostninger, når hele revisorteamet skal

skiftes ud.



At der indføres rene revisionsvirksomheder, der kun må yde revision og

nogle få andre erklæringsydelser, og/eller at erhvervsvirksomhedernes

mulighed for at købe andre ydelser end revision af revisionsvirksomhe-

derne begrænses yderligere, end lovgivning og etiske retningslinjer kræ-

ver i dag. Markedssituationen er i høj grad et resultat af virksomheder-

nes bevidste valg, idet mange virksomheder har brug for at vælge en

større revisionsvirksomhed med diversificerede faglige kompetencer og

adgang til internationale netværk. Grundlæggende er det også vigtigt, at

revisionsvirksomhederne er i stand til at matche den stadigt stigende

koncentration og globalisering af de største erhvervsvirksomheder. Gen-

nem arbejdet med at yde rådgivning og andre tjenesteydelser opnår revi-

sor og revisionsvirksomheden dels en generel kompetence, dels en spe-

cifik viden om den enkelte virksomhed. Uden disse kompetencer svæk-

kes revisionen. Når revisor yder rådgivning om skat, økonomistyring,

interne kontroller, regnskabsregler m.v., styrker det indsigten i virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/86



heden og dermed revisionen, ligesom det styrker den grundlæggende

regnskabskvalitet.

At revisionsydelser skal i tvungent udbud. Det bør ligeledes være revisi-

onskomiteens opgave at fastlægge, om revisionsydelser skal i udbud,

frem for at man indfører regler om tvungent udbud.

At der gennemføres nye regler for revisors kommunikation med ledelse

og omverden, hvis disse regler giver uklar kommunikation eller uklar

ansvarsfordeling. Kommissionens forslag til indhold af revisionspåteg-

ningen bidrager ikke til klarhed, men vil resultere i lange og uklare revi-

sionspåtegninger, som brugerne ikke vil kunne forstå. Såfremt revisor

pålægges et selvstændigt krav om rapportering af konkrete forhold ved-

rørende den reviderede virksomhed, skabes risiko for tvivl om, hvad der

er ledelsens rapporteringsansvar, og hvad der er revisors. Klarheden for

brugerne om såvel ansvar som informationsværdi svækkes dermed.

At EU går enegang på en række områder, hvor internationalt samarbejde

og brugen af internationale regler og standarder er vejen frem. EU-

initiativer bør samordnes med andre initiativer og tiltag, så der skabes

holdbare, gennemarbejdede løsninger.

FSR – danske revisorer støtter tiltag, som:



Giver mulighed for, at det nuværende 8. direktiv om revision får lov at

fungere, og at rammerne i direktivet udnyttes bedre.



Øger kvalitetsniveauet yderligere. Derfor støtter de, at der indføres in-

ternationale standarder i form af ISA´erne, således at et ensartet kvali-

tetsniveau sikres.



Sikrer, at revisionsudvalgene får en øget rolle, og at flere beslutninger

om virksomhedernes brug af revisor og revisors ydelser overlades til

disse. De finder, at revisionsudvalgene er vigtige, når det gælder om at

sikre revisor uafhængighed i forhold til udførelse af konkrete ekstraydel-

ser.



Forbedrer samarbejdet mellem myndighederne, men også mellem myn-

digheder og revisor i form af gensidig informationsudveksling.



Indebærer introduktion af en ny erklæringsstandard, som kan dække be-

hovet for sikkerhed hos regnskabsbrugere af regnskaber fra virksomhe-

derne i årsregnskabsloven klasse B. En sådan standard bør være en ud-

videt gennemgang, der tager udgangspunkt i IFAC’s (International Fe-

deration of Accountants) review-standard kombineret med en række

yderligere arbejdshandlinger. Dermed passer standarden ind i en aner-

kendt begrebsramme.

Endvidere noterer FSR sig, at Kommissionens forslag ikke indeholder regler

om indførelse af de internationale etiske retningslinjer, hvilket ellers ville

sikre et ensartet og velgennemarbejdet grundlag for revisors uafhængighed.

Endvidere er der ikke forslag om at indføre ansvarsbegrænsning – der ellers

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/86

kan være et instrument, der kan sikre et bedre grundlag for et diversificeret

marked for revisionsydelser til PIE-virksomheder.

Endelig finder FSR det problematisk, hvis forslaget fører til, at man elimine-

rer praktiserende revisorers mulighed for at være med i samtlige kontrol-,

tilsyns- og sanktionsorganer. Det vil bryde med dansk tradition og ændre på

de grundlæggende forudsætninger for en profession og vil i praksis føre til,

at der vil opstå mangel på viden om, hvordan revisionsarbejde foregår i vir-

keligheden.

Dansk Erhverv er enig i forslagenes målsætninger, men finder overordnet, at

Kommissionens forslag ikke vil bidrage til at øge tilliden til reviderede

regnskaber. Vedtagelse af forslagene vil tværtimod øge virksomhedernes

omkostninger og byrder og samtidig formindske kvaliteten af revisionen.

Dansk Erhverv anfører, at især SMV-segmentet blandt danske virksomheder

vil søge mindre rådgivning, hvis forslaget vedtages, da dette segment af re-

visionskunder i høj grad benytter sig af at søge råd hos revisor.

Dansk Erhverv finder, at indførelse af en begrænsning af revisors erstat-

ningsansvar vil kunne forbedre markedsadgangen for især SMV-delen af re-

visionsbranchen.

Det er Dansk Erhvervs opfattelse at den eksisterende regulering af revisi-

onsbranchen fuldt ud sikrer revisors uafhængighed og kvaliteten i revisors

arbejde, og foreningen støtter derfor ikke en begrænsning af, hvilke ydelser

revisionsvirksomheder må yde til deres kunder ud over revision. Et sådan

forslag vil øge erhvervslivets omkostninger, da den værdifulde viden, som

revisor oparbejder om kunden, går tabt.

Tvungen rotation af revisionsvirksomheder vil ligeledes medføre risiko for

tab af central viden og medføre øgede omkostninger for virksomhederne.

Endvidere vil tvungent udbud kunne risikere at føre til unødigt forhøjede

transaktionsomkostninger for både sælgere og købere af revisionsydelser,

hvorfor Dansk Erhverv ikke støtter disse forslag.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har under det danske, cypriotiske og irske formandskab

lavet en første gennemgang af forslaget, hvor der har været stillet en del tekni-

ske spørgsmål. Medlemsstaterne har endvidere afgivet skriftlige bemærknin-

ger til forslagene.

Generelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/86

Generelt er medlemsstaterne enige med Kommissionen i, at der eksisterer en

forventningskløft i forhold til, hvad det er revisor skal levere samt udtrykt støt-

te til, at revisorers uafhængighed styrkes, hvorimod medlemsstaterne har været

mere delte omkring behovet for at påvirke markedsstrukturen for revisions-

ydelser.

I forhold til fremsættelsen af både et forslag til ændring af det eksisterende di-

rektiv samt et forslag til en ny forordning har en del medlemsstater udtrykt be-

tænkelighed mod opdelingen af reguleringen af revisorer og revisionsydelser i

to retsakter. Nogle medlemsstater har også påpeget, at en række af de foreslåe-

de mere generelle bestemmelser i forordningsforslaget bør flyttes til direktiv-

forslaget.

Endelig har en del medlemsstater stillet spørgsmål ved den foreslåede definiti-

on af virksomheder af offentlig interesse, som har betydning for forordningens

anvendelsesområde.

Ændring af 8. direktiv om lovpligtig revision

Fremme af det indre marked

De fleste medlemsstater støtter et europæisk pas for revisionsvirksomheder,

samt gensidig anerkendelse af revisionsvirksomheder på tværs af landegræn-

serne. Der er samtidig enighed om, at det ikke bør gælde for revisorer, og der

er stillet spørgsmål ved, hvorledes kvalitetskontrollen af sådanne revisions-

virksomheder sikres.

Revisionens udførelse

De fleste medlemsstater støtter, at de internationale revisionsstandarder im-

plementeres i EU. Der er spørgsmål til, hvordan det sikres at de internationale

revisionsstandarder implementeres ens via direktivet og forordningen. Det ir-

ske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, hvorefter de internationale

revisionsstandarder gennemføres via direktivet, hvilket har bred opbakning.

Offentligt tilsyn (også for så vidt angår forordningen)

En række medlemsstater ønsker, at det fortsat skal være muligt at lade kvali-

tetskontrollen af af revisionsvirksomheder, der ikke reviderer virksomheder af

offentlig interesse udføre af professionens organisationer, ligesom en række

medlemsstater ønsker, at praktiserende revisorer kan have en rolle i forhold til

tilsynet, så længe de er i mindretal. Det irske formandskab har fremlagt et

kompromisforslag, der imødekommer dette, hvilket har bred opbakning.

Nogle medlemsstater har endvidere udtrykt betænkeligheder ved ressourcesi-

tuationen i forhold til kontrol af revisionsvirksomheder, der reviderer virk-

somheder af offentlig interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/86

Nogle medlemsstater ønsker en yderligere drøftelse af krav om offentliggørel-

se af kvalitetskontrollens resultater og formen herfor.

En række medlemsstater ser hellere, at tilsynssamarbejdet sker inden for de

hidtidige rammer af European Group of Auditors’ Oversigt Bodies (EGAOB)

fremfor i ESMA’s regi.. Ni medlemsstater har sammen fremlagt et konkret

forslag til, hvorledes dette kan struktureres.

Forordning om særlige krav ved revision af virksomheder af offentlig interesse

Betingelser for at udføre revision

Medlemsstaterne er umiddelbart uenige i forhold til den foreslåede begræns-

ning af levering af andre ydelser end revision og niveauet herfor.

Det irske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, hvor den såkaldte

”gråliste” er flyttet over i den såkaldte ”sortliste”, således at der ikke længere

er en gråliste over ydelser, der må leveres under visse betingelser, men alene

en ”sortliste” over forbudte ydelser og en ”hvidliste” over tilladte ydelser. En

række medlemsstater har udtrykt skepsis over for dette kompromis, idet nogle

lande finder, at der kun bør være en ”sortliste”.

Et flertal af medlemsstaterne er imod et absolut forbud for de store revisions-

virksomheder mod at levere rådgivning (”pure-audits”).

Det irske formandskab har på den baggrund udarbejdet et kompromis, som fo-

reslår, at størrelsen af honoraret for andre ydelser end revision fra en enkelt

kunde skal øges til 25 % beregnet over en tre års periode. En del medlemssta-

ter er generelt imod begrænsningen, men der er også medlemsstater, som er

positive overfor dette kompromisforslag.

Medlemsstaterne er positive over for mere og bedre information i revisionspå-

tegningen, men finder samtidig, at kravene hertil skal ses i international sam-

menhæng. Der er udtrykt usikkerhed ved, om man risikerer at få forskellige

revisionspåtegninger for hhv. revisionsvirksomheder, der reviderer virksom-

heder af offentlig interesse og revisionsvirksomheder, der ikke reviderer virk-

somheder af offentlig interesse.

Medlemsstaterne er positive overfor et krav om revisionsprotokol. Den gene-

relle holdning er, at revisionsprotokollen skal være et kommunikationsmiddel

fra revisor til revisionsudvalget og bestyrelse.

Offentliggørelse af information

Der har ikke været væsentlige spørgsmål til de foreslåede bestemmelser.

Valg af revisor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/86

Flere medlemsstater har givet udtryk for, at forslaget til krav om gennemførel-

se af udbud er for detaljeret formuleret.

Vedrørende revisionsudvalg har nogle medlemsstater udtrykt, at regulering af

revisionsudvalg ikke bør gå videre end de nuværende regler i 8. direktiv. En

række medlemsstater er dog positive over for en styrkelse af revisionsudvalget.

Der er delte holdninger for så vidt angår forslaget om tvungen rotation af revi-

sionsvirksomheder. Blandt de medlemsstater, der støtter forslaget, har flere gi-

vet udtryk for, at perioden skal være længere. Det irske formandskab har frem-

lagt kompromisforslag på 10 år, som nogle medlemsstater støttede.

Der er tilslutning til forslaget om, at en virksomhed ikke må indgå aftale med

tredjemand, der begrænser generalforsamlingens valg af revisor.

Administrative sanktioner og foranstaltninger

Det irske formandsskab har foreslået, at sanktionsbestemmelserne flyttes fra

forordningsforslaget til direktivforslaget. Et flertal af medlemsstater finder, at

de foreslåede sanktionsbestemmelser er for detaljerede og vidtgående.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag, idet det er vigtigt at sikre tilliden

til revisors arbejde, blandt andet gennem skærpede krav til kvaliteten af re-

visors arbejde. Regeringen vil samtidig arbejde for at forslaget ikke påfører

virksomhederne unødvendige administrative konsekvenser eller omkostnin-

ger.

Regeringen lægger vægt på, at rotation af revisionsvirksomhed bør ændres,

så revisionsvirksomheden kan være revisor for en længere periode, end det

fremgår af forslaget.

Regeringen vil arbejde for, at begrænsninger eller forbud mod at levere an-

dre ydelser end revision gøres mere fleksible, så sådanne ydelser kan være

tilladt, men under skærpede betingelser, der sikrer revisors og revisionsvirk-

somhedens uafhængighed.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det regeringens

opfattelse, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre admi-

nistrative sanktioner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive

idømt strafferetlige sanktioner i henhold til medlemsstaternes nationale lov-

givning. Regeringen vil derfor lægge vægt på valgfrihed mellem administra-

tive og strafferetlige sanktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/86

Regeringen vil endvidere arbejde for, at for eksempel forslagene om sam-

mensætningen af revisionsudvalget og de detaljerede udbudskrav kan be-

grænses til at gælde for store PIE-virksomheder og/eller finansielle virk-

somheder.

Regeringen støtter anvendelsen af en forordning, da det vil være en til fordel

for de danske virksomheder, at der umiddelbart gælder de samme krav for

alle de børsnoterede og finansielle virksomheder i hele EU.

Regeringen støtter forslaget om modernisering af grænseoverskridende revi-

sorydelser og arbejder for, at tilsynet med sådanne ydelser skal udføres af

den kompetente myndighed i det medlemsland, hvor den reviderede virk-

somhed har hjemsted.

Regeringen støtter indførelsen af internationale revisionsstandarder og ar-

bejder for, at standarderne implementeres via direktivet.

Regeringen støtter styrkelsen af det offentlige tilsyn, herunder øget åbenhed

og uafhængighed. Regeringen vil dog arbejde for, at revisorer kan deltage i

ledelsen af det offentlige tilsyn, såfremt de ikke har bestemmende indflydel-

se, herunder at revisorer kan deltage i kvalitetskontrollen med revisionsvirk-

somheder, der ikke reviderer virksomheder af offentlig interesse (ikke-PIE

selskaber).

Regeringen støtter et styrket tilsynssamarbejde under ESMA og arbejder

for, at de nationale tilsynsmyndigheder inddrages, og der sikres en dialog

med interessenterne på området.

Regeringen støtter kravet om en mere informativ revisionspåtegning og

styrkelse af revisionsudvalgenes uafhængighed og rolle og indførelsen af en

forholdsmæssig begrænsning i honoraret for andre ydelser end revision.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/86

2. Statsstøttereform

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan for

modernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-

formen). Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37

eksisterende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtige-

re statsstøtteprocedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissio-

nen og medlemsstaternes myndigheder.

Statsstøttereformen vil fokusere på, at robuste statsstøtteregler fuldt under-

støtter vækst, arbejdspladser, omstilling til den grønne økonomi og bedre

konkurrenceevne på et velfungerende åbent marked.

De sektorspecifikke retningslinjer skal derfor tilpasses Europa 2020-

strategien og den kommende flerårige finansielle ramme, som vil træde i

kraft i 2014.

Dette skal tilskynde medlemsstaterne at målrette statsstøtte mod horisontale

formål, som investering i forskning, udvikling og innovation, fremme af kli-

mamål, grøn omstilling og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til

finansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-

misk og social samhørighed i EU. Herudover skal statsstøtte fremover kun

godkendes som forenelig med det indre marked, når den er rettet mod iden-

tificerede markedsfejl og har reel tilskyndelsesvirkning.

Kommissionen vil i forbindelse hermed prioritere sager med potentiale for

størst konkurrenceforvridende indvirkning på samhandlen på det indre

marked og skabe et enklere, stærkere og smartere instrument til behandling

af klager. Medlemsstaterne skal udøve budgetdisciplin og mere selvkontrol

på statsstøtteområdet i samarbejde med Kommissionen.

Således foreslås det materielle anvendelsesområde for bemyndigelsesfor-

ordningen og den generelle gruppefritagelsesforordning udvidet for at over-

lade mere ansvar til medlemsstaterne for udformning af de konkrete støtte-

foranstaltninger indenfor definerede rammer.

Forslagene har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj til

politisk enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/86

Baggrund

Kommissionen har den 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan for

modernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-

formen). Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37

eksisterende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøt-

te-procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-

lemsstaternes myndigheder.

Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner til støtte for

statsstøttereformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012 efter en

redegørelse fra Kommissionen.

Kommissionen fremlagde 5. december 2012 forslag til to retsakter. Disse er

forslag om ændring af Rådets Forordning Nr. 659/1999 af 22. marts 1999

om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (pro-

cedureforordningen)

og forslag om ændring af Rådets forordning Nr.

994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om op-

rettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal stats-

støtte (bemyndigelsesforordningen)

. Forslagene vil skulle vedtages med

kvalificeret flertal i Rådet.

Der vil således være tale om to forordningsforslag, der vil skulle vedtages

med hjemmel i TEUF

art. 109. De øvrige 35 retsakter, der skal revideres, er

en række forslag til Kommissions forordninger og meddelelser om godken-

delsespraksis for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked. Disse vil

blive vedtaget af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne, her-

under ved multilaterale møder, og med hjemmel i TEUF art. 108.

Reformen var, på baggrund af vicepræsident Almunias præsentation af re-

formens væsentligste elementer, genstand for en politisk drøftelse på råds-

møde (konkurrenceevne) den 10. december 2012. Der var generel opbak-

ning til at udvide gruppefritagelsesforordningen, og samtidig en fælles for-

ståelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne af, at kontrollen med

statsstøtte ikke skal svækkes og at reformen kræver en mere konsekvent im-

plementering og håndhævelse fra de enkelte medlemsstaters side.

Bruxelles, 5.12.2012 COM(2012) 725 2012/0342 (NLE) Forslag til RÅDETS

FORORDNING om ændring af Rådets Forordning (EF) Nr 659/1999

Bruxelles, den 5.12.2012 COM(2012) 730 final 2012/0344 (NLE) Forslag til RÅDETS

FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98

http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0047:0200:da:PDF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/86

Yderligere gennemførte ministrene en frokostdrøftelse af statsstøtterefor-

men på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar 2013, hvor opbak-

ningen til statsstøttereformen blev bekræftet.

Formål og indhold

Statsstøttereformens formål er, at Kommissionen skal fokusere ressource-

anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstaternes

myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde med

Kommissionen. Der sigtes ydermere efter at statsstøttepolitikken fremover i

højere grad understøtter budgetdisciplin og effektiv anvendelse af de offent-

lige ressourcer hos medlemsstaterne.

Der lægges op til, at statsstøtten i medlemsstaterne målrettes horisontale

formål, som investering i forskning, udvikling og innovation, fremme af

klimamål, grøn omstilling og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang

til finansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget øko-

nomisk og social samhørighed i EU.

Kommissionen har til hensigt at revidere forenelighedsreglerne for statsstøt-

te og bringe dem i overensstemmelse med fælles principper. Formålet med

denne tilgang er at forbedre rammerne for forenelighed og etablere ensartet-

hed i de forskellige retningslinjer og gruppefritagelser.

Kommissionen har i øvrigt lovet at forelægge medlemsstaterne en meddelel-

se om statsstøttebegrebet med en uddybende beskrivelse af blandt andet

hvornår der er tale om støtte og ikke-støtte, økonomisk aktivitet, det mar-

kedsøkonomiske investorprincip og begrebet infrastruktur.

Procedureforordning

Kommissionen foreslår at effektivisere behandlingen af klager således at

klager kun kan fremsendes til Kommissionen på et dertil indrettet klage-

skema, hvoraf en række obligatoriske oplysninger skal fremgå, ligesom

Kommissionen fremadrettet skal have mulighed for at afslutte klager uden

at træffe en egentlig afgørelse i sagen, i sager som Kommissionen efter dia-

log med klager ikke finder, er velbegrundede.

Kommissionen foreslår en formalisering af samarbejdet mellem Kommissi-

onen og de nationale domstole, på samme måde som det gælder indenfor

konkurrenceområdet

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurren-

cereglerne i traktatens artikel 81 og 82.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/86

Forslaget indebærer, at de nationale domstole kan anmode Kommissionen

om en udtalelse i sager vedrørende statsstøtte, ligesom Kommissionen, som

på konkurrenceretsområdet, af egen drift kan afgive skriftlige og, hvis dom-

stolen tillader det, mundtlige udtalelser i sager vedrørende statsstøtte.

Kommissionen kan til brug herfor anmode de nationale domstole om at ud-

levere eller sikre overbringelsen af alle relevante dokumenter til Kommissi-

onen.

Kommissionen foreslår, at den i forbindelse med den såkaldte ”formelle un-

dersøgelsesprocedure”, kan kræve enhver relevant information til brug for

behandling af konkrete sager udleveret fra en virksomhed, en gruppe af

virksomheder eller en medlemsstat, under hensyntagen til princippet om

proportionalitet og at oplysningerne kan være tavshedsbelagt. Kommissio-

nen vil i forbindelse hermed få beføjelser til i enkelte særlige tilfælde at på-

lægge virksomhederne bøder, hvis informationen ikke udleveres.

Endelig indebærer forslaget, at Kommissionen kan igangsætte sektorunder-

søgelser eller undersøgelse af et specifikt støtteinstrument og til brug herfor

kræve enhver relevant information fra en virksomhed, en gruppe af virk-

somheder eller en medlemsstat.

Bemyndigelsesforordning

Kommissionen foreslår, at den får adgang til at udvide Kommissionens For-

ordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forene-

lighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (gruppe-

fritagelsesforordningen) med ti nye kategorier af støtte. Dette vil medføre, at

antallet af støtteforanstaltninger, som skal notificeres til Kommissionen be-

grænses.



Innovation

Kultur og bevarelse af kulturarven

Kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer

Kompensation for skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituatio-

ner inden for fiskerisektoren

Skovbrug og fremme af de produkter i fødevaresektoren, der ikke er

anført i traktatens bilag I

Bevarelse af havets biologiske ressourcer

Amatørsport

Dette samarbejde har på statsstøtteområdet indtil nu alene været beskrevet i meddelelse

fra Kommissionen om de nationale domstoles håndhævelse af statsstøttereglerne (2009/C

85/01).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/86



Beboere i afsidesliggende områder til transportformål, når støtten er

af social karakter og ydes uden forskelsbehandling med hensyn til

transportselskab

Samordning af transportvæsenet eller godtgørelse for visse forplig-

telser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse,

jf. traktatens artikel 93

Basal bredbåndsinfrastruktur eller små individuelle infrastrukturfor-

anstaltninger vedrørende næste-generationsnet (NGA-net) i områder,

hvor der enten ikke findes en sådan infrastruktur, eller hvor det ikke

er sandsynligt, at der udvikles en sådan infrastruktur i nær fremtid,

samt bredbåndsrelateret bygge og anlægsarbejde og passiv bred-

båndsinfrastruktur.

Derudover indeholder forslaget en ændring i måden at beregne og angive

støtteniveauet på, samt bestemmelser om, at de oplysninger som tilgår

Kommissionen i forbindelse med igangsættelse af initiativer under gruppe-

fritagelsesforordningen fremadrettet skal offentliggøres på Kommissionens

hjemmeside frem for i Det Europæiske Unions Tidende.

Forslaget indebærer også, at statsstøtte til transportsektoren i henhold til

EUF-traktatens artikel 93 gruppefritages og at Kommissionen derved be-

myndiges til at fastlægge de nærmere regler for denne undtagelse. Som kon-

sekvens heraf vil artikel 9 i PSO-forordningen

udgå.

Kommissionen vil forelægge et non-paper om amatørsport og kultur, som

vil uddybe, hvorledes støtteforanstaltninger under disse kategorier omfattes

af begrebet økonomisk aktivitet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 109 høres. Der foreligger

endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Forslagene til ændring af procedureforordningen og bemyndigelsesforordnin-

gen berører ikke nærhedsprincippet. Statsstøttereglerne er i henhold til Trakta-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om of-

fentlig personbefordring med jernbane og ad vej

PSO-forordningens artikel 9

fritager i dag kompensationer for offentlig trafikbetjening i

forbindelse med drift af offentlig personbefordring eller overholdelse af takstforpligtelser

pålagt ved generelle regler, der ydes i overensstemmelse med denne forordnings bestem-

melser for anmeldelseskravet i EUF-traktatens artikel 108 stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/86

ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissi-

onens enekompetence under kontrol af EU-domstolen.

Gældende dansk ret

Forslaget til moderniseringen af statsstøttereglerne vil ikke direkte berøre

dansk lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser og

derfor ikke implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følge

retspraksis på statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-

Domstolen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

Danmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes at

kunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence,

vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færre

administrative byrder, ligesom konkurrenceforvridende statsstøtte vil kunne

begrænses.

Herudover forventes det, at Kommissionen gennem effektiviseringen af klage-

systemet får frigjort ressourcer, som kan anvendes til behandlingen af mere

komplekse sager med større betydning for konkurrencen på det indre marked.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene til de to rådsforordningerne om – procedure, og - bemyndigelse

forventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Der kan dog forudses, at virksomheder som noget nyt i mindre omfang vil

kunne forpligtes til at afgive visse oplysninger om virksomheden og det mar-

ked virksomheden opererer på til Kommissionen i forbindelse med kontrolfor-

anstaltninger.

Kommissionen har på baggrund af en analyse af hidtidige statsstøttesager an-

givet, at den alene forventer at anvende adgangen til ialt på EU niveau at ind-

hente information om forskellige markeder og brancher i 12 til 15 tilfælde om

året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/86

10.

Høring

Forslagene til procedureforordningen og bemyndigelsesforordningen har

været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål med frist den 21. december 2012, ligesom de har været

drøftet på et møde i specialudvalget den 08.04.2013. Der er indkommet hø-

ringssvar fra Danske Havne, Dansk Industri og Danske Maritime.

Dansk Industri støtter generelt, at Kommissionen med ændringsforslaget til

procedureforordningen revurderer de eksisterende kontrol- og klagemeka-

nismer, og at Kommissionens samarbejde med de nationale domstole opju-

steres. Dansk Industri støtter, at der kan indhentes markedsinformation fra

virksomheder, men ikke at Kommissionen kan udstede bøder til de virk-

somheder, som ikke bidrager med de efterspurgte informationer. Dansk In-

dustri foreslår derudover at indføre en form for ”høringsofficer” på linje

med fusions- og konkurrenceområdet og at der indføres sanktioner overfor

medlemsstaterne for overtrædelse af statsstøttereglerne.

Danske Maritime støtter generelt forslaget, men insisterer at adgangen til at

kræve oplysninger fra virksomheder ikke bør gælde i situationer, hvor virk-

somheden ikke er i besiddelse af den ønskede oplysning eller er underlagt

tavshedsforpligtelser. Derudover ønsker Danske Maritime, at klager i stats-

støttesager gives en partslignende status i sagen.

Danske Havne er generelt tilfreds med ændringsforslaget til bemyndigelses-

forordningen om at udvide gruppefritagelsen til naturkatastrofer og bevaring

af maritime biologiske ressourcer, men efterspørger klarere regler for stats-

støtte til havne.

Dansk Industri støtter ligeledes muligheden for at yde statsstøtte i forbindel-

se med naturkatastrofer og social støtte til beboere i afsidesliggende områ-

der til transportformål. Dansk Industri er dog som udgangspunkt forbehol-

den overfor en større udvidelse af bemyndigelsesforordningen, da dette kan

lede til en stigning i omfanget af den støtte, som Kommissionen ikke på for-

hånd skal kontrollere.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012 under det danske EU-

formandskab blev Kommissionens forslag til en statsstøttereform præsenteret

under punktet eventuelt. Der var på mødet opbakning til Kommissionens for-

slag, hvilket også var den generelle holdning i forbindelse med den politiske

drøftelse på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2012, og Rå-

dets (konkurrenceevne) frokostdrøftelse den 19. februar 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/86

I øjeblikket pågår der forhandlinger af de to forslag til rådsforordninger på en

række rådsarbejdsgruppemøderr . Hele moderniseringsinitiativet til statsstøt-

tereformen skal ses som en samlet pakke, som medlemsstaterne vil anvende

som en platform til at forhandle ud fra på hver enkelt retsakt.

Kommissionens samt medlemslandenes prioriteringer skal således identifi-

ceres, så Danmark kan få en pejling om og arbejde med de rette forudsæt-

ninger for at fremme danske nøglesager.

Procedureforordning

På foranledning af medlemsstaternes delegationer har Formandskabet udarbej-

det forslag til kompromistekst, som i høj grad imødekommer medlemsstater-

nes forbehold i forhold til forordningen.

En række medlemsstater har rejst kritik af, at Kommissionens adgang til at

indhente information direkte fra virksomhederne kan være i strid med TEUF

art. 108, hvorefter statsstøtte er et bilateralt forhold mellem Kommissionen

og medlemsstaterne. Kommissionen har givet udtryk for, at den er åben over-

for mere gennemsigtighed for medlemsstaterne og proportionalitet i forslaget.

En række medlemsstater har haft indvendinger mod tidsrammen for behand-

ling af forslaget og ønsker i øvrigt at forældelsesfristen for ulovlig støtte gø-

res kortere. Kommissionen har givet udtryk for, at man vil overveje dette i

lyset af et samlet kompromis.

Bemyndigelsesforordning

Der er blandt medlemsstaterne generel opbakning til at udvide bemyndigelses-

forordningen, som Kommissionen har foreslået, men flere medlemsstater øn-

sker at tilføje yderligere kategorier. Kommissionen har indtil videre argumen-

teret, at de nuværende kategorier under bemyndigelsesforordningen og grup-

pefritagelsen er brede nok til at favne medlemsstaternes ønsker. Formandska-

bet og flere medlemsstater ønsker ”infrastruktur” indført som en særlig grup-

pefritaget kategori. Kommissionen er ikke positivt indstillet overfor at medta-

ge ”infrastruktur” under bemyndigelsesforordningen og gruppefritagelsesfor-

ordningen på baggrund af den manglende erfaring i den nuværende udvikling i

retspraksis.

Medlemsstaterne har udvist utilfredshed med, at statsstøtte til transportsek-

toren i henhold til EUF-traktatens artikel 93 gruppefritages og at artikel 9 i

PSO-forordningen udgår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/86

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter moderniseringsinitiativet, og er enig i målet om at bidra-

ge til vækst, arbejdspladser, grøn omstilling og konkurrenceevne, samt øget

budgetdisciplin og fremme en effektiv anvendelse af offentlige midler.

Regeringen vil arbejde for at statsstøttereglerne simplificeres og gøres mere

gennemsigtige, samt at der sker en hurtigere behandling af sager. Regerin-

gen støtter derfor, at Kommissionen prioriterer ressourcer på større konkur-

renceforvridning tilfælde. Ydermere er der behov for fortsat at have en fast

statsstøttekontrol i Den Europæiske Union og at medlemsstaternes myndig-

heder fortsat skal have beføjelse til at behandle sager og udøve selvkontrol

baseret på en fælles strategi og klare forpligtelser for de nationale myndig-

heder.

Regeringen støtter, at statsstøtte målrettes mod horisontale mål af fælles in-

teresse for EU, som investering i forskning, udvikling, innovation, miljø og

beskæftigelse. Dette omfatter at stimulere vækst, beskæftigelse, adgang til

risikovillig kapital og støtte til fremme af samhørighed, regional udvikling

samt fremme af forskning og innovation, klima og miljømål, herunder grøn

omstilling.

Procedureforordning

Regeringen støtter generelt forslaget til procedureforordning og har udtrykt sin

støtte til indførelsen af en obligatorisk klageformular i håb om at det vil for-

enkle og effektivisere klagebehandling og derved mindske mængden af klager.

For så vidt angår forslaget om at give Kommissionen adgang til at afgive

indlæg under nationale domstoles retssager om statsstøtte og kræve materia-

le udleveret til brug herfor (artikel 23 a) rejser dette bl.a. spørgsmål om for-

holdet til rammerne for indtræden i retssager (hoved- og biintervention),

fremlæggelse af processtof for retten og adgangen for udenforstående til

indsigt i sagens dokumenter. Statsstøtteområdet er dog – ligesom konkur-

renceretsområdet – et kerneområde i EU-samarbejdet, og forslaget til artikel

23 a svarer til Kommissionens adgang til at indtræde i nationale retssager på

konkurrenceretsområdet.

Fra regeringens side vil der i de videre forhandlinger blive lagt vægt på at

sikre, at den foreslåede artikel 23 a fastholdes som en snæver undtagelse til

de almindelige regler om indtræden i retssager. Der vil endvidere blive lagt

vægt på, at Kommissionens beføjelser til at afgive indlæg i retssager om

statsstøtte ikke må blive en hindring for den fornødne fremdrift i verserende

retssager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/86

Regeringen støtter, at Kommissionen får direkte adgang til markedsinformati-

on fra virksomheder, da mere viden vil hjælpe med at løse sager og skabe

klarhed på områder, hvor sager kan opstå. Regeringen arbejder for, at virk-

somheder kun skal udlevere informationer, som er let tilgængelige for dem og

at de informationer, som udveksles mellem Kommissionen og virksomhederne

også udleveres til den pågældende medlemsstat for at sikre gennemsigtighed.

Regeringen har taget forbehold overfor Kommissionens forslag om at få be-

føjelser til at sanktionere virksomheder med bøder, hvis de ikke bidrager

med de efterspurgte informationer. Regeringen lægger vægt på, at denne

mulighed begrænses i videst muligt omfang og kun anvendes i de tilfælde,

hvor dette er proportionalt og et egnet instrument til at opnå det ønskede

formål, samt hvor virksomheden ifalder ansvar på groft uagtsomt eller for-

sætligt grundlag.

Bemyndigelsesforordningen

Regeringen bakker op om forslaget om at udvide bemyndigelsesforordnin-

gen med nye kategorier for at lette muligheden for at yde støtte til horisonta-

le formål i fælles europæisk interesse.

Regeringen vil arbejde for, at amatørsport indgår i forslaget til bemyndigel-

sesforordning under forudsætning af, at aktiviteterne tilknyttet amatørsport

kan anses for økonomisk aktivitet, eller opfylder de af Kommissionen op-

stillede kriterier for kompatibilitet til at gruppefritages. Der påtænkes her

særlig støtteordninger rettet mod den del af idrætssektoren, der er båret af

foreninger og frivillige.

Regeringen er af den holdning at støtte til offentlig trafikbetjening er fritaget

for den almindelige anmeldelsespligt af statsstøtte, jf. artikel 9 i PSO-

forordningen. Regeringen støtter derfor ikke at dette område omfattes af

Bemyndigelsesforordningen, eftersom der med statsstøtte til PSO er tale om

meget store beløb, som ikke er egnet til at være omfattet af en Bemyndigel-

sesforordning, hvis primære anvendelsesområde er mindre støtteordninger.

Det er derfor regeringens bekymring, at Kommissionen ved senere ændrin-

ger kan gøre det mere kompliceret at give statsstøtte til PSO-trafik. Således

kan regeringen tværtimod se en fordel ved at have reglerne vedr. PSO-trafik

samlet i den samme forordning, PSO-forordningen.

Regeringen er derfor imod, at fritagelse for anmeldelse om kompensationer

for offentlig trafikbetjening i forbindelse med drift af offentlig personbefor-

dring eller overholdelse af takstforpligtelser (PSO) omfattes af Bemyndigel-

sesforordningen.

Regeringen støtter ikke, at infrastruktur skal gruppefritages på nuværende

tidspunkt på grundlag af den aktuelle udvikling i retspraksis.

Kommissionen har 11. marts 2013 forelagt et arbejdsdokument om energi

og miljø statsstøtte retningslinjer 2014-2020 hvilket medfører, at der er be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/86

hov for at sikre juridisk klarhed og undgå diskrepans mellem de fremtidige

retningslinjer og bemyndigelsesforordning og den generelle gruppefritagel-

sesforordning. Regeringen foreslår derfor, at “Energi infrastruktur og ener-

giforsyning” indføjes som en gruppefritaget kategori i bemyndigelsesfor-

ordningen.

På denne baggrund bakker regeringen op om de overordnede mål i og initia-

tiverne til gennemførelse af statsstøttereformen.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/86

3. Modernisering af EU’s copyright lovgivning

Nyt notat

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2012 meddelelsen ”Indhold

på det digitale indre marked”, KOM (2012) 789.

Meddelelsens formål er ifølge Kommissionen at sikre, at reguleringen af op-

havsret i EU forbliver egnet til dens formål i et digitalt miljø. Det første spor

er en struktureret dialog mellem interessenter, der har til opgave at

gennemføre effektive markedsbaserede løsninger. Det andet spor er en

afslutning af Kommissionens igangværende indsats for at revidere og

modernisere EU's lovgivningsmæssige rammer for ophavsret.

Den 31. januar 2013 offentliggjorde Kommissionen rapporten ”Anbefalinger

på baggrund af mediation om afgifter på privatkopiering og repografi”, der

er udarbejdet af António Vitorino.

Rapporten indeholder en række anbefalinger om indretningen af et fremtidigt

system for kompensation til rettighedshaverne for, at medier, hvorpå der kan

lagres fx lyd eller film, kan bruges til privatkopiering af ophavsretligt beskyttet

materiale.

Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj

2013 med henblik på orientering fra Kommissionen.

Vitorino-rapporten er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

29. maj 2013 med henblik på præsentation fra António Vitorino og udveksling

af synspunkter.

Baggrund

2.1. Kommissionens meddelelse om indhold på det digitale indre marked

Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2012 meddelelsen ”Indhold

på det digitale indre marked”, KOM (2012) 789.

Meddelelsen indeholder to parallelle spor, der planlægges gennemført i løbet

af den nuværende Kommissions embedsperiode med henblik på at sikre, at re-

guleringen af ophavsret i EU forbliver egnet til dens formål i et digitalt miljø.

Det første spor er en struktureret dialog mellem interessenter, der har til

opgave at gennemføre effektive markedsbaserede løsninger. Processen blev

iværksat på et indledende plenarmøde i begyndelsen af 2013, og der er

efterfølgende nedsat fire arbejdsgrupper, der skal fortsætte arbejdet og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/86

rapportere tilbage til plenarforsamlingen midtvejs og i fjerde kvartal af

2013.

Det andet spor er en afslutning af Kommissionens igangværende indsats for

at revidere og modernisere EU's lovgivningsmæssige rammer for ophavsret.

2.2. Vitorino-rapporten

Den 31. januar 2013 offentliggjorde Kommissionen rapporten ”Anbefalinger

på baggrund af mediation om afgifter på privatkopiering og repografi”,

der

er udarbejdet af António Vitorino.

António Vitorino afholdt i april-august 2012 en række konsultationer med in-

teressenter, herunder forbrugere, rettighedshavere, forvaltningsselskaber og re-

levante dele af industrien. På baggrund heraf har Vitorino udarbejdet rappor-

ten, som indeholder Vitorinos egne vurderinger og forslag. Der er således ikke

tale om forslag fra Kommissionen.

Formål og indhold

3.1. Kommissionens meddelelse om indhold på det digitale indre marked

I vækst- og beskæftigelsespagten fra juni 2012 understregede stats- og

regeringscheferne bl.a. behovet for foranstaltninger for at skabe et

velfungerende digitalt indre marked inden 2015, vigtigheden af at

modernisere Europas ophavsretsordning og lettelsen af licensudstedelse,

samtidig med at der sikres et højt niveau af beskyttelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder, og at der tages hensyn til den kulturelle

mangfoldighed.

I følge meddelelse vil Kommissionen arbejde på to parallelle tiltag. På den

ene side vil den afslutte sin igangværende indsats for at revidere og

modernisere EU's lovgivningsmæssige rammer for ophavsret. Sideløbende

hermed vil Kommissionen påbegynde håndteringen af en række punkter,

hvor hurtige fremskridt er nødvendige og mulige. Således vil en struktureret

dialog med interessenterne under betegnelsen "Licensing Europe" blive

iværksat af Kommissionen.

"Licensing Europe" vil omfatte fire sideløbende arbejdsstrenge:



Grænseoverskridende adgang og tjenesteydelsesportabilitet, streng

Brugerskabt indhold og licensudstedelse for private brugere af

beskyttet materiale, streng

Den audiovisuelle sektor og kulturarvsinstitutioner

Tekst- og datamining.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/86

Deltagerne vil udgøre repræsentanter for rettighedshaverne og

licensudstedelsesorganerne, de kommercielle og ikke-kommercielle brugere

af beskyttet indhold såvel som internetbrugerne.

i) Grænseoverskridende adgang og tjenesteydelsesportabilitet

De tjenesteydere, der er interesserede i at tilbyde deres tjenester til

forbrugere i hele EU, skal sørge for, at de har sikret alle nødvendige

rettigheder i den medlemsstat, hvor de ønsker at udbyde deres tjenester.

Licensudstedelse for både multiterritorale og enkelte områder er mulig,

afhængigt af sektoren, tjenesteyderen og rettighedsindehaveren. Men

distributionen af indhold er ofte begrænset til en enkelt eller nogle få

medlemsstater (f.eks. ved hjælp af geoblocking).

Kommissionens mål er at fremme den grænseoverskridende onlineadgang

og "portabiliteten" af indhold på tværs af EU´s grænser. For at drage fordel

af nyudviklinger, som f.eks. cloud computing, ønsker Kommissionen tillige

at fremme den grænseoverskridende lovlige adgang til cloud-opbevaret

indhold og tjenester.

ii) Brugerskabt indhold og licensudstedelse for private brugere af

beskyttet materiale

Kommissionens mål er at øge gennemsigtigheden og sikre, at slutbrugerne

har større klarhed over lovlig og ulovlig anvendelse af beskyttet materiale

og lettere adgang til lovlige løsninger. Parallelt hermed har små brugere af

indhold som f.eks. små virksomheder, som ønsker at bruge billeder eller

musik på deres websteder, svært ved at identificere, hvordan licenser for

begrænset anvendelse af beskyttet indhold erhverves.

Ifølge meddelelsen bør man søge at sikre, at slutbrugerne nyder godt af

lettere adgang til og større klarhed over, hvad der er lovlig og ulovlig

anvendelse af beskyttet materiale. Med henblik herpå bør rækkevidden og

omfanget af "et-kliks-"licensudstedelsesinitiativer i EU fastlægges.

iii) Den audiovisuelle sektor og kulturarvsinstitutioner

Ifølge meddelelsen er det fortsat vanskeligt for onlinetjenesteudbydere at

opbygge kataloger over europæiske film med henblik på onlineadgang,

navnlig dem, der ikke længere fremstilles og sælges. Kommissionens mål er

at lette onlineadgangen til film i EU både til kommercielle formål og ikke-

kommercielle kulturelle og uddannelsesmæssige formål.

iv) Tekst- og datamining

Tekst- og datamining kræver på nuværende tidspunkt kontraktmæssige

aftaler mellem brugerne (f.eks. typisk forskningsinstitutioner) og

rettighedshaverne (f.eks. udgivere af videnskabelige tidsskrifter) for at

opstille retningslinjer for den tekniske adgang til relevante datasæt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/86

Kommissionens mål er at fremme en effektiv anvendelse af tekst- og

datamining i videnskabeligt øjemed.

Sideløbende med den strukturerede dialog vil Kommissionen afslutte sin

igangværende revision af EU's ophavsretlige regelværk, der er baseret på

markedsundersøgelser, konsekvensanalyser og udarbejdelse af retsakter med

henblik på en afgørelse i 2014 om fremsættelse af de deraf følgende

lovgivningsmæssige forslag.

3.2. Vitorino-rapporten

Rapporten har som hovedformål at facilitere de fremtidige diskussioner vedrø-

rende privatkopiering og afgifter på eksemplarfremstilling. Som nævnt inde-

holder rapporten Vitorinos egne vurderinger.

Rapporten er opdelt i to dele.

I den første del vurderes det, i hvilket omfang der fortsat er behov for afgifter

som kompensation for privatkopiering.

På baggrund heraf vurderes det i anden del, om det nuværende afgiftssystem i

EU er tidssvarende.

I slutningen af de to dele fremkommer António Vitorino med anbefalinger til,

hvordan det nuværende afgiftssystem kan revideres.

3.2.1. Afgifter som kompensation for privatkopiering.

Det fremgår af rapporten, at forbrugere i højere grad end tidligere efterspørger

forretningsmodeller, hvor der kan opnås adgang til et stort katalog af materia-

le, og hvor dette materiale kan tilgås fra mange forskellige medier. Der er så-

ledes et ønske fra forbrugerne om, at der kan ske en omfattende privatkopie-

ring af beskyttede værker.

Der er på nuværende tidspunkt en række serviceudbydere, der udbyder sådan-

ne services i enten streaming- eller downloadformat. I disse tilfælde har ser-

viceudbyderen almindeligvis indhentet samtykke fra rettighedshaverne, der

også dækker den omfattende privatkopiering, der sker hos de enkelte forbruge-

re.

Rapporten kortlægger, at afgifter for eksemplarfremstilling normalt er pålagt

virksomheder ved fremstilling eller import af indretninger, hvorpå der kan op-

tages lyd eller billeder, som fx CD´er. Denne afgift har normalt til formål at

kompensere rettighedshaverne for privatkopiering på områder, hvor det er

svært for rettighedshaveren at kontrollere kopieringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/86

Hvis forbrugerne skal betale for privatkopieringen ved køb af servicen, og hvis

der skal betales afgifter for eksemplarfremstilling, konkluderer rapporten, at

det vil kunne betyde, at rettighedshaverne kompenseres ”dobbelt” for privat-

kopieringen.

Af rapporten fremgår, at det bør klargøres, at såfremt en forbruger laver en

privatkopi på baggrund af en aftale, bør der ikke samtidig afkræves afgift for

eksemplarfremstillingen.

Det foreslås, at der fremover kun bør betales afgift i det land, hvor den endeli-

ge kopiering sker og ikke i det land, hvor mediet første gang importeres eller

fremstilles. Dette for at sikre at afgiften pålægges i det land, hvor kopieringen

sker. Det foreslås videre,

det skal være detailhandlere og ikke importører el-

ler fremstillere af medier, der skal betale afgiften,

der ikke pålægges afgifter

på salg til professionelle aktører, men kun på salg til private, da professionelle

aktører almindeligvis ikke kopierer til privat brug,

detailhandlere forpligtes

til at oplyse forbrugerne om afgiften, og

der fastsættes visse minimumsreg-

ler med hensyn til afgiftsfastsættelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen og Vitorino-rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen og Vitorino-rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen og Vitorino-rapporten har ikke i sig selv administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/86

10.

Høring

Meddelelsen og Vitorino-rapporten har ikke været sendt i høring.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

11.1. Vitorino-rapporten

Det generelle billede er, at medlemslandene ikke på nuværende tidspunkt har

taget konkret stilling til rapportens indhold. Flere medlemslande har påpeget,

at der er elementer i rapporten, der er uklare, men at de ser rapporten som et

godt udgangspunkt for fremtidige drøftelser.

12.

Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det digitale

indre marked og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkur-

renceevne.

For så vidt angår Kommissionens meddelelse om indhold på det digitale in-

dre marked finder regeringen det positivt, at der af frivillighedens vej forsø-

ges at opnås løsninger, førend der lovgives på et område. Regeringen støtter

derfor den strukturerede dialog mellem interessenter, der har til opgave at

gennemføre effektive markedsbaserede løsninger.

Regeringen hilser Vitorino-rapporten velkommen som et godt udgangspunkt

for fremtidige drøftelser på området.

Det er regeringens holdning, at den danske blankmedieordning er velfunge-

rende, og at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig evidens til at fo-

retage konkrete ændringer i ordningen eller brugbare alternativer til denne. Så-

fremt der på baggrund af Vitorino-rapporten bliver foreslået konkrete tiltag for

harmonisering af afgifter for eksemplarfremstilling, er det regeringens hold-

ning, at konsekvenserne af disse tiltag skal undersøges nøje.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/86

4. Industripolitik

Nyt notat

Resumé

Det irske formandskab forventes på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj

2013 at orientere om europæisk industripolitik som optakt til mødet i Det Eu-

ropæiske Råd den 28.-29. juni, der forventes at omhandle bl.a. konkurrence-

evne og industripolitik.

Punktets nærmere indhold kendes endnu ikke, men det er forventningen, at

punktet bl.a. vil have fokus på, hvordan europæisk industri kan bidrage til at

skabe vækst og jobs i Europa.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2013

til orientering og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i EU2020 flag-

skibsinitiativet vedrørende industripolitik, "En integreret industripolitik for

en globaliseret verden" (KOM(2010)614), der blev fremsat i 2010 som et led

i Europa2020 strategien.

Kommissionen har endvidere den 10. oktober 2012 fremsat meddelelsen ”En

stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning”

(KOM(2012)582).

Formål og indhold

Punktets nærmere indhold kendes endnu ikke, men det er forventningen, at

punktet bl.a. vil have fokus på, hvordan europæisk industri kan bidrage til at

skabe vækst og jobs i Europa.

Formålet med Kommissionens meddelelse ”En stærkere europæisk industripo-

litik for vækst og økonomisk genopretning” (KOM(2012)582) er at sikre en

genopretning af den europæiske industri, således at den i 2020 udgør 20 pro-

cent af BNP mod 16 procent i dag.

På denne baggrund foreslår Kommissionen en ajourført EU industripolitik ba-

seret på fire elementer, hhv.

• investeringer i innovation

• bedre markedsbetingelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/86

• adgang til finansiering og kapital og

• menneskelige ressourcer og kapital.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke relevant.

10.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring, da der ikke er modtaget et dokument til

drøftelsen.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemsstaters holdninger kendes endnu ikke.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift. at

skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter målet om, at der skal ske

en genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produktionsar-

bejdspladser i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/86

Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ramme-

vilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked samt ved at

styrke vækstvilkårene på områder, hvor europæisk industri har særlige styrker

og potentiale.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/86

5. Status for Akten for det indre marked I og II

Nyt notat

Resumé

Kommissionens Akten for Det Indre Marked I og II indeholder begge 12 nøg-

leinitiativer på det indre marked, der skal bidrage til at fremme væksten i Eu-

ropa. Akten for det indre marked I og II blev offentliggjort af Kommissionen

henholdsvis april 2011 og oktober 2012.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2013

til status ved formandskabet.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde henholdsvis den 13. april 2011 og den 3. okto-

ber 2012 Akten for Det Indre Marked (KOM(2011) 206), og Akten for Det In-

dre Marked II (KOM(2012) 573).

De udgør et centralt element i Kommissionens arbejde med at relancere det in-

dre marked.

Formål og indhold

Det indre marked står centralt i bestræbelserne på at skabe ny vækst og be-

skæftigelse i Europa. Som led i relanceringen af det indre marked har

Kommissionen offentliggjort Akten for Det Indre Marked I og II, hvori de

samlet set peger på 24 nøgleinitiativer, der skal være med til at fremme

væksten og beskæftigelsen i EU.

Kommissionen har i perioden 2011-2012 fremsat forslag for alle 12 nøgle-

initiativer i Akten for det Indre Marked I. Der er opnået enighed mellem

Rådet og Europa-Parlamentet vedrørende seks af initiativerne. Der er opnået

enighed i Rådet om tre af initiativerne, som nu forhandles mellem Rådet og

Europa-Parlamentet. De sidste tre initiativer forhandles fortsat i Rådet.

Initiativer, hvor der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet:



Et indre marked for venture kapital



Enhedspatent og patentdomstol



Alternativ og online tvistløsning i forbrugersager



Revision af det europæiske standardiseringssystem



Socialøkonomiske investeringsfonde



Revision af regnskabsdirektiverne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/86

Initiativer, hvor der er opnået enighed i Rådet:



Connecting Europe Faciliteten, transport-, energi og digital infrastruktur



Revision af udbudsdirektiverne



Revision af anerkendelsesdirektivet

Initiativer, der fortsat forhandles i Rådet:



E-signaturdirektivet



Revision af energibeskatning



Udstationeringsdirektivet

Kommissionen har indtil videre fremsat forslag til otte af nøgleinitiativerne i

Akten for Det Indre Marked II. Det drejer sig om følgende:



Den fjerde jernbanepakke



Handlingsplan for gennemførelsen og håndhævelsen af den tredje energi-

pakke



Modernisering af EU’s konkurslovgivning



Produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken



Infrastrukturforordningen



Udvikling af Eures-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- og

rekrutteringsredskab



Grønbog om fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette

adgangen til langsigtede investeringsfonde



Forslag om adgang til en basal betalingskonto

De resterende fire initiativer i Akten for Det Indre Marked II er endnu ikke

fremsat, men forventes fremsat senest i sommeren 2013. Det drejer sig om føl-

gende initiativer:



En ”Blue Belt”-pakke



Ny pakke af tiltag til fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk

luftrum



Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-

slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-

tjenester i EU mere effektive



Forslag om elektronisk fakturering, der gør det til den mest almindelige

form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/86

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelserne har ikke sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelserne har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Ikke relevant for så vidt angår statusopfølgningen. Kommissionens to medde-

lelser Akten for det indre marked I og II har været sendt i høring i EU-

specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål i hen-

holdsvis april 2011 og oktober 2012.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til at

fungere bedre. Det Europæiske Råd har senest i marts 2013 opfordret til, at

behandlingen af initiativerne i Akten for Det Indre Marked I prioriteres, så-

ledes at de afsluttes hurtigst muligt, og at initiativerne i Akten for Det Indre

Marked II fremsættes uden forsinkelse.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked, og som

har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene i

EU's indre marked udgør det største marked for danske virksomheders in-

ternationale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsæt-

ning for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/86

Regeringen bakker derfor op om, at der sættes fokus på at få færdigbehand-

let alle initiativerne i Akten for Det Indre Marked I, og at Kommissionen

opfordres til at fremsætte alle initiativerne i Akten for Det Indre Marked II

hurtigst muligt.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/86

6. Rådskonklusioner om smart regulering

Nyt notat

Resumé

Det irske EU-formandskab ønsker at vedtage rådskonklusioner om den

fremadrettede indsats for smart regulering i EU som opfølgning på Kommis-

sionens seneste meddelelser om henholdsvis det nye REFIT-program og mi-

nimering af reguleringsmæssige byrder for små og mellemstore virksomhe-

der.

Med rådskonklusionerne bakkes der op om en fortsat ambitiøs og målrettet

tilgang til smart regulering samt reducering af unødige reguleringsmæssige

byrder. Rådskonklusionerne understreger, at de politiske målsætninger med

EU-lovgivningen, såsom grundlæggende beskyttelsesniveauer på arbejdsmil-

jøområdet, ikke må forringes i arbejdet med at reducere de reguleringsmæssi-

ge byrder.

Rådskonklusionerne støtter endvidere Kommissionens hensigt om øget brug af

evalueringer samt bedre konsekvensanalyser og byder overordnet de seneste

to meddelelser fra Kommissionen velkommen. Samtidig opfordres Kommissio-

nen i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15.

marts 2013 til at styrke indsatsen og fastholde en ambitiøs tidsplan i 2013

for initiativerne under REFIT-programmet.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 29. maj 2013 til vedtagelse af

rådskonklusioner.

Baggrund

Det irske EU-formandskab ønsker at vedtage rådskonklusioner om den

fremadrettede indsats for smart regulering i EU. Rådskonklusionerne forventes

vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2013.

Det Europæiske Råd har løbende og senest i marts 2013 opfordret Kommis-

sionen til at gøre en yderligere indsats for at reducere unødvendige regule-

ringsmæssige byrder. Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissio-

nens seneste meddelelser om henholdsvis ”Målrettet EU-regulering”,

(KOM(2012)746) med særligt fokus på et nyt program for målrettet og effek-

tiv regulering, ”REFIT”, der skal danne rammen for den fremtidige indsats for

smart regulering og implementering af EU-reguleringen i medlemslandene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/86

samt ”Intelligent lovgivning – imødekommelse af de små og mellemstore

virksomheders behov” (KOM(2013)122) om en styrket SMV-indsats.

Formål og indhold

Med rådskonklusionerne bakkes der op om en fortsat ambitiøs og målrettet

tilgang til smart regulering samt reducering af unødige reguleringsmæssige

byrder, idet det samtidig understreges, at de politiske målsætninger med EU-

lovgivningen, såsom grundlæggende beskyttelsesniveauer på arbejdsmiljøom-

rådet, ikke må forringes.

Rådskonklusionerne støtter Kommissionens hensigt om øget brug af evalue-

ringer samt bedre konsekvensanalyser og byder overordnet de seneste to med-

delelser fra Kommissionen velkommen. Samtidig opfordres Kommissionen i

forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. marts

2013 til at styrke indsatsen og fastholde en ambitiøs tidsplan i 2013 for initi-

ativerne under REFIT-programmet.

Kommissionen opfordres således til inden sommeren 2013 at offentliggøre

resultaterne af den igangværende kortlægningsøvelse, hvor Kommissionen

udvælger områder og retsakter med størst potentiale for forenkling.

Kommissionen opfordres samtidig til senest i juni måned 2013 at offentlig-

gøre foreløbige konkrete forslag til udmøntning af konklusionerne fra EU-

høringen om de ti mest byrdefulde retsakter for SMV’er.

Kommissionen opfordres også til at offentliggøre de endelige planlagte

REFIT-initiativer og forslag i efteråret 2013 med prioritering af resultaterne

fra ”top 10”-høringen.

Kommissionen opfordres til i det efterfølgende evalueringsarbejde at over-

veje, om specifikke kvantitative reduktionsmålsætninger skal undersøges for

særlige områder, ligesom Kommissionen opfordres til årlige afrapporterin-

ger i en resultattavle om udviklingen i forslagene under REFIT-programmet.

Kommissionen opfordres ligeledes til inden udgangen af 2013 at offentlig-

gøre resultaterne af en række pilotprojekter vedrørende de såkaldte ”fitness

checks”.

Rådskonklusionerne bakker endvidere op om Kommissionens særlige fokus

på at indtænke små og mellemstore virksomheders behov i udformningen af

EU-lovgivningen blandt andet gennem en styrket anvendelse af SMV-testen

og med opfordring til Kommissionen om en konsekvent anvendelse af

”tænk småt først”-princippet. Rådskonklusionerne bakker også op om direk-

te involvering af slutbrugerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/86

Det anerkendes i rådskonklusionerne, at der er tale om et delt ansvar mellem

institutionerne og medlemslandene, og der foreslås et øget fokus på udveks-

ling af erfaringer med konsekvensanalyser mellem Kommissionen og med-

lemslandene, ligesom medlemslandenes deltagelse i evalueringsfasen anbe-

fales.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål. Der er i den forbindelse modtaget føl-

gende bemærkninger:

Dansk Industri (DI) hilser intentionerne i formandskabets konklusioner vel-

kommen, men havde dog gerne set et øget fokus på at inddrage både Kom-

missionens Højniveaugruppe samt virksomhedernes repræsentanter i det

konkrete arbejde for at lette virksomhedernes administrative byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/86

DI foreslår, at man i rådskonklusionerne anerkender, at arbejdet for at iden-

tificere overlap og uhensigtsmæssigheder i lovgivningen også inkluderer re-

levante interessenter og ikke blot EU’s institutioner.

DI foreslår ligeledes, at perioden for afrapporteringen via resultattavler for-

maliseres og specificeres til en gang halvårligt og som minimum en gang år-

ligt.

DI foreslår endvidere, at virksomhedernes organisationer inkluderes i regel-

forenklingsprocessen.

DI bakker endvidere fuldt ud op om intentionen om faste ikraft-

trædelsesdatoer.

Endelig ønsker DI, at medlemslandene i højere grad tilskyndes til at deltage

i arbejdet for bedre regler, hvilket vil sige både ex-ante og ex-post målinger,

idet DI bemærker, at uden medlemslandenes aktive deltagelse vil kun en

brøkdel af fordelene ved indsatsen blive omsat til økonomisk vækst.

Danske Regioner hilser debatten om, hvordan EU-reguleringen smidiggøres,

så den i højere grad fremmer konkurrenceevnen blandt virksomheder, vel-

kommen. Danske Regioner bakker ligeledes op om indsatsen for at minime-

re unødvendige byrder for såvel myndigheder, virksomheder og borgere.

Danske Regioner finder, at smart regulering bør medføre færre administrati-

ve byrder også i den regionale erhvervsudvikling, og opfordrer derfor til, at

man også inddrager betingelserne for implementeringen af EU’s struktur-

fonde i arbejdet. Danske Regioner opfordrer derfor til, at man i arbejdet med

rådskonklusionerne retter opmærksomheden mod betingelserne for admini-

stration og implementering af strukturfondsmidlerne med henblik på en for-

enkling af reglerne, hvormed processen for virksomhederne kan smidiggø-

res.

FTF er positiv i forhold til fjernelse af unødige administrative byrder, og del-

tager således også i det nye Virksomhedsforum for Enklere Regler, som rege-

ringen har nedsat.

FTF er imidlertid bekymret for, om tiltag i forbindelse med smart regulering

og REFIT vil reducere beskyttelsesniveauet for medarbejderne, særligt for så

vidt angår arbejdsmiljøreglerne. FTF peger på, at der er en stor risiko for for-

ringelser i kraft af ordningen om at undtage mikrovirksomheder fra ny EU-

lovgivning. FTF mener derfor, at rådskonklusionerne bør understrege, at de

videre initiativer skal afbalanceres med hensynet til de grundlæggende beskyt-

telsesniveauer for arbejdstagerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/86

FTF påpeger endvidere, at der i udkastet til rådskonklusioner indgår en hen-

visning til konsultationer/høringer, hvor der i REFIT-meddelelsen lægges stor

vægt på åbne, offentlige høringer. FTF finder, at de offentlige høringer kan

være fornuftige nok i visse tilfælde, men at de risikerer at overtrumfe den sær-

lige rolleinddragelse af arbejdsmarkedets parter, jf. traktatens artikel 152, i

forbindelse med udvalgsarbejder og høringer af Kommissionens rådgivende

udvalg. FTT opfordrer derfor til, at partshøringernes betydning understreges

tydeligere i rådskonklusionerne.

Håndværksrådet bakker op om konklusionerne, herunder fokus på initiativer

rettet mod EU’s små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet savner

dog, at der opsættes målbare mål for nettoreduktioner af de administrative

byrder i stil med de mål, man tidligere havde i Danmark. Det sker under hen-

visning til disses effektivitet i forhold til at bevare fokus på problemstillingen,

som er af stor vigtighed i bestræbelserne for at skabe vækst i Europa.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at en sikring af konkurrenceevnen for virk-

somhederne i EU fordrer en indsats i forhold til at eliminere reguleringsmæs-

sige byrder for både medlemslande og virksomheder. Landbrug & Fødevarer

finder, at det er vigtigt at have dette fokus i både tilblivelses- og evalueringsfa-

sen og både på EU-niveau og nationalt niveau. Administrative processer skal

være effektive, unødige udgifter skal fjernes, og der bør ske en løbende evalu-

ering af både bestående og ny regulering. Landbrug & Fødevarer fokuserer på

muligheden for via smart reguleringsdagsordenen at skabe vækst og særligt

nye jobs.

Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens REFIT-program velkommen og

finder, at der er behov for konkrete og gennemsigtige tiltag samt øjeblikkelig

handling, der sikrer håndgribelige byrdereduktioner.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der i forbindelse med udarbejdelse af

alle retsakter foretages en vurdering af retsaktens effekt på konkurrenceevnen

med en økonomisk værdiansættelse heraf.

Landsorganisationen i Danmark (LO) gentager kritikken fra sit tidligere hø-

ringssvar af 21. december 2012 vedrørende Kommissionens meddelelse af 12.

december 2012 om ”Målrettet EU-regulering” i forhold til Kommissionens

ønske om at mindske de reguleringsmæssige byrder for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er). LO henviser i den forbindelse også til Kommissio-

nens rapport fra 23. november 2011 ”Mindskelse af de reguleringsmæssige

byrder for SMV’er - Tilpasning af EU’s regulering til mikrovirksomheders

behov”.

LO understreger, at fritagelser af mindre virksomheder især på arbejdsmiljø-

området vil medføre en faktuel deregulering, og at lempelse af regulerings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/86

mæssige byrder ikke må gå ud over beskyttelsen af arbejdstagerne. LO henvi-

ser til den kritik af Kommissionens rapport fra 2011 ikke mindst fra dansk og

europæisk fagbevægelses side, hvilken er blevet gentaget løbende. LO henvi-

ser til de snævre grænser for at differentiere beskyttelsesniveauet i arbejdsmil-

jødirektiver udstedt efter traktatens art. 153, stk. 2, ligesom LO påpeger, at

målangivelserne i traktatens art. 153, jf. art. 151, begrænser mulighederne for

at forringe arbejdsvilkårene i henhold til gældende direktiver.

LO gentager i øvrigt udfordringen vedrørende høring af interessenter og finder

det betænkeligt, at parternes formelle høringsret nedtones til fordel for offent-

lige høringer, idet arbejdsmarkedets parter har en udpræget særstatus i forhold

til at blive hørt og konsulteret om social- og arbejdsmarkedspolitikken.

LO forventer, at den danske regering vil arbejde for, at lempelser af admini-

strative byrder ikke må ske på bekostning af arbejdsmiljø eller arbejdsvilkår i

øvrigt, og at smart reguleringsindsatsen skal foregå med respekt for formålet

med reguleringen.

LO opfordrer endvidere den danske regering til at arbejde for en balanceret til-

gang til smart regulering, der fremmer ønsket om at lette administrative byrder

for virksomhederne og samtidig respekterer og fastholder princippet om lige-

behandling af virksomheder og arbejdstagere i EU.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådskonklusionerne er generelt blevet positivt modtaget af medlemslandene.

Der er bred opbakning til en styrket indsats på området for smart regulering i

EU og et ønske om konkrete leverancer fra Kommissionen i nær fremtid.

Der er også enighed om behovet for særligt at fokusere på byrderne for små og

mellemstore virksomheder samt om, at grundlæggende beskyttelsesniveauer i

lovgivningen ikke må forringes i arbejdet med at reducere reguleringsmæssige

byrder.

Der er blandt EU’s medlemslande fortsat varierende synspunkter i forhold til,

hvor ambitiøs den fremtidige dagsorden for smart regulering i EU bør være.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering. Rege-

ringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende indsats

for smart regulering, der resulterer i en forenkling af EU-reguleringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/86

Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive redu-

ceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grundlæggende

beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på arbejdsmiljøområdet.

Regeringen støtter således, at smart regulering sker ud fra en balanceret tilgang

og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i reguleringen

giver let og smidig administration i virksomhederne og øger deres efterlevelse,

hvilket fører til bedre indfrielse af lovgivningens formål.

Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere reguleringsmæssige

byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et fokus på slutbrugerne af re-

gulering og disses oplevede byrder, blandt andet gennem en forbedring af

Kommissionens høringsprocedurer.

Regeringen kan også støtte Kommissionens resultattavle for SMV’er, som

holder Kommissionen op på at gennemføre de foreslåede initiativer.

Regeringen finder det endvidere positivt, at Kommissionen generelt fokuserer

på SMV’er i lyset af disses store betydning for vækst og jobskabelse i Dan-

mark og Europa.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/86

7. Forvaltningsdirektivet

Et revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Den 11. juli 2012 offentliggjorde Kommissionen forslag til direktiv om kol-

lektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterrito-

riale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-

anvendelse i det indre marked.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50(2)g, 53 samt 62 og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formålet med direktivforslaget er todelt. Den første del af direktivforslaget

har til formål at forbedre forvaltningsselskabernes standarder for styring og

gennemsigtighed, således at rettighedshavere kan føre en mere effektiv

kontrol med disse og bidrage til at gøre forvaltningen mere effektiv. Den

anden del af direktivforslaget har til formål at fremme

forvaltningsselskabernes udstedelse af multiterritoriale licenser til

ophavsmænds rettigheder til musikværker med henblik på levering af

online-tjenester.

Direktivforslaget består af fem hovedafsnit, hvor afsnit II er inddelt i 5 ka-

pitler. Afsnit I indeholder forslagets generelle bestemmelser om forslagets

genstand, anvendelsesområde og definitioner. Afsnit II omhandler

organisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som finder anvendelse

på alle typer forvaltningsselskaber. Afsnit III fastsætter de betingelser, som

ophavsmænds forvaltningsselskaber skal opfylde, når de foretager

multiterritorial licensering af online-musikrettigheder. Afsnit IV vedrører

håndhævelsesforanstaltninger, og afsnit V indeholder de afsluttende

bestemmelser.

Forslaget blev behandlet første gang i Rådets arbejdsgruppe om ophavsret

den 13. september 2012.

Direktivforslaget vil medføre ændringer af dansk ret i form af ændring af

lov om ophavsret.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2012) 372 af 11. juli 2012 fremsendt forslag

til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om kollektiv forvaltning af op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/86

havsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for ret-

tigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre mar-

ked. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. august

2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50(2)g, 53 samt 62 og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er todelt. Den første del af direktivforslaget

har til formål at forbedre forvaltningsselskabernes standarder for styring og

gennemsigtighed, således at rettighedshavere kan føre en mere effektiv

kontrol med disse og bidrage til at gøre forvaltningen mere effektiv. Den

anden del af direktivforslaget har til formål at fremme

forvaltningsselskabernes udstedelse af multiterritoriale licenser til

ophavsmænds rettigheder til musikværker med henblik på levering af

online-tjenester.

Direktivforslaget består af fem hovedafsnit, hvor afsnit II er inddelt i 5 ka-

pitler. Afsnit I indeholder forslagets generelle bestemmelser om forslagets

genstand, anvendelsesområde og definitioner. Afsnit II omhandler

organisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som finder anvendelse på

alle typer forvaltningsselskaber. Afsnit III fastsætter de betingelser, som

ophavsmænds forvaltningsselskaber skal opfylde, når de foretager

multiterritorial licensering af online-musikrettigheder. Afsnit IV vedrører

håndhævelsesforanstaltninger, og afsnit V indeholder de afsluttende

bestemmelser.

Afsnit I

Afsnit I indeholder generelle bestemmelser om direktivets genstand (artikel

1), anvendelsesområdet (artikel 2) og definitioner (artikel 3). Det fremgår, at

direktivet finder anvendelse på: i) forvaltningsselskabers forvaltning af

ophavsret og beslægtede rettigheder, uanset i hvilken sektor de er aktive

(afsnit II), og ii) den multiterritoriale licensering af online-musikrettigheder,

der foretages af rettighedshavernes forvaltningsselskaber (afsnit III). Afsnit

I og II gælder også for selskaber, der foretager multiterritorial licensering i

medfør af afsnit III.

Afsnit II

Afsnit II omhandler organisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som

finder anvendelse på alle typer forvaltningsselskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/86

Kapitel 1 indeholder regler for, hvorledes forvaltningsselskaberne

organiserer deres medlemmer. Artikel 4 indeholder visse krav til forholdet

mellem forvaltningsselskaber og rettighedshaverne. Artikel 5 sikrer, at

rettighedshaverne kan bemyndige et forvaltningsselskab efter eget valg til at

forvalte rettigheder og helt eller delvis trække en sådan bemyndigelse

tilbage. Forvaltningsselskaberne bør ifølge artikel 6 basere deres regler om

medlemskab og deltagelse i den interne beslutningstagning på objektive

kriterier. Artikel 7 fastsætter generalforsamlingens mindstebeføjelser.

Artikel 8 pålægger forvaltningsselskaberne at oprette en tilsynsfunktion, der

gør det muligt for deres medlemmer at overvåge og kontrollere deres

forvaltning. Artikel 9 fastlægger visse forpligtelser for de personer, som

reelt forvalter forvaltningsselskabets aktiviteter.

Kapitel 2 indeholder

forvaltning:

–

regler

forvaltningsselskabers

finansielle

indtægter, der hidrører fra opkrævning som følge af udnyttelse af

de rettigheder, der repræsenteres, skal være adskilt fra

forvaltningsselskabets egne aktiver og skal forvaltes under strenge

betingelser (artikel 10)

et forvaltningsselskab skal specificere de gældende fradrag i sine

aftaler med rettighedshavere og sikre både medlemmer og

rettighedshavere rimelig adgang til eventuelle sociale, kulturelle

eller uddannelsesmæssige tjenesteydelser, hvis de finansieres via

fradragene (artikel 11)

forvaltningsselskaber skal betale de skyldige beløb til

rettighedshavere regelmæssigt samt bestræbe sig på at identificere

rettighedshaverne (artikel 12).

–

Kapitel 3 indeholder et krav om ikke-diskriminering for et

forvaltningsselskabs forvaltning af rettigheder på vegne af et andet

forvaltningsselskab i henhold til en repræsentationsaftale (artikel 13). Ifølge

artikel 14 er det ikke muligt at foretage fradrag i de beløb, der skal betales

til et andet forvaltningsselskab, uden sidstnævntes udtrykkelige samtykke.

Kapitel 4 pålægger forvaltningsselskaber og brugerne at føre forhandlinger i

god tro. Tarifferne skal baseres på objektive kriterier og afspejle værdien af

rettighederne i handelen og af den faktiske tjenesteydelse, som

forvaltningsselskabet leverer (artikel 15).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/86

Kapitel 5 (gennemsigtighed og rapportering) fastsætter følgende krav til

forvaltningsselskabers offentliggørelse af oplysninger til rettighedshavere

om forvaltning af deres rettigheder:

–

oplysninger til rettighedshavere om beløb, der opkræves og betales,

forvaltningsgebyrer, der opkræves, og andre fradrag (artikel 16)

oplysninger til andre forvaltningsselskaber om forvaltning af

rettigheder i henhold til repræsentationsaftaler (artikel 17)

oplysninger til rettighedshavere, andre forvaltningsselskaber og

brugerne på anmodning (artikel 18)

oplysninger til offentligheden om, hvorledes forvaltningsselskabet

er organiseret og fungerer (artikel 19)

offentliggørelse af en årlig gennemsigtighedsrapport, herunder om

styringsprincipper og deres gennemførelse, finansielle opgørelser

osv. (artikel 20).

Afsnit III

Afsnit III fastsætter de betingelser, som ophavsmænds forvaltningsselskaber

skal opfylde, når de foretager multiterritorial licensering af online-

musikrettigheder (artikel 21):

–

de skal være i stand til på effektiv og gennemsigtig vis at behandle

de data, der er nødvendige for udnyttelsen af sådanne licenser

(f.eks. identifikation af deres musikrepertoire og overvågning af

anvendelsen) ved hjælp af en database indeholdende de nødvendige

oplysninger (artikel 22)

de skal være gennemsigtige med hensyn til det online-

musikrepertoire, som de repræsenterer (artikel 23)

de skal give rettighedshavere og andre forvaltningsselskaber

mulighed for at korrigere de relevante data og sikre deres

nøjagtighed (artikel 24)

de skal overvåge den faktiske anvendelse af de værker, der er

omfattet af licensen og være i stand til at behandle rapporter om

anvendelse og fakturering. Der skal forefindes procedurer for at

give brugere mulighed for at anfægte nøjagtigheden af fakturaer

(f.eks. for at undgå dobbeltfakturering). Der skal anvendes

passende branchestandarder, hvis sådanne foreligger (artikel 25)

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/86

–

rettighedshavere og andre forvaltningsselskaber skal modtage

betaling uden unødig forsinkelse, og de skal modtage oplysninger

om de værker, der anvendes, og finansielle oplysninger vedrørende

deres rettigheder (f.eks. beløb, der opkræves, fradrag, der

foretages) (artikel 26).

Forvaltningsselskaber kan beslutte ikke at udstede multiterritoriale licenser

til online-musikrettigheder, men fortsat udstede nationale licenser til deres

eget repertoire og/eller nationale licenser til andre forvaltningsselskabers

repertoire i henhold til gensidighedsaftaler. For at sikre at repertoirer nemt

kan sammenlægges til gavn for musiktjenesteydere, der ønsker at tilbyde så

fuldstændig en tjeneste som mulig i hele Europa, og til gavn for den

kulturelle mangfoldighed og forbrugerne generelt, skal der ifølge

direktivforslaget indføres specifikke garantier for at sikre, at alle selskaber

har adgang til multiterritorial licensering:

–

et forvaltningsselskab kan derfor anmode et andet selskab, der

udsteder multiterritoriale licenser og multirepertoirelicenser, om at

få sit repertoire repræsenteret på et ikke-diskriminerende og ikke-

eksklusivt grundlag med henblik på multiterritorial licensering

(artikel 28). Det forvaltningsselskab, der modtager en sådan

anmodning, skal acceptere den, hvis det allerede udsteder eller

tilbyder at udstede multiterritoriale licenser til samme kategori af

online-musikrettigheder

på

vegne

eller

flere

forvaltningsselskaber (artikel 29)

rettighedshaverne kan efter en overgangsperiode udstede licenser

(enten selv eller gennem en anden mellemmand) for deres egne

online-rettigheder, hvis deres forvaltningsselskab ikke udsteder

multiterritoriale licenser, og hvis det ikke indgår en aftale herom

med et andet forvaltningsselskab (artikel 30).

–

Kommissionen konstaterer, at imens internettet ikke kender til landegræn-

ser, så er online-markedet for musiktjenesteydelser stadig fragmenteret, og

en udbyder af online musiktjenesteydelser er derfor nødsaget til at indgå af-

taler med en lang række forvaltningsselskaber og rettighedshavere for at ha-

ve mulighed for at udbyde et bredt udvalg af musikalske værker til forbru-

gerne.

Det er derfor Kommissionens ønske med de nye regler, at de vil føre til fri-

villige sammenlægninger af musikrettigheder i større forvaltningsselskaber,

som dermed opbygger en ekspertise og et katalog af musikrettigheder af en

sådan størrelse, at det vil være nemt og attraktivt for indholdstjenester på in-

ternettet at indgå aftaler, der dækker flere territorier. Kommissionen forven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/86

ter således, at de forvaltningsselskaber, som ikke er gearet til at efterleve de

krav, der stilles til forvaltningsselskaber, som tilbyder multiterritoriale li-

censer, vil skyde deres repertoire ind i et andet forvaltningsselskab, som al-

lerede tilbyder multiterritoriale licenser. Det skal blandt andet sikres ved, at

et selskab, som allerede tilbyder multiterritoriale licenser på vegne af andre

forvaltningsselskaber, ikke kan afvise en anmodning fra et andet forvalt-

ningsselskab om at få sit repertoire repræsenteret.

Et forvaltningsselskab kan outsource forpligtelser forbundet med de

multiterritoriale licenser, som det udsteder, uden at dette berører dets ansvar

over for rettighedshavere, online-tjenesteudbydere eller andre

forvaltningsselskaber (artikel 27). Afsnit III gælder også for datterselskaber

af forvaltningsselskaber, der er omfattet af dette afsnit (artikel 31).

Et forvaltningsselskab, der leverer multiterritoriale licenser til online-

musikrettigheder, skal ikke være forpligtet til at anvende licensbetingelser,

der er aftalt med en online-musiktjenesteyder, som præcedens for andre

typer tjenester, når online-musiktjenesteyderen leverer en ny type tjeneste,

som har været tilgængelig for offentligheden i mindre end tre år (artikel 32).

Reglerne i kpaitel III finder ikke anvendelse, når forvaltningsselskaberne

udsteder multiterritoriale licenser til radio- og fjernssynsforetagender til

online-anvendelse af deres radio- eller tv-programmer, der indeholder mu-

sikværker (artikel 33).

Afsnit IV

Afsnit IV pålægger forvaltningsselskaberne at give sine medlemmer og ret-

tighedshaverne adgang til klage- og tvistbilæggelsesprocedurer (artikel 34).

Ifølge artikel 35 bør der ligeledes forefindes ordninger til bilæggelse af tvi-

ster om licensbetingelser mellem brugere og forvaltningsselskaber. Endelig

skal medlemsstaterne sikre, at visse typer tvister vedrørende multiterritorial

licensering mellem forvaltningsselskaber og brugere, rettighedshaverne eller

andre selskaber kan indbringes for en uafhængig og upartisk tvistbilæggel-

sesordning (artikel 36). Medlemsstaterne skal udpege de kompetente myn-

digheder, som gives beføjelse til (artikel 39): a) at forvalte klageprocedurer

(artikel 37), b) at forvalte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sank-

tioner (artikel 38) og c) at kontrollere anvendelsen af afsnit III (artikel 40).

Artikel 39 pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne at oprette uafhængige

tilsynsmyndigheder, som

er specifikt

dedikeret

tilsyn med

forvaltningsselskaber.

Europa-Parlamentets udtalelser

I henhold til TEUF art. 294 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61/86

Direktivforslaget forhandles i Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Ud-

valgene

ITRE

(Industri, Forskning og Energi),

IMCO

(Indre Marked og Forbru-

gerbeskyttelse), INTA (International Handel)

og CULT

(Kultur og Ud-

dannelse)

vil også følge behandlingen af forslaget.

Marielle Gallo (EPP, Frankrig) er udpeget som ordfører på forslaget i Euro-

pa-Parlamentet.

Der foreligger ikke udkast til betænkning, og

der er endnu

ikke fastsat en dato for, hvornår

JURI-udvalget vil behandle ordførerens

udkast til betænkning.

Den 19. november 2013 er fastsat som foreløbig dato for behandling af

sagen i Europa-Parlamentets plenarsamling.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at subsidiaritetsprincippet er overholdt,

idet målene med direktivforslaget er at forbedre de muligheder, som

forvaltningsselskabernes medlemmer har for at udøve kontrol med

selskabernes virksomhed, at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed med

forvaltningsselskabers aktiviteter og at forbedre multiterritorial licensering

af ophavsretten til online-anvendelse af musikværker. Disse mål kan ifølge

Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan

derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-

plan.

Regeringen deler Kommissionens opfattelse. Et af formålene med direktivet

er at forbedre muligheden for udstedelse af multiterritoriale licenser til onli-

ne-brug af musikværker. Sådanne multiterritoriale licenser vil gavne dels

online-musiktjenester, idet de er afhængige af tilladelser fra rettighedsha-

verne for at tilbyde musikværkerne til offentligheden, dels rettighedshaver-

ne, som potentielt kan opleve en øget interesse for og brug af deres værker.

Da direktivforslaget lægger op til, at kollektive forvaltningsselskaber skal

agere i en grænseoverskridende kontekst, er det væsentligt for deres med-

lemmer, at der gælder et sæt fælles minimumsregler for, hvordan et kollek-

tivt forvaltningsselskab skal drives med hensyn til gennemsigtighed og mu-

ligheder for medlemmerne for at få indflydelse på og udøve kontrol med

forvaltningsselskabernes virksomhed. Samlet set er det regeringens opfattel-

se, at formålene med direktivet bedst kan gennemføres på EU-plan.

Gældende dansk ret

De danske forvaltningsorganisationer er blandt andet underlagt konkurren-

celovgivningen, da der er tale om retlige eller faktiske monopoler. Konkur-

rencemyndighederne fører blandt andet tilsyn med, at forvaltningsselska-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62/86

berne ikke misbruger deres dominerende stilling til at opstille urimelige vil-

kår.

Derudover fører Kulturministeriet i et vist omfang tilsyn med forvaltnings-

organisationerne. Flere af forvaltningsorganisationerne er godkendt af Kul-

turministeriet.

Det følger af ophavsretslovens (Lovbekendtgørelse 2010-02-27 nr. 202

om ophavsret) § 75a, at erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsen-

tant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af

denne indgår aftaler om offentlig fremførelse af et beskyttet musikværk,

skal godkendes af kulturministeren. Det følger dermed af bestemmelsen, at

erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed vedrørende offentlig fremførelse

af musikværker kræver kulturministerens godkendelse.

KODA, som forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af musikværker

på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlæggere, er den eneste

organisation, der er godkendt i medfør af § 75a.

De danske forvaltningsorganisationer er navnlig KODA, Gramex, Copydan,

NCB, KODA-DRAMATIK samt Radiokassen.

KODA forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af beskyttede musik-

værker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlæggere og er i

medfør af ophavsretslovens 50, stk. 4, jf. § 30 godkendt af kulturministeren

til at indgå aftaler med DR og TV 2 om udsendelse af udgivne værker i ra-

dio eller fjernsyn.

Ophavsretslovens § 50 indeholder bestemmelser om aftalelicens. Aftaleli-

cens kan påberåbes af brugere (f.eks. DR), der har indgået en aftale om en

bestemt udnyttelse af værker med en organisation (f.eks. Copydan), som

omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til en bestemt art af værker,

der anvendes i Danmark. Aftalelicens giver brugeren ret til at udnytte andre

værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræ-

senteres af den organisation, som brugeren indgår aftale med. Aftalelicensen

giver brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds vær-

ker på den måde og på de vilkår, som følger af den aftale, som brugeren har

indgået med organisationen.

Gramex forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af fonogrammer på

vegne af udøvende kunstnere og fonogramproducenter, jf. ophavsretslovens

§ 68. Gramex er godkendt af kulturministeren, jf. ophavsretslovens § 68,

stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

63/86

Copydan består af en fællesforening og seks rettighedshaverorganisationer,

som arbejder inden for områderne kunst, viden og underholdning. Fælles-

foreningen løser administrative og tekniske opgaver for de enkelte rettig-

hedshaverorganisationer i Copydan fællesskabet, herunder økonomi, regn-

skab, HR, IT samt fælles administration.

De seks rettighedshaverorganisationer er:

1. Copydan Arkiv som arbejder for at løse de ophavsretslige opgaver,

som er forbundet med genanvendelse af tv-udsendelser, jf. ophavs-

retslovens § 30a. Copydan Arkiv er godkendt af kulturministeren i

medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf. § 30a.

2. Copydan AVU-Medier forvalter rettighederne i forbindelse med op-

tagelse af radio- og fjernsynsudsendelser til brug for undervisnings-

virksomhed og er godkendt af kulturministeren i medfør af ophavs-

retslovens § 50, stk. 4, jf. §13.

3. Copydan Billedkunst forvalter blandt andet det såkaldte følgeretsve-

derlag, som er en ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af

kunstværker. I henhold til ophavsretslovens § 38, stk. 5, er forenin-

gen godkendt af kulturministeren til at forvalte ordningen. Copydan

Billedkunst er endvidere i medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf.

§ 24a godkendt af kulturministeren til at forvalte retten til gengivelse

af offentliggjorte kunstværker.

4. Copydan KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunst-

nere og kulturproducenter, når der sælges blanke kopimedier (blank-

båndsvederlag). Foreningen er godkendt af kulturministeren i med-

før af ophavsretslovens § 39, stk. 3.

5. Copydan Verdens TV forvalter rettighederne i forbindelse med ka-

belviderespredning af radio- og fjernsynsprogrammer, jf. ophavsrets-

lovens § 35, og er godkendt af kulturministeren i medfør af ophavs-

retslovens § 50, stk. 4, jf. § 35.

6. Copydan Tekst og Node forvalter rettighederne i forbindelse med fo-

tokopiering i undervisningsinstitutioner, offentlige eller private insti-

tutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder og er godkendt af

kulturministeren i medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf. §§ 13

og 14.

NCB administrerer rettighederne til indspilning og kopiering af musik på cd,

dvd, film, video, internettet m.v. for komponister, tekstforfattere og musik-

forlag.

KODA-DRAMATIK kan forvalte rettighederne, når musik og tekst bruges i

dramatiske sammenhænge som fx operaer, operetter, musicals, balletter,

pantomimer, skuespil, revyteater og lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64/86

Foreningen Radiokassen forvalter rettigheder til oplæsning af litterære vær-

ker i DR og er godkendt af kulturministeren i medfør af ophavsretslovens §

50, stk. 4, jf. § 30.

I medfør af § 38, stk. 6, § 39, stk. 5, § 50, stk. 5, § 68, stk. 3, og § 75 a,

stk. 2, i ophavsretsloven har kulturministeren udstedt bekendtgørelse om

sagsbehandlingsregler ved godkendelse af forvaltningsorganisationer efter

ophavsretsloven (BEK nr. 1312 af 15/12/2009).

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvor hurtigt Kulturministeri-

et skal træffe afgørelse om godkendelse, ligesom bekendtgørelsen fastlæg-

ger, hvor hurtigt Kulturministeriet skal kvittere for modtagelsen af en an-

søgning samt hvilke oplysninger, kvitteringen skal indeholde.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-

ning.

Det vurderes for det første, at der i ophavsretsloven vil skulle indføres reg-

ler, der regulerer forvaltningsselskabers gennemsigtighed, styring og hånd-

tering af rettighedsindtægter på vegne af rettighedshaverne.

Derudover vil de nærmere bestemmelser om forvaltningsselskabernes ud-

stedelse af multiterritoriale licenser til ophavsmænds rettigheder til musik-

værker med henblik på levering af online musiktjenester nødvendiggøre

ændringer af ophavsretsloven samt evt. i bekendtgørelsesform.

Forslagets bestemmelser om håndhævelsesforanstaltninger vil formentlig

også nødvendiggøre ændringer af ophavsretsloven, herunder eventuelt i for-

hold til direktivets bestemmelser om et tvistbilæggelsesorgan.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at have

mindre

statsfinansielle konsekvenser, hvis

kon-

krete

omfang vil afhænge af forslagets implementering i Danmark.

De statsfinansielle konsekvenser vil følge af



kravet i forslagets artikel 36 om, at medlemsstaterne skal sikre, at

visse tvister vedrørende et forvaltningsselskab, der udsteder eller til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

65/86



byder at udstede multiterritoriale licenser, kan indbringes for et uaf-

hængigt og upartisk tvistbilæggelsesorgan,

kravet i forslagets artikel 37 om, at medlemsstaterne skal sørge for,

at der indføres procedurer, således at forvaltningsselskabers med-

lemmer, rettighedshavere, brugere og andre interesserede parter kan

indgive klage til en dertil udpeget kompetent myndighed vedrørende

forvaltningsselskabernes virksomhed, der er omfattet af direktivet.

I dag eksisterer der allerede et nævn, der behandler tvister på det ophavs-

retlige område – det såkaldte Ophavsretslicensnævn. Det vurderes, at dette

nævn vil være kompetent til at behandle de sager, der måtte følge af direk-

tivforslagets artikel 36 og 37.

De statsfinansielle konsekvenser vil skulle afholdes indenfor ressortministe-

riets eksisterende ramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag vil tilvejebringe en fælles retlig ramme for

organi-

sationer,

der yder kollektiv rettighedsforvaltning, hvilket vil medvirke til

større regelklarhed for alle aktører på området og dermed også en potentielt

øget grænseoverskridende økonomisk aktivitet på EU’s indre marked. Des-

uden synes direktivforslaget samlet set at kunne bidrage til at styrke marke-

det for online-musiktjenester til gavn for udviklingen af nye forretningsmo-

deller, forbrugerne, kunstnerne og rettighedshaverne.

Forslaget har dermed potentiale til at kunne styrke innovation og Europas

konkurrenceevne.

Forslaget forventes derfor at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser i Danmark og EU.

Ligeledes vil forslaget formentlig føre til, at det bliver nemmere for udbyde-

re af musiktjenester på internettet at klarere rettigheder for flere territorier

via et enkelt forvaltningsselskab.

Samtidigt har direktivforslaget mulige administrative og økonomiske kon-

sekvenser for forvaltningsorganisationer og brugere af ophavsrettigheder,

hvis størrelse vil afhænge af, om det i forhandlingerne lykkes at opnå en

løsning, hvor de danske aftale- og tvangslicensordninger kan opretholdes.

På baggrund af den aktuelle forhandlingssituation vurderes det, at det er

sandsynligt at finde en løsning, hvor de danske aftale- og tvangslicens-

ordninger kan opretholdes. I givet fald anslås direktivets potentielle sam-

fundsøkonomiske konsekvenser at være begrænsede. I det omfang det ik-

ke lykkes at opnå en løsning, hvor de danske aftale- og tvangslicensord-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66/86

ninger kan opretholdes, vil forvaltningsorganisationerne skønsmæssigt

samlet set miste et trecifret millionbeløb i årlige indtægter. Forvaltnings-

organisationerne vil endvidere have omkostninger til administrative pro-

cedurer i forbindelse med forvaltning af deres rettigheder, der samlet set

skønsmæssigt kan anslås til et mindre årligt millionbeløb.

Direktivforslagets krav om transparens i forvaltning af rettigheder vil

kunne indebære etablerings- og vedligeholdelsesudgifter til oprettelse af

IT-systemer og værksdatabaser for forvaltningsorganisationerne, hvis

størrelse afhænger af detaljeringsgraden i reguleringen. Det vurderes, at

det er sandsynligt at finde en løsning, der medfører, at de økonomiske og

administrative konsekvenser af direktivforslaget vil være begrænsede for

det enkelte forvaltningsselskab. Kommissionens oprindelige forslag vurde-

res på dette område at kunne medføre samlede omkostninger på et flercif-

ret millionbeløb.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

De forvaltningsselskaber, som direktivet dækker, falder uden for defini-

tionen af privat virksomhed, hvorfor forslaget ikke har administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at forvaltningsselskaberne er

non-profit organisationer.

Forslaget forventes

dog

at have administrative konsekvenser for

de af direk-

tivforslaget omfattede forvaltningsselskaber

både i form af omstillingsbyr-

der og løbende byrder i forbindelse med forvaltningsselskabernes tilpasning

af deres virksomhed.

10.

Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist den 17. september 2012.

Høringssvar er modtaget fra følgende: Biblioteksparaplyen, Copydan Bil-

ledkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne (Copydan

Verdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus og Copydan Ar-

kiv), Dansk Artist Forbund, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journa-

listforbund, Dansk Komponistforening, Danske Populærautorer, Danske

Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer og Dansk Musikforlæggerforening,

Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund,

Danske Billedkunstnere, Danske Dramatikere, Dansk Organist og Kantor

Samfund, DR, Danske Universiteter, Den Kristne Producentkomité, Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

67/86

Kongelige Bibliotek, DILEM, Film- og tv-arbejdsforeningen, Forlægger-

foreningen, Gramex, HORESTA, Illustratorgruppen, Johan Schlüter ad-

vokatfirma p.v.a. CAB, Kopifon, Filmkopi og Filmret, Koda, Kulturstyrel-

sen, LO, NCB, Performex, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kultu-

relle Uddannelser, Samrådet for Ophavsret, Statsbiblioteket, Tegnerfor-

bundet af 1919, TV 2 Danmark A/S samt UBVA.

Indledende bemærkninger til direktivforslaget

Danske Universiteter, Performex og Kulturstyrelsen tilslutter sig formålet

med direktivforslaget.

Biblioteksparaplyen (BP), Copydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node,

Copydan AV-foreningerne (Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier,

Copydan KulturPlus og Copydan Arkiv), Dansk Artist Forbund, Dansk

Journalistforbund (DJ), Dansk Komponistforening (DKF), Danske Popu-

lærautorer (DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA)

og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF), Dansk Musiker Forbund,

Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, DR, Det Kongelige Bib-

liotek, Forlæggerforeningen, Gramex, Johan Schlüter advokatfirma (som

administrator for CAB, Kopifon, Filmkopi og Filmret), Koda, LO, Samrå-

det for Ophavsret samt Statsbiblioteket hilser i deres indledende bemærk-

ninger forslaget velkommen og anerkender, at der, både i og uden for fæl-

lesskabets rammer, kan være behov for regulering af forvaltningsselska-

bernes administration for at opnå en øget gennemsigtighed. Organisatio-

nerne finder det overordnet positivt, at man med direktivforslaget har in-

tentioner om at skabe en retlig ramme for at fremme styring, gennemsig-

tighed, demokrati og fornuftig økonomisk forvaltning i forvaltningsorga-

nisationerne.

Copydan AV-foreningerne og Dansk Skuespillerforening anfører i øvrigt,

at en regulering af kollektiv forvaltning på europæisk plan kan virke

fremmende for god praksis, gennemsigtighed og god ledelse og dermed

øget forståelse for, at kollektiv forvaltning yder et positivt bidrag til udbre-

delsen af audiovisuelle produktioner indenfor EU.

Flere organisationer bemærker, at det er helt afgørende, at der er tillid til,

at forvaltningsselskaberne lever op til alle krav, der med rimelighed kan

stilles til ”god forvaltningsskik”.

Organisationerne udtrykker dog bekymring for, at direktivforslaget, så-

fremt det vedtages i den foreliggende form, bl.a. vil betyde, at kollektiv

forvaltning af rettigheder fordyres og besværliggøres, uden nævneværdige

positive effekter for forbrugerne, samt at forslaget vil forhindre, at der kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68/86

gennemføres kollektive aftaler, hvad enten det er i form af aftalelicens el-

ler tvangslicens.

Dansk Musiker Forbund nævner i den forbindelse, at det ikke vil være

praktisk muligt at sikre f.eks. Copydan Arkiv eller andre forvaltningssel-

skaber udtrykkelige og specifikke bemyndigelser fra forbundets 7000 med-

lemmer hver gang, der skal klareres rettigheder til noget, hvor der spilles

musik, således som direktivforslagets artikel 5(6) stiller krav om.

En del af de ovennævnte organisationer bemærker, at direktivforslaget på

en lang række punkter indebærer en overregulering, der vil medføre ud-

gifter i forbindelse med forvaltningen af rettigheder og dermed påføre ret-

tighedshaverne udgifter, der ikke står i noget fornuftigt forhold til formå-

let. F.eks. anfører Gramex, at direktivforslaget indeholder en række reg-

ler, som vil medføre utilsigtede konsekvenser, der reelt indebærer dels at

en kollektiv, billig og effektiv forvaltning af rettigheder ikke er mulig,

hvilket både skader rettighedshavere og brugere, dels at det danske musik-

repertoire vil blive begrænset i udbredelse og mangfoldighed.

Flere organisationer bemærker i øvrigt, at er det problematisk, at direkti-

vets bestemmelser ikke synes at tage højde for fællesorganisationer, som

f.eks. Gramex, Copydan og faglige organisationer på det kunstneriske

område. Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer

(DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA) og Dansk

Musikforlæggerforening (DMFF) bemærker, at de alle er engagerede i

både Koda og Copydan. Foreningerne finder, at disse forvaltningsorgani-

sationer er særdeles velfungerende og sørger for udbetaling af ret-

tighedsmidler af stor kulturpolitisk betydning. Det er ifølge foreningerne

uacceptabelt, hvis disse ordninger forringes på grund af et harmonise-

ringsdirektiv, som ellers skulle være til fordel for rettighedshaverne.

Copydan Tekst & Node anfører desuden, at direktivforslaget synes at være

baseret på de erfaringer, Kommissionen har gennem sit kendskab til mu-

sikforvaltningsselskaberne, og at forslaget derfor også retter sig primært

til disse. Organisationen gør opmærksom på, at reprografiske forvalt-

ningsselskabers måder at organisere sig på adskiller sig fra musikforvalt-

ningsselskaberne. Copydan Tekst & Node giver udtryk for, at direktivfor-

slaget vil medføre store ændringer for selv de mest velfungerende forvalt-

ningsselskaber. Copydan Tekst & Node anfører i øvrigt, at bestemmelser-

ne om brugerne (artiklerne 15, 34 og 35) bør udgå af direktivet, da disse

bestemmelser falder uden for direktivets ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

69/86

Herudover anfører flere organisationer, herunder Gramex og Samrådet

for Ophavsret at direktivforslaget i forhold til Danmark er uforeneligt med

subsidiaritetsprincippet, ligesom direktivforslaget ikke er proportionalt.

HORESTA og Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddan-

nelser under Uddannelsesministeriet tilslutter sig direktivforslagets gene-

relle hensigter og fremhæver, at man håber, at forslaget om multiterrito-

riale licenser vil effektivisere rettighedsforvaltningen, særligt i forhold til

digital formidling af musik. HORESTA bemærker i den forbindelse, at

man håber, at det i højere grad bliver muligt at benytte onlinemusiktjene-

ster således, at man som virksomhed kan abonnere på en onlinemusiktje-

neste og samtidig have en sikkerhed for, at man ikke krænker ophavsret-

ten.

Dansk Organist og Kantor Samfund er af den opfattelse, at direktivforsla-

get udgør et potentielt alvorligt anslag mod den musikalske mangfoldig-

hed. Selvom hensigten med forslaget er god, så udgør forslaget ifølge or-

ganisationen en reel risiko for nichepræget og nyskabende musik.

Ifølge Dansk Organist og Kantor Samfund vil forslaget medføre en fuld-

stændig individualisering af ophavsretsmidlerne, hvor udøvere af niche-

musik blive taberne, da opgørelser af midlerne alene baseres på statistik.

Dansk Organist og Kantor Samfund anfører i den forbindelse, at forud-

sætningerne for en lang række musikalske produktioner forsvinder, hvis

den kollektive uddeling af midler bortfalder.

Det anføres i øvrigt, at direktivforslaget på tilsvarende måde vil udgøre en

alvorlig trussel for musikudøvere uden for de store populærgenrer. Bl.a.

anføres det, at organiseringen af forvaltningsorganisationerne i Danmark

er relativ gennemskuelig og klart afgrænset. Ifølge Dansk Organist og

Kantor Samfund vil direktivforslaget føre til større spredning med langt

flere forvaltningsorganisationer som udbydere af beskyttet materiale. Iføl-

ge organisationen vil det i stigende grad blive vanskeligt for brugerne at

manøvrere imellem mange forskellige rettighedshavere, hvilket vil medfø-

re større usikkerhed om, hvor man kan indhente tilladelse til at anvende

beskyttet materiale.

Dansk Organist og Kantor Samfund konkluderer, at direktivforslaget, så-

fremt det implementeres i sin nuværende form, på det musikalske område

udgør en kulturpolitisk katastrofe for Danmark. Organisationen anfører,

at direktivforslaget udgør en trussel imod fremførelse og spredning af mu-

sik, som ligger udenfor populære hovedstrømninger. På den måde vil di-

rektivforslaget ifølge Dansk Organist og Kantor Samfund modarbejde

mangfoldighed og nyskabelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

70/86

Direktivforslagets forhold til Servicedirektivet

Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne, Forlæggerforeningen

og Koda bemærker, at man finder det væsentligt at fastholde den danske –

og andre regeringers – fortolkning af servicedirektivet, nemlig at det ikke

er i strid med direktivet, at der nationalt stilles krav om godkendelse af vis-

se forvaltningsselskaber.

De pågældende organisationer nævner bl.a., at det flere steder i direktiv-

forslaget anføres, at forvaltningsselskaber er underlagt servicedirektivet

(2006/123/EF). Dette synes ifølge Koda at være i strid med artikel 17(11) i

servicedirektivet om, at ophavsret som sådan er undtaget fra servicedirek-

tivets anvendelsesområde. Koda mener i den forbindelse, at det bør præci-

seres, at det ikke er i strid med servicedirektivet, at der i den danske op-

havsretslovgivning stilles krav om godkendelse af visse forvaltningsorga-

nisationer.

Organisationerne peger i den forbindelse på, at artikel 3(a) bør fastholdes,

samt at ordet ’frit’ så vidt muligt bør udgå af præamblens pkt. 3, da ordet

”frit” ifølge organisationerne synes at være et forsøg fra Kommissionens

side på at gennemtrumfe sin egen definition af servicedirektivet på et cen-

tralt punkt, hvor mange regeringer, herunder den danske, ikke er enig.

Definition af forvaltningsselskab

Copydan AV-foreningerne, Dansk Artistforbund, Dansk Journalistfor-

bund (DJ), Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer

(DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA) og Dansk

Musikforlæggerforening (DMFF), Danske Dramatikere, Forlæggerfor-

eningen, LO, Performex, UBVA, Koda og Samrådet for Ophavsret anfø-

rer, at direktivforslagets artikel 3(a) lider af en række mangler, hvorfor

det bør præciseres, om eller i hvilket omfang medlemsorganisationer af

forvaltningsselskaber og faglige organisationer omfattes af definitionen

på et forvaltningsselskab i artikel 3(a). Betegnelsen ”forvaltningsselskab”

i direktivforslaget omfatter organisationer, der som ”eneste eller primære

formål” forvalter rettigheder.

De ovennævnte organisationer finder det problematisk, at en række

uklarheder i direktivforslaget efterlader tvivl om hvorvidt visse organisati-

oner, som f.eks. Dansk Artist Forbund, Danske Dramatikere, Dansk

Journalistforbund og medlemsorganisationer af forvaltningsselskaber kan

blive omfattet af direktivforslaget. Koda anfører i den forbindelse, at defi-

nitionen er uklar, fordi rettighedsforvaltning forudsættes at være forvalt-

ningsselskabets ”eneste eller primære formål”. Denne afgrænsning vil

ifølge Koda føre til fortolkningstvivl. Det er Kodas opfattelse, at forvalt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

71/86

ningsselskaber, der ikke er ejet af sine medlemmer, bør være omfattet af

definitionen.

Samrådet for Ophavsret anfører bl.a., at deres medlemsorganisationer ge-

nerelt falder uden for direktivforslagets definition. Organisationernes

formål er typisk at varetage medlemmernes ”faglige interesser”. I over-

ensstemmelse hermed er deres aktiviteter helt overvejende af fagfore-

ningsmæssig karakter. Ifølge Samrådet for Ophavsret bør det nøje overve-

jes i hvilket omfang, medlemsorganisationer/faglige organisationer er om-

fattet af den nuværende definition af forvaltningsselskab i direktivforsla-

get, og i hvilket omfang det i givet fald smitter af på organisationer, der

ikke er direkte omfattet af direktivforslaget, men som repræsenteres gen-

nem forvaltningsselskaber som f.eks. Copydan. Flere organisationer er

bekymrede for, at direktivforslaget i dets nuværende form vil betyde, at or-

ganisationerne vil blive underlagt en række bureaukratiske regler, som vil

fordyre administrationen og som dermed vil betyde færre midler til udbe-

taling til ophavsmænd og kulturprojekter. En del af organisationerne an-

fører videre, at en lang række af direktivforslagets bestemmelser ville være

urimeligt byrdefulde og ressourcetunge, hvis organisationerne skulle

kunne pålægges disse. Organisationerne anfører, at der bør tages højde

for, at direkte eller indirekte krav til faglige organisationer ikke påvirker

organisationernes mulighed for at varetage medlemmernes faglige inte-

resser på en hensigtsmæssig måde.

Samrådet for Ophavsret henviser til EU‐rettens subsidiaritetsprincip, som

tilsiger, at EU kun skal regulere et område, hvis det bedre kan gøres på

det fælles plan end på nationalt plan. På tilsvarende vis henviser flere af

de ovennævnte organisationer til proportionalitetsprincippet, som tilsiger,

at ingen regulering bør være mere vidtgående, end formålet nødvendig-

gør.

Performex opfordrer i den forbindelse Kulturministeriet til at arbejde for

højere økonomiske minimumsgrænser for at være omfattet af direktivet

generelt. Alternativt opfordrer Performex ministeriet til at arbejde for at

organisationer, der alene viderefordeler midler, som er modtaget fra for-

valtningsorganisationer, holdes uden for direktivet, eller at omfanget af

bureaukratiske regler reduceres betragteligt.

Forvaltningsselskabernes organisation

Copydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,

Dansk Artist Forbund, Dansk Komponistforening (DKF), Danske Popu-

lærautorer (DPA), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA)

og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF), Danske Dramatikere, For-

læggerforeningen, Samrådet for Ophavsret samt Koda anfører, at direk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

72/86

tivforslagets regler om forvaltningsorganisationernes organisation, gen-

nemsigtighed, informationsvirksomhed m.v. er for detaljerede. Organisa-

tionerne anfører i den forbindelse, at detailreguleringen sker på bekost-

ning af foreningsfriheden, da de mange detailregler om, hvordan forvalt-

ningsorganisationerne er indrettede og organiserede indebærer, at for-

eningerne har mindre frihed til selv at bestemme. Det bør ifølge organisa-

tionerne eksempelvis være fuldstændig op til enhver forening selv at afgø-

re i sine vedtægter, hvilke beslutninger der træffes af dets forskellige or-

ganer, dvs. generalforsamling, bestyrelse m.v. Det anføres, at der i et land

som Danmark er en tradition for foreningsfrihed, som man bør værne om,

også når det gælder medlemsejede foreninger, der administrerer ophavs-

rettigheder.

Mere specifikt nævner organisationerne, at direktivforslagets bestemmel-

ser om generalforsamlingens beslutningskompetence (artikel 7(3-5)), reg-

lerne om opstillings- og stemmeret (artikel 7(7)), fuldmagtsregler (artikel

7(8)) samt en efter dansk retstradition ukendt tilsynsfunktion (artikel 8)

synes at overskride subsidiaritetsprincippet. Sådanne bestemmelser bør

ifølge organisationerne overlades til medlemsstaternes selvbestemmelse og

indrettes efter retstraditionen i hver enkelt medlemsstat.

NCB anfører i den forbindelse, at NCB ejes af de nordiske fremførelses-

retsselskaber og dermed ikke har direkte kontakt til rettighedshaverne, da

disse er medlemmer af ejerselskaberne, og da det er ejerselskaberne, der

er medlemmer af NCB. NCB’s struktur er således meget anderledes end

de fleste andre forvaltningsselskaber, hvilket giver anledning til usikker-

hed i forhold til fortolkningen af artikel 7.

Koda bemærker, at man anerkender vigtigheden af good governance i

forvaltningen og de principper, der ligger bag artikel 9(1) og første afsnit

af artikel 9(2). Koda anfører dog, at det i praksis vil være meget vanskeligt

at foretage en præcis afgrænsning af den berørte personkreds i artikel 9.

Dette skyldes ifølge Koda dels den brede formulering af den berørte per-

sonkreds (artikel 9(1-2), samt den tilsvarende løse definition af ”direktør”

(artikel 3(e)). Endelig anfører Koda, at oplysningsforpligtelsen i andet af-

snit af artikel 9(2) forekommer at være et eksempel på unødig detailregu-

lering, som i givet fald bør overlades til de enkelte stater i forbindelse med

implementeringen af direktivet.

Direktivforslagets bestemmelser om medlemskab

Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne, Forlæggerforeningen

samt Koda anfører herudover, at det er uklart, hvordan direktivforslagets

bestemmelser om delvis ophævelse af bemyndigelse og mulighederne for

”split membership” skal forstås, herunder når de enkelte rettighedshavere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

73/86

er medlemmer af en faglig organisation eller anden type medlemsorgani-

sation. Organisationerne peger på, at disse regler kan give anledning til

betydelige administrative vanskeligheder.

NCB anfører, at det er usikkert hvordan artikel 5(2), som opremser hvilke

rettighedskategorier et forvaltningsselskab kan administrere, skal forstås.

NCB bemærker, at det er meget vigtigt, at det præciseres, at artiklen angår

grupper af kategorier af rettigheder og ikke enkelte værker, idet det vil

være stort set umuligt og ekstremt omkostningstungt, hvis rettighedsha-

vernes enkelte værker kan forvaltes af forskellige forvaltningsselskaber.

Copydan Tekst & Node bemærker, at det bør præciseres, om den enkelte

rettighedshaver, som er medlem af en medlemsorganisation, kan ophæve

forvaltningsselskabets bemyndigelse for enkelte værkstyper m.v., eller om

det skal være medlemsorganisationen, som gør det samlet for alle dens

medlemmer (artikel 5(2-5)). Copydan Tekst & Node og Copydan AV-

foreningerne anfører videre, at forvaltningsselskaberne med disse be-

stemmelser vil skulle registrere og ajourføre væsentlig flere oplysninger

om hvert enkelt værk, f.eks. oplysninger om hvilket selskab, der forvalter

rettighederne til hvilke rettigheder. Reglerne vil ifølge Copydan AV-

foreningerne indebære, at forvaltningsorganisationerne er nødt til at ind-

rette it-systemer og forvaltningsprocedurer på en sådan måde, at potentiel-

le anmodninger om ”split membership” kan imødekommes. Det anføres,

at denne ekstraudgift er problematisk, da den ikke står mål med efter-

spørgslen i praksis.

Copydan AV-foreningerne og Koda anfører, at muligheden for delvis op-

hævelse af medlemskab under alle omstændigheder ikke bør udstrække

sig til ”typer af værker”, jf. artikel 5(2) og 5(3). Koda anfører i øvrigt, at

direktivforslagets bestemmelser efterlader tvivl om, hvorvidt det er forvalt-

ningsselskaberne eller rettighedshaverne, der sætter rammerne for, hvilke

rettigheder eller kategorier af rettigheder der forvaltes.

Ifølge Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne samt Forlæg-

gerforeningen bør det præciseres, at samtykke til mandat til rettighedsfor-

valtning kan indhentes via vedtægterne. Organisationerne anfører i den

forbindelse, at et krav om specifikt forudgående samtykke fra hver enkelt

rettighedshaver vil være en væsentlig administrativ byrde.

Opkrævning og anvendelse af rettighedsindtægter

Koda anfører, at bestemmelsen i artikel 10(3) som bestemmer, at et for-

valtningsselskab alene må fratrække administrationsomkostninger fra ret-

tighedsindtægterne, synes at kollidere med det selvfølgelige princip, som i

øvrigt er anerkendt i artikel 14(1), om, at et forvaltningsselskab gerne må

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

74/86

foretage yderligere fradrag, når blot det er aftalt mellem parterne. Koda

nævner, at det eksempelvis fremgår af organisationens vedtægter, at Koda

afsætter 10 pct. af sin nettoindtægt til kulturelle formål (Kodas vedtægt §

18, stk. 2, b)).

NCB oplyser i forhold til artikel 10(3), at organisationen i dag bruger fi-

nansiel indkomst (renter) til at finansiere dens omkostninger og dermed

reducere provisionssatserne. Ifølge NCB er det usikkert, om artikel 10(3)

kan fortolkes således, at man vil kunne fortsætte denne praksis. Såfremt

dette ikke er tilfældet, vil det ifølge NCB betyde en signifikant ændring af

organisationens nuværende forretningsmodel.

Koda anfører i øvrigt, at den sproglige formulering af artikel 10(4)(b) er

uhensigtsmæssig. Det følger af bestemmelsens ordlyd, at ”aktiverne skal

investeres således, at der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabili-

tet i hele investeringsporteføljen”. Koda bemærker, at det naturligvis er

ønskværdigt at skabe sikkerhed og rentabilitet i investeringsporteføljen,

men at investeringer i sagens natur ikke kan give vished for afkast. Ifølge

Koda synes det derfor urealistisk, at direktivforslaget ligefrem kræver det-

te.

Hvad angår artikel 11(1), anfører Copydan AV-foreningerne, at det er

umuligt på forhånd at angive, hvor meget der skal fradrages i administra-

tionsomkostninger.

Gennemsigtighed

Dansk Journalistforbund, Det Kongelige Bibliotek samt Koda er umiddel-

bart positive overfor direktivforslagets intention om at indføre et sæt

rammebetingelser, som på et overordnet niveau regulerer, hvorledes for-

valtningsselskaberne bør styres, og hvorledes der skabes rammer for

åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen af rettigheder.

Dansk Journalistforbund, Det Kongelige Bibliotek, Koda og LO anfører

dog, at direktivforslagets krav til gennemsigtighed i forvaltningen fore-

kommer meget tekniske og unødigt detaljerede. Organisationerne peger

på, at denne detailregulering bør opgives til fordel for mere overordnede

bestemmelser

Koda peger på at direktivforslaget er meget vidtrækkende uden, at det

nødvendigvis skaber bedre styring af forvaltningsselskaberne. Den unødi-

ge standardisering og ensretning af governance, der er lagt op til i direk-

tivforslaget, vil ifølge Koda ikke nødvendigvis sikre bedre forvaltning eller

kvalitet i forvaltningen af rettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

75/86

Efter Kodas opfattelse bør direktivet skabe gode rammer for, at forvalt-

ningsselskaber kan fungere godt og transparent. En ufleksibel overregule-

ring af sektoren vil ifølge Koda uundgåeligt føre til mindre effektiv for-

valtning og deraf forøgede omkostninger for de rettighedshavere, som di-

rektivforslaget er tænkt at komme til gode.

Gramex anfører, at fuld overholdelse af samtlige regler i direktivforslaget

vil medføre en kraftigt forøget administrationsbyrde. Det er Gramex’ op-

fattelse, at de foreslåede regler ikke vil skabe mere gennemsigtighed for

rettighedshaverne samt at de omkostninger der er forbundet med overhol-

delse af de foreslåede regler ikke står mål med den faktiske værdi, som

implementeringen heraf vil have for rettighedshaverne.

Det Kongelige Bibliotek udtrykker bekymring for, at så detaljerede krav

må forventes at medføre en forøgelse af forvaltningsselskabernes admini-

strationsomkostninger, hvilket igen må forventes at føre til en fordyrelse

af de aftalelicenser, som er en forudsætning for at kulturarvsinstitutioner

m.fl. kan stille mere indhold og flere tjenester til rådighed for de danske

og europæiske borgere.

Dansk Journalistforbund finder det væsentligt, at høj grad af gennemsig-

tighed, som man kender i Danmark og lever op til, bliver et krav i hele

EU.

Oplysninger om repertoire

Copydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,

Dansk Journalistforbund, Forlæggerforeningen og Koda bemærker, at

det er problematisk, hvis direktivforslagets artikel 18(1)(b), skal forstås så-

ledes, at forvaltningsorganisationer skal kunne afkræves at give detaljere-

de oplysninger om ”repertoire” på værksniveau.

Koda bemærker, at det følger af direktivforslagets artikel 18(1)(b), at et

forvaltningsselskab til hver en tid skal kunne oplyse om ”det repertoire og

de rettigheder”, selskabet forvalter. Ifølge Koda har forvaltningsselska-

berne i musikbranchen overordentlig godt styr på, hvilke værker der dag-

ligt bliver skabt og derefter registreret i værksdatabaserne hos et af de

mange musikforvaltningsselskaber, der findes over hele jorden. Imidlertid

er musikforvaltningsselskabernes repræsentation af musikværkerne ikke

afhængig af, hvad der er registreret i databaserne, idet musikforvaltnings-

selskabernes repræsentation af et givent værk opstår allerede, når værket

skabes af et medlem. Alene af denne grund vil det ifølge Koda være umu-

ligt på værksniveau at afgive en fyldestgørende oplistning af ”det repertoi-

re”, som et forvaltningsselskab forvalter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

76/86

Oplistninger af repertoire kan ifølge Koda finde sted i mere overordnet

form, idet et forvaltningsselskab, med hvem Koda har indgået en repræ-

sentationsaftale, for eksempel kunne anføre, at det repræsenterer ”værker

af alle rettighedshavere, som er medlem af Koda”. Koda ønsker klarhed

om, hvorvidt dette er en mulighed.

Copydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,

Dansk Journalistforbund og Forlæggerforeningen anfører, at det er pro-

blematisk, hvis direktivforslagets artikel 18(1)(b) skal forstås således, at

forvaltningsorganisationer som Copydan-foreningerne skal kunne afkræ-

ves detaljerede oplysninger om deres ”repertoire”, hvis dette betyder, at

der ikke bare kan kræves oplysninger om typer af repertoire, men også op-

lysninger om de enkelte værker og andet beskyttet materiale. Begrundel-

sen er dels at disse værker ofte opstår kort tid før brugen (det gælder f.eks.

tv-programmer, der videredistribueres i kabelanlæg), dels modtager for-

valtningsorganisationerne ofte ikke sådanne oplysninger fra rettighedsha-

verne. Organisationerne foreslår, at bestemmelsen enten helt bør fjernes

eller begrænses til forvaltningsorganisationer, der administrerer præeksi-

sterende værker på basis af medlemsanmeldelser eller begrænses til in-

formationer, som forvaltningsorganisationen allerede er i besiddelse af.

NCB bemærker, at det følger af direktivforslagets artikel 25(3), at alle for-

valtningsselskaber skal identificere de værker og rettigheder, som der gi-

ves licens til. NCB anfører i denne forbindelse, at alle forvaltningsselska-

ber har deres egen værksdatabase, og at der derfor findes værker, som er

dokumenteret forskelligt i de forskellige databaser, selvom der er tale om

det samme værk. Dette skaber ifølge NCB ”back claims”.

NCB bemærker i øvrigt, at det er en vigtig betingelse for at kunne license-

re, fakturere, indkassere og distribuere korrekt, at den information, som

brugeren/licenstageren rapporterer til forvaltningsselskabet, er af tilpas

høj kvalitet, således at forvaltningsorganisationerne får de informationer,

som er nødvendige for at kunne identificere et værk. Ifølge NCB bør di-

rektivforslaget derfor pålægge brugersiden, at indsende al nødvendig in-

formation, således at rapporteringen kan blive korrekt.

Databasebeskyttelse

Koda anfører, at direktivforslaget forsøger at balancere hensynet til for-

valtningsselskabers kollektive forvaltning af musikrettigheder i forhold til

rettighedshaveres ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysnin-

ger (betragtning 39-40). Ifølge Koda er det imidlertid vanskeligt at forestil-

le sig, hvordan et forvaltningsselskab på den ene side skal kunne leve op

til direktivforslagets bestemmelser om stedse at have registreret korrekte

oplysninger om de rettigheder, som det forvalter, og på den anden side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

77/86

skal forpligtes til at være underlagt strenge databeskyttelsesregler. Regler-

ne om databeskyttelse bør således ifølge Koda afstemmes nøje med regler-

ne i direktivforslaget, således at der ikke skabes unødige barrierer for for-

valtningsselskabernes virksomhed.

Bagatelgrænsen

Samrådet for Ophavsret peger på, at en lang række af bestemmelserne om

hvilke oplysninger, som forvaltningsselskaberne er forpligtet til at stille til

rådighed, vil være urimeligt byrdefulde og ressourcetunge for mange for-

valtningsselskaber og derfor synes at overskride proportionalitetsprincip-

pet. Dette kan ifølge Samrådet for Ophavsret i sig selv lede til uforholds-

mæssigt høje administrationsomkostninger, hvilket naturligvis ikke vil

være i rettighedshavernes interesse. Selvom direktivforslaget i visse tilfæl-

de lader meget små forvaltningsselskaber undtage fra en række krav (ar-

tikel 8(3) og artikel 20(5)), synes grænsen ifølge Samrådet for Ophavsret

at være sat så lavt, at disse bestemmelser ikke vil have nævneværdig prak-

tisk anvendelse for danske organisationer. Samrådet for Ophavsret finder,

at man bør udvide omfanget af disse undtagelsesbestemmelser, så de kan

finde konkret anvendelse i praksis.

Dansk Artist Forbund anfører, at man ønsker den foreslåede bagatel-

grænse (artikel 8(3) og artikel 20(5)) udvidet ved dels at hæve grænserne,

dels ved at reducere kravene til et mere proportionalt niveau for organisa-

tioner, som falder under grænserne.

Fordeling af vederlag

Den Kristne Producentkomité og DILEM anfører, at forvaltningen af op-

havsrettigheder i Danmark er kendetegnet ved, at betalingen af vederlag

ikke opsluges af bureaukrati, og at betalingen for de nicheproduktioner,

som organisationerne benytter, videresendes til rettighedshaverne.

Copydan Billedkunst anfører, at det er et positivt mål med direktivet, at

vederlag, der opkræves og fordeles af de forskellige forvaltningsorganisa-

tioner, udbetales til de enkelte rettighedshavere, hvis værker bliver udnyt-

tet.

Copydan Billedkunst anfører videre, at det på visse områder vil være

uforholdsmæssigt byrdefuldt for brugerne at skulle deltage i omfattende

undersøgelser eller udarbejdelse af opgørelser over værksanvendelsen.

Copydan Billedkunst gør opmærksom på, at billedområdet byder på særli-

ge udfordringer for fordelingen, og at det vil være rimeligt, hvis direktivet

tager højde for, at billedområdet på dette punkt adskiller sig væsentligt fra

andre værksområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

78/86

Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne samt Dansk Journa-

listforbund bemærker, at forvaltningsselskaberne skal distribuere vederlag

til rettighedshaverne senest 1 år efter det kalenderår, hvor udnyttelsen

fandt sted (artikel 12). Organisationerne anfører, at sker fordelingen via

medlemsorganisationer, gælder denne frist formentlig også for dem. Når

det drejer sig om videreafregning af midler modtaget fra en anden organi-

sation, er det de ovennævnte organisationers opfattelse, at fristen ofte ikke

harmonerer med virkeligheden. Derfor bør der ifølge organisationerne

fastsættes en yderligere frist, når det f.eks. drejer sig om medlemsorgani-

sationers videreafregning til deres medlemmer af midler modtaget fra for-

valtningsorganisationer.

Gennemsigtighed ved fordeling af vederlag

Copydan Billedkunst, Copydan Tekst & Node, Copydan AV-foreningerne,

Dansk Journalistforbund, Forlæggerforeningen, samt Koda, peger på at

detaljeringsgraden i direktivets bestemmelser om gennemsigtighed og af-

rapportering (artikel 16-20), herunder kravene til forvaltningsorganisati-

onerne om, at de til hver rettighedshaver og til hvert søsterselskab årligt

skal afgive detaljeret information om bl.a. størrelsen af vederlag pr. ret-

tighedstype og udnyttelsestype og om fradrag, jf. artikel 16 og 17 er uhen-

sigtsmæssig og langt overgår, hvad der kan forventes af et forvaltningssel-

skab.

Organisationerne nævner videre, at detailreguleringen i forhold til forde-

lingsregler, fradrag og lignende oplysninger, der til stadighed skal være

tilgængelige på hjemmesiden, jf. artikel 19, ligesom den årlige ”gennem-

sigtighedsrapport” jf. artikel 20, er problematisk. Organisationerne peger

på, at disse mange detailregler risikerer at bureaukratisere og fordyre ret-

tighedsforvaltningen.

Ifølge organisationerne bør detaljeringsgraden mindskes, f.eks. i forhold

til den mulige kategorisering efter ”type anvendelse” i artikel 16(c) og ar-

tikel 17(a). Tilsvarende anføres det, at hele pkt. 2 i bilag I om finansielle

omkostninger reelt er umulig at opfylde i praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

79/86

Copydan Tekst & Node bemærker, at individuel fordeling af vederlag til

rettighedshaverne har høj prioritet, og at der anvendes forholdsvis mange

ressourcer på at identificere alle rettighedshavere og registrere den præci-

se udnyttelse, der har været på det enkelte værk. Copydan Tekst & Node

anfører, at det bør præciseres, at fordeling af vederlag kan ske på grund-

lag af en repræsentativ stikprøvekontrol, og at der kan indsættes en mini-

mumssats for udbetaling af vederlag ud fra et omsætningsmæssigt hen-

syn.

Koda oplyser, at de allerede stiller en stor del af de oplysninger, der kræ-

ves i artikel 16 til rådighed for rettighedshaverne. Koda gør i den forbin-

delse opmærksom på, at deres kommentarer til artikel 16(c) skal læses i

sammenhæng med organisationens kommentarer til artikel 5 om opdeling

af forvaltningen i kategorier og typer.

Ifølge Koda følger det af artikel 16(c) at forvaltningsselskabet skal opgøre

skyldige beløb til rettighedshavere efter netop disse kategorier og typer.

Det vil ifølge Koda medføre et overordentligt administrativt ekstraarbejde

for forvaltningsselskaberne. Koda anbefaler, at kravet efter artikel 16(c)

alene omfatter ”det skyldige beløb” - eventuelt suppleret med et krav om,

at oplysningerne skal afgives pr. værk, hvilket ville være i overensstem-

melse med Kodas nuværende afregningspolitik.

Koda anfører, at artikel 16 og 17 tilsyneladende er skrevet med det (for-

kerte) udgangspunkt, at Koda har en direkte relation til alle rettighedsha-

vere. På den baggrund er der ifølge Koda en asymmetri mellem de oplys-

ninger, der skal afgives til rettighedshavere og andre forvaltningsselska-

ber efter hhv. artikel 16 og 17. Koda finder, at direktivforslagets artikel 17

med rette kunne ændres, så den afspejler, at et forvaltningsselskab lovligt

kan afgive alle de i artikel 16 nævnte oplysninger om en rettighedshaver

til et forvaltningsselskab, som repræsenterer rettighedshaveren.

Derudover anfører Koda, at oplysningsforpligtelsen i artikel 17(c) om ”li-

censer og rettighedsindtægter” vil være urimeligt byrdefuld at skulle stille

til rådighed alene på grund af omfanget af de relevante informationer.

Koda oplyser, at de har cirka 40.000 kunder fordelt over forskellige bran-

cher, og Koda betragtes endda som et mindre forvaltningsselskab i Euro-

pæisk sammenhæng. Det ville ifølge Koda give god mening, hvis oplys-

ningerne i artikel 17(c) alene skulle afgives efter konkret henvendelse.

Ufordelbare midler

Copydan Billedkunst, Copydan AV-foreningerne samt Forlæggerforenin-

gen gør opmærksom på, at det for en del opkrævede vederlag ikke er reali-

stisk, at der kan ske fuldstændig, direkte, individuel fordeling og udbeta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

80/86

ling. Organisationerne finder det positivt, at direktivforslaget principielt

anerkender denne problemstilling og åbner mulighed for, at ufordelbare

vederlag kan gå til sociale, kulturelle og udannelsesmæssige formål.

Det anføres dog, at det er uheldigt, at der ifølge direktivforslagets artikel

12(2) skal gå hele fem år før de vederlag, som ikke kan fordeles og udbe-

tales individuelt, kan fordeles kollektivet. En del af organisationerne fore-

slår i stedet, at vederlag kan erklæres ufordelbare efter tre år.

Copydan Billedkunst, Forlæggerforeningen og Koda, bemærker i øvrigt,

at man bør ophæve sidste punktum i direktivforslagets artikel 12(2), hvor-

efter rettighedshaverne tilsyneladende bevarer ret til de ufordelbare midler

også efter fristens udløb.

Håndhævelse

Biblioteksparaplyen (BP) og Statsbiblioteket lægger afgørende vægt på at

direktivforslagets artikel 35 fastholdes, således at ”enhver afvisning af at

udstede en licens” kan forelægges et tvistbilæggelsesorgan.

Koda støtter, at medlemmer, rettighedshavere og musikbrugere skal have

adgang til tvisteløsningsmekanismer. Koda bemærker i den forbindelse, at

det er vigtigt at holde sig for øje, at organisationen ikke har en direkte re-

lation til alle de rettighedshavere, som den repræsenterer. En sådan direk-

te relation har Koda alene til organisationens egne (direkte) medlemmer.

Koda har således ikke en direkte relation til de rettighedshavere, som re-

præsenteres (indirekte) via repræsentationsaftaler med andre forvalt-

ningsselskaber.

Koda bemærker, at man normalt ville drøfte tvister med de forvaltnings-

selskaber, som repræsenterer disse (i forhold til Koda) indirekte rettig-

hedshavere, og altså ikke direkte med rettighedshaverne selv. Imidlertid

synes direktivforslaget ifølge Koda netop at forudsætte dette (artikel

34(1)). Ifølge Koda bør det anerkendes i direktivet, at rettighedshavere,

som ikke har en direkte relation til Koda, vil skulle forelægge tvister med

Koda via deres eget forvaltningsselskab.

Gramex bemærker, at de foreslåede regler i direktivforslagets afsnit IV

indebærer, at ophavsretslicensnævnets kompetence skal udvides. Det an-

føres videre, at såfremt konsekvensen af direktivforslagets afsnit IV bliver,

at der indføres et EU-organ til varetagelse af de oplistede håndhævelses-

foranstaltninger, vil dette være til skade for såvel de danske brugere som

rettighedshavere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

81/86

Særlige forhold for radio/tv

Dansk Skuespillerforbund bemærker, at direktivet anvender en termino-

logi og stiller nogle krav, som ikke er umiddelbart anvendelige på udøve-

res rettigheder på det audiovisuelle område. Det gælder ifølge Dansk

Skuespillerforbund kravet i artikel 18(1)(b) om elektronisk oplysning om

repertoire. Organisationen bemærker, at aftaler på det audiovisuelle om-

råde ikke indgås således, at de omfatter et specifikt repertoire, men typisk

således at udestående producent- og kunstnerrettigheder – altså alle ret-

tigheder bortset fra radiofoniernes rettigheder – klareres. Det er ifølge

Dansk Skuespillerforbund ikke kendt på forhånd, hvilke rettigheder, der

er repræsenteret i tv-udsendelserne. Ifølge organisationen vil det derfor

være nødvendigt at ændre direktivforslagets krav om oplysning af reperto-

ire, så det kommer til at passe til den virkelighed, som rettighedshaverne

på det audiovisuelle området opererer i.

Tilsvarende vil det ifølge Dansk Skuespillerforbund næppe være muligt at

opfylde visse af de krav, der i artikel 16 og artikel 20, jf. bilag 1, stilles om

detaljerede oplysninger ikke blot vedrørende de enkelte rettighedshaveres

tilgodehavender, men også om fordeling pr. kategori og anvendelsestype

og angivelse af fradrag til omkostninger pr. kategori.

DR (støttet af TV 2│DANMARK A/S) bemærker indledningsvis, at de fin-

der det positivt, at der med direktivforslaget bl.a. tilsigtes en større gen-

nemsigtighed i forvaltningsselskabernes administration af ophavsrettighe-

der, hvilket vil kunne være til gavn for såvel rettighedshavere som bruge-

re. DR støtter principielt direktivforslagets overordnede formål. DR gør

dog opmærksom på, at de samtidig har en række væsentlige forbehold

over for det foreliggende forslag.

DR udtrykker bekymring i forhold til præambelbetragtning 3, hvoraf det

ifølge DR synes at fremgå, at alle forvaltningsselskaber frit skal kunne le-

vere tjenester på tværs af grænserne, dvs. uden godkendelse af nationale

myndigheder eller lignende. Ifølge DR vil en gennemførelse af dette prin-

cip få helt uoverskuelige konsekvenser for klareringen af ophavsrettighe-

der i Danmark, da en bruger som f.eks. DR vil skulle indgå aftaler med et

ukendt antal forvaltningsselskaber. DR opfordrer til, at det nuværende

danske system, hvor Kulturministeriet skal godkende forvaltningsselska-

berne, bevares.

DR anfører videre, at der for så vidt angår radio- og fjernsynsforetagen-

der ikke er behov for at finde en løsning i form af multiterritoriale licenser

for adgang til on demand-indhold på tværs af landegrænser, da denne

løsning allerede findes i form af et afsenderlandsprincip for så vidt angår

satellittransmissioner. Ifølge DR er det reelle behov blot at få fastslået, at

den ophavsretlige relevante handling sker ved udsendelsen og/eller tilrå-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

82/86

dighedsstillelsen af produktionerne online. DR bemærker på denne bag-

grund, at det bør fastslås i direktivet, at der gælder et afsenderlandsprincip

for radio- og tv-foretagender.

DR bemærker i øvrigt, at direktivforslaget i artikel 33 indeholder en særlig

undtagelse for online-musikrettigheder, der er nødvendige for radio- og

tv-programmer. Det er DR’s opfattelse, at artikel 33 er for snævert formu-

leret, da radio- og tv-foretagender i vid udstrækning gør produktioner til-

gængelige on demand forud for selve udsendelsen, ligesom visse produk-

tioner kun gøres tilgængelige på foretagendernes websites. DR ønsker, at

artikel 33 udvides til også at omfatte disse former for udnyttelse af pro-

duktionerne.

Koda anfører, at organisationen bifalder, at direktivforslaget i artikel 33

forsøger at imødekomme de særlige behov, som radio- og tv-broadcastere

har i forbindelse med online-grænseoverskridende adgang til deres pro-

grammer.

Multiterritorialitet

Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer (DPA), Dan-

ske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA) og Dansk Musikforlæg-

gerforening (DMFF) peger på, at man ved onlinelicensering af musikret-

tigheder bør være opmærksom på hensynet til den kulturelle mangfoldig-

hed og i den forbindelse gøre sig værdien af mindre, nationale forvalt-

ningsorganisationer, som f.eks. Koda, klar. Organisationerne anfører, at

det ikke er i ophavsmændenes – og næppe heller i brugernes – interesse at

måtte nøjes med nogle få, centralistiske forvaltningsorganisationer i Eu-

ropa.

Gramex udtrykker tvivl om, hvorvidt organisationen er omfattet af direk-

tivforslagets afsnit III, da terminologien i forslaget ikke er konsekvent og

præcis. Gramex opfordrer i den forbindelse Kulturministeriet til at arbejde

for, at enhver tvivl herom fjernes.

Det er i øvrigt Gramex’ opfattelse, at implementeringen af direktivforsla-

get, både direkte og indirekte, vil medføre en ophævelse af tvangslicenssy-

stemet. Ifølge Gramex skyldes ophævelsen direkte forslagets artikel 5 og

indirekte, at kun de færreste af medlemsstaternes forvaltningsselskaber vil

være i stand til at overholde de yderst administrativt byrdefulde regler, der

er foreslået i afsnit III.

Gramex peger på, at direktivforslaget i sin helhed, og særligt afsnit III, er

uforeneligt med støtteprogrammet ”Et Kreativt Europa”. Organisationen

anfører, at det fremgår af betragtningerne til direktivforslaget, at model-

len i afsnit III vil fremme den kulturelle diversitet. Gramex’ vurderer, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

83/86

der i stedet er risiko for, at små nationale repertoirer vil blive frasorteret,

når nationale selskaber vil forsøge at licensere deres repertoire multiterri-

torialt.

Koda støtter forslaget om at etablere lettere adgang til og mere transparent

paneuropæisk licensering af online-musiktjenester.

Koda oplyser, at forvaltningsselskaberne i Europa hidtil har licenseret

musiktjenester på national basis, idet hvert forvaltningsselskab kunne li-

censere 100 pct. af verdensrepertoiret til musiktjenesterne under såkaldte

blankolicenser. En sådan blankolicens rummer ikke alene det udstedende

forvaltningsselskabs direkte repertoire (dvs. det repertoire, der flyder fra

forvaltningsselskabets direkte medlemmer) men tillige repertoire fra uden-

landske rettighedshavere, som repræsenteres af forvaltningsselskabet via

repræsentationsaftaler med de udenlandske forvaltningsselskaber. Med

direktivforslaget søger Kommissionen ifølge Koda at skabe en model, hvor

paneuropæiske musiktjenester ikke længere indhenter nationale blankoli-

censer, men i stedet indhenter paneuropæiske licenser til hvert forvalt-

ningsselskabets direkte repertoire.

Direktivforslaget søger ifølge Koda med andre ord at etablere en model,

hvor hvert forvaltningsselskab opfordres til at licensere sit eget direkte re-

pertoire til paneuropæisk brug. Koda gør i den forbindelse opmærksom

på, at for forvaltningsselskaber i lande med en stærk national musikscene

vil det lokale forvaltningsselskabs direkte repertoire typisk ikke have sær-

lig stor værdi på det europæiske marked. For eksempel oplyser Koda, at

organisationens direkte repertoire ikke har nævneværdig værdi på det eu-

ropæiske marked, fordi der mest sælges dansk musik i Danmark og kun i

begrænset omfang uden for Danmark. Dette skal ifølge Koda særligt ses i

forhold til den ikke ubetydelige omkostning, der vil være forbundet med at

identificere rettighederne hos de paneuropæiske musiktjenester og der-

næst fakturere og afregne rettighedsindtægter. Derfor er det ifølge Koda

Kommissionens tanke, at små (i en europæisk sammenhæng) selskaber

som Koda bør søge sammen med andre forvaltningsselskaber med henblik

på at etablere en fælles organisation til licensering af musikrettigheder på

tværs af landegrænser.

Koda oplyser, at de allerede tager del i et samarbejde med de øvrige nordi-

ske forvaltningsselskaber, hvor Koda og forvaltningsselskaberne fra Sve-

rige, Norge og Finland tilbyder pannordiske online-musikudbydere ad-

gang til at licensere rettigheder til brug i disse fire nordiske lande. Dette

sker i samarbejde med NCB, som har etableret sofistikerede it-systemer,

der kan anvendes til at identificere rettighederne og dernæst fakturere og

afregne til de korrekte rettighedshavere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

84/86

Såfremt direktivforslaget skal lykkes med at etablere et system til license-

ring af grænseoverskridende musiktjenester baseret på direkte licenser fra

forvaltningsselskaber (eller hubs af forvaltningsselskaber), så er det ifølge

Koda af altafgørende vigtighed, at alle de involverede forvaltningsselska-

ber er i stand til at identificere det repertoire, som de repræsenterer, såle-

des at der faktureres og afregnes for netop dette repertoire. Systemet vil

ifølge Koda ikke fungere, hvis forvaltningsselskaber udsteder licenser og

derefter fakturerer for rettigheder, som forvaltes af andre forvaltningssel-

skaber.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet set forventes der at være støtte til hovedformålene med direk-

tivforslaget fra den overvejende del af medlemslandene. Størstedelen af

medlemslandene har dog på nuværende tidspunkt udtrykt behov for æn-

dringer i og præciseringer af direktivforslaget.

Det forventes, at en række medlemslande – såvel store som små – vil læg-

ge vægt på, at direktivforslaget ikke hindrer nationale løsninger, som mu-

liggør masseklarering af ophavsretligt beskyttet materiale.

Den generelle holdning blandt størstedelen af medlemslandene er, at di-

rektivforslaget regulerer på et detaljeringsniveau, som er uproportionelt.

Enkelte lande har i lyset heraf stillet spørgsmål ved, om direktivet er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Dette gør sig især gældende

for så vidt angår direktivforslagets afsnit II, der omhandler

organisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som finder anvendelse

på alle typer forvaltningsselskaber.

Grundet flere uklare henvisninger til servicedirektivet i direktivforslaget,

herunder henvisninger i retning af, at servicedirektivet er til hinder for

nationale godkendelsesordninger på det ophavsretlige område, forventes

det, at flere medlemslande vil lægge vægt på, at direktivforslaget ikke

hindrer nationale godkendelsesordninger af forvaltningsselskaber.

Det forventes, at visse medlemslande ønsker at udvide direktivforslagets

anvendelsesområde, således at det også omfatter organisationer og

virksomheder, der på kommerciel basis forvalter rettigheder på vegne af

rettighedshavere, således at der er lige konkurrencevilkår for alle parter,

der forvalter rettigheder på vegne af andre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

85/86

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et digitalt indre marked i EU. Regeringen ser generelt

udviklingen af et digitalt indre marked som et væsentligt aspekt for udvik-

lingen af nye, innovative tjenester og øget tværnational e-handel. Et velud-

viklet digitalt indre marked vil give forbrugerne adgang til et større og billi-

gere udbud af varer og tjenester samt give e-handelsvirksomhederne adgang

til hele EU som markedsplads, hvorved et betydeligt vækstpotentiale kan re-

aliseres.

Regeringen finder det positivt, at der lægges op til at fastsætte et sæt mini-

mumsregler for, hvordan kollektive forvaltningsselskaber skal drive virk-

somhed, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for medlem-

merne af forvaltningsselskabet til at udøve kontrol med forvaltningen af de-

res rettigheder, ligesom det er positivt, at der opstilles fælles regler om for-

valtningsselskabers finansielle forvaltning. Regeringen vil arbejde for, at

forvaltningsselskaberne ikke pålægges unødige administrative byrder,

her-

under mindske forslagets detaljeringsgrad,

og at omkostningerne ved ind-

førelsen af de

foreslåede regler og modeller er proportionale,

så de ikke

utilsigtet

skader rettighedshavernes økonomiske interesser og

udgør en

hindring for at agere på markedet eller indirekte medfører dyrere tjenester

for forbrugerne.

Regeringen finder det positivt, at direktivforslaget har til formål at forbedre

mulighederne for multiterritorial licensering af onlinerettigheder til musikal-

ske værker. Regeringen støtter forslagets formål om at gøre det nemmere for

udbydere af musik på internettet at erhverve licenser fra forvaltningsselska-

ber, der dækker mere end ét territorium. Det er regeringens forhåbning, at

forslaget dermed vil fremme innovation og stimulere fremkomsten af nye,

lovlige tjenester på internettet.

Regeringen

lægger afgørende vægt på,

at direktivforslaget ikke hindrer ek-

sisterende og fremtidige nationale klareringsordninger, såsom den danske

aftalelicens

og tvangslicens.

I henhold til ophavsretsloven skal organisationer, der på vegne af rettig-

hedshaverne forvalter disses ophavsrettigheder, godkendes af Kulturmini-

steriet, jf. §§ 38, stk. 5, 39, stk. 2, 50, stk. 4, 68, stk. 2 og 75a, stk. 1. Ek-

sempler på sådanne organisationer er KODA, der er godkendt til at forval-

te rettighederne til offentlig fremførelse af musikværker på vegne af kom-

ponister, sangskrivere og musikforlæggere, Gramex, der er godkendt til at

opkræve vederlag for offentlig fremførelse på vegne af udøvende kunstne-

re og Copydan-foreningerne, der forvalter ophavsrettigheder på en række

forskellige områder på vegne af alle grupper af rettighedshavere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

86/86

Baggrunden for disse godkendelsesordninger er navnlig hensynet til bru-

gerne af ophavsretligt beskyttede værker. Når det for eksempel drejer sig

om brug af musik i butikker, fitnesscentre, radio- og tv-stationer m.v. er

det vigtigt, at brugerne så enkelt og ubureaukratisk som muligt kan klare-

re de nødvendige rettigheder. Ligeledes er godkendelsesordningen ud fra

et retssikkerhedsmæssigt synspunkt vigtig i forhold til aftalelicenssyste-

met, da dette system medfører, at en forvaltningsorganisation licenserer

rettigheder tilhørende rettighedshavere, som ikke er medlemmer af den

pågældende forvaltningsorganisation. Disse rettighedshavere har dermed

ikke givet tilladelse til licenseringen, hvorfor godkendelsesordningen giver

dem sikkerhed for, at den pågældende forvaltningsorganisation har den

fornødne repræsentativitet, og at aftalelicensen har virkning inden for et

afgrænset område.

På det ophavsretlige område har implementeringen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) i ophavsretsloven

ikke forhindret, at der nationalt i Danmark stilles krav om godkendelse af

danske såvel som udenlandske forvaltningsorganisationer, inden de

ønsker at udøve virksomhed i Danmark.

Grundet flere uklare henvisninger til servicedirektivet i direktivforslaget,

herunder henvisninger i retning af, at servicedirektivet er til hinder for

nationale godkendelsesordninger på det ophavsretlige område, lægger re-

geringen afgørende vægt på, at direktivforslaget ikke hindrer nationale

godkendelsesordninger af forvaltningsselskaber.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget i videst mulig omfang tager hensyn

til de forskellige måder, hvorpå danske forvaltningsselskaber er organise-

ret, samt at forslaget ikke bør omfatte organisationer, der fungerer som

faglige organisationer.

Regeringen er af den opfattelse, at direktivforslaget af konkurrencemæs-

sige hensyn ligeledes bør omfatte organisationer og virksomheder, der på

kommerciel basis forvalter rettigheder på vegne af rettighedshavere på til-

svarende måde som ikke-kommercielle forvaltningsselskaber.

Regeringen vil arbejde for, at forslagets statsfinansielle konsekvenser mini-

meres.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.