Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3246 - miljø Bilag 5
Offentligt
1265850_0001.png
Notat
EU & Internationalt Politisk
Sekretariat
J.nr. 2013-3481
Ref. VIBEJ
Den 21. juni 2013
Redegørelse til Folketinget om miljødelen af Miljørådsmøde den 18. juni 2013
1.
Kommissionens meddelelse om EU strategi for tilpasning til klimaændringer
Rådet vedtog et sæt rådskonklusioner, der bakkede op om klimatilpasningsstrategien. Der var generel
enighed om vigtigheden af at etablere klimatilpasningsstrategier på alle niveauer, og at der er behov for
samarbejde både internt og eksternt i EU. Ligeledes var der generel enighed om betydningen af øget
sektorintegration og mainstreaming i forhold til klimatilpasningsindsatsen. I forlængelse heraf fremhævede
Danmark vigtigheden af at sikre sektorintegration særligt i forhold til landbrug, fiskeri samt
samhørighedspolitikken og, at man også så klimatilpasning som et vigtigt element til at sikre vandkvalitet og
var derfor meget tilfreds med henvisningen til EU’s vandstrategi.
2.
Post 2015 dagsorden og opfølgning på Rio+20
Rådet vedtog rådskonklusioner om EU’s forhandlingslinje i de globale forhandlinger om FN’s fremtidige
bæredygtighedsmål – som opfølgning på Rio+20-konferencen.
Herefter var der en ministerdrøftelse, med udgangspunkt i spørgsmål stillet af det irske formandskab.
Ministerdrøftelsen vedrørte sammenhæng mellem rapporten fra FN's generalsekretærs højniveau-panel
vedrørende udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og udarbejdelsen af målene for bæredygtig
udvikling. Der blev udtrykt generel støtte til rapporten, som man så som et godt grundlag for det videre
arbejde med post 2015 dagsordnen. I den forbindelsen blev vigtigheden af fattigdomsbekæmpelse og
bæredygtig udvikling fremhævet, og at det er vigtigt, at de 3 søjler af bæredygtig udvikling er nævnt i målene.
Flere medlemslande udtrykte i den forbindelse, at man gerne så miljødimensionen fremhævet tydeligere.