PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3247 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Samlenotat for Rådsmødet for Beskæftigelse og

Sociale Anliggender (EPSCO) den 20. maj 2013

Social- og Integrationsministeriets punkter

3. Det europæiske Semester 2013: Bidrag til DER (28.-29. juni 2013), KOM-

dokument foreligger ikke

Politisk drøftelse

b. Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2013) og

implementeringen af de landespecifikke henstillinger for 2012

Godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social

Beskyttelse

c. Vurdering af 2013 pakken med Rådets anbefalinger vedrørende

tværgående emner

Godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social

Beskyttelse

(Evt.) Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske

Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede, KOM(2012) 617

(Evt.) Generel indstilling /Fremskridtsrapport

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering, KOM(2008) 426

Fremskridtsrapport

Kommissionens meddelelse om Sociale Investeringer, KOM(2013) 83

Vedtagelse af rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Det europæiske Semester 2013: Bidrag til DER (28.-29. juni 2013), KOM-dokument

foreligger ikke

Politiske drøftelse

Underpunkt 7b og 7c. Godkendelse af fælles udtalelser fra Beskæftigelseskomitéen

og Komitéen for Social Beskyttelse

1. Baggrund

Som altid er der på EPSCO-rådsmødet i juni en drøftelse af de landespecifikke henstillinger, som

bidrag til DER-mødet i juni.

Den politiske drøftelse på mødet forventes at tage udgangspunkt i spørgsmål eller oplæg fra

Formandskabet. Der er endnu ikke modtaget oplysninger herom.

Hovedemnet under dagsordenspunktet vil være Rådets indstilling vedrørende de landespecifikke

henstillinger for 2013.

Rådet kan i henhold til art. 148 på forslag af Kommissionen give landespecifikke henstillinger til

medlemslandene, der udarbejdes på baggrund af blandt andet medlemsstaternes nationale

reformprogrammer, der er afleveret ultimo april.

På basis af Kommissionens udkast skal de landespecifikke henstillinger vedtages af EPSCO, for så

vidt angår de anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet.

De landespecifikke henstillinger for 2013 er endnu ikke fremlagt. Kommissionens forslag til disse

forventes fremlagt den 29. maj 2013.

Under dette dagsordenspunkt godkendes desuden fælles udtalelser fra Beskæftigelseskomiteen og

Komiteen for Social Beskyttelse om eksamination af de nationale reformprogrammer og af

gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger fra 2012.

2. Formål og indhold

Formålet med fremlæggelsen af forslag til landespecifikke henstillinger efter art. 148 er at

identificere de primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står overfor, og hvis løsning -

gennem nationale reformer - vil gøre en positiv forskel med hensyn til udviklingen på landets

arbejdsmarked mv.

Kommissionen fremlægger hvert år en pakke for hvert medlemsland, der omfatter de

landespecifikke henstillinger, indikatorer for udviklingen i beskæftigelsen i medlemslandet samt

Kommissionens analysepapir, der ligger til grund for de landespecifikke henstillinger.

Beskæftigelseskomiteen og Komitéen for Social Beskyttelse forventes i en fælles udtalelse til Rådet

at fremlægge komiteernes overordnede konklusioner vedrørende eksaminationerne af landenes

reformprogrammer og den multilaterale/tematiske overvågning af medlemslandenes politikker, der

er foregået i løbet af året samt vedrørende Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger

til medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

7. Høring

De landespecifikke henstillinger samt udtalelserne fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for

Social Beskyttelse vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til

orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at tage konstruktivt imod komitéernes udtalelser.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor brug af henstillinger efter art. 148 som led i EU2020-

strategiens gennemførelse og forventer at have en positiv holdning til komitéernes udtalelser.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til

de Socialt Dårligt Stillede. KOM2012) 617

(Evt.) Generel indstilling /Fremskridtsrapport

Revideret notat

Resumé

Forslaget om den europæiske fond for bistand til de socialt dårligt stillede har til formål at støtte

nationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug for

hjemløse eller for børn af de socialt dårligst stillede personer via partnerorganisationer, som er

udvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan støtte ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen

af fødevarer og varer, som bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.

Ifølge Kommissionen har den økonomiske krise ført til en forværring af fattigdom og social

udstødelse. I 2010 var således næsten en fjerdedel af europæerne (116 millioner) i risiko for at

blive fattige eller socialt udstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de

første opgørelser for 2011 bekræfter denne tendens.

Kommissionen begrunder fremsættelsen af forslaget med, at den voksende fattigdom påvirker de

europæiske borgeres levevilkår i negativ retning, og at omkring 40 millioner europæere lider store

materielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden mellem 2005 og 2008, begyndte det

igen at stige mellem 2009 og 2010, og på bare ét år kunne det konstateres, at yderligere 342 000

personer oplever store materielle afsavn.

Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på området

ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Regeringen finder, at der bør satses på en styrkelse af sammenhængskraften i EU og støtter i den

forbindelse strukturreformer og vækst- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der styrker

EU’s konkurrencekraft og forbedrer den økonomisk-sociale udvikling.

Regeringen har i forhandlingerne af fonden været skeptisk og har ikke støttet forslaget, som har

karakter af konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker, hvilket fra dansk side anses

for at være en national opgave.

På mødet i Det Europæiske Råd den 8. februar om EU´s budget for perioden 2014-2020 blev det

imidlertid besluttet, at støtten til de socialt dårligst stillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden

2014-2020.

Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3.

2. Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I sin begrundelse for forslaget henviser Kommissionen til, at Den Europæiske Union har som mål at

mindske antallet af personer, som lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse, med

mindst 20 millioner inden 2020.

Den økonomiske krise har ført til en forværring af fattigdom og social udstødelse. I 2010 var

således næsten en fjerdedel af europæerne (116 millioner) i risiko for at blive fattige eller socialt

udstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de første opgørelser for 2011

bekræfter denne tendens.

Den voksende fattigdom påvirker de europæiske borgeres levevilkår i negativ retning, og omkring

40 millioner europæere lider store materielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden

mellem 2005 og 2008, begyndte det igen at stige mellem 2009 og 2010, og på ét år kunne det

konstateres, at yderligere 342 000 personer oplever store materielle afsavn.

Et af de vigtigste tegn på materielt afsavn er manglende adgang til fødevarer af passende kvantitet

og kvalitet. 8,7 % af EU's befolkning havde i 2010 ikke råd til et måltid mad indeholdende kød,

kylling eller fisk (eller et tilsvarende vegetarisk indhold) hver anden dag – hvilket af

Verdenssundhedsorganisationen betragtes som et grundlæggende behov – dvs. mere end 43

millioner personer, og de første opgørelser for 2011 tyder på, at dette antal er stigende.

Det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsesevnen, bekæmpelse af fattigdom og

fremme af social inklusion er og vil fortsat være Den Europæiske Socialfond (ESF). Dette

strukturelle instrument investerer som udgangspunkt i mennesker og deres kompetencer og har til

formål at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men nogle af de mest udsatte borgere,

som lever i ekstreme former for fattigdom, befinder sig så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de ikke

kan drage fordel af ESF's foranstaltninger vedrørende social inklusion.

EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer har i mere end to

årtier sørget for fødevarehjælp til disse mennesker. Dette program er ifølge Kommissionen med

tiden blevet en vigtig forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de mest

udsatte medlemmer af samfundet, og som uddeler fødevarer til disse personer. På grund af den

forventede reduktion af interventionslagrene og deres højst usikre fremtid i perioden 2011-2020

som følge af en række reformer af den fælles landbrugspolitik har programmet for uddeling af

fødevarer til de socialt dårligst stillede personer mistet sit oprindelige grundlag og vil blive afsluttet

ved udgangen af 2013.

Problemerne med materielle afsavn er imidlertid ifølge Kommissionen stadig alvorlige, og der er

fortsat behov for EU-støtte til de dårligst stillede i samfundet. På mødet i Det Europæiske Råd den

8. februar om EU´s budget for perioden 2014-2020 blev det besluttet, at støtten til de socialt dårligst

stillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden 2014-2020.

På denne baggrund foreslår Kommissionen et nyt instrument for perioden 2014-2020 i form af en

ny fond, som skal supplere de eksisterende samhørighedsinstrumenter, herunder navnlig Den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske Socialfond ved at imødegå de værste og mest socialt belastende former for fattigdom,

fødevaremangel og hjemløshed samt materielle afsavn hos børn.

Forslaget fremsættes i medfør af TEUF art. 175, stk.3. Forslaget kan vedtages med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Fonden har til formål at støtte nationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementære

forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn af de socialt dårligst stillede personer

via partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne. Fonden kan støtte

ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og varer, som bidrager til social

inklusion af de socialt dårligst stillede personer.

Fonden skal fremme gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på området

ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Kommissionen og medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på den ene side støtte fra

fonden og på den anden side Unionens øvrige politikker og prioriteter.

Støtte fra fonden skal iværksættes i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar for

koordination mellem fonden og Den Europæiske Socialfond og med andre EU-politikker

og -instrumenter.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af fonden, bl.a. gennem

overvågning, rapportering og evaluering.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af

kønsaspektet fremmes i forbindelse med gennemførelsen af fonden.

Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling

på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering i forbindelse med adgang til fonden.

Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af

de samlede midler pr. medlemsstat under hensyntagen til andelen af befolkningen, som lider

alvorlige materielle afsavn og den andel af befolkningen, som lever i husstande med meget lav

arbejdsintensitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle medlemsstater forelægger et operationelt program for Kommissionen, som dækker perioden fra

den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af

forordningen.

Det operationelle program udarbejdes af medlemsstaten eller enhver anden myndighed, som er

udpeget af denne, i samarbejde med kompetente regionale, lokale eller andre offentlige

myndigheder og organer, som repræsenterer civilsamfundet samt organer, som er ansvarlige for at

fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

Medfinansieringen for hvert operationelt program må højst udgøre 85 % af de støtteberettigede

offentlige udgifter.

Støtten kan gives til dækning af udgifter i forbindelse med indkøb af fødevarer og elementære

forbrugsgoder til personligt brug for hjemløse eller børn samt udgifter til transport af fødevarer m.v.

Hertil kommer visse administrationsudgifter.

Ved mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 blev det besluttet over perioden 2014-2020

at afsætte 2.5 mia. euro i 2011-priser til bistand til de dårligst stillede. Med henblik på

programmering og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres beløbet med

2% årligt.

Forslaget indeholder bemyndigelse til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende

forslagets praktiske gennemførelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Udtalelsen fra Europa- Parlamentet

foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at dets mål om at fremme social samhørighed i Unionen og

bidrage til bekæmpelse af fattigdom social udstødelse ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan. Unionen kan derfor træffe

foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. Traktatens art. 5. Forslaget går ikke

ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål og er derfor i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet.

Regeringen finder, at de sociale formål, som forslaget angiver at forfølge, som udgangspunkt bedst

varetages nationalt som en integreret del af medlemsstaternes øvrige sociale indsatser. Efter

regeringens opfattelse er uddeling af konkret naturalhjælp til socialt dårligt stillede mennesker en

national opgave, hvis opfyldelse ikke nås bedre på EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev på Det Europæiske Råd den 8. februar 2013 indgået en aftale, hvor man øremærkede et

særligt beløb til EU-støtte til de social dårligst stillede. Fonden har til formål at administrere disse

midler sagligt inden for Unionen. Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget – som alene

har til formål at skabe rammerne for et allerede allokeret beløb på EU-budgettet – er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant i denne sammenhæng

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser gennem dets indvirkning på EU's budget

Forslaget medfører en udgift på EU´s budget på 2,5 mia. Euro for perioden 2014-2020.

Såfremt Danmark også i den kommende budgetperiode vil skulle finansiere ca. 2 % af EU´s

udgifter, svarer det til en statslig udgift, , på ca. 50 mio. euro (373 millioner kr.).for perioden.

Forslaget kan have administrative konsekvenser for det offentlige, herunder særligt for den eller de

offentlige myndigheder, der skal varetage forvaltningsmyndighedsopgaven og kontrolopgaven i

forbindelse med fonden, herunder udarbejdelse af operationelt program samt implementering af og

opfølgning på programmet i form af udarbejdelse af fx årsrapporter, betalingsanmodninger,

kontrolrapporter mv.

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

AC og FA

har ingen bemærkninger.

støtter regeringens holdning, da der ikke er nogen fornuft i at hjælpe svage

grupper med naturalier fra EU – det er klart et nationalt anliggende. Danmark

ville næppe få meget tilbage fra EU, mens andre lande ville modtage pengene –

en ny omfordeling.

Samtidig støtter

ikke yderligere udgifter i landbrugsfonden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har hidtil været et blokerende mindretal af medlemsstater, herunder Danmark, som ikke har

kunnet støtte forslaget. Der kan imidlertid foreligge en ny situation efter indgåelse af aftale om

EU’s budget for perioden 2014-2020 på Det Europæiske Råd den 8. februar, hvorfor der endnu ikke

tegner sig et entydigt billede af forhandlingssituationen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som hidtil skeptisk over for forslaget, som har karakter af konkret naturalhjælp til

socialt dårligt stillede mennesker, hvilket anses som en national opgave.

Fra dansk side anerkendes forpligtelsen fra DER i februar til at afsætte 2 500 mio. EUR til de

socialt dårligst stillede, men den konkrete udmøntning af forslaget i form af en fond til

uddeling af fødevarestøtte kan ikke støttes.

I lyset af udviklingen vil man fra dansk side under alle omstændigheder arbejde for, at forslaget

fremstår så administrativt proportionalt og enkelt som muligt, samt at graden af egenbetaling

forsøges forhøjet med henblik på at skabe et nationalt ejerskab for foranstaltningerne under fonden.

Hertil kommer, at man fra dansk side vil arbejde for, at deltagelse i fonden gøres frivillig ad modum

deltagelse i den nuværende fødevareordning, og at ikke anvendte midler herfra tilfalder den

pågældende medlemsstats nationale allokering under socialfonden.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat om sagen den 29.november 2012,

og sagen blev forelagt den 19. april med henblik på forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, KOM(2008) 426

Fremskridtsrapport

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om ligebehandling uden

for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der

er nedsat en tværministeriel følgegruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske og

økonomiske konsekvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod

diskrimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, som

det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslaget indeholder en

række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivets

anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende

forslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere

generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde

for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget,

navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under det franske,

tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarske, polske, danske

og cypriotiske formandskab.

Sagen har ligeledes været drøftet under irsk formandskab. Der forventes en fremskridtsrapport

inden rådsmødet.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem mennesker uden

for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Der

fastsættes regler om forbud mod diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet

minimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er forbud imod

diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering alene i

henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.

Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om at bekæmpe

diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder især Lissabon-strategien for

vækst og beskæftigelse

(og efterfølgende Europa 2020-strategien)

og målene for processen

vedrørende social beskyttelse og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og

politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for loven og er berettiget til

lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde

enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af

nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national

eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel 14 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminationsforbud, men i

modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i

forhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskriminationsforbud i

artikel 21.

3. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008, da der ikke siden

er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandling på grund af

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gennemføre princippet om

ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund af

køn, som er omfattet af EUF-traktatens artikel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der fremgår af de

tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på grund af

vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle orientering. Indirekte

forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis, som forekommer neutral, reelt

kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem

særlige forhold gør sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdiggøre indirekte

forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt

begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke en anden persons

værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt klima m.v. Denne definition er

identisk med definitionerne i de andre direktiver vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk.

1, som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap anses for at være

forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse med FN-konventionen om

rettigheder for mennesker med handicap og med direktiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legitimt formål, og

hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige

(proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt

aldersgrænse for adgang til sociale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang

ovenstående betingelser opfyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod direkte

forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige krav", hvad angår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn, med

hensyn til adgang til varer og tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handicap kan være en

afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte produkter og dermed for prisen.

Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data og

statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til den offentlige

sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden eller for at

beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering foreslås

forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til social beskyttelse, herunder social

sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger,

som er tilgængelige for offentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig virksomhed

omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind under

Unionens

kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesystemet og indholdet af

undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilrettelæggelsen af undervisning for

handicappede, under medlemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om ulige

behandling i forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i

undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan

endvidere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseret på

religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig status, herunder

adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette indbefatter reproduktive rettigheder.

Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre og anerkende

retligt

registrerede

partnerskaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med

ægteskaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens og dens

institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke bestemmelser

og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold i

medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med handicap til

social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenester,

herunder boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er

begrænset i det omfang, den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlæggende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle

tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel

adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i betragtning ved

vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder organisationens størrelse og

ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker

med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som

retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblik på

at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som

retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end

garanteret ved direktivet og forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod

forskelsbehandling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været udsat for forskelsbehandling,

bør kunne anvende administrative eller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvilket

forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives mulighed for at

hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative procedurer. Nationale regler om

søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmelse.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidligere EF-traktats

artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i

forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at princippet om delt

bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver finder delt bevisbyrde ikke

anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbehandling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som

retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier

som følge af, at de har gjort deres rettigheder i henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats

artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal informere om direktivet og

nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de relevante offentlige

myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen

af forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til den tidligere EF-

traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere organer

("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling af alle uden forskel på

grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende adgang til varer

og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den

fastsætter minimumskompetencen for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at

fremme princippet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de

samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre for

forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling

og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebehandlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love og administrative

bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretlige

bestemmelser, virksomheders interne regler og vedtægter for foreninger, der strider mod

ligebehandlingsprincippet, erklæres ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke bør

være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet

om ligebehandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have

en præventiv effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at inkorporere direktivet i national

ret og at meddele Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan

bestemme, at forpligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire

år efter vedtagelsen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-

Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Der skal i rapporten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de

relevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions

Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne, er den samme

som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav en udtalelse om forslaget den 2. april 2009.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af

Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er et

minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed

med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de

bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevet

vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at de

har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad

der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social beskyttelse og

uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigelsesområdet. Disse områder er

kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne har

kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal respekteres i henhold

til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og

undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption,

reproduktive rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen

medlemsstat skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med

hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre

religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således f.eks. fortsat være

medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til

skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret

religion og staten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskellige sammenhænge.

Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, at

Danmark vil kunne komme i en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af,

hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et

legitimt formål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direktivet, skal

direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, der kan undtages helt fra

direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling af mennesker med

handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for mennesker med handicap til social beskyttelse,

sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder

boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det

omfang den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende ændringer

inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanskeligt at afgrænse

bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, at medlemsstaterne kan foretage

”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen af rettighederne, så længe disse ikke medfører

”uforholdsmæssig stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlag for de juridiske

overvejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskrives nærmere nedenfor, da

forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.

Social- og Integrationsministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social- og Integrationsministeriets

område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør

forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktivtekst foreligger, vil regeringen på

baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måtte være behov for ændringer som følge af vedtagelse af

direktivforslaget. Det gælder for eksempel serviceydelser efter serviceloven.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap, herunder

bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at sikre reel ligestilling.

Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere.

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dækning af

nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under folkepensionsalderen med

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af

folkepensionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers ledsagelse om

måneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive

mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om

måneden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet beskæftigelse til

personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på

normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæftigelsesministeriets

område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette indebærer bl.a., at personer i

beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med

personer på det ordinære arbejdsmarked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat regler om specifikke

indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpasset formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap, er der derimod

fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bolig skal være forsynet med

selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, at almene ældreboliger har en højere

boligstandard end de længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om det er

hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personer

under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurdering og dermed

ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller

økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk

hjælp i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund

af en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg mindst 1 gang om

året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både

personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af § 52, stk. 3, nr.

fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet

skal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15

år. Er der tale om børn under 15 år, vil der således ikke være krav om, at den pågældende har givet

samtykke til den iværksatte foranstaltning.

Klagereglerne

Med Barnets Reform, som

trådte

i kraft den 1. januar 2011,

blev

aldersgrænsen for partsstatus og

klageadgang

fastsat til

12 år for samtlige afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven, der

vedrører børn og unge.

Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort ansvar, da det er

samfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendige hjælp.

Efterværn

Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem 18-22 år, når det

må anses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er på nuværende tidspunkt tale om, at der

bliver foretaget en vurdering af barnets behov for yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelt

tilfælde. Med Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der er

tvangsanbragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imidlertid være

mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreglerne i serviceloven som

eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller

sociale problemer.

Folkepension, førtidspension mv.

Kontantydelser er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har opnået

myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det må antages, at aldersbestemmelser i

forhold til disse ydelser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør

forskelsbehandling i direktivets forstand.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales til en udlænding,

der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på

18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår muligheden for at opnå

reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig et

forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser

er således udtryk for positiv særbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lov om etnisk ligebehandling

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud mod direkte og indirekte

forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer

sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens forbud mod

forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse,

herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af

varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod

forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis

medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver

medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29.

september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, indeholder et forbud mod

forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed.

Det er ifølge denne lov forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som

andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,

sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne lov straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af

handicap eller alder, og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bolig. Denne

aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Bestemmelsen udgør derfor ikke

forskelsbehandling i direktivets forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handicappede (almene

ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om at stille boliger til rådighed for grupper

med et særligt boligbehov - dvs. positiv særbehandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ventelister. I privat

udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes

til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser

herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination eller

forskelsbehandling i direktivets forstand.

Beskæftigelsesministeriets område

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-lovgivningen

indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhvervelse af ret til f.eks.

arbejdsløshedsdagpenge,

sygedagpenge

m.v.

F.eks.

ophører

retten

til

arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalderen.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen,

i fleksydelsesreglerne,

delpensionsreglerne, fleksjobreglerne,

i de særlige ungeregler og i reglerne om

medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsordning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på

grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-

direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i forbindelse med

ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med

hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til

adgang til erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere,

for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser

beskæftigelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger i

betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap adgang til beskæftigelse.

Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren.

Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for

at være uforholdsmæssig stor.

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsikringsloven ikke

umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsætter, at de aldersbestemte regler i

arbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages fra begrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6,

og ikke er omfattet af anvendelsesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).

For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man er fyldt 18 år og

ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gennemført en uddannelse, der

giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man optages som medlem, selv om man ikke er fyldt

18 år. Medlemskabet af en a-kasse ophører ved udgangen af den måned, hvor man når

folkepensionsalderen.

Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-kasse. Hvis man

ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan man derfor heller ikke få

arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser, der relaterer sig til handicapkriteriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grundlag af

arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter omstændighederne

bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres

til arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige

og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den

forudbestående sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige de

samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstatningsudmålingen, og

der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumenteret, at hele eller dele af det varige

mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at

handicappede kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskadekomnes varige

ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent for hvert år, tilskadekomne er

ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens

indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at

det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så

længe med det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er baseret på

statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en person med en given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab af erhvervsevne

er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre

end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb).

Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder, at

kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er

mindre jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng med

folkepensionsalderen.

Det gælder fx efterløn, fleksydelse og delpension,

som er

tilbagetrækningsordninger før folkepensionsalderen.



Beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

indeholder

en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap (begrænsninger i

arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger,

der indeholder bestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:

Ordning

Fleksjob

Afgrænsning

Væsentlig og mere end midlertidig begrænsning i

arbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalderen

eller ved overgang til fleksydelse.

Forudsætter førtidspension (som kræver væsentlig

og varig begrænsning i arbejdsevnen).

Løntilskud

til

førtidspensionister

(skånejob)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revalidering

Personlig assistance

til

handicappede

(kompensationsloven)

Løntilskud til over

55-årige

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med

mulighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift af

erhvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiær

ift. alle andre former for forsørgelse.

Varig

betydelig

psykisk/fysisk

funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere over

55 år med mindst et års ledighed kan blive ansat med

et særligt højt løntilskud, såfremt de selv finder

arbejde i en privat virksomhed. Ordningen bygger på

objektive kriterier, og løntilskuddet kan gives i max

6 måneder.

Ordningen er ophævet med virkning

fra 1. januar 2013. Der er stadig nogen på

ordningen.

Forsikrede ledige, hvis ret til dagpenge, udløber

tidligst 5 år før efterlønsalderen, har ret til

ansættelse i et seniorjob, når dagpengeretten er

udløbet og indtil efterlønsalderen. Det er en

betingelse,

personen

betaler

til

efterlønsordningen, og at personen vil kunne

opfylde anciennitetskravet for efterløn, når

vedkommende når efterlønsalderen.

Personer med omfattende psykiske, fysiske eller

sociale problemer, der kun kan yde en meget

begrænset arbejdsindsats.

Seniorjob

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB

§ 51, stk. 3, nr.2)

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte en aldersgrænse ud

fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år for alle - og at forskellige ydelser

ophører (for alle), når de opnår folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i stedet), så er det

Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen ved

direktivforslaget. Dog skal det nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at

fleksjob ophører ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked efter

65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i forhold til

direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig er ansat hos

arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, er det således kun

arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderingen, at direktivets

bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsat må være muligt at afgrænse en

ordning til nogle bestemte handicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også

ud fra den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved

direktivforslaget.

Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv m.v. gælder, at

personer med handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for kompensation for den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om kompensation til

mennesker med handicap m.v. om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv

og om isbryderordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kan

ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varig

og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv er at give personer

med handicap kompensation for handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med

personer uden handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i strid

med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, som omfatter alle

borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordningen om kompensation til

mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personer på 25 år og

derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig ungesats, der tager udgangspunkt

i SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og derover modtager en højere sats, der oprindelig var en

funktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”den

sædvanlige uddannelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.

Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres ud

fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal være

passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdet af disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en

fortolkning hos EU-domstolen. Dette er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre

sammenhænge har pålagt en meget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er

således en vis risiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet,

vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i bestemmelsen, og

derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsning for udbetalingen

af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet

om, i hvor lang tid, der kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som

udgangspunkt ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående

kalendermåneder, ophører sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der

er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desuden

ikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemlig folkepensionen.

Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sig

en langt højere ydelse i en årrække.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introduktionsprogram, som

retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik på at skabe mulighed for

selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan også efter en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse

aldersgrænser findes objektivt og rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud og

tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Disse bestemmelser er

begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe

de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positiv

særbehandling.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimination af

mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af blinde,

svagtseende, døve og talelidende samt

personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, fx

ordblinde,

i ophavsretsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af

udgivne værker til brug for

de ovennævnte, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er

særligt til bestemt til brug for disse personer.

Sundhed og Forebyggelsesministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgivningen. Som

eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til at samtykke til behandling og

aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26),

transplantation fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af

sikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og

unge under 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningsprogrammer

(f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for brystkræft og

livmoderhalskræft) og tilskud til psykologhjælp for visse aldersgrupper i forbindelse med angst og

depression.

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen er objektivt og

sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes,

at der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering

bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli 2008 om sikkerhed ved

bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af humant blod undersøge, om donor er egnet til

donation efter kriterier nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og

dette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor

risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst muligt mod

komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved anvendelse af lægemidler, der

er fremstillet af humant blod. For at opnå dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko

for overførsel af infektion med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets område.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler, som indeholder

krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et gode eller lignende. Der kan til

eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være

under 40 år for at kunne opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne

eksempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets

område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundet og

proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område

Indenfor Klima- , Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne indebære et øget krav

om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang

og for hvilke dele af byggeriet, direktivet vil være gældende. Efter Klima-, Energi- og

Bygningsministeriets opfattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det

eksisterende byggeri.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler for nybyggeri og

ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestemmelser lever fuldt op til

direktivforslagets målsætninger for tilgængelighed for mennesker med handicap. Såfremt direktivet

indebærer, at der skal ske væsentlige tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisterende

bygningsmasse, viser beregninger, at det vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation

til omfanget af de krævede tiltag.

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængige af de endelige

formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om tilgængelighed til den eksisterende

bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivets virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt

omfanget og tidshorisonten for tilgængeliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor

betydning for omkostningsniveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.

Erhvervs- og Vækstministeriets område

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden for bank- og

forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenester anvendes der aktuarmæssige

faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes som

forskelsbehandling, hvis de pågældende faktorer må anses for at være afgørende for

risikovurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og er ikke udtryk for

forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have ansvaret for og derved føre tilsyn

med, at der alene anvendes aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og

alder, som anses for afgørende for risikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås,

skal der indarbejdes en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivning

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven har ikke forskellige

regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - reglernes forskellighed beror i stedet på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget

for krav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende

frekvenser. På nogle områder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve -

det gælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er tale om

skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicappet radioamatør at gå til

prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøver for brugere med

et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afholdelse af sådanne specialprøver med

jævne mellemrum udnyttes.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digitale radio- og tv-tjenester.

I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 er reglerne blevet revurderet, herunder i

forhold til handicappede lyttere og seere. Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er

tilstrækkeligt rummelige også i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart

at være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)

R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholder elektriske og

elektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrund af brugerens funktion i den

konkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindelig

bruger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelse med

implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring af regler om

forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet og i

bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen)

særregler om adgang til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester for personer med handicap.

Eksempelvis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjeneste

med tilhørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling til

reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsyningspligtregler

er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreglerne for personer med handicap

udgør "særforanstaltninger" og er derfor i overensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag

til artikel 5, der tillader "Positiv særbehandling og særforanstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en række særbestemmelser vedr.

personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester mv.

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets område:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) indeholdte

bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets anvendelsesområde, jf.

forslaget til artikel 3, stk. 1.

For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af direktivforslaget, at det

ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog

forstås således, at det kun er reglerne om

muligheden

for at indrejse og opholde sig i medlemsstaten,

der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også de

betingelser, som tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

opholder sig på i medlemsstaten,

falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter

udvisning, afvisning og udrejse.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsministeriets område.

Ministeriet for Børn- og Undervisnings område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal

Ministeriet for Børn-

og Undervisning

gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findes alderskrav og

aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser, der udgør kriterier for

udløsning af statstilskud for eleverne på skoler:



§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie

kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.

689 af 22. juni 2011,

indeholder krav til minimums- og

maksimumsalder for elever på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler og

husholdningsskoler.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler og private

grundskoler m.v., indeholder minimums- og maksimumsalder for, at elever kan indgå i

opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.

Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 blev det vedtaget, at Undervisningsministeren (nu

Børne- og Undervisningsministeren) fastsætter regler om, at kursister, der modtager

efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har en

arbejdsmarkedstilknytning, skal yde en deltagerbetaling, der er højere end den

almindelige deltagerbetaling. Loven vedrører AVU og gymnasiale uddannelser tilrettelagt

som enkeltfag. Kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som

har en videregående uddannelse, skal ikke betale den forhøjede deltagerbetaling, men den

fulde deltagerbetaling som alle andre kursister med videregående uddannelse.



Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion eller tro skal

Ministeriet for Børn- og Undervisning

gøre opmærksom på, at de frie grundskoler som

udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog af bemærkningerne til

L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk

ligebehandling og lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Skolerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i

forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som

følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver

diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære

skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med den samme

religiøse overbevisning som skolen eller kun at have elever, hvis forældre har den samme

overbevisning som skolen." Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, findes

på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialundervisning og lignende, der foregår

på de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, herunder med hensyn

til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til mennesker med handicap.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:

Efter

friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal en fri grundskole give specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand til elever efter samme retningslinjer, som følger af folkeskolelovens

§ 3, stk. 2, 2. pkt. Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der på

finansloven af driftstilskudsbevillingen et særligt tilskud til specialundervisning og til

dækning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp,

hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap.

I henhold til § 25, stk. 1, i lov om

frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt

undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslove

særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til

lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov

om frie kostskoler.

I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjemler til

specialpædagogisk støtte.

Ligeledes findes der en støtteordning på de videregående uddannelser, jf. lov nr. 210 af 1.

marts 2007 med senere ændringer.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

(380 af 19/4/2011)

indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikke mulighed for at yde

specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående

uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en

gennemførelse af forslaget vil kunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for

de videregående uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende

voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kun blive

aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgår af forslagets artikel 14 om

sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betaling af kompensation.

Ministeriet for

Børn- og Undervisning

går ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets

almindelige erstatningsregler.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk

støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for

direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention om

rettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovens

sammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 661 af 29. juni 2009 med senere

ændringer,

indeholder to aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænse og en 20

års grænse.

Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsuddannelse, at den

uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af

forældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger

efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

For uddannelsessøgende, der søger

SU til videregående uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf. SU-lovens § 2, stk. 3.

For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for SU afhængig af

forældrenes indkomst, og støtten udbetales som udgangspunkt med satsen for hjemmeboende.

Uddannelsessøgende over 20 år, samt alle

uddannelsessøgende i videregående uddannelse får

tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får SU med satsen for hjemmeboende, hvis de

er hjemmeboende,

satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.

Efter §

stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse

nr. 455 af 8. juni 2009,

får

udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved

indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme betingelser som danske statsborgere til

uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig

her i landet sammen med deres forældre, fra at få SU.

Handicaptillæg er et tillægsstipendium,

der gives sammen med SU-stipendium og studielån eller

sammen med slutlån

til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig

funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført

med virkning fra den

1. august 2004.

Handicaptillægget gives til

studerende

på

videregående uddannelser, der på grund af varige

fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har meget betydelige begrænsninger i evnen til at

påtage erhvervsarbejde.

Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til uddannelsessøgende, der er

forsørgere, det vil sige, at de har deres eget barn under 18 år boende hos sig. Enlige

forsørgere får det højeste tillægsstipendium mens forsørgere, der bor sammen med en anden

SU-modtager, får et lavere tillægsstipendium. Alle forsørgere har dog ret til supplerende lån.

Ordningerne

med handicaptillæg

og forsørgertillæg

giver ikke anledning til andre bemærkninger

end de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet.

SVU-loven

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr.

554 af 8. juni 2009,

findes der både øvre og nedre aldersgrænser. Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de

offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk grundlag

for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregående

uddannelse.

Det fremgår af § 2, stk.

nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessøgende, der er i

alderen fra 25 år

og indtil nået folkepensionsalder efter § 1 a i lov om folkepension,

jf. dog stk.

2, hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende

voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2,

stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med jobrotation.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at diskriminere. Forslaget

er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det

oplyses, at skattelovgivningen indeholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder

både mht. forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf.

børnefamilieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførte lovforslag

om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre

aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt 64 år.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælder kørsel til

fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis borgeren er svært bevægelseshæmmet, har man

ret til at benytte ordningen. Personer med andet handicap er ikke omfattet af denne ordning, men vil

ofte være omfattet af andre ordninger. Den individuelle handicapkørsel kan kun benyttes til

fritidsformål og ikke til fx læge- eller tandlægebesøg. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive

fortolket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap giver adgang til den

individuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også administrative

bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunne rammes af direktivets

diskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes, at der overalt i den kollektive

transport findes eksempler på rabatordninger, som enten direkte eller indirekte er afhængige af

alder. Som eksempler kan nævnes, at børn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog,

når de ledsages af en voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension,

kan få 50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejrskolerabatter

og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de offentlige transportudbydere, f.eks.

DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der indgået særlige aftaler mellem

Transportministeriet og enkelte private transportvirksomheder om at yde visse rabatter til

pensionister og studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets

forbud mod aldersdiskrimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektoren qua direktivet

pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer af

eksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt som led i det almindelige renoveringsarbejde eller

udbygning af infrastrukturen, vil imidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På denne baggrund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer der kan

kræves, som en direkte følge af direktivet.

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens virksomhed, idet dens forhold til

staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Finansministeriets område

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- og Telestyrelsens

ressortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentlige myndigheder, som følge af

aftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG retningslinjerne for

tilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne

aftale giver mulighed for afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at

kunne adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".

Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opstå behov for

regulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøres af

direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjenesteydelser fra både

offentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.

7. Konsekvenser

Social- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretage en

analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og

beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet heraf

foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold og har været

drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. KL anmodede

i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende

anmodning fremsatte KL i forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på grund af alder

ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt begrundet legitimt formål (artikel

6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af

erfaringerne fra EU retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det

nødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som

diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til

administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valg

og meget mere. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser som efter direktivets

vedtagelse pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder anvendelse. KL

finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) derfor bør udgå – uanset artikel 3

stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør ligeledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt anliggende som

allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette selv om det

kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til retssikkerheden. KL skal anmode

om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de meget store betænkeligheder der fra dommers

side kom til udtryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets parter, i det

omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og KL skal anmode

om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nationalt anliggende i

EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en balanceret måde varetager de

tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor udgå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sagen efterfølgende

behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart mandat i de forestående europæiske

forhandlinger til de danske forhandlere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal regulere

beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det skal supplere de

eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området social

beskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række principielle væsentlige

dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsområdet, der rækker ud over

direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i

den danske samt europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker en udvikling –

herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den ramme for regulering, der umiddelbart

kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har ret til en retfærdig, fair

og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres – det vil sige uden saglig grund

forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskrimination af mennesker på baggrund af

religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati, at mennesker

legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sammenhænge. Efter DA’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sig

forslaget og dets generelle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan

efter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i

arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens

fortolkningsmetode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politiske

proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en

retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legitime. Med

hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medføre, at sådanne forhold fremover skal bedømmes

ud fra et juridisk perspektiv, om de (undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl

og klagemål hos myndigheder, retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale instrumenter,

herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU's charter m.v. særligt med

hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte,

men det er vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”.

Henvisningerne skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også giver

juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regulere diskriminations-

og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig karakter og uens

for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man f.eks. via nærværende

direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiske

niveau via den højeste fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt

og fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et

”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et eksempel på

denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige regler – herunder

lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende uanset

nærværende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den retlige

trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen, men også at det må

formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrund for direktivforslaget samt det nye

direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter

hinanden netop via direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan

indfortolkes i det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det

andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således som

trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige

konstant fremmes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne baggrund for

direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen og virkning, som man allerede

nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke med

vedtagelsen af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil

regulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale

instrumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier. Der må

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre

diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i

kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterier ind i sin praksis. Dette kan være

kriterier, der er opregnet i de internationale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som

EF Domstolen måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret

– herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om en slutregulering

af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på relativt kortere sigt må imødeses et

yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i

direktiverne m.v. uden for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke

kan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer

beskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i

andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye krav eller

udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direktivets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

i selve direktivteksten, da man kan frygte,

at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man

tage højde for, at begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve

direktivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende

afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i

dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også

andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan – som navnlig

udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om forskelsbehandling indeholder

det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabsretlige

norm udfyldes nok af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-

Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for

forskelsbehandling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den

pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet. Man kan på

baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende

for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesniveauet mod

diskrimination reelt kan siges at være i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bagvedliggende ret er

en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette

direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationale

instrumenter og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan

anvendes af EF-Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at beskyttelse med

hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede eksisterer, jf. ræsonnementet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mangold-dommen eller med henvisning til de principper i EU-retten, internationale instrumenter

m.v., som direktivforslaget selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og

med en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt

præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Coleman- sag

vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.

I dette direktiv betyder princippet om

ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i

artikel 1 anførte grunde”) mindst

skal fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen”

gælder enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende

diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende

bestemmelse fortolkes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner sig i art. 1 som

givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling som værende af meget

begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver

har frihed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion.

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem

disse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Dette er en klart

stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litra

d) finder kun anvendelse på

privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den private aktivitet

kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller

erhvervsmæssig virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende fortolkning af EF-

Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social

beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk.

6 tilsvarende indeholder et relativt stort fortolkningsrum.

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning godt nok bygger på

elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formuleringer, der kan have

indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undlade at bemærke, at man generelt uden

refleksion i øvrigt og således også i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet om

delt bevisbyrde, der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger

til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv om ligebehandling udenfor

arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en uges frist for at indkomme med

bemærkninger til så omfattende et forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe

muligheder for at inddrage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det

er ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til

direktivet specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt, at

Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi forventer, at den

danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, men samtidig vil vi også

understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på en effektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrige

grupper, som direktivforslaget dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager udgangspunkt i de behov,

der er for at sikre personer med handicap imod diskrimination. Det er det område, der interesserer

os mest – og det er her, vi har vores særlige ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse imod

diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens artikel 13. Det er ikke

rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af diskrimination,

som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper, dvs. direkte og indirekte

forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes som

positivt, at manglende rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt

defineres som forskelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt omfang at sikre

lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra DH’s synspunkt er et

konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved disse bestemmelser,

ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med den øgede

vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet en integreret del af dansk

handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvurdering af

direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke pålægger

medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen. Samtidig må det dog

understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende

tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen.

Områder som eksempelvis adgang til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv,

adgang til kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og

kommunikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog, er ikke

dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at fremme deltagelsen

for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i konventionen, ikke dækket af

direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange områder

har en lavere overligger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af

diskrimination af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som

instrumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan være

med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af personer med handicap.

Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionens principper og

direktivteksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivforslaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af EU’s kompetence,

hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktivforslaget. Dette er ligeledes illustreret

ovenfor under bemærkningerne om sammenhængen med FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele spektret udenfor

arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendelsesområdet er som følge heraf

nødvendig med henblik på en gennemskuelig og effektiv gennemførelse af direktivet i

medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap tage højde for, at

direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap. I den sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med

EU’s tilslutning til FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret

fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med

handicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 nedenfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykkeligt omfatter

diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som bestemmelsen er formuleret nu, kan

den læses sådan, at diskrimination kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt

handicap. Således vil f.eks. forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med

handicap ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er

åbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal teksten

formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig tilpasning, jf.

forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehandling. Det er imidlertid vigtigt at

forstå, at manglende adgang og tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennem

generelle bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling

og tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i

artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelser af disse

bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det

noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med handicap, som ligger i

ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad som andre typer af diskrimination

udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kan

tydeligt ses af de barrierer, der er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation

gennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager

delvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i lige så høj

grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirkning, samt at

der er knyttet effektive sanktioner til manglende efterlevelse.

Artikel 2, stk. 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af alder kan benyttes

til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen af personer med handicap blandt

ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliver

handicappede, efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte

diskrimination af denne gruppe på grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskrimination på

baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det skal også præciseres, at der ikke

er mulighed for at diskriminere på baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil

være i overensstemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel

diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statistiske beregninger

udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes at blive benyttet i forbindelse

med f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den lige ret til at opnå lån og

ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e)

om pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold til køn fra 2004,

indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende til at tillade forskelsbehandling på

dette punkt. DH er derfor meget forundret over valget af et større råderum i forhold til handicap.

DH foreslår, at der som minimum specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå

som en faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, er

det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige adgang til

forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk enten af forsikringstagerne

i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den

nuværende tilgang, når det gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle direktiver om

henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den praktiske betydning af en sådan

bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer med handicap. DH savner en konkret

begrundelse for bestemmelsens optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for

gruppen af personer med handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tænkes at have

indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger og sundhedsordninger. DH

finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde

diskrimination sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- og

sundhedsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver vedr. henholdsvis

race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold til, hvilken status tilbud, som

udbydes af eksempelvis private foreninger og andre typer af non-profit foretagender, har i forhold

til direktivets anvendelsesområde. I Danmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH

efterlyser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at

indskrænkningen skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle direktiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til organisering,

herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksempelvis hensynet til en elev

med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder DH

fuldstændig uacceptabelt. Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering

af direktivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen

måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kan i sig selv

være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig konventionen, er man i lige

så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænset

kompetence i forhold til uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne

begrænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring

denne. Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær disposition

at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på den måde sætte

spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et

inkluderende skole system – disse principper har været den internationalt anerkendte politiske linje

siden først i halvfemserne.

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige

fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direktivet har

gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgivning i Danmark, der går

videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv

og gennemskuelig beskyttelse mod diskrimination af personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af Kommissionens

forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det, at tilpasningerne skal ske ”in

anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om, at personer med handicap benytter tjenester

osv. Dette lille begreb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre

ligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske

oversættelse!

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller grundlæggende

forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes tilgængelighed til hjemmesider. Det

kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed.

Men tilgængeligheden vil i mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en

offentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse

indskrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt store byrder

ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at relevante tilpasninger langt fra altid

koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturel

forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst centralt, at deres

rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er gennemgående i FN-

konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En

tilgang gående på realisering af universelt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være

et særdeles nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende

og kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart defineret i hele EU.

Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslår

derfor, at manglende efterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer med

handicap indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om fysisk

tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilvejebringelsen af

information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler på

relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor

bør artikel 4 reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for

personer med handicap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde undtagelser fra artikel

4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalancering af disse mulige begrundelser

også indføres et kriterium, der går på de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt,

som tilpasninger til fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som

eksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i

offentlige transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab med småbørn,

med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydelige effekt i form af

forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i nærværende artikel

uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række undtagelser udover den velkendte om

uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Man

kommer let i tvivl om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt lige muligheder

for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt og opfordrer samtidig

indtrængende den danske regering til at følge dette spor i overensstemmelse med FN’s konvention

om rettigheder for personer med handicap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal præciseres i

direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktivforslaget skal

åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende baseres på juridisk ekspertise.

Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks. organisationer af personer med handicap

indtræde på klagerens side i en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret på

handicapfaglig viden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om

handicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til

vurdering i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få fastslået, at

indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til at stå over for diskrimination.

Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal modtage fyldestgørende information om deres

proaktive pligter i henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge

medlemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og

tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed skal

tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap af alle typer,

herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let

forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund i denne, indleder

en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, af personer med handicap og andre

relevante grupper, både på europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog om

direktivets udformning og implementering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen indebærer,

sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gennemføres med henblik på

ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. En sådan sammentænkt

gennemgang bør bestå i en tæt konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse

af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for implementering,

for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været muligt at finde en sådan i

Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at leve op til artikel 4, er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelser retlig

virkning så hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som

manglende efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærke

begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regulerer beskyttelse

mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således supplerer de eksisterende direktiver,

for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering.

Som konsekvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder,

uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk, at alder indgår

på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt som et objektivt kriterium dels i

forhold til lovgivning dels i forhold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til

stemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative

bestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via EF domstolen der

ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart kan læses af direktivet. Den

forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alder

ikke er forskelsbehandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2

stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et

klart forbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de områder, hvor

direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt anliggende, og at artikel 3 litra

C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse herom. FA finder, at

dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser og må derfor

anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforslaget.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her indføres en

omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uanset at det kendes fra andre

direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbindelse med dette direktivforslag, og skal

derfor bede om at bestemmelsen om bevisbyrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om, at der tilføjes

følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage arbejdsmarkedets parter i det

omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, der

omhandler arbejdsmarkedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen

af direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at der her er tale om

et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anliggende i EF retten,

og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis varetager de tværnationale hensyn, og at

der derfor ikke specifikt, som der anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6 samt forskellige

internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneskerettighedskonvention EU’s

charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at disse

henvisninger er korrekte, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand,

men at de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget

bidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens

end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end det fremgår af

selve direktivforslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendigheden af

Kommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligere præcisering af

direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation til mangel på juridisk klarhed,

kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle

delegationer har generelle undersøgelsesforbehold.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepterer idéen om et

direktiv på området.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling på grund af

alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt seksuel orientering. Uden for

arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse.

Der er således ikke i dag forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder,

handicap, religion eller tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, særligt

af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes

vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at

rettighedernes omfang reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke

støtte forslaget i den fremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sikre, at Danmark

også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og at dansk handicappolitik, som bl.a er

baseret på kompensationsprincippet, kan fastholdes.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske

og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede

bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne

(EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8. juni 2009, 30. november 2009, 7.

juni 2010, 6. december 2010, 10. juni 2011, 1. december 2011, d. 21. juni 2012 samt

6. december

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Kommissionens meddelelse om Sociale Investeringer, KOM(2013) 83

Politisk drøftelse

Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Investering i socialpolitik er en investering både i den enkelte borger og samfundet og har

betydning for afhjælpning af den økonomiske krise, herunder ved aktiv konklusion og forebyggelse

af negativ social arv. Der foreslås opbygningen af en vidensbank med henblik på udveksling af

erfaringer mellem medlemsstaterne.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 20. februar 2013 en meddelelse om social investering med henblik på

vækst og social sammenhæng, herunder anvendelse af Den Europæiske Socialfond for perioden

2014-2020. KOM(2013) 083

Kommissionen tog heri udgangspunkt i den aktuelle krise sammenholdt med strukturelle

udfordringer, som forventes at føre til øget ulighed internt i og mellem medlemsstaterne samt øget

risiko for fattigdom og social udelukkelse.

Disse strukturelle ændringer gjorde det ifølge Kommissionen nødvendigt at reformere og

modernisere de sociale systemer med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og at opretholde et

retfærdigt og inklusivt samfund.

Som følge heraf lagde Kommissionen vægt på, at aktiverende foranstaltninger bør tillægges større

vægt i socialpolitikken med henblik på at give borgeren bedre mulighed for at deltage i og bidrage

til samfundet i overensstemmelse med deres muligheder. Der burde derfor ifølge Kommissionen

lægges øget vægt på effektivitet og resultater, således at social investering anses som en investering

både i den enkelte borger og samfundet som helhed.

Formandskabet har på denne baggrund fremsat et forslag til rådskonklusioner om social investering.

3. Formål og indhold

Det fremgår af formandskabets udkast til rådskonklusioner, at socialpolitiske instrumenter bør

kunne afhjælpe den økonomiske krise og give incitamenter til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet

og i samfundet. Hvor det er muligt bør de sociale systemer reformeres med henblik på at fremme

deres effektivitet og fremme adgang, dækning og benyttelse af dem. Disse reformer burde også

tage hensyn til principperne om aktiv social inklusion med henblik på at de mest udsatte grupper

kan deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sociale investeringer foretages bedst ved en hensigtsmæssigtilpasning af tjenester og ydelser til de

behov, der opstår gennem en persons livsforløb. Det er vigtigt, at sådanne sociale investeringer

påbegyndes tidligt, da social eksklusion, i det omfang det ikke bliver forebygget i en tidlig alder,

kan have virkninger gennem hele livet og overføres gennem generationer. Politikker, som er rettet

imod uddannelse og omsorg for unge, har potentiale til at få virkning på indkomst, helbred og

senere uddannelse.

Medlemsstaterne inviteres bl.a. til,



at anerkende, at velindrettede politikker om social investering supplerer den

makroøkonomiske stabilisering;



at erkende det potentiale, der ligger i social investering med henblik på at få flere på

arbejdsmarkedet;



at investere i børn og bryde den negative sociale arv;



ar at adressere kønsforskelle, herunder øget risiko for fattigdom blandt ældre kvinder,

løngabet samt barrierer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil som sideeffekt

forbedre levevilkårene for de børn, som lever i husholdninger med lav beskæftigelse;



at fremme aktiv arbejdsmarkedspolitik;



at anerkende, at en sund befolkning kan have en gunstig virkning på økonomien, herunder

arbejdsudbuddet og produktiviteten. Medlemsstaterne bør derfor sikre universel adgang til

sundhedspleje af høj kvalitet samt modernisere sundhedssystemerne med henblik på at

forbedre deres effektivitet og bæredygtighed;



at bekæmpe hjemløshed ved forskellige strategier, herunder forebyggelse og tildeling af

boliger;



at lægge vægt på social innovation.

Kommissionen inviteres bl.a. til,



at videreudvikle analyser om social investering som et vigtigt element i socialpolitikken;



at overvåge virkningerne af social investering med henblik på effektiviteten og virkningerne

heraf;



at give god rådgivning til medlemsstaterne med henblik på anvendelse af strukturfondene

inden for området social innovation;



at udvikle en vidensbank vedrørende social innovation med henblik på at medlemsstaterne

kan dele erfaringer. Denne vidensbank kan bygge på eksisterende kilder til viden og

konstrueres således, at dens eventuelle administrative byrde på medlemsstaterne minimeres

Kommissionen, medlemsstaterne og Komitéen for Social Beskyttelse inviteres blandt andet til, at



tage social investering i betragtning inden for rammerne af det europæiske semester og den

åbne koordinationsmetode;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



udvikle metoder til, at idéen om social investering kan gennemføres via strukturfondene,

herunder navnlig socialfonden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa- Parlamentet skal ikke høres

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv hverken statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser for det

offentlige eller for EU’s budget. Konklusionerne har heller ingen samfundsmæssige konsekvenser.

I det omfang, der sker en konkret udmøntning af de enkelte initiativer, vil disse særskilt blive

vurderet med henblik på konsekvenserne.

8. Høring

Forslaget til rådskonklusioner er sendt til Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Alle medlemsstater forventes at have en generel positiv holdning til formandskabets forslag til

rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har en generel positiv holdning til de foreslåede konklusioner.

Det er i lyset af den økonomiske krise i dansk interesse, at medlemsstaterne bestræber sig på at

anvende budgetmidlerne så effektivt som muligt og samtidig sikrer bedst mulige betingelser for den

sociale sammenhængskraft. Sidstnævnte er centralt med henblik på at undgå eksport af fattigdom

over grænserne.

Den åbne koordinationsmetode har hidtil haft effekt på flere områder i debatten om de

demografiske udfordringer, ikke mindst med henblik på pensionernes tilstrækkelighed og

økonomiske bæredygtighed samt ældre menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet. Også på dette

område er Danmark foregangsland, og det kan støttes, at dette arbejde fortsættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er helt enig i, at instrumenterne til udveksling af god viden og praksis på det sociale

område mellem medlemslandene skal forbedres. Det er vigtigt, at få en bedre kortlægning af, hvilke

metoder der virker bedst i forhold til borgerne og til at udnytte ressourcerne bedre.

Fra dansk side er man også enig i, at medlemsstaterne skal blive bedre til at håndtere hjemløshed

således, at eksport af fattigdomsproblemer her over grænserne forhindres.

Regeringen er enig i værdien af investering i børn, herunder med henblik på at bekæmpe negativ

social arv ved at sikre lige muligheder for alle børn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat om Kommissionen meddelelse om sociale investeringer

blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2013.