Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3247 - beskæftigelse m.v. Bilag 6
Offentligt
1255210_0001.png
Samlenotat
Dagsordenspunkt 11: Den Europæiske Globaliseringsfond
KOM (2011) 0336
Revideret notat (rettelser markeret med streg i marginen)
1. Resumé
Ved rådsmødet EPSCO den 20. juni 2013 eller tidligere forventes det, at formandskabet vil præsentere en
aftale vedr. den nye forordning for Globaliseringsfonden. Regeringen har i forhandlingerne været skeptisk og har
ikke ønsket den forlænget /udvidet. Fonden er del af aftalen fra Det Europæiske Råd den 8. februar 2013
vedr. EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Ved at medfinansiere aktive arbejdsmarkedspolitiske
foranstaltninger har Globaliseringsfonden til formål at fremme arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet
inden for områder, sektorer og geografiske områder eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige,
alvorlige økonomiske forstyrrelser.
2. Baggrund
Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til ny forordning for Den Europæiske
Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der skal erstatte den nuværende forordning EF
1927/2006. Der var på rådsmødet EPSCO den 6. december 2012 en kort fremskridtrapport
ved det cypriotiske formandskab, hvorunder man takkede medlemslandene for aktiv deltagelse
på teknisk niveau og samtidig bemærkede, at forhandlingerne var begrænsede af
forhandlingerne om det flerårige budget (2014-2020). Man mente fra formandskabets side, der
udestod en del videre forhandlinger. Den vurdering er nu ændret. Formandskabet forventer
senest på rådsmødet EPSCO den 20. juni 2013, formentlig tidligere, at præsentere en aftale
vedr. den nye forordning.
3. Formål og indhold
Globaliseringsfonden blev oprindeligt oprettet for programperioden 2007-2013 ved forordning
(EF) nr. 1927/2006 for at give EU et instrument til at udvise solidaritet med og yde støtte til
arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i
verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og hvor disse afskedigelser har en
betydelig negativ indvirkning på den regionale eller lokale økonomi. Ved at medfinansiere
aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger har Globaliseringsfonden til formål at fremme
arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for sektorer, geografiske områder eller
arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige, alvorlige økonomiske forstyrrelser. Det
fremgår, at formålet bør dække arbejdsløshedssituationer, hvor der er en påvirkning af et
medlemsland. De aktiviteter, der vil skulle støttes vil skulle tage sigte på at sikre, at aktiviteter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal omfatte flest mulige arbejdere, således at de kan genplaceres på arbejdsmarkedet så hurtigt
som muligt.
Forslaget til ny forordning for Globaliseringsfonden udvider anvendelsesområdet til også at
omfatte landmænd. Den nuværende grænse på minimum 500 afskedigelser før, der kan søges
støtte fra Globaliseringsfonden, opretholdes, med undtagelse af landbrugssektoren, hvor andre
kriterier gøres gældende iflg. forslaget. Disse kriterier defineres og beregnes af Kommissionen.
Globaliseringsfonden kan iht. forslaget støtte landbrugssektoren under tilpasning til nye
markedssituationer.
Kommissionen foreslår en standard EU-finansieringsandel på 50 pct. af omkostningerne til
projekterne. Denne kan hæves til 65 % for ansøgninger fra medlemsstater med mindst én
region på NUTS II-niveau, der er støtteberettiget under samhørighedspolitikkens
konvergensmål. Under forhandlingerne tegner der sig enighed om at sætte standardandelen til
55 pct.
Den Europæiske Globaliseringsfond er – jfr. tidligere - del af aftalen fra Det Europæiske Råd
den 8. februar 2013 vedrørende EU’s flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020.
Globaliseringsfonden er placeret uden for EU’s flerårige finansielle ramme.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender stemte om
ændringsforslag til forordningsforslaget den 6. november 2012. Europa-Parlamentet stiller sig
grundlæggende positiv over for forslaget. Europa-Parlamentet har tilkendegivet, at det ved den
videre behandling vil være negativ over for det element i Kommissionens forslag, der rummer
inkludering af landbrugsområdet.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører den Europæiske Globaliseringsfond, kan det kun
behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1255210_0003.png
7. Konsekvenser
Forslag til ny forordning for Globaliseringsfonden bør ses i sammenhæng med resultatet vedr.
den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have væsentlige statsfinansielle
konsekvenser i form af Danmarks årlige bidrag til EU’s budget. Forslaget bør ligeledes ses i
sammenhæng med Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning.
Aftalen på Det Europæiske Råd om den flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020 indebærer,
at der samlet er afsat 1.050 millioner euro (2011-priser) til Globaliseringsfonden. I indeværende
budgetperiode (2007-2013) er afsat i alt 3,6 mia. euro til fonden. Fonden må ikke overskride et
maksimalt årligt beløb på 350 mio. euro (2011) priser. Danmark finansierer i indeværende
periode ca. 2 pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil
skulle bidrage med ca. 155 mio. kr. (2011 priser) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen
af Globaliseringsfonden.
8. Høring
Samlenotat om Den Europæiske Globaliseringsfond er drøftet i EU-Specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold, hvor en række arbejdsmarkedsorganisationer er
repræsenteret.
9. Forhandlingssituationen
Ved EPSCO-rådsmødet den 21. juni 2012 og den 6. december 2012 noterede Rådet sig
formandskabets fremskridtsrapport. Kommissionen understregede ved den lejlighed
vigtigheden af at videreføre Den Europæiske Globaliseringsfond i perioden 2014-20 som et
solidaritetsinstrument og refererede til de mange nye ansøgninger, som Kommissionen modtog.
En række lande udtrykte deres støtte til videreførelsen af fonden.
Det var forventningen, at sagen relativt hurtigt ville kunne færdigforhandles, men
formandskabet har haft vanskeligt ved at håndtere modsatrettede forventninger til fonden.
Nogle medlemslande ønsker relativt frie rammer for fonden til støtte for effekter af krisen og
med lav egenbetaling. Der er i formandskabets seneste kompromisforslag ikke særlig reference
til landbrug. Der er en bestemmelse om, at der bør tages særligt hensyn til udsatte grupper på
arbejdsmarkedet inkl. ældre arbejdere, selvstændige og unge under 25 år. Selvstændig defineres
som en person med mellem en og ti ansatte indenfor en bred kreds af økonomiske sektorer.
Formandskabet ventes at gøre et forsøg på at opnå enighed i Råde om et mandat til
forhandlingerne med Europa-Parlamentet..
De udestående spørgsmål vedrører i) inkludering af effekter af den økonomiske krise, ii) forslag
om at satse på bekæmpelse af ungearbejdsløshed og iii) medfinansieringsraten (50 pct. eller 55
pct.). Det vurderes, at mandatet kan vedtages inden for den ramme, der er afstukket i
regeringens forhandlingsmandat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1255210_0004.png
En endelig aftale om Globaliseringsfonden afhænger af Europa-Parlamentets accept af den
overordnede aftale om den flerårige finansielle ramme, som fortsat udestår.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er som hidtil skeptisk over for Globaliseringsfonden og finder, at den ikke i
tilstrækkeligt omfang er et effektivt instrument til at sikre vedvarende, bæredygtig beskæftigelse
i kriseramte regioner eller sektorer, herunder landbrug.
I lyset af vedtagelsen på Det Europæiske Råd den 8. februar af flerårigt budget 2014-2020
indeholdende Globaliseringfond, der er væsentlig økonomisk reduceret, støtter regeringen den
aftale, der må kunne opnås enighed om i Rådet, idet man fortsat vil arbejde for ikke at medtage
støtte til landbruget, samt at graden af egenbetaling øges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2012 til
orientering og den 1. marts 2013 til forhandlingsoplæg. Grundnotat er oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 16. december 2011.