PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3258 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

10. september 2013

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. september

2013

Indholdsfortegnelse

1. SMV’ers konkurrenceevne i Europa ..................................................... 2

2. Industripolitik ........................................................................................ 5

(a) Rammebetingelser for en konkurrencedygtig industrisektor ............... 5

(b) Meddelelse om forsvars- og sikkerhedsindustrien ............................... 8

3. Forordning om forbrugerproduktsikkerhed ......................................... 18

4. Forordning om markedsovervågning af produkter .............................. 33

5. Markedsføring af radioudstyr .............................................................. 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/54

1. SMV’ers konkurrenceevne i Europa

Nyt notat.

1. Resumé

Det litauiske formandskab ønsker at sætte fokus på implementeringen af

Small Business Act (SBA) i anledning af SBA’ens fem års jubilæum.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. sep-

tember 2013 til politisk drøftelse. Det er forventningen, at drøftelsen af

SMV’ers konkurrenceevne i Europa vil have fokus på at identificere de bar-

rierer, der eksisterer i relation til at sikre en fuld implementering af SBA’en.

Det er hensigten, at resultaterne af drøftelsen skal indgå som bidrag til

konklusionerne på Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013.

2. Baggrund

Europæisk SMV-politik er forankret i Europa-Kommissionens meddelel-

se fra 2008

”Tænk småt først” – En ”Small Business Act” for Europa

(SBA)

(KOM(2008) 394). SBA’en er EU’s handlingsplan for små og mel-

lemstore virksomheder (SMV), og indeholder en række forslag og princip-

per for politik til fremme af SMV’ere på europæisk og nationalt niveau.

I 2011 fremlagde Europa-Kommissionen en evaluering af SBA’en i medde-

lelsen

”Evaluering af en ”Small Business Act” for Europa”

(KOM(2011)

78). Europa-Kommissionen vurderede i sin meddelelse, at der var gjort be-

tydelige fremskridt i kraft af en række initiativer til at styrke SMV'erne på

både europæisk og nationalt niveau. Samtidig fremhævede Europa-

Kommissionen, at den anvendte metode og de opnåede resultater varierede

betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Medlemsstaterne blev således

opfordret til at optrappe deres initiativer til fremme af iværksætteri og

SMV'er.

SBA’en har i 2013 fem års jubilæum, og det litauiske formandskab har

valgt at sætte fokus på status for implementeringen af den.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at drøftelsen af SMV’ers konkurrenceevne i Europa

vil have fokus på at identificere de barrierer, der eksisterer i relation til at

sikre en fuld implementering af SBA’en. Det litauiske formandskab forven-

tes desuden at præsentere konklusioner fra drøftelsen på det uformelle

rådsmøde den 22.-23. juli i Vilnius om anvendelsen af ”tænk småt først”-

princippet, der er et af principperne i SBA’en. Resultaterne af drøftelsen på

rådsmødet forventes at komme til at indgå som bidrag til konklusionerne på

Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/54

SBA’en indeholder ti principper for udformning og gennemførelse af poli-

tikker i både EU og medlemsstaterne. Principperne har bl.a. til hensigt at

skabe europæisk merværdi, lige vilkår for SMV’er samt forbedre lovgiv-

ning og administration til fordel for SMV’er. Medlemsstaternes implemen-

tering af SBA’en opgøres i forhold til disse ti principper, som er:

1. Skabelse af et miljø, hvor iværksættere og familieforetagender kan

trives, og hvor iværksætterånd belønnes.

2. Sikring af at en ærlig iværksætter, der har været gennem en konkurs,

hurtigt får en ny chance.

3. Udarbejdelse af regler ud fra princippet ”tænk småt først”.

4. Skabe forståelse for SMV’ernes behov hos de offentlige myndighe-

der.

5. Tilpasning af offentlige politikværktøjer til SMV’ernes behov; gøre

det lettere for SMV’er at deltage i offentlige indkøbskontrakter og

udnytte statsstøttemulighederne til fordel for SMV’erne bedre.

6. Give SMV’erne lettere adgang til finansiering og udvikle et lovgiv-

nings- og erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling i forretnings-

transaktioner.

7. Hjælpe SMV’erne til bedre at udnytte mulighederne på det indre

marked.

8. Fremme en opgradering af viden og kompetencer i SMV’erne sam-

men med alle former for innovation.

9. Sætte SMV’erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye mulighe-

der.

10. Tilskynde SMV’erne til at udnytte væksten i markederne og støtte

dem i dette arbejde.

Europa-Kommissionen er i færd med at udarbejde faktaark om implemente-

ringen af SBA’en i de enkelte medlemsstater for 2013. Disse forventes først

offentliggjort i november 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/54

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke relevant.

10. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en drøftelse baseret på medlemsstaternes egne erfaringer med

implementeringen af SBA’en.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet SBA’en og dens 10 principper, da de reflek-

terer flere danske prioriteter, herunder koblingen mellem SBA’en og de

overordnede EU-mål om bedre regulering, bedre adgang til offentlige ud-

bud, bedre adgang til og beskyttelse af IPR samt fokus på iværksættere og

adgang til finansiering.

Regeringen vil arbejde for, at SBA’ens principper implementeres i med-

lemsstaterne og får en reel merværdi for små og mellemstore virksomhe-

der. Regeringen fastholder dog dens generelle holdning, om at fokus i

implementeringen af SBA’en fortsat skal være på rammevilkår og ikke på

at udvikle særregler for SMV’er.

Derudover er det regeringens opfattelse, at der fremadrettet skal sikres et

europæisk fokus på, at de overordnede prioriteter i endnu højere grad ori-

enteres mod vækst, øget konkurrenceevne og produktivitet blandt

SMV’er i EU.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/54

2. Industripolitik

(a) Rammebetingelser for en konkurrencedygtig industrisektor

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen vil på rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. sep-

tember 2013 gøre status for europæisk industripolitik. Kommissionen for-

ventes bl.a. at præsentere en meddelelse om europæisk industris udfor-

dringer forbundet med at genvinde konkurrenceevne, der er planlagt of-

fentliggjort den 25. september.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 26.

september 2013 til orientering og udveksling af synspunkter. Det er hen-

sigten, at drøftelsen skal levere input til mødet i Det Europæiske Råd i fe-

bruar 2014, der forventes at handle om industripolitik.

2. Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i EU2020

flagskibsinitiativet vedrørende industripolitik, "En integreret industripoli-

tik for en globaliseret verden" (KOM(2010)614), der blev fremsat i 2010

som et led i Europa2020 strategien.

Europa-Kommissionen har endvidere den 10. oktober 2012 fremsat med-

delelsen ”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk

genopretning” (KOM(2012)582.

3. Formål og indhold

Punktets nærmere indhold kendes endnu ikke, men det er forventningen,

at Kommissionen vil præsentere sin meddelelse om europæisk industris

udfordringer forbundet med at genvinde konkurrenceevne. Meddelelsen

forventes vedtaget af Kommissionen dagen før rådsmødet, den 25. sep-

tember. Meddelelsen følger op på Europa-Kommissionens tidligere med-

delelser om europæisk industripolitik.

Formålet med Europa-Kommissionens seneste meddelelse fra 2012 ”En

stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning”

(KOM(2012)582) var at sikre en genopretning af den europæiske indu-

stri, således at den i 2020 udgør 20 procent af BNP mod 16 procent i dag.

På denne baggrund foreslog Europa-Kommissionen en ajourført EU-

industripolitik baseret på fire elementer, hhv.



investeringer i innovation



bedre markedsbetingelser



adgang til finansiering og kapital

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/54



menneskelige ressourcer og kapital

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke relevant.

10. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring, da der ikke er modtaget et dokument

til drøftelsen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemsstaters holdninger kendes endnu ikke.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift.

at skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter målet om, at der skal

ske en genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produkti-

onsarbejdspladser i Europa.

Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ge-

nerelle rammevilkår for europæisk industri via et velfungerende indre

marked samt ved at styrke vækstvilkårene på områder, hvor europæisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/54

industri har særlige styrker og potentiale. Regeringen vil herunder arbejde

for de bedste rammebetingelser indenfor områder som muligheden for at

sikre likviditet, uddannelse og adgangen til kvalificeret arbejdskraft.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/54

(b) Meddelelse om forsvars- og sikkerhedsindustrien

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 24. juli 2013 offentliggjort en meddelelse

om ”Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikker-

hedsindustri” (KOM(2013) 542). Meddelelsen indeholder en række initiati-

ver til at styrke den europæiske forsvars- og sikkerhedsindustri, herunder

initiativer til at effektivisere markedet, forøge forsvarsindustriens konkur-

renceevne og styrke forskning og udvikling på området.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. sep-

tember 2013 til præsentation og udveksling af synspunkter.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 24. juli 2013 offentliggjort en meddelelse

”Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerheds-

industri”, KOM(2013) 542.

Europa-Kommissionens meddelelse er udarbejdet af en intern task force,

som Europa-Kommissionen nedsatte i 2011. På Det Europæiske Råd i de-

cember 2012 blev Europa-Kommissionen opfordret til at fremlægge forslag

til styrkelse af den europæiske forsvars- og sikkerhedsindustri, og medde-

lelsen forventes at blive drøftet i forbindelse med Det Europæiske Råd i de-

cember 2013.

Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, tillægges en fremtrædende rolle for

styrkelsen af forsvarsindustrien, fx gennem udvikling af standarder, ind-

købsportal og fælles kapaciteter. Det bemærkes, at Danmark står uden for

dette samarbejde på grund af det danske forsvarsforbehold, som bevirker, at

Danmark ligeledes ikke deltager i militære krisestyringsoperationer ledet af

EU og opbygning af EU’s militære kapacitet.

3. Formål og indhold

Det overordnede mål for meddelelsen er at styrke det europæiske forsvar.

Grundlaget for Europa-Kommissionens forslag til initiativer til at styrke den

europæiske forsvarsindustri er direktiverne om forsvarsanskaffelser

(2009/81/EF) og overførsel af forsvarsrelaterede produkter (2009/43/EF),

som fastlægger grundvilkårene på det europæiske forsvarsmarked. Derud-

over har EU bl.a. vedtaget industripolitik og forsknings- og innovationspro-

grammer inden for sikkerhed og rumteknologi (space) samt foranstaltninger

vedrørende beskyttelse af eksterne grænser, maritim overvågning, civil be-

skyttelse og krisehåndtering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/54

På den baggrund foreslår Europa-Kommissionen initiativer på følgende om-

råder:



Videreudvikling af det indre marked for forsvar og sikkerhed

Styrkelse af konkurrenceevnen for den europæiske forsvarsindustri

Udnyttelse af synergi mellem udvikling på det militære og det civile

område

Udforskning af nye samarbejdsformer mellem EU-kapaciteter og

nationale kapaciteter vedrørende forsvar og sikkerhed

I relation til videreudvikling af det indre marked for forsvar og sikkerhed

har Europa-Kommissionen peget på følgende initiativer:

Implementering af direktiv 2009/81 om forsvarsanskaffelse

Europa-Kommissionen ønsker at sikre, at direktivet om anskaffelser på for-

svarsområdet (2009/81/EF) implementeres korrekt i alle medlemsstater og

sikrer fair konkurrence på forsvarsområdet. Europa-Kommissionen vil nøje

følge implementeringen af direktivet og påse, at undtagelser fra direktivet i

form af bl.a. internationale samarbejdsprogrammer og handel mellem rege-

ringer ikke undergraver intentionerne med direktivet. Europa-

Kommissionen vil udarbejde retningslinjer for handel mellem regeringer og

internationale aftaler på forsvarsområdet.

Afskaffelse af nationale regler om industrisamarbejde

Europa-Kommissionen vil sikre en hurtig udfasning af industrisamarbejde

(modkøb/offset), som Europa-Kommissionen anser for at stå i modsætning

til såvel Traktatens principper som effektive anskaffelsesformer, og som

derfor efter Europa-Kommissionens opfattelse ikke er foreneligt med det

indre marked på forsvarsområdet. Europa-Kommissionen vil sikre, at med-

lemsstaternes igangværende ændring af nationale regler for industrisamar-

bejde gennemføres i overensstemmelse med EU-retten og leder frem til en

effektiv ændring af medlemsstaternes indkøbspraksis. Det understreges i

meddelelsen, at medlemsstater, som på baggrund af TEUF artikel 346 stiller

krav om industrisamarbejde, i hvert enkelt tilfælde skal kunne begrunde, at

kravet er nødvendigt og proportionalt for varetagelsen af væsentlige natio-

nale sikkerhedsinteresser.

Forbedring af forsyningssikkerheden mellem medlemsstaterne

Europa-Kommissionen vil udforske, om direktiv 2009/43/EF om overførsel

af forsvarsrelaterede produkter kan udnyttes til at sikre forsyningssikkerhed

på tværs af medlemsstaterne. Det vil bl.a. ske gennem en konsultationspro-

ces med medlemsstaterne, bedre information til industrien, etablering af et

centralt register over generelle licenser og information om best practices.

Flere medlemsstater har national lovgivning om kontrol med udenlandske

investeringer i forsvarsindustrien, hvilket kan give udfordringer for udvik-

ling af effektive internationale leverandørkæder, som understøtter forsy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/54

ningssikkerhed. Europa-Kommissionen vil derfor udarbejde en grønbog om

kontrol med forsvarsindustrien og sikkerhedsmæssig følsom industri.

I relation til styrkelse af konkurrenceevnen for den europæiske forsvarsin-

dustri har Europa-Kommissionen peget på følgende initiativer:

Fremme af en konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri

Europa-Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at forbedringer af kon-

kurrenceevnen i den europæiske forsvarsindustri forudsætter mere samar-

bejde mellem og større regional specialisering inden for kompetente net-

værk af virksomheder (Networks of excellence). For at understøtte denne

proces foreslår Europa-Kommissionen initiativer inden for standardisering,

certificering, råvarer, innovation i små og mellemstore virksomheder og

kompetenceudvikling.

Standarder

Europa-Kommissionen vil fremme udviklingen af hybride standarder for

produkter, der både har civil og militær anvendelse. Sammen med EDA

(European Defence Agency) og standardiseringsorganisationerne vil Euro-

pa-Kommissionen undersøge, hvordan sådanne standarder kan udvikles un-

der hensyntagen til særlige krav om fortrolighed, og hvordan best practices

for anvendelse af standarder i forbindelse med anskaffelser på forsvarsom-

rådet kan fremmes.

Certificering

Manglen på et fælleseuropæisk system til certificering af militære produkter

forsinker udviklingen af nye produkter, hindrer en effektiv udnyttelse af

markedet og øger omkostningerne. Europa-Kommissionen vil derfor under-

søge mulighederne for mere effektiv certificering på luftfartsområdet.

Råvarer

En række råvarer er uundværlige for forsvarsindustrien. Europa-

Kommissionen vil revidere den eksisterende liste over sådanne uundværlige

råvarer og, om nødvendigt, stille forslag om justering af listen.

Innovation i små og mellemstore virksomheder

Europa-Kommissionen fremhæver, at klynger har stor betydning for udvik-

lingen i små og mellemstore virksomheder, fordi det fx sikrer dem adgang

til større virksomheder, andre små og mellemstore virksomheder, forsk-

ningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Europa-Kommissionen vil

derfor sammen med industrien undersøge, hvordan der kan etableres et Eu-

ropean Strategic Cluster Partnership, som kan understøtte udviklingen af

nye værdikæder og imødegåelse af den globale konkurrence på forsvarsom-

rådet. I den forbindelse vil Europa-Kommissionen søge at udnytte instru-

menter, der er til rådighed inden for COSME samt de europæiske struktur-

og investeringsfonde. Endelig vil Europa-Kommissionen anvende Enterpri-

se Europe Network (EEN) til at vejlede virksomhederne og fremme udvik-

lingen af regionale netværk med henblik på øget regional specialisering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/54

Kompetencer

Europa-Kommissionen vil undersøge, hvordan kompetencer der er nødven-

dige for den fremtidige forsvarsindustri kan fremmes gennem ”Sector Skills

Alliances” og ”Knowledge Alliances”, og hvordan de europæiske social- og

investeringsfonde kan bidrage til udvikling af nye kompetencer i forbindel-

se med nødvendige omstruktureringer inden for forsvarsindustrien.

I relation til udnyttelse af synergi mellem udvikling på det militære og det

civile område har Europa-Kommissionen peget på følgende initiativer:

Udnytte synergi mellem det civile og det militære område

Europa-Kommissionen ser et stort potentiale i at udnytte civile teknologier

på det militære område. Det gælder fx teknologier, som udvikles inden for

Horizon 2020, herunder indsatsen vedrørende ”Key Enabling Technologi-

es”og ”Secure Societies”. Europa-Kommissionen vil overveje muligheden

for at anvende prækommercielle indkøb inden for dual use-egnede områder

og at støtte forskning med betydning for EU's forsvarskapaciteter.

I relation til udforskning af nye samarbejdsformer mellem EU-kapaciteter

og nationale kapaciteter vedrørende forsvar og sikkerhed har Europa-

Kommissionen peget på følgende initiativer:

Udvikling af forsvars- og sikkerhedskapaciteter

Med udgangspunkt i den eksisterende indsats vedrørende civil beskyttelse,

krisehåndtering, cyber-sikkerhed, beskyttelse af eksterne grænser og mari-

tim overvågning vil Europa-Kommissionen sikre, at Europa råder over de

nødvendige sikkerhedskapaciteter, og at disse drives optimalt på tværs af

civile og militære kapaciteter. Europa-Kommissionen vil tage initiativ til

øget samspil mellem civile og militære brugere, fx inden for sporingstekno-

logier og håndtering af eksplosiver og lignende trusler. Endelig vil Europa-

Kommissionen undersøge, om der er dual use-kapaciteter, der bør anskaf-

fes, ejes og drives direkte af Unionen.

Rumteknologi og forsvar

Europa-Kommissionen påpeger, at mange teknologier, der udvikles til civil

rumteknologi, kan have en militær anvendelse, men at der ikke er nogen

strukturel sammenhæng i EU mellem militær og civile aktiviteter vedrøren-

de rumteknologi (space).

Beskyttelse af infrastrukturer i rummet

Med henvisning til Galileo og Copernicus som overordnede og kritiske eu-

ropæiske infrastrukturer i rummet vil Europa-Kommissionen på grundlag af

et allerede fremsat forslag om Space Surveillance and Tracking, SST, vur-

dere, hvordan der fremover kan sikres effektive tjenester på dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/54

Satellitkommunikation

Både militære og civile aktører er i stigende grad afhængige af satellitkom-

munikation (SATCOM). Europa-Kommissionen vil på den baggrund tage

initiativ til at koordinere den europæiske efterspørgsel på det militære og

det civile område, samt undersøge mulighederne for, gennem eksisterende

programmer, at facilitere medlemsstaternes udvikling af satellitkommunika-

tion

Opbygning

af en EU-satellit kapacitet

Høj opløselige billeder fra satellitter har stigende sikkerhedsmæssig betyd-

ning, og Europa-Kommissionen vil undersøge muligheden for at understøtte

udviklingen af nye kapaciteter på dette område.

Anvendelse af EU's energipolitik på forsvarsområdet

Europa-Kommissionen vil iværksætte en høring af eksperter på forsvarsom-

rådet og udarbejde vejledninger om anvendelse af energibesparende foran-

staltninger på forsvarsområdet.

Styrkelse af den internationale dimension

Europa-Kommissionen vil undersøge, hvordan Europa-Kommissionen kan

understøtte den europæiske forsvarsindustri på markeder uden for EU, her-

under i forbindelse med tredjelandes anvendelse af krav om industrisamar-

bejde (offset/modkøb).

Dual use eksport kontrol

Europa-Kommissionen har iværksat et review af dual use eksport kontrol i

EU og vil på den baggrund udarbejde forslag til en mere effektiv eksport-

kontrol, som modsvarer de hurtigt skiftende politiske, teknologiske og sik-

kerhedsmæssige vilkår for udøvelsen af eksportkontrol.

Europa-Kommissionen opfordrer som konklusion på meddelelsen med-

lemsstaterne til at drøfte meddelelsen på baggrund af følgende overvejelser:



Der bør udvikles en fælles strategisk approach som dækker alle civile

og militære sikkerhedsaspekter

Der bør udvikles en fuldt udfoldet fælles europæisk kapabilitets- og for-

svarsmateriel politik

Den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik skal koordineres tæt med

andre europæiske politiker

Det er afgørende at udvikle en stærk europæisk forsvarsindustri baseret

på en fælles forståelse af, hvor høj grad af autonomi EU ønsker

Det er afgørende at styrke det indre marked for forsvarsmateriel og sik-

kerhed

Det er vigtigt at anvende ressourcerne effektivt

Der er behov for at etablere et fælles projekt inden for forsvarskapacite-

ter, hvor EU's politikker kan mobiliseres fuldt ud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/54

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en med-

delelse fra Europa-Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen vedrører ikke gældende dansk ret.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10. Høring

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål.

Dansk Industri (DI) har afgivet høringssvar. Danmarks Rederiforening og

Dansk Aktionærforening har ikke haft bemærkninger. Forbrugerrådet har

ikke ønsket at afgive høringssvar.

DI fremhæver Europa-Kommissionens beskrivelse af, at forsvarsindustri-

en er central for Europas evne til at skabe sikkerhed og beskytte Europas

værdier og interesser, og at forsvarsindustrien er en væsentlig industrisek-

tor, der skaber innovation og højteknologiske arbejdspladser.

Efter DI's opfattelse gælder dette også for den danske forsvarsindustri,

selv om den er fundamentalt anderledes end industrien i de større EU-

lande. De danske virksomheder leverer kun i meget begrænset omfang

færdige våbensystemer eller andet udstyr til anvendelse for det danske

forsvar. Til gengæld er det en branche bestående af højt specialiserede ni-

cheproducenter og underleverandører, der leverer til et bredt udsnit af den

internationale forsvars-, sikkerheds- og rumindustri. Danmarks sikker-

hedsmæssige interesser i at have en forsvarsindustri skal derfor efter DI’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/54

opfattelse sikres gennem instrumenter, der sikrer danske virksomheders

adgang til og samarbejde med udenlandske forsvarsindustrielle virksom-

heder.

DI finder, at Europa-Kommissionens meddelelse demonstrerer, hvorledes

der er en klar sammenhæng mellem udviklingen af EU's fælles sikker-

heds- og forsvarspolitik og behovet for at styrke den europæiske forsvars-

industri. Bestræbelserne på at styrke europæisk forsvarsindustri foregår

ad to akser: Dels gennem integration med forsvars- og sikkerhedspolitik-

ken, som

Danmark ikke deltager i, og dels gennem tiltag til markedsåbning, som på

kort sigt rammer dansk industri hårdt.

DI noterer sig, at Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, spiller en nøg-

lerolle for styrkelse af industrien, bl.a. gennem udvikling af standarder,

indkøbsportal og fælles kapaciteter. Et arbejde, der efter DI’s vurdering

er betydelig mere fremgangsrigt end de tilsvarende aktiviteter i NATO.

Det er derfor DI's opfattelse, at udmøntningen af forsvarsforbeholdet, der

bl.a. har til følge, at Danmark har valgt at stå uden for forsvarsagenturet,

giver anledning til bekymring.

DI bemærker, at markedet for forsvarsmateriel er grundlæggende ander-

ledes end de fleste andre markeder, og at eksistensen af en national for-

svarsindustri er et af midlerne til at sikre et lands sikkerhedsmæssige inte-

resser, hvorfor markedet er præget af en stor grad af protektionisme fra de

enkelte lande. Europa-Kommissionen har et stærkt ønske om at fremme

dannelsen af et indre marked for forsvarsmateriel. Det støtter DI som ud-

gangspunkt.

DI påpeger, at historisk set har mindre lande benyttet krav om industri-

samarbejde (modkøb/offset), hvor udenlandske leverandører pålægges at

indgå i samarbejde med lokal industri, til at sikre overlevelse og udvik-

ling af en national forsvarsindustri i et marked stærkt præget af de store

landes præference for udelukkende at indkøbe fra deres egen industri.

Dette er også tilfældet i Danmark.

Europa-Kommissionen er af den klare opfattelse, at brug af offset ikke er

i overensstemmelse med forsvarsdirektivet og EU-traktaten og prioriterer

højt at komme dette til livs. DI finder, at denne tilgang udgør et stort pro-

blem for de mindre lande, herunder Danmark, der i dagens imperfekte

marked ikke har andre midler, der effektivt kan sikre eksistensen af en

national forsvarsindustri. Knap 90 pct. af den europæiske forsvarsindustri

er samlet i seks lande, så etablering af et ægte, velfungerende marked

kræver en kraftig indsats for at få disse lande til at åbne deres markeder

og opgive protektionistiske tiltag. DI mener, at den danske regering der-

for aktivt skal presse Europa-Kommissionen til i højere grad at prioritere

indsatsen for at skabe et indre marked for forsvarsmateriel hen imod de

store lande i Unionen. Herunder bør Europa-Kommissionen sikre, at den

planlagte overvågning af, hvorledes det europæiske marked for forsvars-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/54

materiel udvikler sig, skaber indsigt i den brede vifte af nationale beskyt-

telsestiltag, der bringes i anvendelse ud over hele Europa.

Endvidere noterer DI, at forsvarsdirektivet ifølge Europa-Kommissionen

åbner nye muligheder for små og mellemstore virksomheder, idet der er

mulighed for, at man kan pålægge leverandører af forsvarsmateriel at ud-

byde op til 30 pct. af en kontraktsum til underleverandører. DI er uenig i

denne vurdering, idet kravet blot vil virke administrativt tungt og fordy-

rende, og derfor næppe vil blive bragt i anvendelse. DI finder, at der er

brug for andre tiltag, der kan sikre de mindre virksomheder en fremtid

som deltagere i den internationale forsvarsindustri. Også her har industri-

samarbejde (modkøb/offset) hidtil spillet en nøglerolle.

DI peger videre på, at det amerikanske marked efter Europa-

Kommissionens opfattelse stort set er lukket for import fra Europa. Det er

imidlertid efter DI’s vurdering ikke tilfældet for dansk forsvarsindustri,

der som nævnt består af underleverandører og nichevirksomheder. Her er

det amerikanske marked klart af stor betydning og i mange sammenhæn-

ge nemmere at få adgang til end det fragmenterede europæiske marked.

Europa-Kommissionen peger på det store potentiale, der ligger i en ind-

sats på energibesparelser og -effektiviseringer i forsvaret. DI finder, at

dette vil være et oplagt område for danske virksomheder, der har stor ek-

spertise på området. Det er imidlertid ikke enkelt at overføre sådanne

teknologier til et operativt miljø, og der kræves en målrettet indsats fra

den danske regering og EU for at understøtte den nødvendige teknologi-

ske udvikling. I Danmark kan forsvarets erfaringer fra internationale ope-

rationer bringes i anvendelse i samarbejde med danske virksomheder, når

det gælder om at udvikle nye teknologier til brug i operationsområder.

Markedet for forsvarsmateriel er ifølge DI kendetegnet ved, at der som

hovedregel kun er én kunde i hvert land, nemlig det nationale forsvar, og

at alle indkøb er under fuld regeringskontrol. Det betyder ifølge DI også,

at der kan opnås stor effekt ved, at de europæiske lande bruger deres ind-

flydelse som indkøbere. Fælles indkøb og fælles udviklingsprojekter vil

kunne skabe en kritisk masse, der vil føre til den nødvendige restrukture-

ring af europæisk forsvarsindustri og styrke industriens evne til at gen-

nemføre den nødvendige teknologiske udvikling. Dette kræver efter DI’s

opfattelse, at de europæiske landes forsvar fokuserer på udvikling af fæl-

les specifikationer for udstyr, fælles standarder og sikrer den tidsmæssige

samordning af indkøb. Det er DI's opfattelse, at de nationale regeringer

herigennem vil kunne drive en udvikling af industrien med betydelig stør-

re kraft end Europa-Kommissionens forsøg på restrukturering gennem

markedsregulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/54

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning til Europa-Kommissionens

forslag til at styrke den europæiske forsvars- og sikkerhedsindustri gennem

bedre udnyttelse af EU’s eksisterende politikker på en lang række områder.

Enkelte lande forventes at støtte varmt op om udvikling af et åbent europæ-

isk marked for forsvarsmateriel, som kan skabe grundlag for at gøre de stør-

re, europæiske leverandører af forsvarsmateriel mere konkurrencedygtige

på det globale marked.

Det forventes imidlertid, at flere lande vil være skeptiske over for Europa-

Kommissionens ensidige fokusering på industrisamarbejde (modkøb/offset)

som hindring for et indre marked i EU, da det i mindre lande er nødvendigt

med sådanne instrumenter til at fastholde den nødvendige forsvarsindustri.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Europa-Kommissionens bestræbelser på at sikre en eu-

ropæisk forsvarsindustri, som kan understøtte borgernes sikkerhed og be-

skytte Europas værdier og interesser.

Regeringen støtter ligeledes Europa-Kommissionens bestræbelser på at sik-

re synergi i udviklingen af forsvars- og sikkerhedsområdet mellem civile og

militære indsatser og mellem forskellige politikområder i EU.

Det er imidlertid afgørende for den danske regering, at den europæiske for-

svars- og sikkerhedspolitik og rammerne for en stærk europæisk forsvarsin-

dustri udvikles med udgangspunkt i det tætte forsvars- og sikkerhedspoliti-

ske samarbejde med Nordamerika og det sikkerhedspolitiske samarbejde i

regi af NATO.

Regeringen er enig i Europa-Kommissionens ambitioner om så vidt muligt

at sikre et åbent og konkurrencebaseret indre marked for forsvars- og sik-

kerhedsindustrien.

Regeringen er imidlertid ikke enig i Europa-Kommissionens ensidige foku-

sering på nationale krav om industrisamarbejde (modkøb/offset) som årsag

til manglende konkurrence. For mindre lande som Danmark har industri-

samarbejde vist sig at være en effektiv og nødvendig foranstaltning til at

sikre, at mindre nicheproducenter og underleverandører på forsvarsområdet

kan etablere et samarbejde med de store internationale leverandører af for-

svarsmateriel, hvilket har gjort det muligt at opretholde den forsvarsindustri,

som er nødvendig for at varetage væsentlige nationale sikkerhedsinteresser.

Krav om industrisamarbejde bør naturligvis stilles i overensstemmelse med

EU-retten, herunder særligt artikel 346 TEUF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/54

Regeringen finder, at Europa-Kommissionens bestræbelser for at øge kon-

kurrencen på forsvarsområdet i højere grad bør fokusere på markederne for

forsvarsmateriel i de større EU-lande, handel mellem regeringer og udvik-

ling af forsvarsmateriel inden for multilaterale udviklingsprojekter.

Regeringen ser positivt på, at Europa-Kommissionen vil sikre, at eksiste-

rende EU-politikker bringes i anvendelse til at udvikle forsvars- og sikker-

hedsindustrien. Hvad angår etableringen af netværk, klynger og specialise-

ring mellem regioner vil regeringen opfordre til, at dette sker under hensyn-

tagen til at sikre en åben og fair konkurrence mellem små og mellemstore

virksomheder.

Regeringen ser meget positivt på Europa-Kommissionens forslag til at sikre

en energieffektiv forsvarssektor og vil bidrage aktivt til at bringe danske er-

faringer og kompetencer i spil på dette område.

Regeringen ser endelig positivt på Europa-Kommissionens udarbejdelse

af forslag til en mere effektiv, risikobaseret og tidssvarende eksportkon-

trol.

Danmarks forbehold på forsvarsområdet bevirker, at Danmark ikke deltager

i militære krisestyringsoperationer ledet af EU, i opbygningen af EU’s mili-

tære kapacitet og i samarbejdet i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/54

3. Forordning om forbrugerproduktsikkerhed

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 offentliggjort et forslag til

en forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM (2013) 78, som ophæ-

ver og erstatter det nuværende direktiv om produktsikkerhed i almindelig-

hed 95/2001 samt direktiv 357/1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden

kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbru-

gernes sundhed og sikkerhed (herefter benævnt direktiv om fødevareimite-

rende produkter).

Forslaget offentliggøres som et led i Europa-Kommissionens produktsik-

kerheds- og markedsovervågningspakke og skal derfor ses i sammenhæng

med forslaget til en ny markedsovervågningsforordning KOM (2013) 75,

idet bestemmelserne vedrørende markedsovervågning og RAPEX fjernes

fra direktivet om produktsikkerhed og sammenskrives med bestemmelserne

om markedsovervågning i den eksisterende forordning 765/2008.

Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse

Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012.

Forslaget har som formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om

produktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højere

forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og umiddelbart ingen

statsfinansielle konsekvenser.

Sagen står ikke på dagsordenen til rådsmødet den 26. september 2013, men

forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsendt forslag til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet om en forordning om forbrugerproduktsikkerhed,

KOM(2013) 78. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og

skal behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens produktsikkerheds-

og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til forordning om for-

brugerproduktsikkerhed består af en meddelelse om en flerårig handlings-

plan for markedsovervågning af produkter i EU, KOM (2013) 76, og for-

slag til forordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/54

Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse

Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at ska-

be fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med, at der etableres for-

nyet tillid til det indre marked.

Den nye forordning om forbrugerproduktsikkerhed regulerer

primært

sik-

kerheden ved forbrugerprodukter,

der ikke i forvejen er dækket af harmo-

niseret EU-lovgivning. Desuden gælder forordningens overordnede gene-

relle sikkerhedskrav også for produkter, der er dækket af harmoniseret

lovgivning.

Formål og indhold

Forslaget har til formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om

produktsikkerhed

og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højere

forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU samt

fremme samspillet med sektorspecifik lovgivning for forbrugerprodukter.

På den måde undgås unødige overlap, og reglerne bliver dermed mere gen-

nemskuelige for de erhvervsdrivende. Øget globalisering imødekommes

gennem en øget vægt på produktidentifikation og sporbarhed. Desuden

fremmer forordningen anvendelsen af europæiske standarder igennem en

forenkling af proceduren for fastlæggelse af mandater til udvikling og ved-

tagelse standarderne.

Forslaget skal som nævnt ses i sammenhæng med forordningen om mar-

kedsovervågning, da reglerne om markedsovervågning samles i denne for-

ordning. Det medfører en mere effektiv håndhævelse og dermed sikrere

produkter og fremmer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.

Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Forordningen fastsætter bestemmelser om sikkerheden ved forbrugerpro-

dukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet.

Forordningen retter sig som udgangspunkt mod

non-food

forbrugerproduk-

ter, som er bestemt for, eller forventes anvendt af forbrugerne eller som for-

brugerne udsættes for i forbindelse med en tjenesteydelse.

Det er desuden i forslaget præciseret, at forslagets kapitel II og III (de er-

hvervsdrivendes forpligtelser og europæiske standarder, der danner grund-

lag for formodning om overensstemmelse) ikke gælder for produkter, der er

reguleret under harmoniseret lovgivning, hvor

der som udgangspunkt

fastlagt lignende krav i den harmoniserede lovgivning.

Definitioner

Definitionerne af forordningens begreber opdateres, så de så vidt muligt

stemmer overens med definitionerne i andre regler, som regulerer harmoni-

serede produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/54

Det almindelige sikkerhedskrav

Produkter der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på det indre

marked skal være sikre i henhold til artikel 4. Kravet er ikke ændret i for-

hold til det gældende produktsikkerhedsdirektiv.

Formodning om sikkerhed

Forslagets artikel 5 indeholder en prioriteret liste over kriterier der, for så

vidt produktet lever op til et af disse, giver den erhvervsdrivende og myn-

digheden ret til at formode, at produktet opfylder det almindelige sikker-

hedskrav i artikel 4. Kriterierne er som følger:

1. overensstemmelse med harmoniseret lovgivning

2. overensstemmelse med harmoniseret standard, hvis der ikke er fast-

sat krav i henhold til harmoniseret lovgivning

3. overensstemmelse med national lovgivning, som ikke er i strid med

EU-lovgivning, hvis der ikke er fastsat krav i henhold til harmonise-

ret lovgivning eller harmoniseret standard.

Relevante aspekter i forbindelse med vurdering af produkters sikkerhed

Forslagets artikel 6 skitserer en række relevante kriterier, der skal lægges til

grund ved vurderingen af et produkts sikkerhed, når der ikke er en formod-

ning i henhold til artikel 5.

Angivelse af oprindelse

Som noget nyt i forhold til produktsikkerhedsdirektivet stilles

der i artikel

7 krav

til fabrikanten og importøren om at mærke deres produkter med

oprindelsesland.

Oprindelseslandet bestemmes i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 23-25 i forordning 2913/92 om indførelse af en

EF-toldkodeks.

Kapitel II: Pligter for de erhvervsdrivende

I forslagets artikel 8 fastsættes fabrikantens forpligtelser. Fabrikantens for-

pligtelser i forhold til teknisk dokumentation specificeres og fabrikanten får

pligt til at opbevare dokumentationen i 10 år, mod tidligere 5 år. Sporbar-

hedskravene er ligeledes blevet præciseret. Der bliver desuden stillet krav

om, at produktet skal ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinforma-

tion på et for forbrugeren letforståeligt sprog. Sproget fastsættes af den

medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt.

I forslagets artikel 9 fastlægges fabrikantens muligheder for at udpege en

bemyndiget repræsentant. Fabrikanten kan overdrage alle sine forpligtelser

til den bemyndigede repræsentant, bortset fra pligten til kun at bringe sikre

produkter i omsætning og pligten til at udfærdige teknisk dokumentation.

Der er desuden fastsat minimumskrav til omfanget af bemyndigelsen.

I forslagets artikel 10 fastsættes importørens forpligtelser. Importøren bliver

forpligtet til at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser om teknisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/54

dokumentation, sporbarhed og sprogkrav. Importøren får pligt til at angive

identifikationsoplysninger og til at gemme den tekniske dokumentation i 10

år efter, produktet er markedsført.

I forslagets artikel 11 fastlægges distributørens forpligtelser. Distributøren

får i vidt omfang pligt til at sikre sig, at fabrikanten og importøren har levet

op til deres forpligtelser. Distributøren får desuden som noget nyt en hand-

lepligt i tilfælde af, at et farligt produkt er blevet markedsført.

Det følger af forslagets artikel 12, at importøren og/eller distributøren over-

tager fabrikantens ansvar, hvis de ændrer på produktet eller bringer det i

omsætning under eget navn eller varemærke.

I forslagets artikel 13 gives der mulighed for, at de erhvervsdrivende frita-

ges for pligten til at underrette markedsovervågningsmyndighederne om

ik-

ke-overensstemmende eller farlige produkter,

når

følgende

betingelser

alle

er opfyldt.

1) Når der er tale om et begrænset antal klart identificerede produkter,

der ikke er sikre, 2) når fabrikanten, importøren eller distributøren kan

dokumentere, at risikoen er under fuld kontrol, og at produktet ikke læn-

gere er til fare for menneskers sikkerhed og sundhed, 3) når årsagen til

risikoen ved produktet er af en sådan art, at myndighederne og offentlig-

heden ikke kan udnytte kendskabet hertil på en nyttig måde.

Ifølge artikel 13, stk. 3 får Europa-Kommissionen ved delegerede retsak-

ter beføjelse til at fastlægge, hvilke produkter, produktkategorier eller

grupper af produkter der på grund af disse produkters lave risiko er und-

taget fra forordningens mærkningskrav.

Det følger af forslagets artikel 14, at erhvervsdrivende på anmodning skal

kunne oplyse til markedsovervågningsmyndighederne,

hvilken erhvervs-

drivende

de har købt produktet af, og

hvilken erhvervsdrivende

de har solgt

produktet til. Pligten løber i 10 år fra de har modtaget produktet eller fra de

har solgt produktet.

Forslagets artikel 15 omhandler muligheden for, at

Europa-Kommissionen

kan pålægge de erhvervsdrivende at indføre et særligt sporbarhedssystem

for visse produkter, der formodes at udgøre en alvorlig risiko,

hvis ud-

formning og omfang fastlægges af Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen kan således, hvis den finder det nødvendigt, via

gennemførelsesretsakter, fastsætte hvilken type databærer, der anvendes, og

hvordan den skal anbringes. Europa-Kommissionen bemyndiges ligeledes

til, hvis den finder det nødvendigt, gennem delegerede retsakter, at fastlæg-

ge hvilke produkter, produktkategorier eller grupper af produkter, der kan

formodes at ville udgøre en alvorlig risiko. Europa-Kommissionen kan også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/54

via en delegeret retsakt angive hvilke data, de erhvervsdrivende skal ind-

samle og lagre.

Kapitel III: Europæiske standarder, der danner grundlag for formodning

om overensstemmelse

Forslagets artikel 16 beskriver rammerne for fastlæggelsen af standardise-

ringsanmodninger

til europæiske standardiseringsorganisationer.

Regler-

ne er forenklet og

delvist søgt

tilpasset den netop vedtagne forordning om

europæisk standardisering.

Forslagets artikel 17 fastlægger medlemslandenes og Europa-Parlamentets

kompetence til at gøre indsigelser mod en harmoniseret standard på bag-

grund af mangler i standarden. Bestemmelsen fastlægger desuden Europa-

Kommissionens handlemuligheder efter en sådan indsigelse.

Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser

Medlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-

trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-

telser.

Artikel 19 fastlægger rammerne for det udvalg, som bistår Europa-

Kommissionen i forbindelse med dennes udøvelse af beføjelsen til at foreslå

gennemførelsesretsakter. Europa-Kommissionen bistås som udgangspunkt

af et udvalg som anført i forordning 182/2011, dog ikke i forbindelse med

standardiseringsanmodninger, hvor Europa-Kommissionen bistås af et ud-

valg som anført i den europæiske standardiseringsforordning 1025/2012.

Forslagets artikel 20 fastsætter rammerne for Europa-Kommissionens udø-

velse af delegerede beføjelser, herunder at Rådet og Parlamentet kan tilba-

gekalde Europa-Kommissionens beføjelser.

I artikel 21 fastlægges en forpligtelse for Europa-Kommissionen til senest 5

år efter anvendelsesdatoen at evaluere anvendelsen af forordningen.

Artikel 22 ophæver

produktsikkerhedsdirektiv

95/2001 og direktiv

om fø-

devareimiterende produkter

357/1987, og henvisninger hertil skal ifølge

forslaget fremover læses efter sammenligningstabellen.

Artikel 23 fastlægger overgangsbestemmelserne i forhold til ophævelsen af

produktsikkerhedsdirektivet. Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgænge-

liggørelsen af markedsførte produkter, som er i overensstemmelse med pro-

duktsikkerhedsdirektivet. Europæiske standarder, som er offentliggjort i

henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som harmoniserede euro-

pæiske standarder i henhold til forordningen, og standardiseringsmandater

udstedt i henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som standardise-

ringsanmodninger i henhold til forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/54

I artikel 24 beskriver ikrafttrædelses- og anvendelsesdatoerne. Det følger af

forslaget, at forordningen træder i kraft samme dato som forordningen om

markedsovervågning af produkter. Begge forordningers anvendelsesdato er

den 1. januar 2015. Ikrafttrædelsesdatoen for forordningerne er endnu ikke

fastsat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Forslaget be-

handles i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Christel Schaldemose (S) er ordfører, og Raffaele Baldassarre (Kristelige

Demokrater) er skyggeordfører.

Udvalget har den 25. juni 2013 udgivet sit udkast til en betænkning om

forordningsforslaget (2013/0049 (COD)). Den endelig betænkning for-

ventes sendt til afstemning i IMCO den 17. oktober 2013.

Ordføreren hilser generelt forslaget velkommen, da fokus på sikkerhed

for forbrugerne og lige vilkår for erhvervslivet er afgørende for at sikre et

velfungerende indre marked.

I udkastet til betænkning adresseres særligt følgende emner:



Det ønskes, at produktsikkerhedsforordningen fortsat skal gælde

som et generelt sikkerhedsnet for både harmoniserede og ikke-

harmoniserede produkter.

Det anføres, at forsigtighedsprincippet bør indføres i selve forord-

ningsteksten, således at der sikres en korrekt behandling af de

grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter, når fabrikanter og

myndigheder skal vurdere et produkts sikkerhed.

Der fordres en præcis tilpasning af de erhvervsdrivendes forplig-

telser til afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsover-

vågning af produkter, som udgør den nye lovgivningsramme på

produktområdet, og som er en del af varepakken.

Det anføres, at direktivet om fødevareimiterende produkter im-

plementeres fuldt ud i forordningen, således at forbrugerne frem-

adrettet får den samme beskyttelse som i dag.

Kravet om oprindelseslandsmærkning anses som nøglen til, at

markedsovervågningsmyndighederne kan spore produkter, da det

vil forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden og dermed

styrke forbrugernes tillid til det indre marked.

I forhold til standardisering, anses det som vigtigt, at interessenter

og eksperter høres, når Europa-Kommissionen anmoder om en



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/54

standard, og når Europa-Kommissionen træffer afgørelse om ind-

sigelser mod en standard.



Endelig skal forbrugerne sikres en tilstrækkelig beskyttelse i for-

bindelse med internethandel, da dette er et stigende marked. Der

foreslås derfor, at visse advarsler skal kunne ses forud for købet,

ligesom forbrugernes tillid til e-handel skal øges gennem uddan-

nelses- og oplysningskampagner.

Nærhedsprincippet

Forslaget er baseret på det samme retsgrundlag som det nuværende pro-

duktsikkerhedsdirektiv. Europa-Kommissionen har vurderet, at i det indre

marked, hvor varer kan cirkulere frit, kan bestemmelserne om produktsik-

kerhed kun vedtages effektivt på EU-plan. Europa-Kommissionen angiver

desuden, at det er nødvendigt at vedtage bestemmelserne på EU-plan for at

sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og for at forhindre, at medlemssta-

terne vedtager indbyrdes afvigende produktbestemmelser, som vil føre til en

fragmentering af det indre marked. Europa-Kommissionen vurderer, at for-

slaget ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de ovenstående

mål.

Forslaget har form af en forordning, da Europa-Kommissionen vurderer, at

det er det mest hensigtsmæssige juridiske instrument, da der med en forord-

ning kan fastsættes klare og detaljerede bestemmelser, som vil finde anven-

delse på samme måde og på samme tid i hele Unionen. På denne måde

undgås en uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, som ville kunne føre

til forskellige niveauer af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse og skabe hin-

dringer for det indre marked. Desuden vil afskaffelsen af de nationale gen-

nemførelsesforanstaltninger have en betydelig forenklingseffekt, da de er-

hvervsdrivende får mulighed for at drive deres virksomhed på baggrund af

ét enkelt regelsæt.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-

ker forbrugersikkerheden og sikrer bedre vilkår for de erhvervsdrivende.

Det er i den forbindelse tillagt vægt, at forslaget regulerer områder, som i

forvejen er reguleret på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Produktsikkerhedsdirektivet er implementeret ved

lov nr. 1262 af 16. de-

cember 2009 om produktsikkerhed. Det eksisterende direktiv om fødevare-

imiterende produkter er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1116 af 12.

december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af

deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/54

I medfør af produktsikkerhedsloven er der udstedt følgende bekendtgørel-

ser:



Bekendtgørelse nr. 76 af 15. februar 1996 om stabilitetskrav til

gulvlysestager

Bekendtgørelse nr. 365 af 23. maj 2003 om forbud mod udbud, for-

handling og distribution af vandyoyoer

Bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav

til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan

forveksles med levnedsmidler

Bekendtgørelse nr. 405 af 2. maj 2007 om forbud mod indførsel,

fremstilling og overdragelse af lightere, der ikke er børnesikrede el-

ler som kan henføres under begrebet novelty lighters

Bekendtgørelse nr. 176 af 22. februar 2010 om henlæggelse af befø-

jelser til Sikkerhedsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2011 om sikkerhedskrav til le-

getøjsprodukter

Bekendtgørelse nr. 243 af 16. marts 2012 om underretning, samar-

bejde og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellem

producenter, distributører og kontrolmyndigheder og om anvendelse

af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig, samt

at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-

stat. Det fremsatte forordningsforslag har efter sit indhold bl.a. til for-

mål at ophæve og erstatte det gældende produktsikkerhedsdirektiv

(95/2001) og direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan

forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbru-

gernes sundhed eller sikkerhed (357/1987).

En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den regulering, der

følger af lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed samt

bekendtgørelser mv. der vedrører produktsikkerhed, efter omstændig-

hederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordly-

den af den endelige forordning. Det bemærkes, at forordningsforslaget

indeholder bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at fastsætte

regler om sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Forslaget vil således indebære, at bestemmelserne i den gældende pro-

duktsikkerhedslov, for så vidt der er tale om implementering af pro-

duktsikkerhedsdirektivet, i al væsentlighed vil skulle erstattes af forord-

ningens regulering, der som nævnt vil gælde umiddelbart i hver med-

lemsstat.

Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/54

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser, men vurderes at have positive konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet, da forslaget sammen med de øvrige dele af produktsikkerheds- og

markedsovervågningspakken vil give de erhvervsdrivende et mere enkelt og

tydeligt regelsæt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at have midlertidige administrative konsekvenser i for-

bindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forpligtelser, som

indføres med forslaget, herunder fx krav til fabrikanter og importører om

identifikation af oprindelsesland på produktet, opbevaring af dokumentation

i 10 år og sprogkrav til brugsanvisning og sikkerhedsinformation.

Kravet til producenter og importører om identifikation af oprindelsesland på

produkter, hvor angivelse på varen ikke er muligt på grund af dens størrelse,

skal desuden som noget nyt fremover ledsages af oprindelsesidentifikation.

Denne proces vurderes at kunne medføre løbende administrative byrder.

På længere sigt er det forventningen, at forslagene generelt vil medføre ad-

ministrative lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og forplig-

telserne ensrettes med øvrig regulering. Det vil gøre det lettere for virksom-

hederne at følge reglerne, og myndighedernes håndhævelse af reglerne vil

blive mere ensartet og dermed mindre bebyrdende.

10.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt til relevante øvrige interessenter med

frist den 6. marts 2013.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbruger-

rådet og Finansrådet.

Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Aktionærforening og Central-

foreningen af Autoreparatører i Danmark har meddelt, at de ikke har be-

mærkninger til forslaget.

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet finder det anerkendelses-

værdigt, at et af hovedformålene i forordningen er at lette de administrative

byrder for virksomhederne.

Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv støtter overordnet set Europa-

Kommissionens forslag, herunder også valget af forordning som retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/54

DI er tilfreds med, at man i forslaget tilstræber at forenkle og strømline den

europæiske lovgivning for produktsikkerhed, da det er afgørende for at ind-

fri det indre markeds potentiale, at der etableres en mere effektiv og ensartet

håndhævelse af produktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af sikre forbrugerprodukter som en

af Den Europæiske Unions grundpiller og giver forbrugerne tillid, når de

køber et produkt. Det er vigtigt, at EU-lovgivningen bliver strømlinet og

forenklet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for beskyttelse af

forbrugernes sundhed og sikkerhed. Dansk Erhverv bifalder ligeledes den

præcisering, som er sket gennem forklaringen af definitionerne i forordnin-

gen.

DI finder forslagets artikel 7 om oprindelseslandsmærkning meget bekym-

rende, idet, DI mener, at det strider mod princippet i varepakken, hvor det er

den aktør, der sætter sit navn på produktet, der har det fulde ansvar, uanset

hvor og af hvem produktet måtte være produceret. Det fremgår af forord-

ningen, at det er den europæiske fabrikant eller importør, der er ansvarlig

for, at produktet opfylder de almindelige sikkerhedskrav. DI er af den hold-

ning, at produktets sikkerhed derfor er mere afhængig af fabrikantens an-

svarlighed end af oprindelseslandet. Yderligere anføres det, at såfremt det

ikke er muligt at kontakte fabrikanten på den anførte adresse, eller adressen

ikke er korrekt, kan det med rimelighed formodes, at også oprindelseslandet

er ukorrekt. Desuden finder DI det tvivlsomt, om angivelsen af oprindelses-

land vil være til nogen stor hjælp for markedsovervågningsmyndighederne.

Kravet vil således ikke medføre bedre sporbarhed, men blot udgøre en eks-

tra administrativ byrde for fabrikanten, diskussioner omkring fortolkning af

korrekt oprindelsesland og forvirring for forbrugeren, når dette land ikke er

det samme som fabrikantens land, der vil være opgivet i adressen.

DI mener mht. artikel 2, stk. 1, at anvendelsesområdet ikke bør omfatte

produkter, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, inden forordnin-

gen træder i kraft. Derfor bør anvendelsesområdet ikke omfatte brugte pro-

dukter, medmindre disse bringes på det indre marked for første gang, efter

at forordningen træder i kraft. Hvis de brugte produkter ikke undtages, fin-

der DI, at forordningen vil få virkning med tilbagevirkende kraft, hvilket

strider imod gængse principper. Det vil tilsvarende få en negativ indvirk-

ning på den nu stigende interesse for genbrug, som især skaber midler til

non-profit-organisationer.

DI finder, at der er juridisk uklarhed forbundet med formuleringen ”den

sikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente” i artikel 6, stk. 2,

litra h. DI er af den opfattelse, at artikel 6, stk. 2 litra a-g er dækkende for

formålet i artikel 6, stk. 1.

DI mener, at artikel 10, stk. 3 om importørens pligt til at angive sit navn på

produktet, bør fraviges, hvis det medfører, at den primære emballage skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/54

brydes. DI vurderer, at det vil være i overensstemmelse med betragtninger-

ne til afgørelse 768/2008.

DI finder, at kravet i artikel 10, stk. 8 vedrørende importørens pligt til at op-

bevare den tekniske dokumentation i 10 år, skal omformuleres, således at

importøren i stedet får pligt til at kunne tilvejebringe dokumentationen. Den

tekniske dokumentation er fabrikantens ejendom og vil ofte bestå af fortro-

ligt materiale.

DI finder også, at distributørens forpligtelser i artikel 11, stk. 2, vedrørende

kontrol af, om fabrikanten og importøren har overholdt deres forpligtelser,

skal omformuleres, således at det understreges, at distributøren kun skal op-

fylde kravet i det omfang, det ikke kræver brud på produktets emballage.

DI finder det positivt, at der i artikel 13, stk. 2 og 3 gives mulighed for at

begrænse angivelser på produktet, når der er tale om produkter med lav risi-

ko. DI finder det dog væsentligt, at bestemmelserne fastlægges i god tid, in-

den forordningen træder i kraft, da det ellers vil skabe mere forvirring end

lettelse på markedet.

Det fremgår ikke klart af artikel 15, hvilken type risikoprodukter der tænkes

på mht. krav om sporbarhed. DI finder, at et ”sporbarhedssystem” vil være

en administrativ byrde for virksomheder, der overholder lovgivningen,

mens de virksomheder, der bevidst overtræder lovgivningen, vil gå uden om

registreringssystemet.

DI mener, at artikel 18 om sanktioner bør fjernes, da opkrævning af bøder

er reguleret i forordningen om markedsovervågning.

Dansk Erhverv støtter fælles regler og effektiv håndhævelse samt værktøjer

til at sikre håndhævelsen, men finder dog, at pligten til at opbevare doku-

mentation i 10 år, efter at det sidste produkt er solgt, virker administrativt

meget tungt for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv opfordrer til, at Eu-

ropa-Kommissionen muliggør oprettelsen af en national frivillig database,

hvor de nødvendige dokumenter kan opbevares, hvis virksomhederne øn-

sker det. Databasen skal være bygget op på en sådan måde, at nationale

myndigheder kan søge de nødvendige informationer elektronisk, hvilket og-

så vil lette myndighedernes arbejde med at søge information på tværs af

landegrænser.

Dansk Erhverv støtter, at det skal være muligt at identificere produkter vha.

et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse. Dansk

Erhverv finder imidlertid, at der er områder, hvor det kan være svært at

identificere det enkelte produkt, men hvor det kun er muligt at identificere

typen; dette gør sig særligt gældende ved overgangen fra professionelt salg

til detailsalg, eller ved virksomheder, som sælger til begge kundetyper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/54

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at eksempelvis firmagaver, hvor en

vigtig del af produktets egenskab er at repræsentere det givende firma, kan

fritages for identifikation vha. type-, parti- eller serienummer, herunder også

angivelsen af fabrikant. Oplysninger skal i stedet fremgå af den ledsagende

dokumentation.

Dansk Erhverv støtter ikke, at Europa-Kommissionen tillægges beføjelser i

artikel 15 vedrørende sporbarhed på baggrund af formodninger, men ude-

lukkende, hvis produkter eller produktkategorier faktisk udgør en alvorlig

risiko.

Forbrugerrådet finder det beklageligt, at tjenesteydelser ikke er omfattet af

forordningen. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at kun produkter til-

knyttet tjenesteydelsen er omfattet, mens selve tjenesteydelsen ikke er dæk-

ket. Forbrugerrådet finder, at dette stiller forbrugeren i en dårlig situation.

Forbrugerrådet finder det positivt, at sårbare forbrugere er skrevet ind i arti-

kel 6, punkt d. Forbrugerrådet vil dog foreslå, at det præciseres, at der bl.a.

er tale om børn, ældre og handicappede som det fremgår af præamblen. Det

er endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at salgsstedet bør tilføjes som

punkt, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et produkt er sik-

kert.

Forbrugerrådet savner, at der i forordningen henvises til, at der tages behø-

rigt hensyn til forsigtighedsprincippet, dér hvor det måtte være relevant.

Generelt er det Forbrugerrådets opfattelse, at der i forordningen bør være

mere fokus på internetsalg, da det er en større udfordring for både myndig-

heder og forbrugere i forhold til sikkerhed bl.a. i forbindelse med manglen-

de information og advarsler i købsøjeblikket.

Forbrugerrådet finder det meget positivt, at der i forslagets artikel 8, stk. 6,

og artikel 14 stilles krav om sporbarhed for såvel produkt som den er-

hvervsdrivende.

Forbrugerrådet stiller sig undrende over for artikel 13, stk. 1, pkt. a, der

medfører, at fabrikanten etc. ikke har pligt til at underrette markedsover-

vågningsmyndighederne, hvis der er tale om et begrænset klart antal identi-

ficerede produkter, der ikke er sikre. Forbrugerrådet er af den opfattelse, at

underretningen bør ske uanset antal.

Forbrugerrådet finder ikke, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan pro-

cessen omkring tilblivelsen af standardiseringsmandaterne etc. foregår. Det

bør fremgå klart, at en kommissionsbeslutning skal være gældende, indtil et

mandat er givet til standardiseringsorganisationerne og en sikkerhedsstan-

dard er udarbejdet og offentliggjort i EU-Tidende. Det er desuden uklart,

hvilken rolle interesseorganisationerne spiller i processen, både i forbindel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/54

se med udarbejdelse af kommissionsbeslutning, standardiseringsmandat og

offentliggørelse af standarden i EU-Tidende.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forholder sig generelt positivt til forslaget.

I forhold til artikel 7 om oprindelseslandsmærkning er holdningen delt

blandt medlemslandene. Der er ca. en ligelig fordeling af lande, der er for

henholdsvis imod forslaget.

En større gruppe medlemslande, herunder Danmark, har fokus på, at

forbrugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes. Medlemslandene finder og-

så, at det er vigtigt, at reglerne om fødevareimiterende produkter viderefø-

res i forordningen og har desuden fokus på, at forordningen fortsat har

status som sikkerhedsnet på produktområdet.

En række medlemslande mener, at forslagets artikel 15 om et særligt

elektronisk sporbarhedssystem for produkter, der formodes at udgøre en

alvorlig risiko, skal slettes, da det umiddelbart ikke er åbenlyst, at be-

stemmelsen gavner forbrugerbeskyttelsen og dermed kan udgøre en unø-

dig byrde for erhvervslivet.

Hvad angår forslagets artikel 13, hvor de erhvervsdrivende kan undlade

at underrette myndighederne om farlige produkter, og hvor de erhvervs-

drivende kan undlade at mærke produkterne, når der er tale om en lav ri-

siko, er der en større gruppe lande, der ønsker bestemmelsen slettet, mens

en mindre gruppe lande ønsker at bevare og præcisere bestemmelsen.

Flere lande er enige om, at forslagets bestemmelser om standardiserings-

anmodninger er problematisk og ønsker en bedre harmonisering med

standardiseringsforordningen, således at det sikres, at interessenter og

nationale eksperter inddrages i processen.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning til forslaget er positiv, og generelt støtter

regeringen initiativer, der styrker det indre marked med henblik på at skabe

vækst og øget konkurrenceevne,

samtidig med at der værnes om et højt

produktsikkerhedsniveau til gavn for forbrugere og virksomheder.

Regeringen har fokus på, at der fortsat er et højt niveau af forbrugerbe-

skyttelse på det indre marked, hvorfor regeringen i forhandlingerne læg-

ger vægt på, at det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau ikke forringes.

Regeringen arbejder i den forbindelse for, at forsigtighedsprincippet som

et almengyldigt princip fortsat er gældende for forordningens anvendel-

sesområde i tilfælde af produkter, hvor der er videnskabelig usikkerhed

om et produkts risiko.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/54

Regeringen lægger afgørende vægt på at der ikke indføres den foreslåe-

de bestemmelse om oprindelseslandsmærkning, da

en sådan mærkning vil

kunne medføre betragtelige administrative byrder for virksomhederne, og

det er

meget

tvivlsomt, om

oplysninger om et produkts oprindelsesland

re-

elt giver øget

produktsikkerhed og dermed øget

forbrugerbeskyttelse.

mærke med oprindelsesland siger ikke noget om et produkts sikkerhed.

Det er alene fabrikanten eller importøren, der er ansvarlig for, at deres

produkter lever op til de væsentlige sikkerhedskrav, hvorfor forordnin-

gens krav om fabrikant- og importøroplysninger på produktet er langt

mere relevante af hensyn til forbrugerbeskyttelsen end et krav om op-

rindelseslandsmærkning.

Regeringen støtter forslagets formål om at effektivisere og ajourføre be-

stemmelserne om produktsikkerhed og så vidt muligt ensrette reglerne på

det ikke-harmoniserede produktområde med øvrig relevant EU-lovgivning

– varepakkens forordning nr. 765/2008 om akkreditering og markeds-

overvågning og afgørelse nr. 768/2008 om fælles rammer for markeds-

overvågning af produkter samt standardiseringsforordningen, nr.

1025/2012. Hermed skabes der en entydig, gennemskuelig og klar regule-

ring til gavn for virksomhederne og forbrugerne. Regeringen vil i den

forbindelse arbejde for, at denne ensretning og effektivisering af reglerne

på produktområdet så vidt muligt gennemføres, da gevinsten herved for

virksomhederne i form af administrative lettelser ellers udebliver.

Regeringen lægger vægt på, at forordningens bestemmelser om standar-

disering i højere grad ensrettes i forhold til bestemmelserne i forordning

nr. 1025/2012 om standardisering, således at det kommer til at fremgå af

forordningen, at nationale eksperter, interesseorganisationer og øvrige

interessenter inddrages ved udfærdigelsen af standardiseringsanmodnin-

ger. Det er vigtigt, at standarderne har en høj kvalitet, der sikrer fair kon-

kurrence og høj sikkerhed, hvilket bedst sikres igennem involveringen af

disse parter. Hermed kan standarderne fortsat være et effektivt værktøj

både for virksomhederne og markedsovervågningsmyndighederne.

Ligeledes vil man fra regeringens side være særligt opmærksom på, at de

øgede sporbarhedskrav er på linje med sporbarhedskrav i øvrig relevant

EU-lovgivning på produktområdet, og at de ikke belaster virksomhederne

unødigt. Regeringen vil således arbejde for, at forordningens bestemmel-

ser om importørens forpligtelser bringes i overensstemmelse med vare-

pakkens afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsføring af pro-

dukter, således at importøren ikke skal opbevare dokumentationen i 10 år,

som formuleret i forslaget til produktsikkerhedsforordningen, men i stedet

skal kunne fremskaffe dokumentationen fra fabrikanten på anmodning

fra myndighederne. Den tekniske dokumentation er som udgangspunkt

fabrikantens ejendom og kan indeholde forretningshemmeligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/54

Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne skal kunne identificere,

hvilken erhvervsdrivende de har købt produktet af, samt hvilken er-

hvervsdrivende de har solgt produktet til. Denne bestemmelse fremgår af

den øvrige relevante EU-lovgivning på produktområdet med henblik på at

sikre produkternes sporbarhed i forsyningskæden. I forlængelse heraf vil

regeringen arbejde for, at det foreslåede elektroniske sporbarhedssystem

for produkter, der formodes at udgøre en alvorlig risiko, helt fjernes fra

forordningen. Dels er det ikke i overensstemmelse med den øvrige rele-

vante EU-lovgivning på produktområdet, dels vil det kunne påføre de er-

hvervsdrivende betragtelige unødige administrative omkostninger.

Hvad angår forslagets bestemmelser om delegerede retsakter og gennem-

fø-relsesretsakter, er det regeringens generelle holdning, at disse retsakter

kun bør anvendes i det omfang, at det er hensigtsmæssigt, og når der er et

berettiget behov. Det er desuden regeringens generelle holdning, at det er

til gavn for forbrugere og virksomheder, at medlemslandene inddrages,

når Europa-Kommissionen tillægges beføjelser i medfør af forordningen.

Derfor finder regeringen det positivt, at medlemslandene inddrages, når

Europa-Kommissionen kan fastlægge, hvornår de erhvervsdrivende kan

undtages fra at underrette markedsovervågningsmyndighederne om po-

tentielt farlige produkter.

Regeringen er positiv over for, at der sættes en nedre grænse for, hvornår

myndighederne skal underrettes om ikke-overensstemmende eller farlige

produkter. Regeringen vil dog i den forbindelse arbejde for, at betingel-

serne for, hvornår de erhvervsdrivende kan undlade at underrette myn-

dighederne, tydeliggøres, så der ikke kan opstå tvivl om, hvornår bestem-

melsen kan bruges, hvormed den bliver lettere for de erhvervsdrivende at

agere ud fra.

Regeringen arbejder for, at medlemslandene inddrages, når Europa-

Kommissionen får bemyndigelse til at fastlægge, under hvilke omstæn-

digheder de erhvervsdrivende, på grund af den lave risiko ved et produkt,

kan fritages fra forordningens mærkningskrav med henblik på at værne

om det generelle sporbarhedsprincip og således sikre, at det udelukkende

er produkter med en reel lav risiko, der undtages.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/54

4. Forordning om markedsovervågning af produkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremlagt et forslag til for-

ordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75. Forslaget

er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsikkerheds- og

markedsovervågningspakke, der foruden markedsovervågningsforordnin-

gen består af en meddelelse om en flerårig handlingsplan for overvågning

af produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslag til forordning om forbruger-

produktsikkerhed, KOM(2013) 78. Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Eu-

ropa-Kommissionens meddelelse, Akten for Det Indre Marked II fra oktober

2012.

Med forslaget vil reglerne for markedsovervågning på EU-niveau over-

ordnet set blive samlet i et fælles regelsæt. Forslaget sigter endvidere mod

at strømline procedurerne for underretning om og evaluering af medlems-

staternes markedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgt

opbygget således, at det samlet set virker mere lettilgængeligt for både

myndigheder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning. For-

uden markedsovervågningsbestemmelser indeholder forslaget derudover

bestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

26. september 2013, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

som a-punkt. Sagen forelægges med henblik på præsentation af tidligt

forhandlingsoplæg.

Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter,

KOM(2013) 75. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. februar 2013 i

dansk sprogudgave. Forslaget er fremsendt med hjemmel i TEUF artikel 33,

114 og 207 og skal behandles af Europa-Parlamentet og Rådet efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsik-

kerheds- og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til markeds-

overvågningsforordningen består af en meddelelse om en flerårig hand-

lingsplan for overvågning af produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslag

til forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM(2013) 78.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/54

Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse

Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at

skabe fornyet

tillid til det indre marked samt fornyet

vækst og beskæfti-

gelse i EU.

Reglerne for markedsovervågning på EU-niveau ligger i dag i tre forskel-

lige regelsæt:

a) forordning 2008/765/EF om kravene til akkreditering og markeds-

overvågning,

b) produktsikkerhedsdirektivet (2001/95/EF) og

c) harmoniseret sektorlovgivning for produkter

Med den nye forordning vil reglerne for markedsovervågning blive sam-

let i ét regelsæt.

Behovet for et samlet regelsæt er blandt andet blevet fremhævet i den of-

fentlige høring, som Europa-Kommissionen afholdt i 2010 om revisionen

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almin-

delighed (2001/95/EF).

Ét fokusområde for høringen var forbedring af samarbejdet om og koor-

dineringen af markedsovervågningen i EU. I Europa-Parlamentets be-

tænkning (2010/2085(INI)) om revision af direktivet om produktsikkerhed i

almindelighed og markedsovervågning fremhæves særligt behovet for at

etablere et fælles regelsæt for markedsovervågning af produkter i det indre

marked.

Formål og indhold

Forslaget til en ny forordning for markedsovervågning af produkter i EU

medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for medlemsstater-

nes markedsovervågning. Hensigten med forordningsforslaget er overordnet

at sikre en mere ensartet anvendelse af markedsovervågningsregler med-

lemsstaterne imellem. Hermed skal sikres en bedre forbrugerbeskyttelse og

mere lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende samt en mere effektiv

og klar organisering af markedsovervågningsmyndighedernes arbejde.

Foruden det forhold, at forslaget samler reglerne for markedsovervågning

på EU-niveau i et fælles regelsæt, sigter forslaget endvidere mod at strøm-

line procedurerne for underretning om og evaluering af medlemsstaternes

markedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgt opbygget så-

ledes, at

reglerne

samlet set fremstår mere lettilgængelige for både myndig-

heder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om kontrol med produkter

fra tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/54

Kapitel 1: Almindelige bestemmelser

Forslaget fastsætter en retlig ramme for markedsovervågning og kontrol

med produkter fra tredjelande.

Forslagets bestemmelser om markedsovervågning finder som udgangspunkt

anvendelse på alle produkter – både forbrugerprodukter og professionelle

produkter, der er omfattet af enten det nye forslag til forbrugerproduktsik-

kerhedsforordning eller harmoniseret EU-lovgivning. Bestemmelserne vil

hermed også omfatte ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, hvilket ad-

skiller sig fra den eksisterende forordning 2008/765/EF. Ikke-

harmoniserede professionelle produkter er derimod ikke omfattet af forsla-

get, ligesom forslagets bestemmelser om markedsovervågning ikke skal

bruges i det omfang, at der er fastsat specifikke bestemmelser med samme

formål i den harmoniserede lovgivning.

Med markedsovervågning forstås i forslaget de aktiviteter og foranstalt-

ninger, som myndigheder træffer for at sikre, at produkter ikke er til ska-

de for sundhed, sikkerhed eller andre samfundsinteresser, og at produkter

omfattet af EU-harmoniseringslovgivning er i overensstemmelse med de

krav, der er fastsat i denne lovgivning.

Forslagets bestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande finder

anvendelse på alle produkter omfattet af EU-lovgivning. Det gælder dog

kun så vidt, at der ikke i anden fællesskabslovgivning er fastsat særlige be-

stemmelser om tilrettelæggelsen af kontrollen med bestemte produkter ved

grænserne.

I forslaget er der derudover fastsat en række specifikke undtagelser, herun-

der at forslaget ikke omfatter produkter og processer i fødevarekæden. End-

videre kan nævnes, at forslagets bestemmelser om markedsovervågning ik-

ke omfatter lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprin-

delse.

Kapitel II: Rammer for EU-markedsovervågningen

Medlemsstaterne skal overordnet set organisere og udøve markedsovervåg-

ning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, herunder udpe-

ge markedsovervågningsmyndigheder og informere offentligheden om dis-

se. Formålet er at sikre, at produkter, der udgør en risiko, ikke er tilgængeli-

ge på markedet, og at effektive midler tages i brug for at fjerne risici ved de

produkter, der allerede er på markedet. Efter forslaget skal medlemsstaterne

endvidere rapportere til Europa-Kommissionen om gennemførelsen af mar-

kedsovervågningsaktiviteter og kontrollen med produkter fra tredjelande.

I forhold til selve udførelsen af markedsovervågningen følger det af forsla-

get, at markedsovervågningsmyndighederne overordnet set skal føre en pas-

sende kontrol med produkter. I forhold til forordning 2008/765/EF vil Eu-

ropa-Kommissionen efter forslaget få adgang til at vedtage gennemførelses-

retsakter for at ensarte kontrollen af bestemte produkter og produktkategori-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/54

er. Det kan fx være med henblik på midlertidigt at øge skalaen og frekven-

sen for udførelsen af kontrollen. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages

efter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.

Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget både udarbejde fælles og sek-

torspecifikke markedsovervågningsprogrammer. Dette adskiller sig fra for-

ordning 2008/765/EF, hvor medlemsstaterne enten skal udarbejde ét gene-

relt markedsovervågningsprogram eller sektorspecifikke programmer. Det

fælles markedsovervågningsprogram skal i henhold til forslaget beskrive

selve organiseringen af markedsovervågningen i medlemsstaten, mens de

sektorspecifikke programmer skal omfatte alle sektorer, hvor der udøves

markedsovervågning, fx kemikalieområdet eller fyrværkeriområdet.

Derudover følger der af forslagets kapitel II en række generelle forpligtelser

for markedsovervågningsmyndighederne. Forpligtelserne omfatter blandt

andet krav om overholdelse af proportionalitetsprincippet, sikring af klage-

adgang og krav om upartiskhed i udførelsen af markedsovervågningen.

Endvidere er der fastsat en generel informationsforpligtelse for de erhvervs-

drivende, der skal give myndighederne den information og dokumentation,

som efterspørges af myndighederne, herunder i forhold til sporing af pro-

dukter.

Kapitel III: Kontrol med produkter inden for EU

Forslagets kapitel III fastlægger bestemmelser for kontrol med produkter,

der udgør en risiko, inden for EU. Definitionen i forslaget for produkter, der

udgør en risiko, kan opsummeres til produkter, der har en negativ virkning

på samfundsinteresser såsom sundhed, sikkerhed og miljø – hvis virkningen

overstiger, hvad der er rimeligt og acceptabelt under normale anvendelses-

betingelser.

Markedsovervågningsmyndigheder skal foretage en risikovurdering af pro-

dukter på markedet, som de har grund til at antage kan udgøre en risiko. En

formel mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produkt

vil være nok til at antage, at produktet udgør en risiko. I forhold til selve ri-

sikovurderingen vil produktets overensstemmelse med krav i lovgivningen

eller standarder udgøre en begrundet formodning for, at produktet ikke er i

strid med de samfundshensyn, kravene vedrører.

I det omfang produktet faktisk udgør en risiko, skal myndighederne specifi-

cere de nødvendige korrigerende foranstaltninger, der skal træffes af den

erhvervsdrivende inden for en nærmere angivet frist. Den erhvervsdrivende

skal informere markedsovervågningsmyndigheden om de foranstaltninger,

der træffes. Til forskel fra forordning 2008/765/EF kan Europa-

Kommissionen i henhold til forslaget vedtage gennemførelsesretsakter, der

fastsætter vilkårene for fremlæggelsen af denne information. Gennemførel-

sesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/54

Hvis de nødvendige korrigerende foranstaltninger ikke træffes af den er-

hvervsdrivende, skal markedsovervågningsmyndigheden enten forpligte

den erhvervsdrivende til at træffe foranstaltningerne eller selv træffe dem.

Sidstnævnte kan om nødvendigt indbefatte, at myndigheden destruerer eller

gør produkterne ubrugelige på den erhvervsdrivendes regning. Forinden

myndigheden træffer foranstaltningerne, har den erhvervsdrivende krav på

at blive hørt af myndigheden.

Hvis der derimod er tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko, skal

myndighederne træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvilket kan gøres

uden først at høre eller bede den erhvervsdrivende om at træffe foranstalt-

ningerne. Produkter, der udgør en alvorlig risiko, er defineret i forordningen

som produkter, hvis risiko kræver hurtig indgriben og opfølgning.

Efter forslaget skal myndighederne derudover i videst muligt omfang in-

formere offentligheden om de pågældende produkter, risiciene ved dem, og

de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå disse risici. Til forskel fra

forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en bestemmelse om, at

markedsovervågningsmyndighederne endvidere kan opkræve gebyrer hos

de erhvervsdrivende til dækning af de foranstaltninger, der er truffet.

Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed for

at gøre indvendinger mod de foranstaltninger, som en medlemsstat træffer

for så vidt angår harmoniserede produkter. Til forskel fra forordning

2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-

gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-

staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-

ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skal

foranstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget.

Forslaget giver derudover Europa-Kommissionen adgang til at træffe foran-

staltninger mod produkter/produktkategorier, der udgør en alvorlig risiko -

forudsat at risikoen ikke kan håndteres tilfredsstillende gennem foranstalt-

ninger på medlemsstatsniveau eller gennem andre procedurer i henhold til

EU-regulering. Foranstaltningerne vil skulle træffes ved gennemførelses-

retsakter, der også vil kunne indeholde krav til de kontrolforanstaltninger,

som medlemsstaterne skal foretage for at sikre en effektiv gennemførelse.

Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.

kapitel VIII.

Kapitel IV: Kontrol med produkter, der føres ind i EU

I kapitel IV fastsættes bestemmelser for organiseringen af kontrol med pro-

dukter fra tredjelande. Myndighederne med ansvar for kontrol med produk-

ter ved EU’s eksterne grænser (toldmyndighederne) skal overordnet set fo-

retage kontrol af produkterne i passende omfang, før de frigives til fri om-

sætning. Hvis toldmyndighederne har grundlag for at antage, at produktet

kan udgøre en risiko, skal frigivelsen af produktet suspenderes. En formel

mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produkt vil være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/54

nok til at antage, at produktet udgør en risiko. Produktet frigives, hvis told-

myndighederne ikke inden tre arbejdsdage har modtaget en anmodning fra

markedsovervågningsmyndighederne om forlængelse af suspensionen.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne finder, at produktet udgør en ri-

siko, skal produktet ikke frigives. Markedsovervågningsmyndighederne el-

ler toldmyndighederne kan efter forslagets bestemmelser destruere eller på

anden måde gøre produktet ubrugeligt, hvis det anses for nødvendigt og ri-

meligt. Til forskel fra forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en

bestemmelse om, at markedsovervågningsmyndighederne kan opkræve ge-

byrer til dækning af omkostningerne ved foranstaltningerne.

Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed for

at gøre indvendinger mod de afslag, som en medlemsstat meddeler for så

vidt angår harmoniserede produkter. Som noget nyt i forhold til forordning

2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-

gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-

staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-

ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skal

foranstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget. Europa-

Kommissionens afgørelse træffes ved gennemførelsesretsakter.

Kapitel V: Udveksling af oplysninger

I forslagets kapitel V fastsættes der bestemmelser om udveksling af infor-

mation mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Bestemmelser-

ne omhandler informationssystemerne RAPEX og Informations- og kom-

munikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS).

RAPEX anvendes af medlemsstaterne til udveksling af information om

produkter, der udgør en risiko i henhold til forordningen. Europa-

Kommissionen vil med forordningsforslaget få adgang til at vedtage gen-

nemførelsesretsakter, der beskriver moduler og procedurer for udvekslingen

af information gennem RAPEX. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages

efter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.

Gennem RAPEX skal Europa-Kommissionen underrettes om korrigerende

foranstaltninger truffet af erhvervsdrivende, foranstaltninger truffet af mar-

kedsovervågningsmyndighederne og afslag på at frigive et produkt til fri

omsætning. Oplysningerne skal videreformidles af Europa-Kommissionen

til de andre medlemsstater, der skal meddele de foranstaltninger, som de

træffer på grundlag af oplysningerne.

ICSMS anvendes til opbevaring og strukturering af information om mar-

kedsovervågning, herunder information om markedsovervågningspro-

grammerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/54

Kapitel VI: Samarbejde

I kapitlet er der overordnet fastsat bestemmelser om samarbejdet og infor-

mationsudvekslingen mellem markedsovervågningsmyndighederne, Euro-

pa-Kommissionen og myndigheder i tredjelande. Markedsovervågnings-

myndighederne skal herunder bistå andre markedsovervågningsmyndighe-

der med information og udførelse af kontrol mv., hvis de modtager anmod-

ning herom.

Efter forordningsforslaget skal et nyt europæisk markedsovervågningsfo-

rum (EMSF) etableres. EMSF’s opgaver vil blandt andet bestå i facilitering

af informationsudveksling om fx produkter, risikovurderinger og testmeto-

der mv., koordinering i forhold til de generelle og sektorspecifikke mar-

kedsovervågningsprogrammer samt organisering af informationskampagner

og træningsprogrammer mv.

Eksterne interessenter vil efter forslaget kun-

ne inviteres til at deltage som observatører i undergrupper nedsat under

EMSF.

Europa-Kommissionen vil derudover med forslaget som noget nyt have ad-

gang til at udpege EU-referencelaboratorier for specifikke produktkategori-

er. Udpegningen vil ske ved gennemførelsesretsakter, og laboratorierne skal

bl.a. udføre test af produkter og give uafhængig rådgivning til medlemssta-

terne og Europa-Kommissionen.

Kapitel VII: Finansiering

har med forslaget mulighed for at finansiere en række aktiviteter, der er

forbundet med anvendelsen af forordningen. Det gælder bl.a. aktiviteter i

forhold til samarbejde med tredjelande, udarbejdelse af vejledninger, sam-

arbejde mellem markedsovervågningsmyndigheder og sekretariatets bistand

til EMSF.

Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelser

Medlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-

trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-

telser. Dertil fastsætter medlemsstaterne regler for sanktioner i forhold til

erhvervsdrivendes overtrædelse af forpligtelser efter harmoniseret lovgiv-

ning for produkter, der er omfattet af forordningen – forudsat at denne lov-

givning ikke i forvejen indeholder regler om sanktioner.

Endvidere følger det af forslaget, at Europa-Kommissionen vil skulle assi-

steres af en komite, der skal oprettes i henhold til forordning 182/2011/EU

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal

kontrollere Europa-Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Undersøgelsesprocedurerne efter denne forordning skal i de ovenfor nævnte

tilfælde anvendes, når Europa-Kommissionen vil vedtage gennemførelses-

retsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/54

Endelig skal Europa-Kommissionen evaluere anvendelsen af forordningen

efter fem år fra dens ikrafttræden og aflægge rapport til Europa-Parlamentet

og Rådet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget

behandles

i Udvalget for Indre marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO).

Sirpa Pietikäinen (EPP) er valgt til ordfører på markedsover-

vågningsforordningen. Christel Schaldemose (S&D) er én af skygge-

ordførerne.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning

(dok. nr. 2013/0048(COD)) anføres, at forslaget overordnet støttes. Det

ønskes dog præciseret i forslaget, at markedsovervågning skal have fo-

kus på ikke kun sikkerhed og sundhed, men også andre offentlige inte-

resser, der varetages i EU-lovgivningen, såsom miljø og energieffektivi-

tet. Endvidere bør Europa-Kommissionen henset til myndighedernes

begrænsede ressourcer overveje nye, innovative markedsbaserede løs-

ninger som supplement til myndighedernes markedsovervågningsaktivi-

teter. Derudover støttes forslagets fokus på gensidig bistand og øget in-

formations- og arbejdsdeling mellem markedsovervågningsmyndighe-

der samt oprettelsen af EMSF. Inddragelsen af eksterne interessenter

bør dog styrkes. Endelig understreges nødvendigheden af afskrækkende

sanktioner. I den forbindelse foreslås indførelsen af harmoniserede

administrative sanktioner på EU-niveau for at sikre fair og ensartede

vilkår for alle erhvervsdrivende.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering af markeds-

overvågning på EU-niveau. Selve markedsovervågningen vil fortsat i hen-

hold til nærhedsprincippet skulle udføres af markedsovervågningsmyndig-

hederne i de enkelte medlemsstater. For at markedsovervågningen kan virke

effektivt, er det en forudsætning, at markedsovervågningen er ensartet i hele

EU. Forskelle i markedsovervågningen kan true samfundshensyn og skabe

ulige konkurrencevilkår. Dertil kommer at de fleste produkter, der udgør en

risiko, indføres fra tredjelande, hvorfor effektiv markedsovervågning er på-

krævet langs alle EU’s eksterne grænser.

På den baggrund vurderer Europa-Kommissionen, at der er behov for EU-

regulering, der skaber ens forpligtelser for markedsovervågningsmyndighe-

derne i forhold til, hvilke aktiviteter der skal udføres, og hvilke ressourcer,

kompetencer og pligter de skal tildeles. Dertil er det nødvendigt med en

forpligtelse til at samarbejde og koordinere markedsovervågning, hvilket

igen kræver, at mekanismer og redskaber hertil udvikles. Endelig er det Eu-

ropa-Kommissionens vurdering, at det også er nødvendigt at adressere ad-

ministrative sanktioner, finansiering og rapportering på EU-niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/54

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet

er overholdt.

Gældende dansk ret

Følgende danske love og bekendtgørelser implementerer de direktiver, som

berøres af forordningsforslaget:

89/686/EØF (personlige værnemidler)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 363 af 23/04/2012 (JM)

BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)

BEK nr. 697 af 18/08/1995 (EVM)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)

BEK nr. 956 af 26/09/2012 (EVM)

BEK nr. 23 af 06/01/2012 (MIM)

BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (EVM)

BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (EVM)

BEK nr. 232 af 22/03/2006 (EVM)

BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 732 af 27/06/2011 (BM)

BEK nr. 1482 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)

BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 177 af 14/03/2002 (BM)

BEK nr. 468 af 22/05/2006 (MIM)

BEK nr. 1040 af 11/12/2001 (MIM)

LOV nr. 1262 af 16/12/2009 (EVM)

LBK nr. 823 af 03/07/2007 (EVM)

BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)

LBK nr. 520 af 13/05/2013 (KEBMIN)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 693 af 10/06/2013 (BM)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (BM)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)

93/15/EØF (eksplosivstoffer til civilt brug)

94/9/EF (materiel og sikringssystemer til

anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære)

94/25/EF (fritidsfartøjer)

95/16/EF (elevatorer)

97/23/EF (trykbærende udstyr)

1999/5/EF (radio- og teleterminaludstyr)

2000/9/EF (tovbaneanlæg)

2000/14/EF (støjemission fra maskiner)

2001/95/EF (produktsikkerhed)

2004/108/EF (elektromagnetisk kompatibi-

litet)

2006/42/EF (maskiner)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/54

2006/95/EF (elektrisk materiel)

2007/23/EF (pyrotekniske artikler)

2008/57/EF (interoperabilitet i jernbanesy-

stemet)

2009/48/EF (legetøj)

2009/105/EF (simple trykbeholdere)

2009/142/EF (gasapparater)

2011/65/EU (farlige stoffer i elektrisk og

elektronisk udstyr)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 654 af 16/06/2011 (BM)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)

BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)

BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (EVM)

BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (EVM)

BEK nr. 1267 af 13/12/2011 (TRM)

BEK nr. 1293 af 23/11/2010 (TRM)

BEK nr. 459 af 28/04/2010 (TRM)

BEK nr. 10 af 11/01/2013 (EVM)

BEK nr. 13 af 10/01/2011 (EVM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (EVM)

BEK nr. 1041 af 30/10/2012 (MIM)

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk imple-

menteringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berøre

de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver, der

berøres af forordningsforslaget, jf. pkt. 6 ovenfor.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag at have statsfinansielle

konsekvenser. Det fulde omfang af forslagets betydning for dels medlems-

staternes ressourceforbrug, dels mulige effektiviseringsgevinster kan

endnu ikke endeligt afklares. Forslagets statsfinansielle konsekvenser

vurderes på baggrund af foreløbige tilbagemeldinger fra sektormyndighe-

derne at beløbe sig til 7-9 mio. kr. årligt. Udgifterne afholdes inden for

myndighedernes egne eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet det forventes at skabe mere lige og mere gennemsigtige rammevilkår

for virksomhederne og dermed bidrage til et mere velfungerende indre

marked. Et mere effektivt system for markedsovervågning vil endvidere i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/54

sidste ende gavne borgerne, da det vil give færre farlige produkter på

markedet, og

desuden

øges forbrugernes tillid til virksomhederne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6. marts 2013.

Der er modtaget høringssvar fra Centralforeningen af Autoreparatører i

Danmark, Dansk Byggeri, DI og Forbrugerrådet.

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) gør opmærksom på

i forhold til forslagets formodningsbestemmelser, at det afgørende for risi-

kovurdering af produkter må være sikkerhed og ikke, om visse formelle

krav er overholdt. CAD henviser i den forbindelse til den diskussion af CE-

mærkning, der for nylig har været i blandt andet forbrugermagasinet

TÆNK. Konkret nævner CAD autoløftere, hvor CE-mærkning ikke er til-

strækkeligt til at sikre, at produktet er sikkert at anvende for mekanikere.

Ifølge CAD er Europa-Kommissionen blevet gjort opmærksom på denne

problemstilling af ANEC og BEUC (europæiske forbrugerorganisationer).

Dansk Byggeri (DB) er generelt positiv

over for markedsovervågning

hæfter sig særligt ved, at der lægges vægt på: ”Mere sikkerhed for forbruge-

re, formindskelse af byrden for virksomhederne og øget samarbejde mellem

de kompetente myndigheder”. DB lægger desuden vægt på, at der løbende

samarbejdes med interessenter i implementeringen, hvilket også følger af

Europa-Kommissionens flerårige handlingsplan for markedsovervågning.

DI er positiv over for forslaget, herunder at der etableres én samlet procedu-

re for markedsovervågning. Dette vil gøre overholdelse og håndhævelse af

lovgivningen lettere for virksomheder og myndigheder. En mere strømlinet

lovgivningsprocedure for markedsovervågning vil endvidere medvirke til at

øge andelen af sikre, miljørigtige og ressourceeffektive produkter på mar-

kedet.

DI henviser dog til, at det er problematisk, at der med forslaget er mulighed

for, at myndighederne kan vurdere, at et produkt udgør en risiko, og træffe

foranstaltninger over for en virksomhed – på trods af, at produkterne over-

holder lovgivningens krav på området. Sandsynligheden for uensartet mar-

kedsovervågning i det indre marked øges hermed, da definitionen af pro-

dukter, der udgør en risiko, er meget bred og kan fortolkes forskelligt af de

enkelte myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/54

DI bemærker derudover, at informationsforpligtelsen for de økonomiske

operatører bør afhænge af den enkelte aktørs ”rolle” i forsyningskæden, og

at den information, der kræves, skal være berettiget. DI henviser til, at det

vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF.

DI bemærker, at myndighederne bør inddrage foreliggende prøvningsresul-

tater og risikovurderinger fuldt ud i vurderingen af produkter og ikke blot

tage ”behørigt hensyn” til disse. Derudover understreger DI, at virksomhe-

der skal have en klageadgang foruden domstolene. Sagsomkostningerne og

tidsforbruget ved domstolsbehandling virker afskrækkende på virksomhe-

der. DI anfører i forlængelse heraf, at der er et behov for en hurtigt arbej-

dende klageinstans på europæisk niveau, der eventuelt kunne oprettes som

led i det foreslåede europæiske markedsovervågningsforum (EMSF).

DI anfører, at det bør overvejes nøje om kravet om notifikation gennem

RAPEX skal udvides til at omfatte alle produkter og ikke kun de farlige,

som det er tilfældet nu. Endvidere bør det indføjes i forhold til oprettelsen af

referencelaboratorier, at disse laboratorier skal være akkrediterede i henhold

til forordning 765/2008/EF.

DI støtter endelig etableringen af EMSF. Det er dog vigtigt, at relevante in-

teressenter som minimum inddrages som observatører i stående undergrup-

per, så EMSF kan drage fordel af tilgængelige oplysninger af relevans for

markedsovervågning.

Forbrugerrådet er generelt positiv over for, at der fremsættes en fælles mar-

kedsovervågningsforordning. Det er således vigtigt, at man som forbruger

kan forvente samme høje sikkerhedsniveau, uanset hvor produktet bliver

købt, og at der bliver taget hånd om farlige produkter.

Forbrugerrådet anfører, at der fra politisk side bør afsættes flere ressourcer

til markedsovervågning i de enkelte medlemslande. Markedsovervågningen

bør være tilstrækkelig proaktiv til, at der bliver færre virksomheder, der

spekulerer i sandsynligheden for at blive opdaget – såkaldte ”free riders”.

Det er derfor positivt, at det i forslaget præciseres, at sanktionerne skal være

effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning. Endvidere er

det relevant, at myndighederne med forslaget har mulighed for at kræve

produkter destruerede, hvis de udgør en risiko.

Forbrugerrådet understreger, at

et godt samarbejde blandt myndighederne

om principperne for risikovurdering er vigtigt. Forbrugerrådet under-

streger i den forbindelse vigtigheden af anvendelsen af forsigtighedsprin-

cippet, der

bør indgå i både den nye markedsovervågningsforordning og i

forbrugerproduktsikkerhedsforordningen samt den sektorspecifikke regule-

ring. Det er derfor uacceptabelt, at forsigtighedsprincippet med forslaget ta-

ges ud af fx legetøjsdirektivet. Det er Forbrugerrådets holdning, at forsla-

gets præambeltekst om hensyn til visse kategorier af forbrugere, herunder

børn, ældre eller handicappede, bør skrives ind i selve lovteksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/54

Forbrugerrådet finder det umiddelbart praktisk, at alle oplysninger om mar-

kedskontrol lægges i en database, og at dobbelttestning undgås, hvor det ik-

ke er nødvendigt. Det er dog Forbrugerrådets erfaring, at testresultater fra et

andet medlemsland ikke altid kan anvendes – selv om det i princippet er

samme produkt. Der bør derfor være fokus på identifikation af det enkelte

produkt, og hvem det er leveret til.

Forbrugerrådet anfører vigtigheden af målrettede informationsindsatser fra

myndighederne til forbrugerne om blandt andet, hvem man som forbruger

skal kontakte, hvis man står med et farligt produkt. I forhold til EMSF bør

forbrugerorganisationerne blive fast høringspart på relevante områder frem

for kun at deltage som observatører i eventuelle undergrupper nedsat af

myndighederne.

Endelig anfører Forbrugerrådet, at der bør være langt mere fokus på inter-

nethandel i forslaget, og at der bør være mere fokus på myndighedernes

muligheder for at gribe ind over for ”free riders” på dette område.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de fleste

medlemsstater generelt er positive over for forslaget, herunder at reglerne

for markedsovervågning samles i ét regelsæt.

Flere medlemslande har indikeret, at Europa-Kommissionens adgang til

at vedtage gennemførelsesretsakter generelt bør foregå efter undersøgel-

sesproceduren i forordning 182/2011/EU. Ifølge forslaget har Europa-

Kommissionen således i visse tilfælde adgang til at vedtage gennemførel-

sesretsakter uden, at det her er specificeret, at undersøgelsesproceduren

skal anvendes.

Endvidere har flere lande bemærket, at det ifølge forslaget er uklart,

hvordan og i hvilket omfang myndigheder skal udføre risikovurderinger

af produkter. Dette gælder særligt i forhold til produkter, der er omfattet

af harmoniseret lovgivning.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-

ke det indre marked og den fri bevægelighed af varer i EU, da det indre

marked har en afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i EU.

En mere strømlinet og effektiv ramme for markedsovervågning er et vig-

tigt skridt for at sikre et mere velfungerende indre marked. Uens eller

svigtende markedsovervågning i medlemsstaterne giver således ulige kon-

kurrencevilkår for virksomheder. Samtidig skal forbrugerne kunne have

fuld tillid til, at de produkter, der sælges i EU, opfylder EU’s krav til sund-

hed, sikkerhed, miljø mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/54

Regeringen støtter derfor, at der indføres en fælles ramme for markeds-

overvågning på tværs af produktområder, der omfatter både forbruger-

produkter og professionelle produkter og som udgangspunkt både har-

moniserede og ikke-harmoniserede produkter. Hermed sikres, at der som

hovedregel gælder de samme regler for alle produkter, og at man heri-

gennem undgår overlap og huller mellem forskellige produktområder.

Regeringen lægger vægt på, at man med det nye forslag viderefører den

overordnede ramme fra den eksisterende forordning 2008/765/EF i for-

hold til både markedsovervågning og kontrol med produkter, der føres ind

i EU. Den eksisterende forordning er fra 2008, og der skønnes ikke at væ-

re grund til at ændre rammen for medlemsstaternes forpligtelser funda-

mentalt. Videreførelsen af den eksisterende ramme vil dog skulle tage

højde for de nødvendige tilpasninger til, at ikke-harmoniserede forbru-

gerprodukter også vil være omfattet af forslaget.

I forslaget er der endvidere indsat bestemmelser om, at Europa-

Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vil kunne træffe foranstalt-

ninger for medlemsstaternes markedsovervågningsaktiviteter. Regeringen

vil i den forbindelse arbejde for, at gennemførelsesretsakter kun anvendes

i det omfang, at det er hensigtsmæssigt, og at der er et berettiget behov for

anvendelsen af gennemførelsesretsakter.

Endelig støtter regeringen oprettelsen af et europæisk markedsovervåg-

nings forum (EMSF), der skal facilitere bl.a. informationsudveksling og

koordinering af markedsovervågningsaktiviteter mellem markedsover-

vågningsmyndighederne på tværs af grænserne. Regeringen lægger vægt

på, at interessenter inddrages i arbejdet i EMSF. Dialog med eksterne in-

teressenter kan sikre et bedre grundlag for evaluering af markedsover-

vågningsaktiviteternes relevans og effekt sammenholdt med udviklingen

på markedet, hvilket i sidste ende kan bidrage til en mere effektiv mar-

kedsovervågning.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/54

5. Markedsføring af radioudstyr

Revideret notat. Ændringer i teksten er markeret med fed og kursiv.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag om har-

monisering af medlemsstaternes love om markedsføring af udstyr

(KOM(2012)584). Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv 1999/5/EF

om radio- og teleterminaludstyr (R&TTE-direktivet).

Forslaget omhandler markedsføring og ibrugtagning af radioudstyr i EU

og lægger op til forenkling på området blandt andet ved ikke længere at

omfatte radioudstyr alene indrettet til at kunne modtage. Der er i forslaget

lagt særlig vægt på at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet, hvilket

skal ske gennem krav om registrering af visse produktkategorier. Visse for-

pligtelser for producenter bortfalder med henblik på at lette den admini-

strative byrde.

Endelig er der med forslaget sket en tilpasning til de nye lovgivningsmæssi-

ge rammer for markedsføring af produkter samt til traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde og forordningen om Europa-Kommissionens

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke. I det

foreliggende udkast til betænkning giver ordføreren udtryk for en over-

ordnet positiv holdning til forslaget. Forslaget vil medføre en ændring af

lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold samt

tilhørende bekendtgørelser.

Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

26. september 2013, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

som a-punkt. Sagen forelægges således med henblik på indhentelse af tid-

ligt forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til direktiv

om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioud-

styr. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. oktober 2012 i dansk sprogver-

sion. Forslaget skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF)

og er en tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produk-

ter.

Direktivet fra 1999 indeholder obligatoriske væsentlige krav til beskyttel-

se af brugernes sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet

(EMC) og krav til at undgå forstyrrelser af radiofrekvenser. Europa-

Kommissionens forslag ændrer ikke fundamentalt på denne tilgang, men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/54

gennemfører en tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer for

markedsføring af produkter. Desuden adresseres nogle af de uhensigts-

mæssigheder i forhold til håndhævelse og anvendelsesområde, som erfa-

ringerne gennem det eksisterende direktivs levetid har vist.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 26 (indre marked) og

TEUF artikel 114 (harmonisering af lovgivning) og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Direktivet skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF), som

er blevet ændret væsentligt flere gange. Da forslaget medfører yderligere

ændringer, har Europa-Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden

valgt at erstatte direktivet med et nyt.

Forslaget fastlægger regelsættet for markedsføring og ibrugtagning af ra-

dioudstyr i EU. Anvendelsesområdet for direktivforslaget er således ændret,

idet det kun omfatter udstyr, der tilsigtet udsender signaler ved hjælp af ra-

diofrekvenser, uanset om dette tjener et kommunikationsformål eller ej. Ud-

styr, som ikke længere vil være omfattet af direktivet, vurderer Europa-

Kommissionen, er passende reguleret under anden lovgivning.

Titlen ændres således fra at være et direktiv om radio- og teleterminaludstyr

til ”Direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring

af radioudstyr”.

Overordnet har forslaget til formål at forbedre overholdelsen af kravene i

direktivet og øge alle berørte parters tillid til de lovgivningsmæssige

rammer.

Desuden ønsker Europa-Kommissionen med forslaget at sikre en tydelig-

gørelse samt forenkling af lovgivningen på området.

Endelig skal forslaget sikre en bedre integration med anden EU-

lovgivning, navnlig forordning nr. 182/2011 om Europa-Kommissionens

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser og med traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF). Herudover er der med forslaget sket

en tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring af

produkter,

jf. afgørelse 768/2008/EF,

i lighed med de andre produktdirekti-

ver.

Forbedret overholdelse af krav samt nye væsentlige krav

I forhold til det eksisterende direktiv indeholder forslaget en række tiltag,

der skal bidrage til forbedret overholdelse af kravene i direktivet. Således

indføres der med artikel 5 en mulighed for at kræve registrering af visse

kategorier af radioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/54

kravene. Pågældende udstyr foreslås registreret i et centralt system, før

det markedsføres.

Europa-Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til vedtagelse af delege-

rede retsakter, der specificerer disse radioudstyrskategorier på baggrund

af oplysninger fra medlemsstaterne hvert andet år.

Endvidere indføres der mulighed for at stille krav om, at udstyr skal kun-

ne fungere med tilbehør samt, at der i forhold til softwaredefineret radio-

udstyr kan stilles krav om, at softwaren ikke skal kunne ændres, så radio-

udstyret ikke længere opfylder de væsentlige krav.

Regelforenkling og begrænsning af den administrative byrde

Forslaget tager sigte på at tydeliggøre direktivets anvendelsesområde og

fjerne administrative byrder for virksomheder og myndigheder.

Europa-Kommissionen angiver desuden, at det i nogle tilfælde er vanske-

ligt at fastslå, om et produkt er omfattet af det eksisterende R&TTE-

direktiv. Navnlig er det nødvendigt i forbindelse med produkter, der

ud-

vikles

som følge af teknologiske fremskridt

at vurdere, om de

falder ind

under eller ikke falder ind under definitionen af radioudstyr. Forslaget

lægger derfor op til en klarere afgrænsning af anvendelsesområdet ikke

mindst i forhold til anden relateret lovgivning.

Forslagene til tydeliggørelse og forenkling består blandt andet af:



Den nye definition af radioudstyr, som medfører en klar afgrænsning

af anvendelsesområdet i forhold til direktiv 2004/108/EF (EMC-

direktivet)

Rene modtagerenheder vil ikke længere være omfattet af direktivet,

men er fortsat omfattet af EMC-direktivet (2004/108/EF) og lav-

spændingsdirektivet (2006/95/EF) eller, afhængigt af deres spænding,

af EMC-direktivet og det generelle produktsikkerhedsdirektiv

(2001/95/EF). Det drejer sig fx om modtagerenheder i tv-apparater,

babyalarmer, GPS-modtagere og fjernstyrede billåse, og udstyr, som

er tilsluttet fastnettet.

Endvidere foreslås ophævet en række forpligtelser og krav, som kan med-

føre lettelser i den administrative byrde for virksomhederne:



Kravet om at underrette om markedsføring af udstyr, som anvender

frekvensbånd, der ikke er harmoniseret i hele EU, ophæves.

Forpligtelsen til at anbringe en identifikation for udstyrsklassen på

produktet ophæves.

Kravet om anbringelse af CE-mærkning på brugervejledningen op-

hæves.

Krav, som skal støtte konkurrencen på markedet for terminaludstyr, er

fjernet fra teksten til direktivet. Lignende krav gælder i medfør af di-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/54

rektiv om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr

(2008/63/EF).

Tilpasning til anden EU-lovgivning

Med forslaget tilpasses området for markedsføring af radioudstyr til de

nye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring af produkter, jf. af-

gørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsfø-

ring af produkter. Afgørelsen har ikke direkte juridisk virkning, men fun-

gerer som en værktøjskasse i relation til udarbejdelse af ny lovgivning og

revision af eksisterende EU-lovgivning.

Forslaget er bragt i overensstemmelse med afgørelsen og indeholder såle-

des en række centrale bestemmelser om forpligtelser for de erhvervsdri-

vende (dvs. fabrikanter, fabrikanters bemyndigede repræsentanter, impor-

tører og distributører), krav til produktets sporbarhed (identifikation af

produktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i producentens overens-

stemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning af CE-

mærkningen, detaljerede krav til bemyndigede organer m.v., en harmoni-

seret beskyttelsesklausulprocedure samt beskrivelse af de faste moduler

for overensstemmelsesvurdering.

Forslaget er endvidere en tilpasning til traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde og til forordning nr. 182/2011 om Europa-

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Procedurerne for

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser er fastsat i

artikel 44 (udvalgsprocedure) og 45 (udøvelse af delegationen). Europa-

Kommissionen foreslår fastlæggelse af radioudstyrsklasser i forhold til

grænseflader i henhold til rådgivningsproceduren, som efter det eksiste-

rende direktiv sker efter det, som svarer til den nuværende undersøgel-

sesprocedure. Endvidere foreslås det at anvende delegerede beføjelser i

relation til de væsentlige krav, i relation til tilvejebringelse af information

om overensstemmelse for softwaredefineret radio samt i relation til de

nævnte krav om registrering af radioudstyr i nogle kategorier.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger

endnu ikke en udtalelse. Direktivforslaget bliver behandlet af Europa-

Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO).

Ordfører er Barbara Weiler (S&D, DE).

Ordføreren giver i sit udkast til betænkning af 26. april 2013 udtryk for

en overordnet positiv holdning til forslaget. Dog foreslås der ændringer

for at sikre effektiv anvendelse af frekvenser ved at inkludere rene mod-

tagerenheder i direktivets anvendelsesområde, undgå unødige admini-

strative byrder for navnlig små og mellemstore virksomheder ved at

slette den foreslåede bestemmelse om registrering af kategorier af ra-

dioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse med kravene, samt

ændringer for at bringe de enkelte bestemmelser i overensstemmelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/54

med de horisontale lovgivningsmæssige rammer for markedsføring af

produkter i ”varepakken” fra 2008.

Ifølge udvalgets aktuelle tidsplan gennemgås ændringsforslagene i sep-

tember 2013, og afstemningen i udvalget er planlagt til den 26. septem-

ber 2013.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Ifølge Europa-Kommissionen går forslaget ikke ud

over, hvad der er nødvendigt for at sikre formålet med direktivet og det

indre markeds funktion.

Formålet med direktivet er ifølge Europa-Kommissionen at sikre, at ra-

dioudstyr på markedet opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelses-

niveau for sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet og ef-

fektiv frekvensudnyttelse således, at skadelig interferens undgås, samtidig

med, at det sikres, at det indre marked fungerer. Dette finder Europa-

Kommissionen bedst kan gøres på EU-plan frem for, at de enkelte med-

lemslande på egen hånd fastsætter en række lignende regler. Europa-

Kommissionen finder ikke, at de foreslåede regler går ud over, hvad der

er formålet med reglerne.

Regeringen

deler Europa-Kommissionens opfattelse. Kravene til radio-

udstyr og markedsføringen heraf bør være ens i hele EU, og det er re-

geringens opfattelse, at dette formål bedst kan opfyldes ved et direktiv.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Det gældende direktiv er implementeret i dansk lovgivning ved:



Bekendtgørelse nr. 823 af 03/07/2007 af lov om radio- og teletermi-

naludstyr og elektromagnetiske forhold

Bekendtgørelse nr. 27 af 10/01/2007 om radio- og teleterminaludstyr

og elektromagnetiske forhold

Bekendtgørelse nr. 237 af 30/3/2000 om bemyndigede organer.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af den rele-

vante danske lovgivning, der implementerer bestemmelserne i det gæl-

dende direktiv.

Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/54

Europa-Kommissionen har anslået, at realiseringen af direktivforslaget

relation til EU’s budget

vil kunne nødvendiggøre en investering på

300.000 euro og en årlig vedligeholdelsesomkostning på 30.000 euro.

Danmark bidrager med ca. 2 pct. til EU’s budget.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tilpasningen af direktivet vurderes overordnet at ville medføre positive

samfundsøkonomiske konsekvenser. Ensretning af terminologien i lov-

givningen og forpligtelserne for de økonomiske operatører vil forenkle

reglerne og give mere klare vilkår for både myndigheder og økonomiske

operatører. Myndighedernes markedsovervågning forventes at blive mere

effektiv og målrettet, da det vil blive nemmere for myndighederne at pla-

cere ansvaret for eventuel manglende overholdelse af reglerne. Et mere

effektivt system for markedsovervågning vil i sidste ende gavne borger-

ne, da det vil give færre farlige produkter på markedet.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Direktivforslaget forventes på kort sigt at indebære let øgede administra-

tive byrder i forbindelse med erhvervsdrivendes omstilling til de nye for-

pligtelser.

På længere sigt er det dog forventningen, at forslaget vil medføre admini-

strative lettelser for erhvervslivet,

idet tilpasningen af diverse direktiver

til afgørelse 768/2008/EF vil sikre en ensretning af

blandt andet defini-

tionerne og forpligtelserne, og ved at reglerne i direktivet gøres enklere

og klarere. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og

overholde reglerne.

10. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 1. november 2012.

Der er modtaget høringssvar fra DI ITEK.

DI ITEK finder blandt andet, at de foreslåede regler skaber usikkerhed

om, hvilke krav der kommer til at gælde for hvilke virksomheder og pro-

dukter, herunder hvilke typer radioudstyr, der er omfattet af direktivet.

Endvidere efterlyser DI ITEK en vejledning, som beskriver, hvordan

virksomheder skal informere medlemsstater og Europa-Kommissionen

om, hvorvidt de påtænkte kombinationer af radioudstyr og software er i

overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/54

DI ITEK er skeptisk for så vidt angår det foreslåede centrale registre-

ringssystem, idet DI ITEK er bekymrede for, at dette vil være en admini-

strativ byrde.

DI ITEK finder det positivt, at der er tale om en forenkling af reglerne om

overensstemmelseserklæring.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en forventning om, at de fleste medlemsstater generelt er positive

over for forslaget, idet forslaget blandt andet indebærer en ensretning af

produktlovgivningen.

Hovedparten af medlemslandene, herunder Danmark, har i forhandlin-

gerne i rådsarbejdsgruppen givet udtryk for, at rene modtagerenheder bør

være omfattet af direktivet. Ingen medlemslande har givet udtryk for, at

rene modtagerenheder ikke bør være omfattet af direktivet.

Enkelte medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må pålægges de

økonomiske operatører yderligere administrative byrder, end det er til-

fældet i dag.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-

ke det indre markeds funktionsmåde, da det indre marked har en afgøren-

de betydning for vækst og velfærd i EU.

Regeringen støtter derfor introduktionen af harmoniserede definitioner og

procedurer for fællesskabslovgivningen på dette område og

lægger vægt på

at få bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF implementeret i den relevan-

te sektorlovgivning.

Endvidere anerkender regeringen, at der generelt i EU kan være behov

for at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet og derved øge berør-

te parters tillid til de lovgivningsmæssige rammer under hensyn til, at det

ikke medfører væsentligt øgede administrative byrder.

Regeringen lægger vægt på, at også rene modtagerenheder er omfattet

af direktivet. Det vil fremme den effektive anvendelse af frekvenser, og

at radiokommunikation kan gennemføres uden forstyrrelser. Den sta-

digt mere intensive udnyttelse af frekvenser til fx trådløse bredbåndstje-

nester gør det nødvendigt at stille krav til rene modtagerenheders mod-

tageegenskaber, så de kan anvendes uden at blive forstyrret af anden

radiokommunikation.

Regeringen vil arbejde for, at det klargøres, hvad der nærmere ligger i

den foreslåede forpligtelse for fabrikanter til at registrere radioudstyr,

som har en lav grad af overensstemmelse med de væsentlige krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/54

Medmindre dette præciseres, er regeringen forbeholden over for, at

fastlæggelsen af de kategorier af radioudstyr, hvor fabrikanter skal fo-

retage registrering, sker ved en delegeret retsakt. Regeringen finder, at

dette i givet fald bør ske ved en gennemførelsesretsakt.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.