Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3276 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
1302881_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
19. november 2013
Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 2. december 2013
Indholdsfortegnelse
8. E-fakturering.......................................................................................... 2
9. Søgsmål angående erstatning for overtrædelser af konkurrencereglerne
................................................................................................................. 11
10. Varemærkereform .............................................................................. 32
11. Bidrag til det europæiske semester og kommende møder i Det
Europæiske Råd ....................................................................................... 40
(a)
Kommissionens årlige vækstundersøgelse (2014) ....................... 40
(b)
Rådskonklusioner om europæisk industripolitik .......................... 43
(c)
Rådskonklusioner om indre markeds-politikken .......................... 48
(d)
Rådskonklusioner om smart regulering og REFIT ....................... 52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0002.png
2/60
8. E-fakturering
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1.
Resumé
Forslaget har til formål at sikre, at der tages skridt i retning af papirløs of-
fentlig administration særligt i relation til grænseoverskridende udveksling
af elektroniske dokumenter og informationer. Elektronisk fakturering ses
som et meget lovende område og en katalysator for at kunne nå målet om en
papirløs administration.
Direktivforslaget stiller krav om, at alle offentlige myndigheder skal kunne
modtage elektroniske fakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-
rammekontrakter, såfremt fakturaen er i overensstemmelse med den
europæiske standard, hvis reference bliver udstukket i forbindelse med di-
rektivet.
Direktivforslaget har videre til formål at harmonisere brugen af standarder
for elektronisk fakturering på tværs af medlemsstaterne.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-
cember 2013 til generel indstilling.
2.
Baggrund
Kommissionen har d. 26. juni 2013 fremsendt forslag til direktiv om brug af
elektronisk fakturering i offentlige indkøbsprocesser. Forslaget er fremsat
med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion og den frie bevægelig-
hed for tjenesteydelser. Forslaget vedtages efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure.
I de seneste år har en lang række aktører opfordret til handling i
europæisk regi for at fremme e-faktureringsmarkedet i Unionen, især med
hensyn til udvekslingen af fakturaer mellem myndighederne.
I meddelelsen "Udnyttelse af fordelene ved elektronisk fakturering i
Europa" KOM(2010) 712 har Kommissionen opfordret til, at e-
fakturering senest i 2020 bliver den fremherskende form for fakturering i
Unionen. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning i april 2012 til
senest i 2016 at gøre e-fakturering obligatorisk inden for offentlige
indkøb, mens medlemsstaterne på det uformelle rådsmøde i februar 2012
om konkurrenceevne og i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni
2012 opfordrede til at fremme e-fakturering.
Forslaget vil også bidrage til den igangværende modernisering af EU-
bestemmelserne om offentlige indkøb, der er et centralt punkt i Akten for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0003.png
3/60
Det Indre Marked I, især med hensyn til forslag om en komplet overgang
til e-indkøb. Endelig ser Kommissionen indsatsen med hensyn til at
fremme indførelsen af e-fakturering inden for offentlige indkøb som en
prioritet. Det afspejles ved, at initiativet om e-fakturering inden for
offentlige indkøb er medtaget i Akten for Det Indre Marked II som et
nøgletiltag.
De alment anerkendte fordele ved e-fakturering har ført til, at en række
EU-medlemsstater (Danmark, Østrig, Sverige og Finland) kræver, at der
indsendes e-fakturaer i forbindelse med offentlige indkøb i hele eller dele
af den offentlige sektor. Da der mangler en fælles europæisk standard, har
medlemsstaterne ofte besluttet at udvikle deres egne tekniske løsninger
baseret på nationale standarder eller tilpasninger af diverse internationale
standarder. Det betyder, at antallet af forskellige standarder, der eksisterer
sideløbende i medlemsstaterne, er stigende og forventes fortsat at stige i
fremtiden.
Generelt fører det til en øget kompleksitet og til stigende omkostninger
for de virksomheder, som ønsker at deltage i tværnationale indkøb og
skaber derigennem markedshindringer.
3.
Formål og indhold
af e-fakturering i Europa
til 15 % af de udvekslede
for offentlige indkøb vil
indre marked og lette
Generelt kan det konkluderes, at indførelsen
stadig er meget begrænset og tegner sig for 4
fakturaer. Forslaget om e-fakturering inden
forhindre yderligere fragmentering af det
indførelsen af e-fakturering.
De erhvervsdrivende, der ønsker at udføre tværnationale
indkøbsaktiviteter, er ofte nødt til at overholde en ny e-
faktureringsstandard, hver gang de får adgang til et nyt marked. Idet de
erhvervsdrivende afskrækkes fra at foretage tværnationale indkøb, udgør
de forskellige retlige og tekniske krav i forbindelse med elektroniske
fakturaer hindringer for markedsadgangen ved tværnationale offentlige
indkøb og handelshindringer. Dermed indskrænkes de grundlæggende
friheder, hvilket har en direkte virkning på, hvordan det indre marked
fungerer.
Disse hindringer for handel inden for Unionen vil sandsynligvis blive
mere udpræget i fremtiden, når der udvikles flere nationale og
proprietære standarder, der ikke er interoperable, og når anvendelsen af
elektroniske fakturaer inden for offentlige indkøb bliver mere almindelig
eller gøres obligatorisk i flere medlemsstater.
Kommissionen lægger i begrundelsen for direktivforslaget således vægt
på, at det foreslåede initiativ om e-fakturering inden for offentlige indkøb
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0004.png
4/60
effektivt vil fjerne hindringerne for markedsadgang, som er forårsaget af
en utilstrækkelig interoperabilitet i forbindelse med e-fakturering.
Direktivforslaget har således til formål, at harmonisere brugen af
standarder og sikre interoperablitet for elektronisk fakturering på tværs af
medlemsstaterne.
I direktivforslaget anmoder Kommissionen den europæiske
standardiseringsorganisation (CEN) om at udarbejde en europæisk
standard for en semantiske datamodel af en basal faktura (kernefaktura),
samt godkende og vedligeholde en liste af tekniske standarder
(syntax’er) som overholder den semantiske datamodel.
Kommissionen
kræver, at den europæiske standard for den basale faktura er teknologisk
neutral og garanterer beskyttelse af personoplysninger i
overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.
Med direktivforslaget stiller Kommissionen krav om,
at de ordregivende
myndigheder og ordregivende enheder
skal kunne modtage elektroniske
fakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-rammekontrakter,
såfremt fakturaerne er i overensstemmelse med den europæiske standard
for en basal
faktura (kernefaktura), hvis reference er blevet
offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 i direktivet og
optræder på listen over tekniske standarder.
Ifølge forslagets artikel 4 kan Kommissionen fremsætte forslag til en
gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvorefter det skal
godkendes, at de tekniske formater (syntaxer) er i overensstemmelse med
den europæiske standard, som offentliggøres i medfør af artikel 3.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbe-
skyttelse (IMCO) med Birgit Collin-Langen (EPP) som ordfører og hhv.
Marc Tarabella (S&D), Jürgen Creutzmann (ALDE), Heide Rühle
(Greens/EFA), Malcolm Harbour (ECR) og Matteo Salvini (EFD) som
skyggeordførere.
Udvalget har den 17. oktober 2013 udgivet sit udkast til en betænkning
om direktivforslaget (2013/0213(COD)).
Ordføreren hilser generelt forslaget velkommen, idet forslaget er et skridt
på vejen mod et brugervenligt digitalt indre marked.
I udkastet til betænkning adresseres særligt følgende emner:
Det ønskes, at Kommissionen i overensstemmelse med standardi-
seringsproceduren skal teste standarden i praksis før endelig god-
kendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0005.png
5/60
Det anføres, at Rådet via en gennemførelsesretsakt skal godkende
den af CEN udarbejdede standard.
Det anføres, at Kommissionen skal bemyndiges via gennemførel-
sesretsakter til at vedligeholde standarden.
Det ønskes, at der skal tilføjes et bilag til direktivet med krav til
standarden.
Nærhedsprincippet
5.
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en EU-indsats for at
fjerne markeds- og handelshindringer, der forårsages af forskellige
nationale bestemmelser og standarder, og for at sikre interoperabiliteten.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Antallet af eksisterende standarder, krav og løsninger er fortsat meget
højt, og e-faktureringsnetværkerne synes ikke at blive mindre, tværtimod
tager de til, især inden for de nationale grænser. De initiativer, der
kommer nedefra i medlemsstaterne, har forværret problemet i forbindelse
med interoperabilitet, idet der er dukket flere e-faktureringsstandarder op
på markedet, hvilket yderligere øger omkostningerne og gør det mere
komplekst at sikre interoperabiliteten. Følgelig er de foranstaltninger,
som medlemsstaterne har truffet, ikke tilstrækkelige til at sikre e-
faktureringsinteroperabiliteten i tværnationale indkøb.
Begrundelsen for en EU-indsats skyldes problemets tværnationale art i
form af utilstrækkelig interoperabilitet mellem nationale (og proprietære)
e-faktureringsordninger. I betragtning af den tværnationale art af
offentlige indkøb, som er dækket af direktivet om offentlige indkøb, og
manglen på fornuftige resultater med hensyn til nogle medlemsstaters
bestræbelser på at løse problemet med interoperabilitet, synes en EU-
indsats den eneste løsning for at koordinere disse bestræbelser og for at
forhindre en yderligere fragmentering af det indre marked.
Der er ikke meget, der tyder på, at den nuværende situation med hensyn
til e-fakturering inden for offentlige indkøb vil ændre sig eller forbedres i
den nærmeste fremtid uden en indsats fra Unionen.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at der er behov for
en harmoniseret tilgang.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0006.png
6/60
6.
Gældende dansk ret
Alle offentlige myndigheder er i henhold til Lov om offentlige betalinger
m.v. (Lov nr. 1203 af 27/12 2003) forpligtet til at modtage elektroniske
fakturaer fra deres leverandører.
De nærmere regler herfor fremgår af BEK nr 206 af 11/03/2011 om
Elektronisk afregning med Offentlige myndigheder. Bekendtgørelsen
fastslår, at offentlige myndigheder skal sende og modtage regninger i
elektronisk format - det såkaldte Offentlig Information Online Universal
Business Language format (OIOUBL). Samtidig skal regninger, der
sendes til den offentlige myndighed, opfylde bestemte krav med hensyn
til indhold og format.
BEK nr 354 af 26/03/2010 om Information i og Transport af OIOUBL
elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige
myndigheder beskriver hvilke informationer en faktura skal indeholde,
hvordan de skal præsenteres og hvorledes de skal fremsendes til de
offentlige myndigheder.
Fakturaer fra udenlandske leverandører til offentlige myndigheder i
Danmark er
ikke
omfattet af ovennævnte bekendtgørelser.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet direk-
tivet skal implementeres i dansk ret. Området har ikke tidligere været lov-
reguleret i Danmark, men en konsekvens af forslaget kan være at udvide
den eksisterende Lov om offentlige betalinger m.v. (Lov nr. 1203 af 27/12
2003), så det fremgår at offentlige myndigheder udover den tekniske
OIOUBL standard også skal kunne modtage fakturaer i de tekniske stan-
darder, som fremgår af CENs liste. Tilsvarende vil Bekendtgørelse nr 206
af 11/03/2011 om Elektronisk afregning med Offentlige myndigheder
skulle ændres.
Herudover kan der være behov for en udvidelse af Bekendtgørelse nr 354
af 26/03/2010 om Information i og Transport af OIOUBL elektronisk
regning, med krav om konkret understøttelse af Pan-European Public
Procurement Online formatet (PEPPOL), som forventes at blive den mest
anvendte standard i henhold til CENs liste.
Statsfinansielle konsekvenser
Som udgangspunkt er alle offentlige myndigheder i dag forpligtet til at
modtage elektronisk fakturaer,
som overholder den tekniske OIOUBL
standard og som sendes via NemHandel. Myndighederne
har således
både it-systemer og arbejdsprocesser på plads (jf. Bekendtgørelsen om
elektronisk afregning med offentlige myndigheder).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0007.png
7/60
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til
tilpasning af it-systemer i offentlige myndigheder, således at de kan
modtage fakturaer i de tekniske standarder, som ligger udover
OIOUBL, og som vil fremgå af CENs liste. Med udgangspunkt i den
nuværende markedssituation for tekniske standarder vurderes der i
praksis at være 2-3 tekniske standarder, som er egnet til at komme på
CENs liste, hvoraf PEPPOL forventes at være den mest udbredte.
PEPPOL er en europæisk infrastruktur til udveksling af e-
handelsdokumenter fx fakturaer mellem offentlige myndigheder og de-
res leverandører. PEPPOL er meget lig NemHandel og OIOUBL.
I Danmark anvender næsten alle statslige myndigheder det samme fak-
tureringssystem (IndFak), hvilket betyder, at man kan nøjes med at lave
systemtilpasninger ét sted frem for i alle statslige myndigheders syste-
mer.
I kommunerne og regionerne er der omkring 15 forskellige fakture-
ringssystemer. Der vil muligvis kunne laves en tilsvarende central sy-
stemtilpasning i de overlappende systemer i kommunerne.
Det vurderes, at det koster cirka 100.000 kr. pr. system pr. teknisk stan-
dard, de skal understøttes. De 100.000 skal ganges med antallet af tekni-
ske standarder samt antallet af faktureringssystemer i det offentlige dvs. i
alt en forventet samlet udgift på op til 3-4,5 mio. kr.
Derudover vil der være behov for en udvidelse af den eksisterende
centrale NemHandel-infrastruktur til at omfatte PEPPOL standar-
den, som hører under Finansministeriets ressortområde. Dette vil
medføre en forventet engangsudgift på ca. 1 mio. kr.
Merudgifter vil blive afholdt indenfor de enkelte ansvarlige myndighe-
ders eksisterende rammer.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ifølge Kommissionen udgør offentlige indkøb ca. 3,7 % af Unionens
BNP. Kommissionen vurderer på den baggrund, at gennemførelsen af et
initiativ, der sigter mod at fjerne markedshindringerne for e-fakturering
inden for offentlige indkøb vil gøre den offentlige sektor til et førende
marked på dette område og sikre en mere udbredt anvendelse af e-
fakturering i samfundsøkonomien.
Kommisisonen vurderer, at alle foranstaltninger, der kræver anvendelse
af
en
ny europæisk
e-faktureringsstandard,
vil
generere
gennemførelsesomkostninger for virksomhederne, de ordregivende
myndigheder og medlemsstaterne. Disse omkostninger vil imidlertid
blive opvejet af de forventede fordele, dvs. driftsbesparelser ved brug af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0008.png
8/60
e-fakturering og lavere priser ved offentlige indkøb som følge af den
skærpede konkurrence.
Kommissionen har vurderet, at direktivet ved at sikre semantisk interope-
rabilitet og forbedret retssikkerhed vil fremme indførelsen af elektronisk
fakturering inden for offentlige indkøb og derved gøre det muligt for
medlemsstaterne, de ordregivende myndigheder, de ordregivende enheder
og de erhvervsdrivende at opnå betydelige fordele med hensyn til bespa-
relser, miljømæssig indvirkning og en reduktion af den administrative
byrde.
Regeringen er i vidt omfang enig i, at forslaget forventes at kunne sikre en
mere udbredt anvendelse af e-fakturering og dermed gøre det muligt for
medlemsstaterne, myndighederne og de erhvervsdrivende at opnå direkte
besparelser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet, da det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at fakturere de
offentlige myndigheder elektronisk.
10.
Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,
Vækst- og Forbrugerforhold med frist for bemærkninger den 15. august
2013.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Aktionærforening, Danske Reviso-
rer, KL, Danske Regioner, IT-branchen, Landbrug og Fødevarer, ITEK,
Dansk Erhverv og AC Akademikerne.
Dansk Aktionærforening og Danske Revisorer har ingen bemærkninger til
direktivudkastet.
AC Akademikerne har ingen specifikke kommentarer, men bakker op om
initiativet om elektronisk fakturering.
KL er enig i, at e-fakturering er en naturlig følge af digitaliseringen af den
offentlige sektor og dermed et naturligt krav at frembringe på EU- niveau.
KL finder det positivt, at kommunerne i kraft af den allerede eksisterende
danske lovgivning kan bibeholde deres nuværende arbejdsgange, hvor de
modtager fakturaer elektronisk fra danske leverandører, men stadig er for-
pligtet til at modtage fakturaer på papir fra udenlandske leverandører. KL
anser gennemførelsestiden på direktivet på 4 år for et rimeligt krav.
Danske Regioner er som udgangspunkt positive overfor, at der i EU tages
tiltag til at gøre elektronisk fakturering obligatorisk. Danske Regioner bak-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0009.png
9/60
ker op om ønsket om at sikre interoperabilitet i forskellige forretningssy-
stemer for nemmere at kunne udveksle dokumenter på tværs af grænser.
Danske Regioner er imidlertid betænkelige ved, at forslaget alene fokuserer
på at sikre semantisk interoperabilitet og ikke stiller krav til den tekniske
standard. Det kan ifølge Danske Regioner medføre, at offentlige ordregivere
bliver nødt til at behandle fakturaer i andre formater som fx pdf, så længe de
semantiske krav er opfyldt, hvilket ifølge Danske Regioner trækker i den
forkerte retning i forhold til udviklingen i Danmark vedr. e-handel. Danske
Regioner anbefaler derfor, at Kommissionen lægger sig op af det standardi-
seringsarbejde, som allerede er foregået i regi af EU (PEPPOL-projektet og
en række CEN workshop), og stiller krav om at anvende de tekniske stan-
darder herfra. Anvender en medlemsstat andre tekniske standarder, skal de
forpligtes til at foretage konvertering til og fra den fælles europæiske tekni-
ske standard.
IT-Branchen bakker i sit høringssvar fuldt op om direktivforslaget og be-
stræbelserne på at udvikle og udbrede fælles standarder. Dette specielt fordi
der i dag er mange udfordringer for virksomheder og systemleverandører
med at anvende og tilpasse systemer baseret på forskellige standarder på
tværs af medlemslandene. Samtidig er det IT-branchens vurdering, at obli-
gatorisk fakturering, som vi har det i Danmark, er med til at sætte gang i di-
gitaliseringen af både virksomheder og myndigheder. IT-Branchen efterly-
ser dog en større fokus på it-sikkerhed i forslaget for at øge tilliden til sam-
handelspartnere, herunder udbrede brugen af digital signering også i forbin-
delse med elektronisk fakturering.
Dansk Erhverv er i deres høringssvar overordnede positive overfor udvik-
lingen af et fælles europæisk fundament for elektronisk fakturering i offent-
lige udbud og støtter på den baggrund direktivet. Dansk Erhverv anbefaler,
at Kommissionen på baggrund af den teknisk velfungerende elektroniske
faktureringsproces i Danmark så vidt mulig tager udgangspunkt i den sam-
me model på europæisk plan.
Landbrug og Fødevarer angiver i deres høringssvar, at de generelt støtter til-
tag, der kan fjerne handelsbarrierer, og de hilser derfor forslaget om en fæl-
les europæisk standard, der kan lette e-faktureringen på EU niveau vel-
kommen. Det er dog væsentligt for Landbrug og Fødevarer, at der bliver ta-
le om en standard, som er let at anvende, og som ikke skaber administrative
byrder for virksomhederne.
DI-ITEK støtter i deres høringssvar en EU-standard for elektronisk fakture-
ring, idet det vil være en fordel for danske virksomheder ved salg til andre
europæiske lande. Danmark er en lille åben økonomi, som er afhængig af at
kunne sælge i andre europæiske land. En fælles EU-standard vil gøre det
nemmere for danske virksomheder at sende fakturaer til andre europæiske
myndigheder. Det er dog afgørende for DI-ITEK, at standarden baseres på
en model, hvor allerede implementerede systemer i diverse EU-lande kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0010.png
10/60
fungere og opfylde kravene til standarden. Herudover bør standarden være
teknologineutral for at undgå konkurrenceforvridninger.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er senest blevet fremhævet i konklusionerne fra mødet i Det
Europæiske Råd i oktober 2013 som ét af de lovgivningsforslag, der bør
færdigforhandles i denne lovgivningsperiode.
Forhandlingerne har vist, at der generelt er bred opbakning til direktiv-
forslaget blandt medlemsstaterne.
Flere medlemsstater har under forhandlingerne udtrykt bekymring for
implementeringsfristerne for hvornår, de offentlige myndigheder skal væ-
re klar til at modtage elektroniske fakturaer. Formandskabet har forsøgt
at tage højde herfor ved at indføre differentierede frister for henholdsvis
centrale og lokale myndigheder, så sidstnævnte får længere tid til imple-
mentering.
Flere medlemsstater har udtrykt bekymring for, hvorledes medlemsstater-
ne skal sikres indflydelse på udarbejdelsen af den semantiske datamodel
og listen over tekniske standarder.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at indføre harmo-
niserede krav om elektronisk fakturering og sikre interoperabilitet på fak-
turaformater i de enkelte medlemslande.
Det er regeringens holdning, at direktivet kan være med til at skubbe på
udbredelsen af elektronisk fakturering på tværs af grænser og give
danske offentlige myndigheder mulighed for også at få fakturaer fra
deres udenlandske leverandører i digitalt format, hvilket længe har væ-
ret efterspurgt af myndighederne.
Danmark har gennem sin deltagelse i det Europæiske PEPPOL projekt
arbejde for at finde en fællesnævner mellem de mange forskellige faktu-
reringssystemer og -standarder i Europa, og regeringen
vil derfor arbejde
aktivt for,
at PEPPOL infrastrukturen og standarderne herfra bliver en in-
tegreret del af implementeringen af direktivet.
Det er ligeledes regeringens holdning, at mængden af tekniske standar-
der som de offentlige myndigheder forpligtes til at modtage, skal be-
grænses mest mulig.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0011.png
11/60
9. Søgsmål angående erstatning for overtrædelser af konkurrence-
reglerne
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv og fed.
1.
Resumé
Kommissionen har den 11. juni 2013 offentliggjort forslag til direktiv om
visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstat-
ning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions
konkurrenceregler, KOM (2013) 404.
Formålet med direktivforslaget er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s
konkurrenceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og den
private håndhævelse og sikre, at ofre for overtrædelse af konkurrencereg-
lerne kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagets
eventuelle statsfinansielle og administrative konsekvenser vurderes fortsat
nærmere.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.
december 2013 til generel indstilling.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 11. juni 2013 offentliggjort et forslag til direktiv om
visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstat-
ning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions
konkurrenceregler, KOM(2013) 404. Forslaget blev modtaget i Rådet i
dansk sprogversion den 24. juni 2013.
Forslaget er fremsat med hjemmel i henholdsvis TEUF artikel 103 og 114,
og forslaget skal derfor behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Kommissionen begrunder valget af hjemmel med, at forslaget forfølger to
hovedformål, der hænger uløseligt sammen, og som ikke kan adskilles i se-
parate retsakter.
Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at forslaget for
det første tilsigter at gennemføre principperne i TEUF artikel 101 og 102
ved at forbedre betingelserne for at kræve erstatning i forbindelse med over-
trædelse af EU-konkurrencereglerne og optimere samspillet mellem den of-
fentlige og den private håndhævelse af TEUF artikel 101 og 102. Idet for-
slaget dermed giver effektiv virkning til TEUF artikel 101 og 102, er forsla-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0012.png
12/60
get baseret på TEUF artikel 103. Forslaget tilsigter for det andet at sikre me-
re lige konkurrencevilkår for virksomheder, der opererer i det indre marked,
og at gøre det lettere for borgerne og virksomhederne at udnytte de rettighe-
der, de har i kraft af det indre marked, idet forskellen mellem de nationale
regler for erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EU’s konkurrenceregler
ifølge Kommissionen har skabt markant ulige konkurrencevilkår i det indre
marked. Forslaget tilsigter en indbyrdes tilnærmelse af de materielle og pro-
cessuelle regler med henblik på adgang til ufordrejet konkurrence på det in-
dre marked. Forslaget ændrer derfor også de gældende nationale regler om
retten til at fremsætte erstatningskrav for overtrædelser af nationale konkur-
renceregler. Det er på denne baggrund, at forslaget også har hjemmel i
TEUF artikel 114.
Kommissionen har tidligere i december 2005 offentliggjort en grønbog om
erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler.
Formålet hermed var at identificere de væsentligste hindringer for et mere
effektivt system til behandling af erstatningskrav ved overtrædelser af kar-
tel- og monopolreglerne, og at foreslå forskellige muligheder for nye over-
vejelser og foranstaltninger, der kunne forbedre erstatningsmulighederne i
opfølgende eller selvstændige sagsanlæg.
Grønbogen blev i april 2008 fulgt op af en hvidbog om erstatningssøgsmål
ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler. Heri blev der fremsat en
række forslag til retspolitiske valgmuligheder og konkrete foranstaltninger,
der skulle sikre adgang til effektive klageprocedurer for ofre for overtrædel-
ser af EU’s konkurrenceregler samt sikre adgang til erstatning for skadelidt.
Ifølge Kommissionen viste den offentlig høring, at der er bred opbakning til
Kommissionens generelle tiltag til forbedring af erstatningsmulighederne på
kartel- og monopolområdet. Der var således bred anerkendelse af de hin-
dringer, som forhindrer effektiv søgsmålsadgang for ofre for overtrædel-
ser af konkurrencereglerne. Høringen viste imidlertid også, at der er for-
skellige holdninger til de materielle foranstaltninger, som Kommissionen
foreslog med henblik på at afhjælpe problemerne.
3.
Formål og indhold
3. 1. Direktivforslaget
Formålet med direktivet er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkur-
renceregler ved 1) at fremme samspillet mellem den offentlige og den priva-
te håndhævelse af konkurrencereglerne og 2) sikre, at ofre for overtrædelser
af EU’s konkurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade, de har
lidt.
Fremlæggelse af beviser (direktivforslagets kapitel II, artikel 5-8)
Direktivforslaget indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at de
nationale domstole kan pålægge sagsøgte eller tredjemand at fremlægge be-
viser (editionspålæg) i tilfælde, hvor ofre kræver erstatning for overtrædel-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13/60
ser af konkurrencereglerne. Domstolene skal også kunne pålægge sagsøge-
ren eller tredjemand at fremlægge beviser efter sagsøgtes begæring.
Domstolene skal bl.a. give pålæg om fremlæggelse af beviser, når den part,
der har begæret fremlæggelse, har vist, at beviser i den anden parts besid-
delse er relevante for godtgørelsen af hans erstatningskrav, samt når bevi-
serne er defineret så præcist som muligt.
Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale domstole begrænser
fremlæggelsen af beviser til, hvad der er rimeligt i forhold til formålet. I den
forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til sandsynligheden for, at den påstå-
ede overtrædelse af konkurrencereglerne har fundet sted, omfanget af frem-
læggelsen og omkostningerne derved, samt eventuelle indeholdte fortrolige
oplysninger og ordninger til beskyttelse heraf.
Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at domstolene råder over effektive
foranstaltninger til så vidt muligt at beskytte fortrolige oplysninger mod
forkert brug. Medlemsstaterne skal samtidigt sikre, at relevante beviser er til
rådighed under søgsmålet.
Herudover indeholder forslaget en række begrænsninger i muligheden for at
fremlægge beviser. Bl.a. skal medlemsstaterne sikre, at domstolene ikke kan
pålægge en part eller tredjemand at fremlægge virksomhedserklæringer og
forligsindlæg. Formålet hermed er at sikre, at virksomheder – inden for
rammerne af en bødenedsættelsesordning (leniency) eller en forligsprocedu-
re – er villige til at afgive frivillige erklæringer, hvori de anerkender deres
deltagelse i en overtrædelse af EU’s eller
lignende
nationale konkurrence-
regler.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at domstolene først kan fremlægge
oplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person, særligt til
brug for en konkurrencemyndigheds behandling af sagen, samt oplysninger,
som er udarbejdet af en konkurrencemyndighed i forbindelse med dens be-
handling af sagen, når en konkurrencemyndighed har afsluttet sagen eller
vedtaget en beslutning.
Medlemsstaterne kan – med undtagelse af ovennævnte begrænsninger i mu-
ligheden for at fremlægge beviser – opretholde eller indføre regler, som vil
føre til en mere omfattende fremlæggelse af beviser.
Endelig indeholder forslaget en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at sa-
gens parter, tredjemand og deres retlige repræsentanter pålægges sanktioner
bl.a. i tilfælde af undladelse eller nægtelse af at efterkomme et pålæg fra en
domstol om fremlæggelse af beviser, samt under visse betingelser i tilfælde
af tilintetgørelse af relevante beviser.
For så vidt angår sanktionernes karakter, fastlægges det, at de skal være ef-
fektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende
virkning. Endvidere skal sanktionerne, for så vidt angår adfærd udvist af en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0014.png
14/60
part i sagen, omfatte muligheden for at lade partens adfærd virke belastende
ved bevisbedømmelsen ved for eksempel at opstille en formodning for, at
det relevante spørgsmål er godtgjort, eller ved helt eller delvis at afvise på-
stande og modpåstande eller frifinde for dem. Endelig skal der som sanktion
for at undlade eller nægte at fremlægge bevis kunne pålægges betaling af
sagsomkostninger.
Retsvirkninger af nationale afgørelser (direktivforslaget kapitel III, artikel
9)
Med henblik på at styrke retssikkerheden, at undgå uoverensstemmelser i
anvendelsen af artikel 101 og 102 i traktaten, at øge effektiviteten af erstat-
ningssøgsmål og for at fremme det indre marked, fastlægges det i direktiv-
forslaget, at nationale domstole i erstatningssøgsmål skal anerkende konsta-
teringen af en overtrædelse af artikel 101 eller 102 eller
lignende
nationale
konkurrenceregler i endelige afgørelser truffet af konkurrencemyndigheder
eller domstole som prøvelsesinstanser i
vedkommende medlemsstat
såvel
som i en anden medlemsstat.
Medlemsstaterne skal således sikre, at nationale domstole i erstatnings-
søgsmål i henhold til traktatens artikel 101 eller 102 eller
lignende
nationale
konkurrenceregler ikke træffer afgørelser, der er i strid med konstateringen
af en overtrædelse af disse regler indeholdt i en endelig afgørelse truffet af
en konkurrencemyndighed eller prøvelsesinstans.
Det bemærkes hertil, at det følger af artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr.
1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne, at de nationale domstole,
når de i henhold til traktatens artikel 101 eller 102 træffer afgørelse om afta-
ler, vedtagelser eller praksis, som allerede er genstand for en kommissions-
beslutning, ikke kan træffe afgørelser, der er i strid med den beslutning, som
Kommissionen har truffet.
Forældelsesfrister (direktivforslagets kapitel III, artikel 10 samt artikel 17)
Direktivforslagets kapitel III indeholder regler om forældelsesfrister. Reg-
lerne har til formål at give ofrene for overtrædelser af konkurrencereglerne
en rimelig mulighed for at indbringe et erstatningssøgsmål, og samtidig sik-
re en fornuftig grad af retssikkerhed for alle involverede parter.
Efter forslaget skal forældelsesfristen for indbringelse af et erstatnings-
søgsmål mindst være fem år efter, at skadelidt har fået kendskab til den ska-
devoldende handling, den lidte skade, at den skadevoldende handling er en
overtrædelse af konkurrencereglerne samt identiteten af den virksomhed,
som har begået overtrædelsen. Er der tale om en fortsat eller gentagen over-
trædelse løber forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen
ophører.
Solidarisk hæftelse (direktivforslagets kapitel III, artikel 11)
Forslaget lægger op til en hovedregel om, at virksomheder, der overtræder
konkurrencereglerne i fællesskab, skal hæfte solidarisk.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0015.png
15/60
De virksomheder, der har opnået bødefritagelse efter en bødenedsættelses-
ordning (leniency), er ifølge forslaget dog kun erstatningsansvarlige over
for andre skadelidte end virksomhedens direkte eller indirekte aftagere eller
leverandører, hvis disse skadelidte ikke kan opnå erstatning fra de øvrige
skadevoldende virksomheder.
Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om fordeling af tabet ved
regres mellem de solidarisk erstatningspligtige virksomheder
(Regres be-
tegner det forhold, at en person, der har måttet betale et beløb, der helt el-
ler delvis skal udredes af en anden, afkræver denne, hvad han eller hun
er pligtig til at betale. Hvis flere skadevoldere hæfter solidarisk over for
skadelidte, kan den skadevolder, der har betalt skadelidte, rette krav mod
de øvrige skadevoldere for hele beløbet med fradrag af den del, som
han/hun selv er ansvarlig for).
Forslaget begrænser i den forbindelse den
hæftelsesforpligtigelse, som er pålagt en virksomhed, der har opnået bøde-
fritagelse, således at en sådan virksomhed kun hæfter for den skade, der er
forvoldt over for virksomhedens egne direkte eller indirekte aftagere eller
leverandører.
Overvæltning af overpriser (direktivforslagets kapitel IV, artikler 12-15)
Forslagets kapitel IV indeholder regler om overvæltning af overpriser. For-
målet med disse regler er at sikre, at kun de direkte og indirekte aftagere,
der rent faktisk har lidt skade som følge af overpris, effektivt kan kræve er-
statning.
Overpriser kan siges at være overvæltet på fx forbrugeren, når
en distributør udsættes for overpriser af sin leverandør og får dækket
denne merudgift ved tilsvarende at kræve overpriser af forbrugeren.
Efter forslaget skal sagsøgte have mulighed for at føre bevis for, at overpri-
sen er blevet overvæltet, og der dermed ikke er et tab. Overvæltning kan
dog ikke påberåbes, hvis dem overprisen er overvæltet på, ikke har mulig-
hed for selv at fremsætte et erstatningskrav.
Herudover opstilles der en formodningsregel i forhold til overvæltning på
den indirekte aftager, der medfører, at en indirekte aftager i et erstatnings-
søgsmål anlagt af denne kan påberåbe sig, at der er sket overvæltning forud-
sat, at den indirekte aftager godtgør, at sagsøgte har overtrådt konkurrence-
reglerne, at overtrædelsen medførte en overpris for sagsøgtes direkte afta-
ger, og at der er foretaget køb af de varer eller tjenesteydelser, der var gen-
stand for overtrædelsen, eller har købt varer eller tjenesteydelser, der hidrø-
rer fra eller indeholdt de varer eller tjenesteydelser, der var genstand for
overtrædelsen.
Sagsøgte vil dog fortsat have mulighed for at godtgøre, at overprisen ikke er
eller ikke fuldt ud blev overvæltet på den indirekte aftager.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0016.png
16/60
Tabsopgørelsen (direktivforslagets kapitel V, artikel 16)
Forslagets kapitel V om tabsopgørelsen har til formål at bistå ofre for et kar-
tel i at opgøre tab som følge af overtrædelse af konkurrencereglerne.
Efter forslaget skal der således i forbindelse med ulovlig kartelvirksomhed
gælde en formodning om, at der er lidt et tab som følge af overtrædelsen.
Den overtrædende virksomhed skal have ret til at tilbagevise denne for-
modning.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Økonomi og Valu-
ta (ECON) samt for visse dele af forslaget i Retsudvalget (JURI). Ordfø-
rer for forslaget er Andreas Schwab (EPP). ECON offentliggjorde deres
udkast til betænkning den 16. oktober 2013. Det er forventningen på nu-
værende tidspunkt, at ECON vil stemme om betænkningen den 5. decem-
ber 2013. Endelig afstemning i Europa-Parlamentet forventes at finde
sted ved plenarforsamlingen den 11. marts 2014 (indikativ dato).
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det foreslåede direktiv er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, da dets mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås af
medlemsstaterne, og der er et klart behov for, og værdi i, EU's tiltag. En ju-
ridisk bindende retsakt på EU-plan vil være bedre i stand til at sikre den ful-
de virkning af traktatens artikel 101 og 102 gennem fælles standarder, der
giver mulighed for effektive erstatningssøgsmål i hele EU. Endvidere ska-
bes der med retsakten mere lige konkurrencevilkår i det indre marked.
Det er regeringens vurdering, at direktivforslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, idet regeringen er enig i Kommissionens begrun-
delse.
6.
Gældende dansk ret
Dansk rets almindelige erstatningsretlige regler
Spørgsmål om erstatning for overtrædelse af konkurrenceretlige regler er
ikke særskilt reguleret i konkurrencelovgivningen og afgøres derfor efter
de almindelige erstatningsretlige regler.
Efter dansk rets almindelige erstatningsregler er det en betingelse for at få
tilkendt erstatning, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Det er således
hovedreglen, at en person kun kan ifalde erstatningsansvar, hvis den på-
gældende har forvoldt skaden ved (forsæt eller) uagtsomhed (dvs. handlet
culpøst).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0017.png
17/60
Dansk erstatningsret bygger endvidere på det princip, at der som hoved-
regel kun kan kræves erstatning, når skadelidte har lidt et tab, det vil sige
er blevet påført en økonomisk skade. Herudover er der på visse helt sær-
lige områder fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade,
f.eks. godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og godt-
gørelse for tort.
Det er endvidere en betingelse for at ifalde erstatningsansvar, at der fore-
ligger den nødvendige forbindelse mellem den indtrådte skade og det an-
svarspådragende forhold. Erstatningsansvar forudsætter således, at der er
årsagssammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og den pågæl-
dende skade.
Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at der foreligger såkaldt adæ-
kvans (påregnelighed). Herved forstås, at den ansvarspådragende adfærd
skal kunne have forøget risikoen for, at den pågældende skade indtræder.
Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko, som
skadevolders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstatnings-
pligten.
Det er et grundprincip for erstatningsberegningen, at den skadelidte skal
stilles, som om skaden ikke var indtrådt. Dette indebærer, at den skade-
lidte skal have dækket sit fulde tab, men omvendt også at den skadelidte
ikke skal have dækket mere end sit tab. Den skadelidte skal således ikke
opnå en berigelse som følge af tilkendelsen af erstatning. I forhold til et
tab lidt som følge af en konkurrenceretsovertrædelse vil det sige, at ska-
delidte skal stilles som om, der ikke var sket brud på konkurrencereglerne
og have dækket et eventuelt økonomisk tab forvoldt i forbindelse hermed.
Den skadelidte har endvidere en pligt til at begrænse sit tab. I det omfang,
skadelidte forsømmer denne pligt, reduceres erstatningen tilsvarende.
Skadelidte kan således ikke tilkendes erstatning for tab, som skadelidte
selv kunne have afværget.
Erstatning opgøres på baggrund af det tab, som skadelidte bevisligt har
lidt. I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om bevisbyr-
de ved skader forvoldt uden for
kontraktsforhold,
bærer skadelidte som
udgangspunkt bevisbyrden for, dels at der er lidt et tab, dels størrelsen
heraf. For den, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af de kon-
kurrenceretlige regler, betyder det, at der også skal føres bevis for det tab,
der udgør en tabt fortjeneste eller som i øvrigt måtte give et fremtidigt
indtægtstab. Et sådan tab lader sig
i praksis
vanskeligt dokumentere og
bevise.
Fremlæggelse af beviser
Den danske civile retspleje hviler på princippet om den såkaldte forhand-
lingsmaksime, hvorefter retten træffer afgørelse på grundlag af de af parter-
ne fremsatte krav og tilvejebragte oplysninger
(dvs. retten i almindelighed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0018.png
18/60
ikke har adgang til selv at inddrage yderligere processtof af denne art i
sagen).
Hertil kommer, at retten som udgangspunkt ikke har adgang til selv
at inddrage yderligere processtof i sagen, jf. retsplejelovens §§ 338 og 344.
I overensstemmelse hermed indeholder retsplejelovens §§ 298 og 299
om
edition
mulighed for, at retten
på begæring af en part
kan pålægge en mod-
part eller tredjemand at fremlægge eller udlevere bevismateriale, som en
part vil påberåbe sig eller som kan have betydning for en sag, medmindre
der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende vil
være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§
169-172 (om
vidnefritagelse for så vidt angår advokater, præster og re-
daktører mv.).
Desuden kan retten ifølge retsplejelovens § 339, stk. 3,
opfordre
en part til
at fremlægge dokumenter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre be-
vis, når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse vil henstå
som uvisse.
Det følger af retsplejelovens § 344, stk. 2, at retten – hvis en parts erklærin-
ger er uklare eller ufuldstændige, eller parten undlader at efterkomme mod-
partens opfordringer – kan tillægge dette virkning til fordel for modparten.
Endvidere følger det af retsplejelovens § 344, stk. 3, at undlader en part at
efterkomme rettens opfordringer til at føre bevis, kan retten ved bevisbe-
dømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten
(såkaldt ”pro-
cessuel skadevirkning”).
Fortrolige oplysninger
Når de danske domstole pålægger udlevering af bevismateriale i en sag efter
retsplejelovens §§ 298 og 299, foretages en konkret vurdering af, om be-
vismateriale, der eventuelt indeholder fortrolige oplysninger, skal fremlæg-
ges, herunder om de grunde til hemmeligholdelse, der følger af offentlig-
hedsloven skal føre til, at dokumenterne helt eller delvist skal fritages fra
editionspligt
(f.eks. af hensyn til enkeltpersoners private, herunder øko-
nomiske forhold).
De grunde, som kan føre til hemmeligholdelse efter of-
fentlighedsloven, vil ofte også fritage for editionspligt. Der vil dog skulle
foretages en konkret vurdering af hensynet til hemmeligholdelse over for
betydningen for sagens oplysning, og domstolene vil på baggrund heraf
kunne beslutte, at der kun skal gives adgang til dele af et dokument.
På baggrund heraf vil domstolene f.eks. i forbindelse med vurderingen af,
om en konkurrencemyndighed skal udlevere såkaldt leniency materiale som
bevismidler, herunder ansøgninger om straflempelse og dertil knyttede virk-
somhedserklæringer, foretage en konkret vurdering af, om sådanne doku-
menter helt eller delvist skal undtages fra editionspligt som følge af hensy-
net til hemmeligholdelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0019.png
19/60
Endvidere indeholder retsplejeloven en række bestemmelser, der har til
formål at beskytte fortrolige oplysninger under eller i tilknytning til behand-
lingen af retssager bl.a. ved dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1
Det bemærkes endvidere, at en
potentiel erstatningssøgende
som udgangs-
punkt kan få adgang til bevismateriale,
som domstolen er i besiddelse af,
før den pågældende beslutter sig for at anlægge et erstatningssøgsmål i en
konkurrencesag, jf. retsplejelovens § 41 d, stk. 1.
Bevisvurdering og bevisbyrde
Ifølge retsplejelovens § 344, stk. 1, afgør domstolene på grundlag af parter-
nes fremstillinger og bevisførelser, hvilke faktiske omstændigheder der skal
lægges til grund for sagens pådømmelse
(”den fri bevisvurdering”).
Dom-
stolenes stillingtagen til omtvistede punkter i parternes sagsfremstilling
kræver en bevisvurdering, dvs. en vurdering på baggrund af parternes bevis-
førelser af sandsynligheden for rigtigheden af parternes opfattelser. I den
forbindelse har det betydning, hvilken af parterne der har bevisbyrden.
Bevisvurderingen er ikke reguleret af lovregler, og faste regler for bevis-
byrdefordelingen lader sig
normalt
ikke opstille i dansk ret. Det er således
hensigten i retsplejeloven, at retten frit skal skønne over sandsynligheds-
værdien mv. af samtlige beviser i sagen, herunder eventuelle oplysninger
fra domme afsagt om andre relevante erstatningssøgsmål. En række særbe-
stemmelser i lovgivningen angiver imidlertid en bestemt fordeling af bevis-
byrden ved en given sagstype, som udover formålene og hensynene bag de
materielle retsregler samt processuelle hensyn til bevismulighederne bør
indgå i domstolenes bevisafgørelser.
Retsvirkninger af nationale afgørelser
Som udgangspunkt er administrative myndigheders afgørelser ikke binden-
de for de danske domstole, idet sådanne afgørelser som udgangspunkt ikke
opfylder de samme proceduremæssige garantier som procedurerne hos
domstolene. Der findes dog en række lovbestemte undtagelser hertil. Bl.a.
fremgår det af konkurrencelovens § 20, stk. 3, at Konkurrenceankenævnets
afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen,
er ankenævnets afgørelse endelig. Det betyder, at domstolene under en
eventuel senere erstatningssag vil være afskåret fra at foretage en prøvelse
af afgørelsen.
Det bemærkes hertil, at Konkurrenceankenævnet er klageinstans for afgø-
relser truffet af Konkurrencerådet. Endvidere er formanden for nævnet
en
højesteretsdommer,
og de øvrige medlemmer er uafhængige juridiske eller
økonomiske eksperter.
Endvidere har Danmark tiltrådt og gennemført enkelte internationale retsak-
ter, hvor Danmark forpligtes til at anerkende andre landes administrative
afgørelser, jf. f.eks. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 674 af 24. juni 2004
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0020.png
20/60
om lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elek-
troniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller
konkurs, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2001/24/EF af den 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitut-
ter (artikel 9).
Forældelse
I 2007 vedtog Folketinget en ny forældelseslov. Forældelsesloven finder
også anvendelse i forhold til erstatningskrav for overtrædelser af konkur-
renceloven, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 1.
Med forældelsesloven blev der bl.a. indført en almindelig forældelsesfrist
på 3 år, der suspenderes ved fordringshaverens utilregnelige uvidenhed
om fordringen eller skyldneren, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2. Den
3-årige frist suppleres af en absolut frist på 10 år, jf. forældelseslovens §
3, stk. 3, nr. 2. I forhold til uvidenhed om fordringen indtræder suspensi-
on ved skadelidtes manglende kendskab til de faktiske omstændigheder,
der begrunder kravet. Suspension løber derfor indtil det tidspunkt, hvor
den skadelidte fik eller burde have fået kendskab til de faktiske omstæn-
digheder, der begrunder kravet.
Den 3-årige frist afbrydes efter reglerne i forældelseslovens kap. 5 om af-
brydelse af forældelse og kap. 6 om foreløbig afbrydelse af forældelse.
I medfør af konkurrencelovens § 25, stk. 2, kan forældelsen af en for-
dringshavers krav på erstatning som følge af en overtrædelse af konkur-
renceloven eller traktatens
artikel
101 og 102 midlertidig afbrydes, hvis
der indgives klage til Konkurrencerådet, og klagen indgår i rådets be-
handling af sagen. Den midlertidige afbrydelse medfører, at forældelse
tidligst indtræder 1 år efter Konkurrencerådet har truffet afgørelse, jf.
forældelseslovens § 21, stk. 1, hvortil konkurrencelovens § 25, stk. 2 og
3, henviser.
Tilsvarende afbrydes forældelsen midlertidig, hvis Konkurrencerådets af-
gørelse påklages til Konkurrenceankenævnet, hvis fordringshaver har
indbragt sagen for Konkurrenceankenævnet eller er indtrådt som biinter-
venient i ankesagen, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 3. Forældelse ind-
træder da tidligst 1 år, efter ankenævnet har truffet endelig afgørelse.
Det bemærkes, at forældelsesfristen kun afbrydes i forhold til den for-
dringshaver, der har indbragt sagen for Konkurrencerådet.
Det bemærkes endvidere, at udløb af forældelsesfristen ikke er til hinder
for, at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges
tiltalte at betale erstatning eller godtgørelse til forurettede i anledning af
det strafbare forhold, jf. forældelseslovens § 13. Særskilt erstatnings-
søgsmål kan endvidere anlægges inden 1 år efter straffesagens endelig
afgørelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0021.png
21/60
Solidarisk hæftelse
I det omfang flere personer efter dansk rets almindelige erstatningsregler
er ansvarlige for den samme skade, hæfter de solidarisk herfor.
Formålet med solidarisk hæftelse er at stille skadelidte bedst muligt i for-
hold til at få erstattet tabet, således at eventuel manglende betalingsevne i
forhold til en eller flere af skadevolderne ikke kommer skadelidte til ska-
de.
Såfremt to eller flere er solidarisk ansvarlige for den indtrådte skade eller
en del heraf, kan skadelidte rette sit
samlede
krav imod den skadevolder,
han ønsker. Herved lettes adgangen til at opnå erstatning for skadelidte,
der dels kan rette kravet mod den økonomisk bedst funderede skadevol-
der, dels kan begrænse sig til at rette sit erstatningskrav mod én skade-
volder og ikke derved tvinges til et erstatningsopgør med hver skadevol-
der.
Ved betaling fra en ansvarlig skadevolder frigøres de øvrige skadevoldere
i det omfang, skadelidte herved er fyldestgjort for sit erstatningskrav. Ind-
fries hele erstatningskravet, er samtlige (med)ansvarlige skadevoldere
frigjort, og indfries en del af tabet, nedskrives de øvrige ansvarlige ska-
devolderes hæftelse med et beløb svarende hertil.
Når skadelidt har fået dækket sit erstatningskrav, overlades det til de soli-
darisk ansvarlige skyldnere ved regres at fordele tabet imellem sig.
Det følger således af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, at den indbyr-
des fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstatningsan-
svarlige foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed
og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
Overvæltning
Hvor en umiddelbart skadelidt har formået at overvælte sit tab på en an-
den, vil den pågældende ikke længere have lidt et tab. En tilkendelse af
erstatning til den pågældende ville i så fald være ensbetydende med, at
den pågældende ville opnå en berigelse.
I relation til tab forvoldt ved konkurrenceretsovertrædelser vil spørgsmå-
let om, hvorvidt skadelidte har overvæltet sit tab på kunderne gennem en
merpris, ofte opstå.
Spørgsmålet om overvæltning i forbindelse med tabsopgørelsen er blevet
behandlet i en række sager ved domstolene, hvoraf det fremgår, at
spørgsmålet om overvæltning indgår som en integreret del af domstolenes
vurdering af tabsopgørelsen, og at spørgsmålet er undergivet domstolenes
fri bevisbedømmelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0022.png
22/60
Opsættende virkning af mindelig tvistbilæggelse
Det fremgår af retsplejelovens § 345, at retten kan udsætte behandlingen af
en sag, når dette findes påkrævet, herunder for at afvente en administrativ
eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det vurderes på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være behov for
ændringer af reglerne om bevismidler og forældelse i sager om erstat-
ningssøgsmål i konkurrencesager. Endvidere vil der være behov for at
skabe hjemmel til at anerkende andre EU-landes administrative afgørelser
om overtrædelse af artikel 101 eller 102 i traktaten
eller lignende natio-
nale konkurrenceregler.
Det kan ikke udelukkes, at der som en konsekvens af forslaget vil ske en
stigning i antallet af sager om erstatningssøgsmål for overtrædelse af kon-
kurrencereglerne indbragt for domstolene. Forslagets eventuelle statsfinan-
sielle og administrative konsekvenser for det offentlige vurderes fortsat
nærmere,
og vil som udgangspunkt blive afholdt indenfor eksisterende
ramme.
Kommissionen vurderer ikke, at forslaget får konsekvenser for EU’s bud-
get.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at give et skøn over de samfundsmæssige
konsekvenser af direktivforslaget og meddelelsen, idet det ikke kan estime-
res, hvordan virksomhederne og potentielle sagsøgere vil agere. Det må dog
forventes, at en gennemførelse af direktivet i overensstemmelse med dets
formål oftere vil føre til tilkendelse af erstatning til ofre for overtrædelse af
konkurrencereglerne.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Direktivforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
10.
Høring
Direktivforslaget har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrence-
evne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 28. juni 2013.
Forbrugerrådet har meddelt, at de generelt er positive over for direktivfor-
slaget,
men er ikke fremkommet med uddybende bemærkninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0023.png
23/60
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet,
Håndværksrådet og Forsikring & Pension har afgivet et fælles høringssvar.
Erhvervsorganisationerne efterlyser i deres høringssvar en belysning i hø-
ringsmaterialet af forslagets konkrete konsekvenser for dansk ret.
Med forbehold for at en sådan vurdering ikke forelå på tidspunktet for hø-
ringen, har erhvervsorganisationerne følgende foreløbige bemærkninger:
Ikke dokumenteret behov for særregler ved overtrædelser af kon-
kurrencereglerne:
Erhvervsorganisationerne mener ikke, at det er dokumenteret, at der
på netop konkurrenceområdet er særligt behov for, at efterlevelsen af
de offentligretlige regler understøttes af særlige regler, der letter ad-
gangen til erstatning for tab, som følge af overtrædelse af konkurren-
celovgivningen. Tilsvarende synspunkter kan med lige så stor vægt
fremføres i forhold til overtrædelser af miljølovgivningen, arbejdsmil-
jølovgivningen, fødevarelovgivningen og databeskyttelseslovgivnin-
gen.
-
Retskraft af endelige afgørelser fra konkurrencemyndighederne:
Erhvervsorganisationerne finder forslaget betænkeligt, især fordi det
er uklart, hvad der ligger i formuleringen (artikel 9)
”…en national
konkurrencemyndighed eller prøvelsesinstans allerede har truffet en-
delig afgørelse om overtrædelse…”.
Organisationerne kender ikke i
detaljer myndighedsforholdene i andre EU-lande, men vil eksempel-
vis finde det betænkeligt, at danske domstole har pligt til at lægge af-
gørelser fra konkurrencemyndigheder til grund i tilfælde, hvor der ik-
ke eksisterer betryggende klageadgang med passende retssikkerheds-
garantier for proces mv. og adgang til fuld domstolsprøvelse.
-
Ansvarsgrundlaget
Organisationerne finder det uklart, om der med forslaget samlet set
reelt indføres erstatningsansvar på objektivt grundlag, således at en
konstateret overtrædelse af konkurrencereglerne automatisk medfører,
at der er erstatningsansvar for den, der efter konkurrencemyndighe-
dernes opfattelse har overtrådt konkurrencelovgivningen. Organisati-
onerne finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en overtræ-
delse begået i god tro, der sanktioneres med påbud, men ikke straf,
automatisk vil medføre erstatningsansvar. Det er også uklart, om til-
svarende gælder for andre af de almindelige betingelser, der efter
dansk ret skal være opfyldt for at ifalde erstatningsansvar (bortset fra
tabsbetingelsen, som er adresseret i forslaget).
-
Tabsopgørelsen
Artikel 16 indebærer ifølge organisationerne et grundlæggende brud
med det almindelige erstatningsretlige princip i Danmark, hvorefter
en skadelidt som udgangspunkt må bevise det lidte tab for at være be-
rettiget til erstatning. Der savnes en begrundelse for, at dette princip
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0024.png
24/60
skal fraviges netop i erstatningssager på konkurrenceområdet, lige-
som det er uklart, hvad der nærmere ligger i termen ”formodning
om”.
-
Flere ankesager
Organisationerne anfører, at der i Danmark afsluttes mange konkur-
rencesager ved, at virksomheden – selvom den er uenig i den trufne
afgørelse – retter eller allerede har rettet ind efter afgørelsen. Denne
udgang på sagerne vil fremover blive sjældnere, såfremt de trufne af-
gørelser uprøvet lægges til grund i eventuelle erstatningssager. Eneste
alternativ for virksomhederne vil være at anke de trufne afgørelser,
med den konsekvens, at der må forventes flere ankesager på konkur-
renceområdet.
-
Forældelse
Organisationerne læser artikel 10 således, at der skal gælde en foræl-
delsesfrist på mindst 5 år. Der savnes en begrundelse for en fravigelse
af den almindelige forældelsesfrist på 3 år i dansk ret.
Finansrådet finder det positivt, at direktivet ikke indeholder bestemmelser
om gruppesøgsmål, hvilket hvidbogen til direktivet indeholdt forslag om.
Finansrådet har følgende mere specifikke bemærkninger:
Retsvirkninger af endelige afgørelser fra nationale myndigheder
(artikel 9)
Det fremgår af artikel 9, at nationale konkurrencemyndigheders afgø-
relser gøres bindende, idet de nationale domstole ikke kan træffe en
afgørelse, der er i strid med en national myndigheds endelige afgørel-
se af, at der er sket en konkurrenceretlig overtrædelse.
Formålet med bestemmelsen er at sidestille de nationale konkurren-
cemyndigheders afgørelser med EU-Kommissionens beslutninger.
Bestemmelsen kan imidlertid få uhensigtsmæssige konsekvenser, som
umiddelbart illustreres bedst ved et eksempel:
En virksomhed har fået en konkurrenceretlig afgørelse imod sig efter
behandling ved både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet.
Der er herefter ikke yderligere mulighed for administrativ rekurs. En
borger påstår herefter at have lidt et tab på grund af overtrædelsen og
anlægger civilt søgsmål mod virksomheden.
Under de gældende regler vil virksomheden i forbindelse med det ci-
vile søgsmål kunne få prøvet det materielle spørgsmål om den kon-
kurrenceretlige overtrædelse ved domstolen. Det vil virksomheden
umiddelbart ikke kunne efter de nye regler.
En sådan ændring af retsstillingen vil bevirke, at virksomhederne vil
indbringe flere, hvis ikke alle, sagerne fra de nationale konkurrence-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0025.png
25/60
myndigheder for domstolene for at sikre sig muligheden for materiel
prøvelse.
Finansrådet finder det betænkeligt og i strid med grundlæggende dan-
ske retsprincipper, at de danske domstole ikke skal kunne foretage en
materiel prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er sket et brud på
konkurrenceretlige regler, men alene skal tage stilling til, om sagsøger
kan løfte bevisbyrden for at have lidt et erstatningsberettiget tab og
herefter udmåle erstatningen.
-
Forældelse (artikel 10)
Forældelsesfristen for overtrædelser af direktivet skal, jf. artikel 10
ff., være minimum 5 år, og fristen begynder først at løbe, når den for-
urettede part bliver bekendt med overtrædelsen.
Finansrådet er enig i, at det er nødvendigt at give den forurettede part
tid til at forberede sin sag og undgå at afskære denne fra at forfølge
erstatningskrav ved domstolene, men der skal være en rimelig balance
i forhold til hensynet til den krænkende part, som bør have mulighed
for at 'indstille sig' på fremtiden. En forældelse på over 5 år fore-
kommer som en urimelig lang frist og er i uoverensstemmelse med
den almindelige forældelse under dansk ret.
Det er Finansrådets holdning, at der af retssikkerhedsmæssige hensyn
bør være en grænse for, hvor længe krænker skal være nødsaget til at
vente i usikkerhed på at få afklaret, om et civilt erstatningssøgsmål vil
blive anlagt ved domstolene, og at dansk rets almindelige forældelses-
regler kan opfylde dette formål.
-
Solidarisk hæftelse (artikel 11)
Det er Finansrådets vurdering, at de i direktivet foreslåede regler om
solidarisk hæftelse strider imod almindelig dansk retspraksis om er-
statning uden for kontrakt.
Hvis det skal fastslås, at der er et ansvarsgrundlag i form af culpa til-
stede, kræver almindelig retspraksis, at der faktisk er lidt et tab, at der
er årsagssammenhæng mellem adfærden og tabet, at tabet er adækvat
og at skadevolder har handlet forsætligt eller uagtsomt.
Det er vanskeligt at se, at en virksomheds blotte deltagelse i et kartel i
sig selv skulle være nok til at konstatere, at samtlige betingelser for at
ifalde et erstatningsansvar er til stede.
Det er Finansrådets holdning, at medlemmer af karteller alene bør væ-
re erstatningsansvarlige over for egne direkte og indirekte kunder.
-
Bevisbyrde ved tabsopgørelsen (artikel 16)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0026.png
26/60
Det fremgår af artikel 16, at der ikke må stilles for høje krav til sag-
søgers bevisbyrde, når det kommer til tabsopgørelsen. Behovet for
særegne regler for bevisbyrde, som letter den forurettede parts adgang
til erstatning for tab, som følger af en overtrædelse af konkurrence-
lovgivningen, og som alene indføres på dette område, synes at være
udokumenteret.
Finansrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indføre
sådanne regler om bevisbyrde, og vil fortsat lade det være op til dom-
stolene at foretage bevisbedømmelsen.
Danmarks Rederiforening er
overordnet set
positivt indstillet over for di-
rektivets formål om at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkurren-
ceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og den private
håndhævelse af konkurrencereglerne og ved at sikre, at ofre for overtræ-
delser af EU’s konkurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade,
de har lidt.
Rederiforeningen finder dog, at der er flere bestemmelser i direktivet, der
giver anledning til bemærkninger, som den sammenfatter under følgende
overskrifter:
-
Editionspligt (Artikel 5)
Rederiforeningen er positiv over for en præcisering af, hvilke doku-
menter der kan fremlægges i en erstatningssag. Det fremgår af side 15
i de indledende bemærkninger i direktivforslaget, at nationale dom-
stole bør råde over effektive foranstaltninger til at beskytte alle for-
retningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, der fremlæg-
ges under sagen. Rederiforeningen er enig i, at den vurdering overla-
des til de nationale domstole.
Det er uklart, om de dokumenter – virksomhedserklæringer og for-
ligsindlæg – der ifølge direktivforslaget er underlagt absolut beskyt-
telse er et tilstrækkeligt værn til at opretholde en effektiv
whistleblo-
wer ordning.
Editionspligten bør ikke føre til fremlæggelse af doku-
menter, der kan føre til en svækkelse af
whistleblower ordningen.
-
Solidarisk hæftelse (Artikel 11)
Ifølge direktivforslagets indledende bemærkninger i pkt. 4.3.3. side
18 anføres, at når flere virksomheder overtræder konkurrencereglerne
i fællesskab, bør de hæfte solidarisk for enhver skade forvoldt af kar-
tellet. Foreningen er grundlæggende ikke uenig i dette udgangspunkt
og er ligeledes positiv over for ophævelsen af en bødefritagelse, så-
fremt skadelidte ikke kan opnå fuld erstatning fra de øvrige ikke bø-
defritagne deltagende virksomheder i kartellet.
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt kan det dog forekomme
vidtgående, at en virksomhed, som i mindre grad har spillet en rolle i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0027.png
27/60
ulovlig kartelvirksomhed, pålægges et erstatningsansvar, der langt
overstiger den forholdsmæssige bøde virksomheden måtte være
idømt. Foreningen foreslår på den baggrund, at der gives de nationale
domstole mulighed for i særlige tilfælde, og når omstændighederne
tilsiger det, at tage hensyn til den udviste skyldgrad.
-
Omvendt bevisbyrde (Artikel 16)
Ifølge direktivforslaget skal medlemsstaterne i forbindelse med ulov-
lig kartelvirksomhed sikre, at der gælder en formodning om, at over-
trædelsen har været tabsforvoldende. Almindeligvis er skadelidte i
dansk ret underlagt en ligefrem bevisbyrde for det lidte tab, og den
omvendte bevisbyrde er således en skærpelse af gældende dansk ret.
Artikel 16 vedrører alene tabsopgørelsen og forudsætter, at der fore-
ligger ulovlig kartelvirksomhed.
Direktivet er imidlertid ikke tydelig omkring bevisbyrdereglen for, at
der foreligger ulovlig kartelvirksomhed. Såfremt en parallel bødesag
verserer indledt af konkurrencemyndighederne, kan artikel 16 med-
virke til at skabe en formodning for, at der foreligger ulovlig kartel-
virksomhed i det hele taget. Risikoen for søgsmål, hvor virksomheder
sagsøges på et spinkelt grundlag og skal bruge store ressourcer på at
tilbagebevise måske ikke blot tabet, men at der foreligger ulovlig kar-
telvirksomhed i det hele taget, bør mindskes ved at stille krav om til-
strækkelig bevisførelse for ulovlig kartelvirksomhed. Ud fra et rets-
sikkerhedsmæssigt synspunkt mener foreningen, at det er hensigts-
mæssigt at direktivet tydeliggør, at der gælder en ligefrem bevisbyrde
for, at der foreligger ulovlig kartelvirksomhed.
-
Fuld erstatning (Artikel 2 og Artikel 16)
Rederiforeningen er enig i, at der skal ydes fuld erstatning til skade-
lidte, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU’s eller na-
tionale konkurrenceregler. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inde-
bærer imidlertid erstatning for et tab, der meget vanskeligt kan doku-
menteres, da beregningen heraf er baseret på et hypotetisk og ikke et
faktisk beløb. Foreningen har ikke særskilt gennemgået de retnings-
linjer Kommissionen foreslår anvendt i forbindelse med tabsopgørel-
sen for ulovlig kartelvirksomhed, men støtter fælleseuropæiske ret-
ningslinjer for det skøn de nationale domstole skal udøve.
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt mener rederiforeningen, at
der generelt bør anlægges et konservativt skønt, da det forløb tabsop-
gørelsen baserer sig på er hypotetisk, og den tabslidende virksomhed
har et oplagt incitament til at være optimistisk omkring en forventet
mulig fortjeneste. Rederiforeningen understreger, at den støtter ud-
gangspunktet om fuld erstatning, og at bemærkningen udelukkende
gøres i det ærinde at undgå, at der kan opnås en gevinst ved at anlæg-
ge en erstatningssag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0028.png
28/60
Danske Advokater anfører følgende:
Forslaget er en udløber af flere initiativer og drøftelser i det senere år om
principperne for tilkendelse af erstatning, og det indeholder regler af po-
tentiel væsentlig og indgribende betydning inden for erstatningsret og ci-
vilproces. Dette fremgår bl.a. af, at hjemlen ikke alene findes i traktatens
regler om konkurrenceforhold, men derimod i den almindelige harmoni-
seringshjemmel i
artikel
114. Indholdet er på mange måder velafbalance-
ret og rimeligt, men dette bør ikke føre til, at man overser direktivets ind-
gribende betydning i dansk retspleje og erstatningsret.
Af særlig betydning anfører Danske Advokater (ikke-udtømmende):
At der (i artikel 5-8) fastlægges regler om edition, hvor undtagel-
sen – som har til formål at ”beskytte” leniency-ansøgere – lægger
meget stærke bånd på den skønsvirksomhed, som danske domsto-
le normalt udviser i forhold til edition.
At der (i artikel 9) træffes bestemmelser om endelighed af for-
valtningsafgørelser, som berører dels princippet i grundlovens §
63, dels den rent pragmatiske betydning af det af reglerne følgen-
de indirekte krav om at indbringe alle forvaltningsafgørelser fra
Konkurrencerådet
eller Ankenævnet for domstolene.
At der (i artikel 11) indføres væsentlige regler om solidarisk hæf-
telse, og at disse regler ses at være hovedsageligt dikteret af øn-
sket om at beskytte leniency-ansøgere.
At spørgsmålet om overvæltningsforsvaret afgøres endeligt på en
måde, der vel fremtræder rimeligt, men næppe svarer til, hvad der
må anses for gældende ret i Danmark i dag.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til intentionerne med
forslaget, men de indledende drøftelser har vist, at medlemsstaterne er
delte i en række spørgsmål, herunder spørgsmålet om i hvilket omfang
og hvordan direktivet skal regulere fremlæggelse af beviser.
Medlemsstaterne støtter, at nationale domstole på begæring af en part
skal kunne pålægge skadevolder eller andre at udlevere beviser, og at
domstolene skal kunne tillægge sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et på-
læg om at fremlægge beviser ikke imødekommes.
I direktivforslaget opstilles en ”black list” (over beviser i en konkurren-
cesag, som de nationale domstole på intet tidspunkt kan pålægge frem-
lagt, herunder virksomhedserklæringer) og en ”grey list” (over beviser,
som først kan pålægges fremlagt, når konkurrencesagen er afsluttet).
Der er ikke enighed blandt medlemsstaterne om, hvorvidt og i hvilket
omfang direktivet skal regulere spørgsmålet om, hvilke dokumenter der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0029.png
29/60
skal fremlægges i en konkret sag, herunder om der af hensyn til et do-
kuments fortrolige karakter ikke skal pålægges fremlæggelse.
Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til, at der skal kunne til-
lægges sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et pålæg om at fremlægge bevi-
ser i en sag ikke imødekommes. En række medlemsstater finder dog, at
det i videst muligt omfang bør overlades til medlemsstaterne at fastlæg-
ge, hvilke sanktioner der skal kunne tillægges.
En række medlemsstater kan ikke støtte direktivforslagets bestemmelse
om, at nationale domstole i sager om erstatningssøgsmål skal anerken-
de konstateringen af en overtrædelse af artikel 101 eller 102 eller lig-
nende nationale konkurrenceregler i endelige afgørelser truffet af kon-
kurrencemyndigheder eller domstole som prøvelsesinstanser i vedkom-
mende medlemsstat såvel som i en anden medlemsstat. Andre medlems-
stater støtter bestemmelsen, da formålet hermed bl.a. er at styrke rets-
sikkerheden samt at undgå uoverensstemmelser i medlemsstaternes an-
vendelse af artikel 101 og 102 i traktaten.
Medlemsstaterne kan generelt støtte, at sagsøgte under et erstatnings-
søgsmål til støtte for sin frifindelsespåstand kan påberåbe sig, at den,
der har rejst erstatningskravet, har overvæltet hele eller dele af overpri-
sen på senere aftagere, og at bevisbyrden herfor skal påhvile sagsøgte.
Endvidere er der bred støtte til forslagets bestemmelse om, at indirekte
aftagere skal kunne gøre et erstatningskrav gældende mod overtræde-
ren under anbringende af, at overprisen er overvæltet på dem. En ræk-
ke medlemsstater finder dog, at den nærmere fastlæggelse af bevisbyr-
den i den forbindelse skal overlades til de nationale domstoles vurde-
ring.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet, at der iværksættes initiativer med henblik
på at styrke håndhævelsen af konkurrencereglerne, herunder styrke ska-
delidtes muligheder for at få tilkendt erstatning for tab, som skyldes over-
trædelse af konkurrencereglerne.
Regeringen lægger
videre
vægt på, at initiativer med henblik på at lette
muligheden for at anlægge sådanne erstatningssager skal være afbalance-
rede, og at der som udgangspunkt ikke skal fastlægges nye proces- og er-
statningsregler på konkurrenceområdet, der adskiller sig væsentligt fra,
hvad der gælder inden for den almindelige erstatningsret og civilproces-
sen i Danmark.
Flere af direktivforslagets bestemmelser rejser spørgsmål om sammen-
hængen med grundlæggende principper i retsplejeloven, ligesom der på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30/60
en række punkter sker en fravigelse af
bl.a.
de almindelige erstatningsret-
lige regler.
Regeringen
lægger vægt på, at direktivet ikke bør indeholde bestemmelser,
som kan mindske virksomhedernes incitament til at søge om leniency (straf-
lempelse /-frihed).
Regeringen støtter samtidig, at de nationale domstole på begæring af en
part skal kunne pålægge skadevolder eller andre at udlevere beviser
(edition), samt at domstolene kan opfordre hertil af egen drift.
I den forbindelse finder regeringen, at de nationale domstole er i stand
til selv at foretage den nødvendige vurdering af, om bevismateriale skal
undtages fra pligten til at fremlægge beviser, herunder i forhold til op-
lysninger af fortrolig karakter i virksomhedserklæringer. Regeringen
vil derfor lægge vægt på, at det i videst muligt omfang overlades til na-
tionale domstole at vurdere, hvilke dokumenter der bør være omfattet af
et editionspålæg, herunder hvilke der først bør pålægges fremlagt, når
en konkurrencesag er afsluttet.
Regeringen kan desuden støtte, at domstolene skal kunne tillægge
sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et pålæg om at fremlægge beviser i en
sag ikke imødekommes. Regeringen vil dog lægge vægt på, at det i vi-
dest muligt omfang skal overlades til national lovgivning, hvilke sankti-
oner der skal kunne tillægges.
Regeringen er opmærksom på, at konkurrencereglerne udgør et af ker-
neområderne i EU-samarbejdet, og at baggrunden for forslaget om, at
nationale domstole skal anerkende endelige afgørelser om overtrædelse
af konkurrencereglerne truffet af nationale domstole eller myndigheder
i andre medlemsstater, er at øge effektiviteten af søgsmål i konkurren-
cesager.
Regeringen finder imidlertid, at bindende virkning af nationale myn-
digheders afgørelser generelt rejser en række principielle spørgsmål,
som skal overvejes nøje, idet nationale myndigheders sagsbehandling
ikke altid vil være underlagt de samme proceduremæssige garantier
som hos domstolene.
På baggrund heraf vil regeringen lægge afgørende vægt på, at der gives
de nationale domstole visse muligheder for at afslå anerkendelse af af-
gørelser truffet af administrative myndigheder f.eks. i tilfælde, hvor den
nationale domstol konstaterer, at sagsøgte ikke er blevet gjort bekendt
med muligheden for at anke en afgørelse truffet af en national myndig-
hed til domstolene. Domstolenes muligheder for at afslå anerkendelse
skal ikke ændre medlemsstaternes adgang til at opretholde nationale
regler, der afskærer adgangen til administrativ rekurs eller domstols-
prøvelse (f.eks. konkurrencelovens § 20, stk. 3).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0031.png
31/60
Ligesom en række andre medlemsstater er regeringen skeptisk over for
at begrænse det grundlæggende princip om solidarisk hæftelse. Be-
grænsningen vil betyde, at det kan blive sværere for den skadelidte at få
dækket sit krav, og de øvrige skadevoldende virksomheder ville kunne
risikere at skulle betale erstatninger, der reelt vil indeholde et pønalt
element. Regeringen vil derfor arbejde for, at reglerne om begrænsning
af den solidariske hæftelse over for skadelidte udgår af direktivet.
Regeringen kan støtte, at indirekte aftagere skal kunne gøre et erstat-
ningskrav gældende mod overtræderen, under anbringende af, at over-
prisen er overvæltet på dem. Det fremgår således af en række sager
truffet af de danske domstole, at spørgsmålet om overvæltning af over-
priser indgår som en integreret del af domstolenes vurdering af tabsop-
gørelsen, og at spørgsmålet er undergivet domstolenes fri bevisbedøm-
melse.
På baggrund heraf vil regeringen arbejde for, at den nærmere fastlæg-
gelse af bevisbyrden i forbindelse med vurderingen af et anbringende
om, at overprisen er overvæltet, skal overlades til de nationale domsto-
les vurdering.
Regeringen vil endvidere arbejde for, at forældelsesfristen fastsættes til
3 år, samt at det tydeliggøres, at direktivet ikke berører medlemsstater-
nes absolutte forældelsesfrister.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0032.png
32/60
10. Varemærkereform
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen har den 27. marts 2013 fremsat forslag om ændring af Rå-
dets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker samt forslag om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om ind-
byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.
Forslagene fremsættes i forlængelse af en overordnet debat i EU-regi om
varemærkesystemernes funktion og interageren inden for EU og særligt
med afsæt i Rådskonklusioner fra 2007 og 2010. Kommissionens over-
ordnede mål med ændringerne er dels at modernisere og effektivisere
EF-varemærkesystemet, dels i øget grad at harmonisere de nationale va-
remærkesystemer særligt over for EF-varemærkesystemet.
Forslagene indeholder en lang række ændringer af både processuel og
materiel karakter. Disse vil medføre en række ændringer af varemærke-
loven og den tilhørende bekendtgørelse samt af retsplejeloven.
Forhandlinger befinder sig p.t. på de indledende stadier. Således har
der indtil videre været afholdt 10 møder i Rådsarbejdsgruppen for Im-
materialret (Varemærker). Rådsarbejdsgruppen har færdiggjort første
læsning af direktivet, og er p.t. i gang med første læsning af forslaget til
ændring af forordningen.
2.
Baggrund
Varemærker anvendes til at kendetegne en virksomheds varer eller tjene-
steydelser. En virksomhed kan anvende varemærker til at adskille sig fra
sine konkurrenter og derved tiltrække og fastholde sine kunder. Et vare-
mærke kan således bidrage til at skabe værdi og vækst for virksomheden.
Et varemærke er en eksklusiv ret, som kan opretholdes i uendelighed, så
længe det anvendes af virksomheden for givne varer eller tjenesteydelser.
Inden for EU findes både et nationalt varemærkesystem og et EF-
varemærkesystem. De nationale varemærkesystemer varetages af de nati-
onale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere, som
har den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombineret
med et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EF-
varemærkesystemet varetages af Kontoret for Harmonisering i det Indre
Marked (Office for Harmonization in the Internal Market (Trademarks
and Design) (OHIM), der udsteder rettigheder, som gælder for hele EU
territoriet baseret på en ansøgning.
Kommissionen har ved KOM (2013) 161 af 27. marts 2013 fremsendt
forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-
varemærker samt ved KOM (2013) 162 af 27. marts 2013 fremsendt for-
slag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33/60
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-
ker. Forordningen regulerer EF-varemærket, mens direktivet er et mini-
mumsdirektiv, der til en vis grad harmoniserer medlemsstaternes lovgiv-
ning om nationale varemærker.
Forslagene er oversendt til Rådet den 2. april 2013 i dansk sproget versi-
on.
Førstnævnte forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1
og sidstnævnte forslag med hjemmel i TEUF artikel 114, stk. 1. Begge
forslag behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure med Euro-
pa-Parlamentet som medlovgiver jf. TEUF artikel 294.
Forslagene er fremsat på baggrund af en debat i EU regi gennem de sene-
ste seks år omkring behovet for en varemærkereform. Debatten har bl.a.
udmøntet sig i Rådskonklusioner af 21. og 22. maj 2007 om de finansielle
perspektiver for OHIM og den videre udvikling af EF-
varemærkesystemet samt Rådskonklusioner om den fremtidige revision
af varemærkesystemerne i EU af 25. maj 2010.
Rådskonklusionerne af 21. og 22. maj 2007 pålagde Kommissionen at
fremkomme med forslag til nedsættelse af gebyrerne hos OHIM samt at
foretage en undersøgelse af, hvordan EF-varemærkesystemet fungerer.
Gebyrerne blev nedsat allerede i 2009 for at løse en konkret budgetudfor-
dring hos OHIM.
Undersøgelsen konkluderede bl.a., at varemærkesystemerne inden for EU
generelt fungerer godt, og at der alene er behov for mindre justeringer og
moderniseringer for at sikre, at der også i fremtiden er velfungerende sy-
stemer inden for EU.
Det fremgår af Rådskonklusionerne af 25. maj 2010, at der er et behov
for at indføre bestemmelser, som sætter rammer for samarbejdet mellem
OHIM og de nationale varemærkekontorer, samt at der skabes hjemmel
for, at 50 pct. af de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-
varemærker, skal tilgå de nationale varemærkekontorer via en fair forde-
lingsnøgle. Disse midler skal anvendes til at finansiere harmoniseringen
af praksis og udviklingen af fælles IT værktøjer mellem OHIM og de na-
tionale varemærkekontorer. Endelig præciseres det, at der er et behov for
at fremsætte forslag til ændringer af både forordning og direktiv for at
sikre en øget harmonisering mellem systemerne.
Forslagene behandles som en samlet pakke i Rådsarbejdsgruppen for
Immaterialret (Varemærker).
Der har indtil videre været afholdt 10 mø-
der i rådsarbejdsgruppen. Forhandlingerne er fortsat på de indledende
stadier. Således blev første læsning af direktivet færdiggjort på et møde
den 11. oktober, og p.t. er arbejdsgruppen i gang med første læsning af
forslaget til ændring af forordningen. Der er fastsat yderligere 3 møder
under det nuværende formandskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0034.png
34/60
Direktivforslaget er blevet gennemgået artikel for artikel. Under det li-
tauiske formandskab er det imidlertid besluttet, at forslaget til ændring
af forordningen indledningsvist mest hensigtsmæssigt sker ved en gen-
nemgang af de enkelte bestemmelser inddelt efter emne.
I forbindelse med første læsning af direktivet stillede medlemsstaterne
en lang række spørgsmål til kommissionen, herunder spørgsmål til
baggrunden for visse af de foreslåede ændringer. Der er fortsat mange
udestående spørgsmål i forhold til direktivforslaget og p.t. afventes et
revideret forslag på baggrund af de mange spørgsmål og bemærkninger
fra medlemsstaterne. Det er p.t. uafklaret, om det reviderede forslag til
ændring af direktivet, skal behandles samtidig med første læsning af
forordningen.
3.
Formål og indhold
Det fremgår af forslagene fra Kommissionen, at de vigtigste formål med
en varemærkereform er at fremme innovation og økonomisk vækst ved at
gøre ordningerne for varemærkeregistrering i hele EU mere effektive og
lettere tilgængelige for virksomhederne i form af lavere omkostninger,
øget hastighed, større forudsigelighed og retssikkerhed.
3.1 Forslag til ændringer af forordningen
Kommissionen foreslår bl.a. en ajourføring af forordningen ud fra et øn-
ske om at tilpasse terminologien til Lissabontraktaten, f.eks. således, at
”EF-varemærker” ændres til ”europæiske varemærker”.
En række af de af Kommissionen foreslåede ændringer vedrører procedu-
rerne for ansøgning og registrering af EF-varemærker. Dette indebærer
bl.a., at de nationale kontorer ikke længere skal være modtagende myn-
dighed for ansøgninger om EF-varemærker, samt at ansøgningsgebyrer
skal betales ved indleveringen af ansøgningen og ikke som nu senest en
måned efter. Desuden foreslås det, at
OHIM ikke længere skal foretage
søgning for eksisterende forvekslelige varemærker, samt at
der ikke
længere
gives mulighed for at
foretage søgninger for eksisterende kolli-
derende rettigheder
fra de medlemsstater, der tilbyder dette. Baggrunden
for dette forslag er, at det vurderes, at de fremtidige søgeværktøjer, der
stilles til rådighed for brugerne, vil kunne erstatte de nuværende søg-
ninger foretaget af OHIM samt visse medlemslande.
Forslaget indeholder også en række ændringer af materiel karakter som
for eksempel en specificering af beskyttelsen af geografiske samt traditi-
onelle betegnelser.
Herudover kan nævnes
nye regler
for
varer, der ind-
føres i toldområdet ved handel via Internettet,
hvor kun afsenderen af
varen handler erhvervsmæssigt samt nye regler, hvorefter varer i transit
i EU i sig selv udgør en krænkelse til forskel fra i dag, hvor der er krav
om, at der foretages en kommerciel handling rettet mod EU.
Kommissionen foreslår en præcisering af de grundlæggende regler for
klassificering af varer og tjenesteydelser samt en kort overgangsordning
for allerede registrerede varemærker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0035.png
35/60
Endvidere foreslår Kommissionen en overordnet ændring af styreformen
hos OHIM,
således at der sker en tilpasning til Europa-Parlamentets,
Rådets og Kommissionens fælleserklæring for EU agenturer. Der fore-
tages bl.a. en ændring i udpegelsen af præsidenten samt indføres et eks-
tra ledelsesniveau. Herudover foreslås en ændring af budgetbestemmel-
serne, hvorefter et eventuelt overskud i OHIM vil kunne overføres til
EU´s budget.
Kommissionen foreslår desuden,
at der indføres
bestemmelser om
obli-
gatorisk samarbejde mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer
for at øge harmoniseringen af praksis og udvikling af fælles IT værktøjer.
Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage
visse
regler ved en lang række delegerede retsakter bl.a. vedrørende sprogre-
gimet, fastsættelse af gebyrer samt procedurerne i forbindelse ved sags-
behandlingen ved OHIM. Disse regler er i øjeblikket fastsat i Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennem-
førelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-
varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. de-
cember 1995 om de gebyrer, der skal betales til OHIM. Forslaget om
indførelse af delegerede retsakter begrundes med, at der sker en tilpas-
ning til Lissabontraktatens artikel 290.
3.2. Forslag til ændringer af direktivet
Kommissionens forslag introducerer nye materielle regler samt indfører
nye procedureregler i direktivet.
Forslaget indeholder bl.a. regler, der vedrører en tilpasning af procedure-
regler ved klassificering af varer og tjenesteydelser, ændring i gebyrstruk-
turen, indsigelsesprocedurer
og
introduktion af tredjepartsindlæg.
Endvi-
dere indeholder forslaget en bestemmelse om, at
nationale kontorer
ikke
må afslå
mærker fra registrering
på baggrund af forvekslelige mærker
samt
nye regler for varer i transit inden for EU territoriet.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om obligatorisk samarbejde
mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for at fremme konver-
gens i praksis og udvikle fælles IT værktøjer samt for at opnå sammen-
hængende resultater i behandlingen og registreringen af varemærker.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 118, stk. 1 samt art. 114, stk.
1, medlovgiver på både forordningen og direktivet.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Retsudvalget (JURI) har ud-
arbejdet udkast til rapporter vedrørende forslag til ændring af direktivet
og forordningen den 31. juli 2013. Ændringsforslag til disse rapporter
blev diskuteret på JURI´s møde d. 4. november 2013. Europa-Parlamentet
har foreløbigt sat forslaget på til endelig afstemning d. 2. april 2014, men
dette afhænger af, hvor langt Rådet er nået med behandlingen af forsla-
gene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0036.png
36/60
5.
Nærhedsprincippet
Det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse (SWD (2013) 95 final
af 2. april 2013), at det er nødvendigt at ændre dele af forordningen for at
forbedre og strømline EF-varemærkesystemet, og at det alene er EU-
lovgiver, der har kompetence til at foretage de nødvendige ændringer.
Kommissionen anfører endvidere, at der for så vidt angår forslaget til æn-
dring af direktivet indføres et omfattende system, hvor alle spørgsmål inden
for både materiel ret og procesret fastsættes, mens det nuværende niveau for
tilnærmelse af lovgivningen, der er fastsat i direktivet, er begrænset til ud-
valgte materielle retsregler. Kommissionen anfører endvidere, at det er nød-
vendigt at skabe et harmonisk og overordnet system for varemærkebeskyt-
telsen i EU med mere ensartede materielle regler, og hvor de centrale pro-
ceduremæssige bestemmelser som minimum er kompatible.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget om ændringerne i for-
ordningen generelt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Den gældende forordning finder direkte anvendelse i Danmark. Enkelte be-
stemmelser stiller krav til dansk lovgivning. Disse bestemmelser er gen-
nemført ved lov om varemærker samt tilhørende bekendtgørelse og retsple-
jeloven.
Det gældende direktiv er i dag gennemført ved lov om varemærker, lov om
fællesmærker og tilhørende bekendtgørelse.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslagene til ændring af forordningen vurderes som ud-
gangspunkt ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordnin-
gen er direkte anvendelig. Forslagets eventuelle konsekvenser for retsple-
jelovens regler om Sø- og Handelsrettens kompetence som EF-
varemærkedomstol i Danmark vil skulle overvejes nærmere.
En vedtagelse af forslagene til ændring af direktivet vil kræve ændring af
varemærkeloven og den tilhørende bekendtgørelse.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget medfører øget harmonisering af varemærkesystemerne, hvil-
ket vil medføre øget retssikkerhed til gavn for brugerne af systemerne.
Forslaget vil desuden kunne give bedre muligheder for håndhævelse i
forhold til piratkopierede varer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0037.png
37/60
Derudover er det den
umiddelbare vurdering, at forslaget vil kunne med-
føre mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i form af øgede
udgifter til håndhævelse af varemærkerettigheder.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslagene vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
10.
Høring
Forslagene er den 3. april 2013 sendt i høring i specialudvalget for vækst og
konkurrence med høringsfrist 16. april 2013.
Resultaterne af høringen i specialudvalget kan sammenfattes således:
Dansk Erhverv (DE)
DE finder det positivt, at Kommissionen har gjort et stort stykke arbejde for
at sikre yderligere samordning mellem fællesskabsordningen og de nationa-
le ordninger. Dette vil bidrage til et reelt valg for virksomhederne mellem et
europæisk varemærke eller et nationalt varemærke, der alene baserer sig på
behovet for den enkelte virksomhed.
I relation til den institutionelle del mener DE, at det er vigtigt at vurdere pa-
tentkontorets virke over de seneste år med henblik på at identificere områ-
der, hvor forvaltningen vil kunne forbedres, dette ikke mindst i lyset af den
fælles erklæring om agenturer. I den forbindelse nævnes det, at som det
fremgår af fælleserklæringen, skal der udføres en grundig ”case-by-case”
analyse for at sikre, at ændringer kun bliver foretaget, hvor der opnås for-
bedringer, og hvor man ikke risikerer at skade et agenturs virke, som ellers
har vist sig at være en succes for det Indre Marked. DE undrer sig derfor
over, at man med hensyn til en række ændringer fremsat af Kommissionen,
går ud over, hvad der ligger i den fælles erklæring om agenturer, og i hvil-
ket omfang dette kan bidrage til et mere velfungerende agentur.
Dansk Industri (DI)
DI tilslutter sig på det overordnede plan de fremsatte forslag men forbehol-
der sig samtidig mulighed for på et senere tidspunkt at bidrage med konkre-
te bemærkninger til enkeltdele af den omfattende reformpakke. Endvidere
anmoder DI om løbende at blive holdt orienteret om udviklingen i forhand-
lingerne, idet de foreslåede ændringer har vidtrækkende konsekvenser for
dansk erhvervsliv.
Lægemiddel Industri Foreningen (LIF)
LIF støtter fuldt ud en modernisering af forordningen og direktivet og den
overordnede målsætning om øget samarbejde mellem Harmoniseringskon-
toret (varemærker og designs) og de nationale varemærkemyndigheder med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0038.png
38/60
det formål samlet set at gøre varemærkesystemerne inden for EU mere
virkningsfulde, effektive og konsekvente.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene har ved første læsning af direktivet generelt givet udtryk
for reservationer i forhold til en række af de foreslåede ændringer. Bl.a.
kan det nævnes, at landene generelt er imod forslaget om obligatorisk
samarbejde mellem OHIM og medlemslandene, idet landene er af den
holdning, at samarbejdet bør foregå på frivilligt basis. Endvidere er lan-
dene generelt imod forslaget om, at et varemærke skal afslås hos den na-
tionale myndighed, selvom hindringen alene består i ét af de andre med-
lemslande.
De fleste lande har desuden udtrykt bekymring i forhold til, at det i for-
slaget til ændring af forordningen foreslås, at strukturen af OHIM skal
ændres for at tilpasse OHIM til fælleserklæringen vedrørende decentrale
agenturer. Dette medfører blandt andet en ændring af reglerne om styre-
formen i OHIM. Således kan det bl.a. nævnes, at reglerne for udpegning
af præsidenten for OHIM ændres, hvorefter denne udpeges på baggrund
af en kandidatliste udarbejdet af Kommissionen og ikke som tidligere på
baggrund af en liste udarbejdet af OHIM´s administrationsråd.
Flere lande har desuden angivet, at OHIM er en særlig type institution,
der bl.a. er selvfinansierende, og at ændringen ikke tager hensyn til de
særlige karakteristika, der kendetegner OHIM. Således finder en lang
række lande det uhensigtsmæssigt, at forslaget åbner mulighed for, at et
eventuelt overskud i OHIM overføres til EU´s budget i stedet for, at over-
skuddet anvendes til eksempelvis projekter til gavn for varemærkesystemet
generelt og dermed brugerne af systemet, således som det sker i dag.
Derudover har landene generelt udtrykt bekymring i forhold til antallet og
omfanget af delegerede retsakter især vedrørende sprogforhold og fast-
sættelse af gebyrer i OHIM. På nuværende tidspunkt i forhandlingerne er
de enkelte delegerede retsakter endnu ikke diskuteret i rådsarbejdsgrup-
pen.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter arbejdet med en varemærkereform og er
generelt
positiv
over for en øget harmonisering mellem varemærkesystemerne til gavn for
brugerne af systemerne.
Det er regeringens holdning, at forslaget til direk-
tiv og forordning skal ses som en samlet pakke, da de har indflydelse på
hinanden og derfor skal behandles og vedtages samlet.
Imidlertid har regeringen ligesom en lang række andre lande, reservatio-
ner i forhold til visse af de konkrete forslag. Dette gælder således bl.a. be-
stemmelsen i direktivet, der indebærer, at et nationalt varemærke skal af-
slås, hvis der foreligger en hindring i en af de andre medlemslande.
I forhold til anvendelsen af delegerede retsakter i forslaget til ændringen
af forordningen vil regeringen være særlig opmærksom på, at disse kun
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0039.png
39/60
anvendes, hvor kriterierne for anvendelsen af delegerede retsakter i hen-
hold til artikel 290 i Lissabontraktaten er opfyldt. Regeringen vil i den
forbindelse lægge vægt på, at der skal ske en konkret vurdering af hver
enkelt bemyndigelse således, at det sikres, at anvendelsen af delegeret
retsakt konkret kan begrundes i hvert enkelt tilfælde. På nuværende tids-
punkt i forhandlingerne er de enkelte bemyndigelser i forordningen ikke
gennemgået.
Det er regeringens opfattelse, at forslagene om ændringer vedrørende
OHIMs funktionsmåde, opgavevaretagelse og samarbejdsaktiviteter bør væ-
re udtryk for en samlet afvejning af alle implicerede interesser,
herunder at
ændringer i den eksisterende struktur m.v. i OHIM begrænses til tilfælde,
hvor det er sandsynliggjort, at ændringen vil have en gavnlig effekt for
OHIM samt brugerne af systemet.
Regeringen vil generelt arbejde for at sikre de bedste rammer for dansk
erhvervsliv.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0040.png
40/60
11. Bidrag til det europæiske semester og kommende møder i Det
Europæiske Råd
(a) Kommissionens årlige vækstundersøgelse (2014)
Nyt notat.
1.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 meddelelsen Ӂrlig
vækstundersøgelse 2014”, KOM (2013) 800 og i tilknytning hertil rappor-
ten ”Status for integrationen af det indre marked”, KOM (2013) 785, der
udgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse.
Meddelelsen ”Årlig vækstundersøgelse 2014” skitserer de overordnede
økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og
generelle politikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i
forhold til fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlems-
lande. I rapporten ”Status for integrationen af det indre marked” analyse-
res integrationen på nøgleområder med de største vækstpotentialer, og poli-
tiske prioriter identificeres.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-
cember 2013 til information fra formandskabet.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 meddelelsen Ӂrlig
vækstundersøgelse 2014”, KOM (2013) 800 og i tilknytning hertil rappor-
ten ”Status for integrationen af det indre marked”, KOM (2013) 785, der
udgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse. Undersøgelsen markerer
starten på det fjerde europæiske semester, der udgør rammen for de økono-
misk-politiske samarbejdsprocesser i EU.
3.
Formål og indhold
Årlig vækstundersøgelse 2014
Formålet med Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersø-
gelse 2014 er at opstille en række prioriteter og generelle politikanbefa-
linger for medlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet
at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.
Prioriteterne i ”Årlig vækstundersøgelse 2014” er enslydende med de fo-
regående to år. I meddelelsen fremhæves følgende fem prioriteter:
Fortsættelse af en differentieret, vækstvenlig finanspolitisk konso-
lidering
Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0041.png
41/60
Fremme af konkurrenceevne og vækst i dag og fremadrettet
Håndtering af arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af krisen
Modernisering af den offentlige sektor
Status for integrationen af det indre marked
Formålet med rapporten er i forbindelse med den ”Årlige vækstundersøgel-
se 2014” at identificere politiske prioriteter for medlemslandene, der vil
kunne bidrage til at indfri det indre markeds fulde vækstpotentiale. I rappor-
ten gennemgås integrationen af det indre marked vedrørende den frie bevæ-
gelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.
Rapporten indeholder en analyse samt politiske prioriteter for sektorer, der
er identificeret som nøgleområder for gennemførelsen af det indre marked:
service markeder, finansielle tjenesteydelser, energimarkeder, transport og
det digitale marked.
I rapporten fremhæves endvidere vigtigheden af implementering og hånd-
hævelse, herunder henvises til Kommissionens meddelelse fra juni 2012 om
bedre forvaltning af det indre marked (KOM (2012) 259), hvori vigtigheden
af bedre implementering, anvendelse og håndhævelse af indre markedsregu-
leringen fremhæves.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelserne har ikke i sig lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen
samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til
sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidlige-
re korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0042.png
42/60
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelserne har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
10.
Høring
Ikke relevant.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til
at fungere bedre.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i
Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014. Regeringens politik
og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens
overordnede prioriteter og anbefalinger.
Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre
marked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurren-
ceevne. Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danske
virksomheders internationale aktiviteter, og et velfungerende indre mar-
ked er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0043.png
43/60
(b) Rådskonklusioner om europæisk industripolitik
Nyt notat.
1.
Resumé
Det litauiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.
december 2013 at vedtage rådskonklusioner om europæisk industripolitik.
Konklusionerne skal fungere som Rådets (konkurrenceevne) indspil til mø-
det i Det Europæiske Råd i februar 2014, hvor der forventes en drøftelse af
europæisk industripolitik.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
Sagen er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-
cember 2013 til vedtagelse af rådskonklusioner.
2.
Baggrund
Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa
2020 flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret
verden" (KOM(2010)614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa
2020 strategien. Industripolitikken er senere ajourført ved Kommissio-
nens meddelelse af den 10. oktober 2012 ”En stærkere europæisk industri-
politik for vækst og økonomisk genopretning” (KOM(2012)582).
Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2013 vig-
tigheden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions- og
investeringssted og fastsatte i forlængelse heraf drøftelser om industriel
konkurrenceevne og industripolitik ved mødet i Det Europæiske Råd i ju-
ni 2013 samt mødet i Det Europæiske Råd i februar 2014.
Det litauiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.
december 2013 at vedtage rådskonklusioner, der følger op på drøftelserne
i Det Europæiske Råd i juni 2013, men primært fungerer som indspil til
Det Europæiske Råds drøftelse om europæisk industri i februar 2014.
3.
Formål og indhold
Det Europæiske Råd anerkendte i konklusionerne fra 27.-28. juni 2013
”den afgørende betydning af en stærk europæisk industriel basis som en
væsentlig byggesten for EU's dagsorden for vækst og konkurrenceevne”
og
opfordrede til en horisontal og sammenhængende tilgang til en moderne eu-
ropæisk industripolitik.
Det bemærkes, at rådskonklusionerne i Rådet (konkurrenceevne):
Tager notits af Kommissionens intention om, at 20 % af EU’s BNP
i 2020 skal komme fra industrien og gentager behovet for en fortsat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
44/60
ambitiøs implementering af Kommissionens meddelelser om indu-
stripolitik fra hhv. 2010 og 2012.
Understreger industriens behov for stabile og forudsigelige ramme-
betingelser, et effektivt og fuldt ud funktionelt indre marked, vækst-
og innovationsvenlig lovgivning, omkostningseffektiv og bæredyg-
tig energi- og ressourceforsyning samt forbedret adgang til finansie-
ring og eksterne markeder.
Hilser Kommissionens rapporter om EU’s og medlemsstaternes
konkurrenceevne velkommen og opfordrer til at udvide analysen til
at omfatte hvordan EU’s industripolitik er integreret i øvrige poli-
tikområder, [samt hilser Europa-Kommissionens intention om at
fremsætte en industripagt, der kan skabe vækst og arbejdspladser,
velkommen.]
Opfordrer til at hjælpe SMV’er til bedre at udnytte mulighederne i
det indre marked, og understreger vigtigheden af et velfungerende
Digitalt Indre Marked i 2015. Det understreges, at uberettigede og
ikke-proportionelle barrierer i forhold til serviceerhvervene på det
indre marked skal fjernes.
Opfordrer til yderligere strømlining og reduktion af administrative
byrder, men samtidig tager højde for en beskyttelse af forbrugere,
sundhed, miljø og arbejdstagere. Kommissionens REFIT-
meddelelse hilses velkommen, og der opfordres til en mere systema-
tisk og grundig vurdering af fremsat lovgivnings betydning for en-
kelte sektorer samt opfordring til Kommissionen til at anvende ret-
ningslinjerne for konsekvensanalyser mere konsistent og til med-
lemsstaterne til at anvende redskaber til bedre regulering i forbere-
delsen af national lovgivning.
Understreger behovet for at sikre stabil energiforsyning til konkur-
rencedygtige priser, samt bekræfter behovet for et fuldt udbygget
indre marked for energi. Der opfordres til at implementere den tred-
je energipakke og styrke forbrugere i detailmarkedet, samt til at fi-
nansiere og udvikle national og grænseoverskridende energiinfra-
struktur.
Fremhæver, at energieffektivitet kan levere et markant bidrag til at
vende udviklingen i energiomkostninger og opfordrer Kommissio-
nen til at præsentere en analyse af, hvad der påvirker energipriserne
i de enkelte medlemsstater inden udgangen af 2013. Hilser initiati-
verne i Kommissionens Stålhandlingsplan velkommen, og opfordrer
til en integreret tilgang til rammen for klima- og energipolitikken
frem mod 2030, der tager højde for alle tre søjler i energipolitikken.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0045.png
45/60
Hilser mobiliseringen af yderligere europæiske ressourcer i forbin-
delse med det nye SMV-investeringsinstrument velkommen og gen-
tager behovet for løsninger for kombineret brug af midler fra
COSME, Horizon 2020 og strukturfondene. Understreger potentia-
let i øget strategisk og målrettet långivning til innovation og indu-
strielle omstillingsprojekter fra Den Europæiske Investeringsbank.
Understreger behovet for offentlig støtte til innovation og aktivite-
ter, der kan mindske afstanden fra forskning til marked og opfordrer
Kommissionen til at sikre en passende balance mellem forskning og
markedsrettede aktiviteter i Horizon 2020. Hilser Kommissionens
meddelelse om design-drevet innovation velkommen og opfordrer
Kommissionen til at udstede praktiske retningslinjer for hvordan de
nye direktiver om offentlige indkøb kan facilitere indkøb af innova-
tive løsninger, så offentligt forbrug kan hjælpe innovation ind på
markedet.
Opfordrer til at adressere misforhold mellem udbudte og efterspurg-
te kvalifikationer og til at fremme lærlingepladser og iværksætter-
uddannelse, herunder implementering af Handlingsplanen for
iværksætteri 2020.
Gentager behovet for at forbedre SMV’ers adgang til finansiering,
og understreger vigtigheden af gode betingelser for venturekapital,
business-angel netværk, crowd-funding og andre finansielle instru-
menter.
Anerkender globale forsyningskæders stigende betydning og under-
streger betydningen af clusters og netværk som en platform for at
fremme samarbejde og innovation mellem virksomheder og andre
interessenter. Opfordrer til at optrappe arbejdet med internationali-
sering af SMV’er og udtrykker støtte til en ambitiøs tilgang til han-
delsaftaler, der stræber efter frihandel. Det understreges, at brugen
af handelsdefensive instrumenter effektivt skal adressere ulige kon-
kurrence, der underminerer europæiske virksomheders konkurren-
cemuligheder.
Opfordrer højniveaugruppen for konkurrenceevne og vækst til at as-
sistere Rådet (konkurrenceevne) i årligt at vurdere medlemsstaternes
fremskridt i implementeringen af relevante strukturelle reformer i
det europæiske semester, og opfordrer netværket af SME Envoys til
jævnligt at rapportere om implementeringen af ”Small Business
Act”.
Europa-Parlamentets udtalelser
4.
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0046.png
46/60
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
10.
Høring
Rådskonklusionerne om europæisk industri har været sendt i høring i Speci-
aludvalget for Konkurrenceevne, Vækst of Forbrugerspørgsmål med frist
den 25. oktober. I den forbindelse er der indkommet følgende bemærknin-
ger:
DI kvitterer for, at industriens rammevilkår behandles på europæisk niveau.
DI fremhæver energipolitikkens betydning for EU’s industripolitik, idet hø-
je energipriser udfordrer europæiske virksomheders konkurrenceevne. DI er
derfor tilfreds med afsnittet om energi, mens der også udtrykkes tilfredshed
med afsnittene om finansiering og behovet for en horisontal tilgang til indu-
stripolitik.
DI ønsker til at udsætte ny lovgivning for en konkurrenceevnetest, ligesom
en stand still-procedure, hvor konsekvenserne af de ændringer, der er kom-
met i løbet af beslutningsprocessen, vurderes, inden lovforslaget vedtages,
bør indføres.
DI ønsker ydermere, at Kommissionen anmodes om hurtigere at udarbejde
vejledninger ved ny EU-lovgivning, samt opfordres til at sætte et nyt kvan-
titativt mål for reduktionen af administrative byrder i EU.
Danske Maritime ønsker, at fokus på kreditgivning til realøkonomien ikke
blot rettes mod investeringer, men også mod eksport.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0047.png
47/60
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der vurderes at være generel opbakning til rådskonklusionerne.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.
Regeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift. at
skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode ram-
mer
for
den
europæiske
industri til
gavn
for
bl.a. produktionsarbejdspladser i Europa.
Regeringen anerkender sammenhængen mellem virksomheders konkurren-
ceevne og energipolitik og er samtidig opmærksom på, at øget fokus på
energi-omkostninger kan være en effektiv driver for innovation og konkur-
renceevneforbedringer gennem øget energieffektivitet. Samtidig finder re-
geringen, at energipriserne er ét af mange elementer, der påvirker virksom-
heders konkurrenceevne, og at udviklingen i energipriserne kun i begrænset
omfang skyldes den ambitiøse klima- og energipolitik, hvorfor regeringen
arbejder for en balanceret tekst om energipriser. Regeringen vil arbejde for,
at betydningen af alle tre søjler i EU’s energipolitik – konkurrenceevne, for-
syningssikkerhed og bæredygtighed – for virksomheders konkurrenceevne
afspejles i rådskonklusionerne.
Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ram-
mevilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked. Derud-
over bør den europæiske konkurrenceevne og produktivitet generelt for-
bedres, herunder vækstvilkårene for industrien.
Regeringen vil lægge vægt på, at en reduktion af administrative byrder ikke
sænker de grundlæggende beskyttelsesniveauer i reguleringen.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0048.png
48/60
(c) Rådskonklusioner om indre markeds-politikken
Nyt notat.
1.
Resumé
Det litauiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om
indre markeds-politikken. Rådskonklusionerne fokuserer på tre overordne-
de indre markedsemner: Forvaltning af det indre marked, tjenesteydelser
og end-to-end e-udbud.
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-
ne) den 2. december 2013 til vedtagelse.
2.
Baggrund
Det litauiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om
indre markeds-politikken. Det er formandskabets hensigt at få vedtaget
rådskonklusionerne på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. december
2013.
3.
Formål og indhold
Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på tre overordnede
indre markedsemner: Forvaltning af det indre marked, tjenesteydelser og
end-to-end e-udbud.
Konklusionerne hilser for så vidt angår
forvaltning af det indre marked
Kommissionens årlige vækstundersøgelse og årlige statusrapport om inte-
grationen af det indre marked velkommen, men noterer sig samtidig, at det
analytiske grundlag kan styrkes med henblik på at få mere konkret doku-
mentation i relation til funktionen af det indre marked.
Konklusionerne hilser Kommissionens nye online resultattavle for det indre
marked velkommen, opfordrer bl.a. til systematisk monitorering af imple-
menteringen og håndhævelsen af indre markeds-reglerne, noterer sig de po-
sitive resultater, der er opnået i 2013 i medlemsstaterne i forhold til rettidig
implementering af indre markeds-reguleringen samt understreger vigtighe-
den af princippet om gensidig anerkendelse.
Kommissionens handlingsplan for Your Europe-portalen hilses tillige vel-
kommen, ligesom IMI (informationssystemet for det indre marked) aner-
kendes for dets bidrag til at skabe et mere velfungerende indre marked. I
konklusionerne anerkendes desuden SOLVITs unikke rolle som problem-
løsningsværktøj, ligesom Kommissionens anbefaling fra september 2013
om de principper, der gælder for SOLVIT, godkendes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0049.png
49/60
For så vidt angår
tjenesteydelser
hilser konklusionerne bl.a. resultaterne af
peer review-analysen (foretaget i regi af servicedirektivet) velkommen samt
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på at fremme
proportionalitetsvurderingerne af eksisterende og fremtidige krav til tjene-
steydere. Konklusionerne opfordrer desuden medlemsstaterne til at imple-
mentere direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner rettidigt samt til at engagere sig i den kommende gensidige evalue-
ringsundersøgelse.
I konklusionerne hilses Kommissionens PSC Charter (charter for kvik-
skranker) velkommen, ligesom medlemsstaterne opfordres til at forbedre
deres kvikskranker (elektronisk platform nedsat i henhold til servicedirekti-
vet) med henblik på at dække udenlandske tjenesteyderes behov. Derudover
bekræfter konklusionerne bl.a. vigtigheden af e-handel og onlinetjenester
samt anerkender de fremskridt, der er sket i relation til Kommissionens e-
handlingsplan.
Med hensyn til
end-to-end udbud
hilser konklusionerne bl.a. aftalen om de
reviderede udbudsdirektiver velkommen, samt at tiltagene til at fremme
brugen af e-fakturering er et vigtigt skridt mod fuldstændiggørelsen af det
digitale indre marked.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om rådskonklusioner.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0050.png
50/60
10.
Høring
Rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-
kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 18. oktober 2013.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Byggeri, DI og LO. Danmarks Re-
deriforening og Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til kon-
klusionerne.
Dansk Byggeri finder det positivt, at der sættes fokus på barriererne for de
virksomheder, der tilbyder lejlighedsvise og midlertidige tjenesteydelser i
andre medlemsstater. Dansk Byggeri henviser til, at en bedre og mere har-
moniseret implementering i de enkelte lande samt udryddelse af unødven-
dig dobbeltregulering vil føre til forenkling. Et vigtigt middel hertil er bl.a.
andengenerations kontaktpunkter (PSC’er), hvor virksomhederne får én
indgang til at få hjælp med reglerne i det pågældende land.
Dansk Byggeri finder, at portalen Your Europe er et godt skridt på vejen,
men at virksomhederne har brug for en langt mere modtagerorienteret in-
formation end den, der gives. Dansk Byggeri støtter et bedre samarbejde
mellem de enkelte landes myndigheder via IMI og en mere udbredt adgang
til at gennemføre anmeldelse og anerkendelsesprocedurer online, da sådan-
ne tiltag kan mindske administrative byrder, så virksomhederne kan kon-
centrere sig om deres kernekompetencer.
DI hilser velkommen, at konklusionerne understreger betydningen af, at in-
dre markeds-regler og principper forvaltes og håndhæves korrekt og ensar-
tet i medlemsstaterne. DI finder det hensigtsmæssigt, hvis der i de enkelte
landerapporter indgår vurderinger af, om medlemsstaterne lever op til de
overordnede principper og procedurer omkring forvaltning. DI så gerne, at
konklusionerne lagde mere vægt på, at tekniske forskrifter indgik i vurde-
ringerne, herunder at nationale tekniske forskrifter kun accepteres, hvis de
er reelt berettigede. DI henviser til, at referencen i konklusionerne til gensi-
dig anerkendelse er vigtig.
DI peger desuden på, at den elektroniske resultattavle for det indre marked
giver et godt overblik over situationen, men at oversigten ikke viser, at der
f.eks. skulle være særlige udfordringer på det tyske marked, hvilket flere af
DI’s medlemmer oplever. DI opfordrer derfor til, at der foretages en analyse
af de nationale forskrifter på TRIS-databasen, idet antallet heraf er stadig
stigende, uden at der reelt dokumenteres et behov.
LO påpeger vigtigheden af, at Kommissionens rådgivende organer er re-
præsentative. LO henviser desuden til, at konklusionerne i relation til den
lovgivningsmæssige ramme ikke kun bør referere til hensynet til virksom-
hederne og forbrugerne, men også til arbejdstagernes beskyttelse og ret-
tigheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0051.png
51/60
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel opbakning blandt medlemsstaterne til konklu-
sionernes endelige indhold.
12.
Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre mar-
ked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceev-
ne.
Regeringen prioriterer i den forbindelse tiltag, som kan medvirke til at sikre
en bedre og mere ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af
reglerne for det indre marked. Det er vigtigt i forhold til at opnå fuld effekt
af både eksisterende og kommende lovgivning med henblik på at sikre et
mere velfungerende indre marked, hvor virksomheder og borgere kan ud-
nytte deres rettigheder fuldt ud.
Regeringen arbejder generelt på at forbedre implementeringen af service-
direktivet og dets værktøjer i andre EU-lande, herunder at Kommissionen
bruger resultaterne af de gennemførte analyser af servicedirektivet til en
mere aktiv håndhævelse af direktivet. Regeringen støtter initiativer, der
kan forbedre de elektroniske kvikskranker, og som dermed kan forbedre
vilkårene og adgangen for virksomheder, der ønsker at udnytte den fri
bevægelighed på det indre marked.
Regeringen prioriterer desuden en styrkelse af det digitale indre marked,
herunder e-handel, og er positiv over for initiativer, der kan sikre bedre
rammer for erhvervslivet, herunder e-udbud og e-fakturering.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0052.png
52/60
(d) Rådskonklusioner om smart regulering og REFIT
Nyt notat.
1.
Resumé
Det litauiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om
den europæiske indsats for smart regulering, herunder to nyligt offentlig-
gjorte meddelelser fra Kommissionen om kommende skridt til gennemførel-
sen af målrettet og effektiv regulering (REFIT) og styrkelse af evalue-
ringsindsatsen.
I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til en række initiativer for
at styrke smart regulerings-indsatsen, herunder indførelse af en resultat-
tavle til at monitorere gennemførelsen af REFIT-initiativerne, bedre ind-
dragelse af slutbrugere i det lovforberedende arbejde samt udarbejdelse
af et mere ensartet koncept for ”fitness checks” af reguleringen i udvalg-
te sektorer. Ligeledes opfordres Kommissionen til at yde bedre vejledning
og understøtte en koordineret praksis for korrekt implementering og gen-
nemførelse af EU-lovgivning.
Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)
den 2. december 2013 med henblik på vedtagelse.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 2. oktober 2013 meddelelserne ”Målret-
tet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt”, KOM(2013)
685, og ”Styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre evaluering”,
KOM(2013) 686.
Det litauiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om
den europæiske indsats for smart regulering, herunder de to meddelelser, til
vedtagelse på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. december 2013.
Meddelelserne er begge en del af Kommissionens overordnede program for
målrettet og effektiv regulering (REFIT), der blev lanceret i december 2012
og som danner rammen for den europæiske indsats for smart regulering og
implementering af EU-regulering i medlemsstaterne. Blandt andre initiati-
ver har Kommissionen fra oktober til december 2012 gennemført en høring
af små- og mellemstore virksomheder, hvor disse har kunnet identificere de
ti mest byrdefulde lovgivninger, de fandt mest byrdefulde. Der vil blive ta-
get hensyn til resultaterne af høringen i REFIT-programmet.
Meddelelsen ”Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste
skridt” præsenterer de seneste resultater af Kommissionens arbejde med
smart regulering og fremsætter en række nye initiativer på området. Medde-
lelsen følger blandt andet op på Kommissionens screening af hele EU-
lovgivningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0053.png
53/60
Indsatsen for bedre EU-regulering blev senest behandlet på mødet i Det Eu-
ropæiske Råd den 24.-25. oktober, hvor Kommissionen blev anmodet om at
gennemføre REFIT-programmet. Der blev ligeledes henstillet til at opnå
bedre regulering ved mest mulig gennemsigtighed og med færrest mulige
omkostninger, samtidig med at der hele tiden blev taget hensyn til behovet
for passende beskyttelse af forbrugere, sundhed, miljø og arbejdstagere.
3.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens indsats for målrettet og effektiv regulering er
at fjerne unødige administrative byrder for erhvervslivet, samtidig med at
det sikres, at EU-lovgivningen effektivt opfylder politiske målsætninger.
3.1. Kommissionens meddelelser om målrettet og effektiv regulering
(REFIT) og styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre eva-
luering
Meddelelsen om ”Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og
næste skridt”, KOM(2013) 685, har til formål at informere medlemsstaterne
om resultaterne af den gennemførte screening af EU-lovgivningen samt de
næste skridt, der bliver taget for at reducere, forenkle og forbedre lovgiv-
ning i EU.
Meddelelsen indeholder en tematisk gennemgang af resultaterne af REFIT-
screeningen samt nye sektorspecifikke og horisontale foranstaltninger.
Screeningen af EU-lovgivningen viser, at der er gjort meget i de seneste år
for at forbedre lovgivningen i EU. Screeningen peger dog også på områder,
hvor der er behov for yderligere revision af lovgivningen (konsolidering og
forenkling), og på områder, hvor yderligere analyse (evaluering og kvali-
tetskontrol) er nødvendig for at forberede den reguleringsmæssige revision.
Meddelelsen og det medfølgende bilag indeholder en lang række forslag,
der følger af REFIT-programmet i form af nye initiativer til at reducere om-
kostninger, at forenkle reguleringen, bedre at opfylde politikmålene og at
høste fordelene ved EU-regulering. Der fremsættes endvidere initiativer til
at ophæve forældet lovgivning, trække ikke vedtagne lovgivningsforslag
tilbage samt afstå fra at træffe foranstaltninger på områder, hvor dette ikke
er hensigtsmæssigt, eller hvor der ikke er tilstrækkeligt belæg for et lovgiv-
ningsinitiativ. Udover beskrivelsen af de nævnte resultater foreslår Kom-
missionen en række horisontale initiativer, herunder indførelse af en årlig
REFIT-resultattavle, som monitorerer gennemførelse af foreslåede REFIT-
initiativer samt disses effekt. Kommissionen vil endvidere inkludere alle
REFIT-lovgivningsinitiativer, herunder tilbagetrækninger, ophævelser og
konsolideringer, i sit årlige arbejdsprogram.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
54/60
Meddelelsen om ”Styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre eva-
luering”, KOM(2013) 686, indkredser de hovedområder i Kommissionens
evalueringssystem, hvor der kan ske forbedringer, og opstiller de ændringer,
som Kommissionen overvejer for at styrke alle aspekter af evalueringen. Et
af hovedmålene med evalueringen er at sikre større kohærens og klarhed i
evalueringssystemet ved bl.a. at introducere nye retningslinjer som define-
rer, hvad der udgør en grundig evaluering, og hvad en god evalueringsrap-
port kan indeholde.
Kommissionen ønsker endvidere at skabe en evalueringskultur ved at
fremme det generelle princip om at foretage en evaluering, inden der træffes
foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt, at evalueringen bliver en fuldt
integreret del af den politiske beslutningsproces. I forlængelse heraf skal al-
le generaldirektorater udarbejde vejledende løbende evalueringsplaner, der
dækker en femårig periode, og som ajourføres hvert år. Principielt skal alle
politiske og programansvarlige generaldirektorater foretage mindst én eva-
luering eller én kvalitetskontrol om året.
3.2. Rådskonklusioner
Det litauiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, der
dækker både den generelle EU-indsats for smart regulering og Kommissio-
nens to meddelelser.
Udkastet til rådskonklusioner er struktureret i 6 afsnit, indledt af en generel
præambel, hvor vigtigheden af en balanceret tilgang til smart regulering un-
derstreges, herunder behørig hensyntagen til grundlæggende beskyttelsesni-
veauer og fornøden slutbrugerinddragelse.
Indledningsvis imødeser Rådet Kommissionens udarbejdelse af en imple-
menteringsplan samt en resultattavle til at monitorere gennemførelsen af
REFIT-initiativerne. Dernæst opfordres Kommissionen til at udarbejde en
metodologi for gennemførelse af såkaldte ”fitness checks” af EU-
regulering, ligesom Kommissionen opfordres til at sikre en koordineret til-
gang til udførelse og evaluering af fitness checks.
Endvidere efterspørger Rådet yderligere skridt fra Kommissionen til reduk-
tion af byrder for SMV’er, herunder gennem aktiv inddragelse af slutbruge-
re. Herudover opfordrer Rådet Kommissionen til at sikre den fornødne ind-
dragelse af slutbrugere i udarbejdelse af reviderede retningslinjer for udar-
bejdelse af konsekvensanalyser.
Rådet anerkender endvidere interessenters bekymringer om overimplemen-
tering af EU-ret og opfordrer Kommissionen til at skabe bedre vejledning
og sikre en koordineret praksis for korrekt implementering og gennemførel-
se af EU-lovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0055.png
55/60
Endelig hilser Rådet i afsnittet om transparens Kommissionens indsats for
at skabe en best practice-platform for smart regulering for medlemsstaternes
administrationer velkommen.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om rådskonklusioner.
5.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om råds-
konklusioner.
6.
Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om råds-
konklusioner.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekven-
ser. En reduktion af de reguleringsmæssige byrder i ny og eksisterende re-
gulering vil imidlertid have en positiv effekt på de omfattede virksomheders
vækstmuligheder og dermed på samfundsøkonomien.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Meddelelserne omtaler imidlertid en række lovgivningsmæssi-
ge initiativer, som vil reducere de administrative byrder for erhvervslivet.
Ligeledes vil det i meddelelserne skitserede fremadrettede arbejde forment-
lig medvirke til at reducere de administrative byrder yderligere.
10.
Høring
Udkastet til rådskonklusioner og meddelelserne har været i høring i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der
er modtaget høringssvar fra henholdsvis Akademikerne (AC), Dansk Ak-
tionærforening, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, FTF, Landbrug og Føde-
varer samt Landsorganisationen i Danmark.
Akademikerne (AC) støtter ønsket om at reducere unødige administrative
byrder som et led i bestræbelserne på at gøre det lettere for SMV’er at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0056.png
56/60
drive virksomhed i EU. AC pointerer dog, at flere af de direktiver, som
virksomhederne i Top-10 undersøgelsen er blevet bedt om at evaluere ef-
fekten af, endnu ikke er vedtaget, og derfor heller ikke har vist sig byrde-
fulde i praksis. Undersøgelsen giver således ikke et retvisende billede af
de faktiske forhold.
Endvidere understreger AC, at EU i henhold til traktaterne har kompeten-
ce til at regulere arbejdsmiljøet i form af minimumsdirektiver, og dermed
ikke kan lægge loft over arbejdsmiljøbeskyttelsen. Desuden mener AC, at
undtagelse af SMV’er, der udgør hovedparten af europæiske virksomhe-
der, fra den eksisterende arbejdsmiljøregulering vil underminere det aktu-
elle beskyttelsesniveau. AC refererer i den forbindelse til en undersøgelse
fra 2011, som afspejler, at investeringer i arbejdsmiljø tjener til arbejds-
giverens økonomiske fordel, ligesom det er dyrt for samfundet, når ansat-
te kommer til skade eller bliver syge som følge af arbejdet. AC lægger
derfor afgørende vægt på, at formålet med EU-reguleringen ikke må til-
sidesættes eller beskyttelsesniveauerne sænkes ved smart regulerings-
indsatsen.
Dansk Aktionærforening (DAF) støtter bestræbelserne på at forenkle og
kvalitetsudvikle dansk og europæisk lovgivning og følger udviklingen af
REFIT-programmet. DAF understreger dog, at det der af virksomheder
anses for besværlige, overflødige og omkostningskrævende elementer i
reguleringen, ofte er elementer, der er centrale i forbrugerbeskyttelsen.
Dansk Erhverv (DE) ser sig overordnet enig i REFIT-programmets for-
mål med at strømline EU-lovgivning således at den administrative byrde
mindskes, hvilket er essentiel for skabelsen af vækst og jobs. Kommissi-
onens lancering af REFIT-programmet, der gennem smart regulering
lægger fundamentet for klare og stabile rammevilkår for erhvervslivet,
ser Dansk Erhverv som et positivt tiltag.
DE anerkender, at Kommissionen overordnet har taget et vigtigt skridt
hen imod simplificering af lovgivning, som faciliterer lettelsen af admini-
strative byrder. DE understreger dog, at såvel forslagene om forbruger-
produktsikkerhed og regulering af markedsovervågning, Kommissionens
initiativ om tilbagetrækning af forslaget om regulering af europæiske pri-
vate virksomheder og forslaget om et direktiv, der simplificerer forpligti-
gelser med henblik på moms, ikke vil medføre færre administrative byr-
der for virksomhederne, men derimod medføre flere administrative byr-
der.
DE påpeger flere positive skridt i den europæiske regelforenklings- og
transparensindsats med særligt fokus på SMV’er, herunder ift. admini-
strative bøder under REACH, videreudvikling af portalen Dit Europa og
indførelsen af høringssvar fra arbejdsgiverorganisationer og heraf repræ-
sentation af SMV’er i direktiverne for arbejdsmiljø og sikkerhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0057.png
57/60
DE finder det positivt, at Kommissionen i meddelelsen om fremtidige ini-
tiativer udpeger konsekvensanalyser som et udviklingspunkt, herunder i
forhold til de løsninger, som er resultatet af den almindelige lovgivnings-
procedure. DE påpeger, at national implementering af EU-ret er centralt
for at gennemføre forenklinger, som vedtages på europæisk niveau. Ende-
lig støtter DE, at der udarbejdes et scoreboard for opfølgning og monito-
rering af regelforenklingsindsatsen, herunder at et sådan monitorering bør
involvere nationale myndigheders implementering.
Forbrugerrådet (FBR) påpeger, at der generelt formodes ikke at være op-
bakning til unødige administrative byrder. FBR vurderer dog, at det som
Kommissionen i meddelelserne omtaler som byrder, ofte har karakter af
legitime forbruger- og miljøbeskyttelsesregler, hvorfor det er nødvendigt
at tage højde for dette i forenklingsindsatsen for at sikre forbrugernes til-
lid til det indre marked.
Ligeledes understreger FBR, at SMV’er, afhængig af opgørelsesmetode,
kan udgøre 95 % af europæisk erhvervsliv, hvilket skal tages i betragt-
ning, når man overvejer særregler for SMV’er. Ligeledes pointerer FBR,
at særlige regler for mikrovirksomheder kan være uhensigtsmæssigt i for-
hold til at sikre den fornødne forbrugerbeskyttelse, idet mikrovirksomhe-
der er præget af en høj grad af direkte forbrugerkontakt.
For så vidt angår konsekvensanalyser mener FBR, at Kommissionens ex-
ante konsekvensanalyser ofte er utilstrækkelige og understreger væsent-
ligheden af, at slutbrugerinddragelse sikrer inddragelse af
alle
interessen-
ter. Endelig finder FBR det væsentligt, at der fortsat er mulighed for at
have højere beskyttelsesniveauer på nationalt niveau, såfremt der er poli-
tisk enighed om dette.
FTF konstaterer, at meddelelsen om nye REFIT-initiativer indeholder en
beskrivelse af en verserende evaluering af EU’s arbejdsmiljøregler, hvor
resultaterne vil foreligge i 2015. FTF understreger, at dette ikke bør med-
føre udelukkelse af en ny EU-arbejdsmiljøstrategi, idet man fra dansk
side har udarbejdet et udkast til centrale punkter i en sådan strategi i sam-
arbejde mellem Arbejdstilsynet, FTF, LO og DA, herunder bl.a. psykoso-
ciale arbejdsmiljø og nye risikofaktorer såsom nanoteknologi. FTF opfor-
drer derfor regeringen til at stå fast på behovet for en ny strategi med
henblik på at sikre beskyttelsesniveauet.
FTF pointerer, at det er bekymrende, at Kommissionen i top 10-høringen
ved identifikation af byrdefulde områder gav virksomhederne en direkte
partsadgang, som øvrige af arbejdsmarkedets parter ikke har. Endvidere
efterspørger FTF en nærmere definition fra Kommissionen af, hvad det
vil medføre at slå tre direktiver vedr. information og konsultation af ar-
bejdstagere sammen, som Kommissionen foreslår i meddelelsen om nye
REFIT-initiativer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0058.png
58/60
Endelig understreger FTF, at Kommissionen bør sikre bedre repræsenta-
tivitet i sine rådgivende organer omkring smart regulering, og at regerin-
gen forventes at understrege, at indsatsen for smart regulering ikke må
ske på bekostning af beskyttelse af arbejdsmiljø.
Landbrug og Fødevarer (LF) hilser Kommissionens nye initiativer til for-
enkling velkommen, og understreger, at gode rammebetingelser for euro-
pæiske virksomheder er centralt for jobskabelse og vækst, hvorfor regule-
ring af høj kvalitet er en afgørende forudsætning.
LF støtter, at Kommissionen i deres meddelelser har fokus på udvikling
og bedre brug af konsekvensanalyser for at sikre en fyldestgørende kort-
lægning af regulerings virkning på erhvervslivet og konkurrenceevnen
generelt – også ud over AMVAB-metoden og administrative byrder.
LF pointerer, at både ufleksible regler og tung administration kan udgøre
hindringer for erhvervslivets incitamenter og muligheder for vækst, i til-
læg til de administrative byrder, som pålægges ved eksempelvis gebyrer
og afgifter. LF pointerer, at en undersøgelse har vist, at �½ års forsinkelse i
sagsbehandlingstider i gennemsnit medfører tab på op mod 1300 arbejds-
pladser alene i kødbranchen og en tabt eksport på op mod 0,6 mia. kr.
Landsorganisationen i Danmark (LO) understreger grundlæggende, at
unødigt bureaukrati skal reduceres og ser positivt på, at der skabes admi-
nistrative lettelser for små og mellemstore virksomheder. LO er også enig
i, at kvaliteten i reguleringen skal styrkes og kan støtte en smidiggørelse
af virksomhedernes administration af regelsættene, så længe det sker på
en måde, der ikke svækker beskyttelsen af arbejdstagerne.
LO udtrykker dog bekymring for Kommissionens retorik omkring admi-
nistrative byrder og pointerer, at beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed
ikke på nogen måde kan betragtes som en administrativ byrde.
LO anfører desuden, at retsakterne angivet på REFIT-meddelelsens side
5-7 og det tilhørende bilags side 5, 7, 8 og 11-12 som genstand for en for-
enklingsindsats vil medføre en væsentlig svækkelse af beskyttelsen af
lønmodtagere. Ifølge LO er der tale om væsentlige regelsæt af stor betyd-
ning for arbejdstagernes beskyttelse, herunder sikring af sikkerhed og
sundhed, og LO efterspørger en redegørelse fra Kommissionen for, hvor-
dan beskyttelsesniveauet opretholdes, herunder i forhold til sikring af ar-
bejdstagernes rettigheder, jf. bl.a. TEUF art. 151, stk. 1, og art. 31 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.
Endvidere kritiserer LO, at Kommissionen i REFIT-meddelelsens bilags
afsnit 4 vedr. igangværende eller forudsete initiativer til nærmere analyse
af forenklingspotentiale udpeger direktiverne om deltidsarbejde og tids-
begrænset ansættelse (direktiv 97/81/EF og direktiv 99/70/EF) som gen-
stand for analyse. LO anfører, at TEUF art. 154 og 155 udelukker Kom-
missionens kompetence til at fremsætte direktivforslag på dette område.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0059.png
59/60
Endelig finder LO, at Kommissionen retorisk anvender meddelelsen til at
søge at modvirke kollektive overenskomster, bl.a. på meddelelsens side 8,
og LO understreger, at en sådan underminerende adfærd vil blive ind-
bragt for EU-Domstolen som traktatstridigt.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed i Rådet om vigtigheden af at sikre fremdrift i den
europæiske indsats for smart regulering, herunder gennemførelse af REFIT-
programmet. Der synes generelt at være forståelse for, at forenklingsindsat-
sen ikke må kompromittere de grundlæggende beskyttelsesniveauer i regu-
leringen.
Hvor visse lande ønsker en kvantitativ målsætning for reduktion af byrder
på EU-plan, har andre lande den holdning, at arbejdet snarere fremadrettet
skal fokuseres omkring en mere kvalitativ forenklingsindsats med fokus på
de for slutbrugerne mest byrdefulde forpligtelser.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering.
Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende
indsats for smart regulering, der resulterer i en forenkling af EU-
reguleringen og reduktion af unødige administrative byrder.
Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive
reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grund-
læggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på ar-
bejdsmiljøområdet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at der skabes en
bedre struktur for, at nationale forslag fra eksempelvis regeringens Virk-
somhedsforum, kan spilles ind i den europæiske forenklingsindsats.
Regeringen støtter således, at smart regulering sker ud fra en balanceret
tilgang og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i
reguleringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger
deres efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse.
Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere regulerings-
mæssige byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et fokus på slut-
brugerne og disses oplevede byrder, bl.a. gennem en forbedring af Kom-
missionens høringsprocedurer.
Regeringen kan også støtte Kommissionens årlige REFIT-resultattavle, der
skal gøre det muligt at følge lovgivningsprocessen i forbindelse med alle de
initiativer, der er foreslået inden for rammerne af REFIT-programmet.
Endelig hilser regeringen en revision af Kommissionens evalueringssy-
stem velkommen og støtter indsatsen for at forbedre den samlede evalue-
ringspraksis.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302881_0060.png
60/60
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.