PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3278 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedr. rådsmødet (telekommunikation og energi) den 5. de-

cember 2013

Indholdsfortegnelse:

8. Net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS), KOM (2013) 48 ............ 2

9. Infrastrukturforordningen, KOM(2013) 147 ............................................ 11

10. Et indre marked for elektronisk kommunikation, KOM(2013) 627 ...... 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/39

8. Net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS), KOM (2013) 48

Revideret notat. Ændringer markedet med fed og kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre et højt niveau for net- og informationssikker-

hed i EU ved gennemførelsen af krav til medlemsstaterne. Dette omfatter bl.a.

etablering af et nyt samarbejdsnetværk i EU, etablering af en national kompe-

tent myndighed i medlemsstaterne samt krav til offentlige myndigheder og en

bred række af private aktører vedrørende sikkerhedsforanstaltninger og an-

meldelsespligt ved sikkerhedshændelser.

Forslaget skønnes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle

konsekvenser samt administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er for-

ventningen, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske gevinster, da

det skal bidrage til øget modstandsdygtighed og færre nedbrud til fordel for

den generelle funktion af samfundet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 5.

december 2013 til fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 48 af 7. februar 2013 fremsendt forslag

til et direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net-

og informationssikkerhed i hele EU. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen offentliggjorde i 2001 sin første meddelelse om net- og infor-

mationssikkerhed (NIS), som sidenhen blev fulgt op af en række andre initiati-

ver på EU-plan, herunder oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Net- og

Informationssikkerhed (ENISA) i 2004.

Det seneste tiltag er den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens

Højtstående Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en

europæisk strategi for cybersikkerhed,

der blev fremlagt den 7. februar 2013

og vedtaget på Rådet for Generelle Anliggender (GAC) den 25. juni 2013.

Strategiens mål er at garantere et sikkert og pålideligt digitalt miljø samtidig

med, at de grundlæggende rettigheder og værdier i EU fremmes og beskyttes.

Det foreslåede direktiv er et væsentligt initiativ under strategien.

Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre et højt fælles niveau for net- og in-

formationssikkerhed i forhold til internettet samt private netværk og informati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/39

onssystemer. Dette er en del af den infrastruktur for informations- og kommu-

nikationsteknologi (IKT), som medlemsstaterne i dag er afhængige af både på

nationalt plan og på tværs af landegrænser. IKT-infrastrukturen er i dag –

bortset fra på teleområdet – præget af medlemsstaternes frivillige tilgang til

net- og informationssikkerhed, hvilket i henhold til forslaget ikke yder til-

strækkelig beskyttelse mod hændelser og risici i EU. Krav til sikkerhed og in-

tegritet på teleområdet er i dag reguleret i medlemsstaterne på baggrund af ar-

tikel 13a og 13b i rammedirektivet om elektronisk kommunikation

(herefter

rammedirektivet).

Udbydere, der er omfattet af dette direktiv, er derfor undta-

get i det foreliggende forslag til NIS-direktiv.

En hændelse er i forslaget defineret som ”enhver omstændighed eller begiven-

hed, der har en faktisk negativ indvirkning på sikkerheden” og kan opstå som

følge af menneskelige fejl, naturbegivenheder, tekniske fejl eller ondsindede

angreb. Disse hændelser bliver stadig mere omfattende, de sker hyppigere, og

de er mere komplekse.

For at øge niveauet for net- og informationssikkerhed indeholder det foreslåe-

de direktiv følgende centrale emner:

Minimumskapacitet (kapitel II)

Alle medlemsstater pålægges at sikre, at de hver har et minimum af kapaciteter

ved at udpege én national kompetent myndighed for sikkerheden af net og in-

formationssystemer, oprette en it-beredskabsenhed (CERT) og vedtage en na-

tional NIS-strategi og NIS-samarbejdsplan.

En national NIS-strategi skal angive strategiske mål og konkrete politiske og

lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå og opretholde et

højt niveau for net- og informationssikkerhed. Strategien skal omfatte den na-

tionale NIS-samarbejdsplan, der som minimum skal indeholde:



En plan til brug ved identifikation af risici og vurdering af potentielle

begivenheders (truslers) konsekvenser.

Definition af roller og ansvarsområder for de forskellige aktører, der er

involveret i planens gennemførelse.

Definition af samarbejds- og kommunikationsprocesser, som sikrer fo-

rebyggelse, detektion, reaktion, reparation og genopretning, og er mo-

duleret i forhold til alarmniveauet.

En køreplan for NIS-øvelser og praktisk uddannelse for at styrke, vali-

dere og teste planen.

Samarbejdsnetværk (kapitel III)

De nationale kompetente myndigheder og Kommissionen skal samarbejde i et

netværk, der muliggør sikker og effektiv samordning, herunder også koordine-

ret informationsudveksling via en sikret informationsudvekslingsinfrastruktur

samt detektering og indsats på EU-plan. Inden for dette netværk udveksler

medlemsstaterne information og samarbejder for at imødegå trusler og hæn-

delser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/39

Krav til offentlige myndigheder og markedsaktører (kapitel IV)

Forslaget sigter – med rammedirektivet som forlæg – mod at sørge for, at der

udvikles en risikostyringskultur, og at der udveksles information om trusler og

hændelser mellem den private og offentlige sektor.

Private aktører inden for særligt kritiske områder (se eksempler nedenfor) og

offentlige myndigheder forpligtes til:



at gennemføre risikostyring, dvs. foretage en vurdering af de risici, de

står overfor, og til at vedtage passende og forholdsmæssige foranstalt-

ninger til at sikre net- og informationssikkerheden på deres område,

samt

at underrette den nationale kompetente myndighed om enhver hændel-

se, som i alvorlig grad truer deres net- og informationssystemer, og

som har væsentlig indvirkning på kritiske tjenesters kontinuitet og le-

vering af varer.



Særligt kritiske områder er eksempelvis bankvæsen, børser og energiprodukti-

on, -transmission og -distribution samt transport (luftfart, jernbaner, søtrans-

port), sundhed og internettjenester (f.eks. e-handelsplatforme, internetbeta-

lingsportaler, sociale netværk, søgemaskiner, cloud computing-tjenester og

applikationsforhandlere) og offentlige myndigheder. Private aktører på disse

områder benævnes i direktivforslaget som markedsaktører.

Kravene gælder ikke for såkaldte mikrovirksomheder. Det vil sige virksom-

heder, der beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning el-

ler samlet årlig balance, der ikke overstiger 15 mio. kr.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttel-

se (IMCO). Endvidere vedtagelse af betænkninger i Udvalget om Borgernes

Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender (LIBE), Udvalget om Industri,

Forskning og Energi (ITRE), samt Udenrigsudvalget (AFET).

I IMCO er der den 10. juli 2013 fremlagt et udkast til betænkning (dok. nr.

PE514.882), og den 2. oktober 2013 er der fremlagt et udkast til en række

yderligere ændringsforslag (dok. nr. PE519.685). Der er i alt fremlagt 232

ændringsforslag. Ændringsforslagene går bl.a. på at begrænse direktivets

anvendelsesområde til kritiske infrastrukturer. Det vil betyde, at offentlige

myndigheder og informationssamfundstjenester, såsom sociale netværk og

søgetjenester, ikke længere vil være omfattet. Derudover foreslås også en

række ændringer af teknisk karakter. Afstemning i IMCO forventes at finde

sted den 22-23. januar 2014. I IMCO er Andreas Schwab (EPP) ordfører og

Vicente Miguel Garcés Ramón (S&D), Toine Manders (ALDE), Christian

Engström (Greens/EFA), Malcolm Harbour (ECR) samt Matteo Salvini

(EFD) er skyggeordførere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/39

I LIBE er der fremlagt et udkast til udtalelse den 2. september 2013

(dok.nr.PE514.755v01-00) samt yderligere ændringsforslag den 16. oktober

2013 (dok.nr.PE521.696v01-00). De i alt 120 ændringsforslag søger hoved-

sageligt at sikre beskyttelsen af personoplysninger samt kæde direktivet

sammen med forslaget til forordningen om databeskyttelse, der også er un-

der forhandling. Afstemning i LIBE forventes gennemført senest den 27-28.

november 2013. Carl Schlyter (Greens/EFA) er ordfører.

I ITRE er der fremlagt et udkast til udtalelse den 16. oktober 2013 (dok.nr.

PE519.596v01-00) og yderligere ændringsforslag forventes offentliggjort i

starten af december 2013. Indtil videre berører ændringsforslagene primært

direktivets anvendelsesområde, færre krav til offentliggørelse samt mere fri-

hed for medlemslandene i forhold til udpegning af kompetent myndighed

samt oprettelse af it-beredskabsenhed. Afstemning forventes gennemført den

16. december 2013. Pilar Del Castillo Vera (EPP) er ordfører.

I AFET er der samlet set fremlagt 40 ændringsforslag i udkast til udtalel-

se af 23. september 2013 (dok.nr. PE516.830v03-00) samt udkast til æn-

dringsforslag af 30. september 2013 (dok.nr. PE516.830v02-00) . Ændrings-

forslagene berører primært forhold vedrørende udenrigs- og sikkerhedspoli-

tik. Udvalget foreslår eksempelvis, at der tilføjes en række referencer til soli-

daritetsklausulen i TEUF samt klausulen om fælles forsvar i TEU. Der er

endnu ikke fastsat dato for afstemning. Ana Gomez (S&D) er ordfører.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen fremhæver, at målet med forslaget ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre nås på

EU-plan under henvisning til net- og informationssikkerheds grænseoverskri-

dende karakter. En passende grad af samordning mellem medlemsstaterne vil

kunne sikre, at risici og hændelser takles effektivt i den tværnationale sam-

menhæng, hvori de opstår. En tilgang baseret på frivillighed har hidtil kun ført

til samarbejde mellem et mindretal af medlemsstater med højt kapacitetsni-

veau. Yderligere vurderer Kommissionen, at forskellene mellem de relevante

lovgivninger og politikker udgør en hindring for virksomheder, der ønsker at

drive forretning i flere lande, og for opnåelse af globale stordriftsfordele.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincip-

pet er overholdt.

Gældende dansk ret

Ansvaret for net- og informationssikkerheden i Danmark varetages af de re-

spektive sektorer i henhold til sektoransvarsprincippet. Det reguleres på nuvæ-

rende tidspunkt kun i relation til telesektoren ved § 8 a og §§ 62-64 i lov nr.

169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/39

ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012) og udmøntet i bekendtgørelse

nr. 396 af 21. april 2011 om rammerne for informationssikkerhed og bered-

skab samt bekendtgørelse nr. 445 af 11. maj 2011 om informationssikkerhed

og beredskab for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (informations-

sikkerhedsbekendtgørelsen).

Danmark har siden 2011 haft en statslig varslingstjeneste for internettrusler,

GovCERT, hvis virksomhed hviler på lov nr. 596 af 14. juni 2011 om behand-

ling af personoplysninger ved driften af den statslige varslingstjeneste for in-

ternettrusler m.v. samt bekendtgørelse nr. 1304 af 17. december 2012 om vil-

kår for tilslutning til den statslige varslingstjeneste for internettrusler. Gov-

CERT er en del af Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstje-

neste. Den nævnte lovgivning administreres af Center for Cybersikkerhed.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser ved gennemførsel af di-

rektivet i dansk ret, da der indføres nye krav til alle offentlige myndigheder og

i vid udstrækning private aktører.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes endvidere, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, i

form af omkostninger til foranstaltninger relateret til risikostyring, etablering

af sikringssystemer og anmeldelse af eventuelle hændelser. Jævnfør den gæl-

dende budgetvejledning afholdes omkostninger indenfor de relevante ressort-

ministeriers eksisterende rammer.

Kommissionen estimerer, at forslaget kun vil have virkning for EU’s budget,

hvis medlemsstaterne vælger at tilpasse en bestående infrastruktur til informa-

tionsudveksling og ønsker, at Kommissionen skal gennemføre en sådan tilpas-

ning inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Engangsudgif-

ten anslås af Kommissionen til ca. 9,3 mio. kr.. Danmark finansierer i dag ca.

2 pct. af EU's budget. Fastholdes denne finansieringsandel også fremover sva-

rer det til en dansk udgift på ca. 0,2 mio. kr.. Alternativt peger Kommissionen

på, at medlemsstaterne kan dele engangsudgiften til tilpasning af en bestående

infrastruktur eller beslutte at oprette en ny infrastruktur og afholde omkostnin-

gerne hertil, som skønnes at være ca. 75 mio. kr. pr. år.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er forventningen, at en højere net- og informationssikkerhed vil føre til

færre nedbrud og øget modstandsdygtighed i forhold til internetbaseret krimi-

nalitet. Dette kan være med til at forbedre det indre markeds funktion samt bi-

drage til udviklingen af et digitalt indre marked, og forslaget vurderes på den-

ne baggrund at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/39

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have mindre administrative konsekvenser for de omfat-

tede virksomheder, der i forslaget er udpeget som markedsaktører. De admini-

strative konsekvenser vurderes til dels at bestå af omstillingsbyrder, dels at be-

stå af løbende byrder. Omstillingsbyrden består i at indføre et øget niveau af

informationssikkerhed, herunder med henblik på at efterleve de sikkerheds-

krav, der følger af forslaget. De løbende byrder består i at sikre en opdateret ri-

sikovurdering og dermed sikringsforanstaltninger, der bl.a. svarer til den tek-

nologiske udvikling, samt anmelde hændelser til den nationale kompetente

myndighed.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,

Vækst- og Forbrugerspørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Me-

tal, Dansk Industri/ITEK, Finansrådet, Ingeniørforeningen (IDA), KL, Land-

brug og Fødevarer, LO, Rådet for Digital Sikkerhed, Dansk Aktionærforening

og FSR–danske revisorer.

Overordnet støtter Dansk Metal, Dansk Industri/ITEK, Ingeniørforeningen

(IDA), KL, Landbrug og Fødevarer, LO og Rådet for Digital Sikkerhed for-

slagets formål om at sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikker-

heden, men med visse bemærkninger. Finansrådet støtter op om initiativer, der

kan dæmme op for den stigende kriminalitet på IT-området, men finder det ik-

ke hensigtsmæssigt at bruge regulering som det vigtigste middel. Dansk Akti-

onærforening og FSR–danske revisorer har svaret, at de ingen bemærkninger

har til forslaget.

Dansk Metal påpeger, at direktivets formål er afgørende vigtig både i forhold

til enkeltindividers tillid til digitale tjenester og i forhold til at opnå de mål for

informationstjenesters anvendelse, som bl.a. skitseres i Europas Digitale

Dagsorden. Endvidere noterer Dansk Metal tilfredshed med, at direktivforsla-

get lægger op til, at bestemmelserne i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)

udvides til også at gælde for vigtige udbydere af informationssamfundstjene-

ster som defineret i direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet).

Dansk Industri/ITEK anbefaler, at der tages initiativer til en grundig offentlig

debat om net- og informationssikkerhed fremadrettet, f.eks. ved en konference.

DI/ITEK fremhæver området for standarder, og pointerer, at der i det europæi-

ske arbejde kan inddrages materiale, som allerede foreligger fra USA, f.eks.

CIP-standarderne lavet af NERC (North American Electric Reliability Corpo-

ration) og NIST (National Institute of Standards and Technology), der har ud-

viklet standarder inden for kritisk infrastruktur. DI/ITEK anfører desuden, at

grænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er ved at blive udvisket, og at

EU bør tage initiativer på internationalt niveau i den forbindelse, ligesom at

NATO bør inddrages som en væsentlig spiller på dette område i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/39

DI/ITEK foreslår, at strategien og forslaget bør bringes i overensstemmelse

med hinanden i forhold til en oplistning af, hvad der er kritiske sektorer, og at

området vedrørende vand og varme medtages. Derudover peges der på, at de

indbyrdes afhængigheder mellem forskellige kritiske samfundsfunktioner i

forbindelse med NIS-strategi og risikovurdering er vigtige og bør adresseres

(f.eks. ”uden el ingen teleinfrastruktur og betalingsinfrastruktur”). DI/ITEK

erkender, at forslaget kan medføre visse omkostninger for dele af det private

erhvervsliv, men at det er ”penge givet godt ud”, fordi det er et vigtigt sam-

fundsproblem, der skal løses. DI/ITEK anbefaler, at sikkerhed gøres til en ak-

tiv del af dansk erhvervspolitik. Sluttelig peges der på, at der generelt bør har-

moniseres så meget som muligt af hensyn til virksomheder, der har aktiviteter

på alle europæiske markeder.

Finansrådet er skeptiske overfor regulering som middel til at harmonisere sik-

kerhedsforanstaltninger, idet lovgivning som oftest tager udgangspunkt i en al-

lerede eksisterende teknologi, hvilket kan virke hæmmende, da teknologien

hele tiden udvikler sig. Finansrådet anfører endvidere, at man må sikre, at sik-

kerhedsinitiativer ikke i sig selv udgør en risiko set i lyset af, at bankerne skal

udlevere fortrolige oplysninger om sikkerhedshændelser, og at oplysninger hos

den offentlige forvaltning er underlagt offentlighedsloven. Finansrådet nævner

i relation til forslagets anvendelsesområde om afgrænsningen i forhold til EU-

regulering om persondatabeskyttelse, at det er væsentligt at dele informationer

om identificerede ulovlige handlinger eller handlinger, hvor der er konkret be-

grundet mistanke. Databeskyttelsesretten må ikke kunne benyttes som et skal-

keskjul for kriminel aktivitet. Vedrørende definition af ”risiko” bemærkes, at

en privat virksomhed skal tage udgangspunkt i sine egne risici, som ikke nød-

vendigvis er sammenfaldende med risici i offentligt regi. Slutteligt anfører Fi-

nansrådet en række forslag vedrørende sikring af ressourcer til opklaring af it-

kriminalitet.

Ingeniørforeningen, IDA, bemærker, at et sikkert og pålideligt digitalt miljø er

afgørende for den eksisterende brug af internettet samt for borgeres tillid til at

bruge digitale tjenester. Dette er vigtigt for det fremtidige velfærdssamfund,

som delvist baserer sig på muligheden for, at både Danmarks og Europas bor-

gere bliver endnu mere digitale i adfærd end tilfældet er i dag. IDA understre-

ger, at der ikke må tillades adgang til at udfordre den enkeltes ret til privatliv

eller tillades adgang til private oplysninger udenom normal gældende lovgiv-

ning. Det fremhæves også, at forslaget kun er attraktivt, hvis det faktisk med-

virker til at sikkerhedsniveauet også i Danmark forhøjes eller i det mindste be-

vares på det nuværende niveau. Om etablering af samarbejdsnetværket på EU-

plan mener IDA, at der kan suppleres med nationale enheder i form af et sam-

arbejde mellem myndigheder og private aktører.

KL peger på, at en indberetningspligt af hændelser til den statslige varslings-

tjeneste GovCERT vil kræve ressourcer, men at standarder for indberetningen

vil gøre omkostningerne overskuelige. KL konstaterer, at der i dag ikke er krav

til kommunerne om anvendelse standarder og certificering af det kommunale

sikkerhedsniveau. KL har anbefalet ISO27.001-standarden, som anvendes i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/39

vid udstrækning i kommunerne i landet. Et krav om stringent anvendelse heraf

må forventes at koste ressourcer i kommunerne.

Landbrug og Fødevarer henleder opmærksomheden på, at eventuelle krav ret-

tet mod virksomheder i relation til it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger skal

afvejes og vurderes med hensyn til deres effektivitet i forhold til de byrder og

tekniske begrænsninger, foranstaltningerne medfører.

LO anmoder om, at regeringen er opmærksom på eventuelle administrative

konsekvenser for A-kasserne.

Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler som DI/ITEK, at der tages initiativer til

en grundig offentlig debat om net- og informationssikkerhed, samt at indbyr-

des afhængigheder mellem kritiske funktioner kortlægges. Rådet for Digital

Sikkerhed finder det i øvrigt både oplagt og nødvendigt med en struktur, der

adskiller det civile beredskab fra den nationale myndighed. Rådet for Digital

Sikkerhed gør endvidere opmærksom på, at der allerede foregår et stort stan-

dardiseringsarbejde inden for it-sikkerhed og peger på amerikanske organer

som NERC og NIST.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Gennemgangen af forslaget er endnu ikke afsluttet på rådsarbejdsgruppeni-

veau og de indledende drøftelser viser, at der er behov for afklaring af en

række centrale punkter.

Det er forventningen, at der først under det kommende græske formandskab

vil kunne blive præsenteret et kompromisforslag, der kan danne grundlag

for forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Forslaget er senest blevet nævnt i konklusionerne fra mødet i Det Europæi-

ske Råd i oktober 2013 med henvisning til færdigforhandling af forslaget

senest i 2015.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der er behov for regler

EU, der sikrer et ensartet og højt

niveau af net- og informationssikkerhed på tværs af medlemsstaterne. Dette

skal ikke mindst ses i lyset af internettets og private netværks grænseoverskri-

dende karakter og betydning for det indre marked. Således er det væsentligt at

sikre lige vilkår for markedsaktører, som underlægges forpligtelserne. En

samordning mellem medlemsstaterne vil kunne sikre, at risici og hændelser

håndteres effektivt i den tværnationale sammenhæng.

Samtidig støtter regeringen, at det er vigtigt, at direktivet fastlægger et mini-

mum, for så vidt angår de væsentligste sikkerhedsaspekter. Det bemærkes dog,

at det også er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes henimod en

hensigtsmæssig grænsedragning til spørgsmål af national sikkerhedsmæssig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/39

karakter. Der skal endvidere arbejdes for en nærmere tilrettelæggelse og udfø-

relse af opgaverne, herunder eksempelvis fleksibilitet for så vidt angår vilkår,

formater og procedurer for anmeldelse af sikkerhedshændelser og i angivelsen

af opgaver, som en CERT bør varetage.

Det er regeringens generelle holdning, at medlemsstaterne skal sikres maksi-

mal inddragelse i fastsættelsen af krav i henhold til direktivforslaget, da områ-

det angår sensitive nationale overvejelser af økonomisk og sikkerhedsmæssig

betydning.

Regeringen lægger vægt på, at der skal gælde ensartede sikkerhedskrav til of-

fentlige myndigheder samt markedsaktører i forslaget til NIS-direktivet, som

der stilles til udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester i ram-

medirektivet.

Regeringen peger på, at der i højere grad skal sikres et øget samarbejde og in-

formationsudvikling vedrørende standarder for bl.a. risikostyring. Det er i den

forbindelse oplagt at skele til allerede eksisterende standarder på området.

Endelig arbejder regeringen for, at forslaget bør gennemføres via omkost-

ningseffektive løsninger, som ikke medfører unødvendige ekstraomkostninger

for medlemsstaterne. Der skal således sikres proportionalitet mellem omkost-

ningsniveauet og merværdi. Regeringen finder, at dette bør sikres via en risi-

kobaseret tilgang til spørgsmålet om, ”hvor meget” sikkerhed, der er brug for i

relation til de enkelte netværk, it-systemer m.v.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 24. maj 2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/39

9. Infrastrukturforordningen, KOM(2013) 147

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 26. marts 2013 fremlagt forslag til forordning, der skal

sikre en reduktion af omkostningerne (fx graveomkostninger) i forbindelse

med udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU. Reduktionen skal bl.a. ske

gennem koordineret etablering og anvendelse af kommende og allerede eksi-

sterende infrastruktur, der kan bruges til at udbrede højhastighedsbredbånd.

Tiltagene i forslaget til forordning omhandler primært følgende fem hovedom-

råder:

1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik på

deling eventuelt gennem en central informationstjeneste.

2. Koordinering af anlægsarbejder.

3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i for-

hold til etablering af infrastruktur gennem en central informationstje-

neste

4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbere-

des til højhastighedsbredbånd.

5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-

ser.

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (telekommunikation) den

5. december 2013 til fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 147 af 26. marts 2013 fremlagt forslag

til forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved ud-

bygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Forslaget er

oversendt til Rådet den 4. april 2013 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Med lanceringen af den digitale dagsorden for Europa under Europa 2020-

strategien understregede Kommissionen et særligt behov for at reducere

omkostningerne forbundet med udrulning af højhastighedsbredbånd i hele

EU som forudsætning for at kunne etablere et velfungerende indre marked

herunder det digitale indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/39

På mødet i Det Europæiske Råd den 1.- 2. marts 2012 blev der opfordret til

at gøre en indsats på EU-niveau for at sikre en bedre bredbåndsdækning ved

at nedbringe etableringsomkostningerne, og i Akten for Det Indre Marked II

blev området udpeget som et af de 12 nøgletiltag, der kan øge væksten, be-

skæftigelsen og tilliden til det indre marked.

Formål og indhold

Forordningens overordnede sigte er at reducere omkostningerne ved udbre-

delsen af højhastighedsforbindelser på mindst 30 Mbit/s samt gøre udrul-

ningen heraf så effektiv som mulig og dermed forbedre forholdene for et

velfungerende indre marked herunder det digitale indre marked. Forudsæt-

ningen er, at det blandt andet kan ske ved at sænke barriererne for markeds-

adgangen og ved at investere i området.

Redskaberne til dette vil eksempelvis være at åbne yderligere op for deling

af eksisterende fysisk infrastruktur og øge koordinering af gravearbejder.

Kommissionen vurderer, at de nye regler kan reducere omkostningerne ved

udbredelsen af højhastighedsforbindelser med 20-30 procent og dermed gi-

ve erhvervslivet i EU besparelser på mellem 300 og 450 mia. kr.

Forslaget lægger op til, at der skabes mere åbenhed om eksisterende fysisk

infrastruktur også på tværs af sektorer. Dermed skal der foruden teleområdet

også være mulighed for at anvende fysisk infrastruktur inden for gas, el,

varme, vand, spildevandshåndtering, kloakering og transport, inklusiv jern-

banenet, vejnet, havne og lufthavne til at udbrede højhastighedsforbindelser,

hvor det måtte være relevant. Det kunne fx være eksisterende kabelkanaler,

rørledninger, mandehuller, gadeskabe, pæle, master, antenneanlæg, tårne og

andre støttekonstruktioner. Anvendelsen skal ske på fair og rimelige vilkår

og betingelser også hvad angår pris.

Tiltagene i forordningen omhandler primært følgende fem hovedområder:

1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik på

deling eventuelt gennem en central informationstjeneste.

2. Koordinering af anlægsarbejder.

3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i

forhold til etablering af infrastruktur gennem en central informati-

onstjeneste.

4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbe-

redes til højhastighedsbredbånd.

5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan.

Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik på

deling (artikel 3+4)

Deling af fysisk infrastruktur (fx kabelkanaler, gadeskabe mv.) kan reducere

anlægsudgifterne til etablering af højhastighedsforbindelser og dermed øge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/39

incitamentet til investeringer i øvrig højhastighedsinfrastruktur. Deling for-

udsætter imidlertid, at der er en tilgængelig viden om, hvor der allerede er

eksisterende fysisk infrastruktur. Forslaget lægger op til, at oplysninger om

eksisterende fysisk infrastruktur ved anmodning skal udleveres til anden

part evt. via en central informationstjeneste. Oplysninger om eksisterende

fysisk infrastruktur kan ifølge forslaget dog også overgå til rekvirent direkte

fra infrastrukturejer på baggrund af skriftlig anmodning ifølge forslaget.

Koordinering af anlægsarbejder (artikel 5)

Ved etablering af højhastighedsforbindelser er anlægsarbejdet, fx opgrav-

ning af veje for at nedlægge fiberkabler, en meget stor udgiftspost. Udgif-

terne til etablering af højhastighedsforbindelser er forskellige i land- og by-

områder, men ifølge Kommissionen udgør anlægsarbejde i nogle områder

op mod 80 procent af omkostningerne ved at etablere højhastighedsinternet.

Forslaget lægger op til, at koordinering af anlægsarbejder forbedres, således

at netoperatører får mulighed for at forhandle aftaler med andre leverandø-

rer af infrastruktur. Det betyder eksempelvis, at flere operatører vil kunne

dele udgifterne til gravearbejde mellem sig, hvis de graver sammen. Især

virksomheder, som udfører helt eller delvist offentligt finansierede anlægs-

arbejder, skal være åbne over for at koordinere anlægsarbejder.

Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i for-

hold til etablering af infrastruktur (artikel 6)

Komplekse og tidskrævende procedurer for at få de nødvendige tilladelser

til etablering af højhastighedsinfrastruktur kan medvirke til at forsinke og

reducere udrulningen af højhastighedsinfrastruktur.

Forslaget lægger op til, at komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer

forenkles. Derudover lægges der op til, at en ansøger skal få en tilladelse el-

ler afslag inden for seks måneder. For at forenkle ansøgningsprocessen

yderligere lægger forslaget op til, at det via en central informationstjeneste

skal være muligt, dels at få adgang til oplysninger om vilkår og procedurer

for bestemte anlægsarbejder dels at ansøge om tilladelse til etablering af

højhastighedsforbindelser herunder gravetilladelse.

Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbere-

des til højhastighedsbredbånd (artikel 7+8)

Det fremgår af forordningen, at det kan være meget bekosteligt at etablere

højhastighedsforbindelser i eksisterende bygninger. Derfor lægger forslaget

op til, at alle nybyggerier og bygninger, der bliver gennemgående renoveret,

skal forberedes til højhastighedsforbindelser. Det er dog muligt for med-

lemslandene at fastsætte undtagelser på dette område, hvis omkostningerne

ved at opfylde forpligtelserne er uforholdsmæssige store i forhold til gevin-

sterne.

Samtidig lægges der op til, at udbydere af offentlige kommunikationsnet

kan få adgang til eksisterende højhastighedsforberedt fysisk infrastruktur på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/39

rimelige vilkår, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomisk ineffek-

tiv.

Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan (artikel 9)

Enhver afvisning eller tvist om vilkår for adgang til og gennemsigtighed om

eksisterende fysisk infrastruktur samt uenigheder i forbindelse med samgrav-

ning overdrages som udgangspunkt til den nationale tilsynsmyndighed på tele-

området.

Forslaget giver også mulighed for nationalt at fastholde de påkrævede tilsyns-

opgaver hos de myndigheder, der allerede i dag har kompetencen og beføjel-

serne hertil.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningsudkastet bliver behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om

Industri, Forskning og Energi (ITRE). Edit Herczog (S&D, HU) er valgt til

ordfører.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning (dok

nr. 2013/0080(COD)) gives der udtryk for en overordnet positiv holdning til

forslagets formål med henvisning til, at en digital infrastruktur af høj kvali-

tet og hastighed spiller en afgørende rolle for alle sektorer i samfundet og

EU’s konkurrenceevne globalt. Der lægges vægt på, at regler på området

bygger på god praksis og ikke hæmmer medlemsstaternes beføjelser og mu-

ligheder for at tilrettelægge arbejdet under hensyn til nationale forhold. Det

fremgår endvidere af udkastet til betænkning, at forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet. For så

vidt angår kortlægning af infrastruktur bør der fra EU’s side stilles finan-

sieringsmuligheder til rådighed, og der peges i den forbindelse på anvendel-

se af midler fra Connection Europe-faciliteten hertil. Af konkrete ændringer

stilles blandt andet forslag om indførsel af en europæisk mærkningsordning

for bygninger, der er klar til næstegenerationsnetadgang (NGA) samt for-

slag til præciseringer således, at udbyderes fremtidige forretningsplaner sik-

res, og at konkurrencefølsomme oplysninger i den forbindelse beskyttes.

Foruden udkast til betænkning har flere udvalgsmedlemmer stillet yderli-

gere ændringsforslag. Flere ønsker at ændre reguleringsinstrumentet til et

direktiv eller en henstilling med henvisning til, at proportionalitets- og sub-

sidiaritetsprincippet ikke overholdes med en forordning.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse nødvendigheden

af EU-regulering på området, da nationale regler og administrative procedurer

hindrer etableringen af et velfungerende indre marked herunder særligt det di-

gitale indre marked. Manglende bredbåndsadgang i områder af EU udgør en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/39

barriere for udvikling og øget vækst blandt europæiske virksomheder, har ne-

gativ betydning for Europas konkurrenceevne og begrænser investering og

samhandel på tværs af grænser.

Kommissionen bemærker dertil, at forskellig regulering af netudbygningen gør

det dyrere at få adgang til de nationale markeder, hindrer at stordriftsfordele på

tjeneste- og udstyrsniveau udnyttes og hæmmer fremkomsten af nye tjenester

på net med meget høj hastighed, der fungerer gnidningsløst på tværs af græn-

serne. Udbygningen af abonnentledninger (den del, som forbinder den enkelte

kunde til det overordnede net) er ofte reguleret af bestemmelser og procedurer,

der forvaltes på lokalt plan, som indirekte kan påvirke den frie udveksling af

tjenesteydelser og berettige indgreb fra EU's side.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at EU tid-

ligere har lovgivet på området på grundlag af TEUF artikel 114 i forbindelse

med forordning nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtet adgang til

abonnentledninger. I Danmark betød det, at andre end TDC kunne benytte

TDC’s fysiske kobberledninger til at levere telefoni og bredbånd. Derudover

er der lagt vægt på, at medlemsstaterne kan tilrettelægge og fordele de opga-

ver, som forslaget fastsætter – fx etablering af en central informationstjeneste

om udstedelse af tilladelser, tiltag for øget gennemsigtighed samt konfliktløs-

ning – til de myndigheder eller organer, der nationalt anses for de mest kompe-

tente hertil.

Gældende dansk ret

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester, lov nr. 663 af 10. juli 2003 om etablering og fælles udnyttelse af ma-

ster til radiokommunikationsformål m.v., lov nr. 393 af 10. juni 1997 om gra-

veadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål samt lov nr.

1113 af 22. september 2010 om registrering af ledningsejere regulerer store

dele af forslagets indhold om samgravning og koordineret anvendelse af infra-

struktur i forbindelse med udrulning af IKT-infrastruktur.

Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011

og lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som regulerer

tilladelser til at grave og råde over vejarealer. Gravetilladelser udstedes i dag

af Vejdirektoratet for så vidt angår de nationale veje og af de enkelte kom-

muner som vejmyndighed for så vidt angår kommunale veje og private veje.

Lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 med senere ændringer (byg-

geloven), med det primære formål at sikre, at bebyggelse, når den er færdig-

opført, frembyder tilfredsstillende sikkerhed for dem, som benytter bygnin-

gen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/39

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes at medføre behov for tilpasning af

dansk lovgivning, som er ved at blive analyseret nærmere.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets statsfinansielle konsekvenser skal analyseres nærmere, men umid-

delbart vurderes det, at forslaget vil kunne have visse statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at kunne bidrage til en hurtigere udrulning af

højhastighedsbredbånd i hele EU og vil dermed kunne forbedre rammerne for

etableringen af et velfungerende indre marked, herunder det digitale indre

marked. Samlet set forventes forslaget at kunne bidrage til styrket økonomisk

vækst og produktivitet i EU.

For de dele af erhvervslivet, der får nemmere ved at forhandle aftaler med in-

frastrukturejere om adgang til eksisterende infrastruktur til udrulning af højha-

stighedsbredbånd, vurderes forslaget at have en positiv effekt i form af lettere

markedsadgang.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre mindre administrative omkostninger for de om-

fattede virksomheder, som med forslaget forpligtes til ved anmodning herom

fra anden part at oplyse om kapacitet, ledighed, placering mv. af den ejede in-

frastruktur, samt indgå aftale om adgang hertil på kommercielle vilkår til brug

for udrulning af højhastighedsbredbånd.

Udbydere, som foretager udrulning af højhastighedsbredbånd vil tilsvarende

opleve administrative lettelser og adgang til information og infrastruktur,

som samlet set vil reducere omkostningerne ved investeringen.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,

Vækst- og Forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 22. april

2013. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Erhverv, KL,

Landbrug & Fødevarer og Teleindustrien (TI).

Dansk Energi er enig i, at større samordning af anlægsarbejder på tværs af for-

syninger kan gøre udbygningen af højhastighedsinfrastruktur mindre omkost-

ningstung.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/39

Dansk Energi understreger, at samordningen ikke må blive en hæmsko for

hurtige graveprocesser med fx for lange svartider m.v. og henviser i den for-

bindelse til, at Ledningsejerregisteret (LER) allerede i vidt omfang i dag løser

de opgaver, som forordningen stiller, når det gælder gennemsigtighed og sam-

ordning af anlægsarbejder på tværs af forsyningsarter, ligesom der i dag eksi-

sterer et effektivt system for elektronisk ansøgning og indhentelse af tilladelser

til anlægsarbejder (gravning) i regi af kommunerne.

Dansk Energi er imod Kommissionens forslag om at pålægge alle netoperatø-

rer, defineret som teleudbydere og andre forsyningsvirksomheder, en generel

pligt til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til deres fysi-

ske infrastruktur på regulerede vilkår, herunder pris, med henblik på installati-

on af digitale højhastighedsnet, og anser forslaget som et fundamentalt opgør

med den asymmetriske konkurrenceregulering af telemarkedet, hvor alene te-

leudbydere med stærk markedsposition kan underlægges krav om tredjeparts-

adgang på regulerede vilkår og priser.

Dansk Energi bemærker, at Danmark i den forbindelse står i opposition til de

fleste andre EU-lande, idet hovedparten af energiselskaberne i Danmark også

er teleudbydere via fiberudrulning, og konkurrencehensynet til disse spiller

derfor en væsentlig rolle. Energiselskabernes fibernet er i vidt omfang nedlagt

i tomrør, modsat TDC’s infrastruktur hvor en ikke ubetydelig andel af selska-

bets kobber accessnet er nedlagt uden anvendelse af tomrør, hvormed forplig-

telsen om fysisk infrastruktur ikke vil være relevant.

Dansk Energi vurderer, at en generel forpligtelse overfor de regionale energi-

selskaber om at give konkurrerende teleudbydere adgang til eksisterende fy-

sisk infrastruktur er i strid med såvel proportionalitetsprincippet som ejen-

domsrettens ukrænkelighed, ligesom forpligtelsen vil skabe stor usikkerhed for

energiselskabernes langsigtede fiberinvesteringer og i værste fald kan betyde,

at energiselskaberne neddrosler deres fiberinvesteringer.

Dansk Energi foreslår, at der indarbejdes en klar og utvetydig præcisering i

forordningen, hvormed forsyningsvirksomheder, som samtidigt er udbydere af

elektroniske kommunikationsnet, ikke vil være omfattet med henvisning til, at

der samlet set på EU-plan vil være tale om en begrænset skare.

Dansk Erhverv støtter forslaget med henvisning til, at tidssvarende bredbånds-

forbindelser er afgørende for danske virksomheder generelt og ikke kun be-

grænser sig til eksempelvis it-virksomheder eller e-handlende. Udbredelse af

bredbåndsforbindelser i hele EU er fremmende for handel og samarbejder på

tværs af unionens lande og betyder, at danske virksomheder potentielt har ad-

gang til et større marked.

KL foreslår, at der i forordningen sikres EU-hjemmel til at pålægge mobilope-

ratørerne pligt til at anvende andre konkurrerende mobiloperatørers net (natio-

nal roaming) i de områder, hvor deres eget net ikke dækker. Derved vil danske

mobilabonnementer få dækning i de områder af Danmark, hvor det manglende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/39

kundegrundlag betyder, at alle fire netoperatører i Danmark ikke finder det at-

traktivt at etablere egen infrastruktur i form af master og antenner. Endvidere

gør KL opmærksom på, at det er kommunerne, som udsteder gravetilladelser,

og at EU-krav til sagsbehandlingen dermed også retter sig mod kommunerne.

Landbrug & Fødevarer støtter forslaget med henvisning til, at erhvervslivet in-

klusive landbruget i høj grad er afhængig af effektive bredbåndsforbindelser,

og at behovet for effektive, hurtige bredbåndsforbindelser vil stige kraftigt i de

kommende år. Landbrug & Fødevarer henviser særligt til manglen på nødven-

dige bredbåndsforbindelser i yderområderne. Forslaget vil efter Landbrug &

Fødevarers opfattelse medvirke til at skabe bedre fysiske og økonomiske be-

tingelser for bredbåndsudrulning i hele Danmark.

Teleindustrien (TI) finder, at forslaget er et værdifuldt bidrag til regeringens

bestræbelser på at fremme udrulning af højhastighedsbredbånd gennem om-

kostningsreduktion med henvisning til den markedsbaserede danske bred-

båndsstrategi, og at forslaget skal støttes fra dansk side.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om symmetrisk adgang til alle net-

operatørers infrastruktur på rimelige vilkår, finder TI, at bestemmelserne er

hensigtsmæssige, og udgør et proportionalt supplement til bestemmelserne i de

relevante teledirektiver om adgang til passiv infrastruktur.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om adgang til relevante oplysninger

via en central dokumentationstjeneste indenfor fastlagte frister, finder TI, at

forslaget i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til tilstedeværelsen af allerede

eksisterende nationale informationssystemer- og procedurer, således at dob-

beltarbejde undgås.

For så vidt angår forpligtigelsen til, at der i nybyggeri og i forbindelse med

større renovationsarbejde skal etableres 'bygningsinternt udstyr' samt symme-

trisk adgangsforpligtigelser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet

på rimelige vilkår, vurderer TI, at det er et proportionalt og hensigtsmæssigt

krav, der vil understøtte fremtidig udrulning af bredbånd både fastnet og mo-

bil, men at enkelte komponenter bør tydeliggøres.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingen af forslaget er endnu i det helt tidlige stadie, men en indle-

dende artikelgennemgang i rådsarbejdsgruppen IT/TELE er påbegyndt.

Flere lande har i den forbindelse været positive over for forslagets overord-

nede formål, men har udtrykt utilfredshed med valget af forordning som

lovgivningsinstrument. Flere medlemslande foretrækker et direktiv, som gi-

ver mulighed for ved implementering af tage hensyn til nationale forhold.

Derudover har flere medlemsstater udtrykt ønske om mere præcise og klare

definitioner og formuleringer i teksten, ligesom det skal afklares, om de om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/39

kostninger, der forventes at være forbundet med en efterlevelse af forslaget,

vil spille en rolle.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen har som målsætning, at alle husstande og virksomheder skal ha-

ve god adgang til bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s download og

30 Mbit/s upload i 2020. Denne målsætning skal bidrage til at skabe god

adgang til den digitale infrastruktur, uanset hvor man bor.

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkost-

ningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd. Der er et stort potentiale

for besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordele via hurtigere

udrulning og mindre besvær. Deling af eksisterende infrastruktur er en måde

at spare en stor del af anlægsudgifterne på. Herunder er det vigtigt at sikre

gennemsigtighed, koordination af gravearbejder samt fælles udnyttelse af

infrastruktur i forbindelse med udrulning af bredbånd, og Regeringen har

senest med udspil om

Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark

fo-

reslået initiativer, som på flere måder er i tråd med Kommissionens forslag.

Ydermere støtter regeringen, at der nationalt gives mulighed for at fastholde

fx tilsynsopgaver og procedurer for konfliktløsning hos de myndigheder, der

allerede i dag har kompetencen og beføjelserne hertil. Herunder at der ved

udpegning af organ til afgørelse af tvister er fleksibilitet.

Den danske bredbåndsstrategi er markedsbaseret med efterspørgsel som

drivkraft. Initiativer til forbedring af udrulning af højhastighedsbredbånd

bør ikke begrænse eller ødelægge kommende eller allerede eksisterende

konkurrencemarkeder. Endvidere bør der sikres en rimelig balance mellem

tredjeparts adgang til infrastruktur mv. over for almenvellets interesser.

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at forslaget bør

gennemfø-

res via omkostningseffektive løsninger.

Samtidig er det vurderingen, at der

skal skabes større klarhed over rækkevidden af de konkrete elementer

i for-

slaget

herunder tiltag i forbindelse med byggeri og renovering

i forslagets

artikel 7 og de deraf følgende statsfinansielle og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser,

før der kan fastlægges en endelig dansk holdning.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 24. maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/39

10. Et indre marked for elektronisk kommunikation, KOM(2013) 627

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 11. september 2013 fremlagt forslag til forordning med

henblik på at realisere et indre marked for elektronisk kommunikation. Med

forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjenester, såle-

des at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på paneuropæisk

plan. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det indre marked for

elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samlede BNP svarende til

ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro). Forslaget bygger videre på de vigtigste direk-

tiver fra 2002 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Med

nærværende forslag lægger Kommissionen op til:

at borgere og virksomheder skal kunne tilgå elektroniske kommunika-

tionstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktioner

på tværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.

at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan drive

og udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i EU

kunderne befinder sig.

at indføre en fælles EU-tilladelse for udbydere af elektronisk kommu-

nikation, en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere af tråd-

løs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere på

tværs af medlemsstaterne samt

gøre det lettere for udbydere af elek-

tronisk kommunikation at

udbyde de samme produkter på tværs af

EU.

at harmonisere slutbrugeres rettigheder, herunder at indføre fælleseu-

ropæiske regler for netneutralitet og tiltag, der skal hjælpe til at ned-

bringe roamingpriserne yderligere.

at gøre det lettere for forbrugere at skifte udbyder

at skabe en højere grad af stabilitet i sammenslutningen af uafhængige

europæiske telemyndigheder (BEREC) og give sammenslutningen bed-

re mulighed for at spille en mere strategisk rolle ved at foreslå, at

BEREC skal have en professionel formand med et mandat på tre år.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-

ser.

Forslaget forventes på dagsordenen for Rådsmødet (telekommunikation)

den 5. december 2013 til orienterende debat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 627 af 11. september 2013 fremlagt for-

slag til forordning med henblik på at realisere et indre marked for elektronisk

kommunikation. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. september 2013 i

dansk sprogversion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/39

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Med lanceringen af EU's strategi for informations- og kommunikationstekno-

logi (IKT), ”Europas Digitale Dagsorden”, der er et af flagskibsinitiativerne i

Europa 2020, anerkendte EU behovet for IKT og netadgang som et uundvær-

ligt grundlag for udviklingen af det europæiske samfund og økonomi. På mø-

det i Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 blev Kommissionen desuden

opfordret til at komme med konkrete foranstaltninger, der kan bidrage til etab-

leringen et indre marked for informations- og kommunikationsteknologi så tid-

ligt som muligt.

Forslaget bygger videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester, som blev ændret i 2009.

Forslaget om et indre marked for elektronisk kommunikation skal desuden ses

i sammenhæng med forslaget til forordning om reduktion af omkostningerne

ved udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU (KOM(2013) 147) og

Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser

vedrørende

ikke-diskriminering

og metoder til beregning af omkostninger for at fremme

konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd. Forslaget og hen-

stillingen skal bidrage til at skabe øgede investeringer i Europas digitale infra-

struktur.

Formål og indhold

Det generelle formål med forslaget er at arbejde hen imod et indre marked for

elektronisk kommunikation, hvor:



borgere og virksomheder kan tilgå elektroniske kommunikationstjene-

ster, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktioner på tværs

af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.

udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan drive og

udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i EU

kunderne befinder sig.

Formålet er desuden at forløse noget af det betydelige økonomiske potentiale,

som realiseringen af et indre marked for elektronisk kommunikation vil med-

føre. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det indre marked for

elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samlede BNP svarende til

ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro).

Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjenester,

således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på paneuro-

pæisk plan. I dag fremstår det europæiske marked for elektronisk kommunika-

tion ifølge Kommissionen fragmenteret, og ingen operatør opererer i mere end

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/39

halvdelen af EU's 28 medlemsstater. Med henblik på at bringe realiseringen af

et reelt indre marked for elektronisk kommunikation nærmere foreslår Kom-

missionen derfor følgende:



indførelse af en fælles EU-tilladelse til at udbyde elektroniske kommu-

nikationstjenester



udbredelse af egentlige europæiske ressourcer, der skal give udbyderne

mulighed for at udbyde de samme produkter på tværs af EU’s med-

lemslande, herunder harmonisering af frekvensressourcer og europæi-

ske virtuelle adgangsprodukter



harmonisering af reglerne vedrørende slutbrugeres rettigheder, herun-

der

- yderligere tilskyndelse til nedbringelse af roamingafgifterne internt i

- indførelse af netneutralitetsregler på EU-niveau

- obligatorisk information forud for kontraktindgåelse

- øget gennemsigtighed og tiltag, der skal modvirke uventet høje reg-

ninger

- udbredelse på EU-niveau af retten for forbrugere til at opsige deres

kontrakt efter seks måneder med en måneds varsel



lettere skift af udbyder



adgang for Kommissionen til at gøre indsigelse over for regulerings-

mæssige foranstaltninger, der pålægges et teleselskab, der opererer i

mere end én medlemsstat



ændring af reglerne for, hvornår et telemarked bør udpeges som egnet

til sektorspecifik konkurrenceregulering



ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske

telemyndigheder (BEREC), herunder oprettelse af en fuldtidsansat

formand.

Fælles EU-tilladelse

Forslaget har til hensigt at gøre det simplere at være udbyder af tjenester in-

den for elektronisk kommunikation på tværs af EU's medlemsstater. I dag

skal operatører, der ønsker at udbyde tjenester i flere medlemsstater, have

tilladelse i hver enkelt medlemsstat. Forordningen indfører en fælles EU-

tilladelse, der er baseret på et fælles anmeldelsessystem i den medlemsstat,

hvor den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation har sit hoved-

sæde (”hjemlandet”).

Tilbagetrækning og/eller suspension af den fælles EU-tilladelse vil blive

underlagt kontrol af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor udbyderen

har sit hovedsæde. Indehavere af en fælles EU-tilladelse er berettigede til li-

ge behandling i lignende situationer i og på tværs af medlemsstater. Nye ak-

tører og operatører med mindre grænseoverskridende aktivitet vil blive und-

taget fra administrative gebyrer og bidrag til finansiering af forsyningsplig-

ten i andre medlemsstater end hjemlandet (i ”værtsmedlemsstater”). Indeha-

vere af en fælles EU-tilladelse skal kunne udbyde tjenester i hele EU på

grundlag af en mere konsekvent anvendelse af forskriftsmæssige forpligtel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/39

ser. Den fælles EU-tilladelse skal reducere unødvendige administrative byr-

der og garantere europæiske udbydere mere ensartede rettigheder og forplig-

telser, så de nemmere kan vokse og drive forretning i hele EU.

Europæiske ressourcer

Forslaget indeholder en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere

af trådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere på

tværs af medlemsstaterne. Tiltagene skal sikre mere forudsigelighed for dis-

se udbydere i forhold til hvilke frekvensressourcer, der er til rådighed i EU's

medlemsstater. Konkret lægger forslaget op til:



at fastlægge fælles reguleringsprincipper, når der fastlægges vilkår

for anvendelsen af frekvenser, som er harmoniseret til trådløs bred-

båndskommunikation.

at vedtage foranstaltninger til løsning af eventuelle grænsekoordine-

ringsproblemer.

at forenkle betingelserne for udrulning og udbud af adgang til trådlø-

se adgangspunkter med lav effekt (Wi-Fi, små celler) for at fremme

konkurrencen og mindske overbelastningen af nettet.

Forslaget læg-

ger i den forbindelse op til, at fjerne eventuelle unødige begræns-

ninger, der giver mulighed for, at private og offentlige myndighe-

der på deres lokaliteter kan dele adgangen til internettet i overens-

stemmelse med konkurrencereglerne og reglerne for offentlige

indkøb.



For at sikre en sammenhængende gennemførelse i EU af tidspunktet for

medlemsstaternes tildeling af tilladelser til at anvende frekvenser til tråd-

løst bredbånd og en synkroniseret adgang til trådløse tjenester, lægger

forslaget op til, at Kommissionen i medfør af artikel 12, stk. 2, kan vedtage

gennemførelsesretsakter i henhold til undersøgelsesproceduren for at:

a) opstille en fælles tidsplan, eller tidsplaner for enkelte medlemsstater,

samt datoer for hvornår tilladelser til at anvende frekvenser til trådløst

bredbånd i et harmoniseret frekvensbånd skal udstedes, og frekvenserne

kan tages i brug.

b) fastsætte minimumsvarighed for tilladelser til at anvende frekvenser i

harmoniserede frekvensbånd.

c) fastsætte en synkroniseret udløbs- eller fornyelsesdato for frekvenstilla-

delser uden fastsat varighed.

d) fastsætte varighed for eksisterende tilladelser til at anvende frekvenser i

harmoniserede frekvensbånd, der ikke bruges til trådløst bredbånd, eller

en dato for, hvornår tilladelser uden fastsat varighed skal ændres, så det

bliver muligt at udbyde trådløst bredbånd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/39

Kommissionen kan for at sikre, at de ovenfor beskrevne fælles tidsplaner

overholdes, i medfør af artikel 12, stk. 6, vedtage gennemførelsesretsakter,

som fastlægger format og procedurer for medlemsstaternes indsendelse til

Kommissionen af deres planer for tildeling af tilladelser og ibrugtagnin-

gen af frekvenserne. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold

til undersøgelsesproceduren. Hvis Kommissionen på den baggrund vurde-

rer, at det er usandsynligt, at en medlemsstat kan overholde en tidsplan,

kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt om, at medlemssta-

ten skal tilpasse sine planer.

For at sikre en tilsvarende tidsmæssig synkronisering foreslås Kommissi-

onen i medfør af artikel 12, stk. 3, at kunne vedtage gennemførelsesrets-

akter, der harmoniserer udløbs- eller fornyelsesdato for eksisterende tilla-

delser til trådløst bredbånd i harmoniserede frekvensbånd. Gennemførel-

sesretsakterne skal vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren.

Forslaget lægger endvidere op til, at Kommissionen kan fremsætte et for-

slag til afgørelse om, at en national myndighed skal trække sit forslag til

tildeling af fx tilladelser og fastsættelse af vilkår i tilladelser tilbage, hvis

det vurderes at skabe hindringer for det indre marked eller er uforeneligt

med EU-lovgivningen. Kommissionens afgørelse skal i medfør af artikel

13, stk. 7, vedtages ved en gennemførelsesretsakt i henhold til undersøgel-

sesproceduren.

Forslaget medfører tillige, at Kommissionen i medfør af artikel 15, stk. 2,

ved en gennemførelsesretsakt kan specificere de tekniske kendetegn for

design, udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lav sendestyr-

ke, hvis overholdelse sikrer, at de ikke generer, når de bruges i forskellige

lokale sammenhænge. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold

til undersøgelsesproceduren.

Medlemsstaterne samarbejder med hinanden om samordning af brugen af

radiofrekvenser på tværs af grænser. I forlængelse heraf lægger forslaget

op til, at Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 3, kan vedtage gennem-

førelsesforanstaltninger for at sikre, at samordnede resultater, der følger

af medlemsstaternes samarbejde overholder kravene om en ligelig adgang

til radiofrekvenser blandt de relevante medlemsstater, at enhver praktisk

uoverensstemmelse mellem forskellige samordnede resultater mellem for-

skellige medlemsstater løses, eller samordnede løsninger i henhold til EU-

retten håndhæves. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold til

undersøgelsesproceduren.

Harmoniseret virtuel adgang til fastnet

og adgang til konnektivitetsproduk-

ter med en sikret kvalitet

skal lette adgangen til markedet og udbuddet af

grænseoverskridende tjenester både for slutbrugerne og virksomhederne

samt bidrage til at sætte skub i konkurrencen og investeringerne. I dag defi-

neres virtuel adgang til fastnet på en række forskellige måder i EU,

og der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/39

stilles i dag ikke krav om, at teleudbydere skal give andre udbydere ad-

gang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet.

Forslaget lægger op

til at harmonisere virtuel adgang til fastnet med det formål at give mulighed

for at udbyde grænseoverskridende tjenester ved:



at definere fælles egenskaber ved EU-harmoniserede virtuelle bred-

båndsadgangsprodukter, som teleselskaber med en stærk markedspo-

sition kan pålægges at tilbyde andre teleselskaber.

at kræve af de nationale tilsynsmyndigheder, at der tages højde for

indførelsen af sådanne harmoniserede adgangsprodukter, når der

gennemføres regulerende foranstaltninger med henblik på at løse

konkurrenceproblemer. Der skal dog tages behørigt hensyn til kon-

kurrencen og investeringerne på infrastrukturområdet og overordne-

de krav om proportionalitet.

at give udbydere af elektronisk kommunikation ret til på rimelige

vilkår at udbyde og tilgå harmoniserede konnektivitetsprodukter med

sikkerhed for servicekvalitet for at fremme nye former for onlinetje-

nester.



Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastlægger, hvilke forhold de

nationale tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ved afgørelse af, om en

udbyder med stærk markedspositions engrosprodukter, der giver adgang til

næste generation af accessnet, skal underlægges priskontrol.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen i lyset af den markedsmæssige

og teknologiske udvikling får beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

med henblik på, at tilpasse bilag I og II. Bilag I omhandler

minimumsparametre

for

tilbud

europæiske

virtuelle

bredbåndsadgangsprodukter. Bilag II omhandler minimumsparametre for

europæiske konnektivitetsprodukter med en sikret servicekvalitet.

Beføjelsen sker i medfør af artikel 17, stk. 2, og vedtagelsen skal ske i

henhold til artikel 32.

Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 20,

stk. 1, inden 1. januar 2016 skal vedtage gennemførelsesretsakter, der

fastsætter ensartede tekniske og metodologiske regler for gennemførelse

af et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt. Forslaget lægger

endvidere op til, at Kommissionen i medfør af artikel 20, stk. 2, skal kunne

vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede tekniske og

metodologiske regler for gennemførelsen af et eller flere europæiske

adgangsprodukter. For begge typer af vedtagelse gælder, at det skal ske i

henhold til undersøgelsesproceduren.

Harmonisering af slutbrugers rettigheder, herunder forbrugerrettigheder

Forslaget regulerer slutbrugeres rettigheder, hvilket omfatter både forbruge-

re og andre slutbrugere end forbrugere (fx erhvervsdrivende). Der gives i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/39

forordningen adgang til at aftale sig ud af slutbrugernes rettigheder efter

forordningen, hvilket dog kun gælder andre slutbrugere end forbrugere.

Reglerne vedrørende slutbrugernes rettigheder er ikke ens i EU's medlems-

stater. Kommissionen vurderer, at denne variation af reglerne er dyr for ud-

byderne, uhensigtsmæssig for slutbrugerne, og i sidste ende hindrer udbud-

det af grænseoverskridende tjenester og påvirker viljen til at købe dem nega-

tivt. Forslaget lægger på den baggrund op til at harmonisere slutbrugernes

rettigheder på tværs af EU.

I forhold til

roaming

indeholder forslaget primært to ændringer til den nu-

værende roamingregulering. For det første introducerer forslaget konceptet

”roamingaftaler”, der betyder, at mobilnetoperatører, som frivilligt deltager i

en roamingaftale, skal tilbyde regulerede roamingtjenester i EU til samme

priser, som de tilbyder tjenesterne i deres respektive hjemlande. Til gengæld

for de lavere roamingpriser behøver operatørerne i en roamingaftale ikke at

overholde Roaming III-forordningens bestemmelser om særskilt salg af re-

gulerede detailroamingtjenester. For det andet lægger forslaget op til, at de-

tailprisen for at modtage taleopkald fjernes pr. 1. juli 2014, så det bliver gra-

tis at modtage et opkald på samme måde, som det i dag er gratis at modtage

en sms.

I forhold til

netneutralitet

lægger forslaget op til at introducere egentlige

fælleseuropæiske regler. Forslaget vil forpligte udbydere af internetadgangs-

tjenester til at tilbyde slutbrugerne uhindret adgang til alle former for infor-

mation, indhold, applikationer eller tjenester efter eget valg. Forslaget læg-

ger desuden op til at regulere udbydernes anvendelse af trafikstyringsforan-

staltninger med det formål at sikre, at den generelle adgang til internettet re-

spekteres. Der indføres således et forbud mod at blokere, bremse, nedgrade-

re eller diskriminere specifikt indhold, applikationer eller tjenester, undtaget

i nærmere afgrænsede og særlige tilfælde. Forslaget lægger endvidere op til,

at slutbrugere skal kunne indgå aftaler med udbydere om levering af special-

tjenester med en forbedret tjenestekvalitet. Udbud af specialtjenester må ik-

ke gentaget og vedvarende medføre en generel forringelse af kvaliteten af

internetadgangstjenesterne. Forslaget lægger endvidere op til, at de nationa-

le tilsynsmyndigheder skal føre et effektivt og aktivt tilsyn med overholdel-

se af bestemmelserne om netneutralitet.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen kan vedtage gennemførelses-

retsakter, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelsen af na-

tionale tilsynsmyndigheders krav i medfør af artikel 24, stk. 3, der om-

handler beskyttelse af internetadgangstjenesters kvalitet. Vedtagelsen skal

ske i henhold til undersøgelsesproceduren.

Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 25,

stk. 2, skal kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger meto-

der for måling af internetadgangstjenesters hastighed, tjenestekvalitetspa-

rametre og metoder til at måle dem, og indhold, form og art oplysninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/39

der skal offentliggøres, herunder mulige kvalitetscertificeringsordninger.

Vedtagelsen skal ske i henhold til undersøgelsesproceduren.

Endelig lægger forslaget op til at sikre:



obligatorisk information forud for kontraktindgåelse og ved kon-

traktindgåelse,

øget gennemsigtighed og faciliteter, der skal sikre imod overrasken-

de høje regninger,

retten til at opsige kontrakten efter seks måneder med en måneds

varsel uden omkostninger (eksklusive restværdien af subsidieret ud-

styr eller andre reklamefremstød) For andre slutbrugere end forbru-

gere kan bindingsperioden forlænges ved en aftale.

Regler om adgang til udenretlig tvistbilæggelse.



Forslaget lægger op til, at Kommissionen skal kunne vedtage gennemfø-

relsesretsakter, der fastlægger detaljerne for de informationskrav om in-

ternetadgangstjenester, der fremgår af stk. 2 i artikel 26.

Lettere skift af udbyder

Forslaget lægger op til at gøre det lettere at skifte udbyder med henblik på at

fremme markedsadgang og konkurrence mellem udbydere af elektronisk

kommunikation og gøre det lettere for slutbrugerne at vælge den udbyder,

der bedst opfylder deres specifikke behov. Der opstilles harmoniserede

principper for overdragelses- og nummerporteringsprocedurer, såsom om-

kostningsbaserede priser, en proces der styres af den modtagende udbyder,

og automatisk opsigelse af kontrakten med den overdragende udbyder. For-

slaget lægger op til at give slutbrugerne ret til ved skift af internetudbyder at

få videresendt e-mails, der knytter sig til en e-mailtjeneste stillet til rådighed

af den overdragende internetudbyder.

Ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske tele-

myndigheder (BEREC)

For at skabe en højere grad af stabilitet i BEREC og give sammenslutningen

bedre mulighed for at spille en mere strategisk rolle lægger forslaget op til, at

BEREC skal have en professionel formand med et mandat på tre år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksisterende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/39

rammebestemmelser ikke fuldt ud har kunnet opfylde målet om etablering af

et indre marked for elektronisk kommunikation. Selv om de eksisterende nati-

onale regler kan forenes med gældende EU-lovgivning, skaber forskellene ik-

ke desto mindre hindringer for drift og køb af grænseoverskridende tjenester.

Den frihed til at udbyde elektronisk kommunikation, der garanteres i EU-

lovgivningen begrænses således. Dette har direkte indvirkning på det indre

marked. Ifølge Kommissionen har medlemsstaterne hverken kompetence eller

incitament til at ændre det aktuelle lovgivningsmæssige landskab.

Kommissionen er af den overbevisning, at der er brug for foranstaltninger på

EU-plan til at håndtere de underliggende årsager til problemet. Indførelsen af

én fælles EU-tilladelse skal modvirke den nuværende fragmentering, som er

resultatet af den nationale dimension af de generelle tilladelsessystemer. En

fælles EU-tilladelsesordning sammen med hjemlandskontrollen af tilbage-

trækningen og/eller suspensionen af sådanne tilladelser vil fremme registrerin-

gen af EU-operatørerne og samordningen af de fleste alvorlige håndhævelses-

foranstaltninger, der gælder for dem. Forslaget garanterer en større grad af

lovgivningsmæssig ensartethed og forudsigelighed for sådanne virksomheder

ved at give Kommissionen beføjelse til at kræve, at nationale tilsynsmyndig-

heder trækker foreslåede afhjælpende foranstaltninger, der ville være uforene-

lige med EU-lovgivningen, tilbage. Forslaget skal sikre langt større konver-

gens i de regulerede betingelser for adgang til faste og trådløse ressourcer,

hvilket fremmer udbuddet af tværeuropæiske tjenester. Den fuldkomne har-

monisering af slutbrugernes rettigheder skal sikre, at slutbrugere og udbydere i

hele EU har de samme rettigheder og forpligtelser, særligt muligheden for at

markedsføre og købe tjenester på tværs af grænser på samme betingelser.

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet respekteres, idet EU kun griber

ind i det omfang, det er nødvendigt for at afskaffe bestemte hindringer for det

indre marked.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissions vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende danske regler:

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(Teleloven) med senere ændringer:



fsva. regulering af samtrafik og netadgang mellem udbydere af elek-

tronisk kommunikation, herunder den danske telemyndigheds adgang

til at gennemføre markedsundersøgelser og pålægge udbydere med

stærk markedsposition forpligtelser for at imødegå konstaterede kon-

kurrenceproblemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/39



Erhvervsstyrelsen har hjemmel (§ 4, stk. 7) til at fastsætte regler med

henblik på at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet el-

ler -tjenester at sikre slutbrugere adgang til information og viderefor-

midling af information og mulighed for at benytte applikationer og tje-

nester efter eget valg.

fsva. slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre (§§ 26-28) i over-

ensstemmelse med direktiv 2002/22/EF og 2009/136/EF om forsy-

ningspligt og brugerrettigheder. Den nærmere udmøntning og prakti-

ske gennemførelse af portering sker i henhold til en brancheaftale uden

yderligere involvering af den nationale myndighed.

fsva. roaming (samt bekendtgørelse nr. 390 af 21. april 2011 vedrøren-

de roaming) fastlægger, at den danske telemyndighed fører tilsyn med

og træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i Det Euro-

pæiske Fællesskabs forordninger om roaming på offentlige mobiltele-

fonnet i Fællesskabet.



Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder regulerer,

hvilke priskontrolmetoder den danske telemyndigheds fastsættelse af krav til

prissætningen skal tage udgangspunkt i, når sådanne krav stilles til udbydere

med stærk markedsposition.

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. juni 2006 om udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbe-

varing af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)

Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser, som ændret ved lov nr.

1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

obligatorisk digital kommunikation m.v. indeholder bl.a. bestemmelser om

den politiske ramme for administrationen af frekvenser og tildeling af fre-

kvenser fx gennem afholdelse af auktioner.

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-

mandat indeholder de overordnede målsætninger, generelle principper og

specifikke strategier for Erhvervsstyrelsens frekvensadministration samt an-

givelse af, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der i tilfælde af

knaphed på frekvenser fører til, at erhvervs- og vækstministeren træffer be-

slutning om metode for tildeling af frekvenser.

Bekendtgørelse nr. 1197 af 14. december 2012, som ændret ved bekendtgø-

relse nr. 999 af 15. oktober 2012, om tilladelser til at anvende radiofrekven-

ser, som bl.a. regulerer varighed og fornyelse af tilladelser til at anvende

frekvenser.

Bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009 om overdragelse og tilbagele-

vering af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som regulerer mu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/39

ligheden for at overdrage eller tilbagelevere dele af en frekvenstilladelse,

som er udstedt efter auktion eller offentligt udbud.

Forbruger- og slutbrugerrettigheder er reguleret i Udbudsbekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal implemente-

res, men vil gælde umiddelbart i medlemsstaterne. Da forordningen medfører

ændringer af en række af de gældende teledirektiver, kan det dog tilsvarende

blive nødvendigt at ændre den danske telelovgivning og/eller bekendtgørelser

udstedt i medfør heraf.

Indførelsen af en fælles EU-tilladelse er således en nyskabelse i forhold til

gældende ret, som vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser i for-

hold til en notifikationsordning.

Bestemmelserne vedrørende harmonisering af forbrugerrettighederne vurderes

i et vist omfang at indeholde nye elementer, som vil få lovgivningsmæssige

konsekvenser. Det er eksempelvis nyt, at der stilles krav til udbyderne

om generelt at offentliggøre bestemte oplysninger, således at forbrugerne gø-

res bekendt med dem inden kontraktindgåelse.

Reglerne om slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre vurderes ikke at

have lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslaget om ret til videresendel-

se af e-mails vil have sådanne konsekvenser, idet der indføres nye krav til alle

internetudbydere, der stiller e-mailtjenester til rådighed for slutbrugere. Der-

udover har forslaget betydning for reguleringen af domænenavne, da en e-

mailadresse blandt andet består af et domænenavn, der er registreret af inter-

netudbyderen (registranten).

Bestemmelserne om netneutralitet vurderes at medføre behov for at ændre den

gældende bestemmelse om netneutralitet i teleloven. Forslaget kan endvidere

få indflydelse på, hvem der anses som omfattet af udbyderbegrebet i telelov-

givningen og dermed eventuelle forpligtelser til registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik. Også dette kan således medføre ændringer i telelo-

ven.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få visse statsfinansielle konsekvenser. Eksempel-

vis kan en harmonisering af tidspunkterne, for hvornår frekvenser gøres til-

gængelige for udbyderne, føre til lavere auktionsprovenuer i de enkelte med-

lemslande. Øget tidsmæssigt sammenfaldende afhændelse af frekvenser fx ved

auktioner kan muligvis have negativ betydning for de investeringer, som tilla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/39

delsesindehaverne efterfølgende er i stand til at foretage i udrulning af net og

udvikling af tjenester.

En vedtagelse af bestemmelserne om netneutralitet vurderes at kunne have vis-

se statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med den mere aktive tilsynsrolle,

der med forslaget umiddelbart pålægges de nationale tilsynsmyndigheder.

Forslaget skærper medlemsstaternes nuværende pligt til at sikre slutbrugernes

adgang til uafhængige evalueringsværktøjer. Således indføres pligt til at etab-

lere en certificeringsordning for interaktive sammenligningssider. Hvis der ik-

ke er adgang til interaktive sammenligningssider gratis eller til en rimelig pris,

har medlemsstaterne pligt til at sørge for, at slutbrugerne har adgang til sådan-

ne. Etablering af en certificeringsordning samt eventuelt en pligt til stille en in-

teraktiv prissammenligningsside til rådighed, vurderes at kunne have visse

statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af bestemmelserne omkring udenretlig tvistbilæggelse vurderes

ligeledes at kunne have visse statsfinansielle konsekvenser. I det omfang Tele-

ankenævnet, der i dag varetager tvister i nationale forbrugerkontrakter, ikke

påtager sig tvistbilæggelse i forhold til de grænseoverskridende kontrakter vil

en ny klageinstans skulle etableres.

Der er behov for at analysere de statsfinansielle konsekvenser nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at ville kunne få positive konsekvenser for sam-

fundsøkonomien i Danmark og EU. Således forventes det eksempelvis, at den

øgede samordning af frekvenstildelingen i EU vil give forbrugere og virksom-

heder bedre adgang til fx 4G-mobiltelefoni og trådløst bredbånd på europæisk

plan. Kommissionens mulighed for at harmonisere tidsplanerne for frekvens-

tildelingen kan dog for nogle medlemsstater potentielt komme til at betyde, at

frekvenserne bliver stillet senere til rådighed, end det ellers ville være tilfældet.

Den endelige vurdering af forslagets samfundsmæssige konsekvenser afhæn-

ger af, hvorledes det vurderes at påvirke konkurrencen på telemarkederne. Det

skal således analyseres nærmere, om der er risiko for, at der sker en koncentra-

tion af markedet på færre, større udbydere, hvilket ikke nødvendigvis vil føre

til øget innovation og styrket konkurrence med lavere priser til gavn for for-

brugere og virksomheder i Danmark eller EU til følge.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens forslag vil medføre administrative konsekvenser i forbindelse

med harmoniseringen af reglerne vedrørende forbrugerbeskyttelse, særligt i

forhold til ændringer i oplysningsforpligtelsen over for forbrugeren. Byrderne

vurderes dog at være af begrænset omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/39

Forslaget vurderes også at indeholde en række administrative lettelser for er-

hvervslivet, herunder bestemmelsen om en fælles EU-tilladelse. Denne be-

stemmelse vurderes at lette de administrative byrder, idet udbyderne alene skal

opfylde reglerne om autorisation i én medlemsstat.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. september 2013.

Dansk Energi støtter overordnet Kommissionens ønske om at fremme udvik-

lingen af markedet for elektronisk kommunikation. Dansk Energi støtter sam-

tidig Kommissionens hensigt med at give markedsaktørerne nogle klare og

forudsigelige rammer, som fremmer investeringer i højhastighedsnetværk.

Dansk Energi deler imidlertid den bekymring, som sammenslutningen af de

uafhængige europæiske regulatorer (BEREC) giver udtryk for. Bekymringen

vedrører blandt andet det forhold, at processen for Kommissionens tiltag har

været forhastet, samt at der med valget af instrumenter fra Kommissionen

(forordninger i stedet for direktiver) lægges op til et skifte i, hvorledes der fø-

res tele-/bredbåndspolitik i Europa. Dansk Energi støtter heller ikke Kommis-

sionens tanker om at skabe én fælleseuropæisk regulator.

Dansk Energi opfordrer Kommissionen til at tilføje bestemmelser vedrørende

markedsføringen af bredbåndshastigheder i de enkelte medlemsstater og hen-

viser i den forbindelse til aftalen om de reviderede retningslinjer for markeds-

føring af bredbåndsforbindelser, som trådte i kraft den 1. marts 2013 i Dan-

mark. Dansk Energi opfordrer samtidig Kommissionen til at se nærmere på en

egentlig varedeklaration af bredbåndshastigheder (mærkningsordning), som

det blandt andet kendes ved energimærkning af hårde hvidevarer.

Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at sikre et fortsat åbent og

innovativt internet, og at forslaget giver en vid grad af mulighed for aftalefri-

hed forbrugerne og bredbåndsudbyderne imellem. Dansk Energi påpeger, at

netneutralitet blandt andet kan vedrøre begrænsninger i båndbredde, diskrimi-

nation af indhold og over-the-top levering af tjenester. Dansk Energi anfører,

at ved begrænsninger i båndbredde kan prioritering af trafik være nødvendigt

for at opretholde driften af et givent netværk. Dansk Energi anfører endvidere,

at ved diskrimination af indhold eller tjenester er der en særlig udfordring i

forhold til at sikre et åbent internet, hvor innovationen online får de bedst mu-

lige vilkår.

Dansk Energi er ikke tilhænger af lovgivningen inden for netneutralitet, men

er klar over, at der må forventes politisk pres for eventuelle lovfæstede regler

på området for netneutralitet. Dansk Energi gør opmærksom på, at der i dansk

regi er nedsat et netneutralitetsforum, hvor der er bred repræsentation med in-

teressenter for både bredbånds- og indholdsudbydere, myndigheder og forbru-

gere. I Netneutralitetsforum kan eventuelle sager med berøring i forhold til

netneutralitet bringes op. Dansk Energi anser et stigende samarbejde mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/39

innovative OTT (”Over the top”) indholds- og tjenesteudviklere og bred-

båndsudbydere/netejere som vejen frem.

Dansk Energi er enig med Kommissionen om, at der er brug for en mere for-

udsigelig, stabil og balanceret regulering af engrospriser for adgang til det

gamle kobbernet, så der skabes bedre forudsætninger og større incitament til

langsigtede investeringer i næste generations accessnet - NGA.

Dansk Metal bemærker, at telebranchen i Europa står over for store mulighe-

der, men også store udfordringer. Mulighederne består i, at en løbende udvik-

ling af de teletekniske løsninger er en forudsætning for den øgede anvendelse

af IKT i Europa. Udfordringerne består i at få de rigtige rammevilkår og ind-

tjeningsmuligheder for, at virksomhederne kan investere i morgendagens tek-

nologi. Dansk Metal noterer sig med en vis bekymring, at det fremsendte for-

slag i meget høj grad fokuserer på yderligere liberalisering af EU’s indre mar-

ked for elektronisk kommunikation, og at efterspørgslen er steget, mens bran-

chens samlede indtjening er faldet. Ifølge Dansk Metal giver det sig udslag i

faldende investeringer i ny teknologi. I stedet for deregulering ønsker Dansk

Metal reguleringstiltag, der kan sikre en fornuftig ”return of investment”

(ROI).

Dansk Metal finder det bekymrende, at medarbejderforhold ikke indgår i

Kommisionens forslag, idet Dansk Metal bemærker, at sikringen af en god te-

leinfrastruktur også fremadrettet er afhængig af, at den nødvendige udbygning

kan foretages af kvalificerede medarbejdere. Dansk Metal frygter, at Kommis-

sionens forslag vil komme til at gå ud over investeringerne i ny teknologi, men

samtidig også vil betyde flere afskedigelsesrunder, øget lønpres og ulig kon-

kurrence over for de virksomheder, der ønsker fortsat at være en attraktiv virk-

somhed at være ansat i.

DR mener, at forslaget lægger op til, at Kommissionen fremover vil kunne

træffe beslutning om, hvornår en eventuel overdragelse af frekvensressourcer

fra digitalt tv til mobilt bredbånd – herunder den eventuelle overdragelse af

700 MHz båndet – vil skulle finde sted. DR udtrykker bekymring for, at en

centralisering af kompetencen til at fastlægge tidspunktet for en eventuel over-

dragelse af eksisterende tv-frekvenser kan underminere mulighederne for at

tage hensyn til nationale forhold i beslutningen om frekvensanvendelsen.

DR anser sikringen af netneutralitet for at være en afgørende forudsætning for

at danske borgere i et fremtidigt mediebillede kan have fri og åben adgang til

DRs public service-indhold. DR finder det derfor væsentligt, at forslagets mål-

sætning om at sikre det åbne internet og netneutralitet fastholdes.

DR er i tvivl om den nuværende formulering af forslagets bestemmelser er til-

strækkeligt præcise til at sikre netneutralitet i Europa.

DI ITEK bemærker, at telekommunikationssektoren er vigtig for den digitale

økonomi, eftersom alle sektorer i stigende grad er afhængige af såvel bred-

bånds- som mobilforbindelser. DI ITEK har sympati med hensigten om at ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/39

brede gevinsterne fra det indre marked til telesektoren. DI ITEK anfører, at det

indre marked har skabt vækst, investeringer og innovation over hele Europa,

og at et indre telemarked må have samme mål, men at det ikke er alle de fore-

slåede tiltag, der har dette fokus. DI ITEK vurderer, at der er risiko for, at flere

af de foreslåede tiltag vil skabe stor usikkerhed i telesektoren til skade for in-

vesteringslysten. DI ITEK beklager, at Kommissionens forslag ikke er resulta-

tet af en tilbundsgående dialog med branche og regulatoriske myndigheder.

Det er endvidere DI ITEK’s synspunkt, at roamingafgifterne bør sættes ned

med henblik på at fremme mobilitet, og videndeling i samfundet. DI ITEK

mener dog ikke, at roamingafgifterne bør afskaffes, da de afspejler reelle om-

kostninger for teleselskaberne. DI ITEK anfører, at det med Kommissionens

forslag vil blive muligt at købe et sim-kort med tilhørende abonnement det bil-

ligste sted i Europa og så anvende telefonen i hele EU til samme takst, og at

der derfor vil være meget lille – om noget – incitament til at investere i udbyg-

ningen af telenettene. DI ITEK opfordrer til, at Kommissionen i stedet også ef-

ter 2016 anvender roaminglofterne til at sænke priserne.

DI ITEK hilser det velkommen, at Kommissionen med sit udspil tager hul på

netneutralitetsdiskussionen. DI ITEK’s synspunkt er, at der skal være plads til

at teleselskaberne holder den digitale motorvej fri for trafikpropper, men dette

skal ske med størst mulig respekt for innovationen og for udviklingen af nye

tjenester. DI ITEK bemærker, at det er udmærket, at der i Kommissionens for-

slag lægges op til, at teleselskaberne får mulighed for at tilbyde "specialtjene-

ster" med garanteret servicekvalitet. Til gengæld mener DI ITEK, at det er

meningsløst, at forslaget nævner, at sådanne tilbud ikke må påvirke den inter-

nethastighed, som andre kunder har fået tilbudt, idet der kun er en begrænset

båndbredde til rådighed.

Ifølge DI ITEK lægger forslaget op til et opgør med den konkurrencebaserede

tilgang til det europæiske telemarked og til at fremme konsolideringer, hvilket

henholdsvis forundrer og bekymrer DI ITEK.

DI ITEK finder ikke, at der er i dag er et tilladelsesmæssigt problem for tele-

selskaber med hensyn til at etablere sig på det danske telemarked, og mener

derfor, at forslaget risikerer at skabe usikkerhed uden at løse et konkret pro-

blem.

DI ITEK finder det positivt, at Kommissionen vil have længere bindingsperio-

der (12-24 måneder) og vurderer, at det vil sikre større forudsigelighed hos

selskaberne og kan medføre større investeringslyst. Endelig bemærker DI

ITEK, at det forekommer udmærket med øget samarbejde og koordinering på

frekvensområdet.

Forbrugerrådet finder, at forslaget er et ambitiøst forsøg på at rette op på nogle

af de mangler, der plager det indre marked for telekommunikation. Eksempel-

vis er det ved international roaming fortsat ti gange dyrere for en dansk for-

bruger at benytte sin telefon i et andet EU-land end at benytte den i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/39

Forbrugerrådet finder desuden, at der stadig udestår en nærmere konsekvens-

vurdering af flere af forslagets punkter.

Forbrugerrådet kan på den ene side tilslutte sig forslagets ambitioner om at ac-

celerere bevægelsen hen imod ens priser for opkald i hele EU og anfører, at

der ikke er objektive omkostningsbegrundelser for de prisforskelle, der kan

konstateres i dag, og at de hidtil anvendte metoder medfører kun en langsom

tilnærmelse. Forbrugerrådet bemærker på den anden side, at de fordele, som

Kommissionen forslår at tildele selskaber, der indgår i en roaming ”alliance”

er af en sådan karakter, at det vil tilskynde til etableringen af et indre marked

for mobilkommunikation i Europa med få store aktører og begrænset konkur-

rencedynamik. Samlet finder Forbrugerrådet derfor denne del af forslaget for

stærkt problematisk.

Forbrugerrådet anfører, at forslaget indeholder en række fastlæggelser – og til

dels styrkelse – af forbrugerrettighederne på telemarkedet, der især er relevan-

te i markeder med en ringere beskyttelse end den danske. Forbrugerrådet me-

ner, at udgangspunktet for den danske holdning bør være, at denne del af for-

slaget bør støttes, da der ikke skal ske forringelser i den gældende forbrugerbe-

skyttelse.

Forbrugerrådet vurderer, at med forslaget vil måden at sælge kommunikati-

onsydelser i Danmark ændre sig til det mere uigennemsigtige, idet Forbruger-

rådet vurderer, at aftaler med 12 måneders binding vil blive hovedreglen. For-

brugerrådet forventer, at forslaget vil betyde en tilbagevenden til et fokus på

bundlet salg af mobiltelefon og abonnement. Forbrugerrådet anfører, at effek-

ten vil være et mindre dynamisk telemarked med lavere gennemsigtighed og

forringede forbrugerforhold og desuden at det bør sikres, at den passive accept,

der indgår i forslaget, ikke bliver en mulighed på det danske marked.

Forbrugerrådet finder det positivt, at der på europæisk niveau foreslås fastlagt

rettigheder og rammer for netneutralitet, men ønsker en detaljeret analyse af de

mulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet af de foreslåede præci-

seringer. Forbrugerrådet anfører, at det ikke er klart, om aftalemulighederne

reelt vil give mulighed for at diskriminere tjenesteudbydere, så forbrugerne vil

opleve et manipuleret ”åbent” internet. Forbrugerrådet finder, at den danske

holdning bør være, at denne del af forslaget bør støttes.

Teleselskabet Hi3G støtter ambitionen om at skabe ét sammenhængende tele-

marked i Europa, men er meget betænkelig ved, at forslaget går væk fra strate-

gien om at regulere telemarkederne ved at sænke adgangsbarrierer og regulere

engrospriserne mellem teleselskaberne. Hi3G anfører at lave adgangsbarrierer

og omkostningsbestemte engrospriser vil sikre, at konkurrencen om slutkun-

derne er helt åben og de bedste betingelser for priskonkurrence og for udvik-

ling af innovative løsninger til glæde for forbrugerne. Hi3G mener ikke, at

Kommissionens forslag sikrer bedre mulighed for priskonkurrence og pro-

duktudvikling, men at det derimod tilgodeser de tidligere telemonopoler ved at

lægge op til bilaterale roamingaftaler mellem selskaberne. Hi3G vurderer, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/39

forslaget vil føre til, at de mindre aktører gives dårligere konkurrencevilkår

som på sigt sandsynligvis vil miste markedsstyrke og helt må forlade marke-

det.

Ifølge Hi3G står forslaget i skarp kontrast til den tilgang, som Kommissionen

har praktiseret i de seneste 15 år, hvor Kommissionen har arbejdet for øget

konkurrence ved at regulere de tidligere telemonopoler. Hi3G mener, at for-

slaget vil begrænse muligheden for priskonkurrence og fjerne incitamentet til

at udvikle nye innovative løsninger og dermed risiko for forringede konkur-

rencevilkår samt lukning af virksomheder og tab af arbejdspladser.

Hi3G bemærker, at blandt andet de uafhængige europæiske telemyndigheder

(BEREC) har udtalt sig kritisk om forslaget med henvisning til at konkurren-

cevilkårene forværres, og at betydelige investeringer risikerer at gå tabt. Hi3G

anfører, at Kommissionens forslag forenklet sagt er blevet kritiseret for ikke at

være gennemarbejdet, herunder navnlig at samtlige konsekvenser af forslaget

– positive som negative – ikke er inddraget i overvejelserne forud for fremsæt-

telsen.

Hi3G henstiller til, at Danmark ikke støtter det fremsatte forslag, men derimod

arbejder på at fremme udviklingen af telemarkederne på en måde, der tilgode-

ser den effektive konkurrence i markedet og dermed forbrugerne. Hi3G anfø-

rer, at dette bedst sker ved at nedsætte engrospriserne mellem teleselskaberne

til et niveau, der svarer til omkostningerne.

Teleindustrien (TI) og IT-Branchen (ITB) er generelt positive over for bestræ-

belser, der retter sig mod at fremme et velfungerende digitalt indre marked. TI

og ITB deler Kommissionens ambitioner om at skabe et indre marked for tele-

kommunikation for Europa og er positive over for arbejdet med at udvikle ini-

tiativer til at fjerne hindringer for et ægte indre marked for telekommunikation.

TI og ITB mener, at den foreslåede pakke forekommer utilstrækkelig set i for-

hold til at levere de forventede positive resultater i form af jobskabelse, vækst

og innovation.

TI og ITB finder, at forslaget i sig selv skaber en væsentlig regulatorisk og in-

vesteringsmæssig usikkerhed ved at gribe ind i eksisterende direktiver og

roamingforordninger. TI og ITB beklager, at processen omkring forordningens

tilblivelse har været usædvanligt lukket og ikke-transparent.

TI og ITB sætter spørgsmålstegn ved om den planlagte ikrafttræden 1. juli

2014 er realistisk og anfører, at så markante ændringer i reglerne, som Kom-

missionen har foreslået, ikke bør hastes igennem.

TI og ITB mener, at længden af vedtagelsesprocessen medfører usikkerhed,

der vil få betydning for de strategiske beslutninger, som teleselskaberne skal

træffe. TI og ITB vurderer, at det kan medføre udskydelse af investeringer til

skade for jobskabelsen og den øvrige økonomiske genopretning i Europa. TI

og ITB anbefaler kraftigt, at der fra dansk side arbejdes aktivt på en udskudt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/39

ikrafttræden af de dele af Roaming III-forordningen, der påvirkes af forslaget.

TI og ITB vurderer, at en lang række europæiske teleselskaber, herunder de

danske, ellers risikerer at skulle investere anseelige millionbeløb i systemmæs-

sige tilpasninger, der senere kan vise sig overflødige.

TI og ITB støtter generelt en harmonisering af forbrugerbeskyttelsen, men

mangler imidlertid at se en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltnin-

gers fordele og ulemper. Generelt finder TI og ITB, at de foreslåede forslag til

foranstaltninger – med undtagelse af netneutralitet – ikke tilfører nogen reel

værdi for slutbrugerne, men blot vil øge omkostningerne markant for industri-

en. TI og ITB anfører, at forslaget om taksering af internationale kald (ud over

roaming) er særligt problematisk, idet der er tale om et direkte indgreb i detail-

priser, og at det er ude af trit med EU's generelle reguleringsprincip om, at

priskontrol bør foregå på engrosniveau.

TI og ITB mener, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en større grad af har-

monisering af forbrugerbeskyttelsen på tværs af Europa.

I forhold til netneutralitet finder TI og ITB det positivt, at begrebet 'specialised

services' er inddraget, og at der er mulighed for udbud af differentierede tjene-

ster, samt at der i forslaget ikke opereres med uhensigtsmæssige krav om op-

lysning af detaljerede tekniske parametre. Til gengæld finder TI og ITB be-

stemmelserne om trafikstyring uheldige og for vidtgående. TI og ITB anfører,

at der af hensyn til effektiv trafikstyring kan være behov for at opprioritere tra-

fik, der er forsinkelsessensitiv (voIP/tv streaming). TI og ITB vurderer, at for-

slaget om at der i kontrakter om internet skal indgå en forpligtigelse til at de-

klarere alle traffic management-elementer, er uden værdi for brugerne, idet de

mener, at den vil resultere i ”information overload”, samtidig med at den vil

være omkostningstung at indføre.

TI og ITB finder, at forslaget om at brugerne skal oplyses om opnåelig kapaci-

tet, er et oplagt og velfungerende element med henblik på at sikre transparens.

TI og ITB vil dog med henvisning til det særdeles velfungerende aftalebasere-

de branchesamarbejde i Danmark foreslå, at det i bestemmelsen nævnes, at

transparens fortrinsvis bør sikres gennem selvreguleringstiltag.

TI og ITB vurderer, at artikel 37 (roaming) vil medføre en betragtelig regulato-

risk usikkerhed og dermed er problematisk.

TDC tilslutter sig høringssvar fra Teleindustrien, men peger på bestemmelser-

ne om et europæisk Virtual Access produkt som et vigtigt punkt i forslaget, der

bør tages op fra dansk side. TDC vurderer, at bestemmelserne kan være hen-

sigtsmæssige, men opfordrer til at der fra dansk side arbejdes på at få bestem-

melserne tydeliggjort. således at det fremgår, at der ikke skal pålægges paral-

lelle forpligtigelser til at levere substituerende engros adgangsprodukter, hvis

der pålægges – direkte eller indirekte – en smp operatør forpligtigelse til at til-

byde ’europæisk VULA’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/39

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for IT og telekommu-

nikation to gange. Her har der været

generel opbakning til forslagets over-

ordnede formål om skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikati-

on.

Samtidig er der fra de fleste landes side udtrykt skepsis over for, om de

konkrete midler, som forslaget vil benytte til at realisere et indre marked for

elektronisk kommunikation, er de rette til at nå målet.

Det Europæiske Råd drøftede det digitale indre marked på sit møde den 24.

– 25. oktober 2013. Af konklusionerne fra mødet fremgår det, at stats- og re-

geringscheferne opfordrer til en grundig behandling af forslaget med hen-

blik på rettidig vedtagelse.

12.

Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet set til formål at understøtte realise-

ringen af et indre marked for elektronisk kommunikation. Regeringen støtter

dette formål. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfunge-

rende indre marked for elektronisk kommunikation vil være til gavn for hele

den europæiske økonomi.

Forslaget omhandler en række emner (fx udbud af elektronisk kommunika-

tion på tværs af grænser, roaming og netneutralitet), der er væsentlige for at

skabe et reelt indre marked for digitale tjenester. Regeringen er af den opfat-

telse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår for

at nå målet, også er de rigtige.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at øget harmonisering kan bi-

drage til at understøtte et indre marked for digitale tjenester og dermed

øget vækst. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at den konkrete regule-

ring ikke forringer konkurrencen. Realiseringen af et indre marked for

elektronisk kommunikation skal blandt andet ske ved at sikre lige konkur-

rencemuligheder for selskaberne samt sikre retfærdig og lige vilkår for

aktørerne på markedet og incitament til investering og innovation.

For at skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikation skal

udbydere af elektronisk kommunikation have mulighed for at udbyde de

samme tjenester på tværs af EU’s grænser. Derfor finder regeringen det

positivt, at der med forslaget lægges op til at skabe bedre muligheder for

dette.

Det er vigtigt at sikre de europæiske forbrugere et højt, ensartet beskyttel-

sesniveau, da det vil styrke konkurrencen på tværs af landene og sikre en

bedre beskyttelse af forbrugerne på tværs af grænserne. Regeringen læg-

ger vægt på, at det danske forbrugerbeskyttelsesniveau efter en samlet

vurdering ikke forringes med forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/39

Regeringen støtter overordnet arbejdet med at nedbringe roamingpriserne.

Regeringen er bekymret for, at indførelsen af roamingaftaler vil gavne

store operatører med mobilnet i flere EU-lande på bekostning af mindre

operatører til skade for konkurrencen. Regeringen vil arbejde for en yder-

ligere sænkning af engrospriserne, i det omfang det kan gøres, uden at

operatørerne herved forpligtes til at sælge til under omkostningsniveauet

og uden at miste incitament til fremtidig investering i netværksinfrastruk-

tur.

Regeringen finder, at Kommissionens øgede fokus på netneutralitet er po-

sitiv, og regeringen støtter generelt fælleseuropæiske initiativer, der har til

hensigt at skabe klarhed over spørgsmål relateret til netneutralitet.

Harmonisering af regler for frekvenser, der er harmoniserede til brug for

trådløst bredbånd, herunder om tidspunkterne for, hvornår frekvenser gø-

res tilgængelige, kan være et middel til at fremme et reelt indre marked for

digitale tjenester. Regeringen lægger dog vægt på, at man også fremover

kan anvende auktioner over frekvenser som et redskab til at sikre politiske

mål som fx dækning med trådløst bredbånd i udkantsområder.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.