Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3278 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
1302642_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
20. november 2013
2013 - 4149
Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi)
den 5. december 2013
SAMLENOTAT
Indholdsfortegnelse
Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EU)
nr. 881/2004 (Agenturforordningen)
- til fremskridtsrapport (orienteringi
FEU)
.................................................................................................................... 2
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
– til generel indstilling
(orientering i FEU)
............................................................................................. 8
Dagsordenspunkt 3: Forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles
bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og forordning nr.
2027/97om luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af
passagerer og deres bagage
– til generel indstilling / fremskridtsrapport
(orientering i FEU)
........................................................................................... 45
Dagsordenspunkt 4: Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommis-
sionen til at genoptage forhandlingerne mellem den Europæiske Union og Den
Føderative Republik Brasilien om en samlet luftfartsaftale
– til vedtagelse (ori-
entering i FEU)……………………………………………………………………………………….76
Ikke på rådsmødet, men forelægges til tidlig orientering eller
forhandlingsoplæg:
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall system og om
ændring af direktiv 2007/46/EF
(orientering i FEU)
......................................80
Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) om gennemførelsen af det fælleseuropæiske luftrum (omarbejdning)
(forhandlingsoplæg i FEU)
............................................................................. 855
Dagsordenspunkt 7: Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og
lufttrafiktjenester
(forhandlingsoplæg i FEU) ...............................................
988
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophæ-
velse af forordning (EU) nr. 881/2004 (Agenturforordningen)
KOM (2013) 27
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen vurderer, at der er behov for at øge Det Europæiske Jernbane-
agenturs (ERA) bemyndigelse, ved at tilføre agenturet større kompetence og
flere opgaver.
Forslaget omfatter ændringer i proceduren for godkendelse til ibrugtagning
af jernbanekøretøjer, således at godkendelser gælder på det indre marked.
Endvidere foreslås en fælles godkendelse til ibrugtagning af faste og mobile
togkontrol- og signalsystemer.
Agenturforordningen er tæt forbundet med forslag til ændring af interopera-
bilitetsdirektivet og sikkerhedsdirektivet, der tilsammen udgør den tekniske
søjle af 4. jernbanepakke.
Det litauiske formandskab har som målsætning at fremlægge en fremskridts-
rapport for forslaget på rådsmødet den 5. december 2013.
Forslaget blev den 4. oktober 2013 forelagt for Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg. Forslaget forelægges den 29. november 2013 for Folke-
tingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Forslaget er fremlagt af Kommissionen den 30. januar 2013 og fremsendt til
Rådet i dansk sprogversion den 6. februar 2013. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 91.
Den forslåede forordning erstatter forordning (EF/881/2004) som ændret ved
forordning (EF/1335/2008). Beslutningsproceduren er den almindelige lov-
givningsprocedure jf. TEUF artikel 294.
Kommissionen har fremlagt 4. jernbanepakke, som er baseret på Hvidbogen
”Towards a competitive and resource efficient transport system” COM(2011)
144. Hvidbogen pointerer, at udvikling af et effektivt og bæredygtigt europæisk
transportsystem indebærer, at der etableres et fælles europæisk jernbaneområ-
de, hvilket kræver afskaffelse af en række tekniske, administrative og juridiske
hindringer, som stadig besværliggør adgangen til de nationale jernbanemarke-
der.
Side 2/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0003.png
Jernbaneagenturet er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 881/2004, med henblik på at yde tekniske bidrag til realiseringen af et
indre marked for jernbanesektoren i Europa.
3. Formål og indhold
Kommissionen foreslår, at agenturet bemyndiges til at:
udstede EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder i henhold
til sikkerhedsdirektivet,
udstede tilladelser til at bringe jernbanekøretøjer i omsætning, (Indre
Marked) herunder typer af jernbanekøretøjer,
udstede tilladelser til ibrugtagning af faste togkontrol- og signalsyste-
mer, som er baseret på det europæiske togkontrol- og kommunikati-
onssystem (ERTMS),
tilse, at medlemsstaterne ændrer eller ophæver nationale regler, som
strider mod fælles europæiske tekniske krav som f.eks. de Tekniske
Specifikationer for Interoperabilitet (TSIer),
overvåge de nationale sikkerhedsmyndigheder, herunder udføre in-
spektioner hos sikkerhedsmyndigheden og tilse myndighedens effekti-
vitet og ressourcer, og
fremme akkreditering af de organer, som har til opgave at verificere, at
TSIerne bliver efterlevet ved større ændringer på jernbanen (de såkald-
te bemyndigede organer).
Side 3/106
Endelig skal agenturet kunne opkræve gebyr for de certifikater og tilladelser,
som agenturet udsteder.
Dette drejer sig om følgende ydelser:
udstedelse og fornyelse af sikkerhedscertifikater til jernbanevirksom-
hederne
udstedelse og fornyelse af ibrugtagningstilladelser til togkontrol- og
signalsystemer
udstedelse af tilladelser til at bringe jernbanekørekøjet i omsætning
I dag er det sikkerhedsmyndigheden (Trafikstyrelsen), som godkender og ud-
steder ovenstående samt opkræver gebyrer herfor.
Agenturets retlige status samt klageadgang
Agenturet får retlig status som et EU-organ, der har status som juridisk
person.
Agenturet opretter ét eller flere klagenævn, hvor virksomhederne vil
kunne klage over agenturets afgørelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0004.png
Med forslaget vil det nuværende jernbaneagentur, ERA, ændre juridisk status
og blive en egentlig europæisk jernbanemyndighed med udvidede kompeten-
cer. Det kommende Europæiske Unions Jernbaneagentur vil på mange måder
ligne agenturet på luftfartsområdet, European Aviation Safety Agency (EASA).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
Europa-Parlamentets Transportudvalg behandler sagen og har udpeget Ro-
berts Zīle (ECR/LV) som ordfører.
Europa-Parlamentets Transportudvalg forventer at stemme om deres betænk-
ning den 26. november 2013 og derefter ventes betænkningen behandlet i ple-
narmøde den 26. februar 2014.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet. Dette
begrundes med, at målene ikke i tilstrækkelig omfang vil kunne gennemføres af
medlemsstaterne, idet medlemsstaternes mangelfulde implementering af det
fælleseuropæiske regelgrundlag bevirker, at nationale regler og forvaltning
fortsat udgør en barriere for markedsadgang. Dette gælder både ved godken-
delse af jernbanekøretøjer, der skal køre på tværs af landegrænserne, og når en
virksomhed ønsker at drive jernbanevirksomhed i anden medlemsstat.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Forordning (EF) nr. 881/2004 med senere ændringer ophæves, hvis forslaget
vedtages i sin nuværende udformning hvilket vil få betydning for følgende dan-
ske regler:
Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010
om jernbane.
Bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012 om Trafikstyrelsens opgaver
og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens
forskrifter.
Side 4/106
Hvis forslaget vedtages, skal disse regler tilpasses.
7. Konsekvenser
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere forslagets konsekvenser.
Det skyldes bl.a., at den endelige afgrænsning mellem den nationale sikker-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0005.png
hedsmyndigheds opgavevaretagelse og agenturets opgavevaretagelse ikke er
klart defineret, herunder principperne for opkrævning af gebyrer.
En nærmere vurdering af forslagets konsekvenser vil ske i takt med, at af-
grænsningen mellem den nationale sikkerhedsmyndigheds opgavevaretagelse
og agenturets opgavevaretagelse defineres nærmere.
Side 5/106
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for transport og hos en række
øvrige aktører i jernbanebranchen, herunder Aarhus Letbane I/S, DNV KEMA,
Lloyds, Aktins Danmark A/S, NIRAS, Siemens A/S og Jernbanenævnet i perio-
den fra den 7. februar med frist for høringsbidrag den 6. marts 2013.
Der er modtaget følgende høringssvar:
DSB:
”I betragtning (14) anføres, at afgifterne for køretøjstilladelser og sikkerheds-
certifikater hos ERA vil ligge på et niveau svarende til det nuværende gennem-
snit i Unionen og skal fastsættes i en delegeret retsakt. Da forslaget blandt an-
det tager udgangspunkt i, at der i visse medlemsstater opkræves urimelige af-
gifter, bør det overvejes hvorvidt de nye afgifter skal fastsættes efter en bereg-
ning af, hvad de rent faktisk koster at udstede for ERA. Dette argument for-
stærkes af, at det antages, at det vil udgøre en administrativ besparelse, når
godkendelserne og godkendelsesprocedurerne harmoniseres og delvist samles
ét sted. Alternativt må der være tale om en politisk fastsættelse af afgiftsni-
veauet.
Det er dog ikke muligt på det foreliggende grundlag at afgøre, hvorvidt der for
DSB vil være tale om en administrativ eller økonomisk lettelse med forslaget
om køretøjomsætningstilladelse.
Ifølge betragtning (21) og forslaget til artikel 13 skal der oprettes et certifice-
ringssystem for værkstedsfaciliteter. DSB anser det for sandsynligt, at såfremt
der indføres et certificeringssystem for værkstedsfaciliteter, vil det medføre
ekstraomkostninger for DSB og ikke i øvrigt medføre nogen form for simplifice-
ring eller forbedring af de nuværende forhold.
Ifølge forslaget til artikel 51 vil ERA oprette et klagenævn, som fremover skal
behandle klager i henhold til artikel 12, 16, 17 og 18 (sikkerhedscertifikater,
typegodkendelser, ibrugtagningstilladelser for rullende materiel og ibrugtag-
ningstilladelser for togkontrol- og signal anlæg). Dermed overflyttes klagead-
gangen fra de nationale jernbanenævn til det ny klagenævn. Det er ikke muligt
at vurdere, hvorvidt dette vil have betydning for DSB”.
Dansk Industri:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0006.png
”DI Transport takker for det fremsendte materiale vedrørende EU-
Kommissionens forslag til 4. jernbanepakke, og muligheden for at afgive be-
mærkninger til de enkelte delforslag. I dette tilfælde COM(2013) 27, der om-
handler forslag til forordning om det europæiske jernbaneagentur og om op-
hævelse af forordning 881/2004.
Kommissionen tilkendegiver, at forslaget har til formål at fjerne de tilbagevæ-
rende administrative og tekniske barrierer for etableringen af det indre jernba-
nemarked. Forordningen skal erstatte den gældende forordning 881/2004 og
tildeler jernbaneagenturet (ERA) en række nye opgaver og beføjelser. Målet er
endvidere, at øge stordriftsfordelene for jernbanevirksomhederne, reducere de
administrative omkostninger og forkorte de administrative procedurer mv.
DI Transport tilslutter sig disse målsætninger. Det er af afgørende vigtighed for
etableringen af det indre jernbanemarked, at nationale særregler afvikles, at
der sikres fuld harmonisering mellem medlemslandene i regeludmøntningen,
og at der i videst muligt omfang etableres en platform, hvor dobbeltarbejde
mellem medlemsstaterne og ERA elimineres.
Vi er dog usikre på, om kommissionens forslag i alle henseender sikrer opfyl-
delsen af ovennævnte. Vi bemærker overordnet, at der med forslaget lægges op
til en fortsat deling af beføjelserne, blandt andet af hensyn til nærheds- og pro-
portionalitets-principperne. Men hvis den fortsatte todeling ikke defineres og
udmøntes tydeligt, vil der være stor risiko for overlappende, ineffektive og for-
dyrende funktioner. Det skal undgås.
Vi bemærker for eksempel også, at ERA ifølge forslaget skal tildeles beføjelse til
at opkræve afgifter for at udstede køretøjstilladelser og sikkerhedscertifikater.
Det forudsættes også, at ERA tilføres yderligere ressourcer. Det er således vig-
tigt, at sådanne ”tilvækster” spejles i tilsvarende reduktioner i medlemsstater-
ne, såvel ressourcemæssigt som afgiftsmæssigt.
På ovennævnte baggrund skal vi derfor, med henblik på forslagets videre be-
handling, anbefale, at der fra dansk side lægges afgørende vægt på, at ændrin-
gerne reelt bidrager til opfyldelse af målsætningerne.
Vi står naturligvis til rådighed for de videre drøftelser vedrørende 4. jernbane-
pakke”.
9. Forhandlingssituation
Det irske formandskab valgte at behandle interoperabilitetsdirektivet først og
der blev opnået generel indstilling på rådsmødet den 10. juni 2013. Det litaui-
ske formandskab har efterfølgende behandlet jernbanesikkerhedsdirektivet og
opnåede en generel indstilling den 10. oktober 2013.
Den 22. oktober 2013 har Rådets landtransportarbejdsgruppe gennemført den
første artikelgennemgang af forslaget og formandsskabet har ambition om at
fremlægge en fremskridtsrapport for forslaget på rådsmødet den 5. december
Side 6/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0007.png
2013. Formandskabet vil udsende en ny version af agenturforslaget, som er
tilpasset ændringerne i de allerede vedtagene generelle indstillinger om sikker-
hedsdirektivet og interoperabilitetsdirektivet.
I forhold til forslaget om en ny agenturforordning har medlemsstaterne indike-
ret bred støtte til den foreslåede intention. Medlemsstaterne har dog været
skeptiske i forhold til:
at agenturet tildeles større bemyndigelse og ansvar,
at den foreslåede arbejdsdeling mellem agenturet og de nationale sik-
kerhedsmyndigheder kan vise sig at blive utilsigtet bureaukratisk.
Side 7/106
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at jernbanen i Danmark, drives så effektivt og gen-
nemsigtigt som muligt, og at jernbanedriften i Danmark dokumenterbart bliver
en af Europas mest effektive.
Således støtter regeringen, at Jernbaneagenturet skal spille en aktiv rolle. Re-
geringen vil dog være særligt opmærksom på, at forslaget om yderligere be-
myndigelse af agenturet ikke skaber barrierer og bureaukrati.
Regeringen finder, at grænsefladen mellem agenturets og de nationale sikker-
hedsmyndigheders kompetencer ikke er defineret tilstrækkeligt. Der er derfor i
Kommissionens forslag behov for en præcisering af denne mht.:
Det arbejde som sikkerhedsmyndigheden skal udføre i forbindelse med
godkendelse og udstedelse af tilladelser og certifikater.
Finansieringen af agenturets og de nationale sikkerhedsmyndigheders
opgaver. Herunder hvad henholdsvis agenturet og de nationale sikker-
hedsmyndigheder kan opkræve af gebyrer for det arbejde de vil skulle
udføre som ”underleverandør” for agenturet ved godkendelse og udste-
delse af tilladelser og certifikater til jernbanevirksomhederne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2013 til
forhandlingsoplæg.
Hele 4. jernbanepakke har tidligere været forelagt til orientering den 1. marts
2013 i forbindelse med rådsmøde (TTE) den 11. marts 2013. Europaudvalget
har modtaget grund- og nærhedsnotat den 6. marts og supplerende grund- og
nærhedsnotat den 25. marts 2013.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0008.png
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
KOM(2013) 18
Revideret notat
1. Resumé
Det er en væsentlig barriere for udbredelsen af køretøjer og skibe, der benyt-
ter andre drivmidler end benzin og diesel, at den fornødne infrastruktur i
form af ladepunkter og tankningsmuligheder mange steder i EU ikke er etab-
leret. Herudover udgør manglende teknisk standardisering en væsentlig bar-
riere mod udbredelsen af køretøjer, der benytter alternative drivmidler.
Kommissionen foreslår derfor, at der opstilles bindende mål for, hvor mange
ladepunkter til el-køretøjer og hvor mange tankningsmuligheder for alterna-
tive brændstoffer (gas i form af både CNG (gasformig) og LNG (flydende) og
brint) der skal være i de enkelte EU-medlemslande pr. 31. december 2020. Der
stilles krav om etablering af infrastruktur til alternative drivmidler både
langs TEN-T-hovedvejnettet og i havne på det kommende TEN-T-hovednet.
Forslaget stiller krav om etablering af nationale politiske rammer for udvik-
lingen af markedet for alternative brændstoffer og den tilhørende infrastruk-
tur. Disse nationale politiske rammer kan potentielt medføre betydelige stats-
finansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, som regeringen i øjeblikket
analyserer omfanget af.
Det litauiske formandskab har som målsætning at opnå en generel indstilling
på forslaget på rådsmødet den 5. december 2013.
Forslaget blev den 4. oktober 2013 forelagt for Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg. Forslaget forelægges den 29. november 2013 for Folke-
tingets Europaudvalg til orientering.
Side 8/106
2. Baggrund
Forslaget til direktiv er fremlagt af Kommissionen d. 24. januar 2013 med hen-
visning til artikel 91, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. Beslutningsproceduren er den almindelige lovgivningsproce-
dure jf. art. 294 i traktaten.
3. Formål og indhold
I den tilhørende meddelelse fra Kommissionen angives direktivet at være be-
grundet i det forhold, at 84 % af olien i EU er importeret, hvilket i 2011 kostede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0009.png
op mod 1 mia. EUR om dagen og førte til et betydeligt underskud på EU's beta-
lingsbalance på omkring 2,5 % af BNP. Endvidere angives prisstigninger som
følge af spekulationer i betydningen af afbrydelser i olieforsyningen de seneste
fire år at have kostet den europæiske økonomi yderligere 50 mia. EUR årligt.
Forslaget til direktiv har til formål at sikre opbygningen af en infrastruktur for
alternative brændstoffer, der ikke kan anvende den eksisterende infrastruktur
og derfor kræver ny infrastruktur og implementeringen af fælles tekniske speci-
fikationer for denne infrastruktur i EU. Målet er at gøre det lettere for mar-
kedskræfterne at bidrage til en grøn udvikling i EU.
Indholdsmæssigt peger EU-Kommissionen på, at alle landene skal påbegynde
udvikling og planlægning af politiske rammer, som vil understøtte udrulningen
af alternative drivmidler. Desuden skal alle landene senest i 2020 have etable-
ret et minimum af infrastruktur til opladning af elbiler, til tankning af naturgas
(både i form af CNG (gasformig naturgas) og LNG (flydende naturgas)) og til
tankning af brint.
Medlemslandene skal udvikle nationale planer med årlige måltal, der skal ind-
berettes til Kommissionen. Heri skal også indgå beskrivelse af lovgivningsmæs-
sige og andre politiske tiltag til sikring af gennemførelsen, ligesom der skal
angives årlige budgetter for implementeringsstøtte til hhv. infrastruktur, pro-
duktion og produktudvikling for alternative drivmidler samt støtte til forskning
og udvikling fordelt på drivmiddel og transporttype. Kommissionen skal evalu-
ere planerne og kan komme med anbefalinger.
For el vil forslaget medføre, at der i Danmark inden udgangen af 2020 skal
være etableret 54.000 ladepunkter hos private/virksomheder, hvoraf 5.400 (10
%) skal være offentligt tilgængelige ladepunkter.
Standerne skal overholde en række internationale standarder. Herunder skal
de være forsynet med standardiserede stik, hvor de sidste standarder forventes
på plads i 2014. Yderligere skal de være udstyret med intelligente målere, såle-
des at elbilerne kan indgå aktivt i elmarkedet. Forbrugerne skal frit kunne væl-
ge el-leverandør. Markedet skal være ikke-diskriminerende, og der skal sikres
rimelige priser.
Medlemslandene må ikke forhindre brugere af elektriske køretøjer i at købe
elektricitet fra en hvilken som helst elektricitetsleverandør, uanset hvilken
medlemsstat denne leverandør er registreret i.
Medlemslandene skal sikre, at forbrugerne har ret til at købe elektricitet fra
flere leverandører samtidig, således at elektricitet til et elektrisk køretøj kan
købes separat.
Hvad angår strøm til skibe, der ligger ved kaj, indeholder direktivforslaget en
bestemmelse om, at medlemslandene på et omkostningseffektivt grundlag, og
hvis der er miljømæssige fordele, skal sikre, at der etableres strømforsyning fra
Side 9/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0010.png
land til fartøjer i havnene. Endvidere skal strømforsyning fra land til søtrans-
port eller transport ad indre vandveje inden udgangen af 2015 opfylde en euro-
pæisk standard, der offentliggøres i 2014 og indtil da en international (og euro-
pæisk standard). Den europæiske standard skal være i overensstemmelse med
internationale standarder.
Det påhviler medlemslandene at sikre, at de priser, der opkræves ved offentligt
tilgængelige ladestandere er rimelige og ikke omfatter ekstragebyrer eller
uoverkommelige afgifter for genopladning af elektriske køretøjer, der ikke har
indgået kontrakt med den pågældende ladestanders operatør.
For gas skal medlemslandene sikre offentligt tilgængelige LNG-tankanlæg til
skibe i havne omfattet af TEN-T-hovednettet (for Danmark omfatter det hav-
nene i København og Aarhus) senest 31. december 2020. På veje langs TEN-T-
hovednettet skal der være offentligt tilgængelige tankanlæg for LNG til tunge
køretøjer med maksimalt 400 km afstand, ligeledes inden udgangen af 2020.
Alle tankanlæg skal overholde internationale standarder senest 2015.
For CNG skal der opbygges et netværk af tankanlæg med højst 150 km imellem
de enkelte tankanlæg og med et passende antal stationer i byer. Disse anlæg
skal ligeledes opfylde internationale standarder senest 2015.
For brint skal de medlemslande, hvor der allerede eksisterer brinttankstatio-
ner, sikre et landsdækkende net af tankstationer i 2020. Anlæggene skal over-
holde internationale standarder i 2015.
1
Forslaget indeholder også bestemmelser om forbrugeroplysninger. På alle
pumper på tankstationer, i køretøjernes manualer og på køretøjerne, skal der
være oplysninger om foreneligheden mellem brændstoffer (herunder bio-
brændstoffer) og køretøjer.
Ifølge forslaget skal revision af de valgte alternative brændstoffer, infrastruk-
turdækningen og vedtagelsen af tekniske specifikationer for brændstofferne ske
ved hjælp af delegerede retsakter.
Fastlæggelse af redskaberne til forbrugeroplysning om brændstoffer og deres
forenelighed med køretøjerne skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke endnu.
Europa-Parlamentets TRAN-udvalg stemmer om forslaget den 26. november
2013, mens det forventes, at forslaget vil blive behandlet på plenarforsamlingen
Forslagets artikel 5, 1. har følgende ordlyd: ”Medlemsstater,
hvor der på dagen for dette direktivs ikrafttræden
allerede eksisterer brintankstationer, sikrer, at et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige brintstationer er til
rådighed med maksimale afstande på 300 km, således at brintdrevne køretøjer senest d. 31. december 2020 kan
færdes i hele landet.”
Direktivforslaget ses ikke at indeholde konkrete forpligtigelser for medlemsstater, hvor der på
dagen for direktivets ikrafttræden ikke eksisterer brinttankstationer.
1
Side 10/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0011.png
i februar 2014. Carlo Fidanza (Kristelige Demokrater) fra Italien er udnævnt
som rapporteur.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at Unionens ret til at handle på transportområdet er
fastsat i artikel 90 og 91 i TEUF, i afsnit VI vedrørende den fælles transportpo-
litik.
Kommissionen anser det for nødvendigt at handle på området for infrastruktur
til alternative brændstoffer, eftersom medlemslandene ikke har de fornødne
retlige instrumenter til at kunne opnå en paneuropæisk koordinering med hen-
syn til opbygning og fastlæggelse af tekniske specifikationer.
Kommissionen anser manglen på infrastruktur for alternative brændstoffer for
at være et tværnationalt problem, hvorfor handling på europæisk plan skaber
merværdi. Producenter af køretøjer, skibe og udstyr skal kunne producere i
større skala til det indre marked. Producenter skal ligeledes kunne forlade sig
på en ensartet udvikling i medlemslandene. Samtidig forventer forbrugerne og
transportbrugerne paneuropæisk mobilitet for køretøjer og skibe, der drives af
alternative brændstoffer.
Efter Kommissionens mening sikrer handling på EU-plan den fornødne koor-
dinering for hele EU-markedet og implementering af fælles tekniske specifika-
tioner for hele EU.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at de enkelte EU-lande ikke har de
fornødne retlige instrumenter til at sikre, at der etableres infrastruktur til al-
ternative drivmidler baseret på harmoniserede standarder i hele EU. Der er tale
om et tværnationalt og grænseoverskridende problem, der kræver handling på
fællesskabsniveau og giver europæisk merværdi.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til direktiv har berøring til dansk ret på en lang række områder. Det
drejer sig om såvel el- og gasforsyning som regulering vedrørende veje, skatte-
og afgiftsforhold samt sikkerhed og standardisering mv. En implementering af
direktivet vil kunne betinge ændringer i den eksisterende lovgivning.
Konsekvenserne af direktivforslaget er meget afhængige af, hvordan direktivet
implementeres. Da baggrunden for direktivet er, at infrastrukturen næppe vil
blive implementeret alene drevet af markedskræfterne, kan der være behov for
offentlig regulering, støtte eller lignende foranstaltninger for at sikre gennem-
førelsen.
De danske rammebetingelser, der skal etableres, vil derfor skulle udformes på
en måde, der sikrer, at minimumskravene til infrastrukturen i 2020 opfyldes.
Side 11/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0012.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
I det omfang gældende lovgivning måtte vise sig utilstrækkelig til at opfylde
forslagets krav om, at der skal etableres nationale politiske rammer for udvik-
lingen af markedet for alternative brændstoffer, kan der blive behov for ny lov-
givning.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Beregninger foretaget af en interministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af
Transportministeriet, Klima, Energi- og Boligministeriet, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet, Skatteministeriet og Finansministeriet har studeret konsekvenser-
ne af forslaget.
Forslaget anslås i sin nuværende form at kunne medføre en samlet statslig an-
lægsinvestering på ca. 1,2 mia. kr. over perioden 2014-2020, fordelt på de i
tabel 1 anførte poster. Tallene er baseret på dagens viden om priser, men er
behæftet med betydelig usikkerhed.
Dette er et scenarie, hvor staten oppebærer alle udgifter – også etablering af de
private opladere. Dog også således at man alene gennemfører det, der som mi-
nimum kræves af direktivforslaget.
Anlægsomkostninger forbundet med minimumsopfyldelse af direk-
tivet.
Antal
DK vurdering
Offentlige opladere til normal
ladning
Private intelligente opladere
CNG opfyldningsstationer
3.520
47.000
5
95
13
9.000
112.500
3.000
334
611
45
225
6
1.221
Stk. pris,
tkr.
Omkostning, mio.
kr.
Side 12/106
LNG opfyldningsstationer i havne 2
LNG opfyldningsstationer for
køretøjer
I alt
2
Beregninger foretaget af interministeriel arbejdsgruppe forankret i Trafikstyrelsen med
deltagelse fra Transportministeriet, Energistyrelsen, Søfartsstyrelsen, Skatteministeriet og
Finansministeriet. Forskellen på antal ladepunkter ift. de ovenfor anførte 54.000 er, at der i
tabellen er taget højde for allerede eksisterende ladepunkter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0013.png
Spørgsmålet om, hvor meget denne anlægsinvestering påvirker de statsfinan-
sielle forhold, afhænger af hvilken politik, der i sidste ende skal afstedkomme
en udrulning af infrastrukturen, og i hvor stort et omfang udviklingen kan dri-
ves af markedskræfter.
Forslaget i sig selv forventes at have følgende effekter på bilparken:
500 yderligere elbiler i 2020.
4.000 CNG personbiler og 1.000 varebiler i 2020.
Side 13/106
Når der forventes et så forholdsvis begrænset mersalg af elbiler som direkte
følge af den EU-bestemte infrastrukturudrulning, skyldes det, at der i Danmark
allerede eksisterer en basal infrastruktur, der omtrent dækker behovet for an-
vendelse af elbilen til lange ture kombineret med den lademulighed, der følger
med hver enkelt bil.
De provenumæssige konsekvenser af forslaget i form af ændrede registrerings-,
ejer- og brændstofafgifter, der hidrører fra disse små ændringer i sammensæt-
ningen af bilparken, vil være relativt begrænsede.
Det samme gælder ændringerne i de miljømæssige eksternaliteter fra transpor-
ten som følge af et skift til renere/mere effektive drivmidler.
Såfremt det antages, at salget af elbiler skal følge eller drive udviklingen i antal-
let af private ladestandere, vil det medføre et stort pres for at fremme elbiler
f.eks. gennem en forlængelse af afgiftsfritagelsen. Dette må i givet fald forven-
tes at medføre et betydeligt provenutab for staten.
Elbilers markant lavere energiforbrug vil endvidere medføre et lavere afgifts-
provenu til staten.
Hvad angår LNG-tankanlæg i havnene er der tale om store investeringer. Så-
danne vil især afhænge af, om rederne investerer i gasdrift. Forventningen er,
at rederne vil efterspørge LNG, men at infrastrukturen ikke vil være på plads i
2020.
Administrative konsekvenser
Kravet om, at medlemslandene ikke må forhindre brugere af elektriske køretø-
jer i at købe elektricitet fra en hvilken som helst elektricitetsleverandør, uanset
hvilken medlemsstat denne leverandør er registreret i, kan af tekniske årsager
ikke opfyldes i dag – hverken i Danmark eller de øvrige medlemslande. Bl.a.
forudsætter salg af el i Danmark, at leverandøren er registreret her i landet –
blandt andet hos Energinet.dk. Kravet er ambitiøst, men Danmark vil forment-
lig kunne opfylde kravet i 2020, da Energinet.dk vil etablere et generelt system,
der også kan håndtere dette. Kravet vil i øvrigt forudsætte, at der er to separate
målere i en husstand.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0014.png
Der kan være udfordringer ved at opfylde kravet om, at medlemslandene sik-
rer, at de priser, der opkræves ved de offentligt tilgængelige ladestandere, er
rimelige og ikke omfatter ekstragebyrer eller uoverkommelige afgifter for gen-
opladning af elektriske køretøjer for brugere, der ikke har indgået kontrakt med
den pågældende ladestanders operatør. Mulighederne for at opfylde kravet vil
bl.a. være afhængige af, om aktiviteten eller dele af den vil blive opfattet som en
aktivitet, som staten kan regulere, som for eksempel elforsyningsaktivitet, eller
som en kommerciel aktivitet på fuldt markedsmæssige vilkår, som staten ikke
umiddelbart kan regulere.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for transport, EU-
specialudvalget for klima- og energispørgsmål og interessenter i EU-
specialudvalget for skibsfartspolitiske forhold.
CleanCharge har følgende bemærkninger:
1. Indledende bemærkninger:
Politiske rammebetingelser for infrastrukturen i DK til elbiler bør så vidt mu-
ligt koordineres med toneangivende europæiske tiltag:
- Ladestander med type 2 kommonalitet: En offentlig tilgængelig ladestander
på offentlig vej – der er offentlig tilgængelig på lige vilkår for alle. Dette nævnes
i DEA's høringssvar om åben adgang, men uden en specifikation på hvad åben
adgang reelt er.
- Støtte til EU-roaming på baggrund af Hubject
2. Udrulning vs. demonstration:
Demonstrations forsøg vil sikre Danmark en langt større mulighed for at ram-
me indenfor den bedst mulige samhørighed med EU samt derigennem at tilgo-
dese de nationale politiske hensigter med tiltag til fremme af elbiler. Her be-
mærkes specifikt den mulige optimering af forbrug af strøm til elbiler i forhold
til produktion af fluktuerende vedvarende energi fra vindkraft.
3. Strategi bemærkninger:
Fokusering på urban transport samtidig med at fremme tiltag, der kan øge den
lave forbrugeraccept af og med elbiler samt hjælpe med at drive omkostninger-
ne ned for bilproducenterne:
- Synliggørelse af og mangfoldig koncentreret urban infrastruktur
4. Smart Grid:
Side 14/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0015.png
Politiske rammebetingelser, der generelt beskriver, belønner og kræver en
sammenhæng på baggrund af forventede standarder hermed – er helt afgøren-
de. Modsat uden rammebetingelser, vil der ikke være nogen grund til at infra-
strukturen har en sammenhørighed med vores behov i og med elnettet og ind-
fasningen af stadig højere andele af vedvarende energi.
5. Yderligere bemærkninger
Der skal igen politiske tiltag - rammebetingelser - til for at sørge for en frem-
tidssikring af mulighederne for eldrevne køretøjer integreres I ny-byggeri, of-
fentligt som privat.
6. Ang. frit leverandørvalg
EU specifikt problem for os alle. En anskueliggørelse af, hvad der skal til – for
på et tidspunkt at specificere hvad disse meromkostninger bygger på. Derfor
skal der fra EU's side specificeres roller for:
a) Måle punkt operatør (elmåler ejer)
b) Måle punkt service operatør (hvem aflæser elmåleren)
c) Netadgangs-punkts ejer (hvem ejer det stykke jord, ladefaciliteten står
på)
d) Net adgangs bruger/operatør (hvem har kontrakten med el-
leverandøren)
e) Net ansvarlig for blot at komme i nærheden af med en sådan mulighed.
Clean Charge’s hovedkonklusioner:
Hvis vi i Danmark skal melde tilbage i forhold til at bakke op om udspillet fra
EU - og det mener CleanCharge er et hovedmål i sig selv - så ser vi disse speci-
fikke behov for politiske rammebetingelser I DK, der sikrer:
- fokus på hovedstad og større byer
- en definition af intelligent opladning og opladningsbaseret teknologi, som
sikrer en sammenhørighed med elnettet i forhold til fluktuerende VE
- en definition af en offentlig tilgængelig ladestander på offentlig tilvejebragt
grund, som sikrer brugere lige adgang, på lige vilkår og en gennemsigtighed i
forhold til adgang.
- samhørighed med vores nærmeste europæiske hovedstæders tiltag til fremme
af elbiler i offentlig øjemed ift. infrastruktur opladning af elbiler, der også har
en stor EU bilproducerende industri og synlighed.
CO-industri har følgende bemærkninger:
Side 15/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0016.png
CO-industri hilser Kommissionens fokus på udvikling af markedet for alterna-
tive brændstoffer i transportsektoren velkommen.
Kommissionens forslag om prioritering af lavemissionsalternativer på bag-
grund af teknisk udviklingsniveau, markedsudvikling, fremtidsperspektiver,
tilhørende infrastruktur, tekniske specifikationer, forbrugeroplysning samt
koordinering af offentlige udgifter til sænkning af prisniveau, forbedring af
resultater og forskning og udvikling forekommer hensigtsmæssigt. Det er nød-
vendigt at opstille mål for infrastrukturen og arbejde for en standardisering
med fælles tekniske specifikationer ikke mindst for at sikre investeringer i nye
teknologier.
Vurderingen af, at det ikke er nødvendigt med direkte offentlig finansiering af
infrastrukturopbygning for alternative brændstoffer forekommer dog ikke rea-
listisk. F.eks. er en europæisk infrastruktur for elbiler svær at realisere uden
støtte.
CO-industri er enig i vurderingen af, at manglende implementering af fælles
standarder for elektriske køretøjer og ladestandere er den største hindring for
markedsudbredelse af elbiler. Popularisering af elbiler kræver en fintmasket
infrastruktur med ladestationer suppleret med udvikling af internationale
standarder og teknologier, så man kan bevæge sig over grænser. Minimums-
kravet til opstilling af ladestandere forekommer realistisk og fornuftigt, men
der kan meget vel for Danmarks vedkommende blive brug for en udbygning
udover dette minimumskrav. Ved at sikre flere udgange/stik på hver ladestan-
der kan behovet for yderligere offentligt tilgængelige ladestandere minimeres.
Det er samtidig vigtigt, at forbrugerne får mulighed for frit at vælge leverandør.
Forskning og udvikling i batterier og brændselsceller er afgørende for, at el for
alvor kan erstatte oliebaseret brændstof og supplere avanceret biobrændstof.
Biobrændstoffer kan ikke samlet betegnes som miljøvenlige. Det er derfor i
dette forslag vigtigt at fremhæve behovet for bæredygtige biobrændstoffer og at
der bliver udarbejdet en plan for udfasning af 1. genererations biobrændstoffer
og en plan for indfasning af 2. generations biobrændstoffer. Der bør fastlægges
klare mål for 2. generations biobrændstoffer og en frasortering af biobrænd-
stoffer, der reelt ikke bidrager til de overordnede mål.
Det nævnte krav om nationale politikrammer for alternative brændstoffer er
ikke nærmere specificerede og forekommer svævende. Det er problematisk, at
2. generations biobrændstof ikke udpeges klart som det lavemissionsalternativ
med det højeste udviklingsniveau og den hurtigste ibrugtagning. Ifølge Kom-
missionens meddelelse skal markedsudviklingen af 2. generations biobrænd-
stof til køretøjer fremskyndes. Men kommissionen der fremlægges ikke nærme-
re rammer for, hvordan det skal ske.
Side 16/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0017.png
Markedsudviklingen af 2. generations biobrændstof hæmmes af høje start-
omkostninger. For at bringe produktion af 2. generations biobrændstof over
tærsklen til storskalaproduktion er det nødvendigt med økonomiske incitamen-
ter og bæredygtighedsmålsætninger, som kan understøtte et marked for 2. ge-
nerations biobrændstoffer.
Kommissionens tidligere ændringsforslag af f.eks. Brændstofkvalitetsdirektivet
og VE-direktivet kan i den forbindelse ikke stå alene, og der er behov for at
skabe sammenhæng mellem EU's mange direktiver og planer.
Det er nødvendigt at sætte fokus på energieffektiviteten for at sikre en mere
miljø og klimamæssig forsvarlig omstilling af den europæiske transportsektor
mod uafhængighed af olie. Et vigtigt element i denne strategi bør være forbed-
ring af energieffektiviteten og dermed reduceret energiforbrug og behov for
olie. Energieffektivitet bør være en faktor som nye brændstoffer og teknologier
måles i forhold til.
Der er brug for regulering og økonomiske incitamenter, som kan sikre efter-
spørgsel på 2. generations biobrændstof. Eksempelvis i form af et krav om
iblanding af 10 % 2. generations biobrændstof i almindelig benzin. Samt ned-
bringelse af startomkostninger gennem enten direkte etableringsstøtte eller en
prisgaranti, som sikrer, at 2. generations biobrændstof ikke bliver væsentligt
dyrere at forbruge end almindeligt oliebaseret brændstof. Den fremlagte euro-
pæiske strategi er desværre meget lidt konkret på dette område.
Dansk Erhverv har følgende bemærkninger:
Dansk Erhverv har modtaget høring af 30. januar 2013 vedrørende udkast til
strategi og infrastruktur for alternative brændstoffer på transportområdet, hhv.
COM (2013) 17 og 18.
Dansk Erhverv er overordnet enig med kommissionen i, at der er en stor sam-
menhæng mellem, hvor markedsklar et enkelt produkt er, hvor meget kom-
mercielt salg der aktuelt vil være i produktet, og hvor meget privat forskning
der lægges i produktet. Denne sammenhæng, der er generel for forskning og
udvikling, kan skabe barrierer for introduktion af et produkt på markedet.
Dansk Erhverv kan på den bagrund overordnet støtte, at der tages fællesskabs-
initiativer på dette vigtige område, idet standardisering og markedsfremme på
visse områder virker mest effektivt på fællesskabsniveau. Vi kan endvidere støt-
te, at en enkelt brændselsform ikke støttes frem for de andre, men at der der-
imod satses på en vifte af muligheder omfattende biobrændstoffer, brint, el,
samt de forskellige former for gas.
Vi er dog ikke ubetinget enige i kommissionens forslag til løsning af udfordrin-
gerne med markedsmodning. Dansk Erhverv skal i den sammenhæng i særde-
leshed bemærke, at ifølge forslaget vil det samlede krav om investering være
skønsmæssigt 10 mia. EUR. Investeringen indebærer stor risiko for, at i hvert
Side 17/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0018.png
fald dele af den vil være ubrugelig eller forældet på det tidspunkt, den er foreta-
get. Vi er særdeles skeptiske over for, om det vil være muligt for staterne at få
opfyldt kravene til etablering af infrastruktur uden brug af offentlige midler, og
skal pege på, at i følge forslaget vil en eventuelt ubetalt regning for ikke-
etableret infrastruktur ende hos staterne, mens det vil være kommissionen, der
via delegation vil fastsætte kravene.
I den forbindelse indtager avancerede biobrændstoffer en særlig position, idet
de dels – som de eneste – kan bruges inden for samtlige transportformer på
både kort-, mellem- og langt sigt, dels allerede har infrastruktur på plads til
distribution. De væsentligste bidrag til fremme af biobrændstoffer er således
incitamenter til fremme af avancerede biobrændstoffer og opbygning af pro-
duktionskapacitet til disse. Vi går derfor i det følgende ud fra, at det manglende
fokus på biobrændstoffer i infrastrukturudkastet afspejler dette og ikke en ned-
prioritering af dette område.
I forhold til strategiforslaget har vi følgende nærmere bemærkninger: Dansk
Erhverv er enig i, at der bør fastsættes fælles standarder for de tekniske specifi-
kationer og sikkerhedsforskrifter, der skal bruges i EU, for at der findes ens
tekniske muligheder for eksempelvis tilslutning af elbiler til ladestandere,
blandinger af biobrændstof m.v. Det vil være særdeles hæmmende for udvik-
lingen af de forskellige brændstoffer, hvis de omfattede køretøjer ikke kan be-
nyttes på tværs af EU's indre grænser.
Dansk Erhverv er endvidere enig i, at den teknologiske udvikling af de forskel-
lige løsninger skal understøttes, således at det hurtigst muligt kan afgøres,
hvornår løsningerne er markedsklare og dermed attraktive for almindelige for-
brugere. Vi kan tillige støtte det strategiske hensyn til, at EU gør sig fri af af-
hængigheden fra udefrakommende leverandører af fossile brændstoffer.
I forhold til forslaget om etablering af infrastruktur er Dansk Erhverv enig i det
grundlæggende behov for etablering af en sådan, men finder, at kommissionens
forslag til model herfor indebærer stor risiko for betydelige fejlinvesteringer i
medlemsstaterne. Som det anføres lader det sig ikke pt. gøre at udpege fremti-
dens energiform inden for transport, men en satsning på samtlige mulige kan-
didater og fuld udrulning af el- og samtlige former for gasinfrastrukturer i hele
EU – idet infrastrukturen til biobrændstoffer allerede eksisterer – at være en
satsning, der næppe kan undgå at medføre fejlinvesteringer i et relativt stort
omfang. Dansk Erhverv skal derfor anbefale, at EU begrænser sin strategi til
etablering af tvungne tekniske standarder for ladestandere m.v. og en ikke-
bindende hensigtserklæring om opfyldelse af strategien. Eventuelle ubrugte
midler kan anvendes til forskning, udvikling og demonstration af brændstof-
ferne samt etablering af produktionsanlæg til samme.
Dansk Skovforening har følgende bemærkninger:
Side 18/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0019.png
Dansk Skovforening har ikke meget at bemærke i forhold til høringsmaterialet
(”Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative brænd-
stoffer” og ”(…) Direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brænd-
stoffer”). Overordnet set er det positivt, at enkelte alternative brændstoftyper
ikke favoriseres eller dæmoniseres i forhold til andre.
Det bemærkes at der i ”Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi
for alternative brændstoffer”, s. 8, afsnit 2.4 (som specifikt går på flydende bio-
brændstoffer) står, at ”forsyningsvanskeligheder og bæredygtighedshensyn
muligvis vil kunne begrænse brugen”.
Ressource- og bæredygtighedshensyn gør sig (vel) også gældende for de øvrigt
beskrevne brændstoftyper, men er kun nævnt i forhold til biobrændsler.
Det er rimeligt at diskutere bæredygtighed, herunder ressourcetilgængelighed,
for biobrændsler. Men så snart der er tale om sammenstillinger med eks. elek-
tricitet, bør det ske på ens grundvilkår.
Dansk Vindmølleforening har følgende bemærkninger:
Som et blandt flere indledende skridt, der kan understøtte EU's strategi for
rene brændstoffer, bakker Danmarks Vindmølleforening op om det fremlagte
direktivforslag.
Det er vigtigt, at der skabes rammer for udfasning af de fossile brændsler og
indpasning af vedvarende energikilder, også i transportsektoren.
Vi støtter således direktivets forslag om minimumsrammer for ladestationer til
elbiler og det fortsatte arbejde med fælles europæiske standarder, også for elek-
tricitetsforsyningen til transport. Det er nødvendige forudsætninger for brug af
mere vindkraft og for omlægningen til et bæredygtigt energisystem.
I forbindelse med den foreslåede nationale politikramme og indberetningen af
denne til EU-Kommissionen, vil vi opfordre til at den danske politikramme
gøres ambitiøs og konkret. Der er i høj grad brug for en aktiv og konkret indsats
– også fra det offentliges side – med hensyn til udvikling og standardisering af
infrastrukturen for elbiler.
Danske Havne har følgende bemærkninger:
Danske Havne har modtaget meddelelse og forslag i høring. Meddelelsen ’Mil-
jøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative brændstoffer’
samt ’Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om etablering af in-
frastruktur for alternative brændstoffer’.
I tilsendte forslag skal alle 22 danske søhavne, der indgår i TEN-T nettet:
Side 19/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0020.png
a) Etablere strømforsyning fra land inden 2015, forudsat at den er omkost-
ningseffektiv og har miljømæssige fordele
b) Anlægge offentligt tilgængelige LNG-tankstationer til søtransport inden
2021 – uden undtagelse.
Danske Havne støtter udviklingen af LNG som et bæredygtigt og grønt alterna-
tivt brændstof til skibe. På samme måde som strøm fra land til skibe ved kaj er
en af de mulige løsninger for at forbedre den lokale luftkvalitet.
Danske Havne har en vis tvivl i forhold til fremgangsmåden. At pålægge LNG
infrastruktur i alle TEN-T havne kan i visse tilfælde resultere i ubrugte eller
underskudsgivende faciliteter. LNG investeringer bør udvikles i de havne, hvor
det giver mening, og hvor der er en efterspørgsel for at undgå uforholdsmæssi-
ge omkostninger.
Det er Danske Havnes holdning, hvilket også fremgår af den danske havnelov,
at markedets efterspørgsel bør fastlægge behovet for investeringer i havnefacili-
teter. Det være sig bunkring faciliteter eller landsiden elektricitet. Hvis havne
skal forestå investeringer, som beskrevet i Kommissionens forslag, vil det
grundet manglende brugerværdi være imod den danske havnelov.
Det bør være havnen, der fra et forretningsmæssigt synspunkt bestemmer, om
en investering skaber værdi eller ej. Danske Havne mener, at alternative løs-
ninger til LNG og strøm fra land er og bliver stadig mere tilgængelige i den
nærmeste fremtid.
Danske Havne mener ikke, at der findes sikre tegne på en særlig type løsninger,
og at der derfor bør være en nærmere undersøgelse af de faktiske behov for
LNG og strøm fra land i de enkelte havne.
Undtagelse for landbaseret strøm ”forudsat at den er omkostningseffektiv og
har miljømæssige fordele” bør også være gældende for LNG. Der vil altid være
miljømæssige fordele ved begge løsninger, hvorfor denne forudsætning er ufor-
ståelig. Mens omkostningseffektivitet dækker over en efterspørgsel og bære-
dygtige investeringer, der ikke lader havne tilbage med en økonomisk byrde,
der pålægges havnes brugere unødigt og dermed stækker konkurrenceevnen.
Danske Havne støtter fuldt ud formålet om at forbedre miljøpræstation i sø-
transport. Men løsningen bør afspejle de faktiske behov hos brugerne i de en-
kelte havne. LNG infrastruktur til påfyldning af skibe er på et meget tidligt sta-
dium. LNG udgør et alternativ ud af mange andre i forhold til den traditionelle
bunkerolie.
Danske Havne er enige i behovet for tekniske specifikationer og sikkerhedsfor-
skrifter til håndtering af de alternative brændstoffer, så unødvendige omkost-
ninger undgås.
Side 20/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0021.png
Danske Maritime har følgende bemærkninger:
Side 21/106
Danske Maritime støtter øget brug af elektricitet fra land til skibe, når skibene
ligger ved kaj, jf. meddelelsens side 8.
I meddelelsen anføres det i 2. afsnit på side 10, at Kommissionen har påbe-
gyndt udarbejdelsen af en omfattende LNG-strategi for søfartsområdet, der
involverer Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og repræsen-
tanter fra ”industrien”.
Danske Maritime finder det vigtigt, at det sikres, at repræsentanter for den
maritime industri indgår i arbejdet med at udarbejde LNG-strategien på sø-
fartsområdet. Det gælder ikke mindst den del af industrien, der producerer og
udvikler skibsmotorer.
Danske Maritime har følgende bemærkninger til direktivforslaget:
Under afsnittet om nærhedsprincippet på side 6 anføres, at producenter af kø-
retøjer, skibe og udstyr skal kunne producere i større skala til det indre marked.
De skal ligeledes kunne forlade sig på en ensartet udvikling i medlemsstaterne.
Samtidig forventer forbrugerne og transportbrugerne paneuropæisk mobilitet
for køretøjer og skibe, der drives af alternative brændstoffer. Handling på EU-
plan sikrer den fornødne koordinering for hele EU-markedet og implemente-
ring af fælles tekniske specifikationer for hele EU.
Danske Martime skal hertil bemærke, at produktion af skibe og maritimt udstyr
samt handel med skibe og maritimt udstyr er globale aktiviteter. Der bør derfor
ikke kun være fokus på det indre marked men på markederne globalt. Produk-
tion af skibe og produktion af maritimt udstyr til skibe skal ske på basis af tek-
niske specifikationer, der er globalt gældende. Der bør derfor sikres internati-
onal koordination og implementering af fælles tekniske specifikationer. EU
initiativerne bør således gennemføres i tæt samarbejde med IMO og ISO, så
specifikationer og standarder bliver globale.
For så vidt angår betragtning 21 på side 21, finder Danske Maritime, at der især
bør fokuseres på at anlægge LNG-tankstationer i de havne hvor, der er faste
ruter for færger og containertrafik. På sådanne ruter må der forventes at være
et større behov (og volumen) for at kunne benytte LNG-optankningsfaciliteter
fremfor indre vandveje.
DEA har følgende bemærkninger:
DEA (Dansk Elbil Alliance) bakker umiddelbart op om, at Kommissionen har
fokus på vigtigheden af en fælles indsats for at fremme udrulningen af elbiler
og infrastruktur. Forslaget kan øge tilliden blandt forbrugere, virksomheder,
flådeejere mv. ved, at medlemslandene forpligtes til at udbygge infrastruktur på
baggrund af fælleseuropæiske standarder. Men Kommissionen opfordres til at
komme med forslag til finansiering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0022.png
Obligatorisk minimumsinfrastruktur
Side 22/106
Forslaget indeholder en obligatorisk minimumsinfrastruktur inden udgangen
af 2020 på 5.000 offentligt tilgængelige ladestandere i Danmark. Forslaget
formodes at skubbe på udrulningen af elbiler, som igen skubber på udrulnin-
gen og dermed bidrager til finansieringen af infrastruktur.
Omkostninger – vi er på vej og puljen på 40 mio. kr. understøtter udviklingen:
Den danske elbilbranche er godt på vej med udrulningen. Der er nu ca. 1.000
offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark. Men der er stadig et stykke in-
den vi er i mål i forhold til forslag. Kommissionen opfordres til at fokusere på,
hvordan der kommer flere elbiler på vejene samt komme med forslag til finan-
siering af infrastrukturen.
Det anføres i forslaget, at direkte offentlig finansiering af infrastrukturopbyg-
ningen ikke er nødvendig, samt at EU stiller midler til rådighed til udvikling af
markedet for alternative brændstoffer og tilhørende infrastruktur. Det kunne
være i regi af fx det transeuropæiske transportnet TEN-T, strukturfondsmidler
samt evt. socialfondsmidler fsva. afhjælpning af beskæftigelsesmæssige pro-
blemstillinger.
Partierne bag energiforliget har tildelt 40 mio. kr. til elbilen, og der vil blive
indgået partnerskaber for infrastruktur. For at skabe størst effekt skal delta-
gerne i partnerskabet kommer med yderligere bidrag til infrastruktur samt et
større antal elbiler. Det er et eksempel på, at det offentlige kan fremme udrul-
ningen af såvel ladeinfrastruktur og elbiler.
DEA opfordrer Kommissionen til, at:
Tage initiativ til partnerskaber som de danske, samt at finansiering i
videst muligt omfang tildeles til partnerskaber, der forpligter sig til at
udrulle flest elbiler.
Understøtte tiltag i øvrigt, der fremmer udrulningen af elbiler. Fx
brændstofkvalitets- og VE-direktivet samt løbende at skærpe kravene til
bilers CO2-udledning. At stramme udledningskravene til biler vil alt
andet lige øge udbuddet af grønne biler, skærpe konkurrencen og med-
føre lavere produktionsomkostninger. Endvidere kan der stilles krav
om, at bilproducenterne skal levere en vis andel grønne biler – som i
Californien.
Opfordre til grønne statslige indkøb, så medlemslandene som flådeeje-
re går forrest og bidrager til udrulningen af elbiler. Også udbud, bygge-
tilladelser og lokalplaner bør under-støtte udrulningen af elbiler.
Skelne til landenes energimiks og særligt fremme udrulningen af elbiler
i lande, der har relativt mest vedvarende energi i elnettet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0023.png
Antallet af ladestandere i det offentlige rum:
Side 23/106
En pragmatisk tilgang ville være, at fastholde kravet om de offentligt tilgænge-
lige ladestandere, og lade kravet om private ladestandere følge udrulningen af
elbilen. Kommissionen har tilsyneladende ikke taget stilling til, om man taler
om ladestandere eller ladepunkter i det offentlige rum. Én ladestander kan
have to udgange/ladepunkter, og der kan tænkes ladeklynger/øer, hvor én la-
destander betjener flere biler. Endvidere kan det overvejes, hvorledes hurtigla-
destandere og batteriskiftestationer skal tælle med i opgørelsesmetoderne. Fx
kan der skelnes til den installerede effekt. Hurtigladestandere har ifølge EU-
Kommissionens forslag en effekt på over 22 kW, men Combo 2-standarden vil
give mulighed for effekt på op til 100 kW. Det vil give mere fleksibilitet i målop-
fyldelsen og mulighed for at opfylde målet vha. en række kendte og endnu
ukendte teknologier og muligheder for, at en ladestander kan betjene flere elbi-
ler samtidigt.
Prisoverslag på ladere i det offentlige rum:
Udgifterne til opstilling af ladestandere er baseret sig på skøn, gennemsnitsbe-
tragtninger og må læses med et vist forbehold. Udgifterne til ladestandere om-
fatter i grove træk selve lade-standeren, tilslutningsbidrag2 og gravearbejde.
Hertil kommer udgifter til administration, vedligehold etc. I rapporten ’Rede-
gørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler’ er vurde-
ringen, at opstilling af 1.000-2.000 ladestandere vil udgøre en samlet investe-
ring på ca. 100 mio. kr. Dvs. 50-100.000 kr. pr. ladestander og 25-50.000 pr.
lade-punkt hvis hver ladestander har to ladepunkter. I rapporten ’Electric ve-
hicles and the customers’ fra EDISON-projektet er vurderingen, at en ladestan-
der i det offentlige rum vil koste 50.000 kr.
Det følgende er priseksempler og -overslag indhentet fra branchen på lade-
standere i det offentlige rum:
Type
Ladestander
Tilslut-
ningsbidrag
10.000 kr.
Gravearbejde
Prisinterval
22 kW eller
mindre
32A (2*16A):
7-10.000 kr.
60.000 kr.
(fra 35-75.000)
52-95.000 kr.
22 kW eller
mindre
64A (2*32A):
40-50.000 kr.
26.000 kr.
60.000 kr.
(fra 35-75.000)
101-151.000 kr.
Over 22 kW
80A:
150-200.000 kr.
34.000 kr.
120.000 kr.
(fra 70-150.000)
254-384.000 kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0024.png
Udgifterne til produktion af ladeinfrastruktur forventes alt andet lige vil falde i
takt med, at fordelene ved standardisering og storskala realiseres.
Standarder – status på Combo-2 samt behov for overgangsordning
DEA vurderer, at fastsættelsen af standarder fremmer udrulningen af elbiler og
infrastruktur på lang sigt – men at det vil medføre udfordringer og evt. forsin-
kelse af udrulningen på kort og mellemlang sigt.
DEA bakker op om EU-Kommissionens forslag om at fastsætte standarder,
og
det er DEA’s opfattelse, at vi nok skal køre med én standard for opladning un-
der/over 22 kW, men at der kan være forhold i medlemslandene der gør, at de
kan vælge ligeledes at benytte sig af øvrige standarder og specifikationer i en
overgangsperiode. Ved at overgå til den nye Combo-2 standard så hurtigt som
muligt bliver omkostningerne begrænsede, da antallet af såvel CHAdeMO-
ladestandere samt biler, der gør brug af denne specifikation, endnu er for-
holdsvist begrænset.3 En fordel ved Combo-2 er, at den er forberedt til at kun-
ne lade med op til 100 kWh, hvilket er det dobbelte af CHAdeMO.
Angående Combo-2 stikforbindelsen, så forlyder det fra medlemskredsen i
DEA, at standarden for Combo-2 stadig er i udkast, men at det omvendt er po-
sitivt, at der bliver lagt pres på benyttelse af et internationalt standardiseret
stik system (IEC 61851-23/24), frem for en produktspecifikation som CHAde-
MO. Det vurderes tvivlsomt, om man kan nå at være færdig med standardise-
ringsarbejdet i 2015. European Automobile Manufacturer’s Association (ACEA)
bakker om Combo-2 stikket, og forventer at Combo-2 standarden er klar i 2017.
I lyset af, at standardiseringsarbejdet med Combo-2 stikket ikke er kommet
langt, og infrastrukturen baseret på det proprietære japanske CHAdeMO-stik
er kommet relativt langt i bl.a. Danmark, Irland og Estland, vil vi opfordre til,
at der tænkes i overgangsordninger, der sikrer at den eksisterende udrulning af
hurtigladestandere ikke har været spildt samt at nuværende og kommende
elbilister med sindsro kan købe biler, der er forberedt til at kunne blive hurtig-
ladet vha. et CHAdeMO-stik.
En mulig afhjælpning af denne problematik kunne være, at
EU-Kommissionen
reserverer en del af fx infrastrukturmidlerne til virksomheder, der i øjeblikket
opstiller CHAdeMO-infrastruktur, og som kan søge midler dedikeret overgan-
gen fra CHAdeMO til Combo-2
under forudsætning af, at de garantere kunder-
ne at de kan blive betjent via CHAdeMO i en aftalt periode.4 Det ville bidrage
til, at markedet ikke risikerer at blive sat i stå.
Nissan benytter CHAdeMO og har bygget en fabrik i England, der producerer
Nissan Leaf til det europæiske marked. EU-Kommissionen opfordres til at gå i
dialog med Nissan om, at de tilpasser deres europæiske produktion af elbiler til
den kommende Combo-2 standard.
Krav om frit leverandørvalg
Side 24/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0025.png
På den ene side er det ønskeligt, at forbrugerne har frit valg og sikkerhed for, at
de skal betale ’rimelige’ priser. Omvendt er det
vigtigt at sikre, at private opera-
tører har incitament til at opstille ladestandere.
Dele af forslaget vurderes at
kunne virke mod hensigten.
Af forslagets Artikel 4 stk. 8 og 10 fremgår, at medlemsstaterne:
”må ikke forhindre brugere af elektriske køretøjer i at købe elektricitet
fra en hvilken som helst elektricitetsleverandør”
”sikrer, at forbrugerne har ret til at købe elektricitet fra flere leverandø-
rer samtidigt, således at elektricitet til et elektrisk køretøj kan købes se-
parat.”
”sikrer, at de priser, der opkræves ved de offentligt tilgængelige lade-
standere, er rimelige og ikke omfatter ekstragebyrer eller uoverkomme-
lige afgifter for genopladning af elektriske køretøjer for brugere, der ik-
ke har indgået kontrakt med den pågældende ladestanders operatør.”
Side 25/106
Ovenstående kan tolkes som krav om frit leverandørvalg i yderste led.
Frit leve-
randørvalg i yderste led risikerer at forsinke udrulningen af infrastruktur og
modvirke forslagets hensigt.
Der vil være tale om en væsentlig ændring af prak-
sis ift. markedet for benzin. Argumenterne imod et frit leverandørvalg i yderste
led er bl.a. de følgende:
Kravet vil virke fordyrende og forsinke udrulningen af infrastrukturen.
Forbrugerne kan på operatørernes hjemmeside se, hvilke elleverandø-
rer de benytter, og tilrette deres valg herefter.
Der er allerede i dag flere operatører – ikke én operatør med én elleve-
randør.
80 % af opladningerne forventes at ske hjemme, hvor der er frit for-
brugsvalg.
DEA opfatter ejeren af ladestanderen i det offentlige rum som kunden. Ikke
elbilisten. Kunden (ejeren af ladestanderen) har frit leverandørvalg. DEA er af
medlemskredsen gjort opmærksom på, at frit forbrugsvalg i yderste led vil
medføre væsentligt dyrere kundeafregning og omkostninger til administration.
Et energiselskab forventer omkostninger på et stort 2-3 cifret mio. beløb uden
det bidrager med et positivt provenu. Omkostningen vil væsentligt overstige
udgiften til det begrænsede energiforbrug forbundet med en offentlig oplad-
ning.
Interoperabilitet og finansiel roaming
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0026.png
Branchen arbejder for, at ladestandere i det offentlige rum er tilgængelig for
alle. Der udestår i øjeblikket en standardisering fsva. interoperabilitet og finan-
siel roaming. Flere medlemmer af DEA er engageret i roamingplatformen
Hubject, og vil til maj gennemføre et demonstrationsprojekt i samarbejde med
Københavns Kommune. Et andet eksempel er eMI3.
Ved at EU-Kommissionen understøtter en europæisk standardisering af
spørgsmålene om åben adgang, interoperabilitet og roaming, vil det være en
yderligere måde at fremme elbilen samt øge elbilisternes mobilitet på tværs af
landegrænserne. Ved at koordinere området og hurtigt fastlægge rammebetin-
gelserne for interoperabilitet og finansiel roaming er det muligt på et tidligt
tidspunkt at indarbejde den nødvendige soft/hardware i ladestanderne. DEA
opfordrer til, at ordninger fsva. interoperabilitet og finansiel roaming afspejler
de teknologiske muligheder, og ikke indeholder fordyrende krav om kon-
takt/kortbetaling, men fokuserer på billige digitale løsninger.
Angående gebyrer for roaming, så kan krav om ingen eller meget lave roaming-
gebyrer være en udfordring for aktører, der har afholdt udgifter i forbindelse
med udrulningen af infrastruktur. Det kan fjerne incitamentet til at opstille
ladeinfrastruktur. Et velfungerende regime for interoperabilitet kan bidrage til
at nedsætte markedsaktørernes omkostninger til opstilling af infrastruktur
samt potentielt øget brug af disse, da alle nu får mulighed for at bruge lade-
punkterne.
Det Teknik-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fa-
kultet, Aalborg Universitet har følgende bemærkninger:
Det Teknik-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fa-
kultet, Aalborg Universitet, fremsender hermed høringssvar vedrørende Kom-
missionens meddelelse ’Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi
for alternative brændstoffer’ samt ’Forslag til direktiv om etablering af infra-
struktur for alternative brændstoffer’.
De to fakulteter støtter direktivets forslag om, at der overalt i Europa bliver
anlagt tankstationer for alternative brændstoffer med fælles standarder for
udformning og anvendelse.
I forbindelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, har de 2
fakulteter følgende kommentarer:
Under afsnit ”2.3 Elektricitet” side 7, foreslås det, at der i afsnittet omkring
hybridkonfigurationer nævnes muligheden for at anvende brændselsceller som
alternativ til forbrændingsmotorer især til køretøjer, der primært anvendes til
bykørsel eller lignende med lav gennemsnitshastighed. AAU har stor erfaring
med metanoldrevne højtemperatur PEM brændselsceller til denne anvendelse,
hvilket således også kobler til afsnit ”2.4 Biobrændstoffer (flydende)” og an-
vendelse af biometanol. Til forskel fra de brintdrevne brændselscellebiler uden
Side 26/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0027.png
hybridisering vil der her være tale om en brændselscelle med en relativt lav
effekt.
Under afsnit ”3.4 Den teknologiske udvikling” side 11-12, i afsnittet om batteri-
er og brændselsceller, vil de 2 fakulteter gerne fremhæve, at der er brug for en
satsning inden for en række områder og ikke blot elektrokemi, som i dette do-
kument får en meget fremtrædende position. Elektrokemisk forskning kan ikke
alene få teknologierne klar til praktisk anvendelse - der er også behov for
forskning inden for en række tilknyttede områder.
Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening har følgende be-
mærkninger:
Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening hilser meddelelsen
og direktivet velkomment, da der er et stadigt stigende behov for på europæisk
plan at reducere transportsektorens mange negative påvirkninger af specielt
klima men også luftforurening.
Først og fremmest vil DØR og DN gerne pege på behovet for at skabe sammen-
hæng mellem EU’s mange forskellige planer, mål og direktiver. Som et eksem-
pel kan henvises til VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet, som også
behandler problematikkerne omkring biobrændstoffer og deres effekt for natur,
miljø og klima. I den forbindelse skal det nævnes, at DØR og DN har en række
forbehold overfor biobrændstoffer primært med udgangspunkt i at sikre, at en
satsning på biobrændstoffer rent faktisk har en gavnlig effekt for CO2-
udledning, ikke medfører at yderligere arealer bliver opdyrket og med fokus på
udvikling af anden generations (avancerede) biobrændstoffer.
For at sikre en omstilling af den europæiske transportsektor, mod uafhængig-
hed af olie og langt mere miljø og klimamæssig forsvarlig er man også nødt til
at sætte fokus på energieffektivitet. Forbedring af energieffektiviteten og der-
med reduceret energiforbrug og behov for olie, bør være et vigtigt element i
denne strategi. Her tænkes også at energieffektivitet bør være en faktor, som
nye brændstoffer og teknologier måles i forhold til. Det nytter ikke at indføre
alternative drivmidler, som samtidig betyder et større energiforbrug.
DØR og DN mener, det er en rigtig god idé at opstille konkret mål for infra-
strukturen og ikke mindst arbejde på en standardisering med fælles tekniske
specifikationer. DN og DØR støtter faste bindende mål, ikke mindst for at sikre
investeringerne i de nye teknologier.
DN og DØR er også enig med kommissionen i, at der er behov for flere forskel-
lige typer at brændstoffer, da en type ikke vil kunne erstatte benzin- og diesel-
forbruget. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt, at der sker en vurdering af,
hvor de forskellige brændstoftyper anvendes mest effektivt. DØR og DN vil
gerne pege på, at elektrificering er vigtig i forhold til personbiler, mens gas og
biobrændstoffer kan reserveres til den tunge trafik.
Side 27/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0028.png
I forhold til sikring af infrastruktur til elektriske køretøjer, vurderer vi, at mi-
nimumskravet til opstilling af ladestandere er realistisk og fornuftigt, men at
det er sandsynligt, at der bliver brug for en udbygning udover dette mini-
mumskrav for Danmarks vedkommende. Behovet for yderligere offentligt til-
gængelige ladestandere kan minimeres ved at sikre flere udgange/stik på hver
ladestander. Ligesom med mobiltelefoner er det væsentlige ikke, om du kan
bruge din operatør fra hver eneste mast – eller i dette tilfælde ved hver eneste
ladestander. Det afgørende er, at der skal være mulighed for fornuftige
roamingaftaler, ligesom det er vigtigt, at forbrugerne har mulighed for frit at
vælge leverandør (også selvom anden leverandør bruges til bopælen), som det
er beskrevet i Artikel 4 stk. 8
I forhold til sikring af infrastruktur for gaskøretøjer (CNG og LNG) betragter vi
Kommissionens forslag som et godt skridt i den rigtige retning, under forud-
sætning af, at der indtænkes en langsigtet substitution af naturgas med Bio-
methan.
Biobrændstoffer fylder en del i strategien, og DØR og DN er enige i, at bio-
brændstoffer kommer til at spille en rolle i fremtidens europæiske transport-
sektor. Der er imidlertid en række problematikker tilknyttet biobrændstoffer,
som betyder, at man ikke over en bred kam kan kalde biobrændstoffer miljø-
venlige. Disse problematikker skulle gerne bliver håndteret i Brændstofkvali-
tetsdirektivet samt VE direktivet, men det er ikke desto mindre vigtigt i dette
forslag at fremhæve behovet for bæredygtige biobrændstoffer, herunder krav til
at CO2-udledningen reduceres med mere end 50 %, at ILUC-faktoren regnes
med og at der i det hele taget bliver lavet en plan for udfasning af 1. genererati-
ons biobrændstoffer og en plan for indfasning af 2. generations biobrændstof-
fer. Både DN og DØR ser gerne, at der bliver fastlagt klare mål for 2. genera-
tions biobrændstoffer og en frasortering af biobrændstoffer, der reelt ikke bi-
drager til de overordnede mål.
Ligeledes er det ikke åbenlyst, at der bør lægges vægt på brugen af LPG og Brint
i forbindelse med sikring af en infrastruktur til alternative drivmidler. Selvom
kravene til etablering af infrastruktur er begrænsede for disse brændstoftyper,
har de hver især karakteristika, der efter vores opfattelse ikke gør dem egnede
til at pålægge medlemsstaterne at sikre infrastrukturen til disse på nuværende
tidspunkt. For brints vedkommende bør drivmidlet dog stadig indgå i Kommis-
sionens rapportering til Parlamentet, hvor det løbende kan vurderes, om der på
et senere tidspunkt bør stilles krav til medlemsstaterne.
Dansk Industri har følgende bemærkninger:
DI bakker op om ambitionen om at gennemføre en grøn omstilling af trans-
portsektoren, men ønsker samtidig at minde om, at denne omstilling tager tid.
Side 28/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0029.png
Transportsektoren er allerede i gang med den grønne omstilling. CO2-
udledningen stiger ikke i samme takt som transportvæksten, hvad der bl.a. kan
tilskrives den teknologiske udvikling og brugen af biobrændstoffer.
Vejen til grøn omstilling går via fortsat energieffektivisering af kørslen, nye
køretøjer og alternative drivmidler. Det er vigtigt i den fremadrettede indsats at
sikre fortsat høj mobilitet, valgfrihed for forbrugeren og omkostningseffektivi-
tet i fremme af innovative teknologier.
Angående Kommissionens meddelelse vedr. miljøvenlig energi til transport,
COM(2013)17 FINAL, ønsker DI at fremhæve – og erklære sig enig i - følgende
betragtninger fra Kommissionen:
at der ikke findes én samlet brændstofløsning for fremtidens mobilitet,
at alle de vigtigste alternative brændstoffer skal undersøges med hver
transportforms behov for øje
at EU’s strategi for at opfylde alle transportformers behov på langt sigt
skal være teknologineutral
Side 29/106
Særligt sidste punkt bør være det ledende princip i udformningen af foranstalt-
ninger til fremme af infrastruktur for alternative brændstoffer. Derfor undrer
det DI, at Kommissionen i sit direktivforslag opstiller faste målsætninger for
omfanget af infrastrukturen for én teknologi, mens den for andre teknologier
nøjes med at stille krav om ”tilstrækkelig” infrastruktur.
Det er en sympatisk tanke at fremskynde elbilers markedspenetration ved at
etablere en omfattende ladeinfrastruktur, men dette må ikke betyde, at om-
kostningerne herved væltes over på alle forbrugere uanset hvilket drivmiddel
disse benytter. Forslaget vurderes ikke at være i tråd med princippet om hver-
ken teknologineutralitet eller betragtningen om, at løsningen er samspil mel-
lem en række teknologier.
Regeringen opfordres derfor til at arbejde for en mindre diskriminerende til-
gang, der – under hensyn til teknologineutralitet og omkostningseffektivitet –
sikrer fremme af alle transportløsninger på en ensartet måde. Det vil sige, at
man i direktivet enten bør opstille mål for antallet af ladestande-
re/tankstationer for alle brænd-stoftyper eller også bør Kommissionen nøjes
med at opfordre medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig infrastruktur. DI
opfordrer til at Regeringen arbejder for den sidstnævnte tilgang.
I forlængelse af Kommissionens bekendelse til teknologineutralitet kan det
endvidere undre, at man i forslaget ikke forholder sig til infrastrukturen vedrø-
rende rene biobrændstofløsninger, f.eks. E85, B95 og B100. Det bør også være
muligt for forbrugere at vælge disse løsninger, særligt taget Kommissionens
indsats for at sikre bæredygtigheden af biobrændstoffer gennem revisionen af
direktiverne 2009/28/EF og 2009/30/EF i betragtning. Regeringen opfordres
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0030.png
derfor til at arbejde for, at også infrastrukturen for rene biobrændstofkoncen-
trationer fremmes under det foreslåede direktiv.
I artikel 6.1 er der uoverensstemmelse mellem den danske oversættelse og den
engelske original. I den danske fremgår det, at der skal være LNG-tankstationer
i alle TEN-T-havne. I den engelske version er der krav om LNG-tankstationer i
”TEN-T Core Network” – dvs. hovedhavne.
Fsva. Kommissionens forslag om etablering af fælles standarder og grænse-
overskridende mobilitet kan DI erklære sin støtte til forslaget.
I øvrigt henvises til bilag 1, der indeholder DI’s ændringsforslag til direktivet.
Bilag 1
Artikel
4
Kommissionens forslag
Stk. 1. Medlemsstaterne
sikrer, at der senest den 31.
december 2020 opstilles
minimumsantal ladestande-
re til elektriske køretøjer,
der er anført i tabellen i bi-
lag II
Stk. 2. Mindst 10 % af alle
ladestanderne skal være
offentligt tilgængelige
7 (ny)
-
DI ændringsforslag
Stk. 1. Medlemsstaterne
sikrer, at et tilstrækkeligt
antal offentligt tilgængelige
ladestandere til elektriske
køretøjer er til rådighed
senest den 31. december
2020
Side 30/106
Bemærkning
Det fornødne antal lade-
standere til elektriske køre-
tøjer må bero på markeds-
udviklingen og kan ikke
fastslås nu uden betydelig
risiko for offentlige fejlinve-
steringer.
Udgår
Forsyning af rene biobrænd-
stoffer til transport
-
1. Medlemsstaterne sikrer,
at der senest den 31. decem-
ber 2020 er et tilstrækkeligt
antal offentligt tilgængelige
tankstationer til rådighed,
med maksimale afstande på
150 km, således at køretøjer,
der kan anvende rene bio-
brændstoffer vil kunne fær-
des i hele Unionen
Direktivet bør være tekno-
logineutralt og sikre, at alle
de vigtigste alternative
brændstoffer fremmes
Dansk Transport og Logistik har følgende bemærkninger:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0031.png
DTL har følgende bemærkninger til Transportministeriets høring vedrørende
Kommissionens meddelelse ’Miljøvenlig energi til transport: En europæisk
strategi for alternative brændstoffer’ samt ’Forslag til direktiv om etablering af
infrastruktur for alternative brændstoffer’.
DTL er generelt positiv over for initiativer, der kan bidrage til at sikre transpor-
terhvervet alternative drivmidler til dieselolie, og DTL ser et potentiale i natur-
gas og biogas. Vi er dog meget usikre på den samlede økonomi i anvendelse af
gas i tunge erhvervskøretøjer (lastbiler), idet lastbilerne angiveligt bliver væ-
sentligt dyrere i anskaffelse (måske 400.000 kr. pr. lastbil), og da især LNG-
fyldestationer er meget dyre at anlægge.
I præamblens punkt 22 nævnes LNGs potentiale som lavemissionsbrændstof
for tungere køretøjer.
Art. 6 (3) kræver konkret, at LNG tankstationer er tilgængelige med højest 400
km afstand indenfor det transeuropæiske netværk inden udgangen af 2020, til
brug for tunge erhvervskøretøjer.
Direktivet kræver, at de enkelte medlemsstater selv etablerer rammerne for at
opnå målet og finansieringen er uklar. EU støtter gennemførelsen gennem TEN
programmet, og der lægges op til private investeringer. I bilag 1(3) nævnes dog
også øremærkede offentlige budgetter, men det står ikke klar hvorledes finan-
sieringen skal tilvejebringes.
Bilag 1(2) omhandler incitamenter til brug af eksempelvis LNG-køretøjer og –
brændstof, eksempelvis gennem skattelettelser eller præferenceadgang for
LNG-drevne køretøjer. DTL er betænkelig ved, om dette vil kunne presse
vognmandsvirksomheder ud i nye investeringer, som de måske ikke har mulig-
hed for at finansiere. Såfremt man syd for grænsen, eksempelvis i Tyskland, er
længere fremme på dette område, vil sådanne incitamentspakker kunne true
det danske vognmandserhvervs konkurrenceevne.
Inden endelig stillingtagen til en satsning på gas til lastbiler, bør overstående
økonomiske og konkurrenceevnemæssige overvejelser belyses nærmere.
Energi- og olieforum har følgende bemærkninger:
Energi- og olieforum (EOF) er enig i, at en velfungerende infrastruktur er
grundlaget for at introducere alternative brændstoffer til transport. Men etab-
leringen bør ske på markedsmæssige vilkår for at undgå overkapacitet og uhen-
sigtsmæssige placeringer i forhold til de eksisterende transportmønstre.
Vi er derfor enige med Kommissionen, når det bliver understreget, at opbyg-
ningen af infrastrukturen ikke må belaste de offentlige budgetter, og skal ske
med private investeringer. Men bindende mål kan nemt føre til, at der investe-
res i infrastruktur, som efterfølgende viser sig overflødig, fordi det erfarings-
Side 31/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0032.png
mæssigt er meget vanskeligt at forudsige hvilke teknologier der får succes, og
hvor hurtigt de udbredes til forbrugerne.
Der kan derfor være en stor risiko for, at bindende mål vil føre til unødvendige
omkostninger for samfund, forbrugere og skatteborgere.
Vi kan derfor ikke støtte, at der fastsættes bindende mål for opbygning af en
infrastruktur til alternative brændstoffer.
Derudover er der allerede igangsat en række initiativer i de forskellige med-
lemsstater, som på forskellig vis fremmer opbygningen af en infrastruktur til
alternative brændstoffer.
I Sverige er der eksempel krav om minimum en ”stander” til alternative
brændstoffer på alle større tankstationer.
I Tyskland opbygges der tankningsfaciliteter til naturgaskøretøjer dre-
vet af afgiftslettelser på naturgas og øget salg af naturgasbiler.
I Danmark har udmøntningen af Energiaftalen fra marts 2012 resulte-
ret i en pulje på 40 millioner kroner til opbygning af ladestandere til el-
biler, 20 millioner kroner til infrastruktur til naturgasbiler og 10 milli-
oner kroner til infrastruktur til brintbiler.
Side 32/106
Herudover har både Dansk Elbil Alliance og Better Place gentagne gange påpe-
get, at infrastrukturen til elbiler er på plads i Danmark, og at vi ikke længere
står med en problematik om hønen og ægget i forhold til at udbrede elbilerne.
Se f.eks. Ingeniørens hjemmeside 11. februar 2013:
http://ing.dk/artikel/136304-replik-det-var-hoenen-der-lagde-
ladeinfrastrukturen.
Før der igangsættes yderligere lovgivningsmæssige initiativer op opbygning af
infrastruktur, bør der – uanset EU-kommissionens forlag – derfor være sikker-
hed for at de initiativer, der allerede er i gang i de enkelte medlemsstater, ikke
er tilstrækkelige til at sikre en markedsbaseret opbygning af infrastruktur til
alternative brændstoffer.
Nationale politikrammer til sikring af infrastruktur
Kommissionen understreger flere steder i materialet, at infrastrukturen skal
opbygges, uden at det belaster de offentlige finanser.
Det stemmer efter vores opfattelse ikke overens med direktivforslagets krav i
artikel 3 og bilag 1 om en national politikramme for udviklingen af markedet
for alternative brændstoffer.
I henhold til bilag 1 skal politikrammen som minimum indeholde en række
elementer i form af blandt andet:
Direkte incitamenter til køb af transportmidler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0033.png
Mulighed for skatteincitamenter til fremme af brug af transportmidler.
Støtte til etablering af infrastruktur.
Side 33/106
Alle tre elementer vil efter vores vurdering direkte belaste de offentlige budget-
ter til trods for Kommissionens overordnede intention med direktivforslaget.
Der bør derfor ske en nøjere afklaring af, om forslaget reelt kan gennemføres
uden at belaste de offentlige finanser i medlemsstaterne med de elementer til
politikramme, der forslås fra Kommissionens side.
Definition af alternative brændstoffer
Direktivets definition af alternative brændstoffer virker ikke konsistent.
I direktivets artikel 2 er ”alternative brændstoffer” defineret:
”som brændstoffer, der erstatter fossile brændstoffer til transport”.
Men alternative brændstoffer omfatter i direktivet både naturgas og LPG. Beg-
ge produkter er fossile. Dertil kommer, at el også i de næste mange år frem
primært vil være baseret på fossile kilder.
Så i det lys vil der ikke være tale om at erstatte fossile brændstoffer til transport
med ikke-fossile brændstoffer.
Naturgas har per energienhed et lavere CO2-udslip end både benzin og diesel.
Men en personbil der kører på CNG vil have et højere CO2-udslip per kørt km
end en tilsvarende dieselbil. Tilsvarende vil gøre sig gældende for varebiler og
tungere køretøjer, som for eksempel busser og lastbiler, der kører på CNG i
stedet for diesel.
Kun hvis lastbilen kører på LNG vil den have et CO2-udslip per km, der ligger
på niveau eller under en tilsvarende lastbil, der kører på diesel.
Endelig har anerkendte eksperter i flere sammenhænge fastslået, at introdukti-
onen af et større antal elbiler i Norden, på grund af samspillet i det Nordeuro-
pæiske el-system, i de næste mange år primært vil blive opladet med fossilt
baseret el (marginal el-produktion).
Se for eksempel:
http://eof.dk/Viden/Publikationer/~/media/Grafer%20og%20pdf/1047-
%20Personbilers%20CO2-emissioner.ashx
Eller http://internationaltransportforum.org/jtrc/PolicyBriefs/PDFs/2012-06-
14.pdf
Infrastruktur til el-biler
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0034.png
Vi kan støtte at der fastsættes en fælles standard for ladestik til el-biler og
strømforsyning til søgående fartøjer.
Det giver god mening at skibe der ligger i havn i længere tid bliver koblet på el-
nettet. Tilsvarende vil en fælles standard for ladestik til el-biler sikre, at el-biler
kan bevæge sig mellem medlemsstaterne.
Lokal kørsel eller over længere strækninger?
Det er uklart, om opbygningen af infrastruktur til el-biler kun skal sikre mobili-
tet i forhold til nærtrafik eller kørsel over større strækninger og mellem med-
lemsstaterne.
På den ene side fremgår det af tabel 1 i meddelelsen og flere andre steder i tek-
sten i såvel meddelelsen som direktivforslaget, at el-biler primært egner sig til
kørsel på korte strækninger og i byområder.
På den anden side anføres det i teksten forud for tabel 1, at alle alternative
brændstoffer nævnt i tabel 1 bør være tilgængelige i Europa. I direktivforslagets
gennemgang af de juridiske aspekter af forslaget er det desuden anført ”… så
køretøjerne kan lades op undervejs og dermed øge deres rækkevidde”.
Endelig er der i direktivet en bestemmelse (artikel 4.8.) der sikrer at brugeren
altid frit kan vælge leverandør af el, uanset hvilken medlemsstat opladningen
sker i. Formålet med dette må vel kun være, at elbilsejere fra andre medlems-
stater skal have sikkerhed for at de kan få opladet deres bil via en offentlig til-
gængelig ladestander i en anden medlemsstat?
EU-kommissionen slår altså på den ene side fast, at elbiler ført og fremmest
egner sig til korte distancer men synes på den anden side samtidig at ville op-
bygge en infrastruktur, der skal gøre det muligt at bruge elbilerne på længere
distancer. Det virker som en modsætning og må skabe bekymring for, at man
med direktivforslaget ønsker at opbygge en infrastruktur, der ikke passer til
elbilernes grundlæggende egenskaber, fordi man overvurderer den rolle, som
elbilerne reelt har mulighed for at spille i fremtidens transportsystem i forhold
til længere distancer.
Omkostning til infrastruktur
Ifølge Konsekvensanalyse – tabel 8 og 12 – udgør omkostningen til infrastruk-
tur til el-biler omkring 75 % af den samlede omkostning til opbygning af infra-
struktur til alternative brændstoffer uanset det valgte policy-scenarie – svaren-
de til 4 til 8 milliarder Euro.
Det ser ud til at forudsætningen for denne pris er, at der ikke skal opbygges
yderligere reservekapacitet til el-produktion og forstærkning af el-nettet.
Side 34/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0035.png
Men direktivet fastslår samtidig, at der skal være mindst 10 % offentligt tilgæn-
gelige ladestandere, og ladestanderne skal medvirke til at øge el-bilens række-
vide, sandsynligvis på tværs af medlemsstaterne. Hvis det er rigtigt skal de of-
fentligt tilgængelige ladestandere derfor være hurtigt ladende. Og de skal kun-
ne sikre opladning af bilerne på hvilket som helst tidspunkt af døgnet, herun-
der perioder med spidsbelastning.
Det vil stille krav om både reservekapacitet og forstærkning af el-nettet. Det ser
ikke ud til at disse omkostninger er indregnet i omkostningen til infrastruktur.
Ifølge konsekvensanalysen kan det blive en væsentlig omkostning, som natur-
ligvis må medtages i vurderingen af forslagets økonomiske konsekvenser.
Støtte til elbiler eller infrastruktur
Vi vil også påpege, at en større udbredelse af infrastruktur til elbiler forudsæt-
ter at forbrugerne er villig til at købe elbiler. Her er vi enige med Kommissio-
nen i, at sikkerhed for at kunne komme frit omkring er en væsentlig faktor.
Men prisen på elbilen i forhold til alternativerne, hvad enten det er en traditio-
nel benzin- eller dieselbil, eller en gasdreven bil, er en anden væsentlig faktor.
Og her vil elbilen uden massiv offentlig støtte fortsat være væsentlig dyrere end
førnævnte alternativer.
Så uden offentlig støtte, enten direkte i forbindelse med købet af elbilen eller til
driften af elbilen, vil elbilen ikke opnå den udbredelse som er forudsat i forhold
til de mål der er opsat i direktivet. Selv om direktivet forudsætter at infrastruk-
turen ikke må belaste de offentlige budgetter, så vil det i sidste ende blive til-
fældet. Enten fordi private investorer ikke ønsker at opbygge infrastrukturen på
grund af usikkerhed om behovet og dermed rentabiliteten. Eller fordi elbiler
fortsat skal støttes massivt for at forbrugerne vælger at købe dem.
Samfundsøkonomisk omkostning og CO2-reduktions pris
Som tidligere anført er der tale om et omfattende materiale som det ikke har
været muligt at gennemgå i detaljer. Vi har derfor ikke kunnet gennemgå alle
konsekvensanalysens forudsætninger og resultater. Vi bemærker dog, at der er
eksempler på en urimelig selektion i de kilder som konsekvensanalysen anven-
der til at opgøre de økonomiske fordele ved direktivets forslag om faste mål for
infrastruktur. Men samtidig undlader konsekvensanalysen at pege på samme
kilders forbehold.
For eksempel citeres International Transport Forum i konsekvensanalysen
afsnit 5.1.4. punkt 166 på side 58. Men samme kilde konkluderer også i sin ana-
lyse af elbiler fra 2012:
Societal costs for electric cars and vans range from €7k to €12k more
than fossil fuelled equivalents.
The costs of reducing CO2 emissions by promoting electric cars, even
with low carbon electricity, remain high.
Side 35/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0036.png
Se:
Side 36/106
http://internationaltransportforum.org/jtrc/PolicyBriefs/PDFs/2012-06-
14.pdf
http://internationaltransportforum.org/jtrc/DiscussionPapers/DP201203.pdf
Infrastruktur til brintbiler
I henhold til præamblen til direktivet – nummer 18 – skal direktivet sikre at
medlemsstaterne opbygger en infrastruktur til brintkøretøjer, så de kan færdes
i hele Unionen.
Men i henhold til direktivets artikel 5 er det kun i medlemsstater hvor der på
tidspunktet for direktivets vedtagelse allerede eksisterer brinttankstationer at
der skal etableres en landsdækkende infrastruktur.
Betyder det så at medlemsstater uden brinttankstationer ikke bliver forpligtiget
til at sikre en infrastruktur til brint? Dermed vil brintkøretøjer ikke kunne fær-
des frit i hele Unionen, i strid med direktivets intentioner.
Infrastruktur til naturgas
Vi kan støtte at der opbygges et netværk af LNG tankstationer i alle søhavne i
det transeuropæiske transportnet.
Derudover har vi ikke yderligere kommentarer til direktivets forslag om en
infrastruktur til naturgas (LNG/CNG) udover vores generelle kommentar og
definitionen af naturgas som et alternativt brændstof – jævnfør ovenfor.
Vi skal dog bemærke, at det er vores indtryk, at den igangværende opbygning af
infrastruktur til specielt CNG i de øvrige medlemsstater er drevet af en betyde-
lig afgiftslettelse på CNG til transport.
Infrastruktur til LPG
Vi er enige med Kommissionen i, at der overordnet er en veludbygget infra-
struktur til LPG i Unionen. Men Danmark adskiller sig fra stort set resten af
Europa ved ikke at have et netværk af LPG-stationer.
Hvis der på Europæisk plan skal være en infrastruktur til LPG som sikrer at
køretøjer kan færdes frit i hele Europa kræver det at der også i Danmark etable-
res en dækkende infrastruktur til optankning af LPG køretøjer.
Det er vores indtryk at opbygningen af infrastruktur til LPG i de øvrige med-
lemsstater er drevet af en betydelig afgiftslettelse på LPG til transport.
Forenede Danske Motorveje har følgende bemærkninger:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0037.png
FDM er givet mulighed for at fremsætte bemærkninger til EU-kommissionens
udspil til fremme af miljøvenlig transport i Europa i form af meddelelse
[COM(2013) 17] og direktivforslag [2013/0012 (COD). FDM har i den forbin-
delse følgende bemærkninger.
Som forbrugerorganisation skal FDM indledningsvist udtrykke tilfredshed med
EU-Kommissionens intention om at fremme rammebetingelser, der på sigt kan
sikre bilisterne adgang til alternative drivmidler. FDM noterer ligeledes med
tilfredshed, at EU-Kommissionen i sit udspil lægger vægt på, at der skal en
række teknologier i spil, hvis man vil opnå CO2-målsæningerne på transport-
området på længere sigt. FDM har længe opfordret til en mere teknologineutral
tilgang til alternative drivmidler, og vi hilser derfor velkomment, at EU-
kommissionens forslag favner bredt.
I forhold til Kommissionens mere konkrete forslag om krav til antallet af lade-
standere i de enkelte Europæiske lande, er FDM mere skeptisk. Helt præcist
foreslår kommissionen en konkret målsætning om at der i Danmark i 2020 skal
være 54.000 ladestandere, heraf 5.000 i der er offentligt tilgængelige. Dette er
angiveligt baseret på en antagelse om, at der i 2020 skal køre 200.000 elbiler i
Danmark. Det kan konstateres, at der er omkring 1300 elbiler i Danmark og at
salget i 2012, der var rekordår for salget af biler generelt, var på 527 stk.
Her vil FDM gøre opmærksom på, at flere lande – herunder Danmark og Tysk-
land – har nedjusteret forventningerne til, hvor mange elbiler der vil køre på
vejene i 2020. Salgstallene for elbiler har i de senere år ligget noget under for-
ventningerne fra blandt andet leverandører og offentlige myndigheder, og FDM
vil gerne opfordre til, at EU-Kommissionen fastsætter målsætninger efter reali-
stiske og ikke optimistiske prognoser for udbredelsen af elbiler.
I Danmark har vi allerede et stort set landsdækkende dobbeltnet af ladestande-
re i form af dels traditionelle langsom og hurtig ladere og dels batteriskiftesta-
tioner. Alligevel er salget af elbiler i Danmark yderst begrænset (3 promille af
nybilsalget).
I forlængelse heraf mener FDM ikke, at antallet af solgte elbiler til private per-
soner afhænger af antallet af ladestandere. Derimod tyder det på, at elbiler i
brug på nuværende tidspunkt er fuldt dækket ind i forhold til lademuligheder.
Det er derimod FDMs opfattelse, at årsagen til at elbilen stadig ikke har slået
igennem hos forbrugerne skal findes i det forhold, at elbilen for mange stadig
ikke dækker behov i forhold til rækkevidde, pris og funktionalitet.
Desuden vil FDM gerne minde om, at der allerede nu er to kommercielle sel-
skaber, der på markedsvilkår har opstillet et landsdækkende net af ladestande-
re. I det lys finder FDM det ikke uproblematisk, hvis staten på vegne af EU skal
til at intervenere i markedet.
Landbrug og Fødevarer har følgende bemærkninger:
Side 37/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0038.png
Det er problematisk, at direktivet ikke understøtter udbredelsen af avance-
rede biobrændstoffer, men primært fokuserer på infrastruktur i forhold til
elektricitet, gas og brint.
Avancerede biobrændstoffer er en af de billigste og mest effektive midler til
at opnå reduktion af CO2. Udbredelsen af avancerede biobrændstoffer kan
ske via eksisterende infrastruktur, men kræver et markedstræk der kan
skabe basis for en produktion. Dette skal fremhæves i direktivet.
Erfaringen viser at elektricitet til transport endnu er umoden til udbredelse,
hvorimod gas er en afprøvet og udbredt teknologi i Europa, hvor det giver
mening at styrke infrastrukturen.
Side 38/106
Landbrug og Fødevarer ønsker at takke for muligheden for at kommentere på
det fremsendte og har følgende bemærkninger:
Landbrug og Fødevarer ønsker at tilstræbe mindre afhængighed af fossile
brændstoffer, større prisstabilitet og reducerede drivhusgasemissioner gennem
introduktion af alternative og attraktive brændstoffer. I den sammenhæng ta-
ges der med direktivet et skridt i den rigtige retning.
Fremme af alternative drivmidler bør dog, i så høj grad som muligt, ske på
markedsøkonomiske vilkår uden at favorisere særlige alternative teknologier,
da ingen kan forudse, hvilken teknologi det vil være bedst at satse på i fremti-
den. På langt sigt er det således realistisk, at de forskellige transportformers
behov bygger på en kombination af alternative brændstoffer.
Direktivforslaget indeholder kun initiativer som vil fremme elektricitet, brint
og gas og overser totalt, at det også er nødvendigt med et markedstræk for
avancerede biobrændstoffer. Dette kan undre, når Kommissionen samtidig
hævder at indtage en teknologineutral tilgang til fremme af de alternative
brændstoffer.
Biobrændstoffer er det eneste drivmiddel som kan benyttes i den allerede eksi-
sterende vognpark og udgør derfor et af de billigste og mest effektive måder til
reduktion af CO2 og til at opfylde målet om 10% VE i transport i 2020. Endvi-
dere kan biobrændstoffer også benyttes til tung transport. Det er altså et alter-
nativt brændstof, som vil kunne spille en rolle på både kort og langt sigt.
I dag er det økonomiske incitament til at producere avancerede biobrændstof-
fer ret begrænset, da produktionen er væsentligt dyrere end både fossile
brændstoffer og konventionelle biobrændstoffer. Den største udfordring er dog
at skabe økonomisk sikkerhed for de meget væsentlige investeringer i sofistike-
rede bioraffinaderier som er påkrævet for at avancerede biobrændstoffer kan
blive udbredt. En sådan økonomisk sikkerhed vil kunne opnås gennem fx et
obligatorisk iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer. Hvor de struktu-
relle udfordringer for el, brint og gas således er infrastrukturelle, så er udfor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0039.png
dringerne for avancerede biobrændstoffer markedsmæssig. Denne udfordring
bør tages lige så alvorligt som de infrastrukturelle udfordringer for elektricitet,
gas og brint.
Det er endvidere Landbrug & Fødevarers opfattelse, at det er en forkert sats-
ning at forsøge at udbrede alternative brændstoffer som endnu ikke er mar-
kedsparate. For elektricitet er de basale tekniske udfordringer ikke løst og
transportmidlerne kan stadig kun køre over meget korte afstande. Ligeledes er
der heller ingen tung transport som kan benytte elektricitet. Disse forhold til
trods er der i de seneste år blevet investeret i infrastruktur til elektricitet uden
at dette har givet et større kundegrundlag. ”Hønen-og-ægget” problematikken
med elektricitet løses altså ikke gennem investeringer i infrastruktur – snarere
må man blot erkende, at dette alternative brændstof endnu ikke er modent til
større udbredelse.
Gas er derimod et alternativt brændstof, som Landbrug & Fødevarer ser god
mening i at udbrede. Det er en velafprøvet, udbredt og meget effektiv teknologi,
hvor en dansk infrastruktur for øjeblikket er fraværende. Danmark er således et
af de få europæiske lande, hvor gas ikke benyttes som brændstof. Det giver
derfor god mening at investere i infrastruktur til gas.
I det fremsendte skelner Kommissionen mellem første og anden generations
biobrændstoffer (kapitel 2.4., meddelelse fra Kommissionen). Landbrug & Fø-
devarer vil gerne anholde denne skelnen og i stedet opfordre til, at biobrænd-
stoffer vurderes enkeltvist i forhold til deres værdi og indvirkning på miljø og
fødevaresituationen. Adskillelsen mellem første og anden generation er usikker
og forvirrende og der er en risiko for at bæredygtige biobrændstoffer bliver
udelukket fordi de umiddelbart falder i den forkerte kategori. Kommissionen
kommer selv til at gøre samme fejltagelse i den fremsendte meddelelse. Her
beskriver Kommissionen animalsk fedt som første generations biobrændstof til
trods for, at biobrændstoffer af animalsk fedt er baseret på slagteriaffald m.v.
Det vil altså normalt blive betegnet anden generations biobrændstof.
NOAH Energi og Klima har følgende bemærkninger:
Generelt støttes at det gøres nemmere at bruge vedvarende energi i transporten
ved at det gøres lettere at tanke brint og oplade elbiler i EU. Derimod mener vi
ikke at der er behov for at bruge offentlige ressourcer på en omstilling mellem
to fossile brændsler, i dette tilfælde olie og gas, og mener derfor ikke at der skal
være EU-krav om gas-tankstationer (CNG og LNG).
For direktivforslagets artikel 3 om nationale politiske rammer foreslår vi at de
krævede nationale politikrammer skal indeholde en målsætning om transpor-
tens omstilling til vedvarende energi (herunder VE-baseret elproduktion), og at
der skal være vurderinger af drivhusgaseffekterne af de politiske tiltag og støt-
teforanstaltninger, der foreslås for at gennemføre de nationale politikrammer.
Side 39/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0040.png
For artikel 4 om el til transport foreslår vi at der indføjes regler om at jernbaner
skal elektrificeres, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt med en forventet
kommende øget jernbanetrafik, og at der indføjes regler for et flytte vejtrans-
port til eldrevet jernbanetransport, f.eks. med godsomladestationer mellem
vejtransport og jernbanetransport.
Med hensyn til ladestandere til elbiler vurderer vi umiddelbart at det foreslåede
antal på 5000 offentligt tilgængelige ladestandere i Danmark i 2020 er et rime-
ligt niveau. Det svarer til en ladestander pr. 1000 indbyggere. Vi kan derimod
ikke se at der er behov for at EU stiller krav om 49.000 ladestandere, der ikke
er offentligt tilgængelige(angive t i bilag II). I stedet kunne EU stille krav om at
man skal have ret til at tilslutte en privat ladestander til elnettet uden at betale
for evt. netforstærkning, svarende til de danske regler for tilslutning af vind-
møller.
For artikel 5 om brint til transport, støtter vi forslaget om at der fremtil 2020
opstilles brinttankstationer nok til at man kan færdes med brintbiler. Vi mener
at de i tættere befolkede lande som Danmark skal opstilles med 250 km af-
stand, frem for som foreslået med 300 km afstand.
Vi mener at det også bør overvejes at opstille brinttankstationer til lastbiler og
til national skibstrafik, f.eks. færger.
For artikel 6 mener vi ikke at der skal være offentlige krav om etablering af
tankstationer til gas, hverken CNG eller LNG. Vi foreslår derfor at art. 6 stk.1-6
fjernes.
Kommentarer til EU Kommissionens meddelelse ”Miljøvenlig energi til trans-
port: En europæisk strategi for alternative brændstoffer.
Meddelelsen beskæftiger sig næsten udelukkende med energiforsyning af de
forskellige transportformer. De tager ikke stilling til at de forskellige transport-
former har meget forskellig energieffektivitet. Ligeledes ser den bort fra mulig-
hederne for at reducere olieforbrug ved at skifte fra vej eller luftfart til eldrevne
jernbaner. Et sådant skift vil både reducere energiforbrug og give mulighed for
at bruge el, da jernbanerne er elektrificerede over det meste af Europa.
Den manglende fokus på at opnå forbedringer ved at ændre transportmidler
betyder også at meddelelsen mangler forslag til at optimere det samlede trans-
portsystem, ved både at skifte til effektive transportmåder(jernbaner og skibe)
for længere transporter, og samtidig skifter til eldrift eller brint som brændsel,
hvor det er muligt. Hvis en samlet optimering af transportsektoren tages med,
vil det give andre prioriteringer af udvikling og forskningsmidler, end foreslået
i meddelelsen.
Meddelelsen medtager kun i meget begrænset omfang de problemer, der er
med bæredygtighed af biobrændsler. Den nævner heller ikke at LNG har en
højere miljøbelastning end anden gas p.g.a. det store energiforbrug ved at gøre
Side 40/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0041.png
gassen flydende. Begge dele bør tages med i meddelelsen og i de kommende
beslutninger om bedre transport systemer.
Ved fortsat at satse på fossile brændsler, incl. gas, er det ikke muligt at opnå
den væsentlige reduktion af transportens CO2-udslip, der er behov for, for at
sikre et stabilt klima. Vi foreslår derfor at el-og brintdrift får højere prioritet
end foreslået i meddelelsen, i forhold til de fossile brændsler inkl. gas.
Rederiforeningen har følgende bemærkninger:
Rederiforeningen finder det positivt, at Kommissionen bl.a. har påbegyndt
udarbejdelsen af en omfattende LNG strategi for søfartsområdet. Flere danske
nærskibsrederier rammes hårdt, når svovlkravene i Nord- og Østersøen træder
i kraft i 2015. LNG er et af redskaberne til at opfylde kravene, men det er for-
bundet med store investeringer både for rederierne i form af motorer til gas-
drift og i form af infrastruktur til bunkringsmuligheder. Derfor finder Rederi-
foreningen det naturligt, at Kommissionens strategi kædes sammen med
Vækstplanen for Det Blå Danmark, hvor regeringen vil understøtte konkrete
etableringer af LNG bunkringsstationer til lands og til vands. I den forbindelse
vil Rederiforeningen gerne henlede opmærksomheden på rapporten Natural
Gas for Ship Propulsion in Denmark, som peger på havne og ruter, hvor der
med fordel kan etableres bunkringsmuligheder og sejles på LNG. Rapporten
findes her:
https://www.shipowners.dk/default.aspx?func=textfile.download&id=726927
Elektricitet nævnes også som alternativt brændstof, der navnlig er attraktivt til
anvendelse i elektriske køretøjer på både to og fire hjul i byområder. I de sidste
par år er der dukket flere skibsprojekter op, hvor fremdrivningseffekten frem-
bringes af elmotorer, som får deres strøm enten fra batterier eller brændsels-
celler. Batterierne tænkes opladet i havn via landtilslutning eller via dieselelek-
triske generatorer om bord på skibene. Scandlines arbejder eksempelvis med et
projekt, hvor sidstnævnte princip tænkes benyttet, mens en række mindre
kommuner ser ud til at interessere sig for mindre ø-færgeprojekter, der forven-
tes opladet, mens færgerne ligger i havn om natten.
EU behandler for tiden et forslag til ændring af energibeskatningsdirektivet,
hvor det foreslås at indføre en forsøgsperiode, hvor levering af strøm til skibe
ved kaj afgiftsfritages. Det støtter Rederiforeningen, men kan pege på, at hvis
elektricitet skal benyttes som fremdrivningsmiddel under sejlads, skal det sik-
res, at denne afgiftsfritagelse også omfatter strøm, der leveres til brug under-
vejs dvs. sejlads, således at afgifterne ikke tilskynder til at undlade at bruge
elektricitet som fremdrivningsmiddel.
Med baggrund i ovennævnte finder Danmarks Rederiforening det positivt, at
der i direktivforslaget nævnes, at medlemsstaterne skal sikre, at der etableres
strømforsyning fra land til søgående fartøjer.
VedvarendeEnergi har følgende bemærkninger:
Side 41/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0042.png
VedvarendeEnergi støtter at det gøres nemmere at bruge vedvarende energi i
transporten ved at det gøres lettere at tanke brint og oplade elbiler i EU. Der-
imod mener vi ikke at der er behov for at bruge offentlige ressourcer på en om-
stilling mellem to fossile brændsler, i dette tilfælde olie og gas, og mener derfor
ikke at der skal være EU-krav om gas-tankstationer (CNG og LNG).
For direktivforslagets artikel 3 om nationale politiske rammer foreslår vi at de
krævede nationale politikrammer skal indeholde en målsætning om transpor-
tens omstilling til vedvarende energi (herunder VE-baseret elproduktion), og at
der skal være vurderinger af drivhusgaseffekterne af de politiske tiltag og støt-
teforanstaltninger, der foreslås for at gennemføre de nationale politikrammer.
For artikel 4 om el til transport foreslår vi at der indføjes regler om at jernbaner
skal elektrificeres, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt med en forventet
kommende øget jernbanetrafik, og at der indføjes regler for et flytte vejtrans-
port til eldrevet jernbanetransport, f.eks. med godsomladestationer mellem
vejtransport og jernbanetransport.
Med hensyn til ladestandere til elbiler vurderer vi umiddelbart at det foreslåede
antal på 5000 offentligt tilgængelige ladestandere i Danmark i 2020 er et rime-
ligt niveau. Det svarer til en ladestander pr. 1000 indbyggere. Vi kan derimod
ikke se at der er behov for at EU stiller krav om 49.000 ladestandere, der ikke
er offentligt tilgængelige(angive t i bilag II). I stedet kunne EU stille krav om at
man skal have ret til at tilslutte en privat ladestander til elnettet uden at betale
for evt. netforstærkning, svarende til de danske regler for tilslutning af vind-
møller.
For artikel 5 om brint til transport, støtter vi forslaget om at der fremtil 2020
opstilles brinttankstationer nok til at man kan færdes med brintbiler. Vi mener
at de i tættere befolkede lande som Danmark skal opstilles med 250 km af-
stand, frem for som foreslået med 300 km afstand.
Vi mener at det også bør overvejes at opstille brinttankstationer til lastbiler og
til national skibstrafik, f.eks. færger.
For artikel 6 mener vi ikke at der skal være offentlige krav om etablering af
tankstationer til gas, hverken CNG eller LNG. Vi foreslår derfor at art. 6 stk.1-6
fjernes.
Kommentarer til EU Kommissionens meddelelse ”Miljøvenlig energi til trans-
port: En europæisk strategi for alternative brændstoffer:
Meddelelsen beskæftiger sig næsten udelukkende med energiforsyning af de
forskellige transportformer. De tager ikke stilling til at de forskellige transport-
former har meget forskellig energieffektivitet. Ligeledes ser den bort fra mulig-
hederne for at reducere olieforbrug ved at skifte fra vej eller luftfart til eldrevne
jernbaner. Et sådant skift vil både reducere energiforbrug og give mulighed for
at bruge el, da jernbanerne er elektrificerede over det meste af Europa.
Side 42/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0043.png
Den manglende fokus på at opnå forbedringer ved at ændre transportmidler
betyder også at meddelelsen mangler forslag til at optimere det samlede trans-
portsystem, ved både at skifte til effektive transportmåder(jernbaner og skibe)
for længere transporter, og samtidig skifter til eldrift eller brint som brændsel,
hvor det er muligt. Hvis en samlet optimering af transportsektoren tages med,
vil det give andre prioriteringer af udvikling og forskningsmidler, end foreslået
i meddelelsen.
Meddelelsen medtager kun i meget begrænset omfang de problemer, der er
med bæredygtighed af biobrændsler. Den nævner heller ikke at LNG har en
højere miljøbelastning end anden gas pga. det store energiforbrug ved at gøre
gassen flydende. Begge dele bør tages med i meddelelsen og i de kommende
beslutninger om bedre transport systemer.
Ved fortsat at satse på fossile brændsler, inkl. gas, er det ikke muligt at opnå
den væsentlige reduktion af transportens CO2-udslip, der er behov for, for at
sikre et stabilt klima. Vi foreslår derfor at el-og brintdrift får højere prioritet
end foreslået i meddelelsen, i forhold til de fossile brændsler inkl. gas.
Fra VedvarendeEnergi anbefaler vi, at EU prioriterer de energiformer, der ikke
har direkte CO2-udslip og som kan produceres effektivt med vedvarende ener-
gi. Det er for transport el og brint.
9. Forhandlingssituationen
Forslaget har været behandlet på en række møder på embedsmandsniveau un-
der det litauiske formandskab.
De fleste lande er positive overfor indførelse af fælles standarder, som anses for
at være afgørende for at få en sammenhængende infrastruktur i EU. Hvad an-
går de nationale politiske rammer for etablering af infrastruktur til alternative
drivmidler ønsker flere lande dog en højere grad af fleksibilitet.
Mange lande er imod forslagets bindende krav til infrastruktur til elbiler og
CNG-tankanlæg, som landene i stedet mener, bør være af indikativ karakter for
at give mere fleksibilitet til medlemslandene. En række lande, herunder Dan-
mark, ønsker dog, at der stilles krav om etablering af en basal infrastruktur til
såvel elbiler som CNG-køretøjer.
Når det gælder LNG ønsker mange lande bindende krav. Danmark
lægger vægt
på, at der ikke fastsættes krav til LNG-tankanlæg, herunder til minimumsinfra-
struktur, da det kan vise sig unødigt omkostningsdrivende.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er optaget af at arbejde for en omkostningseffektiv grøn omstilling
af transportsektoren og hilser Kommissionens forslag velkommen.
Side 43/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0044.png
Efter regeringens opfattelse er der elementer i Kommissionens forslag, der mu-
ligvis ikke er underlagt EU-kompetence. Således vil regeringen anmode Rådets
Juridiske Tjeneste om at afklare, hvorvidt Kommissionen kan pålægge med-
lemslandene at sikre, at der skal etablereres et bestemt antal ladestandere og
tankanlæg, eller om dette bør falde under national kompetence bestemt af ud-
viklingen i antallet af elbiler i de enkelte EU-lande.
Hvad angår kravet om nationale politiske rammer er det for regeringen et afgø-
rende forhold, at medlemslandene selv har ansvar for deres skatte- og afgifts-
politik. Regeringen er skeptisk over for overvejelser om krav om øremærkning.
Regeringen har stor sympati for forslagets sigte på, at der skal etableres en
grundlæggende infrastruktur til alternative drivmidler efter fælles standarder i
alle medlemslande. Regeringen anerkender, at dette kan være med til at løse
det ”hønen-og-ægget” problem, der ofte fremføres som forklaring på, at det går
trægt med at få køretøjer på alternative drivmidler solgt.
Hvad angår forslagets bindende mål for, hvor mange ladestandere til elbiler,
der skal være opstillet i de enkelte medlemslande pr. 2020, er regeringen skep-
tisk.
Antallet af ladepunkter til elbiler er meget højt i forslaget, og ikke - som for de
øvrige drivmidler - baseret på etablering af basal infrastruktur, der muliggør
kørsel gennem Danmark. Det anviste antal ladepunkter forudsætter mellem
40-190.000 elbiler i 2020. Det skønnes dog, at antallet af elbiler i Danmark i
2020 vil være ca. 10.000. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. i lyset
af, at den største udbyder pt. er i betalingsstandsning, og idet der ikke tegner
sig et klart billede af, hvilken grøn teknologi der vil blive dominerende i fremti-
den. Regeringens vurdering er på den baggrund derfor, at der er stor risiko for,
at der vil blive etableret infrastruktur, der ikke eller kun i ringe omfang vil blive
benyttet, og som det vil koste mange penge at etablere. Regeringen er derfor
tilhænger af, at kravene til infrastruktur til elbiler følger samme model som
kravene til gas og brint, dvs. at der alene stilles krav om etablering af en basal
minimumsinfrastruktur.
Regeringen ser for alle drivmidlers vedkommende en risiko for, at forslaget i
sin nuværende form vil få den utilsigtede konsekvens, at private aktørers inci-
tament til at investere i infrastruktur til alternative drivmidler reduceres, fordi
EU-medlemslandene i sidste instans er forpligtet til at sikre, at målene for
2020 mht. antal tankningsanlæg og ladestandere mv. nås.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 4. okto-
ber 2013 til forhandlingsoplæg. Sagen blev forelagt til orientering den 1. marts
2013.
Side 44/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0045.png
Dagsordenspunkt 3: Forslag til ændring af forordning (EF)
261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og forordning nr. 2027/97om luftfartsselskaber-
nes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres ba-
gage
KOM (2013) 130
Revideret notat
Side 45/106
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 13. marts 2013 forslag til ændring af forordning
om passagerrettigheder i luftfarten.
Det overordnede formål med den gældende forordning og ændringsforslaget
er at fremme flypassagerers rettigheder ved at sikre, at luftfartsselskaberne
overholder et højt beskyttelsesniveau for flypassagererne ved afbrydelser af
rejser under hensyntagen til den finansielle indvirkning for flytransportsekto-
ren.
Formålet er ligeledes, at sikre, at luftfartsselskaberne opererer under harmo-
niserede vilkår på et liberaliseret marked.
Forslaget skal ifølge Kommissionen blandt andet sikre en effektiv og konse-
kvent håndhævelse af passagerernes rettigheder, sikre effektive og konse-
kvente sanktioner, og sikre effektiv behandling af individuelle krav og klager.
Det litauiske formandskab har som målsætning at opnå generel indstilling
eller fremlægge fremskridtsrapport på rådsmødet den 5. december 2013.
Forslaget blev den 10. juni 2013 forelagt for Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg. Forslaget forelægges den 29. november 2013 for Folke-
tingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 130 af den 13. marts 2013 fremsendt for-
slag om ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles bestemmelser om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysning eller lange forsinkelser og forordning nr. 2027/97 om luftfartsselska-
bernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres bagage.
Forslaget er oversendt til Rådet den 21. marts 2013 i dansk sprogversion. For-
slaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0046.png
Som baggrund for forslaget henviser Kommissionen til hvidbog om fremtidens
transportpolitik fra marts 2011, hvor Kommissionen nævner behovet for at "Nå
frem til en ensartet fortolkning af EU-lovgivningen om passagerers rettigheder
og en effektiv håndhævelse, så der både sikres ensartede betingelser i sektoren
og en europæisk standard for beskyttelse af borgerne".
Kommissionen nævner også som baggrund sin meddelelse af april 2011 om
anvendelsen af forordning (EF) nr. 261/2004, hvori der berettes om de forskel-
lige fortolkninger af bestemmelserne i forordningen som følge af gråzoner og
mangler i den foreliggende tekst og den uensartede håndhævelse i medlemssta-
terne. Og hvori det beskrives, at det desuden er vanskeligt for passagerer at
gøre krav på deres individuelle rettigheder.
Kommissionen peger på, at retspraksis har haft en afgørende indvirkning på
fortolkningen af forordning (EF) nr. 261/2004. I sag C-344/04 (IATA) bekræf-
tede Domstolen dens fulde overensstemmelse med Montrealkonventionen og
komplementariteten mellem de to retsinstrumenter. I sag C-549/07, Wallen-
tin-Herrman dommen, præciserede Domstolen, hvornår en teknisk fejl ved et
luftfartøj ikke skal anses for at være en usædvanlig omstændighed. I de forene-
de sager C-402/07 og C-432/07, Sturgeon dommen, fastslog Domstolen, at en
lang forsinkelse på mindst 3 timer eller mere i ankomst kan give passageren ret
til kompensation.
Forslaget søger således bl.a. at forene retspraksis med gældende lovgivning på
området, og at skabe en mere ensartet håndhævelse af EU-lovgivningen.
Side 46/106
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at forbedre håndhævelsen af reglerne på området
ved at præcisere hovedprincipper og underforståede passagerrettigheder, som
tidligere har givet anledning til mange tvister mellem flyselskaber og passager.
Samtidig sigter forslaget også mod, at der skal tages bedre hensyn til luftfarts-
selskabernes finansielle kapacitet. Derudover er formålet at fremme og forbed-
re håndhævelsespolitikker, der udføres på nationalt plan.
Retten til kompensation ved aflysninger
Kommissionens forslag fastholder retten til at modtage kompensation ved af-
lysninger, og kompensationens størrelse på mellem EUR 250 og EUR 600 er
uændret.
Usædvanlige omstændigheder
Kommissionens forslag indeholder en definition af begrebet ”usædvanlige om-
stændigheder”. Forslaget definerer entydigt begrebet i overensstemmelse med
EU-Domstolens kendelse i sag C-549/07 (Wallentin-Herman). Det vil sige, at
omstændigheder, der på grund af deres karakter eller oprindelse ikke er led i
det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger udenfor
luftfartsselskabets faktiske kontrol, betragtes som usædvanlige. Endvidere ind-
fører forslaget en ikke-udtømmende liste over omstændigheder, der ikke kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0047.png
betragtes som usædvanlige og en liste over omstændigheder, der kan betragtes
som usædvanlige.
Retten til kompensation i tilfælde af lange forsinkelser
På linje med EU-Domstolen i sagerne C-407/07 og C-432/07 (Sturgeon) indfø-
res der i forslaget til forordning en bestemmelse, hvorefter der eksplicit er ret
til kompensation i tilfælde af lange forsinkelser i ankomst. Kommissionen fore-
slår, at den tid der skal gå før retten til kompensation udløses, øges fra (i) 3 til 5
timer for alle Intra-EU-flyvninger og for flyvninger til og fra tredjelande på
3500 km eller mindre; (ii) 9 timer på flyvninger mellem 3500 og 6000 km og
(iii) 12 timer for flyvninger på over 6000 km.
Retten til omlægning af rejsen
I forslaget præciseres det, at i fald luftfartsselskabet ikke kan omlægge rejsen
for en passager med egne flyvninger inden for 12 timer efter det planlagte an-
komsttidspunkt, skal passageren tilbydes en rejseomlægning med andre luft-
fartsselskaber eller med andre transportformer, såfremt der er ledige pladser
Retten til forplejning
Retten til forplejningen (måltider og forfriskninger) er på nuværende tidspunkt
afhængig af rejsens længde og udløses efter 2, 3 eller 4 timer. Forslaget forenk-
ler dette ved at indføre et enkelt loft på 2 timer uanset flydistancen.
Luftfartsselskabernes pligt til at tilbyde indkvartering
I tilfælde af aflysning, forsinkelse eller ruteændring begrundet i ekstraordinære
omstændigheder kan forpligtelsen til hotelindkvartering begrænses til EUR 100
pr. nat i maksimalt 3 nætter. Forslaget indeholder ikke en sådan mulighed for
begrænsning af indkvarteringspligten for personer med reduceret mobilitet
(PRM), deres ledsagere og uledsagede børn, som således forbliver uændret.
Ikke opnået tilslutningsforbindelse
Passagerer, der ikke opnår et forbindelsesfly, fordi deres forudgående flyvning
var forsinket, har ifølge forslaget ret til bistand (forplejning forfriskninger, ho-
tel). Denne bistand skal ydes af det luftfartsselskab, der skulle foretage den
ikke-opnåede flyvning, såfremt forbindelsesflyet er afgået fra en medlemsstat,
eller såfremt forbindelsesflyet er ejet af et EU-selskab og afgået fra et tredjeland
til en medlemsstat. Forordningen finder ikke anvendelse på øvrige tilslutnings-
forbindelser. Under visse omstændigheder har passageren også ret til kompen-
sation, som skal gives af det luftfartsselskab, der foretog den forsinkede flyv-
ning. Denne ret gælder dog kun, hvis flyvningerne er en del af samme befor-
dringsaftale.
Ændret tidsplan
Hvis luftfartsselskabet ændrer i den oprindelige tidsplan, til hvilken passageren
har en bekræftet reservation, og denne ændring bevirker, at flyet afgår efter det
oprindelig planlagte afgangstidspunkt, er passageren berettiget til kompensati-
on. Kompensationens størrelse beregnes ud fra samme retningsliner, som
Side 47/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0048.png
Kommissionen har foreslået ved forsinkelser. Har luftfartselskabet meddelt
tidsændringen mere end 14 dage før planmæssig afgang, er passageren dog ikke
berettiget til at modtage kompensation.
Forsinkelser på forpladsen
Forslaget præciserer, hvilke rettigheder passagerer har, hvis deres fly bliver
forsinket på forpladsen. Efter 5 timers forsinkelse har passageren ret til at gå
fra borde samt ret til kompensation.
Delvist forbud mod no showpolitikken
Luftfartsselskaberne opererer med den såkaldte ”no-show”-politik. Såfremt en
passager har købt en tur/retur billet, og passageren ikke møder frem til udtu-
ren, bevirker ”no–show” politikken, at luftfartsselskabernes systemer sletter
passagerens returflyvning. Møder passageren herefter frem til returflyvningen
bliver denne boardingafvist uden at modtage kompensation/assistance. Forsla-
get præciserer et delvist forbud i "no show"-politikken, hvorved en passager,
der er "no show" på udflyvningen ikke kan nægtes boarding på hjemflyvningen.
Hvis en passager i denne situation bliver boardingafvist, er vedkommende iføl-
ge forslaget berettiget til bistand (omlægning af rejsen eller refusion), forplej-
ning og kompensation.
Retten til information
Forslaget præciserer, at passagerne har ret til information om deres rejseafbry-
delse, så snart denne er tilgængelig.
Effektive og konsekvente sanktioner
De nationale håndhævelsesorganer får tildelt almindelig håndhævelse. Over-
vågningspolitikken skal være mere proaktiv og vil blive udvidet til også at om-
fatte overholdelse af bagagebestemmelserne i forordning (EF) 2027/97.
Udveksling af information og koordinering mellem de nationale håndhævelse-
sorganer og mellem disse og Kommissionen vil blive forbedret, og der indføres
en forpligtelse til indberetning og formelle koordineringsprocedurer.
4. Europa–Parlamentets udtalelser
Europa-Parlaments samlede holdning foreligger ikke endnu.
Europa-Parlamentets Transportudvalg behandler sagen og har udpeget George
Bach (EPP/LU) som ordfører.
Ordføreren har i sin betænkning af 6. september 2013 fremsat sine ændrings-
forslag til Kommissionens forslag.
Sammenlignet med Kommissionens forslag lægger betænkningen op til at
stramme bestemmelserne Kommissionens forslag i forhold til beskyttelsen af
passagerernes rettigheder på en række af forslagets centrale elementer vedr.
usædvanlige omstændigheder, retten til kompensation ved lange forsinkelser,
og luftfartsselskabernes pligt til at tilbyde indkvartering.
Side 48/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0049.png
Der er foreløbigt programsat afstemning i udvalget den 14. november 2013 og i
Plenarforsamlingen d. 14. januar 2014.
Side 49/106
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at medlemsstaterne kun har begrænsede muligheder
for alene at gøre noget for at beskytte forbrugerne, da forordningen om lufttra-
fiktjenester (EF) nr. 1008/2008
2
ikke giver dem mulighed for at stille ekstra
krav til EF-luftfartsselskaber, der forsøger at opnå trafikflyvninger inden for
EU.
Kommissionen har for det andet udtalt, at de fleste problemer drejer sig om
forskelle i anvendelse/håndhævelse af forordning (EF) 261/2004 medlemssta-
terne imellem, hvilket svækker passagerernes rettigheder og indvirker på kon-
kurrencevilkårene mellem luftfartsselskaberne. Kun ved en koordineret indsats
fra EU´s side kan disse problemer løses.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, da det drejer som en præcisering af eksisterende fælles regler.
6. Gældende dansk ret
Området er i dag reguleret af den gældende EU-forordning (EF) nr. 261/2004
og Rådets forordning (EF) nr. 2027/97. Forslaget kræver i den foreliggende
form ikke lovændring.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af ændring til forordningsforslaget forventes ikke at have statsfi-
nansielle konsekvenser.
8. Høring
Forslaget blev sendt i høring den 22. marts 2013 i EU Specialudvalget for
Transport samt til følgende organisationer: AOPA Danmark, Jet Time, Billund
Lufthavn, Esbjerg Lufthavn, Danish Airline Pilots Association, DI Transport,
Flyvebranchens Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando, Flyvesikringstjene-
sten, Forsvarskommandoen, Færøernes Landsstyre, Mittarfeqarfiit - Grønlands
Lufthavne, Københavns Lufthavne A/S, Icelandic Civil Aviation Administrati-
on, Luftfartstilsynet - Norge, Brancheforeningen - Dansk Luftfart, Scandinavi-
an Airlines System, Dansk Motorflyver Union, Scandinavian Airlines System,
Dansk Musikerforbund. Høringsfristen er d. 15. april.
Følgende høringssvar er modtaget.
2
Europa-Parlamentets og rådets forordning nr. (EF) 1008/2008 af 24. september 2008 om
fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0050.png
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
”Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at delta-
ge i emne høring.
”Usædvanlige omstændigheder” har længe været en prioriteret sag for ES, og
det konstateres med tilfredshed, at der nu foreligger en beskrivelse og et rele-
vant hensyn til dette, selvom der ikke i sagens natur kan være en udtømmende
definition. ES bemærker også med tilfredshed, at der på flere områder foreslås
et mere rimeligt grundlag for kompensation end de gældende regler.
ES har ikke yderligere bemærkninger.”
Side 50/106
SAS
”Indledende bemærkninger:
SAS har med glæde noteret sig, at Forslaget indebærer en række tydeliggørelser
og præciseringer af reglerne, hvilket er tiltrængt, da den nuværende udform-
ning af forordning 261/2004 har vist sig utrolig vanskelig at fortolke og i for høj
grad har været genstand for retssager. I den forbindelse er det glædeligt at se,
at listen over definitioner er udvidet en del, hvilket forhåbentligt bevirker, at
det fremover bliver lettere at administrere reglerne uden at være nødsaget til at
gå til domstolene for at få svar.
I forbindelse med arbejdet med revisionen af 261/2004 er det vigtigt, at der
skabes en balance mellem passagernes rettigheder og luftfartsselskabernes
pligter. Derfor har SAS med glæde noteret sig, at det følger af begrundelsen for
Forslaget, punkt 1.2, at flypassagerernes rettigheder skal sikres under hensyn-
tagen til den finansielle indvirkning på flytransportsektoren, samt at man vil
sikre, at luftfartsselskaberne opererer under harmoniserede vilkår på et libera-
liseret marked. Det er afgørende for en fremtidig forordnings succes, at disse
intentioner vil kunne ses i den endelige revision af 261/2004.
I den forbindelse er det vigtigt for SAS at fremhæve, at en af de store fortolk-
ningsmæssige udfordringer ved den eksisterende forordning er, hvad der skal
forstås ved usædvanlige omstændigheder. Især i forhold til tekniske problemer
har der været en tendens til, at både Domstolen og en række forbrugermyndig-
heder har søgt at indsnævre det spillerum, som oprindeligt er givet med ordly-
den af 261/2004 i forhold til, hvornår et teknisk problem kan betragtes som en
usædvanlig omstændighed. Og i den forbindelse har man glemt at tage højde
for, at hele formålet med 261/2004 var at virke adfærdsregulerende i forhold til
luftfartsselskabernes uhensigtsmæssige adfærd ved overbooking og kommerci-
elle aflysninger. For at mindske antallet af overbookinger og kommercielle af-
lysninger indførte man et højt kompensationsniveau for boardingafvisning og
kommercielle aflysninger, så man kunne straffe luftfartsselskaberne for deres
uhensigtsmæssige adfærd på disse områder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0051.png
Efterfølgende har Domstolen ved sin praksis forsøgt at indsnævre området for,
hvornår tekniske problemer kan betragtes som usædvanlige omstændigheder
til kun at omfatte meget få situationer. Det er ikke rimeligt set i forhold til stør-
relsen af kompensationsbeløbene, og det strider mod det oprindelige formål
med reglerne. Når luftfartsselskaberne har fulgt vedligeholdelsesprogrammer-
ne for flyene og ladet dem overholde alle lovpligtige check, så er det svært at
gøre meget mere for at forhindre tekniske problemer, som opstår akut. Det er
som regel ikke økonomisk muligt at have erstatningsfly stående klar og vente,
da anskaffelsesomkostningerne til sådanne fly er alt for høje til, at noget sel-
skab har råd til at have ledige fly stående ubrugte hen. Og derfor kan det ikke
undgås, at der opstår forsinkelser og aflysninger grundet tekniske problemer.
Det bør således kun være tekniske problemer, som skyldes fejl fra luftfartssel-
skabets side, f.eks. fejlbetjening eller manglende vedligeholdelse, som kan ud-
løse kompensation.
Side 51/106
SAS’ bemærkninger til de konkrete bestemmelser i Forslag til ændring af for-
ordning (EF) nr. 261/2004:
Betragtning 19: Det følger af denne bestemmelse, at ”Årsagerne til de nuværen-
de lange forsinkelser og aflyste flyvninger i EU kan ikke alene tilskrives luft-
fartsselskaberne.” Videre anføres det, at ”bør luftfartsselskaberne have ret til at
søge godtgørelse hos enhver tredjepart, som har bidraget til den begivenhed,
som gav anledning til kompensation eller andre forpligtelser.” Flytransporter
består som bekendt af et antal aktører, som alle på hver deres vis bidrager med
forskellige ydelser for at passageren eller det fragtede gods kan transporteres
på en sikker og effektiv måde fra afgangslufthavnen til slutdestinationen. Men
det er kun flyselskabet, som har et reguleret ansvar for, at dette sker som aftalt.
Øvrige aktører som f.eks. lufthavne og trafikafviklende myndigheder har kun et
meget begrænset ansvar for at levere de ydelser, som luftfartsselskaberne beta-
ler for. Tendensen er i stedet, at lufthavnene gennem deres brugervilkår fra-
skriver sig ansvaret i en lang række situationer, som for eksempel til hurtig
snerydning af banerne.
Gennem andre forordninger, Performance and Charging Regulation, har man
forsøgt at pålægge de trafikafviklende myndigheder at præstere en bedre kvali-
tet og øge kapaciteten i luftrummet ved diverse incitamentsordninger. Men på
grund af massiv modstand fra de trafikafviklende myndigheder og med støtte af
medlemslandenes repræsentanter i Single Sky Committee er disse bestræbelser
blevet meget udvandede, hvilket Kommissionen også kraftigt har påtalt.
Derfor ønsker SAS, at Kommissionen i forbindelse med ændringerne af
261/2004 tydeligere angiver infrastrukturleverandørernes ansvar og tydeligere
pålægger dem en erstatningsforpligtelse, når de er årsag til trafikforstyrrelser,
som bevirker, at passagererne bliver berettiget til assistance og evt. kompensa-
tion.
Art. 2, litra l): Et fly, som letter, men af en eller anden grund derefter bliver
tvunget til at lande i en anden lufthavn end bestemmelsesstedet eller vende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0052.png
tilbage til afgangslufthavnen, bør aldrig kunne betragtes som aflyst. En sådan
handling besluttes altid af kaptajnen på baggrund af en sikkerhedsvurdering,
og denne vurdering må man aldrig søge at adfærdsregulere, jf. vores indleden-
de bemærkninger. Hvis vi ligestiller disse situationer med aflysninger, så skal vi
efterfølgende diskutere, om det skyldes usædvanlige omstændigheder eller ej
for at kunne afgøre, om passagererne er berettiget til kompensation. Det vil
lægge et yderligere og forkert pres på kaptajnen, og i yderste konsekvens kunne
medføre, at den vurdering, som alene burde træffes ud fra en sikkerhedsmæssig
vurdering, kommer til at indeholde økonomiske overvejelser, som slet ikke
hører hjemme i den givne situation, og som hverken er i passagerernes eller
luftfartsselskabernes interesse.
Art. 3, stk.4: Her blander man reglerne for fly og andre transportformer, og
dette er uhensigtsmæssigt i en tid, hvor alle transportformer har deres egen
regulering og har indrettet deres drift herefter. Man bør ikke bruge denne revi-
sion til at pålægge andre transportformer et regelsæt, som er lavet til flytrans-
port, og som afviger fra det regelsæt, som den pågældende transportform til
dagligt er pålagt. Hver enkelt transportform har egne regelsæt, som er fastlagt
ud fra den måde, som den enkelte transportform fungerer på. Det giver ikke
mening at regulere de enkelte transportformer på forskellig måde og så efter-
følgende afvige fra denne regulering bare fordi, at en passager skal benytte flere
forskellige transportformer på samme rejse. Så længe en transportform har et
eget regelsæt, er det også dette regelsæt, som bør finde anvendelse, når man
rejser med den pågældende transportform, uanset om man også benytter andre
transportformer under rejsen.
Art. 4, stk. 4: Denne tilføjelse har SAS ingen bemærkninger til, eftersom det
kun er returbilletter, som bestemmelsen vedrører, og ikke et generelt forbud
mod at tilbyde indirekte flyvninger til en lavere pris. Skulle dette sidste komme
på tale på et senere tidspunkt i processen, vil SAS på det kraftigste modsætte
sig dette, da det vil fratage luftfartsselskaberne muligheden for at prissætte
deres rejser under hensyntagen til efterspørgslen i de enkelte markeder.
Art. 5, stk. 3: Det er meget problematisk, såfremt usædvanlige omstændigheder
kun skal kunne påberåbes, såfremt de findes på den konkrete flyvning eller
flyvningen umiddelbart forinden. Hvis der for eksempel har været snestorm,
og en lufthavn har været lukket i 1 dag, vil det tage noget nær lige så lang tid at
genoprette trafikken. Ifølge Forslaget har man i denne situation kun 1 flyvning
til at få trafikken normaliseret, hvilket vil være helt umuligt i tilfælde, hvor der
har været tale om mange timer, hvor trafikken har været indstillet. Som be-
stemmelsen foreslås udformet, vil den straffe flyselskaberne for situationer,
som i øvrigt isoleret set betragtes som usædvanlige omstændigheder, og dette
er direkte imod den oprindelige hensigt om, at adfærdsregulere flyselskaberne
via høje kompensationsbeløb. Er luftrummet eller lufthavnene lukkede, har
flyselskaberne ingen indflydelse herpå, og derfor skal de heller ikke straffes
herfor med urimeligt korte frister til at genoprette trafikken. I stedet bør reglen
udformes, så flyselskaberne har lige så lang tid til at rette op på trafikken, som
uregelmæssigheden har stået på. Har lufthavnen været lukket en dag, bør sel-
Side 52/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0053.png
skaberne få hele næste dag til at genoprette trafikken. Har lukningen varet 5
timer, bør selskaberne få 5 timer til genopretning osv. Og er der et teknisk pro-
blem i forbindelse med udturen, vil det også påvirke hjemturen. Så længe et
luftfartsselskab kan sandsynliggøre, at den usædvanlige omstændighed er den
direkte årsag til en aflysning eller en forsinkelse, bør luftfartsselskabet kunne
påberåbe sig usædvanlige omstændigheder og undgå at skulle udbetale kom-
pensation.
Art. 6: SAS har med tilfredshed konstateret, at der nu kommer længere tidsin-
tervaller på forsinkelserne, før der kan blive tale om udbetaling af kompensati-
on. Men det er som nævnt fortsat vigtigt at holde fokus på definitionen af
usædvanlige omstændigheder, eftersom disse regler vil virke mod hensigten,
hvis definitionen bliver for smal.
Art. 6, punkt 4: Her henvises til, hvad vi ovenfor har anført under art. 5, stk. 3,
idet samme betragtninger gør sig gældende ved denne bestemmelse.
Art. 6a: Denne bestemmelse strider mod Montreal Konventionen, som allerede
regulerer ansvarsfordelingen mellem de luftfartsselskaber, som går sammen
om at tilbyde passagererne sammenhængende rejser med flere forskellige luft-
fartsselskaber. Luftfartsbranchen med IATA i spidsen har fastlagt deres an-
svarsfordeling, når flere flyselskaber er en del af en sammenhængende rejse, i
henhold til Montreal Konventionen. Det betyder, at det er det flyselskab, som
forårsager en aflysning eller forsinkelse, som er ansvarlig for at tage hånd om
passageren med hensyn til assistance og ombooking etc., jf. også Montreal
Konventionens art. 36, punkt 2. Hvis EU med dette Forslag vil ændre på denne
ansvarsfordeling vil det få uoverskuelige konsekvenser for samarbejdet mellem
de enkelte flyselskaber i og udenfor EU, idet kun EU-selskaberne vil være bun-
det af Forslaget. Dette er en meget uhensigtsmæssig situation, som man bør
undgå at komme i.
SAS foreslår derfor, at denne bestemmelse udgår.
Ydermere risikerer bestemmelsen at begrænse lysten for mindre regionale luft-
fartsselskaber til at indgå aftaler med større selskaber om at tilbyde kunderne
sammenhængende billetter, idet pligten til at udbetale kompensation ofte vil
ramme det første selskab i kæden, som typisk vil være det lille regionale sel-
skab, hvis samlede indtjening på billetten slet ikke modsvarer risikoen ved at
skulle udbetale kompensation på en alt i alt lang flyvning, når det regionale
selskab kun selv flyver en mindre del af strækningen. Og bliver resultatet, at
der bliver et mindre udbud af sammenhængende billetter, har man opnået det
modsatte af, hvad der var hensigten med Forslaget, idet passagererne efterla-
des med et dårligere produkt.
Art. 7: Den hidtidige bestemmelse i art. 7 om muligheden for at nedsætte even-
tuel kompensation til det halve ved hurtig omlægning af rejsen bør beholdes,
idet en sådan bestemmelse er med til at opretholde incitamentet til hurtig rej-
seomlægning, hvilket i sidste ende er i passagerernes interesse.
Side 53/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0054.png
Art. 8, stk. 5: Her må det præciseres, at man ikke kan forvente at blive om-
booket til en højere klasse, ligesom 12 timers grænsen ikke bør løbe om natten.
Derfor forslår SAS følgende formulering til bestemmelsen, idet vores ændrings-
forlag er fremhævet med
kursiv:
”Hvis passageren vælger muligheden i stk. 1, litra b), har vedkommende, hvis
der er
ledige pladser
i samme serviceklasse,
ret til at få omlagt rejsen med et andet
luftfartsselskab eller et andet transportmiddel, hvis det transporterende luft-
fartsselskab ikke kan befordre
passageren med sine egne transportmidler tidsnok til at ankomme til det ende-
lige
bestemmelsessted inden for tolv timer efter det planlagte ankomsttidspunkt
natten undtages, som defineret i art. 2, litra x.
Uanset artikel 22, stk. 1, i for-
ordning (EF) nr. 1008/2008 må det andet luftfartsselskab eller den anden
transportoperatør ikke forlange en pris af det kontraherende luftfartsselskab,
som ligger over den gennemsnitspris, som vedkommendes egne passagerer har
betalt for tilsvarende transport i de forudgående tre måneder.”
Art. 8, stk. 6: Denne bestemmelse bør udgå, da øvrige transportformer bør føl-
ge deres egne regler, ligesom det opererende flyselskab følger reglerne for fly-
transport. I øvrigt henvises til vores bemærkninger ovenfor under art. 3, stk.4.
Art. 9: SAS hilser de nye begrænsninger i ansvarets udstrækning velkomne.
Men der bør være ens konkurrencevilkår for konkurrerende transportformer.
Og eftersom andre transportformer har fået regulering, som begrænser deres
ansvar for assistance til 2 døgn, bør grænsen for flytransport også være 2 døgn
og ikke 3 døgn, som foreslået af Kommissionen.
Desuden bør der tilføjes en bestemmelse om, at retten til assistance bortfalder,
hvis dette vil bevirke yderligere forsinkelse af flyvningen, eftersom begræns-
ningen af forsinkelser bør have højeste prioritet.
Art. 14, stk. 5 og 6: Her er det vigtigt at få præciseret, at informationspligten
kun gælder i de tilfælde, hvor luftfartsselskabet har modtaget passagerens kon-
taktoplysninger. Ofte er billetten solgt af en formidler/agent, og luftfartsselska-
bet har kun kontaktinformationer til formidleren/agenten. I disse tilfælde bør
luftfartsselskabet ikke være forpligtet til at give information om forsinkelser og
aflysninger til andre end formidleren/agenten.
Art. 16: I dag kan de nationale håndhævelsesorganer (i Danmark Trafikstyrel-
sen) afsige kendelser og dermed pålægge flyselskaberne at udbetale kompensa-
tion til passagerer, såfremt de finder, at betingelserne herfor er opfyldte. I
praksis har Trafikstyrelsen imidlertid ikke nogen sanktionsmulighed, såfremt
et udenlandsk luftfartsselskab nægter at følge Trafikstyrelsens afgørelse, og der
er adskillige eksempler på, at dette sker i praksis. Denne retstilstand er natur-
ligvis utilfredsstillende både for passagererne, Trafikstyrelsen og de konkurre-
rende flyselskaber. Det ville derfor være ønskeligt, såfremt de nationale hånd-
hævelsesorganer fik mandat til at eksekvere deres afgørelser i disse situationer.
Side 54/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0055.png
Som forslaget er formuleret nu må man imidlertid frygte, at den nuværende
praksis fortsætter.
Art. 16a, stk. 1: Her bør også andre formidlere af lufttransport end flyselskaber
pålægges samme forpligtelse til at oplyse om klageprocedurer m.v..
Art. 16a, stk. 2: Det bør præciseres, at den klage en passager skal have indgivet
senest 3 måneder efter den dato, hvor flyvningen foregik eller var planlagt til at
skulle foregå, skal være
skriftlig,
for at undgå bevismæssig usikkerhed om,
hvorvidt der er indgivet klage rettidigt eller ej.
Art. 18: En implementeringsfrist på 20 dage er alt for kort. SAS forslår, at dette
ændres til 90 dage, så luftfartsselskaberne får en rimelig frist til at få de nød-
vendige nye procedurer på plads.
Bilag 1 om usædvanlige omstændigheder:
Som også nævnt indledningsvis er det SAS’ opfattelse, at det er helt afgørende,
at luftfartsselskaber ikke straffes for tekniske problemer, som de reelt ikke har
nogen mulighed for at forhindre i at opstå. Når et luftfartsselskab har overholdt
alle lovpligtige check og vedligeholdelsesrutiner af et fly, og der på trods heraf
opstår tekniske problemer i nær tilknytning til en planlagt flyvning eller under
en flyvning, så vil der normalt være tale om en situation, som luftfartsselskabet
i praksis ikke har mulighed for at forhindre. Intet luftfartsselskab kan på for-
hånd gætte sig til, hvor der vil opstå et problem næste gang – forudsat at man
har overholdt alle forskrifter vedrørende vedligehold – og intet luftfartsselskab
vil for at undgå tekniske problemer begynde at udskifte flydele (i blinde), som
ikke umiddelbart står for at skulle udskiftes, for at minimere risikoen for, at der
opstår tekniske problemer i fremtiden, idet det vil være noget nær umuligt at
lykkes med dette. Derfor bør ordlyden i bilag 1 ændres, så punkt ii får følgende
ordlyd;
Side 55/106
”tekniske problemer, som ikke er en del af luftfartøjets normale drift,
f.eks. konstatering af en defekt under inspektion af luftfartøjet før
flyvningen eller under gennemførelsen af den pågældende flyvning,
som gør det umuligt at fortsætte flyvningen normalt; eller en skjult
defekt, som opdages af fabrikanten eller en kompetent myndighed, og
som indvirker på flysikkerheden”.
Samtidigt skal punkt 2, litra 1 ændres, så den får følgende ordlyd:
”tekniske problemer, som er en del af luftfartøjets normale drift, for
eksempel et problem, der er konstateret under rutinevedligeholdel-
sen, eller som opstår, fordi denne vedligeholdelse eller øvrige inspek-
tioner af flyet ikke er udført korrekt, og”
Det er af helt afgørende betydning, at bilag 1 omformuleres i overensstemmelse
med ovenstående for at sikre, at luftfartsselskaberne ikke bliver de helt store
tabere, når de reviderede regler træder i kraft.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0056.png
Og endnu engang må SAS henlede opmærksomheden på, at formålet med
kompensationsreglerne i sin tid var at adfærdsregulere luftfartsselskaberne og
dermed sikre passagererne en fair retsstilling. Hvis reglerne accepteres i deres
nuværende form, er man gået alt for vidt i sine bestræbelser på at sikre passa-
gererne rettigheder, som ikke findes tilsvarende i nogen andre brancher, hvil-
ket vil have store negative økonomiske konsekvenser for luftfartsselskaberne og
formentligt medvirke til endnu flere konkurser i en allerede yderst presset in-
dustri. Og dette scenarie er hverken passagerer, myndigheder, arbejdsgivere
eller arbejdstagere tjent med.
Side 56/106
SAS’ bemærkninger til ændring af Forordning (EF) nr. 2027/97:
Art. 6a: SAS har allerede i dag en praksis, hvorefter vi erstatter skader på hjæl-
pemidler herunder kørestole og andet mobilitetsudstyr i forhold til udstyrets
værdi og genanskaffelsespris. Så umiddelbart er vi positive i forhold til dette
ændringsforslag. Men som bestemmelsen er udformet, så er der ingen kontrol
af den værdi, som passageren kan opgive for udstyr af denne slags. Og med den
nuværende formulering risikerer luftfartsselskaberne derfor at blive tvunget til
at erstatte for høje beløb. Der bør derfor indføres en mekanisme i bestemmel-
sen som sikrer, at et luftfartsselskab ikke kan blive tvunget til at erstatte et hø-
jere beløb, end den skadede genstands genanskaffelsespris.
SAS har på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger til forslaget,
men vi står gerne til rådighed for en nærmere diskussion af ovenstående, så-
fremt der måtte være behov herfor.”
Danske Handicaporganisationer (DH)
”DH har følgende bemærkninger:
Forordning (EF) nr. 2027/97:
Artikel 2
DH mener, at det er positivt, at den tidligere begrænsning vedr. erstatning af
hjælpemidler ophæves i det nuværende forslag. Forslaget forudsætter, at der
indgives en særlig interesseerklæring til luftfartselskaberne. Det er vigtigt, at
det ikke bliver for bureaukratisk at indgive denne erklæring, og at den ikke
forudsætter, at man f.eks. har en original kvittering for hjælpemidlet. Ydermere
er det vigtigt, at erstatningen for et evt. beskadiget hjælpemiddel svarer til ny-
anskaffelsesprisen. Dog kan det ikke forudsættes, at personen der indgiver er-
klæringen har viden om, hvad et tilsvarende hjælpemiddel ville koste ved nyan-
skaffelse i dag. Ofte ved man ikke, hvad hjælpemidlet har kostet på anskaffel-
sestidspunktet, bl.a. fordi nogle hjælpemidler er genbrugshjælpemidler. En
sådan viden ville kræve, at danske kommuner skulle kunne oplyse nyanskaffel-
sesprisen for et hjælpemiddel før en evt. flyrejse. DH går ud fra, at erstatningen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0057.png
udgør nyanskaffelsesprisen, da et hjælpemiddel er afgørende for at kunne fun-
gere i samfundet.
Forordning (EF) nr. 261/2004:
Artikel 1
DH mener ikke, at man i forslaget skal ændre definitionen i litra i) til ”bevægel-
seshæmmet person (person with reduced mobility)”. Vi mener, at det skal æn-
dres til ”persons with disabilities and people with reduced mobility”, som der
også står i 1107/2006, hvori den definition af personer med handicap, udkastet
henviser til, findes.
Artikel 11
DH synes, det er positivt, at begrænsningerne i artikel 9, stk. 4 og 5 ikke anven-
des, når passageren er en person med handicap eller dennes ledsager.
Det er vigtigt her at understrege, at der er behov for at sikre tilgængelighed til
både overnatningssteder, transport og information. Desuden skal der være
mulighed for at medbringe service- og førerhunde.
Artikel 14
DH mener, at der i forpligtelsen til at informere passagerne skal tilføjes, at der
skal være tale om tilgængelige informationsmaterialer for personer med handi-
cap (stk. 3) og at der skal stilles information i letlæst materiale for bl.a. perso-
ner med udviklingshæmning til rådighed.
Artikel 16a
Det er vigtigt, at forordningen præciserer, at procedurer for behandling af krav
og klager skal gives i formater tilgængelige for personer med handicap. ”
Side 57/106
Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)
”Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) takker for det fremsendte materiale
vedrørende EU-Kommissionens forslag til ændring af forordning 261/2004 og
forordning 2027/97.
Kommissionens forslag til ændringer i forordning 261/2004 indeholder flere
forbedringer i forhold til den gældende forordning, der fortolknings- og ud-
møntningsmæssigt har forladt sit oprindelige udgangspunkt. Det er værd at
bemærke, at formålet med den gældende forordning var at medvirke til en æn-
dret adfærd hos luftfartsselskaberne, således at boardingafvisninger som følge
af overbooking og såkaldt kommercielle aflysninger blev reduceret. Formule-
ringer og definitionsapparat i den gældende forordning har på centrale områ-
der været så tilpas utydelige, at det har givet anledning til flere domstolsafgø-
relser, der markant har rykket ved balancen mellem luftfartsselskabets pligter
og passagerens rettigheder. Efter Dansk Luftfarts opfattelse indeholder den
gældende praksis en betydelig mangel på proportionalitet i luftfartsselskabets
disfavør.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0058.png
Vi bifalder, at Kommissionen på flere punkter tilstræber at genetablere en stør-
re grad af proportionalitet, herunder gennem et mere præcist definitionsappa-
rat, bedre proportionalitet mellem en forsinkelses varighed og krav på kompen-
sation (artikel 6) samt forslaget til ”positiv- / negativliste” i forhold til begrebet
”usædvanlige omstændigheder” (bilag 1). Vi kan endvidere tilslutte os forslaget
om et delvist forbud mod, at passagerer kan afvises til en returrejse, hvis udrej-
sen ikke er anvendt (”no-show”-politik, artikel 4, stk. 4).
Selv om forslaget som nævnt indeholder positive elementer, er der fortsat
grund til en vis bekymring på flere områder.
For det første foreslås det i en ny artikel 6a, at der ansvars- og kompensations-
mæssigt skal ske en sammenkædning i forhold til ankomstforsinkelsen af det
sidste ben på en sammenhængende rejse. Det foreslås herunder, at et feeder-
selskab skal være kompensationsansvarlig overfor passageren, hvis ankomsten
på det sidste ben overskrider en vis varighed. Det er vores opfattelse helt u pro-
portionalt, og vil potentielt betyde, at feederselskaber fremover ikke ønsker at
indgå i Interlineaftaler fordi kompensationens størrelse langt kan overstige
rejsens pris. I sidste ende vil konsekvensen være et forringet produkt til ugunst
for de rejsende, der blandt andet må forvente længere transfertid og manglende
mulighed for gennemindcheckning af bagage. Noget tyder endvidere på, at be-
stemmelsen vil være i strid med Montreal-konventionen. Vi anbefaler, at der
fra dansk side arbejdes for at bestemmelsen udgår.
For det andet finder vi det påkrævet, at der foretages en revurdering af kom-
pensationsbeløbenes størrelse, såvel i forbindelse med ”lange forsinkelser” som
aflysninger. Kompensationsstørrelserne er ikke proportionale, og bør stå i bed-
re forhold til rejsens pris.
Kommissionens forslag i bilag 1 vedrørende ”Usædvanlige Omstændigheder” er
et positivt skridt på vejen. Men vi finder det helt afgørende, at luftfartselskabet
ikke straffes for tekniske problemer, som man ikke med rimelighed har haft
mulighed for at foregribe. Det er således også her vigtigt, at bestemmelserne
ikke virker i retning af irrationelle og uproportionale handlinger. SAS har i sit
høringssvar foreslået en ændring af teksten i bilag 1, punkt ii og til punkt 2 litra
1. Vi anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for, at denne ordlyd indføres i
Kommissionens tekst.
Varighed af følgevirkninger i forlængelse af ”usædvanlige omstændigheder”
(artikel 5, stk. 3). Det foreslås heri, at ”usædvanlige omstændigheder” kun kan
påberåbes for den berørte flyvning eller de tidligere flyvninger med samme
luftfartøj. Bestemmelsen ignorerer luftfartens særlige karakter, idet for eksem-
pel effekten af en snestorm ofte kan være, at luftfartsselskabet ikke har mulig-
hed for at gennemføre planlagte flyvninger umiddelbart efter. Vi finder, at der
bør arbejdes for, at der i særskilte situationer kan indtræde en vis ”karenstid”,
hvorunder luftfartsselskabet ikke er kompensationspligtig.
Denne grundlæggende mangel på proportionalitet, som vi berører ovenfor,
rejser også det helt principielle spørgsmål om potentiel negativ effekt på luft-
fartssikkerheden, blandt andet fordi der fremdyrkes en straffekultur. Dette
Side 58/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0059.png
spørgsmål bør seriøst overvejes i det videre arbejde overfor Kommissionen. Vi
bemærker også, at samme problematik potentielt introduceres med forslaget i
Artikel 2, litra l (diversions) og i forhold til ”følgevirkninger”, jf. ovenfor. Vi
bemærker også, at netop kompensationsbeløbenes størrelse opfattes så øko-
nomisk attraktive, at det giver anledning til fremkomsten af en kommerciel
inddrivelsesindustri med en arbejdsform, der kan have sikkerhedsmæssig be-
tydning.
Hidtil har det været et væsentligt problem med de gældende bestemmelser, at
fortolkninger og afgørelser af de nationale håndhævelsesorganer ikke har været
gennemført på en ensartet måde mellem medlemslandene. Specielt er det et
problem, at visse selskaber undlader at følge de afgørelser, der er truffet på et
retmæssigt grundlag i en anden medlemsstat. Det leder dels til konkurrence-
forvridning, men resulterer eventuelt også i skærpede og uproportionale krav
til de mange aktører, der forholder sig positivt til reglerne. I disse situationer er
det specielt vigtigt, at håndhævelsesbeføjelserne for de nationale organer, er
indrettet til at sikre harmoniseret udmøntning af reglerne. Vi finder det derfor
positivt, at Kommissionens forslag indeholder håndhævelsesbestemmelser
(artikel 16), der er væsentligt udvidet i forhold til de gældende bestemmelser.
Det bør dog overvejes, hvor vidt der kan gives adgang til endnu mere ”afskræk-
kende” sanktioner overfor aktører, der gentagne gange overtræder reglerne
eller ignorerer afgørelser.
Udover ovennævnte bemærkninger, har SAS har i sit høringssvar angivet en
række kommentarer og forslag specielt vedrørende artikel 3, stk. 4; artikel 7;
artikel 8, stk. 5; artikel 8, stk. 6; artikel 9 og artikel 14, stk. 5 og 6. Vi er enige i
disse bemærkninger, og anbefaler, at der fra dansk side også arbejdes for at
disse indarbejdes i forslaget.
Vi har ikke umiddelbart bemærkninger til forslaget om ændringer i forordning
2027/97 (bagage og erstatningsansvar), men henviser dog til SAS’ bemærkning
til artikel 6a.
BDL står naturligvis til rådighed i den videre proces. Bemærkningerne afgives
også på vegne af DI Transport.”
Side 59/106
Dansk Musiker Forbund
EU Kommissionen udsendte 14. marts 2013 forslag til ændring af regulations
261/2004/EC og 2027/97/EC om flypassageres rettigheder. Forslaget adresse-
rer for første gang de specielle problemer for professionelle musikere, der fore-
tager flyrejser med deres musikinstrumenter. Kort fortalt forpligter forslaget
under visse betingelser luftfartsselskaberne til at acceptere små instrumenter i
passagerkabinen, og til at tydeliggøre deres regler med hensyn til transport af
større instrumenter som indchecket baggage.
Forslagene behandles nu i EU Parlamentet og Rådet.
Det betyder uendelig meget for professionelle musikere, at deres instrumenter
kan transporteres betryggende, og Kommissionens forslag et vigtigt skridt i den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0060.png
rigtige retning. Vi har dog fra Dansk Musiker Forbunds side et par små, men
vigtige ændringsforslag, der efter vores opfattelse er nødvendige, for at de nye
regler får den tiltænkte effekt, og vi håber, at den danske regering vil arbejde
for at bringe de nye regler det sidste afgørende stykke vej:
Side 60/106
1 Transparens (art. 6e (1) sidste punktum)
En væsentlig mangel ved teksten er, at den giver flyselskabet ret til at bestem-
me, at et musikinstrument skal udgøre en del af passagerens tilladte håndbag-
gage, og således ikke vil kunne medbringes i tillæg til denne. Nogle flyselskaber
kan være særdeles strikse vedrørende antallet af stykker håndbaggage. Flysel-
skabet vil fx kunne bestemme at en violin ikke vil kunne medbringes sammen
med en håndtaske. Vi foreslår derfor sidste sætning formuleret:
"When the passengers' hand luggage allowance includes more than
one piece, the air carrier may determine that a musical instrument
shall form part of such allowance and not be carried in addition to
it."
2 Fritagelse for ekstra lufthavsskat ved køb af ekstra sæde (art. 6e, (2))
I tilfælde af et ekstra sæde skal købes til fx en cello, bør billetten være undtaget
fra betaling af skat – i det mindste lufthavnsskat, forudsat det er foreneligt med
nærhedsprincippet. Vores ændringsforslag er markeret med fed:
“Where a musical instrument is too large to be stowed safely in a suitable bag-
gage compartment within the cabinor under an appropriate passenger seat, an
air carrier may request the payment of a second fare where such musical in-
struments are carried as hand luggage on a second seat.
Such additional
fare shall not be subject to the payment of (airport) taxes.
Where a
second seat is purchased an air carrier should make reasonable efforts to seat
the passenger and the musical instrument concerned together.”
3. Instrumenter i lastrummet (art. 6e (2))
Forslaget medfører, at store instrumenter skal transporteres (hvor muligt) "i en
opvarmet del af et luftfartøjs lastrum ". Efter vores opfattelse bør instrumentet-
kassen også afmærkes på en klar og synlig måde, for at informere personalet på
jorden om at de skal behandle kassen med passende omhu. Vores ændrings-
forslag er markeret med fed:
"[…] Where available and if requested, musical instruments shall be carried in a
heated part of an aircraft cargo hold subject to applicable safety rules, space
constraints and the technical specifications of the aircraft concerned.
The air
carrier shall mark such instruments with specific tags in order to
ensure that they will be handled with adequate care.
An air carrier
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0061.png
shall clearly indicate in its terms and conditions the basis on upon which musi-
cal instruments will be transported and the applicable charges."
Side 61/106
4. Musikinstrumenter som professionelle værktøjer (betragtning (29))
Betragtning (29) bør suppleres med en henvisning til musikinstrumenter som
professionelle redskaber, uden hvilke professionelle musikere - hvis karriere i
vid udstrækning er afhængig af mobilitet - ikke er i stand til at arbejde. Vores
ændringsforslag er markeret med fed:
“(29)
Professional musicians can't work without their own, personal
musical instrument, which can be of a high monetary and artistic
value. They are also subject to a constant obligation of mobility.
Mu-
sical instruments should
therefore,
as far as possible, be accepted as baggage
within the passenger cabin and, where this is not possible, should where possi-
ble be carried under the appropriate conditions in the cargo compartment of
the aircraft. Regulation (EC) No 2027/97 should be amended accordingly.”
Forbrugerrådet
”Forbrugerrådet har modtaget ovennævnte høring af 21. marts 2013 og skal
hermed bemærke følgende. For overskuelighedens skyld vil forordning
261/2004 nedenfor blive benævnt som passagerrettighedsforordningen og for-
ordning 2027/97 som Montrealkonventionen.
Forbrugerrådet har noteret sig, at forslaget om passagerrettigheder på nogle
punkter indebærer en udvidelse af passagerrettighederne, men bemærker sam-
tidig, at forslaget også på nogle afgørende punkter indebærer forringelser, der
gør, at vi ikke som helhed kan støtte det eksisterende forslag. Der drejer sig
især om:
Begrænsning af flyselskabernes omsorgsforpligtelse således at der mak-
simalt dækkes for 3 nætter og 100 euro pr. nat.
At retten til omlægning til andre flyselskaber ikke skal tilbydes ved
førstgivne lejlighed.
Forringelsen af retten til kompensation efter Sturgeon-dommen ved
lange forsinkelser.
Definitionen af ”usædvanlige omstændigheder”.
At der ikke er større fokus på strengere sanktioner over for flyselska-
berne ved forordningsovertrædelser..
Dette uddybes nedenfor.
Montrealkonventionen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0062.png
Forbrugerrådet bemærker i forhold til Montrealkonventionen, at der lægges op
til, at den såkaldte PIR rapport fremover vil kunne danne basis for en klage til
flyselskabet. Forbrugerrådet skal udtrykke tilfredshed hermed, da dette vil
hjælpe gevaldigt på de problemer der opstår, som følge af flyselskabernes an-
vendelse af urimelige korte klagefrister. Forbrugerrådet bemærker at der også
lægges op til, at håndhævelse af Montrealkonventionen henlægges til de natio-
nale håndhævelsesorganer efter passagerrettighedsforordningens artikel 16, og
skal henvise til nedenfor nævnte bemærkninger under passagerrettighedsfor-
ordningen herom.
Forbrugerrådet har ingen øvrige bemærkninger til forslag til ændring af Mont-
realkonventionen.
Side 62/106
Generelt vedrørende passagerrettighedsforordningen.
Forbrugerrådet er i udgangspunktet tilhænger af, hvad der omtales som løs-
ningsmodel 3, dog med modifikationer således at bedre og strengere håndhæ-
velse følges af forbedrede rettigheder.
Vi anerkender, at nogle af de ændringsforslag, der stilles, indebærer en udvi-
delse af passagerrettighederne, f.eks. om forenklingen af retten til forplejning,
forsinkelser på forpladsen og fri adgang til at klage til sit klageorgan i hjemlan-
det. Der er dog nogle grundlæggende forslag til ændringer, som efter Forbru-
gerrådets opfattelse vil være ødelæggende for den tillid, der bør være til flysel-
skaberne. På væsentlige punkter indebærer forslaget således en forringelse af
de grundlæggende rettigheder opnået efter den nugældende forordning.
Det vigtigste må være at sikre, at passagerne kan have tillid til at flyselskaberne
overholder indgåede aftaler, således at passagerne kan nå til deres bestemmel-
sessted i tide. Sker dette ikke eller opstår der situationer som forsinker eller
forstyrrer rejsen, skal den rejsende kunne have fuldstændig tillid til, at flysel-
skabet tager hånd om passageren. Det betyder, at flyselskabet hurtigst muligt
skal sørge for at ombooke for at få passageren frem i tide og samtidig i visse
tilfælde kompenserer for den tabte tid. Der bør således ikke være mulighed for,
at flyselskaberne kan have en interesse i at enten aflyse, forsinke eller foretage
tidsændringer til deres fordel, og såfremt dette sker, bør flyselskaberne give
passageren kompensation.
Vi skal her pege på, at rettighederne bør være så enkle og overskuelige som
muligt, og det skal være let som passager at anvende dem og endelig få dem
gennemført over for flyselskabet. Vi er enige med Kommissionen i, at luftfarts-
selskaberne ofte har undladt at opfylde de rettigheder, som passagerer har efter
forordningen, og at reglerne bør sikres ensartet fortolkning og at effektiv hånd-
hævelse skal fremmes. Lette regler og en ensartet fortolkning og håndhævelse
vil tillige sikre bedre konkurrencevilkår i branchen. Reglerne bør derfor sikres
en vis automatisering, således at det ikke længere er op til flyselskaberne at
skønne hvornår de ønsker at efterleve reglerne. Sker denne forenkling vil der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0063.png
tillige kunne spares markant på de administrative omkostninger ved behand-
ling af kundeklager, udbetalinger, fortolkningstvivl mv. hos flyselskaberne.
Forbrugerrådet skal blandt andet pege på, at forskellige kilometer, tidsangivel-
ser og hændelser i dag giver en flerhed af forskellige rettigheder. Én enkel og
simpel tids- og kilometerangivelse vil forbedre forståelsen betragteligt og gøre
det væsentligt nemmere for passagerne, at gøre deres krav gældende overfor
flyselskabet.
På baggrund af ovenstående skal Forbrugerrådet uddybende komme med føl-
gende bemærkninger til de overordnede forslag til ændringer.
Side 63/106
Definition på ”usædvanlige omstændigheder”
Særligt reglerne om manglende betaling af kompensation med henvisning til
usædvanlige omstændigheder, og selve begrebet ”usædvanlige omstændighe-
der” har voldt store problemer i dagligdagen for både forbrugere og flyselska-
ber. Vi opfatter usædvanlige omstændigheder som identisk med begrebet force
majeure. Dette juridisk begreb er ikke præcist defineret, og en ikke-
udtømmende oplistning af omstændigheder jf. forslagets bilag 1. giver ikke
større klarhed eller gør det nemmere for forbrugerne at opnå deres ret til kom-
pensation.
Force majeure/usædvanlige omstændigheder foreligger efter Forbrugerrådets
opfattelse ikke under normale forekommende situationer. Således forekommer
det rigtigt at f.eks. kun Askeskykriser findes under denne definition.
Forbrugerrådet mener bestemt ikke at tekniske problemer eller en skjult defekt
som opdages udenfor rutinevedligeholdelsen, medfører at der er tale om usæd-
vanlige omstændigheder. Vejrforhold som f.eks. sne eller is i de fleste lufthavne
om vinteren kan heller ikke være usædvanlige omstændigheder. Således vil
dagligdags/normale forekommende problemer mv., herunder tekniske som
vejrmæssige, som nødvendigvis opstår som led i at være flyselskab, ikke være
usædvanlige omstændigheder.
Forbrugerrådet skal foreslå, at det præciseres i bestemmelsen, at der skal være
tale om decideret force majeure, førend selskabet kan undgå at udbetale kom-
pensation. Samtidig kan det i en evt. liste bemærkes hvad der normalt anses for
force majeure, f.eks. askeskyer, naturkatastrofer og terrorisme mv.
Forbrugerrådet mener, at det er helt nødvendigt at følgende af de i bilag 1
nævnte situationer helt bør fjernes fra listen: nr. ii, iv, v, vi og vii. Samtidig bør
det præciseres, at naturligt forekommende situationer ikke er usædvanlige om-
stændigheder.
Retten til kompensation i tilfælde af lange forsinkelser
Forbrugerrådet anser det for positivt, at der gøres forsøg på at forenkle reglerne
vedrørende kompensation ved lange forsinkelser iht. Sturgeon dommen og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0064.png
samtidig at der indføres en eksplicit ret til kompensation ved lange forsinkel-
ser. Forbrugerrådet bemærker dog, at forslaget ikke anvender Sturgeon-
dommens angivelse af en 3 timers grænse – for såvel rejser inden for som uden
for fælleskabet – som afgørende for opnåelse af kompensation. 3 timers reglen
er i øvrigt allerede almindelig kendt og udbredt blandt forbrugerne og en æn-
dring heraf vil medføre endnu mere forvirring om retstillingen.
En enkelt tidsangivelse uden sammenhæng til evt. rejseafstande vil gøre reglen
lettere at anvende i dagligdagen og Forbrugerrådet er ikke af den opfattelse, at
en opretholdelse af 3 timer iht. Sturgeon dommen vil medføre flere aflysninger.
Dette gælder særligt ikke når der samtidig gives en ubetinget ret til ombook-
ning ved andre flyselskaber i tilfælde af aflysninger og forsinkelser.
Forbrugerrådet anser forslaget for en væsentlig forringelse og retten til kom-
pensation efter 3 timer bør opretholdes. Dette skal særligt ses i lyset af at for-
brugerne i dag er blevet vant til denne betegnelse og denne er blevet almindelig
anerkendt og udbredt viden.
Side 64/106
Retten til omlægning af rejsen
De nugældende regler giver passageren ret til omlægning/ombookning af rej-
sen under sammenlignelige transportbetingelser til det endelige bestemmelses-
sted ved førstgivne lejlighed. Det er alene flyselskabernes fortolkning og nuvæ-
rende anvendelse af reglerne, der har medført at passagerne ikke omlæg-
ges/ombookes til andre selskabers fly ved førstgivne lejlighed.
Det er Forbrugerrådets opfattelse, at omlægning under sammenlignelige betin-
gelser ved førstgivne lejlighed medfører, at flyselskaberne – når de skal tilbyde
omlægning/ombookning – skal give mulighed for at flyve med andre selskabers
fly ved førstgivne lejlighed, (sidstnævnte forstået som det første fly med ledige
pladser, der flyver til den oprindelige aftalte destination). Så vidt Forbrugerrå-
det er bekendt med er det også gældende praksis i Danmark.
Forbrugerrådet anser det således for en væsentlig forringelse af gældende reg-
ler, at der ikke gives mulighed for omlægning ved førstgivne lejlighed ved et
hvilket som helst selskab. Dette bør præciseres og opretholdes i forhold til nu-
værende forordning.
Sker dette ikke må det i det mindste fremgå, at ombookning skal ske til først-
givne lejlighed, eller et efter passagerens eget ønske til tidspunkt, efter de 12
timer.
Ikke-opnået tilslutningsforbindelse
Forbrugerrådet anser ændringsforslaget vedr. ikke opnået tilslutningsforbin-
delse for positivt, men mangler uddybning på i hvilke situationer det gælder.
Særligt kan peges på, at det bør uddybes, hvilket selskab der har forpligtelsen
til at hjælpe i tilfælde af codeshareflyvninger, f.eks. hvor købet er foretaget hos
SAS men det er Lufthansa der foretager den tekniske flyvning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0065.png
Det er ikke nok at selskabet kun forpligtes i henhold til deres egne indgåede
befordringskontrakter. Oplyser passageren, at det er vigtigt, at denne når frem
til sit bestemmelsessted i henhold til aftalen på et givent tidspunkt til flyselska-
bet eller holder på, at flyselskabet skal honorere sin oprindelige aftale med pas-
sageren (f.eks. fordi de skal nå et bestilt tilslutningsfly eller krydstogt) bør dette
selskab, særligt i disse tilfælde gøre alt for at få passageren frem i tide. Har sel-
skabet ikke gjort alt hvad der stod i deres magt – f.eks. at ombooke til førstgiv-
ne lejlighed i henhold til artikel 8 jf. også foroven, bør selskabet forpligtes til at
dække det eventuelle erstatningskøb eller andre tab som passageren måtte lide
som resultat af forsinkelsen.
Forbrugerrådet bemærker, at en sådan praksis i øvrigt ses anerkendt ved det
statslige Forbrugerklagenævn.
Side 65/106
Ændret tidsplan.
Det er Forbrugerrådets vurdering, at det er meget ofte, at passagerne oplever at
få ændret deres rejseplaner, i mange tilfælde også ganske væsentligt, og dette
mere end to uger forud for afrejse. Ganske ofte sker dette en måned før afrejse
og på et sådant tidspunkt, hvor passageren har svært ved, at omordne sig de
ændrede rejsevilkår f.eks. fordi der allerede er booket og betalt hoteller, billeje
mv.
Forbrugerrådet mener, at ændringer i op til to måneder før afrejse bør give
samme rettigheder som passagerer der rammes af forsinkelse. Samtidig bør det
også være sådan, at væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige aftale
altid vil give passageren mulighed for refusion af den fulde købspris.
Delvist forbud mod ”no-show” -politik.
Forbrugerrådet anser det for positivt, at der endelig tages stilling til det urime-
lige i den såkaldte ”no-show” regel, men finder det uacceptabelt, at der ikke er
tale om et fuldstændigt forbud. Passagerne har betalt for en fuld billet i hen-
hold til aftalen med flyselskabet og dette gælder alle direkte som indirekte rej-
ser og ben i rejsen. Forbrugerrådet skal tillige bemærke, at en sådan regel efter
vores opfattelse efter dansk retspraksis ikke kan gøres gældende overfor passa-
gererne. Forbrugerrådet anser det desuden slet ikke for et konkurrencepro-
blem, da et fuldstændigt forbud efter vores opfattelse ikke vil medføre be-
grænsninger i udbuddet af billigere indirekte flyvninger, tværtimod. Reglen må
alene ses som en mulighed for selskabet til, til stadighed, at overbooke flyene
og opnå dobbeltbetaling for sæderne.
Forbrugerrådet anser et sådan aftaleforhold for fuldstændig urimeligt og der
bør indføres et fuldstændigt forbud mod ”no-show” reglen.
Retten til information.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0066.png
Forbrugerrådet bemærker, at det præciseres at flyselskaberne har en eksplicit
forpligtelse til at informere passagerne om deres rettigheder. Som reglerne er i
dag skal flyselskaberne informere passagerne om deres rettigheder i hver en-
kelt situation. Dette sker som oftest ved at flyselskaberne eller dennes repræ-
sentanter giver en kopi af forordningen eller en af den af Kommissionens udar-
bejdede pjece.
Dette sikrer desværre ikke at passageren forstår eller kan gøre sig bekendt med
hvad der gælder præcis af regler for det som passageren er ude for i den kon-
krete situation. Selvom Forbrugerrådet er positiv over for at det foreslås at in-
tensivere informationen til passagerne, så er dette ikke tilstrækkeligt.
Til trods for gældende regler er det nemlig begrænset, hvor meget flyselskaber-
ne i dag har motivation til at informere som de bør efter forordningen. Flere
undersøgelser som Forbrugerrådet har foretaget bekræfter dette.
Der er således brug for at sikre, at passagererne får korrekt information om
deres rettigheder på det tidspunkt, hvor de har brug for den. Det bør således
være sådan at flyselskabet selv eller via deres repræsentant i lufthavnen, giver
en individuel forklaring og målrettet information til hver enkelt passagerer,
som dette er tiltænkt efter forordningen, på tidspunktet for meddelelsen om
eller ved forsinkelsen, aflysningen eller denied boarding. Sker dette ikke, bør
selskabet mødes med sanktioner i form af mærkbare bøder.
Forbrugerrådet skal derfor foreslå, at det kommer til at fremgå tydeligt, at fly-
selskabet har en forpligtelse til at informere passagerer, der oplever en forsin-
kelse, aflysning eller denied boarding mv., om deres specifikke rettigheder i den
specifikke situation og at evt. manglende efterlevelse vil medføre mærkbare
sanktioner mod selskabet.
Sanktionering/håndhævelse og klagesystemet
I dag er det et stort problem at mange nationale klageorganer ikke håndhæver
eller sanktionerer på en ordentlig måde. Dette kan være fordi de ikke fortolker
ens i alle lande men også fordi de nationale organer i medlemsstaterne ikke er
tildelt ordentlige kompetencer hertil (eller anvender de kompetencer de er ble-
vet givet). I mange lande er der således ikke i forordningens otteårige levetid
givet en eneste bøde eller anden sanktion for overtrædelse. Dertil kommer, at
da selskaberne ikke er bundet af afgørelserne, er der mange selskaber, der væl-
ger ikke at følge dem. Dette er i klar strid med forordningens regler herom i
artikel 16.
Der bør derfor træffes foranstaltninger mod flyselskaber, der ikke efterlever
forordningen og der skal være sanktioner, der er effektive og afskrækkende.
Det økonomiske incitament skal sikre at flyselskaberne overholder reglerne. De
nationale klageorganer, der er udpeget til at varetage denne opgave, bør gives
mulighed for at give administrative bøder samtidig med, at det sikres at luft-
fartsselskaberne er bundet af klageorganernes afgørelse. På denne måde sikres
også forbrugernes tillid til reglerne.
Side 66/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0067.png
Forbrugerrådet er positivt indstillet over for en opsplitning af klagestrukturen
således, at der oprettes et organ der sørger for håndhævelsen og et organ, der
behandler klager fra passagerer. Forbrugerrådet ser det også for særligt positivt
at forslaget lægger op til at passageren kan klage i sit hjemland eller et hvilket
som helst klageorgan oprettet efter artikel 16a over en overtrædelse i en hvilken
som helst lufthavn beliggende på en medlemsstats område. Forslaget vil efter
Forbrugerrådets opfattelse betyde større fokus på efterlevelse af reglerne end
tilfældet er i dag og give passagerne en væsentligt bedre klageadgang.
Forbrugerrådet skal, når det kommer til den danske gennemførelse af reglerne,
pege på det umiddelbare fornuftige i at samle alle klager over rejser i et samlet
rejseankenævn, således at et sådan nævn vil behandle alle klager vedrørende
såvel pakkerejser som flyrejser. Dette vil væsentligt forenkle klagestrukturen og
gøre det betydeligt lettere for passagerne. Samtidig vil det sikre en ensartet
praksis og dermed også lige konkurrencevilkår på tværs af rejsebranchen. For-
brugerrådet skal pege på, at et sådant samlet klagenævn kunne overvejes at
lægges i det allerede etablerede rejseankenævn under Rejsegarantifondsloven.
Forbrugerrådet anser det for essentielt at forbrugerne uanset udformningen af
klagenævnet har en plads i dette nævn.
Det bør også fremgå af reglerne, at de nationale klage- og håndhævelsesorganer
offentliggør samtlige kendelser og afgørelser mod flyselskaberne, således at der
skabes offentlighed om flyselskabernes efterlevelse af reglerne og kendskab til
relevant praksis fra klageorganerne.
Forbrugerrådet mener det bør præciseres, at sanktioner og håndhævelsen skal
skærpes med det nye forslag. Og dertil at det specifikt i national lovning som
udmøntning fremgår, at der bør kunne gives administrative bøder af håndhæ-
velsesmyndighederne samt at dette kan ske ved såvel enkeltovertrædelser som
ved en flerhed af overtrædelser.
Side 67/106
Begrænsning af omsorgsforpligtelsen.
Forbrugerrådet finder det uacceptabelt, at flyselskabernes ansvar i tilfælde af
usædvanlige omstændigheder kan begrænses til 3 nætter af 100 euro pr. nat.
Under askeskykrisen var passagerne strandet i mange dage og nætter og pri-
serne for hoteller og alternative rejseformer steg markant i perioden. Forbru-
gerrådet frygter, at strandede passagerne i en lignende situation kommer til at
stå helt uden mulighed for overnatningsmuligheder og forplejning, og i værste
fald kan blive efterladt på gaden.
Usædvanlige omstændigheder som askeskyen sker forholdsvist sjælden og de
daglige forsinkelser og aflysninger andrager normalt ikke i nærheden af de sto-
re omkostninger. Det er derfor særligt i disse usædvanlige situationer at passa-
gerne er mest udsatte og har størst behov for hjælp.
Indførelsen af begrænsningen vil også betyde at flyselskaberne mister motiva-
tionen til at få passageren hjem så hurtigt som muligt. Forbrugerrådet bemær-
ker dette, til trods for, at der også foreslås indført en ret til ombookning til an-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0068.png
dre fly efter 12 timer, da der ikke i forslaget er angivet om denne ret betyder
ombookning ved førstgivne lejlighed. Forbrugerrådet skal tillige pege på, at det
for passagerer der befinder sig i fjerne egne eller steder, hvor der kun er ganske
få afgange, kan få uoverskuelige konsekvenser hvis der indføres en begræns-
ning.
Forbrugerrådet mener ikke at flyselskaberne ansvar skal begrænses men bør
opretholdes som eksisterende.
Side 68/106
Øvrige bemærkninger.
Et af hovedproblemerne under askeskykrisen var, at passagererne blev kaste-
bold mellem de forskellige aktører under rejsen. Havde den rejsende f.eks. købt
en pakkerejse, blev denne (af danske arrangører i hvert fald) hjulpet af arran-
gøren og der blev draget omsorg for den rejsende. Havde den rejsende købt
direkte hos flyselskabet blev denne hjulpet i et vist omfang af det pågældende
selskab, selvom der i visse tilfælde var problemer ved codeshare.
Havde den rejsende derimod købt en såkaldt flight-only af en rejseformidler,
blev denne kastebold mellem flyselskab og formidler, hvor ingen påtog sig det
direkte ansvar.
Et andet problem, som også blev tydeligt under askeskykrisen, var ved situatio-
ner hvor forordningen giver forbrugeren et valg, f.eks. mellem refusion og om-
lægning af rejsen jf. artikel 8. Realiteten er i dag at dette sjældent bliver efterle-
vet af flyselskaberne, og forbrugeren får som oftest kun muligheden for refusi-
on.
Et tredje af erfaringerne herunder også fra askeskykrisen var mellemkomsten
af gebyrer/afgifter for efterlevelse af forordningen. Her tilpligtes passagererne,
at betale et gebyr på 2 euro for at flyselskabet vil efterleve reglerne.
Forbrugerrådet skal derfor stærkt opfordre til, at reglerne tilrettelægges såle-
des,
a. At den juridiske og økonomiske byrde påhviler flyselskabet, men at det
er den direkte aftalepart, f.eks. pakkerejsearrangøren eller formidleren,
som den rejsende kan holde sig til. Således bør den rejsende kunne rej-
se sit krav overfor rejseformidleren eller arrangøren og få sin kompen-
sation mv. herfra. Arrangøren eller formidleren må så derefter rette sit
krav/få løst det økonomiske mellemværende med flyselskabet.
b. At hvor der er et frit valg for passageren i forordningen, at det under-
streges at det er et valg som
passageren
har.
c. At der ikke bør være mulighed for at opkræve gebyrer eller afgifter for
efterlevelse af reglerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0069.png
Forbrugerrådet har i øvrigt ikke hermed taget endelig stilling til de konkrete
udformninger af artikelforslagene, men står gerne til rådighed i forhold til ideer
og formuleringer af ovenstående hovedbetragtninger.”
Side 69/106
Rejsearrangører i Danmark
Indledende betragtninger
Som brancheforening for charterbranchen arbejder vi for lige og rimelige kon-
kurrencevilkår for branchens aktører. Et vigtigt element heri er, at de ramme-
betingelser og grundvilkår, som skal udgøre den juridiske ramme om arrangø-
rerne virke, er klare, entydige og velafbalancerede.
Det er afgørende, at reglerne skaber klarhed og forståelse hos både branchen og
forbrugerne om reglernes anvendelsesområde og udstrækning. Forskelligheden
i fortolkningen og administrationen af den nuværende forordning i de respekti-
ve medlemsstater afspejler tydeligt behovet for en ændring af den nuværende
forordning.
I et senere afsnit vil vi kommentere udvalgte ændringsforslag. Nedenfor vil vi
dog først beskrive en udfordring, som hidtil ikke har været gjort til genstand for
større opmærksomhed og interesse.
Et uhensigtsmæssigt anvendelsesområde
Klarhed og præcisering er godt. Desværre skaber formuleringen af artikel 3 stk.
6 en betydelig usikkerhed i forhold til afgrænsningen i forhold til pakkerejsedi-
rektivet (90/314/EEC) – både for forbrugere og for branchen.
Det fremgår således, at forordningen også skal finde anvendelse for passagerer
på en pakkerejse, men samtidig ikke skal begrænse passagerens rettigheder i
forhold til pakkerejsedirektivet, som i Danmark udgøres af lov om pakkerejser.
Der er en række implikationer ved denne angivelse af forordningens anvendel-
sesområde:
1. Der er tale om to delvis parallelle, delvis konfliktende retssystemer, fordi de i
den foreslåede formulering begge omfatter en ferierejsende på en pakkerejse.
Pakkerejsedirektivet anlægger et pakkerejseperspektiv på retsforholdet, mens
forordningen anlægger et luftfartsperspektiv på retsforholdet.
Problemet er imidlertid, at hvis man køber en flybillet hos et flyselskab, er fly-
selskabet kundens direkte aftalepart, og eventuel indsigelser og krav skal gøres
gældende over for denne. Det er i sådanne forhold også flyselskabet, som har
informationspligten over for kunden, jf. forordningen.
Hvis kunden derimod har købt en pakkerejse hos en rejsearrangør, er arrangø-
ren, og kun arran-gøren, kundens aftalepart. Og eventuelle indsigelser og krav
skal gøres gældende over for arrangøren. Det er i sådanne tilfælde også rejsear-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0070.png
rangøren, som har informationspligten over for kunden, jf. pakkerejsedirekti-
vet/pakkerejseloven.
Flyselskabet er i sidstnævnte tilfælde alene at betragte som en underleverandør
på lige fod med hotellet, det lokale busselskab m.v.
2. Som det fremgår ovenfor, er den pakkerejsende således allerede beskyttet af
EU-direktivet og nationalt af pakkerejseloven. I den forbindelse bemærkes, at
forbrugeren på en pakkerejse på flere områder har en bedre retsstilling efter
pakkerejseloven end i medfør af forordningen. Eksempelvis er der i pakkerejse-
loven et objektivt ansvar for forkortning af rejsen. Dvs. forbrugeren er beretti-
get til kompensation ved f.eks. en længere forsinkelse på udrejsen, uanset om
forsinkelsen skyldes ekstraordinære omstændigheder.
For de pakkerejsendes vedkommende er der således ikke et ureguleret beskyt-
telsesbehov. De er allerede omfattet af både EU og national lovgivning. Så hvor-
for dobbelt regulere?
3. Med til billedet hører også, at brugerne af en ren flybillet og af en feriepakke-
rejse ofte har vidt forskellige behov. Hvis man skal flyve til Bruxelles for at del-
tage i et møde kl. 10, kan eks. 5 timers forsinkelse være helt afgørende i forhold
til, om hele formålet med rejsen dermed forspildes. Her skal hammeren falde.
Hvis man derimod skal på ferie på Mallorca i 2 uger og bliver 5 timer forsinket,
er det da irriterende, men det spiller en mindre rolle i den større sammenhæng.
Og kompensationsstørrelser, som dem der er i den nuværende forordning eller
som der lægges op til i forslaget, er helt disproportionelle i forhold til den på-
gældende hændelse.
4. I forslaget til revision af forordningen lægges op til en bedre håndhævelse af
forordningens bestemmelser. Igen med henblik på at tilvejebringe større ensar-
tethed og overskuelighed for forbrugerne. Hvis man paralleliserer de to retssy-
stemer - pakkerejseloven og forordningen - skabes der også i håndhævelses-
mæssig forstand nogle store uhensigtsmæssigheder. Det bliver nemt uoversku-
eligt, grænsende til kaotisk. Nogle vil sikkert fristes til at bruge udtrykket ab-
surd.
Lad mig belyse synspunktet med et par eksempler:
Eksempel 1:
Hvis en pakkerejsende har en betydelig forsinkelse på udrejsen og efter hjem-
komst klager til rejsearrangøren, sender denne formentlig klagen til høring i
luftfartsselskabet. Hvis luftfartselskabet bestrider forsinkelsen, vil arrangøren
muligvis afvise klagen over for den rejsende. Denne har herefter mulighed for
at indbringe klagen til Pakkerejse-Ankenævnet.
Under sagsbehandlingen i nævnet finder kunden ud af, at man måske kan gøre
et krav gældende over for flyselskabet direkte. Hvis dette siden bliver afvist af
flyselskabet, kan sagen indbringes for Trafikstyrelsen.
Konsekvensen er, at den ene aktuelle forsinkelse skaber parallel sagsbehand-
ling hos både arrangør og flyselskabet og både i Pakkerejse-Ankenævnet og hos
Side 70/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0071.png
Trafikstyrelsen. Det grosteske er, at under sagsbehandlingen i Trafikstyrelsen
betragtes sagen som et mellemværende mellem kunde og flyselskab, ikke som
et forhold til pakkerejsearrangøren, som ellers er kundens eneste, direkte og
fuldt hæftende aftale- og kontraktpart.
Hertil kommer, at den skitserede situation medfører helt urimelige og unødige
sagsbehandlings- og administrationsomkostninger. Og endelig er der en risiko
for at kunden, hvis klagen findes beret-tiget, får kompensation to gange for
samme forsinkelse.
Eksempel 2:
En pakkerejsende oplever en forsinkelse på f.eks. 6 timer på udrejsen. Den på-
gældende indbringer sagen for flyselskabet under henvisning til forordningen.
Da forsinkelsen i dette tilfælde skyldes ekstraordinære omstændigheder, afvises
sagen med rette. Der er ikke grundlag for kompensation.
Herefter går kunden til pakkerejsearrangøren, som har et objektivt ansvar i
medfør af pakkerejse-loven. Her kræver og får kunden muligvis kompensation
uagtet, at forsinkelsen i den special-lovgivning, som regulerer flyforsinkelser
(forordningen), og hvor praksis er præciseret i flere domme fra EU-domstolen,
statuerer, at der ikke er grundlag for kompensation.
Eksempler taler for sig selv. Var der nogen, som sagde rets-usikkerhed?
Jeg håber, ovenstående betragtninger og eksempler tydeliggør behovet for at
præcisere, at pakkerejseloven gælder for pakkerejser, og forordningen kun gæl-
der for rene flybilletter.
Afslutningsvis kan det anføres, at såfremt EU havde ønsket præciseringer af
forsinkelser på pakkerejseområdet, havde det været nærliggende at få det med i
den igangværende revision af pakkerejsedirektivet. Men det er det ikke.
Angiveligt ud fra et synspunkt om, at de pakkerejsende allerede i dag er til-
strækkeligt beskyttet af de nationale pakkerejselove, og at et yderligere og mere
udtalt beskyttelsesbehov ikke skønnes relevant.
Øvrige kommentarer til forslaget
Nedenfor følger vores synspunkter til udvalget ændringsforslag til forordnin-
gen:
Art. 4.4. Om udnyttelse af no-show på hjemrejsen. Bestemmelsen kan i praksis
ikke administreres på et stort antal destinationer, idet luftfartsmyndighederne i
en række lande ikke tillader hjemrejse på charterflyvninger, hvis ikke udrejsen-
de har fundet sted med samme selskab/billet. Det gælder eksempelvis Thai-
land, Tyrkiet, Egypten, Marokko og Gambia.
Art. 6A om tilslutningsfly. Intentionen er god, men praktikken kan være uhen-
sigtsmæssig. Bestemmelsen kan medføre mindre codesharing mellem selska-
berne, og således et mindre udbud af ruter, samt længere ventetider i lufthav-
nene mellem flyskift.
Side 71/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0072.png
Det er også vigtigt at få præciseret, hvad der er et tilslutningsfly. Hvis f.eks.
passagererne selv booker flere flystrækninger på nettet, kender flyselskabernes
ikke altid tidsrammen for den samlede befordringsaftale, som passageren selv
konstruerer.
Art 16A indeholder nye informationskrav. Men det er krav, som er pålagt flysel-
skabet, mens arrangøren, som anført ovenfor, har informationspligt i medfør af
pakkerejseloven. Hvem bærer ansvaret for informationen og for at kunden får
denne? Hvordan skal det i praksis administreres?
Endelig finder vi de anførte kompensationssummer for høje. Navnlig i en tid
med benhård konkurrence vil de i mange tilfælde overstige prisen på hele fly-
rejsen. Dvs. at man kan få mere i kompensation for en forringelse af flyrejsen,
end man har betalt for denne. Det strider imod almindelige forsikringsprincip-
per, hvis man kan tjene på forsinkelser eller andre mangler ved et købt produkt
eller ydelse.
Afsluttende bemærkninger
Som indledningsvist anført bakker vi op om alle sådanne lovinitiativer – EU-
mæssigt såvel som nationalt - der skal tydeligøre passagerrettighederne, forud-
sat at disse er velafbalancerede og giver branchen mulighed for fortsat at kunne
virke og udvikle sig i benhård konkurrence, hvor efterspørgslen og priserne i de
senere år har været under særdeles stort pres.
Vi håber imidlertid på, at Ministeren – og Europaudvalget - har forståelse for
vores synspunkter. I særlig grad omkring behovet for juridisk at sondre mellem
pakkerejser og flyrejser. Samtidig vil vi gerne tilsige Ministeren og Europaud-
valget vores aktive og konstruktive medvirken under det videre arbejde med
ændring af forordning 261/2004.
Side 72/106
9. Forhandlingssituation
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen i Rådets Transportarbejdsgruppe
den 19. juni 2013. Efterfølgende er forslaget blevet substansbehandlet på en
række møder i Rådets luftfartsarbejdsgruppe, både under det foregående cy-
priotiske formandskab og det nuværende litauiske formandskab.
Med henblik på at skabe retning for det videre arbejde i Råds-regi satte det
litauiske formandskab forslaget til såkaldt orienterende debat blandt ministre-
ne på rådsmødet i oktober 2013; på rådsmødet drøftedes to af forslagets centra-
le elementer: Spørgsmålet om rettigheder ved ikke-opnået tilslutningsforbin-
delse og spørgsmålet om kompensation ved lange forsinkelser.
Efter rådsmødet i oktober 2013 er behandlingen af forslaget fortsat i Rådsar-
bejdsgruppen via behandling af det af formandskabet fremsatte kompromisfor-
slag. Formandskabets målsætning er at opnå generel indstilling på forslaget på
rådsmødet i december 2013.
Forslaget påkalder sig stor interesse blandt medlemslandene og har i udgangs-
punktet fået en positiv modtagelse. Som forventet er der imidlertid en række
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0073.png
udfordringer forbundet med behandlingen af forslagets centrale elementer:
Dels at finde den rette balancegang mellem to vanskeligt forenelige hensyn –
hensynet til forbrugerrettigheder og hensynet til luftfartsselskabernes økono-
miske situation, dels at integrere domstolspraksis samt ensarte forskellige nati-
onale administrative praksisser på områder, der i den nuværende forordning
befinder sig i en juridisk gråzone.
Udkommet af Rådsmødet i oktober 2013 afspejler de førnævnte udfordringer,
som er forbundet med behandlingen af forslaget: Der er stor debat mellem
medlemslandene om, hvor ’snittet’ mellem hensynene til forbrugerrettigheder
henh. luftfartsselskabernes økonomiske situation skal lægges. Dette forstærkes
af, at medlemslandene siden den nugældende forordnings ikrafttrædelse har
udviklet nationale praksisser, som synes meget divergerende på centrale områ-
der.
I forbindelse med forhandlingerne om forslaget har Kommissionen oplyst, at
den gældende forordning giver de nationale håndhævelsesorganer, i Danmark
Trafikstyrelsen, mulighed for at træffe bindende afgørelser. Det er endvidere
også Kommissionens hensigt, at muligheden for at træffe afgørelser skal videre-
føres i de nye regler.
Det er ligeledes blevet klart, at der, som konsekvens af dette ikke anvendes ens-
artede håndhævelsesredskaber i medlemslandene.
Derfor har man fra dansk side talt for at styrke håndhævelsesorganernes rolle,
herunder håndhævelsesorganernes redskaber, således at de altid skal træffe
bindende afgørelser i klagesager mellem passagerer og luftfartsselskaber. Der
har været opbakning fra en række medlemslande til denne harmonisering af
håndhævelsesorganernes rolle.
Der forestår en del arbejde, førend man kan vedtage en generel indstilling på
rådsmødet d. 5. december 2013.
Side 73/106
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det afgørende at indrette reglerne for flypassagerernes ret-
tigheder på en måde, så der både tages hensyn til at sikre passagerernes ret-
tigheder på den ene side og til luftfartsindustriens omkostninger på den anden
side. I denne afvejning er det afgørende at hensynet til flyvesikkerheden ikke
sættes over styr.
Erfaringerne fra askeskyen i maj 2010, hvor den europæiske luftfartsindustri
var hårdt ramt af lukningen af luftrummet, er et eksempel på en situation hvor
reglerne ikke virkede efter hensigten. Samtidig står det også klart, at passage-
rerne har haft vanskeligheder med at gøre deres krav om kompensation gæl-
dende overfor flyselskaberne, og at de nationale håndhævelsesorganer ikke har
administreret reglerne ens i hele EU. Regeringen støtter derfor Kommissionens
forslag, der søger at balancere disse hensyn.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0074.png
Regeringen støtter ligeledes forordningsforslagets overordnede formål om at
sikre en mere ensartet administration medlemsstaterne imellem og derved
håndhæve passagerrettighederne for luftfarten ens i EU’s medlemsstater. Rege-
ringen er enig i, at dette kan opnås ved bl.a. at gøre reglerne klarere og enklere.
Regeringen støtter derfor også, at der i forslaget søges at tydeliggøre en række
centrale principper som f.eks. ’ekstraordinære omstændigheder’, som har givet
anledning til mange tvister mellem luftfartsselskaberne og passagererne.
Et væsentligt element i denne balancegang er, efter regeringens opfattelse, at
omkostningerne for luftfartsindustrien ikke medfører, at luftfartsselskaberne
agerer på en sådan måde, at flysikkerheden bliver forringet.
Regeringen støtter derfor Kommissionens definition af usædvanlige omstæn-
digheder, f.eks. hvor det i bilag 1 er angivet, at tekniske problemer, som ikke er
en del af luftfartøjets normale drift, kan anses som usædvanlige omstændighe-
der. Herved får luftfartselskabet ikke et incitament til at foretage flyvningen på
trods af tekniske fejl for at undgå kompensation ved forsinkelser eller aflysnin-
ger.
Regeringen noterer sig, at erfaringerne fra askeskyen i 2010 er taget med i for-
slaget. Som reglerne er i dag, skal luftfartsselskaberne betale for hotelindkvar-
tering af passagererne på ubestemt tid. Forslaget begrænser det til 3 dage, og
dermed sikres balancen mellem forbrugerrettigheder og hensyn til luftfartssel-
skaberne.
Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag om, at forsinkelsen skal
være på mindst 5 timer, før den udløser kompensation især under hensynsta-
gen til den finansielle indvirkning for flytransportsektoren og den generelle
økonomiske afmatning i luftfartsbranchen.
Kommissionens forordningsforslag angiver, at ved en ikke opnået tilslutnings-
forbindelse, er det det luftfartsselskab, der var årsag til forsinkelsen, der skal
yde kompensation for hele rejsen, hvor tilslutningsflyene er en del af en enkelt
befordringskontrakt. Regeringen kan tilslutte sig dette forslag, da det pågæl-
dende luftfartsselskab i så fald har forpligtet sig til og er bekendt med den plan-
lagte flyforbindelse, samt da luftfartselskaberne stadig har ret til at dele om-
kostningerne indbyrdes.
Regeringen finder det tilmed ønskeligt, at det eksplicit gøres til et krav for de
nationale håndhævelsesorganer at træffe bindende afgørelser i klagesager ved-
rørende eventuel kompensation til passagerer ved et luftfartsselskabs forsinkel-
se eller aflysning. Efter de nugældende regler og i det foreliggende forslag er det
ikke eksplicit et krav, hvilket medfører uensartede håndhævelsesredskaber
medlemslandene imellem, hvilket ikke forekommer hensigtsmæssigt for passa-
gererne.
Regeringen finder det i den forbindelse ligeledes ønskeligt, at de nationale
håndhævelsesorganer kan træffe passende foranstaltninger over for luftfarts-
selskaber, som ikke følger håndhævelsesorganets afgørelser, herunder at ind-
bringe luftfartsselskabet for domstolene samt – ved gentagne tilsidesættelser af
Side 74/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0075.png
håndhævelsesorganets afgørelser – at fratage luftfartsselskaber landingstilla-
delser eller lignende.
Side 75/106
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet d.
10. juni 2013 til forhandlingsoplæg og til orientering d. 10. oktober 2013. Euro-
paudvalget har modtaget grund- og nærhedsnotat d. 17. april 2013.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0076.png
Dagsordenspunkt 4: Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af
Kommissionen til at genoptage forhandlingerne mellem den Euro-
pæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om en samlet
luftfartsaftale
KOM (2013) 473 final
Nyt notat
1. Resumé
Der er tidligere givet mandat til Kommissionen til forhandling med Brasilien
om en omfattende luftfartsaftale. Der er udarbejdet et nyt aftaleudkast, som
Brasilien har foreslået ændringer til. Kommissionen henstiller, at Rådet be-
myndiger den til at genoptage forhandlingerne på basis af ændrede forhand-
lingsdirektiver.
Det litauiske formandskab har som målsætning at opnå vedtagelse af forsla-
get om bemyndigelse til genoptagelse af forhandlingerne mellem EU og Brasi-
lien på rådsmødet den 5. december 2013.
Forslaget vil den 29. november 2013 blive forelagt for Folketingets Europaud-
valg til orientering.
2. Baggrund
Det indgår som led i EU’s eksterne luftfartspolitik at føre forhandlinger om
omfattende aftaler om civil luftfart i de tilfælde, hvor det forventes, at sådanne
aftaler vil være forbundet med merværdi og økonomiske fordele. Aftalerne skal
med det samme eller gradvis afløse medlemslandenes bilaterale luftfartsaftaler
med det pågældende tredjeland.
Kommissionen fik i oktober 2010 bemyndigelse af Rådet til at indlede forhand-
linger om en sådan samlet aftale mellem EU og Brasilien. I marts 2011 blev der
indgået en aftale, som blev sendt til endelig, parlamentarisk stadfæstelse.
Aftalen sikrer gradvis åbning af markedet i form af adgang til ruter og kapacitet
på gensidigt grundlag, søger at fremme konkurrencen mellem luftfartsselska-
berne på basis af ikke-diskriminering og lige vilkår samt søger at fremme sam-
arbejde om regulering og harmonisering af forskrifter.
I juni 2011 godkendte Rådet, at denne aftale kunne underskrives. Den brasili-
anske regering ønskede dog ikke at underskrive aftalen, men foreslog i stedet
nogle ændringer.
3. Formål og indhold
Side 76/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0077.png
Kommissionen har fremsat et ønsket om, at Rådet bemyndiger Kommissionen
til at genoptage forhandlingerne mellem EU og Brasilien om indgåelse af en
samlet luftfartsaftale. Henstillingen er fremsendt den 20. juni 2013 under hen-
visning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel
218, stk. 3 og stk. 4.
Brasilien har foreslået ændringer til det eksisterende aftaleudkast. De vigtigste
ændringer drejer sig om parternes muligheder for udenlandsk ejerskab i egne
luftfartsselskaber samt de såkaldte femtefriheds-rettigheder, dvs. mulighed for
fx et brasiliansk luftfartsselskab til at flyve mellem to europæiske byer. Der
findes i international luftfart et antal definerede rettigheder, som kan indgå
eller udelades i luftfartsaftaler.
Hvad angår udenlandsk ejerskab, vil Brasilien ikke acceptere mere end de 20
pct., som i dag er gældende i landet, og således ikke acceptere de 49 pct., som
indgår i det eksisterende aftaleudkast, og som svarer til EU’s egne bestemmel-
ser. Angående femtefriheds-rettigheder, ønsker Brasilien til fulde både at mod-
tage og give disse rettigheder. Der indgår dog ikke sådanne rettigheder i det
eksisterende aftaleudkast.
Alle de foreslåede ændringer fra Brasilien ville kunne forhandles inden for
rammerne af de oprindelige forhandlingsdirektiver bortset fra forslaget om, at
aftalen skal omfatte de nævnte rettigheder. Dette indgik i øvrigt i Kommissio-
nens oprindelige forslag fra 2010.
Kommissionen vurderer, at det ikke vil være muligt at indgå en aftale med Bra-
silien uden at genoptage forhandlingerne med udvidede direktiver fra Rådet.
Kommissionen mener, at det vil være beklageligt, hvis der ikke indgås en aftale
– den har i øvrigt hele tiden ment, at det vil resultere i en bedre aftale med po-
tentielt yderligere økonomiske fordele, hvis den omfatter de nævnte rettighe-
der.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Henstillingen om bemyndigelse til genoptagelse af forhandlinger med Brasilien
skal ikke behandles af Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
I forslaget fra 2011 om undertegnelse af den da foreliggende aftale tilkendegav
Kommissionen, at den ikke mente, at målene for henstillingen vil kunne nås af
medlemsstaterne enkeltvis, bl.a. fordi en række bestemmelser på luftfartsom-
rådet er undergivet fællesskabskompetence. Der er desuden tale om en naturlig
udvidelse af EU's fælles luftfartspolitik over for vigtige luftfartspartnere. Rege-
ringen deler denne opfattelse.
Side 77/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0078.png
6. Gældende dansk ret
Side 78/106
Luftfartsrelationerne mellem Danmark og tredjelande reguleres af lov om luft-
fart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, samt for Brasiliens ved-
kommende af den bilaterale luftfartsaftale mellem Danmark og Brasilien af 18.
marts 1969. Forslaget kræver ikke lovændring.
7. Konsekvenser
Henstillingen skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark. Der må dog forventes positive samfundsøkonomiske konsekvenser af en
liberalisering af luftfartsrelationerne mellem EU og Brasilien.
Der har i mange år ikke været direkte beflyvning mellem Danmark og Brasilien.
Det kan ikke vurderes, om en samlet luftfartsaftale vil ændre dette forhold.
8. Høring
Henstillingen har ikke været sendt i høring i EU-specialudvalget for Transport.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Henstillingen har været behandlet i Rådets transportarbejdsgruppe, og der ser
ud til at ville være enighed om at tilslutte sig, at Kommissionen får bemyndigel-
se til at genoptage forhandlingerne, idet der dog formentlig vil blive tale om at
ændre Kommissionens forslag til forhandlingsmandat.
Henstillingen er sat på dagsorden til vedtagelse på rådsmødet den 5. december
2013.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er generelt positivt indstillet over for henstillingen. Det bemærkes
dog, at der ikke direkte forventes positive samfundsøkonomiske konsekvenser
for Danmark gennem en liberalisering af luftfartsrelationerne mellem EU og
Brasilien. Dette skyldes, at der i mange år ikke har været direkte beflyvning
mellem Danmark og Brasilien.
11. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Kommissionens oprindelige henstilling til Rådet om at bemyndige Kommissio-
nen til at indlede forhandlinger med Brasilien om en samlet luftfartsaftale,
KOM(2010)210, har været forelagt Europaudvalget den 8. oktober 2010.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0079.png
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af lufttransport-
aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side
og Den Føderative Republik Brasilien på den anden side, KOM(2011)253 har
været forelagt Europaudvalget den 10. juni 2011.
Kommissionens aktuelle henstilling om bemyndigelse til genoptagelse af for-
handlingerne mellem EU og Brasilien har ikke tidligere været behandlet i Eu-
ropaudvalget.
Side 79/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0080.png
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmon-
teret eCall system og om ændring af direktiv 2007/46/EF
KOM(2013) 316
Nyt notat
1. Resumé
eCall er et automatisk system til alarmopkald fra køretøjer til alarmcentralen.
Ved opkaldet overføres oplysninger om ulykkesstedet automatisk til alarm-
centralen, hvorefter der etableres taleforbindelse mellem bilen og personalet
på alarmcentralen. eCall kan også udløses manuelt.
Parallelt med fremsættelsen af nærværende forslag har Kommissionen frem-
sat KOM(2013) 315, der pålægger EU-medlemslandene at sørge for, at eCall
kan modtages af alarmberedskabet i de enkelte lande.
Derudover har Kommissionen offentliggjort henstilling 2011/750/EU, der
retter sig mod mobilnetværksoperatører, med henblik på at mobilnetværks-
operatørerne skal understøtte eCall.
Der blev i 2009 som led i den politiske aftale om ”En grøn transportpolitik”
afsat 10 mio. kr. til eCall. Dette beløb skønnes at være tilstrækkeligt til at kun-
ne dække udgifterne til de nødvendige opgraderinger af alarmcentralerne i
Danmark.
Danmark deltager sammen med en række andre EU-lande i et ”pre-
deployment” projekt om eCall med det formål at gøre alarmcentralerne klar
til at modtage eCall.
I projektet, der ledes af Trafikstyrelsen, deltager også Københavns Brandvæ-
sen (ansvarlig for alarmcentralen i hovedstadsområdet), Rigspolitiet (an-
svarlig for de to øvrige alarmcentraler i Danmark) og Erhvervsstyrelsen
(som reglerne om mobiltelefoni mv. hører under). EU yder et tilskud til pro-
jektet på 1,5 mio. kr.
Forslaget forelægges den 29. november 2013 for Folketingets Europaudvalg
til orientering.
Side 80/106
2. Baggrund
Forslaget til forordning er fremlagt af Kommissionen d. 13. juni 2013 med hen-
visning til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Beslutningsproceduren er den almindelige lovgivningsprocedure.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0081.png
Side 81/106
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at indføre krav i EU’s typegodkendelsessystem om
montering af et køretøjsmonteret eCall-system. Ifølge forslaget skal nye typer
af person- og varebiler fra 1. oktober 2015 være konstrueret således, at de i til-
fælde af en alvorlig ulykke automatisk udløser et nødopkald (eCall) til 112. Det
skal også være muligt at udløse nødopkald (eCalls) til 112 manuelt.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrø-
rende detaljerede tekniske forskrifter og afprøvningsmetoder med henblik på
typegodkendelse af eCall-systemer. Disse retsakter vil blive baseret på de stan-
darder, der er nævnt i forslagets artikel 5, herunder EN 16072 ”Intelligente
transportsystemer – eSafety – Driftskrav til paneuropæisk eCall” og EN 16454
”Vejtransport og trafiktelematik - esikkerhed – ekald – Tilpasningsafprøvning
fra ende til ende”.
Kommissionen tillægges endvidere beføjelser til at vedtage delegerede retsakter
vedrørende beskyttelse af personoplysninger og undtagelser for køretøjer til
særlig anvendelse og i andre begrundede tilfælde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har udpeget tjekkiske Olga Sehnalová fra Gruppen for Det
Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) som rapporteur. Europa-
Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog dog i
2012 sin ”Betænkning om eCall: en ny 112-tjeneste for borgerne”, hvori Parla-
mentet opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag indenfor rammer-
ne af EU’s typegodkendelsessystem for at sikre obligatorisk indførelse af et
offentligt 112-baseret eCall-system inden udgangen af 2015.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen er enig med Kommissionen i, at der er brug for foranstaltning på
EU-niveau for at sikre en interoperabel og stabil eCall-tjeneste i hele Europa,
og at dette ikke kan løses tilfredsstillende af de enkelte medlemsstater. For øje-
blikket er der mere end 100 mio. grænseoverskridende ture om året i EU og
antallet er stigende.
6. Gældende dansk ret
Der findes ikke regler om eCall i dansk ret i dag.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0082.png
Et krav om eCall vil ifølge forslagets konsekvensanalyse kunne forhøje prisen
på en ny person- eller varebil fra fabrikken med et beløb i størrelsesordenen
100-120 euro. Dette kan give staten et merprovenu fra registreringsafgifterne
på nye person- og varebiler.
Der skal afholdes udgifter til opgradering af de to alarmcentraler i Danmark,
der hører under Rigspolitiet, og den alarmcentral, der hører under Københavns
Brandvæsen. Der blev i den politiske aftale om ”En grøn transportpolitik” fra
2009 afsat 10 mio. kr. til dette formål og disse penge skønnes at kunne dække
udgifterne forbundet med at implementere eCall. Hertil kommer, at Danmark
er kommet med i EU-projektet HeERO2, der handler om at implementere eCall
i udvalgte medlemslande, hvor EU yder et tilskud på ca. 1,5 mio. kr. til Dan-
mark.
eCall skønnes ved fuld indfasning at kunne reducere antallet af trafikdræbte
med mellem 1 og 10 % og at kunne reducere personskadernes alvor. Dette skyl-
des dels, at nødopkald foretages automatisk, også når føreren er bevidstløs og
er ude af stand til at ringe selv, dels at der overføres præcise oplysninger om
ulykkesstedet til alarmcentralen i form af GPS-koordinater eller tilsvarende.
Mange mennesker er konfuse efter et trafikuheld og ude af stand til præcist at
forklare personalet på alarmcentralen, hvor de befinder sig. Dermed går værdi-
fuld tid tabt.
Reducerede ulykkestal vil påvirke samfundsøkonomien positivt. Kommissionen
anslår forslagets benefit-cost forhold til at være 1,74 for EU som helhed.
Hvor
stort benefit-cost forholdet vil være i de enkelte EU-lande, herunder Danmark,
afhænger af mange faktorer, fx hvor mange alarmcentraler, der er i det enkelte
land, hvor tætbefolket landet er, antallet af trafikulykker osv.
De administrative konsekvenser af eCall bliver, at der på alarmcentralerne i
Danmark skal udarbejdes procedurer for håndtering af eCall. Der er i 2013 ble-
vet introduceret en ”112 app” til smart phones, der gør det muligt at overføre
telefonens GPS-koordinater automatisk til alarmcentralen, når der ringes til
112. Det vil dog være noget helt nyt, at alarmcentralerne også skal håndtere
automatiske nødopkald fra biler (eCall), hvor personerne i bilerne ikke kan tale
med personalet på alarmcentralerne, hvis de er svært tilskadekomne. I disse
tilfælde har alarmcentralerne derfor alene de automatisk overførte minimums-
oplysninger om ulykken (herunder ulykkesstedet) at agere ud fra.
Der vil være administrative konsekvenser for erhvervslivet af forslaget, da de
fire mobilnetværksoperatører i Danmark skal opdatere deres netværksproto-
koller for at kunne skelne mellem almindelige 112 opkald fra mobiltelefon og
eCalls.
Forslaget vil have en positiv virkning for sikkerhedsniveauet for køretøjer i
Danmark, da eCall skønnes at ville reducere antallet af dræbte og tilskadekom-
ne i trafikken.
Side 82/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0083.png
Side 83/106
8. Høring
Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for
transport.
Følgende har svaret, at de ikke har bemærkninger til forslaget: Søfartsstyrelsen,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning.
Dansk Erhverv støtter tanken om et eCall-system da de samfundsmæssige ge-
vinster synes store og skal anbefale at arbejdet videreføres med regulerings-
mæssige tiltag som mål (løsningsmodel 3).
Vi har i den forbindelse lagt vægt på Kommissionens udførte cost-
benefitanalyse. Vi skal dog i den forbindelse minde om, at analysen selv anfø-
rer, at de udfundne resultater er behæftet med usikkerhed.
Dansk Transport og Logistik noterer med tilfredshed, at tunge erhvervskøretø-
jer ikke er omfattet af kravet om et eCall-system.
Det forhindrer dog ikke, at vognmandsvirksomheder af egen drift måtte se for-
dele i at investere i et eCall-system, og højest sandsynligt vil et stigende antal
lastbiler frivilligt være monteret med systemer med en lignende funktionalitet
som eCall.
FDM hilser EU kommissionens forslag velkommen, idet vi finder at eCall kan
få en positiv indvirkning på færdselssikkerheden herunder rekonvalescens hos
de tilskadekomne, der med eCall i nogle situationer kan sikres hurtigere red-
ning og præhospital behandling. Systemet passer således også godt ind i det
kommende danske nationale beredskab af akutlægehelikoptere.
Selv om eCall først og fremmest er tænkt som et ensartet sikkerhedssystem
rummer teknologien sideløbende mulighed for anden kommunikation. I relati-
on til direktivets artikel 5 pkt. 6 skal FDM derfor udtrykke tilfredshed med, at
det nu fremgår klart, at eCall-systemet skal være tilgængeligt for alle uafhængi-
ge operatører gratis og uden forskelsbehandling.
Bilerne vil fra 2015 reelt indeholde en mobiltelefon, der løbende kan sende data
om bilens og dens færden. FDM har noteret sig, at bilproducenterne og andre
aktører som forsikringsselskaber har udtrykt interesse i at indsamle sådanne
data. Derfor finder FDM at det er vigtigt, at forhindre bilproducenterne i at
installere skjulte eller forkert rapporterende datatransmissionsenheder.
Det er endvidere vigtigt at det sikres, at ejeren af køretøjet har den eneste og
ubetinget ret til at bestemme, hvem der modtager de indberettede ikke sikker-
hedsrelaterede data. Det er derfor ligeledes med filfredshed at FDM kan kon-
statere, at der i direktivets artikel 6 er rettet fokus på denne problemstilling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0084.png
Rådet for Sikker Trafik bemærker, at Færdselssikkerhedskommissionen i maj
vedtog en ny ambitiøs handlingsplan, med en målsætning om at halvere antal-
let af dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangspunkt i 2010. Indførel-
se af eCall vil ligge helt i tråd med den ambition, og være med til at muliggøre
opfyldelsen af målet.
Rådet for Sikker Trafik glæder sig således over at eCall er ved at blive imple-
menteret, så en hurtigere og mere effektiv redningsindsats kan være med til at
begrænse skaderne og de menneskelige følger af trafikulykker i Danmark og
EU.
9. Forhandlingssituationen
Nogle medlemslande ventes at være skeptiske overfor eCall, både med hensyn
til om eCall er omkostningseffektivt og med hensyn til risikoen for ”falske
alarmer”, dvs. unødige opkald til 112.
Forslaget er på dagsordenen på møde i Rådets arbejdsgruppe om motorkøretø-
jer den 4. november 2013. Der foreligger ikke oplysninger om, hvordan den
fremtidige behandling af forslaget vil forløbe.
10. Regeringens generelle holdning
Færdselssikkerhedskommissionen har en målsætning om, at antallet af dræbte
i trafikken i 2020 skal være reduceret til 120 personer. Regeringen ser gerne, at
denne målsætning nås.
Regeringen har noteret sig, at eCall skønnes at kunne reducere antallet af
dræbte i trafikken med mellem 1 og 10 % afhængigt af befolkningstæthed og
vej- og alarmberedskabsinfrastruktur i de enkelte EU-lande. For Danmarks
vedkommende svarer dette til en reduktion i antallet af trafikdræbte på mellem
2 og 20 med de nuværende tal for antallet af dræbte i trafikken pr. år, når eCall
er fuldt indfaset. Hertil kommer en reduktion af personskadernes alvor.
Da eCall således skønnes at kunne levere et markant bidrag til forbedring af
færdselssikkerheden på en omkostningseffektiv måde, støtter regeringen for-
slaget.
11. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Forslaget har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 84/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0085.png
Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) om gennemførelsen af det fælleseuropæiske luftrum
(omarbejdning)
KOM(2013) 410
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 11. juni 2013 den såkaldte SES II+-pakke, her-
under forslag til en omarbejdning af forordning om gennemførelsen af det
fælles europæiske luftrum.
Forslaget indeholder regler, der skal styrke implementeringen af det fælles
europæiske luftrum (SES), der blev lanceret af EU i 2004 og 2009 med lov-
pakkerne SESI og II.
Med SESII+pakken foreslår Kommissionen bl.a., at de nationale tilsynsmyn-
digheder skal være fuldt institutionelt adskilt og finansielt uafhængige fra
luftfartstjenesteudbyderne. Det foreslås, at visse støttetjenester til lufttrafik-
styring (vejr-, luftfartsinformations-, kommunikationstjenester mm.) skal
være omfattet af de almindelige bestemmelser for markedsindkøb.
Det foreslås ligeledes, at Kommissionen skal have en større rolle med hensyn
til sikring af en velfungerende præstationsordning for lufttrafikstyring samt
at give mulighed for at iværksætte sanktioner, hvis præstationsmålene ikke
nås.
Forslaget forelægges den 29. november 2013 for Folketingets Europaudvalg
til tidligt forhandlingsoplæg.
Side 85/106
2. Baggrund
Som en del af SESII+-pakken har Kommissionen ved KOM(2013) 410 af 11.
juni 2013 fremsendt forslag til forordning (EF) om gennemførelsen af det fæl-
leseuropæiske luftrum (omarbejdning). Forslaget er oversendt til Rådet d. 18.
juni 2013 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art.
100, stk. 2 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
EU lancerede initiativet ”det fælles europæiske luftrum” gennem de såkaldte
SESI og SESII-pakker fra henh. 2004 og 2009. Formålet var at øge effektivite-
ten ved udøvelse af luftfartstjenester og mindske fragmenteringen i den euro-
pæiske lufttrafiks styringssystemer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0086.png
Som baggrund for fremsættelse af SESII+-pakken henviser Kommissionen til
erfaringerne med den eksisterende SES-lovgivning, og til erfaringerne med
udviklingen indenfor den europæiske luftfartssikkerhed
3
. For så vidt angår
sidstnævnte henviser Kommissionen til en række opgaver, der er overdraget til
det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (European Aviation Safety Agency
– EASA).
Kommissionen anfører således, at erfaringerne med SESI og SESII har vist, at
SES-lovgivningen bygger på valide principper og følger en formålstjenestelig
kurs, som retfærdiggør fortsat implementering af lovgivningen, men at imple-
menteringen af SES-lovgivningen er markant forsinket, ikke mindst i relation
til centrale elementer som opfyldelse af fælleseuropæiske præstationsmål og
anvendelse af en række grundlæggende elementer såsom funktionelle luft-
rumsblokke og nationale tilsynsmyndigheder.
Kommissionen anfører videre, at det i forbindelse med vedtagelsen af SESII-
pakken i 2009 blev bestemt fra lovgivers side, at SESII skulle implementeres i
to tempi, hvorfor der på et senere tidspunkt skulle ske afstemning mellem SES-
og EASA-forordningerne, når der var indhentet erfaringer med de luftfartsik-
kerhedsmæssige dele af luftfartstjenester.
Kommissionen anfører derfor, at der allerede med vedtagelsen af SESII var lagt
op til, at der på et senere tidspunkt skulle foretages en omarbejdning af SES-
regelsættet med henblik på at afstemme, forenkle og tydeliggøre grænseflader-
ne mellem EASA-regelsættet og SES-regelsættet.
Side 86/106
3. Formål og indhold
Ifølge Kommissionen er det overordnede formål med SESII+-pakken at skabe
af en klarere lovgivningsramme for SES-lovgivningen med henblik på at for-
bedre det europæiske lufttrafiksystems konkurrenceevne over for andre sam-
menlignelige regioner og særligt videreudvikle SES.
Forslaget indeholder fælles regler, som skal føre til øget effektivitet ved udøvel-
se af luftfartstjenester og mindskelse af fragmenteringen i det europæiske luft-
trafiks styringssystemer.
Kommissionen vil gøre lovgivningsrammen klarere ved at omarbejde de fire
oprindelige SES-forordninger til én SES-forordning. Endvidere skal omarbejd-
ningen sikre, at der ikke er overlap mellem SES- og EASA-regelsættene.
Almindelige bestemmelser
3
Forordning (EF) nr. 216/2008 som ændret ved forordning (EF) nr. 1108/2009.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0087.png
Kommissionen foreslår, at anvendelsesområdet for forslaget udvides til at om-
fatte Nordatlanten, herunder grønlandsk luftrum. Området er i dag reguleret af
internationale flyveregler jf. Chicago-konventionen og via de såkaldte Joint
Financing Agreements hvorefter Danmark og Island bliver kompenseret for at
levere luftfartstjenester til luftfartsselskaber der flyver over Nordatlanten, nord
for 45° N breddegrad. Disse tjenester omfatter flyvekontrol, kommunikation og
meteorologi.
Nationale myndigheder
Kommissionen foreslår, at en række opgaver forankres hos de nationale til-
synsmyndigheder, herunder certificering af luftfartstjenesteudbydere samt
godkendelse og certificering af flyveledere, og foreslår i den forbindelse, at der
fastsættes eksplicitte krav om at styrke de nationale myndigheders uafhængig-
hed og ekspertise. Kommissionen foreslår endvidere eksplicitte krav om, at de
nationale tilsynsmyndigheder skal have tilstrækkelige ressourcer, herunder
ansatte.
I Danmark er Trafikstyrelsen national tilsynsmyndighed og varetager de opga-
ver, som Kommissionen foreslår forankret hos de nationale tilsynsmyndighe-
der. Denne del af Kommissionens forslag vil derfor ikke kræve ændringer i en
dansk kontekst.
Forslaget om at indføre eksplicitte krav om, at de nationale tilsynsmyndigheder
skal have tilstrækkelige ressourcer, herunder ansatte, er uklart. Der har ikke
tidligere været specifikke krav herom, og det fremgår ikke klart efter hvilke
kriterier, dette krav skal operationaliseres. Det bemærkes at Kommissionen ved
flere lejligheder har givet udtryk for at der generelt er for få ressourcer i de na-
tionale tilsynsmyndigheder.
Kommissionen foreslår endvidere en meget stor grad af uafhængighed fra
myndighedernes side i forhold til de luftfartstjenesteudbydere, som myndighe-
derne skal føre tilsyn med. Det drejer sig om juridisk uafhængighed samt uaf-
hængighed med hensyn til organisation, ledelsesforhold, beslutningstagning og
finansiering; endvidere drejer det sig om uafhængighed i forhold til enhver
offentlig eller privat virksomhed med interesser i luftfartstjenesteudbyders
aktiviteter. Kommissionen foreslår en overgangsordning frem til 2020.
I Danmark er luftfartstjenesteudbyderen Naviair en selvstændig offentlig virk-
somhed og som juridisk, organisatorisk, ledelsesmæssigt mv. er adskilt fra Tra-
fikstyrelsen. Kravet om den nationale sikkerhedsmyndigheds uafhængighed i
forhold til
”enhver offentlig eller privat virksomhed med interesser i luftfarts-
tjenesteudbyders aktiviteter”
lægger op til et andet set-up end det der i Dan-
mark i dag, hvor statens ejer- interesser i Naviair udøves af Transportministe-
riet samtidig med at Trafikstyrelsen er en styrelse i Transportministeriet.
Side 87/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0088.png
Den meteorologiske luftfartstjenesteudbyder i Danmark er DMI. DMI er en
offentlig styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og som sådan
juridisk, organisatorisk, ledelsesmæssigt m.v. adskilt fra Trafikstyrelsen.
Kommissionen foreslår også, at der oprettes et netværk af nationale myndighe-
der med henblik på at dele eksperter på tværs af medlemslandene. Sådan et
netværk eksisterer kun i begrænset omfang i dag – f.eks. NSA COORDINATI-
ON PLATFORM, som er et forum, der giver de nationale myndigheder mulig-
hed for erfaringsudveksling og koordination. Der er således tale om et nyt for-
maliseret samarbejde.
Præstations- og afgiftsordninger
Kommissionen foreslår at fortsætte og forstærke det fokus på præstationsmål
for de funktionelle luftrumsblokke, som blev påbegyndt med SESII-pakken i
2009.
Kommissionen foreslår at ændre præstationsordningen for luftfartstjenester,
således at fastsættelse af præstationsmål ikke blot som hidtil sker på Fælles-
skabsniveau, men ligeledes på lokalt niveau, og således, at præstationsplaner –
nationale eller for funktionelle luftrumsblokke - tager højde for fastsættelse af
lokale præstationsmål.
I forhold til den dansk-svenske funktionelle luftrumsblok er det Naviair, Luft-
fartsverket og NUAC (fælles dansk-svensk selskab etableret af Naviair og Luft-
fartsverket), som varetager samtlige tjenesteydelser, herunder støttetjenester.
Der er endvidere mellem det svenske meteorologiske institut (SMHI) og DMI
indgået en samarbejdsaftale om fælles luftfartsmeteorologisk servicering af den
dansk-svenske funktionelle luftrumsblok.
Hidtil er der i forhold til den dansk-svenske funktionelle luftrumsblok fastsat
præstationsmål for det fælles dansk-svenske luftrum, dog således, at der fore-
ligger separate danske og svenske præstationsplaner. Forslaget vil således ikke
medføre ændringer i forhold til de nuværende præstationsordninger i Dan-
mark.
I forbindelse med de nye præstationsmål foreslår Kommissionen, at såfremt
lokale præstationsmål ikke er opfyldt inden for den fastsatte referenceperiode
og såfremt afhjælpende foranstaltninger fra medlemsstaternes side vurderes
utilstrækkelige af Kommissionen, kan Kommissionen bestemme, at medlems-
landene skal iværksætte nødvendige afhjælpende foranstaltninger eller indføre
sanktioner. Kommissionen foreslår, at retsakter til gennemførelse heraf skal
vedtages i komitologi efter rådgivningsproceduren. Med de gældende regler er
der i dag ikke mulighed for direkte at straffe medlemslandene, hvis ikke de
lever op til de fastsatte præstationsmål.
Kommissionen ønsker, at udviklingen af luftrumsblokke – eksisterende som
nye – i højere grad skal være ”branchedrevet”, hvorfor Kommissionen foreslår,
Side 88/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0089.png
at råderummet for branchens involvering i udviklingen af funktionelle luft-
rumsblokke øges gennem fokus på såkaldte fleksible ’branchepartnerskaber’
mellem luftfartstjenesteudbydere. Opnåede præstationsforbedringer for de
funktionelle luftrumsblokke vil, ifølge Kommissionen, blive anvendt som suc-
ceskriterium for den foreslåede rolle for branchen i udviklingen af funktionelle
luftrumsblokke.
I denne forbindelse skal det bemærkes, at ifølge Kommissionen er den dansk-
svenske funktionelle luftrumsblok den eneste funktionelle luftrumsblok i EU,
som reelt lever op til forventningerne til funktionelle luftrumsblokke.
Kommissionen foreslår endelig, at udgifter, som er forbundet med EASA’s udø-
velse af en række myndighedsopgaver på vegne af en medlemsstat efter dennes
anmodning, omfattes af de afgifter, som luftfartstjenesteudbyderne pålægger
luftrumsbrugerne til dækning af udøvelsen af luftfartstjenester. I dag finansie-
res hovedparten af EASA’s udøvelse af deres opgaver allerede via bidrag fra
gebyrer fra luftfartsindustrien og en mindre del er finansieret via EU’s generelle
budget. Da man tilfører EASA nye opgaver, er der derfor tale om at EASA kan
opkræve nye gebyrer. Omfanget af disse nye gebyrer fremgår ikke klart af
Kommissionens forslag, og vil derfor skulle klargøres fra Kommissionens side.
Støttetjenester
Kommissionen foreslår en adskillelse mellem kernetjenester og støttetjenester
(vejr-, luftfartsinformations-, kommunikationstjenester mm.) indenfor luft-
fartstjenester, således at kernetjenester fortsat skal betragtes som naturlige
monopoler, hvorimod støttetjenester skal betragtes som tjenester, der kan ud-
øves på markedsvilkår og dermed være genstand for de almindelige bestem-
melser for offentligt indkøb. Støttetjenester varetages i dag af Naviair, Luft-
fartsverket og NUAC, samt for det meteorologiske område af DMI og SMHI og
forslaget vil derfor betyde, at disse luftfartstjenesteudbydere kun skal udføre
kernetjenester og ikke støttetjenester. Som begrundelse for den foreslåede ad-
skillelse mellem kernetjenester og støttetjenester henviser Kommissionen til
konsekvensanalysen for forslaget, som viser, at de største effektivitetsforbed-
ringer kan opnås indenfor støttetjenester.
Endvidere foreslår Kommissionen, at der indføjes en definition af støttetjene-
ster med henblik på at tydeliggøre, hvilke tjenester der skal omfattes af den
foreslåede sondring.
Støttetjenester kan ifølge Kommissionen eksempelvis udøves fra centralt hold
af netforvalteren eller af en gruppe af luftfartstjenesteudbydere. Det vil samti-
digt være muligt for helt nye selskaber at tilbyde at levere støttetjenester. Net-
forvalteren for EU’s lufttrafikstyringssystem er Eurocontrol. Forslaget vil såle-
des kunne betyde, at Eurocontrol eller og en gruppe af luftfartstjenesteudbyde-
re vil kunne levere støttetjenester.
Side 89/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0090.png
Kommissionen lægger op til, at valg af tjenesteudbyder skal ske særligt på bag-
grund af parametrene omkostningseffektivitet, overordnet servicekvalitet, og
tjenesternes sikkerhed. Kommissionen foreslår en overgangsperiode frem til
2020.
Netstyring
Kommissionen foreslår, at netforvalteren tildeles en række nye opgaver, her-
under optimering af luftrummets udformning, og at netforvalteren senest i
2020 er etableret som en egentlig selvstændig tjenesteudbyder, om muligt i
form af et branchepartnerskab, som er underlagt samme krav som andre tjene-
steudbydere med hensyn til certificering, tilsyn og sikkerhed. Kommissionen
foreslår, at Kommissionen selv skal tildeles beføjelser til at udpege netforvalte-
ren, og at EASA tildeles beføjelser til at føre tilsyn med netforvalteren samt de
centraliserede tjenester, som netforvalteren pålægges efter aftale med med-
lemslandene. Det vil betyde en ændring i forhold til i dag, da netforvalteren
Eurocontrol i dag primært har fokuseret på koordination mellem de enkelte
funktionelle luftrumsblokke for at muliggøre direkte ruteføring af fly i EU og
for at forhindre flaskehalse i luftrummet og overbelastning af systemet.
Inddragelse af luftrumsbrugere
Kommissionen foreslår, at der indføres et større fokus på kunden fra luftfarts-
tjenesteudbyders side; således foreslås det, at luftrumsbruge-re høres og ind-
drages i godkendelsen af luftfartstjenesteudbyders investeringsplaner.
I Danmark konsulteres luftrumsbrugerne allerede i dag i forbindelse med fast-
sættelse af Naviairs takster.
Afsluttende bestemmelser
Kommissionen foreslår, at den tildeles beføjelse til at vedtage delegerede rets-
akter vedr. nærmere bestemmelser til sikring af en velfungerende præstations-
ordning, tilføjelse af tjenester til netforvalterens op-gaveportefølje samt tilpas-
ning af forordningens bilag.
Side 90/106
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlaments holdning foreligger ikke endnu.
Europa-Parlamentets Transportudvalg behandler sagen og har udpeget Mari-
an-Jean MARINESCU (EPP/RO) som ordfører.
Der er foreløbigt programsat afstemning i udvalget den 30. januar 2014 og i
Plenarforsamlingen d. 11. marts 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0091.png
5. Nærhedsprincippet
Side 91/106
Kommissionen vurderer, at medlemslandenes foranstaltninger alene ikke kan
sikre en optimal opbygning af kapacitet og sikkerhed og samtidig reducere om-
kostningsniveauet for EU’s lufttrafikstyringstjenester.
Endvidere anfører Kommissionen, at ved at acceptere SESI- og SESII-pakken
har medlemsstaterne anerkendt, at fragmenteringen af det europæiske luftrum,
som er styret af nationale regler og geografiske grænser, er problemets kerne.
Regeringen er principielt enig med Kommissionen i, at regelfastsættelse vedrø-
rende luftrummets indretning mest hensigtsmæssigt finder sted på Fælles-
skabsniveau.
6. Gældende dansk ret
Området er i dag reguleret af de gældende EU-forordninger.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser,
primært i relation til kravet om total uafhængighed mellem de nationale til-
synsmyndigheder og luftfartstjenesteudbyderne.
Forslaget om at anvendelsesområdet udvides til at omfatte Nordatlanten har
vidtgående konsekvenser bl.a. fordi området i dag reguleres under internatio-
nale flyveregler (ICAO) – et område der ligger udenfor Kommissionens juris-
diktion. Skulle luftrummet over Nordatlanten i øvrigt høre under SES-reglerne
ville det bl.a. have økonomiske konsekvenser som følge af krav om ekstra inve-
steringer. Administrativt ville det formentligt være nødvendigt at ophæve den
eksisterende Joint Financing Agreement.
De opgaver, som Kommissionen foreslår at tilføre de nationale tilsynsmyndig-
heder, varetages allerede af Trafikstyrelsen, og derfor vil denne del af Kommis-
sionens forslag som udgangspunkt ikke medføre statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionens forslag om at støttetjenester skal betragtes som tjenester, der
kan udøves på markedsvilkår og dermed være genstand for de almindelige be-
stemmelser for offentligt indkøb vil i princippet kunne medføre positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, da det i teorien kan være med til at reducere
luftfartstjenesteudbydernes omkostninger. Dette afhænger dog af, om der reelt
kan skabes et velfungerende marked for tjenesteydelserne, hvilket ikke er godt-
gjort tilstrækkeligt.
Der er yderligere en række elementer i Kommissionens forslag, som er uklare.
Kommissionen bør i forbindelse med behandlingen af forslaget i Rådet redegø-
re for disse elementer, sådan at medlemsstaterne bliver i stand til at vurdere
konsekvenserne af forslaget. Det gælder:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0092.png
forslaget om at tilsynsmyndigheden skal have tilstrækkelige ressourcer
forslaget om krav om uafhængighed mellem tilsynsmyndighed og tra-
fiktjenesteudbyder
forslaget om at oprette af et netværk af nationale myndigheder
forslaget om at adskille kernetjenester og støttetjenester
Side 92/106
Derudover er det nødvendigt, at Kommissionen redegør for forslaget om at
finansiere EASA’s udøvelse af myndighedsopgaver via gebyrer fra luftfartsindu-
strien, herunder omfanget af disse gebyrer.
Forslaget vil i sin nuværende form – efter en foreløbig vurdering – have statsfi-
nansielle konsekvenser, idet der i den eksisterende costbase er et væsentligt
bidrag fra luftfarten til DMI’s infrastruktur. De økonomiske konsekvenser vil
kræve nærmere analyse, men forventes at ligge mellem 25 og 35 mio. kr., hvil-
ket er et særdeles betydeligt beløb henset til DMI's bevillingsmæssige ramme.
For Naviair vil forslaget ikke have statsfinansielle konsekvenser, da selskabets
økonomi ikke hviler på Finansloven. Forslaget kan dog have negative konse-
kvenser for økonomien i Naviair, da det ikke er sandsynliggjort, at det vil føre
til lavere priser for de ydelser, der ville skulle sættes i udbud, og da det vil kun-
ne medføre tab af kompetencer og ekspertise og dermed føre til usikkerhed mht
til den fremtidige levering og kvalitet.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for transport samt andre rele-
vante høringsparter med frist den 10. juli 2013.
Der er modtaget følgende høringssvar:
Naviair
Overordnet set er det Naviairs opfattelse, at de udarbejdede forslag bærer præg
af manglende forudgående involvering af de berørte parter, herunder luftfarts-
tjenesteudøverne. For eksempel er behovet for SES II+ pakken baseret på anta-
gelser, som ikke er helt korrekte jf. vedhæftede brev af 18. juli 2013 fra CANSO
til Kommissionen. Antagelser som kunne have været korrigeret, såfremt der
havde været en forudgående dialog med berørte parter. Dertil kommer, at en
fortsat detaljeret central regulering – efter Naviairs opfattelse – ikke skaber de
allerbedste forudsætninger for opnåelse af målet om Single European Sky. Ini-
tiativet bør nu og i den nærmeste fremtid overlades til luftfartstjenesteudøvere,
myndigheder og stater på såvel nationalt som FAB niveau.
Vi konstaterer, at SES lovgivningens 4 grundforordninger foreslås samlet i én
og samme forordning. De foreslåede substansændringer giver os anledning til
følgende bemærkninger:
a) Betragtning 13 samt art. 10 om støttetjenester.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0093.png
Vi konstaterer, at støttetjenesterne, dvs. navnlig CNS-tjenesterne, MET-
tjenesterne og AIS-tjenesterne, ønskes tilrettelagt på markedsvilkår senest den
1. januar 2020. Vi konstaterer videre, at udøverne skal sikres konkurrencemu-
lighed på ikke-diskriminerende og gennemsigtlige vilkår, at udøvelsen af støtte-
tjenester skal adskilles fra udøvelsen af lufttrafiktjeneste og støttetjenesterne og
lufttrafiktjenesterne skal udøves af særskilte virksomheder /”separate underta-
kings”.
I fald adskillelsen kan gennemføres gennem etablering af særskilte costbaser vil
forslaget initialt have begrænset indvirkning på Naviair.
Er dette ikke tilfældet, er forslaget uacceptabelt indgribende for Naviair, der –
som bekendt – udøver lufttrafiktjenester, CNS-tjenester og AIS-tjenester (med
virkning fra 2014). En opfyldelse af kravet forudsætter efter Naviairs opfattelse
enten en outsourcing af tjenesterne eller en etablering af en særskilt virksom-
hed (evt. i samarbejde med en eller flere søstervirksomheder). Det vil efter Na-
viairs opfattelse indebære 1. uforholdsmæssige store omkostninger og admini-
stration, 2. usikkerhed mht. fremtidig levering og kvalitet, 3. risiko for tab af
egne kompetencer og ekspertise, som er sammensat i nøje overensstemmelse
med tjenesternes og tilhørende systemers indhold, omfang etc.
b) betragtning 22 samt art. 1.4
Vi konstaterer videre, at forordningens geografiske anvendelsesområde foreslås
udvidet til også at omfatte ICAO NAT området.
Færøerne og Grønland, som er beliggende i ICAO NAT området, har hidtil ikke
været omfattet af SES-lovgivningen. Det vil - efter Naviairs opfattelse - være
uforholdsmæssigt dyrt og administrativt byrdefuldt at overgå fra det nuværen-
de ICAO regime til et Single European Sky regime. Under det nuværende regi-
me udøves luftfartstjenesterne på en måde, som fuldt ud tilgodeser brugernes
krav til flyvesikkerhed, regularitet, kapacitet og pris. Henset til den trods alt
begrænsede og ganske ukomplekse flytrafik i det nordatlantiske område er der
intet, som indikerer, at et regimeskifte vil indebære forbedringer af nogen art.
Tværtimod. Det vil påføre alle parter, inklusive brugerne, højere omkostninger.
I det hele taget bør overvejes, om et sådant regimeskifte forudsætter involve-
ring af det grønlandske og færøske selvstyre.
Naviair vil stærkt opfordre Trafikstyrelsen til at søge at medvirke til, at forord-
ningens geografiske anvendelsesområde ikke – som foreslået - udvides til også
at omfatte ICAO NAT området.
c) art. 16 om funktionelle luftrumsblokke
Vi konstaterer, at funktionelle luftrumsblokke, hvor muligt, skal oprettes på
grundlag af branchebaserede samarbejdspartnerskaber mellem luftfartstjene-
steudøvere, især i forbindelse med udøvelsen af støttetjenester.
Side 93/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0094.png
Det er efter vores opfattelse væsentligt, at oprettelsen af funktionelle luftrums-
blokke hovedsageligt sker på grundlag af integreret udøvelse af lufttrafiktjene-
ste, som nævnt i art. 16. stk. 1. De tre kontrolcentraler i den danske svenske
FAB drives i dag af NUAC HB. Såfremt der er grundlag herfor, vil vi naturligvis
også etablere samarbejdspartnerskaber for så vidt angår de støttetjenester, som
Naviair leverer, men vi har dog svært ved at se, at sådanne partnerskaber i sig
selv skulle kunne danne grundlag for oprettelse af en FAB eller udvidelse af en
eksisterende FAB. Støttetjenesterne er, når det kommer til stykket, tjenester til
støtte for udøvelsen af lufttrafiktjeneste.
Vi står naturligvis til rådighed for en drøftelse af ovenstående bemærkninger
eller forslagene i deres helhed.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
Forslaget er efter DMI’s opfattelse ikke helt gennemarbejdet.
Færøerne og Grønland har hidtil ikke været omfattet af SES-lovgivningen, men
med det foreliggende forslag udvides SES til at omfatte ICAO NAT området,
der er dækket af ”Agreement on the Joint Financing of certain Air Navigation
Services in Greenland”. DMI har svært ved at se fordelene ved forslaget, og det
bør nøje overvejes om det er hensigtsmæssigt at udvide SES til ICAO NAT om-
rådet.
SES II (2009) krævede bl.a. at staterne skulle samarbejde om at slå deres luft-
rum sammen i større Functional Air Blocks (FAB’s) inden udgangen af 2012.
Danmark og Sverige har valgt at etablere et fælles luftrum, og DMI og det sven-
ske meteorologiske institut, SMHI, udarbejder nu i fællesskab vejrinformation
til det dansk-svenske luftrum. DMI og SMHI er således i fuld gang med at im-
plementere SES II.
Den meteorologiske service til luftfarten er en af de opgaver, der jævnfør for-
slaget, må forventes at komme i udbud. I forslaget omtales vejrinformation
alene som en støttefunktion, men en stor del af det beløb luftfarten betaler for
vejrinformation i Europa går til medfinansiering af den meteorologiske infra-
struktur, jvf. Chicago konventionen.
Hvis den meteorologiske service sendes i udbud kan DMI, i lighed med de øvri-
ge nationale meteorologiske institutter i Europa, risikere at miste et meget be-
tydeligt bidrag til dækning af infrastrukturomkostningerne, som fx vejrradar-
netværket. Denne problemstilling bør undersøges nærmere.
Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)
BDL takker for det fremsendte materiale, der omhandler Kommissionens for-
slag til forordning om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, hvor
der kan konstateres store forsinkelser i initiativets gennemførelse, herunder
ikke mindst vedrørende opfyldelse af præstationsmål og gennemførelse af
Side 94/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0095.png
funktionelle luftrumsblokke. Der er tale om en samling af de 4 SES-
forordninger i en forordning.
Formålet med SES II+ initiativet, er at accelerere implementeringen af det fæl-
les europæiske luftrum. Det foreliggende forslag tager udgangspunkt i at skabe
baggrunden for at adressere to vigtige problemstillinger, nemlig den utilstræk-
kelige effektivitet i udøvelsen af lufttrafiktjenester og det fragmenterede lufttra-
fikstyrings-system. Danmark har som et af de få lande taget en række positive
initiativer i denne sammenhæng, ikke mindst gennem Naviairs deltagelse i
dansk-svenske NUAC, mens andre lande har indtaget en mere afventede posi-
tion.
SES indeholder store gevinster for miljø og effektivitet. BDL er derfor af den
opfattelse, at der er behov for midler, der kan understøtte realiseringen af SES.
Vi er derfor positive til forslaget, der indeholder mange vigtige målsætninger og
elementer, der kan medvirke til at få gennemført SES. Vi finder dog, at Dan-
mark i forhandlingsforløbet også bør prioritere følgende:
- Sikre, at det foreslåede ”performance review body” (artikel 11) tildeles til-
strækkelige beføjelser i forhold til at styrke målopfyldelsen.
- Sikre, at gennemførelsen af den ændrede rollefordeling (unbundling mv.) på
myndighedsside reelt leder til reduceret dublering af arbejdet og ikke med-
fører øgede omkostninger for brugerne.
- Sikre, at processen med at etablere nye og større funktionelle luftrumsblokke
reelt forstærkes. Det er for eksempel vigtigt at tilsikre, at forslaget om at åbne
for såkaldte ”branchepartnerskaber (industrial partnerships)” reelt leder til
øget fremdrift.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har modtaget Transportministeriets høringer af 18. juni 2013
vedrørende Kommissionens forslag til Single Sky II plus.
Der er åbenlyse uhensigtsmæssigheder ved den nuværende regulering og orga-
nisation af det europæiske luftrum. Dansk Erhverv støtter på den baggrund
tiltag, der sigter mod en mere effektiv og produktiv organisering.
Organisationer der ikke har haft bemærkninger til forslaget: Erhvervsflyvernes
sammenslutning.
9. Forhandlingssituation
Forslaget fik en kølig modtagelse under præsentationen af forslaget i Rådets
arbejdsgruppe og på det uformelle ministermøde i Vilnius d. 15. september
2013.
Side 95/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0096.png
Der var generelt stor opbakning til Single European Sky-projektet som sådan,
men landene kritiserede blandt andet timingen for Kommissionens forslag
ligesom flere mente, at indholdet af initiativet går langt udover en udvidelse af
SESII.
Bl.a. tilkendegav en række medlemslande, at den foreslåede adskillelse af støt-
tetjenester fra kernetjenester ikke er formålstjenesteligt på nuværende tids-
punkt. Der er generelt enighed om, at implementeringen af den gældende SES-
forordning forløber som den skal, og at dette har bedst af at fortsætte uforstyr-
ret, inden man fra Kommissionens side foreslår ny lovgivning.
10. Regeringens generelle holdning
Som udgangspunkt havde Danmark foretrukket, at Kommissionen havde ven-
tet med at foreslå nye regler om SES, da den seneste revision af SES-regelsættet
(SESII fra 2009) kun ligger få år tilbage, og da mange lande stadig er i gang
med at implementere det reviderede regelsæt.
Regeringen er af den opfattelse, at der er tale om et forslag af potentiel stor
rækkevidde, hvilket nødvendiggør en nærmere konsekvensanalyse baseret på
yderligere uddybninger fra Kommissionens side. Regeringen støtter dog Kom-
missionens overordnede målsætning med forslaget, herunder at fastholde og
øge ambitionsniveauet for SES med henblik på at høste kapacitetsmæssige og
omkostningsmæssige fordele ved en reduktion af fragmenteringen af det euro-
pæiske luftrum samt at sikre en mere branchedrevet tilgang til SES.
Det er endvidere væsentligt for regeringen, at forslagets anvendelsesområde
ikke kommer til at omfatte Nordatlanten, herunder grønlandsk luftrum, da
Grønland ikke er medlem af EU, og da det vil have økonomiske konsekvenser
som følge af krav om ekstra investeringer og da det formentligt være nødven-
digt at ophæve eksisterende ICAO-aftaler.
Regeringen er ved at analysere forslaget om at adskille kernetjenester og støtte-
tjenester nærmere med henblik på at vurdere omfanget af omkostninger og
administration for DMI og Naviair. De økonomiske konsekvenser for DMI for-
ventes at ligge mellem 25 og 35 mio. kr., hvilket er et særdeles betydeligt beløb
henset til DMI's bevillingsmæssige ramme. Den eksisterende costbase udgør et
væsentligt bidrag fra luftfarten til DMI's infrastruktur. Det er derfor afgørende
for regeringen, at en adskillelse af støttetjenester fra kernetjenester i givet fald
sker gennem etablering af særskilte costbaser og ikke, som foreslået af Kom-
missionen, via en obligatorisk outsourcing.
Forslaget vil formentlig også have negative økonomiske konsekvenser for Navi-
air, da det ikke er sandsynliggjort, at adskillelsen af støttetjenester fra kernetje-
nester vil føre til lavere priser for de ydelser, der vil skulle sættes i udbud, og da
det vil medføre tab af kompetencer og ekspertise og dermed føre til usikkerhed
mht. den fremtidige levering og kvalitet. Regeringen er af den holdning, at for-
Side 96/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0097.png
slaget ikke må medføre unødige administrative og økonomiske konsekvenser
for myndighederne, lufttrafiktjenesteudbyderne og luftfartsselskaberne.
Regeringen ønsker således, at Kommissionen uddyber, i) hvorfor den mener, at
der kan etableres et velfungerende marked, som kan sikre omkostningsreduk-
tioner, ii) hvad omfanget af omkostninger og administration for lufttrafiktjene-
steudbyderne samt DMI vil være og iii) hvorfor den mener, at der vil kunne
sikres leveringsdygtige i støttetjenester af høj kvalitet.
Regeringen stiller sig positiv overfor forslagets indhold om præstationsordnin-
gen, funktionelle luftrumsblokke, og at inddrage luftrumsbrugere, da det fore-
slåede på de pågældende områder flugter med dansk praksis samt danske mål-
sætninger.
Regeringen stiller sig ligeledes positiv overfor forslagets indhold vedr. netsty-
ring, idet Danmark støtter, at EUROCONTROL udvikler sig til at blive en mere
branchedrevet organisation, som fokuserer på at være ’luftfartstjenesteudbyder
for luftfartstjenesteudbyderne’.
Regeringen er endvidere positiv overfor, at der tildeles Kommissionen beføjel-
ser til at fastsætte nærmere bestemmelser vedr. sikring af en velfungerende
præstationsordning, at tilføje tjenester til netforvalterens opgaveportefølje
samt at tilpasse forordningens bilag I om krav til kvalificerede enheder og bilag
II om betingelser, der skal knyttes til certifikater til luftfartstjenesteudbydere.
Regeringen finder dog, at beføjelserne bør tildeles Kommissionen med henblik
på vedtagelse af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, idet
der dels vurderes at være tale om områder af en vigtighed, som fordrer med-
lemsstatskontrol tidligt i beslutningsprocessen (præstationsordning og netfor-
valteres opgaveportefølje), dels vurderes at være tale om tilpasning med hen-
blik at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af forordningen (bilage-
ne).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Euro-
paudvalget har modtaget grund- og nærhedsnotat d. 18. juli 2013.
Side 97/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0098.png
Dagsordenspunkt 7: Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser,
lufttrafikstyring og lufttrafiktjenester
Side 98/106
KOM (2013) 409
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 11. juni 2013 den såkaldte SES II+-pakke, her-
under forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for
så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester (EASA
4
-
forordningen).
Det overordnede formål med forslaget om ændring af EASA-forordningen
(216/2008) er at harmonisere de eksisterende regelsæt på SES- og EASA-
området og at få ”ryddet op” i den overlapning, der er i reglerne.
Forslaget skal ifølge Kommission bl.a. sikre at snitfladen mellem de lovgiv-
ningsmæssige rammer for henholdsvis SES- og EASA-regelsættet forenkles og
tydeliggøres, og der sikres en klar opgavefordeling mellem Kommissionen,
EASA og Eurocontrol således, at Kommissionen fokuserer på økonomisk og
teknisk regulering, EASA fungerer som agentur for Kommissionen og Euro-
control fokuserer på de operative opgaver.
Forslaget skal også sikre, at tjenesteudøvere skal efterleve EU-
bestemmelserne, hvis mere end 50 pct. af den betjente trafik udføres efter de
civile regler. Dette indebærer bl.a., at hvis en militær flyveplads primært be-
tjener civil trafik (mere end 50 pct.) skal flyvepladsen, udstyr, komponenter
og personale beskæftiget hermed følge de civile regler i EASA-forordningen.
Forslaget forelægges den 29. november 2013 for Folketingets Europaudvalg
til tidligt forhandlingsoplæg.
2. Baggrund
Som en del af SESII+-pakken har Kommissionen ved KOM(2013) 409 af 11.
juni 2013 fremsendt forslag til forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår
flyvepladser, lufttrafikstyring og lufttrafiktjenester. Forslaget er oversendt til
Rådet d. 11. juni 2013 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF art. 100, stk. 2 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-
cedure i TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
4
EASA: European Safety Aviation Agency (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0099.png
Kommissionen anfører følgende om baggrunden for forslaget:
Side 99/106
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, har siden 2002 spillet en
central rolle i EU’s luftfartspolitik. Organisationen har haft som mål at opnå et
højt og ensartet sikkerhedsniveau, at fremme EU’s traditionelle mål vedrørende
lige vilkår, fri bevægelse, miljøbeskyttelse og at undgå dobbelt lovgivning, samt
at fremme de internationale ICAO-regler osv.
Den oprindelige grundforordning om EASA fra 2002 er i dag afløst af forord-
ning 216/2008, hvorved EASA’s ansvarsområde blev udvidet til ud over luft-
dygtighed også at omfatte fælles overordnede regler for operationer af luftfartø-
jer (OPS), herunder tredjelandes operatører samt personcertifikater. I 2009
blev EASA’s ansvarsområdet udvidet yderligere, så det nu også omfatter flyve-
pladser og lufttrafikstyring (forordning 1108/2009).
Udviklingen af rammen for EASA, der bl.a. er fastsat i Rådets forordning
216/2008 hænger således nært sammen med udviklingen af initiativet vedrø-
rende det fælles europæiske luftrum – Single European Sky (SES). SES-
initiativet sigter mod at forbedre den overordnede effektivitet af den måde,
hvorpå det europæiske luftrum organiseres og forvaltes via en reform af den
branche, der udøver luftfartstjenester (Air Navigation Services, ANS). To om-
fattende lovpakker er indgået i udviklingen - SES I og SES II bestående af fire
forordninger (549/2004, 550/2004, 551/2004 og 552/2004) tillige med et
større antal gennemførelsesforordninger, herunder et omfattende projekt om
modernisering af udstyr og systemer for lufttrafiktjenester under det såkaldte
SESAR-projekt (Single European Sky ATM Research Programme).
Udvidelsen af EASA’s ansvarsområde i 2009 til at omfatte lufttrafikstyring og
luftfartstjeneste (ATM/ANS) indebar, at forskellige elementer af tekniske be-
stemmelser for flyvepladser samt lufttrafikstyring og luftfartstjenester
(ATM/ANS) blev omfattet af EASA’s kompetencer, selvom de tilsvarende æn-
dringer i de fire forordninger om det fælles luftrum ikke blev gennemført på
samme tidspunkt. Disse opgaver er derfor både dækket af SES-regelsættet og af
EASA’s grundforordning (216/2008). Denne regel-overlapning var helt bevidst,
fordi man i overgangsfasen ville undgå, at der opstod huller i regelsættet, og
samtidig ville man sikre, at de nye EASA-baserede rammer byggede på de eksi-
sterende SES-principper.
Det har således fra starten været meningen, at der skal ”ryddes op” i denne
overlapning, så regelsættene bliver mere stringente og klare, og der blev taget
højde for dette i forbindelse med forordning 216/2008 ved at indføre en ny
artikel 65 a.
Herudover er der på EASA-området et mere generelt misforhold mellem den
lovgivningsmæssige tilgang til på den ene side lufttrafikstyring og luftfartstje-
nester (ATM/ANS) og på den anden side den øvrige del af luftfartsområdet
(luftdygtighed, personcertificering, flyveoperationer etc.).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0100.png
Generelt er tilgangen den, at alle tekniske bestemmelser koncentreres inden for
EASA’s ansvarsområde, mens den økonomiske regulering varetages af Kom-
missionen.
På lufttrafikstyrings- og luftfartstjenesteområdet (ATM/ANS) er billedet imid-
lertid mere broget, fordi de tekniske bestemmelser ikke kun udarbejdes af
EASA, men også af eksempelvis den europæiske organisation for luftfartens
sikkerhed (Eurocontrol), og andre standardiseringsenheder.
Efter Kommissionens opfattelse vil det derfor være nyttigt at sikre en harmoni-
seret tilgang til dette vigtige reguleringsområde, således at alle høringer foreta-
ges med samme grundighed og alle regler følger den samme struktur og tjener
samme formål, hvilket gør det lettere for dem, der skal rette sig efter reglerne.
Endelig vil en sådan harmoniseret tilgang sikre, at den forestående bølge af
teknologiske innovationer under SESAR-initiativet kan gennemføres på en
koordineret måde i relation til det udstyr der anvendes i luften og på jorden og
procedurerne herfor.
3. Formål og indhold
Kommissionens overordnede formål med forslaget er at fjerne alle overlapnin-
ger mellem SES-forordningerne og EASA-forordningen samt at forenkle og
tydeliggøre snitfladen mellem de lovgivningsmæssige rammer for henholdsvis
SES og EASA regelsættet samt at sikre en klar opgavefordeling mellem Kom-
missionen, EASA og Eurocontrol, således at Kommissionen fokuserer på øko-
nomisk og teknisk regulering, EASA fungerer som agentur for Kommissionen i
relation til udfærdigelse af udkast til tekniske bestemmelser og tilsyn, og Euro-
control fokuserer på operative opgaver særligt i relation til sit ansvar som ud-
peget netforvalter
5
(Network Manager).
Hovedelementerne i forslaget er følgende:
Anvendelsesområde (artikel 1 i forordning 216/2008)
Kommissionen anfører, at selvom Unionen traditionelt har haft meget begræn-
sede beføjelser i relation til militære anliggender, har skillelinjen i forhold til
det fælles luftrum traditionelt været følgende: Hvis en tjenesteudøver i en luft-
havn eller et en-route-center primært (dvs. mere end 50 pct.) betjener civil
trafik, bør
tjenesteudøveren
overholde samme bestemmelser, som gælder for
andre tjenesteudøvere.
De militære
luftrumsbrugere
har imidlertid kunnet vælge om de ville flyve efter
ICAO- og SES-bestemmelserne, eller om de ville flyve efter de regler, der gæl-
der for militære operationer. Med denne opdeling opretholdes sikkerheden for
Side 100/106
5
Netforvalterens vigtigste rolle er på daglig basis at forhindre flaskehalse i luftrummet og
overbelastning af systemet samt at muliggøre direkte ruteføring af fly.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0101.png
den civile trafik, samtidig med at militæret har mulig for at operere i henhold
til de regler, der gælder for militære flyvninger.
Ændringen af EASA-forordningen i 2009 (1108/2009) resulterede i, at der ikke
længere er overensstemmelse mellem SES-reglerne og EASA-reglerne, idet
ændringen betød, at tjenesteudøvere og flyveledere skal certificeres efter SES-
reglerne, mens dette ikke er tilfældet efter EASA-reglerne. Kommissionen anfø-
rer, at der ved det foreliggende forslag rettes op på denne uoverensstemmelse,
således at der igen skabes overensstemmelse mellem anvendelsesområdet for
SES-forordningerne og EASA-forordningen, og bestemmelserne anvendes efter
hensigten, dvs. at tjenesteudøvere skal efterleve EU-bestemmelserne, hvis mere
end 50 pct. af den betjente trafik udføres efter de civile regler.
Det fremgår ligeledes af forslaget til artikel 1, at denne skillelinje tillige foreslås
udvidet til flyvepladser, udstyr, komponenter og personale, der er beskæftiget
hermed, hvilket indebærer, at hvis en militær flyveplads primært betjener civil
trafik (mere end 50 pct.) skal flyvepladsen mv. følge de civile regler i EASA-
forordningen 216/2008.
Formål (artikel 2)
Kommissionen anfører, at det på EASA-området er EASA, der forbereder og
koordinerer hele spektret af tekniske bestemmelser, hvorimod lufttrafiksty-
rings- og luftfartstjenesteområdet (ATM/ANS) fortsat er opdelt mellem to
rammer. I forslaget til ændring af artikel 2 understreges det, at ATM/ANS bør
behandles på samme måde som de andre områder. Kommissionen foreslår
derfor, at EASA’s formål tillige er at støtte udvikling og gennemførelse af ATM-
masterplanen, og at regulere den civile luftfart på en måde, som bedst muligt
fremmer dens udvikling mv.
Erklæringer (artikel 3 mf.)
Ved ændringen af EASA-forordningen i 2009 (1108/2009) blev der mulighed
for, at visse flyveinformationstjenester (AFIS) i stedet for at blive certificeret
kan afgive en erklæring om, at tjenesten opfylder nogle nærmere specificerede
flyvesikkerhedsmæssige forhold.
Kommissionen anfører, at teksten i forordning 216/2008 er tilpasset de rele-
vante steder for at tage højde for denne mulighed.
Definitioner (artikel 3)
Kommissionen anfører, at det på grund af de foreslåede ophævelser af de fire
oprindelige SES-forordninger (549-552/2004), er nødvendigt visse steder at
tilpasse og tydeliggøre definitionerne og terminologien i EASA-forordningen
(”kvalificeret organ”, ”ATM/ANS”, ”ATM-masterplanen” og ”almen lufttrafik”).
ATM/ANS (artikel 8 b)
Side 101/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0102.png
Kommissionen anfører, at artikel 8 b foreslås ændret for at tilpasse ordlyden til
forslaget om ophævelse af forordning 552/2004 (SES) for således at sikre op-
retholdelsen af de eksisterende principper og begreber i forordning 552/2004.
Væsentlige krav (bilag V b)
Kommissionen anfører, at ændringen af EASA-forordningen i 2009
(1108/2009) indeholdt en utilsigtet fejl i bilag V, der førte til et uigennemførligt
krav til flyveledere om at sikre hindringsfrihed for luftfartøjer, selv om disse
befandt sig uden for flyvepladsens manøvreområde. Kommissionen foreslår
derfor, at teksten ændres, så den igen svarer til ICAO’s bestemmelser og der-
med får konsistent i forhold til SES-forordningerne.
Udvidelse af EASA’s beføjelser (artikel 22 a)
Kommissionen foreslår, at EASA’s beføjelser udvides til at udstede certifikater
til tjenesteudøvere og organisationer involveret i udformning, fremstilling og
vedligeholdelse af systemer og komponenter til lufttrafikstyrings- og luftfarts-
tjenester (ATM/ANS), hvis en medlemsstat anmoder om det. I dag har EASA
alene beføjelser til at certificere paneuropæiske tjenester.
Diverse
Kommissionen foreslår endelig, at forordningen bringes i overensstemmelse
med den ordning, der blev indført ved Lissabon Traktaten (artikel 290 og 291 i
TEUF og forordning 182/2011) om anvendelse af gennemførelsesbestemmelser
og delegerede retsakter. Ligeledes foreslås det, at EASA ændrer navn til EAA
(Den Europæiske Unions Agentur for Luftfart), hvilket svarer til den standardi-
sering, der blev vedtaget i Europa-Parlamentets og Rådets erklæring fra juli
2012 om decentrale agenturer.
Slutteligt indeholder forslaget en række mindre redaktionelle ændringer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
Europa-Parlamentets Transportudvalg har behandlet sagen og har udpeget
David-Maria Sassoli (S&D/IT) som ordfører.
5. Nærhedsprincippet
Inden for civil luftfart er der allerede i dag på EU-niveau fastsat forordninger
på området.
Kommissionen anfører, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet
målene ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne gennemføres af medlemslandene.
Medlemslandenes egne tiltag vil således ikke på en og samme tid kunne sikre
Side 102/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0103.png
en optimal udbygning af kapacitet og sikkerhed i de tjenester som EU’s lufttra-
fikstyring leverer, samtidig med at omkostningsniveauet reduceres.
SES II+ initiativerne sigter mod at opnå en ensartet implementering af EU-
regelsættet på lufttrafikområdet, og dermed en konsolideret lovgivning til gavn
for brugerne af luftrummet.
Forslaget om ændring af EASA-forordningen 216/2008 er således med til at
sikre en sådan ensartethed i lovgivningen.
Fra dansk side er man enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincip-
pet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Reglerne inden for civil luftfart er i dag allerede reguleret gennem EU-
forordninger på området.
Reglerne for militær luftfart er i dag reguleret af national lovgivning og ifølge
luftfartslovens § 154 er det forsvarsministeren, der bestemmer i hvilken ud-
strækning de civile bestemmelser gælder for militær luftfart og luftfartøjer. På
baggrund heraf har Flyvertaktisk Kommando udstedt ”FTKBST 152-1 - Bliven-
de bestemmelser for flyvning”. Bestemmelserne regulerer Forsvarets militære
flyvninger og luftoperationer.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes umiddelbart heller ikke at have væsentlige statsfinansielle
konsekvenser, når der ses bort fra eventuelle konsekvenser af den usikkerhed,
der måtte være i relation til de foreslåede ændringer for militære flyvepladser
med primær civil trafik.
Forslaget vil i den nuværende form få økonomiske konsekvenser for forsvaret.
Hvis de militære flyvepladser med primær civil trafik (mere end 50 pct.) fuldt
ud bliver underlagt civile krav om certificering af organisationen som helhed,
herunder i relation til drift og vedligeholdelse af materiel og udstyr samt certifi-
cering af personale der beskæftiger sig hermed, vurderes dette at kræve en om-
fattende og bekostelig proces at gennemføre, bl.a. fordi dele af det militære
udstyr ikke findes i civilt regi.
Endvidere vurderes der at være behov for anskaffelse af yderligere materiel og
udstyr ligesom det i forhold til visse typer udstyr og standarder vil være nød-
vendigt at have både en militært- og en civilt certificeret udgave af udstyret mv.
Side 103/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0104.png
Eksempelvis opfylder det militære navigationsudstyr de militære standarder,
der er forskellige fra de civile, og der er tillige forskellige standarder for certifi-
cering af instrumentlandingssystemer.
De statsfinansielle omkostninger der måtte være forbundet med forslaget, vil i
første omgang blive afholdt under relevante myndigheders eksisterende ram-
mer.
Udgangspunktet for al civil flyvning er imidlertid, at det udstyr og de anlæg
som brugerne (luftfartsselskaberne) benytter sig af - herunder det udstyr, der i
givet fald vil skulle anskaffes – i sidste ende vil skulle afholdes af den civile luft-
fart gennem brugerbetaling. Dette gælder også investeringer og driftsudgifter
forbundet hermed. Forslaget vil dermed i den udformning, der er foreslået af
Kommissionen medføre isolerede økonomiske konsekvenser for den civile luft-
fart.
Forslaget medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet, men da der bl.a. er tale om en harmonisering af de forskellige regelsæt og
om at effektivisere, simplificere og undgå regeloverlapning vurderes dette at
kunne have en positiv afledet effekt for brugerne.
Side 104/106
8. Høring
Forslaget er den 12. juni 2013 sendt i høring i EU-specialudvalget for transport
og til andre relevante høringsparter med frist den 10. juli 2013.
Der er modtaget følgende høringssvar:
Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL):
BDL takker for det fremsendte materiale, der omhandler Kommissionens for-
slag til ændringer i EASA grundforordningen.
Forslaget har til formål, som led i SES II+ initiativet, at fjerne overlapninger
mellem SES- og EASA-forordningerne samt tydeliggøre lovgrundlaget, således
at der sikres klar opgavefordeling mellem Kommissionen, EASA og Eurocont-
rol, hvor Kommissionen har ansvar for økonomisk og teknisk regulering, EASA
for formulering af tekniske forskrifter og tilsyn, mens Eurocontrol fokuserer på
operative opgaver i relation til netforvaltningen.
BDL kan tilslutte sig forslaget. Der er et påtrængende behov for at accelerere
implementeringen af SES, der indeholder store fordele for miljø og effektivitet,
men som for længe er blevet bremset af snævre nationale hensyn. Det forelig-
gende forslag vil medvirke til en styrkelse af det lovmæssige grundlag for at
gennemføre SES, og bør derfor støttes.
Naviair:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0105.png
Naviair har for så vidt angår forslaget til ændring af EASA-forordningen - (EF)
nr. 216/2008 anført følgende:
Naviair har ingen væsentlige bemærkninger til dette forslag.
Vi konstaterer, at forslaget bl.a. indeholder rammen for udviklingen for det
europæiske luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Vi konstaterer endvidere, at
forslaget udspringer af en bestemmelse i den seneste version af forordningen,
som pålægger Kommissionen at foreslå ændringer til SES-lovgivningens 4
grundforordninger, 1. Rammeforordningen, 2. Luftrumsforordningen, 3. Luft-
fartstjenesteforordningen og 4. Interoperabilitetsforordningen.
Vi er tilfredse med, at Kommissionen nu har opfyldt dette pålæg. Det er både
hensigtsmæssigt og nødvendigt at få fjernet alle overlapninger mellem forord-
ningen om det fælles luftrum på den ene side og EASA-forordningerne på den
anden side samt at få forenklet og tydeliggjort grænsen mellem EASA og SES-
lovgivningen.
Organisationer der ikke har haft bemærkninger til forslaget: Erhvervsflyvernes
sammenslutning.
9. Forhandlingssituation
Visse større lande har forud for fremsættelsen givet udtryk for at fokus bør væ-
re på fortsat implementering af eksisterende SES-lovgivning (SESII-pakken fra
2009) fremfor vedtagelse af nye regler på området. Forslaget har ikke været
behandlet under det litauiske formandskab.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget, og har prin-
cipielt ingen indvendinger mod at EASA-forordningen (216/2008) ændres for
at tilpasse denne med ændringerne til de foreslåede SES-forordninger om det
fælles europæiske luftrum.
Regeringen er således generelt positiv over for Kommissionens ambitioner om
at skabe størst mulig enkelthed og gennemsigtighed i fordelingen af opgaverne
mellem de forskellige europæiske institutioner (Kommissionen, EASA og Euro-
control).
Regeringen er endvidere enig i Kommissionens ambitioner om at effektivisere,
simplificere og undgå overlapning i regelsættene.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens overordnede principper om, at
civil trafik skal reguleres af de civile luftfartsregler.
Med hensyn til de foreslåede ændringer for militære flyvepladser, der primært
betjener civil trafik (mere end 50 pct.), er det dog regeringens generelle hold-
Side 105/106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302642_0106.png
ning, at dette som i dag skal forblive et nationalt anliggende, og at det skal være
op til medlemslandene selv at beslutte om og i hvilket omfang de civile regler
skal gælde for disse flyvepladser.
Uanset hvor stor en andel af trafikken den civile luftfart måtte udgøre af se
samlede operationer på en militær flyveplads er det uomtvisteligt, at de militæ-
re flyvepladser er anlagt af militære hensyn.
De militære flyvepladser er således etableret for at understøtte de militære ope-
rationer og træning, og dermed betjening af de militære luftfartøjer. Hvis så-
danne militære flyvepladser fuldt ud skulle være omfattet af de civile regler,
ville dette bl.a. betyde, at organisationen vil skulle certificeres i sin helhed, her-
under i relation til drift og vedligeholdelse af materiel og udstyr samt certifice-
ring af det personale, der beskæftiger sig hermed. Dette vurderes at indebære
en omfattende og bekostelig proces, uden at dette i øvrigt vil forbedre de mili-
tære flyvepladser, hvis primære formål og funktion som anført er varetagelse af
militære og forsvarsmæssige hensyn.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Euro-
paudvalget har modtaget grund- og nærhedsnotat d. 18. juli 2013.
Side 106/106