Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3283 - Udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt
1305375_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 27. november 2013
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. december 2013
SAMLENOTAT
1. Udviklingsdagsordenen post 2015 ................................................................................................2
2. Politiksammenhæng for udvikling ...............................................................................................6
3. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik ........................................................................................9
4. EU’s politik for samtænkning (Comprehensive Approach) ...................................................... 11
5. De Store Søers område og Den Demokratiske Republik Congo ............................................... 13
6. Burma/Myanmar ........................................................................................................................ 15
7. Støtte til demokratisk regeringsførelse ....................................................................................... 18
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1305375_0002.png
1. Udviklingsdagsordenen post 2015
KOM (2013) 0531
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte status i det internationale arbejde med en ny global dagsorden for bæredygtig udvikling og
fattigdomsbekæmpelse for tiden efter 2015, der skal afløse FN’s 2015-mål. Drøftelsen vil desuden også omfatte
den finansiering, som skal til for at løfte post-2015 dagsordenen med afsæt i Kommissionens meddelelse,
KOM(2013) 531: ”Perioden efter 2015: På vej mod en omfattende og integreret strategi for finansiering af fattig-
domsudryddelse og bæredygtig udvikling”.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 531 af 16. juli 2013 fremsendt meddelelsen ”Perioden efter
2015: På vej mod en omfattende og integreret strategi for finansiering af fattigdomsudryddelse
og bæredygtig udvikling” til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget. Meddelelsen supplerer Kommissionens meddelelse KOM (2013) 92 af 27. fe-
bruar 2013: "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden"
og de konklusioner om EU’s foreløbige position til post-2015 dagsordenen, som blev vedtaget
med afsæt i denne meddelelse i juni 2013. I disse rådskonklusioner definerede EU en fælles
holdning vedrørende post-2015 dagsordenen med fokus på ét samlet forhandlingsspor, inklusiv
og grøn økonomisk vækst, energi og vand, miljømæssig bæredygtighed, en rettighedsbaseret til-
gang, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt fred, sikkerhed og konfliktforebyggel-
se. Samtidig lagde man vægt på, at EU kunne bevare fleksibilitet i de kommende forhandlinger
og ikke for tidligt lægger sig fast på en endelig position.
Den 25. september 2013 vedtog man i FN i forbindelse med en særlig event, at post-2015 pro-
cessen skal samles i et spor frem mod vedtagelsen i september 2015 af de mål for fattigdomsbe-
kæmpelse og bæredygtig udvikling, som skal gælde for tiden efter 2015. I 2014 vil processen være
forankret i den såkaldte åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål, som vil afgive rapport til
FN’s generalforsamling i september 2014. Danmark deler medlemskab af gruppen med Norge
og Irland. Når gruppen har afleveret sin rapport til FN’s generalforsamling i september 2014, vil
de mellemstatslige forhandlinger kunne gå i gang, idet man sigter mod at kunne vedtage den nye
globale ramme for bæredygtig udvikling i efteråret 2015.
Der er endnu ikke klarhed om, hvordan spørgsmålet om finansiering af post-2015 målene skal
håndteres. Der er bl.a. nedsat en ekspertgruppe, der på mandat fra Rio+20 skal udarbejde et for-
slag til strategi for finansiering af bæredygtig udvikling, der også skal afgive rapport til FN’s gene-
ralforsamling i september 2014. Dertil kommer det traditionelle FN-spor om udviklingsfinansie-
ring, der startede med Monterrey konferencen i 2002 om ”Financing for Development”, samt i
øvrigt arbejdet i relation til klimafinansiering og finansiering af biodiversitet.
3. Formål og indhold
Meddelelsen om en integreret strategi for finansiering af fattigdomsudryddelse og bæredygtig
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvikling sætter fokus på, hvordan rammen for perioden efter 2015 skal finansieres. Den beskri-
ver, hvordan der kan udvikles en fælles EU-strategi for finansieringsspørgsmål i internationale
drøftelser - hvordan en global strategi kan struktureres, hvilke ressourcer, der er tilgængelige og
vil kunne mobiliseres, hvilke processer, som kan føre hertil, og hvilke principper, der skal lede
arbejdet. Den peger på, at EU på nuværende tidspunkt bør forblive åben over for dialog med
partnere og indeholder således ikke nye foranstaltninger eller forpligtelser for EU. Meddelelsen
omhandler finansiering for udvikling, men den foreslåede strategi angives at kunne betragtes som
almengyldig. Det centrale princip gælder for alle lande, finansieringskilderne er de samme for alle
politiske mål og skal anvendes på den måde, der giver de bedste resultater. Meddelelsen peger
bl.a. på, at der bør udarbejdes en solid base for al finansiering til udviklingslandene, så alle aktø-
rer kan måles på de samme parametre og på, at OECD’s Komité for Udviklingsbistands (DAC)
arbejde for en reform af officiel udviklingsbistand er et vigtigt bidrag. Det skal dog bemærkes, at
der ikke i OECD’s Komité for Udviklingsbistand (DAC) er truffet nogen beslutning om at mo-
dernisere bistandsbegrebet, og at området ikke som sådan er genstand for EU-koordination.
Meddelelsen foreslår således hovedsagelig nogle hovedprincipper for EU’s tilgang, som kan være
rettesnor i finansieringsdrøftelserne. Disse omfatter fokus på, at:
-
-
Finansiering bør ses i en politisk kontekst. God politik udgør kernen i gennemførelsen.
Alle ressourcer, som er til rådighed, bør betragtes samlet, eftersom de er del af den sam-
me helhed.
En global finansieringsstrategi bør først og fremmest overlade ressourceprioriteringen til
landene selv. Alle lande bør forpligte sig til at gøre bedst mulig brug af de tilgængelige res-
sourcer for at nå de aftalte politiske mål.
Midlerne til at nå de nye mål på nationalt niveau bør fungere som en samlet pakke af for-
bundne finansieringskilder og instrumenter, der gør det muligt at nå forskellige politiske
mål for de samme penge.
Ekstern offentlig finansiering bør udlignes til fordel for de lande, der trænger mest, mens
vækstøkonomier og lande, der hører til blandt de rigeste mellemindkomstlande, bør yde
deres rimelige bidrag til dette formål.
Al finansiering bør overvåges på harmoniseret vis for at skabe gennemsigtighed og gensi-
dig ansvarlighed på både nationalt og globalt plan.
Ministrene ventes på Rådsmødet at drøfte udviklingen i arbejdet med post-2015 dagsordenen,
herunder i den åbne FN-arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål og ekspertgruppen, der arbejder
for en strategi for bæredygtig udvikling og drøfte den fremadrettede proces vedrørende finansie-
ring af gennemførelsen af de mål, som skal vedtages i 2015. Ministrene forventes at endossere en
overordnet EU-linje til spørgsmålet om udviklingsfinansiering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har været sendt i ekstern høring, hvor der er modtaget følgende høringssvar fra CON-
CORD Danmark:
”Som verdens største donor af udviklingsbistand, den største handelspartner for verdens fattigste
nationer og hjemstavn for mange af de vigtigste multinationale selskaber, der opererer i udvik-
lingslandene, vil EU-landenes stemme og handlinger have helt afgørende betydning i det kom-
mende års internationale diskussioner om Financing for Development. EU-landenes fælles drøf-
telser blev allerede skudt i gang i juni 2013, da EU-kommissionen udsendte meddelelsen ”Post
2015: På vej mod en omfattende og integreret strategi for finansiering af fattigdomsudryddelse
og bæredygtig udvikling” (KOM (2013) 531 final)”, som fastslår, at man på nuværende tidspunkt
vil ”forblive åben over for dialog med partnere, og meddelelsen indeholder derfor ikke nye for-
anstaltninger eller forpligtelser for EU. ”(s 2). Uagtet den foreslåede linje, der ikke lægger op til
nye forpligtelser, vil EU’s troværdighed og indflydelse i de nævnte internationale processer afgø-
res af, hvad man konkret bringer med til forhandlingsbordet. Det gælder ikke mindst, hvad EU-
landene er villige til at levere af politiske tiltag på hjemlige områder, som har betydning for de
globale rammevilkår for at finansiere udryddelse af fattigdom og bæredygtig omstilling.
I den forbindelse er det positivt, at EU-meddelelsen lægger op til, at verdenssamfundet fremad-
rettet skal have en drøftelse af, hvordan private og offentlige investeringer kan bidrage til global
fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i alle begrebets tre dimensioner. I den nuværende
situation vanskeliggør fraværet af internationalt vedtagne kriterier på området, at nationale rege-
ringer og den private sektor kan holdes ansvarlig for, om de investeringer de foretager, faktisk
bidrager til disse målsætninger eller ej. Når det er sagt, er det samtidig en fundamental betingelse
for denne diskussion, at EU-meddelelsen ikke anvendes til at legitimere en tilbagetrækning eller
udvanding af EU-landenes bistands- og klimafinansieringsløfter. Konkret vil Concord Danmark
pege på fire principper som EU skal overholde i den internationale proces om Financing for De-
velopment: Bring orden i eget hus:
Gennemfør EU-lovgivning som understøtter global fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvik-
ling, herunder offentliggørelse af registre med information om selskabers reelle ejere ifm. revisi-
onen af Hvidvaskningsdirektivet og at gøre land-for-land-rapporteringen, der allerede er vedtaget
for banksektoren, obligatorisk for multinationale selskaber i alle sektorer.
Arbejd for at fattige partnerlandes politiske råderum til at bestemme over deres egen udvikling
ikke undermineres, herunder styrkelse og implementering af FN’s principper om långivning og –
tagning samt etablering af ansvarlighedsmekanismer som sikrer at offentlig og private finansielle
strømme til udviklingslande støtter nationale prioriteter og demokratisk ejerskab i overensstem-
melse med løfterne fra Busan-topmødet om bistandseffetivitet.
Styrk og efterlev de eksisterende udviklingsfinansieringsinstrumenter, herunder at EU-landene
lever op til løfterne om at levere 0,7 % af BNI i udviklingsbistand (ODA) samt løfterne om til-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
førsel af nye og additionelle midler til klimafinansiering i forbindelse med de pågående internati-
onale forhandlinger på området.
Forebyg fremtidige finans- og gældkriser, gennem støtte til og styrkelse af FN’s indsats i forhold
til indførelse af retfærdige og transparente ”debt work-out mechanisms” samt styrkelse af tilsynet
med den finansielle sektor med henblik på udviklingslandenes deltagelse og interesser i den glo-
bale regulering af finanssektoren.
For uddybning af ovenstående henvises til CONCORD Europe, CAN og Eurodad’s position på
Finance for Development ”Finance for Development negotiations – what the EU Schould bring
to the table”.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til linjen i Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes for
en EU-linje i sagen, som - uden at være detaljeret - indeholder hovedprincipperne for EU’s til-
gang til udviklingsfinansiering i de kommende internationale processer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om arbejdet med at sikre sammenhæng og samtænkning i den finansiering,
der skal til for at finansiere post-2015 udviklingsdagsordenen og støtter, at EU bevarer fleksibili-
tet i de kommende forhandlinger. Regeringen lægger vægt på, at arbejdet i OECD’s Komité for
Udviklingsbistand (DAC) går på en ny metode til at måle de samlede offentlige midler til udvik-
lingsfinansiering, at der ikke i DAC er truffet nogen beslutning om en reform af bistandsdefiniti-
onen. Regeringen lægger samtidig vægt på, at arbejdet i OECD’s Komité for Udviklingsbistand
(DAC), som ikke alle EU-landene er medlem af, er et bilateralt anliggende, der som sådan ikke er
underlagt EU-koordination, og hvor der derfor heller ikke er forventning om en fælles EU hold-
ning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. maj 2013.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1305375_0006.png
2. Politiksammenhæng for udvikling
SWD (2013) 456 final
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte politiksammenhæng for udvikling og EU’s arbejde med området. Arbejdet for at skabe
sammenhængende politikker har siden 2005 været på EU’s dagsorden, og politiksammenhæng for udvikling blev
traktatfæstet med ikrafttrædelsen af Lissabon-Traktaten. I EU’s nuværende program er fokus på områderne
handel og finansiering; klimaændringer; fødevareforsyningssikkerhed; migration og sikkerhed, da disse områder
vurderes at have særlig stor betydning for udviklingslandene. Kommissionen udarbejder hvert andet år en rapport
om EU’s og medlemslandenes arbejde med sammenhængende politikker, og på baggrund af denne ventes Rådet at
vedtage rådskonklusioner.
2. Baggrund
Rådet vedtog i 2005 rådskonklusioner, hvori Kommissionen anmodes om at udarbejde en rap-
port hvert andet år om EU og medlemslandenes arbejde med politiksammenhæng for udvikling.
Kommissionen offentliggjorte den 31. oktober sin fjerde to-årige-rapport om politiksammen-
hæng for udvikling, som blandt andet er baseret på indberetninger fra EU’s institutioner og med-
lemslande. Politiksammenhæng for udvikling er fæstet i Lissabon-traktaten (TEUF art. 208), der
fastslår, at EU skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksæt-
telse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.
3. Formål og indhold
Politiksammenhæng for udvikling (PCD) har været på EU's dagsorden siden udarbejdelsen af
den Europæiske Konsensus for Udvikling i 2005, hvor der oprindelig blev udvalgt 12 politikom-
råder, der har betydning for udviklingen i udviklingslandene. På baggrund heraf udarbejdede
Kommissionen et arbejdsprogram for politiksammenhæng på udviklingsområdet for 2010-2013,
der fokuserer på fem områder, der vurderes at have særlig stor betydning for udviklingslandene:
handel og finansiering; klimaændringer; fødevareforsyningssikkerhed; migration og sikkerhed.
Kommissionen giver i sin rapport en status for EU’s institutioner og medlemslandenes frem-
skridt med henblik på at sikre sammenhæng i politikker, der forventes at kunne påvirke udvik-
lingslandene positivt eller negativt inden for disse fem områder. Herudover gives en gennemgang
af EU og medlemslandenes tiltag til styrkelse af overvågning og gennemførsel af processer, der
understøtter politiksammenhæng. Der forventes udarbejdet et nyt arbejdsprogram for den kom-
mende årrække.
Rådet ventes på baggrund af rapporten at lægge op til en mere fokuseret, operationel og resultat-
orienteret tilgang til politiksammenhæng, hvor der blandt andet fokuseres på en styrkelse af for-
udgående analyser af politikforslag og mere fokus på politiksammenhæng i evalueringer med
henblik på at tydeliggøre resultaterne af arbejdet med politiksammenhæng for udvikling. Rådet
ventes at opfordre til en styrket vidensindsamling af effekterne af EU’s politikker på landeniveau,
bl.a. gennem styrket dialog gennem EU’s delegationer i partnerlande. Rådet forventes herudover
at understrege behovet for at se fremadrettet på, hvilke områder EU kan agere som forandrings-
agent på baggrund af klare politiske målsætninger. Endelig ventes en drøftelse af, hvordan Rådet
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremadrettet kan arbejde mere systematisk med området, herunder ift. inddragelse af andre rele-
vante ressortministre og -kommissærer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har været i høring i det danske civilsamfund. Følgende bemærkninger er modtaget fra
Concord Danmark:
”Concord Danmark hilser Kommissionens nye, omfattende PCD-rapport velkommen, og aner-
kender det øgede fokus, Kommissionen har givet rapporten sammenlignet med PCD-rapporten
fra 2011. Concord hilser det i øvrigt velkomment, at rapporten understreger, at EU har et særligt
ansvar for, at PCD får en central placering i den nye globale post 2015-ramme for fattigdomsbe-
kæmpelse og bæredygtig udvikling.
Samtidig giver rapporten dog også anledning til bekymring for, om EU-landene har politisk vilje
til at gennemføre de forpligtigelser, man har påtaget sig med hensyn til PCD. Mens rapporten
viser fremskridt i anvendelse og opbyggelse af institutionelle PCD-mekanismer hos både EU’s
institutioner og flere medlemslande, er den meget svag, når det kommer til at adressere inkohæ-
rente politikker. De tematiske kapitler i rapporten gentager blot EU-Kommissionens hensigter
med diverse politikker, men forholder sig ikke til eksisterende inkohærens, og undlader at identi-
ficere mulige udfordringer og fremtidige fokusområder. Konkrete analyser og målsætninger på
politikområder såsom skat, energi, handel, fødevaresikkerhed, klima, råstoffer, etc. er nødvendi-
ge, hvis der skal skabes resultater. Denne tilgang bør danne grundlag for Kommissionens næste
PCD-arbejdsprogram, som skal afløse det nuværende arbejdsprogram, der udløber ved årets ud-
gang.
Concord Danmark er enig med Kommissionens anerkendelse af, at flere EU-lande faktisk har
udviklet nationale PCD-tilgange. Men samtidig vækker det fortsat stærk bekymring, at det øgede
fokus på PCD endnu ikke afspejles i medlemslandenes forhandlingspositioner i Rådet når PCD-
relevante politikker inden fx skat, handel og landbrug drøftes. Concord Danmark er enig med
Kommissionsrapportens konklusion omkring, at monitorering og opfølgning er det vigtigste
udestående for Kommissionens kommende PCD-arbejdsprogram, men al erfaring viser, at der er
behov for klare politiske målsætninger inden for arbejdsprogrammets fokusområder, hvis der
skal leveres resultater. På denne baggrund fremsætter Concord følgende anbefalinger til udvik-
lingsrådets (FAC) konklusioner på PCD-området:
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. At Kommissionen pålægges at udarbejde et stærkt, fremsynet, nyt EU PCD-
arbejdsprogram med klare, realistiske og konkrete politiske målsætninger for alle fokus-
områder.
2. At PCD gøres til et fast dagsordenpunkt på alle Udviklingsrådsmøder, for institutionelt at
sikre PCD-drøftelser i Rådet.
3. At PCD skal være en central del af en global post 2015-ramme, der skal gælde for alle
lande. Ud fra en PCD-tilgang må EU konkretisere, hvordan der opstilles politikmålsæt-
ninger som EU og andre rige lande selv skal ansvarliggøres for at levere på, samt hvilke
mekanismer, der skal sikre sammenhængen på tværs af de EU-politikker, der påvirker
rammevilkårene for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling
.
4. At PCD-dimensionen i EU's konsekvensanalyser styrkes både kvantitativt og kvalitativt
som led i den forestående del af revisionen af retningslinjerne for konsekvensanalyserne.
5. En genbekræftelse af EU-delegationernes rolle i fremme af lokal PCD-dialog med part-
nerlande og lokale civilsamfund.”
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der ventes at være generel opbakning til arbejdet med politiksammenhæng for udvikling. Der
ventes også at være generel opbakning til, at Rådet arbejder mere systematisk med området for
fremtiden. Særligt forventes en række ligesindede lande at tilskynde til, at politiksammenhæng for
udvikling bliver sat på dagsordenen for Rådet (udviklingsministre) som et stående punkt med
henblik på en fremadrettet diskussion af sager, der kan forventes at påvirke udviklingslandene.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker stærkt op omkring EU’s arbejde med politiksammenhæng for udvikling og
om rådskonklusioner herom. Fra dansk side støttes en systematisk og vidensbaseret tilgang til
politiksammenhæng for udvikling i EU med udgangspunkt i klare politiske målsætninger og styr-
ket inddragelse af relevante ressortministre og –kommissærer og dialog på landeniveau.
Der er ved at blive udarbejdet en dansk handlingsplan for politiksammenhæng for udvikling, der
netop har fokus på EU’s politikker, idet de har størst indflydelse på udviklingslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. maj 2013.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1305375_0009.png
3. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes at have en politisk drøftelse af status for udmøntningen af EU’s udviklingspolitik, ”En dagsorden
for forandring” fra maj 2012. Det sker i slutfasen af programmeringen af EU's egen bistand for 2014-20 og vil
være en sidste lejlighed for en ministerdrøftelse af prioriteter og samarbejdsmodaliteter, inden programmerne skal
igangsættes. Danmarks linje vil være i overensstemmelse med den nye strategiske ramme for samarbejdet med EU
på udviklingsområdet.
2. Baggrund
EU opdaterede i maj 2012 sin udviklingspolitik med rådskonklusionerne ”En dagsorden for for-
andring”, der er direkte forpligtende for EU’s egen bistand, men også politisk retningsgivende
for medlemsstaterne.
Politikken fastlægger to overordnede indsatsområder, menneskerettigheder, demokrati og god
regeringsførelse samt inklusiv og bæredygtig vækst. Herudover lægges op til øget fokus på de
fattigste lande, hvor bistanden kan gøre mest gavn og en udfasning af EU's bilaterale støtte til en
række mellemindkomstlande. Endelig skal effektiviteten i og resultaterne af den konkrete bistand
øges, bl.a. gennem en reduktion af antallet af indsatssektorer i partnerlandene samt en øget sam-
ordning af EU's og medlemslandenes bistandsindsatser gennem fælles programmering. Dette vil
også være gavnligt for EU's fælles synlighed og slagskraft i de enkelte partnerlande.
Ovenstående målsætninger er siden maj 2012 søgt fremmet ad flere spor, hvoraf det vigtigste er
programmeringen af EU's egen bistand for perioden 2014-2020, da det indebærer en prioritering
mellem regioner, lande, sektorer og særlige globale temaer.
Sagen har ikke været sendt i høring.
3. Formål og indhold
Kommissionen og EU's Fælles Udenrigstjeneste ventes at orientere om status for udmøntningen
af den nye politik, herunder særligt den igangværende programmering, med hovedvægt på priori-
teringen mellem landegrupper, sektorer og globale temaer, samt om bestræbelserne for øget fæl-
lesprogrammering.
På denne baggrund forventes en drøftelse af, hvorledes medlemslandene vurderer gennemførel-
sen af den nye politik, herunder bestræbelserne på øget samordning, de foreløbige prioriteringer
og hvilke relationer man ønsker at have til de lande, hvor den bilaterale bistand vil reduceres
kraftigt eller fuldstændigt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at enkelte medlemslande vil prøve at præge programmeringen i slutfasen, herun-
der landeallokeringerne, særligt i forhold til fastholdelsen af tætte relationer med de lande (især i
Latinamerika), hvortil den bilaterale udviklingsbistand gradvist udfases. Andre vil argumentere
for, at partnerlandenes egen indsats, ikke mindst hvad angår menneskerettigheder og god rege-
ringsførelse, belønnes i form af øget bistand. Enkelte medlemslande vil udtrykke bekymring
over, hvorvidt EU vil opfylde målet om, at minimum 20 % af den samlede bistand skal gå til de
sociale sektorer.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med Danmarks nye strategiske ramme for samarbejdet med EU på udvik-
lingsområdet, vil regeringen tale for, at EU fastholder og udbygger sin indsats på områderne
skrøbelige stater, demokrati og menneskerettigheder samt grøn vækst. Herudover er regeringen
stærk tilhænger af, at bistandsindsatsen på landeniveau udarbejdes i fællesskab i størst muligt om-
fang.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
EU's nye udviklingspolitik, ”En dagsorden for forandring”, har tidligere været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg til orientering på mødet den 11. november 2011 forude for Rådsmødet den
14. november 2011, den 3. maj 2012 forud for Rådsmødet den 14. maj 2012 samt den 17. maj
2013 forud for Rådsmødet den 28. maj 2013.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1305375_0011.png
4. EU’s politik for samtænkning (Comprehensive Approach)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det er forventningen, at udenrigsrepræsentanten og Kommissionen kort forud for rådsmødet (udvikling) den 12.
december vil udsende en fælles meddelelse om samtænkning af EU’s indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater.
Styrket samtænkning har været en mærkesag for Danmark siden EU-formandskabet i 2012, og den fælles med-
delelse forventes at indeholde flere elementer fra et dansk-drevet indspil til processen. Regeringen vil arbejde for, at
den fælles meddelelse følges op af konkret implementering.
2. Baggrund
Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse i 2009 blev rammen for EU’s eksterne ageren styrket, bl.a.
med udnævnelsen af en udenrigsrepræsentant og ikke mindst etableringen af den Fælles Uden-
rigstjeneste. Der er dog fortsat et betydeligt potentiale for styrkelse af de eksterne politikker gen-
nem styrket samtænkning af EU’s indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater ift. både uden-
rigs- og udviklingsområdet. Det er blandt andet på denne baggrund, at udenrigsrepræsentant
Ashton og Kommissionen umiddelbart forud for rådsmødet forventer at udsende en fælles med-
delelse om samtænkning (”Comprehensive Approach”). Et øget fokus på samtænkning af EU’s
indsatser har været en dansk mærkesag siden EU-formandskabet i 2012, hvor der blev arrangeret
en konference om at styrke samtænkningen af EU’s indsatser ifm. krisehåndtering. Umiddelbart
efter det danske EU-formandskab udarbejdede Danmark sammen med flere andre lande et papir
om netop samtænkning. Det udarbejdede papir pegede på: 1) behovet for fælles analyser af EU-
indsatser i tredjelande på tværs af institutioner og instrumenter; 2) behovet for stærk lokal koor-
dination centreret omkring EU-delegationerne; 3) nødvendigheden af bedre samspil mellem sær-
ligt EU’s CSDP-missioner/operationer (EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik) og EU’s ud-
viklingssamarbejde, samt 4) behovet for bedre samspil mellem EU og andre internationale aktø-
rer/organisationer. Det er blandt andet dette papir – og vedvarende pres for konkret udmønt-
ning fra flere medlemslande, herunder Danmark - der har ansporet den fælles meddelelse fra
udenrigsrepræsentanten og Kommissionen.
Spørgsmålet om øget samtænkning er en central del af de igangværende drøftelser om en styrkel-
se af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP), der også forventes på dagsorden for Det
Europæiske Råds møde den 19.-20. december 2013. Fællesmeddelelsen vil danne en del af
grundlaget for drøftelsen på DER.
3. Formål og indhold
Udenrigsrepræsentanten forventes kort at præsentere den fælles meddelelse på Rådsmødet. Det
vurderes ikke, at meddelelsen vil blive genstand for substansdrøftelser, da den først forventes at
foreligge i dagene op til rådsmødet.
Meddelelsen forventes at konstatere, at der er behov for en mere systematisk samtænkning af
EU’s indsatser, fra ”early warning” til langsigtede udviklingsindsatser, herunder eksempelvis fo-
kus på udviklingen af fælles analyser som platform for EU’s engagement, forebyggelse, styrket
samspil mellem EU-institutionernes og medlemsstaternes indsatser samt bedre kobling mellem
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kort- og langsigtede indsatser. Således forventes flere elementer fra det dansk-drevne papir inde-
holdt i den fælles meddelelse. I forlængelse heraf forventes meddelelsen også at bekræfte, at hu-
manitære indsatser hviler entydigt på de humanitære principper og den Europæiske Konsensus
om Humanitær Bistand.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til den fælles meddelelse blandt medlems-
landene, omend enkelte lande formentlig vil give udtryk for ønske om et højere ambitionsniveau
i det fremadrettede arbejde og implementeringen af den fælles meddelelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen går foran i arbejdet med at styrke samtænkningen af EU’s indsatser og bakker op om
den fælles meddelelse. Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme samtænkning og koordinatio-
nen af alle relevante politikker på udenrigs- og udviklingsområdet både på politisk og operatio-
nelt niveau. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at den fælles meddelelse følges op af konkret
implementering.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Samtænkning (”comprehensive approach”), herunder det danske arbejde herfor, blev senest be-
rørt i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for udenrigsanliggender (inkl. forsvar) den 15.
november 2013 vedr. dagsordenspunktet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der blev
forelagt FEU til orientering.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1305375_0013.png
5. De Store Søers Område og Den Demokratiske Republik Congo
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i De Store Søers Område med udgangspunkt i de ændrede politiske rammebe-
tingelser, der er opstået som følge af nedkæmpelsen af oprørsgruppen M23. Dagsordenspunktet er en opfølgning på
rådsdrøftelsen fra 22. juli. Formålet med drøftelsen vil være at bekræfte EU’s engagement i området og bidrage til
styrkelse af donorkoordinationen. Det kan ikke udelukkes, at der vedtages rådskonklusioner.
2. Baggrund
Konflikten i De Store Søers Område har hovedsageligt sit udspring i den fortsat vanskelige sik-
kerhedspolitiske og humanitære situation i den østlige del af DRC. Kamphandlingerne har gen-
nem det seneste år fordrevet mere end 100.000 mennesker, hvilket har forværret den eksisteren-
de humanitære krise i området, hvor 2.7 mio. mennesker er internt fordrevne, og 6.4 mio. men-
nesker har behov for nødhjælp. Mere end 450.000 flygtninge er flygtet fra DRC til nabolandene.
Det robuste mandat fra 2013 til den fredsbevarende operation, MONUSCO, har været en
”gamechanger”. Det nye offensive mandat ses således som afgørende for, at det i oktober lykke-
des at trænge M23 i defensiven. M23’s militære nederlag er en del af forklaringen på, at M23 d. 5.
november erklærede at ville indstille sine militære operationer og i stedet søge efter politiske løs-
ninger. Udmeldingen fra M23 er blevet hilst velkommen fra international side, samtidig med at
parterne er blevet opfordret til snarest at indgå en politisk aftale. Indgåelse af en endelig politisk
aftale mellem DRC og M23 trækker imidlertid ud, hvilket på det seneste har dæmpet optimis-
men.
EU er blandt de store donorer i DRC og yder bl.a. støtte til implementering af rammeaftalen
“Peace, Security and Cooperation Framework for the DRC and the Region", som blev under-
skrevet i Addis Abeba i februar 2013 af 11 lande i regionen. EU har derudover med sine to
CSDP missioner, EUSEC og EUPOL Congo støttet reformer af henholdsvis militæret og politi-
et.
Forud for rådsdrøftelsen har et medlemsland udarbejdet et non-paper , der understreger vigtig-
heden af robust opbakning til implementeringen af rammeaftalen. Non-paperet lægger bl.a. op til
en drøftelse af prioritetsområder, hvor europæisk koordination kan styrkes indenfor rammen af
EU’s Strategi for De Store Søer. Konkret fremhæves følgende fem prioritetsområder for fremad-
rettet europæisk koordination:
1.
2.
3.
4.
5.
Koordination af politisk dialog med lande i regionen;
Bekæmpelse af straffrihed, særligt indenfor seksuel vold mod kvinder og børn;
Sikkerhed i det østlige DRC;
Energi som instrument for fremme af regional udvikling og samarbejde;
Gennemsigtig, troværdig og bæredygtig anvendelse af naturressourcer.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte situationen i De Store Søers Område med udgangspunkt i de opridsede
elementer i non-paperet. Formålet med drøftelsen vil være at bekræfte EU’s engagement i områ-
det og bidrage til styrkelse af donorkoordinationen, i lyset af de muligheder der er opstået som
følge af de umiddelbart positive ændringer i den politiske udvikling i området. Det kan ikke ude-
lukkes, at der vedtages rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at kunne tilslutte sig en bekræftelse af EU’s engagement i området.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side bakker man generelt op om et fortsat stort engagement fra EU’s side i De Store
Søers Område, herunder også EU’s strategiske ramme, der støtter op om og komplimenterer
rammeaftalen “Peace, Security and Cooperation Framework for the DRC and the Region".
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering den 16. juli
2013.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1305375_0015.png
6. Burma/Myanmar
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i Burma/Myanmar og status for EU’s engagement. Rådet vedtog i juli i år et
rammepapir for EU’s styrkede engagement i landet i perioden frem til valget i Burma/Myanmar i 2015. På
denne baggrund gennemførtes i november et højniveau-møde med fokus på fremme af reformprocessen både i den
offentlige og private sektor. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
I april 2013 vedtog EU’s udenrigsministre at ophæve sanktionerne mod Burma/Myanmar (med
undtagelse af våbenembargoen og embargo mod udstyr, der kan anvendes til intern undertryk-
kelse) i anerkendelse af de generelle fremskridt i landet.
Det er vurderingen i EU-kredsen, at Burma/Myanmars politiske- og økonomiske reformproces
har skabt synlige og positive forandringer mod mere demokrati og flere reformer. Konkret har
dette bl.a. udmøntet sig i den demokratiske oppositions indvalg i parlamentet i april 2012, libera-
liseringer på presse- og medieområdet, indgåelse af våbenhvileaftaler med væbnede etniske grup-
per og vedtagelse af lovgivning som kriminaliserer tvangsarbejde. Endvidere er der indført et nyt
valutakursregime og en ny investeringslov. Der forventes en økonomisk vækst i 2013 på 6,5 pct.
mod gennemsnitligt 5 pct. de foregående år.
Burma/Myanmars udfordringer er dog fortsat mange og komplekse, herunder ikke mindst i for-
hold til at finde en løsning på de voldelige, etniske og religiøst betingede konflikter og overgreb,
som især er rettet mod landets muslimske mindretal. De voldelige overgreb har vakt stærk inter-
national bekymring og medført krav til Burma/Myanmars regering om at gribe ind. Bur-
ma/Myanmars præsident Thein Sein har offentligt udtalt, at der skal sikres ophør af vold og dis-
krimination og skabes respekt og tolerance mellem etniske og religiøse grupperinger.
Selvom der løbende er foretaget løsladelser af politiske fanger, anslås det, at mellem 300-500
fortsat er fængslet af politiske grunde. Præsident Thein Sein har tidligere på året lovet, at alle po-
liske fanger vil være løsladt inden årets udgang og har følgelig nedsat en komite, som skal identi-
ficere det præcise antal politiske fanger, som fortsat er fængslet.
Etablering af en velfungerende retsstat, herunder med et kompetent og uafhængigt retsvæsen, er
fortsat en akilleshæl. Hertil kommer en revision af den nugældende forfatning, der blev vedtaget
under militærjuntaen, og som bl.a. sikrer militæret 25 pct. af pladserne i parlamentet, og med sig-
te på Aung San Suu Kyi udelukker personer, hvis ægtefælle eller børn er udenlandske statsborge-
re, fra at opstille til præsidentvalget.
For flertallet af befolkningen er de konkrete resultater af reformerne fortsat beskedne eller fravæ-
rende, hvilket bl.a. skyldes, at embedsapparatet fortsat er kendetegnet ved ekstrem lav kapacitet,
og i vidt omfang manglende forståelse for og vilje til at omsætte politiske initiativer i praksis.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der blev på rådsmødet i juli 2013 vedtaget rådskonklusioner, som bekræftede Rådets tilslutning
til de overordnede rammer og prioriteter for EU’s engagement i Burma/Myanmar frem mod
valget i 2015. EU vil bl.a. i de kommende år understøtte den politiske, sociale og økonomiske
udvikling med henblik på at fremme respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper,
fortsat demokratisering, inklusiv udvikling, fred og national forsoning.
3. Formål og indhold
Der forventes en kort drøftelse af situationen i Burma/Myanmar samt status for EU’s engage-
ment i landet. I den forbindelse forventes særligt fokus på det første EU-Burma/Myanmar høj-
niveau-møde, som blev afholdt i Burma/Myanmar i november. I spidsen for EU’s delegation var
den høje repræsentant Cathrine Ashton samt kommissionens vice-præsident Tajani, kommissær
Piebalgs (udvikling) og kommissær Cioloş (landbrug), mens Burma/Myanmar var repræsenteret
ved bl.a. præsident Thein Sein, oppositionsleder Aung San Suu Kyi samt flere ministre. Herud-
over deltog repræsentanter for Europa-Parlamentet og civilsamfundsrepræsentanter fra både EU
og Burma/Myanmar samt en større europæisk erhvervsdelegation.
Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed i EU-kredsen om, at Burma/Myanmars politiske- og økonomiske reformproces
har skabt synlige og positive forandringer mod mere demokrati og flere reformer. Samtidig er der
enighed om, at udfordringerne fortsat er mange og komplekse, herunder ikke mindst i forhold til
at finde en løsning på de voldelige, etniske og religiøst betingede konflikter. Der er også enighed
om, at EU gennem sit engagement de kommende år frem mod valget i 2015 skal have fokus på
at fremme en fortsat demokratisk udvikling, respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincipper
og en inklusiv økonomisk udvikling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil arbejde for, at EU – i tæt samarbejde med de demokratiske kræfter i Bur-
ma/Myanmar og andre nøgleaktører som USA, ASEAN og FN – fortsat støtter den politisk og
økonomisk reformproces i Burma/Myanmar med særligt sigte på at skabe de bedste forudsæt-
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ninger for afviklingen af et frit og demokratisk valg i 2015. Samtidig bør presset på Bur-
ma/Myanmars regering for yderligere reformer mod demokrati og respekt for menneskeret-
tigheder, herunder en løsning på de etniske konflikter, opretholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. oktober
2013.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1305375_0018.png
7. Støtte til demokratisk regeringsførelse
KOM (2013) 0403
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes uden drøftelse at vedtage rådskonklusioner om støtte til demokratisk regeringsførelse. Konklusio-
nerne gennemgår erfaringerne fra EU’s initiativ vedr. demokratisk regeringsførelse og inviterer Kommissionen og
den Fælles Udenrigstjeneste til at rapportere til Rådet i løbet af 2015.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 13. juni en meddelelse om EU’s initiativ for demokratisk rege-
ringsførelse. Initiativet har til formål at yde støtte til fremme af demokratisk regeringsførelse i
EU’s samarbejdslande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet samt inden for rammerne af EU’s
naboskabspolitik.
3. Formål og indhold
Rådet ventes på baggrund af Kommissionens meddelelse at vedtage rådskonklusioner, der un-
derstreger betydningen af partnerlandenes ejerskab til fremme af demokratisk regeringsførelse
samt værdien af inddragelse af alle relevante aktører, herunder det civile samfund, lokale myn-
digheder, parlamenter og den private sektor. I den forbindelse fremhæves EU’s støtte til en ret-
tighedsbaseret tilgang til samarbejdet. Det fremhæves endvidere, at EU’s medlemslandes egne
erfaringer med demokratiske transitionsprocesser med fordel kunne inddrages mere i arbejdet
med initiativet vedrørende regeringsførelse, samt at EU og medlemslandene skal styrke den fæl-
les analyse af forhold af relevans for fremme af demokratisk regeringsførelse. Samtidig betones
behovet for særlig opmærksomhed på situationer, hvor regeringer mangler legitimitet og/eller
kapacitet på området, og hvor der er behov for forstærket samarbejde med det civile samfund,
lokale myndigheder og andre regeringsuafhængige aktører.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til rådskonklusionerne.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side hilser man fokus på fremme af demokratisk regeringsførelse med en rettighedsba-
seret tilgang med udgangspunkt i principperne om deltagelse, ikke-diskrimination, ansvarlighed
og åbenhed velkomment.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
19