Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3287 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt
1309093_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 5. december 2013
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. december 2013
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013 ................................................2
2. EU’s udvidelse ..............................................................................................................................5
3. Vedtagelse af forhandlingsramme for Serbien ........................................................................... 10
4. Gennemgang af EU’s fælles udenrigstjeneste (FUT-reviewet) ................................................. 12
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1309093_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af
samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. november 2013.
Nye afsnit er
markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Det Europæiske Råd den 19. – 20. december forventes at have en temadrøftelse af den fælles sikkerheds- og for-
svarspolitik (CSDP) og den europæiske forsvarsindustri.
Derudover forventes drøftelser om en styrket ØMU og bank-
unionen. Endelig forventes Det Europæiske Råd at behandle migration, udvidelsen, skat og energi, ligesom der
afhængigt
af udviklingen vil kunne komme yderligere emner på dagsordenen.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd mødes den 19. – 20. december 2013. I henhold til gældende praksis forbe-
reder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december 2013 vil ministrene drøfte udkast til
konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 19. – 20. december 2013. Udkastet til konklu-
sioner er endnu ikke modtaget. Mødet forventes at have følgende punkter på dagsorden: 1) Den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; 2) Den økonomiske og monetære union; 3) Økonomisk og
social politik; 4) Øvrige emner, herunder EU's udvidelse, Middelhavs task-force (migration) samt
energipolitik.
Fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)
Det forventes at dagsordenen blandt andet vil indeholde en temadrøftelse af den fælles sikker-
heds- og forsvarspolitik. Drøftelserne vil omhandle tre emner (omtalt som klynger):
(1) mere effektive missioner
(2) styrkelse af de europæiske kapabiliteter
(3) en mere konkurrencedygtig og effektiv europæisk forsvars- og sikkerhedsindustri
Udgangspunktet for drøftelserne vil være udenrigsrepræsentant Ashtons rapport om en styrkelse
af CSDP’en og Kommissionens meddelelse om en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars-
industri fra juni 2013.
ØMU
Styrkelse af ØMU’en
Som led i det fortsatte arbejde med færdiggørelsen af ØMU’en vil Kommissionens årlige vækst-
undersøgelse og varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer blive drøftet af Det Euro-
pæiske Råd. I den forbindelse forventes en drøftelse af yderligere koordinering af den økonomi-
ske politik. Det forventes, at der vil blive truffet beslutninger vedrørende de overordnede prin-
cipper for reformkontrakter og en eventuel tilhørende solidaritetsmekanisme.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1309093_0003.png
Det forventes også, at Det Europæiske Råd vil bekræfte beslutninger vedrørende brugen af et
”scoreboard” på beskæftigelsesområdet og det sociale område i den fælles beskæftigelsesrapport
samt at benytte sociale indikatorer i Det Europæiske Semester for 2014.
Bankunion og afviklingsmekanismen
Det er endnu uklart, om beslutningerne om en bankafviklingsmekanisme vil blive truffet i Rådet
(ECOFIN) forud for mødet i Det Europæiske Råd. Hvis det ikke er tilfældet, må det centrale
emne på Det Europæiske Råd forventes at blive forhandlingerne om bankafviklingsmekanismen
(SRM).
Økonomisk og social politik
Evaluering af Vækst- og Beskæftigelsespagten
Det Europæiske Råd vil gøre status på arbejdet med at styrke vækst, beskæftigelse og den euro-
pæiske konkurrenceevne. Der forventes, at drøftelsen vil omhandle implementeringen af vækst
og beskæftigelsespagten, der blev indgået i juni 2012, og som blandt andet omhandler finansie-
ring af små og mellemstore virksomheder.
Skatteunddragelse
Der vil også være en fortsættelse af de drøftelser om skattespørgsmål med specifikt fokus på
skatteunddragelse, der blev påbegyndt på Det Europæiske Råd i maj 2013. Hovedemnerne for-
ventes at være automatisk udveksling af information, bekæmpelse af momssvindel samt spekula-
tion i forhold til erhvervsbeskatning.
Øvrige emner
Udvidelsen
Det forventes, at Det Europæiske Råd vil tilslutte sig rådskonklusioner vedrørende EU’s udvidel-
se i lyset af anbefalingerne fra Kommissionens udvidelsespakke fra oktober. Iværksættelse af op-
tagelsesforhandlinger med Serbien i januar 2014 samt tildeling af kandidatstatus til Albanien for-
ventes at være de centrale emner.
Taskforce for Middelhavet
Der forventes at være en opfølgning på drøftelserne på Det Europæiske Råd i oktober om mi-
gration i forlængelse af Lampedusa-ulykken. Som opfølgning på Lampadusa-ulykken er der ned-
sat en task-force, som skal se på mulighederne for at forebygge ulovlig indvandring til EU. For-
mandskabet forventes at informere om operationelle beslutninger taget på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 5.-6. december på baggrund om task-forcens arbejde.
Energi
Slutteligt forventes en statusdrøftelse af arbejdet med gennemførelse af det indre energimarked.
Der vil være tale om en opfølgning på Det Europæiske Råds drøftelser i maj 2013 baseret på en
rådsrapport om arbejdet med at gennemføre den tredje liberaliseringspakke og tilknyttede be-
slutninger. Der vil også være en større drøftelse af energi på Det Europæiske Råd i februar 2014.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1309093_0004.png
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller
konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det
er dog muligt, at Det Europæiske Råds konklusioner vil blive fulgt op af konkrete retsakter, mål-
sætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke
vurderes på nuværende tidspunkt.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke. Regeringen forventes at hilse formandskabets
præsentation af udkastet til konklusioner velkommen. Fra dansk side ser man særligt frem til te-
madrøftelsen om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og styrkelse af ØMU’en.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Mødet i Det Europæiske Råd den 19. – 20. december har tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg fredag den 15. november til orientering.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1309093_0005.png
2. EU’s udvidelse
KOM (2013) 0700
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, der gør status
for EU’s forhold til de fem kandidatlande (Tyrkiet, Island, Montenegro, FYROM/Makedonien og Serbien) og
de tre potentielle kandidatlande (Kosovo, Bosnien-Hercegovina og Albanien). Rådet ventes i den forbindelse at
vedtage rådskonklusioner.
2. Baggrund
Rådet (almindelige anliggender) ventes at drøfte status for EU’s udvidelse. Drøftelsen sker på
basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, som blev fremlagt den 16. oktober 2013. Udvi-
delsespakken indeholder et overordnet strategidokument om EU’s udvidelse samt fremskridts-
rapporter for kandidatlandene Tyrkiet, Island og Montenegro (med hvem forhandlinger er ind-
ledt), for kandidatlandene Serbien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM)
og for de potentielle kandidatlande Bosnien-Hercegovina, Albanien og Kosovo.
Dette års rapporter anlægger en såkaldt ”fundamentals
first”-tilgang,
hvor der stilles skarpt på rets-
statsprincipper, god økonomisk og demokratisk regeringsførelse samt fundamentale rettigheder.
Særligt god økonomisk regeringsførelse står centralt i forhold til det vestlige Balkan, idet mange
af økonomierne i regionen fortsat har vanskeligt ved at leve op til markedsøkonomiske standar-
der. Med udgangspunkt i erfaringerne fra særligt Rumænien og Bulgarien, er hensigten at adres-
sere disse områder tidligt i forhandlingsprocessen som led i en opstrammet forhandlingsramme.
Kommissionen fremhæver udvidelsens fortsatte betydning som drivkraft bag politiske og øko-
nomiske reformer i kandidatlandene og stabilitet og velstand på det europæiske kontinent.
Kommissionen understreger endvidere vigtigheden af at fastholde troværdigheden i udvidelses-
processen: At kandidatlandene leverer på reformerne, og at EU – som demonstreret med Kroa-
tien, Montenegro og Serbien – lever op til sine forpligtelser om landenes EU-perspektiv baseret
på egne meritter. Kommissionen vurderer, at de fleste af landene har gjort gode fremskridt i for-
hold til reformdagsordenen.
Island
Island søgte om medlemskab af EU i 2009, fik kandidatstatus i 2010 og startede optagelsesfor-
handlinger senere samme år. I forbindelse med regeringsskriftet i april i år har man fra islandsk
side valgt at sætte optagelsesforhandlingerne med EU i bero. Fremadrettet vil den islandske rege-
ring gøre status over tiltrædelsesprocessen og over udviklingen i EU. Med beslutningen om at
sætte forhandlingerne i bero, fremfor helt at afbryde dem, har man undgået at lukke alle døre til
EU og samtidig udskudt en vanskelig intern drøftelse til senere i regeringsperioden.
Tyrkiet
Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet blev åbnet i 2005. Forhandlingerne skrider fortsat kun
langsomt fremad. Ud af 35 kapitler er 14 kapitler åbnet og et midlertidigt lukket. Otte kapitler er i
medfør af Rådets konklusioner fra 2006 fastfrosset på grund af Tyrkiets manglende efterlevelse
af tillægsprotokollen til Associeringsaftalen (som udstrækker EU-Tyrkiet Associeringsaftalen til at
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omfatte de ti nye medlemslande, herunder Cypern). I tillæg hertil blokerer Cypern pt. bilateralt
for otte kapitler og Frankrig for fire. Med den franske af-blokering af kapitel 22 (regional politik)
i foråret, og åbningen af kapitlet den 5. november, er der dog håb om fornyet fremdrift i for-
handlingerne.
Kommissionen understreger i fremskridtsrapporten, at Tyrkiet – med henvisning til landets dy-
namiske økonomi, strategiske placering og vigtige regionale rolle – er et nøgleland for EU, og at
både EU og Tyrkiet har en gensidig interesse i skabe fornyet momentum i optagelsesforhandlin-
gerne. Kommissionen krediterer i den forbindelse Tyrkiet for sit fortsatte engagement i udvidel-
sesprocessen samt for at have styrket den politiske dialog med EU. Særligt to indbyrdes for-
bundne områder fremhæves positivt: Igangsættelsen af en fredsproces med PKK og fortsatte
reformer på områder af afgørende betydning for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder.
Sidstnævnte senest med lanceringen af en ”demokratiseringspakke” den 30. september 2013. På
negativ-siden kritiseres regeringens håndtering af demonstrationerne i Gezi-parken/Taksim-
pladsen i sommer med fremhævelse af den uforholdsmæssige magtanvendelse og en uforsonlig
og polariserende tone over for demonstranterne. Den bekymrende situation vedr. medie- og yt-
ringsfrihed i Tyrkiet påtales endvidere igen i år.
Montenegro
Optagelsesforhandlingerne med Montenegro startede i juni 2012, og Montenegro er således det
land, der senest er åbnet forhandlinger med. Den indledende screening af de 35 forhandlings-
kapitler skrider frem som planlagt og Montenegro udviser fortsat stort engagement i udvidel-
sesprocessen. I overensstemmelse med den nye tilgang i udvidelsesforhandlingerne er fokus ret-
tet på udfordringerne under kapitel 23 (domstole og fundamentale rettigheder) og kapitel 24 (ret-
færdighed, sikkerhed og frihed), hvor der er behov for gennemgribende politiske reformer og
politisk vilje for at leve op til EU’s krav. I Kommissionens fremskridtsrapport peges herudover
især på behovet for at Montenegro etablerer en solid
track record
inden for bekæmpelse af korrup-
tion og organiseret kriminalitet.
FYROM/Makedonien
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM) fik allerede i december 2005 tildelt
kandidatstatus, men der er endnu ikke indledt optagelsesforhandlinger med landet på grund af
den uløste navnestrid med Grækenland. Kommissionen har i forbindelse med fremskridtsrap-
porten for femte gang anbefalet forhandlingsstart med FYROM/Makedonien og understreget, at
forhandlingsstart ikke bør afvente en løsning på navnespørgsmålet, der i stedet bør håndteres i
en tidlig fase af optagelsesforhandlingerne. Kommissionen fremhæver, at højniveaudialogen mel-
lem Kommissionen og regeringen har medført et skarpere fokus på resultater, og at landet i til-
strækkelig grad lever op til både politiske og økonomiske kriterier. Kommissionen fremhæver
dog samtidig behovet for en yderligere indsats fsva. bl.a. korruptionsbekæmpelse og retsstats-
principper.
Serbien
Kommissionens fremskridtsrapport anerkender først og fremmest det historiske fremskridt, Ser-
bien har gjort det forgangne år med EU-beslutningen om forhandlingsopstart på baggrund af
reformfremskridt og ift. normalisering med Kosovo. Serbien roses for aktivt og konstruktivt at
have arbejdet for en synlig og bæredygtig forbedring af forholdet til Kosovo. I konklusionen
fremhæves samtidig, at det er vigtigt, at Serbien opretholder fremdrift og implementering inden
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for særligt retsområdet, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Efter
indgåelsen af en historisk normaliseringsaftale mellem Serbien og Kosovo i april 2013 blev det i
juni besluttet, at optagelsesforhandlinger med Serbien skal indledes senest januar 2014. Medlems-
staterne skal forud herfor træffe beslutning om en forhandlingsramme. Under forudsætning af at
der nås enighed om en ramme, vil rådskonklusionerne bl.a. kunne indeholde en dato for en rege-
ringskonference med Serbien, som vil udgøre den formelle iværksættelse af optagelsesforhand-
lingerne. I forhold til vedtagelsen af en forhandlingsramme er det primært spørgsmålet om nor-
malisering af forholdet til Kosovo, der dominerer drøftelserne mellem medlemsstaterne.
Albanien
På baggrund af sidste års fremskridtsrapport anbefalede Kommissionen for et år siden, at Alba-
nien blev tildelt kandidatstatus. Rådet imødekom imidlertid ikke denne indstilling i og pegede bl.a.
på behovet for yderligere fremdrift og afholdelsen af et demokratisk valg i sommeren 2013. I den
seneste fremskridtsrapport vurderer Kommissionen, at Albanien har leveret de nødvendi-
ge/krævede tiltag og fremskridt siden 2012. Der lægges derudover vægt på, at der har været af-
holdt vellykkede valg i juni, og at der er taget flere skridt for at effektivisere indsatsen mod kor-
ruption og organiseret kriminalitet. På den baggrund anbefaler Kommission igen i år, at Albanien
tildeles kandidatstatus. Det står imidlertid klart, at en sådan beslutning på Rådsmødet i december
ikke er en givet sag, idet flere lande, har signaleret behov for at se mere handling bag de gode
hensigter via en længere og mere substantiel albansk
track record
i reformsporet.
Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU. EU og Bosnien-
Hercegovina underskrev i 2008 en Stabiliserings- og Associeringsaftale, som vil systematisere
dialogen om påkrævede reformer inden for bl.a. økonomi, retsvæsen og korruptionsbekæmpelse.
Aftalen er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, idet EU har stillet krav om, at der forinden gøres en
troværdig indsats for at bringe landets forfatning i overensstemmelse med den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention – det vil sige efterlevelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som
fastslår, at alle etniske minoriteter (og ikke kun serbere, kroater og bosniakker) skal kunne vælges
til politiske embeder. Kommissionens vurderer i sin fremskridtsrapport, at der fortsat udestår en
troværdig indsats for efterlevelse af afgørelsen. Endvidere er man fra bosnisk side ikke kommet
videre med den helt afgørende etablering af en EU-koordineringsmekanisme, der kan samle de
mange regerings- og statsniveauer i indarbejdelsen, implementeringen og håndhævelsen af EU-
lovgivningen. Mindre fremskridt inden for menneskerettighedsområdet og styrkede relationer
mellem staten og civilsamfundet ændrer ikke på billedet af en negativ udvikling væk fra EU-
sporet. Fremskridtsrapporten konkluderer på den baggrund, at Bosnien-Hercegovina fortsat be-
finder sig i et dødvande uden umiddelbar udsigt til bevægelse eller udvikling.
Kosovo
I fremskridtsrapporten roses Kosovo for aktivt og konstruktivt at have arbejdet for en forbed-
ring af forholdet til Serbien. Også i forhold til Kosovo beskrives retssektorområdet som en særlig
udfordring. Kosovos fremadrettede udfordringer vil nu ligge inden for implementering af krave-
ne under den Stabiliserings- og Associeringsaftale (SAA), som Kosovo har indledt forhandlinger
med EU om i efteråret. Særligt fokus vil være på organiseret kriminalitet og korruption, reform af
den offentlige sektor og beskyttelse af minoriteter. SAA-forhandlingerne med Kosovo forventes
afsluttet inden sommeren 2014. Også for Kosovos vedkommende er det primært fremdriften i
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beograd-Pristina-dialogen og normaliseringsaftalen fra april 2013, som har muliggjort fremdrift i
EU-sporet.
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender) ventes at drøfte status for udvidelsen på grundlag af Kommissi-
onens årlige udvidelsespakke fremlagt den 16. oktober 2013. Der ventes vedtaget rådskonklusio-
ner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken og evt. tildeling af kandidatstatus/åbning
af forhandlinger i forhold til visse lande indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle konse-
kvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage del i EU’s politikker på lige fod med de
andre medlemslande.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til de andre landes holdning
Det ventes, at medlemslandene generelt vil hilse Kommissionens udvidelsespakke velkommen
og støtte ”fundamentals
first”-tilgangen
og den opstrammede tilgang til forhandlinger med nuvæ-
rende og potentielle kandidatlande.
Fsva. de lande med hvilke der pågår optagelsesforhandlinger (Tyrkiet og Montenegro), forventes
der generelt at kunne opnås enighed om en konklusionstekst, der noterer sig landenes respektive
fremskridt og fortsatte udfordringer i optagelsesprocessen. For så vidt angår den islandske be-
slutning om at sætte optagelsesforhandlingerne i bero, forventes det, at man vil notere sig beslut-
ningen som et suverænt islandsk anliggende. Fsva. Serbien, med hvem Rådet i juni i år besluttede
at indlede optagelsesforhandlinger senest januar 2014, pågår drøftelser af selve forhandlings-
rammen. Det er for indeværende forventningen, at der vil kunne opnås enighed om denne på
rådsmødet, selvom knaster vedrørende normalisering af forholdet til Kosovo udestår. Fsva. Al-
banien pågår drøftelser af tidsperspektivet for tildeling af kandidatstatus. Fsva. FY-
ROM/Makedonien pågår drøftelser af tidsperspektivet for indledning af optagelsesforhandlinger.
Det er usikkert, om det vil være muligt at opnå enighed om tildeling af kandidatstatus til Albani-
en. Det er ligeledes usikkert, om det vil være muligt at opnå enighed om indledning af optagelses-
forhandlinger med FYROM/Makedonien.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens generelle holdning
EU’s udvidelse udgør et instrument, der gennem EU’s tiltrækningskraft aktivt har skabt vidtræk-
kende politiske, sociale og økonomiske reformer i kandidatlande såvel som i potentielle kandidat-
lande. EU’s udvidelse har følgelig været til gevinst for freden og velstanden på hele det europæi-
ske kontinent og der er derfor tale om en politik, man fra dansk side støtter aktivt op om. Samti-
dig lægger den danske tilgang, belært af erfaring, vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret
forhandlingsproces i overensstemmelse med den opstrammede forhandlingsramme fra 2006. Det
er afgørende, at alle kandidatlande behandles ens og, at de samme kriterier lægges til grund. Re-
geringen har taget grundlæggende positivt imod Kommissionens udvidelsespakke, herunder ”fun-
damentals first”-tilgangen.
Fsva. Island respekterer regeringen beslutningen om at sætte optagelsesforhandlingerne i bero.
Dog så man fra regeringens side gerne et islandsk medlemskab af EU, hvorfor man med tilfreds-
hed har noteret sig, at døren stadig står på klem, hvis man fra islandsk side på et tidspunkt øn-
sker at genoptage forhandlingerne.
Fsva. Tyrkiet anerkendes det fra regeringens side, at der er sket vigtige fremskridt, særligt med
hensyn til igangsættelsen af en fredsproces med PKK og vedrørende fortsatte reformer på områ-
der af afgørende betydning for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder. Samtidig har yt-
rings- og pressefriheden fortsat vanskelige kår i Tyrkiet, hvilket der fra dansk side er stor op-
mærksomhed på. Fra dansk side anses udvidelsesprocessen som den bedste ramme for dialog
med Tyrkiet, og det er derfor vigtigt at fastholde det momentum i forhandlingerne, som blev
skabt med åbningen af kapitel 22.
Fsva. Montenegro anerkendes det fra regeringens side, at Montenegro har gjort en stor indsats
for at få optagelsesforhandlingerne godt fra start. Regeringen lægger vægt på, at der fortsat foku-
seres særligt på udfordringerne under kapitel 23 og 24.
Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan og er
generelt enig i Kommissionens vurderinger og anbefalinger. Regeringen er rede til at støtte, at
optagelsesforhandlinger indledes med Serbien i januar som det blev besluttet i juni, men forhand-
lingsrammen må stille stramme krav vedrørende normalisering af forholdet til Kosovo med hen-
blik på at sikre, at ingen af parterne på sigt vil kunne blokere for hinandens fremdrift i EU-
sporet. Deri ligger, at det skal sikres, at Serbien ikke på et senere tidspunkt vil kunne blokere for
Kosovos EU-medlemskab, når det en dag bliver aktuelt. Regeringen ser gerne en snarlig åbning
af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien. I vurderingen af om Albanien kan tilde-
les kandidatstatus vil der fra dansk side blive lagt vægt på, at der er leveret tilstrækkeligt frem-
skridt med en troværdig track record i reformsporet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens udvidelsespakke for 2013 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg. Spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien blev
forelagt for Folketingets Europaudvalg den 5. december 2011 med henblik på forhandlingsop-
læg. Spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien; om åbning af forhandlinger
om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kosovo; og om tildeling af kandidatstatus til Al-
banien blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 7. december 2012 med henblik på for-
handlingsoplæg.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1309093_0010.png
3. Vedtagelse af forhandlingsramme for Serbien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte og træffe beslutning om forhandlingsramme for optagelsesforhandlinger med Serbien. Det
Europæiske Råd besluttede i juni, at der skulle indledes optagelsesforhandlinger med Serbien senest januar 2014.
På baggrund af en godkendt forhandlingsramme vil der kunne fastsættes en dato for en regeringskonference, der vil
markere den formelle åbning af optagelsesforhandlingerne. I forhold til vedtagelsen af en forhandlingsramme er det
primært spørgsmålet om normalisering af forholdet til Kosovo, der dominerer drøftelserne mellem medlemsstaterne.
2. Baggrund
Det blev på Det Europæiske Råd i juni 2013 besluttet at indlede optagelsesforhandlinger med
Serbien senest i løbet af januar 2014. Denne beslutning fandt sted efter, at Kosovo og Serbien i
april 2013 indgik en historisk normaliseringsaftale. Det blev samtidig besluttet at indlede for-
handlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SAA) i efteråret. Før opta-
gelsesforhandlinger kan indledes med Serbien skal medlemsstaterne vedtage en forhandlings-
ramme. Medlemsstaterne har i løbet af efteråret – på baggrund af et udkast fra Kommissionen –
drøftet denne. Der har generelt været opbakning til Kommissionens udgangspunkt i en ”Monte-
negro-tilgang”, hvorved der – belært af erfaringer – tidligt vil blive taget hul på de vanskelige for-
handlingskapitler 23 og 24 (retsstatsprincipper og grundlæggende rettigheder). For særligt Serbi-
ens vedkommende står spørgsmålet om normalisering af forholdet til Kosovo dog også helt cen-
tralt. Det drejer sig om, hvorledes normaliseringskravet skal håndteres i forhandlingsram-
men/hvor høje krav man skal stille til Serbien.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte forhandlingsrammen på grundlag af det udkast, der er blevet forhandlet de
seneste måneder. Det er for indeværende forventningen, at der vil kunne opnås enighed om for-
handlingsrammen, selvom knaster vedr. håndtering af normaliseringskravet udestår. På baggrund
af en godkendt forhandlingsramme vil der kunne fastsættes en dato for en regeringskonference,
der vil udgøre den formelle iværksættelse af optagelsesforhandlingerne. Ifølge rådskonklusioner-
ne fra juni 2013 skal forhandlingsrammen efter vedtagelse i Rådet bekræftes på Det Europæiske
Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedtagelsen af forhandlingsrammen/åbning af forhandlinger i forhold til visse lande indebærer
ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s
budget og dermed også statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil
tage del i EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til de andre landes holdning
På den ene side arbejder en række lande for, at der i forhandlingsrammen stilles eksplicitte og
stramme krav til Serbien vedrørende normalisering. På den anden side argumenterer flere lande
for at nedtone kravene for ikke at rykke målstregen for Serbien i selve forhandlingsrammen. Der
vil før eller under mødet skulle opnås til enighed om kompromistekst vedrørende normalise-
ringskravene.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter iværksættelse af optagelsesforhandlinger med Serbien senest januar 2014 på
baggrund af en forhandlingsramme, der stiller stramme krav til Serbien vedrørende normalisering
af forholdet til Kosovo med henblik på bl.a. at sikre vedvarende fremdrift i normaliseringen, og
at ingen af parterne på sigt vil kunne blokere for hinandens fremdrift i EU-sporet. Deri ligger, at
det skal sikres, at Serbien ikke på et senere tidspunkt vil kunne blokere for Kosovos EU-
medlemskab, når det en dag bliver aktuelt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens udvidelsespakke for 2013 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg. Spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien blev forelagt for Fol-
ketingets Europaudvalg den 7. december 2012 med henblik på forhandlingsoplæg.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1309093_0012.png
4. Gennemgang af EU’s fælles udenrigstjeneste (FUT-reviewet)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Det er forventningen, at der på rådsmødet vil være en kort drøftelse af EU’s fælles udenrigstjeneste (FUT) på
baggrund af udenrigsrepræsentant Ashtons rapport om gennemgang af FUT’en og anbefalinger til styrkelse af
udenrigstjenesten. Medlemslandene ventes at hilse rapporten velkommen og udtrykke bred støtte til anbefalingerne
om bl.a. de interne aspekter af organisationen, behovet for styrket samtænkning inden for den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, mere effektive beslutningsprocedurer i forhold til CSDP-missioner og bedre forberedelse af
rådsmøder. Desuden ventes Rådet at fremhæve udenrigsrepræsentant Ashtons koordinerende rolle i forhold til
Kommissionens eksterne relationer. Målet for rekruttering af nationale diplomater i FUT’en ventes fremhævet,
ligesom medlemslandene ventes at give støtte til yderligere samarbejde mellem EU-delegationerne og medlemsstater-
nes diplomatiske repræsentationer i tredjelande. Da der er tale om en løbende proces om styrkelse af FUT’ens
virke, ventes Rådet at ville drøfte rapportens anbefalinger og status for implementering på et senere tidspunkt igen.
Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
EU’s fælles udenrigstjeneste (FUT’en) blev grundlagt ved rådsafgørelse vedtaget i juli 2010, og
udenrigstjenesten blev etableret pr. 1. januar 2011. Rådsafgørelsen tilsagde, at udenrigsrepræsen-
tanten medio 2013 skulle udarbejde en gennemgang af retsakten og foreslå evt. tilpasninger her-
af, hvilket skete ved udenrigsrepræsentantens offentliggørelse af rapporten ”EEAS Review” i juli
2013. Overordnet er rapporten opdelt i fire hovedområder, der omhandler (i) den interne organi-
sering af FUT’en, (ii) FUT’ens funktionsmåde og placering i den samlede europæiske arkitektur,
(iii) Ashtons forskellige og overlappende roller som hhv. vicekommissionsformand, formand for
Udenrigsrådet og udenrigsrepræsentant samt (iv) FUT’ens bemanding. Rapporten byder på 35
anbefalinger på både kort og mellemlang sigt, der indeholder såvel ganske tekniske tilpasninger af
FUT’ens virke som mere grundlæggende og fremadrettede anbefalinger, der vil kræve ændringer i
selve retsakten for FUT’en.
Fsva. den interne organisering af FUT’en er den fremtrædende tendens i rapporten en strømli-
ning og effektivisering, herunder blandt andet af den øverste ledelsesstruktur i FUT’en og krise-
styringsstrukturen (under den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik, CSDP). Rapporten berører
ligeledes spørgsmålet om fast formandskab for arbejdsgrupper og EU’s Særlige Repræsentanter
(EUSR)’s relation til den fælles udenrigstjeneste.
Mht. FUT’ens funktionsmåde og placering i den samlede europæiske arkitektur fremhæves Lis-
sabon-traktatens mål om en mere samtænkt og effektiv EU-udenrigspolitik. I den forbindelse
lægges vægt på et bedre samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet, en strammere
struktur i den eksterne politik gennem f.eks. klarere instruktionslinje fra FUT’en til EU-
delegationerne, øgede beføjelser for EU-delegationschefer ift. at anvende hele delegationens res-
sourcer uden skelen til de dobbelte finansielle kredsløb og at undersøge muligheden for at styrke
sammenhængen i policy-initiativer fra hhv. FUT’en, Kommissionen og medlemslande.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fsva. udenrigsrepræsentant Ashtons rolle rejses spørgsmålet om, hvem der kan stille op som
stedfortræder for Ashton i relation til tredjelande, Kommissionen og Europa-Parlamentet. For
indeværende er det som udgangspunkt det roterende EU-formandskab, der i vidt omfang afløser
udenrigsrepræsentanten i møder med tredjelande.
Rapporten beskriver desuden status for FUT’ens etablering, herunder opnåelsen af målet om, at
1/3 af FUT’ens medarbejdere hidrører fra medlemsstaters diplomatiske tjenester.
På EU-ambassadørniveau har de 35 anbefalinger i løbet af efteråret været drøftet indgående,
uden at der dog er fremkommet klare entydige konklusioner på anbefalingerne. En del af anbefa-
lingerne er som nævnt ovenfor et spørgsmål om den interne organisering af FUT’en, hvilket ikke
er medlemsstaternes prærogativ, men hører under udenrigsrepræsentantens eget domæne. De to
øvrige områder om stedfortræder og FUT’ens funktionsmåde er derimod i høj grad et spørgsmål
om den institutionelle balance, herunder særligt i forhold til Kommissionen, hvorfor anbefalin-
gerne på disse områder ventes at skulle tage højde for udpegningen af den nye Kommission i
2014. Dertil kommer, at nogle anbefalingers implementering eventuelt vil kræve en traktatæn-
dring.
3. Formål og indhold
Der ventes at være en kort drøftelse af FUT-reviewet på baggrund af udenrigsrepræsentantens
rapport og EU-ambassadørernes drøftelse heraf. Medlemslandene ventes at hilse rapporten vel-
kommen og udtrykke bred støtte til rapportens anbefalinger. Da der vil være tale om en løbende
proces om styrkelse af FUT’ens virke, ventes Rådet at ville anmode om ny drøftelse af rappor-
tens anbefalinger og status for implementering på et senere tidspunkt. Der ventes vedtaget råds-
konklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes bred enighed fra medlemslandenes side om at hilse rapporten velkommen og udtryk-
ke bred støtte til anbefalingerne om bl.a. effektivisering af de interne aspekter af organisationen,
behovet for styrket samtænkning inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, mere effek-
tive beslutningsprocedurer i forhold til CSDP-missioner og bedre forberedelse af rådsmøder.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Desuden ventes Rådet at fremhæve udenrigsrepræsentantens koordinerende rolle i forhold til
Kommissionens eksterne relationer. Målet for rekruttering af nationale diplomater i FUT’en ven-
tes fastholdt, ligesom medlemslandene ventes at give støtte til yderligere samarbejde mellem EU-
delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i tredjelande. Da der er tale
om en løbende proces om styrkelse af FUT’ens virke, ventes Rådet at ville drøfte rapportens
anbefalinger og status for implementering på et senere tidspunkt igen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser HR/VP Ashtons rapport om gennemgang af den fælles udenrigstjeneste vel-
kommen, idet den noterer sig, at rapportens 35 anbefalinger gennemgående flugter med det
grundlæggende danske ønske om at sikre en mere effektiv FUT med kortere beslutningsveje og
en klarere ansvarsdeling. Fra regeringens side bakker man derfor op om rapportens anbefalinger i
overensstemmelse med det grundlæggende danske ønske om at styrke FUT’en som en samlende
og koordinerende platform for både den fælles udenrigspolitik og for EU’s forskellige eksterne
politikker med henblik på at sikre en så effektiv varetagelse af EU’s eksterne interesser som mu-
ligt.
Regeringen vil i det lys arbejde for grundlæggende at fastholde et højt, men samtidig realistisk,
ambitionsniveau i den videre drøftelse af rapporten, idet man samtidig er bevidst om, at nogle
anbefalinger vil kunne gennemføres på kort sigt, mens andre anbefalinger vil have en længere
tidshorisont og for nogles vedkommende bl.a. vil skulle gennemføres som led i udpegelsen af
den næste Kommission, således som det også anføres af den Høje Repræsentant selv i rapporten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14