PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3294 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 18. februar 2014

(FF) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2012

- Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rentebeskatningsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2008) 727

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Den fælles bankafviklingsmekanisme (SRM)

- Status

KOM(2013) 520

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2014

- Rådskonklusioner

KOM(2013) 800, 801, 785

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalan-

cer, varslingsrapport 2014

- Rådskonklusioner

KOM(2013) 790

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 22.-23. februar 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Retningslinjer for EU's 2015-budget

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2014-13077

Doknr.

198443

Versionsnr.

Dato

03-02-2014

Side 11

Side 13

Side 15

Side 18

Side 21

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2012

Resumé

På ECOFIN den 18. februar 2014 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 2012 budgettet

vedtaget.

Revisionsretten afgiver hvert år en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Revisionserklæringen

for 2012 indeholder følgende hovedbudskaber: En

positiv erklæring

om regnskaber-

nes rigtighed.

positiv erklæring

for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed for indtæg-

terne, indgåede forpligtelser på samtlige politikområder og betalingerne inden for ”ad-

ministrationsudgifter og andre udgifter”. Disse udgiftsområder vurderes at være uden

væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktioner-

ne.

negativ erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på politikom-

råderne ”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø,

fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale

anliggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre

interne politikker”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder overstiger 2

pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på den baggrund, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed, er steget fra 3,9 pct. i 2011 til 4,8 pct. i 2012. Retten tilskriver en tredjedel af

stigningen ændring i stikprøveudvælgelsen, som særligt påvirker ”forskning og andre

interne politikker” og ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse”. Alle politikområder,

undtagen ”administrationsudgifter og andre udgifter”, bidrager til stigningen. Det be-

mærkes dog, at der stadig er tale om et fald i fejlraten set over perioden 2006-2012,

idet den estimerede fejlrate var over 7 pct. i 2006.

Det er efter regeringens opfattelse særdeles utilfredsstillende, at Revisionsretten på 6

ud af 7 udgiftsområder har måttet afgive en negativ erklæring, og at den samlede fejl-

rate stiger. Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslan-

dene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende budgetimplementering og lægger derfor

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes for at reducere fejlraten. Regerin-

gen noterer sig derfor med tilfredshed, at Kommissionen har optrappet indsatsen med

at foretage finansielle korrektioner, hvorved de økonomiske tab for EU’s budget redu-

ceres.

Fra dansk side prioriteres en positiv revisionserklæring for budgetgennemførelsen

som helhed og regeringen har derfor i forhandlingerne arbejdet for, at Rådets henstil-

ling til Europa-Parlamentet bidrager til, at der fremadrettet fokuseres på sund finans-

forvaltning og nedbringelse af fejlraten. På denne baggrund forventes det, at man fra

dansk side kan tilslutte sig Rådets henstilling, der anbefaler, at Europa-Parlamentet

giver decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 10. december 2013 på ECOFIN sin årsberetning

om budgetgennemførelsen af EU's budget for regnskabsåret 2012. Årsberetningen

blev forelagt for Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg 6. november – samme dag

som beretningen blev offentliggjort.

ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning. Råds-

henstillingen til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for

budgetgennemførelsen 2012 er efterfølgende blevet udarbejdet og forventes vedtaget

på ECOFIN 18. februar 2014.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning omhandler samtlige indtægter og udgifter i EU og of-

fentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning.

Som en vigtig del af beretningen afgiver Revisionsretten en revisionserklæring (også

kaldet DAS’en – déclaration d’assurance) til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for

disse institutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret kor-

rekt ved årets udgang.

Retten undersøger således, om Kommissionen har sikret, at de relevante regnskabs-

regler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstaltninger giver en rimelig sikker-

hed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab giver et retvisende billede af EU’s

finanser.

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rig-

tighed drager Revisionsretten en række generelle konklusioner om overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet, samt den mest sandsynlige fejlrate vedrørende samtli-

ge indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder. Revisions-

retten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

For at kunne udtale sig om dette, indsamler Retten på stikprøvebasis tilstrækkeligt

bevis til at kunne udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overens-

stemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten og om de anmeldte

omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne eller be-

talingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

Indhold

Revisionserklæringen

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud

fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til

brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten giver for 6. år i træk en

positiv erklæring

(blank påtegning) vedrørende regn-

skabernes rigtighed, idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed konklude-

rer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

(blank erklæring) vedrørende EU’s egne ind-

tægter, indgåede forpligtelser på samtlige politikområder, samt betalinger på om-

rådet ”administrationsudgifter og andre udgifter”, idet den estimerede fejlrate er

under 2 pct.

Retten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set kun er

delvist effektive

med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de

betalinger, der ligger til grund for regnskabet.

Retten giver en

negativ erklæring

(afkræftende erklæring) om de underliggende

betalinger på de resterende 6 politikområder, hvor den estimerede fejlrate ligger

over 2 pct. Dette omfatter: ”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling

af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”,

”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvi-

delse” samt ”forskning og andre interne politikker”.



Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate

som helhed er steget fra 3,9 pct. i 2011 til 4,8 pct. i 2012, jf. figur 1 nedenfor.

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst for

EU‑budgettet som helhed: 2006 til 2012

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2006

2007

Øvre fejlgrænse

2008

2009

2010

2011

Nedre fejlgrænse

2012

Mest sandsynlige fejlforekomst

Kilde:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for regnskabsåret

2012, side 20

Revisionsretten tilskriver en tredjedel af stigningen på 0,9 procentpoint i forhold til

2011, en ændret stikprøveudtagelse, som indebærer, at Rettens stikprøve nu ikke

længere omfatter forskudsbetalinger, men alene mellemliggende betalinger, endelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betalinger og afregninger af forskud. Dette påvirker særligt politikområderne ”forskning

og andre interne politikker” samt ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse”.

Den resterende stigning på 0,6 procentpoint forklares af stigninger i den estimerede

fejlrate på alle øvrige politikområder med undtagelse af ”administrationsudgifter og

andre udgifter”.

Udviklingen i den samlede estimerede fejlrate i figur 1 viser således, at der trods stig-

ningen de seneste 3 år, stadig er tale om et betydeligt fald i forhold til 2006, hvor fejl-

raten var over 7 pct. Faldet i fejlniveauet over tid afspejler således overordnet set en

forbedring i forvaltningen af EU’s midler, bl.a. via mere effektive overvågnings og kon-

trolforanstaltninger.

Årsberetningen tydeliggør dog, at der stadig er et stort behov for at forbedre forvalt-

ningen af EU midler. Fejlraten på de respektive politikområder fremgår af figur 2 ne-

denfor.

Figur 2

Oversigt over revisionens resultater med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed i

2011 og 2012

Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst

Landbrug: markedsstøtte og direkte

støtte

2012

2011

3,8%

2,9%

Regionalpolitik, energi og transport

2012

2011

6,0%

6,8%

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og

sundhed

2012

2011

7,9%

7,7%

2012

Beskæftigelse og social anliggender

3,2%

2,2%

2011

2012

Forskning og andre interne politikker

2011

3,9%

3,0%

2012

Eksterne forbindelser, bistand og

udvikling

2011

3,3%

1,1%

2012

Administrationsudgifter og andre udgifter

2011

0,0%

0,1%

Mia. euro

Kilde: Den Europæiske Revisionsret, EU-Revision 2012 – Et overblik samt Den Europæiske Uni-

ons Tidende (12.11.2012), IV – Oplysninger fra den Europæiske Unions Institutioner, orga-

ner, kontorer og agenturer.

De fire første udgiftsområder i figur 2 er af særlig interesse, da de omfatter EU’s sam-

hørigheds og landbrugspolitik og udgør 80 pct. af betalingerne fra EU’s budget. Sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidig er ansvaret for forvaltningen af EU midlerne på disse områder delt mellem Kom-

missionen og medlemsstaterne.

For alle fire politikområder fandt Revisionsretten, at Kommissionen og medlemslande-

nes overvågnings- og kontrolsystemer kun er delvist effektive, hvilket betyder, at sy-

stemerne ikke effektivt mindsker risikoen for fejl i transaktionerne. Retten konkluderer

desuden, at for hovedparten af de fejlbehæftede transaktioner under delt forvaltning,

havde myndighederne i medlemslandene tilstrækkelige oplysninger til at opdage og

korrigere fejlen.

Figur 3 nedenfor viser fordelingen af fejltyper i den samlede fejlrate, som omfatter alle

politikområder.

Figur 3

De forskellige fejltypers andel i den samlede anslåede fejlforekomst

11%

Alvorlige overtrædelser af

reglerne for offentlige indkøb

29%

Ikke-støtteberettigede

projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Ikke-støtteberettigede

omkostninger i

omkostningsanmeldelser

17%

Ukorrekte angivelser af

landbrugsarealer

21%

22%

Andre fejltyper

Kilde:

Den Europæiske Revisionsret, EU-Revision 2012 – Et over-

blik s. 10

Den største kilde til kvantificerbare fejl under politikområdet landbrug: markedsstøtte

og direkte støtte skyldes, at støttemodtagerne har anmeldt for store arealer. De større

nøjagtighedsfejl omhandler for store betalinger til permanente græsarealer, hvor over-

anmeldelsen ikke er blevet opdaget ved krydskontrollen i markidentifikationssystemet,

idet arealer var forkert registreret.

Politikområdet udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed er fortsat det mest

fejlbehæftede område. Regelkompleksiteten i forvaltningen af landdistriktsmidler med-

fører en stor iboende risiko for fejl, ligesom medlemslandenes ønske om at absorbere

alle midler kan medføre fejl. Revisionsretten fandt særligt fejl i overholdelsen af støtte-

berettigelsesreglerne omhandlende forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, sær-

lige krav til investeringsprojekter samt reglerne for offentlige indkøb.

For regionalpolitik, energi og transport er de største fejlkilder, at ikke-støtteberettigede

projekter finansieres, at ikke støtteberettigede omkostninger anmeldes, ligesom med-

lemslandendes interesse i at absorbere alle tildelte midler kan medføre mindre effekti-

ve kontroller. Ca. halvdelen af de kvantificerbare fejl på dette område består således i

alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb, mens ca. 40 pct. af de kvantificerbare

fejl er anmeldelse af ikke-støtteberettigede omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender, bemærker Retten, at de væ-

sentligste risici består i, at der er tale om medfinansiering af meget forskelligartede

aktiviteter ofte med små partnere involveret i projekterne. I 65 pct. af de kvantificerba-

re fejl er der tale om ikke-støtteberettigede projekter, eller omkostninger, mens 29 pct.

af fejlene skyldes brud på nationale regler om offentlige indkøb. Retten bemærker i

øvrigt, at anvendelsen af forenklede omkostningsordninger, hvor man i højere grad

anvender faste beløb og satser for at reducere risikoen for fejl, viser positive resulta-

ter. Retten har ingen fejl fundet i anvendelsen af de forenklede omkostningsordninger.

Udgiftsområderne, som forvaltes direkte af Kommissionen omfatter eksterne forbin-

delser, bistand og udvidelse samt forskning og andre interne politikker. For disse to

politikområder er den mest gennemgående fejltype anmeldelse af ikke støtteberetti-

gede udgifter fra den støtteberettigede modtager. Under forskningspolitikken er an-

vendelse af ukorrekte metoder til beregning af personaleomkostninger og indirekte

omkostninger ligeledes en fejlkilde.

Hovedanbefalinger

På baggrund af den negative revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formel-

le rigtighed på 6 ud af 7 udgiftsområder, fremsætter Revisionsretten en række anbefa-

linger. På udgiftsområderne for landbrug og samhørighed, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemslandene, og fejlraterne er højest, indeholder årsbe-

retningen bl.a. følgende overordnede anbefalinger:



At medlemslandene og Kommissionen sikrer, at særligt de permanente græsarea-

ler registreres korrekt i markidentifikationsdatabasen, og at der reageres øjeblikke-

ligt på forældede eller mangelfulde oplysninger i databaser og/eller administrative

systemer og kontrolsystemer.

At medlemslandene sikrer bedre administrativ kontrol vedrørende landdistriktsmid-

ler, herunder udnyttelse af alle relevante oplysninger for at korrigere fejl.

At Kommissionen afhjælper svagheder i overensstemmelsesrevision på land-

brugsområdet, samt sørger for at revisionen dækker et tilstrækkeligt stort område.

At Kommissionen i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

og Den Europæiske Socialfond afhjælper svaghederne i kontrollerne på med-

lemsstatsniveau gennem vejledning og videreuddannelse. Herudover anbefales

en kortlægning af nationale støtteberettigelsesregler for at kortlægge områder

med mulighed for forenkling.

At Kommissionen fremmer anvendelsen af forenklede omkostningsordninger.



For politikområderne ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og

andre interne politikker”, som forvaltes direkte af Kommissionen, anbefaler Revisions-

retten, at Kommissionen:



Sikrer en rettidig afregning af udgifterne og tilskynder støttemodtagerne til at for-

bedre dokumentstyringen samt forbedrer forvaltningen af kontrakttildelingsproce-

durerne.

Øger indsatsen for at korrigere konstaterede fejl ved at påminde modtagere og

uafhængige revisorer om støtteberettigelseskriterier og dokumentationskrav.

Mindsker forsinkelsen i tildeling af midler ved at påminde projektkoordinatorer for

forskningsrammeprogrammerne om deres ansvar i denne henseende.



Resultaterne af EU’s indsats

Årsrapporten indeholder et kapitel om opnåelse af resultater ved hjælp af EU budget-

tet. Retten fremsætter i dette kapitel bemærkninger om Kommissionens resultatrap-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

portering samt en tværgående analyse af Rettens 25 særberetninger fra 2012 med

fokus på performance.

Kommissionens evalueringsrapport om EU’s finanser er en ny traktatfæstet forpligtel-

se med hjemmel i Lissabon-traktatens artikel 318. Det er således tredje gang, at

Kommissionen har udarbejdet rapporten. Revisionsretten konkluderer, at der er sket

forbedringer, men at rapporten stadig ikke er et tilstrækkeligt og troværdigt bevis for,

hvad der er opnået ved hjælp af EU’s politikker.

Retten bemærker ligeledes, at generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter ikke i

tilstrækkelig grad indeholder specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbe-

stemte målsætninger og konstaterer desuden et behov for at forbedre indikatorerne til

overvågning af resultater.

I Revisionsrettens tværgående analyse af dens 25 særberetninger om, hvorvidt EU’s

interventioner forvaltes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk

forvaltning, fandt Retten mangler med hensyn til resultatoplysningernes relevans, påli-

delighed og rettidighed, og i flere tilfælde var EU projekternes økonomiske bæredyg-

tighed i fare.

Revisionsretten konkluderer i kapitlet, at forslagene til nye forordninger under land-

brugs- og samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat er orienteret mod

regeloverholdelse frem for resultatopnåelse, og at fuld absorption af midlerne stadig er

et implicit mål for programmerne.

Revisionsretten anbefaler på den baggrund, at Kommissionen:



Sammen med lovgiver sikrer opstilling af specifikke målsætninger og relevante

indikatorer, forventede resultater og effekt i de sektorspecifikke forordninger.



Sikrer en klar sammenhæng mellem generaldirektoraternes årlige aktiviteter og de

opstillede målsætninger.

Hjemmelsgrundlag

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319, meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen

decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen skal

efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i

såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets dechargehenstilling

indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at

træffe beslutning om dechargeafgivelse i april

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisions-

retten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance med

Retten vedrørende revisionsbesøgene foregår gennem Rigsrevisionen. På denne

baggrund har Rigsrevisionen bl.a. den 10. december 2013 udarbejdet et faktuelt notat

til Statsrevisorerne om den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2012. I notatet

har Rigsrevisionen særligt fremhævet finansielle korrektioner og inddrivelser og deres

indvirkning på den endelige vurdering af fejlforekomsten, samt Kommissionens arbej-

de med resultater og effekt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2012 har tidligere været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg den 6. december 2013 til orientering forud for mødet i ECO-

FIN den 10. december.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 6. år i træk har kunnet

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU’s regnska-

ber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU’s finansielle stil-

ling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en blank på-

tegning til transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s egne ind-

tægter, indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder samt betalingerne for udgiftsom-

rådet ”administrationsudgifter og andre udgifter”.

Regeringen finder det særdeles utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en nega-

tiv erklæring på 6 ud af 7 udgiftsområder og beklager, at den samlede fejlrate stiger

for tredje år i træk. Der gives en negativ erklæring for: ”Landbrug: markedsstøtte og

direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik,

energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”forskning og andre in-

terne politikker” samt ”eksterne forbindelser, bistand og udvikling”.

Regeringen bemærker, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget

kompliceret opgave. Dette har gennem årene været medvirkende til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende gennemførelse af budgetimplementeringen. Dette gør sig i særde-

leshed gældende på udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midler er

delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og hvor gennemførelsen af budgettet

er fordelt på mange forskelligartede og geografisk spredte forvaltningsorganer. Dette

kan vanskeliggøre en harmoniseret tilgang til budgetgennemførelsen, skabe informa-

tionsasymmetrier og medføre forskellige fortolkninger af reglerne.

Revisionsretten har mange gange påpeget, at de særlige karakteristika ved budget-

gennemførelsen, samt et særdeles komplekst regelgrundlag øger den iboende risiko

for fejl. I årsberetningen for 2012 påpeger Revisionsretten således også behovet for

en gennemgang af nationale regler for støtteberettigelse for Den Europæiske Social-

fond og Regionalfonden med henblik på regelforenkling.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemsstaterne et ansvar

for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger derfor

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes til at sikre en retvisende gennem-

førelse af EU’s budget. I den forbindelse noteres det med tilfredshed, at Kommissio-

nen har optrappet indsatsen med at foretage finansielle korrektioner, hvorved de øko-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nomiske tab for EU’s budget reduceres. Regeringen bemærker dog, at denne indsats

af metodiske årsager ikke er reflekteret i fejlraten.

Regeringen anerkender, at fejlraten, trods stigninger de seneste 3 år, stadig ligger

betydeligt lavere end perioden før 2009, hvor fejlraten nåede op over 7 pct. Det be-

mærkes samtidig, at en del af disse stigninger kan tilskrives løbende forbedringer i

Revisionsrettens metode, som har betydet, at Revisionsretten har afdækket nye fejl-

kilder, hvilket forklarer en del af stigningen. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at

disse, og velkendte fejl, adresseres, men bemærker samtidig, at der er tale om kom-

plekse regelområder, og der derfor er tale om et langt sejt træk.

Fra dansk side prioriteres det fortsat særdeles højt at opnå en positiv – og dermed

blank revisionserklæring for budgettet som helhed. I de aktuelle forhandlinger har

regeringen derfor arbejdet for, at Rådets henstilling bidrager til, at der fremadrettet

opretholdes fokus på sund finansforvaltning – både i Kommissionen og medlemslan-

dene. Med henblik på at nedbringe fejlraten, har regeringen derfor lagt vægt på, at

mulighederne for simplificeringer udnyttes bedst muligt samtidig med fokus på bedre

kontrol og regeloverholdelse.

På denne baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets hen-

stilling, der anbefaler, at Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af budgettet for 2012.

Danmark vil i øvrigt efter ECOFIN mødet den 18. februar løbende søge at bidrage til

den bedst mulige udmøntning af enkeltelementerne i Rådets henstilling.

Andre landes holdning

Tilgangen til hvordan Rådet skal adressere Revisionsrettens kritikpunkter i årsrappor-

ten kan i grove træk deles op i to.

På den ene side har man en mindre gruppe (nordeuropæiske) lande, som med varie-

rende styrke lægger stor vægt på snarest muligt at opnå en blank revisionserklæring –

en mere positiv DAS. Disse lande er også fortalere for, at medlemslandene tager de-

res del af ansvaret for at nå dette mål.

På den anden side befinder sig en større gruppe af lande, som ikke i samme grad

bekymrer sig om Revisionsrettens kritik og for hvem Kommissionens formelle ansvar

for gennemførelsen af EU-budgettet, er det vigtigste omdrejningspunkt i forhandlin-

gerne. Som følge heraf, er disse lande påpasselige med at pege på medlemsstater-

nes ansvar for budgetgennemførelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rentebeskatningsdirektivet

KOM (2008) 727

Resumé

ECOFIN ventes den 18. februar 2014 at drøfte mulighederne for at få vedtaget forsla-

get til tekniske forbedringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv senest marts 2014 i

overensstemmelse med DER’s opfordring hertil fra topmødet den 19.-20. december

2013.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som beta-

les fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land. EU-landene har siden

2008 drøftet et forslag om revision af direktivet, som indebærer en række tekniske

ændringer af direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatning af opsparingsind-

komst.

EU-landene er enige om de tekniske ændringer af direktivet, men Luxembourg og

Østrig kæder vedtagelse af direktivforslaget sammen med forhandlinger med tredje-

landene Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om tilsvarende tek-

niske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande. Kommissionen har

indledt formelle forhandlinger med alle fem tredjelande, der alle har tilkendegivet vilje

til forhandling om de tekniske ændringer og spørgsmålet om automatisk udveksling af

oplysninger til skatteformål.

Sagen har senest været på ECOFIN den 10. december 2013, hvor det store flertal af

lande lagde stor vægt på at få vedtaget direktivet. Det lykkedes imidlertid ikke at få

vedtaget direktivet inden udgangen af 2013 i overensstemmelse med DER’s frist. DER

konkluderede den 19.-20. december 2013, at forhandlingerne med de relevante euro-

pæiske tredjelande skal fremskyndes mhp. på en fremskridtsrapport til DER i marts

2014, og at det reviderede rentebeskatningsdirektiv i dette lys bør vedtages i marts

2014.

Indhold

Formandskabet ventes at gøre et nyt forsøg på at vedtage direktivet på ECOFIN den

18. februar 2014, alternativt på det følgende rådsmøde den 11. marts.

Der henvises generelt til notat vedrørende ECOFIN den 10. december 2013. Der fore-

ligger ikke ny information vedrørende afgørende ændringer i positionerne i EU.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i ét EU-land har indtjent ved opsparing i et

andet EU-land, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter revisionen af ren-

tebeskatningsdirektivet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de

oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i

henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om rentebeskatningsdirektivet, vil der blive foreta-

get nærmere overvejelser om, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekon-

trolloven og regler udstedt i medfør af denne.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet ventes at have positive statsfinansielle konsekvenser

gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet. Eventuelle statsfinansielle

konsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT som følge af ændringsdirektivet,

afholdes inden for de nuværende rammer.

Høring

Der henvises til notat vedrørende ECOFIN den 10. december 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslaget til direktivet har senest været forelagt Europaudvalget forud for

ECOFIN den 10. december 2013.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter forslaget.

Andre landes holdning

EU-landene forventes generelt at støtte ændringerne af EU’s rentebeskatningsdirektiv.

Der er ikke kendskab til oplysninger om nye positioner, herunder hos Luxembourg og

Østrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 3: Den fælles bankafviklingsmekanisme (SRM)

KOM(2013)520

Resumé

På ECOFIN d. 10. og 18. december 2013 var der enighed om et rådskompromis om

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme, som nu forhandles med Europa-

Parlamentet med henblik på en endelig aftale inden EP-valget i maj 2014. Samtidig

var der enighed om at igangsætte forhandlingerne om en mellemstatslig aftale om en

fælles sektorfinansieret afviklingsfond med henblik på enighed inden 1. marts.

Forhandlingerne i begge spor er gået i gang i løbet af januar, men indholdet af et en-

deligt kompromis er endnu ikke afklaret. Der forventes på det kommende ECOFIN-

møde en orientering om og evt. drøftelse af status for forhandlingerne med Europa-

Parlamentet, men det er ikke aktuelt forventningen, at der endnu vil kunne træffes

beslutninger om et endeligt kompromis.

Baggrund og indhold

På ECOFIN d. 10. og 18. december 2013 var der enighed om et rådskompromis om

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme, som nu forhandles med Europa-

Parlamentet med henblik på en endelig aftale inden EP-valget i maj 2014. Drøftelser-

ne på ECOFIN vedrørte bl.a. beslutningstagningen i afviklingsinstansen og Rådets

rolle i konkrete afviklingsbeslutninger. Ministrene vedtog desuden en erklæring med

nogle overordnede principper vedr. brofinansiering (backstop), som bl.a. lægger vægt

på princippet om ligebehandling mellem alle deltagende lande både i overgangsperio-

den (før den fælles fond er fuldt indfaset) og herefter.

Samtidig var der enighed om at igangsætte forhandlingerne om en mellemstatslig

aftale om en fælles sektorfinansieret afviklingsfond med henblik på enighed inden 1.

marts. Ministrene vedtog på ECOFIN nogle pejlemærker (”Terms of Reference”) for

indholdet af den mellemstatslige aftale. Den mellemstatslige aftale skal som tillæg til

SRM-forordningen fastlægge den gradvise overgang fra et system med nationale af-

delinger i den fælles sektorfinansierede fond til én fælles fond i løbet af en 10-årig

overgangsperiode. Ikke-eurolande er inviteret med til at deltage i forhandlingerne om

den mellemstatslige aftale, hvis de overvejer at deltage i det styrkede banksamarbej-

de.

Der henvises derudover til samlenotatet af 29. november 2013 om den fælles afvik-

lingsmekanisme vedr. sagens indhold.

Hjemmelsgrundlag

Der henvises til samlenotat af 29. november 2013.

Det bemærkes, at den mellemstatslige aftale i sagens natur ikke kan knyttes til et kon-

kret hjemmelsgrundlag i EU-traktaterne.

Nærhedsprincippet

Der henvises til samlenotat af 29. november 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver vedr. SRM-forordningen, der vedtages i den al-

mindelige beslutningsprocedure. Europa-Parlamentets synspunkter adskiller sig især

fra Rådets kompromis mht. beslutningsprocedurerne. Europa-Parlamentet ønsker

således ikke – modsat Rådets kompromis – at Rådet skal have en rolle i beslutnings-

tagningen om konkrete afviklingsbeslutninger. Endvidere støtter Europa-Parlamentet

ikke den arbejdsdeling mellem nationalt og centralt niveau, som er indeholdt i Rådets

kompromis, hvor de nationale afviklingsmyndigheder som udgangspunkt er ansvarlige

for håndtering af de mindre og ikke-grænseoverskridende institutter.

Formanden for Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggen-

der (ECON) har sammen med ordførerne på sagen sendt et brev til det græske EU-

formandskab, som kritiserer Rådets beslutning om at løfte spørgsmålet om den fælles

afviklingsfond ud af SRM-forordningen og over i den mellemstatslige aftale. Desuden

har Europa-Parlamentets formand skrevet et brev til Kommissions formand med en

tilsvarende kritik. Europa-Parlamentet er repræsenteret som observatører i forhandlin-

gerne om den mellemstatslige aftale.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der henvises til samlenotatet af 29. november 2013.

Statsfinansielle konsekvenser

Der henvises til samlenotatet af 29. november 2013.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til samlenotatet af 29. november 2013.

Høring

Der henvises til samlenotatet af 29. november 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forud for ECOFIN d. 15. november 2013 blev sagen forelagt Folketingets Europa-

udvalg d. 8. november 2013 med henblik på forhandlingsmandat. Sagen blev efterføl-

gende forelagt Folketingets Europa-udvalg d. 6. december 2013 til orientering.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusorienteringen til efterretning.

Andre landes holdning

De øvrige lande ventes at tage sagens statusorientering til efterretning. Der forventes

generelt fortsat at være opbakning til indholdet af Rådets kompromis som udgangs-

punkt for en aftale med Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Europæisk semester: Kommissionens årlige

vækstundersøgelse 2014

KOM(2013) 800, 801, 785

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 19.-20. marts 2014 vedtage konklusio-

ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s rådskonklusioner ventes vedtaget på rådsmødet den

18. februar 2014. Landene ventes at tage højde for DER’s retningslinjer i deres stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer.

Baggrund

Kommissionens vækstundersøgelse blev præsenteret på ECOFIN den 10. december

2013.

Indhold

På baggrund af anbefalingerne i vækstundersøgelsen for 2014, vil ECOFIN på mødet

den 18. februar vedtage rådskonklusioner, der sætter fokus på de vigtigste økono-

misk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt andet

at lægge vægt på følgende:

Det europæiske semester 2014:



At der er behov for en fortsat konsekvent og ambitiøs indsats i forhold til at få im-

plementeret allerede vedtagne initiativer på EU-niveau og få gennemført annonce-

rede nationale reformer, som understreget af de landespecifikke anbefalinger.

Indsatsen bør særligt fokusere på at sikre en differentieret, vækstvenlig finanspoli-

tisk konsolidering og langsigtet finanspolitiske holdbarhed, at få genskabt lånemu-

lighederne for erhvervslivet samt på at fremme holdbar vækst og beskæftigelse og

forbedre konkurrenceevnen.

Finanspolitiske og makroøkonomiske retningslinjer:



At der trods fremskridt med den finanspolitiske konsolidering fortsat er høje offent-

lige gældsniveauer i de fleste medlemslande, og at det derfor er afgørende, at alle

medlemslandene følger den aftalte vækstvenlige, differentierede konsoliderings-

strategi med henblik på at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Med-

lemslandenes finanspolitik bør fortsat være på linje med forpligtelserne i stabili-

tets- og vækstpagten. Eurolandene opfordres til at adressere de risici, som Kom-

missionen har identificeret i udtalelserne om eurolandenes udkast til budgetplaner

for 2014.

At medlemslandene bør give mere opmærksomhed til kvaliteten og sammensæt-

ningen af den finanspolitiske konsolidering og betydningen for vækst. Det drejer

sig bl.a. om at sikre en passende sammensætning af tiltag på indtægts- og ud-

giftssiden, og om at modernisere den offentlige administration og sikre en mere ef-

fektiv offentlig udgiftspolitik, med særlig prioritering af udgifter, der kan bidrage til

at øge vækstpotentialet.

At der trods væsentlige fremskridt med bankomstrukturering og forbedret bankre-

gulering og -overvågning er behov for en forstærket indsats med henblik på hur-

tigst muligt at få afsluttet oprydningen i bankernes balancer for at sikre en velfun-

gerende banksektor, der stiller finansiering til rådighed for produktive aktiviteter og



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektivt understøtter den økonomiske genopretning. Den kommende gennem-

gang og stresstest af bankerne og etableringen af den samlede bankunion vil bi-

drage til mere velfungerende finansielle markeder og mindre markedsfragmente-

ring og til at sikre integriteten af det indre marked. Der bør samtidig fokuseres på

at udvikle alternativer til bankfinansiering. En del konkrete initiativer er allerede

blevet gennemført eller er ved at blive gennemført på EU-niveau for at forbedre

låneforholdende for små- og mellemstore virksomheder. Der er ligeledes behov

for nøje at overvåge udviklingen i den private gæld i en række lande.



At den finanspolitiske konsolidering og genopretningen af lånemulighederne til

erhvervslivet skal kombineres med effektive strukturreformer, der fremmer holdbar

vækst og beskæftigelse, forbedrer konkurrenceevnen og bidrager til korrektionen

af makroøkonomiske ubalancer gennem øget produktivitet og en forbedring af

landenes økonomiske tilpasningsevne.

At medlemslandene særligt bør prioritere at få gennemført strukturreformer, der

fremmer konkurrencen på produktmarkederne, herunder reformer, der øger kon-

kurrencen og infrastrukturinvesteringer i netværksindustrierne, åbner mere op for

regulerede erhverv og servicesektoren og sikrer en mere ambitiøs implementering

af servicedirektivet. Der er behov for at simplificere erhvervslivets rammevilkår,

herunder ved at fjerne unødige lovgivningsmæssige og administrative byrder, li-

gesom der bør være fokus på at sikre passende rammebetingelser for langsigtet

vækst, herunder ved at fokusere på det digitale indre marked, innovation, forsk-

ning, uddannelse og grøn økonomi. Reformerne bør også fokusere på at gøre ar-

bejdsmarkederne mere inkluderende, fleksible og dynamiske med henblik på at

forbedre jobmulighederne, især for grupper hårdt ramt af krisen og andre udsatte

grupper, og sikre at den økonomiske genopretning giver nye jobs.

At medlemslande med betalingsbalanceunderskud og lande med tidligere høje

betalingsbalanceunderskud bør fortsætte indsatsen for at forbedre konkurrence-

evnen og sikre en holdbar reduktion af underskuddene. Medlemslande med beta-

lingsbalanceoverskud vil kunne bidrage til rebalanceringen bl.a. ved at adressere

markedsfejl og gennemføre strukturreformer, herunder inden for specifikke sekto-

rer som f.eks. servicesektoren.



Sagen forberedes på teknisk niveau i EPC den 30. januar 2014 og i EFC den 6.-7.

februar 2014. Udkastet til rådskonklusioner til ECOFIN vil således muligvis indebære

ændringer ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Vækstundersøgelsen for 2014 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne fra

topmødet den 19.-20. marts. På baggrund af disse udarbejder medlemslandene deres

stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i april.

Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i slutningen af maj/starten

af juni og fremlægger udkast til udtalelser om programmerne og landespecifikke anbe-

falinger med henblik på behandling og enighed i ECOFIN i juni. DER forventes heref-

ter at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN

formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af regler og anbefalinger bidrager til at understøtte makro-

økonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslande-

ne.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse 2014 forud for ECOFIN den 10. december 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusioner med det ventede hovedindhold.

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi,

hvor den finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på

tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne

konsoliderings- og reformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at gen-

etablere tilliden til de europæiske økonomier, at få de offentlige finanser tilbage på

sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at man inden for

disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau for at styrke

væksten, herunder gennem det indre marked, og sikrer en fuld og hurtig gennemførel-

se af Vækst- og Beskæftigelsespagten.

Andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, varslingsrapport 2014

KOM(2013) 790

Resumé

ECOFIN ventes på mødet den 18. februar 2014 at have en drøftelse af Kommissio-

nens varslingsrapport og at vedtage rådskonklusioner mhp. input til Kommissionens

kommende dybdegående analyser.

Baggrund

Kommissionens varslingsrapport var på dagsordenen for ECOFIN 10. december

2013, hvor Kommissionen præsenterede sin rapport. Rapporten lægger op til dybde-

gående analyser af i alt 16 lande, heriblandt Danmark.

Rådkonklusioner til vedtagelse på ECOFIN 18. februar 2014

ECOFIN ventes på mødet den 18. februar 2014 at have en drøftelse af rapporten og

at vedtage rådskonklusioner mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser.

Rådskonklusioner ventes bl.a. at udtrykke, at Rådet:



Noterer sig, at der er fremskridt i mange EU-lande mod korrektion af ubalancer,

særligt hvad angår betalingsbalanceunderskud, svag konkurrenceevne, under-

skud på de offentlige finanser og ubalancer i den finansielle sektor. Noterer sig, at

der fortsat er udfordringer og at der er behov for yderligere fremskridt for at korri-

gere ubalancer, herunder ubalancer i form af høje private og offentlige gældsni-

veauer, samt høj udlandsgæld.



Understreger behovet for at adressere de væsentligste udfordringer, hvor der klart

skelnes mellem lande med forskellige udfordringer og skelnes ift. den hastighed,

hvormed ubalancerne bør adresseres.



Understreger, at de dybdegående analyser skal indeholde en grundig undersø-

gelse af ubalancernes underliggende årsager i de udpegede lande, hvor der tages

højde for landespecifikke forhold, ny tilgængelig information mv.



Understreger behovet for, at lande med låneprogrammer som led i deres tilpas-

ningsprogram fortsætter fremskridt med gennemførelsen af reformer mhp. at kor-

rigere ubalancer. Vurderer, at Irland bør integreres i makroubalanceproceduren og

gøres til genstand for en dybdegående analyse, givet at Irland tilfredsstillende har

afsluttet sit økonomiske tilpasningsprogram. Det samme bør gælde andre lande

med låneprogrammer, når de tilfredsstillende måtte afslutte sådanne programmer.



Noterer sig, at Kommissionen har tilføjet supplerende sociale indikatorer i vars-

lingsrapporten mhp. en mere informeret analyse af beskæftigelsesaspekter- og

sociale aspekter, som muligvis er relateret til økonomiske ubalancer. Understre-

ger, at tilføjelsen bør bevare makroubalanceprocedurens formål. Bemærker, at

der for at sikre dette er behov for yderligere tekniske drøftelser af de supplerende

sociale indikatorer og deres anvendelse under proceduren.



Opfordrer landene til på en konkret og ambitiøs måde at adressere udfordringer i

de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, som

måtte blive identificeret indenfor rammerne af makroubalanceproceduren.

Sagen forberedes på teknisk niveau i EPC den 30. januar 2014 og i EFC den 6.-7.

februar 2014. Udkastet til rådskonklusioner til ECOFIN vil således muligvis indebære

ændringer ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Videre proces

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens dybdegående analyser forventes at foreligge i marts eller april 2014.

Efterfølgende skal landene i ECOFIN drøfte og tage stilling til den videre håndtering af

lande med ubalancer. ECOFIN vil kunne vedtage mulige anbefalinger som led i de

landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger under makroubalanceproce-

duren efter forslag fra Kommissionen alt efter ubalancernes karakter. Ingen lande har

aktuelt sådanne henstillinger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

varslingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bæredygtig

vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De ventede rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Sagen om Kommissionens varslingsrapport for det europæiske semester for

2014 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. december 2013.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproce-

duren.

Regeringen støtter generelt rådskonklusioner med det ventede hovedindhold.

Når det gælder Danmark, er regeringen indforstået med en nærmere analyser af

Danmarks udfordringer vedr. konkurrenceevne og den private gældsætning, jf. rege-

ringens holdning i forbindelse med ECOFIN den 10. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusioner med det ventede hovedind-

hold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre

samt centralbankchefer den 22.-23. februar 2014

Resumé

ECOFIN ventes at forberede den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer i Sydney den 22.-23.

februar 2014. Drøftelserne på G20-mødet ventes at fokusere på den aktuelle økono-

miske situation, implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret

vækst, styrket finansiel regulering og tilsyn, fremme af investeringer, IMF-reformer

samt internationalt skattesamarbejde.

Baggrund

ECOFIN ventes på mødet 18. februar at forberede den fælles EU-holdning (Terms of

Reference) til G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den

22.-23. februar 2014 i Sydney, Australien. EU vil på G20-mødet den 22.-23. februar

være repræsenteret ved det græske formandskab og Kommissionen i fællesskab.

Den fælles EU-holdning forberedes på mødet i den Økonomiske og Finansielle Komité

den 6.-7. februar 2014. I det følgende angives et prioriteret uddrag af forventninger til

centrale elementer i den fælles EU-holdning.

Det australske G20-formandskab præsenterede på G20 stedfortrædermødet den 15.-

16. december 2013 sine overordnede prioriteter for G20 i 2014 på det økonomiske og

finansielle område. Fokus fra australsk side vil især være på vækstskabelse og sikring

af økonomiernes modstandsdygtighed. Som et centralt led heri ventes på G20-

topmødet i Brisbane den 15.-16. november vedtaget en handlingsplan for vækst, hvor

G20-landene hver især forpligter sig til konkrete vækststrategier og fælles tiltag til

vækstskabelse.

Derudover ventes G20 under australsk formandskab generelt at fokusere på de aktu-

elle økonomiske udfordringer i verdensøkonomien, sikre fortsatte fremskridt i forhold til

styrkede rammer for finansiel regulering og tilsyn, reformer af IMF samt internationalt

skattesamarbejde.

Indhold

På G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 22.-23.

februar 2014 ventes en drøftelse af følgende emner:

Den økonomiske situation

Genopretningen af verdensøkonomien forløber i forskellige hastigheder og der er tegn

på et stadigt mere robust økonomisk opsving i USA ligesom udviklingen i euroområdet

peger i retning af en nu positiv – om end stadig svag – genopretning i 2014. I Japan

ser de ambitiøse økonomisk-politiske tiltag og reformer foreløbigt ud til at resultere i

øget vækst og stigende inflation. Derimod har især forventningerne om en gradvis

aftrapning af de ekstraordinære pengepolitiske lempelser i USA resulteret i stigende

ustabilitet i en række emerging markets, som står over for betydelige udfordringer i

forhold til at sikre økonomiernes modstandsdygtighed over for aftagende kapitaltil-

strømninger fra de avancerede lande og samtidig gennemføre strukturelle reformer til

sikring af vedvarende høj vækst på længere sigt.

Fra EU’s side ventes man bl.a. at lægge vægt på forventninger om, at den forsigtige

genopretning, som startede i EU i andet kvartal af 2013, fortsætter ind i 2014. Der er

sikret fremskridt i forhold til både interne og eksterne ubalancer i Europa. Også i de

europæiske programlande er situationen forbedret, om end der fortsat er betydelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risici og genopretningen skrøbelig. Der er gjort yderligere fremskridt i forhold til fær-

diggørelsen af bankunionen. ECB har iværksat omfattende vurderinger og stresstests

af de europæiske banker og der arbejdes på at opnå enighed mellem Rådet og Euro-

pa-Parlamentet om den fælles afviklingsmekanisme.

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

På mødet forventes G20-ministrene bl.a. at drøfte de overordnede rammer for vækst-

strategier, som skal indgå i handlingsplanen for vækst på G20-topmødet i Brisbane.

Samtidig ventes en drøftelse af landenes implementering af de finanspolitiske strate-

gier, som blev vedtaget i 2013, og hvor landene forpligter sig til at nedbringe budget-

underskuddene og stabilisere eller nedbringe de offentlige gældskvoter.

Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på, at G20-landene implementerer de fi-

nanspolitiske strategier for at bringe de offentlige finanser bringes tilbage på et hold-

bart spor. Endvidere ventes man at støtte formandskabets fokus på udvikling af ambi-

tiøse vækststrategier i G20 med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse. EU

deler formandskabets vurdering af, at drøftelsen bør omfatte temaer som investerin-

ger, beskæftigelse samt handel og konkurrence. Der bør sikres en klar sammenhæng

mellem de globale makroøkonomiske udfordringer og prioriteterne for landenes ambi-

tiøse vækststrategier, herunder i forhold til håndteringen af globale ubalancer.

Fremme af investeringer i infrastruktur og SMV

Der forventes en drøftelse af de overordnede rammer for håndteringen af hindringer

for investeringer i infrastruktur og i små og mellemstore virksomheder (SMV). Drøftel-

sen ventes at fokusere på forbedring af investeringsklimaet i de enkelte lande, øget

kanalisering af privat opsparing over i produktive investeringer samt øget anvendelse

af offentligt-private partnerskaber til finansiering af investeringer.

Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på, at en central udfordring vil være at styrke

rammebetingelserne for private investorer, og at centrale tiltag til sikring af dette vil

være at forbedre de institutionelle rammer for private investeringer i G20-landene.

Finansielt tilsyn og regulering

Der forventes en drøftelse af fremskridtene i styrkelse af de internationale rammer for

finansiel regulering og tilsyn. Der er over de seneste år sikret klare fremskridt, men der

udestår fortsat en del arbejde i forhold til at sikre konsistent implementering i hele G20

af Basel III, som i EU er implementeret via kapitalkravsdirektivet (CRD IV), og i forhold

til bl.a. rammer for grænseoverskridende afvikling af banker.

EU ventes at fremhæve behovet for videre udvikling af rammerne for den finansielle

regulering efter 2014. Der er behov for at fastholde internationalt momentum på områ-

det, og G20 bør være fleksible og parate til at håndtere eventuelle nye systemiske

udfordringer på internationalt niveau. Der bør sikres konsistent implementering i G20-

landene af de aftalte reformer, og overvågningen af implementeringsfremskridtene i

de enkelte lande bør styrkes.

Reformer af IMF

Der forventes en drøftelse i G20 af status for landenes implementering af de reformer

af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, som blev vedtaget i 2010, men som endnu

ikke er trådt i kraft. USA’s ratificering af reformen er både nødvendig og tilstrækkelig

for reformens ikrafttrædelse, men det lykkedes ikke at sikre enighed i Kongressen om

at inkludere ratificeringen af IMF-reformen i den samlede tværpolitiske budgetaftale,

som blev vedtaget i medio januar. Ikrafttrædelsen af reformen – som betydeligt øger

de hurtigt voksende emerging market landes kvote- og stemme andele i IMF og som

reducerer de europæiske landes repræsentation i IMF’s bestyrelse i forhold til stem-

mevægte til fordel for netop emerging markets – er en forudsætning for at man for

alvor kan indlede forhandlinger om næste led i reformerne af IMF med henblik på en

aftale i januar 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra EU’s side ventes man at betone vigtigheden af, at alle lande ratificerer de aftalte

reformer af IMF fra 2010. Alle 28 EU lande har allerede ratificeret reformerne, og man

opfordrer de resterende lande til omgående at gøre tilsvarende. EU er forpligtet til at

fortsætte de konstruktive forhandlinger om en revision af IMF’s formel til beregning af

kvoter og stemmer i IMF, som bør gennemføres som en integreret del af drøftelserne

om næste tildeling af kvoter og stemmer i IMF (15. kvotegennemgang) med henblik på

en samlet aftale senest i januar 2015. EU finder det afgørende for IMF’s legitimitet, at

drøftelserne og beslutninger om revisionen af IMF’s kvoteformel og 15. kvotegennem-

gang forbliver forankret i IMF’s egne organer, hvor alle IMF’s medlemmer er repræ-

senteret.

Internationalt skattesamarbejde

På G20-topmødet 5.-6. september 2013 opnåedes enighed om udviklingen af en fæl-

les global ramme for automatisk informationsudveksling på skatteområdet og håndte-

ring af internationale skattely og ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. Der opnåedes

samtidig enighed om vedtagelse af en global standard for informationsudveksling i

februar 2014 med færdiggørelse af de tekniske modaliteter for automatisk informati-

onsudveksling i midten af 2014 mhp. iværksættelse af den gensidige automatiske

informationsudveksling inden udgangen af 2015. G20 ventes på det kommende møde

at drøfte de internationale fremskridt på skatteområdet, herunder OECD’s udvikling af

den fælles globale standard for automatisk informationsudveksling.

Fra EU’s side ventes man at udtrykke stærk støtte til det styrkede internationale sam-

arbejde på skatteområdet og kampen mod ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. EU

ventes at lægge vægt på automatisk informationsudveksling som ny global standard.

EU medlemslandene vil tage de nødvendige skridt for at sikre implementering af

OECD’s globale standard. Samtidig lægges vægt på, at G20 leverer konkrete resulta-

ter i 2014 i forhold til at understøtte udviklingslandene i opbygningen af kapacitet til

sikring af skattegennemsigtighed.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man kunne støtte en fælles EU-holdning med det ventede hoved-

indhold (Terms of Reference) til G20-mødet for økonomi- og finansministre samt cen-

tralbankchefer den 22.-23. februar 2014.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning med det ventede ho-

vedindhold (Terms of Reference) til G20-mødet for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 22.-23. februar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Retningslinjer for EU's 2015-budget

Resumé

Rådet vil i lighed med tidligere år drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets

prioriteter for næste års budget, således at disse kan fremføres i god tid, før Kommis-

sionen fremlægger sit budgetforslag for 2015 efter valget til Europa-Parlamentet.

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse

kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2015 efter

valget til Europa-Parlamentet.

Fra Rådets side forventes der lagt vægt på, at EU’s budget for 2015 afspejler de kon-

solideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene. På baggrund heraf skal den

flerårige finansielle ramme overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori

til uforudsete udgifter, ligesom der skal ske en retvisende og realistisk budgettering.

Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at der på EU-budgettet

findes en passende balance mellem konsolideringsbestræbelser og investeringer, der

kan bidrage til at fremme vækst.

Det forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til

at forbedre deres prognoser, så medlemsstaterne har bedre muligheder for at forudsi-

ge deres bidrag til EU’s budget.

Det forventes også understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det

aftalte budget, og at anvendelsen af ændringsbudgetter derfor bør begrænses til et

absolut minimum.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række kon-

krete udgiftsområder på 2014-budgettet i et sæt rådskonklusioner:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil under-

strege vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledersager EU’s budget for 2015, er så transparente, let-

tilgængelige og præcise som muligt.

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle EU’s budget for 2015 på plads,

og at man bør undgå at diskutere emner, der ikke direkte vedrører EU’s 2015-budget.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i det

mindste ikke at forhøje de administrative udgifter. Det er også forventningen, at Rådet

vil minde om, at alle institutioner er forpligtigede til at reducere antallet af ansatte med

5 pct. mellem 2013 og 2017.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet for

retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendens

til overbudgettering.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-

ser. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2015 afhænger af det endeli-

ge budget, som forventes vedtaget i november/december 2014.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark lægger afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fastlagt i

den flerårige finansielle ramme, herunder at særlige instrumenter finansieres inden for

betalingsloftet.

Fra dansk side lægges desuden stor vægt på,



at budgettet for 2015 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder sted i

medlemslandene,



at Kommissionen har et ansvar for at overholde det vedtagne budget



at der sikres en tilstrækkelig margin til uforudsete udgifter