Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 158
Offentligt
1429896_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 7. november 2014
Kl. 10.30
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S)
næstformand, Helge Vagn Jacobsen (RV), Nikolaj
Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Jakob Ellemann-
Jensen (V), Anders Samuelsen (LA) og Lars Barfoed
(KF).
Finansminister Bjarne Corydon og fødevareminister
Dan Jørgensen.
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3345 (Økofin
budget) den 14. november 2014
Finansministeren ville
forelægge Kommissionens ændringsforslag 6 til EU's 2014-
budget til forhandlingsoplæg og mødet i Økofin
budget til orientering. Da Kommissio-
nens ændringsforslag 6 til EU's 2014-budget og forhandlingerne om EU's 2015-budget i
praksis var nært forbundne, var det hensigtsmæssigt for alle parter at præsentere begge
forslag under et.
FO
1. Kommissionens forslag til ændringsbudget 6
Politisk aftale
KOM (2014) 0649
Rådsmøde 3345
bilag 1 (samlenotat side 1)
Finansministeren
forelagde begge Økofindagsordenens punkter under et.
2. EU's 2015-budget
Politisk aftale
KOM (2014) 0300, SEK (2014) 0357
Rådsmøde 3345
bilag 1 (samlenotat side 9)
SEK (2014) 0357
bilag 2 (henvendelse af 4/11-14 fra Globalt
Fokus)
SEK (2014) 0357
bilag 3 (henvendelse af 5/11-14 fra Landbrug
og Fødevarer)
Finansministeren:
Som udvalget er klar over, tog regeringen forhandlingsmandat på
EU’s budget for 2015 i juni 2014. Udgangspunktet for forhandlingerne i
økofin den 14.
november er Kommissionens forslag for 2015 og Rådets og Europa-Parlamentets efter-
følgende behandling. Det er sandsynligt, at forhandlingerne om EU's 2015-budget vil bli-
ve blandet sammen med de seks udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget,
135
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
som endnu ikke er vedtaget. Lad mig starte med kort at gennemgå de tre forslag til EU's
2015-budget, som er på forhandlingsbordet.
Kommissionens budgetforslag for 2015 indebærer et niveau for forpligtelsesbevillingerne
på 145,6 mia. euro. Det er en stigning på 2,2 pct. i forhold til 2014-budgettet. For så vidt
angår betalingsbevillingerne, lægger Kommissionen op til at afsætte 135,5 mia. euro. Det
indebærer en stigning på 5,0 pct. i forhold til 2014-budgettet. I Kommissionens forslag er
der budgetteret med 236 mio. euro højere end EU's betalingsloft for 2015. Det efterlader
ikke noget rum til uforudsete udgifter i løbet af 2015.
Rådet reducerede ved sin behandling af budgettet i juli måned forpligtelserne med 522
mio. euro, mens betalingerne blev reduceret med 2,1 mia. euro. Reduktionerne er udtryk
for, at en række lande lægger stor vægt på, at der sikres tilstrækkelige marginer til at tage
højde for uforudsete udgifter.
Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år højere betalingsbevillinger end både
Rådet og Kommissionen. Niveauet i betalingsbevillingerne i Europa-Parlamentets æn-
dringsforslag er 4 mia. euro højere end Kommissionens forslag og ca. 6,1 mia. euro høje-
re end i Rådets forslag. Niveauet i forpligtelsesbevillingerne i Europa-Parlamentets for-
slag er 750 mio. euro højere end i Kommissionens forslag og knap 1,3 mia. euro højere
end Rådets forslag.
Som jeg nævnte indledningsvis, er det sandsynligt, at de udestående ændringsbudgetter
til EU's 2014-budget også vil blive drøftet på Økofin-budgetmødet den 14. november. Det
er særlig forslagene til ændringsbudget 3 og 6, der er centrale. Hvad ændringsbudget 3
angår, fik jeg et forhandlingsmandat tilbage i juni af udvalget her. Ændringsbudgettet in-
debærer kort fortalt, at EU's udgiftsniveau øges med 4,7 mia. euro i 2014. Som jeg fortal-
te udvalget tilbage i juni, kan Danmark og de andre budgetansvarlige lande ikke støtte
Kommissionens forslag til ændringsbudget 3 af flere årsager. De budgetansvarlige lande
har derfor blokeret forslaget. Det andet centrale ændringsbudget, som sandsynligvis vil
blive drøftet på Økofin-budgetmødet, er Kommissionens forslag til ændringsbudget 6,
som jeg om lidt vil gennemgå for udvalget.
Men først et par ord om forhandlingssituationen. Som det fremgår, er der ganske mange
elementer i spil. Det bliver nogle meget komplicerede forhandlinger i år, fordi vi
ud over
EU's 2015-budget
også har hele seks udestående ændringsbudgetter til 2014-
budgettet, som vi skal blive enige om. For så vidt angår 2015-budgettet, er Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet ganske langt fra hinanden. Det er der dog ikke noget usædvanligt i.
Praksis de seneste år har været, at der på trods af afstanden alligevel bliver indgået en
aftale. For så vidt angår de udestående ændringsbudgetter, har Rådet ikke fastlagt en
holdning til en række af ændringsbudgetterne, fordi der er stor intern uenighed
særlig
om ændringsbudget 3. Det er dog min forhåbning, at det også i år vil lykkes at indgå en
aftale, hvis ikke i forbindelse med mødet den 14. november, så senere inden årets ud-
gang.
136
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Regeringens holdning til 2015-budgettet
Regeringens indgang til forhandlingerne svarer naturligvis helt til det forhandlingsmandat,
jeg fik her i udvalget den 20. juni. Lad mig særligt fremhæve, at regeringen lægger vægt
på, at der sikres en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter i
løbet af året indenfor de gældende udgiftslofter. For så vidt angår de udestående æn-
dringsbudgetter til 2014-budgettet, vil regeringen arbejde tæt sammen med de andre
budgetansvarlige lande for at sikre, at bestemmelserne i MFF-forordningen overholdes,
og at udgifterne i Kommissionens forslag minimeres mest muligt.
Ændringsbudget 6
Nu til ændringsbudget 6. Der er tale om et rent teknisk ændringsbudget, som følger af
gældende regler. Men fordi ændringsbudgettet har store konsekvenser for det danske
EU-bidrag, har jeg valgt at forelægge det til forhandlingsoplæg. Forslaget til ændrings-
budget 6 bunder i en bagudrettet teknisk justering af medlemsstaternes BNI- og momsbi-
drag for perioden 1995-2013. De medlemsstater, der i den periode har betalt for lidt i EU-
bidrag, skal nu betale de penge. Omvendt får de medlemsstater, der har betalt for meget,
penge tilbage. For Danmarks vedkommende indebærer den bagudrettede tekniske juste-
ring isoleret set en reduktion af EU-bidraget på 0,9 mia. kr. Samlet set indebærer den
bagudrettede tekniske justering dog, at medlemslandenes samlede indbetalinger til EU
stiger med godt 9 mia. euro.
EU's budget skal imidlertid altid gå i nul. Derfor fremsatte Kommissionen i forlængelse af
den tekniske justering, ændringsbudget 6, som lidt forenklet giver de overskydende pen-
ge tilbage til medlemslandene. Dertil kommer en mindre justering, der skyldes ændrede
skøn for medlemsstaternes toldbidrag. Alle landes EU-bidrag reduceres således med
forslaget til ændringsbudget 6.
Den isolerede konsekvens for Danmark er en reduktion af det danske EU-bidrag på 1,4
mia. kr. Den samlede konsekvens af den bagudrettede tekniske justering og ændrings-
budget 6 er derfor en reduktion i det danske EU-bidrag på 2,4 mia. kr. Andre lande som
f.eks. Holland og Storbritannien skal betale væsentligt mere i EU-bidrag.
Der er det naturlige spørgsmål, der også er rejst i dagspressen, og som jeg vil vædde på,
at der også er interesse for her i udvalget: Betyder det så, at Danmark får 2,4 mia. kr.
tilbage fra EU i 2014? Det er desværre ikke helt så simpelt: For det første må der sondres
mellem den bagudrettede tekniske korrektion og ændringsbudget 6. Den bagudrettede
tekniske korrektion på 0,9 mia. kr. bliver ifølge gældende regler tilbageført til Danmark
den 1. december 2014 med virkning for 2014. For det andet er det i EU sådan, at æn-
dringsbudgetter skal vedtages inden den 13. november for at få udgiftskonsekvenser for
medlemslandenes EU-bidrag i 2014. Ellers overføres konsekvenserne til 2015. Hvis for-
slaget til ændringsbudget 6 vedtages inden den 13. november af Rådet og Europa-
Parlamentet, tilbageføres de 1,4 mia. kr. til Danmark den 1. december. Hvis det sker efter
d. 13. november, får vi først pengene med virkning for 2015. Ændringsbudget 6 vil for-
mentlig blive koblet sammen med en række andre udestående ændringsbudgetter og
forhandlingerne om EU's 2015-budget. Det er på det foreliggende grundlag vores bedste
137
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
vurdering, at især ændringsbudget 6 og 3 først vil blive vedtaget efter den 13. november
og dermed først få konsekvenser for det danske EU-bidrag i 2015. Det skyldes, at de
mest udgiftskrævende ændringsbudgetter traditionelt kobles sammen med forhandlinger-
ne om det årlige budget. Det betyder, at vi forventer, at det danske EU-bidrag i 2015 bli-
ver lavere end budgetteringen på finanslovsforslaget for 2015.
FO
Regeringen støtter Kommissionens forslag til ændringsbudget 6, fordi der er tale om en
teknisk korrektion, hvor medlemslandenes EU-bidrag justeres i henhold til de gældende reg-
ler, som naturligvis skal overholdes. Jeg har dog som finansminister en vis forståelse for, at
de medlemslande, hvis EU-bidrag stiger markant, står i en svær situation. Jeg synes ikke, det
er hensigtsmæssigt, at der med kort varsel foretages så store ændringer i medlemslandenes
EU-bidrag, som medlemslandene ikke har en reel mulighed for at forudsige. Derfor vil rege-
ringen også arbejde tæt sammen med andre lande om, at der igangsættes et arbejde, så ud-
sving i medlemslandenes EU-bidrag, der skyldes tekniske justeringer, varsles så tidligt som
muligt, så landene har tid til at tage højde for det i deres nationale budgetplanlægning.
Det danske EU-bidrag
Jeg skal også sige noget om det danske EU-bidrag i forlængelse af min forelæggelse.
Jeg håber, det er lykkedes mig at beskrive, at det er en forholdsvis kompliceret forhand-
lingssituation, der gør det vanskeligt at forudsige konsekvenser for det danske EU-bidrag.
På det nuværende grundlag er det vores bedste skøn, at EU-bidraget i 2014 vil blive ca.
0,9 mia. kr. lavere end budgetteret på finansloven for 2014. Det skyldes som sagt den
bagudrettede tekniske justering af medlemsstaternes EU-bidrag, der ifølge gældende
regler skal implementeres den 1. december, og vi må henholde os til, at de gældende
regler overholdes. Det skal her bemærkes, at det aktuelle skøn for underskuddet på den
strukturelle saldo overstiger budgetlovens grænse. Det betyder kort sagt, at reduktionen i
EU bidraget i 2014 i henhold til budgetloven ikke kan anvendes til at finansiere nye tiltag.
EU-bidraget i 2015 er afhængigt af udfaldet af forhandlingerne om EU's 2015-budget og
de udestående ændringsbudgetter. Det er p.t. vores bedste skøn, at EU-bidraget i 2015
bliver 0,7 mia. kr. lavere end forudsat i finanslovsforslaget. Dette baseres på, at det p.t. er
forventningen, at alle de udestående ændringsbudgetter først vil få konsekvenser for EU-
bidraget i 2015, da det vurderes mest sandsynligt, at de først vedtages efter den 13. no-
vember, der er skæringsdatoen for, om udgiftskonsekvenserne falder i 2014 eller 2015.
Jakob Ellemann-Jensen
takkede for en forelæggelse, der besvarede mange af hans
spørgsmål. Det krævede ikke den store ledvogtereksamen at se, at det bliver svært at
gennemføre den bagudrettede tekniske justering, som Storbritannien mildest talt var vris-
sen over. Han forstod, at man laver en fremadrettet justering, og på vegne af kongeriget
og finansministeren var han glad for at få krattet nogle penge i kassen. Men hvorfor laver
man den bagudrettede justering, og hvorfor var de lande, der kunne se, at de ville komme
til at betale penge tilbage, gået med til den? Man har talt om en forlængelse af tilbagebe-
talingsperioden, og han var enig med finansministeren i, at man ikke skulle kræve, at de
lande, der skal betale endog rigtig store beløb, betaler her og nu. Han havde hørt tale om
138
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
en 6 måneders periode, men vidste ikke, om det indgik i forhandlingerne. Skulle det ved-
tages med kvalificeret flertal, eller kunne modstandere, som f.eks. Storbritannien, bloke-
re?
Jakob Ellemann-Jensen spurgte, om de 0,7 mia. kr., som man sparer i EU-bidrag, kom
oveni det beløb, Danmark får tilbage, så man i alt får 3 mia. kr. ekstra til rådighed. Han
forstod på en af ministerens partifæller, at hvis de 2,5 mia. kr., man vil flytte fra udvik-
lingsbistanden, kom dumpende ned fra himlen, ville det være nyttigt at bruge dem der
alligevel. Hvad var finansministerens holdning til det? Og ville beløbet dække hele under-
skuddet, så man kommer i overensstemmelse med budgetloven?
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten generelt mente, at EU-budgettet var alt for
højt, og at pengene bruges forkert på f.eks. støtte til tobaksindustrien i stedet for jobska-
belse og klimatiltag. Han bad ministeren uddybe, hvordan man vil ændre måden, man
betragter sort økonomi på. Hvilke lande rammes ud over Holland og Storbritannien? Niko-
laj Villumsen fandt det absurd, at budgetloven forhindrer Danmark i at bruge nogle af de
penge, der kommer tilbage, ikke mindst nu, hvor udviklingsbistand og jobskabelse var
områder, der kunne bruge flere penge.
Finansministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at baggrunden for den bagudrettede
korrektion var en allerede vedtaget forordning, der indebærer, at man skal opdatere stati-
stikgrundlaget for udregnelsen af BNI-niveauerne og ajourføre betalingsniveauet. Den
vanskelige situation skyldes, at det er kommet lidt abrupt på banen i beslutningsproces-
sen
især for de lande, der skal betale ekstra. Men det er en rent teknisk statistisk øvel-
se gennemført af Eurostat, og derfor er det principielt ikke genstand for politisk forhand-
ling, at det skal ske, og hvordan det skal ske. De nye tekniske standarder for opgørelse af
BNI ville han hellere redegøre for skriftligt, så udvalget slap for en amatørredegørelse for
nationalregnskabsprincipper før og nu. Men den grundlæggende logik var, at man nu
havde et mere retvisende billede af landenes økonomi.
Ministeren svarede også Jakob Ellemann-Jensen, at man anvender kvalificeret flertal i
forbindelse med ændringsbudgetter og budgettet. Men den bagudrettede tekniske korrek-
tion følger som sagt af noget allerede vedtaget, hvad der gør den politiske situation lidt
delikat. Et stort medlemsland er meget kritisk, selv om det for så vidt allerede har tilsluttet
sig den forordning, det bunder i. Man kunne sagtens forestille sig, at det ville blive gjort til
et politisk spørgsmål.
Ministeren medgav Jakob Ellemann-Jensen, at det umiddelbart var svært at få et præcist
billede af de økonomiske konsekvenser for Danmark. Der er to forhold, der påvirker de
danske statsfinanser positivt: en bagudrettet teknisk korrektion, der viser, at EU får for
mange penge, som betales tilbage til Danmark, og en fremadrettet justering af det danske
bidrag. Lægger man dem sammen, får man 2,4 mia. kr. Hvad det vil betyde for Danmark,
kommer an på, hvor meget der falder i 2014, og hvor meget der falder i 2015. Den bagud-
rettede tekniske korrektion falder ifølge reglerne i 2014. De kan dog ikke bruges, for bud-
getloven er indrettet så klogt på et meget bredt flertal i Folketinget, at man skal holde sig
139
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
under 0,5 pct. strukturelt. Man kan overskride i løbet af året på grund af forhold, man ikke
er herre over, men ikke i kraft af beslutninger, man selv træffer. Hvis man overskrider
budgettet på nogle punkter og går under på andre
som det er tilfældet her
skal det i
sidste ende gå op imod hinanden. Derfor er de penge ikke til rådighed.
Det er uvist om pengene falder i 2014 eller 2015. Finansministeriet har lagt til grund, at
det bliver i 2015, fordi man ikke tror, man kan blive enige inden 13. december. Det skulle
ses i sammenhæng med de andre ændringsbudgetter og budgettet som sådan, og mini-
steriet skønnede, at Danmark vil slippe 700 mio. kr. billigere i 2015, ikke 2,4 mia. kr. og
ikke 3,0 mia. kr. Han havde gjort sit bedste for at forklare det åbent og apolitisk
eller i
hvert fald uden at blande anvendelsen af pengene ind i sagen.
Ministeren bekræftede Nikolaj Villumsen i, at mange politikere gerne vil bruge flere pen-
ge, end der er til rådighed, særlig i disse uger. Selve indholdet i den bagudrettede tekni-
ske korrektion var den nye og mere retvisende BNI-statistik, som Eurostat har foretaget
uafhængigt; der var ikke blandet politik ind i det.
Ministeren havde forsøgt at redegøre for budgetloven, som han var varm tilhænger af.
Man skal med sine politiske beslutninger holde sig under et strukturelt underskudsniveau
på 0,5 pct., men hvis eksterne begivenheder går en imod, skal man ikke slingre i den
økonomiske politik; man samler det op senere. Det var tilfældet i Danmark for øjeblikket,
hvor man, som det fremgår af økonomisk redegørelse, ligger på 0,8 pct. Men når noget
går bedre
såsom budgetforhandlinger i EU
må man ikke bruge de penge. Der er
symmetri, idet man hverken er forpligtet til umiddelbart at finansiere merudgifter, man ikke
er herre over, men heller ikke har ret til at bruge merindtægter umiddelbart, med mindre
der er et samlet plus. Det fandt han logisk, det er nok også sådan, man gør i de fleste
husholdninger.
Jakob Ellemann-Jensen
satte pris på den pædagogiske gennemgang og var helt enig
med hensyn til budgetloven. Han var med på, at man havde fundet en mere retvisende
beregningsmodel, men hvorfor regnede man lige 19 år tilbage? Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om det var realistisk at begynde at drøfte 2015-budgettet, inden man fik styr på
den bagudrettede korrektion.
Nikolaj Villumsen
så frem til at få oversendt oversigten. Det var ikke helt dumt at se på,
hvordan landenes økonomier reelt har været, om de f.eks. er blevet ramt af en hård krise,
men han kunne ikke se det fantastiske og logiske ved budgetloven. Hvis han og hans kæ-
reste fik 1,4 mia. kr. kunne Nikolaj Villumsen ikke udelukke, at de ville købe et par nye
havestole til kolonihaven. Det syntes han var relativt fornuftig budgetføring. Når det gæl-
der statsbudgettet kunne pengene bruges til at skabe arbejdspladser og lave grøn omstil-
ling, så Danmarks økonomi var bedre stillet i 2015. Nikolaj Villumsen og ministeren var
grundlæggende politisk uenige om budgetloven: Han syntes selv, det var uklogt at føre
økonomisk politik, ud fra at verden ikke forandrer sig.
140
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Finansministeren
forstod Jakob Ellemann-Jensens interesse for, hvorfor man lige reg-
nede 19 år tilbage. Det skyldtes, at man havde valgt regnskabsstandarden ENS 95, og i
erkendelse af sine egne begrænsninger ville han gerne redegøre for dette skriftligt. Om
der ville blive seriøse drøftelser af 2015-budgettet, kunne han ikke vurdere, men han tro-
ede, at selv om alle spørgsmålene handlede om to forskellige budgetår, og noget var tek-
nik, andet politik, ville det blive blandet sammen i en stor pærevælling. Hvornår den pæ-
revælling ville blive bragt i kog, vidste han ikke.
Ministeren bekræftede, at han ville oversende en oversigt over, hvilke lande der vinder og
taber ved justeringen. Det er primært Storbritannien, Holland, Grækenland og Italien, der
taber på det, mens Danmark, Tyskland og en lang række andre lande vinder. Han re-
spekterede, at han og Nikolaj Villumsen var politisk uenige om budgetloven, men ville
forsøgsvis udøve en smule pædagogik: Det svarede fuldstændig til, at Nikolaj Villumsen
og hans kæreste ved årets begyndelse aftaler, hvor mange penge man højst vil skylde
ved årets udgang, hvorefter opvaskemaskinen går i stykker, så det bliver dyrere end af-
talt, men man afholder udgiften alligevel, fordi man kan låne pengene. Sidst på året vin-
der de så i Lotto, så det uforudsete overskud bliver mindre. De penge ville Nikolaj Villum-
sen og hans kæreste næppe brænde af.
Formanden
konkluderede efter denne gældsrådgivning, at der ikke var flertal imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
3. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
141
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3344 (landbrug og fiskeri) den 10.-11. november 2014
Fødevareministeren
kunne ikke personligt deltage i rådsmødet, da han stod i spidsen for
et eksportfremstød til Kina og Korea. Han ville forelægge punkt 1 og 2 til forhandlingsop-
læg og de andre punkter var til orientering.
FO
1. Cyperns anmodning om statsstøtte til fuld afgiftslettelse på motorbrændstoffer
Politisk enighed
Rådsmøde 3344
bilag 1 (samlenotat side 3)
Fødevareministeren:
Det første punkt er den cypriotiske anmodning om statsstøtte til
Rådet. Normalt er det Kommissionen, der fastlægger retningslinjer for, hvordan medlems-
landene må yde statsstøtte. Derfor er det heller ikke optimalt, at Cypern går til Rådet med
en anmodning om at afgiftsfritage motorbrændstof til landbrug. Cypern ønskede først en
undtagelse frem til 2020, men meddelte så onsdag, at det kunne begrænses til 2016. En
forlængelse til midten af 2016 havde Cypern ifølge Kommissionen kunnet opnå, hvis de
havde notificeret afgiftsfritagelsen tidligere og anmodet Kommissionen om en forlængelse
inden juli 2014. Isoleret set har den cypriotiske anmodning ikke betydning for resten af
Europa, og den har et meget begrænset omfang. Cypern er på mange måder i en helt
særlig situation. Derfor har Cypern også allerede mulighed for at udbetale særlig stats-
støtte til landbrugssektoren under den fælles landbrugspolitik. Det har de ikke benyttet sig
fuldt ud af i de senere år.
Som udgangspunkt synes vi, at statsstøtteanmodninger til Rådet er en dårlig ide. Men
efter at Cypern har indskrænket undtagelsen til 2016, er det meget tæt på, hvad Cypern
kunne opnå, hvis de havde fulgt statsstøttereglerne. I en sådan situation vil vi gerne have
mulighed for at afstå fra at stemme, så vi ikke isoleret stemmer imod.
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side udtrykker sin
principielle holdning, altså at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være
Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses traktat-
forenelighed. Derfor indstilles det, at man fra dansk side ikke isoleret stemmer imod, men
at man kan undlade at stemme.
Erling Bonnesen
syntes, at ordet statsstøtte skurrede lidt i ørerne og bad ministeren
uddybe, hvordan han ville håndtere det i EU. Kunne ministeren uden at afsløre hele
forhandlingstaktikken svare på, om han ville nøjes med at løfte en pegefinger eller gå lidt
mere til vaflerne? Noget tydede på, at Cypern har sovet i timen.
Lars Barfoed
forstod på regeringens samlenotat, at regeringen mener, man skal
begrænse statsstøtte mest muligt
men så skulle man vel sige nej i stedet for at undlade
at stemme. Der argumenteres for, at Cyperns situation er særlig på grund af krise og
forholdet til Rusland, men vil andre lande ikke kunne sige det samme, indføre statstøtte
og dermed bringe det indre marked og den frie konkurrence i fare?
142
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten ikke havde noget principielt imod statsstøtte.
Det ville være fint, hvis man på Cypern støttede en grøn omstilling, men det var skidt at
give støtte til at brænde benzin af. Hvad nu hvis Polen ville bede om dispensation til at
støtte kulindustrien? Ville regeringen virkelig acceptere det ved at undlade at stemme
og dermed støtte benzinafbrænding?
Fødevareministeren
svarede, at alle var enige i, at statsstøtte ikke var særlig smart i det
her tilfælde. Han påpegede, at man i Danmark også har godtgørelse for energiafgifter på
motorbrændstof inden for landbrugssektoren, så det er ikke noget, man blankt afviser,
selv om man ikke gør det i lige så vid udstrækning. Man har vurderet, at der bedes om så
lidt, at hvis ansøgningen var blevet sendt ind inden 1. juli 2014, var det automatisk blevet
godkendt. Han bad derfor om opbakning til ikke at stemme imod, hvis Danmark er det
eneste land, der modsætter sig, for det ville ikke være i Danmarks interesse. Hvis flere
lande ville stemme imod, ville Danmark også gøre det, men man vil ikke blokere alene,
fordi Cypern, selv om det er et lille land, kan blokere for ting, Danmark ønsker.
Erling Bonnesen
spurgte, om man kendte de andre landes holdninger.
Lars Barfoed
forstod, at man af hensyn til Danmarks forhandlingsposition ikke vil isolere
Danmark. Men kunne imødekommelse af Cyperns ønske ikke føre andre dispensationer
med sig? Isoleret set vil det ikke skabe problemer, men lukker man først op, åbner man
for andre lande, og det har vidtgående konsekvenser.
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte regeringens accept af ben-
zinafbrænding.
Fødevareministeren
vurderede ikke, at det kunne skabe præcedens. Det var så lille en
ting, at det kunne være sket mere eller mindre automatisk, hvis de havde søgt inden den
1. juli, og man tager stilling fra gang til gang. Landene har de facto veto, så udvalget vil
altid fremover kunne sige hertil og ikke længere. Regeringen havde oversendt en liste
med tidligere statsstøttesager, så man kunne se på, hvordan Danmark har reageret på
dem tidligere. Det er meget forskelligt. Det vurderes ikke, at der vil være nogen afsmit-
tende effekt, hvis det ender med at blive vedtaget. Man forventer ikke, at andre lande vil
sætte sig imod, det var derfor, han bad om mandat til at undlade at stemme.
Formanden
var meget forvirret over ministerens argumentation. Det varierede, hvordan
Danmark tidligere har forholdt sig til statsstøttesager, og hvor tunge de var. Hvis der var
en linje, var det, at man havde undladt at stemme, men der var også gange, man havde
stemt ja eller nej. Det lød ræsonnabelt, da ministeren sagde, det var en meget lille sag,
der kunne være gået automatisk igennem, hvis ikke det var for en fodfejl. Men så sagde
ministeren, at han vil stemme imod, hvis der er andre, der ville det. Hvad var
begrundelsen for det? Var det alligevel vigtigt? Og nu sagde han, at der nok ikke er nogen
lande, der vil det. Hvorfor siger ministeren så i første omgang, at man vil stemme imod,
hvis andre lande vil gøre det? Hvad ville ministeren egentlig?
143
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Lars Barfoed
spurgte, om ikke Cypern var blevet informeret om, at de kunne have
ansøgt om en forlængelse, og at de dermed selv havde bragt sig i den situation, de var i.
Fødevareministeren
svarede, at på den ene side havde Cypern selv bragt sig i den
situation, på den anden side havde de afstået fra deres oprindelige, mere vidtgående krav
om at støtte frem til 2020, så det nu kun er frem til 2016. Man kunne stemme imod det,
hvis udvalget syntes, men det syntes han ville være dumt for Danmarks fremtidige
forhandlingsposition. Ministeren anerkendte, at argumentationen ikke var så kongruent.
Han ville afholde sig fra at stemme uanset hvad, med mindre andre var med på at
signalere noget symbolsk. Men hvis det virkede ulogisk, ville han afholde sig fra at
stemme, eller modsat, hvis udvalget hellere ville det.
Nikolaj Villumsen
opfordrede ministeren til at stemme imod.
Fødevareministeren
vidste godt, at det var atypisk, at han lyttede til udvalgets
argumenter, og undskyldte, hvis det forvirrede forsamlingen.
Formanden
sagde, at hun spurgte ind til det, fordi udvalget er nødt til at have de
fornødne oplysninger for at kunne træffe en afgørelse. Når ministeren først siger, at man
vil stemme imod, hvis andre lande gør det, og bagefter siger, at man ikke tror nogen
andre lande vil stemme imod, var det ikke et særlig godt beslutningsgrundlag. Han skulle
have sagt i første omgang, at der nok ikke var nogen, der ville stemme imod.
Lars Barfoed
kunne godt købe, at forhandlingsoplægget var fleksibelt, så man kunne
stemme afhængigt af, hvordan forhandlingerne udvikler sig. Han var som udgangspunkt
imod Cyperns ansøgning, og det afgørende var, at det ikke ville få afsmittende virkning,
for sagen var isoleret set ligegyldig for det indre marked. Hvis det ikke får det, og man
fremover kan stemme imod lignende ansøgninger, kunne han godt købe ministerens
indstilling.
Fødevareministeren
svarede, at det ikke ville binde Danmark til noget i fremtiden at
undlade at stemme. Til formanden sagde han, at det ville være rart at vide mere, men at
landene lurepassede lidt, selv om de har det ligesom Danmark.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal mod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.
FO
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
dyresundhed
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0260
Rådsmøde 3344
bilag 1 (samlenotat side 5)
144
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Fødevareministeren:
Punkt 2 er forslaget om en ny dyresundhedsforordning. Forslaget
er ikke på rådsmødet, så der er tale om en tidlig forelæggelse. Formandskabet vil even-
tuelt i begyndelsen af december forsøge at få opbakning til et kompromis, så forhandling-
erne med Europa-Parlamentet kan indledes. Forslaget er en sammenskrivning af den
nuværende lovgivning på området i en fælles rammelov
det vil sige den eksisterende
lovgivning om handel med og import af levende dyr og animalske produkter samt reglerne
om bekæmpelse af husdyrsygdomme. Det omfatter både landlevende og vandlevende
dyr.
Grundlæggende er vi positive over for Kommissionens forslag, og teksten er allerede ble-
vet mere klar i forhandlingerne på teknisk niveau. Det har været vigtigt for os, at forslaget
sikrer en god rammelov med fokus på et højt beskyttelsesniveau og forebyggelse af hus-
dyrsygdomme. Det skal også sikres, at der fortsat er mulighed for at gribe hurtigt ind, når
der er udbrud af husdyrsygdomme.
Et andet mere principielt emne er spørgsmålet om, hvor stor kompetence Kommissionen
skal tildeles. Der må man sige, at medlemslandene generelt ønsker brug af flere gennem-
førelsesretsakter i stedet for delegerede retsakter. Derudover har vi også generelt fokus
på, at store politiske eller økonomiske beslutninger træffes af Rådet og Europa-
Parlamentet.
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side forholder sig po-
sitivt til Kommissionens forslag, idet man arbejder for, at
o
at forordningen udformes således, at man ikke går på kompromis med det
eksisterende niveau for dyresundheden og det indre markeds funktion,
o
at der i forordningen fokuseres på principper for forebyggelse, og at reglerne
fører til et generelt højt beskyttelsesniveau på EU-plan,
o
at dyresundhedsforordningen bliver tilstrækkelig fleksibel, så der fortsat er
mulighed for hurtig indgriben ved udbrud af husdyrsygdomme, og at de nati-
onale myndigheder har råderum og kan agere på basis af løbende risikovur-
deringer,
o
at omfanget af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter afgrænses
klart og medlemsstaterne får størst mulig indflydelse i forbindelse med ud-
formningen af delegerede retsakter,
o
at og at områder, der er politisk eller økonomisk væsentlige, vedtages af Rå-
det og Europa-Parlamentet i den almindelige lovgivningsprocedure.
145
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Erling Bonnesen
havde bidt mærke i, at forslaget skønnes kun at have en positiv
indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Det var fint nok med
rammelovgivning i den stil, men kunne ministeren sætte et par ekstra ord på, hvad der lå i
forslaget i forhold til det eksisterende beskyttelsesniveau?
Lars Barfoed
havde noteret sig, at Økologisk Landsforening finder det væsentligt, at
lovgivningen giver plads til forskellen på produktioner i lukkede systemer og i åbne,
såsom det økologiske, og at man håber, at forordningen ikke vil forhindre Danmark i at
finde en model, hvor dyrlægerne kan udlevere afmålte mængder medicin. Det kan man
ikke i dag, og det giver det problem i små brug, at man uddeler for store mængder.
Nikolaj Villumsen
tilsluttede sig Lars Barfoeds spørgsmål. Enhedslisten er tilhænger af
dyresundhed, men det bekymrede ham, at man giver Kommissionen så meget magt.
Medicinreglerne var et eksempel på noget, det måske ville blive svært at ændre på
nationalt. Hvor stejlt ville ministeren stå på det i forhandlingerne?
Fødevareministeren
forstod udmærket godt bekymringerne for medicinudskrivelse, men
da de gældende regler var nationale, så regeringen ingen grund til bekymring. Det er man
i dialog med økologerne om. På en række områder ser man et potentiale for forbedret
beskyttelse også i Danmark, primært med hensyn til oplistning og prioritering af de
forskellige sygdomme, som man så kan prioritere indsatsen ud fra.
Lars Barfoed
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man med de nye regler kan sondre mel-
lem åbne og lukkede systemer, og om man kommer til at kunne give medicin i afmålte
mængder. Ville ministeren stå fast på det i forhandlingerne?
Nikolaj Villumsen
spurgte, om regeringen ville kæmpe imod de delegerede retsakter, så
de ikke vil forhindre fremtidige forbedringer af dyrevelfærd.
Fødevareministeren
sagde, at han kunne oversende en liste over de områder, hvor man
kæmper imod delegerede retsakter. På et mere overordnet plan ville man med forslaget
styrke og ikke svække dyresundheden. Ministeren mente godt, man kunne sondre mel-
lem åbne og lukkede systemer, og det ville man arbejde for at man kan opretholde. Det er
nationale regler, der regulerer udskrivning af medicin, så det havde ikke noget med for-
ordningen at gøre.
Nikolaj Villumsen
meddelte, at Enhedslisten kunne støtte forhandlingsoplægget, og at
han håbede, ministeren ville stå fast på at bekæmpe de delegerede retsakter.
Anders Samuelsen
meddelte, at Liberal Alliance var imod forhandlingsoplægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal mod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Liberal Alliance havde ytret sig imod det.
146
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
3. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimulig-
heder for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016
Politisk enighed
KOM (2014) 0613
Rådsmøde 3344
bilag 1 (samlenotat side 17)
Fødevareministeren:
Punkt 3 handler om fiskerimuligheder for dybhavsarter for 2015 og
2016. Forslaget medfører generelt en reduktion i fiskerimulighederne som følge af den
biologiske rådgivning. For visse bestande
såsom dybhavshajer og orange savbug
viderefører forslaget en fuldstændig lukning af fiskerierne. Den danske andel i fiskeriet
efter dybhavsarter er særdeles begrænset. Fra dansk side støtter vi Kommissionens for-
slag, da det er vigtigt med en effektiv beskyttelse af de sårbare dybhavsbestande.
Erling Bonnesen
gik ud fra, forslaget ikke havde den store betydning for dansk fiskeri.
Fødevareministeren
bekræftede, at det ikke vil påvirke Danmarks interesser så meget,
men man støtter forslaget, da man gerne vil have det til at foregå bæredygtigt.
4. Ændringsbrev til budgetforslaget for 2015 i forhold til det russiske forbud imod
import af en række landbrugsprodukter fra EU
Udveksling af synspunkter
KOM (2014) 0637
Rådsmøde 3344
bilag 1 (samlenotat side 21)
Fødevareministeren:
Punkt 4 handler om det russiske importforbud, og vi skal drøfte
Kommissionens ændringsbrev til budgetforslaget for 2015. Det er selvfølgelig finansmini-
strene, som står for budgetforhandlingerne i EU, og finansministeren har lige forelagt sa-
gen. Kommissionen foreslog med ændringsbrevet en anden finansiering af krisetiltagene
end den, som de oplyste landbrugsministrene om. Vi fik at vide, at finansieringen af krise-
tiltagene ville ske på det almindelige landbrugsbudget for 2015, men nu foreslår Kommis-
sionen, at det skal finansieres via krisereserven for 2015.
Det er aldrig rart at træffe beslutninger på et uoplyst grundlag. Derudover har Kommissio-
nens udformning af flere af krisetiltagene gennem delegerede retsakter ikke været særlig
god. Der har været problemer med både med frugt, grøntsager og med privat oplagring af
ost. Alt i alt har det ikke været en særlig god håndtering fra den tidligere landbrugskom-
missærs side. Det er vi nødt til at lære af i fremtiden. Formandskabet har overvejet at
lægge op til rådskonklusioner, hvor det påpeges, at europæisk landbrug skal kunne hånd-
tere den vanskelige situation som følge af det russiske importforbud. Men det er altid
svært at blive enige om rådskonklusioner.
147
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Fra dansk side vil vi også understrege behovet for, at Kommissionen følger markedssitua-
tionen i alle sektorer. Når det kommer til svinekød, mener vi, at tiden er inde til at bruge
privat oplagring. Det har jeg meddelt den nye landbrugskommissær. Men markedstiltag er
kun en kortsigtet løsning. Det gælder om at finde alternative markeder. Det er netop der-
for, at jeg i næste uge skal til Kina og Korea.
Erling Bonnesen
ville, stik imod hvad ministeren altid beskyldte ham for at gøre, gerne
rose ministeren. Da ministeren for ikke så længe siden havde spurgt om, hvordan man
skulle håndtere de udfordringer, som importforbuddet giver fødevareerhvervet, havde
Erling Bonnesen lige præcis peget på midlertidige EU-ordninger og på, at man kiggede
efter nye markeder, og det er så det, man gør. Forventede man, at de andre EU-lande
ville bakke op om en passende oplagringsmulighed? Et halvt års tid er en udmærket tids-
ramme, mente han.
Fødevareministeren
svarede, at regeringen endnu ikke kunne sige, hvor stor chancen
var for, at oplagringsforslaget blev til noget. I et større dagblad havde en anonym em-
bedsmand afvist det, men ministeren havde ikke fået noget officielt svar på det. Når han
tidligere havde nævnt det som en mulighed, havde der ikke været stor modvilje. Man ved,
at flere lande støtter forslaget allerede: Irland, Belgien, Ungarn, Polen og Finland. Det var
et meget godt udgangspunkt. Det skulle ses i sammenhæng med de andre støttetiltag.
En af grundene til, at Danmark har forholdt sig, som man gjorde tidligere, var, at man se-
nere kunne få brug for støtte. Sådan er det jo i EU.
5. Fiskeripartnerskabsaftalen med Madagaskar
Tidlig forelæggelse
148
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
KOM (2014) 0682, KOM (2014) 0683 og KOM (2014) 0684
Rådsmøde 3344
bilag 1 (samlenotat side 27)
a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den
Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af
protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken
Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den
finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabs-
aftalen mellem de to parter
b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem
Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,
der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter
c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i
henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder
og den finansielle modydelse, der er behandlet i fiskeripartner-
skabsaftalen mellem de to parter
Fødevareministeren
behandlede pkt. 5 og 6 under et.
6. Fiskeripartnerskabsaftalen med Republikken Kap Verde
Tidlig forelæggelse
149
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Rådsmøde 3344
bilag 1 (samlenotat side 31)
a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den
Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af
protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap
Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem
de to parter
b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem
Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,
der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter
og
c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i
henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder
og den finansielle modydelse, der er behandlet i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter
Fødevareministeren:
Punkt 5 og 6 er en tidlig forelæggelse af fornyelse af fiskeriproto-
koller med Madagaskar og Kap Verde. Begge aftaler er såkaldte tunaftaler, der hovedsa-
gelig omfatter tun. Madagaskar ligger i Det Indiske Ocean, og Kap Verde i Atlanterhavet.
For begge forslag gælder, at vi holder os til den tilgang, som der var enighed om i Føde-
vareudvalget tilbage i januar 2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at sikre et bæ-
redygtigt fiskeri og menneskerettigheder. Endvidere henholder vi os til principperne i
rådskonklusioner og grundforordningen om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler. På
det grundlag vil vi støtte forslagene.
Nikolaj Villumsen
påpegede, at det ifølge grundlaget for aftalerne er afgørende, at de
kommer civilsamfundet til gavn. Ham bekendt havde man ikke spurgt civilsamfundene,
hvad de mener om aftalerne. Hvad ville Danmark gøre for at ændre på det?
Fødevareministeren
svarede, at man tager civilsamfundene med på råd i de såkaldte
fælleskomiteer.
150
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
7. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
151
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Punkt 3. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål A om
udnyttelse af tilskud fra EU's fonde
EUU alm. del (14)
Samrådsspørgsmål A
EUU alm. del (13)
bilag 654 (statsrevisorernes beretning om
Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU's fonde)
EUU alm. del (14)
bilag 69 (fødevareministerens og erhvervs-
og vækstministerens redegørelser vedr. Statsrevisorernes
beretning
om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s fonde)
Samrådsspørgsmål A
Stillet af Eva Kjer Hansen (V)
”Ministeren bedes redegøre for Statsrevisorernes beretning om Danmarks udnyttelse af
tilskud fra EU's fonde. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan regeringen ag-
ter at følge op på Statsrevisorernes anbefalinger.”
Formanden
uddybede sit spørgsmål: Hvordan man ville sikre fuld hjemtagelse, og hvilke
forenklinger af de nuværende ordninger ministeren havde i tankerne.
Fødevareministeren:
Rigsrevisionen har i løbet af foråret 2014 undersøgt udnyttelsen af
tilskud fra fire EU-fonde: Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskeri-
fonden. Formålet har været at undersøge, om Danmark fuldt ud har udnyttet de EU-
midler, der har været stillet til rådighed. Forvaltningen af tilskud fra Regionalfonden og
Socialfonden sker i Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort,
mens NaturErhvervsstyrelsen, som er i mit regi, forvalter tilskud fra Landdistriktsfonden
og Fiskerifonden. Beretningen er opdelt på de fire fondsprogrammer og på to programpe-
rioder: 2000-2006 og 2007-2013. Beretningen indeholder Rigsrevisionens konklusioner
for de to undersøgte programperioder og anbefalinger til initiativer, der kan fremme udnyt-
telsen i perioden 2014-2020. Statsrevisorerne anfører i deres bemærkninger til beretnin-
gen, at de finder det nødvendigt, at Erhvervs- og Vækstministeriet og Fødevareministeriet
følger Rigsrevisionens anbefalinger om en klarere styring af tilsagnsvolumen, den finan-
sielle gennemførelse m.v. Herved kan man mindske risikoen for, at Danmark ikke udnyt-
ter EU-tilskudsrammen for 2014-2020. Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen
nævner, at undersøgelsen har vist, at begge styrelser aktivt løbende følger op på og rap-
porterer om den finansielle gennemførelse for at undgå reduktioner i rammerne. Desuden
understreger Rigsrevisionen, at den ikke har grund til at konkludere, at risikovurderingen
er utilstrækkelig, eller at forvaltningen er uhensigtsmæssig, og at den også finder det po-
sitivt, at der er handlet i forhold til de identificerede risici.
Jeg vil i dette samråd redegøre for alle fire fonde, men naturligt nok fokusere på Landdi-
striktsfonden (LDP) og Fiskerifonden (EFF), som er Fødevareministeriets område. Jeg
starter med programperioden 2000-2006.
For landdistriktsprogrammet 2000-2006 var tilfældet, at Danmark ikke udnyttede sin
ramme især i starten af programperioden som følge af mindreforbrug på visse ordninger,
152
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
og da den nationale bevilling til investeringsstøtte blev nulstillet i 2002 og 2003, blev der
ikke blev givet tilsagn. Rammen blev derfor reduceret. Rammen efter reduktionen blev til
gengæld udnyttet med 99,9 pct. Det fremgår også af Kommissionens slutevaluering af
programmet. Rigsrevisionen har i sin undersøgelse valgt, at udnyttelse skal ses i forhold
til initialrammen, hvorved udnyttelsesprocenten bliver 90 pct.
For Fiskerifonden 2000-2006 anfører Rigsrevisionen, at udnyttelsesgraden var 75 pct.
Den lave udnyttelsesgrad skyldes, at der i nogle år ikke blev afsat tilstrækkelig national
bevilling til at udnytte rammen fuldt ud.
For Regional- og Socialfonden oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet, at underforbruget
på 10,7 pct. i 2000-2006 hovedsageligt skyldtes en række væsentlige strukturtilpasninger,
f.eks. kommunalreformen, som betød, at der ikke blev givet tilsagn for alle midlerne, og at
de midler, der løb tilbage, ikke blev genanvendt.
For programperioden 2007-2013 vil jeg nævne følgende generelle forhold: Medlemsland-
ene har i programperioden 2007-2013 2 år efter programudløbet til at foretage udbetalin-
ger på meddelte tilsagn, inden fondene så at sige lukker
det vil sige til den 31. decem-
ber 2015. Det kan således endnu ikke opgøres, om alle EU-midler bliver hjemtaget. Det
gælder alle fire fonde. Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen konstaterer, at der for alle fire
fonde er tegn på forbedringer i denne periode, idet der ikke til dato er foretaget reduktio-
ner af rammerne. Der har ikke på noget tidspunkt været en politisk fastsat målsætning om
fuld udnyttelse af midlerne fra fondene. Der har dog på finansloven været sat midler af til
at understøtte fuld udnyttelse af LDP-rammen.
I forbindelse med Kommissionens sundhedstjek fik Danmark tilført yderligere EU-midler i
2010 i stort omfang. Med Grøn Vækst-aftalen fra 2009 blev der afsat nationale midler,
som understøttede fuld udnyttelse af LDP-rammen. En forøgelse af EU-midlerne med
godt 30 pct. svarende til 922 mio. kr., således at den samlede EU-ramme blev på 4,3 mia.
kr., indebærer således, at en væsentlig del af udbetalingerne først falder i programperio-
dens afsluttende år og frem til ultimo 2015. NaturErhvervsstyrelsen har udarbejdet en
model, som på basis af en række opstillede forudsætninger sikrer, at der vil være opnået
fuld hjemtagning inden udgangen af 2015. Med udgangspunkt i denne model kan der
foretages korrektioner i tilsagnsvolumen og de dermed afledte udbetalinger. Da det i sid-
ste ende er en forudsætning, at de enkelte tilskudsmodtagere opfylder kravene for udbe-
taling af støtte, vil der altid være en vis usikkerhed med hensyn til fuld hjemtagning, indtil
programmet er afsluttet. Men som statsrevisorerne også anfører, forventer vi, at hele
LDP-rammen for 2007-2013 som udgangspunkt hjemtages.
For Fiskerifonden forventes der ikke fuld udnyttelse af rammen. Den manglende udnyttel-
se af rammen skyldes primært, at der ikke har været afsat tilstrækkelig national medfi-
nansiering. Desuden har forsinkelser i implementering af programmet
bl.a. som følge af
forhandling om fordeling af midler på ordninger under programmet i efteråret 2011 og
foråret 2012
medvirket til, at der ikke forventes fuld udnyttelse.
153
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
For så vidt angår Regionalfonden og Socialfonden medfinansieres EU-midlerne altover-
vejende med regionale midler, midler fra deltagende virksomheder, uddannelsesinstituti-
oner m.v. Der er således ikke nationalt særskilt afsatte midler til medfinansiering. Er-
hvervs- og Vækstministeriet forventer, at der gives tilsagn for alle regional- og social-
fondsmidlerne i perioden 2007-2013. Der er gjort en stor indsats for at få ubrugte midler i
projekterne ud at arbejde igen, og det samlede underforbrug forventes derfor at være
markant mindre end i perioden 2000-2006.
Jeg er i samrådsindkaldelsen også bedt om at redegøre for, hvordan regeringen agter at
følge op på anbefalingerne. Anbefaling 1 vedrører en klarere styring af tilsagnsvolumen,
den finansielle gennemførelse m.v., og anbefaling 2 vedrører overvejelser af fordele og
ulemper ved at give tilsagn for flere EU-midler, end rammen forudsætter, for at imødegå
risiciene for reduktioner af rammen.
For så vidt angår anbefaling 1 om, at ministerierne fra programmernes start fastsætter
klare mål og milepæle for den finansielle gennemførelse, finder erhvervs- og vækstmini-
steren og jeg, at der er tale om en god og relevant anbefaling til at sikre en god tilskuds-
forvaltning. Både erhvervs- og vækstministeren og jeg vil også for den netop påbegyndte
programperiode forsøge at imødekomme anbefalingen for alle fire fonde. Indsatsen er
dog lidt forskellig på de to ressortområder. Men det er vigtigt at huske, at vi står foran de
politiske forhandlinger om udmøntning af landdistriktsprogrammet for 2016-2020. De poli-
tiske aftaler vil fastlægge de overordnede rammer for den konkrete tilrettelæggelse af
administrationen af programmerne.
På mit eget ressortområde kan jeg sige, at de nye programmer
ligesom de forrige
bygger på finansieringsplan, der er godkendt af EU-Kommissionen. Denne finansierings-
plan er Danmarks plan for, hvordan vi vil udnytte midlerne fordelt på de støtteordninger,
som vi har valgt at bruge. Som noget nyt har man indført økonomiske milepæle for den
finansielle fremdrift på programmerne. Samtidigt vil NaturErhvervsstyrelsen fortsætte den
nuværende tætte økonomistyring, der bl.a. indeholder en månedlig ledelsesafrapportering
af fremdriften, måneds- og kvartalsopfølgning i forhold til udgiftsopfølgning og finanslovs-
arbejdet og derudover faste kvartalsmøder med fokus på status for fuld hjemtagning.
Fremdriften er endvidere et fast punkt på de halvårlige møder i Landdistriktsudvalget og
Fiskeriudviklingsudvalget, som er de overvågningsudvalg, der er nedsat til at følge hhv.
landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet. Erhvervs- og Vækstministeriet
oplyser om Regionalfonden og Socialfonden, at man er i gang med at opstille milepæle,
som skal drøftes i overvågningsudvalget for de to fonde i januar 2015.
Med hensyn til anbefaling 2 om, at ministerierne skal overveje fordele og ulemper ved at
give tilsagn for flere EU-midler, end rammen giver mulighed for
det, som Rigsrevisionen
kalder at overbooke
er det ikke umiddelbart en god idé for landdistriktsprogrammet og
fiskerifondsprogrammet. En model med overbooking indebærer en risiko for ufinansiere-
de statslige udgifter. Det vurderes at være vanskeligt at tilrettelægge en model, som ikke
indebærer denne risiko, og som samtidig sikrer en retvisende budgettering af program-
merne. Det skal selvsagt også være inden for forordningsgrundlaget og statsstøtteregler-
154
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
ne. Der er i landdistriktsprogrammet og fiskerifondsprogrammet i programperiode 2014-
2020 en række gode håndtag, der på anden vis kan styrke grundlaget for at sikre mest
mulig hjemtagning. Det drejer sig om
-
at der fra programmets start afsættes en tilpas stor tilsagnsvolumen, så der også i
starten af perioden er et betydeligt afløb og dermed en mere jævn udnyttelse i pro-
gramperioden. Med aftalen om udmøntning af landdistriktsprogrammet for 2014 og
2015 mellem regeringen og V og K er der er taget højde for dette forhold,
at udbetalinger på tilsagn frem til den 31. december 2023, det vil sige 3 år efter pro-
gramafslutning, kan henregnes som forbrug af EU-rammen ifølge ændret regelsæt
fra EU. Dermed har vi 1 år mere end tidligere til at sikre fuld hjemtagning,
at der så vidt muligt inden for det udgiftspolitiske råderum hurtigt sker genanvendel-
se af annullerede tilsagn i det pågældende finansår som tilsagn enten via senere
ansøgningsrunder, ekstraordinære ansøgningsrunder eller til ordninger, hvor der
har været overansøgning.
-
-
Jeg vil således bestræbe mig på at sikre, at der i planlægningen og den løbende opfølg-
ning ageres så betids, at der kan disponeres i henhold til de gældende regler for udnyt-
telse af de EU-midler, som stilles til rådighed i Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. Jeg
forventer således en fuld udnyttelse i den netop påbegyndte programperiode. Erhvervs-
og vækstministeren har bedt Erhvervsstyrelsen undersøge enkelte andre EU-landes erfa-
ring med overbooking og i forbindelse hermed vurdere, hvorvidt en tilsvarende løsning er
hensigtsmæssig for Regionalfonden og Socialfonden i Danmark. Erhvervs- og vækstmi-
nisteren og jeg er dog enige om, at overbooking ikke er en god løsning, hvis den belaster
statskassen og der ikke samtidig kan sikres en retvisende budgettering inden for pro-
grammerne og budgetloven.
Formanden
kunne ikke gennemskue, hvilke initiativer ministeren ville tage for at sikre
fuld hjemtagelse, hvis man synes, overbooking er et uegnet instrument. Var der stor for-
skel på Erhvervsministeriets og Fødevareministeriets tilgange, siden erhvervsministeren
ønskede at indhente erfaringer med overbooking fra andre lande, mens fødevareministe-
ren åbenbart allerede nu var imod det. Ønskede ministeren fuld hjemtagelse?
I den skriftlige del af beretningen stod der, at ministeren vil arbejde for at forenkle forvalt-
ningen af EU-midler såvel nationalt som på EU-plan. Hvilke forenklinger havde han i tan-
kerne? Landdistriktsmidlernes bureaukrati og manglende gennemsigtighed har været
meget omdiskuteret. Formanden ville også gerne vide, i hvilket omfang man i de to mini-
sterier analyserer og måler de hjemtagne midlers effekt. Havde statsrevisorerne også
kigget på det?
Erling Bonnesen
bad ministeren bekræfte, at målet var at sikre fuld hjemtagelse. Hvad
ville det så betyde for ambitionerne i landdistriktsprogrammerne om f.eks. at hjemtage
penge til målrettet miljøregulering, hvis de beskrevne problemer opstod?
155
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Lars Barfoed
spurgte, om Fødevareministeriets udmelding om, at overbooking efter
Rigsrevisionens foreslåede model indebærer risiko for ufinansierede statslige udgifter,
skulle forstås sådan, at overbooking godt kan finde sted efter andre modeller end Rigsre-
visionens?
Fødevareministeren
svarede, at regeringen ikke syntes, at overbooking i nogen form var
en god idé, fordi det indebærer en risiko for ufinansierede statslige udgifter. Det var et ret
banalt argument, som han formodede at de fleste rundt om bordet ville være enige i. Der
er så mange andre gode redskaber til at opnå fuld udnyttelse. Han mente ikke, han kun-
ne sige det klarere end i sin forelæggelse, så han gentog sine svar:
”Fra
programmets start vil vi tilstræbe, at der afsættes en tilpas stor tilsagnsvolumen, så
der netop i starten af perioden er et betydeligt afløb. Det vil dermed sikre en mere jævn
udnyttelse i programperioden.”
Hvis udvalget havde nogle konkrete spørgsmål til dem, kunne man måske gå et spade-
stik dybere.
Dertil kommer, at Danmark får udbetalinger på tilsagn helt frem til den 31. december
2023, dvs. 3 år efter programafslutningen. Det giver 1 år mere til at sikre fuld hjemtagel-
se. Man arbejder hele tiden på at sikre planlægning og løbende opfølgning, så man kan
disponere ud fra de gældende regler. Man mente altså, at det var muligt at opnå, hvad
man ønsker, uden at bruge overbookning.
Om Erhvervs- og vækstministeriets tilgang kunne ministeren ikke sige andet, end at man
også der mener, at overbooking er en dårlig løsning, hvis det belaster statskassen. Man
har så valgt at se på, om nogen lande har nogen erfaringer, man kan blive klogere af.
Hvad de derudover mener, kunne udvalget få et skriftligt svar på.
Effektmåling mente han var ekstremt vigtigt. Den nye lovgivning om landdistriktsmidlerne
indebærer også effektmåling, og det var Natur Erhvervsstyrelsen godt i gang med at tilret-
telægge, bl.a. med det såkaldte servicetjek. Han ville løbende informere om fremdriften
på det punkt.
Formanden
mindede ministeren om sit spørgsmål om forenkling.
Fødevareministeren
beklagede, at han havde glemt spørgsmålet, og forklarede, at den
forenkling, han ønskede, bestod i at lave færre, men mere robuste ordninger. Meget af
det måtte bero på, hvordan forhandlingerne falder ud.
Formanden
spurgte, hvad færre, men mere robuste ordninger betød. Var det på nationalt
niveau eller på EU-niveau? Hvilke ændringer skal der ske i de fire fonde? Forenkling af
bureaukratiet var et centralt spørgsmål, som udvalget ofte havde diskuteret, men hvor-
dan?
156
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 158: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/11-14
7. Europaudvalgsmøde 7/11 2014
Hun forstod, at man havde effektmåling på landdistriktsområdet, men hvad med de andre
fire fonde? Og var det noget nyt, eller vidste man allerede nu noget om virkningen af de
midler, der bliver brugt. Det var udmærket med statsrevisorernes beretning om omfanget
af hjemtagningen, men det ville være mere interessant at kende effekten af den
for be-
skæftigelse, vækst. osv. Ministerierne måtte da vide noget om, hvor det gavner henne.
Det var ærgerligt, at man ikke kunne få at vide, hvilke erfaringer fra andre lande er-
hvervsministeriet gerne ville have, før det kommer med et udspil i første halvår af 2015.
Samtidig afviste fødevareministeren blankt, at overbooking kunne komme på tale, og at
der overhovedet var nogen erfaringer at hente. Hvorfor var ministeriernes tilgang så for-
skellige, og hvad håbede Erhvervsministeriet på at finde ud af?
Erling Bonnesen
var glad for at høre, at ministeren ønskede fuld hjemtagning. Ministe-
ren var bekymret for statslig underfinansiering, men havde regeringen sikret sig, at der
var sat tilstrækkelige midler af i finanslovsforslaget for 2015 til at sikre fuld hjemtagning?
Det ville være ærgerligt, hvis man inden for de næste par år blev forhindret i hjemtagning,
fordi der ikke var sat tilstrækkelige midler af.
Fødevareministeren
bekræftede, at der var afsat de penge, man forventede der var be-
hov for, men der var ikke lavet aftaler længere ud i fremtiden. Han forklarede formanden,
at forskellen på de to fonde, der ligger under Erhvervs- og Vækstministeriet, og landdi-
striktsprogrammet er, at overbooking har statsfinansielle konsekvenser på landdistrikts-
midlerne, fordi man her skal finde statslig medfinansiering, hvorimod nogle af finansie-
ringsformerne i de fonde, der ligger under Erhvervs- og Vækstministeriet, er noget man
finder ud af med andre parter, såsom kommuner, virksomheder osv. Det var grund-en til,
at der kan være forskellige tilgange til overbooking. Den grundlæggende forskel er altså,
hvor finansieringen kommer fra. Med hensyn til forenklingen kunne man allerede nu se,
hvordan forslagene til den endelige udmøntning er gået fra 34 til 15. Hvordan den endeli-
ge udmøntning bliver, ville han ikke foregribe. Effektmåling var ikke forordningsbestemt
med hensyn til de andre fonde, men det var noget, man var enige i skulle gøres, så det
ville indgå i begge ministeriers fremadrettede arbejde. Man sætter det meget højt i Føde-
vareministeriet.
Formanden
takkede og ville følge op med skriftlige spørgsmål. Det var skuffende, at mi-
nisteren skrev i beretningen, at han ville arbejde for forenklinger på nationalt og på EU-
plan og end ikke havde et eksempel på forenklinger. Det ville hun følge op på skriftligt.
Fødevareministeren
havde endnu ikke oplevet et samråd, hvor formanden ikke havde
været skuffet, men han ville svare skriftligt og så udførligt, som han kunne.
157