Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 242
Offentligt
1484358_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 91 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksport-
udvalget den 4. december 2014 efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål:
Hvordan stemmer ministerens argument under debatten om Patentdom-
stolen, hvor det blev hævdet, at man ikke kunne tage patent på liv og na-
tur, overens med det europæiske patentkontors (EPK) godkendelse af et
patent omhandlende sojabønner til Monsanto Company jf. EPK’s afgørel-
se EP2134870 fra februar 2014?
Svar:
Indledningsvist vil jeg minde om, at patentreformen ikke ændrer på reg-
lerne for, hvad man kan patentere, da patentreformen vedrører situationen
efter, at patentansøger har modtaget meddelelse om, at der kan udstedes
patent. Patentreformen vil derfor ikke ændre på, i hvilken udstrækning
der kan udstedes patenter på gener og organismer, herunder planter.
Ifølge de gældende danske og europæiske patentregler er det muligt at få
patent på levende organismer, herunder planter, såfremt de almindelige
patenterbarhedsbetingelser er opfyldt, dvs. at der skal være tale om en
opfindelse, som angiver en plante/cellestruktur, der er væsentlig forskel-
lig fra det hidtil kendte, og som samtidig har en teknisk funktion.
Af den europæiske patentkonvention (artikel 53) fremgår, at der ikke kan
tages patent på plantesorter. Det er endvidere ikke muligt at få patent på
planter, der vokser frit i naturen. Det er ligeledes ikke muligt at patentere
ikke-tekniske metoder til fremstilling af planter, f.eks. almindelig foræd-
ling og selektion. Et eksempel på en plante, der kan patenteres, er en
plante, der tilføjes nye arveanlæg, og som dermed bliver resistent mod
visse ukrudtsmidler. Et andet eksempler er korn, der gennem tilsvarende
genetisk manipulering bliver resistent for tørke.
For så vidt angår EP2134870 fra februar 2014 er der tale om et patent på
en bioteknologisk metode til at udvælge soyaplanter til avlsformål. Paten-
tet beskytter en analysemetode, der kan anvendes på soyaindividernes
arveanlæg. Der er således i det omtalte patent ikke tale om beskyttelse af
planter eller liv, men alene beskyttelse af en laboratorieteknisk metode,
der anvendes i avlen af soyaplanter.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk