Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1406254_0001.png
NOTAT
6. oktober 2014
14/07194-3
nlb-dep
Notat til Folketingets Europaudvalg og Erhvervs- Vækst og Eksport-
udvalg om EU-Domstolens afsigelse af dom i sag C-222/13, TDC, den
9. oktober 2014
Indledning
Udvalgene blev i august 2013 orienteret om, at regeringen ville afgive ind-
læg i denne sag, hvor Teleklagenævnet har forelagt EU-Domstolen
spørgsmål om fortolkning af forsyningspligtdirektivet (direktiv 2002/22/EF
af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med senere ændringer) samt
artikel 106, stk. 2 og artikel 107 og 108 i EUF-traktaten.
Danmark har efterfølgende afgivet skriftligt og mundtligt indlæg i sagen.
Generaladvokaten afgav den 12. juni 2014 forslag til afgørelse, og EU-
domstolens dom i sagen afsiges den 9. oktober 2014.
Sagen
Erhvervsstyrelsen (tidl. IT- og Telestyrelsen) har gennem en årrække, i
medfør af den danske telelovgivning og i henhold til forsyningspligtdirek-
tivet, pålagt TDC en række forpligtelser, der har til formål at sikre alle ad-
gang til en række basale teletjenester på lige vilkår og til rimelige priser,
f.eks. fastnettelefoni og nummeroplysning. Udover de almindelige tjene-
ster, er TDC endvidere blevet pålagt en supplerende tjeneste, nemlig at
varetage forsyningspligten for den radiobaserede nød- og sikkerhedstjene-
ste dækkende Danmark og Grønland, hvilket er omdrejningspunktet for
sagen.
TDC har for årene 2007-2010 ansøgt Erhvervsstyrelsen om kompensation
for de nettoomkostninger, der har været forbundet med at varetage nød- og
sikkerhedstjenesterne. Erhvervsstyrelsen har givet TDC afslag på disse
ansøgninger, bl.a. fordi den dagældende telelov ikke hjemlede ret til sær-
skilt underskudsfinansiering for så vidt angår supplerende forsyningspligt-
tjenester, idet der samlet set var overskud på tjenesterne.
TDC har påklaget Erhvervsstyrelsens afgørelser til Teleklagenævnet. Det
er TDC's opfattelse, at den anvendte krydsfinansieringsmekanisme mellem
de almindelige og de supplerende tjenester er i strid med direktivet, og at
TDC i medfør af direktivet har ret til at modtage særskilt kompensation for
de nettoomkostninger, som de supplerende tjenester har påført TDC i årene
2007-2010.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
På baggrund af flere henvendelser og en åbningsskrivelse fra Kommissio-
nen, blev de danske regler i 2012 ændret ud fra en helhedsvurdering, så
forsyningspligtudbyderen fremover har mulighed for at få finansieret un-
derskud for de supplerende tjenester af staten.
Teleklagenævnet afviste i april 2013 TDC’s klage vedrørende 2007 med
den begrundelse, at et eventuelt krav om kompensation for 2007 er foræl-
det. Teleklagenævnet har endvidere afvist TDC’s klage for så vidt angår
2008 og 2009 med den begrundelse, at TDC’s ansøgninger om kompensa-
tion til Erhvervsstyrelsen er indgivet efter udløb af ansøgningsfristen i for-
syningspligtbekendtgørelsen. For så vidt angår TDC’s klage vedrørende
2010 besluttede Teleklagenævnet på begæring af parterne at forelægge
præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Generaladvokatens forslag til afgørelse
Generaladvokaten har i forslaget til afgørelse af 12. juni 2014 udtalt, at
Domstolen efter hans opfattelse ikke har kompetence til at besvare
spørgsmålene, da han betvivler Teleklagenævnets uafhængighed.
Subsidiært foreslår han, at Domstolen besvarer spørgsmålene således:
Direktivets relevante bestemmelser kan anvendes i Grønland.
Almindelige tjenesteydelser må krydsfinansieres.
Supplerende tjenesteydelser (nød- og sikkerhedstjenester) må ikke
krydsfinansieres med almindelige tjenesteydelser.
Direktivet har direkte virkning.
Der kan tages hensyn til andre indtægter i forbindelse med en vurde-
ring af, om den byrde, der pålægges tjenesteudbyderen, er urimelig el-
ler for vidtgående.
Sagens betydning for Danmark
Sagen har betydning for Danmark, da Teleklagenævnets kompetence til at
forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen betvivles. Dette kan
få betydning for en række andre danske nævn, der er konstrueret på samme
måde som Teleklagenævnet.
Derudover kan dommen få betydning for fortolkningen af EU-rettens for-
hold til Grønland og øvrige oversøiske territorier.
Endelig kan dommen medvirke til at fastslå, om Erhvervsstyrelsens admi-
nistration af reglerne var i overensstemmelse med direktivet, og dermed
bidrage til afklaring af TDC’s muligheder for erstatning. TDC har anlagt
flere sager ved Østre Landsret mod Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og
Vækstministeriet samt Teleklagenævnet med forventet påstand om erstat-
ning for et stort millionbeløb.