EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 315
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 17. december 2014

Kl. 13.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov, (S)

næstformand, Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL),

Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Mette Bock

(LA).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2014

Statsministeren

informerede om, at årets sidste to møder i Det Europæiske Råd var de

første møder under den nye formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og den nye

formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Donald Tusk havde lagt op til en foku-

seret dagsorden og en ganske kort konklusionstekst. De to hovedspørgsmål ville blive

den europæiske økonomi med fokus på den investeringsplan, som Kommissionen havde

fremlagt, og Ukraine.

Økonomi

Statsministeren:

Vi har gjort meget sammen i EU for at komme ud på den anden side af

krisen. Vi er kommet et langt stykke vej, men det står klart for alle, at vi stadig har en ud-

fordring med at skabe vækst og arbejdspladser. Et af de problemer, vi står med, er, at

investeringerne i Europa er faldet betydeligt siden krisens start. Det gælder både offent-

lige og private investeringer, og det kan mærkes. Også i Danmark har vi set et fald i pri-

vate investeringer, mens vores offentlige investeringer i modsætning til EU som helhed er

steget. Det vil altså være rigtig godt for europæisk økonomi, hvis vi kan sætte mere skub

på investeringslysten. Som en del af løsningen på den udfordring, har den nye Kommis-

sion fremlagt en samlet investeringsplan.

Investeringsplanen har tre elementer. For det første foreslår man at oprette en ny euro-

pæisk fond for strategiske investeringer. Fonden skal bestå af 21 mia. euro, der skal bru-

ges til garantistillelse for projekter, der medfinansieres af private investorer. 16 mia. euro

skal komme fra EU-budgettet og 5 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Ideen er, at EU med disse penge kan tage en større del af risikoen for at gøre det mere

attraktivt for private investorer at gå ind i konkrete projekter.

491

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Kommissionen anslår, at fonden med den garanti kan tiltrække 15 gange så mange priva-

te midler

–

altså at der er en gearing på 15. På den måde vil investeringsfonden poten-

tielt kunne mobilisere 315 mia. euro i de næste 3 år. Det kan lyde lidt voldsomt, og nu må

vi se, hvor mange midler der kan mobiliseres i praksis. Kommissionen oplyser selv, at

multiplikatoreffekten på 15 er et konservativt skøn, som er baseret på Kommissionens og

på

EIB’s

erfaringer fra tidligere projekter. Investeringerne skal målrettes projekter, der

udvikler bl.a. transport, energi og digital infrastruktur samt innovation og miljø. En del af

midlerne skal målrettes små og mellemstore virksomheder.

Det andet element i investeringsplanen er at få etableret en række troværdige projekter,

der via fonden skal føre investeringer til de områder, hvor der er størst brug for dem. Der-

for offentliggjorde en arbejdsgruppe bestående af EU-landene, Kommissionen og EIB i

sidste uge en rapport med eksempler på projekter, hvor investeringerne i EU kan styrkes.

Alle lande

–

også Danmark

–

har foreslået projekter, der kan overvejes under investe-

ringsplanen. Der er tale om vejledende bruttolister, og der er altså ingen garanti for, at

projekterne på listen kan opnå finansiering. Desuden er det tanken, at projektlisten skal

være åben, så der løbende kan foreslås nye projekter.

Det tredje og sidste element i investeringsplanen handler om at sikre bedre rammevilkår

for virksomhederne og fjerne barrierer for investeringer. Det handler bl.a. om at se på

smart regulering og på at forbedre det indre marked og det digitale marked.

Alle tre elementer i planen er vigtige, hvis den skal have en positiv effekt på væksten. Det

er også vigtigt at understrege, at investeringsplanen selvfølgelig ikke kan stå alene. Pla-

nen er et instrument, som skal kombineres med det, vi allerede gør. Medlemslandene

skal fortsætte med at gennemføre de nødvendige strukturreformer, og de skal fortsætte

med at få styr på de offentlige budgetter og gældsniveauer. Det er helt afgørende. Jeg er

glad for, at det ser ud til, at vi vil fastslå det i konklusionerne på topmødet torsdag og fre-

dag.

Vi må heller ikke glemme de initiativer, vi allerede har sat i gang. Vi skal sætte fart på

gennemførelsen af det indre marked

–

ikke mindst på energiområdet. Vi skal fortsætte

vores arbejde med at gøre op med skattesnyd og skattespekulation, og Kommissionen

sætter nu gang i arbejdet med en mere automatisk informationsudveksling. Vi skal sætte

mere skub i det digitale indre marked og i arbejdet med frihandelsaftalerne, som vi er i

gang med at forhandle. Det er også det budskab, jeg har sendt sammen med den sven-

ske statsminister i et fælles brev forud for topmødet. Og jeg er glad for, at det også er en

del af det arbejde, der indgår i Junckers plan.

Jeg vil også slå et slag for frihandelsaftalen med USA sammen med den britiske premi-

erminister og andre kolleger umiddelbart før topmødet. Det vil vi gøre ved et arrange-

ment, hvor også omkring 20 erhvervsledere fra hele EU deltager. Ideen er at understrege,

at frihandelsaftalen kan få rigtig stor betydning for vækst og beskæftigelse i Europa, så

det er vigtigt, at vi presser på for at få et ambitiøst resultat. Samlet vil jeg sige, at Dan-

mark har klare interesser i investeringsplanen.

492

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Hvis vores samarbejdspartnere får mere gang i hjulene, medfører det flere danske ar-

bejdspladser. Vi skal huske på, at over 60 pct. af Danmarks eksport går til andre EU-

lande.

I Danmark vil vi formentlig i mange tilfælde kunne skaffe billigere finansiering til projekter

selv på grund af vores meget høje kreditværdighed. Men vi skal selvfølgelig se på, om

der er gode danske projekter, som vil kunne drage nytte af finansiering fra investerings-

fonden. Derfor har vi nedsat en dansk arbejdsgruppe, der kan kigge på interessante pro-

jekter set med danske briller - ikke kun projekter i Danmark, men også regionale projekter

og projekter i andre medlemslande, som kunne være interessante for dansk erhvervsliv.

Vi synes især, at der er rigtig godt potentiale i investeringer i energiinfrastruktur og ener-

gieffektivitet. Det vil ikke kun gavne de lande, hvor projekterne udføres, men også være

et godt afsæt for danske virksomheder, der er stærke, når det gælder grønne løsninger.

Jeg forventer, at Det Europæiske Råd i morgen bakker op om de overordnede elementer

i Kommissionens plan, og at vi støtter, at lovgivningen fremsættes og behandles hurtigt i

løbet af foråret for at få planen løbet i gang.

Jakob Ellemann-Jensen

bad statsministeren bekræfte, at Danmark ikke risikerer at stå

med en efterregning, fordi budgettet for investeringsplanen ikke holder stik. Derudover

ville han gerne vide, om der vil være mulighed for projekter i Danmark. Statsministeren

havde peget på diverse områder for infrastrukturprojekter, men var det ikke også muligt at

foretage investeringer i projekter inden for fødevareerhvervet, der er under pres på grund

af krigen i Ukraine? I hvor høj grad mindede investeringsplanen om den vækstpagt, som

statsministeren stod i spidsen for under det danske formandskab? Nogle lande havde

foreslået, at man ikke inkluderer offentlige investeringer, når man udregner budgetunder-

skud. Vil det være acceptabelt fra et dansk perspektiv, hvis man begynder at slække på

kravene til budgetunderskuddet, så længe det falder inden for investeringsplanen? Hvis

man bygger broer og bruger flere penge, end man må, vil man så lade det projekt falde

ind under investeringsplanen?

Jakob Ellemann-Jensen nævnte, at der har været tale om et mere integreret kapitalmar-

ked: en kapitalmarkedsunion. Hvad var regeringens holdning til det? Det kunne måske få

nogle penge ud at arbejde. Havde regeringen vist rettidig omhu og sikret hensynet til den

danske realkreditmodel i en kapitalmarkedsunion?

Nikolaj Villumsen

frygtede, at de skattekroner, der bliver stillet til rådighed for private

investorer, ikke vil give job og grøn omstilling. Hvad mente statsministeren om det? Er det

acceptabelt, at investeringsplanens penge kan bruges til at bygge atom- eller kulkraft-

værker i en tid, hvor man har problemer med grøn omstilling? Frihandelsaftalen med USA

var tidligere blevet diskuteret i udvalget og i Folketinget, og der var blevet udtrykt bekym-

ring for, at de vidtgående investorrettigheder i Kommissionens forslag kan forringe ar-

bejdstagerbeskyttelsen og medføre social dumping. Var den bekymring ubegrundet, si-

den statsministeren var så positiv? Det var trods alt blevet diskuteret i Folketingssalen,

hvor man havde vedtaget, at forbrugerrettigheder, miljø og arbejdstagerrettigheder ikke

skal undergraves af frihandelsaftalen.

493

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Holger K. Nielsen

sagde, at der både var muligheder og usikkerhedsmomenter for-

bundet med investeringsplanen. Man ved ikke, om man kan opnå den forventede gea-

ring. Ville det være en idé at give de enkelte lande lov til at lempe lidt på deres bindinger

på investeringssiden, så de kan investere mere, end de gør nu? Der er forskel på drifts-

og investeringsudgifter, og i en krisetid er der god ræson i at støtte investeringer i projek-

ter, der fremtidssikrer samfundet. Det ville være effektivt, hvis de enkelte medlemslande

fik lov til at øge deres investeringsvolume. Var det muligt at tage det op på topmødet?

Holger K. Nielsen var enig med Nikolaj Villumsen i, at der også var problemer forbundet

med en frihandelsaftale med USA. Det forekom ham ikke klogt helt ukritisk at slå et slag

for aftalens gennemførelse. På miljø- og investeringsområdet var der problemer, som

også blev diskuteret meget i andre europæiske lande såsom Tyskland og Frankrig. Jean-

Claude Juncker havde sagt, at investeringsdelen måske skulle tages ud, fordi der er stor

folkelig modstand imod det. Der er jo forskelle mellem USA og Europa på en række vel-

færdsområder, så det ville være relevant at få en åben diskussion.

Statsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at EU-garantien på de 16 mia. euro er

den risiko, man løber. Deraf afsætter man 8 mia. euro til dækning af eventuelle tab, og

finansieringen af de resterende 8 mia. euro skulle specificeres senere, hvis der mod for-

ventning opstår så store tab. Det skulle dog ske inden for EU’s budget, og det ville være

uacceptabelt, hvis der kom en regning. Investorer skal deltage i fonden på sunde vilkår,

og der kommer først mere klarhed omkring vilkårene for finansieringen, når Kommissio-

nen kommer med sit lovforslag. Kommissionen har oplyst, at den vil se favorabelt på

eventuelle nationale bidrag til investeringsfonden i forhold til stabilitets- og vækstpagten. I

dag er det således, at hvis man bidrager til EIB, kan det udtages af de krav, man har i

henhold til stabilitets- og vækstpagten. Statsministeren understregede, at der ikke var lagt

op til, at offentlige investeringer i al almindelighed kan trækkes fra i landenes underskud

eller gæld. Offentlige investeringer er offentlige investeringer, og uanset hvad man bruger

pengene til, munder det ud i en gæld, hvis man skal låne sig til dem. Fra dansk side ville

man være imod et sådant forslag.

I sit videre svar til Jakob Ellemann-Jensen sagde statsministeren, at Kommissionen end-

nu ikke har præciseret, hvad der menes med en kapitalmarkedsunion. Derfor ville rege-

ringen vente med at tage stilling. Hun havde forstået det således, at f.eks. de små og

mellemstore virksomheder skal have lettere adgang til finansiering på kapitalmarkederne

som et supplement til at tage lån i bankerne. Generelt støtter man fra dansk side udvik-

lingen af det indre marked

–

også på det finansielle område

–

men man ved som sagt

endnu ikke, hvad pakken indeholder.

I sin respons til Nikolaj Villumsen påpegede statsministeren, at hun i samarbejde med sin

svenske kollega havde skrevet et brev, der understreger, at man fra dansk og svensk

side synes, at det er klogt at satse på grønne projekter. Det vil også være godt for danske

virksomheder.

494

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Planen havde altså et potentiale for grønne investeringer, men der ville også være tilfæl-

de af helt almindelige ikkegrønne infrastrukturprojekter, som giver rigtig god mening fra et

europæisk perspektiv, og som der kan søges tilskud til. Det ville dog ikke nødvendigvis

ske på bekostning af den grønne omstilling.

Hvad angik frihandelsaftalen med USA, ville statsministeren ikke lægge skjul på, at rege-

ringen var meget optaget af den. Estimater går på, at en ambitiøs aftale kan øge ekspor-

ten til USA med 14 pct., og det vil betyde vækst og arbejdspladser. En aftale vil også ha-

ve politiske og strategiske fordele. Statsministeren var enig med Holger K. Nielsen i, at

man godt kan forestille sig mere åbenhed. Handelskommissæren havde foreslået at ind-

drage Europa-Parlamentet, hvilket i sig selv ville give mere åbenhed.

Til Nikolaj Villumsen sagde hun, at tvistbilæggelsessystemet ikke skulle underminere lan-

denes beskyttelsesniveau. Landenes legitime ret til at værne om de politiske hensyn til

beskyttelsesniveauet inden for miljø, forbrugersikkerhed, arbejdstagerrettigheder og

sundhed skal være hævet over investorernes rettigheder. Efter hendes opfattelse var det

også gjort klart i de forhandlingsdirektiver, som EU-ministrene havde givet Kommissionen

i sagen. Hun konkluderede, at hun ikke var i tvivl om, at frihandelsaftalen grundlæggende

var en rigtig god ting.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det var muligt at gøre brug

af investeringsplanen fra dansk side. Og kunne den komme fødevareerhvervet til gode?

Og var det rimeligt at sammenligne med vækstpagten? Han forstod, at det integrerede

kapitalmarked stadig var på tegnebrættet, og at man derfor ikke havde taget stilling. Hans

tilgang var positiv; han ville blot opfordre til, at man sikrer realkreditten.

Pia Adelsteen

mente, at der var god ræson i at investere i vækst og arbejdspladser i EU,

men hvad var succeskriteriet? Under det danske formandskab havde man vækstpagten,

og siden krisens start har man talt om økonomisk vækst og flere arbejdspladser, men

succesen var indtil videre begrænset.

Nikolaj Villumsen

mente, det var trist, at der ikke blev stillet krav om, at investeringerne

skal ske i grønne projekter, og at statsministeren ikke ville arbejde for at forhindre, at

pengene går til f.eks. atomkraftværker. Hvilke krav ville statsministeren i øvrigt stille til

projekternes bidrag til at skabe nye arbejdspladser? Der kan sagtens være projekter, som

skaber profit, men ikke arbejdspladser. Som opfølgning på Holger K. Nielsens indlæg,

undrede Nikolaj Villumsen sig også over, at man ikke vil forbedre muligheden for, at lan-

dene kan foretage investeringer. Hvis man på topmødet kan blive enige om, at der er

brug for investeringer for at komme ud af dødvandet, hvorfor så ikke åbne op for dem?

Om frihandelshandelsaftalen sagde han, at problemet kan være, at forbrugerne ikke bli-

ver sikret mod social dumping og miljøforringelse. Der kommer måske flere arbejds-

pladser, men på bekostning af danske arbejdspladser. Eller hvis ikke man har ordentlige

krav til arbejdstagerrettigheder, er det de arbejdspladser, der har de gode fagforenings-

forhold, der taber i konkurrencen. Han kunne derfor ikke forstå, at statsministeren mener,

495

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

at der er styr på de parametre. Kommissionen havde sat hele processen på stand by på

grund af protester fra civilsamfundet, fagforeninger etc. imod investeringsrettighederne.

Var der kommet en løsning på det?

Holger K. Nielsen

bakkede selvfølgelig op om, at der skal være styr på økonomien, men

når det handlede om investeringer, var det noget andet. Han foreslog ikke, at man fjerner

styringen af det, men det ville være effektivt, hvis man i en f.eks. 3-årig periode gav mu-

lighed for, at det offentlige kunne øge investeringerne med f.eks. ¼ pct. af BNP. Det er

ansvarligt i en situation, hvor der er lavvækst, og hvor man skal fremtidssikre det europæ-

iske samfund. Han mente, at det måtte være mere effektivt end Jean-Claude Junckers

forslag, som i en vis udstrækning stadig var fugle på taget. Hvad frihandelsaftalen angik,

var det glimrende, hvis statsministeren havde ret i, at miljø- og demokratihensyn er vigti-

gere end hensyn til de investeringer, der kommer fra USA, men han var ikke sikker på, at

amerikanerne delte den opfattelse. Så meget desto vigtigere var det at få det frem i lyset.

Han opfordrede dog til at fare forsigtigt frem.

Morten Bødskov

gjorde opmærksom på, at det hovedsagelig var private investorer, der

skulle i spil, og forudsætningen for at få dem med var stabile rammer omkring landenes

økonomier og lovgivning. Hvis det skulle blive en succes, var det vigtigt at hæve fanen

over for lande, hvor det har knebet med de stabile rammer. Der var mange grønne inve-

steringer alene på den danske liste. Hvis man så på de infrastrukturinvesteringer, der var

lagt op til, så har man talt om dem i lang tid. Det er store infrastrukturprojekter, der be-

stemt kan karakteriseres som grønne. Danmark kan have ønsker til, hvilke projekter pen-

gene skal gå til, men Danmark er i den heldige situation at have ført en relativt ansvarlig

økonomisk politik, der gør, at Danmark har høje ratings og kan låne statsgaranteret billigt.

Statsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det var vanskeligt at forestille sig,

at investeringerne ville gå til landbrug, idet de store projekter har med infrastruktur og

energiprojekter at gøre. Hun kunne dog ikke sige, om der kunne være en afledt effekt, når

det vedrører det indre marked. Hvad angik forskellige vækstpakker, havde både den

iværksat under det danske formandskab og den nuværende det formål at skabe job i Eu-

ropa. Vækst- og beskæftigelsespagten havde dog fokus på at udnytte vækstinstrumenter

bedre, end man gjorde på det tidspunkt. Statsministeren pointerede, at man sideløbende

med en investeringsplan ikke måtte glemme de tidligere tiltag for at skabe vækst. Den

nye investeringsplan var ikke helt så bred som den tidligere, der også omhandlede det

indre marked, frihandel og flere midler fra EIB. Det var snarere en gearingsplan for kon-

krete projekter.

Til Pia Adelsteen sagde statsministeren, at planen skal indgå som et element for at skabe

mere vækst og beskæftigelse. Det havde hun svært ved at se man kunne være imod.

Kommissionen vurderede, at der via fonden kan mobiliseres investeringer svarende til 0,8

pct.

af EU’s BNP for hvert af de 3

år. Den vurderer også, at de indskud, der foretages, har

en gearing på 15 lavt sat. Statsministeren var meget betænkelig ved bare at bruge flere

penge på projekter og undlade at tælle det med i underskud og gæld. Det var måske ikke

det, Holger K. Nielsen mente, men det var svært at opfatte det anderledes.

496

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Hun bakkede op om de finanspolitiske regler i stabilitets- og vækstpagten, og hvis man

skal ud af krisen, skal der være tillid til økonomierne. Hun hørte jævnligt eksempler på

investeringsområder, der ikke burde tælles med i underskud (f.eks. forsvar), men gæld er

jo gæld, uanset hvad pengene bruges til. Hvis diskussionen kom op på mødet, ville

statsministeren give udtryk for sin bekymring.

Over for Nikolaj Villumsen slog hun fast, at tvistbilæggelsessystem ikke skulle komme til

at underminere EU’s ønskede beskyttelsesniveau.

Det betød, at landenes ret til at regule-

re legitime og politiske hensyn inden for bl.a. miljø, forbrugersikkerhed, arbejdstagerret-

tigheder og sundhed skal stå over hensyn til investorernes rettigheder. Det fremgik også

klart af de forhandlingsdirektiver, som EU’s ministre havde udstyret Kommissionen med i

forhandlingerne.

Det var for tidligt at sige, hvorvidt der vil komme støtte til danske projekter. Man har ned-

sat en arbejdsgruppe, der skal finde ud af, om der er relevante projekter i Danmark og i

Europa. Projekter i andre lande kan være relevante for danske virksomheder der, hvor de

har ekspertise. Generelt ville hun dog give Morten Bødskov ret i, at man kan skaffe finan-

siering til danske projekter billigere end via fonden. Det gav altså ikke umiddelbart mening

for Danmark at søge støtte i fonden, men i andre lande kunne det være svært at skaffe

finansiering.

Holger K. Nielsen

afviste at have sagt, at landene skal kunne foretage ubegrænsede

offentlige investeringer. Han var derimod fortaler for, at råderummet for offentlige investe-

ringer øges en smule: at landene i f.eks. 3 år har lov til at forøge rammen med f.eks. ¼

pct. af BNP. Det var ikke det samme som at sige, at investeringerne ikke skulle tælles

med. Det handlede om at få et større råderum for offentlige investeringer og dermed en

mere direkte måde at få gange i økonomierne på. Han mente, det kunne give mere dy-

namik

–

også fordi staterne kan låne penge langt billigere.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at man oprindelig sagde, at det var sikkert, at der ikke ville

komme en forringelse af forbruger- og arbejdstagerrettigheder og miljø. Så blev forhand-

lingsmandatet, som Kommissionen havde fået af Rådet, lækket, og det viste sig, at der

ingen sikkerhed var. Det førte til massiv kritik, som betød, at man op til europaparla-

mentsvalget stoppede en høringsproces. I Folketinget var der opbakning til, at investor-

rettigheder ikke skulle medføre en forringelse. Hvilken sikkerhed havde statsministeren

for, at Folketingets bekymring var blevet gjort til skamme?

Pia Adelsteens

sagde, at der er lande, der ikke overholder vækst- og stabilitetspagten.

Det vil sige, at de selv har taget sig et råderum, som man klandrer dem for. Statsministe-

ren sagde, at det var vigtigt med troværdige projekter, som private investorer kan investe-

re i, og man forestiller sig en gearing på 15. Betød det, at succeskriteriet ville være de 15

gange i forhold til investeringerne?

497

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Statsministeren

sagde til Holger K. Nielsen, at underskud skaber usikkerhed, og at det

derfor er vigtigt at overholde reglerne. Reglerne indeholder en vis fleksibilitet, som lande-

ne kan gøre brug af, hvis væksten ikke kommer som forventet. Det vil dog være et dårligt

signal at slække på reglerne for at give bedre muligheder for, at man kan bruge flere

penge til projekter. Det ville forsinke vækst og jobskabelse, og statsministeren var derfor

stærkt imod, at man ændrer reglerne, som jo i forvejen indeholder fleksibilitet.

Over for Nikolaj Villumsen påpegede hun, at handelsaftalen med USA ikke skulle afslut-

tes dagen efter. På det nævnte møde ville også den britiske og den italienske premiermi-

nister deltage for at understrege, at frihandelsaftalen er del af den vækst, man gerne vil

have i Europa. Statsministeren mente, at handelsministeren også havde sagt, at hvis

Kommissionen i sine forhandlinger ikke kan levere beskyttelse, skal ISDS ikke med i afta-

len. Det var skarpt sat op, men det var en vigtig pointe. Nikolaj Villumsen ville under alle

omstændigheder være imod en frihandelsaftale, men fra EU’s side forsøgte man altså at

få gjort den så god som muligt.

Til Pia Adelsteen sagde statsministeren, at succeskriteriet måtte være en vækstforøgelse

og flere arbejdspladser. Gearingsskønnet gav udtryk for, hvor meget det kunne blive til,

hvis det holdt stik. Hun var ikke i tvivl om, at planen kunne være et virksomt instrument,

men den kunne som sagt ikke stå alene. Yderligere initiativer skal sættes i søen, man

skal have gang i det digitale indre marked, frihandelsaftaler etc. Det var vigtigt ikke at stir-

re sig blind på et enkelt initiativ. Derimod måtte man sikre sig, at der er liv i alle vækstini-

tiativer.

Holger K. Nielsen

gik ud fra, at statsministeren var enig i, at der er forskel på at låne

penge til at skifte vinduerne ud i sit hus og at låne penge til en jordomrejse. Det gav der-

for mening at sondre mellem, om man optager gæld for at fremtidssikre eller bare til for-

brug.

Statsministeren

sagde, at det bedste, både hvad et hus og et samfund angår, ganske

rigtigt er strukturelle forbedringer. I et samfund er det reformer, der sikrer, at man har rå-

derum til det, man gerne vil. Derfor skal mange udfordringer ikke løses ved bare at bruge

flere penge. Hun understregede, at man i Danmark kun går til grænsen for offentlige in-

vesteringer, fordi man gerne vil holde en hånd under beskæftigelsen. Det skal i øvrigt

kombineres med reformer, og man skulle være meget påpasselig med blot at øge mulig-

hederne for at bruge penge, for underskud er underskud.

Nikolaj Villumsen

undrede sig over, at hvis løsningen er at lave reformer og skabe struk-

turel balance, hvorfor havde der så ikke været vækst i de seneste 6 år?

Statsministeren

sagde, at krisen først og fremmest havde været en finansiel krise, der

afdækkede, at der ikke var sammenhæng mellem udgifter og indtægter i mange europæ-

iske lande. Derfor skulle der ryddes og samles op. I EU-sammenhæng fik man styr på

den finansielle sektor og arbejdede på at sikre, at alle lande

–

store som små

–

overhol-

der eksisterende regler. Det havde en vis effekt at rydde op i økonomien.

498

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

I nogle af de lande, der havde været hårdest ramt, så man nu vækst. Statsministeren

syntes, at det var fantastisk at have haft EU til at rydde op i de problemer og udfordringer.

Det var et godt grundlag for at sætte gang i vækstinitiativer. Hun konkluderede, at det

ikke var oprydningen og reformerne, der var skyld i krisen, men mangel på balance mel-

lem indtægter og udgifter generelt.

Ukraine

Statsministeren:

Ukraine har efterhånden været et fast punkt på DER-dagsordenen si-

den marts, og på det kommende møde forventer jeg en udveksling af synspunkter om

den seneste udvikling. Vi vil byde den nye ukrainske regering velkommen og understrege

vigtigheden af, at den gennemfører de fremlagte reformplaner. Der er ikke tvivl om, at

Ukraine står i en meget alvorlig situation

–

også økonomisk. Der vil være behov for at

drøfte det i den kommende tid.

Vi vil naturligvis også gøre status over situationen i det østlige Ukraine, som stadig er

dybt bekymrende, og hvor vi endnu ikke har set afgørende positive skridt fra Ruslands

side. Jeg forventer, at vi på ny vil fremhæve vigtigheden af, at alle parterne efterlever den

fredsaftale, som blev indgået i Minsk den 5. september. I det lys er det positivt, at der i

sidste uge blev indgået en midlertidig våbenhvile. Desværre ser det ud til, at den allerede

er blevet brudt adskillige gange.

Samlet set er det vores vurdering, at situationen ikke har ændret sig afgørende. Derfor er

der heller ikke lagt op til, at vi på mødet vil lempe eller styrke de nuværende sanktioner.

Derimod regner jeg med, at der vil være enighed om at fastholde presset på Rusland. Det

gør vi ved at fastholde de nuværende sanktioner og ved tydeligt at markere, at vi fortsat

er klar til at tage nye skridt, hvis udviklingen tilsiger det.

Ebola

Statsministeren:

Til sidst vil jeg nævne, at Juncker og udenrigsrepræsentanten Moghe-

rini på mødet forventes at afrapportere

om EU’s indsats mod ebola. Christos Stylianides,

kommissær på området og EU’s

ebolakoordinator,

har netop fremlagt en rapport om sit

besøg i regionen. Jeg forventer, at der fortsat vil være fuld opbakning fra medlemslande-

ne til den omfattende EU-indsats mod ebola. Det gælder også den mere langsigtede ind-

sats, der vil blive brug for. De økonomiske og sociale konsekvenser af ebolaudbruddet i

Vestafrika vil desværre være langvarige.

499

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Andet: Palæstina

Statsministeren nævnte ikke dette emne i sin fremlæggelse, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at Europa-Parlamentet havde vedtaget et forslag om at aner-

kende Palæstina som stat. Den danske regering havde ikke villet stemme for, fordi den

mente, at det skulle ske i EU-regi. Nu var der så er flertal i EU, og det gav ham anledning

til at spørge, om statsministeren ville bringe anerkendelsen af Palæstina op på topmødet.

Statsministeren

gjorde det klart, at regeringen helt fra starten og i regeringsgrundlaget

havde fastlagt sin holdning til spørgsmålet: at regeringen i tæt samarbejde med andre

EU-lande vil arbejde for en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat. Som påpeget

af udenrigsministeren ser regeringen helst, at den anerkendelse kommer som et resultat

af en forhandlet løsning mellem parterne. Under alle omstændigheder bør en anerken-

delse komme på et tidspunkt, hvor det har mest mulig indflydelse på bestræbelserne på

at få en tostatsløsning. Så langt var man endnu ikke kommet. Derfor skulle man passe

på, at anerkendelsen af Palæstina ikke bliver en symbolsk handling, der reelt ingen effekt

har. En anerkendelse, der er koordineret mellem EU-landene, vil have en større effekt,

end hvis de enkelte lande selv tager skridtet. Hun regnede i øvrigt ikke med, at det ville

komme til debat i løbet af topmødet.

Nikolaj Villumsen

sagde, at nu havde et klart flertal i Parlamentet jo sagt, hvad det gerne

ville, og Frederica Mogherini havde udtalt, at hun ikke kunne træffe beslutningen om at

anerkende Palæstina. Hvis det ikke skulle diskuteres på topmødet, hvornår så?

Statsministeren

understregede, at det ikke var op til Europa-Parlamentet at bestemme,

om landene skal anerkende Palæstina. Det var op til landene selv. Det havde altså ingen

indflydelse på, om Danmark skulle gøre det eller ej. Diskussionen opstod jævnligt i

udenrigsministerkredsen i EU, og hun mente ikke, at den ville komme op på DER.

Nikolaj Villumsen

sagde, at sager diskuteret blandt udenrigsministrene vel også kom

videre til statsministeren og hendes kolleger

–

ligesom det f.eks. var tilfældet med situati-

onen i Ukraine. Havde den danske regering arbejdet for, at diskussionen om anerkendel-

se af Palæstina kom med udenrigsministermødet og dermed også muligheden for, at det

kom med på DER-mødet? Når regeringen afviste at anerkende Palæstina med henvis-

ning til, at det skal koordineres i EU, var det vigtigt at vide, om man arbejder på at få det

koordineret.

500

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-14

13. Europaudvalgsmøde 17/12 2014

Statsministeren

svarede, at regeringen ikke havde fremmet en anerkendelse af

Palæstina på DER-mødet. Drøftelsen fandt sted blandt udenrigsministrene, og Danmark

havde tydeligt sagt, at man ikke skal anerkende Palæstina for det symbolske, men fordi

man vil nærme sig en tostatsløsning, hvor både Palæstina og Israel kan leve i fred. Hun

var ikke overbevist om, at tidspunktet var det rigtige.

Mødet sluttede kl. 14.

501