EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 426: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-611/14, Canal Digital Danmark

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 426
Offentligt

NOTAT

27. marts 2015

15/01602-10

nlb-dep

Notat til Folketingets Europaudvalg samt Folketingets Er-

hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-611/14, Ca-

nal Digital Danmark

Indledning

Retten i Glostrup har ved kendelse af 1. december 2014 forelagt syv præ-

judicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af direktivet om

urimelig handelspraksis (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked mv.).

Direktivet om urimelig handelspraksis er implementeret i markedsførings-

loven.

Hovedsagen, som har givet anledning til de præjudicielle spørgsmål, er en

straffesag, hvor Canal Digital Danmark A/S er tiltalt for overtrædelse af

vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3. Forbrugerombuds-

manden fører sagen på vegne af anklagemyndigheden, hvilket Forbruger-

ombudsmanden typisk gør i straffesager om overtrædelse af markedsfø-

ringsloven jf. markedsføringslovens § 27, stk. 6, og retsplejelovens § 105,

stk. 3.

Under sagen har Canal Digital nedlagt påstand om frifindelse med den

begrundelse, at markedsføringslovens § 3 og anklagemyndighedens for-

tolkning og anvendelse heraf er i strid med EU-retten, herunder artikel 7 i

direktivet om urimelig handelspraksis om vildledende udeladelser. Canal

Digital har endvidere anført, at den danske implementering af direktivet

er uklar, og at det bør afklares, hvilke krav der efter direktivet kan stilles

til prisoplysninger ved købsopfordringer, og hvilke krav der kan stilles,

når markedsføringen er sket i et medium, der indeholder begrænsninger i

tid og rum.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 426: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-611/14, Canal Digital Danmark

2/4

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at markedsføringslovens § 3 og

fortolkningen og anvendelsen heraf, ikke er i strid med direktivet om uri-

melig handelspraksis, og at implementeringen af direktivet ikke er uklar.

Retten har på den baggrund forelagt EU-Domstolen syv præjudicielle

spørgsmål om fortolkningen af direktivet om urimelig handelspraksis.

Sagens omstændigheder

Canal Digital er tiltalt for i forbindelse med selskabets markedsføring af

tv-programpakker (tv-abonnementer) i efteråret 2009 i seks tilfælde at

have overtrådt den danske markedsføringslovs § 30, stk. 3, jf. stk. 6, jf. §

3, stk. 1. Markedsføringen fandt sted i to tv-reklamer, i tre bannerrekla-

mer på internettet og på Canal Digitals hjemmeside.

I alle seks forhold er der rejst tiltale for overtrædelse af markedsførings-

lovens § 3, stk. 1, under henvisning til, at selskabet ikke tilstrækkelig ty-

deligt oplyste, at abonnenter ud over den oplyste månedlige abonne-

mentspris på 99 kr. eller 149 kr. tillige skulle betale en halvårlig ”kortser-

vice” på 389 kr.

Retten i Glostrup har i kendelsen af 1. december 2014 anført, at sagen

efter rettens opfattelse vedrører fortolkningen af, hvorvidt de danske be-

stemmelser i markedsføringsloven er i overensstemmelse med direktivet

om urimelig handelspraksis.

Retten har bl.a. anført, at der er behov for, at EU-Domstolen tager stilling

til, om det er foreneligt med EU-retten, at enkelte af direktivets bestem-

melser ikke er gengivet i den danske markedsføringslov, men alene er

nævnt i lovbemærkningerne.

Retten har endvidere anført, at det med de forelagte spørgsmål søges af-

klaret, om markedsføringen af en abonnementsydelse, kan anses for vild-

ledende, hvis den månedlige ydelse oplyses, men oplysningen om den

halvårlige ydelse for abonnementet helt udelades i markedsføringen eller

kun angives på en måde, der er mindre fremtrædende end den månedlige

ydelse, eller – i tilfælde hvor den samlede pris for abonnementet for det

første år er oplyst – alene indgår som en del af denne samlede pris. End-

videre søges det afklaret, hvilken betydning begrænsningerne i det an-

vendte medie har for vildledningsvurderingen.

Endelig ønsker retten EU-Domstolens vurdering af, om direktivets artikel

7, stk. 4, indeholder en udtømmende opregning af, hvilke oplysninger der

er væsentlige ved en opfordring til køb.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 426: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-611/14, Canal Digital Danmark

3/4

Regeringens interesse i sagen

Den danske regering har en væsentlig interesse i, at det fastslås, at den

danske implementering af direktivet om urimelig handelspraksis er kor-

rekt, herunder at det ikke er nødvendigt at benytte direktivets ordlyd i

selve lovteksten, så længe den nationale lovgivning reflekterer reglerne i

direktivet på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at direktivet efterle-

ves fuldt ud. Det bemærkes i den forbindelse, at loves forarbejder har en

ganske særlig status i dansk – og skandinavisk – retstradition. Særligt

tillægges de bemærkninger, der ledsager et lovforslag, stor betydning i

dansk ret, idet de bidrager til at sikre den rette forståelse af lovforslagets

overordnede mål og af indholdet af de enkelte bestemmelser.

Kommissionen har den 26. september 2014 sendt en åbningsskrivelse

(åbningsskrivelse nr. 2014/2135) til Danmark. Baggrunden herfor er, at

Kommissionen bl.a. mener, at direktivet om urimelig handelspraksis på

visse punkter er mangelfuldt gennemført i dansk ret, herunder at Danmark

ikke i tilstrækkelig grad har gennemført definitionerne i art. 2, litra b, af

”erhvervsdrivende”, art. 2, litra c, af ”produkt”, og art. 2, litra j, af ”util-

børlig påvirkning”.

Regeringen har i sit svar af 28. november 2014 på åbningsskrivelsen fast-

holdt, at direktivet er korrekt og fuldstændigt gennemført i dansk ret. Re-

geringen har endvidere henledt Kommissionens opmærksomhed på, at det

er regeringens opfattelse, at tjenestegrenene i Kommissionen i de senere

år i højere grad end tidligere kræver, at direktiver gennemføres ordret,

hvilket ikke er i overensstemmelse med den autonomi, der efter TEUF art.

288, tredje afsnit, og retspraksis tilkommer medlemsstaterne ved gennem-

førelse af direktiver.

Det skal bemærkes, at Kommissionen i åbningsskrivelsen af 26. septem-

ber 2014 ikke har stillet spørgsmålstegn ved markedsføringslovens § 3.

Det betyder dog ikke, at Kommissionen på et senere tidspunkt er afskåret

fra at stille spørgsmål hertil.

Regeringen har endvidere en væsentlig interesse i, at direktivet om urime-

lig handelspraksis fortolkes således, at de former for markedsføring, der

er baggrunden for den verserende sag mod Canal Digital anses for vildle-

dende i direktivets forstand. Der er således efter regeringens opfattelse

tale om en klassisk sag om vildledende prisoplysninger, som hører under

selve kerneområdet for markedsføringslovens § 3. Såfremt EU-

Domstolen måtte finde, at disse former for markedsføring ikke er vildle-

dende, vil en række af de forhold, der i dag anses for vildledende, i frem-

tiden være lovlige. Dette vil medføre en markant forringelse af forbruger-

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 426: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-611/14, Canal Digital Danmark

4/4

beskyttelsen, som ikke er forenelig med intentionerne bag markedsfø-

ringsloven.

På baggrund af ovenstående har regeringen besluttet at afgive et indlæg i

sagen, hvori der argumenteres for,

a) at direktivet om urimelig handelspraksis er korrekt implemente-

ret i dansk ret, og at det efter EU-Domstolens praksis ikke er en

betingelse for korrekt gennemførelse af et direktiv, at direktivets

ordlyd skrives direkte af i national lovgivning,

b) at direktivet om urimelig handelspraksis skal fortolkes således,

at en handelspraksis, hvor der gives ufuldstændige oplysninger

om det markedsførte produkts pris, eller hvor prisen er præsen-

teret på en måde, der er uklar, uforståelig, dobbelttydig eller

uhensigtsmæssig, må anses for at udgøre en vildledende hand-

ling eller udeladelse efter direktivet,

c) at der ved vurderingen af, om der foreligger en vildledende ude-

ladelse, skal tages hensyn til det anvendte medies begrænsnin-

ger i tid og rum samt de foranstaltninger, som den erhvervsdri-

vende har truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for for-

brugerne på anden måde, men at det ud fra en konkret vurdering

var muligt at oplyse om den halvårlige ”kortservice”, uanset

mediet,

d) at direktivet skal fortolkes således, at det ikke udelukker, at en

købsopfordring, der angiver oplysningerne opremset i artikel 7,

stk. 4, kan anses for at være vildledende.

Frist for afgivelse af skriftligt indlæg for EU-Domstolen er den 20. april

2015.