Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 543
Offentligt
1530908_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 22. april 2015
Kl. 14.00
Vær. 2-133
Morten Bødskov (S), næstformand, Trine Bramsen (S), Helge Vagn
Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Pernille Skipper (EL), Jakob
Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).
udenrigsminister Martin Lidegaard og justitsminister Mette Frederik-
sen.
Desuden deltog:
Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.
1. Forelæggelse af håndtering af migrationsstrømme i Middelhavsområdet på bag-
grund af drøftelserne på hhv. jumborådsmødet (udenrigsanliggender samt retlige
og indre anliggender) den 20. april 2015 samt rådsmødet (almindelige anliggender)
den 21. april 2015 forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23.
april 2015
Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15 (2015-16)
bilag 1
(Kommissionens forslag til 10 indsatsområder)
Rådsmøde 3385 - Udenrigsanliggender (2015-16)
bilag 1
(orienterende notat vedr. en drøftelse af migration i
jumborådsmødeformat (udenrigsanliggender samt RIA) 20/4-15)
Rådsmøde 3383 - almindelige anliggender (2015-16)
bilag 2
(orienterende notat vedr. rådsmøde almindelige anliggender
21/4-15 om migration)
Udenrigsministeren:
Som I ved, blev der på baggrund af den tragiske ulykke i Middel-
havet søndag eftermiddag indkaldt til et ekstraordinært fælles rådsmøde for udenrigs- og
indenrigsministre
det såkaldte jumbomøde om migrationsstrømme i Middelhavet
der
fandt sted den 20. april 2015. Jeg drøftede også sagen med mine kolleger i Rådet for
Almindelige Anliggender i går, den 21. april 2015, ligesom der som bekendt er indkaldt til
ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd om sagen på torsdag. Efter aftale med ud-
valget vil statsministeren forelægge dette møde skriftligt.
Der er desværre ikke tale om en ny problemstilling. Håndtering af migrationsstrømmene
og særlig de farlige ruter over Middelhavet har længe stået
meget højt på EU’s dagsor-
den, både hos justits- og indenrigsministrene og blandt udenrigsministrene. Weekendens
tragiske ulykke med så mange omkomne illustrerer desværre i al sin tydelighed, at vi står
over for en ekstrem kynisme fra menneskesmuglernes side og en lige så stor desperation
fra migranternes side, der er villige til at sætte deres liv på spil for at komme til Europa.
Langt den største gruppe kom i 2014 fra Syrien efterfulgt af mennesker fra Afghanistan,
Eritrea, Somalia, Irak og en stribe vestafrikanske lande, men i årets første måneder ser
det ud til, at flygtninge fra vestafrikanske lande har været dominerende.
839
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
Der er tale om en ekstrem kompleks problemstilling. Der er ingen snuptagsløsninger,
men der er en klar vilje til at håndtere problemerne med en bredspektret og ambitiøs til-
gang. Ingen lande i EU kan løse problemerne selv. Vi er nødt til at arbejde sammen.
Helt overordnet var der på rådsmøderne enighed om behovet for bedre samarbejde in-
ternt i EU og styrket samarbejde med transit- og oprindelseslande for at beskytte flygtnin-
ge. Vi skal især se på, hvorledes vi kan afhjælpe årsagerne til den voldsomme tilstrøm-
ning
ustabilitet, nød og konflikter. Det er afgørende, at vi skaber de nødvendige ram-
mer, så mennesker ikke føler sig nødsaget til at sætte deres liv på spil for at søge mod
Europa. Det er også klart, at de sydlige EU-lande står i en meget svær situation. De står
over for et stort antal ulovlige migranter, der ankommer via Middelhavet. Fra alle sider var
der på rådsmøderne en klar vilje til at bistå de sydlige EU-lande i denne opgave.
På jumborådsmødet i mandags fremlagde Kommissionen ti konkrete forslag til indsatser
til håndtering af problemet. Justitsministeren vil om lidt komme ind på de forslag, der rela-
terer sig til området for retlige og indre anliggender, mens jeg vil komme ind på de uden-
rigspolitiske aspekter. På mødet i Det Europæiske Råd forventes der især at blive lagt op
til en styrkelse af eksisterende missioner inden for eksisterende rammer. Derudover vil
der blive sendt stærke budskaber til menneskesmuglerne og udtrykt erkendelse af beho-
vet for solidaritet med de særligt berørte medlemslande. Der forventes også opbakning til
en styrket indsats i oprindelses- og transitlande, hvilket er noget vi fra dansk side har
fremhævet vigtigheden af.
Af konkrete indsatser på det udenrigspolitiske område foreslår Kommissionen for det før-
ste at iværksætte indsatser for at tilbageholde og destruere smuglerfartøjer. Der henvises
her specifikt til erfaringerne
fra EU’s succesfulde antipiraterioperation,
Atalanta, ved Afri-
kas Horn. Danmark deltager som bekendt ikke i Atalantaoperationen pga. forsvarsforbe-
holdet, og det vil afhængigt af operationens nærmere udformning også kunne gøre sig
gældende for en operation af denne slags. Det er i givet fald selvsagt beklageligt, at
Danmark ikke vil kunne bidrage på et så vigtigt område for EU.
Derudover fremhæves specifikt et øget samarbejde med Libyens nabolande fra
EU’s
side, herunder med særlig fokus på Niger. Det støttes naturligvis fra dansk side, at man
intensiverer dialogen med nabolandene,
så EU’s samlede indsats i regionen bliver så
bredspektret som muligt. For Niger kan der eksempelvis blive tale om at styrke den civile
CSDP-mission, så den får bedre muligheder for at styrke sikkerheden ved grænserne
gennem kapacitetsopbygning. Derudover står EU, som nævnt på mødet i fredags, parat
til at yde bidrag til stabiliseringen og genopbygningen af Libyen, når og såfremt der måtte
være en politisk aftale om en samlingsregering på plads.
Der er også i EU-kredsen generel enighed om behovet for at tage fat om problemets rod,
nemlig situationen i oprindelseslandene, og at styrke indsatsen i nærområderne. Både
Danmark og EU yder allerede et vigtigt bidrag til at bekæmpe de kriser og den fattigdom,
der driver folk på flugt. Der er den humanitære indsats og nærområdeindsatserne, når
840
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
folk er flygtet, og der er den mere langsigtede udviklingsindsats, der arbejder for at be-
kæmpe fattigdom og understøtte freds- og stabiliseringsindsatser, så folk ikke behøver at
flygte. Udviklings- og stabiliseringsindsatsen har til formål at adressere de grundlæggen-
de årsager til fattigdom, migration, voldelig ekstremisme etc. og er et langsigtet svar på
migrationspresset mod Europa. Også derfor er bistanden så vigtig. Det er ikke et
spørgsmål om, hvorvidt vi skal give humanitær bistand eller udviklingsbistand. Det er et
både-og.
Danmark udbetalte sidste år ca. 2,3 mia. kr. til humanitære indsatser og nærområdeind-
satser. Det var ca. 800 mio. kr. mere, end der oprindeligt var afsat til disse formål for året.
I 2015 har regeringen afsat 250 mio. kr. ekstra på finansloven til humanitære indsatser.
Indsatsen går bl.a. til Somalia, Afghanistan, Syrien og Irak, ligesom vi i år har afsat ekstra
ressourcer til Libanon og Jordan, der kæmper med at håndtere de store flygtningestrøm-
me fra især Syrien. Også EU er en vigtig donor i mange af disse områder, hvor flygtnin-
gene kommer fra. F.eks. er EU en af de absolut største donorer i Somalia og gav i 2014
næsten 50 mio. euro i humanitær bistand til landet.
Også EU’s bidrag til eksempelvis Sy-
rien er betragtelige. I 2015 forventer EU således at give mindst 400 mio. euro i humanitær
hjælp til Syrien og nabolandene.
Med de store flygtningestrømme og globale udfordringer, verden for tiden oplever, er ti-
den ikke inde til, at EU viger fra sine forpligtelser til at støtte verdens fattigste lande eller
konfliktramte stater.
Generelt vil jeg sige, at vi fra regeringens side støtter, at vi ser grundigt på alle relevante
instrumenter i EU’s udenrigspolitiske værktøjskasse som svar på
migrationsudfordringen
det være sig gennem politisk dialog, bistand, humanitær støtte, justering af eksisteren-
de CSDP-missioner osv. Der er tale om en krise af hidtil uset format, og det er helt nød-
vendigt, at vi gør, hvad vi kan, for at afhjælpe den.
Justitsministeren:
I forlængelse af udenrigsministeren vil jeg også tilkendegive, at det, vi
ser i Middelhavet lige nu, er en vanskelig humanitær katastrofe, der udspiller sig lige syd
for vores grænser. Regeringen mener, at hele Europa må stå sammen om at afhjælpe i
det omfang, vi overhovedet kan. I forlængelse af det, udenrigsministeren siger om den
bredspektrede indsats, hvad angår bistand og udvikling i nærområderne og i Middelha-
vet, så lad mig starte med at sige, at EU er til stede i Middelhavet. Det er en meget stor
opgave, som man kan se hver dag i tv. EU leder operation Triton, som har til formål at
supplere den indsats, Italien selv har ansvaret for. Triton har særlig fokus på grænse-
overvågning, men hjælper naturligvis også personer i havsnød. Jeg tror, man bliver nødt
til også at være realistisk i denne diskussion. Kernen er, at vi skal afværge, at så mange
migranter ser menneskesmuglernes både som løsning på deres meget alvorlige situation.
Vi skal gøre, hvad vi kan
og dermed også mere
for at forebygge de enorme tab af
menneskeliv, vi ser i Middelhavet netop nu. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget ved mi-
grationsruterne mod EU.
841
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
Udenrigsministeren har lige været inde på, at EU vil styrke samarbejdet med de lande,
migranterne rejser igennem, og forbedre forholdene for flygtninge i nærområderne, her-
under i værtslandene. EU skal selvfølgelig slå hårdt ned på de kyniske menneskesmugle-
re, der udnytter menneskers desperate situation. Det er derfor
vigtigt, at EU’s grænse-
agentur, Frontex, bidrager til at optrevle netværk af menneskesmuglere, og vi bliver nødt
til løbende at overveje, om vi har de tilstrækkelige redskaber til at bekæmpe dem.
Jeg vil nu gennemgå den tipunktsplan, der er blevet fremlagt af Kommissionen.
Punkt 1 er et forslag om at styrke de af Frontex koordinerede operationer Triton og Posei-
don, der opererer i Middelhavet, både økonomisk og operationelt. Vi kan fra regeringens
side støtte dette punkt. Det bør være Frontex, der vurderer og kommer med anmodninger
i denne sammenhæng, i stedet for at alle medlemslande begynder at kloge sig på, hvad
der er mest behov for i Middelhavet. Det har jeg ret stor tillid til at mere kyndige, herunder
Frontex, kan. Ud over det bidrag, vi allerede giver til Frontex generelt og Triton og andre
operationer specifikt, er Danmark indstillet på at se med velvilje på nye anmodninger fra
Frontex. Det kan gælde personelbistand og udstyr, f.eks. i form overvågningsfly og bidrag
til søoperationen. Danmark bidrager til finansieringen af Frontex, herunder til Tritonopera-
tionen, via sit bidrag til EU’s budget
og med personel og teknisk udstyr til de operationer,
der allerede er igangsat.
I 2015 har Danmark allerede aftalt med Frontex at bidrage med 21 personer i sammen-
lagt ca. 790 dage til Frontex-operationerne i Middelhavsområdet. Heraf forventes ti per-
soner at indgå i sammenlagt 350 dage i Tritonoperationen. Hertil kommer den operative
daglige leder af Tritonoperationen, der er dansker og udlånt af Rigspolitiet.
Punkt 3 handler om at styrke samarbejdet mellem Europol, Frontex, EASO og Eurojust.
Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at alle aktører kan agere hurtigt, og at det
samarbejde kan komme til at fungere, derfor støtter vi selvfølgelig også det punkt.
For så vidt angår punkt 4, der omhandler bistand til Italien og Grækenland i asylsagsbe-
handlingen, er det vigtigt for mig
også i forlængelse af hvad udenrigsministeren allerede
har sagt
at vi fra dansk side anerkender den svære situation, som Italien og Græken-
land står i. Grænselandene i EU er meget overbebyrdede netop nu, og som alle ved, er
det især dertil, at mange af de ulovlige migranter ankommer. Et godt samarbejde i EU og
stærke fælles løsninger er netop vejen frem. Det er vigtigt, at EU står klar til at hjælpe de
medlemsstater, som oplever stort migrationspres, og som ikke har den nødvendige kapa-
citet på modtageområdet. Derfor støtter vi også fra dansk side, at EU skal hjælpe med at
sikre korrekt registrering, passende modtagelsesforhold for asylansøgere og en effektiv
behandling af asylansøgninger.
Den hjælp koordineres af EU’s asylstøttekontor (EASO).
Fra regeringens side ser vi generelt positivt på anmodninger om støtte til modtagelsesap-
paratur og -organisation.
Punkt 5 omhandler medlemsstaternes pligt til at tage fingeraftryk af de asylansøgere, der
kommer, og det er fuldstændig afgørende, for at det samlede asylsystem kan fungere.
842
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
Det er væsentligt for Schengensamarbejdet og for Dublinsystemet. Derfor er det vigtigt, at
vi fra dansk side hjælper. Vi er klar til at stille yderligere relevant ekspertbistand til rådig-
hed for de medlemsstater, der har udfordringer med Dublinforordningen.
Punkt 6 omhandler en overvejelse om muligheden for en akut intern omfordelingsmeka-
nisme. Som det er udvalget bekendt, er det den danske regerings klare holdning, at asyl-
og flygtningepolitikken er et nationalt anliggende, og det ønsker vi også det skal være
fremadrettet, så vi er ikke tilhængere af en omfordelingsmekanisme.
Punkt 7 vedrører et frivilligt pilotprojekt om genbosætning. Det vil vi på grund af retsfor-
beholdet ikke være bundet af.
Punkt 8 handler om etableringen af et nyt tilbagesendelsesprogram, koordineret af Fron-
tex, som hurtigt skal kunne tilbagesende illegale migranter fra EU-grænselande. Vi støtter
op om forslaget inden for de gældende budgetter.
Endelig er der punkt 10. Her støtter regeringen forslaget om ansættelse af forbindelsesof-
ficerer i tredjelande. Der lægges til grund, at der vil være tale om forbindelsesofficerer på
EU-missioner finansieret
over EU’s budget.
Formålet er at styrke indsamlingen og deling-
en af informationer om migrationsstrømme med alle medlemsstater.
Det er klart, at EU’s
stats- og regeringsledere i morgen må sigte mod enighed, der kan omsættes til handling
hurtigst muligt. Vi har fra dansk side været meget klare i kommunikationen på det felt, og
det vil jeg gerne gentage her: Der er ikke nogen lette løsninger på denne forfærdelige
menneskelige og komplekse situation, men det siger sig selv, at i lighed med så mange
andre situationer, hvor verden brænder, vil man se Danmark spille en aktiv rolle. Vi læner
os op ad de ønsker og anbefalinger, der måtte komme fra dem, der for alvor har fingeren
på pulsen, og bidrager gerne med yderligere bistand til Frontex, f.eks. i form af overvåg-
ningsfly, og til selve søoperationen. Vi vil gerne bidrage med yderligere ekspertbistand via
EASO, og vi kan også styrke nærområdeindsatsen i udviklings- og beskyttelsesprogram-
merne. Der er ikke nogen lette løsninger, men Europa bliver nødt til at stå sammen i den-
ne svære situation.
Mette Bock
bemærkede, at af de ti skitserede forslag var nogle mere konkrete end an-
dre. Hvordan havde man tænkt sig at styrke indsatsen i nærområderne? Det bedste ville
selvfølgelig være, hvis migranterne overhovedet ikke forlader området, men bliver hjulpet
i deres nærområde. Den del af tipunktsplanen støttede Liberal Alliance. Det afhænger
også af, om det er fattigdoms- eller krigsflygtninge.
Mette Bock syntes, det var en katastrofe, at systemet så længe havde været brudt sam-
men i Italien og Grækenland, og undrede sig over, at EU skal vente med at bistå, til no-
gen anmoder om det. EU kan netop gøre noget for at få modtagesystemet til at fungere,
både af hensyn til flygtningene og til de øvrige europæiske lande. Så længe systemet
ikke fungerer, siver flygtningene op gennem Europa. Det er forfærdeligt for dem selv og
meget uhåndterbart for landene. Vil man vente på anmodninger, eller er der konkrete
planer?
843
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
Jakob Ellemann-Jensen
gav justitsministeren ret i, at der ikke er nogen lette løsninger,
og i, at Europa må stå sammen. Man kan ikke bare se til, mens mennesker drukner, og
indsatsen skulle derfor styrkes. Udenrigsministeren havde nævnt, at en effekt af en styr-
ket indsats kan være, at menneskesmuglere øjner muligheden for at sende folk af sted på
endnu mere faldefærdige fartøjer. Det er risikoen, men det må ikke få EU til at lade dem i
stikken. Jakob Ellemann-Jensen var også enig med udenrigsministeren i, at der skal sen-
des et stærkt signal til menneskesmuglerne. Ugen før var et islandsk kystbevogtningsfar-
tøj blevet beskudt af formodede menneskesmuglere, mens det bjærgede flygtninge. De
kom i en motorbåd fra den nordafrikanske kyst for at evakuere det synkende fartøj, så de
kunne sende folk af sted på det igen. Det sagde noget om deres kynisme. Dem skal man
slå hårdt ned på. Det er ærgerligt, at Danmark er ramt af forsvarsforbeholdet her.
Sondringen mellem flygtninge og migranter er vigtig. En tredjedel er flygtninge fra de
mange urolige områder i Mellemøsten og i Afrika, og to tredjedele er mennesker, der hå-
ber på en bedre fremtid, hvad man formentlig også selv ville gøre i deres situation. Men
Europa kan ikke rumme hele Afrika, hvor svær situationen end er. Hvad kunne man gøre
for at få en hurtigere repatriering? Det er vigtigt at sende et signal om, at rejsen ikke er
risikoen værd, fordi man bliver sendt tilbage. Hvad kan man fra dansk side gøre for at
finde fælles løsninger for sagsbehandlingen?
sende
en ladning djøf’ere til Italien?
Pernille Skipper
sagde, at katastrofen både var tragisk og forudsigelig, bl.a. fordi man
har valgt at lukke Mare Nostrum og i stedet iværksat Triton, som primært skal bevogte
grænserne, selv om man selvfølgelig redder dem, man opdager. Der er ikke samme grad
af eftersøgning. Både FN’s flygtningehøjkommissær og Dansk Flygtningehjælp har opfor-
dret til at øge redningsindsatsen. Ville regeringen arbejde for det? I praksis er der stor
forskel på at bevogte grænser og forsøge at redde folk. Som man har set de sidste må-
neder, har det nuværende fokus på grænsebevogtning ikke betydet, at færre har begivet
sig ud på den farefulde færd. Ville regeringen i lyset af det store pres på de sydeuropæi-
ske lande arbejde for en mere fair fordeling af flygtninge? Hun opfordrede til, at man ikke
nøjes
med at sende en ladning djøf’ere,
men at Danmark og andre nordeuropæiske lan-
de, som ikke er under det samme pres, tager en større del af ansvaret fra Sydeuropa.
Justitsministeren
svarede Pernille Skipper, at det er forudsigeligt, at fattigdomsproble-
mer og konflikter får flere mennesker til at flygte. Man skal være varsom med at gøre det
til Europas skyld, for det er ingenlunde Europa, der står bag årsagerne til flugten. I virke-
ligheden er der en relevant diskussion i, hvorfor der ikke er flere rige lande i områderne
op til konflikterne, der løfter et større ansvar. Danmark er et af de lande, der bidrager al-
lermest med udviklingsbistand og aktiv udenrigspolitik.
Hun gentog, at regeringen ikke ønsker en fælles asylpolitik, og at Danmark støtter forsla-
get om at bruge flere penge på Triton.
På Mette Bocks spørgsmål om det sammenbrudte asylsystem svarede hun, at der var
indgået en aftale mellem EASO og både Italien og Grækenland. Hun mente, det var klo-
844
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
gest at give støtte ad den vej til registrering og sagsbehandling. Det var ikke rigtigt, at
man bare sidder og ser på, at det kollapser. Der er et samarbejde i gang, men man må
holde fast i, at det er medlemslandenes ansvar, at deres asylsystem fungerer. Når det er
sagt, bliver resten af Europa nødt til at anerkende, at nogle lande er mere belastede end
andre. Derfor støtter Danmark også særaftaler og særlig indsats. Hvordan man lige præ-
cis gør det, bestemmer EASO.
Jakob Ellemann-Jensen havde ret i, at det ikke kun er en flygtningeproblematik. Der er
også et stort pres fra landene syd for Sahara, hvor det ikke nødvendigvis er krig og kon-
flikter, der sender folk på flugt, men dårlige levevilkår. Selv om det er på en uhyre tragisk
baggrund, må man have en realistisk diskussion af, at den meget store menneskemæng-
de, der vil til Europa, ikke kan kaperes. Der er ikke arbejdspladser nok til alle de unge
mænd, der gerne vil prøve lykken i Europa. Derfor må man sondre mellem illegal indvan-
dring og flygtningeproblemet. Begge situationer er katastrofale, og menneskesmuglerne
skelner ikke.
På spørgsmålet om, hvad man gør for at fremme udsendelse af dem, der ikke skal blive,
svarede justitsministeren, at man her er ovre i den klassiske udenrigspolitik
man må
lægge pres på landene, for at de skal tage deres egne statsborgere hjem. Her skal man
skelne mellem flygtninge og immigranter. Landene er allerede forpligtet til det, men man
oplever åbenlyse problemer med det.
Udenrigsministeren
var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at der ingen tvivl var om, at
man skal redde folk. Det djævelske er, at menneskesmuglerne bilder folk ind, at de nok
skal blive samlet op. Det er en meget kynisk betragtning. Samtidig med en redningsind-
sats skal man sætte ind mod menneskesmuglerne. Der er tale om meget velorganiserede
kriminelle netværk, der muligvis også har forbindelse til militserne, der kæmper i Libyen,
og er med til at finansiere dem, og bagmændene tjener uhyggeligt store summer. Ud over
at destruere deres fartøjer vil man efterforske deres finansiering og hvidvaskning af pen-
ge, og der er tanker om et stærkere samarbejde med myndighederne i afrejselandene,
også på bagmandspoliti- og efterretningsniveau. Danmark støtter selvsagt alle mulige
indsatser, især fordi en stor del er ulovlige immigranter. Flygtningene skal selvfølgelig
behandles efter konventionerne og have behandlet deres sag. Der er flere grupper, og
man må varetage deres respektive interesser.
Mette Bock pegede helt rigtigt på, at det er upræcist, hvad man vil gøre i nærområderne.
Det påpegede Danmark også flere gange under drøftelserne, og ministeren håbede, det
ville blive mere klart efter morgendagens møder. Man har peget på tre områder, hvor det
er afgørende med en forebyggende indsats. Libyen er en af de største udfordringer. Lan-
det er uden en landsdækkende regering og i en form for borgerkrig med en lang række
militser. Derfor er det svært at samarbejde med myndighederne, og det er blevet et åbent
transitland. At løse konflikten i Libyen
og i Syrien, Irak og Yemen
er utrolig vigtigt, og
her kunne man godt bruge en håndsrækning fra nabolandene, hvoraf mange bidrager
med våben og penge til konflikterne. Her var det udenrigspolitiske pres vigtigt.
845
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
Man bliver også nødt til at se på, hvordan livet i de store flygtningelejre i nærområderne,
hvor de fleste af verdens flygtninge opholder sig, bliver mere tåleligt gennem humanitær
bistand, udviklingsbistand, landbrugsudvikling, økonomisk udvikling og ved at støtte de
stater, der huser flygtningene. Den gennemsnitlige humanitære krise varer 17 år, og
flygtninges liv i lejrene er altså ikke kortvarigt. Danmark skal fortsætte med at være et af
de førende lande her og overveje at udvide sit bidrag, og det bør EU også, for det er helt
afgørende, både på den lange, på den korte og på den mellemlange.
Ministeren påpegede, at en del af de her mennesker ikke er flygtninge i konventionel for-
stand, men flygter fra et dårligt, fattigt liv i skrøbelige stater og ønsker bedre livsvilkår.
Hvis vi ikke formår at give dem det, hvad der heldigvis er lykkedes i mange afrikanske
lande de sidste 10-20 år, vil problemet fortsætte. Derfor er der brug for både humanitær
indsats og udviklingsbistand fra EU og Danmark.
Lars Barfoed
bakkede op om regeringens linje. Det var tragisk, og der måtte gøres noget
her og nu, men situationen var ikke principielt anderledes end før. Flygtningestrømmen
var bare mere massiv og forlisene så alvorlige, at der skal en ekstraordinær indsats til.
Europa skal selvfølgelig tage ansvar, men både Den Afrikanske Union og Den Arabiske
Liga burde involvere sig og presses mere. Det er de kontinenter, flygtningene kommer
fra, og derfor er det først og fremmest dem, der har et ansvar for at fjerne årsagerne til, at
folk flygter, og hjælpe dem, der må flygte, så de ikke begiver sig ud på den farefulde sej-
lads til Europa. Hvad ville man gøre for at lægge pres på disse lande? Kan man f.eks.
etablere faciliteter for flygtninge i Nordafrika, som EU så kan bidrage til? Ville Den Afri-
kanske Union gå ind i noget sådant?
Det er vigtigt med hurtig tilbagesendelse. Overvejer man at få nogle af bådene til at ven-
de om og sejle tilbage igen, inden de når det europæiske fastland?
Der vil formentlig være en del, som følger med flygtningestrømmene for at infiltrere Euro-
pa. Var det at tage fingeraftryk nok til at filtrere dem fra? Eller skal man gøre mere for at
forhindre folk i at komme til Europa for at begå forbrydelser?
Lars Barfoed var glad for, at udenrigsministeren talte om den langsigtede indsats. Ofte
sætter man ikke de nødvendige ressourcer ind her, men det var der brug for. Der var tale
om meget forskellige situationer. I Nordafrika handler det i høj grad om at få skabt den
sociale og økonomiske udvikling, der gør, at folk ikke føler behov for at flygte et andet
sted hen for at få et bedre liv. I Syrien og Libyen er det nogle andre ting, der presser sig
på. Kunne man forestille sig, at EU vil lægge ressourcer ind i den langsigtede indsats for
en social og økonomisk udvikling, eventuelt i samarbejde med Den Afrikanske Union?
Holger K. Nielsen
spurgte, om ministrene også fandt det underligt at høre partier, der vil
skære ned på ulandsbistanden, tale om en langsigtet indsats for mere stabilitet i området.
Han var enig i, at man skulle gå på to ben: løsning af akutte problemer og en langsigtet
indsats, der handler om ulandsbistand. Holger K. Nielsen var også enig med udenrigsmi-
nisteren i, at en stor del af problemet ligger i Libyen. Det troede han var mere alvorligt
846
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
end som så. Menneskesmuglingsindustrien har rødder helt op i magthavernes led. De
forskellige militser i øst og i vest er mere og mere afhængige af indtægter fra menneske-
smugling. Man risikerer, at det bliver en fast del af Libyens fremtidige samfundsøkonomi,
ligesom pirateri er det i Somalia. Sådan et problem er næsten umuligt at håndtere. Man
er nødt til at være meget klar på at stoppe den industri.
Holger K. Nielsen ville gerne have uddybet forslaget om at destruere bådene. Det kræver
vel samarbejdsaftaler med myndighederne i Libyen? Og hvad havde man i øvrigt af pla-
ner for at få en mere kontant indsats over for Libyen?
Hvordan stillede de forskellige lande sig til forslaget i punkt 6 om, at man skulle overveje
fordelingen af flygtningene i Europa? Var den fuldstændig død? Diskuterer man seriøst at
indgå nogle forpligtende aftaler om, hvor mange flygtninge landene skal tage, og hvordan
det skal finansieres, eller er det mest varm luft?
Pernille Skipper
pointerede, at som justitsministeren siger, har Europa ikke forårsaget
det, der sender folk på flugt, men Europa har stadig ansvaret for at lukke ned for red-
ningsoperationen Mare Nostrum. Hun havde spurgt ministeren, om Danmark vil arbejde
for at få en styrket redningsindsatsen, ikke om man vil styrke Triton. Der var forskel. Hvor-
for forventede regeringen, at en styrkelse af Triton kan nedbringe antallet af drukneulyk-
ker? Siden søndagens katastrofe var flere taget af sted. Var der ikke behov for mere red-
ning?
Udenrigsministeren
var enig med Lars Barfoed i, at der skal lægges maksimalt pres på
Den Arabiske Liga, golfstaterne ikke mindst, for at påtage sig en større del af den øko-
nomiske bistand og et større antal flygtninge. Mange af disse lande har været direkte eller
indirekte involveret i de igangværende konflikter og har af den grund en stor moralsk for-
pligtelse. Men det er svært at få dem til det og umuligt at tvinge dem. Hvad angik Den
Afrikanske Union, var ministeren noget mere optimistisk. Den har styrket sin tilstedevæ-
relse og sin politiske involvering, især i de nordafrikanske konflikter og i Nigeria i kampen
mod Boko Haram. Dem støtter både Danmark og EU økonomisk. At de afrikanske lande
tager ansvar og hold om konflikterne på det afrikanske kontinent, vil Danmark fortsat støt-
te.
Det er en udfordring at få bådene til at vende om: Hvor skal de vende tilbage til, og hvor
er der nogen, der er klar til at tage imod dem? Mange af fartøjerne er heller ikke fartøjer i
traditionel forstand og kan dårligt sejle tilbage til, hvor de kommer fra.
På Holger K. Nielsens spørgsmål svarede han, at EU bestemt vil diskutere den sociale og
økonomiske udvikling, som ministeren forventede ville blive en stor del af indsatsen. Iføl-
ge regeringens opfattelse kræver det mere udviklingsbistand, ikke mindre, da bistanden
også er med til at finansiere de humanitære indsatser og præasyludgifter, hvis flygtninge-
ne endelig når frem til Danmark. Der er brug for de midler, man har, og som man forhå-
bentlig også ville have efter et folketingsvalg.
847
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 543: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/4-15
28. Europaudvalgsmøde 22/4-15
Det var efter ministerens mening rigtig set af Holger K. Nielsen, at Libyen var den store
udfordring, og at der var ved at opstå en stor økonomi omkring menneskesmugleri.
Hvad destruering af fartøjer angik, svarede ministeren, at det for nogle år siden lykkedes i
farvandet ud for Spanien i en såkaldt Atelantaaktion at konfiskere fartøjer på åbent hav,
evakuere folk ombord og sænke fartøjerne. Det rejste en række juridiske spørgsmål, som
skulle afklares i de kommende uger.
Justitsministeren
gentog, at det var blevet besluttet i EU, at den væsentligste indsats er
Triton med de beføjelser, den operation nu har. Det støttede Danmark, og hvis der var
behov for yderligere, ville man se på det med stor velvilje. På spørgsmålet om, hvordan
man hindrer drukneulykkerne, svarede hun, at det var så kompliceret, fordi man kun gør
det ved at sikre, at færre skibe sejler ud fra den nordafrikanske kyst. Derfor var det der,
man ville komme til at lægge presset.
Ministeren kunne ikke på stående fod give Holger K. Nielsen et svar på de enkelte landes
holdning til en omfordelingsnøgle af asylansøgere internt i EU. Men ud fra det ambassa-
dørmøde, der havde været i forbindelse med ugens rådsmøder, havde hun forstået, at en
række lande umiddelbart var positive. Der var dog også lande, der var imod. Hun tilbød at
svare skriftligt.
Til Lars Barfoed sagde hun, at det at sende bådene tilbage kræver, at der er et land at
sende dem tilbage til, og man kunne ikke afvise, at der ombord i nogle af bådene kunne
være folk fra Islamisk Stat eller formodede terrorister. Desto vigtigere er det at registrere
alle og optage fingeraftryk. På asylområdet er der tit er tale om falske identitetspapirer.
Man ser også i Danmark asylansøgere, der har filet fingerspidser helt ned, så man ikke
kan tage deres fingeraftryk. Det kan blive rigtig svært at håndtere. Når de kommer til Eu-
ropa, skal de derfor registreres, også så man kan afdække, om der er eftersøgte for kri-
minalitet eller hjemvendte Syrienskrigere blandt dem. Derfor er man afhængig af, at tin-
gene fungerer i det første land, de møder. Derfor er man også positivt indstillet over for at
hjælpe, bl.a. i Italien.
Mødet sluttede 14.58
848