Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1412518_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 3. oktober 2014
Kl. 10:00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jeppe Bruus (S), Ida Auken (RV),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars
Barfoed (KF).
Justitsminister Karen Hækkerup og transportminister Magnus
Heunicke.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3336 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014
Justitsministeren
orienterede om, at der den 9. og 10. oktober ville blive afholdt et
rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxembourg. Udvalget havde fået tilsendt et
samlenotat om sagerne på mødet, det var det første formelle rådsmøde under italiensk
formandskab. Ministeren ville koncentrere sig om dagsordenens punkt 1, 2, 5, 8 og 12,
der ligesom resten af sagerne i samlenotatet blev forelagt udvalget til orientering. For en
god ordens skyld bemærkede hun, at dagsordenens punkt 12 var ikke på rådsmøde-
dagsordenen, og at dagsordenspunktet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i
Bulgarien og Rumænien var taget af dagsordenen for rådsmødet. Udvalget var velkom-
ment til at spørge til de sager, som ministeren ikke nævnte.
1. Formandskabets nonpaper
”Taking action to better manage migratory flows”
-
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 4)
Justitsministeren:
På rådsmødet skal vi også drøfte et forslag fra det italienske for-
mandskab om en strategisk tilgang til håndtering af migrationsstrømmene mod EU. Med
udgangspunkt i Middelhavstaskforcens anbefalinger har formandskabet identificeret tre
fokusområder, hvor der bør sættes ind straks. Det drejer sig om øget samarbejde med
tredjelande, styrkelse af Frontex i Middelhavet og opretholdelse af det fælles europæiske
asylsystem.
Regeringen er enig med formandskabet i, at et styrket samarbejde med oprindelses- og
transitlandene er helt afgørende, hvis vi skal finde en effektiv og varig løsning på migra-
tionsstrømmene til EU. Sammen med myndighederne i disse tredjelande må vi således
gøre alt for at bekæmpe de netværk af menneskesmuglere, som på den mest kyniske vis
sætter tusindvis af menneskeliv på spil ved at sende migranter af sted i faldefærdige og
overfyldte både. Samtidig skal vi fokusere på at stabilisere oprindelses- og transitlandene,
så migranterne ikke føler sig nødsaget til at søge mod EU og derved bringer sig selv i
disse livsfarlige situationer.
1278
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Regeringen bakker også fuldt ud op om den styrkelse af Frontex’ koordinerende rolle i det
centrale Middelhav. Det lægges der op til bl.a. med etableringen af en ny Frontex-
koordineret operation i farvandet omkring det sydlige Italien. Den nye operation, Triton,
skal på sigt træde i stedet for den nuværende italienskledede operation, Mare Nostrum.
Det betyder, at vi fremover vil have en meget mere kystnær bevogtning på den italienske
kyst, og Triton skal primært have fokus på grænseovervågning. Efter Lampedusa og med
Mare Nostrum-operationen begyndte man at søge længere ud i Middelhavet for at hjælpe
og samle folk op, men konsekvensen har været, at folk bliver sendt af sted i mere og me-
re skrøbelige og ustabile fartøjer med en forventning om at blive samlet op. Derfor er det
samlede dødstal meget stort. Det er selvfølgelig den situation, vi prøver at finde løsninger
på ved også at ændre den måde, vi patruljerer i Middelhavet på, så folk ikke bliver sendt
af sted i fartøjer, der slet ikke kan holde.
Endelig er regeringen tilfreds med, at det italienske formandskab betoner vigtigheden af,
at alle medlemsstaterne anvender det fælles europæiske asylsystem på en korrekt og
fuldstændig måde. Det tror jeg godt man kan stille spørgsmål til i dag. I den forbindelse
er optagelse af fingeraftryk helt afgørende. Jeg vil derfor over for mine europæiske kolle-
gaer understrege vigtigheden af, at alle medlemsstater lever op til deres forpligtelse til at
sikre, at alle migranter registreres med fingeraftryk straks efter ankomsten til Europa. Det
er den danske regerings holdning
og det vil jeg også tage ordet og sige
at det om
nødvendigt må ske ved at frihedsberøve migranterne, indtil man kan optage deres finger-
aftryk. Situationen med en ydre grænse til Europa, som ikke fungerer, er jo fuldstændig
uacceptabel.
Formanden
fortalte, at en delegation fra udvalget havde været på Sicilien den foregåen-
de uge. I forlængelse heraf roste formanden ministerens kontante linje, med hensyn til at
alle lande skal overholde de aftalte regler. Det havde været en stærk oplevelse at se de
usikre både, flygtningene tager af sted i. De italienske myndigheder havde fortalt om
massiv tilstrømning af flygtninge, men også at der ikke bliver taget fingeraftryk af alle, der
kommer i land. Myndighederne hævdede, at når flygtningene gemmer hænderne nede
bag benene, kan de ikke gøre vold på dem for at få taget fingeraftryk. Den praksis, hvor
myndighederne tilsyneladende ser igennem fingre med reglerne, harmonerer ikke med, at
formandskabet samtidig lægger vægt på, at EU-landene
ved EU’s ydre grænse skal sikre
den fulde overholdelse. Det var formanden glad for at ministeren ville tage fat på, og hun
håbede på et åbent og konstruktivt forløb.
Lisbeth Bech Poulsen
sagde, at alle var enige i, at reglerne skal overholdes, men påpe-
gede, at der var massive problemer med presset
på EU’s sydlige yderområder og med
Dublinforordningen. Dem bad hun ministeren sætte lidt flere ord på. Medlemmer af ud-
valget havde tidligere besøgt de lejre i Grækenland, som der var grund til at kritisere.
Danmark er blandt de lande, der har givet flest penge til dette arbejde, og Socialistisk
Folkeparti vurderer ikke, at det kan ordnes bare ved at give lidt mere. Der er ekstremt stor
forskel på, hvor mange flygtninge de forskellige EU-lande modtager, og Socialistisk Fol-
keparti mener, man bliver nødt til at tage en grundlæggende diskussion om, hvordan man
1279
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
fordeler flygtninge mere solidarisk i Europa. Det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark
skal tage flere. Så vidt hun vidste, ligger Danmark nogenlunde i midten, men der er lande,
der ikke løfter deres del af ansvaret. Derfor er der brug for at diskutere en slags forde-
lingsnøgle for en mere solidarisk fordeling af flygtninge i EU. Verden bliver kun mere
ustabil, og presset på grænserne øges. Fandt ministeren Dublinforordningen tilstrækkelig,
hvis bare den bliver overholdt, eller burde man se på de udfordringer, den giver, og ar-
bejde for at få den lavet om?
Jakob Ellemann-Jensen
var helt enig i formandens kommentarer og ministerens linje
ja tak til en styrkelse af Frontex og til dansk bidrag hertil. At man sidder et godt stykke fra
Lampedusa, var ingen undskyldning, selvfølgelig skal Danmark også styrke indsatsen
her.
Justitsministeren
delte formandens bekymring over, at den fælles asylpolitik ser ud til,
at være brudt mere eller mindre sammen, og at de ydre grænser stort set ingen værdi
har, fordi man kan krydse dem uden at blive mødt med et krav om at lade sig registrere.
Det var fuldstændig uholdbart ud fra mange forskellige hensyn, også fordi man så ikke
ved, hvem der krydser grænserne. Hun havde haft gode samtaler med ministerkolleger,
der delte synspunktet, og i forbindelse med rådsmødet havde hun udsendt en besked og
bedt om et personligt møde med den italienske minister, så hun kunne understrege, at
situationen er uacceptabel.
Der arbejdes også på at hjælpe de italienske myndigheder med opgaven. Som nogle af
udvalgets medlemmer havde nævnt, kan man ikke bare skubbe aben fra sig og overlade
arbejdet til andre. Man er fælles om det, og Danmark vil gerne hjælpe til, både i Frontex,
hvor man har hjulpet mere i år end tidligere, men også med at styrke italienernes mulig-
heder for at løse opgaven. Man kortlægger de ruter, som flygtningestrømmene kommer
ad, for at få en strategisk tilgang til at samarbejde med gennemgangslandene og imøde-
gå menneskesmugling.
Ministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at man skulle passe på ikke at have for snæ-
ver en solidaritetsopfattelse, og at Danmark som hovedbidragsyder i nærområderne ikke
behøver at skamme sig over sin indsats. Ministerens opfattelse var, også efter at have
besøgt nærområderne, at hvis man skal have folk til at tro på, at de kan have en fremtid
uden for Europa, skal nærområdeindsatsen fungere. Man kan hjælpe mange, mange fle-
re, hvis man sørger for, at flygtningene kan være trygge der. Antallet af asylansøgere pr.
capita i Danmark var heller ikke noget at skamme sig over. Tværtimod kunne man undre
sig over, at de kan komme igennem så mange europæiske lande, inden de når til Dan-
mark.
Formanden
spurgte, om ministeren forventede at få noget konkret ud af rådsmødet og
især det bilaterale møde med den italienske kollega, eller om det italienske system ville
være beskyttet af det italienske formandskab. Kontrasten mellem formandskabets udmel-
ding og de italienske myndigheders praksis var voldsom, og man måtte vel gå skarpere til
værks. Ministerens fokus på nærområdeindsatsen lød smukt og rigtigt, men det forudsæt-
1280
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
ter partnere, man kan lave aftaler med, og selv om der er gode samarbejder med nogle af
de nordafrikanske lande, er det ikke muligt alle steder. Det var måske lidt meget at for-
vente, at man kan stoppe flygtningestrømmen ved at indgå aftaler i nærområderne. Der
var behov for handling, når så mange mennesker strømmer til Europa uden at blive regi-
strerede og rimelig frit kan vælge, hvor de vil søge asyl.
Lisbeth Bech Poulsen
havde ikke sagt noget om, at Danmark skal skamme sig over sin
flygtningeindsats, som ministeren insinuerede. Hun havde spurgt, om man ikke på længe-
re sigt skal diskutere, hvorvidt man kan fordele flygtninge mere solidarisk i EU. Danmark
lå som sagt cirka gennemsnitligt her, og det havde ikke med Danmark specifikt at gøre,
men derimod med den ekstreme skævvridning i EU. Alle er enige om, at Italien og de
andre grænselande skal overholde de eksisterende aftaler, men man må se i øjnene, at
det ikke fungerer i øjeblikket. Situationen fordrer en debat om, hvad man gør, hvis det
nuværende antal flygtninge fortsætter eller øges. Lisbeth Bech Poulsen anerkendte
Danmarks store indsats i nærområderne, men Syriens nabolande huser 1,5 million syre-
re, og nogle steder er i den grad overbebyrdede. Skulle man ikke derfor diskutere en me-
re ligelig fordeling af flygtninge i Europa
og ikke specifikt i Danmark?
Ministeren
svarede formanden, at hun havde bedt om at få et møde i stand med den
italienske minister, og at debatten allerede var ret højtflyvende på rådsmøderne, fordi
landene ikke deles ligeligt om belastningen. Hun kunne fortælle, at man har lavet aftaler
med Egypten og Tunesien, men ikke med Libyen, som mange flygtninge rejser fra, da det
ikke er et særligt stabilt land. Det er nok heller ikke muligt.
Ministeren syntes, hun havde svaret rimelig tydeligt på Lisbeth Bech Poulsen spørgsmål:
Solidaritet skal ikke ses så snævert, og Danmark løfter en rigtig stor del af opgaven, bl.a.
ved at modtage flere flygtninge end gennemsnittet. Det er tydeligt, når man ser på, hvor
mange der er kommet over sommeren. Man har som bekendt ikke tidligere været
forpligtet til at give asyl til mennesker, der kommer fra borgerkrigslignende tilstande, før
Menneskerettighedsdomstolen med Sufi Elmi-dommen i 2011, der handlede om Somalia,
sidestillede borgerkrigslignende tilstande med individuel og personlig forfølgelse. Derfor
havde ministeren annonceret et forslag til en udvidelse af asyllovgivningen, der kan give
en mere midlertidig beskyttelse, end hvis man er individuelt og personligt forfulgt.
Selvfølgelig skal man tage sig af flygtninge, der ikke kan vende hjem, men man skal også
se på, hvornår de kan komme hjem. Der er forskel på, om mennesker er personligt
forfulgt, eller om de er fordrevet på grund af ufred. Sådan en situation kan jo heldigvis
forandre sig. På et tidspunkt gav man stort set alle fra visse somaliske områder asyl.
Situationen i områderne er nu blevet bedre, men fordi man har givet asyl efter en
paragraf beregnet til individuelt og personligt forfulgte, kan man ikke sende folk tilbage.
Derfor vil man lave en ny paragraf om midlertidigt asyl, der følger op på den forandrede
retstilstand efter Sufi Elmi-dommen.
Ministeren havde selv besøgt den store Zata’arilejr i Jordan på grænsen til Syrien, som
Danmark har stået for at bygge op, få asfalteret vejene, sørge for infrastruktur osv. Man
lever ikke i sus og dus der, men man oplever alligevel en eller anden form for normalitet i
1281
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
alt det unormale. Der er telte, infrastruktur og lidt skolebygninger, man kan bestille en
pizza, man kan cykle rundt, der var ingen udpræget grad af kriminalitet
det oplyste
lejrchefen, at man havde fået styr på. Man kan være der, indtil der bliver stabilt i
hjemlandene. Hvis man skal forhindre, at folk sætter livet på spil, skal man fokusere på
mulighederne i nærområderne og støtte op med stabiliseringsinitiativer i nabolandene, så
de kan kapere de ekstreme mængder af flygtninge. Når man taler om solidaritet, har
Danmark ikke noget at skamme sig over, gentog hun.
Lisbeth Bech Poulsen
mente, at ministeren havde hørt galt: Hun talte ikke om
Danmarks flygtningeindsats, men om solidaritet på EU-plan. Hun anerkendte, at
Danmarks indsats ligger cirka på gennemsnittet, når det kommer til at modtage
flygtninge, og utrolig højt, hvad den økonomiske bistand angår. Hun spurgte om, hvorvidt
man i EU skal have en mere solidarisk ordning end den nuværende skæve fordeling af
flygtninge. Det er vigtigt at hjælpe i nærområderne, men man var nødt til at forholde sig til
de flygtninge, der kommer til Europa. Lisbeth Bech Poulsen havde spurgt, om man ville
diskutere, om Dublinforordningen på et tidspunkt skulle ændres eller erstattes, om
hvordan man får de lande, der ikke tager så mange flygtninge, til at aflaste de lande,
såsom Tyskland og Sverige, der tager utrolig mange.
Formanden
var kommet i tvivl, om ministerens linje på migrationsområdet egentlig var så
klar. Hun gentog sit spørgsmål om, hvad ministeren ville sige til sin italienske kollega, og
hvad hun forventede sig af rådsmødet. Ville ministeren kræve, at de italienske
myndigheder lever op til reglerne? Ville hun opfordre Kommissionen til at indlede en sag
mod Italien? Hvordan kommer der handling ud af møderne?
Justitsministeren
mente, hun havde gjort det meget klart, at den italienske håndtering af
migrationen og den ydre grænse var uacceptabel. Man kan de facto rejse ind i EU og blot
sige, at man er syrer, og derfra rejse frit og ukontrolleret videre ind i EU. Som hun havde
sagt i sin forelæggelse må de italienske myndigheder om nødvendigt frihedsberøve folk
for at kunne tage deres fingeraftryk, og det ville hun også sige til den italienske minister.
Det er nødvendigt, at de påtager sig det ansvar.
Ministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at det ikke handlede om indenrigspolitik, men
Danmark havde heldigvis et retsforbehold på området, og derfor var det også relevant at
afdække lovgivningen i Danmark. Danmark lå ikke omkring gennemsnittet for modtagelse
af flygtninge; siden sommeren havde billedet ændret sig, så tilstrømningen i f.eks.
Sverige falder, mens den stiger i Danmark. Og pr. capita lå Danmark langt over
gennemsnittet. Det var lidt bemærkelsesværdigt, at nord generelt tager langt flere
flygtninge end syd, når der ikke er nogen direkte indrejseruter til det nordlige Europa. Man
skulle støtte i nærområderne og Frontex, men tvangsfordeling af flygtninge ville hun ikke
støtte.
1282
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
2. Opfølgning på Middelhavstaskforcens anbefalinger
-
Orientering og udveksling af synspunkter
KOM (2013) 0869
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 188 (side 297, behandlet i EUU
29/11-13)
Justitsministeren:
Vi har i den senere tid set mange tragiske ulykker i Middelhavet, hvor
mennesker er omkommet, fordi de er sejlet af sted i små, usikre og overfyldte fartøjer i
forsøget på at nå Europa. Som opfølgning på ulykken ved Lampedusa i oktober sidste år,
hvor en båd med flere hundrede migranter ombord sank, nedsatte Kommissionen en ta-
skforce, som nu er kommet med en række anbefalinger til, hvordan sådanne tragiske
ulykker fremover kan forebygges. Det er nu 1 år siden, Middelhavstaskforcen blev ned-
sat, og mange af de foreslåede tiltag er blevet iværksat. Men det er stadig højaktuelt,
måske mere end nogensinde før, at have fokus på emnet, og at Rådet bevarer fokus på
taskforcens anbefalinger og drøfter, hvordan de bør prioriteres. Jeg ser derfor frem til, at
Kommissionen på det kommende rådsmøde vil orientere om status over gennemførelsen
af Middelhavstaskforcens anbefalinger.
3. Revideret græsk handlingsplan om asyl- og migrationshåndtering
-
Status
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 14)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12)
bilag 443 (side 1315, senest
behandlet i EUU 31/5-13)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4.
Opfølgning på gennemførelsen af EU’s prioriteter
for bekæmpelse af grov og
organiseret kriminalitet
-
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 19)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1283
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
5. Udenlandske krigere og hjemvendte: Opfølgning på Det Europæiske Råds
konklusioner af 30. august 2014
-
Orienterende debat
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 22)
Justitsministeren:
Jeg vil nu vende mig mod dagsordenspunkt 5 om opfølgning på Det
Europæiske Råds konklusioner om udenlandske krigere. Som udvalgets medlemmer
formentlig er klar over, har udfordringerne med de udenlandske krigere længe været et
højt prioriteret emne i EU-samarbejdet. Senest har Det Europæiske Råd vedtaget en
række konklusioner om emnet. Konklusionerne handler bl.a. om at fremskynde imple-
menteringen af en række værktøjer, som kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere
udfordringerne på området. Det drejer sig bl.a. om at forebygge radikalisering og ekstre-
misme, udveksle oplysninger
også med tredjelande
opdage og forhindre mistænkeli-
ge rejser og efterforske og retsforfølge udenlandske krigere. Konklusionerne indeholder
også en opfordring til Rådet og Parlamentet om at fremlægge et forslag til et europæisk
PNR-system inden årets udgang.
På rådsmødet vil der være en drøftelse af, hvordan vi skal arbejde videre med Det Euro-
pæiske Råds konklusioner. Det italienske formandskab har for nylig udsendt et diskus-
sionspapir, som vil danne baggrund for drøftelserne. Diskussionspapiret blev udsendt så
sent, at det ikke er omtalt i det samlenotat, som blev sendt til udvalget forud for dette mø-
de. Derfor vil jeg nu kort gennemgå hovedtrækkene i diskussionspapiret.
Med diskussionspapiret lægger formandskabet op til at drøfte behovet for et europæisk
PNR-system
og styrkelse af grænsekontrollen ved EU’s ydre
grænser. Papiret indeholder
også en række anbefalinger, som medlemsstaterne opfordres til at tilslutte sig. Forslaget
om et europæisk PNR-system er omfattet af det danske retsforbehold, og en eventuel
vedtagelse af forslaget vil derfor ikke være retligt bindende for Danmark. Af samme grund
er vores muligheder for fra dansk side at fremme sagen naturligvis også begrænsede.
Drøftelserne om at styrke grænsekontrollen
ved EU’s ydre grænser
vil bl.a. handle om,
hvorvidt de eksisterende muligheder for kontrol er tilstrækkelige i forhold til at opdage
udenlandske krigere. I den forbindelse vil det blive drøftet, om der er behov for at ændre
Schengengrænsekodekset, så det bliver muligt at foretage systematisk grænsekontrol af
EU-borgere
ved EU’s ydre grænser.
Fra dansk side er vi generelt positive over for forslaget om at se nærmere på behovet for
at styrke grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. Og vi vil deltage aktivt i det videre
arbejde med at finde de rigtige tekniske og ressourcemæssige løsninger. Jeg kan tilføje,
at vi også har drøftet dette emne i kredsen af såkaldt ligesindede lande, hvor jeg løbende
deltager. Den gruppe af lande, der har de her problemer tættere inde på livet end andre,
har mødtes flere gange for at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan finde frem til nogle
værktøjer, som kan imødegå problemet. Der er blandt disse lande enighed om, at vi bør
styrke grænsekontrollen for at lavet et endnu mere finmasket net for udenlandske krigere.
1284
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Som jeg var inde på, indeholder diskussionspapiret også en række anbefalinger, som
medlemsstaterne opfordres til at tilslutte sig. Hovedparten af anbefalingerne retter sig til
EU’s institutioner, herunder
Europol, Eurojust, Frontex og antiterrorkoordinatoren. Dog
retter visse anbefalinger sig mod medlemsstaterne. Det drejer sig bl.a. om, at medlems-
staterne skal arbejde videre med de konklusioner, som blev vedtaget i kredsen af såkaldt
ligesindede lande den 7. juli 2014, hvor jeg også deltog. Det nærmere indhold af disse
konklusioner er indtil videre klassificeret, men jeg kan dog oplyse, at de bl.a. indeholder
forslag om at forbedre brugen af Schengen Information System i relation til udenlandske
krigere.
Vi er fra dansk side generelt positivt indstillet over for EU’s tiltag på området, og
vi er derfor indstillet på at tilslutte os vedtagelsen af anbefalingerne.
Samlet set er vi fra dansk side positivt indstillet over for Det Europæiske Råds konklusio-
ner om udenlandske krigere. Vi vil derfor tage aktivt del i det videre arbejde med at gen-
nemføre konklusionerne.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at udenlandske krigere var endnu et område, hvor han
var enig med ministeren i, at retsforbeholdet skulle afskaffes. Der havde været en debat
om emnet i Folketingssalen og i forskellige udvalg om udsendelse af danske F-16-fly til
kampen mod ISIL og danske statsborgeres lyst til at bekæmpe vores forsvar. Det hjælper
ikke ligefrem, at man i dette regi står uden for det europæiske samarbejde for at dæmme
op om det.
Justitsministeren
svarede, at hun var glad for samarbejdet med de ligesindede lande,
som kom op at stå efter den meget tragiske katastrofe, hvor en udenlandsk kriger fra
Frankrig dræbte nogle folk på det jødiske museum i Belgien. Herefter har ministrene fra
en række lande mødtes nogle gange. Det, man skal præsentere, var stadig klassificeret,
men det handlede om at erkende, at en udenlandsk kriger fra Danmark også kan være til
fare i andre lande. Man må samarbejde mere og bedre inden for de regler, man har, og
oplyse hinanden om, hvad der foregår. Det var en dagsorden, man var meget optaget af,
og som der ville komme mere frem om.
1285
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Udg.
6. Den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og
Rumænien
-
Status og mulig vedtagelse
KOM (2014) 0036, KOM (2014) 0037
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 25)
EUU alm. del (10)
bilag 416 (åbent brev til regeringen
fra danske MEP'er vedr. Rumæniens og Bulgariens
tiltrædelse af Schengensamarbejdet)
EUU alm. del (10)
bilag 421 (henvendelse af 20/5-11
fra det rumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12)
bilag 274 (side 816, behandlet i EUU
22/2-13)
EUU alm. del (11)
bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra
møde i Statsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev
forelagt til forhandlingsoplæg)
Punktet var udgået.
7. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
(EPPO)*
-
Status og orienterende debat
KOM (2013) 0534
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 34)
1286
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål
fra udvalget.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om regeringen havde en holdning til, at Kommissionen
tilsyneladende ignorerer det gule kort, den har fået på dette område. Spiller
retsforbeholdet ind her?
Lars Barfoed
mente, at Kommissionen burde tage det alvorligt, når så mange
parlamenter har givet gult kort. Der var for ham at se intet, der tydede på europæisk
merværdi ved en europæisk anklagemyndighed vedrørende unionens finansielle
interesser. Man kunne frygte, at det ville brede sig til andre områder, og det var derfor
vigtigt, at Rådet får sat en stopper for det. Den nye Kommissions tilgang til
nærhedsprincippet, hvor man nu har en næstformand i Kommissionen, der skal fokusere
på nærhedsprincippet og relationen til de nationale parlamenter, burde få Kommissionen
til at erkende, at man ikke skal arbejde videre med sagen. Hvis ikke det bliver gjort klart i
starten af en proces, er det næsten umuligt at stoppe. Derfor ville det være rigtigt af
ministeren og hendes kolleger i Rådet at gøre det klart for Kommissionen, at man ikke vil
være med til det.
Justitsministeren
svarede, at Danmark ikke er omfattet af den europæiske
anklagemyndighed, men at Kommissionen har fastholdt forslaget. Nu forhandler man om
det i Rådet. Man vil bl.a. inddrage medlemsstaternes anklagemyndigheder i EU-
anklagemyndigheden, og man vil også der tage højde for det gule kort. Kommissionen
har tilkendegivet, at den vil tage højde for de nationale parlamenters holdninger. Nu
forhandles der i Rådet om ændringer af Kommissionens oprindelige forslag om den
europæiske anklagemyndighed, som nu er organiseret med en kollegial struktur, hvor alle
deltagende medlemsstater er repræsenteret i kollegiet. En anden væsentlig ændring er,
at den europæiske anklagemyndighed ikke har enekompetence til at efterforske og
retsforfølge strafbare handlinger, der skader unionens finansielle interesser, men at bl.a.
mindre sager kan behandles af de nationale anklagemyndigheder.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om ministeren mente, at den hellige gral var
velforvaret. Han forstod, at forslaget var i proces, men havde Kommissionen ikke
ignoreret det gule kort ganske eftertrykkeligt? Hvad var regeringens holdning til
Kommissionens håndtering af det gule kort? Det kunne udhule anvendelseskriterierne.
Justitsministeren
svarede, at situationen selvfølgelig skal tages alvorligt. Kommissionen
har ret til at fastholde sin mening, men det var vigtigt at lægge vægt på disse
indvendinger i de videre forhandlinger.
Jakob Ellemann-Jensen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen havde en
holdning til måden, det er håndteret på indtil videre?
1287
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Justitsministeren
læste den tekst op, som Lars Barfoed og Jakob Ellemann-Jensen
efterlyste: ”Som bekendt har 14 parlamenter eller kamre i 11 medlemsstater
givet
Kommissionen et gult kort på forslaget, idet de ikke mener, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen har på den baggrund den 27.
november 2013 meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen vil
fastholde forslaget. Men Kommissionen har også tilkendegivet, at der i
lovgivningsprocessen vil blive taget hensyn til de nationale parlamenters begrundede
udtalelser, og Kommissionen har overordnet set bl.a. henvist til, at nationale straffesager
om svig med EU-midler generelt ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange
sager er blevet afvist inden retssagen. Kommissionen anfører også, at en europæisk
anklagemyndighed vil tilføre bekæmpelsen af svig til skade for unionen en væsentlig
merværdi, idet den forhindrer såkaldt forumshopping, hvor man søger derhen, hvor der er
mindst risiko for at blive retsforfulgt.”
Regeringens holdning til det gule kort var som sagt,
at det skulle tages alvorligt og indgå i overvejelserne om en ny EU-anklagemyndighed.
Formanden
spurgte, om det betød, at regeringen var uenig i Kommissionens håndtering
af det gule kort
at den bare kører videre.
Lars Barfoed
sagde, at erfaringen viser, at hvis ikke Kommissionen meget klart og
tydeligt får at vide, at det er et no go, kører den bare videre. Nu kører de videre på trods
af et gult kort, og derfor mente han, der var behov for en meget klar tilkendegivelse fra
Rådet om, at det er i strid med nærhedsprincippet og ikke fører til nogen merværdi.
Danmarks position er svag på grund af retsforbeholdet, men hvis ikke den nye
Kommission kunne indtage en ny position her, så klingede Kommissionens nye
fokusering på nærhedsprincippet lidt hult. Derfor måtte regeringen sige, at forslaget skulle
af bordet.
Justitsministeren
svarede, at det ikke lader sig gøre at bede nogen tage noget af
bordet, når Danmark er forbeholdsramt. Sådan er det, når man ikke er en aktiv
medspiller. Regeringen er ikke enig i, at anklagemyndigheden er i modstrid med
nærhedsprincippet, om end den er enig i, at man skal tage bekymringerne alvorligt.
Lars Barfoed
spurgte, om regeringen syntes, at den europæiske anklagemyndighed var
en god idé.
Justitsministeren
svarede, at regeringen nærer en generel skepsis, fordi det danske
system med politi og anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning er indrettet
anderledes end i mange andre lande, og det vil man gerne opretholde, fordi det giver
nogle synergieffekter. Regeringen ønsker ikke en europæisk anklagemyndighed, der kan
efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.
Formanden
spurgte, om det skulle forstås sådan, at regeringen ikke ønsker en fælles
europæisk anklagemyndighed, men stadig ikke mener, den er i strid med
nærhedsprincippet.
1288
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Justitsministeren
bekræftede dette.
8. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)
-
Delvis generel indstilling
KOM (2012) 0011
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 64)
KOM (2012) 0011
bilag 11 (henvendelse fra
Forbrugerrådet Tænk m.fl. vedr. EU’s
persondataforordning)
KOM (2012) 0011
bilag 10 (henvendelse fra DI og DI
ITEK vedr. persondataforordningen)
KOM (2012) 0011
bilag 9 (henvendelse af 22/11-13 fra
Forbrugerrådet)
KOM (2012) 0011
bilag 8 (henvendelse af 29/4-13 fra
KL)
KOM (2012) 0011
bilag 7 (henvendelse af 14/3-13 fra
Forbrugerrådet og DI)
KOM (2012) 0011
bilag 6 (henvendelse af 14/3-13 fra
Dansk Arbejdsgiverforening)
KOM (2012) 0011
bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra
KL vedr. KL generelle holdning til forordningen)
KOM (2012) 0011
bilag 1 (henvendelse fra FEDMA
(Den Europæiske forening for direkte og interaktiv
markedsføring) vedr. Kommissionsforslaget)
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 1
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 2
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 3
EU-note (11)
E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for
databeskyttelse i EU)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (13)
bilag 513 (side 1023, senest
behandlet i EUU 28/5-14)
EUU alm. del (13)
bilag 188 (side 305 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 29/11-13)
Justitsministeren:
Forslaget til en generel persondataforordning er en vigtig sag, som
har været forelagt her i udvalget ret ofte, og som udvalget derfor kender ganske godt.
Efter at der blev opnået enighed om teksten i forslagets kapitel 5 i juni måned, har man i
forhandlingerne fokuseret på forslagets kapitel 4, som handler om den dataansvarlige og
databehandleren og deres respektive forpligtelser.
1289
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Det er hensigten, at der skal opnås enighed om kapitel 4 på rådsmødet. Dette er dog
med følgende forbehold:
-
-
-
Enigheden om kapitel 4 foregriber ikke udestående horisontale spørgsmål, så-
som valget af retsakt og antallet af delegerede retsakter,
enigheden udelukker ikke, at man på et senere tidspunkt vender tilbage til de re-
levante bestemmelser, såfremt der skulle vise sig at være behov for dette,
og en eventuel enighed bemyndiger ikke formandskabet til at indlede trilog-
forhandlinger med EU-Parlamentet og Kommissionen.
Det er de samme forbehold, som blev taget i forbindelse med enigheden om kapitel 5 i
juni måned.
Kapitel 4 er et centralt kapitel i forordningen. Det vedrører den dataansvarlige og databe-
handleren og deres respektive forpligtelser og indeholder derudover bl.a. bestemmelser
om datasikkerhed. Kapitlet bygger helt overordnet på en såkaldt risikobaseret tilgang. Det
betyder, at risikoen ved en given behandling af personoplysninger er bestemmende for,
hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal iværksættes af den dataansvarlige eller data-
behandleren. Jo højere risiko for den registreredes rettigheder, jo højere krav til sikkerhe-
den og dermed til den dataansvarlige og databehandleren. Det gælder eksempelvis i re-
lation til artikel 34, der vedrører spørgsmålet om pligt til at konsultere med tilsynsmyndig-
hederne i forbindelse med visse behandlinger af persondata. Pligten til at konsultere er
således afgrænset til tilfælde, hvor en risikovurdering af behandlingen indikerer, at be-
handlingen indebærer en høj grad af risiko for de registreredes rettigheder. Det er såle-
des den gennemgående struktur i kapitlet
jo højere grad af risiko en behandling inde-
bærer for de registrerede, jo højere krav stilles der til den ansvarlige for behandlingen af
dataene.
Jeg er opmærksom på, at når man lægger op til, at graden af risiko skal være afgørende
for, hvilke regler der finder anvendelse, vil retstilstanden umiddelbart forekomme mere
kompliceret, end hvis de samme regler fandt anvendelse i alle tilfælde. Men det er jo så-
dan, at vi er nødt til at forhandle os frem, og det er samtidig klart, at vi fra regeringens
side vil gøre vores til at oplyse og vejlede om reglerne, når de til sin tid måtte træde i
kraft. Som jeg vil vende tilbage til, er jeg af den opfattelse, at vi samlet set kan være til-
fredse med den balance, der er fundet i kapitel 4.
Den risikobaserede tilgang er bl.a. fastslået i forslagets artikel 22. Det fremgår heraf, at
den dataansvarlige bl.a. under hensyntagen til behandlingens karakter og graden af risiko
for den registreredes rettigheder, skal gennemføre passende foranstaltninger og kunne
demonstrere, at behandlingen er i overensstemmelse med forordningen. Endvidere fast-
sættes i artikel 23 som noget nyt et krav om såkaldt indbygget databeskyttelse. Det inde-
bærer, at dataansvarlige skal indbygge databeskyttelse i deres behandlingssystemer.
Den dataansvarlige skal også gennem systemernes indstillinger sikre, at det alene er
nødvendige personoplysninger, som bliver behandlet. Artikel 23 indebærer således, at
der på sigt vil være flere databehandlingssystemer, som helt automatisk som udgangs-
1290
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
punkt vil sikre en tilstrækkelig databeskyttelse, fordi databeskyttelsen er indbygget. Også
på dette punkt skal der tages hensyn til risikoen forbundet med behandlingen af data på
det enkelte område.
Artikel 28 indeholder en nyskabelse i forhold til gældende ret. Denne bestemmelse inde-
bærer, at den dataansvarlige skal opbevare optegnelser over alle kategorier af behand-
linger af personoplysninger, som foregår under den pågældendes ansvar. Disse opteg-
nelser skal bl.a. indeholde oplysning om navn og kontaktoplysninger for den dataansvar-
lige og formålet med behandlingen. Bestemmelsen indeholder også et opbevaringskrav
for databehandlere, som er mindre omfattende end pligten for den dataansvarlige. Artikel
28 var en af de bestemmelser, som vi fra regeringens side var mest skeptiske over for i
Kommissionens oprindelige forslag. Grunden var, at bestemmelsen efter vores opfattelse
ville medføre en væsentlig administrativ byrde for alle dataansvarlige og databehandlere,
uden at vi umiddelbart kunne få øje på tilstrækkelige fordele for de registrerede. Der er
imidlertid i forhandlingerne fundet en bedre balance mellem den byrde, der bliver pålagt
den dataansvarlige og databehandleren, og den fordel, som opnås for både den registre-
rede og for de myndigheder, som skal føre tilsyn med, at forordningens bestemmelser
bliver fulgt. Og det er også her en balance, der baserer sig på graden af risiko forbundet
med behandlingen.
Artikel 30 indeholder de helt grundlæggende regler om behandlingssikkerhed. Ifølge
denne bestemmelse skal den dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til
bl.a. den tilgængelige teknologi og risikoen for den registreredes rettigheder gennemføre
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for derved at sikre et sikkerhedsniveau, som
er passende til at imødegå disse risici.
Som et nyt sikkerhedstiltag foreslås i artikel 31 et krav om, at den dataansvarlige uden
unødig forsinkelse, efter at den dataansvarlige er blevet bekendt et brud på persondata-
sikkerheden, skal anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden. I tillæg hertil skal den dataan-
svarlige efter artikel 32 uden unødig forsinkelse i visse tilfælde underrette den registrere-
de om bruddet. Fra regeringens side var vi skeptiske i forhold til kravet om anmeldelse af
brud til tilsynsmyndigheden, som det så ud i Kommissionens oprindelige forslag. Kom-
missionen havde lagt op til, at alle brud på persondatasikkerheden skulle anmeldes. En
sådan generel forpligtelse ville efter regeringens opfattelse medføre en uforholdsmæssig
byrde for både den dataansvarlige og databehandleren og tilsynsmyndigheden, uden at
dette nødvendigvis kom den registrerede til gode. Regeringens holdning har således væ-
ret, at den dataansvarliges ressourcer skulle anvendes til at stoppe eller afhjælpe brud på
persondatasikkerheden, snarere end til at opfylde formelle krav om orientering af tilsyns-
myndigheden inden for meget korte frister.
Også omkring disse bestemmelser er der nu, bl.a. ved udmøntningen af den risikobase-
rede tilgang, fundet en bedre balance. Det fremgår af bestemmelsen, at alvorlige brud på
datasikkerheden skal anmeldes til tilsynsmyndigheden. Den dataansvarlige vil derfor nu i
højere grad kunne koncentrere sig om at afhjælpe brud, som jo må anses for at være i
1291
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
den registreredes interesse. Samtidig risikerer tilsynsmyndigheden ikke at blive over-
svømmet med anmeldelse af mindre og uvæsentlige brud.
Som en ny forpligtelse for den dataansvarlige følger det endvidere af artikel 33, at den
dataansvarlige i visse tilfælde skal udarbejde en analyse af konsekvenserne for beskyt-
telsen af personoplysninger ved en given behandling
en såkaldt konsekvensanalyse.
Analysen skal udarbejdes, inden behandlingen iværksættes, hvis der må antages, at be-
handlingen vil medføre en høj risiko for dem, behandlingen vedrører. Såfremt en konse-
kvensanalyse viser, at en behandling af personoplysninger vil medføre en høj grad af
risiko for den registrerede, som ikke kan afhjælpes af den dataansvarlige, følger det af
artikel 34, at den dataansvarlige skal høre tilsynsmyndigheden, inden behandlingen
iværksættes. Tilsynsmyndigheden vil i disse tilfælde bl.a. have mulighed for at forbyde en
behandling. Derimod lægges der med forordningen ikke op til at fastholde den generelle
anmeldelsespligt af behandlinger, som i dag følger af direktivet.
Artikel 35 til 37 vedrører den såkaldte databeskyttelsesansvarlige. Den dataansvarlige
eller databehandleren kan udpege en databeskyttelsesansvarlig. Hvis en sådan udpeges,
skal den databeskyttelsesansvarlige inddrages i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse
af personoplysninger. Den databeskyttelsesansvarlige skal bl.a. oplyse og rådgive den
dataansvarlige eller databehandleren om deres forpligtelser i henhold til forordningen og
overvåge overholdelsen af forordningen. Kommissionens oprindelige forslag lagde op til,
at virksomheder m.v. skulle være forpligtede til at udpege en databeskyttelsesansvarlig,
som skulle sikres en meget god ansættelsesretlig beskyttelse. Dette rejste bl.a. spørgs-
målet om den danske arbejdsretlige model. Ordningen er nu blevet frivillig, og det kan vi
fra regeringens side støtte. Kapitel 4 indeholder endelig bestemmelser om adfærdsko-
dekser og certificeringsordninger, som kan anvendes til at bidrage til en korrekt anven-
delse af forordningen.
Da min forgænger i november sidste år indhentede mandat til forhandlingerne af forord-
ningsforslaget her i udvalget, blev der bl.a. redegjort for, at regeringen i forhandlingerne
bl.a. ville arbejde for, at beskyttelsen af de registrerede ikke sænkes, og at der ikke på-
lægges virksomheder og offentlige myndigheder for store byrder i forhold til nytteværdien
for den registrerede. Regeringen ville bl.a. lægge vægt på, at omkostningerne skulle stå
mål med nytteværdien. Som det fremgår af bl.a. det samlenotat, som I har modtaget, har
vi fra regeringens side støttet arbejdet med at gennemføre en risikobaseret tilgang i for-
slaget. Denne tilgang har været med til at skabe en meget bedre balance mellem den
dataansvarliges og databehandlerens forpligtelser på den ene side og den registreredes
rettigheder og behandlingssikkerheden på den anden side.
Jeg mener, at vi i forhandlingerne har opnået et resultat, som vi kan være tilfredse med,
og som ligger inden for det mandat, som regeringen har fået her i udvalget. Jeg vil derfor
på rådsmødet støtte, at der opnås enighed om kapitel 4 med de forbehold, som jeg var
inde på lige før.
1292
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om regeringen var enig i, at databeskyttelses-
forordningen i stedet skulle være et direktiv. Han bad om at få opdateret notatet om
databeskyttelsesforordningen, så de seneste forhandlinger kommer med. Der verserede
nogle rygter om en mere omfattende pakke, der også omfatter ophavsret. Kendte
ministeren noget til det? Det ville nok ikke gøre forhandlingerne nemmere at smide den
granat ind. Jakob Ellemann-Jensen havde også lovet at gøre opmærksom på, at artikel
83, der begrænser, hvem der kan indsamle data til brug for statistik, til offentlige
myndigheder, var en udfordring i forbindelse med udarbejdelse af lønstatistikker, som
bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening var ked af. Stred det ikke mod den danske
foreningstradition, og ville ministeren forsøge at gøre noget ved det? Hvis man retter sig
efter den kommentar, der er kommet fra Europa-Parlamentet, kan man lave en model,
hvor det ikke er afgørende, at det er offentlige myndigheder, der indsamler data.
Lars Barfoed
bad ministeren bekræfte, at det alene var kapitel 4, der var på tapetet nu,
og at man herefter ville arbejde sig igennem de øvrige kapitler rådsmøde for rådsmøde.
Justitsministeren
svarede
Jakob
Ellemann-Jensen,
at
notatet
om
databeskyttelsesforordningen allerede var blevet opdateret. Hun bekræftede, at det alene
var kapitel 4, der var på rådsmødet.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, hvad regeringen mente ville være den mest
hensigtsmæssige retsakt for databeskyttelse. Han var klar over, at der endnu ikke var
indhentet mandat.
Lisbeth Bech Poulsen
bad ministeren kommentere høringssvarene fra Forbrugerrådet,
som taler for en forordning og påpeger det kritisable i, at den offentlige sektor ikke er med
det giver et lavere beskyttelsesniveau end direktiv 9546. Havde regeringen planer om
at imødekomme Parlamentets indvendinger?
Justitsministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen var i dialog med
organisationerne om mulighederne for at anvende data til statistik og helt opmærksom på
problemstillingen. Hun svarede Lisbeth Bech Poulsen, at den offentlige sektor var
medtaget. Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen hele tiden har
været mest stemt for et direktiv, men at man bliver nødt til at lytte til, hvad der foregår.
Regeringen havde som bekendt endnu ikke indhentet mandat, for så vidt angår
spørgsmålet om valget af retsakt, så det ville man få lejlighed til at drøfte grundigt i
udvalget på et senere tidspunkt. Som hun havde nævnt, berører en evt. enighed om
kapitel 4 ikke dette spørgsmål.
1293
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af visse
aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under sagen i
straffesager*
-
Orienterende debat
KOM (2013) 0821
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 153)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Forslag til forordning om fremme af den frie bevægelighed for
borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten
af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og
om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
-
Orienterende debat
KOM (2013) 0228
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 167)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
11. Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne
af Haagerkonventionen af 30. juni 2014 2005 om værnetingsaftaler
-
Vedtagelse
KOM (2014) 0046
Rådsmøde 3336
bilag 1 (samlenotat side 176)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1294
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
12. Dansk deltagelse i Rådets og Europa-Parlamentets forordning om et instrument
for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik
som en del af Fonden for Intern Sikkerhed
-
Uden for rådsmødedagsorden
KOM (2011) 0750
KOM (2011) 0750
bilag 2 (samlenotat)
Justitsministeren:
Jeg vil nu gerne benytte lejligheden til kort at orientere udvalget om
dagsordenens punkt 12. Det drejer sig om dansk deltagelse i forordningen om et instru-
ment for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik. Sa-
gen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men jeg nævner den i dag for at orientere
udvalget om, at regeringen agter at meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret. Det finansielle instrument er en del af EU’s nye
fond for intern sikkerhed.
Forordningen, som er vedtaget inden for rammerne af EU’s fler-
årige finansielle program for retlige og indre anliggender for perioden 2014-2020, er om-
fattet af det danske retsforbehold. Forordningen udgør imidlertid en udbygning af Schen-
genreglerne. Det betyder, at Danmark kan tilslutte sig forordningen om det nye finansielle
instrument på mellemstatsligt grundlag.
Det nye finansielle instrument udgør en videreførelse af EU’s Grænsefond, som Danmark
har deltaget i under det seneste flerårige finansielle program for perioden 2007-2013.
Regeringen finder, at den finansielle støtte til forvaltningen af de ydre grænser og den
fælles visumpolitik er et særdeles vigtigt bidrag til at sikre et højt sikkerhedsniveau i
Schengenområdet og til at bekæmpe ulovlig indvandring. Det gælder ikke mindst ved
EU’s grænser i syd og øst.
Regeringen vil på den baggrund meddele Kommissionen, at
man vil gennemføre forordningen i dansk ret.
13. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1295
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
14. Siden sidst
Justitsministeren:
Selv om Europol-forslaget ikke er på dagsordenen for rådsmødet
denne gang, vil jeg alligevel kort orientere om status for forslaget. Som jeg orienterede jer
om i forbindelse med min forelæggelse forud for rådsmødet i juni, havde formandskabet
lagt op til en generel indstilling på rådsmødet. Og det lykkedes formandskabet at opnå en
generel indstilling. Forhandlingerne af forslaget er derfor nu foreløbigt afsluttet i rådsregi.
Det, der herefter udestår, er trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet og så natur-
ligvis den endelige vedtagelse i både Parlamentet og Rådet. På grund af Europa-
Parlamentsvalget har det italienske formandskab endnu ikke kunnet påbegynde trilogfor-
handlingerne med Parlamentet. Forhandlingerne om forslaget har derfor ligget stille siden
rådsmødet i juni. Det italienske formandskab har dog oplyst, at man forventer at påbe-
gynde trilogforhandlingerne med Parlamentet i slutningen af denne måned. Formandska-
bet vil efter det oplyste allerede i næste uge have et første møde med Parlamentet på
teknisk niveau.
Det er stadig svært at sige noget mere præcist om, hvornår forhandlingerne vil blive af-
sluttet. Men det kan ikke udelukkes, at forhandlingerne kan blive afsluttet relativt hurtigt,
og at forslaget kan vedtages i starten af 2015. Derefter vil der formentlig være en over-
gangsperiode, indtil det nye Europol er oppe at køre. Hvornår det nye Europol skal være
oppe at køre, er fortsat uklart. Det er noget, som hverken medlemsstaterne eller Parla-
mentet har drøftet endnu.
Som vi alle sammen ved, er forordningsforslaget om Europol omfattet af retsforbeholdet.
Det betyder, at Danmark står til at måtte forlade Europol-samarbejdet med den nye for-
ordning. Danmark har meget stor gavn af at være en del af samarbejdet, derfor skal alle
muligheder for dansk deltagelse i Europol selvfølgelig forfølges. En mulighed er omdan-
nelse af forbeholdet ved en folkeafstemning, således at vi får en tilvalgsordning. Den an-
den mulighed er at indgå en parallelaftale.
Regeringen ønsker, at Danmark omdanner forbeholdet til en tilvalgsordning. Men
som
jeg også har sagt tidligere
skal en folkeafstemning tages på det rigtige tidspunkt. En
eventuel parallelaftale om Europol vil under alle omstændigheder først kunne indgås, når
forhandlingerne om forordningen er afsluttet. Det er endnu ikke tilfældet, da trilog-
forhandlingerne med Europa-Parlamentet som nævnt stadig udestår. Vi er i dialog med
Kommissionen om de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale. Der blev senest
afholdt et møde med Kommissionen på embedsmandsniveau inden sommerferien. På
mødet blev det aftalt at fastholde den tætte kontakt, og jeg forventer, at de tekniske drøf-
telser fortsætter i den kommende tid.
Formanden
takkede for orienteringen om Europol, som fylder meget i udvalgets arbejde.
Lars Barfoed
spurgte til tidsperspektiverne. Han forstod, at det måske ville blive vedtaget
i det første halvår af 2015, og så vil der være en periode, frem til det træder i kræft. Det er
1296
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
først da, at Danmark ikke længere er omfattet af samarbejdet. Ville ikrafttrædelsen ske
inden for �½, 1 eller 2 år? De nuværende regeringspartier havde tidligere bebrejdet den
tidligere regering, at den ikke satte retsforbeholdet til afstemning, og ville sandelig selv
sørge for at gøre det i denne valgperiode. Nu ville ministeren se tiden an, men det går jo
ikke at vente, til Danmark nærmer sig udtrædelsen af Europol.
Justitsministeren
troede ikke, at nogen af de tilstedeværende var uenige i, at det ville
være en katastrofe, hvis Danmark kom til at stå uden for det europæiske
politisamarbejde. Derfor skal man finde en måde at være med på. Man ved ikke, hvor
længe der vil gå, fordi det endelige arbejde i det nye Europa-Parlament og i
Kommissionen endnu ikke er afsluttet. Regeringen holder tingene i kog og finder ud af,
hvilke muligheder der er. Regeringen har også hele tiden tilkendegivet, at en
folkeafstemning skal tages på det rigtige tidspunkt. Man undersøger mulighederne, men
der var endnu ingen endelig udløbsdato på det nuværende Europol-samarbejde.
1297
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3335 (transport, telekommunikation og energi
transport-
delen) den 8. oktober 2014
Justitsministeren forelagde punkt 1, og transportministeren forelagde punkt 2-6.
FO
1. Forslag til direktiv om fremme af grænseoverskridende udveksling af op-
lysninger om færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet)
-
Generel indstilling
KOM (2014) 0476
Rådsmøde 3335
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10)
bilag 157 (side 380 FO, forhandlingsoplæg forelagt
26/11-11)
Justitsministeren:
Denne sag skal behandles på rådsmødet for transport, telekommuni-
kation og energi den 8. oktober 2014, hvor transportministeren deltager. Det drejer sig om
direktivforslaget om fremme af grænseoverskridende oplysninger om trafiksikkerhedsrela-
terede færdselslovsovertrædelser, det såkaldte CBE-direktiv. Sagen forelægges for ud-
valget til forhandlingsoplæg.
Forslaget er fremsat som opfølgning på Domstolens afgørelse fra maj måned i år, hvor
Domstolen annullerede det tidligere CBE-direktiv med den begrundelse, at direktivet skul-
le have været vedtaget med hjemmel i traktatens bestemmelse om transportpolitik i ste-
det for
som det var tilfældet
i bestemmelsen om politisamarbejde.
Danmark var på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af CBE-direktivet og deltog derfor
heller ikke i vedtagelsen af direktivet. Danmark vil til gengæld være omfattet af det nye
direktiv, der som følge af Domstolens afgørelse har hjemmel i traktatens bestemmelse
om transportpolitik. Direktivforslaget er sat på dagsordenen til generel indstilling med
henblik på at opnå Rådets mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Ifølge Domstolens afgørelse skal det nye direktiv være vedtaget senest den 6. maj 2015,
og formandskabet og Kommissionen presser derfor på for at nå til hurtig enighed i Rådet.
Om direktivforslaget kan jeg oplyse, at det har til formål at forbedre færdselssikkerheden i
EU ved at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om færdselslovsover-
trædelser og dermed gøre det lettere at finde identiteten på de personer, der begår færd-
selslovsovertrædelser i andre medlemslande. Udvekslingen af oplysninger skal ifølge
forslaget ske ved, at medlemslandene får adgang til at foretage elektroniske søgninger i
hinandens motorregistre og dermed til oplysninger om indregistreringen af køretøjer og
om ejere og brugere af de pågældende køretøjer. Det er hensigten med forslaget, at op-
lysningerne fra motorregistrene skal bruges til at informere den pågældende ejer eller
bruger af køretøjet om overtrædelsen.
1298
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Direktivet indeholder i den forbindelse en standardskrivelse, som kan anvendes til at in-
formere den pågældende om overtrædelsen. Det er fortsat frivilligt for medlemslandene,
om de vil forfølge overtrædelser, der er begået med udenlandsk registrerede køretøjer.
Håndhævelsen af overtrædelserne vil i øvrigt i alle tilfælde skulle ske efter reglerne i det
land, hvor forseelsen er begået.
Regeringen er ligesom de øvrige medlemslande positive over for forslaget, som må for-
ventes at forbedre mulighederne for at håndhæve færdselslovsovertrædelser over for
personer, som er bosiddende i en anden medlemsstat. I Danmark vil direktivet navnlig
kunne anvendes i forhold til håndhævelsen af hastighedsovertrædelser, som er målt med
politiets automatiske trafikkontrol (ATK), og hvor politiet derfor ikke umiddelbart har op-
lysninger om ejeren eller føreren af køretøjet. Fra dansk side er der under forhandlinger-
ne lagt vægt på, at direktivets implementeringsfrist skulle forlænges for de lande
Stor-
britannien, Irland og Danmark
som ikke var omfattet af det tidligere direktiv.
Jeg er derfor også tilfreds med, at formandskabet nu har fremlagt et forslag, som helt
undtagelsesvis forlænger implementeringsfristen i 2 år for disse lande. Det forventes, at
der på rådsmødet kan opnås en generel indstilling til forslaget. Sagen er undergivet den
almindelige beslutningsprocedure, og den skal derfor forhandles på plads med Europa-
Parlamentet.
Lars Barfoed
tilsluttede sig regeringens forhandlingsoplæg. Han mente, det vil være en
kolossal fordel for trafiksikkerheden i Danmark, at man med det rette retsgrundlag kan
retsforfølge udenlandske bilister, der overskrider de danske hastighedsbegrænsninger og
andre færdselsregler. Det gælder ikke mindst de udenlandske lastvognschauffører. Inden
for transport er det vigtigt med lige konkurrencevilkår, og de udenlandske chauffører skal
ikke have de fordele, der kan være ved eksempelvis at overtræde hastighedsbegræns-
ningerne i Danmark. Han fandt det dog problematisk, at der tilsyneladende ikke var over-
blik over de omkostninger, der kan være forbundet med de omfattende systemændringer,
der skal til. Og kunne man overholde den planlagte implementeringsfrist på 2 år?
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at Venstre også støttede forhandlingsoplægget, idet
partiet mener, at det vil gavne trafiksikkerheden og i den grad opveje brok over at modta-
ge breve med billeder fra den tyske autobahn.
Formanden
havde nogle bemærkninger på vegne af fraværende udvalgsmedlemmer.
Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlingsoplæg, men undrede sig over valget
af hjemmel til initiativet. Det overgik partiets forstand. Liberal Alliance ønskede derimod
ikke at støtte mandatet, idet partiet mener, at der ikke er tilstrækkelig beskyttelse af data-
sikkerheden til at forsvare, at landene får adgang til hinandens motorregistre. Der vil være
øget risiko for, at oplysningerne bliver misbrugt. Partiet vægter datasikkerheden højt og
mener, at efterforskningsmyndighederne må rette henvendelse til det relevante medlems-
land for at få de nødvendige oplysninger.
1299
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Justitsministeren
bekræftede Lars Barfoed i, at der vil være merudgifter forbundet med
de systemændringer, som er nødvendige for at kunne give andre landes myndigheder
adgang til motorregistre. Det hang også sammen med databeskyttelsesreglerne som
nævnt af Liberal Alliance. Forslaget ville blive en overbygning på allerede eksisterende
systemer, men ministeren måtte vende tilbage med detaljerne om økonomien. Hun var
enig med Dansk Folkeparti
regeringen havde også forventet, at hjemmelen ville ligge i
politisamarbejdet, men Domstolen havde afgjort, at den hørte under transportområdet.
Det ændrede dog ikke ved regeringens støtte til forslaget.
Lars Barfoed
forstod ikke den position. Var det ikke netop hjemmelskiftet, der gjorde det
muligt for Danmark at være omfattet af det?
Justitsministeren
bemærkede, at man fra dansk side var enig i indholdet i forslaget,
men havde bedt om, at de lande, der står uden for retssamarbejdet, med den nye imple-
menteringsfase kunne få 2 år mere. Det var rigtigt, at Danmark har et forbehold på politi-
området, men regeringen syntes alligevel, det var der, hjemmelsgrundlaget burde ligge.
Men nu kunne Danmark være med og endda få en implementeringsfase, så fra dansk
side var man tilfreds med udfaldet.
Lars Barfoed
pointerede, at det da netop måtte være det, at Domstolen havde besluttet
et andet hjemmelsgrundlag, der gjorde, at Danmark nu kunne være omfattet. Derfor var
det godt, at der var skiftet hjemmelsgrundlag, selv om ministeren var uenig i det. Alt var
dermed godt, bortset fra at det ville koste penge.
Justitsministeren
fremhævede, at regeringen formelt og juridisk set syntes, at den an-
den hjemmel i princippet var rigtigst. Men nu gik tingene alligevel op i en højere enhed,
og regeringen var meget tilfreds med udfaldet.
2. Forslag til forordning om gennemførelsen af det fælleseuropæiske luftrum
(omarbejdning) ( SES II+)
-
Fremskridtsrapport
KOM (2013) 0410
Rådsmøde 3335
bilag 2 (samlenotat side 3)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 188 (side 338 FO, forhandlingsoplæg forelagt
29/11-13
Transportministeren:
Jeg vil gennemgå dagsordenen for rådsmødet
for EU’s transport-
ministre, som finder sted den 8. oktober 2014 i Luxembourg. Der er i alt fem sager på
dagsordenen. Det første er forordningen om det fælleseuropæiske luftrum
den såkaldte
SES II+ - altså anden +-version af Single European Sky. Forslaget er sat på til frem-
skridtsrapport på Rådets dagsorden. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i novem-
ber 2013 og forelægges nu alene til orientering. Forslaget indebærer en overordnet styr-
1300
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
kelse af implementeringen af det fælles europæiske luftrum, der blev lanceret af EU i
2004 og 2009 med lovpakkerne SES I og II. Med denne +-pakke foreslås det bl.a., at de
nationale tilsynsmyndigheder skal være fuldt institutionelt adskilt og finansielt uafhængige
af luftartstjenesteudbyderne. Herudover foreslås det, at visse støttetjenester til lufttrafik-
styring skal være omfattet af de almindelige bestemmelser for markedsindkøb. En lang
række lande - heriblandt Danmark - har givet udtryk for, at fokus bør være på fortsat im-
plementering af eksisterende SES-lovgivning (SES II-pakken fra 2009) frem for vedtagel-
se af nye regler på området.
Danmark støtter generelt SES-initiativet, men mener altså også, at der i første omgang
bør være fokus på implementeringen af SES II. Det er dog vigtigt, at det fremadrettet er
muligt at opretholde den eksisterende nationale danske myndighedsstruktur. Endvidere
bør en adskillelse af støttetjenester fra kernetjenester i givet fald sker gennem etablerin-
gen af særskilte costbaser
og ikke via en obligatorisk outsourcing af tjenesterne. Kom-
missionen har udvist høj grad af fleksibilitet under forhandlingerne, hvilket man da også
vurderer nødvendigt, hvis forslaget skal kunne vedtages under det italienske formand-
skab.
En vigtig sag for Danmark under forhandlingerne har
som det må være udvalget be-
kendt - været anvendelsesområdet for forordningen. Både af Europa-Parlamentets be-
slutning og i formandskabets nuværende kompromisforslag fremgår det, at udvidelsen af
anvendelsesområdet til også at omfatte Nordatlanten er taget ud, hvilket har været et vig-
tigt punkt for Danmark.
Samlet set er jeg tilfreds med fremgangen i forhandlingerne.
Lars Barfoed
ville gerne høre mere om Kommissionens tanker bag det nye regelsæt.
Den går hurtigt frem og er meget ambitiøs. Man er dårligt blevet færdig med en retsakt
om det europæiske luftrum, før man er i gang med det næste
og inden man er færdig
med at implementere det første. Der var tilsyneladende planer om at intervenere i lande-
nes måde at strukturere og organisere deres luftfartsmyndigheder på. Danmark modsatte
sig dette, men var der bred tilslutning til det? Det forekom ham vidtgående, at Kommissi-
onen skal intervenere i landenes myndighedsudøvelse. Han var klar over, at der ikke var
forhandlingsoplæg i sagen, men ville på dette tidlige tidspunkt at give udtryk for, at Dan-
mark bør sætte hælene i over for denne form for intervention fra Kommissionens side.
Han kunne ikke forestille sig, at Danmark kommer med et forhandlingsmandat, der åbner
op for den intervention.
Transportministeren
var helt enig. Han havde forhørt sig hos sine embedsfolk, og der
var endnu ikke overblik over, hvor mange lande der har samme holdning som Danmark,
men det ville ministeren komme tilbage til. Regeringen havde fået et forhandlingsmandat
og kunne arbejde aktivt for danske synspunkter.
1301
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
3.
Meddelelse om ”En ny
æra for luftfarten
Luftfartsmarkedets åbnes for civil anvendelse
af fjernstyrede luftfartøjssystemer
på en sikker og holdbar måde” (droner)
-
Politisk drøftelse
KOM (2014) 0207
Rådsmøde 3335
bilag 2 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 150 (om det danske forbehold og
EU’s droneprogram, RPAS)
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 133 (om EU bruger penge på
investering i droner)
Transportministeren:
Sagen er en meddelelse om civile droner. Forslaget er sat på til
politisk drøftelse på dagordenen på rådsmødet og fremlægges Europaudvalget til oriente-
ring. Sagen har ikke været tidligere været forelagt Europaudvalget.
Kommissionen skriver i sin meddelelse, at tiden er moden til at åbne et marked for civile
droner på EU-plan. Civile droner er ved at blive en realitet, og de vil snart blive kommer-
cielt tilgængelige på europæisk plan. Et marked for civile droner udgør en reel mulighed
for at skabe nye arbejdspladser og for at være en kilde til innovation og økonomisk vækst
i de kommende år.
I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at fremkomsten af civile droner også kan med-
føre nye udfordringer, når det gælder sikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse og naturligvis og-
så beskyttelse af borgernes rettigheder. Dette er vigtige hensyn, der skal tages højde for,
før droner kan anvendes i større skala i et civilt miljø. Meddelelsen har som udgangs-
punkt ingen retlige konsekvenser endnu, da der ikke er tale om forslag af bindende ka-
rakter. Meddelelsen er blevet positivt modtaget af medlemsstaterne. Dog har enkelte
medlemsstater påpeget vigtigheden af, at man ikke skaber unødige administrative og
økonomiske byrder for medlemsstaterne eller virksomhederne.
Fra dansk side er vi positive over for meddelelsen. Vi lægger vægt på, at EU-reguleringen
skal bidrage til, at civile droners store erhvervspotentiale udnyttes til at skabe vækst og
arbejdspladser, samtidig med at der tages hensyn til flyvesikkerhed, privatlivets fred og
beskyttelse mod ulovlig brug af droner. I en lille personlig bemærkning kan jeg sige, at da
vi undersøgte denne sag om droner, opdagede vi, at kaffemaskiner faktisk er mere regu-
lerede end droner. Hvis man vil producere kaffemaskiner er der masser af regulering; der
er ingen, hvad droner angår. Så det er måske en meget god idé at tage fat på regulerin-
gen af dem.
Formanden
indskød, at man alternativt kunne afregulere kaffemaskiner.
Trafikministeren
sagde, at de mange regler vedrørende kaffemaskiner formentlig hand-
lede om at sikre forbrugerne, men da han ikke var minister for kaffemaskiner, kunne have
ikke svare uddybende på det. Han havde dog haft samme tanke som formanden. Ministe-
ren tilføjede, at der er i hvert fald er en dansk droneproducent, der gerne vil have fælles
regler, så det bliver nemmere at eksportere.
1302
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
4. Forslag til ændring af direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk
jernbaneområde, for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk
passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen
(markedsåbningsdirektivet)
-
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0029
Rådsmøde 3335
bilag 2 (samlenotat side 23)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 513 (side 1007 FO, forhandlingsoplæg forelagt
28/5-14
Transportministeren:
Forslaget er en del af den politiske del af fjerde jernbanepakke og
er sat på Rådets dagsorden til politisk drøftelse. Sagen blev forelagt udvalget til forhand-
lingsoplæg i maj 2014 og forelægges nu alene til orientering. Det overordnede formål
med forslaget er for det første at sikre lige adgang til infrastrukturen gennem en styrkelse
af infrastrukturforvalterens uafhængighed og for det andet at åbne markedet for inden-
landsk passagertransport.
Kommissionen foreslår imidlertid en adskillelse mellem infrastrukturforvalter og jernbane-
virksomhed, som går for vidt. Danmark støtter generelt op om en juridisk og økonomisk
adskillelse mellem infrastrukturforvalteren og operatøren. Det er dog vigtigt i forhold til at
opnå transportpolitiske mål, at den danske model kan opretholdes. Det vil sige, at Ba-
nedanmark som en styrelse administrerer infrastrukturen, og at DSB arbejder som selv-
stændig offentlig virksomhed under Transportministeriet med bl.a. at drive jernbanevirk-
somhed. De to elementer er dermed fuldkomment adskilt. En række andre medlemslande
støtter også dette synspunkt.
Som bekendt er det danske marked for national passagertransport allerede åbent, og
enhver operatør
med de rette tilladelser, naturligvis
har siden 2000 kunnet drive per-
sontogstrafik i Danmark. Det har vi haft eksempler på. Under forhandlingerne arbejder
Danmark for, at den danske model kan opretholdes, og for at forslaget ikke kommer til at
medføre unødig bureaukratisering og administrative byrder. Samlet set er jeg tilfreds med
fremgangen i de politiske drøftelser af forslaget.
Jakob Ellemann-Jensen
forstod, at adskillelsen mellem infrastrukturforvalteren og jern-
baneforvalteren var en udfordring. Venstre havde udtrykt sin støtte til forhandlingsoplæg-
get. Han ville gerne for en god ordens skyld gentage, at den logiske løsning ville være at
privatisere DSB.
Transportministeren
bemærkede, at den retoriske bemærkning om privatiseringen af
DSB kunne tages op i andre spændende fora. Det afhang af, hvilken del af DSB man i
givet fald vil privatisere. I et rent tankeeksperiment kunne man gøre DSB til et rent drifts-
selskab, men det krævede en større strategisk debat.
1303
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
5. Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår de nationale
markeder for personbefordring med jernbane (PSO-forordningen)
-
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0028
Rådsmøde 3335
bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12)
bilag 301 (side 883, fjerde jernbanepakke præsenteret i
EUU 1/3-13)
Transportministeren:
Forslaget er også en del af den politiske del af fjerde jernbane-
pakke og er sat på Rådets dagsorden til politisk drøftelse. Sagen har ikke tidligere været
forelagt separat for Europaudvalget, men blev nævnt i forbindelse med orienteringen om
hele fjerde jernbanepakke i marts 2013. Sagen forelægges nu til orientering.
Forslaget handler om de nationale markeder for personbefordring med jernbane. Jeg vil
nævne tre vigtige elementer i forslaget: For det første forslaget om fælles regler for tilde-
ling af kontrakter om offentlig personbefordring, herunder at kontrakter fra december
2019 skal sendes i udbud. Som jeg har sagt mange gange
og primært hos jeres kolle-
ger i Transportudvalget - er regeringen overordnet set ikke modstander af konkurrence
eller af udbud. Vi har konstateret flere fordele ved udbud, og først og fremmest har vi
konstateret, at konkurrencen fremmer effektiviteten hos togoperatørerne. Det er dog også
åbenlyst, at der ved udbud kan være problemer med at sikre netværksfordele, sikkerhed
for uforstyrret opretholdelse af trafikbetjeningen og kontinuitet i den langsigtede udvikling
af sektoren. Dette er særligt vigtigt i perioder med store infrastrukturinvesteringer, hvor
man samtidig skal skifte f.eks. fra diesel- til eltog. I den situation skal man have en meget
praktisk tilgang til spørgsmålet, og det er præcis det, vi står over for her i Danmark.
Forhandlingerne om forslaget er endnu ikke begyndt, men det har været drøftet indled-
ningsvis, og mange medlemsstater har udtrykt stor skepsis over for Kommissionens for-
slag om obligatoriske udbud. Regeringen er som nævnt opmærksom på, at der kan være
både fordele og praktiske ulemper
ikke mindst timingsmæssigt
ved udbud, og derfor
er vi fortsat ved at analysere, hvad Kommissionens forslag indeholder, og vi spørger ind
til, hvad Kommissionen rent faktisk mener om vigtige dele af forslaget.
Det andet af de tre elementer er forslaget om planer for offentlig personbefordring. Det er
Kommissionens tanke, at der i disse planer skal fastsættes mål for den offentlige trans-
portpolitik og udbud. Dette mener regeringen bør være frivilligt.
Det tredje element er forslaget om, at medlemsstater skal sikre adgang til rullende mate-
riel for interesserede operatører, hvor der ikke findes et velfungerende leasingmarked.
Danmark har allerede ved udbud af togtrafik anvendt vilkår om adgang til rullende materi-
el, der i høj grad svarer til det foreslåede.
1304
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Jakob Ellemann-Jensen
fandt det glædeligt, at ministeren ikke var modstander af hver-
ken udbud eller konkurrence og nævnte de gode eksempler på udbud i Midt- og Vestjyl-
land. Han ville gerne vide, om ministeren ville arbejde for at sikre udbud på et bredere
europæisk niveau. På et møde i Transportudvalget havde ministeren ytret, at det var af-
gørende for et effektivt DSB, at der var konkurrenceudsættelse.
Transportministeren
svarede, at man i Danmark ganske rigtigt havde haft succes med
udbud i Midt- og Vestjyllland, men at der også var mange problemer, såsom i forbindelse
med kystbaneudbuddet. Udbud kan være en rigtig god idé, men man skal huske, at det
handler om, at lave udbud af jernbanen i en form, hvor markedet agerer god tjener, men
ikke bliver en herre. Det var det udgangspunkt, ministeren arbejdede med.
1305
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
6. Forslag til forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for
havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne (førstebehandling)
(havnepakken)
-
Generel indstilling
KOM (2013) 0296
Rådsmøde 3335
bilag 2 (samlenotat side 38)
KOM (2013) 0296
bilag 1 (begrundet udtalelse af 14/6-13 fra den franske
nationalforsamling - fransk)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 513 (side 1003, senest behandlet i EUU 28/5-13)
EUU alm. del (13)
bilag 51 (side 37 FO, forhandlingsoplæg forelagt 4/10-
13)
Transportministeren:
Sidste sag er den såkaldte havnepakke. Forslaget blev forelagt
Europaudvalget til forhandlingsoplæg i oktober 2013 og forelægges denne gang til orien-
tering. Forslaget er sat på til generel indstilling på dagsordenen for rådsmødet.
Formålet med forslaget er at skabe bedre vækst- og investeringsvilkår for havnene og
dermed skabe bedre rammer for økonomisk vækst. Dette skal sikres ved fælles europæi-
ske regler, der skal modernisere og forbedre de konkurrencemæssige og administrative
forhold på markedet for havnetjenester. Samtidig skal der skabes større gennemsigtighed
i havnenes organisation, drift og økonomi.
Forslagets opbygning og formål om åben og fair konkurrence er i god tråd med de hen-
syn, der blev varetaget i forbindelse med den seneste ændring af havneloven i 2012. Ho-
vedparten af medlemslandene støtter generelt forslagets målsætning om at skabe åben,
gennemsigtig og fair konkurrence i de europæiske havne. Flere lande er dog kritiske over
for, om det foreliggende forslag opfylder denne målsætning. Derudover har mange med-
lemslande givet udtryk for, at forslaget generelt mangler fleksibilitet således, at reglerne
meningsfyldt kan implementeres i de forskellige havnesystemer i Europa.
Regeringen støtter overordnet forordningens hensigt om at skabe bedre betingelser for
vækst i havnesektoren, men lægger dog vægt på, at dette ikke skal medføre nye admini-
strative byrder for erhvervslivet.
Jakob Ellemann-Jensen
nævnte, at der var bekymringer over, at reglerne for statsstøtte
ikke er præcise nok, og at de dermed giver for brede muligheder til at lave forskellige
statsstøtteordninger på havneområdet. Ville man arbejde på at få nogle strammere regler
og dermed lige konkurrencevilkår for havnene i Europa?
Transportministeren
sagde, at det ikke var en del af forslaget, men at man fra dansk
side havde fået en betragtning ind i teksten, hvor Kommissionen opfordrer Danmark til at
fremkomme med de regler.
1306
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
7. Eventuelt
Transportministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1307
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
8. Siden sidst
Transportministeren:
Under punktet siden sidst vil jeg kort orientere om, at Rådet den 5.
juni 2014 vedtog politisk enighed om tre forslag, der er en del af den tekniske del af fjerde
jernbanepakke. Det vedrører således agenturforordningen, jernbanesikkerhedsdirektivet
og interoperabilitetsdirektivet. Samtidig blev der opnået politisk enighed om forslaget om
vægt og dimensioner.
Som en del af den samlede pakke kunne Danmark støtte formandskabets kompromisfor-
slag vedrørende grænseoverskridende kørsel med modulvogntog. Kompromisforslaget
består i, at man beholder ordlyden af artikel 4, der indeholder bestemmelserne om græn-
seoverskridende kørsel med bl.a. modulvogntog, som den lyder i den gældende version
af direktivet. På den måde kan den praksis, der føres i Danmark i dag, fortsætte. Rege-
ringen kan støtte denne løsning i de forestående forhandlinger med Europa-Parlamentet,
der har foreslået samme løsning i sin betænkning.
Herudover orienterede jeg om den danske holdning til social dumping inden for luftfart,
hvor emnet er højt prioriteret. Jeg fortalte, at den danske regering har nedsat en arbejds-
gruppe, der skulle se på social dumping inden for luftfarten, og som nu har afgivet sin
rapport. Det blev i den forbindelse klart, at det i højere grad drejer sig om regelshopping,
hvor luftfartsselskaber kan udnytte forskelle i regelsæt på området i de forskellige lande.
Reglerne på luftfartsområdet er ikke umiddelbart fulgt med tiden og ikke opdaterede til at
imødegå de nye udfordringer, som følger af den ændrede organisering af luftfartsselska-
berne.
Danmark er enig med en række medlemsstater i, at disse udfordringer skal håndteres på
fællesskabsniveau. Jeg foreslog derfor, at der i det videre arbejde inkluderes følgende tre
anbefalinger fra den danske nedsatte arbejdsgruppe:
o
o
At sikre ensartet implementering, administration og fortolkning af EU-regler,
At undersøge om der er nationale regler, som understøtter og fremmer regel-
shopping,
At sikre, at der ikke sker bevidst omgåelse af regler.
o
Danmark støttede dermed op om opfordringen til en øget diskussion af dette område på
fællesskabsniveau med henblik på at opnå konkurrence på ens vilkår. Endelig opfordrede
jeg Kommissionen til at foretage en nærmere analyse af reglerne.
1308
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14
40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014
Til slut kan jeg oplyse, at det italienske formandskab på arbejdsgruppeniveau har til hen-
sigt at arbejde videre med både den tekniske og politiske del af fjerde jernbanepakke,
havnepakken og forslagene i SES II+-pakken.
Mødet sluttede kl. 11.43.
1309