EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 9. oktober 2014

Kl. 07.30

Vær. 2-133

Jacob Lund (S), Pia Adelsteen (DF), fungerende formand, Holger

K. Nielsen (SF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard.

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3338 (økonomi og finans) den 14. oktober 2014

1. Tiltag til fremme af investeringer i EU



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0168

Rådsmøde 3338

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Alle de sager, jeg forelægger i dag, er til udvalgets

orientering. Vi forventer i Økofin at skulle drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU.

Investeringerne har ligget relativt lavt i de senere år efter krisen. Jeg forventer, at arbejdet

med at fremme investeringerne vil være et fokusområde i EU-arbejdet fremadrettet. Den

kommende formand for EU-Kommissionen har tilkendegivet, at det vil være en topprioritet

for den nye Kommission at fremme investeringerne.

På det uformelle Økofin-møde i september, hvor jeg debuterede i kredsen, besluttede vi

at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for landene, Kommissionen

og Den Europæiske Investeringsbank. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang stille for-

slag til, hvordan investeringerne i EU konkret kan styrkes. Jeg forventer, at vi på Økofin

vil vedtage konklusioner om retningen for det videre arbejde med investeringer, og vil

vende tilbage til sagen i Økofin, når arbejdsgruppen er kommet med sine forslag. Der skal

udarbejdes en rapport til Det Europæiske Råd i december.

Overordnet er det selvfølgelig afgørende for at styrke investeringerne, at vi holder fast i

en sund økonomisk politik, der understøtter lave og stabile renter. Fremme af investerin-

ger handler derudover i høj grad om at prioritere de begrænsede offentlige ressourcer i

landene, ligesom det handler om prioritering i

EU’s budget. Det handler også om at gen-

nemføre reformer og skabe de rette rammebetingelser, der kan stimulere og mobilisere

private investeringer.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

Vi støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringerne. Nogle tiltag med det formål

kan være relevante at tage på EU-niveau, men meget vil fortsat være op til landene selv.

Vi kan fra dansk side generelt støtte udkastet til konklusioner.

Mette Bock

havde svært ved at få et indtryk af, hvordan man har tænkt sig at fremme

investeringer i EU. Ministeren havde nævnt de danske investeringer inden for forskning

og innovation, men hvad forestillede man sig konkret, når man talte om mere fokus på det

indre marked og en mere effektiv offentlig sektor?

Jakob Lund

syntes, det var positivt at støtte op om investeringer og gøde jorden til nye

tiltag. Men hvordan skulle det finansieres?

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at man ikke kendte detaljerne i den finansie-

ringspakke til gavn for vækst og beskæftigelse, som den nye Kommission vil foreslå. Den

kommende kommissionsformand havde peget på, at en bedre udnyttelse af midlerne in-

den for EU-budgettet og af de finansielle instrumenter under den europæiske investe-

ringsbank bør kunne tilvejebringe op mod 300 mia. euro i yderligere offentlige og private

investeringer over de kommende 3 år. Kommissionsformanden lagde i den forbindelse

vægt på, at pengene særlig tilvejebringes i form af private investeringer. Regeringen kun-

ne ikke tage stilling til en investeringspakke, som den ikke kender indholdet af, men det

var værd at hæfte sig ved, at man netop diskuterer, hvordan man kan understøtte flere

private investeringer. Det var ikke ulig, hvad man havde drøftet i Danmark, bl.a. lige før

sommerferien, fordi der også i Danmark er for lave investeringer i erhvervslivet. Diskussi-

onen var derfor relevant både på dansk og på europæisk plan

–

også i lyset af de mange

investeringer, EU-landene foretager i fællesskab. Overvejelserne var stadig i deres vor-

den, og ministeren ville vende tilbage til det, når det blev mere konkret.

Mette Bock

mente ikke, der er levende sjæl, der kan være uenig i, at det er godt at ud-

nytte investeringer bedst muligt. Ministeren havde understreget, at overvejelserne var i

deres vorden, og at det ville være godt at understøtte flere private investeringer, men

hvad forestillede ministeren sig helt konkret? Hun gik ud fra, at ministeren ville bidrage til

rådsmøderne med ideer og overvejelser.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at Danmark havde været næsten hele palet-

ten rundt i forhold til investeringer i forskning og innovation. En del af ambitionen i innova-

tionsstrategien var, at Danmark ikke blot skulle ligge i en OECD-topfem, når det handler

om offentlige investeringer i forskning og udvikling, men at Danmark også gerne skulle

ligge i topfem, når det handler om de private investeringer. Derfor var det relevant at

samarbejde med de offentlige institutioner på området. Det havde regeringen klare og

konkrete målsætninger for. Med de to vækstpakker havde den set på de skattemæssige

og de reguleringsmæssige rammebetingelser - og ikke mindst på investeringssiden med

nye faciliteter i bl.a. Vækstfondsregi. Det kunne man projicere op på europæiske plan og

sige, at de meget store offentlige investeringer i forskning og innovation må kunne under-

støtte, at man driver de private investeringer frem. Man har Den Europæiske Investe-

ringsbank, som også kan inddrages i overvejelserne. Og endelig kunne man diskutere

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

rammevilkår og regulering, der gør sig gældende på det fælles europæiske plan. Rege-

ringen har fortalt om, hvad Danmark har gjort. Det er vigtigt at huske på, at forudsætnin-

gen for investeringslysten er, at der er en troværdighed omkring økonomien, at man fast-

holder en sund økonomi, stabil udvikling og finansiel stabilitet, dvs. en stabil rente. Dertil

kommer, at det handler om at prioritere begrænsede offentlige ressourcer - herunder at

prioritere inden for EU’s budget.

Så da kommissionsformanden talte om et tal af en anse-

elig størrelse, havde han gjort et nummer ud af, at det er særlige tilvejebringelser i form af

private investeringer. Så inden for rammerne af EU-budgettet, som regeringen ikke me-

ner skal være større, er den med afsæt i egne erfaringer villig til at diskutere, hvad man

kan gøre. Man må dog holde fast i, at uanset hvad man kan blive enige om, er det - grun-

det fordelingen af de offentlige investeringer på området og regler i øvrigt - i høj grad et

nationalt anliggende, hvad man gør for at fremme investeringer. Det skulle dog ikke for-

hindre nogen i at diskutere på fælles europæisk plan, hvad man kan gøre med de eksi-

sterende ressourcer. Ministeren lovede at vende tilbage til udvalget, når sagen blev mere

konkret.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

2. Kommissionens meddelelse om forskning og innovation som kilde

til fornyet vækst



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0339

Rådsmøde 3338

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

Forelagt EUU 19/9-14 under rådsmøde konkurrenceevne, referat foreligger

ikke

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal drøfte Kommissionens meddelelse om

forskning og innovation som kilde til fornyet vækst. Det er et område, jeg selv har arbejdet

med min en tidligere kapacitet. Et centralt budskab i meddelelsen er, at medlemslandene

bør prioritere udgifter til forskning og innovation, der kan fremme den langsigtede vækst,

kombineret med reformer, der øger kvaliteten og afkastet af de offentlige investeringer.

Meddelelsen er et relevant input til den bredere diskussion om, hvordan vi sikrer maksi-

mal effekt af de offentlige udgifter, vi afholder.

Regeringen er enig i, at der generelt er behov for at skabe bedre rammebetingelser for

private investeringer og højere kvalitet i de offentlige investeringer i forskning og innovati-

on, bl.a. gennem reformer, der sikrer mere effektive forsknings- og innovationssystemer

på nationalt niveau. På det område har vi taget en række initiativer i vores regeringsperi-

ode. Rammebetingelserne for forskning og innovation kan også styrkes gennem videre-

udvikling af det indre marked, et øget fokus på uddannelse og modernisering af den of-

fentlige sektor.

Vi arbejder også herhjemme på at styrke rammebetingelserne og sikre en mere effektiv

udnyttelse af ressourcerne med den innovationsstrategi, vi fremlagde, mens jeg stadig

var minister på området. Vi fremsatte 27 konkrete initiativer, der skal sikre en kortere vej

fra offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse til vækst og jobskabelse i

erhvervslivet. Et centralt initiativ er netop reformen af vores forskningsrådssystem og

etableringen af Danmarks Innovationsfond

–

et initiativ, der heldigvis er blevet til i bred

enighed i Folketinget.

Lars Barfoed

sagde, at vækst med god grund var til debat i EU. Det var skuffende, at

Europa ikke kunne løfte sig hurtigere ud af krisen og nå den samme vækst som i USA.

Det var ligeledes bekymrende, at man i stigende grad mødte den holdning

–

ikke mindst

fra de sydeuropæiske landes side

–

at den stramme økonomiske EU-politik skal løsnes

op, for at der kan skabes vækst. Selv så Lars Barfoed det lige omvendt: Løsner man op,

forhindrer man vækst på længere sigt. Spørgsmålet er, om væksten opstår ved at ek-

spandere de offentlige udgifter eller ved at skabe bedre vilkår, konkurrencedygtighed og

produktivitetsudvikling i den private sektor. Man måtte vælge en lejr. Hvad var ministe-

rens bemærkninger til det?

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at det først og fremmest var vigtigt, at man

for at styrke investeringerne holder fast i en sund, økonomisk politik, der understøtter lave

og stabile renter. Den europæiske økonomis troværdighed er altså en forudsætning for

investeringer. Rammebetingelserne for investeringer må være offentlige investeringer -

også på europæisk plan med fællesinvesteringer - og ikke mindst inden for forskning,

hvor man har verdens største rammeprogram for forskning, som man selvfølgelig hele

tiden skal diskutere, hvordan man anvender bedst. Det bliver en prioritet for den nye

Kommission.

Lars Barfoed

var glad for, at regeringen holder fast i den stramme økonomiske politik på

europæisk plan. Han tilføjede, at det ikke var let at tale privat kapital frem

–

der skal også

være nogle attraktive investeringer og forrentning af pengene. Derfor mente han, at man i

høj grad ville komme til at diskutere kvaliteten af investeringsprojekterne, og hvordan man

kan allokere kapitalen så effektivt, at den søger derhen, hvor investeringerne kan bidrage

til noget. Det, der vil betyde mest på sigt, er at sikre europæiske virksomheder gode kon-

kurrencevilkår. Når man sammenligner væksten og produktivitetsudviklingen i EU og i

USA, kan man se, hvor langt bagud EU er. Derfor må man begrænse bureaukratiet og

omkostningerne for europæiske virksomheder og dermed også styrke det indre marked.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at det var korrekt, at det også handlede om

kvaliteten af de offentlige investeringer, og om, hvorvidt de understøtter private investe-

ringer. Det havde man opholdt sig ved i skiftende vækstaftaleforhandlinger, men også på

det konkrete plan var det bærende for innovationsstrategien. Den var i høj grad også in-

spireret af, hvad der foregår på europæisk plan.

Ministeren havde flere gange peget på, at ligesom Danmark har set på, hvordan man kan

understøtte med eksisterende midler, var det fornuftigt at se på, hvad man kan gøre på

europæisk plan for bedre at udnytte midlerne i EU-budgettet og instrumenterne under

Den Europæiske Investeringsbank. Det var også det, den nye Kommissionsformand hav-

de sagt, da han lagde vægt på, at investeringer, der særlig tilvejebringes, bør være priva-

te investeringer.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

3. Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 9.-11. oktober 2014



Information fra Formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3338

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Formandskabet og Kommissionen ventes at afrap-

portere fra G20-og IMF-møderne for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer i

forbindelse

med IMF’s årsmøde

den 9.-11. oktober.

Det centrale tema på både G20- og IMF-mødet vil være den økonomiske og finansielle

udvikling. Den globale økonomiske genopretning fortsætter, men den er ujævnt fordelt og

præget af øgede risici for svagere vækst. Det drejer sig bl.a. om de geopolitiske spæn-

dinger, aftagende potentiel vækst i både højtudviklede lande og på nye vækstmarkeder

samt mulige virkninger på nye vækstmarkeder af den gradvise pengepolitiske normalise-

ring i USA.

Jeg forventer, at fokus især vil være på behovet for gennemførelse af ambitiøse struktu-

relle reformer til sikring af stærkere og mere holdbar vækst og til håndtering af den høje

arbejdsløshed i mange lande. Der vil også være diskussioner om mulighederne for øgede

investeringer i flere lande, herunder i infrastruktur, som på kort sigt kan holde hånden

under aktiviteten og samtidig styrke vækstpotentialet. Der ventes også fokus på vigtighe-

den af troværdig implementering af mellemfristede finanspolitiske rammer, og at sådanne

rammer bør vedtages i de lande, som endnu ikke har dem.

Endelig forventer jeg, at der i både IMF og G20 vil være skuffelse over den fortsat forsin-

kede implementering af de IMF-reformer, som man vedtog i 2010, og som især skal styr-

ke lande, der udgør nye vækstmarkeder, og deres repræsentation i IMF. Det er sandsyn-

ligt, at man efter årsskiftet skal se på alternative løsninger til gennemførelse af reformer-

ne, hvis ikke USA har ratificeret reformerne inden.

Udg.

4. Forberedelse af DER den 23.-24. oktober 2014



Udveksling af synspunkter

Punktet var udgået.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

5. Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde



Status

Rådsmøde 3338

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der skal fastsættes regler for bankers bidrag til de

nye afviklingsfonde. Inden for det styrkede banksamarbejde skal der bidrages til en fælles

afviklingsfond. Udenfor skal der ifølge BRRD bidrages til nationale fonde. Der sigtes efter

ensartede bidrag inden for og uden for banksamarbejdet af hensyn til de lige konkurren-

cevilkår. Kommissionen udfærdiger reglerne med bistand fra medlemslandenes eksper-

ter. Økofin forventes at drøfte status, men der foreligger endnu ikke et konkret og samlet

forslag fra Kommissionen.

Bankerne skal bidrage ud fra deres andel af alle de bidragspligtige bankers samlede pas-

siver. Hver banks bidrag risikojusteres dog, så relativt risikable banker betaler mere end

mindre risikable banker af samme størrelse. Den konkrete model drøftes fortsat. De

mindste banker skal i stedet bidrage med et lavere, fast årligt gebyr. Der forventes en

skala med seks trin for de små banker afhængigt af størrelse. 70 pct. af de danske pen-

geinstitutter (63 af 89) ventes at falde under kategorien små banker.

Vi har særlig interesse i realkreditinstitutternes bidrag. Der blev i afviklingsreglerne fundet

en særlig model, hvor realkreditinstitutterne ikke kan pålægges ekstra krav om bail-in-

relevant kapital og gæld, men til gengæld heller ikke har adgang til kapitalindskud fra

fonden, hvis de bliver nødlidende. De vil imidlertid have mulighed for adgang til likviditet

og garantier fra fonden. Vi er i tæt dialog med Kommissionen for at sikre, at realkreditin-

stitutterne betaler et rimeligt bidrag til fondene, der afspejler disse særlige forhold.

Mette Bock

gjorde opmærksom på Finansrådets nye rapport. Af den fremgår det, at in-

tentionerne bag bankunionen nok kan være gode, men det er ikke givet, at timingen for et

banksamarbejde er god. Hvilke overvejelser gjorde regeringen sig om tidsplanen for dens

ønske om et banksamarbejde?

Lars Barfoed

var glad for, at regeringen var meget opmærksom på at give realkreditinsti-

tutterne fornuftige vilkår i forbindelse med afviklingsfonde, men havde man opgivet, at

realkreditinstitutter kan blive fuldt omfattet af afviklingsfondenes mekanismer? Var der

stadig et valg mellem, at realkreditinstitutter bliver betragtet som værende på lige fod med

andre kreditinstitutter, eller er der kun den vej at gå, at de skal betale mindre og ikke er

omfattet af alle mekanismer? Fornemmede ministeren, at der var en tilstrækkelig forstå-

else for realkreditinstitutternes særlige status i det danske kreditsystem?

Den fungerende formand

opfattede det således, at Kommissionen i henhold til de dele-

gerede retsakter skal beslutte, hvor meget kreditinstitutterne skal bidrage med til afvik-

lingsfondene. Hvor stor en frihed gav det Kommissionen? Hun var ikke begejstret for de

delegerede retsakter, fordi de giver landene meget lidt indflydelse. Havde regeringen i

øvrigt besluttet, om Danmark skal være med i bankunionen?

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Lars Barfoed, at man diskuterer opfølg-

ningen på BRRD-direktivet. Af direktivet fremgår de vilkår, der vil gælde for danske real-

kreditinstitutter, nemlig at de ikke har adgang til rekapitalisering. Man havde forhandlet sig

til den model, fordi kravene for bail-in ville stille realkreditinstitutterne meget dårligt på

grund af deres struktur. Det, man diskuterede nu, var, hvordan det stiller realkreditinstitut-

terne, når der skal fyldes op i afviklingsfondene. Den danske regering er i tæt dialog med

Kommissionen, fordi realkreditinstitutternes bidrag selvfølgelig skal afspejle, at de ikke

har adgang til alle faciliteter.

Til den fungerende formand, sagde ministeren, at der ikke var noget nyt at berette om

regeringens tidsplan for en stillingtagen til bankunionen. Arbejdet var i fuld gang, mens

man i EU drøftede de konkrete vilkår. En stillingtagen måtte bero på analyser og i høj

grad også på vilkårene for ikkeeurolandene i en bankunion. Ministeren fremhævede, at

Kommissionen fastlægger modellen med risikoprofilen for de større banker, og hvor små

banker bidrager med et fast beløb. I sidste ende kan man altid, hvis man har delegeret

noget, kalde det tilbage, men Kommissionen fastlægger altså modellen. I de aktuelle

drøftelser mente ministeren, det fungerede udmærket

–

særlig hvis modellen lander rig-

tigt.

Den fungerende formand

spurgte, om realkreditinstitutterne skal være med i en national

afviklingsfond. Man ved i Danmark, at risikoen forbundet med realkreditinstitutterne er

meget lille, og at de har grobund i et meget solidt system. Hvis Kommissionen kunne be-

stemme modellen, var det vel ensbetydende med, at Kommissionen også kan bestemme,

hvor meget de nationale kreditinstitutter skal betale til afviklingsfondene

–

uanset om

Danmark er med i bankunionen. Var det rigtigt forstået?

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede, at realkreditinstitutterne i henhold til di-

rektivet skal være med til at bidrage til den nationale afviklingsfond, når de er dækket i et

eller andet omfang. Ministeren understregede, at realkreditinstitutterne har en interesse i

en generel finansiel stabilitet - både hvis de selv skulle komme i problemer og af hensyn

til investeringsklimaet. På den måde var det rimeligt nok. Det var rigtigt, at den danske

realkreditmodel havde bevist sit værd endnu en gang i en svær tid og med udfordringer

på det danske boligmarked. Derfor var den generelle opfattelse, at der er en lav risiko

forbundet med den. Det var allerede afklaret i direktivet, at 1 pct. af de dækkede indskud

skal være i de nationale afviklingsfonde, men diskussionen med Kommissionen gik på

fordelingen af bidragene. På den ene side er realkreditinstitutterne meget store, på den

anden side har de meget lav risiko, og for dem gælder det helt særlige vilkår, at de ikke

har adgang til alle faciliteter

–

et faktum, der skal afspejles i bidraget.

Ministeren forklarede, at regeringen bruger meget energi på netop denne dialog, fordi der

gælder særlige vilkår, og det kræver lidt ekstra at få skabt forståelse for den særlige dan-

ske model, der til gengæld har vist sig at være utrolig anvendelig - også i svære tider.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

Lars Barfoed

var indforstået med ministerens udtalelser om, at det var besluttet, at real-

kreditinstitutterne skal være med. Det kunne man sikkert ikke lave om på, men diskussio-

nen var også interessant i forhold til den fungerende formands spørgsmål. Hvorfor er re-

alkreditinstitutterne overhovedet med? De har ikke adgang til bail-in, men til noget garan-

tistillelse og likviditet. Han var enig i, at institutterne har en interesse i, at der overordnet

set er finansiel stabilitet i Europa, men mente ministeren, at man kan nå frem til nogle

reducerede bidrag, der nogenlunde matcher de begrænsede faciliteter, som realkreditin-

stitutterne kan trække på?

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at det var regeringens klare opfattelse, at der

hele vejen igennem har været interesse i at være omfattet af afviklingsfondene

–

ikke

mindst på grund af spørgsmålet om likviditet. Pludselig kan ting gå stærkt, og derfor fandt

han det udmærket for realkreditinstitutter med afviklingsfonde. Han bekræftede, at dis-

kussionen handler om, hvad en rimelig balance er: Hvordan skal det afspejles i realkredit-

institutternes bidrag, at de ikke har adgang til alle faciliteter og i øvrigt er forbundet med

en lav risiko. Man må huske, at det er et nulsumsspil i den forstand, at der skal være en

afviklingsfond på 1 pct. af de dækkede indskud, og hvis nogen skal betale mindre, skal

andre betale mere.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

6. Obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger



Politisk aftale

KOM (2013) 0348

Rådsmøde 3338

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 489 (side 1476, senest behandlet i EUU 18/6-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der er lagt op til en drøftelse og eventuelt en politisk

aftale om forslaget til ændring af direktivet om administrativ bistand på skatteområdet.

Forslaget indebærer, at finansielle institutter i alle EU-lande skal indberette oplysninger til

skattemyndighederne i deres eget land om konti og afkast heraf til personer og selskaber

i andre EU-lande. Disse oplysninger skal automatisk sendes til skattemyndighederne i

modtagerens hjemland. Den automatiske informationsudveksling bliver således obligato-

risk og samtidig udvidet, idet flere typer indtægter bliver omfattet. Det er også nyt, at reg-

lerne skal omfatte selskaber og ikke kun personer som i dag. Automatisk udveksling af

oplysningerne vil sætte skattemyndighederne i EU-landene bedre i stand til at sikre, at

værdier placeret i andre EU-lande bliver beskattet efter hjemlandets regler.

Det foreliggende forslag, der er udarbejdet på grundlag af Kommissionens ændringsfor-

slag fra 2013, sikrer en EU-ramme for automatisk udveksling af oplysninger, som er i

overensstemmelse med den globale model, som der siden er opnået enighed om.

Landene er godt på vej til enighed om indholdet af forslaget. Drøftelserne forventes pri-

mært at handle om ikrafttrædelsesdatoen. Luxembourg og Østrig ønsker, at første infor-

mationsudveksling skal ske i 2018 og vedrøre oplysninger om økonomiske forhold i 2017.

De øvrige EU-lande har derimod erklæret sig villige til at udveksle første gang i 2017 ved-

rørende 2016.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

7. Energibeskatningsdirektivet



Orienterende debat

KOM (2011) 0169

Rådsmøde 3338

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

KOM (2011) 0169

–

bilag 2 (henvendelse af 16/11-11 fra Dansk Energi)

KOM (2011) 0169

–

svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 46

EU-note (11)

–

E 35 (opdateret notat af 7/6-12 om 12 forslag til vækst og

beskæftigelse)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 211 (side 1392, senest behandlet i EUU 14/6-12)

Økonomi- og indenrigsministeren:

På Økofin-mødet skal vi også have en debat om

formandskabets kompromisforslag til

ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv.

Målet er

at få retningslinjer for det videre arbejde. Kommissionens forslag til revision af energibe-

skatningsdirektivet blev fremsat tilbage i 2011. EU-landene har haft delte meninger, og

der har været meget komplicerede forhandlinger i rådsarbejdsgruppen og en debat i Øko-

fin under dansk formandskab i 2012.

Danmark har støttet Kommissionens forslag, som fremmer EU’s klima-

og energipolitik.

Forslaget flugter godt med strukturen i det danske afgiftssystem med både en energiafgift

og en CO

-afgift, og det indebærer højere minimumsafgifter. Det giver simpelthen bedre

konkurrencevilkår for danske erhverv.

Danmark har generelt et højt ambitionsniveau m.h.t. EU’s regler for energibeskatning.

Kompromisforslaget er ikke lige så ambitiøst, som vi kunne ønske. Minimumsniveauet for

energibeskatningen er sænket ift. Kommissionens forslag efter ønske fra en stor gruppe

lande. Kompromisforslaget indeholder imidlertid fortsat et afgiftssystem, hvor EU’s mini-

mumsafgifter har en ny CO

-afgiftskomponent og en energiafgiftskomponent. Forslaget

medfører ikke en forpligtelse til at tilpasse benzin- og dieselafgifterne til samme niveau.

I lyset af det kan Danmark støtte, at der arbejdes videre med kompromisforslaget, men

der ser ikke ud til at være udsigt til enighed foreløbig.

Holger K. Nielsen

fandt det glimrende, at regeringen havde lagt en ambitiøs linje på om-

rådet. Det var vigtigt for at få EU med på vognen i forhold til klimaudfordringer, men der

lod til at være gået kludder i det, bl.a. på grund af Polen. Trak andre lande også i den for-

kerte retning, og kunne ministeren give en redegørelse for forhandlingssituationen p.t.?

Hvis formandskabets kompromisforslag vedtages, vil det medføre en væsentlig svækkel-

se af den danske indsats på klimaområdet

–

i hvert fald hvad energiskatter angår. Var det

korrekt forstået, og hvad ville konsekvenserne være for regeringens CO

-målsætning?

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at det var vigtigt at holde sig for øje, at der

er tale om minimumssatser, og at det ikke har en direkte indflydelse på, hvor meget man

kan og vil fra dansk side. Men det stod klart, at Danmark generelt ønsker højere mini-

mumssatser, fordi Danmark generelt har højere afgifter. Det giver bedre konkurrencevil-

kår. De centrale og østeuropæiske lande var af en anden opfattelse, og der var ikke lagt

op til nogen nært forestående enighed på området.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-14

1. Europaudvalgsmøde 9/10 2014

8. Irlands førtidsindfrielse af IMF-lån



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 14. oktober 2014, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 3338

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Irland har udtrykt ønske om at gennemføre en førti-

dig tilbagebetaling af en del af lånet fra IMF (18,3 mia. euro af i alt 22,5 mia. euro), som

indgik i det internationale låneprogram til Irland i 2010. Det ønsker Irland, fordi IMF-lånet

har højere rente end de øvrige internationale lån og højere, end Irland aktuelt kan opnå

ved at udstede statsobligationer på markedet. Det er et sundt tegn på normalisering af de

irske statsfinanser.

Førtidsindfrielse af IMF-lånet kræver accept fra de andre internationale långivere, herun-

der EU28, som ydede et lån på 22,5 mia. euro, og Danmark, som ydede et bilateralt lån

på ca. 3 mia. kr. Også eurolandene og de to øvrige bilaterale långivere - England og Sve-

rige - har ydet lån og skal acceptere IMF-tilbagebetalingen.

Det giver rigtig god mening for Irland at tilbagebetale IMF før tid, da det sparer renteudgif-

ter. Et hurtigt skøn på besparelsen er 2-4 mia. kr. årligt. Tilbagebetalingen øger ikke risi-

koen for andre långivere, fordi IMF-lånet under alle omstændigheder står over de øvrige

lån i prioritetsrækkefølgen. Det vil sige, at de skal tilbagebetales først, hvis Irland ikke kan

tilbagebetale alle sine kreditorer.

Irland forventes at finansiere tilbagebetaling med udstedelse af gæld med mindst samme

løbetid som IMF-lånets restløbetid. IMF forventes at være involveret i programopfølg-

ningen som hidtil.

Regeringen støtter, at Rådet i forhold til EU28-lånet accepterer førtidsindfrielsen, ligesom

vi vil imødekomme Irlands ønske i forhold til vores eget bilaterale lån. Finansudvalget vil

blive orienteret herom. Det er selvfølgelig en forudsætning, at alle långivere er enige om

at acceptere.

9. Eventuelt

Det var ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 8.15.