EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 22. oktober 2014

Kl. 14.15

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Jacob Lund (S), Ida Auken (RV), Steen Gade (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Adelsteen (DF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.

Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014

Forelæggelse ved statsministeren

Statsministeren:

I morgen og på fredag er der møde i Det Europæiske Råd. Hovedem-

net bliver klima- og energipolitikken. Derudover forventer jeg en drøftelse af den økono-

miske situation og en række udenrigspolitiske emner.

Klima og energi

Statsministeren:

Som bekendt har Det Europæiske Råd tidligere besluttet, at der senest

her i oktober skal træffes beslutning om EU’s klima-

og energimål for 2030. Fra dansk

side har vi længe arbejdet hårdt for, at vi i EU fastlægger ambitiøse klima- og energimål

for 2030. Det er der en række gode grunde til.

For det første spiller EU en nøglerolle i at sikre opbakning til en global klimaaftale i 2015 i

Paris. Et ambitiøst udspil fra EU vil være med til at lægge pres på de andre store globale

udledere.

For det andet er der behov for, at vi giver investorer og virksomheder sikkerhed for, at de

kan foretage de nødvendige langsigtede investeringer i bl.a. vores energiinfrastruktur. De

bliver nødt til at vide, hvad de kan regne med. Det er som bekendt noget, som har betyd-

ning for grønne virksomheder og arbejdspladser i Danmark.

For det tredje vil ambitiøse EU-mål også bidrage til at mindske vores afhængighed af

energi udefra. Det er et behov, som Ukrainekrisen tydeligt har illustreret. Jeg skal dog

ikke lægge skjul på, at vi står over for meget vanskelige forhandlinger. Derfor er det også

fortsat meget usikkert, om det lykkes at komme i mål med en aftale på mødet. Medlems-

landene står fortsat langt fra hinanden, og der er en række svære udestående spørgsmål,

såsom mål, graden af omfordeling mellem landene, byrdefordeling, og hvordan vi styrker

EU’s energiinfrastruktur.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Jeg vil i min gennemgang fokusere på de vigtigste politiske spørgsmål i forhandlingerne

og forhandlingssituationen, som den ser ud netop nu. Nogle af de største udestående

knaster i forhandlingerne er selve målene i pakken og byrdefordelingen i ikkekvotesekto-

ren. Jeg vil gennemgå de to spørgsmål hvor for sig.

Først målene. En række skeptiske lande ønsker stadig slet ikke, at EU vedtager mål for

reduktion af drivhusgasser før indgåelsen af en global aftale, og de vil kræve kompensa-

tion i form af bl.a. provenu fra auktion af CO

-kvoter for at sige ja til nye mål. Der er også

generelt uenighed om, hvorvidt EU alene skal fastlægge et CO

-reduktionsmål, eller om

vi også skal fastlægge mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Mens en gruppe

lande støtter vedtagelsen af tre mål, ønsker et væsentligt antal medlemslande kun at fast-

lægge et mål for CO

-reduktion. Enkelte lande er endog meget skeptiske over for at ved-

tage et mål for energieffektivitet. Jeg må sige, at forhandlingerne ser meget vanskelige ud

på det punkt. Hvis det lykkes at nå til enighed om et mål, kan det derfor gå hen og blive

lavere end det, Kommissionen har foreslået. Og det bliver meget vanskeligt at nå til enig-

hed om et bindende mål på EU-niveau. Fra dansk side arbejder vi aktivt for en aftale med

tre ambitiøse mål for EU’s klima-

og energipolitik.

Konkret arbejder vi, som I ved, for et bindende reduktionsmål for drivhusgasser på mindst

40 pct., et bindende EU-mål for vedvarende energi på 30 pct. og et bindende EU-mål for

energieffektivitet på mindst 30 pct. Vi arbejder altså fortsat på at løfte ambitionsniveauet i

forhold til Kommissionens forslag, men det er mange medlemslande imod. Det er tydeligt,

at den økonomiske krise lægger en dæmper på landenes ønsker om at sætte høje mål.

Et andet meget væsentligt udestående er som sagt spørgsmålet om byrdefordeling af

målet for reduktion i ikkekvotesektoren, der bl.a. omfatter transport og landbrug. Det

handler altså om, hvor meget hvert enkelt land bliver pålagt at reducere med inden for

ikkekvotesektoren. Det er et vanskeligt spørgsmål, som jeg tror vil fylde en del i vores

drøftelser. Der er lagt op til, at vi på topmødet vedtager overordnede mål og fastlægger

generelle principper for byrdefordelingen. Der er ikke lagt op til, at vi skal drøfte konkrete

reduktionssatser for hvert enkelt medlemsland. De skal fastlægges efterfølgende, sådan

som det også skete, da man vedtog klima- og energipakken i 2008.

I den nuværende klima- og energipakke for 2020 er reduktionsmålene i ikkekvotesektoren

fastlagt ud fra medlemslandenes velstandsniveau på basis af BNP pr. indbygger. Ud-

gangspunktet for forhandlingerne er, at vi fortsætter med den samme metode for byrde-

fordelingen. Det ønsker Kommissionen, og det ønsker en række andre lande.

En gruppe af de mest ambitiøse og velstillede lande, herunder Danmark, arbejder dog

for, at der ikke alene tages højde for velstandsniveau, men også for, hvilke lande der har

potentiale til at reducere deres CO

-udledninger billigt. Vi har fra dansk side lagt vægt på,

at vi skal opfylde ambitiøse klimamål i EU, uden at omkostningerne bliver for høje. Derfor

er det vigtigt, at vi vælger de mest effektive løsninger. Det er klart, at Danmark som et af

EU’s

mest velstående lande kommer til at påtage sig store forpligtelser.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Sådan er det i dag, og sådan vil det være for andre velstående lande. Danmark står selv-

følgelig parat til at yde sit bidrag til at mindske

EU’s drivhusgasudslip. Men vi lægger også

vægt på, at vi får en acceptabel byrdefordeling, som giver os mulighed for at reducere

emission, hvor det er smartest, og hvor vi får mest ud af pengene. Derfor arbejder rege-

ringen på en række løsninger, der kan reducere vores omkostninger, så vi får flest mulige

virkemidler at vælge imellem, når vi skal til at implementere målene efter 2020. Det hand-

ler især om at få mere fleksibilitet, i forhold til hvor vi reducerer vores udledning af driv-

husgasser. Vi vil f.eks. gerne have bedre mulighed for, at medlemslandene kan handle

med udledningsrettigheder inden for ikkekvotesektoren. Det vil kunne give større omkost-

ningseffektivitet for de enkelte lande og på tværs af EU. Vi ser også gerne, at der åbnes

for større fleksibilitet mellem kvotesektoren, der omfatter udledning fra energisektoren og

industrien, og ikkekvotesektoren, der bl.a. omfatter transport og landbrug. Det skal selv-

følgelig tilrettelægges på en bæredygtig måde, der ikke går ud over EU’s klimaindsats. Vi

arbejder konkret for, at man kan bruge kvoter til at håndtere udledningsforpligtelser inden

for ikkekvoteområdet. Det vil gøre det nemmere at håndtere en stor reduktionsforpligtel-

se, når vi bl.a. kan drage nytte af vores omfattende indsats for vedvarende energi, som jo

primært er i kvotesektoren. En række medlemslande er dog skeptiske over for en sådan

model. Det er derfor meget usikkert, hvor langt vi når med en sådan løsning, for vi står ret

alene.

Et andet vigtigt spørgsmål i forhandlingerne er omfordeling af provenu fra auktion af kvo-

ter. Det spiller særlig en rolle for de mindst velstående medlemslande. Også her er der

lagt op til, at man i vidt omfang viderefører de eksisterende ordninger. De indebærer, at

en mindre del af kvoterne omfordeles til de mindre velstående lande ud fra et solidaritets-

princip, bl.a. til investeringer i ny teknologi.

Andre vigtige spørgsmål i forhandlingerne er fremme af EU’s infrastruktur og tiltag til at

styrke EU’s energisikkerhed. Her vil jeg fremhæve, at spørgsmålet om at styrke EU’s in-

frastruktur ved at fastsætte nye konkrete mål optager enkelte lande rigtig meget, især

Spanien og Portugal. De ønsker en reel adgang til EU’s indre marked for energi, som de

føler sig isoleret fra. Andre lande modsætter sig det. Det kan godt gå hen og blive et af-

gørende spørgsmål på topmødet.

Som det fremgår, kan vi se frem til meget vanskelige forhandlinger. Jeg skal derfor også

sige helt ærligt, at det er meget tvivlsomt, om vi når så langt, som vi gerne ser fra dansk

side, og at det ikke er givet, at vi får en aftale om 2030-pakken i hus på det kommende

topmøde. Men jeg vil på topmødet fortsat skubbe aktivt på for en ambitiøs aftale og en

aftale, som giver medlemsstaterne mulighed for at nedbringe deres udledninger der, hvor

det giver bedst mening.

Nikolaj Villumsen

mente, at der var god grund til, at klimadiskussionen ville komme til at

fylde meget på mødet. Også i Danmark kan man observere, hvordan klimaforandringer

giver udslag i voldsommere vejr. Et 40 pct.-reduktionsmål for CO

i EU vil være utilstræk-

keligt i en situation, hvor resten af verden ikke bidrager. EU må altså bidrage mere, hvis

man skal undgå den 2-graderstemperaturstigning, der vil få det hele til at løbe løbsk.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Betød regeringens accept af de foreliggende målsætninger, at den har droppet målet om

at holde sig under denne temperaturstigning?

Jakob Ellemann-Jensen

var tilfreds med statsministerens prioriteter i den vanskelige

klimadiskussion, men ville gerne vide, hvad ambitionsniveauet var. Han var klar over, at

statsministeren ikke kunne røbe forhandlingsstrategien på et åbent møde, men hvor langt

er Danmark villig til at gå for at få en aftale i hus? Ligefrem at lægge afgørende vægt på

de danske prioriteter ville være selvmorderisk, men indgik det som et element i byrdefor-

delingen, at de rigeste lande skal bære en større byrde, mod at de knap så rige lande

accepterer nogle mere ambitiøse mål?

Pia Adelsteen

spurgte, hvad statsministeren syntes om, at nogle lande kræver kompen-

sation fra salget af CO

-kvoter for at gå med til højere mål. Og ville man arbejde for det

logiske i, at nogle lande kan reducere væsentligt mere end Danmark for meget billigere

penge? De enkelte lande har forskellige mål inden for klima og energi, og det vil være

rimeligt, at de lande, der kan høste de lavthængende frugter, først og fremmest gør det.

Hvad angår metode, ville hun gerne vide, hvad velstand og BNP har med miljøkravene at

gøre.

Steen Gade

var bange for, at EU ville miste sin nøglerolle i de globale klimaudfordringer,

De danske mål var ikke særligt ambitiøse, på trods af at det blev opfattet sådan af man-

ge. Socialistisk Folkeparti støttede dog de danske mål. Han appellerede til, at statsmini-

steren kæmpede kampen, men måske også renoncerede et sted, på trods af at Danmark

måtte have ret. Man skal ikke kæmpe helt til stregen, for man risikerer at udvande målet.

Hvad angik byrdefordelingen, var han enig i, at man bør se på, hvor det kan gøres billige-

re, men den anskuelse var svær at kaste ind i forhandlinger, hvor Danmark kæmper for

høje reduktionsmål. Set med andre landes øjne ser det ud, som om Danmark prøver at

slippe billigere, fordi man forlader et udgangspunkt, der handler om, hvor rigt et land er, til

fordel for de største gevinster. Han var enig i det danske motiv, men ville gerne vide, hvor

langt statsministeren mente, den skulle trækkes, uden at man svækker de danske mål.

Om fleksibilitet mellem sektorerne pointerede Steen Gade, at hvis man bliver alt for flek-

sibel på transportområdet, risikerer man at komme i alliance med dem, der slet ikke vil

have krav til bilers CO

-udledning. Han påpegede også, at Danmark har stor interesse i

at satse på infrastruktur

–

og specielt på netdelen. Med de mængder elektricitet fra vind,

som der er projekteret med i 2020, vil Danmark have et stort behov for at sælge til hele

Europa. En sidegevinst kunne være, at hvis man satser på den del af infrastrukturen, kan

man lave en alliance med dem, der vil have elektricitet i Danmark, selv om de måske me-

re tænker på gasnet.

Steen Gade var indstillet på ikke at få svar på, hvor langt Danmark vil gå, men mente, at

der kan være tilfælde, hvor en fortsat diskussion vil være bedre end et resultat. Man skul-

le selvfølgelig ikke gå efter et sammenbrud i forhandlingerne, men gøre, hvad man kun-

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

ne. Så svært, som det blev beskrevet, og med risiko for, at målene bliver svækket mar-

kant, kunne han dog ikke se, at der var grund til at medvirke til en endelig vedtagelse.

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at Danmark ikke var gået væk fra 2 gra-

dersmålsætningen. Reduktionsmålet på 40 pct. var sat, ud fra at hvis man skal holde sig

under de 2 grader, skal man frem mod 2050 reducere med 80 til 95 pct. Hun understre-

gede, at et bindende reduktionsmål for drivhusgasser på mindst 40 pct. var et stort skridt

for EU. Det arbejdede man hårdnakket på at nå fra dansk side.

Statsministeren var uenig med Steen Gade i, at Danmark ikke bliver anset for at være

frontløber. Hun havde også under tidligere drøftelser om spørgsmålet på Det Europæiske

Råd oplevet, at ingen var i tvivl om, at Danmark var langt fremme. Danmark har en ambi-

tion, som er højere end Kommissionens udspil, med et reduktionsmål på 40 pct., et bin-

dende EU-mål for vedvarende energi på 30 pct. og et bindende EU-mål for energieffekti-

vitet på mindst 30 pct. Dette ambitionsniveau blev selvfølgelig udfordret, men den danske

opgave var at gå forrest og presse de andre lande til en så ambitiøs aftale som muligt.

Det var en stor opgave, og Europa var på ingen måde uambitiøs. Man kunne altid sige, at

det ikke var godt nok, men det ville blive verdens mest ambitiøse klimaaftale, hvis det

lykkedes. EU har muligheden for at gå forrest og etablere en ramme, der kan være med

til at sikre, at resten af de store globale udledere - såsom Kina og USA - også kommer

med. Hun fastholdt, at man bør gå meget langt for at opnå en aftale.

Svaret til Jakob Ellemann-Jensen og Steen Gade lød, at det ikke bliver Danmark, der

kommer til at blokere for en aftale. Muligheden for at få den i hus var god, om end den

ikke ville blive helt, som Danmark ville have den. Regeringen arbejder på at få en fleksibi-

litet, der kan sikre, at indsatsen bliver gjort der, hvor den er mest omkostningseffektiv. Det

vil sige, at man undersøger muligheden for at bruge kvoter til at opfylde danske redukti-

onsforpligtelser i de sektorer, der ikke er omfattet af kvoterne. Det ville gøre meget, hvis

det kunne lade sig gøre. Regeringen arbejder også for, at det bliver nemmere at arbejde

med udledningsrettigheder mellem landene inden for de sektorer, der ikke er omfattet af

kvoter. Det var vanskeligt at få det gennemført, men muligheden var der. Som et eksem-

pel nævnte statsministeren, at hvis et land som Ungarn forbedrer energieffektiviteten af

deres bygninger

–

og potentialet er her langt større end i Danmark

–

og vil sænke deres

udledning og frigøre nogle udledningstilladelser, kan de bruge indtægterne ved at sælge

kvoter til f.eks. Danmark til at finansiere den energieffektiviseringsindsats, som de gerne

vil i gang med.

Som også pointeret af Pia Adelsteen skal Danmark altså se på, hvor indsatsen er billigst.

Når det

var sagt, skulle man også huske på, at Danmark som et af EU’s rigeste lande og

et af de lande, der er kommet længst på området, kommer til at påtage sig en stor del af

forpligtelserne

–

også fremover. Fra dansk side kunne man acceptere meget, hvis man

får en vis fleksibilitet. Det ville man efterspørge og kæmpe for på mødet.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Nikolaj Villumsen

blev bekymret over at høre statsministeren sige, at det ikke bliver

Danmark, der blokerer for en aftale. Udspillet fra Kommissionen var utilstrækkeligt, og

flere lande arbejdede for en endnu ringere aftale. Det ville være farligt at sætte EU’s på-

ståede nøgleposition over styr ved at bevæge sig i den forkerte retning. Han fandt det

vigtigt ikke at sende statsministeren fra europaudvalgsmødet uden en nedre grænse for,

hvor skidt en aftale der kan laves på klimaområdet.

Jakob Ellemann-Jensen

havde fuld forståelse for, at der var tale om vanskelige forhand-

linger, og at det var svært at binde sig til noget på forhånd. Princippet om, at de rige lande

skal bære de største byrder, var rimeligt nok, men risikerede Danmark ikke at bringe sig i

en overimplementeringssituation? Det er nemt i fællesskab at fastsætte ambitiøse mål,

hvis man ikke behøver at bekymre sig om byrdefordelingen.

Steen Gade

havde ikke benægtet, at Danmark er frontløber inden for EU, eller at EU er

frontløber internationalt. Han havde filosoferet over, om det kan blive så ringe, at EU ikke

bliver ved med at være foran. Hans indlæg handlede om den afvejning, som statsministe-

ren sad med: Hvor giver man sig? I hans optik måtte reduktionsmålene være de vigtigste

for Danmark - ikke spørgsmålet om byrdefordeling. Det kunne ganske vist betyde, at det

på den korte bane ville blive lidt dyrere for Danmark, men han bad udvalget huske på, at

da Svend Auken i sin tid fik Danmark ind i en ambitiøs aftale, medførte det også, at det

danske erhvervsliv blev mere konkurrencedygtigt og energieffektivt. I dag er energisekto-

ren og energibesparelse noget, man virkelig tjener penge på. Han appellerede til, at må-

lene bliver de vigtigste for Danmark - ikke fleksibiliteten. Det var ikke ensbetydende med,

at han var imod, at der forhandles for at opnå fleksibilitet, men det handlede om, hvad der

skete i statsministerens hoved, når det skulle færdigforhandles.

Statsministeren

var glad for, at man gik ud fra, at der rent faktisk skete noget i hendes

hoved. Hun opfordrede til ikke at tvivle på regeringens rettesnor: en ambitiøs grøn klima-

politik ved at støtte en reduktion i CO

-udledninger på 40 pct., en acceptabel byrdeforde-

ling mellem landene, et mål for vedvarende energi på 30 pct. og et energieffektivise-

ringsmål på 30 pct. Hvad angik overimplementering, pointerede hun over for Jakob Elle-

mann-Jensen, at man med meget bred politisk opbakning under skiftende regeringer har

besluttet en særdeles ambitiøs og langsigtet målsætning om at frigøre Danmark fra bru-

gen af fossile brændstoffer i 2050. Det svarer til en reduktion, der er langt højere, end den

man kan blive enige om i EU, nemlig 80 pct. af drivhusgasudledningerne. Der var dermed

ingen tvivl om, at Danmark ønsker at gå forrest og bakker op om meget ambitiøse mål i

EU.

Til Nikolaj Villumsen sagde hun, at hun havde svært ved at se, hvorfor Danmark skulle

blokere for en aftale, fordi de andre lande ikke til punkt og prikke lever op til det, Danmark

er optaget af. Danmark har ambitioner, men lægger vægt på, at der kan etableres en ac-

ceptabel byrdefordeling mellem landene, som tager højde for den samlede indsats, som

landene allerede har gjort. Danmark er langt fremme i forhold til at udbygge vedvarende

energi og får højere mål end alle andre. På den baggrund var det ikke urimeligt med en

vis fleksibilitet.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Nikolaj Villumsen

foreslog, at alle målsætninger skal være bindende og på mindst 40

pct. Hvis ordet mindst indgår, har man god anledning til at tage det op på et andet tids-

punkt, når polakkerne har indset, at de ikke skal blive ved med at brænde kul af. Det vil

give mulighed for i fremtiden at få en bedre og mere tilstrækkelig EU-politik på området.

Statsministeren

troede ikke på, at man kan få ting til at ske i international politik ved at

råbe op. Hun kunne da godt fremføre Nikolaj Villumsens forslag om bindende 40 pct.-

målsætninger på alle tre parametre, men det ville ikke komme til at ske. Det var derfor

hendes fornemmelse - som i mange andre tilfælde med Enhedslisten - at det at ville gøre

det bedste, bliver det godes fjende. Man vil så meget og siger, at man bare skal gå fra

forhandlingerne, hvis man ikke kan få det præcis, som man vil have det. Sådan vurdere-

de statsministeren ikke, at man kunne få ting igennem. 28 lande skal blive enige om en

klima- og energipolitik, hvilket er meget vanskeligt, når alle har forskellige udgangspunk-

ter, og når de mindst ambitiøse lande synes, det vil være fint, hvis forhandlingerne bryder

helt sammen. Statsministeren var derfor villig til at indgå de nødvendige kompromiser for

at få en aftale, i stedet for at kræve alt. Det var ironisk, at Enhedslisten krævede dit og dat

af EU, når Enhedslisten faktisk er imod, at EU skal kunne noget som helst. Uden EU ville

der slet ikke være mulighed for en klima- og energiaftale.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten selvfølgelig gerne ser, at verden går i deres

retning, og at partiet har konkrete forslag til, hvad der skal ske. Derfor havde han foreslå-

et at sætte ordet mindst ind, fordi det ville give en anledning til at kæmpe videre.

Statsministeren

mindede ham om, at Danmark arbejder for at få et mindst ind i forhold til

de 40 pct. Det vil være et fantastisk stort fremskridt, hvis EU kan vise, at unionen er parat

til at gå forrest og være med til at presse resten af verden til at gøre noget.

Økonomiske emner

Statsministeren:

Der er som sagt også en række andre emner på dagsordenen for top-

mødet, bl.a. den økonomiske situation i EU. Her regner jeg med, at vi skal drøfte behovet

for at fremme investeringer. Økonomi- og finansministrene har igangsat et arbejde, der

skal afdække, hvad EU kan gøre for at sætte gang i investeringer i Europa. Det vil kunne

give et vigtigt skub til den europæiske økonomi. Jeg forventer, at vi vil hilse arbejdet vel-

komment med henblik på at vende tilbage til spørgsmålet om en samlet investeringspak-

ke på vores topmøde i december. Den økonomiske situation vil også blive drøftet på det

eurozonetopmøde, som finder sted på fredag efter Det Europæiske Råd.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at man her 6 år efter finanskrisen stadig har recession og

stagnation i Europa. De mange positive scenarier har vendt sig i en mørkere retning. Ville

statsministeren bakke op om den franske og den italienske socialdemokratiske leders

udsagn om, at EU bør have større fokus på beskæftigelse og en lempelse af den stram-

me nedskæringspolitik? Den havde jo vist sig ikke at bære frugt.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om Frankrig endnu en gang skulle have en udsættelse

af fristen for at mindske det franske underskud. I Danmark havde en henstilling fra Kom-

missionen ført til genopretningspakken og til den stærkt omdiskuterede dagpengereform.

I Frankrig førte en henstilling tilsyneladende ikke til meget. Derfor kunne man godt få en

mistanke om, at der er forskel på store og mindre lande, og han frygtede, at det ville gå

ligesom i 2003, hvor Tyskland og Frankrig blev enige om, at vækst- og stabilitetspagtens

regler kun gjaldt andre lande. Det fik et uheldigt udfald, og hele pointen med det, man

havde gennemgået i EU de senere år, var netop at undgå den situation. Ville statsmini-

steren understrege på mødet, at der skal være ens vilkår for store og for små lande?

Jakob Ellemann-Jensen satte spørgsmålstegn ved, hvordan vækstpakken, der betød en

mobilisering af 300 mia. euro, skal føre til vækst? Og på hvilken måde adskiller det initia-

tiv sig fra den vækst- og beskæftigelsespagten, som blev kulminationen på det danske

formandskab?

Statsministeren

var enig med Nikolaj Villumsen i, at væksten fortsat ikke var, som den

skulle være oven på den alvorlige krise. Men EU havde lagt en fælles krisestrategi med

sunde offentlige finanser, så nationale reformer kan gennemføres, og man kan gøre brug

af eksisterende instrumenter for at skubbe på i forhold til vækst og beskæftigelse - herun-

der reformer inden for uddannelse og forskning. Hun var ikke helt klar over, hvad Frankrig

og Italien ville komme med, og mente i øvrigt, at han refererede til et emne, der først og

fremmest ville blive diskuteret på eurozonemødet. Hun tilføjede, at hun ville tale med bå-

de den franske og den italienske minister på mødet i Det Europæiske Råd.

Hun forsikrede Jakob Ellemann-Jensen om, at intet

–

måske bortset fra klima- og energi-

aftalen

–

stod højere på dagsordenen end nye investeringer i vækst og beskæftigelse i

Europa. Det var derfor godt, at økonomiministrene havde sat gang i arbejdet. Hun henvi-

ste til, at stabilitets- og vækstpagten havde været rigtig god for EU, og at den var blevet

yderligere styrket på baggrund af gældskrisen. Den indeholdt nogle regler til efterlevelse,

men der var også fleksibilitet. Det betød f.eks., at hvis et land ikke kan nå sin målsætning

om et underskud på under 3 pct. af BNP, kan landet, hvis det er gået i gang med at gen-

nemføre de nødvendige stramninger, men underskuddet ikke falder tilstrækkeligt på

grund af manglende vækst, gøre brug af denne fleksibilitet. Det havde bl.a. Frankrig be-

nyttet sig af. Statsministeren regnede ikke med, at Frankrig specifikt ville blive bragt op på

det kommende topmøde, men muligvis på eurozonetopmødet, hvor Danmark ikke er til

stede. Den principielle danske holdning er, at vækst- og stabilitetspagten skal overholdes,

og regler skal håndhæves, men regeringen mener også, at man skal udnytte reglernes

fleksibilitet i de lande, der ikke får den forventede vækst.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at der var lavet mange upopulære reformer og foretaget

mange nedskæringer i Europa, men at der stadig var tårnhøj arbejdsløshed og generel

krise i de europæiske økonomier. Hvad indebar den fleksibilitet, som statsministeren talte

om? Ville hun støtte op om de lande, der mener, at der skal være fokus på beskæftigelse

frem for nedskæringer?

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Jakob Ellemann-Jensen

var med på, at man ikke umiddelbart skulle drøfte Frankrigs

underskud, men det burde man måske. Når et lille land som Belgien i 2011 fik en henstil-

ling og blev truet med ganske store bøder, bør det samme vel ske for Frankrig. Det ville

være frygteligt igen at være vidne til, hvad der sker, når de store lande ikke overholder

aftaler. Så vidt han havde forstået, sigter man fra fransk side efter et budgetunderskud på

4,3 pct. af BNP i stedet for de tilladte 3 pct. Enhver, der har lidt kendskab til indretningen

af det franske samfund, vil vide, at besparelses- og effektiviseringspotentialet er uende-

ligt, hvis man får bugt med nogle af deres frygtelige fagforeninger. Ville statsministeren

tale for ligebehandling af store og små lande?

Statsministeren

gentog, at hun ikke regnede med, at spørgsmålet om udsættelse af fri-

sten for budgetmål ville blive bragt op på mødet. Sagen var den, at Frankrig har en hen-

stilling med en frist for at få deres underskud under 3 pct. i 2015, og den frist var tidligere

forlænget med 3 år. Den franske regering havde meddelt, at underskuddet først kan være

nedbragt til under 3 pct. i 2017. Kommissionen og Rådet skulle tage stilling til situationen

på baggrund af de konkrete franske budgetplaner og Kommissionens prognose. I vækst-

og stabilitetspagten fremgår det, at en fristforlængelse er mulig, hvis man vurderer, at

Frankrig har foretaget de nødvendige budgetforbedringer, og at den økonomiske vækst

har skuffet. Der var enighed om, at væksten i Frankrig havde været lavere end ventet,

men det var ikke sikkert, at Kommissionen vurderede, at Frankrig havde gennemført de

nødvendige stramninger. Det ville blive afgjort i november, og derfor ville det være mær-

keligt at rejse sagen nu på mødet. Hun erindrede om, at det primært er eurolandene, der

stemmer i en sådan sag, og gentog regeringens holdning om, at stabilitets- og vækstpag-

ten skal efterleves af landene og håndhæves af Kommissionen og Rådet, og at landene

skal kunne udnytte fleksibiliteten på lige vilkår.

Nikolaj Villumsen

fandt det specielt, at de stramninger af vækst- og stabilitetspagten,

som statsministeren var så glad for, havde skabt en fortsat økonomisk krise i Europa.

Derfor lød hans opfordring, at man bakkede op

–

og måske ligefrem rejste diskussionen

–

om at skabe nogle arbejdspladser i Europa i stedet for at fortsætte en forfejlet nedskæ-

ringspolitik.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Udenrigspolitiske emner

Ukraine

Statsministeren:

Som I ved, besluttede Rusland i lørdags at indføre nye restriktioner på

fødevareområdet. Det bliver fra russisk side ikke præsenteret som egentlige stramninger

af sanktionerne, men som det de kalder veterinære foranstaltninger. Det er selvfølgelig

noget, vi nok skal se på, i lyset af den aktuelle konflikt.

Sanktionernes virkning på vores erhverv, særlig fødevaresektoren, er noget, regeringen

er meget opmærksom på. Det er en sektor, som i forvejen er hårdt ramt af de russiske

sanktioner. Der er på topmødet ikke lagt op til, at vi skal vedtage nye sanktioner, men jeg

forventer, at der vil være enighed om at fastholde presset på Rusland. Vi skal klart sige,

at vi forventer at se fremskridt på jorden og ikke kun tomme ord.

Ebola

Statsministeren:

Så er der spørgsmålet om ebola, som vi også vil drøfte på Det Euro-

pæiske Råd. Det internationale samfund står uden tvivl over for en større og langt mere

alvorlig udfordring, end man tidligere har vurderet. Derfor er der på det seneste kommet

langt mere international opmærksomhed på at øge indsatsen mod ebolaepidemien. Si-

tuationen i Vestafrika kan risikere at komme ud af kontrol og få betydelige menneskelige

og økonomiske konsekvenser, hvis ikke der sættes ind med en massiv indsats.

Alle er nødt til at yde en ekstra indsats for at standse epidemien. Derfor skal vi på topmø-

det bl.a. drøfte, hvordan vi i EU kan hjælpe hinanden og samarbejde om at styrke indsat-

sen. Danmark har allerede leveret en betydelig indsats i kampen mod ebola. I lyset af den

meget bekymrende udvikling er regeringen rede til at gøre mere. Vi agter bl.a. at give

yderligere finansielle bidrag og udsende flere specialister og materiel til at assistere i re-

gionen. Alt i alt har Danmark reageret hurtigt ved at levere efterspurgte bidrag til indsat-

sen mod ebola, og vi overvejer nu yderligere bidrag.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvad Danmark

–

ud over det udsendte skib

–

konkret

kunne bidrage med, og hvilke krav Danmark ville stille til de andre lande, så de også leve-

rer. Det var fint at blive enige om at hjælpe, men det handlede vel om at fordele nogle

konkrete opgaver nu og her.

Steen Gade

spurgte, om statsministeren havde en kommentar til henvendelsen fra Red

Barnet. Organisationen var meget bekymret over, at man i EU ikke tager forpligtende be-

slutninger, men overlader det til nationalstaterne. Han satte pris på, at Danmark ville gøre

mere, men det var vigtigt for hele Europa at tage større ansvar, og han opfordrede rege-

ringen til at gå i tænkeboks. Hvis statsministeren endnu ikke kendte til henvendelsen, ville

han gerne modtage en skriftlig kommentar fra regeringen hurtigst muligt.

Jacob Lund

frygtede, at man i Europa kom til at se på Afrika som et giftigt barn. Ebola-

epidemien skulle selvfølgelig tages alvorligt, og man forsøgte at hjælpe bedst muligt fra

dansk side. Men man måtte sikre sig, at der ikke opstår fordomme.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Det kunne f.eks. ske ved at sprede information om ebola og klarhed over, hvad man godt

kan, når man tager til Afrika, sådan at turister og erhvervsfolk ikke fravælger Afrika.

Statsministeren

tvivlede ikke på, at verdenssamfundet var blevet mere opmærksomt på,

at der skal gøres noget i fællesskab. På udenrigsministermødet den 20. oktober vedtog

man en koordineret EU-indsats, der skal sikre en tilstrækkelig behandling af det sund-

hedspersonale, der indgår i kampen mod ebola. Statsministeren havde dagen forinden

haft lejlighed til at tale med den ghanesiske præsident, der fortalte, at pengene begyndte

at komme, og at der var mere fokus på at koordinere end tidligere.

Til Jakob Lund sagde statsministeren, at hun også var meget opmærksom på, at Afrika

ikke må blive et kontinent, som man ikke vil engagere sig i, for der sker rigtigt meget

spændende i Afrika inden for vækst og udvikling.

Statsministeren sagde henvendt til Steen Gade, at hun ikke kendte til henvendelsen fra

Red Barnet, men ville opklare det.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om den vedtagne behandlingsgaranti fungerede. Det

var væsentligt for de mennesker, der bliver sendt af sted for at behandle en sygdom, der

potentielt truer alle. Ville man blive mere konkrete om, hvad de enkelte lande skal bidrage

med, i stedet for blot at enes om at gøre noget i fællesskab?

Steen Gade

takkede for, at statsministeren ville kigge på Red Barnets henvendelse og

pegede på, at det ville være en god idé at se på, om man ikke kan få en mere betydelig

fælles EU-forpligtelse både økonomisk og humanitært.

Tyrkiet

Statsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men modtog spørgsmål fra

udvalget.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen ville arbejde for, at EU retter kritik mod Tyrki-

et. Danmark havde endnu ikke fået at vide, hvordan den attentatmistænkte i Hedegaard-

sagen var blevet løsladt, men man kunne antage, at det var sket som led i en fangeud-

veksling med IS. FN’s

Sikkerhedsråd

havde ellers meldt ud, at man skulle stoppe til-

strømningen af fremmede krigere til IS. Det var en alvorlig sag, som desværre faldt sam-

men med en række problemer med den tyrkiske regering. Den holder bl.a. grænsen til

Kobani lukket, men lader den grænse, som IS kontrollerer, stå åben. Det kunne ikke be-

tegnes som bekæmpelse af IS. Nikolaj Villumsen foreslog, at man lægger pres på Tyrkiet

ved at sige, at EU støtter

op om FN’s krav

om, at Kobani åbnes, så der kan komme for-

stærkninger frem og kampen mod IS kan styrkes.

Pia Adelsteen

spurgte, om statsministeren i den aktuelle situation mente, at Tyrkiet skal

være EU-medlemsland.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

Statsministeren

mente, at der i Folketinget ikke kunne være delte meninger om, at løs-

ladelsen af den formodede gerningsmand i Hedegaardsagen var helt og aldeles uaccep-

tabel. Regeringen havde ikke lukket sagen, da den stadig ikke havde fået at vide, hvorfor

personen var blevet løsladt og ikke udleveret til Danmark. Statsministeren havde bedt

udenrigsministeren og justitsministeren om at drøfte sagen med Udenrigspolitisk Nævn

dagen efter for at finde ud af, hvilke skridt der kan være effektive. På EU-niveau havde

udenrigsministeren om mandagen drøftet sagen med udenrigsrepræsentanten og kolle-

ger fra andre lande, og man havde rundsendt en skriftlig redegørelse til hele EU-kredsen.

Statsministeren opfordrede til, at man holdt tingene adskilt. I forhold til Syrien har det in-

ternationale samfund generelt en konstruktiv dialog og samarbejde med Tyrkiet. Det

handler om at sikre, at der kommer nødforsyninger ind i Syrien. Hjælpen leveres primært

på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien - også til de kurdiske områder. Tyrkiet var også del

af kernekoalitionen, der bekæmper ISIL, og landet har taget mange syriske flygtninge.

Men man kunne godt ønske sig en mere aktiv tyrkisk indsats i bekæmpelsen af ISIL, og

statsministeren forventede, at der ville blive lagt pres på Tyrkiet i den retning.

Til Pia Adelsteen sagde statsministeren, at Tyrkiets EU-optagelse var et andet spørgs-

mål, men at den aktuelle sag viste, at der var langt igen. Der er problemer med overhol-

delsen af internationale konventionsbundne forpligtelser og inden for retsstatsområdet.

Kort sagt er det et andet Tyrkiet, der skal være medlem af EU, men fra dansk side bakker

man op om, at forhandlingerne fortsætter. Både i 2006 og i 2009 blev det slået fast i Fol-

ketinget, at målsætningen var tyrkisk medlemskab af EU. Man lægger vægt på, at det

skal være en åben proces, hvor resultatet ikke er givet på forhånd, og hvor man tager

hensyn til EU’s evne til at optage nye

medlemmer og til udviklingen i Tyrkiet.

Det var

Nikolaj Villumsen

helt uforståeligt, at det internationale samfund skulle have et

godt samarbejde med Tyrkiet i bekæmpelsen af IS. FN havde sagt, at Tyrkiet skulle åbne

grænsen til Kobani, for situationen var så slem, at amerikanerne måtte kaste mad og me-

dicin ned fra luften. Der var risiko for en truende etnisk udrensning, som Tyrkiet nægtede

at gøre noget ved. Havde statsministeren tænkt sig at nævne den situation, som Tyrkiet

bidrager aktivt til, på mødet i Det Europæiske Råd?

Statsministeren

sagde, at hun som sagt gerne så Tyrkiet i en mere aktiv rolle, men at

det internationale samfund har et konstruktivt samarbejde med Tyrkiet om nødforsyning.

Regeringen regnede med, at der fra EU’s side ville blive lagt yderligere pres på landet.

Hun gentog, at det var mere passende at drøfte Hedegaardsagen i Udenrigspolitisk

Nævn.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at der ikke kom nødforsyninger ind i det område, hvor FN

har sagt der skal. Statsministeren havde en mulighed for at kræve, at EU stiller det sam-

me krav som FN: at der åbnes op for mad, medicin og forstærkninger ind til Kobani. Han

så en sammenhæng mellem Hedegaardsagen, Tyrkiet og IS, idet Danmark ikke skylder

den tyrkiske regering noget særligt. Når den tyrkiske regering ikke svarer på, hvorfor man

har løsladt den attentatmistænkte, er der grund til at antage, at det er sket en fangeud-

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-14

3. Europaudvalgsmøde 22/10-2014

veksling med IS i strid med FN’s

udmelding.

Og indtil Tyrkiet svarede, burde Danmark

ikke lægge fingre imellem, men lægge pres på Tyrkiet som den meget nære allierede -

bl.a. gennem NATO

–

landet er.

Statsministeren

gentog, at Hedegaardsagen var meget beklagelig, men at man var nødt

til at få flere oplysninger i sagen og drøfte det i Udenrigspolitisk Nævn. Hun forventede

mere pres i EU på Tyrkiet i forhold til landets rolle i bekæmpelsen af ISIL.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at den franske præsident havde meldt ud, at Tyrkiet bør

følge

FN’s opfordring

om at åbne op til Kobani. Amerikanerne havde kastet mad, medicin

og våben ned i Kobani. Det var at få ting til at ske, og han håbede, at den danske rege-

ring også ville arbejde på at få ting til at ske.

Statsministeren

sagde, at regeringen havde gjort langt mere end Enhedslisten ved at

trykke på den grønne knap og sikre humanitær bistand og levering af våben, ligesom

Danmark indgår med et F16-fly i kampen mod ISIL. På det område havde regeringen

handlet konkret, modsat Enhedslisten, der havde stemt imod.

Mødet sluttede kl. 15.30