Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 22
Offentligt
1519199_0001.png
Europaudvalget og Finansudvalget
Folketingets Økonomiske Konsulent
EU-note
Til:
Dato:
EU-note
F
Udvalgenes medlemmer
16. april 2015
Det Europæiske Semester: Danmarks Konvergensprogram 2015
Danmarks Konvergensprogram 2015 indgår både i
Det Europæiske
Semester
og
Det Nationale Semester.
Regeringen fremsendte det meget
detaljerede og omfangsrige konvergensprogram til EU-kommissionen den
27. marts 2015.
Konvergensprogrammet viser, ifølge regeringen, at det går den rigtige
vej i dansk økonomi. De meget lave renter og faldet i olieprisen styrker
væksten i år. I Konvergensprogrammet er
vækstskønnet for 2015
hævet
til 1,6 pct. Det er 0,2 pct. -point højere end skønnet i den seneste konjunk-
turvurdering i Økonomisk Redegørelse, december 2014.
Fra et skønnet strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2016
forbed-
res den strukturelle saldo
gradvist frem mod 2020, hvor der forventes
strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter.
Fremgangen på arbejdsmarkedet styrker grundlaget for stigende privat
forbrug. Forbruget understøttes også af udviklingen på boligmarkedet. Bo-
ligpriserne er på vej op, og antallet af tvangsauktioner er lavt. Samtidig er
forbrugertilliden steget til samme niveau som i midten af 00’erne.
Det er en central målsætning, at
væksten frem mod 2020
skal forøges
med i alt 40 mia. kr. via politiske initiativer svarende til 2 pct. af BNP.
Vækstmålsætningen skal opfyldes gennem tiltag i to reformspor. Re-
formspor 1 er rettet mod tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår.
Reformspor 2 sigter mod at videreføre og udbygge initiativer til at øge ud-
dannelsesniveauet.
Samlet set er der allerede nu realiseret bidrag for i
alt ca. 31 mia. kr. Der resterer således 9 mia. kr. i reformer.
Herudover findes et 3. reformspor der sigter mod
modernisering
af den
offentlige sektor. Målet er at frigøre/omfordele 12 mia. kr. frem mod 2020.
1/7
 EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 22: Det Europæiske Semester: Danmarks Konvergensprogram 2015
1519199_0002.png
1. Indledning
Til udvalgenes orientering redegøres kort for Danmarks Konvergensprogram
2015
1
, der er udarbejdet som led i Det Europæiske Semester. Sidstnævnte
danner rammen om det økonomisk-politiske samarbejde i EU. Konvergens-
programmet indgår også i Folketingets procedure vedrørende Det Nationale
Semester.
Konvergensprogrammet er fremsendt til EU-kommissionen d. 27. marts 2015.
Som nævnt redegøres der kort for
hovedpunkterne
i konvergensprogram-
met.
2. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020
Tabel 1
viser en række nøgletal for dansk økonomi. Tallene fra 2015 og frem
til 2020 er prognosetal.
Tabel 1: Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020
Konjunkturår
1)
2013
2014
2015
2016
Beregningsteknisk forløb
Genopretnings-
periode
2017-2019
2)
Potentiel
vækst
2020
3)
Outputgap og reale vækstrater
(pct.)
Outputgap (pct. af BNP)
BNP
Efterspørgsel, realvækst, pct.
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Eksport
Import
Arbejdsmarked og produktivitet
Arbejdsstyrkevækst (pct.)
Beskæftigelsesvækst (pct.)
Strukturel bruttoledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
Registreret (brutto)ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
Timeproduktivitet, hele økonomien
1)
2)
3)
4)
-2,8
-0,5
0,0
-0,5
0,9
0,8
1,5
0,0
0,0
3,9
5,3
0,7
-2,2
1,0
0,3
1,4
2,9
2,9
4,0
0,3
0,7
3,5
4,7
0,9
-1,9
1,6
1,8
1,0
2,9
4,0
4,9
0,7
0,9
3,4
4,5
1,1
-1,4
2,0
1,7
0,1
5,1
4,7
5,3
0,6
0,9
3,3
4,2
1,1
-0,5
2,2
2,4
0,8
4,8
4,7
5,4
1,0
1,2
3,3
4)
3,5
4)
1,1
0,0
1,8
2,1
0,8
5,2
3,6
4,8
0,6
0,6
3,2
3,2
1,1
Forløbet i 2015-16 tager udgangspunkt i det teknisk justerede konjunkturgrundlag
Væksten i 2017-19 er inkl. konjunkturgenopretning (den forventede normalisering af væksten, egen bemærkning)
Fra og med 2020 følger BNP-væksten den potentielle vækst
Gennemsnit for perioden
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
1
Danmarks konvergensprogram 2015
2/7
 EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 22: Det Europæiske Semester: Danmarks Konvergensprogram 2015
Konvergensprogrammet er afspejlet i nøgletallene ovenfor og redegør for de
overordnede målsætninger i den økonomiske politik. Programmet indeholder
en beskrivelse af den samfundsøkonomiske udvikling frem til 2020.
Konvergensprogrammet viser, ifølge regeringen, at det går den rigtige vej i
dansk økonomi. Der har været
vækst i seks kvartaler i træk,
hvor 38.000
flere er kommet i job, og færre er ledige. De meget lave renter og faldet i olie-
prisen styrker væksten i år. I Konvergensprogrammet er vækstskønnet for
2015 hævet til 1,6 pct.
Det er 0,2 pct. -point højere end skønnet i den se-
neste konjunkturvurdering i Økonomisk Redegørelse, december 2014.
Selvom dansk økonomi er i fremgang, er der stadig ledige ressourcer i øko-
nomien (jf. outputgabet i tabel 1). På den baggrund er finanspolitikken tilrette-
lagt med henblik på at understøtte økonomien mest muligt inden for de fi-
nanspolitiske rammer i budgetloven og i Stabilitets- og Vækstpagten.
Fra et skønnet strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2016 forbedres den
strukturelle saldo gradvist frem mod 2020, hvor der forventes strukturel balan-
ce mellem de offentlige indtægter og udgifter.
Fremgangen på
arbejdsmarkedet
styrker grundlaget for stigende privat for-
brug. Forbruget understøttes også af udviklingen på boligmarkedet. Boligpri-
serne er på vej op, og antallet af tvangsauktioner er lavt. Samtidig er
forbru-
gertilliden steget
til samme niveau som i midten af 00’erne. Især er familier-
nes vurdering af deres egen økonomi styrket, hvilket også skal ses i sam-
menhæng med, at der er kommet bedre balance i husholdningernes økonomi.
Før krisen var forbruget steget til et uholdbart højt niveau set i forhold til ind-
komsterne. Nu ligger forbruget imidlertid på et niveau, der giver mulighed for,
at det kan stige i takt med indkomsterne, som også understøttes af de lave
renter og faldet i energipriserne.
Der er som nævnt fortsat
betydelige ledige ressourcer
i økonomien, og for
2015 skønnes et outputgab på omkring 2 pct. af BNP. I 2016 skønnes output-
gabet at udgøre 1�½ pct. af BNP. Fremskrivningen er baseret på en gradvis
genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkes omkring 2019.
Den langstrakte periode med et negativt outputgab skal ses i lyset af, at gen-
opretningsperioder efter finansielle kriser typisk tager længere tid, samt at
fremgangen i potentielt BNP som følge af reforminitiativer ventes at tage til i
de kommende år.
3/7
 EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 22: Det Europæiske Semester: Danmarks Konvergensprogram 2015
1519199_0004.png
Samlet skønnes konjunkturnormaliseringen, den underliggende demografiske
udvikling samt tidligere og nye reformer at
hæve beskæftigelsen
med ca.
190.000 personer fra 2013 til 2020, hvoraf ca. 105.000 skyldes en stigning i
den strukturelle beskæftigelse. Den private beskæftigelse ventes at stige med
ca. 180.000 personer.
Som nævnt ovenfor tilrettelægges den økonomiske politik inden for rammerne
af budgetloven og
overholder EU’s fælles regler,
herunder Stabilitets- og
Vækstpagtens underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP (jf.
figur 1a nedenfor). Finanspolitikken har under den økonomiske krise været
tilrettelagt med henblik på at efterkomme den EU-henstilling for perioden
2011-13, som Danmark fik i 2010, og efterfølgende at understøtte vækst og
beskæftigelse inden for rammerne af budgetloven.
En lempelig udgiftspolitik med navnlig ekstraordinært høje offentlige investe-
ringsniveauer har isoleret været med til at holde hånden under den økonomi-
ske aktivitet i kriseårene (jf. figur 1b nedenfor).
Figur 1a: Faktisk og strukturel saldo – 2000-2020
Figur 1b: Udgifter til offentligt forbrug og investeringer
Figur 1a
Figur 1b
Anm: De vandrette stiplede linjer i figur 1.3 viser budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for
det strukturelle underskud og Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for det faktiske underskud
på 3 pct. af BNP
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
4/7
 EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 22: Det Europæiske Semester: Danmarks Konvergensprogram 2015
1519199_0005.png
I takt med at den økonomiske fremgang tager fart, vil der i de kommende år
være behov for gradvist at
trække den lempelige finanspolitik tilbage
og
dermed sikre, at finanspolitikken er symmetrisk henover konjunkturcyklen.
Finanspolitikken tilrettelægges, så afstanden til budgetlovens underskuds-
grænse gradvist øges frem mod målet om
strukturel balance i 2020.
3. Mål og strategi frem mod 2020
Som nævnt ovenfor tilrettelægges finanspolitikken efter de overordnede mål
om holdbarhed og mindst strukturel balance i 2020 samt, at de offentlige fi-
nanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og EU-
bestemmelser.
Som led i
EU’s Stabilitets- og Vækstpagt
skal medlemslandene fastsætte et
nationalt mellemfristet mål for de offentlige finanser i form af et sigtepunkt for
den strukturelle saldo – det såkaldte MTO (Medium Term Objective). Dan-
marks nationalt fastsatte MTO er på -�½ pct. af BNP svarende til budgetlovens
underskudsgrænse. Grænsen på �½ pct. af BNP er fastlagt ud fra, at dette
niveau for det strukturelle underskud som udgangspunkt sikrer, at det faktiske
underskud i en normal lavkonjunktur med høj sandsynlighed kan overholde
grænsen på 3 pct. af BNP.
De centrale finanspolitiske målsætninger og instrumenter er beskrevet nær-
mere i
boks 1.
Boks 1: Centrale finanspolitiske mål og instrumenter
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
5/7
 EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 22: Det Europæiske Semester: Danmarks Konvergensprogram 2015
1519199_0006.png
En væsentlig forudsætning for den langsigtede holdbarhed af de offentlige
finanser er
levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsaldre,
som følger af tilbagetrækningsaftalen. Ifølge aftalen skal nye efterløns- og
folkepensionsaldre som følge af denne indeksering besluttes af Folketinget.
Det skal første gang ske i 2015 med virkning for efterlønsalderen i 2027 og
folkepensionsalderen i 2030 og derefter igen hvert femte år.
De gennemførte reformer giver mulighed for,
at udgifterne til offentligt for-
brug og forskning og udvikling
kan vokse med gennemsnitligt ca. 3 mia. kr.
årligt i 2014-20.
De 2+1 reformspor
Det er en central målsætning, at
væksten frem mod 2020 skal forøges med
i alt 40 mia. kr.
via politiske initiativer svarende til 2 pct. af BNP. Vækstmål-
sætningen skal opfyldes gennem tiltag i to reformspor, som blev udmeldt i
Vækstplan DK,
og regeringen er med de allerede gennemførte reformer godt i
gang med at indfri vækstmålsætningen, siger økonomi- og indenrigsministe-
ren (jf. figur 1.2).
Figur 1.2: Status for opnåelse af målsætninger med reformspor 1 og 2
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
6/7
 EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 22: Det Europæiske Semester: Danmarks Konvergensprogram 2015
Reformspor 1
er rettet mod tiltag, som
forbedrer erhvervslivets rammevil-
kår
og derved styrker konkurrenceevnen og løfter produktiviteten. Der er med
aftalerne om
Vækstplan DK
og
Vækstpakke 2014
realiseret bidrag for ca.
11�½ mia. kr. ud af det samlede mål om tiltag, der løfter BNP med 20 mia. kr.
Dermed resterer et bidrag på 8�½ mia. kr.
Reformspor 2
sigter mod at videreføre og udbygge initiativer til at
øge ud-
dannelsesniveauet
og samtidig gennemføre fortsatte reformer, som øger
den strukturelle beskæftigelse. Det er målsætningen, at reformspor 2 skal
bidrage til den samlede fremgang i den økonomiske vækst med yderligere 20
mia. kr. frem mod 2020. Der er inden for reformspor 2 på nuværende tids-
punkt gennemført reformer, der bidrager til BNP med i alt ca. 19¼ mia. kr. For
at nå ambitionen udestår dermed et yderligere
bidrag til BNP på ¾ mia. kr.
fra reformer.
Med
Vækstplan DK
fastlagde regeringen endvidere et
tredje reformspor
om
modernisering af den offentlige sektor.
Reformsporet skal sikre en effektiv
ressourceudnyttelse og en fortsat høj kvalitet i den offentlige velfærdsservice.
Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til udvikling af den offentlige
service gennem en fortsat modernisering og effektivisering af den offentlige
sektor.
Den planlagte udgiftsvækst frem mod 2020 er dermed kun en del af grundla-
get for fortsat kvalitet og udvikling i den offentlige sektor. Moderniseringsar-
bejdet er godt i gang, og regeringen vil løbende gennemføre nye initiativer og
implementere dem i finanslovsaftaler, økonomiaftaler mv.
Der følges løbende op på de opnåede mål, og reformarbejdet vil fortsætte i de
kommende år, skriver økonomi- og indenrigsministeriet.
Med venlig hilsen
Emma Bang Frich, Niels Hoffmeyer (3602)
7/7