PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2014) 0168 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kopi: Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg

9. maj 2014

Meddelelse fra Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rå-

det om den langsigtede finansiering af den europæiske økonomi

(COM(2014)168)

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2014 meddelelse om den

langsigtede finansiering af den europæiske økonomi. Med meddelelsen læg-

ger Kommissionen op til en styrket fælleseuropæisk indsats for at skabe bedre

rammebetingelser for finansiering af vækst og beskæftigelse i Europa.

Meddelelsen skal ses i lyset af den finansielle krise. Kommissionen noterer,

at banksektoren generelt er blevet mere tilbageholdende med at yde lang-

sigtede lån. Den svækkede økonomiske situation har ligeledes ført til, at

låntagere og långivere generelt har justeret deres risikovillighed i nedad-

gående retning i forhold til langsigtede investeringer.

Kommissionen vurderer, at langsigtet finansiering fra traditionelle kilder som

banker bør suppleres af finansiering fra fx pensionskasser, forsikringsselska-

ber eller ved direkte adgang til kapitalmarkedet. Ved at fremme alternative

finansieringskilder diversificeres udbuddet af langsigtet finansiering, hvilket

gør formidling af finansiering mere robust, også i krisetider. Meddelelsen

indeholder 31 initiativer, der adresserer en række potentielle hindringer for

tilvejebringelse af langsigtet finansiering fra både banker og alternative finan-

sieringskilder.

Meddelelsen er sendt til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering. Medde-

lelsen medfører ikke i sig selv ændringer af eksisterende dansk lovgivning og

indebærer ikke statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen har ved COM(2014)168 af 27. marts 2014 offentliggjort

meddelelse om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi. Regerin-

gen har ikke modtaget dansk sprogversion af meddelelsen. Langsigtet finan-

siering anvendes bl.a. af stater, institutionelle investorer og virksomheder til

investering i langsigtede aktiver som energi- og transportinfrastruktur, tele-

kommunikation, visse andre typer kapitalapparater, innovation samt forsk-

ning og udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/17

Kommissionens meddelelse understøtter Europa 2020-strategien for intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at sætte fokus på tilvejebringelsen af

langsigtet finansiering. Kommissionen noterer, at som følge af den finan-

sielle krise er banksektoren i Europa generelt blevet mere tilbageholdende

med at yde langsigtede lån, herunder til SMV’er. Den svækkede økonomi-

ske situation har ligeledes ført til, at låntagere og långivere generelt har re-

duceret deres interesse og risikovillighed i forhold til de langsigtede investe-

ringer.

Meddelelsen omfatter 31 initiativer, der adresserer potentielle hindringer for

langsigtet finansiering stillet til rådighed af banker og alternative finansie-

ringskilder. Kommissionen vurderer, at fremme af alternative finansierings-

kilder vil diversificere udbuddet af langsigtet finansiering, hvilket gør for-

midling af finansiering mere robust, også i krisetider.

Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens grønbog af 25.

marts 2013 om langsigtet finansiering. Grund- og nærhedsnotat om grønbo-

gen blev oversendt til FEU den 5. juli 2013. Meddelelsen baserer sig desu-

den på analysebidrag fra en højniveaugruppe under den Økonomiske og Fi-

nansielle Komité (EFC) vedrørende SMV- og infrastrukturfinansiering.

Langsigtet finansiering drøftes desuden i regi af OECD og G20 samt i Eu-

ropa-Parlamentet, der i januar 2014 vedtog en betænkning om langsigtet fi-

nansiering af den europæiske økonomi.

Uformelt ECOFIN drøftede meddelelsen den 1.-2. april 2014. Der er blandt

medlemslandene bred enighed om behovet for at undersøge mulighederne

for at styrke rammebetingelserne for langsigtet finansiering i Europa.

Samtidig med meddelelsen om langsigtet finansiering fremsatte Kommissi-

onen en meddelelse om crowdfunding som alternativ finansieringskilde.

Denne meddelelse indeholder ikke forslag til lovgivning, men søger i første

omgang at fremme initiativer, der kan udbrede viden og bedste praksis på

området. Ved samme lejlighed fremsatte Kommissionen forslag til revision

af direktivet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (Institutions for

Occupational Retirement Provision (IORP II)). Det er i dette forslag indfø-

jet, at medlemslandene ikke må forhindre pensionskasser i at investere i

langsigtede aktiver.

3. Formål og indhold

Meddelelsen om langsigtet finansiering omfatter en bred vifte af forslag til

nye lovgivningsmæssige initiativer, forslag til udfyldning af eksisterende

EU-lovgivning gennem fx delegerede retsakter samt forslag til fx analyser

og workshops. Hovedparten af initiativerne ventes iværksat i 2014 og 2015

og beskrives mere detaljeret nedenfor.

Mobilisering af private kilder til langsigtet finansiering

På bankområdet vil Kommissionen vurdere, om EU’s kapitalkravsregler

(CRD/CRR) er hensigtsmæssigt indrettet i forhold til fremme af langsigtet

finansiering. Vurderingen vil ske i 2014 og 2015. Kapitalkravsreglerne stil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/17

ler en række krav til bankerne for at sikre, at bankerne bl.a. tilpasser deres

balancer til de risici, der kan opstå i markedet.

CRR indebærer, at pengeinstitutter underlægges et nyt kortsigtet likviditets-

krav, Liquidity Coverage Ratio (LCR), ligesom der åbnes op for introdukti-

on af et mere langsigtet likviditetskrav, Net Stable Funding Ratio (NSFR).

Den endelige udformning af LCR skal ske i en delegeret retsakt, som Kom-

missionen skal udarbejde senest 30. juni 2014. Det fremgår bl.a. af medde-

lelsen, at Kommissionen i sin udformning af likviditetskravene skal have

betragtning 100 i CRR for øje. Denne betragtning siger, at realkreditobliga-

tioner med beviseligt særligt høj likviditet og kreditkvalitet bør kategorise-

res som sådan i den endelige udformning af LCR-kravet.

Ifølge CRR skal Kommissionen desuden senest i 2016 fremsætte lovgiv-

ningsforslag om udformningen af et NSFR-krav, såfremt Kommissionen

vurderer dette hensigtsmæssigt. Kommissionen vil i forbindelse med udar-

bejdelse af den delegerede retsakt for LCR og en eventuel fastsættelse af et

NSFR-krav tage hensyn til behovet for ikke at begrænse pengeinstitutters

muligheder for langsigtede udlån.

Meddelelsen fokuserer også på forsikringsselskaber og pensionskasser, og

hvordan regulering kan bidrage til, at disse investorer øger efterspørgslen ef-

ter langsigtede investeringer. Da selskabernes forpligtelser overfor kunderne

er langsigtede, kan selskaberne investere i langsigtede og illikvide aktiver.

Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser bliver fra 2016 under-

lagt EU’s Solvens II-regler. Med reglerne skal selskaberne overholde et risi-

kobaseret kapitalkrav, som tager højde for risici på aktivsiden. Det betyder,

at de nuværende kvantitative investeringsregler erstattes af et ’prudent per-

son’ princip, der overordnet siger, at selskaber skal styre deres risici og in-

vestere på en måde, så de kan levere, hvad kunderne er blevet lovet. Med af-

sæt i en rapport fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om kapitalkrav for langsigtede

investeringer vil Kommissionen senest september 2014 vedtage en delegeret

retsakt. Formålet er at understøtte selskabernes langsigtede investeringer

ved fx at tilpasse kapitalkravene til de aktivklasser, selskaberne investerer i.

På pensionsområdet fremsatte Kommissionen den 27. marts 2014 forslag til

revision af direktivet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP

II). Det er i forslaget indføjet, at medlemslande ikke må forhindre pensions-

kasser i at investere i langsigtede aktiver. I tillæg til IORP II vil Kommissi-

onen i 2. halvår 2014 anmode EIOPA om input til måder, hvorpå der kan

etableres et indre marked for private pensionsopsparinger, og selskabers rol-

le i forhold til langsigtet finansiering dermed potentielt kan styrkes.

Endelig vil Kommissionen i 2014 analysere potentielle markedsfejl forbun-

det med grænseoverskridende opsparing samt vurdere behovet for etablering

af en europæisk opsparingskonto.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/17

Bedre udnyttelse af offentlige midler

Kommissionen vurderer, at de nationale og regionale erhvervsfremmende

banker, eksempelvis den danske statslige finansieringsfond Vækstfonden,

kan spille en væsentlig rolle i tilvejebringelsen af langsigtet finansiering.

Kommissionen vil i 2014 fremlægge en meddelelse vedrørende nationale og

regionale erhvervsfremmende banker. Meddelelsen ventes at opstille en

række generelle principper for fx governance og transparens, tilsyn og regu-

lering samt beskrivelse af de erhvervsfremmende bankers rolle i forhold til

at nå målene i EU 2020-strategien.

Efter anmodning fra det Europæiske Råd i juni 2013 vil Kommissionen

endvidere overvåge og opmuntre til en styrkelse af samarbejdet mellem de

nationale erhvervsfremmende banker, de internationale investeringsbanker

EIB og EIF samt andre relevante multilaterale udviklingsbanker som

EBRD. Formålet er at øge synergien mellem bankerne. Kommissionen har

desuden et ønske om at øge de erhvervsfremmende bankers involvering i

EU’s politikker og EU-fonde. Der aflægges rapport til det Europæiske Råd i

december 2014.

De europæiske eksportkreditinstitutter, herunder den danske Eksportkredit-

fond (EKF), kautionerer, stiller garantier og yder kreditter til eksportvirk-

somheder og deres kunder. Hermed bidrager institutterne til de grænseover-

skridende investeringer i EU og eksport af kapitalgoder til markeder udenfor

EU. For at styrke eksportkreditinstitutternes rolle yderligere vil Kommissio-

nen udfærdige en rapport om, hvordan koordination og samarbejde mellem

de eksisterende nationale eksportkreditinstitutter kan fremmes.

Udvikling af europæiske kapitalmarkeder

En række initiativer i meddelelsen skal bidrage til udvikling af alternative fi-

nansieringskilder ved hjælp af de europæiske kapitalmarkeder.

En central nyskabelse i direktivet for finansielle instrumenter (MiFID II) er

muligheden for, at visse markedspladser kan lade sig registrere som

’vækstmarkeder for SMV’er’. Ud over de almindelige krav til markedsplad-

ser skal ’vækstmarkeder’ opfylde en række krav, som vil blive fastlagt af

Kommissionen i en delegeret retsakt. Disse krav er skræddersyet til at gøre

markedet ekstra attraktivt for nye investorer og dermed forbedre SMV’ers

mulighed for at rejse kapital.

Kommissionen vil desuden undersøge, om der er behov for yderligere for-

anstaltninger til forbedring af det sekundære marked for erhvervsobligatio-

ner, dvs. et marked for handel efter udstedelse af obligationerne. Erhvervs-

obligationer er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af MiFID I’s transpa-

rensregler. Under MiFID II vil erhvervsobligationer imidlertid blive under-

lagt krav til såkaldt før- og efterhandelsgennemsigtighed på linje med de

krav, der gælder for aktier optaget til handel på et reguleret marked i dag.

EU’s prospektdirektiv stiller krav til prospekters indhold. Da direktivet blev

ændret i 2010, blev der indført et proportionalt regime for udbud foretaget af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/17

SMV-udstedere og udstedere med begrænset markedsværdi. Formålet er at

mindske disse udstederes administrative omkostninger til kapitalrejsning.

Kommissionen vil foretage en undersøgelse af effekten af dette tiltag inden

udgangen af 2015.

I medfør af UCITS-direktivet om kollektive investeringsordninger kan inve-

steringsinstitutter investere i en række aktiver. Kommissionen vil undersø-

ge, om investeringsbare aktiver kan udvides til at omfatte SMV’er noteret

på vækstmarkeder for SMV’er, og hvis aktier er særlig likvide.

Siden den finansielle krise har markedet for sekuritiseringer (brugen af pul-

jer af lån m.v. som sikkerhed for udstedelse af værdipapirer) været væsent-

ligt svækket. For at styrke markedet for sekuritisering, og for at skabe stan-

dardiserede og transparente sekuritiseringsprodukter, vil Kommissionen de-

finere hvilke produkter, der er af høj kvalitet. Det skal gøres attraktivt at in-

vestere i sådanne produkter ved at indrette reguleringen, så produkter af høj

kvalitet opnår en fordel. Kommissionen vil desuden samarbejde med inter-

nationale organer som Basel Komitéen og IOSCO (International Organi-

zation of Securities Commissions) om udvikling og implementering af glo-

bale standarder på området for sekuritisering.

Covered bonds er ikke en beskyttet betegnelse i Europa. I Danmark dækker

betegnelsen typisk særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkre-

ditobligationer samt visse realkreditobligationer og skibskreditobligationer.

Aktuelt er der ikke en samlet harmoniseret EU-lovgivning for covered

bonds. Inden udgangen af 2014 vil Kommissionen derfor gennemgå be-

handlingen af covered bonds i kapitalkravsreglerne (CRR) med henblik på

at fastlægge de grundlæggende rammer for et integreret europæisk covered

bond market. EU-Kommissionen vil endvidere igangsætte en undersøgelse

af det formålstjenelige i at introducere europæisk lovgivning for covered

bonds.

Private placements er obligationer, som udstedes til en lukket kreds af inve-

storer, og som ikke er børsnoterede. Obligationerne kan ses som et supple-

ment til bankudlån og børsnoterede obligationsudstedelser. Markedet er ikke

udbredt i Europa, hvilket særligt skyldes manglende standardisering af do-

kumentation og information om udsteders kreditkvalitet, samt lav likviditet i

markedet. Inden udgangen af 2014 vil Kommissionen undersøge udbredel-

sen af private placement markederne i Europa for at identificere, hvilke fak-

torer der bidrager til et succesfuldt marked og hvilke risikofaktorer, instru-

mentet indebærer. På basis heraf vil Kommissionen udvikle anbefalinger til,

hvordan succesfulde markeder kan udvikles mere bredt i EU.

Forbedring af SMV’ers adgang til finansiering

Kommissionen har gennem de senere år iværksat en række initiativer for at

fremme SMV’ers adgang til finansiering. Kommissionen har bl.a. ydet bistand

til etablering af Enterprise Europe Network, der bistår europæiske SMV’er

med fx information og træning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/17

I tillæg til eksisterende initiativer ønsker Kommissionen i 2014 at kortlægge

gældende EU- og national lovgivning og praksis for investorers adgang til

SMV-kreditinformation. Formålet er at øge potentielle investorers information

om investeringsmuligheder i SMV’er. EU’s mulige tilgang til kreditvurde-

ringsindustrien, og muligheder for øget harmonisering af de europæiske SMV-

data, vil blive overvejet i den forbindelse. Desuden vil Kommissionen søge at

understøtte SMV’er i deres dialog med banker og kapitalmarkedet om finan-

sielle spørgsmål, herunder om bankers tilbagemelding på låneansøgninger.

Tiltrækning af privat finansiering til infrastruktur

For at tiltrække privat finansiering til infrastrukturprojekter opfordrer

Kommissionen de nationale myndigheder til at overveje at involvere private

aktører, når dette er økonomisk hensigtsmæssigt. Kommissionen vil i 2014

vurdere, om relevante myndigheder, om muligt via en fælles platform, fri-

villigt kan gøre eksisterende information tilgængelig om projekter og inve-

steringsplaner på infrastrukturområdet. Kommissionen vil desuden i 2014

undersøge muligheden for at indsamle og, hvor muligt, offentliggøre stan-

dardiseret kreditinformation om finansiering af infrastrukturprojekter. For-

målet er at styrke investorers interesse for infrastrukturprojekter.

Forbedring af den bredere ramme for bæredygtig finansiering

Meddelelsen noterer, at corporate governance udgør en vigtig rammebetin-

gelse for fremme af langsigtet finansiering i Europa. Corporate governance

initiativer kan fx omfatte medarbejderfinansiering (EFP), medarbejderaktio-

nærerhvervelser (ESO) og sociale og miljømæssige forhold. Med meddelel-

sen peger Kommissionen således på en række faktorer, der har indflydelse

på incitamenter til at understøtte langsigtede investeringer.

I de kommende år vil Kommissionen igangsætte tre initiativer. For det før-

ste vil Kommissionen fremsætte forslag om ændring af direktiv om udøvel-

se af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, hvilket skete den 9.

april 2014. Kommissionen vil endvidere søge at identificere problemer med

at gennemføre ordninger for medarbejderfinansiering (EFP) og medarbej-

deraktionærerhvervelser (ESO) med det sigte at foreslå mulige initiativer,

der kan understøtte sådanne ordninger. Endelig vil Kommissionen overveje

offentliggørelse af en henstilling, der skal bidrage til forbedret kvalitet i af-

rapporteringer om god selskabsledelse, samt en rapport om initiativer, der

skal bidrage til, at institutionelle investorer og porteføljemanagere inddrager

CSR-hensyn i deres investeringsbeslutninger.

En væsentlig forudsætning for adgang til langsigtet og risikovillig finansie-

ring er retvisende og troværdige regnskaber. Med meddelelsen søger Kom-

missionen at sikre, at internationale regnskabsstandarder ikke udvikler sig

på en måde, der hindrer langsigtede investeringer.

I den forbindelse peges specielt på den internationale regnskabsstandard be-

nævnt IFRS 9, som omhandler finansielle instrumenter. Denne standard er

kun delvis færdiggjort af IASB, som er den organisation, der udsteder inter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/17

nationale regnskabsstandarder. Standarden er endnu ikke godkendt til an-

vendelse inden for EU. Kommissionen tilkendegiver, at den i forbindelse

med den kommende godkendelse af IFRS 9 vil inddrage vurderinger af an-

vendelsen af dagsværdier (fair value) og eventuelle ulemper ved dette i forhold

til værdisættelse af langsigtede investeringer. Regnskabsstandarderne inde-

holder i dag en blandet model, hvor nogle poster skal værdiansættes til

dagsværdi, mens langt de fleste poster værdiansættes til kostpris.

Et andet initiativ vedrører IASBs begrebsramme, som er de overordnede

principper for IASBs regnskabsstandarder. Kommissionen vil invitere IASB

til, i arbejdet med revision af begrebsrammen, og i det hele taget i forbindel-

se med udviklingen af nye standarder, at overveje standardernes virkning på

virksomhedernes investeringshorisonter.

I løbet af 2014 vil Kommissionen i samarbejde med interesserede parter

evaluere forordningen vedrørende internationale regnskabsstandarder (IAS

forordningen) og hensigtsmæssigheden af kriterierne for påtegning. I den for-

bindelse skal det specielt vurderes, om kriterierne tilgodeser Europas lang-

sigtede finansieringsbehov.

Endelig vil Kommissionen i løbet af 2014 gennemføre en høring vedrørende

forenkling af regnskabsstandarder for SMV’er og anvendeligheden af en selv-

stændig regnskabsstandard for SMV’er, der ikke er børsnoterede.

Som led i den langsigtede finansiering af den europæiske økonomi har

Kommissionen også fokus på de skattemæssige incitamenter til at anvende

henholdsvis gæld og egenkapital som finansiering af investeringer. I langt

de fleste europæiske lande favoriserer skattesystemet gældsfinansiering, da

der gives fradrag for renteudgifter, mens der ikke er tilsvarende fradrag for

brugen af egenkapital som finansiering. Det medfører, at der er et skatte-

mæssigt større incitament til fremmedkapitalfinansiering frem for egenkapi-

talfinansiering. Dette kan virke forvridende i forhold til de virksomheder,

der primært finansierer sig ved hjælp af egenkapital.

Denne skattemæssige forvridning har Kommissionen fokus på, og gennem

landespecifikke anbefalinger vil Kommissionen arbejde for at øge incita-

menterne til egenkapitalfinansiering, især i de lande, hvor forvridningen

mellem de to finansieringstyper er høj.

I forhold til de juridiske rammebetingelser vurderer Kommissionen, at for-

skelle i medlemsstaternes insolvenslovgivning og den heraf følgende mang-

lende fleksibilitet medfører store omkostninger for investorerne, lavt afkast

til kreditorerne og problemer for virksomheder med grænseoverskridende

aktiviteter eller ejerskab i hele EU, herunder særligt SMV’er. Kommissio-

nen vil derfor vurdere gennemførelsen af sin henstilling af marts 2014 om

principper for bedste praksis. Formålet er at muliggøre tidlig omstrukture-

ring af levedygtige virksomheder og give iværksættere, der er gået konkurs,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/17

en ny chance. Kommissionen vil endvidere overveje mulige yderligere for-

anstaltninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om meddelelsen. Europa-Parlamentets

eventuelle holdning til meddelelsen foreligger endnu ikke.

Med afsæt i Kommissionens grønbog om langsigtet finansiering fra marts

2013 vedtog Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg (ECON) den

29. januar 2014 en betænkning om langsigtet finansiering. Betænkningen

hilser grønbogen velkommen, herunder initiativer, der kan bidrage til frem-

me af SMV’ers adgang til langsigtet finansiering.

Europa-Parlamentet vurderer, at den finansielle krise har nødvendiggjort

foranstaltninger, der øger den finansielle sektors modstandsdygtighed. Par-

lamentet anerkender, at det kan være hensigtsmæssigt at kalibrere visse EU-

bestemmelser for at skabe vækst. Samtidig understreges, at den anbefalede

kalibrering på ingen måde er en opfordring til deregulering, der kan bringe

stabiliteten i den finansielle sektor i fare.

Det ventes umiddelbart, at Kommissionens meddelelse vil blive drøftet i Eu-

ropa-Parlamentets udvalg for Økonomi og Valuta (ECON), Beskæftigelse og

Sociale Anliggender (EMPL) og udvalget for Regionaludvikling (REGI).

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om en meddelelse.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke ny regulering.

Europa-Kommissionen fremhæver flere steder i meddelelsen, at målene for de

påtænkte initiativer ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene,

hvis de handler uafhængigt af hinanden. Regeringen vil foretage en vurdering

af nærhedsprincippet for hvert konkret lovforslag, som Kommissionen eventu-

elt måtte fremsætte som opfølgning på meddelelsen.

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelel-

sen vedrører initiativer, der i Danmark er reguleret i følgende lovgivning:

Mobilisering af private kilder til langsigtet finansiering

Danske pengeinstitutter er i dag underlagt et likviditetskrav i § 152 i lov om

finansiel virksomhed. Dette krav vil blive erstattet af det nye, kortsigtede li-

kviditetskrav, LCR, som indfases fra 2015. Såfremt et mere langsigtet likvi-

ditetskrav, NSFR, indføres i EU lovgivning, vil danske pengeinstitutter lige-

ledes blive underlagt dette. Danske pengeinstitutter er ikke i dag underlagt

et NSFR-lignende krav, om end der i den såkaldte tilsynsdiamant er fastlagt

tilsynsrammer for stabil finansiering.

Regulering af tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber sker i

lov om finansiel virksomhed, som er baseret på livsforsikringsdirektivet (der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/17

fra 2016 erstattes af Solvens II). IORP-direktivet er i Danmark implemente-

ret i firmapensionskasseloven.

Regeringens overordnede princip er, at en opsparet krone skal have samme

beskyttelse uanset, hvor den er placeret. I Danmark er det således valgt, at

de kvantitative investeringsregler, som er fastsat i livsforsikringsdirektivet,

også skal gælde for firmapensionskasser (reguleret i IORP-direktivet), selv-

om IORP åbner mulighed for brug af ”prudent person”-princippet.

I forhold til spørgsmålet om etablering af en europæisk opsparingskonto kan

noteres, at opsparingskonti i Danmark er omfattet af de almindelige regler i

bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. I henhold til be-

kendtgørelsen har forbrugere krav på en almindelig indlånskonto til at mod-

tage løn og fx offentlige ydelser. Derimod har en forbruger ikke krav på en

opsparingskonto.

Bedre udnyttelse af offentlige midler

Regulering af den statslige finansieringsfond Vækstfonden sker gennem lov

om Vækstfonden. Design og prissætning af Vækstfondens produkter sker i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Den danske eksportkreditfond, EKF, er reguleret gennem lov om Dansk Ek-

sportkreditfond. Design og prissætning af EKFs produkter følger de fælles

retningslinjer fra en konsensusaftale (Arrangement on Officially Supported

Export Credits), som EU-landene i OECD har indgået med Australien, Ca-

nada, USA, Japan, Sydkorea, New Zealand, Norge samt Schweiz om vilkå-

rene for eksportkreditter med offentlig støtte. Aftalen sætter bl.a. rammer for

minimumspræmier, afbetalingsprofil, maksimal kredittid og minimumsren-

tesatser, så eksportvirksomheder i de forskellige lande bliver tilbudt garanti-

er og lån på lige vilkår.

Udvikling af europæiske kapitalmarkeder

Muligheden for, at visse markedspladser kan lade sig registrere som vækst-

markeder, er en nyskabelse under MiFID II. I den sammenhæng udgør et

’vækstmarked’ et nyt begreb, der ikke i dag er defineret eller reguleret i

gældende dansk ret. I forhold til Kommissionens undersøgelse af behovet

for yderligere foranstaltninger til forbedring af det sekundære marked for

erhvervsobligationer noteres, at MiFID I’s transparensregler kun omfatter

aktier optaget til handel på et reguleret marked. Medlemsstaterne har dog

adgang til at udvide kravene om såkaldt før- og efterhandelsgennemsigtig-

hed til også at gælde andre typer af finansielle instrumenter. Danmark har

valgt at benytte adgangen til at fastsætte krav om efterhandelsgennemsigtig-

hed for visse obligationer optaget til handel på et dansk reguleret marked.

Prospektkravet er reguleret ved direktiv om det prospekt, der skal offentlig-

gøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel

(Prospektdirektivet). Direktivet er i dansk ret implementeret i lov om værdi-

papirhandel. Indholdskravene til prospekter, herunder det proportionale pro-

spektregime for SMV’er og selskaber med begrænset markedsværdi, er re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/17

guleret i forordning om gennemførelse af direktiv 2003/71 for så vidt angår

oplysninger i prospekter samt disses format, integration ved henvisning og

offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering (Prospektforord-

ningen). Forordningen er direkte gældende i dansk ret.

Investeringsforeninger (UCITS) er reguleret ved direktiv om samordning af

love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektive inve-

steringer i værdipapirer (UCITS-direktivet). Direktivet er i dansk ret imple-

menteret i lov om investeringsforeninger m.v. samt i en række bekendtgø-

relser, som bygger på direktivets bestemmelser.

Fra den 1. januar 2014 har det været muligt for danske pengeinstitutter at

sælge puljer af lån m.v. til et formålsbestemt selskab, der udsteder obligati-

oner med sikkerhed i puljen af lån m.v. (sekuritisering), ved hjælp af et så-

kaldt refinansieringsregister. Området reguleres i lov om finansiel virksom-

hed. Kravet om, at det organiserende institut skal tilbageholde en vis del af

risikoen på lånene i den solgte pulje, er reguleret i EU’s kapitalkravsforord-

ning (CRR), der er direkte gældende i dansk ret.

Gældende regler om covered bonds er udmøntet i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v. (LRR), lov om finansiel virksomhed og lov om

et skibsfinansieringsinstitut (LSF). I Danmark udstedes covered bonds i alt-

overvejende grad af specialinstitutter (realkreditinstitutter og Danmarks

Skibskredit), som udelukkende udsteder obligationer inden for lovgivnin-

gens lånegrænser med sikkerhed i fast ejendom henholdsvis skibe. Kun en

enkelt universalbank har tilladelse til covered bonds-udstedelse.

Alle covered bonds-udstedere er underlagt kapitalkrav og er under tilsyn af

Finanstilsynet. Endvidere er covered bonds-investorer tillagt et konkurspri-

vilegium i tilfælde af, at en covered bonds-udsteder går konkurs, uanset om

udsteder er et specialinstitut eller en universalbank. Endelig er covered

bonds-udstedere underlagt et balanceprincip, der begrænser udstedernes mu-

ligheder for at tage rente-, valutakurs-, likviditets- og optionsrisici på den

indkapslede del af långivningen baseret på covered bonds, da lovgivningen

fastsætter absolutte grænser for størrelsen på tilladte markedsrisici. For real-

kreditinstitutter, der anvender ”matchfunding”, er der en udvidet grad af

gennemsigtighed om fundingomkostningerne over for låntagere og investo-

rer, da matchfunding betyder, at lån og obligationer ”spejler” hinanden.

Ifølge dansk lovgivning vil private placeringer som oftest være undtaget

prospektpligt, jf. § 13 i bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der

optages til handel på et reguleret marked, og ved offentligt udbud af værdi-

papirer over 5 mio. euro. Dette skaber en vis fleksibilitet for udstedere og

udbydere af værdipapirer, fordi de fritages fra at opfylde de relativt byrde-

fulde prospektregler.

Forbedring af SMV’ers adgang til finansiering

Spørgsmålet om tilgængelighed af relevant SMV-kreditinformation er ikke

selvstændigt reguleret i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/17

Tiltrækning af privat finansiering til infrastruktur

Der eksisterer ikke en selvstændig lovgivning for OPP i Danmark. De lov-

givningsmæssige rammer for OPP udgøres af byggeloven, udbudsreglerne, lå-

ne- og deponeringsreglerne samt bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og to-

taløkonomi i offentligt byggeri.

Forbedring af den bredere ramme for bæredygtig finansiering

Kommissionen har udstedt henstillinger på området for god selskabsledelse.

På en række områder har anbefalingerne i disse henstillinger allerede ud-

gjort en del af dansk selskabsret eller været omfattet af særlige regler inden

for den finansielle lovgivning. Øvrige anbefalinger i Kommissionens fore-

liggende henstillinger er indarbejdet i de eksisterende Anbefalinger for god

Selskabsledelse, som udstedes af Komitéen for god Selskabsledelse.

Det eksisterende direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsno-

terede selskaber er gennemført i selskabsloven, jf. lov nr. 470 af 12. juni

2009. Kommissionens påtænkte tilføjelser omkring øget gennemsigtighed

om institutionelle investorer, porteføljemanageres og særlige rådgivnings-

firmaers forhold ved varetagelsen af investorinteresser vil efter omstændig-

hederne kræve lovgivning. Der er ikke i dag detaljeret lovgivning på områ-

det.

De internationale regnskabsstandarder, der godkendes i regi af EU, har di-

rekte anvendelse for børsnoterede virksomheders koncernregnskaber og kan

valgfrit anvendes af andre virksomheder.

I forhold til de skattemæssige og juridiske rammer noteres, at når virksom-

heder skal finansiere en ny investering, kan de vælge mellem at optage lån

(gældsfinansiering) eller at finansiere investeringen med aktionærernes ”egne

penge” (egenkapital i form af nye indskud eller akkumuleret indtjening). Med

gældende regler har virksomhederne, med visse begrænsninger, fradrag for fi-

nansieringsudgifter for fremmedkapital, (dvs. rentebetalinger på lån, jf. stats-

skattelovens § 6, litra e), mens der for egenkapital (dvs. udlodning af udbytte)

ikke er samme skattemæssige behandling. Indførelsen af rentefradragsbe-

grænsningsreglerne i 2007, jf. selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, skønnes

at trække i retning af at mindske den skattemæssige forskelsbehandling mel-

lem egenkapital- og gældsfinansiering. Nedsættelserne af selskabsskattesatsen

har trukket i samme retning.

Konkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, konkurs

eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver erhvervsmæssig

virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæres udlæg mv. i en

skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledt konkursbehandling for

samme skyldner i udlandet.

Konkursforordningen, der gælder ved grænseoverskridende insolvensbehand-

ling og indeholder regler om bl.a. værneting, lovvalg og anerkendelse og fuld-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/17

byrdelse af retsafgørelser inden for dens anvendelsesområde, finder ikke an-

vendelse i Danmark pga. retsforbeholdet. Kommissionen har tidligere ikke

fundet anledning til at indlede forhandlinger med Danmark om parallelaftale.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommis-

sionen har ikke kvantificeret konsekvenser af eventuelt kommende lovforslag.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative byrder for dansk erhvervs-

liv. Kommissionen har ikke kvantificeret de samlede administrative konse-

kvenser af eventuelt kommende lovforslag.

10.

Høring

Meddelelsen blev sendt i høring den 27. marts 2014 i EU-specialudvalget for

den finansielle sektor samt den 28. marts i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Høringsfrist var den 4. april 2014. Spe-

cialudvalgsnotat blev sendt til ovenstående specialudvalg den 14. april med

høringsfrist den 22. april. Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de ind-

komne høringssvar.

Dansk Aktionærforening

De enkelte initiativer i meddelelsen hilses generelt velkomment, herunder et

indre marked for personlige pensioner og revision af direktivet om aktionær-

rettigheder. Dansk Aktionærforening noterer samtidig, at der på visse områder

fortsat er behov for tiltag, der kan sikre investorbeskyttelse og transparens. Der

lægges bl.a. stor vægt på, at den danske realkreditmodel kan opretholdes, lige-

som forbrugerens opsparing på forsikrings- og pensionsområdet nyder nød-

vendig beskyttelse.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv understreger behovet for at fremme udbuddet af risikovillig

kapital, såvel egenkapital som langfristet lånefinansiering. Mangel på kapital

anses for at være et alvorligt problem, fordi det hæmmer virksomhedernes in-

vesteringskapacitet. Dansk Erhverv støtter generelt Kommissionens meddelel-

se, herunder de indeholdte forslag om bedre udnyttelse af offentlige midler,

initiativer målrettet SMV’er og fremme af offentlig-privat samarbejde.

Dansk Industri

DI anser et velfungerende kapitalmarked for at være en grundlæggende forud-

sætning for, at danske virksomheder kan fungere og investere. DI hilser gene-

relt meddelelsen vedkommen og opfordrer til, at de kumulative effekter af de

førte politikker på området overvejes, herunder den bredere effekt på virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/17

hedernes investeringsbeslutninger. DI opfordrer regeringen til at se på nationa-

le hindringer for langsigtet finansiering, herunder skattemæssige forhold.

Danske Maritime

Danske Maritime vurderer, at en af de væsentligste forudsætninger for fortsat

vækst og innovation i den danske martime industri er, at industrien har til-

strækkelig adgang til finansiering, herunder langsigtet finansiering. Danske

Maritime opfordrer til, at arbejdet med langsigtet finansiering fortsættes og

suppleres med flere og lignende indsatser. Der bør i den forbindelse tages høj-

de for specifikke sektorbehov, idet den maritime sektor er kapitalintensiv og i

særlig grad har behov for langsigtede finansieringsløsninger.

Finansrådet

Finansrådet noterer, at den rette balance skal findes mellem regulering af den

finansielle sektor og dens evne til at imødekomme efterspørgslen efter lån. Fi-

nansrådet noterer, at Kommissionens tanker om bl.a. finansiel transaktionsskat

og strukturelle reformer går imod målet om at fremme langsigtet finansiering.

Finansrådet efterspørger bl.a. en analyse af effekterne af hele den nye finan-

sielle regulering, som bankerne skal følge oven på den økonomiske krise.

FSR – danske revisorer

FSR finder, at en meget væsentlig forudsætning for bedre adgang til risikovil-

lig finansiering er, at der fastlægges regler om regnskabsrapportering af høj

kvalitet og om revision, eller eventuelt gennemgang (review), af regnskabsin-

formationer. FSR finder, at meddelelsen indeholder mange positive initiativer,

men er betænkelig ved visse initiativer, især hvis initiativerne reelt indebærer

forringede regnskabsmæssige oplysninger.

Landsorganisationen i Danmark

LO hilser meddelelsen velkommen, herunder initiativer, der forbedrer

SMV’ers adgang til finansiering, initiativer for arbejdsmarkedspension og

målrettet brug af OPP. LO noterer, at der er et potentiale forbundet med en fi-

nansiel transaktionsskat – både i forhold til at mindske ren spekulation og ved

at generere indtægter, der kan anvendes til fx vækstinitiativer. LO finder det

afgørende, at langsigtet finansiering anvendes på fx uddannelse, forskning og

innovation.

Realkreditforeningen

Realkreditforeningen hilser Kommissionens ambition om at skabe en fælles

ramme for covered bonds i Europa velkommen. Realkreditforeningen vurde-

rer, at ambitionen imidlertid også rummer en væsentlig fare for, at særtræk ved

den danske realkreditmodel i sidste ende må opgives til fordel for en mere

standardiseret, europæisk model, som i dansk optik vil blive ringere.

Realkreditrådet

Realkreditrådet forholder sig positiv til Kommissionens intention om at under-

søge muligheden for at indføre EU rammelovgivning for covered bonds. Dette

kan være en mulighed for at få beskrevet og lovfæstet, hvordan et markedsba-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/17

seret realkreditsystem som det danske fungerer. Realkreditforeningen finder

samtidig, at man i de videre overvejelser må sikre, at velfungerende eksiste-

rende systemer som det danske ikke påvirkes negativt af harmonisering.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning til Kommissionens meddelelse kendes endnu ikke.

Der vurderes overordnet at være støtte til meddelelsen og den indeholdte

vækstdagsorden, herunder i forhold til forbedring af de finansielle ramme-

betingelser for europæiske SMV’er.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens meddelelse om langsigtet fi-

nansiering, idet den udgør et vigtigt skridt mod en styrket vækstdagsorden.

Mobilisering af private kilder til langsigtet finansiering

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der med de kommende likvidi-

tetskrav (LCR) skal sikres en balance imellem øget modstandskraft i penge-

institutterne og eventuelle begrænsninger, som kravene måtte medføre i for-

hold til institutternes muligheder for at understøtte finansieringsaktivitet.

Det er særligt vigtigt for regeringen, at Kommissionen tager tilstrækkelige

hensyn til den danske realkreditmodel i udformningen af likviditetskravene

og dermed sikrer, at den danske model fortsat kan fungere som en stabil fi-

nansieringskilde for den danske realøkonomi.

På forsikringsområdet kan meddelelsen læses sådan, at Kommissionen vil

overveje at lave yderligere justeringer til kapitalkravene i Solvens II i for-

hold til visse langsigtede investeringer, fx infrastruktur. Det må formodes, at

justeringerne i givet fald vil gå i retning af mere lempelige kapitalkrav til

investeringer i disse aktivklasser. Det vil være i modstrid med konklusio-

nerne i EIOPAs rapport på området. Regeringen finder, at det vil kræve

yderligere analyse, hvis der skal etableres regler, der går imod den vurde-

ring, som indtil nu er lagt til grund for kapitalkravene i Solvens II.

I forhold til pensionsområdet indeholder det nye IORP-direktivforslag fra

den 27. marts 2014 ikke regulering af kapitalkrav, hvorfor der ikke er udsigt

til, at der indføres et risikobaseret solvenskrav for firmapensionskasser. Re-

geringen finder, at muligheden for at fastsætte kvantitative investeringsreg-

ler i et vist omfang fortsat skal være muligt for firmapensionskasser. Det

gælder også i forhold til de investeringer, som meddelelsen behandler, så-

fremt det vurderes at være nødvendigt ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv.

Regeringen kan generelt støtte, at Kommissionen undersøger området for

langsigtede opsparingskonti med henblik på at undersøge, om der er behov

for at indføre en europæisk opsparingskonto.

Bedre udnyttelse af offentlige midler

Regeringen er umiddelbart positiv over for Kommissionens tanker om de

nationale erhvervsfremmende banker, deres betydning for langsigtet finan-

siering og muligheden for øget samarbejde med bl.a. de internationale inve-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/17

steringsbanker EIB og EIF. Kommissionens tanker er i tråd med den mar-

kante forøgelse af Vækstfondens aktivitetsniveau indenfor lån og kautioner,

der har fundet sted siden finanskrisens start i 2008. I overensstemmelse med

Kommissionens beskrivelse af de erhvervsfremmende banker har Vækst-

fonden således udgjort et vigtigt element i indsatsen for at hjælpe de mange

danske SMV’er, der grundet finanskrisen har haft vanskeligt ved at opnå fi-

nansiering i pengeinstitutterne.

Kommissionens fokus på øget samarbejde mellem nationale erhvervsfrem-

mende banker og EIB/EIF ligger endvidere i tråd med det nyligt etablerede

samarbejde mellem Vækstfonden og EIF om Vækstfondens ’Små Vækst-

kautioner’. Samarbejdet indebærer, at Vækstfonden kan yde en supplerende

garanti til finansieringsinstituttet for lån på op til 185.000 kr. Samarbejdet

med EIF giver pengeinstitutterne større tilskyndelse til at yde de helt små

lån, fx til iværksættere og små virksomheder, fordi bankerne får øget sik-

kerhed for lån, der kan være risikofyldte og dermed kan være vanskelige for

bankerne, uden garantien, at få en rentabel forretning ud af.

Regeringen finder, at det er positivt, at EU’s medlemslande benytter sig af

eksportkreditinstitutter til at afhjælpe virksomhedernes finansieringsudfor-

dringer, og regeringen er umiddelbart positiv over for Kommissionens for-

slag om at øge samarbejdet mellem de eksisterende, nationale eksportkredit-

institutter.

Udvikling af europæiske kapitalmarkeder

Regeringen vil arbejde for, at de foreslåede initiativer bidrager til større sam-

menhæng mellem de europæiske kapitalmarkeder for at sikre transparens og

fremme langsigtede investeringer.

Regeringen støtter Kommissionens tanker om at styrke SVM’ers vækstvil-

kår ved at lade visse markedspladser registrere sig som ’vækstmarkeder’.

Regeringen kan overordnet tilslutte sig bestræbelserne på at forbedre det se-

kundære marked for erhvervsobligationer. Forslag om øget handelsgennem-

sigtighed bør i den sammenhæng gennemføres under hensyntagen til at be-

vare en passende likviditet i de omfattede instrumenter. I forhold til under-

søgelse af effekt af proportionalt prospektregime for SMV’er og selskaber

med begrænset markedsværdi kan regeringen tilslutte sig, at der følges op

på, om de gennemførte tiltag har den tilstræbte effekt.

I forhold til Kommissionens tanker om ændringer til UCITS-direktivet om

kollektive investeringsordning afventer regeringen eventuelle udspil fra

Kommissionens side.

Kommissionens tanker om at styrke markedet for sekuritisering ved at skabe

større gennemsigtighed og standardisering er fornuftige. Kommissionens

tanker kan, når realiseret, supplere de danske regler om refinansieringsregi-

stre, idet større gennemsigtighed og standardisering på sigt vil øge tilliden

til og likviditeten på markedet for sekuritiseringer og derigennem øge mu-

lighederne for, at SMV’er kan opnå gældsfinansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/17

Det er regeringens holdning, at covered bonds er velegnet som langsigtet fi-

nansiering, da den danske realkreditmodel kan tilbyde lån med lang løbetid

og – hvis det ønskes – med en kendt, fast rente. Det er således vigtigt for re-

geringen, at den danske realkreditmodel kan fortsætte med at tilbyde billig

finansiering af fast ejendom til boligejerne, og at den høje grad af sikkerhed

bagved obligationerne bibeholdes. Danmark vil således følge Kommissio-

nens eventuelle initiativer på dette område nøje. Minimumsregler vil for-

mentlig være at foretrække, da det er vurderingen, at dette giver en bedre

mulighed for i højere grad at kunne bevare det høje niveau af den danske re-

alkreditmodel.

Kommissionens tanker om at undersøge drivkræfter bag succesfulde private

placement markeder synes fornuftige. Kommissionens tanker kan bidrage til

at udvikle private placement markedet i Danmark.

Forbedring af SMV’ers adgang til finansiering

Regeringen er umiddelbart positiv over for Kommissionens forslag om at

gennemføre en kortlægning af gældende lov og praksis vedrørende adgan-

gen til SMV-kreditinformation. Regeringen bemærker, at der allerede i dag

arbejdes på forbedring af kreditregisterinformationen på tværs af Europa.

Således overvejer den Europæiske Centralbank aktuelt mulighederne for et

forbedret kreditregister, jf. bankens beslutning af 24. februar 2014 vedr. “the

organisation of preparatory measures for the collection of granular credit da-

ta by the European System of Central Banks”.

Regeringen er ligeledes umiddelbart positiv overfor Kommissionens forslag

om at understøtte SMV’er i deres dialog med banker og kapitalmarkedet.

Tiltrækning af privat finansiering til infrastruktur

Kommissionen noterer i sin omtale af Connecting Europe Faciliteten (CEF),

at denne skal bidrage til, at mere gods løftes fra lastbiler til jernbanenettet.

Midlerne har også til formål at understøtte mere søbaseret transport, hvortil

Kommissionen indikativt har øremærket en del af CEF-puljen. Regeringen

finder, at Kommissionen i sit videre arbejde bør iagttage disse formål.

Regeringen kan umiddelbart støtte, at Kommissionen evaluerer muligheden

for at oprette en frivillig liste over kommende OPP-projekter. En sådan liste

kan bidrage til at styrke konkurrencen på markedet for OPP ved at skabe

mere forudsigelighed omkring OPP-markedets udvikling. Derudover vil den

frivillige liste hverken medføre væsentlige finansielle eller administrative

omkostninger for de omfattede myndigheder. Regeringen finder det også

umiddelbart positivt, at Kommissionen vil evaluere muligheden for at ind-

samle og, hvor muligt, offentliggøre standardiseret kreditinformation om fi-

nansiering af infrastrukturprojekter.

Forbedring af den bredere ramme for bæredygtig finansiering

Regeringen støtter generelt corporate governance initiativer, der bidrager til

at skabe et velfungerende og holdbart investeringsklima til gavn for europæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/17

isk erhvervsliv. Regeringen støtter endvidere initiativer, der tager hensyn til

sociale og miljømæssige forhold i forbindelse med investeringer.

Regeringen er umiddelbart positiv over for, at Kommissionen undersøger

dagsværdiprincippet i forhold til at ændre regnskabsreguleringen for at

fremme de langsigtede investeringer. Regeringen er dog skeptisk over for en

eventuel begrænsning i anvendelsen af dagsværdiprincippet. Dette skyldes,

at en begrænsning af dagsværdiprincippet vil være et brud med en udvik-

ling, der er gået i retning mod øget brug af dagsværdier, idet disse typisk gi-

ver et mere aktuelt billede af virksomhedens økonomiske forhold.

Kommissionen og interessenter bør være opmærksomme på, at uanset om

kostpris anvendes som regnskabsprincip i stedet for dagsværdiprincippet,

gælder der fortsat et generelt princip om, at der skal foretages nedskrivning,

hvis et aktiv falder i værdi.

Regeringen ser positivt på at indføre en særlig regnskabsstandard for mindre

virksomheder, som ikke er børsnoterede. Den internationale, standardudste-

dende organisation, IASB, har allerede udarbejdet en sådan, der imidlertid

ikke er godkendt af EU. Det ville derfor være nærliggende at implementere

denne standard i EU. Standarden er ikke rettet mod børsnoterede virksom-

heder og er således som udgangspunkt ikke anvendelig for disse. Hvorvidt

standarden også skal kunne anvendes af små børsnoterede virksomheder,

må i givet fald afvente en nærmere analyse.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for Kommissionens tiltag

om fortsat at overvåge landenes skattemæssige behandling af gæld og egen-

kapital samt, hvis dette skønnes relevant, at komme med landespecifikke

anbefalinger herom. Det bemærkes samtidig, at reglerne vedrørende den

skattemæssige behandling af gæld og egenkapital skal ses i sammenhæng

med den øvrige beskatning.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen er

nævnt til orientering den 5. juli 2013 i forbindelse med fremsendelse af Er-

hvervs- og Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat om Europa-

Kommissionens grønbog om langsigtet finansiering af den europæiske øko-

nomi (COM(2013)150).