kom (2014) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af uledsagede mindreårige uden familiemedlemmer, søskende eller slægtninge med lovligt ophold i en medlemsstat

Retsudvalget 2013-14
KOM (2014) 0382 Bilag 1
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Kontor:

12. september 2014

Kontoret for Internatio-

nalt Udlændingesamar-

bejde

Sagsbeh: Maria Maxwell Quinlan

Sagsnr.: 2014-399-0177

Dok.:

1306326

GRUND– OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om inter-

national beskyttelse, der er indgivet af uledsagede mindreårige uden

familiemedlemmer, søskende eller slægtninge med lovligt ophold i en

medlemsstat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2014) 382 endelig.

Resumé

Forslaget har til formål at ændre Dublin III-forordningens artikel 8, stk. 4,

om medlemsstaternes ansvar for behandling af asylansøgninger fra uled-

sagede mindreårige som en konsekvens af EU-Domstolens dom i sag C-

648/11. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Da forslaget er omfattet af Danmarks retlige forbehold, har det

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark

deltager imidlertid i Dublin-forordningen via en parallelaftale og vil inden

30 dage efter vedtagelsen skulle give besked om, hvorvidt man vil gennem-

føre ændringen i national ret. Selvom Danmark beslutter at gennemføre

forslaget, vurderes dette ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positiv over for initia-

tiver, som kan skabe større klarhed om medlemsstaternes ansvar for be-

handling af asylansøgninger fra uledsagede mindreårige uden familie-

mæssige relationer i medlemsstaterne.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 om fastlæg-

gelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2014) 0382 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af uledsagede mindreårige uden familiemedlemmer, søskende eller slægtninge med lovligt ophold i en medlemsstat

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,

der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af med-

lemsstaterne (”Dublin III-forordningen”) trådte i kraft den 19. juli 2013.

Under forhandlingerne om Dublin III-forordningen var der enighed om at

lade spørgsmålet om uledsagede mindreårige ansøgere uden familiemed-

lemmer, søskende eller slægtninge med lovligt ophold i en medlemsstat stå

åbent for at afvente Domstolens dom i sag C-648/11, MA m.fl. mod Secre-

tary of State for the Home Departement.

Sagen vedrørte Court of Appeals (England & Wales) præjudicielle fore-

læggelse for Domstolen af et spørgsmål om, hvilken medlemsstat der i

henhold til artikel 6, stk. 2, i den dagældende Dublin II-forordning er an-

svarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl, når en uledsaget min-

dreårig, som ikke har nogen familiemedlemmer, der befinder sig lovligt i

en anden medlemsstat, har indgivet ansøgninger om asyl i mere end én

medlemsstat.

Domstolen udtalte den 6. juni 2013, at artikel 6, stk. 2, i den dagældende

Dublin II-forordning skal fortolkes således, at den ansvarlige medlemsstat

er den, hvori den mindreårige befinder sig efter dér at have indgivet en an-

søgning, hvis den mindreårige ikke har nogen familiemedlemmer, der be-

finder sig lovligt på en anden medlemsstats område. Domstolen slog dog

samtidig fast, at en sådan fortolkning af artikel 6, stk. 2, ikke indebærer, at

en mindreårig, der for så vidt angår realiteten har fået afslag på sin ansøg-

ning i en første medlemsstat, derefter kan tvinge en anden medlemsstat til

at behandle ansøgningen.

På den ovennævnte baggrund fremsatte Kommissionen den 26. juni 2014

et forslag til forordning om ændring af Dublin III-forordningens artikel 8,

stk. 4 (KOM (2014) 382 endelig). Forslaget er modtaget i dansk sprogver-

sion samme dag. Kommissionen har anført, at formålet med forslaget er at

afhjælpe den nuværende tvetydighed i bestemmelsen om uledsagede min-

dreårige, og at forslaget tager størst muligt hensyn til dommen i sag C-

648/11.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-

ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med

ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage

efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gen-

nemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens

artikel 3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne æn-

dringer, følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen som ud-

gangspunkt betragtes som opsagt.

2. Indhold

Kommissionens forslag til ændring i Dublin III-forordningen omhandler

alene en revision af forordningens artikel 8, stk. 4, hvorefter den ansvarlige

medlemsstat er den, hvor den mindreårige har indgivet sin ansøgning om

international beskyttelse, forudsat at dette tjener den mindreåriges tarv

bedst.

I forslaget lægges op til at erstatte den nugældende artikel 8, stk. 4, med en

ny artikel 8, stk. 4, litra a til d, der fokuserer på barnets tarv.

Den foreslåede artikel 8, stk. 4, litra a, regulerer en situation svarende til

den, der er beskrevet i sag C-648/11, hvor en uledsaget mindreårig har

indgivet flere ansøgninger om international beskyttelse, herunder i den

medlemsstat vedkommende befinder sig i. Det følger af den foreslåede be-

stemmelse, at ansvaret for at behandle ansøgningen påhviler den medlems-

stat, hvori den uledsagede mindreårige befinder sig, forudsat at dette tilgo-

deser hensynet til den mindreåriges tarv.

Forslagets artikel 8, stk. 4, litra b, regulerer den situation, hvor en uledsa-

get mindreårig ansøger befinder sig på en medlemsstats område uden at

have indgivet en ansøgning der. Det foreslås med bestemmelsen, at den

pågældende medlemsstat pålægges at oplyse den mindreårige om retten til

at indgive ansøgning og give vedkommende en reel mulighed for at indgi-

ve en ansøgning i medlemsstaten.

Hvis den mindreårige herefter indgiver en ansøgning om international be-

skyttelse i den pågældende medlemsstat, bliver denne medlemsstat ansvar-

lig for asylsagsbehandlingen, forudsat at dette er i den mindreåriges tarv.

Hvis den mindreårige beslutter ikke at indgive en ny ansøgning i den med-

lemsstat, hvor vedkommende befinder sig, vil den ansvarlige medlemsstat

være den, hvor den mindreårige indgav sin seneste ansøgning, medmindre

dette ikke tilgodeser den mindreåriges tarv bedst.

I henhold til forslagets artikel 8, stk. 4, litra c, samarbejder den medlems-

stat, der anmodes om at tage den uledsagede mindreårige tilbage, med den

medlemsstat, hvori den mindreårige befinder sig, med henblik på at vurde-

re, hvad der bedst tjener den mindreåriges tarv.

Artikel 8, stk. 4, litra d, indeholder en regel, som forpligter en medlems-

stat, der er ansvarlig efter litra a, til at underrette de i bestemmelsen nævn-

te medlemsstater herom. Kommissionen har anført, at underretningspligten

indebærer, at medlemsstaten, som indtil underretningen var ansvarlig for

asylsagsbehandlingen, kan afslutte sagen i sin interne administration.

Hermed kan undgås situationer, hvor systemet misbruges, fordi en mindre-

årig flytter til en anden medlemsstat alene for at forlænge varigheden af sit

ophold i medlemsstaterne.

3. Gældende dansk ret

Udlændingelovens § 48 a, stk. 1, regulerer de tilfælde, hvor en asylansøg-

ning, der er omfattet af Dublin-forordningen, indgives i Danmark. Det

fremgår af bestemmelsen, at Udlændingestyrelsen snarest muligt skal træf-

fe afgørelse om, hvorvidt asylansøgeren skal afvises eller overføres til et

andet EU-land i medfør af reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a.

Ifølge udlændingelovens § 29 a, stk. 1, kan en udlænding afvises eller

overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublin-forordningen eller ef-

ter en overenskomst eller et hertil svarende arrangement, som Danmark

har indgået med et eller flere lande i tilslutning til Dublin-forordningen.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark, og det vil således ikke i sig

selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Da der er tale om en ændring af Dublin-forordningen, som Danmark har

tiltrådt på mellemfolkeligt grundlag i medfør af parallelaftalen, vil Dan-

mark imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt man ønsker at

gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret.

Hvis Danmark beslutter sig for at gennemføre forslaget, vurderes dette ik-

ke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har heller ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-

tional, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte (KTO), Københavns Kommune, Lederne, Landsorganisa-

tionen i Danmark (LO), Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Rigs-

politiet og Rådet for Etniske Minoriteter.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 10. oktober 2014.

6. Nærhedsprincippet

Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

spørgsmålet om, hvilken medlemsstat der har ansvaret for at behandle en

asylansøgning, bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne og ikke

kan løses gennem national regulering i de enkelte medlemsstater.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for initiativer, som kan skabe

større klarhed om medlemsstaternes ansvar i forhold til uledsagede min-

dreårige uden familiemæssige relationer i medlemsstaterne.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at sådanne initiativer skal ta-

ge udgangspunkt i den mindreårige asylansøgers interesse. Hensynet til de

mindreårige tilsiger navnlig, at der ikke bør skabes incitament til asyl-

shopping mellem medlemsstaterne, hvormed den mindreårige risikerer at

blive stillet i en særlig udsat position i forhold til bl.a. menneskesmugling.

Herudover tilsiger hensynet til den mindreårige også en klar, hurtig og en-

delig asylafgørelse med henblik på, at den pågældende kan indrette sig på

fremtiden, uanset hvor den måtte være.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF

artikel 294, hvorfor det skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Orientering af andre af Folketingets Udvalg

Grund- og nærhedsnotatet sendes – ud over Folketingets Europaudvalg –

til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.