kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2014) 0449 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2. september 2014

Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

(KOM(2014) 449 endelig)

Resumé

Kommissionen fremsatte den 9. juli 2014 en hvidbog om en mere effektiv fusi-

onskontrol i EU. På baggrund heraf vil der muligvis blive foreslået ændrin-

ger af EU’s fusionskontrolregler. Fristen for at fremsætte bemærkninger til

hvidbogen er 3. oktober 2014.

Området reguleres i dag af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. janu-

ar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser.

Kommissionen foreslår i hvidbogen to primære ændringer af fusionskontrol-

reglerne.

For det første forslår Kommissionen, at fusionskontrolforordningen udvides,

så den kommer til at omfatte visse ikke-kontrolgivende minoritetserhvervel-

ser. Sådanne erhvervelser er ikke omfattet af de nugældende regler. Hvidbo-

gen med tilknyttede arbejdsdokumenter præsenterer tre modeller: Et selvvur-

deringssystem, et målrettet anmeldelsessystem og et målrettet transparenssy-

stem. Hvidbogen foreslår sidstnævnte model.

For det andet foreslår Kommissionen, at reglerne for omfordeling af kompe-

tence til at vurdere en fusion (mellem Kommissionen og medlemsstaterne)

præciseres på en række punkter. Det vedrører muligheden for, at en medlems-

stat eller en fusionspart begærer en fusion henvist til behandling hos Kommis-

sionen eller fra Kommissionen til en eller flere medlemsstater.

Hertil kommer en række øvrige ændringer. Det vedrører primært nogle præci-

seringer og tekniske forbedringer af fusionskontrolforordningen, dels i lyset af

Kommissionens erfaringer, dels de øvrige forslag i hvidbogen.

Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, ligesom den ikke har administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

2/11

Regeringen efterspørger generelt, at Kommissionen foretager nærmere analy-

se af hvidbogens idéer og afventer mere detaljerede og konkretiserede forslag.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Baggrund

Hvidbogen og de tre arbejdsdokumenter blev fremlagt af Kommissionen den

9. juli 2014. Hvidbogen forelå i dansk sprogversion 11. juli 2014.

Formålet med fusionskontrolforordningen er at sikre en effektiv konkurrence

på det indre marked. Fusionskontrolforordningen er siden 1989 med jævne

mellemrum blevet revideret for at forbedre systemet og tage højde for den ud-

vikling, der er sket i praksis på området.

Den 20. juni 2013 offentliggjorde Europa-Kommissionen et arbejdsdokument

fra Kommissionens tjenestegrene med titlen ”Towards

more effective EU

merger control”

(SWD(2013) 239 final). Der blev heri foreslået en række æn-

dringer af fusionskontrolforordningen, især med hensyn til minoritetsinteresser

og sagshenvisningsreglerne. Europa-Kommissionen modtog bemærkninger til

disse forslag fra et stort antal interesser, bl.a. også medlemsstaterne. Henset til

dokumentets tidlige form afgav den danske regering ikke høringssvar.

I hvidbogen og de tilhørende arbejdsdokumenter konkretiserer og videreudvik-

ler Europa-Kommissionen de tidligere ideer under hensyntagen til de indkom-

ne bemærkninger, samtidig med at den også ser mere overordnet på, hvordan

EU’s fusionskontrol har fungeret i de ti år, der er gået siden

revisionen af fusi-

onskontrolforordningen i 2004.

Formål og indhold

a) Fusionskontrollen efter revisionen af fusionskontrolforordningen i 2004

Hvidbogen og de tilknyttede arbejdsdokumenter indeholder en redegørelse for

fusionskontrollen siden fusionskontrolforordningen senest blev ændret i 2004.

Der er særlig fokus på betydningen af, at kriterierne for at godkende/forbyde

fusioner blev ændret i 2004, målet om at sikre ens spilleregler for alle samt

samarbejde og konvergens mellem Europa-Kommissionen og de nationale

konkurrencemyndigheder inden for fusionskontrollen.

Europa-Kommissionen finder, at det, ud over den konvergens i medlemssta-

ternes nationale fusionskontrolregler, der allerede er opnået med ”bløde” mid-

ler, bør overvejes at gå i retning af et system, hvor både Kommissionen og de

nationale konkurrencemyndigheder anvender de samme materielle EU-regler

på fusionsområdet. Det er i stil med, hvad der i dag er tilfældet i forhold til

konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. Europa-

Kommissionen anfører samtidig, at en sådan harmonisering vil kræve en mere

vidtrækkende revision af det nuværende fusionskontrolsystem i EU.

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

3/11

b) Udvidelse til at omfatte ikke-kontrolgivende minoritetserhvervelser

Fusionskontrolforordningen omfatter en virksomheds erhvervelse af kontrol

med en anden virksomhed. Europa-Kommissionen kan ikke efter fusionskon-

trolforordningen gribe ind over for erhvervelsen af en minoritetsandel, der ikke

giver erhververen kontrol.

Erhvervelse af ikke-kontrolgivende minoritetsinteresser kan imidlertid give an-

ledning til de samme typer konkurrenceproblemer, som erhvervelse af kon-

trolgivende interesser. En minoritetsandel kan fx øge erhververens incitament

til og mulighed for at hæve sine priser ensidigt eller indskrænke produktionen,

da erhververen nu har del i sin konkurrents overskud, eller kan give erhverve-

ren mulighed for at opnå indflydelse på virksomhedens drift. Dette kan være til

skade for konkurrencen og i sidste ende forbrugerne.

Selv om Europa-Kommissionen i nogle tilfælde kan gribe ind over for ikke-

kontrolgivende minoritetserhvervelser efter de almindelige konkurrenceregler,

vurderer Kommissionen, at disse indgrebsmuligheder ikke er tilstrækkelige.

Europa-Kommissionen foreslår derfor at udvide fusionskontrolforordningen til

at omfatte visse typer af ikke-kontrolgivende minoritetserhvervelser. Inden for

EU er det i dag kun Storbritannien, Tyskland og Østrig, der har kompetence til

at behandle ikke-kontrolgivende minoritetserhvervelser. Mange jurisdiktioner

uden for EU har en sådan kompetence, bl.a. Canada, Japan og USA.

En sådan ændring skal ifølge Europa-Kommissionen opfylde tre overordnede

kriterier, nemlig kun at ramme de potentielt problematiske minoritetserhver-

velser, ikke at være unødigt bebyrdende og kunne

indpasses i EU’s og med-

lemsstaternes eksisterende fusionskontrolsystemer.

Europa-Kommissionen præsenterer tre mulige politikmodeller og anbefaler

den tredje.

Model 1

–

Et selvevalueringssystem:

Europa-Kommissionen vil kunne gribe

ind over for enhver minoritetserhvervelse over en tærskel på 5 pct. Det er op til

parterne selv at vurdere, om deres erhvervelse er problematisk. Parterne vil

frivilligt kunne indgive en anmeldelse, hvis de ønsker at opnå retlig sikkerhed.

Parterne kan gennemføre transaktionen uden forudgående godkendelse.

Model 2

–

Et målrettet anmeldelsessystem:

Det eksisterende system udvides til

at gælde for visse minoritetserhvervelser, navnlig erhvervelser af minoritetsin-

teresser i en konkurrerende eller vertikalt forbundet virksomhed og hvor den

konkurrencemæssige forbindelse anses for at være væsentlig. Det er tilfældet,

hvis den andel, der erhverves, udgør enten ca. 20% eller mellem 5% og ca.

20%, hvis der også foreligger yderligere faktorer, såsom rettigheder, der giver

erhververen en

”de facto”-blokerende

minoritet, sæde i bestyrelsen eller ad-

gang til kommercielt følsomme oplysninger i virksomheden. Parterne vil selv

skulle vurdere, om en transaktion er anmeldelsespligtig og har ansvaret for, at

de fusioner, der skal anmeldes til Europa-Kommissionen, også bliver det. Par-

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

4/11

terne må ikke gennemføre en anmeldelsespligtig fusion uden forudgående

godkendelse.

Model 3

–

Et målrettet transparenssystem:

Denne model er en mellemløsning

mellem de to førnævnte modeller. Formålet er, at Europa-Kommissionen får

kendskab til de transaktioner, der er nævnt under model 2, og inden for en frist

får mulighed for at gribe ind over for dem uden at parterne i alle tilfælde skal

indgive en fuld anmeldelse. Parterne skal indgive en kort orientering om trans-

aktionen til Europa-Kommissionen, men ikke en egentlig anmeldelse. Europa-

Kommissionen kan inden for en frist på fx 15 arbejdsdage beslutte, at den vil

undersøge fusionen nærmere, hvorefter parterne skal indgive en egentlig an-

meldelse og ikke

–

er det præsenteret som en mulighed

–

må gennemføre

transaktionen, før sagen er afsluttet. Hvis Europa-Kommissionen ikke indleder

en sag inden for disse fx 15 arbejdsdage, kan parterne gennemføre transaktio-

nen, men Europa-Kommissionen har mulighed for at indlede en sag inden for

en frist på fx fire eller seks måneder fra orienteringen. Orienteringen giver så-

ledes ikke virksomhederne sikkerhed for, at Europa-Kommissionen ikke vil

gribe ind. Hvis parterne ønsker sikkerhed, kan de indgive en egentlig anmel-

delse.

På baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne og Zephyr-databasen (der in-

deholder en oversigt over visse handler inden for EU) anslår Europa-

Kommissionen løseligt, at der med indførelsen af model 3 (et målrettet trans-

parenssystem) hvert år vil være omkring 20-30 minoritetserhvervelser, der vil

blive omfattet af reglerne.

c) Ændring af henvisningsreglerne

I dag har fusionsparterne pligt til at anmelde fusioner til Europa-

Kommissionen, der er over de tærskelværdier, som er fastsat i fusionskontrol-

forordningen. Fusionskontrolforordningen indeholder nogle muligheder for at

omfordele kompetencen blandt Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

Europa-Kommissionens erfaringer har vist, at der kan være grund til at justere

disse henvisningsregler.

Ændring af artikel 4(5):

Hvis en fusion ikke er anmeldelsespligtig til Europa-

Kommissionen, kan parterne før anmeldelse til de nationale konkurrencemyn-

digheder efter fusionskontrolforordningens artikel 4(5) anmode om, at sagen

henvises til Europa-Kommissionen. Parterne skal først indgive

en ”begrundet

erklæring” med anmodning om henvisning. Hvis ingen medlemsstater mod-

sætter sig henvisning, får Kommissionen juridiktion i sagen for hele EØS og

parterne skal herefter indgive anmeldelse til Kommissionen. Medlemsstaterne

har alene i 6 tilfælde (i ud af mere end 250 sager) modsat sig en henvisning si-

den reglen blev indført i 2004.

Europa-Kommissionen finder, at kravet om to særskilte dokumenter (først en

begæring og dernæst en anmeldelse) er administrativt byrdefuldt og tidskræ-

vende. Det kan have ført til en manglende lyst hos virksomhederne til at gøre

brug af artikel 4(5) med den konsekvens, at fusioner, der mest hensigtsmæssigt

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

5/11

kunne være behandlet af Europa-Kommissionen, i stedet er behandlet nationalt

ved tre eller flere nationale konkurrencemyndigheder. Europa-Kommissionen

foreslår derfor, at kravet om, at parterne skal indgive en ”begrundet erklæ-

ring”, afskaffes. Parterne kan i stedet anmelde transaktionen direkte til Europa-

Kommissionen. Hvis en eller flere medlemsstater modsætter sig henvisningen

skal Europa-Kommissionen give afkald på jurisdiktion, og medlemsstaterne

bevarer deres.

Ændring af artikel 22:

Hvis en fusion ikke er anmeldelsespligtig til Europa-

Kommissionen, kan en medlemsstat alligevel anmode om at få den henvist til

behandling ved Europa-Kommissionen. Det gælder også, selv om medlems-

staten ikke selv var kompetent til at behandle fusionen under sine nationale fu-

sionskontrolregler. Hvis det accepteres, får Europa-Kommissionen kompeten-

ce til at vurdere transaktionen, men kun for den eller de medlemsstater, der

fremsatte eller tilsluttede sig henvisningsbegæringen.

Europa-Kommissionen finder, at den nuværende artikel 22 strider mod prin-

cippet om, at fusioner kun bør behandles enten nationalt eller ved Europa-

Kommissionen. Europa-Kommissionen foreslår på den baggrund, at det alene

er medlemsstater, der har kompetence til at behandle en fusion, der kan begære

en transaktion henvist. I tilfælde af, at Europa-Kommissionen accepterer en

henvisning, foreslås det, at den får kompetence til at vurdere sagen i hele EØS

i modsætning til i dag, hvor den alene får kompetence til at vurdere den for

den eller de medlemsstater, der har begæret fusionen henvist. Hvis en kompe-

tent medlemsstat modsætter sig henvisning, bevarer alle medlemsstaterne de-

res jurisdiktion. Hvis der i den mellemliggende periode er en medlemsstat, der

har godkendt en fusion, kan der ske henvisning for resten af EØS. Europa-

Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne på et tidligt stadie orienterer

hinanden og Europa-Kommissionen om fusioner, der kan være henvisnings-

kandidater.

Ændring af artikel 4(4):

Efter fusionskontrolforordningens artikel 4(4) kan

parterne under visse omstændigheder begære en fusion henvist fra Europa-

Kommissionen til behandling i en medlemsstat. Der er i dag en sproglig for-

skel i artikel 4(4) og præamblens pkt. 16, der kan føre til usikkerhed om, hvad

det præcist er, at parterne skal dokumentere. Europa-Kommissionen foreslår,

at ordlyden af artikel 4(4) bliver ændret, så den er i overensstemmelse med

præamblens pkt. 16.

Ændring af artikel 9:

Efter fusionskontrolforordningens artikel 9 kan en med-

lemsstat under visse omstændigheder begære en fusion henvist fra Europa-

Kommissionen til behandling i en medlemsstat. Hvis sagen går i fase 2, har

Europa-Kommissionen i dag 65 arbejdsdage fra anmeldelse til at beslutte, om

en fusion skal henvises eller der skal udarbejdes en klagepunktsmeddelelse.

Europa-Kommissionen foreslår, at fristen i stedet bliver regnet fra indlednin-

gen af Fase 2, så den har mulighed for at træffe afgørelse på et fuldt oplyst

grundlag.

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

6/11

d) Øvrige ændringsforslag

Europa-Kommissionen foreslår herudover 11 yderligere ændringer af fusions-

kontrolreglerne, som Europa-Kommissionen betegner som værende af mere

teknisk karakter og hvor Europa-Kommissionens erfaringer har vist, at der kan

være anledning til forbedringer. Ændringerne er derfor ikke omfattet af den

konsekvensanalyse, som Europa-Kommissionen har foretaget og heller ikke

gengivet i dette notat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om hvidbogen.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om en hvidbog, som indeholder Europa-Kommissionens tanker

på området, rejser den ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

De danske fusionskontrolregler samt konkurrencereglerne i almindelighed fin-

des i konkurrenceloven (lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni 2013). Fusions-

kontrolreglerne i konkurrenceloven suppleres særligt af bekendtgørelse nr.

1005 af 15. august 2013 om anmeldelse af fusioner og bekendtgørelse nr. 808

af 14. august 2009 om beregning af omsætning i konkurrenceloven.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle

konsekvenser.

I det omfang der iværksættes konkrete lovgivningsmæssige initiativer i for-

længelse af hvidbogen, vil det være nødvendigt at vurdere de lovgivningsmæs-

sige og/eller statsfinansielle konsekvenser.

Det er regeringens umiddelbare vurdering at forslagene ikke direkte vil medfø-

re lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Afhængig af den

konkrete udmøntning af nogle af forslagene kan der være behov for en æn-

dring af konkurrenceloven og/eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. De

foreslåede ændringer er fortsat behæftet med betydelige usikkerhedsmomen-

ter. Den endelige vurdering vil afhænge af et eventuelt senere konkret forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvidbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hvidbogen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

7/11

I det omfang der iværksættes konkrete lovgivningsmæssige initiativer i for-

længelse af hvidbogen, vil det være nødvendigt at vurdere de eventuelle admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er regeringens umiddelbare vurdering at forslagene vil kunne have admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet, særligt forholdene omkring udvidel-

sen af fusionskontrolforordningen til at omfatte ikke-kontrolgivende minori-

tetserhvervelser. De foreslåede ændringer er fortsat behæftet med betydelige

usikkerhedsmomenter. Den endelige vurdering vil afhænge af et eventuelt se-

nere konkret forslag.

10.

Høring

Hvidbogen og arbejdsdokumenterne har været i høring med frist den 15. au-

gust 2014 i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-

spørgsmål.

Der er modtaget svar fra Danske Revisorer, Dansk Aktionærforening, Dansk

Byggeri, Akademikerne samt fælles svar fra Realkreditforeningen, DI, Finans-

rådet, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer samt Forsikring & Pension.

Dansk Byggeri er som udgangspunkt positivt indstillet overfor fusionskontrol

ved overdragelse af minoritetsejerandele.

Dansk Byggeri har følgende specifikke bemærkninger:



Administrative byrder

Det er væsentligt, at skærpede regler i relation til fusionskontrol ved

overdragelse af minoritetsejerandel ikke indebærer en uproportional og

dermed unødig administrativ byrde for de relevante virksomheder. Så-

ledes må det være en forudsætning for at indføre skærpede regler for

fusionskontrol, at disse ikke går videre end formålet tilsiger, og at

skærpede regler dermed ikke indebærer væsentligt forøgede omkost-

ninger for virksomheder, som måtte blive underlagt de skærpede regler

om fusionskontrol (uagtet hvilken af de foreslåede modeller for fusi-

onskontrol Kommissionens overvejelser i sidste ende måtte resultere i).

Ligeledes er det væsentligt, at skærpede regler ikke afstedkommer lan-

ge sagsbehandlingstider, der i værste fald kan skade et effektivt mar-

ked/en effektiv konkurrence.



Gennemsigtighed

Skærpede regler for fusionskontrol bør være gennemsigtige. Reglerne

bør således opstille tydelige kriterier for, hvornår den enkelte virksom-

hed vil være underlagt reglerne for fusionskontrol ved overdragelse af

minoritetsejerandele. Klare regler vil også i denne sammenhæng sikre

en fornøden retssikkerhed for virksomheder, der agter at opkøbe mino-

ritetsejerandele i det omfang, som det skitseres af Kommissionen.

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

8/11

Som eksempel nævner Dansk Byggeri det tilfælde, hvor andet end

størrelsen af en minoritetsejerandel udløser fusionskontrol. Her vil det

ifølge Dansk Byggeri være hensigtsmæssigt, hvis supplerende betin-

gelser for fusionskontrol udtrykkeligt specificeres i den relevante regel.



Anvendelsesområde

Kontrollen med opkøb af minoritetsejerandele bør udelukkende gælde

transaktioner, som kan have indflydelse på konkurrencen på et givent

marked. Dette være sig mellem konkurrenter eller vertikalt forbundne

virksomheder, som der lægges op til i hvidbogen.



Omfang

Dansk Byggeris kommentar baseres på Kommissionens estimat for an-

tallet af sager om fusionskontrol; ca. 20-30 sager pr. år vedrørende op-

køb af minoritetsejerandel. Endvidere baseres kommentarerne på, at

der ikke ændres ved de tærskelværdier, som på nuværende tidspunkt er

at finde i gældende fusionsregler. I den forbindelse har Dansk Byggeri

noteret sig, at de skærpede regler for fusionskontrol efter Kommissio-

nens vurdering ikke vil påvirke små- og mellemstore virksomheder.

Dansk Byggeri er positivt indstillet over for en forenklet henvisningsprocedu-

re, forudsat dette reelt betyder en forenkling af sagsbehandlingen, færre admi-

nistrative byrder for virksomhederne og hurtigere sagsbehandlingstider.

Realkreditforeningen, DI, Finansrådet, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer

samt Forsikring & Pension

(herefter benævnt ”erhvervsorganisationerne”)

har

afgivet fælles høringssvar og anerkender, at der kan være konkurrencemæssige

problemer forbundet med erhvervelse af ikke-kontrolgivende ejerandele i kon-

kurrerende virksomheder.

Erhvervsorganisationerne har følgende mere specifikke bemærkninger:



Behovet for udvidelse af fusionskontrollen til at omfatte erhvervelse af

visse ikke-kontrolgivende ejerandele

Erhvervsorganisationerne kan ikke afvise, at der i enkelte, særlige tilfælde kan

være konkurrencemæssige problemer forbundet med erhvervelse af ikke-

kontrolgivende ejerandele i konkurrerende virksomheder. De savner imidlertid

dokumentation for i hvor stor en andel af sådanne tilfælde, der i praksis er

konkurrencemæssige betænkeligheder ved erhvervelsen, og dermed en vurde-

ring af, om der er rimelig sammenhæng mellem på den ene side forslagets eg-

nethed til at fremme konkurrencen og på den anden side usikkerhederne for

handelen med ejerandele samt de administrative og økonomiske byrder for er-

hvervslivet til bl.a. advokatbistand.



Eksisterende regler om indberetning mv. til offentlige myndigheder af

erhvervelse af ejerandele

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

9/11

Erhvervsorganisationerne henleder opmærksomheden på, at såvel de børsretli-

ge regler i selskabslovgivningen som særlige bestemmelser i den finansielle

lovgivning allerede indeholder oplysningsforpligtelser og godkendelsesord-

ninger i forhold til selskabers erhvervelse af nærmere angivne ejerandele. Efter

organisationernes opfattelse bør det, inden yderligere indberetnings- og god-

kendelsesordninger indføres, vurderes, om de allerede eksisterende ordninger

rummer tilstrækkeligt grundlag for den offentlige kontrol med erhvervelse af

ikke-kontrolgivende ejerandele i konkurrerende virksomheder.



Konsekvenser af udvidelse af fusionskontrollen til at omfatte handelen

med ejerandele

Erhvervsorganisationerne anfører, at hvidbogens pkt. 42 opregner tre princip-

per, som efter Kommissionens opfattelse bør tages i betragtning i forbindelse

med udformningen af en fusionskontrol med erhvervelse af visse ikke-

kontrolgivende ejerandele. Disse er: at opfange potentielt konkurrenceskadeli-

ge erhvervelser; at forhindre unødigt og ikke-proportionalt bureaukrati; samt at

dette skal kunne indpasses i det eksisterende fusionskontrolsystem.

Erhvervsorganisationerne er enige i, at disse principper er vigtige at tage i be-

tragtning ved vurderingen af, om der skal indføres kontrol med erhvervelse af

ikke-kontrolgivende ejerandele i konkurrerende virksomheder, samt hvordan

en kontrolordning i givet fald bør udformes.

Erhvervsorganisationerne finder imidlertid, at Kommissionen overser et afgø-

rende hensyn, som består i den samfundsmæssige interesse i sikre, hurtige, ef-

fektive og velfungerende værdipapirmarkeder og markedspladser, herunder

aktiebørser. Erhvervsorganisationerne finder endvidere, at Kommissionen un-

dervurderer de vanskeligheder, som for virksomhederne vil være forbundet

med at vurdere, om der i konkrete tilfælde er tale om en konkurrerende virk-

somhed. Ikke mindst m.h.t. investeringer i virksomheder i andre lande ville

denne vurdering kunne være behæftet med meget betydelig usikkerhed.

På denne baggrund opfordrer erhvervsorganisationerne den danske regering til

i sit svar på høringen om Hvidbogen at anmode Kommissionen om at sætte

planerne om at indføre kontrol med erhvervelse af ikke-kontrolgivende ejeran-

dele i bero, indtil der er gennemført en grundig analyse af konsekvenserne af

Kommissionens forslag mv. for handelen med ejerandele, herunder optioner

på sådanne, på såvel de organiserede, som de ikke organiserede markeder og

markedspladser. Erhvervsorganisationerne understreger i den forbindelse vig-

tigheden af, at erfarne praktikere inddrages i analysen. Skulle Kommissionen

–

mod erhvervsorganisationernes ønske - vælge at gå videre med hvidbogens

forslag om at udvide fusionskontrollen, er det for erhvervsorganisationerne af-

gørende, at der er mindst mulig tvivl med hensyn til, hvilke erhvervelser der er

omfattet af ordningen, samt at der fastsættes meget korte frister for konkurren-

cemyndighedernes adgang til at rejse sager og for afslutningen af sagerne.

Erhvervsorganisationerne har ingen bemærkninger til Kommissionens redegø-

relse og forslag vedrørende henvisningsregler i fusionssager.

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

10/11

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til hvidbogen.

I forbindelse med den offentlige høring over arbejdsdokumentet ”Towards

more effective EU merger control”

(SWD(2013) 239 final) fra Kommissio-

nens tjenestegrene

–

som hvidbogen bygger videre på

–

afgav en række lande

høringssvar.

Landene var gennemgående positivt stemt overfor en forsimpling og effektivi-

sering af henvisningsreglerne, især for så vidt angår ændring af reglerne om

henvisning fra medlemsstaterne til Kommissionen efter anmeldelse.

Med hensyn til spørgsmålet om en udvidelse af fusionskontrolforordningen til

at omfatte ikke-kontrolgivende minoritetserhvervelser var landene principielt

positivt stemte, dog mente nogle, at dette ville kræve nøje overvejelser.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet, at Europa-Kommissionen beskæftiger sig med

de problemstillinger, der tydeliggøres i hvidbogen, men efterspørger særligt, at

der foretages en grundig analyse af konkurrencemæssige udfordringer ved ik-

ke-kontrolgivende minoritetserhvervelser. Et eventuelt system bør i givet

fald indrettes, så det ikke medfører unødige administrative og økonomiske

byrder for virksomhederne. Desuden bør eventuelle regler være tilstrække-

ligt klare, så de ikke indebærer usikkerhed for virksomhederne med hensyn

til, om en transaktion skal anmeldes til Europa-Kommissionen eller ej. End-

videre bør reglerne indrettes, så de så vidt muligt kun rammer de transaktio-

ner, der umiddelbart giver anledning til væsentlige materielle betænkelighe-

der.

Med hensyn til Europa-Kommissionens overvejelser om en eventuel har-

monisering af fusionskontrolreglerne, vil regeringen afvente eventuelt yder-

ligere og mere konkrete initiativer, før regeringen udtaler sig herom.

Regeringen kan overordnet støtte, at reglerne for henvisning af fusioner til

og fra Europa-Kommissionen justeres, så arbejdsdelingen mellem EU og

medlemsstaterne præciseres.

Regeringen vil afvente mere gennemarbejdede og konkretiserede forslag,

før der mere endeligt forholdes til nødvendigheden og hensigtsmæssigheden

af at foretage de øvrige ændringer, som Kommissionen overvejer i hvidbo-

gen.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

kom (2014) 0449 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens hvidbog om en mere effektiv fusionskontrol i EU

11/11

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.