Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2015) 0044 Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet, marts 2015
GRUND-OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Et globalt partnerskab for udvikling – udviklingsfinansiering
KOM/2015/44
Notatet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har udsendt en meddelelse ”Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig
udvikling”, der bygger på den gældende EU-holdning om post-2015 dagsordenen og udviklingsfinansiering, som
fastsat i Rådets konklusioner i juni 2013, december 2013 og december 2014. Meddelelsen danner rammen for
Kommissionens bud på et nyt globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015,
og skal ses som et bidrag til den proces, der skal fokusere EU og medlemsstaternes strategi for dette års
mellemstatslige forhandlinger i FN-regi om post-2015 dagsordenen.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM/2015/44 af d. 5. februar fremsendt meddelelsen ”Et globalt
partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling” til Rådet, Europa-Parlamentet,
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Meddelelsen afdækker
Kommissionens visioner og principper for et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og
bæredygtig udvikling, herunder udviklingsfinansiering. Meddelelsen fremhæver politiske
rammebetingelser, kapacitets-opbygning, national ressource mobilisering, international offentlig
finansiering, handel, teknologi-overførsel og vidensdeling, den private sektors rolle og
migration som væsentlige elementer i forhold til udviklingsfinansiering og et globalt
partnerskab. Det er Kommissionens hensigt, at meddelelsen vil danne grundlag for
formuleringen af rådskonklusioner vedrørende det globale partnerskab og
udviklingsfinansiering, som forventes vedtaget i maj 2015 forud for konferencen om
udviklingsfinansiering i Addis Ababa i juli 2015. En ambitiøs aftale ved konferencen i Addis
Ababa er et vigtigt element i at skabe tillid mellem alle FN’s medlemslande og dermed at opnå
ambitiøse aftaler ved post-2015 topmødet i New York i september og til COP21 i Paris i
december. Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 6. marts 2015.
3. Formål og indhold
Meddelelsen bygger på den gældende EU-holdning til udviklingsfinansiering som fastsat i
Rådets konklusioner af juni 2013, december 2013 og december 2014 og på resultaterne af den
seneste tids internationale drøftelser om bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse,
herunder Rio+20, rapporten fra den åbne arbejdsgruppe om målene for bæredygtig udvikling,
rapporten fra den mellemstatslige ekspertkomité vedrørende finansiering af bæredygtig
udvikling og FN’s generalsekretærs synteserapport.
1
 kom (2015) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat: Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015
Meddelelsen fremfører EU’s vision, principper og grundelementer for et globalt partnerskab og
udviklingsfinansiering og indeholder forslag til, hvordan EU og medlemsstaterne kan bidrage til
partnerskabet.
Meddelelsen opstiller en række hovedprincipper for det nye globale partnerskab og kommer
med konkrete forslag til forskellige implementeringsmidler. Hovedelementerne i meddelelsen
omfatter bl.a. anerkendelse af det delte ansvar, gensidig ansvarlighed, de respektive kapaciteter i
landene og en sikring af balance mellem de tre dimensioner af bæredygtig udvikling. Desuden
vægtes integration af klimahensynet, sammenhæng på tværs af politikområder, behovet for
national ressourcemobilisering og effektiv brug af ressourcer, styrkelse af partnerskaber, sikring
af stærke mål og undermål samt en effektiv ramme for monitorering og opfølgning, herunder
sikring af gennemsigtighed og informationsdeling mellem alle parter. Der lægges i meddelelsen
op til forslag om en bred vifte af implementeringsmidler omfattende bl.a. sikring af fremmende
regulering og politikker, kapacitetsopbygning, mobilisering og effektiv brug af såvel hjemlige
som international offentlig finansiering, fremme af handel og bæredygtig udvikling,
transformative indsatser gennem viden, teknologi og innovationsfremme, mobilisering af den
private sektor (hjemlige og internationale) samt endelig fremme af de positive konsekvenser af
migration.
Visionen i meddelelsen er, at gennemførslen af post-2015 dagsordenen kræver et nyt globalt
partnerskab, hvor alle bidrager med nødvendige politiske foranstaltninger og mobilisering af de
nødvendige ressourcer. Principperne for partnerskabet skal, ifølge meddelelsen, bygge på
respekt for menneskerettighederne, god regeringsførelse, retsstatsprincippet, støtte til
demokratiske institutioner, inklusion, ikke-diskrimination og ligestilling mellem mænd og
kvinder. Udover de traditionelle aktører, bør også den private sektor, civilsamfundet, herunder
arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, fonde, videns-institutioner og offentlige
myndigheder inddrages i partnerskabet. Partnerskabet bør ifølge meddelesen fremme en
effektiv brug af ressourcer, herunder naturressourcer, international offentlig finansiering, privat
og innovativ finansiering og bør fremme politikkohærens og inddrage klimaproblematikker og
opnå målbare, konkrete og bæredygtige resultater.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
2
 kom (2015) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat: Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015
1515175_0003.png
7. Konsekvenser
Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller for udviklingslandene.
Regeringen vil tage konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindelse med behandlingen af
eventuelle kommende forslag i opfølgning på meddelelsen.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring hos Globalt Fokus
1
og 92-gruppen
2
som har fremsendt et samlet
høringssvar som gengivet nedenfor:
Høringssvaret betegner meddelelsen som et godt udgangspunkt for EU’s diskussion af
implementeringsmidler i forbindelse med FN-forhandlingerne om en post-2015 ramme og
udviklingsfinansiering. Særligt findes det positivt, at meddelelsen har et stærkt fokus på politik-
kohærens for udvikling, og der opfordres til, at Danmark arbejder aktivt for, at dette princip
kommer til at stå tilsvarende stærkt i rådskonklusionerne på EU-meddelelsen og i FN-
forhandlingerne om udviklingsfinansiering og implementeringsmidler. Det findes desuden
positivt, at meddelelsen nævner det vigtige i at integrere de tre dimensioner af bæredygtig
udvikling (miljø, social, økonomisk) i forbindelse med et nyt post-2015 rammeværk.
Høringssvaret påpeger, at essentielle elementer forekommer uklare eller helt mangler i
meddelelsen. Generelt findes det bekymrende, at titlen på dokumentet ikke refererer til tidligere
beslutninger og forpligtigelser aftalt i udviklingsfinansieringsprocessen, særligt i Monterrey og
Doha. Desuden indeholder titlen på meddelelsen hverken reference til udviklingsfinansiering
eller implementeringsmidler, selv om meddelelsen er udgangspunktet for EU’s position på
begge. I stedet bliver ”globalt partnerskab” det centrale koncept, hvilket kan virke bekymrende,
da konceptet hverken er fuldt etableret eller defineret i meddelelsen.
Høringssvaret giver en række specifikke kommentarer og anbefalinger til, hvad Danmark skal
løfte ind i forhandlingerne om EU’s position på implementeringsmidler og i FN-
forhandlingerne om udviklingsfinansiering og den nye post-2015 ramme:
Skat
Høringssvaret bifalder meddelelsens fokus på en generel styrkelse af skattesystemer og
kapacitetsopbyggelse af skatteadministrationer, hvor større gennemsigtighed og et internationalt
samarbejde om bekæmpelsen af illegale kapitalstrømme og skattesnyd indgår.
Høringssvaret fremhæver følgende mangler og anbefalinger:
Det findes problematisk, at meddelelsen ikke forholder sig til, at den primære
udarbejdelse af internationale skatteprincipper og - standarder bliver udført i OECD,
Globalt Fokus er en platform for 73 danske civilsamfundsorganisationer, som arbejder med international udvikling, miljø
og humanitært arbejde. DanWatch er medlem af Globalt Fokus, men er i dette tilfælde ikke medunderskrivere.
2
92-gruppen er i denne sag tegnet af: Afrika Kontakt, Amnesty, Care Danmark, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife
Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, IBIS, IWGIA, Kvindernes U-
landsudvalg, Mellemfolkeligt Samvirke, Sex&Samfund, U-landsforeningen Svalerne, Vedvarende Energi, Verdens Skove,
WWF Verdensnaturfonden, Dansk Røde Kors.
1
3
 kom (2015) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat: Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015
1515175_0004.png
hvor udviklingslandene ikke er repræsenteret. Det medfører, at udviklingslandene enten
eksluderes fra samarbejdet, eller at der ikke tages højde for deres særlige behov på
området. I den forbindelse fremhæves det, at EU skal støtte etableringen af et
mellemstatsligt organ om internationalt samarbejde på skatteområdet, hvor
udviklingslandene er inkluderet i udformning og implementering af skattestandarder, der
på linje med Ban Ki-moons anbefalinger, så vidt muligt bør ligge i FN.
Det ses som bekymrende, at progressive skattesystemer ikke er inkluderet i meddelelsen.
En opbygning af progressive skattesystemer, hvor de bredeste skuldre løfter den
tungeste byrde vil medføre en indsamling og fordeling af ressourcer, som i højere grad
tilgodeser de fattigste befolkningsgrupper.
Den private sektor
Høringssvaret støtter op om meddelelsens anerkendelse af den private sektors vigtige rolle i
udviklingsarbejde, og denne sektors potentiale for at bidrage endnu mere til
fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Det ses som positivt at få privatsektoren endnu
mere involveret i at bidrage til en transformation mod en bæredygtig udvikling, samt at statens
regulerende rolle bliver fremhævet flere steder. Endvidere bifalder høringssvaret
understregelsen af behovet for, at den private sektor analyserer virkningen af dens aktiviteter,
samt lever op til internationalt anerkendte principper og retningslinjer, herunder FN’s
retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP).
Høringssvaret fremhæver følgende mangler og anbefalinger:
Det findes yderst problematisk, at meddelesen refererer til en stigende tendens af
”blending” af private og offentlige midler, såsom udviklingsbistand, uden at forholde sig
til de problematikker, der er forbundet hermed. Der er stadig en tendens til, at blending
af midler ikke når ud til de mindst udviklede lande, og er forbundet med
ugennemsigtighed. Det bemærkes derfor, at EU skal fastslå, at alle udviklingsaktører,
inklusiv den private sektor, i forbindelse med blending af offentlige og private midler
skal leve op til lige krav om monitorering, ansvarlighed og gennemsigtighed, samt sikre
at projekter harmonerer med nationale prioriteter og understøtter nationalt ejerskab og
kapaciteter.
Det findes bekymrende, at meddelelsen ikke medtager de potentielle faldgruber ved
offentlige og private partnerskaber. Høringssvaret anbefaler derfor, at EU inkluderer
evalueringsmekanismer af partnerskaberne ud fra kriterier om effekt på bæredygtig
udvikling, fattigdomsorientering og reduktion af ulighed.
Det findes problematisk, at meddelelsen fokuserer på rammebetingelser for den private
sektor uden at medtage nødvendige safeguards, og uden at kvalificere hvad
rammebetingelserne indebærer. EU må arbejde for at sikre, at der er helt klare
rammebetingelser og accountability mekanismer for den private sektor både ift.
menneskerettigheder, miljø og økonomisk samt social udvikling.
Mens det findes positivt, at meddelelsen erkender, at visse sektorer såsom landbrug, har
en særlig stærk multiplikatoreffekt i udviklingslandene, er det problematisk, at der,
foruden henvisning til minimumsstandarder og retningslinjer for menneskerettigheder
og miljø kun er lidt fokus på, hvorfor og hvordan grundlæggende menneskerettigheder,
4
 kom (2015) 0044 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat: Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015
1515175_0005.png
herunder retten til mad i forhold til landbrug, kan efterleves bedre i forbindelse med
forretningsaktiviteter.
Udviklingsbistand (ODA)
Høringssvaret bifalder, at meddelelsen slår fast, at de udviklede lande skal genbekræfte
forpligtelsen på at give 0.7% af BNI til ODA, og at der skal fastsætte tidsplaner for, hvordan
landene opfylder bistandsforpligtigelsen. Desuden støttes op om meddelelsens opfordring om
at respektere FN-målet om at mindst 0,15 % af BNI skal gives til de mindst udviklede lande.
Høringssvaret fremhæver følgende mangler og anbefalinger:
Det findes bekymrende, at det i meddelelsen ikke står tydeligt, at udviklingsbistand ikke
må blandes sammen med den officielle klimafinansiering, da et øget fokus på klima
derved kan føre til en reduktion i udviklingsbistanden. Klimafinansiering skal være ny og
additionel i forhold til udviklingsbistanden.
Ulighed og menneskerettigheder
Høringssvaret støtter meddelelsens fokus på en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling,
især i forbindelse med de globale partnerskaber.
Høringssvaret fremhæver følgende mangler og anbefalinger:
Det findes bekymrende, at meddelelsen kun nævner ulighed en enkelt gang på trods af
et gennemgående fokus på ulighed og ikke-diskriminering er en afgørende faktor for at
post-2015 rammen bliver en succes.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes for en
fælles EU-linje i sagen i form af de rådskonklusioner, der forventes vedtaget i maj 2015. Linjen
bør angive den generelle EU-holdning og retningslinjer til brug for de kommende
mellemstatslige forhandlinger, der samtidig giver den fornødne fleksibilitet til løbende at
tilpasse linjen til de aktuelle forhandlinger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter linjen i Kommissionens meddelelse, samt at EU forud for konferencen i
Addis Ababa lægger en linje for, hvordan EU bedst muligt øver indflydelse på de kommende
mellemstatslige forhandlinger, herunder 1) genbekræftelse af målet om 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand, 2) fremme af private investeringer til bæredygtig udvikling og
fattigdomsbekæmpelse og 3) styrkelse af national mobilisering og effektiv udnyttelse af
ressourcer med fokus på skat og fremme af grøn vækst, herunder udfasning af miljøskadelige
subsidier, ikke mindst på fossile brændstoffer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5