Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0015
Offentligt
1415277_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Folketingets Europaudvalg har i brev af 13. oktober stillet mig følgende spørgsmål 1
ad KOM (2014) 0015 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Politikramme
for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030, stillet efter ønske fra MF Holger
K. Nielsen(SF), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. oktober 2014 fra en række
virksomheder og organisationer (3F, FDM, Landbrug & Fødevarer, Dong Energy
m.fl.) til klima, -energi og bygningsministeren, statsministeren og Folketingets
Europaudvalg, jf. KOM (2014) 0015 – bilag 4. I henvendelsen udtrykker
de forskellige virksomheder og organisationer bekymring over fraværet
af mål for transportsektoren i EU’s 2030-ramme for klima- og energipolitikken.
Svar:
Regeringen er enig i, at der er behov for stærke instrumenter i forhold til
transportsektoren også efter 2020. Regeringen har derfor under forhandlingerne om
klima- og energipakken arbejdet for, at EU også efter 2020 tager initiativer til at
nedbringe transportsektorens drivhusgas-emissioner. Det lykkedes sammen med
andre lande at få en tekst ind i konklusionerne, hvor Kommissionen opfordres til at
vurdere instrumenter og tiltag for en omfattende og teknologineutral promovering af
transportsektorens omstilling (fsva. emissionsreduktioner, energieffektivitet,
elektrificering og VE) efter 2020.
Regeringen vil fastholde Kommissionen på, at den efterlever Det Europæiske Råds
opfordring om at vurdere tiltag på transportområdet, således at drøftelserne herom
hurtigst muligt kan indledes.
[Dato]
J nr. [XXX]
/
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen