Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0465
Offentligt
1506326_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Politikontoret
Rebekka Høj-Jørgensen
2015-0032/06-0007
1484069
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 KOM) (2014) 0465, som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1 KOM (2014) 0465 fra Folketingets Europaudvalg:
”På baggrund af forslaget om oprettelse af et EU-agentur for
uddannelse inden for retshåndhævelse (CEPOL) (KOM (2014)
0465) bedes ministeren redegøre for, om regeringen mener, at
det vil være en god idé at have en fælles uddannelse på dette
område. Herunder bedes ministeren redegøre for, om regerin-
gen mener, at det er muligt at lave en fælles EU-uddannelse i
retshåndhævelse.”
Svar:
1.
Det nuværende Cepol (Det Europæiske Politiakademi) har i henhold til
den eksisterende rådsafgørelse til formål at bidrage til uddannelsen af le-
dende politifolk, herunder ved at uddybe kendskabet til de øvrige med-
lemsstaters nationale politisystemer og -strukturer og til det grænseover-
skridende politisamarbejde i EU. Som det ligeledes fremgår af nedenstå-
ende udtalelse fra Rigspolitiet, sker dette ved en række læringsaktiviteter.
Med den foreslåede forordning om Cepol erstattes det nuværende Cepol
med et nyt EU-agentur. Forordningsforslaget er fortsat under forhandling.
I henhold til det senest foreliggende udkast til forordning er formålet med
Cepol at støtte, udvikle, udbyde og koordinere uddannelse af retshåndhæ-
vende personale, når uddannelse på EU-niveau kan have en merværdi, sær-
ligt inden for områderne for bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører
to eller flere medlemslande, og terrorisme. Cepols opgaver vil bl.a. bestå i
at udarbejde flerårige strategiske analyser af uddannelsesbehovet og fler-
årige læringsprogrammer samt i at udvikle og gennemføre uddannelsesak-
tiviteter og læringsprodukter som eksempelvis kurser, konferencer og ud-
vekslingsprogrammer for retshåndhævende personale.
2.
Cepols efteruddannelsesaktiviteter udgør et godt supplement til den dan-
ske politiuddannelse, navnlig for så vidt angår internationalt politisamar-
bejde. Forordningsforslaget er imidlertid omfattet af det danske retsforbe-
hold. Det indebærer, at Danmark står til at måtte forlade Cepol, når den
nye forordning vedtages.
Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti indgik den 10. december 2014 den politiske aftale ”Danmark i Euro-
pol”. Det følger af aftalen, at aftalepartierne ønsker at omdanne retsforbe-
holdet til en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv
kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre anliggender
Danmark ønsker at deltage i, herunder Cepol-forordningen.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning oplyse, at dansk politi allerede benytter sig af ud-
dannelsesmæssige aktiviteter udbudt - og fuldt ud finansieret -
af CEPOL, herunder fælles læseplaner, uddannelsesmoduler,
undervisningsmetoder samt andre lærings- og undervisnings-
redskaber. Rigspolitiet deltager således bl.a. i kurser og semi-
narer vedrørende strategisk planlægning og udvikling, speciali-
seret efteruddannelse (f.eks. indenfor cybercrime og menne-
skesmugling) samt e-læringsmoduler (fjernundervisning). Der-
udover deltager dansk politi i CEPOL’s årlige udvekslingspro-
gram, et netværk for særligt udpegede forskere på politiområ-
det samt forskningskonferencer.”
3