Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3297 - miljø Bilag 3
Offentligt
1338148_0001.png
O P D AT E R E T S A M L E N O T AT
Klima-. Energi- og Bygningsministeriet
21. februar 2014
Rådsmøde (miljø) den 3. marts 2014
Dagsorden
1.
Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikkerne i peri-
oden 2020-2030
Side
2
- Politisk drøftelse
2.
Kommissionens forslag om at indføre en markedsstabiliserende reserve for EU’s
System for handel med CO2-kvoter
- Tidlig forelæggelse
3.
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen
til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles
opfyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (Ratifikation af den anden for-
pligtigelsesperiode for Kyotoprotokollen). COM(2013) 768
Forslag til ændringer af EU forordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen)
for så vidt angår den tekniske gennemførelse af 2. forpligtelsesperiode for Kyoto-
protokollen. COM(2013) 769
-
Tidlig forelæggelse
18
12
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikkerne i
perioden 2020-2030
- Politisk drøftelse
KOM(2014) 15 endelig
- Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelse om en ramme for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030. Kommissionen gør i meddelelsen status over den hid-
tidige indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og fore-
slår følgende konkrete mål for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030:
- Et internt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, der skal fordeles
mellem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og byrdefordeles mellem med-
lemslandene.
- Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget, der er bindende for
EU, men ikke for de enkelte medlemslande, og som ikke skal byrdefordeles.
- Et eventuelt mål for energieffektivitet, der afventer Kommissionens evaluering af
Energieffektivitetsdirektivet i juni 2014.
Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag til en ny proces for forvaltning af
EU’s klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter udarbejdelse af nationale planer
for de enkelte medlemsstaters opfyldelse af de klima- og energipolitiske målsætninger for
2030.
Meddelelsen er sat på dagsordenen til udveksling af synspunkter på rådsmødet (miljø) den 3.
marts. Meddelelsen forventes desuden drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21.
marts 2014. Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen
ikke have direkte konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
EU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – de såkaldte 20-20-20 mål –
udløber i 2020. Med henblik på at indlede konkrete drøftelser om en ramme for perioden
efter 2020 præsenterede Kommissionen i marts 2013 en grønbog om en ramme for kli-
ma- og energipolitikkerne frem mod 2030. Grønbogen blev sendt i høring med henblik
på at indhente synspunkter på erfaringerne med den hidtidige indsats frem mod 2020
samt mulig udformning af rammerne for perioden frem til 2030.
På Det Europæiske Råd i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, og
det blev vedtaget at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen til en ramme for klima -
og energipolitikkerne frem mod 2030 på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014.
På baggrund af den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog og hø-
ringssvarene hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima frem
mod 2050 præsenterede Kommissionen den 22. januar 2014 meddelelsen om en ramme
for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030. Meddelelsen er sat på dagsordenen
til udveksling af synspunkter på rådsmødet (miljø) den 3. marts. Meddelelsen forventes
desuden drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0003.png
Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsentere
konkrete forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitik-
kerne for perioden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på
Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces, der skal sikre en
ramme for klima- og energipolitikkerne i perioden 2020-2030 blandt andet med henblik
på at:
facilitere de nødvendige investeringer i lavemissionsteknologier
bidrage til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i EU og
sikre, at EU er på rette vej mod en omkostningseffektiv opfyldelse af de langsig-
tede klima- og energipolitiske målsætninger for 2050.
Denne proces skal ske under hensyntagen til blandt andet den globale økonomiske k rise,
EU’s konkurrenceevne og de seneste bekræftelser af behovet for betydelige reduktioner
af drivhusgasudledninger for at begrænse yderligere klimaændringer.
Kommissionens meddelelse gør status over den hidtidige indsats for opfyldelse af EU’s
klima- og energipolitiske målsætninger for 2020, idet det fremhæves, at:
EU’s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventes
at være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.
EU’s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige energiforbrug
og forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.
EU’s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætnin-
gen om 20 pct. energieffektivitetsforbedringer i forhold til det projekterede forbrug i
2020 forventes ikke opnået med eksisterende tiltag.
På baggrund af erfaringerne med den hidtidige indsats, høringssvarene til Kommissio-
nens grønbog samt EU's langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger foreslår
Kommissionen følgende overordnede målsætninger for EU i 2030:
Et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990.
Dette mål skal blandt andet fordeles mellem de kvotebelagte sektorer (større energitunge
industrier og energisektoren), der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem og de reste-
rende sektorer (f.eks. transportsektoren, dele af landbruget og individuel opvarmning af
husholdninger). Kommissionen foreslår en fordeling mellem sektorerne, hvor udlednin-
gerne i de kvotebelagte sektorer reduceres med 43 pct. og udledningerne i de ikke-
kvotebelagte sektorer reduceres med 30 pct. begge i forhold til 2005. For at opnå de
krævede reduktioner i de kvote-belagte sektorer skal den årlige reduktionsfaktor for
kvoter i kvotehandelssystemet øges fra 1,74 pct. til 2,2 pct. Reduktionerne i de ikke-
kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem medlemsstaterne på baggrund af en forde-
lingsnøgle. Kommissionen foreslår, at denne fordelingsnøgle tager hensyn til de enkelte
medlemsstaters økonomier og investeringsbehov. Kommissionen ser ikke behov for, på
nuværende tidspunkt at fastsætte et højere betinget mål i forbindelse med de internatio-
nale forhandlinger på COP 21 i Paris i december 2015.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget
Kommissionen skriver i meddelelsen, at 40 pct. målet for drivhusgasudledninger i sig
selv vurderes at medføre en andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og foreslår på
den baggrund, at målet gøres bindende for EU. Kommissionen foreslår, at målet gøres
bindende for EU som helhed, men ikke bindende for de enkelte medlemsstater, for der-
med at give medlemsstaterne større fleksibilitet i opfyldelsen af målet om drivhusgasre-
duktioner. Kommissionen foreslår, at målet opfyldes gennem frivillige indmeldte bidrag
i nationale handlingsplaner fra medlemsstaterne som led i en, af Kommissionen foreslå-
et, ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Denne nye proces for for-
valtning er beskrevet nedenfor. Kommissionen foreslår, at der ikke fastsættes nye s ek-
tormål for vedvarende energi efter 2020. Kommissionens forslag indebærer, at det nuvæ-
rende direktiv om fremme af anvendelse af vedvarende energikilder (2009/28/EF) revi-
deres for perioden efter 2020.
Vedrørende
energieffektivitet
afventer Kommissionen den kommende evaluering af
energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senest
den 30. juni 2014. Herefter vil Kommissionen vurdere, hvorvidt der skal for eslås yderli-
gere tiltag til opfyldelse af 20 pct. målsætningen for 2020 samt eventuelle mål for ener-
gieffektivitet eller energiintensitet for 2030. Kommissionens analyser viser, at redukti-
onsmålet for drivhusgasser på 40 pct. i 2030 vil kræve energibesparelser svarende til ca.
25 pct. i 2030. Kommissionen understreger betydningen af et fortsat stærkt fokus på
energieffektiviseringer i alle sektorer i forhold til at opfylde EU’s langsigtede klima - og
energipolitiske målsætninger.
Udover ovenstående punkter fremhæver Kommissionen i meddelelsen følgende emner,
som værende vigtige for 2030-rammen:
Reform af EU’s kvotehandelssystem
Kommissionen præsenterede i 2012 en rapport om status for kvotehandelssystemet, der
blandt andet påpegede, at der er akkumuleret et stort overskud af kvoter, som vil være til
stede også efter 2020. For at kvotehandelssystemet kan fungere efter hensigten og levere
det nødvendige prissignal til at stimulere investeringer i lavemissionsteknologier , fore-
slår Kommissionen en markedsstabiliseringsmekanisme, der skal træde i kraft i 2021 .
Dette forslag er beskrevet yderligere i et selvstændigt forslag fra Kommissionen.
Gennemførelse af det indre energimarked
Gennemførelse af det indre energimarked for både elektricitet og gas skal bidrage til et
konkurrencedygtigt og omkostningseffektivt energisystem. Kommissionen fremhæver
desuden, at støtte til markedsmodne energiteknologier, inklusive vedvarende teknologi-
er, bør udfases i perioden 2020-2030, mens støtte til nyere og umodne teknologier stadig
kan forekomme.
Konkurrencedygtig og prisbillig energi
Kommissionen fremhæver energipriser som et centralt element for EU’s konkurrenceev-
ne og herunder særligt prisforskelle med konkurrerende markeder som eksempelvis USA
og Kina. Kommissionen henviser desuden til en selvstændig meddelelse om energ ipriser
udsendt parallelt med 2030-meddelelsen.
Fremme af forsyningssikkerhed
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0005.png
Kommissionen fremhæver EU’s stigende afhængighed af import af fossile brændsler,
herunder særligt olie og gas. I 2012 udgjorde EU’s importomkostninger til olie og gas
ca. knap 3.000 mia. kr., eller 3,1 pct. af EU’s BNP, hvilket er en stigning i forhold til
gennemsnittet for perioden 1990-2011, hvor importomkostningerne udgjorde ca. 1350
mia. kr. Kommissionen lægger vægt på tre områder, der skal medvirke til at forbedre
EU’s forsyningssikkerhed: øget anvendelse af indenlandske vedvarende energikilder, di-
versificeret energiforsyning samt forbedret energiintensitet og energieffektivitet.
Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s
klima- og energipolitikker. Forslag skal sikre højere grad af sammenhæng og koordine-
ring mellem de forskellige elementer, der udgør EU’s samlede politik på klima - og ener-
giområdet. Hovedelementet i forslaget er udarbejdelse af nationale planer for et konkur-
rencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. De nationale planer skal beskrive,
hvordan medlemsstaterne påtænker at opfylde nationale og EU-mål på klima- og energi-
området på baggrund af vejledning udarbejdet af Kommissionen. Kommissionen vil her-
efter evaluere planerne i lyset af EU’s overordnede målsætninger og påbegynde en itera-
tiv proces med de enkelte medlemsstater med henblik på styrkelse af planerne. Yderlige-
re vil Kommissionen fremlægge periodiske rapporter om indikatorer for konkurrence-
dygtig, sikker og bæredygtig energi.
Kommissionen fremhæver desuden disse komplementære politikker i meddelelsen:
Transportsektoren
Kommissionen fremhæver målet om drivhusgasreduktioner på 60 pct. i 2050 i forhold til
1990 og ca. 20 pct. i 2030 i forhold til 2008. Kommissionen fremhæver, at der er behov
for yderligere tiltag for at sikre opfyldelsen af disse mål.
Landbrug samt udledninger og optag i jorde og skove (LULUCF)
Kommissionen lægger op til at udledninger og optag fra jorde og skove skal indgå i en
fremtidig 2030-ramme, eventuelt i form af samlet særskilt regulering af landrig og LU-
LUCF, men kommer ikke med endeligt forslag til, hvordan dette skal ske.
CO2-opsamling og -lagring (CCS)
Kommissionen fremhæver CO2-opsamling og -lagring som en mulig vigtig teknologi for
energisektoren og som et område, hvor der er behov for fortsat og øget forskning, udvik-
ling og demonstration.
Innovation og finansiering
Kommissionen fremhæver behovet for en styrket indsats for innovation samt finansie-
ring heraf for at opfylde de klima- og energipolitiske målsætninger.
Næste skridt:
Kommissionen opfordrer i sin meddelelse Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet
til at opnå enighed om, at EU giver tilsagn om et mål for interne drivhusgasreduktioner
på 40 pct. i forhold til 1990 som led i de internationale klimaforhandlinger op til COP
21 i Paris i december 2015 samt, at EU bidrager positivt til FN’s klimatopmøde i sep-
tember 2014.
Herudover opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til at
tilslutte sig et EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. i 2030 samt tilslutte sig Kom-
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0006.png
missionens forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Når
evalueringen af energieffektivitetsdirektivet er gennemført senere i 2014, vil Kommissi-
onen overveje mulige tiltag for energieffektivisering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Udvalgene om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning og
Energi har den 9. januar 2014 vedtaget en egen initiativrapport om EU’s ramme for kli-
ma- og energipolitikerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27.
marts 2013. Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for
2030:
mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.
30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.
40 pct. energieffektivitet
Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle,
nationale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstat situation og potentiale. Den
blev vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke
have direkte konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-
miske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, kan det få væsentlige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0007.png
8. Høring
Kommissionens meddelelse er den 22. januar 2014 sendt i høring i specialudvalget for
klima-, energi- og bygningspolitik. Ved høringsfristens udløb den 6. februar 2014, var
der indkommet 13 skriftlige høringssvar fra nedenstående aktører:
Biorefining Alliance finder det uholdbart, at udspillet fra Kommissionen hverken inde-
holder et forpligtende VE-mål for transportsektoren eller andre delmål. Foreningen pe-
ger på, at det er vanskeligt at forstå meddelelsen anderledes end, at EU er på vej væk fra
2020-målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Dette vil ikke kun føre til manglende in-
vesteringer i bl.a. 2. generations biobrændstoffer efter 2020, men vil også sætte udvik-
lingen frem mod 2020 i stå. Biorefining Alliance opfordrer regeringen til at arbejde for,
at der også er forpligtende mål for biobrændstof til transport i perioden 2020 -2030 og til
at fortsætte og styrke den hidtidige kurs med at arbejde for et specifikt iblandingskrav
for 2. generations biobrændstoffer.
Dansk Byggeri finder det positivt, at der allerede nu påbegyndes en fastsættelse af EU’s
energi-, og klimamål frem mod 2030, så rammevilkårene er kendt af erhvervslivet, og
således at EU kan fastsætte sin position til de kommende internationale klimaforhand-
linger. Dansk Byggeri støtter Kommissionens forslag om et nationalt drivhusgasredukti-
onsmål på 40 pct. i forhold til 1990, men beklager, at Kommissionen ikke allerede nu
også er kommet med bindende målsætninger for energieffektivitet. Dansk Byggeri havde
også gerne set bindende mål for energieffektivisering i 2030 på 40 pct. og et mål på 30
pct. for vedvarende energi. Dansk Byggeri håber, at Danmark i Ministerrådet vil arbejde
for bindende målsætninger – også for energieffektivisering - og mener ikke, at Kommis-
sionen bør lade fastsættelsen af et mål for energieffektivitet afvente en evaluering af
energieffektivitetsdirektivet.
Dansk Energi bakker op om Kommissionens forslag om 40 pct. reduktion af udlednin-
gen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990 opnået udelukkende ved reduktioner inden
for EU og uafhængigt af en eventuel international klimaaftale. Dansk Energi mener ikke,
at et mål for udledningen af drivhusgasser kan stå alene og efterlyser bindende mål for
vedvarende energi og energieffektivitet. Dansk Energi finder Kommissionens forslag for
udbygning af VE for uambitiøst og anfører, at et VE-mål er afgørende for industriens
fortsatte milliardinvesteringer i industrialisering og innovation af næste generations VE -
teknologier. Dansk Energi er enig meddeler Kommissionens konklusioner i meddelelsen
Energipriser og Omkostninger i EU, og anfører i den forbindelse, at EU’s klima - og
energipolitik ikke belaster europæisk konkurrenceevne. Energiomkostningerne udgør en
meget lille andel af de samlede fremstillingsomkostninger. Dansk Energi noterer, at
USA har opnået lavere gaspriser, mens resten af verden har uændret prisniveau. Samti-
digt er der dog stor usikkerhed om det fremtidige gasprisniveau i USA.
Dansk Industri er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil, der leverer en række
grundige analyser af de forestående europæiske udfordringer. DI støtter et målsystem,
som er indbyrdes afstemt og sikrer at kvoteprisen bliver et robust og markedsbestemt in-
citament til omstilling på tværs af teknologier. DI er tilfreds med forslaget om, at gratis-
kvoter og særlige initiativer i forhold til Carbon Leakage er nødvendige, men ser gerne
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0008.png
et initiativ til harmonisering af kompensationen for el-intensive virksomheder. DI er til-
freds med Kommissionens forslag til governance struktur. DI finder det meget positivt,
at Kommissionen også fokuserer på de energiomkostninger, som er en del af energi - og
klimaudspillet. Organisationen anfører, at Kommissionens analyse af energipriser og
omkostninger i EU har afsløret, at EU’s statistiske beredskab på området har nogle
mangler. Det er et særligt problem, at de analyserede forbrugsstørrelser ikke er repræ-
sentative for EU’s erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at opgørelserne af energipri-
serne ikke er sammenlignelige EU-landene imellem.
Dansk Skovforening er overordnet tilfreds med, at Kommissionen tager hul på klima- og
energipolitikken efter 2020 – men frygter samtidig, at berøringsangsten overfor skov og
skovbrug består. Foreningen anfører, at EU burde interessere sig for, at der kan produce-
res langt mere biomasse i skovene, end der bliver gjort i dag. Foreningen håber, at den
danske regering vil arbejde for, at skov også fremover vil blive betragtet som en attrak-
tiv arealanvendelse, der både bidrager til at dække samfundets behov, vækst og udvik-
ling og samtidig leverer klima-, natur- og miljøgoder.
EOF- Energi- og Olieforum støtter Kommissionens oplæg til EU’s klima- og energipoli-
tik i perioden 2020-2030. Foreningen understreger, at 40 pct. drivhusgasreduktion i
2030 er et vigtigt delmål frem mod målet for 2050 på 80-90 pct. reduktion, at målet må
ses i sammenhæng med en international aftale, hvor resten af verden tilsvarende forplig-
ter sig til bindende reduktionsmål i 2030, at en ændring af kvotehandelssyste met bør ske
på baggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser for
europæisk industri, og at der frem mod 2030 fastsættes specifikke mål for bilers energi-
effektivitet og den øgede iblanding af avancerede biobrændstoffer i benzin og diesel.
Greenpeace mener ikke, at den foreslåede politiske ramme vil føre til de CO2 -
reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2oC. Green-
peace peger på, at forslaget vil reducere udviklingen af vedvarende energiteknologi er,
som er rene og til at betale. I stedet vil forurening, dyre kernekraftsteknologier og tek-
nologier baseret på fossile brændsler få deres rolle cementeret i de kommende årtier.
Greenpeace opfordrer regeringerne til at støtte tre bindende mål, herunder et klimamål
for en intern reduktion af udledningen af klimagasser på mindst 55 pct. (i forhold til
1990), et mål for vedvarende energi på 45 pct. og et energisparemål på 40 pct. (i forhold
til 2005). Regeringerne bør sikre, at alle mål, inklusive målet for vedvarende energi, bli-
ver udmøntet i bindende nationale mål.
Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt og
peger på, at fastlæggelse af et 2030-regime må ses i sammenhæng med EU’s vigtigste
udfordring, opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne i globalt perspek-
tiv. Der bør således først tages endelig beslutning om målets størrelse efter indgåelse af
en global klimaaftale på COP21 i Paris i december 2015. Foreningen anfører, at grøn
omstilling ikke må ske på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne og ikke må
medføre øget risiko for udflagning af produktion eller carbon leakage. Landbrug og Fø-
devarer synes, at det er ærgerligt, at kun CO2-reduktionsmålet fordeles på nationalt ni-
veau, mens målet for vedvarende energi udelukkende er på EU-niveau, og at der ikke er
mål for energieffektivisering. Organisationen ønsker som udgangspunkt en videreførelse
af det nuværende 2020 klima- og energiregime med tre bindende mål for henholdsvis
CO2 -reduktioner, for vedvarende energi og for energieffektiviteten. Landbrug og Føde-
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0009.png
varer anser det endvidere for væsentligt, at rammen for klima- og energipolitikken fast-
holdes, fordi det vil medvirke til at skabe tillid til langsigtede politiske beslutninger og
dermed investorsikkerhed. Organisationen finder det af særlig vigtighed, at bidrag fra
transportområdet ikke overses og mener, at der frem mod 2030 skal være et sektorspeci-
fikt VEmål for transportsektoren, herunder et undermål for avancerede biobrændstoffer
gennem et obligatorisk iblandingskrav. Landbrug og Fødevarer vurderer, at målet om 27
pct. VE under alle omstændigheder vil blive nået med et mål for reduktionen af CO2 på
40 pct. Foreningen anfører derfor, at det kunne være gavnligt at hæve målet til 30 pct.
Landbrug og Fødevarer tilføjer, at et VE-mål udelukkende på EU-niveau kan medføre
risiko for skævvridning i implementering og dermed risiko for, at visse medlemslande
helt kan undgå at øge VE-udbredelsen.
Mellemfolkeligt Samvirke hilser det velkomment, at EU-Kommissionen anerkender, at
biobrændstoffer produceret på fødevarer er uholdbart, og at det bør stoppe fra 2020.
Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en bindende CO2-målsætning på 40
pct. intern reduktion af udledningen af klimagasser og anfører, at et bindende mål på
mindst 30 pct. for andelen af vedvarende energi i 2030 er af stor betydning for den dan-
ske vindmølleindustri, mens Kommissionens forslag om et mål om mindst 27 pct. ved-
varende energi på EU-plan er uambitiøst. Vindmølleindustrien anfører, at et mål på 27
pct de facto vil medføre opbremsning af udbygningstakten, idet den europæiske VE-
andel vil blive udbygget med 10 procentpoint fra 2010 til 2020, mens Kommissionen nu
blot lægger op til 7 procentpoint fra 2020 til 2030. Vindmølleindustrien peger på, at Eu-
ropa-Parlamentet den 5. februar har sluttet op om en 2030-ramme med tre bindende mål,
herunder et VE-mål på mindst 30 pct. bindende på medlemslandsniveau og byrdefordelt.
På den baggrund opfordrer Vindmølleindustrien regeringen til at holde fast i det af rege-
ringen oprindeligt udmeldte måltal på 30 pct. for vedvarende energi og arbejde for, at
der ud fra dette måltal fastlægges bindende, nationale VE-mål for medlemslandene.
Vindmølleindustrien noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen om ener-
gipriser og omkostninger i Europa pointerer, at industriens højere elpriser i Europa
sammenlignet med prisniveauet i USA ikke kan henføres til VE-udbygningen. Forenin-
gen noterer ligeledes med tilfredshed Kommissionens understregning af, at faldet i hus-
holdningernes engroselpriser på 35-45 pct. over perioden 2008-2012 blandt andet kan
tilskrives stigningen i el-produktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. især
vindkraft.
WWF Verdensnaturfonden mener, at det bør være en klar dansk prioritet at arbejde for
at hæve niveauet for både det foreslåede CO2 -mål og VE-målet. Desuden bør der sættes
et ambitiøst og bindende energieffektivitetsmål. WWF anbefaler i den forbindelse, at
Danmark indgår alliancer med andre progressive medlemslande og anfører, at Europa-
Parlamentet netop har vedtaget en rapport, som bakker op om et internt CO2 -
reduktionsmål på mindst 40 pct. WWF opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, at
VE-målene ikke blot bliver bindende for EU som helhed, men også for de enkelte med-
lemslande. WWF påpeger, at energibesparelser er den billigste måde at opnå CO2 -
reduktioner på, og at det er centralt, at der også sættes bindende energieffektivitetsmål
for 2030. WWF nævner i den forbindelse, at Kommissionen bør holdes fast på, at den
senest i efteråret 2014 kommer med et konkret forslag.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0010.png
Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF´s høringssvar om 2030
meddelelsen.
DONG Energy er generelt positiv overfor Kommissionens udspil og byder Kommissionens
opfordring til EU’s stats- og regeringsledere om at fastsætte et nyt mål for CO
2
-reduktioner
på 40 pct. velkommen som et ambitiøst bidrag i retning mod det langsigtede klimamål for
2050. Kommissionens forslag om et bindende mål for vedvarende energi på minimum 27 pct.
på EU-niveau i 2030 er tillige positivt, selvom DONG Energy gerne havde set et mere ambi-
tiøst afsæt for de kommende forhandlinger med medlemslandene. Introduktionen af et nyt
governance system baseret på nationale planer er et godt første skridt til implementering af
det overordnede EU-mål, men for at kunne skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer
i fremtidige vedvarende energiprojekter og dermed sikre efterlevelsen og den endelige indfri-
else af målet, er det afgørende med et juridisk forpligtende system med stærke beføjelser til
Kommissionen. DONG Energy gør opmærksom på, at virksomheden fortsat analyserer do-
kumenterne i ”pakken”, og at ovenstående derfor er DONG Energys umiddelbare holdning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke fyldestgørende kendskab til øvrige medlemslandes konkrete holdnin-
ger til Kommissionens meddelelse. På baggrund af medlemslandes høringssvar til
Kommissionens grønbog fra marts 2013 forventes der dog at være divergerende hold-
ninger til målene for 2030. En række lande har meddelt Kommissionen, at de ønsker et
drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct., mens andre lande lægger vægt på, at EU bør
afvente en international forpligtende klimaaftale forud for fastsættelse af eventuelle mål.
Flere lande ønsker et bindende mål for vedvarende energi, mens enkelte er modstandere
af dette. Enkelte lander støtter, at der fastsættet et bindende mål for energieffektivitet.
Vedtagelsen af nye mål på DER i marts kræver enstemmighed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der ar-
bejdes for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden efter 2020 i
god tid inden de internationale forhandlinger ved UNFCCC konferencen (COP21) i Paris
i december 2015.
Regeringen arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidrage
til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv
brug af ressourcer. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU bevæger sig mod opfyl-
delse af målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhus-
gasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering
af de globale udledninger, som EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig.
Regeringen arbejder for forøgelse af EU’s nuværende drivhusgasreduktionsmål til 30
pct. i 2020. For perioden efter 2020 arbejder regeringen for vedtagelse af bindende mål i
EU for drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energibesparelser.
Konkret støtter regeringen – i lighed med en række andre lande - et bindende mål for re-
duktion af EU’s interne drivhusgasudledning på mindst 40 pct. ift. 1990. Regeringen vil
samtidig lægge vægt på, at der i udmøntningen af 2030-målene sikres bl.a. en acceptabel
byrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes samlede indsats, og
mellem kvote- og ikke kvoteområdet, evt. ved ændret arkitektur. Endvidere vil regerin-
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0011.png
gen lægge vægt på, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til fælles europæiske in-
strumenter, der sikrer incitamenter til at reducere drivhusgasudledningerne og fremme
teknologiudviklingen, særligt indenfor centrale sektorer såsom transport.
Fsva. andelen af vedvarende energi, vil regeringen arbejde for, at det bindende EU-mål
hæves fra 27 pct. til 30 pct. Regeringen arbejder endvidere for en ubureaukratisk og ef-
fektiv implementering af VE-målet – bl.a. af hensyn til investorsikkerhed.
Regeringen arbejder for et bindende mål for energieffektivisering, men endelig danske
holdning fastlægges i lyset af evalueringen i 2014 af energieffektiviseringsdirektivet og
efter fremlæggelse af et konkret forslag fra Kommissionen.
Endelig vil regeringen i forhandlingerne kunne støtte tiltag til fo rbedring, herunder et
mål, for udbygning af energiinfrastruktur i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Europa-Kommissionens forslag om at indføre en markedsstabiliserende reserve for
EU’s System for handel med CO2-kvoter
- Tidlig forelæggelse
KOM 2014 20/2
-
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag til en markedsstabiliserende kvotereserve. Eu-
ropa-Kommissionen anfører, at der er behov for en mekanisme som fra 2021 adresserer det
store historiske kvoteoverskud i EU’s kvotehandelssystem og samtidig modvirker eventuelle
nye fremtidige kvoteoverskud. Europa-Kommissionen foreslår derfor oprettelse af en mar-
kedsstabiliserende kvotereserve, som er tiltænkt en prisudjævnende effekt på det lange sigt
Dette bl.a. med henblik på at øge incitamentet til at foretage investeringer i klimateknologier.
Forslaget er fremsat efter den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentet har
endnu ikke udtalt sig.
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning afhængigt af
forslagets udformning.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har d. 22. januar 2014 fremsat et forslag (COM 2014 20/2) til en
beslutning om fra 2021 at indføre en markedsstabiliserende reserve for EU’s system for
handel med CO2-kvoter.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192.1 og skal behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer vedtagelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er fremsat samtidig med Europa-Kommissionens meddelelse om rammen for
klima- og energipolitikkerne i EU frem til 2030 og kan ses i sammenhæng hermed.
Forslaget skal desuden ses på baggrund af, at Europa-Kommissionen i november 2012
offentliggjorde en meddelelse om kvotemarkedets funktion, hvori Europa -
Kommissionen oplistede forskellige mulige optioner for at opstramme EU ’s kvotehan-
delssystem. Kommissionen anfører, at forslaget skal ses som opfølgning på Kommissio-
nens høring af meddelelsen om kvotemarkedets funktion samt den offentlige debat her-
om ved Europa-Kommissionens opfølgende møder med interessenter og medlemslande i
2013.
3. Formål og indhold
Europa-Kommissionen anfører i sin begrundelse for fremsættelsen af forslaget, at EU ’s
kvotehandelssystem er karakteriseret ved, at der er opstået en stor ubalance mellem ud-
bud og efterspørgsel efter kvoter. Der er opstået et kvoteoverskud på ca. 2 mia. kvoter ,
især som følge af den økonomiske krise, men også pga. en større anvendelse af i nterna-
tionale kreditter end forventet. Overskuddet kan ifølge Europa-Kommissionen vokse til
mere end 2,6 mia. kvoter i 2020. Desuden viser Europa-Kommissionens konsekvensvur-
dering, at der kan vedblive at være et stort kvoteoverskud frem mod 2030, selvom der i
EU måtte blive vedtaget et drivhusgasreduktionsmål i 2030 og den heraf følgende reduk-
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tion af den årlige kvotemængde fremadrettet. Europa-Kommissionen anfører, at det store
kvoteoverskud medfører en lav kvotepris og dermed følgende lavt incitament til at inve-
stere i klimateknologier. Europa-Kommissionen anfører endvidere, at lave kvotepriser
kan øge de samlede omkostninger til at indfri mere langsigtede klimamålsætninger.
Kommissionen anfører, at der er behov for en mekanisme, som adresserer det historiske
kvoteoverskud og samtidig modvirker eventuelle nye fremtidige kvoteoverskud. Den fo-
reslåede markedsstabiliserende reserve er tiltænkt en prisudjævnende effekt på lang s igt.
På den baggrund har Europa-Kommissionen foreslået at etablere en permanent markeds-
stabiliserende reserve af kvoter med ikrafttrædelse i 2021. Ifølge forslaget skal der fra
2021 årligt automatisk overføres 12 % af kvoteoverskuddet i cirkulation på markedet til
en markedsstabiliserende reserve, hvis overskuddet af kvoter i cirkulation er større end
833 mio. Kvoter, der overføres til reserven, tages fra medlemslandenes puljer af kvoter
til auktionering.
”Kvoteoverskuddet i cirkulation på markedet” i et givent år defineres som summen af
antallet af kvoter udstedt samt anvendte JI/CDM klimakreditter siden 2008 og frem til
det givne år fratrukket summen af emissioner plus antallet af annullerede kvoter siden
2008 og frem til det givne år og fratrukket antallet af kvoter, der var overført til reserven
inden det givne år. Den første opgørelse af ”Kvoteoverskuddet i cirkulation på marke-
det” skal ske i 2017.
Det foreslås tillige at udsætte auktionering af en del kvoter fra 2020 til 2021 og 2022,
hvis mængden af kvoter til auktion i 2020 er mere end 130 % af den gennemsnitlige
auktionsmængde i 2021 og 2022. Dette for at udjævne den store mængde af kvoter , der
kan komme til auktionering i 2020 (det sidste år i handelsperioden 2013-20). Netop i
året 2020 ventes dels auktionering af kvoter, der bliver tilbageholdt fra årene 2014-16
(som følge af ”backloading”), dels en ekstra stor auktionering af tiloversblevne kvoter
fra årene 2013-19. Der kan i 2020 være tiloversblevne kvoter fra EU-reserven til etable-
ring af nye anlæg og produktionsudvidelser samt kvoter, som ikke er blevet tildelt pga.
lukning af anlæg mm. Ifølge Kvotedirektivets regler auktioneres disse kvoter i 2020.
Omvendt tilbageføres automatisk 100 mio. kvoter fra reserven til medlemslandenes auk-
tionspuljer, hvis kvoteoverskuddet i et givent år bliver mindre end 400 mio. kvoter. Hvis
der resterer færre end 100 mio. kvoter i reserven frigives den resterende kvotemængde.
Selvom kvoteoverskuddet i et givent år ikke er under 400 mio. kvoter, frigives der 100
mio. kvoter, såfremt kvotemarkedet inden for seks måneder bliver udsat for mindst en
tredobling af kvoteprisen set ift. de to forudgående års gennemsnitlige kvotepris.
Kriterierne, herunder den årlige procentandel af kvoter der overføres til reserven (de 12
%) og størrelsesordenen af grænseværdien for kvoteoverskuddet (de 833 mio. kvoter),
kan revideres fra 2026 efter en bedømmelse af reservens funktionsmåde indtil da.
Reserven fortsætter efter 2030 og eventuelle kvoter i reserven vil automatisk blive for-
nyet ved auktioneringsperiodens udløb.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0014.png
5. Nærhedsprincippet
Procedurer vedrørende auktionering af kvoter i EU’s kvotehandelssystem er harmonise-
ret gennem EU’s direktiv for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Kommissio-
nen vurderer på den baggrund, at ændringer af disse procedurer kun kan ske på foran-
ledning af forslag fra Kommissionen, og at nærhedsprincippet er overholdt.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da fast-
sættelsen af procedurerne for auktionering af kvoter fastsættes i EU’s direktiv for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner samt i auktioneringsforordningen.
6. Gældende dansk ret
EU’s Direktiv 2003/87/EF (kvotehandelsdirektivet) og direktiv 2008/101/EF (luftfarts-
kvotedirektivet) er gennemført i dansk lovgivning ved lov om CO
2
-kvoter.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil skulle effektueres ved ændring af EU’s auktioneringsforord-
ning. Forordningen har direkte retsvirkning i medlemsstaterne. En vedtagelse af forsla-
get kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning afhængigt af forslagets ud-
formning.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Kvoteprisen er faldet til et lavt niveau og ligger p.t. på ca. 40 kr. Ifølge Europa -
Kommissionens konsekvensanalyse kan kvoteprisen i et referencescenarie ligge på cirka
samme niveau i 2015 og stige til ca. 75 kr. i 2020.
Europa-Kommissionen har ikke i sin konsekvensvurdering foretaget beregninger af pris-
effekten af en kvotereserve, fordi det er meget vanskeligt at vurdere. Kommissionen
bemærker endvidere, at der indtil videre stort set ikke er nogle markedsanalytikere, som
har forsøgt at estimere den mulige priseffekt af en kvotereserve som den foreslåede.
Pga. usikkerheden om kvotereservens effekt på kvoteprisen anfører Kommissionen, at
det er svært at vurdere forslagets betydning for medlemsstaternes provenu fra auktione-
ring. Fra 2021 afhænger forslagets effekt på statens provenu af, om reduktionen i de år-
lige mængder af kvoter til auktionering opvejes af en højere kvotepris.
Hvis forslaget øger kvoteprisen, vil det kunne medføre højere omkostninger til kvotebe-
lagte virksomheders kvotekøb. Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering har mange
kvotebelagte anlæg i konkurrenceudsatte sektorer dog hidtil fået tildelt flere kvoter end
deres kvotebehov og vil også fremover modtage gratis kvoter, hvilket mindsker behovet
for kvotekøb for mange anlæg.
En øget kvotepris medfører en forøget pris på elektricitet. Samtidig vil en højere kvote-
pris dog kunne sænke støttebehovet til finansiering af anvendelsen af vedvarende energi-
former til elproduktion i form af et lavere PSO-bidrag.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at medføre øgede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0015.png
Beskyttelsesniveauet
Forslaget påvirker ikke beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag er sendt i høring i specialudvalget den 22. januar med fri studløb
den 6. februar 2014. De indkomne høringssvar kan resumeres som følge:
Dansk Industri (DI) er åben for overvejelser om en såkaldt stabiliseringsmekanisme i
kvotesystemet. Dette med henblik på at fremme investeringssikkerheden og imødegå
uheldige ad hoc initiativer som backloading. Det centrale heri bliver fastlæggelse af kri-
terierne for en ”kvotereserve”. Det er vigtigt for DI, at kvotesystemet forbliver markeds-
baseret med en fleksibilitet i kvoteprisdannelsen indenfor rammerne af den nævnte stabi-
liseringsreserve. DI kan i øvrigt ikke umiddelbart støtte isolerede indgreb i kvotesyste-
met før 2020.
Dansk Energi (DE) bakker overordnet op om Kommissionens forslag om en strukturel
reform af ETS og forslaget om en reserve. Samtidig er DE usikker på, om forslaget er
tilstrækkeligt til at sikre et robust kvotehandelssystem, hvor det er CO2-kvoteprisen som
driver investeringerne og teknologivalget. DE mener, at forslaget bør træde i kraft så
hurtigt som muligt – senest i 2017. Da der er tale om en kvotereserve, som ikke vil æn-
dre på det overordnede CO2-mål i 2020, bør det kunne implementeres umiddelbart. DE
har desuden en række spørgsmål til kvotereservens funktion og effektivitet.
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at EU ændrer kvotehandelsdirektivet og indfører
denne reserve, dog set i sammenhæng med en revision af ”carbon leakage”-reglerne.
Landbrug & Fødevarer vil derfor kraftigt opfordre Energistyrelsen til at være opmærk-
som på, at den forestående revision af carbon leakage-reglerne i perioden efter 2020 bør
indeholde nye initiativer mhp. at begrænse risikoen for carbon leakage. Carbon leakage -
initiativer bør udmøntes i en individuel national proces snarere end i en sektorspecifik
vurdering af eksportstrømme hos aktører i kvotesystemet.
DONG finder, at det konkrete lovgivningsforslag om strukturel reform post 2020 er et
positivt tiltag med hensyn til at skabe mere tillid til systemet. Dette skal særligt ses i ly-
set af prisudviklingen på markedet de seneste år, hvor systemet ikke har haft den til-
tænkte effekt i forhold til at være drivende kraft i den grønne omstilling.
Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en markedsreservemekanisme, men
finder, at supplerende virkemidler er nødvendige for at opnå investeringssikkerhed og
langsigtede klare rammer. Vindmølleindustrien peger i den sammenhæng bl.a. på beho-
vet for at fastsætte bindende mål for anvendelsen af vedvarende energi.
Energi- og Olieforum finder, at den foreslåede reform af kvotehandelssystemet kan re-
ducere europæisk industris konkurrenceevne. Ved ensidige europæiske reduktionsmål
eller øgede CO2-kvotepriser mister de danske og øvrige europæiske raffinaderier kon-
kurrenceevne i forhold til deres internationale konkurrenter til skade for beskæftigelsen,
klimaet og forsyningssikkerheden. En ændring af kvotehandelssystemet bør derfor ske
på baggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser for
europæisk industri – herunder raffinaderierne.
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0016.png
Dansk Byggeri byder forslaget til at reformere kvotesystemet velkommen, så det frem-
over sikres, at kvotesystemet i højere grad kan medvirke til at fremme investeringer i
energieffektivisering og vedvarende energi. Det er positivt, at forslaget sigter på en mere
permanent løsning, så der ikke løbende laves uforudsete indgreb i kvotesystemet. Dansk
Byggeri undrer sig dog over, at den nye markeds-stabilitets-reserve først ventes at træde
i kraft i 2021.
WWF mener umiddelbart ikke, at forslaget får gjort godt nok op med det store antal
overskydende kvoter. Der er behov for en mere vidtgående strukturel reform, hvis kvo-
teprisen skal bringes op på et tilstrækkeligt højt niveau til at bidrage til at drive den
grønne omstilling.
Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF’s høringssvar.
Samlenotatet er sendt i høring i specialudvalget i perioden 31. januar til 6. februar 2014.
De på specialudvalgsmødet afgivne bemærkninger var enslydende ift. ovenstående hø-
ringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er blevet sat på dagsordenen til en præsentation i Rådets arbejdsgruppe. Andre
landes holdninger til forslaget kendes endnu ikke. Forslaget er endnu ikke sat på dagsor-
denen til et rådsmøde.
Generelt har medlemslandene ifm. behandlingen af ”backloading-forslaget” vist sig me-
get splittede i spørgsmålet om strukturel reform af kvotehandelssystemet, og der har ik-
ke været et flertal til permanent at annullere overskydende kvoter.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter EU’s kvotesystem som udgangspunktet for den fælles regulering af
CO
2
-udledningerne inden for EU.
Regeringen mener, at EU’s kvotemarked bør styrkes ved strukturelle reformer, der kan
skabe langsigtede investeringshorisonter for europæiske virksomheder.
Regeringen arbejder, jf. regeringsgrundlaget, for at øge EU's mål for reduktion af driv-
husgasudledningen fra 20 pct. til 30 pct. i 2020 ift. 1990, hvilket bl.a. ville indebære
permanent annullering af et stort antal CO
2
-kvoter permanent.
Regeringen har sammen med otte andre lande afgivet en erklæring om behovet for en
strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem ifm. Rådets vedtagelse af Kommissionens
forslag om at forsinke auktioneringen af kvoter – det såkaldte ”backloading-forslag”.
Som opfølgning på vedtagelsen har Danmark tillige i klimakomiteen stemt for forsinke l-
se af 900 mio. kvoter fra årene 2014-16 til årene 2019-20.
Som et udgangspunkt for de kommende forhandlinger hilser regeringen således Kom-
missionens forslag om en permanent reserve velkommen. Regeringen vil dog i forhand-
lingerne lægge vægt på, at Kommissionen nærmere dokumenterer kvotereservens effekt
på kvoteprisen.
Side 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover lægges der vægt på, at der fremadrettet i relevante forhandlinger arbejdes for
at mindske antallet af gratiskvoter til industrien. Endvidere lægger regeringen vægt på,
at alle EU-lande bidrager til reserven jf. deres andel af auktionskvoter, som foreslået af
Kommissionen.
Endeligt lægger regeringen vægt på, at reserven får den størst mulige effekt på kvotepri-
sen – fx gennem tidligere ikrafttrædelse, overflytning af flere kvoter og strammere reg-
ler for tilbageførelse af kvoter også for at medvirke til, at statens provenu ved salg af
kvoter ikke påvirkes negativt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0018.png
3. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles op-
fyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (Ratifikation af den anden forpligti-
gelsesperiode for Kyotoprotokollen). COM(2013) 768
samt
Forslag til ændringer af EU forordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen)
for så vidt angår den tekniske gennemførelse af 2. forpligtelsesperiode for Kyotopro-
tokollen. COM(2013) 769
-
Tidlig forelæggelse
KOM(2013) 768 og KOM(2013) 769.
-
Opdateret notat
1. Resumé
EU-Kommissionen har den 6. november 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse vedr.
EU’s ratifikation af Doha-ændringerne og den anden forpligtelsesperiode under Kyoto-
protokollen. EU's mål for perioden vil være et udledningsniveau på 80 pct. af niveauet i
1990 set som et gennemsnit over perioden. Dette svarer til den samlede europæiske re-
duktionsindsats, der er aftalt under Klima- og Energipakken fra 2008, og forslaget vil
derfor ikke have selvstændige konsekvenser i forhold til hverken den europæiske eller
danske klimapolitik, der ikke bliver stillet yderligere reduktions krav. EU forpligter sig i
fællesskab og inkluderer Island i denne fællesskabsforpligtigelse. EU som fællesskab
tildeles Kyoto-udledningsrettigheder svarende til de planlagte ETS-kvoter (de kvoteom-
fattede sektorer), mens de enkelte medlemsstater tildeles Kyoto-enheder svarende til de-
res målsætning inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-ETS). LULUCF og ud-
ledningerne fra NF
3
inkluderes i opgørelserne under Kyotoprotokollen, selvom de ikke
er omfattet af Klima- og Energipakken. EU Kommissionen forventer ikke, at dette vil
have betydning for mulighederne for at leve op til forpligtigelserne, men vil følge især
LULUCF nøje.
Med forslaget følger et forslag til ændringer i EU forordning 525/2013 – overvågnings-
mekanismen – således, at man sikrer den tekniske gennemførelse af deltagelsen i anden
forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen.
Forslagene forventes ikke at påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil
efterfølgende skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Dohaændringerne på
baggrund af Rådets afgørelse.
2. Baggrund
Kommissionens har ved COM(2013) 768 og COM(2013) 769 af 6. november 2013
fremsat: 1) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoproto-
kollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fæl-
les opfyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (ratifikation af den anden for-
pligtigelsesperiode for Kyotoprotokollen), 2) Forslag til ændringer af EU forordning nr.
525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så vidt angår den tekniske gennemførelse af
anden forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen. Forslagene er oversendt til Rådet d. 6.
november 2013 i dansk sprogversion. Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF arti-
kel 192(1) og artikel 218(6)(a).
Side 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0019.png
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Ratifikation af anden forpligti-
gelsesperiode for Kyotoprotokollen er en rådsbeslutning, der kræver Europa -
Parlamentets godkendelse af, at Unionen indgår anden forpligtelsesperiode, mens æn-
dringen af forordningen Overvågningsmekanismen skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers Rammekonventi-
on om klimaændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutning
om, at der skal være en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De For-
enede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, når den første periode udløb
med udgangen af 2012 (”Doha-ændringen”). Anden forpligtelsesperiode vil løbe i perio-
den fra 1. januar 2013 til 31. december 2020.
Under første forpligtelsesperiode (2008-2012) opfyldte EU og medlemsstaterne deres
forpligtelser i fællesskab. Ved vedtagelse af Doha-ændringen i december 2012 gav EU
og medlemsstaterne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode har til h ensigt at
opfylde deres forpligtelse i fællesskab og gøre det sammen med Kroatien og Island.
Med Kommissionens forslag til ratifikation er vilkårene for den fælles opfyldelse, be-
skrevet og fastlagt. Når forslaget er vedtaget, og EU dermed har fastlagt ratifikationstek-
sten for den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, vil samtlige medlems-
stater skulle gennemføre en national ratifikationsproces. Den nationale ratifikation vil
ske på baggrund af den endelige ratifikationstekst, der opnås enigh ed om i EU, og der
vil i sagens natur ikke være mulighed for at justere på vilkår og lignende i denne fase.
Det er forventningen, at EU’s ratifikationstekst vil være på plads i løbet af første halvdel
af 2014, og Kommissionen lægger op til, at de nationale ratifikationsprocesser i med-
lemsstaterne bør være tilendebragt senest den 16. februar 2015 med henblik på EU’s og
medlemsstaternes samtidige ratifikation umiddelbart derefter.
3. Formål og indhold
Forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation danner grundlaget for EU’s
indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen. Forslaget skal vedtages med Europa-
Parlamentets godkendelse. Forslaget indeholder desuden i to vedlagte bilag en række specifi-
kationer af vilkårene for opfyldelse af EU’s forpligtigelse. Selve Doha-ændringerne er ligele-
des vedlagt ratifikationsudkastet.
Hovedindholdet i Doha-ændringerne til Kyotoprotokollen er følgende:
Parterne påtager sig reduktionsmål for perioden 2013-2020. Parternes gennem-
snitlige udledning pr år i perioden må ikke overskride reduktionsmålet. EU for-
pligtiger sig i den forbindelse til ikke at udlede mere end 80 pct. af udledningsni-
veauet i 1990.
NF
3
(Nitrogentriflourid) føjes til listen over drivhusgasser under Kyotoprotokol-
len, og parterne vil fremover stå til regnskab for udledningen af NF
3
. De histori-
ske udledninger af NF
3
er i EU meget lave (næsten nul), men der er en stigende
global trend, og gassen er en stærk drivhusgas.
Kyotoprotokollen tilføjes en såkaldt ”Ambitionsmekanisme”. Det vil fremover
være nemmere for en part at opjustere sit formelle reduktionsmål, skulle der være
vilje hertil. Tidligere krævede det konsensus blandt parterne forud for en vedta-
Side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0020.png
gelse og genratifikation af tre fjerdedele af parterne, før den kunne træde i kraft.
Fremover vil et nyt, skærpet mål kunne vedtages af en part, såfremt der ikke er
tre fjerdedele af parterne, der gør indsigelse. Ikrafttrædelse vil ikke længere kræ-
ve ratifikation. EU har været fortaler for denne ændring, da man som følge af
forpligtigelsesperioden længde (8 år mod tidligere 5 år) ønskede at gøre det lette-
re at opjustere målet undervejs.
Tilpasning af emissionstildelingerne: For at sikre, at emissionerne i perioden
2013-2020 ikke stiger, lægges der et loft over tildelingen af emissionstilladelser.
Loftet betyder, at de gennemsnitlige udledninger i årene 2013-2020 ikke oversti-
ger gennemsnittet af udledningerne i 2008-2010. Dette er uden betydning for EU
som helhed, hvor de samlede udledninger udviser et fald siden 2008 -2010.
Der indføres en afgift på 2 pct., der falder den første gang der foretages en inter-
national overførelse af Kyotoprotokollens emissionsenheder (AAU’er) – dvs. en
handel mellem lande - samt ved udstedelse af emissionsreduktionsenheder
(ERU’er) – den såkaldte ”del af indtægterne”. Indtægterne herfra skal gå til den
internationale klimafond.
Effekterne af skovforvaltning bliver obligatorisk i perioden 2013 -2020. Skovfor-
valtning er et delelement af LULUCF, der dækker over effekten af arealanvendel-
se, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. LULUCF-sektoren kan dels optræ-
de som netto-udledningskilde, der vil belaste det samlede drivhusgasregnskab, og
dels som netto optag, hvorved der genereres en såkaldt Removal Unit (RMU -
kredit), der bruges til at forbedre det samle drivhusgasregnskab. Parterne til Kyo-
toprotokollen skal fremover i, relation til deres Kyoto-regnskab, inkludere effek-
terne fra skovbrug, både fra ny skov plantet efter 1990 og fra forvaltning af skov
fra før 1990. Skovforvaltningen var ikke obligatorisk under 1. forpligtigelsespe-
riode under Kyotoprotokollen. Endvidere vil effekten af forvaltning af skove fra
før 1990 fremover blive vurderet ud fra et referenceniveau (den forventede ud-
vikling i skovenes biomasse). Tidligere blev effekten baseret på tilvæksten un-
derkastet en mængdebegrænsning. Ændringen vil i store træk betyde, at bidraget
fra skove fra før 1990 forventes at blive meget lavt. For lande, der har tilvalgt
det, er der en forpligtelse til fortsat at opgøre og rapportere effekten af forvalt-
ningen af landbrugsjorde og græsningsarealer.
Vedlagt forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation er 2 bilag, der beskriver de speci-
fikke rammer for EU's opfyldelse af forpligtigelserne. Hovedpointerne i bilag I
(Meddelelse om vilkårene for fælles opfyldelse)
er:
EU opfylder i fællesskab. Som under første forpligtigelsesperiode vil EU opfylde
reduktionsmålet i fællesskab. De enkelte medlemsstater vil derfor ikke få et sær-
skilt reduktionsmål i opgørelsen over reduktionsmål for perioden 2013 -2020.
EU's fællesskabsindsats omfatter Island. Island indgav i 2009 til Rådet en an-
modning om at blive en del af den fælles EU forpligtigelse, hvilket Rådet hilste
velkommen. Der er redegjort for principperne for Islands deltagelse i den fælles
forpligtelse i forslaget til ratifikationen. Da Island ikke er (o g ved EU's ratifikati-
on af Doha-ændringerne ikke forventes at være) medlem af EU, skal der indgås
en separat international aftale mellem EU, medlemsstaterne og Island, hvor Is-
lands emissionsniveau fastsættes. Disse forhandlinger foregår i et særskilt forlø b.
Både EU og samtlige medlemsstater vil skulle ratificere aftalen med Island.
Side 20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hver medlemsstat kan øge sin reduktionsindsats ved at annullere Kyoto -enheder;
en skærpelse af det samlede EU mål i forbindelse med ambitionsmekanismen kan
kun ske i fælleskab.
EU betragter annulleringsmekanismen i Doha-ændringerne som gældende for EU
som helhed. EU vil ikke få annulleret emissionstilladelser som følge af denne til-
pasningsmekanisme.
EU's fordeling af Kyoto-emissionsenheder vil være tilpasset Klima- og Energi-
pakkens struktur. Tildelingen af Kyotoprotollens emissionsenheder (AAU’er),
der knytter sig til emissioner fra den kvoteomfattede sektor (ETS) vil ske til EU
som helhed, mens emissionsenhederne, der knytter sig til de ikke-kvoteomfattede
sektorer (non-ETS) vil blive tildelt de enkelte lande.
Mængden af emissionsenheder (AAU’er) tildelt de enkelte medlemsstater (vedr.
de ikke-kvoteomfattede sektorer) vil være lig den mængde, medlemsstaterne er
blevet tildelt under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale vedr. non-
ETS-udledninger. Den konkrete mængde er beskrevet i bilaget. Tallet for Island
udestår indtil den internationale aftale med Island er på plads.
Reduktion af NF
3
indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, da udlednin-
gerne vurderes at være ubetydelige. Med ratifikationen vil NF
3
fremover skulle
indgå i medlemsstaternes emissionsopgørelse, og modregnes i de nationale emis-
sionstildelinger.
Effekten af LULUCF indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, men med
ratifikationen bliver det obligatorisk at inddrage LULUCF-effekten af ny skov fra
efter 1990 samt forvaltning af skov fra før 1990 i Kyoto-opgørelsen. Medlems-
landene vil derfor skulle opgøre effekterne (positive eller negative) af skovfor-
valtning etc. i forhold til Kyoto-forpligtelsen, og med udgangspunkt i de AAU’er,
der er tildelt de enkelte medlemsstater, mens de samme LULUCF-effekter ikke
vil have nogen indflydelse i forhold til de mål, der er sat med Klima- og Energi-
pakken. EU Kommissionen antager pga. ændring i metoden (udvikling i fo rhold
til reference-forløb), at det samlede europæiske bidrag fra LULUCF er omkring
nul, men vil følge udviklingen nøje. Skulle medlemsstater, trods fornuftige poli-
tikker på området, opleve store, uforudsete udledninger fra LULUCF-sektoren,
vil Kommissionen overveje at foreslå en mekanisme, der kan bistå enkelte med-
lemsstater. Forslaget tager ikke stilling til hvad medlemsstaterne kan bruge ud-
stedte RMU-kreditter til, hvorfor det står landene frit for at annullere disse kre-
ditter – f.eks. som led i en mere ambitiøs national klima-målsætning.
Gennemførelse af rapporteringsforpligtelser. Ifg. Kyotoprotokollen skal parterne
senest den 15. april 2015 forelægge en rapport for at lette beregningerne af emis-
sionstildelinger og sikre overvågningsforpligtelserne. Kommissionen vil på vegne
af EU udarbejde denne rapport.
Bilag II (Kompetenceerklæring) ajourfører den kompetenceerklæring, der blev udfærdi-
get i forbindelse med Kyotoprotokollen i 2002. Den indeholder nu samtlige 28 med-
lemsstater.
Kroatien er pr. 1. juli 2013 indtrådt som medlem i EU. Vilkårene for den fælles opfyl-
delse og indgåelse af Doha-ændringen vil derfor gælde for Kroatien på samme måde
som for de øvrige medlemsstater. Kommissionen har i den forbindelse truffet gennemfø-
relsesafgørelse om et emissionsniveau, der er tildelt Kroatien.
Side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0022.png
Sammen med forslaget til ratifikation har EU Kommissionen fremsendt forslag til for-
ordning om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så
vidt angår den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012.
Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget lægger op
til, at Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter, der skal håndtere
eksempelvis:
processer for administration af transaktioner af Kyoto-enheder i og mellem EU's,
medlemsstaternes samt Islands nationale registre;
bogføringsprocesser for overgangen mellem første og anden periode af Kyotopro-
tokollen
oprettelse og vedligeholdelse af reserver for både første og anden forpligtigelses-
periode
sikre, at bogføringen af anvendelsen af afgiften på indtægterne ved udstedelse af
udledningstilladelser tilpasses kravene i EU’s lovgivning
De opridsede ændringer, der planlægges gennemført gennem delegerede retsakter, er
primært af teknisk karakter og forudsættes for EU’s deltagelse i Kyotoprotokollens an-
den periode. De konkrete ændringer af regler etc. vil finde sted i forordning nr.
389/2013 (registerforordningen) og vil først blive udformet, når ændringsforslaget er
vedtaget.
Såfremt ratifikationen af den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollengen-
nemføres, vil der være behov for at gennemføre ændringerne i ”Overvågningsmekanis-
men”, hvorfor de to forslag er nært forbundne. Behandlingen af ændringsforslaget vil
ske parallelt med forslaget til ratifikation, hvorfor forslagene præsenteres i samme notat.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a) godken-
de forslaget om ratifikation af anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotok ollen. Der
foreligger endnu ikke en udmelding fra Europa-Parlamentet på dette område og dette
forventes først, når Rådet har fastlagt sin holdning.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 192(1) inddrages i den almindelige
lovgivningsprocedure forud for en vedtagelse af ændringen af Overvågningsmekanis-
men. Der foreligger p.t. endnu ingen officielle udtalelser eller andre tilkendegivelser fra
Europa-Parlamentet. Man har dog besluttet, at sagen skal behandles i Miljøudvalget og
valgt en rapportør fra den Konservative gruppe. Der er uofficielt blevet tilkendegivet en
vilje fra rapportørens side til at forsøge at gennemføre processen og afslutte en første-
læsningsaftale med Rådet inden Europa-Parlamentet opløses forud for nyvalg i maj
2014.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant. Danmark har allerede
tilsluttet sig den fælles europæiske klimapolitik og i den forbindelse forholdt sig til
spørgsmålet om nærhedsprincippet.
Side 22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0023.png
6. Gældende dansk ret
Ratifikationsforslaget vil ikke påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil ef-
terfølgende skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Doha-ændringerne på bag-
grund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.
Det vurderes, i udgangspunktet, at forslaget til ændring af overvågningsmekanismen ik-
ke vil påvirke dansk lovgivning, dog vil der kunne være konsekvenser af teknisk og ik-
ke-væsentlig karakter som følge af Kommissionens bemyndigelse til at udstede delege-
rede retsakter under overvågningsmekanismen. Disse konsekvenser vil være af admini-
strativ karakter og forekomme i relation til kvoteregisterloven.
7. Konsekvenser
Forslaget til ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen vil
i overordnede træk ikke have selvstændige konsekvenser i forhold til hverken den euro-
pæiske eller danske klimapolitik. EU’s Klima- og Energipakke sikrer, at EU når Kyoto-
målsætningen for perioden 2013-2020, og ratifikationen betyder derfor ingen øgede re-
duktionsbyrder for EU eller medlemsstaterne. Ratifikationen ændrer ligeledes ikke ved
den europæiske model for klimapolitik med et fælleseuropæisk kvotemarked og en ræk-
ke nationale ikke-kvoteomfattede målsætninger. Ratifikationen vurderes derfor umid-
delbart ikke at have nogen selvstændige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det foreligger dog en mulighed for en samfundsøkonomisk og statsfinansiel omkostning
i relation til ”del af indtægterne”-mekanismen under Doha-ændringerne, men den vurde-
res at være af ubetydelig størrelsesorden, som det beskrives nedenfor.
Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive påvirket, idet der ikke vurderes at være selv-
stændige konsekvenser for tilrettelæggelsen og intensiteten af den danske eller europæi-
ske klimaindsats. Der vil være lovmæssige konsekvenser, idet Folketinget efterfølgende
skal ratificere Dohaændringerne på baggrund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-
ændringen til Kyotoprotokollen.
Ift. konsekvenserne af forslagets indhold kan følgende bemærkes:
Det nationale emissionsniveau: Med en samlet mængde emissionsenheder for
2013-2020 på 269.321.526 beregnet med de fra opgørelsesåret 2013 gældende
globale opvarmningspotentialer, er der umiddelbart fuld overensstemmelse mel-
lem mængden af emissionstildelinger til Danmark i ratifikationsforslaget og de
tildelinger, der er vedtaget under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale.
LULUCF: Danmark har allerede under Kyotoprotokollens første periode tilvalgt
at gøre brug af ikke-obligatoriske LULUCF-effekter til målopfyldelse, herunder
skovforvaltningen af skove fra før 1990. Kommissionens forslag ændrer ikke ved
Danmarks forpligtelse under Kyotoprotokollen til at opgøre og medregne emissi-
oner og optag fra LULUCF, eller ved Danmarks mulighed for at anvende denne
medregning i forhold til et nationalt mål, som er mere ambitiøst end Danmarks
forpligtelse under Klima- og Energipakken. Inklusionen af skovforvaltning vil
derfor ikke umiddelbart medføre nye og ikke forudsete vilkår for målopfyldelsen.
Den nye opgørelsesmetode forventes at reducere bidraget fra skove fra før 1990
til omtrent nul. Det forventes dog fortsat, baseret på de seneste fremskrivninger
Side 23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0024.png
med tilhørende usikkerheder, at LULUCF vil bidrage positivt til den samlede
danske klimaindsats over perioden 2014-2020 i forhold til det nationale redukti-
onsmål.
NF
3
: Inklusionen af denne gas i listen over drivhusgasser forventes at have meget
ringe betydning for de danske udledninger.
”Del af indtægterne”-mekanismen, som er en del af Doha-ændringerne, fastsætter
en afgift på 2 pct. af den første, internationale overførsel med Kyotoprotokollens
emissionsenheder (AAU’er). Afgiften vil ikke have betydning for virksomheder-
nes handel med kvoter på kvotemarkedet (ETS-markedet) internt i EU men vil
gøre sig gældende, når EU lande mellem hinanden handler med emissionstilladel-
ser tilknyttet de nationale, ikke-kvoteomfattede målsætninger. Handel med
AAU’er mellem lande vil ske uden en markedspris i gængs forstand, men som en
bilateral politisk forhandling med udgangspunkt i købers behov og sælgers for-
ventninger. Fordelingen af afgiftens byrde vil være en del af disse politiske for-
handlinger, og der kan derfor ikke på forhånd siges noget om hvilken part (køber
eller sælger), der vil bære byrden. Det vurderes ikke, at denne afgift vil have en
mærkbar betydning for Danmark, da det p.t. er forventningen, at både Danmark
og EU som helhed overopfylder sin målsætning for de ikke-kvoteomfattede sek-
torer for 2020. Det kan derfor forventes, at prisen på emissionstilladelser knyttet
til de ikke-kvoteomfattede sektorer vil være meget lav, hvis nogen. Skulle Dan-
mark forsøge at sælge af sin overopfyldelse under 2020 målsætningen under disse
omstændigheder, vil et eventuelt tab som følge af en 2 pct. afgift (efter de politi-
ske forhandlinger om pris og vilkår) være af begrænset omfang. Dette scenario
skal ses i forhold til den nationale målsætning på 40 pct. reduktion i 2020, samt
mulighederne for og værdien ved at overføre nationale overopfyldelse til næste
forpligtelsesperiode efter 2020.
Forslag om ændring af forordningen ”Overvågningsmekanismen” adresserer behovet for
de tekniske justeringer af de europæiske interne regler, der skal til, for at EU’s regelsæt
kan fungere sammen med Kyotoprotokollens regler. En del af justeringerne vil ske gen-
nem efterfølgende, delegerede retsakter på områder af teknisk og ikke -væsentlig karak-
ter, som vil blive implementeret i Registerforordningen. Såfremt ændringerne udføres i
overensstemmelse med hensigten og i tæt dialog med landeeksperter, vurderes der dog i
udgangspunktet ikke at være statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administrative
konsekvenser eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Ift. konsekvenserne af forslagets indhold kan følgende bemærkes:
En lang række af de nødvendige justeringer vurderes at være af ren teknisk og ik-
ke-væsentlig karakter (eksempelvis videreførelse af eksisterende ordninger) og
vil kunne gennemføres gennem delegerede retsakter
Det vil være den danske registeradministration (staten), der skal forvalte efter
den ændrede registerforordning. Der forudses en begrænset administrativ byrde
som følge af de forventede ændringer.
Side 24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0025.png
8. Høring
Forslaget til ratifikation inkl. bilag er sendt i teknisk høring til erhvervslivet, relevante
organisationer og offentlige myndigheder med frist til den 22. november 2013, samt i
høring til Specialudvalget med frist til den 17. december 2013.
Der blev modtaget høringssvar fra 15 parter, hvor alle, på nær to, ingen bemærkninger
havde. Den ene part, 3F, påpegede, at de gerne så, Danmark og EU arbejder for, at be-
grænsningen af gasemissioner fra skibs- og flytrafik ikke kun gælder på national eller
EU plan, men også interkontinentalt.
Den anden part, VedvarendeEnergi, støttede ratifikationen, men anbefalede dertil, at
Danmark arbejder for: en 30 pct. målsætning for EU i 2020, at EU afholder sig fra bru-
gen af fleksible mekanismer og tidligere periodes overopfyldelse til målopfyldelse, at
man regulerer NF
3
-gasser i et andet regi end klimaregulering samt øger fokus på at kun-
ne inddrage LULUCF i europæisk klimapolitik i fremtiden. En enkelt part kunne ikke
under fristen afgive høringssvar og ville derfor ikke tages til indtægt for en holdning til
forslaget.
I forbindelse med møde i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik den 6.
februar 2014 gav 92-gruppen udtryk for, at man fra dansk side bør være opmærksom på
inklusionen af LULUCF og sikre, at det ikke fører til udvanding af den europæiske ind-
sats.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er efter de første arbejdsgruppemøder tegn på en generel opbakning til ratifikations-
forslaget. En gruppe lande har understreget behovet for at ratificere hurtigt af hensyn til
EU’s rolle i de internationale klimaforhandlinger samt de hjemlige ratifikationsproces-
ser.
En gruppe lande har dog udtrykt en vis bekymring for brugen af delegerede retsakter i
Overvågningsmekanismen, hvoraf det for de flestes vedkomne skyldes principiel mod-
stand mod brugen af delegerede retsakter men også skepsis i forhold til den konkrete
retsakt, hvor flere medlemsstater vurderer, at delegeringen til Kommissionen er bredere
og mere uspecificeret end nødvendigt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning til ratifikationsforslaget og ændringsforslaget
til overvågningsmekanismen er positiv, idet regeringen følger nøje med i, at den gene-
relle praksis omkring anvendelsen af delegering overholdes. Ratifikationsforslaget lig-
ger i forlængelse af den danske holdning til EU’s positionering i de globale klimafor-
handlinger og holder sig inden for allerede vedtagne rammer under De Forenede Natio-
ners rammekonvention om klimaændringer og EU’s Klima- og Energipakke.
For så vidt angår LULUCF samt NF3-gas, finder regeringen det særligt vigtigt, at hånd-
teringen af uforudsete, negative LULUCF- og NF3-gas bidrag sker på en måde, der ikke
kompromitterer miljøhensyn og den samlede reduktionsindsats i EU.
For så vidt angår forslaget til ændring af overvågningsmekanismen, er regeringen posi-
tiv over for at overlade tekniske og ikke væsentlige justeringer til Kommissionen, i tæt
dialog med landeeksperter, gennem delegerede retsakter. Regeringen finder det ligeledes
Side 25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338148_0026.png
vigtigt, at beføjelser til Kommissionen af ændringer af beslutninger af ikke-teknisk ka-
rakter bliver vedtaget ved gennemførelsesbestemmelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december
2013.
Side 26