PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3310 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 6. maj 2014

Moder-/datterselskabsdirektivet

Politisk enighed

KOM(2013) 814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalan-

cer, dybdegående analyser 2014

- Rådskonklusioner

KOM(2014) 150

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 10.-12. april

2014

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2014 - 15187

Doknr.

134463

Dato

28-04-2014

Side 7

Side 16

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Moder-/datterselskabsdirektivet

KOM(2013) 814

Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af det eksi-

sterende moder- og datterselskabsdirektiv. Kommissionens forslag indeholder tre

ændringer af direktivet:

1. Det foreslås, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i et givet EU

land af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for

datterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal sikre, at direktivet ikke

fører til situationer med dobbelt ikke-beskatning som følge af forskellig skat-

temæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i forskellige EU-

medlemslande (mismatch).

2. Det foreslås, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at vedtage en fæl-

les bestemmelse om bekæmpelse af misbrug.

3. Det foreslås, at direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer

i Rumænien.

Formandsskabet har herudover foreslået, at direktivets anvendelsesområde udvides til

nye selskabsformer i Polen.

ECOFIN ventes den 6. maj 2014 at drøfte mulighederne for at få vedtaget de dele af

forslaget, der vedrører hybride finansielle instrumenter og udvidelsen af anvendelses-

området til nye selskabsformer i Polen og Rumænien. En vedtagelse heraf vil medføre

behov for mindre tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. Medlemsstaterne vil

fortsætte arbejdet med den resterende del af Kommissionens forslag under italiensk

formandsskab.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 814 af 25. november 2013 fremsendt forslag om

ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-

terselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet). Forslaget

er oversendt til Rådet den 3. december 2013 i dansk sprogversion.

Et selskab betegnes som et moderselskab, når det ejer mindst 10 pct. af aktiekapita-

len i et selskab hjemmehørende i et andet medlemsland.

Det nuværende moder-/datterselskabsdirektiv blev indført for at undgå dobbelt be-

skatning i forbindelse med udbetaling af udbytte mellem moder- og datterselskaber.

Et moderselskab i et EU-land (moderselskabslandet), som modtager udbytter fra sit

datterselskab i et andet EU-land (datterselskabslandet), skal derfor kunne modtage

udbyttet skattefrit eller kunne fratrække den del af datterselskabets skat, der vedrører

udbyttet, i moderselskabets egen skattebetaling i moderselskabslandet. Herudover

medfører direktivet, at moderselskabet skal fritages fra beskatning af udbyttet i datter-

selskabslandet.

Dette skaber vanskeligheder i forbindelse med hybride lånearrangementer. Hybride

lånearrangementer er finansielle instrumenter, som har elementer af både gæld og

egenkapital. Dette er f.eks. tilfældet hvor långiver (kreditor) har ret til en andel af over-

skuddet hos låntager (debitor) (såkaldte profit participating loans (ppl)). Hvis det hybri-

de lånearrangement skattemæssigt karakteriseres forskelligt i to medlemslande, fx

gæld i datterselskabslandet, og egenkapital i moderselskabslandet, kan det resultere i

en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning. Betalinger fra datterselskabet til moderselskabet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i forbindelse med det hybride lånearrangement kan således blive behandlet som en

fradragsberettiget renteudgift i datterselskabslandet og som en skattefri udbetaling

(udlodning) af udbytte i moderselskabslandet.

Kommissionen varslede det nu fremsatte forslag i dens handlingsplan til styrkelse af

bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, KOM(2012) 722 af 6. december

2012. Det fremgik af handlingsplanen, at Kommissionen i 2013 ville fremsætte et for-

slag til revision af Rådets direktiv om moder- og datterselskaber fra forskellige med-

lemsstater til håndtering af landenes forskellige skattemæssige behandling af finan-

sielle instrumenter og styrkelse af bestemmelser til bekæmpelse af misbrug.

Forslaget skal ses i forbindelse med problemerne med udhuling af selskabsskatte-

grundlaget, som står meget højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande og

lande uden for EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser nærmere på udhu-

ling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS – base erosion and profit

shifting).

Medlemslandene har diskuteret Kommissionens forslag på tre arbejdsgruppemøder.

Diskussionerne har vist, at der er bred tilslutning til at få vedtaget den del af direktiv-

forslaget, der vedrører hybride finansielle instrumenter, så hurtigt som muligt. Derimod

er en række lande af den opfattelse, at værnsreglen til bekæmpelse af misbrug kræ-

ver yderligere diskussioner.

Indhold

Hybride finansielle instrumenter

Formålet med denne del af direktivforslaget er at sikre, at anvendelsen af moder- og

datterselskabsdirektivet ikke utilsigtet fører til dobbelt ikke-beskatning på området for

hybride lånearrangementer. Herved sikres det, at der ikke skattemæssigt diskrimine-

res mellem moder- og datterselskaber baseret i forskellige EU-lande og moder- og

datterselskaber baseret i samme land.

Medlemslandene er - for at løse dette problem - i adfærdskodeksgruppen på er-

hvervsskatteområdet blevet enige om, at moderselskabslandet skal følge den samme

skattemæssige behandling af hybride lånebetalinger som anvendes i datterselskabs-

landet. Hvis betalinger under et hybridt finansielt instrument i datterselskabslandet

behandles som en fradragsberettiget renteudgift, må moderselskabslandet således

ikke behandle disse betalinger som skattefri udlodninger af udbytte. Det undgås der-

med at der gives skattefritagelse for hybride lånebetalinger i moderselskabslandet,

som er fradragsberettigede i datterselskabslandet.

Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at denne løsning kan implementeres på

sikker vis under moder- og datterselskabsdirektivet. Kommissionen foreslår derfor, at

moderselskabslandet skal beskatte udbyttebetalinger, der modtages fra dattersel-

skabslandet, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselskabet.

Formandsskabet har foreslået en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse. Æn-

dringsforslaget ændrer ikke på forslagets indhold.

Værnsregel til bekæmpelse af misbrug

Den 6. december 2012 vedtog Kommissionen en henstilling om aggressiv skatteplan-

lægning, C(2012) 8806. I henstillingen siges det bl.a., at medlemsstaterne bør vedta-

ge en generel regel (værnsregel) om bekæmpelse af misbrug for at modvirke aggres-

siv skatteplanlægning. Ved misbrug forstås et kunstigt arrangement eller en kunstig

serie af arrangementer, fx selskabskonstruktioner, som er tilrettelagt med det hoved-

formål at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker mod målet for, ånden i og

formålet med direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nuværende moder- og datterselskabsdirektiv indeholder allerede en klausul om

bekæmpelse af misbrug, som medfører, at medlemsstaterne kan indføre værnsregler

mod misbrug. Denne klausul er imidlertid efter Kommissionens opfattelse uklar og kan

give anledning til forvirring. Kommissionen foreslår derfor at indsætte en obligatorisk

værnsregel til bekæmpelse af misbrug i direktivet. Problemerne vedrørende uklarhed

vil dermed kunne fjernes, idet det vil fremgå, at medlemslandene skal have en gene-

relt formuleret værnsregel til bekæmpelse af misbrug i deres nationale lovgivning.

Samtidig sikres det, at direktivets fordele, skattefritagelse, ikke finder anvendelse i

tilfælde af et kunstigt arrangement eller en kunstig serie af arrangementer, som er

tilrettelagt med det hovedformål at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker

mod målet for, ånden i og formålet med direktivet.

Det vil også sikre, at værnsreglen vil være i overensstemmelse med frihedsrettighe-

derne i traktaten, som de er fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union (EU-

Domstolen).

Formandsskabet har foreslået, at arbejdet med denne del af Kommissionens forslag

fortsættes under Italiensk formandskab.

Rumænske selskaber omfattet af direktivet

Kommissionen foreslår - efter anmodning fra Rumænien – en opdatering af, hvilke

rumænske selskabstyper, der skal være omfattet af direktivet. Der foreslås en udvi-

delse, således at interessentskaber (societate in nume colectiv) og kommanditselska-

ber (societate in comandita simpla), som efter rumænsk skatteret behandles som

selvstændige skattesubjekter, omfattes af direktivet.

Formandsskabet har foreslået, at der tilsvarende sker en opdatering af, hvilke polske

selskabstyper, der skal være omfattet af direktivet. Forslaget indebærer, at polske

partnerselskaber (spolka kommandytowo-akcyjna), der efter polsk skatteret behandles

som selvstændige skattesubjekter, omfattes af direktivet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Der henvises af Kommissionen til, at initiativets formål ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes alene af medlemsstaterne. Det er netop forskellene i national lovgivning ved-

rørende skattebehandlingen af hybrid finansiering, som gør, at skatteyderne, især

selskabskoncerner, kan benytte grænseoverskridende skatteplanlægningsstrategier,

som fører til fordrejninger af kapitalstrømme og af konkurrencen i det indre marked.

Kommissionen mener derfor, at de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115. Europa-Parlamentet har ved beslutning af 2. april 2014 godkendt Kommissionens

forslag med enkelte mindre ændringsforslag, der vedrører værnsreglen mod misbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter forslaget og mener, at det er et stort skridt

fremad i gennemførelsen af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af skattesvig

og skatteunddragelse. Udvalget støtter Kommissionens forslag om at indføre en gene-

rel anti-misbrugsregel og støtter bestræbelserne på at begrænse brugen af hybride

finansielle instrumenter med grænseoverskridende koncerner for at opnå skatteforde-

le, der undergraver konkurrencen på det indre marked.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hybride finansielle instrumenter

Implementeringen af moder- og datterselskabsdirektivet, for så vidt angår de situatio-

ner, hvor moderselskabet er hjemmehørende i Danmark, findes i sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Danske moderselskaber er efter denne bestem-

melse ikke skattepligtige af datterselskabsudbytter, når beskatningen af udbytter skal

frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder- og datterselskabsdirektivet.

Danske moderselskaber er derimod skattepligtige ifølge bestemmelsens 3. pkt., når

det udbyttegivende selskab (datterselskabet) har fradrag for udlodningen. I disse til-

fælde beskattes danske moderselskaber af datterselskabsudbytter, hvorved dobbelt

ikke-beskatning undgås. Det er dog med det forbehold, at skattefriheden for moder-

selskabet opretholdes, hvis datterselskabslandet anser betalingen for omfattet af mo-

der-/datterselskabsdirektivet.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for en mindre tilpasning af dansk sel-

skabsskattelovgivning, idet det omtalte forbehold for datterselskabslandets anvendel-

se af moder- og datterselskabsdirektivet vil kunne fjernes ved vedtagelse af direktiv-

ændringen.

Værnsregel til bekæmpelse af misbrug

Der findes ikke en generel lovbestemt værnsregel til bekæmpelse af misbrug i dansk

skattelovgivning. I dansk ret sker beskatning efter en i (rets)praksis udviklet realitets-

grundsætning, hvorefter der foretages en bedømmelse af, hvad der faktisk er sket.

Det betyder, at tomme og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesættes,

således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet. Dansk

skatteret er altså grundlæggende helt på linje med internationalt gældende principper

om ’substans over form’.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at der skal ske beskatning i

Danmark, medmindre det må konkluderes, at der efter moder- og datterselskabsdirek-

tivet er en pligt til at frafalde beskatning.

I dansk ret og hidtidig praksis er udgangspunktet, at det er afgørende, om en udbyt-

temodtager er retmæssig ejer (”beneficial owner”) i dobbeltbeskatningsoverenskom-

sternes forstand. Er dette er ikke tilfældet, er der efter de danske myndigheders opfat-

telse tale om misbrug, jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Det skal bemærkes at der verse-

rer en række sager ved domstolene om dette spørgsmål.

Der vil skulle indsættes en generelt formuleret værnsregel til bekæmpelse af misbrug

af moder- og datterselskabsdirektivet i skattelovgivningen. Det vurderes, at en sådan

værnsregel vil kunne have et bredere anvendelsesområde end den nuværende reali-

tetsgrundsætning.

Rumænske og polske selskaber omfattet af direktivet

Efter selskabsskatteloven skal udbyttebeskatningen frafaldes, når beskatningen skal

frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder- og datterselskabsdirektivet.

Bestemmelserne opregner ikke de enkelte typer af selskaber.

Udvidelsen for så vidt angår rumænske og polske selskabstyper vil ikke kræve lovgiv-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AE Rådet, ATP, Børs-

mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit-

fond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dan-

ske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening,

DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, FSR – danske revisorer, For-

sikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkredit-

foreningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig forening og Videnscentret for Landbrug.

Resultatet af høringen fremgik af grund- og nærhedsnotatet af 19. december 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter, at den del af forslaget, der vedrører hybride finansielle instrumenter

samt rumænske og polske selskabstyper, vedtages.

Danmark kan endvidere støtte, at der fortsat arbejdes med den resterende del af di-

rektivforslaget under italiensk formandskab.

Andre landes holdning

EU-landene forventes at støtte vedtagelsen af den del af forslaget, der vedrører hybri-

de finansielle instrumenter samt rumænske og polske selskabstyper. EU-landene

ventes også at støtte det fortsatte arbejde med den resterende del af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktio-

ner (FTT)

KOM(2013) 71

Resumé

ECOFIN d. 6. maj 2014

samarbejde om en afgift

satte et forslag i februar

linger på teknisk niveau.

gen.

ventes at have en statusdrøftelse i sagen om et forstærket

på finansielle transaktioner (FTT), hvor Kommissionen frem-

2013. Siden forslagets fremsættelse har der været forhand-

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag i sa-

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises i øvrigt til grund- og nærheds-

notat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013. Der henvises også til samlenotater i sagen forelagt Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012, d. 22. juni 2012, d. 9.

oktober 2012, d. 13. november 2012, d. 4. december 2012 og d. 22. januar 2013.

Baggrund

EU-kommissionen fremsatte sit nye forslag til direktiv om beskatning af finansielle

transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et så-

kaldt forstærket samarbejde herom. Forslaget er fremsat i opfølgning på, at 11 lande –

Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-

en, Estland og Slovakiet – har anmodet Kommissionen om at kunne indlede et for-

stærket samarbejde om en FTT.

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at øge koordineringen af nationale

ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget koordinering heraf vil

ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre marked. Kommissionen

fremhæver desuden vigtigheden af at sikre, at de finansielle institutioner yder et rime-

ligt bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af den globale økonomiske og

finansielle krise, og at den finansielle sektor beskattes på lige fod med andre sektorer.

ECOFIN d. 22. januar 2013 vedtog en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket

samarbejde er opfyldte. Skridt mod et forstærket samarbejde om en FTT skal ses i

lyset af, at drøftelserne på EU-niveau har vist, at der ikke kan opnås den nødvendige

(enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til FTT eller indførelse af en anden

form for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande (EU27-forslaget). EU27-forslaget

blev således forkastet på ECOFIN i juni 2012, da det ikke var muligt inden for et rime-

ligt tidsrum at opnå enstemmighed om forslaget.

Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande som i koordination ønsker

at indføre en finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder for etablering af

et sådant samarbejde. EU-traktaten åbner i den forbindelse for, at der kan etableres et

forstærket samarbejde på områder, som ikke er EU enekompetence (fx på skatteom-

rådet). Se bilag 1 for uddybning.

Kommissionens forslag til det forstærkede samarbejde forhandles nu på teknisk ni-

veau i Rådet (i skattearbejdsgruppen Working Party on Tax Questions – Indirect Ta-

xation), hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark, deltager i drøftelserne. Kun delta-

gende lande har stemmeret om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissions forslag til FTT i det forstærkede samarbejde ligger generelt på linje med

EU27-forslaget, idet Kommissionen har foretaget visse justeringer af EU27-forslaget,

særligt mhp. at imødegå omgåelse og unddragelse af afgiften.

Forslaget til forstærket samarbejde

Ifølge forslaget pålægges en afgift som hovedregel på finansielle transaktioner, hvor

mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der ifølge forsla-

get anses for etableret i et land, som deltager i det forstærkede samarbejde. Afgiften

pålægges, hvad enten den finansielle institution handler for egen regning, for en an-

den persons regning eller optræder på vegne af en af transaktionsparterne.

Afgiften pålægges transaktioner med værdipapirer og andre finansielle instrumenter.

Det gælder fx transaktioner med aktier, obligationer og investeringsbeviser. Det gæl-

der desuden pengemarkedsinstrumenter, genkøbsaftaler (repo’er) og afledte finansiel-

le instrumenter (derivater), som fx optioner, forwards, futures og swaps.

Selv om der principielt er tale om en finansiel transaktion, er udstedelse af finansielle

instrumenter (primærmarkedstransaktioner), fx af aktier og obligationer, ifølge forsla-

get undtaget fra afgiften. Finansielle aktiviteter, såsom forsikringsaftaler, lån, forbru-

gerkreditter, betalingsservice og køb af valuta, er også undtaget afgift. Hvis disse akti-

viteter imidlertid omfatter finansielle instrumenter, er handel efter udstedelse med dis-

se finansielle instrumenter omfattet af afgiften. Det betyder fx, at finansieres boliglån

ved udstedelse af bagvedliggende finansielle instrumenter, såsom danske realkredit-

obligationer, er den efterfølgende handel hermed omfattet. Desuden fastslår forslaget,

at udstedelse af beviser i investeringsinstitutter, herunder investeringsforeninger, ikke

skal pålægges afgift. For EU27-forslaget skulle sådanne beviser pålægges afgiften.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel institution

mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som etableret i

et deltagende land og derfor skal betale afgift til dette land. Der er således to beskat-

ningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som bestemmer om en trans-

aktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land, som kan beskatte transaktio-

nen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansielle

institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger til

grund for både det oprindelige EU27-forslag og det nye forslag.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.



Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedelsesprin-

cippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution opfylder betingelserne for

beskatning efter etableringsprincippet og – for finansielle institutioner uden for de del-

tagende lande – evt. derefter udstedelsesprincippet.

Begrebet ’finansielle institutioner’ dækker over en bred vifte af finansielle enheder,

herunder pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, forsikrings- og genforsikringssel-

Etableringsprincippet i den foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget vil

blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i delta-

gende lande – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk

aktie med en tysk bank, vil blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et

deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der

handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland eller hvis der handles med en tysk statsobligation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skaber, investeringsselskaber og investeringsforeninger, og pensionsfonde. Endvidere

vil også andre aktører, der i væsentligt omfang udfører bestemte finansielle aktiviteter,

kunne falde ind under begrebet finansiel institution.

Det er som udgangspunkt de omfattede finansielle institutioner, der hæfter for betalin-

gen af afgiften. Ikke-finansielle virksomheder (fx borgere og virksomheder) vil dog

også kunne komme til at hæfte for afgiften givet de foreslåede hæftelsesregler.

Undtaget fra afgiften er bl.a. transaktioner med den europæiske centralbank (ECB),

medlemslandenes centralbanker, EU samt en række af EU’s institutioner, internatio-

nale finansielle institutioner, samt transaktioner med eurolandenes lånefacilitet (ESM).

Derudover er centrale modparter og værdipapircentraler i deres funktion heraf undta-

get.

Desuden præciserer forslaget, at transaktioner med medlemsstater, herunder

offentlige organer, der i deres funktion heraf forvalter offentlig gæld, er undtaget. Han-

del med statspapirer mellem andre aktører er ifølge Kommissionens forslag imidlertid

stadig omfattet af afgiften.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at

medlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle trans-

aktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af værdi-

en af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle institutioner mv.

Afgiften pålægges bruttotransaktioner, dvs. der tages ikke højde for evt. modgående

handel mellem parterne, som resulterer i en lavere nettotransaktion.

Kommissionens foreløbige skøn er, afgiften i den foreslåede form vil medføre årlige

indtægter på i størrelsesorden 31 mia. EUR i de deltagende lande som helhed (sva-

rende til ca. 231 mia. kr.). Dette skøn vil dog i høj grad afhænge af markedernes reak-

tioner og risikoen for omgåelse af afgiften, herunder også snyd. Det bemærkes, at

skønnet er baseret på minimumssatserne på henholdsvis 0,1 og 0,01 pct. Provenu-

skønnet er usikkert. Et muligt provenu fra afgiften vil afhænge af afgiftens udformning.

For at modvirke skatteunddragelse er der i forslaget som noget nyt ift. EU27-forslaget

medtaget en generel bestemmelse mod misbrug. Bestemmelsen indebærer, at der

kan ses bort fra konstruerede arrangementer uden forretningsmæssig begrundelse,

hvis hovedformål vurderes at være at undgå beskatning og at opnå skattemæssige

fordele. Sådanne arrangementer skal således vurderes ift. deres økonomiske sub-

stans og derfor pålægges afgift.

Forslaget suppleres af øvrig EU-lovgivning, herunder reglerne om administrativ bi-

stand og inddrivelse på skatteområdet. Dette indebærer fx for ikke-deltagende lande,

at skattemyndighederne i disse lande vil være forpligtet til at bidrage med oplysninger

til brug for, at der kan gennemføres en korrekt skatteansættelse i deltagende lande.

Skattemyndighederne skal ikke selv lave skatteansættelser eller opkræve afgiften på

vegne af deltagende lande, men myndighederne i ikke-deltagende lande skal bistå

med at inddrive afgiften, hvis den ikke betales af afgiftspligtige finansielle institutioner.

Kommissionens forslag indebar, at afgiften skulle gennemføres i medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser senest den 30. september 2013 med virkning fra

1. januar 2014. Hvornår et forslag i givet fald kan få virkning fra, vil afhænge af, hvad

der kan opnås enighed om.

ECOFIN d. 6. maj 2014

ECOFIN d. 6. maj 2014 ventes at have en statusdrøftelse af sagen mhp. retningslinjer

for det videre tekniske arbejde.

En central modpart (Central Counter Party – CCP) sikrer afviklingen af en finansiel handel ved at agere

køber for sælgeren og sælger for køberen i handlen. En værdipapircentral (Central Securities Depository –

CSD) står for registrering, deponering og for at udmønte afviklingen af en værdipapirhandel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et udestående er særligt afgiftens anvendelsesområde, herunder om nogle typer af

værdipapirer og evt. nogle aktører skal undtages afgiften. Dette har betydning for stør-

relsen af et provenu fra FTT’en. Det forventes på den baggrund, at muligheden for en

trinvis indførelse (step-by-step approach) af afgiften i de deltagende lande vil blive

drøftet på ECOFIN. En trinvis indførelse har også været drøftet i EU tidligere. En trin-

vis indførelse kunne fx betyde, at afgiften indføres for aktier og derivater i første trin,

og at afgiften i næste trin udvides til også at skulle pålægges handel med obligationer

og andre finansielle instrumenter.

Et andet udestående er særligt hvilke beskatningsprincipper, som afgiften skal bygge

på. Det udestår således nærmere at afklare, om afgiften som foreslået skal bygge på

både et etableringsprincip og et udstedelsesprincip, og hvilken form principperne i

givet fald nærmere skal have.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag, og der ventes ikke fremlagt et

samlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. ECOFIN har ikke tidligere

drøftet Kommissionens forslag til forstærket samarbejde. De deltagende lande har

diskuteret sagen uformelt.

Vurdering fra Rådets juridiske tjenester (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den foreslåede form fx, at finansielle institutioner uden-

for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset som etableret i et deltagende land,

hvis de handler med finansielle institutioner mv. i det pågældende deltagende land –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles, og derfor skal betale afgiften til dette

deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderet dette brede

element af forslaget. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder rammerne

for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-deltagende

medlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne føre til kon-

kurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer desuden, at

denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-traktatens principper om

kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende princip for EU’s indre marked.

RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke kan indføres baseret på denne form for

etableringsprincip. EU-kommissionens juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

RJT har alene vurderet det brede etableringsprincip. RJT har ikke vurderet andre dele

af etableringsprincippet eller udstedelsesprincippet.

Det bemærkes ifm. ovenstående, at UK i april 2013 har lagt sag an ved EU-domstolen

om at annullere Rådets bemyndigelse af det forstærkede samarbejde fra januar 2013.

UK begrunder sit sagsanlæg med, at forslagets via sine beskatningsprincipper har

eksterritoriale (dvs. grænseoverskridende) virkninger, som er strid med EU-retten og

international ret. Desuden begrunder UK sagsanlægget med, at forslaget via EU-

reglerne om administrativ bistand i skattesager, vil påføre ikke-deltagende lande om-

kostninger, hvilket UK anser for værende i strid med EU-retten. Sagen pågår fortsat.

EU-domstolen ventes ifølge det oplyste at afsige dom d. 30. april 2014.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed blandt de delta-

gende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, hvorfor

nærhedsprincippet ikke direkte er relevant for Danmark.

Forslaget omhandler ifølge Kommissionen en fælles struktur for en transaktionsafgift

og fælles regler for, hvornår afgiften forfalder. Det er derimod ifølge Kommissionen

overladt til de deltagende lande at indføre afgiftssatser, der er lig med eller over mind-

stesatsen. Den foreslåede harmonisering går endvidere ifølge Kommissionen ikke ud

over, hvad der er nødvendigt for at nå de ønskede mål om et velfungerende indre

marked. Kommissionen anser på den baggrund forslaget for at være i overensstem-

melse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet målet med forslaget ikke i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne selv.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde i overensstem-

melse med proceduren i TEUF artikel 113. Parlamentet vedtog i juli 2013 en betænk-

ning om forslaget.

Ifølge betænkningen støtter Parlamentet det forstærkede samar-

bejde om en FTT. Parlamentet foreslår i sin betænkning visse ændringer af Kommis-

sionens forslag. Fx foreslår Parlamentet en styrkelse af etableringsprincippet. Desu-

den foreslår Parlamentet en styrkelse af reglerne mod unddragelse af afgiften.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt. Forsla-

get vil således ikke skulle gennemføres i Danmark.

Danmark har ingen tilsvarende lovgivning.

En vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, vil

direktivforslaget ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være

omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal være

behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fra

danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene.

Et forstærket samarbejde kan – afhængig af afgiftens konkrete udformning – have en indi-

rekte effekt på finansielle investorer og handlen med værdipapirer i ikke-deltagende lande

og dermed potentielt på et skatteprovenu og statens låneomkostninger i disse lande.

Fx kan en FTT i deltagende lande isoleret set indebære et merprovenu for ikke-

deltagende lande, såfremt en FTT tilskynder til, at finansielle aktører fra deltagende

lande etablerer sig i ikke-deltagende EU-lande, eller hvis aktører fra tredjelande og

ikke-deltagende lande ”omdirigerer” finansiel aktivitet i retning af ikke-deltagende lan-

de for at undgå afgiften. Dette vil isoleret set kunne betyde en højere efterspørgsel

efter værdipapirer og mere handel med sådanne papirer i ikke-deltagende lande, hvil-

ket vil kunne øge grundlaget for en række andre skatter og afgifter.

Modsat vil afgiften isoleret set kunne medføre øgede omkostninger for forbrugere af

finansielle ydelser, i det omgang de handler med en finansiel institution mv. i et delta-

gende land og/eller handler med et finansielt instrument udstedt i et deltagende land.

http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?lang=en&reference=2013/0045(CNS)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden vil det kunne reducere likviditet og effektiviteten i markedet for danske vær-

dipapirer, hvis finansielle institutioner fra deltagende lande handler med værdipapirer

fra ikke-deltagende lande. Dette kan reducere likviditet og effektiviteten i markedet for

danske værdipapirer, fordi en sådan transaktion ifølge forslaget skal pålægges afgift,

jf. etableringsprincippet. Derved kan en række andre skatte- og afgiftsgrundlag blive

reduceret, og afgiften vil dermed kunne medføre et mindre provenu fra de berørte

skatter og afgifter. Det kan fx være aktieavancebeskatning og pensionsafkastbeskat-

ning. Nettoeffekten af disse modsatrettede virkninger kan ikke bestemmes.

Danske statsobligationer kan blive påvirket af forslaget, også selvom Danmark på

nuværende tidspunkt ikke deltager i det forstærkede samarbejde. Det skyldes, at for-

slaget indebærer, at der skal betales afgift, når der handles med eller mellem finan-

sielle aktører fra medlemslande, som deltager i det forstærkede samarbejde, jf. etable-

ringsprincippet. Det gælder fx, når der handles med danske statsobligationer. Hvis

direktivforslaget gennemføres som fremsat, kan forslaget således føre til højere låne-

omkostninger for staten, hvis de øgede transaktionsomkostninger ved den efterføl-

gende handel som følge af afgiften indebærer lavere efterspørgsel efter statsobligati-

oner. Der vil imidlertid være færre handler med danske statsobligationer, som pålæg-

ges afgift, når Danmark ikke deltager, end hvis Danmark havde deltaget i samarbej-

det. En mulig negativ effekt af afgiften på statens låneomkostninger vurderes derfor i

udgangspunktet at være begrænset.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede samarbejde

vil forslaget givetvist have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Samlet

er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt kan indebære et

mindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark. Størrelsen heraf er usik-

ker, idet der ventes at være forskellige modsatrettede effekter.

For ikke-deltagende lande vil afgiften således på den ene side kunne dæmpe den

samfundsøkonomiske aktivitet via påvirkningen af de finansielle markeder, herunder

via mindre likvide og effektive markeder. Det skyldes generelt, at en transaktionsafgift

vil gøre det dyrere at handle med finansielle instrumenter. Dette vil generelt afhænge

af, i hvilket omfang ikke-deltagende landes finansielle institutioner handler med finan-

sielle institutioner fra deltagende lande, og i hvilket omfang finansielle institutioner fra

deltagende lande handler (indbyrdes) med instrumenter fra ikke-deltagende lande (og

derfor skal betale afgiften), jf. etableringsprincippet. Det vil også afhænge af, i hvilket

omfang ikke-deltagende landes finansielle institutioner handler med finansielle instru-

menter udstedt i et deltagerland, jf. udstedelsesprincippet. Det vil desuden afhænge

af, i hvilket omfang institutionerne i de ikke-deltagende lande formår at vælte afgiften

over på en transaktionspart i et deltagerland.

Dansk realkreditfinansiering kan blive påvirket af afgiften, også selvom Danmark på

nuværende tidspunkt ikke deltager i samarbejdet. En evt. højere rente på danske real-

kreditobligationer som følge af afgiften vurderes i udgangspunktet at være begrænset,

jf. beskrivelsen under statsfinansielle konsekvenser.

Idet Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, vil

forbrugerne af finansielle ydelser umiddelbart kun blive direkte berørt i det omfang de

handler med en finansiel institution mv. etableret i et deltagerland og/eller handler med

et finansielt instrument udstedt i et deltagerland. Afgiften vil blive pålagt de finansielle

institutioner, der udfører handlerne. Det må forventes, at afgiften i høj grad vil blive

videreført til de direkte og indirekte ejere af de omsatte finansielle instrumenter. En

stor del af byrden vil således hvile på personer, selskaber, pensionsselskaber m.v.,

som de finansielle institutioner handler på vegne af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For ikke-deltagende lande vil afgiften dog også kunne have positive samfundsmæssi-

ge konsekvenser, idet afgiften vil kunne tiltrække omsætning af finansielle instrumen-

ter fra andre ikke-deltagende lande og tredjelande, der ellers ville være tilgået delta-

gende lande, og tiltrække omsætning af finansielle instrumenter fra deltagende lande.

Dette vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, det

fører til mere likvide og effektive finansielle markeder i de ikke-deltagende lande.

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde, som

fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater i sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012, d. 22. juni 2012, d. 9. oktober 2012, d. 13.

november 2012, d. 4. december 2012 og d. 22. januar 2013. Der henvises i øvrigt til

grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde over-

sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013, samt til grund- og nærhedsnotat om

EU27-forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg i november 2011.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-

tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.

Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-

nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærket

samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.

Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i

et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet

med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin

position på ny.

Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af

de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.

Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-

deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledt

uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med

rammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen

behandles blandt alle lande i Rådet.

Regeringen støttede en vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde

på ECOFIN 22. januar 2013. Danmark indgik på ECOFIN i en erklæring sammen med

Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn (som alle står uden for det forstær-

kede samarbejde). Erklæringen udtrykker de seks landes støtte til bemyndigelsen og

en forventning om, at der i det fremadrettede arbejde vedr. Kommissionens forslag til

den konkrete afgift tages højde for ikke-deltagende landes interesser.

Andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De lande, som ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde, vurderes i et vist om-

fang at have forskellige holdninger til, hvilken form for finansiel transaktionsafgift der

skal samarbejdes om. Der er således ikke enighed mellem de deltagende lande om

det konkrete indhold af forslaget. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er FTT’ens anven-

delsesområde og de beskatningsprincipper, som afgiften skal bygge på, jf. ovenfor.

Desuden diskuteres tekniske, juridiske og økonomiske aspekter, herunder i relation til

administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget for medlemslande, der ikke

deltager i det forstærkede samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Generelt om processen for forstærket samarbejde

EU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejde

i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer med

forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter, at

følgende betingelser er opfyldt:



Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-

eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikke

kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.

2).

Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel

20, stk. 2).

Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål, beskyt-

te dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret

(TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den økonomi-

ske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre begrænsning af

eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrej-

ning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters

rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).

Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i trakta-

terne (TEUF artikel 329 stk. 1).



Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge

TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrige medlems-

stater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnås

den nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker at

indføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de

nærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og

de mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,

om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.

Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen et

forslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det kon-

krete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-

det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Kom-

missionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et for-

slag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat af

Kommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkede

samarbejde, har stemmeret herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 3: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, dybdegående analyser 2014

KOM(2014) 150

Resumé

ECOFIN ventes på mødet den 6. maj 2014 at have en drøftelse af Kommissionens

dybdegående analyser af makroøkonomiske ubalancer for 17 lande, heriblandt Dan-

mark, og at vedtage rådskonklusioner om analyserne. Kommissionen konkluderer i sin

dybdegående analyse af Danmark, at Danmark ikke længere er påvirket af økonomi-

ske ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand.

Baggrund

EU-Kommissionen har den 5. marts 2014 offentliggjort sine dybdegående analyser

(”In-Depth Reviews” – IDRs) af makroøkonomiske ubalancer for 17 lande, heriblandt

af Danmark. De dybdegående analyser udarbejdes som led i gennemførelsen af EU’s

procedure for makroøkonomiske ubalancer (”Macroeconomic Imbalances Procedure”

– MIP) i det europæiske semester for 2014.

De 17 lande blev udpeget til dybdegående analyser i Kommissionens varslingsrapport

(”Alert Mechanism Report” – AMR) fra november 2013. De 17 lande er Belgien, Bulga-

rien, Tyskland, Danmark, Irland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Luxembourg,

Ungarn, Malta, Nederlandene, Slovenien, Sverige, Finland og UK.

Kommissionens dybdegående analyser kan give anledning til en konklusion om, at et

land 1) ikke er påvirket af ubalancer, 2) er påvirket af

ubalancer,

eller 3) er påvirket af

alvorlige ubalancer.

I førstnævnte tilfælde vil der som udgangspunkt ikke blive tale om

yderligere skridt i proceduren. I sidstnævnte to tilfælde kan Kommissionen fremsætte

forslag om enten landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester vedr.

ubalancer eller forslag om en henstilling om korrektion af alvorlige ubalancer.

Indhold

Kommissionens dybdegående analyser for det europæiske semester 2014

Kommissionen konkluderer, at der er alvorlige (uforholdsmæssigt store) ubalancer i

Kroatien, Italien og Slovenien, jf. pkt. 3 herover. Det konkluderes, at der er ubalancer i

Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Fin-

land, Sverige og UK, jf. pkt. 2 herover. Danmark, Luxembourg og Malta vurderes ikke

længere at have ubalancer, jf. pkt. 1 herover. Se bilag 1 for uddybning.

Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af sine dybdegående analyser, at

en tilpasning er i gang i landene, idet makroøkonomiske ubalancer opbygget over flere

år nu gradvist korrigeres. Udfordringer i landene består ifølge Kommissionen fortsat i

høje private og offentlige gældsniveauer, samt høj gæld overfor udlandet, høje beta-

lingsbalanceoverskud og svag konkurrenceevne. Kommissionen peger på, at den

nedadgående tilpasning på boligmarkedet i en række lande i de senere år synes bragt

til ende, idet en yderligere tilpasning ikke kan udelukkes.

Desuden peger Kommissionen på, at ledighed og andre indikatorer på sociale udfor-

dringer fortsat generelt er høje i landene, men at der er store forskelle på tværs af

lande.

Kommissionens dybdegående analyse af Danmark for det europæiske semester 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konkluderer i sin dybdegående analyse om Danmark, at Danmarks

makroøkonomiske udfordringer – i makroubalanceprocedurens forstand – ikke længe-

re anses for at være økonomiske ubalancer.

Kommissionen vurderer således, at risici forbundet med tilpasningen på boligmarkedet

i Danmark og påvirkningen fra den høje private bruttogæld på dansk økonomi og på

stabiliteten i den finansielle sektor synes begrænsede. Der vil dog ifølge Kommissio-

nen fortsat være behov for at overvåge denne udvikling, sammen med udviklingen i

dansk økonomis konkurrenceevne.

Kommissionens dybdegående analyse af Danmark ser primært på den høje danske

private bruttogæld og svækkede konkurrenceevne, da Danmark overskred varslings-

værdierne for indikatorerne privat bruttogæld og tab af eksportmarkedsandele i dette

års AMR. Dette følger desuden op på tidligere dybdegående analyser af Danmark,

hvor Kommissionen har peget på og analyseret udfordringer for dansk økonomi i form

af den høje danske private bruttogæld og Danmarks svækkede konkurrenceevne.

Kommissionen bemærker også i sin dybdegående analyse af Danmark (uden yderli-

gere analyse), at Danmark forventes at have gennemført en holdbar korrektion af sit

uforholdsmæssigt store underskud i 2013. Det bemærkes, at dette vil skulle bekræftes

af Kommissionens kommende forårsprognose, før Kommissionen kan lægge op til en

beslutning i Rådet om, at Danmark kan få ophævet sin henstilling om finanspolitikken.

Kommissionen fremhæver i sin analyse af Danmark bl.a. følgende udfordringer og

mulige politiktiltag til at supplere tiltag, som allerede er taget af regeringen:



Konkurrenceevne: Det er ifølge Kommissionen en nøgleudfordring for Dan-

mark at forbedre udviklingen i produktiviteten for at opretholde et højt vel-

standsniveau. Den for Danmark svage produktivitetsudvikling de seneste to

årtier bør således fortsat give anledning til bekymring. Dette selvom der er

sket en tilpasning i lønomkostningerne de senere år, som har bidraget til at

reducere Danmarks udfordring med en svækket konkurrenceevne. Kommissi-

onen opfordrer i den forbindelse regeringen til at fortsætte arbejdet med at

styrke produktiviteten i Danmark.



Privat bruttogæld: Kommissionen peger på, at Danmark med fordel kan gen-

nemføre yderligere tiltag til at reducere risici vedr. danske husholdningers hø-

je gældsniveauer i tillæg til de tiltag, som allerede er taget. Ifølge Kommissio-

nen bør tiltag vedrøre de skattemæssige incitamenter til at optage gæld, her-

under en ændret boligbeskatning (ejendomsværdiskatten og grundskylden),

så der etableres en bedre sammenhæng mellem boligbeskatning og udviklin-

gen i ejendoms- og grundværdier. Dette er ifølge Kommissionen vigtigt for

fremadrettet at stabilisere udviklingen på boligmarkedet og – i sammenhæng

hermed – stabiliteten i det finansielle system.



Finansiel sektor: Kommissionen peger på, at yderligere tiltag til at stabilisere

det finansielle system i Danmark kan vedrøre en styrket regulering af kreditin-

stitutters mulighed for beregning af de såkaldte risikovægte vha. egne interne

risikomodeller mhp. beregning af deres regulatoriske kapitalkrav. Desuden og

i sammenhæng hermed kan et gearingskrav for kreditinstitutter (dvs. et mind-

stekrav til kapital ift. et instituts ikke-vægtede aktiver), vedligeholdelse af til-

synsdiamanten for pengeinstitutter og indførelsen af en tilsynsdiamant for re-

alkreditinstitutter ifølge Kommissionen også bidrage til at reducere sårbarhe-

der i det finansielle system.

Rådkonklusioner til vedtagelse på ECOFIN 6. maj 2014

ECOFIN ventes på mødet den 6. maj 2014 at have en drøftelse af de dybdegående

analyser og at vedtage rådskonklusioner herom.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke, at Rådet:



Understreger behovet for en effektiv gennemførelse af makroubalanceproceduren,

og at procedurens korrigerende del anvendes, når der er behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Anser de dybdegående analyser for generelt at give en grundig vurdering af øko-

nomiske ubalancer i landene, og tager højde for landespecifikke forhold.

Tilslutter sig, at 14 af de analyserede lande (Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland,

Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Ungarn, Nederlandene, Slovenien, Sverige,

Finland og UK) er påvirket af makroøkonomiske ubalancer af varierende natur og

omfang.

Tilslutter sig Kommissionens vurdering af, at Kroatien, Italien og Slovenien er

påvirket af alvorlige ubalancer. Tilslutter sig Kommissionens hensigt om på basis

af landenes nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogram-

mer at vurdere, om politiktiltag er passende for at adressere landenes respektive

økonomiske udfordringer. Noterer sig Kommissionens hensigt om på basis af

denne vurdering at overveje, om der er behov for yderligere skridt under procedu-

ren for disse lande.

Tilslutter sig, at tre af de analyserede lande (Danmark, Luxembourg og Malta) ikke

er påvirket af økonomiske ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Øko-

nomiske og finansielle risici i disse lande synes begrænsede, og politikudfordrin-

ger er ikke af en karakter, som kræver opfølgning under makroubalanceprocedu-

ren.

Understreger behovet for politiktiltag og landenes forpligtigelse til at gennemføre

strukturelle reformer, som holdbart adresserer ubalancer og skaber rammerne for

bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene, særligt reformer som påvirker

stabiliteten i euroområdet.

Understreger, at den økonomiske genopretning, om end skrøbelig og ulige, er ved

at få fodfæste. Genopretningen af landenes økonomier, understøttet af politiktil-

tag, består særligt i nedbringelse af betalingsbalanceunderskud, tilpasning i løn-

omkostninger og i en forbedret konkurrenceevne, samt i en gradvis nedbringelse

af private gældsniveauer og stabilisering af boligmarkederne.

Bemærker, at betalingsbalanceoverskud stadig er høje i nogle lande. Bemærker

desuden, at private og offentlige gældsniveauer fortsat er høje, og at dette sam-

men med høje niveauer af gæld overfor udlandet fortsat gør landenes økonomier

sårbare. Vigtige udfordringer vedrører desuden bl.a. svag konkurrenceevne, of-

fentlig og privat gældsnedbringelse (såkaldt ”deleveraging”), forbedrede kreditvil-

kår for virksomheder m.v.

Sagen er forberedt på teknisk niveau i EPC den 8.-9. april 2014 og i EFC den 24.-25.

april 2014.

ECOFIN skal på efterfølgende rådsmøder drøfte og tage stilling til den videre håndte-

ring af lande med ubalancer, herunder landespecifikke anbefalinger om makroøkono-

miske ubalancer under det europæiske semester og mulige henstillinger efter forslag

fra Kommissionen. Kommissionens forslag hertil ventes fremsat primo juni 2014. In-

gen lande har aktuelt henstillinger under makroubalanceproceduren.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

varslingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bæredygtig

vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De ventede rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Sagen om makroubalanceproceduren for det europæiske semester for 2014 er

tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. december 2013 og

18. februar 2014.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusioner med det ventede hovedindhold.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

makroubalanceproceduren. Regeringen lægger vægt på, at der tages videre skridt i

proceduren i form af henstillinger til lande med alvorlige ubalancer, når det måtte være

velbegrundet.

Når det gælder Danmark, er regeringen tilfreds med, at Kommissionen i sin dybdegå-

ende analyse af Danmark vurderer, at Danmark ikke længere er påvirket af økonomi-

ske ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand.

Kommissionens vurdering er et positivt signal ift. regeringens løbende arbejde med

generelt at styrke dansk økonomi, herunder særligt styrkelsen af konkurrenceevnen

og stabiliteten på boligmarkedet og i det finansielle system. Kommissionens vurdering

ændrer ikke på, at regeringen fortsat vil have klart fokus på, at Danmark har en udfor-

dring med at styrke produktiviteten. Højere produktivitet vil også kunne bidrage til en

styrket konkurrenceevne.

Regeringen noterer sig, at Kommissionens anbefalinger til Danmark om mulige politik-

tiltag ligger i forlængelse af allerede igangsatte initiativer, og er i tråd med regeringens

igangværende arbejde med at styrke dansk konkurrenceevne og styrke stabiliteten på

boligmarkedet og i det finansielle system i Danmark, jf. regeringens holdning ifm.

ECOFIN den 10. december 2013.

Andre landes holdning

Medlemslandene har på teknisk niveau drøftet Kommissionens dybdegående analyser

og forberedt rådskonklusioner forud for ECOFIN den 6. maj 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landene ventes på den baggrund generelt at kunne støtte Kommissionens dybdegå-

ende analyser og Kommissionens konklusioner på baggrund af analyserne. Landene

ventes generelt også at kunne støtte rådskonklusioner med det ventede hovedindhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – EU-kommissionens konklusion i dybdegående analyser, marts 2014

Land

Konklusion

Karakter af ubalancer

Opfølgning

Anbefalinger som led i

europæisk semester

(ES), herunder relateret

til makroubalanceproce-

duren (MIP)

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP, samt

særlig overvågning efter

afslutning af økonomisk

tilpasningsprogram

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP, samt

særlig overvågning ifm.

tilpasningsprogram

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP,

særlig overvågning

iværksættes som led i

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP, evt.

beslutning i juni om

opfølgning under MIP,

særlig overvågning som

led i ES iværksættes

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP, evt.

beslutning i juni om

opfølgning under MIP,

særlig overvågning som

led i ES iværksættes

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP

Anbefalinger som led i

Belgien

Ubalancer

Forværret ekstern konkurrenceevne ift. varer

Bulgarien

Ubalancer

Svagt ikke-inkluderende arbejdsmarked med

træg tilpasningsevne

Vedvarende højt betalingsbalanceoverskud,

som kræver fortsat overvågning, tegn på en

underudviklet økonomisk aktivitet og potentiel

inefficient allokering af ressourcer

Fortsatte risici vedr. udvikling i den finansielle

sektor, private og offentlige gældsniveauer,

herunder gæld overfor udlandet, samt udfor-

dringer for arbejdsmarkedet vedr. høj ungdoms-

arbejdsløshed

Tilpasning fortsætter og lavere risici, men fort-

satte risici vedr. størrelsen og den gensidige

forbundenhed af ubalancer, særligt høje ni-

veauer af hjemlig gæld og overfor udlandet

Tyskland

Ubalancer

Danmark

Ingen ubalancer

Irland

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Frankrig

Ubalancer

Forværret konkurrenceevne og handelsbalance,

og risici vedr. høj offentlig gæld

Kroatien

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Sårbarheder som følge af høje forpligtigelser

overfor udlandet, svag udvikling i eksporten, højt

forgældede virksomheder og hurtigt stigende

offentlig gæld, generel svag tilpasningsevne i

økonomien

Italien

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Meget høj offentlig gæld og svag konkurrence-

evne relateret til svag udvikling i produktiviteten

Luxembourg

Ingen ubalancer

Risici vedr. igangværende tilpasning i højt ni-

veau af nettoforpligtigelser overfor udlandet, høj

privat og offentlig gæld, skrøbelig finansiel

sektor, samt svag udvikling i eksporten

Udfordringer vedr. udvikling i privat gæld og

igangværende gældsnedbringelse, fortsat inef-

fektiviteter på boligmarkedet, højt betalingsba-

lanceoverskud er i mindre grad en udfordring

men behov for at følge udvikling

Tilpasning i gang, men fortsatte risici vedr.

reparation af sårbarheder i banker, svag sel-

skabsledelse og høje gældsniveauer i virksom-

heder, høj grad af statslig involvering i økono-

mien, samt risici vedr. stigende offentlig gæld

(bl.a. som følge af rekapitaliseringer af banker)

Risici vedr. husholdningers høje gældsniveauer,

samt ineffektiviteter på boligmarkedet, højt

betalingsbalanceoverskud er i mindre grad en

udfordring men behov for at følge udvikling

Svag udvikling i eksporten

Risici vedr. udvikling i husholdningers gæld,

særligt boliggæld, og strukturelle forhold på

boligmarkedet

Ungarn

Ubalancer

Malta

Ingen ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP

Slovenien

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP, evt.

beslutning i juni om

opfølgning under MIP,

særlig overvågning som

led i ES

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP

Anbefalinger som led i

ES, herunder MIP

Sverige

Ubalancer

Finland

Ubalancer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 4: Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 10.-12.

april 2014

Resumé

Det græske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20- og IMF-

møderne 10.-12. april 2014 i forbindelse med IMF’s forårsmøde. Møderne fokuserede

på den globale genopretning, som fortsat er præget af negative risici, herunder som

følge af geopolitiske spændinger og en gradvis pengepolitisk normalisering i de avan-

cerede lande. Der var enighed om behovet for reformer til sikring af holdbar og balan-

ceret genopretning samt yderligere fremskridt med den finansielle regulerings- og

tilsynsdagsorden. Endvidere var der dyb skuffelse over den fortsat forsinkede imple-

mentering af IMF-reformerne fra 2010 som følge af manglende ratificering i USA.

Baggrund

I forbindelse med IMF og Verdensbankens forårsmøder den 10.-13. april 2014 afhold-

tes møder blandt G20-landenes økonomi- og finansministre samt centralbankchefer

den 10.-11. april og møder i IMF’s ministerkomité, International Monetary and Financi-

al Committee (IMFC), den 11.-12. april.

På G20-mødet var EU repræsenteret ved det græske formandskab og Kommissionen

i fællesskab. I IMFC var EU-landene repræsenteret via deres respektive IMF-

valgkredse.

Indhold

Der var på G20- og IMFC-møderne enighed om, at forholdene i

verdensøkonomien

ventes yderligere styrket i 2014 på baggrund af øget aktivitet i blandt andet en række

avancerede lande, herunder især USA og UK. I euroområdet er væksten nu positiv,

men opsvinget er fortsat skrøbeligt og inflationen er lavere end det officielle mål. Væk-

sten i en række emerging markets er aftaget de senere år, men ventes gradvist styrket

fremadrettet. De globale risici er generelt blevet mere balanceret, men de negative

risici for den globale genopretning er fortsat mest udtalt, ikke mindst i forhold til fornyet

finansiel ustabilitet, lav inflation i nogle avancerede lande, høje offentlige gældskvoter

samt geopolitiske spændinger. Endvidere er ledigheden fortsat høj i mange lande.

Normaliseringen af pengepolitikken

i store avancerede lande og de potentielle afsmit-

tende virkninger på andre lande, udgør en udfordring for både G20 og IMF-

medlemslandene som helhed. Der var således i IMFC enighed om at pengepolitikken i

de avancerede lande også fremadrettet bør kalibreres nøje og kommunikeres tydeligt,

særligt for at undgå negative afsmittende effekter på andre lande og for at reducere

risikoen for negative afledte virkninger tilbage på de avancerede lande selv. Der var

enighed om, at pengepolitikken bør forblive lempelig i de avancerede lande, idet den

gradvise aftrapning af de pengepolitiske obligationsopkøbsprogrammer i USA er pas-

sende. I euroområdet har ECB fastholdt lempelige pengepolitiske forhold, og der var

enighed om, at ECB bør overveje yderligere tiltag i tilfælde af vedvarende lav inflation.

Der var i IMFC og G20 enighed om, at der bør gøres mere for at

sikre robust og hold-

bar vækst

samt reducere økonomiernes sårbarheder. Høj ledighed – særligt blandt

unge – samt høj og stigende ulighed i en række lande i lyset af krisen bør adresseres i

form af reformer, som fjerner strukturelle hindringer for inklusiv vækst. Samtidig bør

landene sikre holdbare offentlige gældsniveauer, styrket kvalitet af offentlige udgifter

samt styrket potentiel vækst, herunder via øget inddragelse af kvinder og ældre på

arbejdsmarkedet. Implementering af konkrete mellemfristede finanspolitiske konsoli-

deringsplaner er fortsat afgørende i mange avancerede lande. Hvor forholdene gør

det muligt, bør der sikres en fleksibel implementering, som tager højde for den kortsig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tede økonomiske udvikling med henblik på at understøtte vækst og jobskabelse, sam-

tidig med at gælden bringes tilbage på et holdbart spor.

Således bekræftede G20 nødvendigheden af nye ambitiøse tiltag for at opfylde aftalen

fra G20-mødet 23. februar 2014 om udvikling af ambitiøse og realistiske planer for

tiltag og reformer til fremme af investeringer, øget beskæftigelse samt styrket handel

og international konkurrence for at fremme den globale vækst og løfte G20-landenes

samlede BNP-niveau i 2018 med 2 pct. i forhold til det niveau, som landenes nuvæ-

rende reformplaner sikrer. Landenes planer vil indgå i en fælles handlingsplan for

vækst til G20-topmødet i november, og skal udvikles inden for rammerne af finanspoli-

tisk holdbarhed og finansiel stabilitet.

Får så vidt angår

den finansielle reformdagsorden

var der på IMFC og G20-møderne

enighed om omgående og konsistent implementering af de aftalte globale reformer af

finansiel regulering og tilsyn. Særligt vigtigt er det at opnå enighed om tiltag til håndte-

ring af problemet med banker, som globalt set vurderes at være så store og systemisk

vigtige at man ikke bør lade dem gå ned. Forslag til fælles rammer for håndtering af

sådanne banker ventes udviklet inden G20-topmødet i november, herunder i forhold til

at give myndighederne i sådanne bankers værts- og hjemlande og de finansielle mar-

keder tiltro til, at ordnet afvikling af sådanne banker vil kunne implementeres uden at

skatteydere betaler herfor.

Endelig var der i både G20 og IMFC dyb skuffelse over den fortsatte forsinkelse i im-

plementeringen af

reformerne af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring,

som blev

vedtaget i 2010, samt de videre reformer, som forventedes afsluttet i januar 2014.

Implementeringen af 2010-reformerne er fortsat den vigtigste prioritet i IMF-

medlemslandene, og IMFC og G20 opfordrede i en fælles udtalelser USA til at ratifice-

re reformerne hurtigst muligt. Samtidig forpligtede man sig til at opretholde IMF som

en stærk og kvotebaseret institution, som sikres passende ressourcer til at kunne ud-

føre sin centrale rolle. Hvis ikke 2010-reformerne er implementeret inden udgangen af

2014 opfordres IMF til at bygge videre på sit eksisterende arbejde og udvikle mulige

nye skridt til gennemførelse af reformerne.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-

gelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventes man at kunne tage afrapporteringen fra IMF- og G20-

møderne til efterretning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efter-

retning.