PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt

22.

maj 2014

Samlenotat til MIU og FEU

Samlenotat til miljørådsmøde den 12. juni 2014

Kommissionens forslag om luftpakke:

a) Kommissionens program ren luft i Europa KOM (2013) 918

b) Kommissionens forslag til nedbringelse af nationale emissioner

af visse stoffer KOM (2013) 920

c) Kommissionens forslag til direktiv om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg KOM

(2013) 919

Udveksling af synspunkter

Side 2

Side 9

Side 21

Biodiversitet: CBD COP 12

Side 32

Vedtagelse af rådskonklusioner

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 2001/18/EF forså vidt angår medlemsstaternes mulighed for at

begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på

eget territorium. KOM(2010) 375

Politisk enighed

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2a

Kommissionens meddelelse: Programmet ren luft i Europa

KOM(2013)918.

Udveksling af synspunkter

Revideret notat

Resumé

Kommissionen oversendte den 18. december 2013 en meddelelse til Rådet om et revideret Program

for ren luft i Europa. Programmet indeholder overordnede reduktionsmål for et samlet EU som

konsoliderer 2020 reduktionsmålene i den seneste luftstrategi fra 2005 og tilføjer nye mål for 2030.

Reduktionsmålene for selve programmet er rettet mod at nedbringe negative effekter på menneskers

helbred og skader på økosystemer. Dette opnås ved at forbedre luftkvaliteten. Luftkvaliteten

forbedres ved at mindske udledningerne af bestemte stoffer, som der er fremsat parallelle forslag til

med forslagene til nyt NEC-direktiv og nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg.

Formålet med programmet er at sikre fremskridt mod de langsigtede mål i det 6. og 7.

miljøhandlingsprogram, om at ’luftforureningen skal reduceres til et niveau, hvor der er færrest

mulige påvirkninger på menneskers helbred og herunder særligt følsomme befolkningsgrupper

såsom børn samt miljøet som helhed”.

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark, da ingen virkemidler eller forpligtelser er forslået i selve programmet.

Disse ligger i de parallelle forslag til et nyt NEC direktiv og forslag til et direktiv for mellemstore

fyringsanlæg. Forslaget til revideret program vurderes ikke i sig selv at påvirke

beskyttelsesniveauet.

Regeringen hilser Kommissionens forslag til Program for ren luft i Europa velkommen. Regeringen

tager i den forbindelse forbehold for Kommissionens forslag til overordnede reduktionsmål, idet en

stillingtagen hertil afventer en endelig afklaring mellem medlemsstaterne og Kommissionen om de

beregningsforudsætninger der er lagt til grund for Kommissionens forslag til

landereduktionsprocenterne i forslaget til nyt NEC-direktiv, samt de efterfølgende forhandlinger om

medlemsstaternes reduktionsprocenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte meddelelse til Europaparlamentet,

Rådet, Det europæiske Økonomiske og Sociale udvalg og Regionsudvalget.

Forslaget er en videreførelse af Temastrategi for luftforurening fra 2005.

Meddelelsen udgør den overordnede ramme for Kommissionens samlede ”luftpakke” der i alt

indeholder 4 elementer:

En meddelelse om Ren luft i Europa (indeværende meddelelse),

Et nyt direktiv om nationale reduktionsforpligtigelser (nyt NEC-direktiv),

Et nyt direktiv om mellemstore forbrændingsanlæg (MCP-direktiv),

Et forslag til rådsbeslutning om EU's ratifikation af Gøteborg-protokollen.

Kommissionens meddelelse har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles.

Forslaget vil blive drøftet på Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014.

Den konkrete udmøntning af programmet vil primært ske i forbindelse med kommissionsforslagene

til nyt NEC-direktiv og MCP-direktiv. Der er udarbejdet særskilte grundnotater til disse forslag, til

hvilke der henvises.

2. Formål og indhold

Programmet har til formål at sikre fremskridt mod de langsigtede mål i sjette og syvende

miljøhandlingsprogram, om at ”luftforureningen skal reduceres til et niveau, hvor der er færrest

mulige påvirkninger på menneskers helbred og herunder særligt følsomme befolkningsgrupper

såsom børn samt miljøet som helhed”.

Programmet indeholder forslag til overordnede EU reduktionsmål for luftkvalitetens indvirkning på

sundhed og natur, som konsoliderer 2020-reduktionsmålene der blev besluttet i forbindelse med

temastrategien for renere luft i Europa

fra 2005 og tilføjer nye mål for 2030.

De overordnede reduktionsmål for selve programmet er rettet mod at nedbringe negative effekter på

menneskers helbred og skader på økosystemer. Dette opnås ved at forbedre luftkvaliteten.

Luftkvaliteten forbedres ved at mindske udledningerne som der er fremsat parallelle forslag til med

forslagene til nyt NEC-direktiv og nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Således opstilles en

række reduktionsmål dels for hvor meget den overordnede negative helbredpåvirkning som knytter

sig til ozon og partikler og dels hvor stor den samlede mængde af næringsberigede økosystemer bør

være i 2030 set i forhold til en basislinjefremskrivning. Reduktionsmålene fremgår af tabel 1

nedenfor.

Programmets reduktionsmål kan opfyldes ved hjælp af de nationale reduktionsforpligtigelser som

stadfæstet via forslag til nyt NEC direktiv samt ratifikationen af den reviderede Göteborgprotokol.

Temastrategi for luftforurening KOM(2005)446.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Oversigt over reduktionsmål i forslaget til EU’s program for ren luft i Europa

beregnet ud fra 2005 niveau. Basislinje for 2025 og 2030 (fuld implementering af nuværende

regulering) samt nye mål.

Mål for procentvis reduktion af

negative helbredspåvirkning

(dødelighed knyttet til partikler

og ozon) defineret ud fra

forskellen ml. en fremskrivning

af virkningen af en fuld

implementering af nuværende

regulering i 2025 og 2030 ift.

2005 niveau, samt nyt 2030 mål

Basislinje

2025

Basislinje

2030

Nyt mål

2030

- 37 %

- 40 %

- 52 %

Mål for procentvis reduktion af

økosystemer der overskrider

grænser for næringsberigelse

defineret ud fra forskellen ml.

en fremskrivning af virkningen

af en fuld implementering af

nuværende regulering i 2025 og

2030 ift. 2005 niveau, samt nyt

2030 mål

- 21 %

- 22 %

- 35 %

Kommissionen noterer sig, at selvom der er konstateret en markant forbedret luftkvalitet i EU

gennem de seneste årtier, halter luftkvalitetsnormerne efter normerne i andre udviklede lande, og

overholdelsen af de eksisterende normer har af forskellige årsager været en udfordring for

hovedparten af medlemslandene. Kommissionen lægger derfor op til at sikre fuld

overensstemmelse med gældende luftkvalitetsnormer senest i 2020.

Kommissionen vurderer, at de negative helbredspåvirkninger, som følge af luftforureningen,

medfører 406.000 for tidlige dødsfald i EU alene i 2010.

De samlede eksterne omkostninger som følge af luftforurening vurderes af kommissionen at være

330-940 mia. EUR i EU i 2010.

Økosystemer er ligeledes påvirkede, da luften afsætter næringsstoffer mv. til jord, søer og hav.

Kommissionen vurderer, at 62 % af EU's økosystemer overstiger grænserne for næringsberigelse,

hvilket medfører opblomstring af alger, fiskedød, artstab mv.

Med de nye mål forslås de negative helbredspåvirkninger og påvirkningen af økosystemer

(næringsberigelse) reduceret med yderligere omkring 1/3.

De langsigtede mål vurderes at lede til, at de samlede eksisterende eksterne omkostninger som følge

af luftforurening (212 – 740 mia. EUR i EU i 2030) reduceres med 40 mia. EUR og er et skridt i

retning af de vejledende luftkvalitetsnormer fra WHO.

Kommissionen anslår, at de nye reduktionsmål for 2030 i nærværende program vil kunne indfries

med de forslag til konkrete initiativer som er indeholdt i den samlede luftpakke (forslag til nyt

NEC-direktiv, nyt direktiv for mellemstore fyringsanlæg og ratifikation af den reviderede Gøteborg-

protokol).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vigtigste tiltag til at tilvejebringe omkostningseffektive reduktioner er forslaget til nyt NEC-

direktiv om nationale emissionslofter i 2030 for kvælstofoxider, svovldioxid, fine partikler,

ammoniak, flygtige organiske stoffer udover metan (se separat grundnotat om dette).

Fuld udnyttelse af den eksisterende kilderegulering i EU er et andet centralt virkemiddel. Særligt

nævnes kommende eco-design kriterier for brændeovne og -kedler, udvikling af BAT/BREF under

direktivet for industrielle emissioner samt en kommende revision af direktiv om emissioner fra

mobile ikke-vejgående maskiner.

Kildereduktioner fra mellemstore fyringsanlæg fra 1-50 MW (se separat grundnotat) har indtil nu

været uregulerede i EU, hvorfor der foreslås emissionsgrænseværdier for disse.

Kilderegulering af landbruget for så vidt angår ammoniak tilvejebringes af EU’s lovgivning for så

vidt angår 25 % af den påkrævede reduktion. For at nå de nye politiske mål for 2030 indeholder

forslag til nyt NEC direktiv krav om en EU reduktionsforpligtigelse på 27 %. Mulighederne for

yderligere kontrol ved kilden på EU-plan vil blive undersøgt (se separat grundnotat om forslag til

nyt NEC direktiv).

Med forslaget søges en tilskyndelse til at få etableret NO

emissionskontrol-områder for skibsfart i

egnede farvande, og der sættes fokus på håndhævelse af NO

-emissionsstandarder vedtaget

internationalt i IMO samt på implementering af direktivet om regulering af svovlindhold i

skibsbrændstoffer.

Til at understøtte indsatsen peger Kommissionen på en række initiativer af ikke-lovgivningsmæssig

karakter, med særlig fokus på byerne, landbruget og det internationale samarbejde.

Luftpakken indeholder endvidere et forslag til EU-ratifikation af Gøteborgprotokollen, med

nationale reduktionsforpligtigelser for 2020 for stofferne kvælstofoxider, svovldioxid, ammoniak,

flygtige organiske forbindelser og fine partikler med det formål at fremme ratificering af

protokollen blandt parter udenfor EU, såsom Rusland.

Endeligt peges på, at programmet for ren luft i Europa vil sætte en klar dagsorden for national- og

EU-forskning og innovation, til fremme af bedre luftkvalitet.

Der er søgt fuld overensstemmelse mellem fristerne i den energi- og klimapolitiske 2030-ramme og

luftprogrammet for at maksimere synergier mellem politikområderne.

3. Europa Parlamentets udtalelser

En udtalelse fra Europa-Parlamentet kan tidligst forventes i efteråret 2014,

efter valg og konstituering af det nye Europa-Parlament.

4. Nærhedsprincippet

Regeringen finder, at Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

luftforureningen er grænseoverskridende og der derfor er grund til EU-regulering på området.

5. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret på luftkvalitetsområdet er beskrevet i de respektive grundnotater vedr. de

lovgivningsmæssige elementer af Kommissionens luftpakke. Der skal således henvises til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundnotaterne vedr. forslaget til revideret NEC direktiv og forslaget om nyt direktiv om

mellemstore fyringsanlæg.

6. Konsekvenser for Danmark

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Programmet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser. Derimod skal de retsakter

som skal udmønte programmet - revision af NEC-direktivet samt forslag til direktiv for mellemstore

fyringsanlæg – implementeres i dansk lovgivning.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Programmet vil ikke i sig selv have økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

Vurdering af økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser af revision af NEC-direktivet

samt forslag til direktiv for mellemstore fyringsanlæg foretages separat hvorfor der generelt skal

henvises til grundnotaterne om disse forslag.

Programmets mål for reduktion af sundheds- og naturpåvirkning i 2030 baserer sig på effekterne af

de foreslåede tiltag i det nye NEC-direktiv. Samfundsøkonomisk vurderer Kommissionen, at de

sparede omkostninger ved programmets gennemførelse samlet for Europa er ca. 10 gange større end

udgifterne. Således vurderes de totale eksterne omkostninger fra luftforurening (herunder bl.a.

skader på natur, tabt arbejdsfortjeneste og sundhedsmæssige omkostninger) som følge af

programmet at falde med 40 mia. EUR (pr. år) frem mod 2030 i forhold til 2005-niveau.

Statsfinansielle og statsøkonomiske konsekvenser

Programmet har ikke i sig selv nogle statsfinansielle eller statsøkonomiske konsekvenser. Vurdering

af statsfinansielle og – økonomiske konsekvenser af NEC-direktivet samt forslag til direktiv for

mellemstore fyringsanlæg foretages separat i de respektive grundnotater.

Beskyttelsesniveau:

Programmet indeholder politiske målsætninger og vil således ikke i sig selv påvirke

beskyttelsesniveauet. Derimod vurderes det, at de tilhørende retsakter som skal udmønte

programmet vil indebære konsekvenser. Mellemstore fyringsanlæg i Danmark reguleres allerede af

en række bekendtgørelser og love. I den nuværende danske lovgivning er de fleste mellemstore

fyringsanlæg godkendelsespligtige, mens andre er anmeldepligtige. Reguleringsformen afhænger af

anlæggets størrelse og type, og om det er placeret på en godkendelsespligtig virksomhed. Den

danske lovgivning indeholder emissionsgrænseværdier og krav om overvågning af emissioner.

Kommissionens forslag indeholder både emissionsgrænseværdier, der er lempeligere og skrappere

end tilsvarende danske værdier.

7. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 10. januar 2014 med frist til den 7. februar 2014. Der

er indkommet i alt 25 høringssvar hvoraf Det Økologiske Råd, Dansk Miljøteknologi, Danmarks

Rederiforening, Dansk Fjernvarme, Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening,

Dansk Energi, Olie og Gas Danmark, Dansk Industri, DONG Energy, Landbrug og Fødevare og

Dansk Gasteknisk Center har bemærkninger. Nærværende gennemgang af høringssvar relaterer sig

udelukkende til program for renere luft i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt støtter høringsparterne intentionerne i program for renere luft i Europa om at forbedre

luftkvaliteten.

Det Økologiske Råd støtter de fastsatte mål i programmet og fremhæver at strammere miljøkrav

samtidig vil åbne op for eksport af dansk miljøteknologi.

Dansk Miljøteknologi støtter de fastsatte luftkvalitetsmål for 2030 og finder, at Danmark bør

arbejde for en skærpelse af EU’s fastsatte grænseværdier i et nyt luftkvalitetsdirektiv, og at der i den

sammenhæng bør arbejdes for fastsættelse af grænseværdier for ultrafine partikler. Ligeledes peges

der på behovet for en bedre håndhævelse af eksisterende og forslag til kommende EU-retsakter.

Danmarks Rederiforening ser ingen problemer med de fastsatte mål i programmet, men betoner

vigtigheden af at regulering af skibsområdet også fremover sker internationalt gennem IMO med

henblik på at tilgodese lige konkurrencevilkår.

Dansk Fjernevarme og Olie og Gas Danmark anerkender bestræbelserne for at reducere

emissionsniveauet i Europa og finder, at Danmark bør arbejde for realistiske reduktionsmål.

Dansk Industri støtter ensartet regulering på tværs af medlemslandende og derved lige

konkurrencevilkår i tilgangen til luftindsatsen i Europa. Dansk Industri finder det tilfredsstillende, at

målopfyldelsen af eksisterende lovgivning udskydes til 2020 (jf. programmets afsnit 3.2) og der

fokuseres på implementering af de gældende regler. Dansk Industri finder det ligeledes

tilfredsstillende, at EU's luftkvalitetsdirektiv ikke er en del af luftpakken. Endvidere finder Dansk

Industri, at medlemslandende bør overveje opfyldelsen af EU’s energi- og klimapolitik, hvad angår

brændselsvalg samt at det fremover er klart om regulering har til formål at forbedrer luftkvalitets-

eller klimaforhold.

DONG Energy og Dansk Energi finder, at der relateret til ren luft pakken bør tages højde for

allerede eksisterende regulering og derved sammenhæng mellem mål for 2025, IED og BREF

arbejdet.

Dansk Gasteknisk Center finder det principielt forkert at fremme foranstaltninger som mindsker

klimaeffekten gennem et program for luftforureningskomponenter og finder, at Danmark bør

arbejde for at det udgår.

Landbrug og Fødevarer støtter intentionen med de initiativer som er beskrevet i program for renere

luft i Europa og finder, at indsatsen for reduktion af luftforurening passende sker gennem

internationale aftaler, der dels sikrer reduktion af grænseoverskridende forurening og dels sikrer

lige konkurrencevilkår. Landbrug og Fødevarer finder, at Danmark bør arbejde for ens

byrdefordeling EU landende imellem.

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøg støtter, at det europæiske program for forskning og

innovation frem mod 2020 får fokus på luftforurening og ser gerne, at teknologier til registrering af

brænderøg prioriteres. Foreningen finder endvidere, at der bør lægges vægt på luftforurening i

byernes boligkvarterer som følge af træfyring både hvad angår faktiske emissioner og den deraf

følgende lokale luftkvalitet.

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 21. maj 2014 og gav anledning til flg.

bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug og Fødevarer: Landbrug og Fødevarer anførte, at betegnelsen ”reduktionsmål” kunne

skabe uklarhed i forhold til betegnelserne brugt i forhold til det nye NEC-direktiv og MCP

direktivet og foreslog en klarere benævnelse i forbindelse med de andre dele af luftpakken.

Landbrug og Fødevarer foreslog derudover en opdeling på medlemslande i forhold til de

overordnede EU-mål. L og F bad om korrektur af det skriftligt afgivne høringssvar, således at det

fremgår, at ”Landbrug og Fødevarer finder at det afgørende vigtigt, at Danmark arbejder for ens

byrdefordeling EU-landene imellem.” L og F ønskede en afklaring ift industriemissionsdirektivet

(IED), hvor kilderegulering ift store landbrug gennem BREF-noter ventes taget op af

kommissionen.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været indledende drøftelser af Kommissionens samlede luftpakke i Bruxelles, men

Kommissionens meddelelse har ikke været genstand for behandling i den forbindelse.

Generelt er der opbakning blandt EU medlemsstaterne til en regulering af den grænseoverskridende

luftforurening.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til Program for ren luft i Europa velkommen. Regeringen

tager i den forbindelse forbehold for Kommissionens forslag til overordnede reduktionsmål, idet en

stillingtagen hertil afventer en endelig afklaring mellem medlemsstaterne og Kommissionen om de

beregningsforudsætninger der er lagt til grund for Kommissionens forslag til

landereduktionsprocenterne i forslaget til nyt NEC-direktiv, samt de efterfølgende forhandlinger om

medlemsstaternes reduktionsprocenter.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2b

Kommissionens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om nedbringelse af nationale

emissioner af visse luftforurenende stoffer og om en ændring af direktiv 2003/35/EF

- Udveksling af synspunkter

Revideret notat

nyt NEC direktiv (National Emissions Ceilings Directive))

KOM(2013) 920

1) Resumé

Formålet med direktivforslaget er at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og

miljø i EU og at opfylde kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012. Direktivet

opstiller nationale reduktionsmål for 2020 for kvælstofoxider (NO

), svovloxider (SO

), ammoniak

(NH

), små partikler (PM

2,5

) og flygtige organiske stoffer (NMVOC), samt yderligere reduktionsmål

for 2030 for de samme stoffer samt metan (CH

). Forslaget til 2020-målene er en implementering af

de tilsvarende reduktionsmål i den reviderede Gøteborg-protokol fra 2012, mens forslaget til 2030

målene går videre end Gøteborg-forpligtelserne.

Kommissionen har i sin konsekvensberegning estimeret, at de samlede omkostninger forbundet med

overholdelse af reduktionsmålene vil beløbe sig til 3.3 mia. EUR på EU plan. Ifølge Kommissionen

vil forslaget samtidig medføre en reduktion i de samlede eksterne omkostninger, herunder bl.a.

skader på afgrøder, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger, forbundet

med luftforurening på 40 mia. EUR på EU plan frem mod 2030.

Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag. Regeringen har iværksat et

analysearbejde med henblik på at udrede forslagets konsekvenser for Danmark, og vil i den

forbindelse inddrage seneste videnskabelige data og basisfremskrivninger. På den baggrund vil

regeringen uddybe sin holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Baggrund

Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Europa Parlamentet og Rådet.

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Forslaget er foreløbigt sat

på dagsordenen til en politisk drøftelse på Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål, at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og miljø i EU og

at opfylde kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012, som blev forhandlet i UN-

ECE under dansk EU-formandskab. Direktivforslaget lægger op til at regulere de stoffer som er

med i den reviderede Gøteborg-protokol, samt metan som også foreslås reguleret.

Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker, som konkluderer, at

selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at reducere luftforureningen i EU

for at nå det langsigtede mål fra temastrategien for luftforurening

, om at opnå en luftkvalitet der

ikke medfører væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø.

Forsuringen er faldet markant siden 1980’erne, men uhensigtsmæssigt tab af luftbårne

næringsstoffer er fortsat et stort problem for økosystemerne i Europa. Ligeledes er beskyttelsen af

sundhed og økosystemer mod ozon ikke blevet forbedret siden 1980’erne. Endeligt er der kommet

ny viden om de sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler.

Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa, at en revision af

NEC-direktivet er helt central for at sikre en kraftig reduktion af baggrundsforureningen i EU, og

dermed forbedre luftkvaliteten af hensyn til natur- og sundhedspåvirkning.

Følgende stoffer foreslås reguleret:

Ammoniak (NH

Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning ved tilførsel af gødning.

Hovedkilden til udledning af ammoniak er landbruget.

Kvælstofoxider (NO

Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Hovedkilden til

udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien. Kvælstofdioxid (NO

, som er en delmængde

af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige konsekvenser.

Svovldioxid (SO

Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn), som

dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde til

udledning af svovldioxid i Danmark er industri.

Flygtige organiske stoffer udover metan (NMVOC):

Flygtige organiske stoffer udover metan er

også en vigtig kilde til dannelse af jordnær ozon og er generelt giftige for mennesker, da de blandt

andet dækker over en række organiske opløsningsstoffer. Den væsentligste kilde til flygtige

organiske stoffer udover metan er brændeovne, trafik og husholdningers brug af opløsningsmidler.

EU's Temastrategi for luftforurening fra 2005 (KOM(2005)446 endelig)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fine partikler (PM

2.5

De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der

sætter grænser for hvor høj koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler

reguleres nu også, da der i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine

partikler (PM

2.5

) frem mod 2020. WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være

kræftfremkaldende. Den væsentligste kilde til udledning af PM

2.5

i Danmark er brændeovne, men

der er også et væsentligt bidrag fra trafikken og industrien (biomasse-afbrænding), ligesom

ammoniak bidrager til kemisk dannelse af partikler.

Metan:

Uforbrændt metan reguleres via en afgift på stationære stempelmotoranlæg. Herudover

reguleres metan via Klima-konventionen, da det er en stærk drivhusgas. Metan er den væsentligste

kilde til dannelsen af jordnær ozon, som er sundheds- og miljøskadeligt. Danmark oplever kun

sjældent, at niveauet for ozon er kritisk højt. Derimod er det et stort problem i Sydeuropa, hvor der

ofte er forhøjet niveau af jordnær ozon, på grund af det varme klima. Den væsentligste kilde til

metan er landbrug især køers fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning, men der udledes

også metan fra lossepladser og visse energianlæg.

Direktivet består af syv centrale elementer:

1) Bindende nationale reduktionsmål for 6 luftforurenende stoffer frem mod 2020 og 2030 (metan

dog kun 2030), samt milepæl for 2025

2) Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne ved ændringer i emissionsopgørelsesmetoder

eller nye emissionskilder,

3) Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene,

4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger,

5) Overvågning af reduktionen af luftforureningen,

6) Indberetning fra medlemsstaterne,

7) Sanktioner.

Direktivet er bygget op på stort set samme måde som det eksisterende NEC-direktiv. Et bærende

princip er fortsat, at det overlades til medlemsstaterne selv at vælge den optimale måde at opnå

reduktionerne, idet der dog også er fokus på at levere effektive fællesskabsvirkemidler, som

fremmer ensartede konkurrencevilkår mellem EU-landene og udnyttelse af det fælles marked.

Ad 1) Nationale reduktionsmål for 2020 (fra Gøteborg-protokollen) og 2030 (nyt element)

Forslaget indeholder nationale reduktionsmål for hver enkelt medlemsstat for 2020 og 2030.

Basisåret for begge målsæt er 2005.

Reduktionsmålene for 2020 består af en implementering af den reviderede Gøteborg-protokols

reduktionsforpligtigelser fra 2005-2020 for stofferne PM

2,5

, NH

, NO

, SO

og NMVOC. Den

reviderede Gøteborgprotokol blev vedtaget i maj 2012. Danmarks tilslutning til reduktionsmål i den

reviderede Gøteborg-protokol var baseret på en emissionsfremskrivning ud fra gældende lovgivning

og politiske aftaler for stofferne NO

, SO

, NH

NMVOC og PM

2.5

Reduktionsmålene for 2030 indebærer en yderligere skærpelse ud over Gøteborgprotokollens

målsætninger for NOx, NH

, SO

, NMVOC, PM

2.5

, samt et selvstændigt mål for metan der ikke er

omfattet af Gøteborgprotokollen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nationale reduktionsmål for 2030 er baseret på Kommissionens meddelelse om Program for ren

luft i Europa, hvorefter der på samlet EU-niveau bør opnås 70 % af den teknisk mulige reduktion i

2030. Byrdefordelingen mellem EUs medlemslande er udregnet vha. en computermodel (GAINS),

ud fra de enkelte landes forudsætninger, deres sektorers reduktionspotentiale og

reduktionsomkostningerne. Beregningsmodellen vælger de mest omkostningseffektive tiltag på

tværs af landegrænserne uafhængigt af den hidtidige indsats i de enkelte lande.

Tabel 2: Oversigt over hidtidig reduktion og foreslåede reduktionsforpligtigelser for

Danmark for de seks forurenende stoffer i kommissionens forslag til revideret NEC-direktiv i

forhold til 2005

Dansk

reduktion

indtil nu

2012

Foreslået

DK mål i

nyt NEC-

direktiv

2020

(Gøteborg

protokol)

Foreslået

DK mål i

nyt NEC-

direktiv

2030

Foreslået

gennemsnit

i nyt NEC-

direktiv

2020

(Gøteborg

protokol)

42 %

59 %

28 %

Foreslået

gennemsnit

i nyt NEC-

direktiv

2030

Kvælstofoxid

er (NO

)

Svovldioxid

(SO

)

Flygtige

organiske

stoffer udover

metan

(nmVOC)

Ammoniak

(NH

)

Fine partikler

(PM

2.5

)

Metan (CH

)

38 %

49 %

29 %

56 %

35 %

69 %

58 %

59 %

69 %

81 %

50 %

13 %

15 %

24 %

33 %

---

37 %

64 %

24 %

22 %

---

27 %

51 %

33 %

Ad 2) Fleksibilitet (nyt element):

Artikel 5 i direktivet giver medlemslandene en vis fleksibilitet til at nå målene via regulering af

kilder som ligger udenfor de nationale emissionsopgørelser, og til at opdatere de nationale

emissionsopgørelser i lyset af ny videnskabelig viden, forudsat at Kommissionen ikke gør

indsigelser.

Medlemsstaterne har således mulighed for efter forslagets artikel 5, at:

Modregne en del af den emissionsreduktion af NO

, SO

og PM

2.5

der er opnået inden for

international skibsfart, på visse betingelser. Etableres der fx et NO

-kontrol område (NECA)

i Østersøen, vil Danmark kunne modregne en del af den reduktion i udledningen af NO

, der

er sket i Østersøen i forhold til den samlede udledning af NO

i Danmark fra de øvrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kilder. Der kan maksimalt modregnes 20 % af emissionsreduktionerne fra international

skibsfart.

Slå sig sammen med andre medlemsstater for at implementere tiltag til at reducere metan

(fælles implementering som kendt under Kyoto protokollen). Det vil sige, at Danmark kan

godskrives en metanreduktion, hvis Danmark finansierer gennemførslen heraf i et andet

land.

Benytte sig af en justeringsprocedure, såfremt metodologiske ændringer (fx nye kilder eller

brug af væsentligt anderledes emissionsfaktorerne eller metoder til at bestemme

emissionerne fra specifikke kildekategorier) i emissionsopgørelserne betyder, at

reduktionsforpligtelserne overskrides.

I den reviderede Gøteborg-protokollen findes der en tilsvarende justeringsprocedure, som er i

overensstemmelse med forslaget til justeringsprocedure i det nye NEC-direktiv.

Ad 3) Nationale programmer (nyt element):

Direktivet pålægger medlemslandene at vedtage og gennemføre nationale programmer for

bekæmpelse af luftforurening. Programmerne skal indeholde en beskrivelse af den nationale

politiske ramme for luftkvalitet og luftforurening, herunder bl.a. de politiske prioriteter og

sammenhæng med andre relevante politikområder (fx klima), politikmuligheder der har været

overvejet, og de politikker der agtes vedtaget for at overholde reduktionsforpligtelserne. Frem mod

2030 skal programmet opdateres hvert andet år.

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelser til at:



Vedtage delegerede retsakter med henblik på tilpasning af forslagets bilag 3, del 1 om

foranstaltninger der kan indgå i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening,

til den tekniske udvikling.

Fastlægge retningslinjer for udarbejdelse af og gennemførelse af nationale programmer for

bekæmpelse af luftforurening.

Præcisere formatet af medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af

luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved gennemførelsesretsakter. Disse

gennemførelsesretsakter foreslås at kunne vedtages efter undersøgelsesproceduren anført i

forslagets artikel 14 og inddragelse af Luftkvalitetsudvalget.

Ad 4) Emissionsopgørelser og –fremskrivninger (udvidet forpligtelse ift. nuværende NEC)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne årligt ajourfører og udarbejder nationale

emissionsopgørelser for de forurenende stoffer som er omfattet af forslaget og at medlemsstaterne

hvert andet år udarbejder og ajourfører sine emissionsfremskrivninger. Forslaget specificerer

nærmere hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremlægge i forbindelse med

emissionsopgørelser og

-fremskrivninger, hvis de ønsker at benytte sig af fleksibilitetsmekanismen.

Medlemslandene skal, udover at rapportere emissioner og fremskrivning for de seks stoffer, som

nyt element også rapportere emissionerne for en række andre luftforurenende stoffer:

- Tungmetaller: Cadmium, kviksølv, bly, arsen, krom, kobber, nikkel, selen og zink

- Persistente organiske miljøgifte: Tjærestoffer (PAH), dioxin/furaner, PCB og HCB

- TSP (total partikelkoncentration), PM

(store partikler) og sodpartikler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Yderligere skal medlemslandene som nyt element også rapportere 1) nationale kvadratnets-

aggregerede data for de luftforurenende stoffer (dvs. den geografiske koncentration af stoffer) og 2)

emissionsopgørelsesmetoder.

Alle data rapporteres allerede årligt til LRTAP-konventionens protokoller (Tungmetal-protokollen,

POP-protokollen og Gøteborg-protokollen).

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på

tilpasning af forslagets bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister i forbindelse med indberetning

af emissioner af luftforurenende stoffer og tilpasning af bilag IV til den tekniske og videnskabelige

udvikling.

Ad 5) Overvågning af virkningerne af luftforurening (nyt element)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne pålægges at overvåge de skadelige virkninger af

luftforurening for vand- og landøkosystemer i overensstemmelse med forslagets bilag 5, hvor det er

praktisk muligt. Kommissionen foreslår, at medlemslandene, i behørigt omfang, skal koordinere

overvågningen af virkningerne af luftforureningen med andre overvågningsprogrammer der er

opstillet med hjemmel i EU lovgivningen.

Kommissionen foreslår, at den tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på

tilpasning af bilag 5, om overvågning af de forurenende stoffers indvirkning på miljøet, til den

tekniske udvikling.

Ad 6) indberetning fra medlemsstaterne (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)

Kommissionens forslag indeholder nærmere retningslinjer for indberetning til Kommissionen af de

nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, emissionsopgørelser og

emissionsfremskrivninger, samt for Kommissionens behandling af disse.

Indberetningerne skal være i overensstemmelse med de oplysninger der indberettes til LRTAP

konventionens sekretariat.

Ad 7) Sanktioner (Videreført element fra eksisterende NEC-direktiv)

Kommissionens forslag lægger op til, at medlemsstaterne skal vedtage sanktioner for overtrædelse

af de nationale bestemmelser.

4. Europa Parlamentets udtalelse

En udtalelse fra Europa-Parlamentet kan tidligst forventes i efteråret 2014.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at direktivforslaget overholder nærhedsprincippet, da medlemslandene

ikke vil kunne opfylde de overordnede mål for nedbringelsen af luftforureningen i Europa alene, på

grund af luftforureningens grænseoverskridende karakter. En omkostningseffektiv kombination af

reduktioner i Europa kan kun koordineres på EU-plan. Forslaget følger princippet om, at direktivet

fastsætter reduktionsmål og minimumskrav, mens det overlades til medlemslandene at finde ud

hvordan kravene kan opfyldes. Direktivformen er valgt, idet den fastlægger mål og forpligtigelser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men samtidig giver medlemslandene tilstrækkelig fleksibilitet.

Da formålet med forslaget er at reducere den grænseoverskridende forurening finder Regeringen, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

De nuværende nationale emissionslofter for 2010, fra det eksisterende NEC-direktiv, er

implementeret i dansk lovgivning via NEC-bekendtgørelsen (BEK nr. 1325, 21/12/2011).

7. Konsekvenser

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Et nyt NEC-direktiv vil skulle implementeres i dansk lovgivning via en ny bekendtgørelse, samt

gennem evt. national lovgivning til effektuering af virkemidler.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for EU:

Kommissionens konsekvensvurdering vurderer, at reduktionsmålene frem mod 2020 ikke har

yderligere økonomiske konsekvenser for EU, da disse er fastsat ud fra medlemslandenes egne

basisfremskrivninger af gældende lovgivning og politiske aftaler. Kommissionen har estimeret en

samlet meromkostning til overholdelse af de skærpede reduktionsmålene i 2030 på 3.3 mia. EUR

for hele EU. Kommissionen vurderer, at den samlede eksterne omkostning, herunder bl.a. skader på

afgrøder, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger, reduceres med 40 mia.

EUR frem mod 2030.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser for Danmark:

Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets konsekvenser for

Danmark. I den forbindelse inddrages seneste videnskabelige data og basisfremskrivninger. På den

baggrund vil regeringen fastlægge sin nærmere holdning til forslaget i et revideret grund- og

nærhedsnotat.

Statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen er ved at afklare de forventede statsfinansielle og kommunaløkonomiske konsekvenser.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Regeringen er ved at afklare de forventede erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen er ved at afklare de forventede samfundsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil have positiv virkning på beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 10. januar 2014 med frist til den 7. februar 2014. Der

er modtaget svar fra følgende parter: Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk

Miljøteknologi, Olie Gas Danmark, DONG Energy, Det Økologiske Råd, Landbrug & Fødevarer,

Dansk Fjernvarme, Danske Havne, Danmarks Rederiforening og Sundhedsstyrelsen.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget

I forhold til reduktionsforpligtigelserne for NOx, SO

, NMVOC, PM2.5 og metan, er de fleste

interessenter positive overfor princippet om EU fastsatte nationale reduktionsforpligtigelser, men

påpeger nødvendigheden af, at byrdefordelingen imellem medlemslandene sker på oplyst grundlag

samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU. 2 interessenter havde dog indvendinger

mod medtagelse af metan.

Det Økologiske Råd finder at forslagene til reduktionsforpligtigelser bør være mere ambitiøse.

Dansk Fjernvarme fremhæver, at de forskellige sektorer ved implementeringen bør pålægges

reduktionsbyrde svarende til deres emissionsandel.

Dansk Gasteknisk Center og Landbrug & Fødevarer mener, at det er principielt forkert at inkludere

metan i dette direktiv, da metan er en klimagas. Derudover finder de at reduktionsmålet for NOx-

emissionerne er for ambitiøst og ikke stemmer overens med den omlægning til forøget forbrænding

af biomasse, da det kan give en forøget udledning af NOx.

Flere interessenter (Det Økologiske Råd, Dansk Miljøteknologi,) fremhæver, at ensartet regulering

på tværs af EU, vil øge muligheden for eksport af dansk miljøteknologi og øge Danmarks

konkurrenceevne.

Dansk Industri, DONG Energy mener, at den danske NOx-afgift bør tages op til overvejelse, som

følge af de nye reduktionsmål for NOx i 2020 og 2030.

Olie Gas Danmark ønsker en tæt dialog mellem interessenter og danske myndigheder i forbindelse

med udarbejdelsen af de nationale programmer.

Artikel 4 – forslag om reduktionsmål i 2025

Flere interessenter (Olie Gas Danmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, DONG Energy) har

påpeget det uhensigtsmæssige i, at der er forslået et mellemmål, der skal overholdes i 2025, som

skal findes ved den lineære interpolation mellem 2020 og 2030. Interessenterne påpeger, at

implementering af tekniske installationer ikke foregår på en måde, sådan at der nødvendigvis er en

lineær reduktion frem mod 2030. Interessenterne påpeger derfor, at målet i 2025 enten bør slettes

eller gøres mere fleksibelt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 5 – fleksibilitet

Danmarks Rederiforening og Dansk Industri noterer sig den foreslåede fleksibilitet i forhold til

international skibsfart gennem etablering af emissionskontrolområder. Danmarks Rederiforening

henviser til, at denne fleksibilitet ikke må betyde at der fastsættes strengere nationale krav end de

krav, der kan opnås enighed om i IMO. Danske Havne anfører, at det bør dokumenteres at forslaget

om fleksibilitet for skibsfarten ikke fører til overflytning af godstransport fra sø til land. Danske

Havne mener desuden, at alle EU-farvande af konkurrencemæssige hensyn bør udpeges som

emissionskontrolområde.

I forhold til den fleksibilitet der omhandler justeringsmulighed i reduktionsmålene, ønsker

Landbrug & Fødevarer en vurdering i hvilket omfang den kan benyttes, til at finde de mest

omkostningseffektive løsninger i forhold til skadevirkninger fra primære og sekundære partikler.

Artikel 7-9, 13 og 17

Olie Gas Danmark mener, at forslaget til rapportering gennemgås grundigt for at sikre at

bureaukrati på alle niveauer minimeres. Derudover er Olie Gas Danmark principielt imod, at der

anvendes delegerede retsakter, som der er lagt op til på nogle af bilagene. Til sidst ønsker Olie Gas

Danmark, at implementeringsfristen for direktivet forlænges.

Bilag 1

Dansk skovforening anmoder Miljøministeriet at arbejde for, at afbrænding af hugstaffald i skovene

fortsat vil være en mulighed.

Ammoniak

Det Økologiske Råd mener at ambitionsniveauet er for lavt i forhold til reduktion af ammoniak, da

de mener at teknologien allerede findes i Danmark til at reducere yderligere og påpeger samtidig

nødvendigheden af at mindske ammoniak-udslippet for at begrænse dannelsen af sekundære

partikler.

Landbrug & Fødevarer finder, at de foreslåede ammoniak-reduktionsforpligtigelser er uacceptable

og at de stiller den danske husdyrproduktion ringe i konkurrencen med det øvrige EU, da Danmarks

forpligtigelser i henholdsvis 2020 og 2030 er mere ambitiøse end resten af medlemslandene og EU

samlet set.

Landbrug & Fødevarer opfatter reduktionsforpligtigelser som værende i strid med regeringens

vækstinitiativer, da de beregnede reduktionsmål forudsætter lav produktionstilvækst og yderligere

implementering af miljøteknologi.

Landbrug & Fødevarer påpeger et behov for at forbedre grundlaget for emissionsopgørelser for

ammoniak fra landbruget og at der sikres sammenlignelige opgørelser på tværs af lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri: påpeger at bilag III, punkt A, underpunkt 3b) nævner, at ”ureabaserede gødninger

erstattes i videst muligt omfang af ammoniumnitratbaserede gødninger”. DI finder, at der synes at

mangle en reference til anvendelsesbegrænsningerne for ammonium-nitratbaserede gødninger i den

europæiske og den nationale antiterrorindsats.

Sagen blev behandlet i specialudvalget for miljø den 21. maj 2014 og gav anledning til flg.

bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening:

For så vidt angår de økonomiske konsekvensvurderinger, finder

foreningen, at der er tale om en undervurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Danmarks Naturfredningsforening henviser til nye OECD-tal, der angiver en noget højere vurdering

af de samfundsøkonomiske konsekvenser på europæisk plan. Særligt hvad angår helbred og for

tidlige dødsfald er disse OECD-tal nyttige at tage i betragtning, da de samfundsøkonomiske

besparelser vil være højere end først antaget.

Landbrug og Fødevarer:

I forhold til hvilke stoffer, der foreslås reguleret havde foreningen en

kommentar til formuleringen ”Ammoniak påfører naturen uhensigtsmæssig belastning” (s.2).

Denne formulering bør ændres, da ammoniak ved tilførsel af gødning kun påfører belastning i nogle

naturområder, og ikke belaster naturen som helhed. I forhold til regulering af metan fremgår det, at

landbruget er den væsentligste kilde til metan-udledning (s.3). Landbrug og Fødevarer påpegede, at

der også er andre væsentlige kilder til udledning af metan.

Landbrug og Fødevarer nævnte også, at en ny rapport sår tvivl om sundhedseffekterne af

partikelforureningen.

For så vidt angår emissionsfremskrivningerne i Gøteborg-protokollen mener Landbrug og

Fødevarer, at det bør fremgå af notatet, at der ligger bestemte forudsætninger bag disse

fremskrivninger. Det kan desuden tydeliggøres hvilke typer sundhedsgevinster målsætningerne

fremmer.

Landbrug og Fødevarer påpegede i forhold til de økonomiske konsekvenser, at der er nogle særkrav

i Danmark, som har betydning for den danske konkurrenceevne. Dette bør fremgå, når forslagets

samlede økonomiske konsekvenser for Danmark noteres.

Landbrug og Fødevarer ønsker præcisering af det skriftligt afgivne høringssvar for så vidt angår

Ammoniak, således at det fremgår at Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ammoniak-

reduktionsforpligtigelser ”stærkt kritisable”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag har været genstand for en indledende gennemgang i Rådets

miljøarbejdsgruppe. Drøftelserne har mere haft karakter af tekniske afklaringer end egentlige

forhandlinger, og har båret præg af at medlemsstaterne endnu ikke har fastlagt deres holdninger til

forslaget. Selve forslaget til landereduktionsprocenter har ikke været drøftet endnu. Der ser ud til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være generel opbakning til, at Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på regulering af

den grænseoverskridende forurening. En række lande har nævnt, at de ikke er overbeviste om

nødvendigheden af at regulere metan i forbindelse med det nye NEC-direktiv.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag, med forbehold for følgende

forudsætninger og ændringer:

Nationale reduktionsmål for 6 luftforurenende stoffer frem mod 2020 og 2030 (metan dog kun

2030)

Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets konsekvenser for

Danmark, og vil i den forbindelse inddrage seneste videnskabelige data og basisfremskrivninger. På

den baggrund vil regeringen uddybe sin holdning til forslagets forslag til reduktionsprocenter for

Danmark.

Regeringen kan støtte, at der fastlægges nationale emissionsreduktionsmål for 2020 og 2030, idet en

nærmere stillingtagen til eventuelle reduktionsmål for metan i 2030 udestår.

Regeringen kan ikke støtte forslaget om en bindende milepæl i 2025 og konkrete bestemmelser

herfor, idet en sådan lineær interpolation ikke vil afspejle et faktisk reduktionsforløb. Regeringen

ønsker de bindende krav til en sådan midtvejsstatus i 2025 udeladt.

Fleksibilitet i forhold til reduktionsforpligtigelserne ved videnskabeligt baserede ændringer i

emissionsopgørelsesmetoder eller nye emissionskilder

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Regeringen ønsker, at

justeringsmekanismen fra Gøteborg-protokollen indarbejdes i det nye NEC direktiv. Herudover

ønsker regeringen, at fleksibilitetsmekanismen skal kunne bringes i brug før de nationale

emissionsreduktionstilsagn opgøres i 2020 eller 2030 i takt med at ny viden opstår.

Løbende nationale programmer der beskriver fremdrift i implementering af målene

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om udarbejdelse af nationale programmer

for bekæmpelse af luftforurening og ser formålet med disse som en hjælp til implementering,

fremfor som et middel til retlig håndhævelse af direktivet.

I den forbindelse kan Regeringen dog ikke støtte, at:



Kommissionens får tildelt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på

tilpasning af bilag III, del 1, til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at dette skal ske

gennem en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14;



Kommissionen alene kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af

nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening. Dette skal ske på grundlag af

drøftelser i luftkvalitetskomitéen;

Kommissionen kan præcisere formatet for medlemsstaternes nationale programmer for



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bekæmpelse af luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved delegerede retsakter.

Regeringen ønsker, at dette skal ske gennem gennemførelsesretsakter efter

udvalgsproceduren anført i forslagets artikel 14.

Emissionsopgørelser og –fremskrivninger

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag vedr. emissionsopgørelser og –

fremskrivninger.

Regeringen støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

med henblik på tilpasning af bilag 1 for så vidt angår indberetningsfrister. Regeringen ønsker, at

dette skal ske gennem gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel

14.

Regeringen støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser til at tilpasning af bilag IV til den

tekniske og videnskabelige udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen ønsker, at dette skal

ske gennem gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14.

Overvågning af virkningerne af luftforureningen

Regeringen kan generelt støtte, at virkningerne af luftforureningen overvåges, som en del af

direktivet. Regeringen er fortsat ved at analysere forslagets konsekvenser bl.a. i en dialog med

Kommissionen.

Regeringen overordnede holdning er, at overvågningen af virkningerne af luftforureningen skal

bygge på eksisterende overvågningsprogrammer.

Regeringen støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

med henblik på tilpasning af bilag V til den tekniske udvikling. Regeringen ønsker, at en sådan

tilpasning skal ske gennem en beslutning i Rådet, men kan acceptere, at det sker gennem en

gennemførelsesretsakt.

Indberetning fra medlemsstaterne

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. indberetning fra medlemsstaterne. Der er tale

om en videreførelse af bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.

Sanktioner.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedr. nationale sanktioner. Der er tale om en

videreførelse af bestemmelserne fra det gældende NEC-direktiv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2c

Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP

direktivet).

KOM(2013) 919 final.

Udveksling af synspunkter

Revideret notat

1. Resumé

Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg. De mellemstore

fyringsanlæg udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening og er ikke i dag reguleret

generelt på EU-plan. Mellemstore fyringsanlæg er anlæg på mellem 1 MW og 50 MW på land og

offshore. Forslaget fastsætter emissionsgrænseværdier for nye anlæg 2�½ år efter ikrafttrædelse af

direktivet og for eksisterende anlæg i henholdsvis 2025 og 2030, samt krav til overvågning af

emissionen af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler.

Anlæg der ligger i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, skal som

hovedregel overholde skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler. Der

foreslås en række afbødende foranstaltninger for at undgå for store påvirkninger af små og

mellemstore virksomheder, herunder anmeldepligt, faseopdelt gennemførelse og forenklede

overvågnings- og rapporterings-forpligtelser. Forslaget har været indledende drøftet i

miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil

kommissionens forslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelses-niveauet

i forhold til den gældende danske regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om.

Direktivforslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser som indebærer, at en række danske

bekendtgørelser skal ændres. Kommissionen har estimeret, at de samlede omkostninger for

operatørerne til efterlevelse af forslaget beløber sig til omkring 400 millioner euro årligt på EU

plan. Kommissionen anfører, at de eksterne omkostninger (såsom bl.a. skader på natur, tabt

arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger) som følge af luftforurening er

væsentlig højere.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Det er positivt, at der foreslås ensartet

regulering af mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og

sundhedsmæssige belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt og det vil fremme en

relativt større emissions-reduktion i Danmarks nabolande, som vil forbedre luftkvaliteten i

Danmark. Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte

sektorer, hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet

danske virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne

end deres konkurrenter i EU. På den baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil

søge størst mulig tilnærmelse med den gældende danske regulering af området, herunder

opdatering af grænseværdier med passende mellemrum som refleksion af nyeste BAT og udeladelse

af zonering i direktivet.

Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets økonomiske og

administrative konsekvenser for Danmark. Regeringens foreløbige holdning til forslaget vil blive

revurderet i lyset af resultatet af konsekvensanalysen.

2. Baggrund

Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Forslaget er foreløbigt sat

på dagsordenen til en politisk drøftelse på Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg, som udgør en

væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening, som ikke i dag er reguleret generelt på EU-plan.

Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker, som konkluderer, at

selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at reducere luftforureningen i EU

for at nå det langsigtede mål fra temastrategien for luftforurening

, om at opnå en luftkvalitet der

ikke medfører væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø.

Forsuringen er faldet markant siden 1980’erne, men overgødskning er fortsat et stort problem for

økosystemerne i Europa. Ny viden om de sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler

understreger netop dette behov.

Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa, at en regulering

af de mellemstore fyringsanlæg er et nødvendigt virkemiddel til at sikre en kraftig reduktion af

baggrundsforureningen i EU, og dermed forbedre luftkvaliteten af hensyn til natur- og

sundhedspåvirkning.

Forslaget omfatter mellemstore fyringsanlæg, dvs. anlæg på mindst 1 MW og mindre end 50 MW

på land og offshore. De ca. 143.000 mellemstore fyringsanlæg, som findes i EU, udgør en væsentlig

kilde til emissioner af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler. I dag er emissioner af

luftforurenende stoffer fra disse anlæg ikke specifikt reguleret på EU-plan.

Forslaget vil fastsætte emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider, svovldioxid og partikler.

Kvælstofoxider (NO

Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Hovedkilden til

udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien. Kvælstofdioxid (NO

, som er en delmængde

af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige konsekvenser.

Svovldioxid (SO

Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn), som

dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde til

udledning af svovldioxid i Danmark er industri.

Fine partikler (PM

2.5

De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der

sætter grænser for hvor høj koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler

reguleres nu også, da der i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine

partikler (PM

2.5

) frem mod 2020. WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være

kræftfremkaldende. Den væsentligste kilde til udledning af PM

2.5

i Danmark er brændeovne, men

der er også et væsentligt bidrag fra trafikken og industrien (biomasse-afbrænding), ligesom

ammoniak bidrager til kemisk dannelse af partikler.

Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg større end 5 MW er den 1.

januar 2025 og for anlæg mindre end eller lig 5 MW den 1. januar 2030. For nye anlæg gælder

emissionsgrænseværdierne 2�½ år efter direktivets vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal der stilles skærpede krav til emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler

for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, med mindre

det kan anskueliggøres, at dette vil udgøre en uforholdsmæssig stor omkostning eller at

luftkvalitetsgrænseværdierne med andre virkemidler er inkluderet i en luftkvalitetsplan. Danmark er

inddelt i tre luftkvalitetszoner; én omkring Aarhus, én omkring København og én for resten af

landet. For så vidt angår zonen omkring København overskrides luftkvalitetskravet for

kvælstofdioxid.

Forslaget stiller krav om monitering af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler ved periodiske

målinger, hhv. hvert 3. år og hvert år afhængigt af anlæggets størrelse.

Mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes og ikke godkendes. Dvs. at anlægget skal

førstegangsregistreres, med information om at direktivet overholdes. Der skal ikke forelægge en

godkendelse fra myndighederne.

Der er krav om, at der skal føres tilsyn med anlæggene, og at driften skal afrapporteres. Der er ikke

krav til hyppigheden af hverken tilsynet eller afrapporteringen til myndigheden.

4. Europa Parlamentets udtalelser

En udtalelse fra Europa Parlamentet kan tidligst forventes i efteråret 2014.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen

anfører ydermere, at emissioner til luft, også fra mellemstore fyringsanlæg, forårsager

grænseoverskridende forurening.

Emissioner fra mellemstore fyringsanlæg reguleres for tiden ikke generelt på EU-plan. Uensartede

nationale regler kan hæmme økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænser. En indsats på EU-

niveau er påkrævet og skaber merværdi i forhold til individuelle nationale foranstaltninger.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Mellemstore fyringsanlæg i Danmark reguleres af følgende lovgivning:



Gasmotorbekendtgørelsen, som fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til

motorer og turbiner.



Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og standardvilkår om listepunkt G201,

som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyrede effekt af alle fyringsanlæg er på 5-

50 MW.



Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og standardvilkår om listepunkt G202,

som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyrede effekt af alle fyringsanlæg er på 1-

5 MW, og hvor der anvendes biomasse, biogas eller forgasningsgas som brændsel.



Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder, som fastsætter

emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til kedler der som brændsel anvender træaffald

fra virksomhedens egen produktion.



Miljøbeskyttelseslovens § 42, som omfatter kedelanlæg på 1-5 MW, som ikke er omfattet af

godkendelsespligt og standardvilkår for listepunkt G 202.



Emissionen af svovldioxid ved anvendelse af fuelolie, gasolie, kul og petcoke er reguleret af

bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer.



Brugerbetalingsbekendtgørelsen, som fastsætter regler om betaling for miljøgodkendelse og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



tilsyn med virksomheder og husdyrbrug.

Bekendtgørelse om miljøtilsyn, som fastsætter regler om tilsyn efter bl.a.

miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.

Fyringsanlæg på platforme på havet, med en samlet indfyret effekt på 50 MW og derover

reguleres af offshore-bekendtgørelsen.

Varmeforsyningsloven projektbekendtgørelse som fastsætter regler for hvilke anlægstyper

der må etableres i forskellige forsyningsområder.

Lov om afgift på kvælstofoxider, NOx afgiftsloven

Lov om afgift af svovl, Svovl afgiftsloven

CO2 kvoteloven

I den nuværende danske lovgivning er de fleste mellemstore fyringsanlæg godkendelsespligtige,

mens andre er anmeldepligtige. Reguleringsformen afhænger af anlæggets størrelse, type, og om det

er placeret på en godkendelsespligtig virksomhed. Den danske lovgivning indeholder

emissionsgrænseværdier og krav om overvågning af emissioner.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Direktivforslaget indebærer, at gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om

trævareforarbejdende virksomheder, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit om

listepunkt G201 og G202 i bekendtgørelse om standardvilkår og brugerbetalingsbekendtgørelsen

skal ændres samt muligvis offshore- og tilsynsbekendtgørelsen. Forslaget får hverken konsekvenser

for § 42 i miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelsen om svovlindhold i brændstoffer eller for CO

kvoteloven.

Desuden er udledningen af kvælstofoxider og svovl reguleret via kvælstofoxidafgiftsloven og

svovlafgiftsloven. Der er en naturlig sammenhæng mellem Miljøministeriets moniteringskrav og

Skatteministeriets afgiftsregler, da de vedrører den samme udledning af kvælstofoxider og

svovldioxid. Forslaget kan derfor få lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til

kvælstofoxidafgiftsloven og evt. svovlafgiftsloven.

Forslagets økonomiske konsekvenser:

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering estimeret, at de samlede omkostninger for

operatørerne i EU til overholdelse af kravene i direktivet vil beløbe sig til omkring 400 millioner

euro årligt, når sekundære teknikker (dvs. rensningsteknikker) for reduktion af NO

-emission kun

anvendes på en del af de nye anlæg. Kommissionen anfører, at omkostningen skal holdes op imod,

at de eksterne omkostninger der følger af luftforurening er væsentligt højere. De eksterne

omkostninger opgøres som mindre arbejdskrafttilgængelighed (mere sygdom), udgifter som følge af

skader på infrastruktur og afgrøder samt sundhedsomkostninger. De eksterne omkostninger som

følge af luftforurening der nævnes under dette direktivforslag er en delmængde af de eksterne

omkostninger som nævnes under NEC-direktivforslaget, idet det er de samme stoffer som foreslås

reguleret under MCP-direktivet og NEC-direktivet

Forslaget indebærer ikke systematiske skærpelser i forhold til eksisterende danske krav og

indeholder desuden en lang implementeringsfrist for virksomhederne (2025/2030). Regeringen

vurderer således, at forslaget ikke får større økonomiske konsekvenser for danske virksomheder.

Regeringen er i gang med en nærmere analyse, som vil belyse de erhvervsøkonomiske og

administrative konsekvenser. Analysen forventes at være færdig i juni 2014. En uddybet dansk

holdning fastlægges på denne baggrund.

Langt størstedelen af de berørte anlæg er allerede under danske emissionskrav. Det forventes derfor,

at omkostningerne ved at implementere direktivet i Danmark vil være begrænsede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget indebærer en væsentlig regelforenkling, dels fordi alle anlæg bliver anmeldelsespligtige

og dels fordi den nuværende danske regulering, som er fordelt på flere bekendtgørelser og § 42 i

miljøbeskyttelsesloven, kan samles i én bekendtgørelse.

Mellemstore fyringsanlæg, som i dag er godkendelsespligtig virksomhed, er omfattet af de

gældende regler om brugerbetaling for tilsyn og godkendelse, og skal bidrage til dækning af

miljømyndighedens omkostninger til tilsyn og godkendelse. Mellemstore fyringsanlæg, som i dag

ikke er på en godkendelsespligtig virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om brugerbetaling.

Hvis de nuværende regler om brugerbetaling fastholdes, vil tilsyns- og godkendelsesmyndigheden

miste indtægter fra brugerbetaling for godkendelsesopgaven og for tilsynet med de anlæg, der går

fra at være godkendelsespligtige i dag, til fremover at blive anmeldepligtige. Der vil samtidig være

et bortfald af opgaver. Forslaget kan desuden have provenumæssige konsekvenser i forhold til

NOx-afgiften og svovlafgiften.

Med visse mindre forskydninger er det forventningen at regelforenklingen samlet vil bidrage til en

reduktion i de statslige og kommunale omkostninger.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Regeringen er ved at afklare de forventede erhvervsadministrative konsekvenser, herunder

erhvervets udgifter til overvågning og eventuel investering i nye teknikker eller supplerende

rensningsforanstaltninger, erhvervslivets administrative besparelser på de anlæg hvor reguleringen

går fra at være godkendelsespligtige i dag, til fremover at blive anmeldepligtige, samt

afgiftsmæssige konsekvenser i form af ændret betaling af NOX-afgift og svovlafgift.

Forslagets anmeldeordning betyder, at virksomheder, der i dag skal miljøgodkendes, fremover kun

skal anmeldes. Virksomhedernes udgifter i form af brugerbetaling af godkendelse bortfalder

således. Der vil fortsat skulle føres tilsyn med disse virksomheder, hvilket også fremadrettet skal

brugerbetales af virksomhederne.

De virksomheder som i dag er ikke-godkendelsespligtige betaler ikke for tilsyn, men må forventes

fremadrettet at skulle brugerbetale for dette.

Det specifikke tilsyn besluttes nationalt, og en nærmere analyse af konsekvenserne er i gang, men

vil først kunne afsluttes, når der er klarhed over antal anlæg som berøres.

Med visse mindre forskydninger er det forventningen at regelforenklingen samlet vil bidrage til en

reduktion i de erhvervsadministrative omkostninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen er ved at afklare de specifikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er regeringens

umiddelbare forventning, at implementering af direktivet vil give samfundsøkonomisk overskud.

Beskyttelsesniveau:

Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil Kommissionens forslag både have

positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelsesniveauet i forhold til den gældende danske

regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om. Effekten af forslagets regulering af

hhv. kvælstofdioxid, svovldioxid- og partikler regnes for positiv når grænseværdien for hvad der må

udledes reduceres, neutral når der ikke er en ændring i grænseværdierne og negativ når der forslås

en lempelse ift. eksisterende danske grænseværdier.

Forslagets regulering af kvælstofoxidemissioner har såvel en positiv, negativ og neutral påvirkning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af beskyttelsesniveauet afhængig af motortype, motorstørrelse og brændselstype.

Forslagets regulering af partikler har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet der forslås

en skærpelse af de eksisterende danske grænseværdier.

Forslagets regulering af svovldioxidemissioner har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet,

idet emissionen af svovldioxid fra mellemstore fyringsanlæg ikke er reguleret i dansk lovgivning

Forslagets hovedregel om skærpelse af emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler for

anlæg i zoner, hvor luftkvalitetskriterier ikke overholdes, har en positiv påvirkning på

beskyttelsesniveauet, i det der foreslås skærpede emissionsgrænseværdier.

Forslagets krav til overvågning af emissionerne har en positiv, negativ og neutral påvirkning af

beskyttelsesniveauet afhængig af anlægstype, anlægsstørrelse og brændselstype. En mere hyppig

udført overvågning vurderes positiv, mens en overvågning der udføres mindre hyppigt end

nuværende dansk overvågning vurderes som værende negativ.

Forslaget har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet i forhold til regulering af tungmetaller

fra kedelanlæg, der anvender kul, brunkul, petcoke, fuelolie og orimulsion som brændsel, i det

forslaget ikke omfatter krav til den type emissioner som i øvrigt er reguleret i dansk lovgivning i

dag.

Forslagets mulighed for at anvende fuelolie og orimulsion på kedelanlæg på 1-2 MW og kul,

brunkul og petcoke på kedelanlæg på 1-5 MW har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet,

idet denne anvendelse ikke er tilladt efter gældende danske regler.

Forslagets krav til anlæg placeret offshore har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet

emissioner af kvælstofoxid, svovldioxid og partikler fra offshore-anlæg kun er indirekte reguleret af

-afgiftsloven.

8. Høring

Forslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore

fyringsanlæg har været i offentlig høring i perioden den 10. januar til den 7. februar 2014. Der er

kommet bemærkninger fra Brancheforeningen for biogas, BWE, Dall Energy, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi,

DGC, Dong Energy, Landbrug og Fødevare og Olie Gas Danmark.

Generelt

Dansk Miljøteknologi

støtter direktivforslaget, og påpeger behovet for at håndhæve lovgivning, der

har til formål at reducere luftforureningen i Europa.

Dansk Energi

finder det hensigtsmæssigt at den eksisterende regulering af store fyringsanlæg

suppleres med regulering af mellemstore fyringsanlæg, så disse anlæg også medvirker til at

reducere udledningen af kvælstofoxider, svovldioxid og partikler.

Dansk Fjernvarme

vurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge indsatsen overfor mindre

fyringsenheder, herunder brændeovne, i byerne, eftersom de mellemstore anlæg vurderes at være

beliggende i landdistrikterne og dermed ikke har det samme bidrag til partikelemission i

boligområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforening

mener, at det bør fremgå af direktivet, at gas er den bedste

brændselstype til bekæmpelse af luftforurening.

Dong Energy

påpeger, at afgifter på miljøbelastende stoffer sikrer et ens incitament på tværs af

industrielle sektorer og at der med reguleringen af mellemstore fyringsanlæg bliver en

dobbeltregulering af kraftværkssektoren, som er mere restriktiv end i andre sektorer.

Regulering

Landbrug og Fødevarer

Dansk Industri

finder det positivt, at direktivforslaget lægger op til en

anmeldeordning, og ikke en godkendelsesordning for mellemstore fyringsanlæg, og forventer at det

til sin tid også bliver afspejlet i den danske gennemførsel af direktivet. Begge finder det positivt at

mindre virksomheder (SMV) ikke belastes unødigt.

Olie Gas Danmark, Dansk Energi og Dong Energy

opfordrer til at eksisterende og ny lovgivning på

området supplerer og understøtter hinanden så, der ikke bliver tale om dobbeltregulering. Specielt

ønskes sammenhængen med reguleringen af de større anlæg belyst så det sikres, at lovgivningen

supplere og understøtter hinanden og OGD ønsker at dansk lovgivning, der definerer hvilke

offshore anlæg der omfattes som større anlæg, genfortolkes.

Energipolitik

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer

påpeger, at direktivforslaget kan

betyde, at anlæggenes omkostninger til rensning og målinger øges i en sådan grad, at det eventuelt

får en negativ indflydelse på udbygningen af anvendelse af biomasse eller at eksisterende mindre

anlæg lukkes. Dermed er der risiko for at biomassefyrede anlæg erstattes af anlæg der anvender

fossile brændsler, hvilket ikke er i overensstemmelse med de danske ambitioner om at udfase

fossile brændsler.

påpeger, at de økonomiske dynamikker dermed forrykkes hvorved

muligheden for at opnå målene i EU’s energipolitik på biomasse området reduceres.

Dansk Energi

påpeger, at når effektive kollektive kraft- og varmeanlæg pålægges yderligere

omkostninger, så blive individuelle anlæg som naturgas- og oliefyr mere attraktive varmekilder i

husholdningen.

Grænseværdier

Dansk Energi, DI, Landbrug og Fødevarer, Dansk Fjernvarme, Olie Gas Danmark

mener, at krav

til anvendelse af teknologi skal danne grundlaget for valget af emissions grænseværdier.

Dansk Energi

påpeger, at der primært bør anvendes primære emissions- begrænsende udstyr, som

supplement til danske afgiftsregulering økonomiske incitament til at nedbringe udledningen af

forurenende stoffer.

Dansk Energi

vurderer, at en overholdelse af forslagets grænseværdier vil

forudsætte rensning, og foreslår derfor at grænseværdierne justeres, så de kan overholdes med

primære emissionsbegrænsende udstyr.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at direktivforslaget betyder at mindre anlæg får store

ekstraomkostninger, og at grænseværdierne for anlæg mindre en 5 MW skal fastsættes realistisk, så

de kan overholdes med enkel og billig teknologi.

vurderer tilsvarende at grænseværdierne giver

anledning til tekniske krav som vil udfordre en del biomassefyrede anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Olie Gas Danmark

bemærker, at det skal sikres, at der etableres acceptable omkostninger i forhold

til opnåede emissionsreduktioner

Dansk Fjernvarme

vurderer, at grænseværdierne for svovldioxid for halmfyrede anlæg vil resultere

i øgede omkostninger, da der typisk bliver behov for at fjerne svovldioxid i røggassen Dansk

Fjernvarme foreslår, at grænseværdien for svovldioxid for biomassefyrede anlæg lempes til den

samme grænseværdi som gælder for andet fast brændsel.

Olie Gas Danmark

foreslår, at anlæg, som anvender svovlfattigt diesel undtages grænseværdier for

svovldioxid og partikler og egenkontrol hermed

Olie Gas Danmark

påpeger, at en sådan regulering

vil være på linje med EU regulering af de større anlæg.

Dall Energy og Danmarks Naturfredningsforening

gør opmærksom på, at Dall Energy har en

biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af svovldioxid end direktivforslagets grænseværdier,

og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for svovldioxid.

Dall Energy

foreslår desuden en lempet grænseværdi for partikler fra biomassefyrede anlæg.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at især halmfyrede anlæg vil få problemer med at overholde

grænseværdien for partikler, og at det vil være forbundet med væsentlige omkostninger at reducere

partikeludledningen. Landbrug og Fødevarer foreslår derfor differentierede grænseværdier for

halmfyrede anlæg hhv. større end eller mindre end 5 MW.

Dansk Fjernvarme

påpeger, at anlæg med røggaskondensering ikke vil kunne overholde

grænseværdien for partikler.

Dansk Fjernvarme

påpeger, at grænseværdierne for nye anlæg betyder, at anlæggene skal etablerer

udstyr, f.eks. rensning (SNCR), for at overholde grænseværdierne for kvælstofoxider. Især mindre

anlæg vil få væsentlige omkostninger, da rensningen stort set er uafhængig af anlæggets størrelse.

Dansk Fjernvarme

påpeger, at mindre halmfyrede anlæg vil få væsentlige omkostninger til

etablering af rensning for kvælstofoxider.

BWE

påpeger, at selvom det med ny primær teknologi er muligt at opnå den forslåede grænseværdi

for kvælstofoxider for halmfyrede kedler, så er det på grænsen af, hvad der er opnået med den

nuværende teknologi.

Dall

påpeger sammen med

Dansk Naturfredningsforening

at de har en

biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af kvælstofoxider end direktivforslagets

grænseværdier, og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider.

DGC

vurderer, at grænseværdierne for kvælstofoxider for anlæg, der anvender biomasse, kul og

svær fuelolie er for lempelige.

DGC

vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider på bestående motoranlæg mindre end 5 MW er

en skærpelse og en udfordring, og at grænseværdierne for nye motorer og turbiner vil være en

væsentlig skærpelse.

Dong Energy

undrer sig over, at der stilles strengere krav til anlæg, der anvender forgasningsgas fra

forgasning af biomasseaffald end til biomassefyrede anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DGC

undrer sig over, at biomassefyrede anlæg har lempeligere grænseværdier sammenlignet med

gældende dansk lovgivning, når det er erkendt viden, at emissionerne stiger, hvilket ”især skyldes

anvendelse af biomasse som brændsel”.

DGC

bemærker, at der med direktivforslaget bliver åbnet for igen at anvende kul og svær fuelolie

på mindre anlæg.

DGC

foreslår, at der bør gives dispensationsmulighed for anlæg med begrænset levetid og anlæg

med en driftstid mindre end 1.500 timer årligt.

DGC

foreslår, at emissioner i opstarts- og nedlukningsperioder defineres, og at de indgår i

vurdering af om grænseværdierne er overholdt.

Danmarks Naturfredningsforening

foreslår, at

opstarts- og nedlukningsperioder registreres.

Grænseværdier i ”zoner”

Brancheforeningen for biogas

vurderer, at det for biogasmotorer ikke er teknisk muligt at overholde

de skærpede grænseværdier som gælder i ”zoner”, og foreslår at der opstilles bredere kriterier, så

det ikke bliver umuligt at anvende biogasfyrede anlæg i husdyrsintensive områder.

Brancheforeningen for biogas

bemærker, at direktivforslaget giver medlemsstaterne mulighed for at

skærpe forslagets grænseværdier i ”zoner” yderligere.

Brancheforeningen for biogas

vurderer, at

det ikke vil være muligt at udvikle motorer, som kan overholde eventuelle enkeltstaters skærpede

krav til grænseværdier i ”zoner”, da der kun findes et begrænset antal motorproducenter på

verdensplan.

DGC

vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider i ”zoner” vil være en udfordring for kedler,

motorer og turbiner.

DGC

finder, at emissionsgrænseværdierne kun kan opnås ved etablering af

rensningsudstyr, såsom SCR, som kræver etablering af ammoniak lagre i boligområder, med øget

risiko for større uheld til følge.

Måling og tilsyn

Landbrug og Fødevarer

påpeger, at det er vigtigt at der holdes fast i at begrænse de administrative

byrder ved tilsyn med virksomhederne.

Brancheforeningen for biogas, Dansk Fjernvarme og DGC

anfører, at forslagets omfattende krav til

målinger vil være omkostningstungt, især for de mindre anlæg.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at kravene til målinger ikke står i rimelig mål med intensionen

bag, hvis målinger skal foretages af uvildig (akkrediteret) prøvetager, fremfor ved fast installeret

måleudstyr, grundet udgiften.

Landbrug & Fødevarer, DGC, BWE

Dansk Naturfredningsforening

påpeger vigtigheden af, at

krav til målemetode og anvendte måleteknikker er definerede så det sikres at der faktisk er ens krav

til anlæggenes præstation.

Dansk Naturfredningsforening

påpeger, at medlemslandenes krav til

akkrediterede målinger er forskellige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DGC

Dansk Naturfredningsforening

påpeger, at det er vigtigt at få defineret hvilke

driftsbetingelser der skal være til stede ved målekontrollen, f.eks. har det betydning for

emissionerne om der køres med fuld last.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at det ikke bør være nødvendigt med idriftsættelses måling på

prototype (serieproducerede) anlæg.

Landbrug og Fødevarer

vurderer, at krav om indberetning af emissioner er positivt, da det sikre

dokumentation for emissionsudviklingen i de enkelte lande, dog påpeger de vigtigheden af at der

udvikles værktøjer og logistik til dataopsamling så data bliver sammenlignelig på tværs af landene.

I øvrigt

Olie Gas Danmark, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,

Referencelaboratoriet og DGC

har desuden forslag til ændringer og præciseringer til en række af de

specifikke bestemmelser.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 21.maj 2014, hvor der indkom

følgende bemærkninger:

Dansk Industri

anførte, at kommissionens konsekvensvurdering vurderer, at direktivet omfatter

133.000 mellemstore fyringsanlæg i Danmark. Dansk Industri påpegede at mange af disse er små

anlæg såsom fx fyringsanlæg i boligblokke, mindre industrivirksomheder og lignende. Denne

betragtning bør tages med fremadrettet med henblik på at fastlægge den rette måde at regulere de

små anlæg på. I forhold til implementering og håndhævelse påpeges det, at underretning for ejere

og operatører med fordel kan struktureres på en lettere måde. Fx som det er tilfældet med

Ecodesign-direktivet, hvor det er producenterne, der laver emissionsberegninger.

Energi og Olieforum

kunne tilslutte sig Dansk Industri’s skriftlige høringssvar. Energi og

Olieforum stillede spørgsmålstegn ved omtalen af, at en ændring af NOx-afgiften og svovlafgiften

kan have provenumæssige konsekvenser. Energi og Olieforum er af den opfattelse, at afgifter er

indført for at reducere, og teksten kan forstås som om, at det er godt med såvel afgifter som

reduktioner. Energi og Olieforum stillede desuden spørgsmål til, at mere hyppig overvågning

vurderes positivt. Der blev bedt om en uddybning af dette synspunkt i forhold til de administrative

belastninger ved hyppig overvågning?

Landbrug og Fødevarer

efterspurgte muligheden for at lave en sammenligning af udledningsmålene

og de konkrete danske forhold ift. konsekvensberegningerne.

Danske Maritime:

Grundlæggende flugter Danske Maritimes holdning med skriftligt afgivne

høringssvar fra Danske Havne og Danmarks Rederiforening. Danske Maritime lægger vægt på, at

regulering skal foregå i regi af IMO, idet foreningen ikke finder, at NEC-direktivet har indflydelse

på skibsfartsemissioner. Danske Maritime mener, at alle EU farvande bør udpeges som ECA-

områder. Endelig lægges der vægt på, at NEC-forpligtelserne ikke bør føre til, at aktiviteter flyttes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra skibsfart til landbasseret transport.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har alene været genstand for en første teknisk gennemgang i Rådets miljøarbejdsgruppe

og formandskabet har nu udarbejdet en revideret tekst.

Generelt har gennemgangen båret præg af, at medlemslandende endnu ikke har fastlagt deres

holdninger, hvorfor medlemslandenes indlæg primært har haft karakter af t af opklarende tekniske

spørgsmål og foreløbige synspunkter.

Generelt har medlemsstaterne fokus på vigtigheden af, at reguleringen bliver omkostningseffektiv.

Nogle medlemslande ønsker, at direktivet skal give mulighed for både godkendelses- og

anmeldeordning, og ikke kun en anmeldelsesordning, som forslået. Flere medlemslande giver

udtryk for, at emissionsgrænseværdierne bør differentieres, f.eks. i forhold til anlægsstørrelse.

Nogle medlemslande mener, at emissionsgrænseværdierne bør baseres på anvendelsen af bedst

tilgængelig teknik, dog uden at blive overambitiøse. Der er også lande, som mener, at

emissionsgrænseværdierne er for ambitiøse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Luftforureningen fra mellemstore

fyringsanlæg udgør et væsentligt miljø- og sundhedsmæssigt problem i EU. Luftforurening fra

mellemstore fyringsanlæg er ikke i dag reguleret på EU-plan.

Danmark regulerer allerede luftforureningen fra mellemstore fyringsanlæg ved en række love og

bekendtgørelser. Det er således umiddelbart positivt, at der foreslås ensartet regulering af

mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og sundhedsmæssige

belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt. Og det vil desuden fremme en relativt

større emissionsreduktion i Danmarks nabolande, som vil bidrage til at reducere den

grænseoverskridende luftforurening og dermed forbedre luftkvaliteten i Danmark.

Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte sektorer,

hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet danske

virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne end

deres konkurrenter i EU.

På denne baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil søge størst mulig tilnærmelse

med den gældende danske regulering af området, hvilket både kan betyde både stramninger og

lempelser af forslaget. Herunder hører bl.a. opdatering af grænseværdier med passende mellemrum

som refleksion af nyeste BAT bør indgå og at en zonering ikke bør indgå i direktivet.

I den forbindelse er aktiv inddragelse af medlemslandene i vurderingen af hvad der er

omkostningseffektive teknikker vigtig.

Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets økonomiske og

administrative konsekvenser for Danmark. Denne forventes afsluttet i juni 2014. Regeringens

foreløbige holdning til forslaget vil blive revurderet i lyset af resultatet af konsekvensanalysen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

Forslag til rådskonklusioner vedr. Biodiversitetskonventionens 12. partskonference (COP12),

Cartagena Protokollens 7. partsmøde (COP-MOP7) samt Nagoya Protokollens 1. partsmøde

(COP-MOP1).

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat

Resume

Udkastet til rådskonklusioner har til formål at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for

EU’s deltagelse i det 12. partsmøde (COP12), samt at fastlægge EU’s holdning til det 7.partsmøde

(COP MOP 6) under Cartagena protokollen og 1. partsmøde under Nagoya protokollen. Forslaget

bygger på de tidligere rådskonklusioner om biodiversitet fra marts 2010, samt opfølgende

rådskonklusioner fra december 2010 og juni 2012. Forslaget understreger betydningen af

forpligtigelserne vedtaget på COP11 i 2012. For EU vil de vigtigste spørgsmål på COP12 være

fastsættelse af globale mål for at øge de finansielle strømme til ulandene, de såkaldte mål for

ressourcemobilisering, samt opfølgning på protokollen om adgang til ligelig og retfærdig

udbyttedeling (ABS).

Forslaget opfordrer til, at EU tager en ledende rolle i implementeringen af CBD og dets

protokoller. Ligeledes opfordrer forslaget til, at integration af biodiversitet i ulandenes

udviklingsplaner fremmes, og at brugen af en række værktøjer såsom Innovative Finansielle

Mekanismer (IFM) fremmes for at tilvejebringe ydereligere midler til global biodiversitet.

Endvidere fremhæves vigtigheden af beskyttelse og bæredygtig brug af den marine og kystnære

biodiversitet, herunder implementering af Biodiversitetskonventionens arbejdsprogram, samt

færdiggørelsen af en beskrivelse af økologisk og biologisk signifikante marine områder (EBSA’er).

Ligeledes henvises til beslutningen om anvendelse af ny terminologi for oprindelige folk og

synergien mellem de tre Rio konventioner.

I forhold til COP MOP 6 under Cartagena protokollen fremhæves de fremskridt, der er sket i

forhold til spørgsmålet om inddragelse og anvendelse af socio-økonomiske faktorer og vigtigheden

af miljømæssige risikovurderinger.

1. Status

EU formandskabet sendte den 8. april 2014 ovennævnte udkast til rådskonklusioner til Rådet.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EU’s

deltagelse i Biodiversitetskonventionens 12. partskonference (COP12), Cartagena Protokollens 7.

partsmøde (COP-MOP7) samt Nagoya Protokollens 1. partsmøde (COP-MOP1) på COP12 i

PyeongChang, Sydkorea 6-17. oktober 2014.

Biodiversitetskonvention udgør rammen om det globale biodiversitetssamarbejde. Konventionen

blev vedtaget på FN bæredygtighedstopmødet i 1992 sammen med klimakonventionen og

ørkenspredningskonventionen. Den er ratificeret af alle verdens lande med undtagelse af USA (193

lande). Konventionen har tre overordnede formål: 1) bevarelse af biodiversiteten, 2) bæredygtig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udnyttelse af biodiversiteten og 3) fair udbyttedeling i forbindelse med udnyttelsen af

biodiversiteten.

I udkast til rådskonklusioner understreges EU’s overordnede forpligtelser i forhold til at spille en

ledende rolle i implementeringen af Biodiversitetskonventionen, herunder implementering af

Biodiversitetskonventionens arbejdsprogram.

Udkast til rådskonklusioner inkluderer følgende elementer:



at der foretages en vurdering af implementeringen af den strategiske plan 2011-2020,

herunder nævnes værdisætning af biodiversitet og naturkapital, som et vigtigt element der

skal implementeres i beslutningsprocesser på alle niveauer.



at EU og dets medlemsstater bekræfter deres engagement fra COP 11 til i fællesskab at

fordoble de finansielle strømme (ressourcemobilisering) til udviklingslandene og samtidig

fremhæve, at en fordobling ikke indebærer en aftale om byrdefordeling af

ressourcemobilisering internt i EU. Desuden fremhæves mål for implementering af

ressourcemobilisering, herunder implementering af biodiversitet i udviklingsplaner og

strategier samt vigtigheden af brugen af innovative finansielle mekanismer.



at betydningen af beskyttelse og bæredygtig brug af den marine og kystnære biodiversitet

nævnes, og vigtigheden af, at der under FN’s Havretskonvention indgås en aftale, der

beskytter marine områder uden for national jurisdiktion med særlig fokus på adgang og

udbyttedeling af genetiske ressourcer. Endvidere fremhæves vigtigheden af at færdiggøre

beskrivelsen af økologisk og biologisk signifikante marine områder (EBSA).



at behovet for at effektivisere Biodiversitetskonventionen og dens protokoller inkluderes, så

de er mere effektive og omkostningseffektive, herunder ved yderligere synergi mellem

konventionen og dens protokoller (Cartagena og Nagoya) og imellem Rio konventionerne

(Ørken-, Klima- og Biodiversitetskonventionen). Dette skal også ses i lyset af samarbejdet

med multilaterale miljøaftaler og den globale proces om fastsættelse af globale

bæredygtighedsmål.



at anbefalingerne fra FN’s forum for oprindelige folk (UNPFII) om fremadrettet at

implementere ny terminologi om oprindelige folk vedkendes.



at formålet om at opnå lige behandling af FN parter og EU (som institution) under det

mellemstatslige panel om biodiversitet og økosystemer og dets ydelser (IPBES) bekræftes

og alle EU medlemsstater opfordres til at blive medlemmer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at det fremhæves, at EU kan ratificere Nagoya-protokollen , og at der foreligger EU-

lovgivning for gennemførslen af protokollen, herunder clearingcentret (clearing house

mekanisme), strategi for kapacitetsopbygning samt håndhævelsesmekanismer.



at fremskridtene under Cartagena protokollen fremhæves i forhold til spørgsmålet om

inddragelse og anvendelse af socio-økonomiske faktorer. Endvidere ønsker Rådet at minde

om vigtigheden af miljømæssige risikovurderinger. Ligeledes understreges vigtigheden af,

at alle protokollens parter sikrer en effektiv og fuldstændig implementering af protokollens

regler.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, eller

samfundsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark.

statsfinansielle,

Med hensyn til ressourcemobilisering opfylder Danmark allerede sine internationale forpligtelser i

forhold til internationale finansielle strømme og har et af det højeste bidrag pr. borger ift. biologisk

mangfoldighed. Dansk støtte til ressourcemobilisering indebærer således ikke nye

finansieringsforpligtelser, og disse afholdes inden for de eksisterende rammer, hvor andelen af

udviklingsbistanden til ”natur” opretholdes på et højt niveau.

Det vurderes at rådskonklusionerne vil have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet.

6. Høring

Grønland og Færøerne

Udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring til henholdsvis Grønland og Færøerne.

Grønland har i den forbindelse oplyst, at man ønsker, at der skal arbejdes for at teksten sikre, at en

beslutning om terminologispørgsmålet vedr. oprindelige folk vedtages på COP12. Desuden ønskes

der en henvisning til den nyligt gennemførte tilstandsrapport for den arktiske biodiversitet.

Kommenteret dagsorden blev udsendt til specialudvalget den 15. maj 2014. Verdensnaturfonden

(WWF) har fremsendt følgende bemærkninger, hvor WWF understreger at det er vigtigt, at

Danmark og EU arbejder for at alle parter udarbejder biodiversitetshandlingsplaner. WWF er

tilfreds med, at EU står ved aftalen om at fordoble investering i biodiversitet globalt, men finder at

EU bør bidrage med yderligere midler. Ligeledes finder WWF ikke det er acceptabelt, at DK ikke

ønsker at bidrage med yderligere midler. WWF støtter regeringens tidligere udmeldinger om at øge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ulandsbistanden. WWF er positive over for, at EU sætter fokus på marine og kystnære biodiversitet,

især beskyttelsen af marine områder uden for national jurisdiktion. WWF finder det paradoksalt, at

DK i de seneste års arbejde under OSPAR flere gange har modsat sig udpegningen af marine

beskyttelsesområder uden for national jurisdiktion i Nordatlanten, og man efterspørger en klar

dansk line på dette område. WWF finder, at bevarelsen af biodiversitet i Arktis er yderst vigtigt. I

den sammenhæng henvises der til tilstandsrapporten ” Arctic Biodiversity Assessment” udgivet af

CAFF, samt WWF rapporten fra maj 2014, der udpeger marine områder langs den vestgrønlandske

kyst, som i dag er særligt biologisk produktive og mangfoldige, og trods klimaforandringer fortsat

vil bidrage væsentligt til økosystemers og dyrs og menneskers trivsel. WWF opfordrer på den

baggrund, at udpege økologisk og biologisk signifikante marine område (EBSA´er) i Arktisk.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 21.maj 2014, hvor der indkom

følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

udtrykte, at de er ærgerlige over, at Danmark ikke

fremstår mere proaktiv i forhold til ressourcemobilisering. DN fandt, at formuleringen om, at EUs

biodiversitetsstrategi ”tænkes gennemført i 2015” var vag, idet det er et mål i CBD’s strategiske

plan for biodiversitet, at strategiske planer er gennemført i 2015. DN ønskede, at ”alle tilgængelige

finansielle strømme” blev uddybet. DN efterlyste endvidere, at værdisætning af naturen skulle

adresseres i notatet. DN mente, at hvis Danmark ikke havde til hensigt, at give flere penge til

ressourcemobilisering for biodiversitet kunne det fremgå af dansk holdning.

92-gruppen

udtrykte bekymring for, at den danske indsats i forhold til biodiversitet var

nedprioriteret. Man fandt, at Danmark havde været en vigtig spiller, og at det ikke var nok at

overlade spillet til EU. Hertil er EU ikke er ambitiøs nok i forhold til det niveau Danmark tidligere

havde lagt. Gruppen påpegede at der er strategisk gode muligheder i at bruge de progressive

resultater fra den strategiske plan i andet internationalt arbejde, som en løftestang. For så vidt angår

den strategiske plan og 2015-målsætningerne, vurderes det vigtigt at holde fast i målet om, at alle

lande skal have en biodiversitetsplan i 2015. Gruppen fandt endvidere, at den danske tilgang til

finansiering værende defensiv. Der ar behov for at Danmark skubbet de andre EU-lande, idet

finansieringsopgaven var langt fra færdig. Ligeledes efterspurgtes en uddybning af behovet for

synergier mellem konventioner.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

mente, at FN’s målsætning om at yde mindst 0,7 % af BNP i

udviklingsbistand er udmærket, men det kunne være rart at vide, hvor stor en del f de 0,7 %, der er

afsat til biodiversitet. DOF fandt ikke det var nok, at man fra dansk side gave mere end 0,7 % i

udviklingsbistand, hvis midlerne rent faktisk ikke bruges på biodiversitet. Efterspurgte

målsætninger på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace (GP)udtrykte

bekymring for, hvorvidt den ambitiøse plan om etablering af beskyttede

områder uden for national jurisdiktion kunne gennemføres. GP fandt det vigtigt, at Danmark holder

fast i denne målsætning, og at der ikke ville være en udvanding på området.

92-gruppen

opfordrede til, at der fra dansk side tænkes proaktivt i finansieringsspørgsmålet, og

undersøges, hvordan Danmark kan skubbe spørgsmålet fremad. 92-gruppen udtrykte håb om, at

ministeren deltager ved COP 12.

7. Forhandlingssituationen

Udkast til rådskonklusioner har været diskuteret i rådsarbejdsgruppen den 8. maj 2014. Teksten om

biosikkerhed har været drøftet i rådets internationale miljøarbejdsgruppe den 7. maj 2014.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner er generelt blevet positivt modtaget af delegationerne

og Kommissionen, der alle har bidraget konstruktivt i forhandlingerne.

De mest kontroversielle emner er teksten vedr. ressourcemobilisering og den fremtidige anvendelse

af brugen af ny terminologi for oprindelige folk i CBD regi, hvor der på COP12 forventes at skulle

vedtages en beslutning.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser udkast til rådskonklusionerne velkomment. Overordnet set udgør

rådskonklusionerne EU’s forhandlingsmandat til COP12.

Regeringen er positiv over for vurderingen af implementeringen af den strategiske plan 2011-2020

og ønsker, at der skabes en klar sammenhæng mellem vurderingen af implementeringen af den

strategiske plan 2011-2020 og EUs biodiversitetsstrategi, som tænkes gennemført i 2015. Det bør

samtidig fremgå, at sektorintegration er et væsentligt element i implementering af den strategiske

plan med henblik på at mainstreame biodiversitet.

Regeringen finder det vigtigt, at det i forhandlingerne om ressourcemobilisering præciseres, at det

ikke alene er EU, som er eneansvarlig for en fordobling af de internationale finansielle

pengestrømme til ulandene men derimod, at der er tale om et globalt mål. Dansk støtte til

mobilisering af flere ressourcer til biologisk mangfoldighed er betinget af, at forøgelsen af

ressourcer kommer fra alle tilgængelige finansielle strømme. Øgede ressourcer i form af ODA skal

leveres af i-lande, som ikke lever op til FN’s målsætning om at yde mindst 0,7 % af BNP i

udviklingsbistand, og som yder væsentligt mindre pr. borger end Danmark. Desuden bør FN’s 0,7

% målsætning fremgå af teksten. Ligeledes mener regeringen, at det er væsentligt, at det i

rådskonklusionerne understreges, at ulandenes efterspørgsel efter biodiversitetsfinansierede

projekter fremgår af deres udviklingsplaner, samt at innovative finansielle mekanismer og at

inddragelse af den private sektors inkluderes på lige vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder det væsentligt, at rådskonklusionerne mere specifikt henviser til behovet for at

fremme synergi mellem Ørken-, Klima- og Biodiversitetskonventionerne, da dette anses for at være

en effektiv måde, hvorpå der kan mobiliseres yderligere ressourcer til biodiversitet og derved

imødekomme Biodiversitetskonventionens formål.

Regeringen ønsker, at der i forhold til marin og kystnær biodiversitet henvises til

havkonventionerne, herunder Barcelona-, OSPAR- og HELCOM-konventionen i deres arbejde

vedr. økologisk og biologisk signifikante marine områder (EBSA’er), samt til arbejdet i arktisk regi.

Regeringen støtter, at der træffes en beslutning om brugen af ny terminologi for oprindelige folk på

COP12.

Regeringen støtter og vil arbejde for, at Nagoya protokollen ratificeres og implementeres hurtigst

muligt, samt at Cartagena protokollen har den nødvendige fremdrift i forhold til implementering af

reglerne.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet oversendt til Folketinget den 14. maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/18/EF forså

vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på

eget territorium.

KOM(2010) 375

Politisk enighed

Revideret notat

Resumé

Formålet med forslaget er at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaterne mulighed for selv

at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium

uden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, som

medlemsstaterne har ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre

utilsigtet tilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter

(sameksistensregler).

For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal

anvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget

stilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter

procedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.

Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne skal endvidere være i

overensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til

WTO.

Forslaget berører ikke godkendelser i EU til import af GMO’er til foder og fødevarebrug.

Forslaget er blevet drøftet på en række tidligere rådsmøder siden 2010 og er sat på dagordenen for

Rådsmødet (Miljø) den 12. juni 2014 med henblik på at opnå politisk enighed.

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske,

erhvervsadministrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Forslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Danmark hilser forslaget velkomment og Regeringen støtter det græske formandsskabs

kompromisforslag.

1. Bagrund

Kommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversion

blev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.

Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedr. det indre marked, og skal derfor vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.

Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,

Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for

medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, der

beskriver baggrunden for forslaget.

Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010,

med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, foreneligheden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er således

den samlede idé om Medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, der

var diskussionens omdrejningspunkt.

Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med en

efterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag til

rådskonklusionerne fra 2008 samt, hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig og

juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på eget territorium.

På Rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske fra

Medlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser for

nationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.

På Rådsmødet (Miljø) den 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandt

medlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med en

juridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligt

begrundelsernes WTO-medholdighed. Flere medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhed

for begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag til

forslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens liste

over begrundelser.

Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmende

liste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod

dyrkning af GM-planter.

Formandskabet forsøgte på Coreper den 25. maj 2011 at få mandat til at indlede forhandlinger hen

imod en første læsningsenighed med Europa-Parlamentet på baggrund af kompromisteksten. Der

var imidlertid et blokerende mindretal mod formandskabets forslag.

På Rådsmødet (Miljø) den 21. juni 2011 fremlagde det ungarske formandskab en

fremskridtsrapport.

På Rådsmødet (Miljø) den 19.december 2011 fremlagde det polske formandskab en status og

oplyste, at der fortsat var et blokerende mindretal mod forslaget.

Den 9. marts 2012 behandlede Rådet (miljø) et forslag til politisk enighed fremlagt af det danske

formandskab. Det var ikke muligt at opnå et kvalificeret flertal for forslaget.

På baggrund af behandlingen i Rådet for Generelle Anliggender (GAC) den 12. februar 2014 om

GMO majs 1507, valgte det græske EU-formandskab at sætte forslaget på dagsordenen for

Rådsmødet (miljø) den 3. marts 2014 til udveksling af synspunkter. Dette med henblik på at vurdere

om en genoptagelse af forhandlingerne af forslaget vil være relevant. Formandskabet har til

formålet udarbejdet et lettere justeret kompromisforslag.

Formandskabet har nu sat sagen på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 12. juni 2014 med

henblik på at opnå politisk enighed.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved at

tilføje en ny art. 26b, der giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde, begrænse eller hindre

dyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntet

på bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for hele

medlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt til

dyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.

Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU, alene til foder og fødevarebrug.

Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.

Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og

foderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning i

EU.

Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering før

de kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveau

m.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed. Når en GM-plante er godkendt til

dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kan medlemsstaterne i dag ikke forbyde eller

begrænse markedsføring af denne plante, undtagen under bestemte betingelser fastlagt i

fællesskabslovgivningen.

Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelser

fra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mest

hensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have en

mulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-

planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.

Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26b i udsætningsdirektivet – i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,

hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændre

godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaterne

har ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af

genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).

For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighed

begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af det

harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en GMO

til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.

Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning og

import af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imod

anvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der er

godkendt i EU.

Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.

udarbejdelse af sameksistensregler. I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at

medlemsstaterne kan begrænse dyrkning af GM-planter på større områder af deres territorium for at

undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie

områder). Dog skal anvendelse af denne mulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af,

at de gældende sameksistensregler ikke er tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af

GMO’er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne være i

overensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke

nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.

På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske fra

medlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser for nationale

dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.

Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemsstaterne et arbejdsdokument

(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser. Kommissionen påpeger

indledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kan have en indirekte effekt

på den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindring af varernes frie

bevægelighed jf. TEUF art. 34. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstater sikrer, at

evt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes frie bevægelighed, der

henvises til i TEUF art. 36 eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra Den Europæiske Unions

Domstol eller anden EU-lovgivning.

På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste over

begrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterende

afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:



Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)

Den offentlige orden

Forhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn til

Bevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer

Undgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer der

sigter mod at være GMO-frie

Sociale forhold, f.eks.

Bevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde det

nuværende beskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)

Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelse

Kulturelle forhold

Bevaring af samfundsmæssige traditioner mht. traditionelle landbrugsmetoder

Bevaring af kulturel arv forbundet med bestemte produktionsprocesser i bestemte

områder

Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af evt. negative

konsekvenser af GMO’er i miljøet, f.eks.



Opretholdelse af visse typer af natur og landskabsformer



Opretholdelse af visse habitater og økosystemer



Opretholdelse af visse økosystemer mht. til deres ydelser og værdier (f.eks. bevarelse



af naturområder af særlig naturmæssig og rekreativ værdi for borgerne).



Kommissionen påpeger, at medlemsstaternes påkaldelse af en eller flere af disse begrundelser i

deres abstrakte form ikke vil være tilstrækkelig i forhold til gældende domstolspraksis fra den

Europæiske Unions Domstol. I alle tilfælde, hvor art. 36 anvendes, vil domstolen kræve, at den

foranstaltning, som medlemsstaten tager i brug skal være begrundet, overholde

proportionalitetsprincippet, og ikke må udgøre et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjult

handlingshindring mellem medlemsstaterne. På Rådsmøde (Miljø) en 14. marts 2011 var der en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets

Juridiske Tjeneste til at komme med en juridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige

begrundelser – herunder særligt begrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater

ønskede at skabe juridisk sikkerhed for begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller

alternativt have dem som et bilag til forslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om

forslaget og Kommissionens liste over begrundelser.

Den 12. april 2011 fremlagde Rådets Juridiske Tjeneste en vurdering af bl.a. anvendelse af

forordningsforslagets bestemmelser i forhold til EU-retten og

GATT

(WTO):

de grunde, der vedrører et ønske om at forhindre GMO’er i andre produkter, fysisk planlægning

og arealanvendelse og generel miljøpolitik vil sandsynligvis lettere kunne accepteres af Domstolen

og være af større praktisk nytte end de andre grunde, der foreslås.

argumentet om, at GM- og ikke-GM-frø ikke er ”tilsvarende” med henblik på artikel III.4 i GATT,

er plausibelt i det omfang, udtalelserne det ungarske formandskabs non-paper af 9. februar 2011 kan

underbygges, især henvisning til fysiske forskelle mellem GM- og ikke GM-frø.

Hvis en klagende part overbeviser et WTO-panel om, at GM- og ikke-GM-frø rent faktisk er

”tilsvarende”, vil det være mere sandsynligt, at det lykkes at forsvare nationale foranstaltninger

baseret på grunde, der kan henføres til undtagelsen vedrørende miljøbeskyttelse i GATT-reglerne,

end andre typer nationale foranstaltninger.

Den 5. maj 2011 fremlagde Kommissionens Juridiske Tjeneste sine bemærkninger til Rådets

Juridiske Tjenestes vurdering af

GATT

spørgsmålet.

De to juridiske tjenester er enige om, at et nationalt forbud mod dyrkning af GMO med basis i de af

Kommissionen fremlagte begrundelser, ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen, og at

visse af begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng. I den forbindelse noterer Rådets

Juridiske Tjeneste, at undtagelsen vedrørende offentlig moral sandsynligvis vil blive meget

vanskelig at anvende i praksis. De to tjenester understregede dog, at det i sidste instans vil være

afhængig af hvordan den nationale foranstaltning er udformet og anvendes i praksis.

Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmende

liste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod

dyrkning af GM-planter.

Begrundelserne kan således være en eller flere af flg.:



Offentlig moral,

Forhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold for

udsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler),

Sociale forhold,

By- og regionplanlægning,

Kulturelle forhold,

Generelle miljømæssige mål ud over dem, der er konkret vurderet efter direktiv 2001/18

(udsætningsdirektivet) eller forordning nr. 1829/2003 (foder/fødevareforordningen).

Det polske formandskab fremlagde den 30. november 2011 en kompromistekst med en reduceret

liste over begrundelserne for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod

dyrkning af GM-planter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Offentlig moral,

Forhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold for

udsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler),

Sociale forhold,

By og regionplanlægning,

Kulturelle forhold.

Det danske formandskab fremlagde et kompromisforslag den 3. februar 2012. Kompromisforslaget

indeholder to muligheder medlemslandene kan anvende, hvis de ønsker at begrænse eller forbyde

dyrkningen af GM-planter.

1. Medlemslandene har mulighed for, under ansøgningsprocessen forud for godkendelsen af

GM-planter på fællesskabsniveau at orientere ansøger om, at man ikke ønsker at den ansøgte

GM-plante skal dyrkes på medlemslandes område. Dette betyder, at det geografiske område

i godkendelsen ikke vil omfatte medlemslandet, hvis ansøger accepterer medlemslandets

anmodning.

2. Medlemslandene kan begrænse eller forbyde dyrkning af GM-planter ved at anvende grunde

i henhold til EU traktaten, som f.eks. miljø, by- og landplanlægning, socio-økonomi og

sameksistens. Kompromisforslaget er udarbejdet for at bryde det blokerende mindretal og

tilgodese de medlemslande, der ønsker muligheden for at begrænse eller forbyde dyrkningen

af GM-planter på deres område.

Den 11. februar 2014 fremlagde det græske formandskab et nyt kompromisforslag. Forslaget ligger

tæt op ad kompromisforslaget under dansk formandskab med to justeringer. For det første gøres

medlemsstatens mulighed for national begrænsning og forbud mod dyrkning af en GM plante

betinget af, at medlemsstaten forinden har gennemgået proceduren med anmodning af ansøgeren

om ikke at blive omfattet af ansøgningen, og er blevet afvist. For det andet indebærer

kompromisforslaget, at medlemsstatens mulighed for at blive undtaget for ansøgningens

geografiske område og for at indføre national begrænsning og forbud i en overgangsperiode tillige

kan finde anvendelse på allerede indsendte GM-ansøgninger og på eksisterende godkendelser.

Det forventes at det græske formandskab forud for rådsmødet den 12. juni fremsætter et lettere

revideret kompromisforlag.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Som resultat af Europa-Parlamentets førstebehandling vedtog parlamentet på sit møde den 5. juli

2011 28 ændringsforslag til Kommissionens forslag.

I ændringsforslag 41 forholder Parlamentet sig konkret til de begrundelser, der kan anvendes i

forbindelse med forbud mod dyrkning. Parlamentet foreslår her, at der kan henvises til lokale og

regionale miljømæssige grunde, som er komplementære til den miljømæssige risikovurdering, som

foretages jf. del C i udsætningsdirektivet, og som vil kunne omfatte:



Hindring af udvikling af pesticid-resistens blandt ukrudt og skadedyr.

Spredning i miljøet, øget overlevelsesevne eller mulighed krydsning med dyrkede eller vilde

planter.

Forebyggelse af negative påvirkninger af det lokale miljø på grund af forandringer i den

dyrkningsmæssige praksis som følge af dyrkning af GMO’en.

Opretholdelse af landbrugsmæssige praksis, som rummer et bedre potentiale for at forlige

produktion med bæredygtighed i forhold til økosystemet.

Opretholdelse af den lokale biodiversitet inklusive visse levesteder, økosystemer og visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



typer af natur og landskaber.

Mangel på eller fravær af data vedrørende potentielle negative påvirkninger af dyrkning af

GMO’en på det regionale eller lokale miljø, inklusiv biodiversitet.

Foruden de komplementære miljømæssige grunde foreslår Parlamentet grunde, der er relateret til

socioøkonomiske forhold, f.eks. vanskelig gennemførlighed, høje omkostninger forbundet med

sameksistensregler eller manglende mulighed for at gennemføre sameksistensregler på grund af

særlige geografiske forhold, f.eks. små øer eller bjergområder, behovet for at beskytte

mangfoldighed i landbrugsproduktionen eller behovet for at sikre mod opblanding i udsæd.

Endelig henviser Parlamentet til andre grunde, som kan omfatte arealanvendelse, by- og

regionplanlægning eller andre legitime faktorer.

4. Nærhedsprincippet

Der sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget på

fællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,

lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i

miljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 af

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

6. Konsekvenser

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af det foreliggende kompromisforslag vil betyde, at bekendtgørelse nr. 1319 af 20.

november 2006 af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer skal tilpasses.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Eventuelle økonomiske konsekvenser

ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende

GMO’s karakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende. Selvom de juridiske tjenester

vurderer, at Medlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på

hovedparten af de af Kommissionen fremlagte grunde vil kunne forsvares i forhold til påstande om

overtrædelse af

GATT-reglerne,

kan muligheden for en negativ WTO-afgørelse i en konkret sag

ikke udelukkes. En sådan WTO-afgørelse kan medføre gengældelsesforanstaltninger fra f.eks. USA,

Canada og Argentina. Der kan blive tale om substantielle gengældelsesforanstaltninger, der ofte

målrettes mod følsomme produkter som landbrugs-produkter, og de må forvente at ramme en bred

kreds af EU-lande, uanset hvilket EU-lands lovgivning har givet anledning til en tvist ved WTO,

herunder også eksport fra Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der skønnes ikke at være aktuelle samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.

Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den

pågældende GMO’s karakteristika.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkende

omhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- og

sundhedsmæssige risici.

7. Høring

Kommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationer

mv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010. Der er i alt indkommet 12 høringssvar.

finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning af

GMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også de

arbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, at

medarbejderstaben har den fornødne uddannelse.

– organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt og

uhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøder

indebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningen

af kompetencen til de enkelte medlemsstater bryder med et helt centralt princip om harmoniserede

beslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning til

subsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbud

ikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådanne

begrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.

DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver en

nationaleafgørelse. Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til

udnyttelse af GMteknologien,at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor

ikke vil være at finde blandt de førende på dette felt. Samlet set kan DI derfor ikke støtte

Kommissionens forslag.

Økologisk Landsforening

støtter Kommissionens forslag.

Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil få

økonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.

økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol med

forekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter. Foreningen fremhæver, at dyrkning af

GMO-afgrøder forhindrer, at medlemsstaterne kan vælge en national erhvervspolitik, der er baseret

på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse af GMO, da en voksende GMO-

produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiske arealer i Danmark. Økologisk

Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelser

medlemsstaterne må anvende i forbindelse med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør

således være tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre

GMO-frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.

Landbrug og Fødevarer

finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske

myndigheder overfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til

løsning af det nuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og

i forhold til udsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og

fødevareproduktion og den økologiske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden af

sameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, at

andre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på en

vurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug og Fødevarer finder

imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation i forhold til den nugældende

rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældende rekommandation alene

lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse af sameksistensregler. Hermed kan der -

iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvis man skal kunne

dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere, som ønske at

fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.

Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nye

problemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslå

nødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde de

nuværende rekommandationer for sameksistens. Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den

måde kan opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-

afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO,

end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.

Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.

dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idet

muligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke er

baseret på objektive kriterier. Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske

regering til at arbejde for at sikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel

WTO-reglerne som reglerne for det indre marked.

Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU

finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt,

idet dyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket

vanskeliggør sameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold

til at konkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.

Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke at

nævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl om

hvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentierede

holdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.

Danmarks Naturfredningsforening

er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, der

betragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemsstaterne.

Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemsstater kan lægge

til grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, og

om et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen. Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt.

ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til at underminere sameksistensreglerne.

Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør være uafhængige af skiftende politiske

flertal for og imod GMO-afgrøder.

Forbrugerrådet

støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reelt

valg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skal

sikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen af Danske Biologer

støtter Kommissionens forslag.

Dansk Erhverv

har ingen bemærkninger til forslaget.

Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høring

med frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkom

følgende bemærkninger:

Greenpeace

mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionen

bl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter og

effekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemsstaterne. Det må være

muligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvis

medlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.

udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkomme

i WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, der

kan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, at

der allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå i

en orientering af Folketinget.

spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor der var følgende

bemærkninger:

Greenpeace

efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget, så det fremgår at formålet

med forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidig

godkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EU

ikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I den

sammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for et

nationalt forbud.

Forslaget gør ifølge Greenpeace Kommissionens oprindelige forslag "værre end det er", idet det

nationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af

GMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag for at løse sådanne

problemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Det er tidligere fremgået

af forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag. Herudover

tilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at have mulighed for at

lave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, at det bliver

afklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Det bør ifølge

Greenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeace tilkendegav

endvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.

Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:

Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionens

forslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, og

anvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforening

påpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løse

problemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.

Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.

februar 2011.

Der er i alt indkommet 6 høringssvar.

finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning af

GMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også de

arbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, at

medarbejderstaben har den fornødne uddannelse.

Landbrug & Fødevarer

(LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand og

forbrugers valgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, at

dette bedst sikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.

LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidst

om de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er i

overensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler i

regi af WTO. LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridiske

tjenester har vurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-

reglerne, samt at de danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med mulige

begrundelser for nationale forbud meget kritisk igennem. LF finder, at det er vigtigt, at de danske

myndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for, at det primære formål med

sameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kan

accepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på en

måde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, som

fravælger genmodificerede afgrøder.

Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstille

virkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til disse

virkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.

Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GM

afgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skal

være overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vil

være anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.

LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligte

medlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlag

kan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for at

forpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejde

for at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikre

økologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.

LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medføre

restriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyder

landmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig den

frie handel med godkendte frø og udsæd.

LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenser

ved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomisk

risiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på et

grundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette er

særlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggende

uenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenser

forbundet med forslaget.

LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flere

lande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har haft

tekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.

LF skal således fastholde, at de tidligere fremsatte synspunkter om, at Kommissionens forslag rejser

flere problemer end det løser, og at dyrkningen af GM afgrøder allerede er national kompetence i

kraft af, da sameksistensregler fastsættes nationalt.

Danmarks Naturfredningsforening

(DN) bakker op om det principielle i denne mulighed som

forslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, at

kommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kan

begrunde et afslag eller forbud.

DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmende

liste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andre

produkter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer og

undgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at være

GMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af

evt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.

Dansk Industri (DI)

henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’s

kritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.

Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. maj 2011 med frist 17. maj

2011.

Der er i alt indkommet 5 høringssvar.

henviser til tidligere fremsendte bemærkninger.

Dansk Industri (DI)

henviser til tidligere fremsendte høringssvar af 23. august 2010. DI gør

desuden opmærksom på, at Folketinget bør tage alvorligt på risikoen for

gengældelsesforanstaltninger fra tredjelande, såsom USA, Canada og Argentina, som følge af en

negativ WTO afgørelse.

Greenpeace

ønsker, at Danmark fastholder at en eventuel forbedret national mulighed for at

forbyde GMO-dyrkning ikke fritager Kommissionen fra på EU-niveau at gennemføre den forbedret

GMOrisikovurdering. Greenpeace fremhæver endvidere, at man ønsker at miljøargumenter kan

bruges som begrundelse for nationalt forbud og at Kommissionen forsøger at forhindre

medlemsstaterne, at anvende miljø- og sundhedsargumenter som begrundelser for nationalt forbud.

Greenpeace finder, at uafhængige forskere skal have adgang til alt relevant materiale vedr. GMO’er.

Greenpeace ønsker ikke, at Danmark støtter et kompromis der undtager miljø- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedsargumenter. Endvidere finder Greenpeace, at medlemsstaternes ret til at forbyde

GMOdyrkning skal dække alle grupper af GMO’er. Ligeledes at der skal være obligatoriske regler

for sameksistens.

Endelig tilkendegav Greenpeace, at de er enige med Europa-parlamentets miljøudvalg og

Europaparlamentets retsudvalg at henvisningen til TEUF art 114 (indre marked) skal ændres til

TEUF 192 a(miljø).

Økologisk Landsforenings

(ØL) finder, at et hvert EU land skal have mulighed for at nedlægge

nationalt forbud mod dyrkning af GMO afgrøder i det pågældende land. ØL mener, at hvis givne

sameksistensregler baserer sig på accept af en

vis

GMO forekomst på f.eks. 0, 1 – 0,9 % GMO i

GMO fri produkter, så må eksistensen af sameksistensregler ikke kunne anvendes til at afvise

introduktion af et nationalt forbud. ØL finder, at det er essentielt, at medlemslandene skal have

mulighed for at vælge at satse på GM fri dyrkning som nationalt brand. Endvidere finder ØL, at

man hellere vil have det foreliggende forslag vedtaget i den foreliggende form end at der evt. opstår

usikkerhed om, hvorvidt der kan opnås enighed om at indføre adgang til at vedtage et nationalt

forbud.

Landbrug & Fødevarer

finder, at forslaget er særdeles problematisk. Bekymringen understreges

af, at såvel Ministerrådets som Parlamentets juridiske tjenester har udtrykt stærk tvivl om, om

forslaget er WTO medholdeligt og mener ikke at tvivlen er blevet mindre efter, at Kommissionen

har publiceret en (ikke udtømmende) liste over mulige begrundelser for nationale forbud.

L&F er derfor særdeles bekymret for, at det kan føre til en WTO sag, hvis medlemsstater forbyder

dyrkning af GM afgrøder med baggrund i dette forslag. Dette er særdeles uheldigt for Danmark,

som er storeksportør af fødevarer. L&F mener, at medlemsstaterne kan opstille sameksistensregler,

og herigennem betingelser, som skal opfyldes for, at en given GM afgrøde kan dyrkes et givet sted.

L&F finder, at frem for at følge Barroso-forslagets præmis om at tage stilling til, om man kan dyrke

en GM afgrøde, så er det langt mere hensigtsmæssigt – og en bedre og mere varig beskyttelse af de

landmænd, som ønsker at fravælge GM afgrøder – at der via nationale sameksistensregler opstilles

betingelser, hvorunder man eventuelt kan dyrke en specifik GM afgrøde. L&F finder derfor, at det

Svil være langt mere hensigtsmæssigt at ændre artikel 26a, således at Medlemsstaterne ikke alene

kan, men skal opstille nationale sameksistensregler, hvorved ovennævnte forslag bliver overflødigt.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgende

bemærkninger:

Greenpeace

udtrykte bekymring for, om aspektet med de frivillige aftaler ville få betydning for

medlemslandenes kritiske engagement i risikovurderingerne. Hermed forstået, at medlemslandene

ville bruge mindre energi på at rejse kritiske spørgsmål hvis de kunne opnå et forbud i stedet.

Greenpeace understregede, at de frivillige aftaler ikke tilføjede noget nyt, men i værste fald kunne

mindske engagementet i de kritiske risikovurderinger.

Landbrug og Fødevarer

mente, den nationale kompetence som forslaget skulle dække allerede er

omfattet af sameksistensreglerne, der både er sagligt begrundede og WTO medholdige. L&F var

således utrygge ved formuleringen ”ikke nødvendigvis WTO stridigt” og påpegede, at en eventuel

retssag kunne være langvarig og have konsekvenser for både eksport og arbejdspladser, mens den

stod på. Samtidig fandt man, at forslaget ophævede det indre marked. L&F anmodede om

ansvarlighed for forslagets konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarer tilkendegav, at man var enig med Landbrug og Fødevarer i, at sameksistensreglerne

var dækkende.

Det græske formandskabs kompromisforslag fra februar 2014 har ikke været sendt i høring.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkom

følgende bemærkninger:

Greenpeace

støtter den del af den danske holdning, der giver medlemslandene ret til at bestemme

om der skal dyrkes gmo’er på eget territorium, men mener ikke at der reelt gives en sådan ret i det

nye forslag. Den reelle ret må derimod bygge på begrundelser, som kan holde i en retssag. Ifølge

Greenpeace er det afgørende at de begrundelser, anvendes i direktivet kan anerkendes ved WTO-

domstolen og ved EU-domstolen, hvilket Greenpeace ikke mener at de fremførte begrundelser kan.

Dansk Industri

er fortsat kritisk overfor forslaget, da de mener der strider mod EU's principper for

det indre marked.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Siden Kommissionen fremlagde sit forslag første gang i 2010 har der været et blokerende mindretal

imod forslaget. Der er imidlertid nu tegn på en mulig opblødning af det blokerende mindretal,

hvorfor det græske formandskab nu genoptager sagen med henblik på at opnå politisk enighed på

rådsmødet 12. juni

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilste Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger inden for rammerne af

Folketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketinget

vedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning af

genetisk modificerede afgrøder.

Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemsstaterne en reel ret til selv at

bestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium.

Regeringen lægger vægt på, at de reelle begrundelser for at kunne forbyde dyrkning af GMO'er på

deres territorium inkluderes eksplicit i forslaget

Regeringen lægger vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen er enige om, at

medlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på visse af de af

Kommissionen fremlagte begrundelser ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen.

Regeringen støtter fortsat forslaget om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetisk

modificerede afgrøder, såfremt forslaget fortsat giver medlemsstaterne en reel ret til at kunne

forbyde dyrkning af GMO-afgrøder.

Regeringen støtter således det græske formandsskabs kompromisforslag.

10. Tidligere forelæggelser for Folketinget Europaudvalg

Der er oversendt grund- og nærheds notat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3.

september 2010. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved

samlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for Rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 27.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

september 2010, den 30. september 2010 forud for Rådsmødet (Miljø) den 14.oktober 2010, den 9.

december 2010 forud for Rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010, den 24. februar 2011 forud for

Rådsmødet (Miljø) den 14. marts 2011, den 17. maj 2011 med henblik på opnåelse af

forhandlingsmandat, den 10. juni 2011 forud for Rådsmødet den 21. juni 2011, den 23. februar

2012 forud for Rådsmøde (Miljø) den 9. marts 2012 og den 25. maj 2012 forud for Rådsmøde

(Miljø) den 11. juni 2012, den 19. marts forud for Rådsmødet (miljø) den 3. marts 2014.