PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3322 - Landbrug og fiskeri
Offentligt

Rådet for

Den Europæiske Union

10984/14

(OR. da)

PRESSE 341

PR CO 34

PRESSEMEDDELELSE

3322. samling i Rådet

Landbrug og fiskeri

Luxembourg, den 16. og 17. juni 2014

Formand

Georgios KARASMANIS

Grækenlands minister for landdistriktsudvikling og

fødevarer

PRESSE

Rue de la Loi 175 B – 1048 BRUXELLES Tlf.: +32 (0)2 281 6319 Fax: +32 (0)2 281 8026

[email protected] http://www.consilium.europa.eu/press

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

De vigtigste resultater af Rådets samling

Skoleordningerne for frugt og grøntsager samt mælk

Formandskabet fremhævede fremskridtene i første halvår 2014 med forslagene til forordning om

sammenlægning af støtteordningerne for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt

mælk i skoler. Forslagene sigter på at strømline de gældende ordninger og derved øge deres

effektivitet og nedbringe den administrative byrde. Skoleordningerne for mælk og frugt blev indført

i EU i henholdsvis 1977 og 2007 for at fremme forbruget af frugt, grøntsager og mejeriprodukter i

skolerne. På baggrund af Rådets drøftelser er forslagets retsgrundlag, ordningens formål og

anvendelsesområde og finansieringsbestemmelserne fastlagt som de vigtigste spørgsmål.

Fremtiden for mejeriprodukter

Rådet gjorde status over en rapport fra Kommissionen om markedsudviklingen i mælke- og

mejerisektoren som fastsat i "mælkepakken". Den efterfølgende drøftelse førte ikke til vedtagelse af

de konklusioner om mælke- og mejerisektoren, som formandskabet havde udarbejdet for at forsøge

at tilnærme holdningerne hos de medlemsstater, der opfordrede til yderligere foranstaltninger til at

sikre en passende "blød" udfasning, og andre medlemsstater, der ønskede foranstaltninger med

henblik på sektorens fremtid. Hvordan denne sag skal håndteres i fremtiden, overlades derfor til det

kommende formandskab at afgøre.

Rådets konklusioner om sektoren for frugt og grøntsager

Rådet vedtog konklusioner om Kommissionens rapport om sektoren for frugt og grøntsager siden

2007-reformen. Rådet noterede sig, at reformen stadig ikke har nået sit fulde potentiale, og at

producentorganisationerne spiller en afgørende rolle, men at der kan gøres mere for at forbedre

deres virkemåde og tiltrækningskraft. Rådet understregede også, at bureaukratiet skal begrænses,

og at reglerne og procedurerne skal forenkles, så producenterne får en tydelig, forudsigelig og

gennemskuelig ramme.

Landingsforpligtelsen og forbuddet mod udsmid

Ministrene gjorde status over forberedelserne til Rådets vedtagelse af sin holdning til et forslag til

forordning om landingsforpligtelsen. Desuden orienterede medlemsstaterne om situationen

vedrørende udarbejdelsen af planer for udsmid på regionalt niveau i overensstemmelse med

forberedelsen af den nye fælles fiskeripolitiks gennemførelse. Dette gav medlemsstaterne mulighed

for at udveksle synspunkter, erfaringer og oplysninger.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Dyre- og plantesundhed, frømarkedet og kontrol

Formandskabet forelagde Rådet sin situationsrapport om forslagene i pakken vedrørende dyre- og

plantesundhed og kontrol. I denne pakke er Kommissionens forslag om planteformeringsmateriale

det mest kontroversielle, og det blev forkastet af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen. På

baggrund af resultatet af denne afstemning indhentede formandskabet medlemsstaternes

synspunkter om strukturen i et eventuelt revideret forordningsforslag fra Kommissionen.

Andre punkter

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler mellem Den

Europæiske Union og tredjelande om handel med økologiske produkter. Dette skal skabe bedre

balance i disse forhandlinger, som i øjeblikket bygger på en ordning med ensidig ækvivalens.

Rådet vedtog endvidere en forordning om oprettelse af et offentlig-privat fællesforetagende benævnt

Shift2Rail med henblik på at styrke jernbaneinnovation i Europa. Det vedtog også en forordning om

forlængelse af mandatet for SESAR-fællesforetagendet indtil udgangen af 2024.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

INDHOLD

DELTAGERE .................................................................................................................................... 6

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

LANDBRUG ....................................................................................................................................... 8

Skoleordning for frugt og grøntsager samt mælk ................................................................................ 8

Fremtiden for mejerisektoren ............................................................................................................... 9

Gennemførelse af den nye fælles landbrugspolitik ............................................................................ 10

Frugt- og grøntsagssektoren – Rådets konklusioner .......................................................................... 11

FISKERI ............................................................................................................................................ 12

Forslag til forordning om landingsforpligtelsen ................................................................................ 12

Gennemførelse af den fælles fiskeripolitik: planer for udsmid.......................................................... 13

Eventuelt ............................................................................................................................................ 14

–

Angivelse af køds oprindelsesland ........................................................................................................................ 14

Stormes konsekvenser for skove ........................................................................................................................... 15

Konference om videnskabelig støtte til landbrug .................................................................................................. 16

Emissionslofter for visse luftforurenende stoffer .................................................................................................. 16

Dyre- og plantesundhed, frømarkedet og kontrol .................................................................................................. 17

Anvendelse af antimikrobielle stoffer i husdyrbrug .............................................................................................. 18

Forvaltning af lodde – status ................................................................................................................................. 18



Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.



Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://www.consilium.europa.eu.



Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

LANDBRUG

–

Handel med økologiske produkter – forhandlinger om aftaler mellem EU og tredjelande ................................... 19

UDENRIGSANLIGGENDER

–

Associeringsaftale med Georgien og med Republikken Moldova ........................................................................ 19

EU's finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed ................................................................................... 20

Foranstaltninger mod personelminer ..................................................................................................................... 21

ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER

–

Ekstern revisor for Central Bank of Malta ............................................................................................................ 23

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

–

Europol – Montenegro........................................................................................................................................... 23

FØDEVARELOVGIVNING

–

Medlemmer af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bestyrelse............................................................ 24

TRANSPORT

–

SESAR-fællesforetagendet .................................................................................................................................... 25

Fællesforetagendet Shift2Rail ............................................................................................................................... 25

NUKLEAR ENERGI

–

Associeringsaftale med Georgien .......................................................................................................................... 25

Associeringsaftale med Moldova .......................................................................................................................... 26

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

DELTAGERE

Belgien:

Sabine LARUELLE

Bulgarien:

Dimitar GREKOV

Den Tjekkiske Republik:

Marian JUREČKA

Danmark:

Dan JØRGENSEN

Tyskland:

Christian SCHMIDT

Robert KLOOS

Estland:

Ivari PADAR

Clyde KULL

Irland:

Simon COVENEY

Grækenland:

Georgios KARASMANIS

Dimitrios MELAS

Minister for liberale erhverv, SMV'er, selvstændige og

landbrug

Landbrugs- og fødevareminister

Landbrugsminister

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Forbundsminister for fødevarer og landbrug

Statssekretær, Forbundsministeriet for Fødevarer og

Landbrug

Landbrugsminister

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister for landbrug, fødevarer og maritime spørgsmål

Minister for landdistriktsudvikling og fødevarer

Ministeriet for Landdistriktsudvikling og Fødevarer –

generalsekretær for landbrugspolitik og internationale

forbindelser

Minister for landbrug, fødevarer og miljø

Stedfortrædende fast repræsentant

Vicelandbrugsminister

Statssekretær for landbrugs-, fødevare- og

skovbrugspolitik

Minister for landbrug, naturressourcer og miljø

Statssekretær, Landbrugsministeriet

Landbrugsminister

Minister for landbrug, vinavl og forbrugerbeskyttelse samt

minister for forbindelserne med parlamentet

Statssekretær for landbrugsøkonomi, Ministeriet for

Landdistriktsudvikling

Statssekretær for landbrug, fiskeri og dyrs rettigheder,

Ministeriet for Bæredygtig Udvikling, Miljø og

Klimaændringer

Spanien:

Isabel GARCIA TEJERINA

Frankrig:

Alexis DUTERTRE

Kroatien:

Snježana ŠPANJOL

Italien:

Giuseppe CASTIGLIONE

Cypern:

Nicos KOUYIALIS

Letland:

Gatis ĀBELE

Litauen:

Vigilijus JUKNA

Luxembourg:

Fernand ETGEN

Ungarn:

György CZERVÁN

Malta:

Roderick GALDES

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Nederlandene:

Wepke KINGMA

Østrig:

Andrä RUPPRECHTER

Polen:

Marek SAWICKI

Kazimierz Florian PLOCKE

Portugal:

Assunção CRISTAS

José DIOGO ALBUQUERQUE

Manuel PINTO DE ABREU

Rumænien:

George TURTOI

Cristian BADESCU

Slovenien:

Dejan �½IDAN

Tanja STRNIŠA

Slovakiet:

�½ubomír JAHNÁTEK

Finland:

Jari KOSKINEN

Sverige:

Eskil ERLANDSSON

Det Forenede Kongerige:

George EUSTICE

Richard LOCHHEAD

Alun DAVIES

Stedfortrædende fast repræsentant

Forbundsminister for landbrug, skovbrug, miljø og

vandforvaltning

Minister for landbrug og landdistriktsudvikling

Statssekretær, Ministeriet for Landbrug og

Landdistriktsudvikling

Minister for landbrug og maritime anliggender

Statssekretær for landbrug

Statssekretær for maritime anliggender

Statssekretær, Ministeriet for Landbrug og

Landdistriktsudvikling

Stedfortrædende fast repræsentant

Vicepremierminister samt minister for landbrug og miljø

Statssekretær, Landbrugs- og Miljøministeriet

Minister for landbrug og landdistriktsudvikling

Landbrugs- og skovbrugsminister

Minister for landdistrikter

Statssekretær med ansvar for landbrug, fødevarer og

havmiljø, Ministeriet for Miljø, Fødevarer og

Landdistriktsspørgsmål

Viceminister for landdistriktsspørgsmål og miljø

Minister for naturressourcer og fødevarer

Kommissionen:

Dacian CIOLOȘ

Tonio BORG

Medlem

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

LANDBRUG

Skoleordning for frugt og grøntsager samt mælk

Formandskabet forelagde sin fremskridtsrapport (10456/14) om Kommissionens forslag til

forordning om sammenlægning af ordningerne for uddeling af frugt og grøntsager, herunder

bananer, samt mælk i skoler (5958/14).

Formandskabet fremhæver i rapporten fremskridtene med Kommissionens forslag i første halvår

2014 efter Kommissionens indledende orientering af Rådet i februar. Rapporten blev udarbejdet

under formandskabets ansvar på basis af holdningerne i Rådet og dets forberedende organer.

Et af disse to forslag ændrer den nye forordning om oprettelse af en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter, som blev vedtaget inden for rammerne af reformen af den fælles

landbrugspolitik. Formålet med denne ændring er at strømline de eksisterende ordninger for at

effektivisere dem og reducere den administrative byrde. Skoleordningerne for mælk og frugt blev

indført i EU i henholdsvis 1977 og 2007 for at fremme forbruget af mejeriprodukter og frugt og

grøntsager i skolerne. Som et supplement til dette forslag har Kommissionen også fremsat et forslag

om ændring af forordningen om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i

forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (6054/14).

I lyset af drøftelserne i Rådet har formandskabet fastlagt følgende vigtige spørgsmål:

–

forslagenes retsgrundlag: Delegationerne støttede enstemmigt Rådets Juridiske Tjenestes

opfattelse, nemlig at artikel 43, stk. 3, i TEUF (Rådets kompetence) – og ikke artikel 43,

stk. 2, i TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure) – er det korrekte retsgrundlag for

fastsættelse af støtteniveauet

ordningens formål og anvendelsesområde: Generelt var delegationerne enige i målet om at

sammenlægge skoleordningerne for at øge deres effektivitet og konsolidere de retlige og

finansielle rammer. De bekræftede også ordningernes oprindelige formål, nemlig fremme

af forbruget af frugt, grøntsager og mælk, og fremhævede de ernæringsmæssige fordele for

børn. Mens nogle få delegationer på den anden side kunne støtte tanken om at have en

begrænset liste over støtteberettigede produkter til regelmæssig uddeling som foreslået af

Kommissionen, fandt mange andre det foreslåede anvendelsesområde utilfredsstillende og

foretrak anvendelsesområdet for den eksisterende ordning, navnlig for så vidt angår

mejeriprodukter

–

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

–

finansieringsbestemmelserne: Selv om de fleste delegationer kunne støtte det samlede

tildelte beløb i finansieringsrammerne for frugt og grøntsager, bananer og mælk, blev

kriterierne for tildeling af EU-støtte drøftet indgående. Flere delegationer anfægtede valget

af kriteriet om "den hidtidige anvendelse af midler i de foregående ordninger for uddeling

af mælk og mejeriprodukter til børn" til fastsættelse af bevillingen for mælk. De mente, at

det kan være til skade for de medlemsstater, som indtil nu ikke har draget fuld fordel af

skolemælksordningen eller ikke har historiske oplysninger, da de først for nylig har tiltrådt

EU. En række andre delegationer fandt imidlertid kriteriet om den hidtidige anvendelse af

midler særlig vigtigt for at sikre, at der ikke sker forstyrrelser i den måde, som

skolemælksordningen fungerer på i deres medlemsstat.

Europa-Parlamentet forventes at påbegynde sit arbejde med forslaget i det tidlige efterår efter

pausen i forbindelse med valget.

Fremtiden for mejerisektoren

Rådet gjorde status over Kommissionens rapport om markedsudviklingen i mælke- og

mejerisektoren. Rapporten er hjemlet i "mælkepakken", der trådte i kraft i oktober 2012 med

henblik på at forbedre mælkeproducenternes situation og forberede mejerisektoren til

kvoteordningens ophør i 2015. (10911/14).

Hovedparten af medlemsstaterne bifaldt Kommissionens rapport, som navnlig vurderer

mælkepakkens virkninger for mælkeproducenterne og mælkeproduktionen i ugunstigt stillede

regioner og omfatter potentielle foranstaltninger til at tilskynde landbrugere til at indgå aftaler om

fælles produktion.

Det noteres i rapporten, at situationen på EU's mælkemarked på nuværende tidspunkt er gunstig, og

at udsigterne på mellemlang sigt er gode trods risikoen for ekstrem prisvolatilitet. Kommissionen

redegjorde udførligt for, hvordan mælkepakken er blevet gennemført i national lovgivning, hvilket i

visse tilfælde har ført til obligatoriske kontrakter mellem landbrugere og

forarbejdningsvirksomheder og i andre tilfælde til adfærdskodekser. Næsten alle medlemsstaterne

har indført nationale kriterier for anerkendelse af producentorganisationer. Der er også gennemført

kollektive forhandlinger i henhold til mælkepakken af anerkendte producentorganisationer.

Rapporten konkluderer imidlertid, at det er for tidligt at danne sig et fuldt overblik over

virkningerne af mælkepakken på mælkesektoren i ugunstigt stillede regioner.

Kommissionen mindede om, at der er oprettet et observatorium for det europæiske mælkemarked,

som Kommissionens tjenestegrene på nuværende tidspunkt er i gang med at implementere med

henblik på at supplere redskaberne i mælkepakken og skabe mere åbenhed i sektoren. Observatoriet

overvåger dette specifikke marked. Det skal give de erhvervsdrivende kvantitative og kvalitative

redskaber, som de kan bruge til at øge deres kendskab til markedet og hjælpe dem med at træffe

erhvervsmæssige beslutninger.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Under den efterfølgende drøftelse fastholdt medlemsstaterne deres forskellige synspunkter om

muligheden for yderligere foranstaltninger med henblik på en "blød" udfasning i kvoteordningens

sidste år. I betragtning af de nuværende gunstige markedsvilkår fandt visse delegationer det

nødvendigt at sikre en "blødere" udfasning i alle medlemsstaterne, især dem, som er i fare for at

overskride deres nationale mælkekvoter, ved at tilpasse fedtkorrektionskoefficienterne. En række

delegationer var dog imod denne anmodning og mente, at de regler, der blev fastsat i 2008 for

kvoteordningens ophør, bør anvendes strengt, så konkurrenceforvridning undgås i EU.

I betragtning heraf kunne der ikke vedtages nogen konklusioner om mejerisektoren, så det er op til

det kommende formandskab at afgøre, hvordan sagen skal håndteres fremover.

Gennemførelse af den nye fælles landbrugspolitik

Ministrene udvekslede synspunkter om, hvordan medlemsstaterne agter at gennemføre de vigtigste

elementer i den nye fælles landbrugspolitik på nationalt plan, navnlig med hensyn til direkte

betalinger (10476/14).

Lovgivningsrammen for den nye fælles landbrugspolitik blev vedtaget i slutningen af sidste år.

Efter en overgangsperiode i år vil de fleste foranstaltninger i teksten finde anvendelse i hele EU fra

den 1. januar 2015.

Senest den 1. august 2014 skal medlemsstaterne meddele Kommissionen deres afgørelser om en

række nøgleelementer i "forordningen om direkte betalinger" (forordning (EU) nr. 1307/2013), der

indgår i reformen af den fælles landbrugspolitik, navnlig hvad angår:

–

anvendelsen af de nationale bevillinger (f.eks. de dele, der er forbeholdt frivillig koblet

støtte, ordningen for unge landbrugere og områder, der er underlagt naturlige

begrænsninger, brugen af mekanismen til at undgå uudnyttede midler samt den forenklede

ordning for små landbrugere)

muligheden for at overføre midler mellem den fælles landbrugspolitiks to søjler (hvis en

sådan afgørelse ikke var meddelt den 31. december 2013)

nedsættelse af mængden af direkte betalinger over 150 000 EUR (dvs. muligheden for at

gå videre end minimumssatsen på 5 %)

oprettelse af grundbetalingsordningen (f.eks. anvendelse på nationalt eller regionalt niveau

og muligheden for at bevare eksisterende rettigheder)

–

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

–

valget mellem at fortsætte med den generelle arealbetalingsordning (SAPS) eller skifte til

den nye grundbetalingsordning

den interne konvergens' tempo og takt (bevægelsen hen imod faste direkte betalinger på

nationalt eller regionalt niveau)

indførelse af omfordelingsbetaling

anvendelse af visse forgrønnelsesbestemmelser (f.eks. typer af miljømæssige

fokusområder, som finder anvendelse på deres område, anvendelse af vægtningsfaktorer og

muligheden for at bibeholde permanente græsarealer).

Det vigtigste fleksibilitetselement i den nye fælles landbrugspolitik er muligheden for at overføre

midler mellem den fælles landbrugspolitiks søjler. Visse medlemsstater tilkendegav, at de agter at

anvende denne mulighed. Nogle af dem vil flytte midler fra anden til første søjle, og andre vil flytte

midler i den modsatte retning.

Medlemsstaterne nævnte, at de fortsat afventer svar fra Kommissionen på en række spørgsmål

vedrørende gennemførelsen af "den grønne betaling".

Frugt- og grøntsagssektoren – Rådets konklusioner

Rådet vedtog

konklusioner

om Kommissionens rapport om gennemførelsen af bestemmelserne om

producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer i sektoren for frugt og grøntsager siden

2007-reformen.

Det nævnes i Kommissionens rapport (7312/14), at den frugt- og grøntsagsproduktion i EU, som

afsættes af producentorganisationer, har opnået en større andel af den samlede produktionsværdi

som følge af 2007-reformen. Den konstaterer imidlertid også, at organisationsgraden blandt

producenter fortsat er lav i visse medlemsstater, og at der er forskelle i organisationsgraden mellem

producenter i forskellige medlemsstater og i forskellige regioner. Rådet mener derfor, at

producentorganisationer, der arbejder efter bæredygtige driftsprogrammer i henhold til forordning

(EU) nr. 1308/2013, fortsat bør spille en central rolle i opfyldelsen af den fælles landbrugspolitiks

målsætninger for sektoren for frugt og grøntsager. Rådet opfordrer Kommissionen til at undersøge

og analysere de underliggende årsager og mulige forbedringer, så den fælles landbrugspolitiks mål i

denne sektor bedre kan nås, og efter en passende periode til gennemførelse af den nye forordning

eventuelt tage de fornødne initiativer.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

FISKERI

Forslag til forordning om landingsforpligtelsen

Ministrene gjorde status over forberedelserne til vedtagelse af Rådets holdning til et forslag til

forordning om landingsforpligtelsen (eller "omnibusforordningen") (18021/13).

Nogle medlemsstater gav udtryk for forskellige synspunkter om visse centrale uløste problemer,

herunder afskaffelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for de pelagiske arter i

Nordøstatlanten og indførelse af undtagelser for marine organismer, der ikke opfylder

mindstereferencestørrelserne, selv om disse medlemsstater generelt støtter formandskabets

kompromis, så arbejdet kan afsluttes inden årets udgang.

Kommissionen foreslog omnibusforordningen for at hjælpe med den kommende gennemførelse af

forbuddet mod udsmid som aftalt i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik. Dette

forslag udgør en midlertidig og meget tiltrængt løsning, som det er nødvendigt at vedtage inden

årets udgang. Det omfatter en række ændringer af flere forordninger om fastlæggelse af tekniske

foranstaltninger og kontrolbestemmelser for fiskerisektoren. Rådet forbereder sin holdning med

henblik på at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet i anden halvdel af dette år. Målet er at

vedtage forordningen inden udgangen af 2014.

Et af de centrale mål i reformen af den fælles fiskeripolitik er gradvis at bringe udsmid til ophør i

alle fiskerier i EU, ved at der indføres en landingsforpligtelse (artikel 15 i forordning (EU)

nr. 1380/2013

). En sådan forpligtelse har til formål at udnytte ressourcerne bedre og at indfri

offentlighedens forventning om, at salgbare fisk ikke længere vil blive smidt ud i havet igen.

Omfanget af udsmid er en vigtig grund til, at den fælles fiskeripolitik ikke er miljømæssigt

bæredygtig.

Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om gradvis indførelse af landingsforpligtelsen fra

den 1. januar 2015. For at landingsforpligtelsen kan gennemføres i praksis, er det nødvendigt at

ophæve eller ændre visse bestemmelser i de gældende forordninger om tekniske foranstaltninger og

forvaltnings- og kontrolforanstaltninger, der er i modstrid med landingsforpligtelsen, og som

forpligter fiskere til at smide fisk ud. Denne nye ramme kan imidlertid på ingen måde være indført

tidsnok til at gælde for den første gruppe fiskerier, der skal omfattes af landingsforpligtelsen. Der er

derfor behov for lovgivning for at fjerne alle retlige og praktiske hindringer for gennemførelsen i en

overgangsperiode, mens denne nye ramme udarbejdes.

EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Hvad angår tekniske foranstaltninger er flere af bestemmelserne i de nuværende forordninger i

modstrid med landingsforpligtelsen og forpligter fiskerne til at smide fisk ud. Det betyder, at

mindstemålene for landede fisk, reglerne om fangstsammensætning og bestemmelserne om

bifangster skal ændres. EU's kontrolordning for at sikre overholdelse af reglerne i den fælles

fiskeripolitik skal også tilpasses til landingsforpligtelsen.

Eftersom landingsforpligtelsen kommer til at gælde for den første gruppe fiskerier i 2015, bør de

relevante bestemmelser i forordningerne om tekniske foranstaltninger og forvaltnings- og

kontrolforanstaltninger ændres ved denne forordning for at sikre, at de juridiske hindringer for

anvendelse af landingsforpligtelsen fjernes i tide.

Gennemførelse af den fælles fiskeripolitik: planer for udsmid

Kommissionen forelagde Rådet et dokument om situationen vedrørende medlemsstaternes

forberedelse af planer for udsmid. Dokumentet vedrører udarbejdelsen af de dermed forbundne

delegerede retsakter, som skal vedtages inden udgangen af 2014 (10217/14). På denne samling gav

ministrene udtryk for synspunkter om den nuværende forberedelse af planerne for udsmid for at

udveksle erfaringer om god praksis og oplysninger om de vigtigste spørgsmål og problemer

(10872/14).

Ministre fra de medlemsstater, som i øjeblikket er formand for regionale grupper, bifaldt

udarbejdelse af planer for udsmid, der vedtages på havområdeniveau (f.eks. Østersøområdet,

Nordsøen, Middelhavet og de sydvestlige farvande). I de fleste tilfælde skal disse planer sendes til

Kommissionen inden længe. De indeholder fælles henstillinger, som Kommissionen omsætter til

EU-lovgivning ved at vedtage en delegeret retsakt inden årets udgang. Mange delegationer

anerkendte merværdien ved det arbejde, der udføres på regionalt niveau, og som omhandler de

specifikke spørgsmål vedrørende fiskebestandene og inddrager de erhvervsdrivende. Visse

medlemsstater fremhævede imidlertid behovet for at indtage fælles tilgange til de forskellige

regionale henstillinger for at undgå uoverensstemmelser.

Delegationerne rejste også nogle centrale spørgsmål, som var opstået under udarbejdelsen af

planerne for udsmid. Det drejer sig bl.a. om:

–

behovet for at afgøre, om tekniske foranstaltninger kan medtages i regionale planer for

udsmid

nødvendigheden af at præcisere og harmonisere fortolkningen af

de minimis-reglen

grundforordningen

løsninger vedrørende håndtering af beskadigede fisk.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Med den nye fælles fiskeripolitik omfattes alle fiskerier gradvis af landingsforpligtelsen (jf.

foregående punkt). Den 1. januar 2015 vil følgende fiskerier (i EU-farvande) være underlagt

landingsforpligtelsen: fiskeri efter små pelagiske arter, fiskeri efter store pelagiske arter,

industrifiskeri, laksefiskeri og fiskeri i Østersøen.

Den nye fælles fiskeripolitik omfatter en række bestemmelser, der skal lette gennemførelsen af

landingsforpligtelsen. De omfatter generelle fleksibilitetsbestemmelser, som medlemsstaterne kan

anvende i forbindelse med den årlige forvaltning af deres nationale kvoter. Desuden omfatter den

nye fælles fiskeripolitik specifikke fleksibilitetsværktøjer som led i flerårige planer eller, hvis

sådanne ikke findes, såkaldte planer for udsmid (planernes gyldighed er begrænset til tre år).

Fleksibilitetsværtøjerne er følgende:

–

undtagelser for arter, der har høje overlevelsesrater, når de genudsættes

de minimis-undtagelser

på visse betingelser for op til 5 % af de samlede årlige fangster

(med mulighed for en højere procentsats i de første fire år).

Eventuelt

–

Angivelse af køds oprindelsesland

Kommissionen orienterede Rådet om Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2014 om

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013

om gennemførelsesbestemmelser

til forordning (EU) nr. 1169/2011

hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for

fersk, kølet eller frosset svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ (10857/14). Den forklarede desuden,

hvorfor dens gennemførelsesforordning var det bedst mulige resultat.

En række medlemsstater støttede Kommissionen. De var uenige med Europa-Parlamentets

beslutning og nævnte, at det vil være yderst vanskeligt og meget omkostningskrævende, hvis regler

svarende til dem, som gælder for oksekød, skal anvendes på svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013 om

gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1169/2011 hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for fersk, kølet

eller frosset svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ.

EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Da forordning (EU) nr. 1169/2011 om mærkning af fødevarer blev drøftet i 2010, var der enighed

om, at obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for uforarbejdet svine-, fåre- og

gedekød samt fjerkræ ville kræve yderligere konsekvensanalyser. Efter disse analyser skulle

Kommissionen yderligere overveje mulighederne med hensyn til angivelse af disse fødevarers

oprindelse, navnlig dyrenes føde-, opdræts- og slagtested. I den forbindelse gav forordning (EU)

nr. 1169/2011 Kommissionen mandat til at vedtage de fornødne regler ved gennemførelsesretsakter.

På dette grundlag vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013, som

fastsætter, at det er obligatorisk at angive den medlemsstat eller det tredjeland, hvor dyrene er

opdrættet eller slagtet.

I en beslutning vedtaget den 6. februar 2014 gjorde Europa-Parlamentet gældende, at

Kommissionen havde overskredet de gennemførelsesbeføjelser, som den var blevet tillagt i henhold

til forordning (EU) nr. 1169/2011, og opfordrede Kommissionen til at udarbejde en ny forordning.

Denne forordning skulle anvende nøjagtig de samme regler på de pågældende fødevarer som dem,

der gælder for oksekød: angivelse af føde-, opdræts- og slagtested, og som udelukker enhver

undtagelse for hakket kød og afpuds.

–

Stormes konsekvenser for skove

På anmodning af den slovakiske delegation gjorde Rådet status over den vanskelige situation, som

skovsektoren står i som følge af de storme, der ramte dette land i midten af maj i år (10765/14).

Den 14.-15. maj 2014 var der meget kraftig regn og vind i hele Slovakiet. Jord og trækroner mættet

med regnvand sammen med høje vindhastigheder forårsagede omfattende skader på træer og

ødelæggelse af skovbestande i store dele af landet.

Kommissionen erkendte, at Slovakiet kunne søge om finansiel bistand fra EU's Solidaritetsfond og

påpegede, at der findes andre muligheder. Det drejer sig bl.a. om specifikke foranstaltninger i

programmer til udvikling af landdistrikter eller bistand i form af statsstøtte til skovbeskyttelse.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

–

Konference om videnskabelig støtte til landbrug

Formandskabet forelagde ministrene de vigtigste resultater af konferencen på højt niveau

"Videnskabelig støtte til landbrug: konkurrenceevne, kvalitet og bæredygtighed", som blev afholdt

den 23. april 2014 i Athen (10874/14).

I fremtiden vil det være nødvendigt at øge landbrugsproduktiviteten for at sikre fødevaresikkerhed

for den voksende befolkning. Biomasseproduktionen skal øges for at producere energi og

industriprodukter. Begge udfordringer skal tackles i betragtning af under hensyntagen til

usikkerheden og indvirkningen som følge af klimaændringerne og den generelle accept af, at

udvidelse af landbruget skal ske gennem en tilgang, som tager højde for beskyttelsen for vores miljø

og naturressourcer.

Konferencen blev arrangeret i fællesskab af det græske formandskab og Kommissionens Fælles

Forskningscenter (JRC). Formålet var at anspore til debat og forbedre den videnskabsbaserede

forståelse af disse udfordringer.

–

Emissionslofter for visse luftforurenende stoffer

Den ungarske delegation støttet af Belgien, Estland, Kroatien, Slovakiet og Letland anmodede

Kommissionen om regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet for Landbrug og Fiskeri om "pakken

om en politik for ren luft" og om de nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer

("NEC-direktivet") (10633/14). Den første rapport om dette spørgsmål blev forelagt på samlingen i

Rådet (landbrug) i december 2013.

Mange delegationer ud over dem, som oprindelig støttede den ungarske anmodning, var enige i, at

Rådet for Landbrug og Fiskeri bør holdes regelmæssigt orienteret om denne sag, som behandles i

Miljørådet, i betragtning af dette forslags mulige indvirkning på landbruget.

Kommissionen forelagde pakken om en politik for ren luft i december 2013. I henhold til forslaget

vil der blive fastsat nye nationale emissionsreduktionsforpligtelser fra 2020 og 2030 for

svovldioxid, nitrogenoxid, flygtige organiske forbindelser, der ikke er metan, fine partikler (PM

2,5) af ammoniak samt metan. Emissionsreduktionsforpligtelserne i ovennævnte forslag er navnlig

relevante for landbrugssektoren. Det gælder især med hensyn til reduktionen af ammoniak og

metan, eftersom emissionslofterne vil have betydelig indvirkning på EU's landbrug som helhed.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

–

Dyre- og plantesundhed, frømarkedet og kontrol

Formandskabet forelagde Rådet sin situationsrapport om forslagene i pakken vedrørende dyre- og

plantesundhed og kontrol (10629/14) og satte særligt fokus på forslaget om

planteformeringsmateriale (10618/14).

Hvad angår forslaget om plantesundhed havde delegationerne navnlig forskellige synspunkter om

tilgangen til import af potentielt inficerede planter. Flere delegationer støttede Kommissionens

forslag, som fremmer et "åbent" system og en negativliste (dvs. at alle planter/planteprodukter, som

ikke findes på listen, kan importeres frit). En række medlemsstater ville gerne ændre strategien og

gik ind for et "lukket" system og en positivliste (kun planter/planteprodukter på listen kan

importeres frit).

Forslaget om EU's ordning for planteformeringsmateriale blev forkastet af Europa-Parlamentet ved

førstebehandlingen den 11. marts 2014. På baggrund heraf indhentede formandskabet

medlemsstaternes synspunkter om et muligt revideret forslag fra Kommissionen med en ny struktur

for forordningen. Mange delegationer støttede formandskabets kurs. Desuden nævnte nogle

medlemsstater, at denne forordning bør lempe reglerne eller fastsætte visse undtagelser for

formeringsmateriale til skovbrug eller ikkeerhvervsdrivende for at forenkle proceduren.

Denne pakke af foranstaltninger sigter på at styrke håndhævelsen af sundheds- og

sikkerhedsstandarderne for hele fødevarekæden. Pakken indeholder forslag til forordning med

henblik på:

–

revision af de reguleringsmæssige rammer for

plantesundhed

sikring af

planteformeringsmateriales

sundhed, identitet og kvalitet

forenkling af lovgivningen om

dyresundhed

revision og præcisering af reglerne om

officielle kontrolforanstaltninger

i fødevarekæden

forvaltning af udgifter gennem en

fælles finansiel ramme for fødevarer og foder,

som

moderniserer de eksisterende finansielle bestemmelser.

Rådet har allerede vedtaget (den 8. maj 2014) en af forordningerne i denne pakke, som fastlægger

bestemmelser om forvaltning af udgifterne til de foreslåede foranstaltninger, efter enighed med

Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen (PE-CONS

24/14).

Arbejdet med denne pakke i Rådet begyndte i juni sidste år.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

–

Anvendelse af antimikrobielle stoffer i husdyrbrug

Den svenske og den danske delegation anmodede Kommissionen om at aflægge rapport om

gennemførelsen af de forskellige tiltag i Kommissionens handlingsplan til bekæmpelse af

spredningen af antibiotikaresistens (10828/14).

Flere delegationer støttede anmodningen og redegjorde for de skridt, der allerede var taget på deres

område. Kommissionen anførte i denne forbindelse, at den inden udgangen af året vil forelægge en

fremskridtsrapport om handlingsplanens gennemførelse. Desuden vil Kommissionen inden længe

fremsætte forslag til en revision af lovgivningen om veterinærlægemidler og medicineret foder. Der

er også planlagt retningslinjer for anvendelse af veterinære antimikrobielle stoffer.

Anvendelsen af antimikrobielle stoffer, der er afgørende for behandling af infektioner hos

mennesker og dyr, er alvorligt truet af, at der udvikles og spredes bakteriestammer, som er

resistente over for de mest almindelige antibiotika.

Både Rådet og Europa-Parlamentet har erkendt problemet, og Kommissionen har taget flere vigtige

skridt, både inden for humanmedicin og husdyrbrug. Den har eksempelvis styrket

kontrollovgivningen, fremsat henstillinger om brug og rapportering af antibiotika og investeret i

forskning i nye lægemidler. Selv om de hidtidige tiltag går i den rigtige retning, har de ikke kunnet

dæmme op for den voksende trussel i forbindelse med antibiotikaresistens. Kommissionen

iværksatte derfor i efteråret 2011 en femårig handlingsplan med 12 specifikke tiltag, der skal

dæmme op for fremkomst og spredning af antibiotikaresistens.

–

Forvaltning af lodde – status

Den danske delegation orienterede Rådet om behovet for en hurtig fastlæggelse af den samlede

tillade fangstmængde (TAC) for lodde i 2014.

Spørgsmålet er af særlig betydning for Danmark, der er den største interessent inden for

loddefiskeri. Som følge af denne arts korte levetid begynder fangstperioden for lodde normalt den

20. juni. Den videnskabelige rådgivning vedrørende denne bestand gøres generelt tilgængelig,

umiddelbart inden fangstperioden begynder, men forvaltningen af denne fiskebestand er delt

mellem EU, Grønland og Island. I år blev den videnskabelige rådgivning for 2014 offentliggjort den

7. maj. De grønlandske myndigheders tilbud til EU vedrørende lodde er afgivet for nylig. Det vil

gøre det muligt at udarbejde og vedtage en specifik afgørelse om dette spørgsmål.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

LANDBRUG

Handel med økologiske produkter – forhandlinger om aftaler mellem EU og tredjelande

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler mellem Den

Europæiske Union og tredjelande om handel med økologiske produkter. Dette bør fremover skabe

bedre balance i disse forhandlinger, som i øjeblikket bygger på en ordning med ensidig ækvivalens.

Den nuværende ordning fører til, at EU anerkender standarder i tredjelande for økologiske

produkter som ækvivalente med sine egne uden gensidighed for økologiske EU-produkter, der

eksporteres til de pågældende lande.

Den igangværende revision af den retlige ramme i den økologiske produktionssektor har afsløret

mangler i den nuværende anerkendelsesordning for tredjelande med henblik på ækvivalens.

Rådet opfordrede i sine konklusioner om økologisk landbrug fra 3237. samling i Rådet (landbrug og

fiskeri) Kommissionen til at forbedre de nuværende mekanismer, der skal lette international handel

med økologiske produkter og kræve gensidighed og gennemsigtighed i alle handelsaftaler.

Kommissionen og medlemsstaterne blev opfordret til at sikre, at importproceduren er solid og ikke

stiller EU-virksomheder ufordelagtigt.

Kommissionen har iværksat forordning (EU) nr. 442/2014, der gælder midlertidigt indtil den 1. juli

2014 for så vidt angår anmodninger om optagelse på listen over tredjelande, som er anerkendte med

henblik på ækvivalens i forbindelse med import af økologiske produkter. Den afgørelse, der blev

vedtaget i dag, vil sikre kontinuitet og gøre det muligt for Kommissionen at forhandle aftaler

mellem EU og tredjelande efter nævnte dato.

UDENRIGSANLIGGENDER

Associeringsaftale med Georgien og med Republikken Moldova

Rådet godkendte undertegnelse og indgåelse af associeringsaftalen mellem EU og Georgien samt

mellem EU og Republikken Moldova. Det godkendte også midlertidig anvendelse af de to

associeringsaftaler. Yderligere oplysninger findes i

pressemeddelelsen.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

EU's finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed

Rådet vedtog følgende konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets beretning om Den

Europæiske Unions direkte finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed:

"1.

Rådet glæder sig over Revisionsrettens beretning nr. 14/2013 (offentliggjort den

11. december 2013) om EU's direkte finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed

(PA) gennem PEGASE-mekanismen, som det grundigt har gennemgået.

Rådet glæder sig navnlig over Rettens konklusion om, at det er lykkedes Kommissionen og

EU-Udenrigstjenesten at yde direkte finansiel støtte trods de vanskelige omstændigheder,

at de indførte finansielle procedurer er robuste, og at der ikke er bevis for korruption,

dårlig forvaltning eller omdirigering af midler.

Rådet var enigt om, at PEGASE, i overensstemmelse med EU's målsætninger for så vidt

angår fredsprocessen i Mellemøsten, har opfyldt målet om konkret at bidrage til

forberedelsen af en tostatsløsning. Rådet noterer sig endvidere Rettens konklusion om, at

nogle aspekter af PEGASE-mekanismen skal revideres med henblik på at sikre dens

bæredygtighed. Specifikke risikoanalyser ud over kriterierne for støtteberettigelse kunne i

øvrigt overvejes.

I lyset af Rettens bemærkninger understregede Rådet betydningen af at anerkende de

komplekse og vanskelige politiske omstændigheder, der præger EU's samarbejde med PA.

Det omfatter bl.a. den israelske besættelse, det faktum, at PA endnu ikke har beføjelser

som en statslig regering, og det faktum, at en del af det besatte palæstinensiske område,

Gazastriben, styres af myndigheder, med hvilke EU ikke har politiske forbindelser.

Rådet noterer sig Rettens anbefalinger. Rådet anerkender, at de fleste af Rettens

anbefalinger allerede er ved at blive gennemført. Rådet bemærker, at både EU-

Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene allerede reviderer PEGASE-

mekanismen regelmæssigt, idet der tages hensyn til forandringerne i området. Rådet

noterer sig desuden, at Kommissionen allerede har taget de nødvendige skridt til at

nedbringe PEGASE's administrationsomkostninger, herunder brug af konkurrencebaserede

udbud. Rådet glæder sig endvidere over anbefalingerne om, at PEGASE-mekanismen skal

knyttes tættere til den handlingsplan, der under den europæiske naboskabspolitik blev

vedtaget i 2013 mellem EU og PA.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Hvad angår spørgsmålet om offentlige ansatte i Gaza, som ikke kan arbejde pga. den

politiske situation, understregede Rådet den politiske betydning af fortsat at støtte PA's

beslutning om at aflønne sine arbejdstagere i Gazastriben, hvilket er et centralt element i

opretholdelsen af PA's tilstedeværelse i Gaza og enheden i en fremtidig palæstinensisk stat.

Rådet noterede sig, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene er blevet

enige om at indlede drøftelser med PA med henblik på at finde en løsning, der tager

hensyn til Rettens bemærkninger og samtidig gør det muligt for PA fortsat at støtte

arbejdstagerne i Gaza. Rådet understregede, at der skal gennemføres reformer, hvor det er

muligt. Rådet anerkendte, at det er vigtigt nøje at vurdere de politiske følgevirkninger af

eventuelle ændringer i den nuværende praksis.

Hvad angår betingelserne angår bemærker Rådet, at det er vigtigt, at der indføres

resultatindikatorer på de af Retten foreslåede områder, idet der mindes om, at meget af det,

der kræves for at opfylde disse indikatorer, helt eller delvist ligger uden for PA's kontrol.

Rådet er således enigt med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene i, at der

skal tages højde for de særlige og vanskelige omstændigheder, under hvilke programmet

gennemføres. Rådet noterer sig ligeledes, at Kommissionen allerede i overensstemmelse

med en af Rettens anbefalinger er begyndt at yde omfattende støtte til PA med henblik på

en reform af den offentlige forvaltning. I den forbindelse opfordrer Rådet PA til at

fremskynde reformer i den offentlige forvaltning, at fortsætte reformer i forvaltningen af

de offentlige finanser og til yderligere dialog med EU og andre donorer i de relevante

arbejdsgrupper, der er involveret i denne sektor.

Rådet erkender endvidere, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten aktivt har tilstræbt

at sikre israelsk samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af EU's direkte finansielle

støtte til PA og opfordrer de israelske myndigheder til at træffe foranstaltninger, der vil

gøre EU’s finansielle bistand mere effektiv."

Foranstaltninger mod personelminer

Rådet vedtog følgende konklusioner om tredje gennemgangskonference om konventionen om

forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion

(Ottawakonventionen):

"1.

Rådet erklærer, at EU er forenet om at forfølge målene i konventionen om forbud mod

personelminer, idet alle 28 EU-medlemsstater nu er statslige parter i konventionen, og at

EU og dets medlemsstater har en lang tradition for at støtte minerydning og destruktion af

oplagrede personelminer samt yde bistand til ofre for personelminer.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Rådet hilser den kommende tredje gennemgangskonference om konventionen om forbud

mod personelminer, som vil finde sted den 23.-27. juni 2014 i Maputo, Mozambique,

velkommen. Rådet håber, at denne konference vil blive vellykket og vil genbekræfte vores

fælles engagement om at bringe lidelserne som følge af brug af personelminer til ophør i

hele verden.

Rådet erklærer, at de statslige parter i konventionen har forpligtet sig til aldrig under nogen

omstændigheder at bruge personelminer. I denne forbindelse opfordrer EU alle statslige og

ikkestatslige aktører til at afstå fra brug af personelminer.

Rådet er af den opfattelse, at den tredje gennemgangskonference er en mulighed for at enes

om specifikke planer samt et realistisk sæt foranstaltninger for at sikre yderligere

fremskridt i næste fase af gennemførelsen af konventionens bestemmelser og

målsætninger. Der bør i denne forbindelse tages hensyn til konventionens resultater og de

nye udfordringer.

Rådet gentager Den Europæiske Unions uforbeholdne støtte til de statslige parters

fuldstændige og effektive gennemførelse af konventionen samt dens forpligtelse til at

fremme universalisering af konventionen og sørge for ressourcer til finansiering af

minerydning og specifik og varig hjælp til ofrene for personelminer, deres familier og

lokalsamfund. I denne forbindelse henviser det til Rådets afgørelse 2012/700/FUSP

vedtaget den 13. november 2012 til støtte for gennemførelsen af

Cartagenahandlingsplanen.

EU og dets medlemsstater har bidraget med mere end 500 mio. EUR siden den sidste

gennemgangskonference i Cartagena, Colombia. Det svarer til mere end en tredjedel af

verdens økonomiske bistand til minerydning og gør dermed EU og dets medlemsstater til

den førende donor på dette område. EU's støtte har været afgørende for at vende vanskelige

situationer i flere lande. Rådet påpeger, at EU-institutionerne for eksempel i Afghanistan

har anvendt 89 mio. EUR i de seneste ti år. Dette er ud over midlerne fra enkeltstående

medlemsstater og andre medlemmer af det internationale samfund. Midlerne har bidraget

til at rydde 78 % af Afghanistans minefelter og opbygge Afghanistans regerings kapacitet

til at håndtere de ødelæggende virkninger af personelminer.

Rådet understreger de stærke forbindelser med konventionen om rettigheder for personer

med handicap, som giver en bredere ramme til på omfattende vis at tackle behovene hos

overlevende ofre for personelminer, garantere deres politiske, sociale og økonomiske

rettigheder og sikre respekten for deres naturlige værdighed.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Rådet tilskynder alle statslige parter til at fortsætte arbejdet i en god samarbejdsånd under

den tredje gennemgangskonference og tage hensyn til konventionens målsætning om

endegyldigt at bringe lidelserne og dødsfaldene som følge af personelminer til ophør.

Gennemførelsen af Maputohandlingsplanen, der skal vedtages på den tredje

gennemgangskonference, vil afhænge af effektiviteten i konventionens arbejdsstrukturer

samt af de statslige parters åbenhed, rapportering og engagement. EU og dets

medlemsstater vil sikre, at disse strukturer er velfungerende. Deres resultater afhænger af

medlemmernes vilje og effektivitet. Af hensyn til effektiviteten vil omkostningerne til de

forskellige møder i forbindelse med gennemførelsen af konventionen skulle optimeres, og

tidsplanen herfor rationaliseres.

Rådet bekræfter på ny EU's vilje til fortsat at støtte de statslige parter med gennemførelsen

af konventionen. Målet er, at alle parter kan arbejde effektivt for at nå konventionens

målsætninger. Dette bør gøres på en måde, der styrker konventionens historiske

partnerskabs- og samarbejdskultur mellem de statslige parter, De Forenede Nationer, andre

relevante internationale organisationer eller institutioner, regionale organisationer, Den

Internationale Røde Kors Komité og relevante ikkestatslige organisationer. Den

Europæiske Union vil fortsat støtte bestræbelserne hen imod fuld universalisering af

konventionen og vil samtidig tilskynde til, at ikkestatslige parter tilslutter sig enkeltstående

normer i konventionen. Den Europæiske Union vil fortsat samarbejde med og, når det er

muligt, yde bistand til de statslige parter, der har størst behov for støtte til at opfylde deres

forpligtelser under konventionen, og til de ikkestatslige parter, som i væsentlig grad støtter

minerydning. Dette vil ske i samordning med andre donorer og i tæt samarbejde med de

berørte lande."

ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER

Ekstern revisor for Central Bank of Malta

Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af udnævnelsen af PricewaterhouseCoopers til ekstern

revisor for Central Bank of Malta for regnskabsårene 2014-2018.

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Europol – Montenegro

Rådet godkendte udkastet til aftale om operationelt og strategisk samarbejde mellem Montenegro

og Den Europæiske Politienhed (9090/14), så Europol kan indgå denne aftale.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

FØDEVARELOVGIVNING

Medlemmer af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bestyrelse

Rådet vedtog en afgørelse om udnævnelse af følgende syv personer til medlem af Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritets bestyrelse for perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2018

(9323/14):

Stella CANNA MICHAELIDOU

Iňaki EGUILEOR

Jan MOUSING

Raymond O'ROURKE

András SZÉKÁCS

Robert VAN GORCOM

Pieter VANTHEMSCHE.

Raymond O'Rourke har baggrund i organisationer, som repræsenterer forbrugere, mens Jan

Mousing og Pieter Vanthemsche har baggrund i organisationer, som repræsenterer andre interesser i

fødevarekæden. Alle tre er allerede medlem af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets

bestyrelse.

Forordning (EF) nr. 178/2002 om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

fastsætter, at dens bestyrelse består af 14 medlemmer, hvoraf fire skal have baggrund i

organisationer, der repræsenterer forbrugere og andre interesser i fødevarekæden. Mandatperioden

udløber den 30. juni for syv medlemmer. Tre af disse har baggrund i organisationer, der

repræsenterer forbrugere og andre interesser i fødevarekæden.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

TRANSPORT

SESAR-fællesforetagendet

Rådet vedtog en forordning, som forlænger varigheden af SESAR-fællesforetagendet indtil den 31.

december 2024 (9391/14, erklæring:

9452/14).

SESAR-fællesforetagendet er et offentlig-privat

partnerskab, der styrer udviklingen af projektet vedrørende forskning i lufttrafikstyring i det fælles

europæiske luftrum (SESAR), der sigter mod at modernisere lufttrafikstyringen i Europa.

Yderligere oplysninger findes i pressemeddelelse

11009/14.

Fællesforetagendet Shift2Rail

Rådet vedtog en forordning om oprettelse af et offentlig-privat partnerskab benævnt

fællesforetagendet Shift2Rail (9018/14

9018/14 COR 1,

erklæring

10357/14 ADD 1).

Den nye

enhed vil forvalte et arbejdsprogram for forskning og innovation for at støtte udviklingen af bedre

jernbanetjenester i Europa.

Yderligere oplysninger findes i pressemeddelelse

10991/14.

NUKLEAR ENERGI

Associeringsaftale med Georgien

Rådet godkendte Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af

associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab og

deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (8440/14).

Da associeringsaftalen mellem EU og Georgien også omfatter anliggender, der hører under Det

Europæiske Atomenergifællesskabs kompetence, bør aftalen indgås på Det Europæiske

Atomenergifællesskabs vegne for så vidt angår anliggender, der hører under Euratomtraktaten.

10984/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. og 17. juni 2014

Associeringsaftale med Moldova

Rådet godkendte Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af

associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab og

deres medlemsstater på den ene side og Moldova på den anden side (8442/14).

Da associeringsaftalen mellem EU og Moldova også omfatter anliggender, der hører under Det

Europæiske Atomenergifællesskabs kompetence, bør aftalen indgås på Det Europæiske

Atomenergifællesskabs vegne for så vidt angår anliggender, der hører under Euratomtraktaten.

10984/14