Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3325 - Udenrigsanl. Bilag 3
Offentligt
1381210_0001.png
6. Irak
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at diskutere den seneste udvikling i Irak efter ISIL´s (Islamic State of Iraq and the Levant )
angreb på en række større byer i det vestlige og nordlige Irak, de regionale konsekvenser af ISIL´s aktuelle
kontrol over sammenhængende landområder i Syrien og Irak samt de internationale reaktioner herpå.
2. Baggrund
Militante sunnitiske oppositionsgrupper - med Islamic State of Iraq and the Levant (ISIL) som
den drivende kraft – har med angrebet på Mosul og en række andre byer i det sunni-
dominerede vestlige Irak afgørende ændret situationen i landet. Irak står over for en massiv
humanitær krise, og ISIL´s
de facto
militære kontrol over store dele af det vestlige Irak har både
regionale og internationale sikkerhedspolitiske konsekvenser. De koordinerede angreb og
fastholdelsen af byerne og store landområder ville næppe kunne have fundet sted uden en vis
folkelig tilslutning til de væbnede oppositionsgrupper samt aktiv støtte til ISIL fra visse sunni-
militser, herunder fra grupper med rødder i Baath-partiet. Med erobringerne de seneste dage
har ISIL og de affilierede grupper fået adgang til våbenlagre og kontrol over vigtig infrastruktur
som olieinstallationer, lufthavne m.v. Der er ingen tvivl om, at ISIL´s militære kapacitet har
været undervurderet. ISIL har formået at fastholde kontrollen over dele af Fallujah og Ramadi
siden januar 2014. De irakiske sikkerhedsstyrker har angiveligt af hensyn civilbefolkningen
afstået fra at gennemføre større modangreb. Mosul og de øvrige byer blev erobret uden
koordineret modstand fra de nationale sikkerhedsstyrker. På denne baggrund er det den
generelle vurdering, at de nationale sikkerhedsstyrker aktuelt ikke har kapacitet til at generobre
de ISIL-kontrollerede områder. Der kan forventes øget amerikansk støtte til den irakiske
regerings kamp mod ISIL. Der foreligger ikke konkrete oplysninger om karakteren af den
forventede amerikanske støtte.
Der er begyndende tegn på, at kurdiske og shiitiske samt visse sunni-militser går aktivt ind i
kampen mod ISIL på regeringens side. De internationale reaktioner har været enslydende
fordømmende bl.a. i en fælles erklæring fra EU og Den arabiske Liga. FNs Generalsekretær har
ligeledes fordømt angrebene.
Det er for tidligt at vurdere konsekvenser af den seneste udvikling for de igangværende irakiske
regeringsforhandlinger efter parlamentsvalget i april. Men der er næppe tvivl om, at de i
forvejen komplicerede forhandlinger bliver yderligere vanskeliggjort. Vurderingen er, som det
bl.a. også er klart udtrykt i en EU-erklæring, at uden en repræsentativ regering med bred folkelig
tilslutning, også blandt sunni-mindretallet, er det ikke muligt at standse terroren i Irak.
Situationen i Irak er tæt forbundet med den igangværende konflikt i Syrien, hvor ISIL igennem
det seneste år ligeledes har fundet fodfæste. Truslen fra radikale grupper i Syrien spreder sig i
stigende grad til andre lande i regionen og til Vesten, idet de er i stand til løbende at udvide
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deres netværk. Blandt andet drager de militante islamistiske grupper nytte af den porøse grænse
mellem Tyrkiet og Syrien. De to mest radikale grupper i Syrien i dag er den officielle al-Qaida
gruppe Nusra-Fronten og ISIL (som ofte også benævnes ISIS). Begge grupper er opført på
både FN’s og EU’s terrorlister.
Situationen har udløst massive flygtningestrømme internt i landet. Knap 450.000 er blevet
fordrevet i den vestlige Anbar-provins siden januar, mens ISIL’s indtagelse af Mosul har ledt til
yderligere 500.000 internt fordrevne. Mange af de nyligt fordrevne søger mod kurdiske områder
i det nordlige Irak, som i forvejen belastes hårdt af tilstedeværelsen af ca. 200.000 syriske
flygtninge. Lokale myndigheder har anmodet nødhjælpsorganisationer om akuthjælp, og FN-
organisationer forventes at udsende ekstraordinære nødhjælpsappeller de kommende dage.
Danmark har på denne baggrund ydet 20 mio. kr. til den akutte humanitære indsats, som
bidrager til at sikre en hurtig og effektiv respons. Midlerne er fordelt ligeligt mellem UNHCR
og WFP. Udover bevillingen på 20 mio. kr. har Danmark støttet irakiske flygtninge med lidt
over 8 mio. kr. i 2014 gennem humanitære partnerskabsaftaler med Dansk Flygtningehjælp,
Caritas og Red Barnet Danmark. Flere danske nødhjælpsorganisationer overvejer i øjeblikket at
udløse fleksible midler fra deres partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet. Herudover
forventes FN at udløse midler fra den centrale katastrofefond inden for de nærmeste dage.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte udviklingen i Irak, den humanitære situation samt de foreløbige
regionale og internationale reaktioner på udviklingen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Irak forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes bred enighed blandt EU’s medlemslande om at fordømme ISIL’s angreb i Irak.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støttet en drøftelse af situationen i Irak.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen har på det skarpeste fordømt ISIL´s angreb på Mosul og de øvrige byer i det nord-
og vestlige Irak og kan til fulde tilslutte sig opfordringen til den irakiske premierminister, Al-
Maliki, om at række ud til sunni-mindretallets politiske grupperinger for at sikre inklusion og
bred folkelig tilslutning til kampen mod de ekstreme islamistiske kræfter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 7. februar 2014.