Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3328 - Landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og internationale forhold
Sags. nr. 26842
Den 9. juli 2014
FVM 302
S
KRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE
(
LANDBRUG OG FISKERI
)
DEN
14.
JULI
2014
(
TIL ORIENTERING
)
Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014. Der henvises til samlenotatet, som
er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juli 2014. Alle sager forelægges til orientering.
1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2014
Det italienske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for andet halvår 2014. Fra dansk
side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.
2. Forslag til en ny økologiforordning
Formandskabet lægger op til en udveksling af synspunkter om forslag til en ny økologiforordning.
Generelt støtter regeringen et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal
udvikles og udbredes. Regeringen lægger særlig vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til
at udbygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætningen
af højværdiprodukter. Regeringen finder desuden, at regelsættet skal forenkles. Set i det lys fin-
der regeringen, at forslaget rummer en del svagheder. Det skal ikke gøres vanskeligere at om-
lægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive økologisk landbrug. Udfasning af undta-
gelser bør endvidere ske i et realistisk tempo og uden mulighed for yderligere forlængelser.
3. Rapport om mælkesektoren – eventuelle rådskonklusioner
Formandskabet vil forsøge at få opbakning til rådskonklusioner om mælkesektoren. Regeringen
tager rapportens indhold vedrørende anvendelse af mælkepakken til efterretning, idet det be-
mærkes, at mælkepakken har haft ret begrænset anvendelse. Regeringen er imidlertid grund-
læggende uenig i at der er behov for at indføre redskaber, der skal modvirke en markedsbaseret
udvikling af mælkeproduktionen efter kvoternes ophør. Det er vigtigt at undgå, at der efter af-
skaffelsen af mælkekvoterne genindføres et form for kvotesystem. Spørgsmålet om blød landing
er ikke nævnt i rapporten. Regeringen lægger vægt på, at der sikres en blød landing i alle med-
lemsstater. Regeringen ser gerne, at det sker i form af en tilpasning af fedtreguleringen.
Regeringen forventer at kunne støtte eventuelle rådskonklusioner, såfremt de indeholder opbak-
ning til blød landing ved tilpasning af fedtreguleringen, og der ikke indføres nye markedsinstru-
menter til udbudsstyring.
4. Meddelelse om fiskerimuligheder 2015
Formandskabet lægger op til en udveksling af synspunkter om meddelelsen om fiskerimuligheder
for 2015. Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af
fiskerimuligheder, herunder det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte for bestan-
dene (MSY-mål) i overensstemmelse med grundforordningen for den fælles fiskeripolitik. Rege-
ringen understreger vigtigheden af, at fiskerimulighederne tilpasses, når en ny forvaltningsmodel
med udsmidsforbuddet indføres. Regeringen vil arbejde for, at Rådet i en overgangsperiode kan
fastsætte en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret, indtil den videnskabelige råd-
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
givning er på plads. Regeringen arbejder endvidere for, at der bliver mulighed for videreførelse af
projekter med fangstkvoter og fuld dokumentation i 2015, indtil et forbud mod udsmid træder i
kraft for de respektive områder og fiskerier.
5. Forslag om fiskeripartnerskabsaftale med Senegal
Kommissionen forventes snarest at fremlægge forslag til indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaf-
tale med Senegal. Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. For så vidt angår
fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev fremlagt på samrå-
det om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011. Desuden
lægger regeringen vægt på, at den nye aftale skal opfylde de generelle principper om fiskeripart-
nerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af
19. marts 2012 og i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik.
6. Henstilling om forhandlinger om fiskeriprotokol med Grønland
Kommissionen har fremsendt en henstilling om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en
fornyelse af fiskeriprotokollen under fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland. Henstillingen for-
ventes vedtaget på et kommende rådsmøde. For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henhol-
der regeringen sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i
Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011. Desuden lægger regeringen vægt på, at den
nye aftale skal opfylde de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rå-
dets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19. marts 2012 og i grundforord-
ningen om den fælles fiskeripolitik.
7. Forslag om aftale mellem EU og Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak
Kommissionen har fremlagt forslag om en fornyelse af adgangsaftalen med Norge om fiskeri i
Skagerrak. Regeringen støtter forslagene, idet man lægger vægt på at opretholde gensidig ad-
gang til fiskeriet for Danmark, Sverige og Norge uden for 4 sømil fra basislinjerne i Skagerrak.
Siden sidst
Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen har fremlagt et komiteforslag om ophævelse af
sanktioner overfor Færøerne i forhold til sild og makrel. Der vil blive oversendt et grundnotat til
Folketingets Europaudvalg herom.
2