PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3330 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

17. juli 2014

Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. juli

2014

Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. juli 2014 omfat-

ter

Mellemøsten; Ukraine; Irak samt EU’s kommende sikkerhedsstrategi for Central-

amerika og Caribien.

Alle punkter forelægges hermed Folketingets Europaud-

valg til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der

er oversendt til Europaudvalget den 10. juli 2014.

1. Mellemøsten

Det forventes, at Rådet vil drøfte den aktuelle, bekymrende udvikling i regi-

onen samt muligheden for en genoptagelse af de suspenderede fredsfor-

handlinger mellem Israel og Palæstina. Der ventes bl.a. at være fokus på,

hvorledes EU kan bidrage til at forhindre en yderligere eskalering af situati-

onen og støtte fredsprocessen fremadrettet. Der kan forventes vedtaget

rådskonklusioner.

Siden suspensionen af fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina i

slutningen af april har situationen på jorden været præget af en voldelig op-

trapning og en stærkt bekymrende udvikling i Gaza. Den aktuelle udvikling

er bl.a. udløst af bortførelsen af de tre israelske teenagere den 12. juni og

fundet af deres lig knap tre uger senere samt det efterfølgende drab den 2.

juli på en palæstinensisk dreng uden for Jerusalem. Israel har understreget,

at man holder Hamas ansvarlig for drabene på de tre israelere. De fire drab

samt Israels omfattende militære operation på Vestbredden efter bortførel-

sen har medvirket til at skabe en yderst anspændt stemning med alvorlige

sammenstød mellem israelere og palæstinensere – især i Østjerusalem-

området – med mange sårede til følge.

Samtidig foregår der en eskalerende militær konfrontation mellem Hamas i

Gaza og Israel. Inden for de seneste uger, og især efter drabet på den unge

palæstinenser, har militante grupper i Gaza affyret et stigende antal raketter

mod civile områder i Israel. Hamas har taget ansvaret for størstedelen af

raketangrebene, men andre ekstremistiske grupper står ligeledes bag. Ha-

mas’ raketter har nu kapaciteten til at nå store, beboede områder som Tel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aviv og Jerusalem. Det israelske missilforsvar, har neutraliseret raketter

med kurs mod beboede områder. Israel har besvaret det stigende antal ra-

ketangreb med luftangreb mod Gaza, samt ved at styrke sin militære tilste-

deværelse langs grænsen til Gaza. Den israelske regering iværksatte officielt

den 7. juli operation ”Protective Edge” mod primært Hamas-mål i Gaza og

har understreget, at operationen vil fortsætte til raketangrebene ophører.

Premierminister Netanyahu har desuden beordret det israelske militær til at

forberede en mulig landoffensiv i Gaza. Foruden raketangrebene fra Gaza

er der blevet affyret et mindre antal raketter mod Israel fra det sydlige Liba-

non. Israel har gengældt disse ved at affyre morter- eller artillerigranater

mod mål i det sydlige Libanon.

Ifølge FN-tal opdateret den 15. juli er knap 200 palæstinensere blevet dræbt

i Gaza siden den 7. juli. Af disse er ca. 75 procent civile, herunder ca. 40

børn. Én israeler har i samme periode mistet livet som følge af raketangreb

fra Gaza.

FN’s sikkerhedsråd har den 12. juli udtrykt stærk bekymring for udviklingen

og opfordret parterne til at deeskalere situationen, genindføre våbenhvilen

fra november 2012 og respektere international humanitær lov, herunder

beskyttelse af civile.

Den egyptiske regering fremlagde den 14. juli et forslag til våbenhvile mel-

lem parterne. Israel accepterede forslaget den 15. juli, mens Hamas afviste

det og fortsatte med at affyre raketter. Præsident Abbas fra det palæstinen-

siske selvstyre udtrykte støtte til det egyptiske forslag og opfordrede alle

parter til at acceptere det. På baggrund af de fortsatte raketangreb fra Gaza

genoptog Israel sin militære operation mod Hamas senere den 15. juli. Det

er p.t. uvist, hvorvidt og hvornår en våbenhvile vil kunne etableres.

I konklusioner af den 16. juli fordømte Det Europæiske Råd raketangrebe-

ne fra Gaza mod civile mål i Israel og beklagede dybt de civile tab i Gaza

som følge af de israelske militære operationer. Rådet opfordrede parterne til

at deeskalere situationen, stoppe volden og sikre civilbefolkningen adgang

til humanitær assistance. Rådet bød desuden det egyptiske våbenhvileinitia-

tiv velkommen. Endelig gentog Rådet EU’s udmelding om en støttepakke

til de to parter i konteksten af en endelig fredsaftale.

Den militære konfrontation mellem Hamas og Israel udvikler sig dag for

dag. Regeringen støtter på rådsmødet op om stærke EU-budskaber til alle

parter om at deeskalere og udvise maksimal tilbageholdenhed, forhindre

civile tab og indgå en øjeblikkelig våbenhvile. Regeringen vil støtte op om,

at EU nøje følger parternes bestræbelser på at deeskalere konfrontationen

og vil handle derefter. Regeringen støtter desuden fuldt ud fortsatte EU-

bestræbelser på at understøtte mulighederne for en snarlig genoptagelse af

fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen af en to-statsløsning.

Den seneste voldelige optrapning understreger på tydeligste vis behovet for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at opnå en fredelig løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina. Udsig-

ten til at få de to parter tilbage til forhandlingsbordet i den nærmeste frem-

tid synes dog usikker i lyset af den seneste udvikling og betydelig mistillid

parterne imellem. USA har erklæret sig parat til at genoptage bestræbelserne

på at opnå en endelig fredsaftale, hvis der fra parternes side skulle komme

en åbning.

2. Ukraine

På rådsmødet forventes en drøftelse af den aktuelle situation i Ukraine.

Drøftelsen sker på baggrund af det ekstraordinære Europæiske Råd den 16.

juli, hvor stats- og regeringscheferne blev enige om nye sanktioner mod

Rusland. Det Europæiske Råd var enige om, at udvide målrettede sanktio-

ner med henblik på at ramme virksomheder, der støtter handlinger, som

truer Ukraines territoriale integritet, samt overveje yderligere udvidelse af

kriterierne for personer og enheder, som kan sættes på sanktionslisten, at

anmode EIB om at suspendere iværksættelsen af nye finansielle aktiviteter i

Rusland, at arbejde for at også EBRD suspenderer finansieringen af nye

aktiviteter, at Kommissionen opfordres til at genoverveje samarbejdsprog-

rammerne med Rusland og at Kommissionen og FUT opfordres til at se på

yderligere tiltag i fht. Krim, herunder at begrænse investeringer. Herudover

var man enige om at ophæve suspensionen af visse våbenlicenser til Ukrai-

ne. På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. juli ventes bl.a. en drøftelse

om opfølgning på denne enighed, herunder vedtagelse af nye retningslinjer

for tiltag i fht. Krim.

Efter ophøret af våbenhvilen den 30. juni, der ikke var blevet overholdt fra

separatisternes side, har der været fortsatte kampe i det østlige Ukraine. De

ukrainske regeringsstyrker har fået kontrol med de mindre byer Slovjansk

og Kramatorsk, efter at separatisterne foretog en koordineret tilbagetræk-

ning derfra til de større byer Donetsk og Luhansk. Det bliver især vanske-

ligt for regeringsstyrkerne at genvinde kontrol over Donetsk, dels på grund

af byens størrelse på knapt en mio. indbyggere, dels på grund af styrkefor-

holdet mellem regeringsstyrkerne og separatisterne. Resultatet kan blive, at

fraværet af en politisk løsning kan medføre en længerevarende konflikt.

Den 27. juni udtrykte Det Europæiske Råd forventning om, at følgende

krav ville blive opfyldt senest den 30. juni: 1) enighed om en verificerings-

mekanisme for våbenhvile og grænsekontrol, overvåget af OSCE; 2) over-

dragelse af tre navngivne grænseposter til ukrainske myndigheder; 3) løsla-

delse af tilbageholdte, inklusiv alle OSCE-observatører; 4) lancering af sub-

stantielle forhandlinger om implementering af den ukrainske præsidents

fredsplan.

I lyset af utilstrækkelig opfyldelse af de fire kriterier, men med anerkendelse

af fortsat russisk engagement i forhandlinger med Ukraine, Tyskland,

Frankrig og OSCE, besluttede EU d. 11. juli at udvide de målrettede fase 2-

sanktioner ved at tilføje i alt 11 separatister til listen over sanktionerede, så

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den nu tæller i alt 72 personer. Efterfølgende beklagede DER den 16. juli, at

de fire kriterier ikke var mødt tilstrækkeligt, og der var enighed om oven-

nævnte yderligere sanktioner.

Den væsentligste forhindring for opfyldelse af kriterierne er fraværet af en

gensidig våbenhvile. På trods af fraværet af våbenhvile er der dog sket små

fremskridt på tre ud af de fire kriterier: I forhold til det første kriterie har

Rusland indvilliget i en styrket OSCE-rolle i overvågning af en eventuel

våbenhvile og af grænsen mellem Rusland og Ukraine samt adgang for

ukrainske grænsevagter på russisk territorium, når en våbenhvile er på plads.

Med hensyn til kriterie nummer to vedrørende ukrainsk kontrol med græn-

seposter er situationen uklar. Kriterie nummer tre om frigivelse af alle gids-

ler, herunder OSCE-observatører, er delvist opfyldt, da alle OSCE-

observatører er frigivet. De ukrainske myndigheder skønner dog, at 100

personer stadig er tilbageholdt. Endelig kan det fjerde kriterie siges at være

påbegyndt opfyldt, da kontaktgruppen, der består af chefen for OSCE’s

projektkontor i Kiev, den russiske Kiev-ambassadør og en repræsentant for

den ukrainske regering, har mødtes to gange med separatisterne.

Fra dansk side har man støttet de hidtidige udvidelser af fase 2-sanktionerne

i lyset af de manglende bidrag fra de ukrainske separatister og fra Rusland til

en fredelig løsning af konflikten og vil arbejde for hurtig implementering af

de sanktioner, der var enighed om på seneste DER. Det vurderes, at Rus-

land på det seneste har taget enkelte konstruktive skridt i det diplomatiske

spor. Imidlertid bør presset på Rusland for på konkret vis at bidrage til at

nedtrappe konflikten fastholdes, bl.a. ved at bevare en troværdig trussel om

yderligere EU-sanktioner. Situationen i Ukraine udvikler sig dag for dag og

derfor skal EU fortsat være forberedt på nye sanktionstiltag, hvis situatio-

nen tilsiger det. Fra dansk side kan man derfor tilslutte sig en eventuel be-

slutning om iværksættelse af yderligere EU-sanktioner, såfremt der i lyset af

den videre udvikling i konflikten og Ruslands adfærd ift. konflikten, kan

opnås enighed herom blandt medlemslandene.

På rådsmødet forventes etableringen af en civil CSDP-mission i Ukraine

desuden vedtaget. Fra dansk side støttes etableringen af en civil CSDP-

mission, der skal bidrage til civil sikkerhedssektorreform i Ukraine, som der

er et stort behov for. Derudover lægges der fra dansk side fortsat vægt på,

at en civil CSDP-mission fastholder fokus på komplementaritet til øvrige

internationale aktører.

Rådsmødet er det første efter undertegnelsen af associerings- og frihandels-

aftalerne med Ukraine, Moldova og Georgien den 27. juni. Det er derfor

belejligt, at rådsmødet efterfølges af et ministermøde i Det Østlige Partner-

skab, hvor også udenrigsministrene fra de seks partnerlande deltager. Em-

net for dette møde er at tage bestik af udviklingen i Det Østlige Partner-

skab, særligt i lyset af den udfordrende regionale kontekst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Irak

Der forventes en opfølgning på drøftelserne om Irak på Rådets møde i juni

i lyset af den seneste udvikling, bl.a. de regionale og internationale konse-

kvenser af ISIL’s erklæring om kalifat. Der forventes at være fokus på for-

handlingerne om dannelse af en ny regering i Bagdad samt på, hvorledes

EU kan bidrage til inddragelse af regionale partnere – først og fremmest

Iran og Saudi Arabien – i løsningen på den irakiske krise.

Situationen i Irak er ikke væsentligt ændret siden Rådets møde i juni. ISIL

og netværket af lokale sunni-militser har konsolideret sig og kontrollerer

fortsat en række større byer i det vest- og nordlige Irak, grænserne Syrien og

Jordan, hydroelektriske anlæg og oliefelter samt anden strategisk vigtig in-

frastruktur. Det er lykkedes de irakiske sikkerhedsstyrker med massiv støtte

fra shiitiske militser at bremse ISIL’s fremmarch mod Bagdad. Men ISIL

vinder fortsat terræn.

Det mest spektakulære nye er ISIL’s erklæring om Islamic State - et kalifat,

der strækker sig fra Aleppo i Syrien til Tigris i Irak med ISIL’s leder, Al-

Baghmadi, som selvudnævnt kalif. Kalifatet ændrer ikke den militære udvik-

ling på jorden - i det mindste ikke på kort sigt. Betydningen af det ny-

udråbte kalifat ligger i første omgang i forhold til den interne politiske dy-

namik i Irak. ISIL’s brutale fremfærd og hele ideen om et kalifat er med til

at synliggøre de store ideologisk-religiøse forskelle mellem ISIL og det alt-

overvejende flertal af de irakiske sunnitter, der er moderate og kæmper for

øget autonomi og politiske indflydelse inden for en irakisk enhedsstat. Kali-

fatet kan på sigt føre til, at den aktuelle alliance mellem ISIL og sunni-

militserne bryder samme. Det, der holder dem sammen, er kravet om Al-

Malikis afgang.

Men oprettelse af kalifatet har på sigt potentielt meget alvorlige regionale og

internationale sikkerhedspolitiske konsekvenser. Kalifatet vil utvivlsomt

virke som en magnet på radikaliserede unge, også fra Europa, der tiltrækkes

af ISIL’s vision og tilsyneladende succes.

Uanset den irakiske krises internationale konsekvenser ligger nøglen til dens

løsning i Irak. Det er derfor også skuffende, at de irakiske politiske ledere -

og i særdeleshed Al-Maliki – ikke har formået at nå til enighed om en inklu-

siv regering, der kan nyde bred tilslutning på tværs af sekteriske og etniske

skillelinjer. Trods massivt internationalt pres - herunder fra EU - og i sti-

gende grad også fra Al-Malikis egne rækker, har han afvist at danne en rege-

ring med en inklusiv dagsorden - eller trække sig tilbage og bane vejen for

en kandidat, der kan forene de politiske kræfter i kampen mod ISIL.

Regeringen støtter op om stærke EU-opfordringer til de irakiske politiske

aktører om hurtigst muligt at danne en ny regering baseret på en aftale om

magtdeling mellem landets befolkningsgrupper. Samtidig skal sunni-lederne

opfordres til at tage afstand fra ISIL, og de kurdiske ledere til at bidrage til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en løsning. Regeringen støtter desuden fuldt ud bestræbelserne på at styrke

EU’s dialog med Iraks to store naboer, Iran og Saudi Arabien, der har tætte

forbindelser til henholdsvis de shiitiske og sunnitiske politiske ledere i Irak,

og i øvrigt selv har stærke sikkerhedspolitiske interesser i en hurtig løsning

af konflikten. Regeringen følger fortsat den linje, der blev lagt med Råds-

konklusionerne om Irak i juni.

4. EU’s kommende sikkerhedsstrategi for Centralamerika og Caribi-

Der forventes bred enighed blandt EU-medlemslandene om såvel selve

strategien som rådskonklusioner herom, der ventes vedtaget uden drøftelse

på rådsmødet.

EU-strategien for borgeres sikkerhed i Centralamerika og Caribien udsprin-

ger af det seneste topmøde mellem EU, Latinamerika og Caribien (CELAC)

i januar 2013. Her blev det besluttet at undersøge muligheden for at inklu-

dere borgernes sikkerhed som et selvstændigt emne i den fælles handlings-

plan for samarbejdet mellem de to regioner. Dette arbejde blev påbegyndt

umiddelbart efter topmødet.

Strategien og rådskonklusioner herom forventes vedtaget på rådsmødet

med en understregning af vigtigheden af at intensivere den politiske dialog

med landene i Centralamerika og Caribien. Rådet forventes at byde den i

strategien skitserede kortlægningsøvelse af sikkerhedsfremmende, regionale

aktiviteter velkommen, samt anmode EU-Kommissionen og EU’s uden-

rigsrepræsentant om på baggrund af strategien at forberede et udkast til en

handlingsplan, hvori strategien skal indgå som et selvstændigt punkt. Hand-

lingsplanen skal derefter færdiggøres fra EU’s side og blive mere operatio-

nel og konkret ved årets slutning, så den efterfølgende kan forhandles med

landene i Caribien og Centralamerika og derved blive en fælles handlings-

plan. Målet er at kunne præsentere den fælles handlingsplan på det næste

topmøde for EU-CELAC i juni 2015.

Overordnet set skyldes behovet for en strategi for borgernes sikkerhed, at

på trods af de mange fremskridt som Latinamerika har set de seneste år,

hvad angår økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse og demokrati, er der

stadig barrierer for indfrielsen af Latinamerikas potentiale. Kriminalitet og

manglende sikkerhed hindrer adgangen til uddannelse, sundhedspleje og

basale serviceydelser, ligesom demokratiet, menneskerettighederne og rets-

staten svækkes.

Problemerne er særligt akutte og presserende i Centralamerika og Caribien.

Landenes sikkerhedssektorer og retsvæsener har begrænset kapacitet, og

omfanget af straffrihed og kriminalitet er på et sådant niveau, at det udgør

en voksende trussel for borgerne og samfundet som helhed. Lovløsheden

giver rum for organiseret kriminalitet, bl.a. menneskesmugling, våbensmug-

ling, afpresning og pengehvidvaskning i stor skala. Stofmisbrug, lokalt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

smugleri, pengehvidvaskning, kidnapninger og mord er stigende. Proble-

merne begrænser sig dog ikke kun til Centralamerika og Caribien, idet kri-

minaliteten i visse tilfælde når Europa, typisk gennem narkokartellers trans-

nationale aktiviteter. Selvom de centralamerikanske og caribiske lande har

vedtaget regionale sikkerhedsstrategier, er der på grund af landenes mang-

lende kapacitet behov for international støtte og erfaringsudveksling med

blandt andet EU for at kunne opnå større sikkerhed for borgerne og for

mere effektivt at kunne bekæmpe kriminaliteten.

Formålet med sikkerhedsstrategien er derfor overordnet set at medvirke til

at styrke sikkerheden i Centralamerika og Caribien. Strategien har tre ho-

vedmål: 1) yderligere udvikling af en fælles dagsorden for offentlig sikker-

hed med regionen blandt andet gennem politisk dialog, 2) forbedring af

regeringernes evne til at levere offentlige tjenesteydelser af tilfredsstillende

kvalitet indenfor rets- og sikkerhedsområdet og 3) fremme af regionalt og

internationalt samarbejde om operationelle aktiviteter med henblik på at

styrke sikkerheden i Centralamerika og Caribien.

Martin Lidegaard

Alle punkter henhører under Udenrigsministeriets ressort