PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3338 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 14. oktober 2014

Tiltag til fremme af investeringer i EU

Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 168

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kommissionens meddelelse om forskning og innovation som kilde

til fornyet vækst

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 339

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 9.-11. okto-

ber 2014

- Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af DER den 23.-24. oktober 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger

- Politisk aftale

KOM(2013) 348

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Energibeskatningsdirektivet

- Orienterende debat

KOM(2011) 169

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Side 2

Sagsnr.

2014 - 19608

Doknr.

172636

Dato

03-10-2014

Side 7

Side 9

Udgået

Side 13

Side 18

Følger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Tiltag til fremme af investeringer i EU

KOM(2014) 168

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU. Det gælder fx inve-

steringer i forskning, udvikling og innovation samt infrastruktur. Det er besluttet at

nedsætte en arbejdsgruppe, som inden årets udgang skal komme med forslag til,

hvorledes investeringsniveauet i EU konkret kan styrkes.

Baggrund

ECOFIN ventes at drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU. Drøftelsen ventes at

finde sted på grundlag af et papir fra EU-Kommissionen og Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB). Fremme af investeringsaktiviteten gælder fx investeringer inden for

forskning, udvikling og innovation, den digitale økonomi, infrastruktur og miljø. Der er

fokus på at fremme både private og offentlige investeringer.

Det italienske formandskab satte på uformelt ECOFIN d. 13. september 2014 fokus på

at fremme investeringerne i EU. På uformelt ECOFIN bad landene Kommissionen og

EIB om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik herpå. Arbejdsgruppen skal bestå

af repræsentanter fra medlemslandene, Kommissionen og EIB.

Den kommende formand for Kommissionen Jean-Claude Juncker har meldt ud, at det

vil være en topprioritet for den nye EU-Kommission at fremme investeringerne i EU.

Dette vil ske som led i gennemførelsen af en samlet pakke vedr. beskæftigelse, vækst

og investeringer, når den nye Kommission er tiltrådt.

Indhold

Det fornyede fokus i EU på at fremme investeringerne skal ses i lyset af, at investe-

ringsniveauet i EU har ligget lavere de senere år efter krisen,

jf. figur 1

Billedet

for Danmark for så vidt angår investeringsaktiviteten ligner i nogen grad billedet for EU

som helhed. I Danmark er de offentlige investeringer imidlertid øget siden krisen og

har isoleret set betydet en stigning i de samlede investeringer i forhold til BNP. Nogle

særligt udfordrede medlemslande har oplevet voldsommere tilbageslag i investerings-

aktiviteten. Det gælder både de private og offentlige investeringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1

Investeringer i forhold til BNP

Pct. af BNP

Figur 2

Dekomponering af ændring i investeringer i for-

hold til BNP, 2008-13

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Danmark

Ændring i BNP

Ændring i offentlige investeringer

Ændring i private investeringer

Samlet ændring

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Særligt

udfordrede

eurolande

2004

2006

2008

2010

2012

EU - investeringer i alt

Danmark - investeringer i alt

Særligt udfordrede eurolande - investeringer i alt

EU - offentlige investeringer (h. akse)

Danmark - offentlige investeringer (h. akse)

Særligt udfordrede eurolande - offentlige investeringer (h. akse)

Anm.: Investeringer er et lands årlige nye investeringer i fast kapital, tillagt ændringen i varebeholdninger samt

værdireguleringer. Investeringerne vist i figurerne omfatter private og offentlige investeringer. Investerin-

gerne er fx i privat- og erhvervsejendomme, maskiner, fabrikker, veje, jernbaner, hospitaler og skoler. Æn-

dringen i figur 1 fra 2008 til 2013 i de samlede investeringer i forhold til BNP svarer til niveauet af den

grønne markering i figur 2. Den samlede ændring i figur 2 er summen af bidraget fra ændringen i BNP, de

offentlige investeringer og i de private investeringer. Et bidrag større (mindre) end nul er udtryk for et fald

(stigning) i BNP og en stigning (fald) i investeringerne. Gruppen af særligt udfordrede eurolande omfatter

Grækenland, Portugal, Irland og Spanien. Dekomponeringen for denne gruppe af lande er for 2008 til

2012 grundet datamangel for Irland for de samlede investeringer for 2013.

Kilde: Eurostat.

Kommissionen peger på, at investeringsaktiviteten (det reale investeringsniveau, dvs.

investeringsniveauet korrigeret for prisudviklingen) i EU som helhed har ligget lavt.

Aktuelt ca. 15 pct. under sit højeste niveau inden krisen, men der er stor spredning på

tværs af lande.

Kommissionen anslår, at investeringer i EU i niveauet 1.000 mia. euro inden for trans-

port, telekommunikation og energi vil være påkrævet frem mod 2020 for at dække

investeringsbehovet. Kommissionen præciserer ikke nærmere, hvordan dette behov

er estimeret. Der vil ifølge Kommissionen ligeledes være betydelige investeringsbehov

inden for forskning, udvikling og innovation.

Den kommende formand for Kommissionen har meldt ud, at den nye EU-Kommission

vil foreslå en pakke vedr. beskæftigelse, vækst og investeringer på 300 mia. euro. Der

er konkret peget på, at en bedre udnyttelse af offentlige midler under EU-budgettet og

bedre udnyttelse af finansielle instrumenter under EIB potentielt vil kunne mobilisere

op til 300 mia. euro yderligere i offentlige og private investeringer over de kommende

tre år. Detaljer og finansiering af investeringspakken kendes endnu ikke.

Den faldende investeringsaktivitet i EU siden krisen skal ifølge Kommissionen ses i

lyset af behovet i medlemslandene for at nedbringe høje private og offentlige gældsni-

veauer og nedbringe overkapacitet hos virksomhederne. Det faldende investeringsni-

veau skal desuden ses i lyset af en generel økonomisk usikkerhed i medfør af krisen,

som har påvirket adgangen til og vilkårene for finansiering for nogle lande og virksom-

heder. Det gælder særligt i forbindelse med infrastrukturprojekter. Desuden er der

ifølge Kommissionen fortsat hindringer for formidlingen af kapital til finansiering af

sunde projekter på mindre udviklede kapitalmarkeder i nogle lande. Kommissionen

peger også på, at de nødvendige bestræbelser på at reducere offentlige underskud og

gældsniveauer i nogle lande har indebåret færre offentlige investeringer, og at dette

også påvirker private investeringer negativt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen peger desuden på, at de reguleringsmæssige rammer for investeringer

og lange forberedelsesperioder for investeringsprojekter også bidrager til at forklare

den lave investeringsaktivitet i EU. Lange forberedelsesperioder kan henføres til be-

sværlige udbudsprocesser, regler for at give tilladelser mv. Kommissionen peger dog

på, at lange forberedelsesperioder ofte er en konsekvens af en grundig projektplan-

lægning, og at dette er nødvendigt for at sikre, at et projekt gennemføres på et vel-

overvejet økonomisk grundlag.

Den nedsatte arbejdsgruppe i EU vedr. investeringer vil bl.a. fokusere på investeringer

inden for forskning, udvikling og innovation, den digitale økonomi, energi- og trans-

portinfrastruktur, den sociale infrastruktur og ressourcer (hospitaler, skoler mv.) samt

inden for miljø. Arbejdsgruppens fokus er ifølge Kommissionen på linje med de an-

noncerede retningslinjer for den nye EU-Kommission. Arbejdsgruppen vil i sit arbejde

se på alle medlemslande og vil skulle tage højde for landespecifikke forhold.

Kommissionen peger særligt på, at der er behov for at fremskynde gennemførelsen af

infrastrukturprojekter. Kommissionen peger i den forbindelse bl.a. på, at der vil kunne

tages udgangspunkt i projekter under infrastrukturfaciliteten (Connecting Europe Faci-

lity – CEF) i regi af Europa 2020-strategien. Dette fokus på gennemførelsen af infra-

strukturprojekter kan ifølge Kommissionen suppleres af et øget fokus på strukturre-

former og kvalitet i de offentlige udgifter for på den måde at understøtte investeringer.

Arbejdsgruppen forventes at have følgende opgaver:



Danne sig overblik over udviklingstendenser og vurdering af investeringsbe-

hovet inden for nøglesektorer



Identificere og analysere hindringer og flaskehalse for investeringer, projekt-

udvikling mv.



Foreslå løsninger til fremme af investeringer og til fremme af viden om gode

landeeksempler (best practices). Der vil skulle foreslås en handlingsplan til

gennemførelse af de foreslåede løsninger samt prioriteter i det videre arbejde.

Det nævnes ikke eksplicit, om arbejdsgruppen i forbindelse med at foreslå løsninger til

fremme af investeringer, også vil give bud på, hvordan løsningerne forestilles finansie-

ret. Fra dansk side er der i EIB-regi lagt vægt på, at arbejdsgruppen bør pege på

eventuelle finansieringskilder samtidig med, at der foreslås løsninger.

En første foreløbig rapport fra arbejdsgruppen vil efter planen skulle fremlægges i

forbindelse med ECOFIN d. 14. oktober 2014. En endelig rapport vil blive fremlagt i

forbindelse med ECOFIN d. 9. december 2014.

Kommissionens meddelelse fra marts 2014 om langsigtet finansiering danner også

grundlag for arbejdet med at fremme investeringerne i EU. Kommissionens meddelel-

se handler om, hvordan EU kan fremme udbuddet af langsigtet finansiering via en

række andre kilder end bankfinansiering. Langsigtet finansiering er finansiering over

en længere horisont til fx virksomheder, som har behov for længevarende finansiering

til at investere langsigtet. Den europæiske økonomi er i høj grad afhængig af bankfi-

nansiering og i mindre grad finansiering via kapitalmarkederne.

Kommissionens meddelelse peger på mulige initiativer til fremme af langsigtet finan-

siering via en bedre udnyttelse af offentlige midler i investeringsøjemed, styrkelse af

EU’s kapitalmarkeder, forbedring af små og mellemstore virksomheders (SMV’ers)

adgang til finansiering og fremme af private midler til langsigtet finansiering.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, og som indebærer

anvendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Det bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgif-

terne på EU's budget.

En udvidelse af aktiviteten i EIB, der kræver et styrket kapitalgrundlag, som Danmark

vil skulle bidrage til finansieringen af, vil have statsfinansielle konsekvenser. Der er

ikke aktuelt stillet forslag om en udvidelse af EIB’s kapitalgrundlag.

Det er forventningen, at initiativer i udgangspunktet vil skulle afholdes inden for de

allerede fastlagte lofter i EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU vil kunne have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang investeringerne bidrager til et højere og mere stabilt

niveau af velstand og beskæftigelse.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter et fokus i EU på at fremme investeringer, som vil kunne bidrage til

et højere niveau af velstand og beskæftigelse i medlemslandene. EU kan spille en

rolle i forhold til at fremme investeringerne i landene, idet meget dog fortsat vil være

op til landene selv.

Regeringen finder, at det først og fremmest handler om at prioritere de begrænsede

offentlige ressourcer i medlemslandene og på EU-niveau på den bedst mulige måde,

og at skabe rammer, der kan stimulere og mobilisere private investeringer. Dette skal

ses i lyset af de meget begrænsede økonomiske råderum i alle medlemslande og på

EU-niveau. Strukturreformer og fortsættelse af den differentierede vækstvenlige kon-

solidering af de offentlige finanser i landene spiller en afgørende og vigtig rolle for at

skabe sunde rammebetingelser for investeringer samt vækst og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter som udgangspunkt forslag om at målrette EU’s budget mod frem-

me af investeringer, vækst og beskæftigelse. Regeringen kan ikke støtte eventuelle

forslag om at øge udgiftsniveauet i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-20 til

flere investeringer.

Regeringen har fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for

rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til.

Andre landes holdning

Medlemslandene ventes bredt at kunne støtte et fokus på at genoprette investerings-

niveauet i EU. Landene ventes i en vis udstrækning at have forskellige prioriteter i

forhold til, hvilke tiltag som ønskes iværksat, hvor vidtrækkende de skal være, og til

hvordan de i givet fald skal finansieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Kommissionens meddelelse om forskning og innovation

som kilde til fornyet vækst

KOM (2014) 339

Resumé

ECOFIN ventes den 14. oktober at drøfte Kommissionens meddelelse om forskning

og innovation som kilde til fornyet vækst. Meddelelsen er et input til den bredere dis-

kussion om behovet for at maksimere effekten af de offentlige udgifter og gennemføre

strukturelle reformer. Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning

og innovation kombineret med reformer som en drivkraft for vækst. Reformerne skal

bidrage til at øge kvaliteten, effektiviteten og effekten af de offentlige investeringer,

herunder skabe bedre rammebetingelser for private investeringer.

Baggrund og indhold

Europa 2020 strategien og Kommissionens seneste årlige vækstundersøgelser har

understreget behovet for at medlemslandene fasholder og hvor muligt opprioriterer

vækstfremmende udgifter som en del af deres vækstvenlige finanspolitiske konsolide-

ringsstrategier. Det er også reflekteret i de landespecifikke anbefalinger for 2014.

Kommissionens meddelelse ”Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst” fra

juni 2014 skal ses i sammenhæng med den bredere diskussion om behovet for at

maksimere effekten af de offentlige udgifter og gennemføre strukturelle reformer.

Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning og innovation kombi-

neret med reformer som en drivkraft for vækst.

Kommissionen nævner, at der med EU’s budget for perioden 2014-2020 er foretaget

en markant opprioritering af forsknings- og innovationsindsatsen, og at dette bør sup-

pleres med investeringer på nationalt niveau. Flertallet af medlemslande er fortsat

langt fra deres nationale Europa 2020 mål for forskning og udvikling, hvilket i vidt om-

fang skyldes faldende private investeringer.

Meddelelsen konkluderer, at medlemslandene bør prioritere vækstvenlige udgifter til

forskning og innovation kombineret med reformer, der øger kvaliteten og afkastet af

de offentlige investeringer, herunder via forbedrede rammebetingelserne for private

investeringer i forskning og innovation.

Kommissionen anerkender, at reformer på forsknings- og innovationsområdet må

skræddersys til hver enkelt medlemsstat. Der peges på tre generelle reformområder,

som er relevante for alle medlemsstater: 1) Kvaliteten i strategiudviklingen og politik-

fastlæggelsen skal forbedres, og forsknings- og innovationsaktiviteter skal samles ved

hjælp af stabilt flerårigt budget, som sikrer strategisk målrettede ressourcer, 2) forsk-

ningsprogrammernes kvalitet skal forbedres, bl.a. ved større konkurrence i ressource-

allokeringen, klare mål og forenkling og 3) De offentlige forsknings- og innovationsin-

stitutioner skal gøres mere effektive, bl.a. ved hjælp af en mere åben rekruttering og

partnerskaber med erhvervslivet.

Meddelelsen nævner også, at EU bør sikre bedre rammebetingelser for at europæiske

virksomheder satser mere på innovation. Kommissionen peger i den forbindelse på

fire områder, som kræver en yderligere indsats: 1) Det indre marked (den fulde reali-

sering heraf vil have en stærk virkning på innovation) 2) Den offentlige sektor (bl.a.

fokus på digitalisering og den offentlige sektor som iværksætter og efterspørger efter

innovation) 3) Udviklingen af EU’s menneskelige ressourcer (uddannelsessystemerne

skal levere brede innovationskvalifikationer, erhvervs- og iværksætterevner hos for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skerne, digitale teknologier til læring) og 4) Europas borgere (f.eks. inddragelse af

borgerne ved udvikling og test af innovative produkter).

Formandskabet har lagt op til en drøftelse af Kommissionens meddelelse på ECOFIN

den 14. oktober.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Meddelelsen blev

forelagt Europaudvalget forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 26. september

2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter en drøftelse af betydningen af forskning og innovation og reformer

for EU’s fremtidige vækst. Regeringen er enig i, at der er behov for generelt at skabe

bedre rammebetingelser for private investeringer samt højere kvalitet i de offentlige

investeringer i forskning og innovation, herunder gennem reformer der sikrer mere

effektive forsknings- og innovationssystemer på nationalt niveau. Rammebetingelser-

ne for forskning og innovation kan bl.a. styrkes gennem videreudvikling af det indre

marked, et øget fokus på uddannelse og modernisering af den offentlige sektor.

Andre landes holdning

De øvrige medlemslandes konkrete holdninger til Kommissionens meddelelse kendes

endnu ikke. EU-landene forventes generelt at tage ECOFIN’s drøftelse til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 3: Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 9.-11.

oktober 2014

KOM-nr. foreligger ikke

Resumé

Det italienske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20- og IMF-

møderne 9.-11. oktober 2014 i forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder i

Washington, USA. Møderne ventes at fokusere på den globale genopretning, som

fortsat er ujævn og præget af negative risici, herunder som følge af øgede geopolitiske

spændinger. Der ventes enighed om vigtigheden af især strukturelle reformer til sik-

ring af holdbar og balanceret genopretning. Endvidere ventes der at være stor skuffel-

se over den fortsat forsinkede implementering af IMF-reformerne fra 2010 som følge

af manglende ratificering af aftalerne i USA’s lovgivende forsamling.

Baggrund

I forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder den 9.-12. oktober 2014 afhol-

des møder blandt G20-landenes økonomi- og finansministre samt centralbankchefer

den 9.-10. oktober og møder i IMF’s ministerkomité, International Monetary and Fi-

nancial Committee (IMFC), den 10.-11. oktober. Møderne afholdes i Washington DC,

USA.

På G20-mødet vil EU være repræsenteret ved det italienske formandskab og Kom-

missionen i fællesskab. I IMFC vil EU-landene være repræsenteret via deres respekti-

ve IMF-valgkredse samt via det italienske EU-formandskab.

Indhold

Fra EU’s side ventes man på G20- og IMFC-møderne blandt andet at lægge vægt på

følgende:

Den økonomiske situation

Genopretningen af den europæiske økonomi bremsede op i andet kvartal af 2014,

hvilket kan tyde på et svækket underliggende vækstmomentum, og en række EU-

lande er udfordret af lav faktisk og potentiel vækst. Afmatningen i den europæiske

økonomi skal bl.a. ses i lyset af de forværrede globale geopolitiske forhold og svaghe-

der i den globale efterspørgsel, herunder som følge af aftagende vækst i emerging

markets.

Fra EU’s side lægges vægt på, at EU-landene er ved at implementere vigtige struktur-

reformer til håndtering af svagt mellemfristet vækstpotentiale og til at styrke jobskabel-

sen, herunder særligt håndtere ungdomsarbejdsløsheden. Samtidig gennemfører EU-

landene differentierede og vækstvenlige finanspolitiske konsolideringer. De finanspoli-

tiske konsolideringer i især eurolandene over de seneste år har medført klare forbed-

ringer af de offentlige finanser, hvilket generelt har givet mulighed for at reducere tem-

poet i de videre konsolideringer.

Endvidere er der sikret vigtige fremskridt i forhold til færdiggørelsen af bankunionen,

herunder vedtagelsen af retsakterne vedr. den fælles afviklingsmekanisme. På bag-

grund af offentliggørelsen af resultaterne af vurderingen af bankernes sundhedstil-

stand ventes den fælles tilsynsmekanisme at træde i kraft i november 2014. Den fæl-

les afviklingsmekanisme vil blive understøttet af en fælles fond senest i januar 2016.

En fælles backstop vil blive udviklet i de kommende år, hvilket vil styrke fondens låne-

kapacitet. Derudover har EU-medlemslandene gjort fremskridt i forhold til en fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indskydergarantiordning, særligt i form af harmonisering af landenes nationale garan-

tiordninger.

G20-landenes vækststrategier

G20-landene nåde den 23. februar 2014 til enighed om udvikling af ambitiøse og rea-

listiske planer for tiltag og reformer til fremme af investeringer, øget beskæftigelse

samt styrket handel og international konkurrence for at fremme den globale vækst og

løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i 2018 med 2 pct. i forhold til det niveau,

som landenes daværende reformplaner forventedes at sikre. Landenes planer vil ind-

gå i en fælles handlingsplan for vækst til G20-topmødet i november, og skal udvikles

inden for rammerne af finanspolitisk holdbarhed og finansiel stabilitet. IMF og OECD

vurderer, at de vækstplaner G20-landene lagde frem i juli, vil bringe G20 tæt på målet

om 2 pct. øget BNP.

Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på, at G20-landene fuldt ud implementerer

de tiltag, som indgår i deres vækststrategier, og at G20-landene fremadrettet bygger

videre på allerede afgivne tilsagn i forhold til at styrke reformambitionerne, hvor det

måtte være nødvendigt. Det anerkendes samtidig, at de fortsat svækkede globale

vækstbetingelser gør udfordringen sværere end oprindeligt forventet. Det er vigtigt, at

der indføres en fælles monitoreringsmekanisme, så G20-landene på effektiv vis hol-

des til ansvar for implementeringen af deres respektive reformplaner. Samtidig er det

vigtigt, at G20-landene fortsat forbedrer sine finanspolitiske strategier med henblik på

at understøtte vækst og beskæftigelse, samtidig med at den offentlige gældskvote

bringes på et holdbart spor.

EU’s bidrag til G20-vækststrategierne inkluderer følgende substantielle elementer til

styrket vækst:

Færdiggørelse og implementering af bankunionen,

styrket adgang

i EU til langsigtet investeringsfinansiering, herunder i form af udvikling af kapitalmar-

kederne,

adressere den høje ledighed i EU, særligt ungdomsarbejdsløsheden, og

fremme mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked,

yderligere integration af det

Indre Marked, samt

fremme af den multilaterale og bilaterale handelsdagsorden.

Finansiel regulering og tilsyn

Fra EU’s side ventes man bl.a. at støtte det australske formandskabs fokus for den

finansielle regulering frem mod G20-topmødet i november, herunder udvikling af for-

slag til fælles krav til globalt systemisk vigtige bankers kapacitet til absorbering af tab i

tilfælde af konkurs eller afvikling. Sådanne forslag vil skulle være troværdige, men

samtidig bl.a. indeholde tiltrækkelig fleksibilitet til at kunne imødekomme forskellige

finansieringsstrukturer på tværs af grænser. EU støtter endvidere arbejdet i Financial

Stability Board (FSB) på en global grænseoverskridende afviklingsramme for bl.a.

banker. Det anderkendes, at arbejdet nødvendigvis vil skulle fortsætte ud over 2014.

Endvidere ventes man fra EU’s side at lægge vægt på implementering af allerede

aftalte skridt i forhold til styrket tilsyn og regulering med skyggebanksektoren samt

konsistent implementering af reformerne af handel med afledte finansielle produkter

(OTC derivater) med henblik på at undgå usikkerhed og modstridende grænseover-

skridende reguleringsregimer i de enkelte G20-lande.

Internationalt skattesamarbejde

EU ventes på IMF- og G20-møderne klart at støtte de globale tiltag til håndtering af

grænseoverskridende skatteunddragelse, skatteundvigelse og skattesvig. OECD’s

færdiggørelse af en fælles global standard for automatisk informationsudveksling by-

des velkommen, og EU byder G20-landenes tiltrædelse af den fulde globale standard

og implementeringsplanerne velkommen med henblik på at begynde automatisk gen-

sidig udveksling af skatteoplysninger fra 2017. EU-landene vil arbejde videre på at

sikre hurtig implementering af den globale standard ved at indarbejde den i EU-

lovgivningen inden udgangen af 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IMF reformer

IMF vedtog i efteråret 2010 – efter forudgående enighed i G20 – en pakke af reformer,

som dels tilførte de hurtigt voksende emerging markets og udviklingslande betydeligt

større kvote- og stemmevægt i IMF, dels at de avancerede europæiske lande forplig-

tede sig til at reducere sin repræsentation i IMF’s bestyrelse med samlet 2 stole til

fordel for netop emerging markets og udviklingslandene. Reformerne er efterfølgende

blevet ratificeret i langt de fleste IMF-medlemslande, herunder alle 28 EU-lande, men

endnu ikke i USA.

Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på vigtigheden af hurtig implementering af

2010-reformerne, og at de lande, som endnu ikke har ratificeret, bør gøre det omgå-

ende. EU støtter stærkt op om IMF- og G20-medlemslandenes forpligtelse fra april

2014 til at sikre et stærkt og tilstrækkeligt finansielt udrustet IMF. For det første via

den særlige finansieringsfacilitet, New Arrangements to Borrow (NAB), hvor en række

IMF-lande (inkl. Danmark) stiller supplerende ressourcer til rådighed til IMF ved siden

af IMF’s ordinære kvotemidler. For det andet via de supplerende bilaterale låneaftaler

med IMF for op mod 465 mia. USD, som en stor gruppe lande (inkl. Danmark) siden

2012 har indgået med IMF, for yderligere at styrke IMF’s finansielle grundlag i lyset af

krisen.

EU ventes at lægge vægt på, at man fortsat er forpligtet til at fortsætte med konstrukti-

ve forhandlinger om kvoteformlen og tilpasningen af IMF’s kvoteressourcer og med-

lemslandenes kvote- og stemmeandele (15. kvotegennemgang), som nødvendigvis

må håndteres som en integreret pakke. Det er afgørende, at forhandlingerne er foran-

kret i IMF’s organer, hvor alle IMF-medlemmer er repræsenteret.

Endelig ventes EU at lægge vægt på, at IMF’s seneste opdatering af datagrundlaget

for kvoteformlen med yderligere et år (data frem til 2012) endnu engang demonstrerer,

at den eksisterende kvoteformel, som blev vedtaget i 2008 og udgjorde et svært kom-

promis, fortsat kan levere betydelige skift i kvote- og stemmeandele i retning af de

dynamiske og hurtigt voksende lande. For EU’s side er det vigtigt, at kvoteformlens

vigtigste variable forbliver BNP samt økonomisk og finansiel åbenhed, hvilket bedst

afspejler IMF’s rolle og mandat.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-

gelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventes man at kunne tage afrapporteringen fra IMF- og G20-

møderne til efterretning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efter-

retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

KOM-nr. foreligger ikke

Resumé

På det kommende ECOFIN ventes en statusdrøftelse af spørgsmålet om fastsættelse

af detaljerede regler for kreditinstitutternes bidrag til de nationale afviklingsfonde hhv.

den fælles afviklingsfond for lande i det styrkede banksamarbejde. Kommissionen

lægger i høj grad op til ensartede regler for bidragsfastsættelsen inden for og uden for

banksamarbejdet for at sikre ensartede konkurrencevilkår.

Der er aktuelt ikke enighed om, hvorledes bidragsberegningen skal tage højde for hhv.

institutternes beholdning af derivater, samt hvorledes bidrag skal beregnes for institut-

ter, der er koncernmæssigt forbundne (eller har indgået særlige samarbejdsaftaler om

gensidig likviditets- og kapitalstøtte).

Også de danske realkreditinstitutter vil skulle bidrage til en afviklingsfond, men der

ventes at kunne opnås enighed om en løsning, der tager højde for disse institutters

særlige situation.

Kommissionen sigter efter en vedtagelse i Kommissionen af de relevante forslag der

fastsætter disse regler, inden den nye Kommission træder til 1. november. Der lægges

ikke på nuværende tidspunkt op til, at ECOFIN skal vedtage eller godkende konkrete

forslag. ECOFIN vil vende tilbage til sagen senere, når Kommissionen har vedtaget de

konkrete forslag.

Baggrund

Direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende banker (BRRD) – vedtaget i

december 2013 – og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) – ved-

taget i april 2014 – indebærer som noget nyt krav om etablering af sektorfinansierede

afviklingsfonde, som skal kunne anvendes i håndteringen af nødlidende kreditinstitut-

ter. Alle lande skal således pr. 1. januar 2015 etablere nationale afviklingsfonde, mens

lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde, pr. 1. januar 2016 skal etablere en

fælles afviklingsfond, der erstatter de pågældende landes nationale afviklingsfonde.

Efter vedtagelsen af BRRD og SRM skal der nu vedtages udfyldende detaljerede reg-

ler om fastsættelsen af kreditinstitutternes bidrag til de nye afviklingsfonde. Disse ud-

fyldende regler er direkte gældende i medlemslandene.

Formelt set består de udfyldende regler for de nationale fonde i en delegeret retsakt

ved Kommissionen ift. risikojustering af institutternes bidrag, mens de udfyldende

regler for den fælles afviklingsfond består i en implementerende retsakt ved Rådet ift.

den detaljerede fastsættelse af bidragene. Kommissionen har imidlertid foreslået en

fremgangsmåde, hvor reglerne for fastsættelsen af institutternes bidrag i substansen

er mere eller mindre identiske for både de nationale afviklingsfonde (i den delegerede

retsakt) og den fælles afviklingsfond (den implementerende retsakt). Det skal bl.a.

sikre lige konkurrencevilkår mellem kreditinstitutter inden for og uden for det styrkede

banksamarbejde. Det udestår fortsat, hvilke bestemmelser, der vil indgå i Kommissio-

nens delegerede retsakt hhv. Kommissionens forslag til Rådets implementerende

retsakt.

Der er lagt op til en status for sagen på det kommende ECOFIN. Dialogen med med-

lemslandene på ekspertniveau pågår fortsat. Kommissionen sigter efter en vedtagelse

af delegeret retsakt hhv. forslag til implementerende retsakt i Kommissionen, inden

den nye Kommission træder til 1. november.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kreditinstitutternes bidrag skal efter en årrække (10 år for de nationale fonde og 8 år

for den fælles fond) summe til afviklingsfondens samlede målniveau (i begge tilfælde 1

pct. af de samlede dækkede indskud i de institutter, som skal bidrage til fonden).

Standardmodellen

De enkelte institutters bidrag beregnes dels ud fra instituttets størrelse og dels ud fra

en risikojustering.

Størrelsen beregnes på baggrund af instituttets forholdsmæssige andel af de samlede

passiver fraregnet kapital og dækkede indskud for samtlige institutter, som skal bidra-

ge til fonden (for de nationale fonde således alle institutter, der er autoriseret i det

pågældende lande, og for den fælles fond alle institutter, der er autoriseret i et land,

der deltager i det styrkede banksamarbejde).

På denne forholdsmæssige andel ganges en risikojustering der beregnes ud fra insti-

tuttets relative risikoprofil og forventes at ligge i niveauet 0,8 og 1,5. Risikojusteringen

beregnes ud fra en række risikofaktorer, som fx instituttets gearing, likviditet, kapital

mv. For de enkelte risikofaktorer rangordnes institutterne, således at de mindst risi-

kable institutter målt på de enkelte risikofaktorer tildeles den laveste faktor på 0,8 pct.

og de mest risikable institutter tildeles den højeste faktor på 1,5. De enkelte risikofak-

torer sammenvejes efter forskellige vægte.

Det er således ikke muligt på forhånd at opgøre, hvor stort et konkret instituts bidrag

vil blive, idet det vil afhænge af instituttets relative position i forhold til alle de øvrige

institutter på de forskellige risikofaktorer. Summen af alle institutters bidrag skal gøre

det muligt at nå at opbygge afviklingsfonden (enten den nationale eller den fælles

fond) i løbet af den angivne periode.

Model for små kreditinstitutter

For institutter, hvis passiver fraregnet kapital og dækkede indskud udgør mindre end

300 mio. EUR og hvis nominelle aktiver udgør mindre end 1 mia. EUR, ventes bidra-

get ikke fastsat efter ovenstående model. I stedet fastsættes bidraget som et årligt

beløb på mellem 2.000 og 50.000 EUR afhængigt af instituttets størrelse.

Den særlige model for små banker skyldes, at de små banker ikke i praksis forventes

at have samme adgang til rekapitalisering fra den fælles fond, som de større institut-

ter, da de små institutter som hovedregel vil blive afviklet via ren bail-in.

Afviklingsmyndigheden vil dog konkret kunne afgøre, at et sådant institut som følge af

sin risikoprofil alligevel skal betale et gebyr beregnet efter standardmodellen, beskre-

vet ovenfor.

Særligt vedr. danske realkreditinstitutter

De danske realkreditinstitutter vil modsat andre kreditinstitutter ikke kunne trække på

afviklingsfonden til brug for rekapitalisering, hvis instituttet bliver nødlidende. Dette

skyldes, at realkreditinstitutterne i BRRD og SRM er undtaget fra opfyldelsen af kravet

om bail-in-relevant kapital og gæld (det såkaldte MREL-krav). Følgelig kan realkredit-

institutter ikke leve op til det krav om bail-in af 8 pct. af instituttets passiver, som er en

forudsætning for at anvende fonden til rekapitalisering. Fonden kan imidlertid bruges

til andet end rekapitalisering (ydelse af garantier eller likviditetsstøtte) for realkreditin-

stitutter, da disse anvendelser ikke forudsætter forudgående bail-in af samme omfang.

De danske realkreditinstitutter passer desuden ikke ind i den model for beregning og

risikojustering af bidrag, der opereres med for øvrige kreditinstitutter. Realkreditinsti-

tutter finansierer udlån – ikke med indlån – men med udstedelse af dækkede obligati-

oner med sikret gennem pant i den konkrete ejendom. Disse dækkede obligationer er

af samme grund ikke omfattet af bail-in. Sammenlignet med øvrige kreditinstitutters

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udlån uden sikkerhed er der tale om en mindre risikabel forretningsmodel, hvor insti-

tuttets mulighed for at påtage sig risici er begrænset. Bidragsmodellen ville – såfremt

den anvendes uændret på realkreditinstitutterne – resultere i et for stort bidrag fra

realkreditinstitutterne. Der ventes på den baggrund at kunne opnås enighed om en

særlig ordning for realkreditinstitutternes bidrag. Der arbejdes fortsat på den konkrete

model.

Et lavere bidrag fra realkreditinstitutter kan sammenlignes med den lavere bidragssats

for de små banker i form af modellen med det faste årlige bidrag. De små banker vil

næppe heller blive rekapitaliseret ved hjælp af fonden, men vil som udgangspunkt

blive afviklet.

Konkrete aktuelle udeståender

Der er aktuelt ikke enighed om, hvorledes bidragsberegningen skal tage højde for hhv.

institutternes beholdning af derivater samt hvorledes bidrag skal beregnes for institut-

ter, der er koncernmæssigt forbundne (eller har indgået særlige samarbejdsaftaler om

gensidig likviditets- og kapitalstøtte).

Det er ikke givet, hvorledes et instituts passiver knyttet til indgåelsen af en derivatkon-

trakt skal medregnes i fastsættelsen af institutternes bidrag, herunder hvorvidt det

tillades, at derivater, der er spejlbilleder af hinanden kan ophæve hinanden i opgørel-

sen (”nettoficeres”) (således at fx en option på at købe et værdipapir kan modregnes

med en option på at sælge samme værdipapir holdt af samme institut). Kommissionen

ventes at foreslå, at derivater gerne må nettoficeres mod hinanden i opgørelsen af

bidragsgrundlaget, men dog at sætte en nærmere overgrænse for rabatten i opgørel-

sen af bidragene, som en sådan nettoficering må indebære. Der er imidlertid ikke

enighed blandt medlemslandene om denne model.

Kommissionen har desuden foreslået, at bidragene beregnes i forhold til det enkelte

institut (”solo-niveau”) og ikke for den samlede koncern, der kan omfatte flere indbyr-

des koncernforbundne institutter. Dog foreslår Kommissionen, at opgørelse af bi-

dragsbasen ikke medregner eksponeringer internt mellem koncernforbundne selska-

ber, hvis eksponeringerne opfylder nogle nærmere betingelser. Sådanne eksponerin-

ger ville have været nettoficeret ved en opgørelse af bidragene på koncernniveau. Der

er imidlertid ikke enighed blandt medlemslandene om et sådant fradrag.

Enkelte lande har endvidere en tradition, hvor forskellige kreditinstitutter, som ikke i

øvrigt er koncernmæssigt forbundne, indbyrdes har forpligtet sig til at yde hinanden

gensidig likviditets- og kapitalstøtte ved evt. problemer (såkaldte ”institutional protecti-

on schemes”, IPS). Disse lande ønsker en tilsvarende rabat i opgørelsen af bidraget

for eksponeringer mellem sådanne institutter, som svarer til rabatten for koncernmæs-

sigt forbundne institutter. Der er heller ikke enighed blandt medlemslandene om dette

spørgsmål.

Hjemmelsgrundlag

Den delegerede retsakt er hjemlet i artikel 103, stk. 7, i direktivet om genopretning og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD). Den delegerede retsakt vedtages af

Kommissionen, og vil træde i kraft med mindre Rådet (med kvalificeret flertal) eller

Europa-Parlamentet (med almindeligt flertal) gør indsigelser inden for en frist på 3

mdr., (som kan forlænges med yderligere 3 mdr. på enten Rådets eller Europa-

Parlamentets initiativ).

Den implementerende retsakt er hjemlet i artikel 70, stk. 7, i forordningen om den fæl-

les afviklingsmekanisme (SRM). Den implementerende retsakt vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer på et foreløbigt grundlag, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, herunder ud fra hensynet til at sikre lige konkurrencevilkår

mellem kreditinstitutter på tværs af EU, herunder inden for hhv. uden for det styrkede

banksamarbejde.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen, men Kommissionen har konsulteret

med det relevante udvalg (udvalget for økonomiske og monetære forhold, ECON).

ECON vurderes foreløbigt generelt at støtte Kommissionens forslag og lægge vægt på

nogle af de samme forhold, som drøftes med medlemslandene i ekspertarbejdsgrup-

pen. Der er formelt ikke en rolle for Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af Rådets

implementerende retsakt under SRM.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget forventes implementeret i dansk lovgivning, forventeligt i bekendtgørelses-

form, som et led i den forestående implementering af direktivet om genopretning og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD). Forslaget ventes at træde i stedet for

de eksisterende bestemmelser vedr. finansieringen af afviklingsafdelingen i den dan-

ske indskydergarantifond. Afviklingsafdelingen i den danske indskydergaranti finansie-

res dog af indeståelser (dvs. umiddelbar trækningsret), mens den kommende afvik-

lingsfond hovedsageligt skal finansieres af bidrag indbetalt på forhånd.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et målniveau for afviklingsfonden på 1 pct. af de dækkede indskud vil i Danmark svare

til 8-9 mia. kr.

De danske kreditinstitutters bidrag til en ny krisehåndteringsfond modsvares af, at

danske pengeinstitutter (men ikke realkreditinstitutter) allerede i dag bidrager til en

lignende ordning i regi af den eksisterende danske afviklingsordning.

I Danmark eksisterer der således allerede i dag en separat afviklingsafdeling i den

danske indskydergarantifond, som kan bidrage til at dække eventuelle omkostninger

ved afvikling efter Bankpakke 3 eller Bankpakke 4. Afviklingsafdelingen besidder en

separat formue på i alt 3,2 mia. kr. i såkaldte ”indeståelser” (umiddelbar trækningsret)

til brug for afviklingsformål. Endvidere er der 1 mia. til brug for dækning af omkostnin-

ger i forbindelse med udtrædelse fra datacentraler.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der er i sagens natur ikke udarbejdet grund- og nærhedsnotat om Kommissionens

forslag, da de endnu ikke foreligger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes Kommissionens forventede forslag. Der er generelt valgt en

fornuftig model for risikojusteringen, som fanger en række risikofaktorer, som er rele-

vante for sandsynligheden for at trække på fonden, og som i sig selv kan tilskynde til

en mere forsigtig adfærd blandt institutterne.

Det er særligt vigtigt for Danmark at sikre et passende hensyn til realkreditinstitutterne

ved fastsættelsen af disses bidrag til afviklingsfonden. Realkreditinstitutternes bidrag

skal således balanceres i forhold til de konkrete begrænsninger i mulighederne for at

kunne gøre brug af fonden sammenlignet med andre kreditinstitutter. Kommissionens

forslag om en specifik rabat vurderes at være en god løsning, som kan støttes fra

dansk side.

Fra dansk side støttes endvidere, at de mindste institutter ifølge forslaget, bl.a. ud fra

hensynet til proportionalitet, vil skulle bidrage mindre til afviklingsfonden end større

institutter, og efter en simplere model.

Andre landes holdning

Der ventes generel støtte til den overordnede model og de konkrete risikofaktorer mv.

Der ventes dog at være forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvorledes bidrags-

beregningen skal tage højde for hhv. institutternes beholdning af derivater samt hvor-

ledes bidrag skal beregnes for institutter, der er koncernmæssigt forbundne (eller har

indgået særlige samarbejdsaftaler om gensidig likviditets- og kapitalstøtte).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 6: Obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger

KOM(2013) 348

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. juni 2013 et forslag om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. På ECOFIN den

10. oktober 2014 ventes ændringsforslaget inklusiv efterfølgende justeringer at blive

drøftet med henblik på at opnå en politisk aftale.

Forslaget udvider anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger om

betalinger mv. fra finansielle institutter i et EU-land til modtagere i et andet EU-land,

således at der skabes grundlag for, at flere indtægtstyper omfattes af obligatorisk au-

tomatisk informationsudveksling. Forslaget består overordnet af to elementer. 1) fi-

nansielle institutter i alle EU-lande skal indberette oplysninger til skattemyndighederne

i deres eget land om betalinger mv. til personer i andre EU-lande. 2) disse oplysninger

sendes automatisk videre til skattemyndighederne i personernes hjemlande.

Siden Kommissionen fremsatte sit ændringsforslag den 12. juni 2013 har EU-landene

på teknisk niveau forhandlet om et revideret ændringsforslag mhp. at sikre, at dette

forslag sammen med de vedtagne ændringer til rentebeskatningsdirektivet

(KOM(2008) 727) skaber en EU-ramme om den styrkede automatiske informationsud-

veksling, der samtidig sikrer overensstemmelse med den globale OECD standard for

automatisk informationsudveksling.

Baggrund

Ændringer af direktivet om administrativt samarbejde skal ses i sammenhæng med

det store arbejde der foregår på både europæisk og globalt plan med automatisk in-

formationsudveksling mhp. håndhævelse af nationale skatteregler og at bekæmpe

skatteunddragelse og skattely. Et af de centrale spørgsmål er derfor at sikre

én

euro-

pæisk standard, som er i overensstemmelse med den globale standard. Se vedlagte

bilag for en sammenstilling af de forskellige initiativer.

Globalt

Globalt, herunder i G8 og G20, er der bred opbakning til øget automatisk informati-

onsudveksling. OECD offentliggjorde den 13. februar 2014 en global standard for au-

tomatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, der fik G20-ledernes støtte

den 23. februar 2014. Efterfølgende har OECD udført det tekniske arbejde med ud-

vikling af modellen, og den 21. juli 2014 offentliggjorde OECD den endelige standard.

G20 godkendte den 21. september 2014 herefter formelt OECD standarden. I denne

forbindelse har G20-medlemmerne tilkendegivet, at de vil begynde automatisk ud-

veksling af oplysninger mellem hinanden og med andre lande i 2017 for 2016 eller

udgangen af 2018, afhængigt af gennemførelse af den nødvendige nationale lovgiv-

ning.

Den globale standard har i høj grad overlap med

USA’s bilaterale FATCA-aftaler

(Foreign Account Tax Compliance Act).

USA har indgået og er i gang med at indgå

sådanne aftaler om automatisk informationsudveksling med en række lande på globalt

plan, herunder også skattely. Danmark og USA har indgået en såkaldt FATCA-aftale,

så Danmark og USA gensidigt kan sende oplysninger til henholdsvis de amerikanske

og danske skattemyndigheder. I takt med at andre EU-lande indgår samme bilaterale

aftaler med USA, har mange EU-lande lagt vægt på, at alle EU-lande foretager auto-

matisk informationsudveksling mellem hinanden i samme omfang, som de foretager

automatisk informationsudveksling med USA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fem EU-lande (Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK) tog initiativ til, at automa-

tisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, baseret på FATCA-aftalerne, skal

være ny international standard (sammen med den nuværende standard om informati-

onsudveksling efter anmodning). På ECOFIN den 14. maj 2013 blev der vedtaget to

erklæringer om femlande-initiativet. Den ene, støttet af nu 26 EU medlemsstater og i

alt 47 jurisdiktioner, herunder Danmark, udtrykker støtte til initiativet til at udvikle en

global standard for udvidet automatisk informationsudveksling. Den anden erklæring,

udarbejdet af Danmark, Finland og Sverige, lægger vægt på, at den interne europæi-

ske informationsudveksling baseres på en EU-ramme. De nævnte 26 EU medlemssta-

ter og i alt 46 jurisdiktioner globalt (det såkaldte Early Adopters Initiative) har tilkende-

givet, at de vil begynde automatisk udveksling efter den nye OECD model fra 1. januar

2016 således, at der udveksles automatisk information første gang for 2016 i 2017.

DER opfordrede på sit møde den 22. maj 2013 til hurtigt fremskridt og opfordrede til

udvidet anvendelse af automatisk informationsudveksling både på EU-niveau og glo-

balt niveau med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning. Kommissionen fremlagde herefter den 12. juni 2013 sit forslag om

ændring af direktivet om administrativt samarbejde med henblik på at udvide omfanget

af automatisk informationsudveksling.

Både af hensyn til de finansielle institutter, der vil få nye eller udvidede indberetnings-

pligter, og af hensyn til skattemyndighederne i deltagerlandene er det vigtigt, at der

kun indføres én fælles global standard, som skal være gældende, uanset hvilket land

eller område der skal modtage eller afgive oplysningerne.

For at opnå én fælles standard har det været af stor vigtighed, at standarden har væ-

ret udviklet i et tæt samarbejde mellem EU og OECD. EU har i sine forhandlinger om

ændringer af direktivet og timingen heraf derfor også søgt at sikre overensstemmelse

med den globale udvikling på området. DER opfordrede således den 21. marts 2014

Rådet til at sikre, at EU-retten med vedtagelsen af direktivet inden udgangen af 2014

er fuldt ud på linje med den nye globale standard. Siden Kommissionen fremsatte sit

oprindelige ændringsforslag den 12. juni 2013 har EU-landene på teknisk niveau for-

handlet om, at revidere ændringsforslaget således, at det sammen med de vedtagne

ændringer til rentebeskatningsdirektivet (KOM(2008) 727) skaber en EU-ramme om

den styrkede automatiske informationsudveksling, der samtidig sikrer overensstem-

melse med den globale OECD standard for automatisk informationsudveksling.

Indhold

Automatisk informationsudveksling indebærer systematisk overførsel hvert år af op-

lysninger om betalinger som f.eks. løn, pension, renter, udbytte osv. fra betalere i et

land til modtagere i et andet land. Betaleren, fx en bank, giver sine skattemyndigheder

oplysning om hver betaling med angivelse af beløbets art og størrelse samt modta-

gers identitet, og oplysningerne sendes videre til skattemyndighederne i modtagerens

bopælsland, så oplysningerne kan indgå ved bopælslandets beskatning.

Det nuværende direktiv om administrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU) medfører,

at EU-landene skal foretage automatisk informationsudveksling i begrænset omfang.

Et EU-land skal

alene

videresende oplysninger til de andre EU-lande ved automatisk

informationsudveksling, for så vidt angår betaling af lønindtægt, bestyrelseshonorarer,

livsforsikringsprodukter, pensioner samt om ejendomsret til og indtægt fra fast ejen-

dom. Oplysningerne skal kun udveksles, hvis de findes hos skattemyndighederne i

forvejen, og det varierer fra land til land, hvilke kategorier man har oplysninger om.

Kommissionens ændringsforslag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter det fremsatte direktivforslag (KOM(2013) 348) lægges der op til at øge omfanget

af automatisk udveksling af oplysninger, herunder oplysninger om



Udbytte



Kapitalgevinster



Enhver indkomst fra aktiver, der indestår på en finansiel konto, som ikke alle-

rede er omfattet af EU-lovgivning (f.eks. afkast af finansielle kontrakter)



Ethvert beløb, hvortil den finansielle institution er debitor (inkl. afdragsbetalin-

ger) og kontosaldi.

Forslaget omfatter alene konti ejet af personer.

For disse nye kategorier af oplysninger skal der ikke gælde forbehold om, at informa-

tionerne kun skal udveksles, hvis de forefindes hos skattemyndighederne i forvejen.

Medlemsstaterne skal således pålægge de finansielle institutter at indberette oplys-

ningerne med henblik på, at de kan udveksles.

Justeringer til Kommissionens ændringsforslag

For at sikre overensstemmelse mellem EU rammen og den globale standard for ud-

veksling af skatteoplysninger på det finansielle område er har EU-landene på teknisk

niveau overordnet opnået enighed om, at der skal foretages tilpasninger af ændrings-

forslaget til direktivet om administrativt samarbejde på følgende områder:



at typerne af de konti, reglerne skal anvendes på, skal udvides,



at reglerne ikke alene gælder personer, men også selskaber



at reglerne for, hvilke oplysninger der skal udveksles om de enkelte konti skal

ændres og præciseres



at der skal fastsættes regler for de procedurer, de finansielle institutter skal

gennemføre for at identificere konti omfattet af indberetningsordningen.

Se også vedlagte bilag, der sammenstiller initiativer på området for automatisk ud-

veksling af skatteoplysninger på det finansielle område.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Ensartede rammer for medlemsstaternes automatiske udveksling af skatterelevante

oplysninger kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Ved lov nr. 1634 af 26. december 2013

gennemførtes de ændringer i skattekontrolloven, der er nødvendige til gennemførelse

af Danmarks FATCA-aftale med USA. Det forventes, at disse lovændringer også er

tilstrækkelige til at gennemføre ændringerne i direktivet om administrativt samarbejde.

Det vil dog først kunne vurderes endeligt, når der foreligger en endelig aftale herom.

Statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringerne i direktivet har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men

forbedrede muligheder for effektiv skattekontrol vil styrke de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men forbedrede

muligheder for effektiv skattekontrol vil have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Høring

Direktivforslaget er sendt i høring hos Advokatsamfundet, Borger- og Retssikkerheds-

chefen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, CEVEA, Danmarks Skibskreditfond, Dansk

Aktionærforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske

Fondsmæglerforening, DVCA, Erhvervsstyrelsen - TER, Finans & Leasing, Finansrå-

det, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Indskydergaranti-

fonden, InvesteringsForeningsRådet, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copen-

hagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk For-

ening, SKAT, SRF Skattefagligt, Videncenter for Landbrug og VP Securities A/S. Hø-

ringsfristen udløb den 18. oktober 2013.

Forsikring og Pension udtrykte støtte til øget international informationsudveksling, men

at byrden skal begrænses ved at koordinere tiltagene.

Folketingets Europaudvalg fik forelagt et supplerende grundnotat om resultatet af hø-

ringen den 8. januar 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalget den 18. juni 2013 forud for ECO-

FIN den 21. juni 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt automatisk udveksling af skatteoplysninger, og støtter

konkret den globale standard samt en fælles EU-ramme for styrket informationsud-

veksling på grundlag af Kommissionens forslag til ændring af direktivet om administra-

tiv bistand.

Fra dansk side støtter man en EU-ramme, der er konsistent med den globale stan-

dard.

For så vidt angår tidspunktet for ikrafttrædelsen er det væsentligt at fastholde det nu-

værende momentum. Danmark støtter derfor en ikrafttrædelse 1. januar 2016.

Andre landes holdning

Alle 28 EU-lande støtter principielt forslaget om ændringer af direktivet inden udgan-

gen af 2014, der sikre en EU-ramme for automatisk informationsudveksling i fuld

overensstemmelse med den globale standard.

Timingen for ikrafttrædelsen af det ændrede direktiv er usikker, da Luxembourg og

Østrig ikke hidtil har kunnet støtte en tidsplan, der indebærer ikrafttrædelse den 1.

januar 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Sammenstilling af initiativer på området for automatisk udveksling af skatteoplysninger på det finansielle område mellem lande

Rentebeskatningsdirektivet

(som ændret i 2014)

FATCA-aftalerne

OECD’s globale standard

Kommissionens oprindelige

ændringsforslag af direktivet om

administrativt samarbejde. Efter-

følgende justeringer i kursiv

Finansielle institutter oprindeligt ikke nærme-

re defineret, men justeret til:



Depot- og/eller kontoførere,, her-

under fx pengeinstitutter



Investeringsselskaber og andre in-

vesteringsenheder



Visse forsikringsselskaber



Personer

Selskaber

Kontrollerende personer i selska-

ber

Indberetnings

pligtige

Betalende agenter:



De, som sikrer betalinger

for andre (fx banker)



Selskaber mv. uden effek-

tiv beskatning (fx sel-

skabskonstruktioner, hvor

det er deltagerne, der be-

skattes af indtægterne)



Personer

Finansielle institutter:



Depot- og/eller kontoførere,



Investeringsselskaber og andre investeringsen-

heder



Visse forsikringsselskaber

Finansielle institutter:



Depot- og/eller kontoførere,, herunder fx

pengeinstitutter



Investeringsselskaber og andre investe-

ringsenheder



Visse forsikringsselskaber

Omfattede

ejere



Personer

Selskaber

Kontrollerende personer i selskaber.

Kontoejere, som er finansielle institutter, som ik-

ke overholder FATCA-reglerne



Personer

Selskaber

Kontrollerende personer i selskaber

Omfattede

produkter



Konti

Visse værdipapirer i depo-

ter

Finansielle konti, omfatter udover konti også:



Depoter



Andele i investeringsselskaber og andre investe-

ringsenheder



Forsikringsaftaler med kontantværdi



Annuitetsaftaler.

Bagatelgrænser for personer og for selskabers allerede

eksisterende konti. Undtagelser for visse lavrisikoproduk-

ter.

Finansielle konti omfatter udover konti også:



Depoter



Andele i investeringsselskaber og andre

investeringsenheder



Forsikringsaftaler med kontantværdi



Annuitetsaftaler.

Undtagelser for visse lavrisikoprodukter (ikke helt

sammenfaldende med FATCA-aftalerne)

Finansielle konti oprindeligt ikke nærmere

defineret, men justeret til



Konti



Depoter



Andele i investeringsselskaber og

andre investeringsenheder



Forsikringsaftaler med kontant-

værdi



Annuitetsaftaler.

Undtagelser for visse lavrisikoprodukter

Fortsættes på næste side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfattede op-

lysninger



Identifikationsoplysninger

Oplysning om rentebeløb

opdelt på 8 forskellige kate-

gorier



Identifikationsoplysninger



Oplysninger om samlet afkast



For depoter samlet afkast fordelt på 3 kategorier og

samlede afståelsessummer



Indestående eller værdi



Ved indberetning om konti ejet af finansielle inst-

itutter, som ikke overholder FATCA-reglerne kun

samlede betalinger.



Identifikationsoplysninger

Indestående eller værdi

Oplysninger om samlet afkast

For depoter samlet afkast fordelt på 3 kategorier og

samlede afståelsessummer



Identifikationsoplysninger

Indestående eller værdi

Udbytte, kapitalgevinster, anden ind-

komst, ethvert beløb, hvortil det finan-

sielle institut er debitor

Sidste punkt justeret til nedestående udvi-

delse og præcisering:



Oplysninger om samlet afkast



For depoter samlet afkast fordelt på 3

kategorier og samlede afståelses-

summer

Afgøres efter nationale regler.

Sanktioner

Afgøres efter nationale regler.

Afgøres efter nationale regler, men kan i sidste ende

tillige omfatte en 30 pct. kildeskat på betalinger med

amerikansk kilde.

1. juli 2014. Dog med en gradvis indfasning.

Afgøres efter nationale regler.

Ikrafttræden

1. januar 2004.

Ændringer vedtaget i 2014

træder i kraft fra fra 1. januar

2016.

Afhænger af de aftaler, lande indgår indbyrdes, men

forudsættes at indeholde en indfasning. 26 EU med-

lemsstater og i alt 46 jurisdiktioner, herunder Danmark,

har tilkendegivet at ville implementere standarden med

ikrafttrædelse 1. januar 2016.

Potentielt globalt

1. januar 2015, men forventes udskudt.

Anvendelses-

område

Bilateralt mellem USA og et fortsat stigende antal lande

og jurisdiktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files