PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3356 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 9. december 2014

Moder/datterselskabsdirektivet

- Politisk aftale

KOM(2013)814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner

(FTT)

- Politisk aftale

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond

- Politisk aftale

C(2014)7723

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansiering af vækst

- Rådskonklusioner

KOM(2013)0150

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Tiltag til fremme af investeringer

- Information fra Kommissionen og EIB

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Review af six pack og two pack

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Evaluering af Europa 2020 strategien

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014)130

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 3

Sagsnr.

2014 - 21164

Doknr.

184668

Dato

26-11-2014

Side 7

Side 12

Side 16

Følger

Side 20

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2014 og proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslings-

rapport 2015

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. decem-

ber 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014)903

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på økonomi- og finansministermøder i forbindelse med

G20-topmøde

- Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner rapport

om skatteemner under Konkurrenceevnepagten

- Tilslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Finansministeriet

Revision af pensionskassedirektivet

- Tidlig forelæggelse

KOM(2014) 167

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 29

Side 32

10.

Side 34

11.

Side 37

12.

Side 40

13.

Side 44

14.

Side 54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Moder/datterselskabsdirektivet

KOM(2013) 814

Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af det eksi-

sterende moder- og datterselskabsdirektiv. Kommissionens forslag indeholder tre

ændringer af direktivet:

1. Det foreslås, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i et givet EU-

land af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for

datterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal sikre, at direktivet ikke

fører til situationer med dobbelt ikke-beskatning, f.eks. som følge af forskellig

skattemæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i forskellige EU-

medlemslande (mismatch).

2. Det foreslås, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at vedtage en fæl-

les bestemmelse om bekæmpelse af misbrug.

3. Det foreslås, at direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer

i Rumænien.

Under græsk formandskab blev det herudover foreslået, at direktivets anvendelses-

område udvides til nye selskabsformer i Polen.

Rådet vedtog den 8. juli 2014 de dele af forslaget, der vedrører moderselskabslandets

beskatning af udbytter, hvor datterselskabet har haft fradrag for udbyttebetalingen

(udlodningen), og udvidelsen af anvendelsesområdet til nye selskabsformer i Polen og

Rumænien. Det blev samtidigt besluttet, at medlemsstaterne ville fortsætte arbejdet

med den resterende del af Kommissionens forslag under italiensk formandsskab.

ECOFIN ventes den 9. december 2014 at vedtage den resterende del af forslaget,

dvs. den obligatoriske fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug, samt at afgive

erklæringer om bl.a. informationsudveksling vedr. håndhævelse af misbrugsbestem-

melsen og om evt. indførelse af tilsvarende misbrugsbestemmelser i andre relevante

skatteretsakter. En vedtagelse af moder- og datterselskabsdirektivets misbrugsbe-

stemmelse vil medføre behov for mindre tilpasninger af dansk selskabsskattelovgiv-

ning.

Baggrund

Kommissionen varslede et forslag om ændring af moder-/ datterselskabsdirektivet i sin

handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse,

KOM(2012) 722 af 6. december 2012. Kommissionen fremsatte dernæst ved

KOM(2013) 814 af 25. november 2013 det foreliggende forslag om ændring af direktiv

2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra for-

skellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet). Forslaget blev oversendt til

Rådet den 3. december 2013 i dansk sprogversion.

Forslaget skal ses i forbindelse med problemerne med udhuling af selskabsskatte-

grundlaget, som står meget højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande og

lande uden for EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser nærmere på udhu-

ling af skattegrundlaget og overførsel af overskud som led i aggressiv skatteplanlæg-

ning (BEPS – base erosion and profit shifting). I OECD er der, som led i arbejdet med

Action 6 i BEPS projektet (om at imødegå misbrug af dobbeltbeskatningsaftaler), op-

nået enighed om, at landene bør indføre en bestemmelse til bekæmpelse af misbrug

af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Bestemmelse til bekæmpelse af misbrug

Den 6. december 2012 vedtog Kommissionen en henstilling om aggressiv skatteplan-

lægning, C(2012) 8806. I henstillingen siges det bl.a., at medlemsstaterne bør vedta-

ge en generel bestemmelse om bekæmpelse af misbrug for at modvirke aggressiv

skatteplanlægning. Ved misbrug forstås et kunstigt arrangement eller en kunstig serie

af arrangementer, fx selskabskonstruktioner, som er tilrettelagt med det hovedformål

at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker mod formålet med direktivet.

Det nuværende moder- og datterselskabsdirektiv indeholder allerede en klausul om

bekæmpelse af misbrug, som medfører, at medlemsstaterne kan indføre bestemmel-

ser til bekæmpelse af misbrug. Denne klausul er imidlertid efter Kommissionens opfat-

telse uklar, da medlemsstaterne har implementeret bemyndigelsen på forskellig vis.

Kommissionen foreslår derfor at indsætte en obligatorisk bestemmelse til bekæmpelse

af misbrug i direktivet. Problemerne vedrørende uklarhed vil dermed kunne fjernes,

idet det vil fremgå, at medlemslandene skal have en generelt formuleret bestemmelse

til bekæmpelse af misbrug i deres nationale lovgivning. Samtidig sikres det, at direkti-

vets fordele, skattefritagelse, ikke finder anvendelse i tilfælde af et kunstigt arrange-

ment eller en kunstig serie af arrangementer, som er tilrettelagt med det hovedformål

at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker mod formålet med direktivet. Det vil

også sikre, at bestemmelsen vil være i overensstemmelse med frihedsrettighederne i

traktaten (navnligt selskabers etableringsfrihed), som de er fortolket af Domstolen for

Den Europæiske Union (EU-Domstolen).

Det italienske formandskab har foreslået, at den obligatoriske fælles bestemmelse om

bekæmpelse af misbrug skal være en minimumsbestemmelse, som supplerer eksiste-

rende bestemmelser om bekæmpelse af misbrug. Der indføres dermed en minimums-

standard for bekæmpelse af misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet. Dette bety-

der, at medlemsstaterne ikke nødvendigvis vil være forpligtede til at ændre deres ek-

sisterende nationale og dobbeltbeskatningsoverenskomstbaserede misbrugsbestem-

melser, hvis disse bestemmelser allerede dækker minimumsstandarden.

I det italienske formandskabs kompromisforslag er der desuden foretaget en justering

af ordlyden af bestemmelsen i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Skatte-

myndighederne skal således foretage en objektiv analyse af alle relevante forhold og

omstændigheder for at vurdere, om der er tale om et ikke-reelt arrangement eller en

serie af ikke-reelle arrangementer, hvis hovedformål - eller et af hovedformålene - er

at opnå en skattefordel, som virker mod direktivets formål. Et arrangement eller en

serie af arrangementer skal anses for at være ikke-reelle, i det omfang de ikke er fore-

taget af velbegrundede forretningsmæssige årsager, som afspejler den økonomiske

realitet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Der henvises af Kommissionen til, at initiativets formål ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes alene af medlemsstaterne. Kommissionen mener, at den foreslåede ændring

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115. Europa-Parlamentet har ved beslutning af 2. april 2014 godkendt Kommissionens

forslag med enkelte mindre ændringsforslag, der vedrører værnsreglen mod misbrug.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter forslaget og mener, at det er et stort skridt

fremad i gennemførelsen af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af skattesvig

og skatteunddragelse. Udvalget støtter Kommissionens forslag om at indføre en gene-

rel anti-misbrugsregel.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Bestemmelse til bekæmpelse af misbrug

Der findes ikke en generel lovbestemt bestemmelse til bekæmpelse af misbrug i

dansk skattelovgivning. I dansk ret sker beskatning efter en i (rets)praksis udviklet

realitetsgrundsætning, hvorefter der foretages en bedømmelse af, hvad der faktisk er

sket. Det betyder, at tomme og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesæt-

tes, således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet.

Dansk skatteret er altså grundlæggende helt på linje med internationalt gældende

principper om ’substans over form’.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at der skal ske beskatning i

Danmark, medmindre det må konkluderes, at der efter moder- og datterselskabsdirek-

tivet er en pligt til at frafalde beskatning.

I dansk ret og hidtidig praksis er udgangspunktet, at det er afgørende, om en udbyt-

temodtager er retmæssig ejer (”beneficial owner”) i dobbeltbeskatningsoverenskom-

sternes forstand. Er dette ikke tilfældet, er der efter de danske myndigheders opfattel-

se tale om misbrug, jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Det skal bemærkes at der verserer

en række sager ved domstolene om dette spørgsmål.

En vedtagelse af direktivet på linje med det foreliggende kompromisforslag vil indebæ-

re, at der skal indsættes en generelt formuleret bestemmelse til bekæmpelse af mis-

brug af moder- og datterselskabsdirektivet i skattelovgivningen. Det vurderes, at en

sådan bestemmelse vil kunne have et bredere anvendelsesområde end den nuvæ-

rende realitetsgrundsætning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes generelt i EU at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AE Rådet, ATP, Børs-

mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit-

fond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dan-

ske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening,

DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, FSR – danske revisorer, For-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkredit-

foreningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig forening og Videnscentret for Landbrug.

Resultatet af høringen fremgik af grund- og nærhedsnotatet af 19. december 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest den 6. november 2014 været forelagt for Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN den 7. november 2014.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter en vedtagelse af en obligatorisk fælles minimumsbestemmelse til

bekæmpelse af misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet. Danmark kan støtte en

bestemmelse i lighed med formandsskabets forslag.

Andre landes holdning

Enkelte lande foretrækker, at ordlyden af bestemmelsen skal justeres på et par punk-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forstærket samarbejde om afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

KOM(2013) 71

Resumé

ECOFIN d. 9. december 2014 ventes at have en ny statusdrøftelse i sagen om et for-

stærket samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). ECOFIN drøftede

også sagen på sit seneste møde d. 7. november 2014. Siden forslagets fremsættelse

har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. Det er fortsat uklart, hvilken

form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om, og drøftelsen på ECOFIN

d. 7. november skabte ikke yderligere klarhed.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om

forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i april

2013. Der henvises desuden til samlenotat om det forstærkede samarbejde forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014 og d. 7. november 2014.

Baggrund og indhold

EU-kommissionen fremsatte sit forslag til direktiv om beskatning af finansielle transak-

tioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et såkaldt for-

stærket samarbejde herom. Forslaget blev fremsat i opfølgning på, at 11 lande –

Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-

en, Estland og Slovakiet – anmodede Kommissionen om at kunne indlede et forstær-

ket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog d. 22. januar 2013 en bemyndigelse af

det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede,

at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldte.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles på

politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark, deltager

i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og an-

dre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligationer, inve-

steringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps. Ifølge forslaget

skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner, hvor mindst en af

deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der ifølge forslaget anses for

etableret i et land, der deltager i FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel institution

mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som etableret i

et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag fastlægger to

beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som bestemmer om en

transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land, som kan beskatte trans-

aktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansielle

institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger til

grund for både det oprindelige EU27-forslag og det nye forslag.

Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle

institutioner iht. forslaget vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedelsesprin-

cippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en transaktion,

opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og – for finansielle

institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedelsesprincippet.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at

medlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle trans-

aktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af værdi-

en af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle institutioner mv.

ECOFIN d. 9. december 2014

ECOFIN d. 9. december 2014 ventes at have en statusdrøftelse af sagen om det for-

stærkede samarbejde mhp. det videre tekniske arbejde. De deltagende lande fremsat-

te ifm. drøftelsen af sagen på ECOFIN d. 6. maj 2014 en fælles erklæring, som bl.a.

siger, at de deltagende lande har til hensigt, at:



Arbejdet med indførelse af en FTT i de deltagende lande skal tage udgangs-

punkt i en trinvis indførelse.



FTT’en vil under den trinvise indførelse først omfatte aktier og nogle derivater.

Dette første trin skal gennemføres senest d. 1. januar 2016 i de deltagende

lande.



Det er muligt for deltagende lande, for at bevare eksisterende nationale trans-

aktionsafgifter, at lade andre finansielle instrumenter omfatte af FTT’en, selv-

om disse instrumenter ikke er inkluderet i den første del af den trinvise gen-

nemførelse af afgiften.



Der skal tages højde for ikke-deltagende landes bekymringer i FTT-arbejdet.

De deltagende landes udmøntning af denne hensigt udestår. Det er således bl.a. end-

nu ikke nærmere afgrænset, hvilke finansielle instrumenter FTT’en skal omfatte.

Et centralt udestående, som ikke indgår i de deltagende landes fælles erklæring, er

fortsat hvilke beskatningsprincipper, som afgiften skal bygge på. Det udestår således

nærmere at afklare, om afgiften som foreslået af Kommissionen skal bygge på både et

etableringsprincip og et udstedelsesprincip, og hvilken form principperne i givet fald

nærmere skal have. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede pro-

venu fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Desuden diskuteres tekniske, juridiske og økonomiske aspekter, herunder i relation til

administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget for medlemslande, der ikke

deltager i det forstærkede samarbejde.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag med et egentligt forslag til en

trinvis tilgang, og der ventes ikke fremlagt et samlet kompromisforslag forud for det

kommende ECOFIN. Det er således fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås endelig enighed om, og drøftelsen på ECOFIN d. 7. november skabte

ikke yderligere klarhed.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

bank, der handler en dansk aktie med en tysk bank, ifølge forslaget vil blive anset for etableret i Tyskland

og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle

betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til

Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at finansielle

institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset som etableret i et

deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner mv. i det pågældende

deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles, og derfor skal betale

afgiften til dette deltagende land, når der handles. Dette er den såkaldt brede del af

etableringsprincippet.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderet denne brede

del af etableringsprincippet. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip

ikke er i overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder

rammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-deltagende

medlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne føre til kon-

kurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer desuden, at

denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-traktatens principper om

kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende princip for EU’s indre marked.

RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke kan indføres baseret på denne form for

etableringsprincip. EU-kommissionens juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed blandt de delta-

gende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, hvorfor

nærhedsprincippet ikke direkte er relevant for Danmark.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF artikel

113. Parlamentet støtter det forstærkede samarbejde om en FTT, men foreslår nogle

ændringer, herunder en styrkelse af etableringsprincippet samt en styrkelse af regler

med unddragelse af afgiften.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt. Forsla-

get vil således ikke skulle gennemføres i Danmark.

Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En vedtagelse af forslaget i den foreliggen-

de form vurderes ikke at ville kræve ændringer af gældende dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, vil

direktivforslaget ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være

omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget, som bygger

på reglerne om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU, skal være behjælpe-

lige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fra danske fi-

nansielle institutioner mv. til deltagerlandene.

http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?lang=en&reference=2013/0045(CNS)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede samarbejde

vil forslaget givetvist have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive marke-

der. Samlet er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt kan

indebære et mindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark. Størrelsen

heraf er usikker, idet der ventes at være forskellige modsatrettede effekter.

Det bemærkes, at der ikke er foretaget en konkret vurdering af konsekvenserne ved

en trinvis implementering af afgiften.

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde, som

fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014 og forud for ECOFIN d. 7. november 2014.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til for-

stærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-

tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.

Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-

nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærket

samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.

Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i

et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet

med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin

position på ny.

Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af

de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.

Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-

deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledt

uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med

rammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen

behandles blandt alle lande i Rådet.

Regeringen støttede en vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde

på ECOFIN 22. januar 2013. Danmark indgik på ECOFIN i en erklæring sammen med

Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn (som alle står uden for det forstær-

kede samarbejde). Erklæringen udtrykker de seks landes støtte til bemyndigelsen og

en forventning om, at der i det fremadrettede arbejde vedr. Kommissionens forslag til

den konkrete afgift tages højde for ikke-deltagende landes interesser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

De lande, som ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde, vurderes i et vist om-

fang at have forskellige holdninger til, hvilken form for FTT der skal samarbejdes om.

Der er således ikke enighed mellem de deltagende lande om det konkrete indhold af

forslaget. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en FTT i det forstær-

kede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via afgiftens beskat-

ningsprincipper. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne opnås endelig

enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de beskatningsprincipper,

som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendelsesområde, jf. ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond

C(2014)7723

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 21. oktober 2014 (efter konsultationer med eksperter fra

medlemslandene og Europa-Parlamentet) et udkast til forslag til Rådets implementer-

ende retsakt om kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond . Den implemen-

terende retsakt gælder for medlemslande, der deltager i det styrkede banksamarbej-

de.

Rådets implementerende retsakt vil supplere bestemmelserne om beregning af bidrag

fastsat i Kommissionens delegerede retsakt for alle medlemslande, der blev vedtaget

af Kommissionen d. 21. oktober 2014, herunder gennem forslag til overgangsordnin-

ger.

Der sigtes efter politisk enighed om Rådets implementerende retsakt på det kommen-

de ECOFIN. Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i vedtagelsen af Rådets im-

plementerende retsakt.

Baggrund

Medlemslande, der deltager i det styrkede banksamarbejde, skal pr. 1. januar 2016

etablere en fælles afviklingsfond, der erstatter de pågældende medlemsstaters natio-

nale ordninger. Der skal ifølge forordningen om den fælles afviklingsmekanisme

(SRM) vedtages en implementerende retsakt ved Rådet, der specificerer bidrag til den

fælles fond fra kreditinstitutterne i de deltagende lande.

Kommissionen har 21. oktober 2014 fremsat et udkast til forslag til Rådets implemen-

terende retsakt, som aktuelt forhandles i Rådet. Forslaget supplerer Kommissionens

delegerede forordning C(2014)7674 (delegeret retsakt) vedtaget 21. oktober 2014,

som regulerer kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde, uanset om de deltager i det

styrkede banksamarbejde eller ej, og som træder i kraft 21. januar 2015, medmindre

Rådet eller Europa-Parlamentet forinden gør indsigelse.

Udkastet til forslaget til Rådets implementerende retsakt indeholder således ikke selv-

stændige modeller og principper for fastsættelsen af kreditinstitutternes bidrag udover

hvad der allerede er fastlagt i den delegerede retsakt. Dog indeholder forslaget til Rå-

dets implementerende retsakt en række overgangsordninger, som ikke findes i den

delegerede retsakt, som har betydning for de konkrete bidrag, som institutterne skal

betale i den 8-årige opbygningsperiode for den fælles afviklingsfond.

Indhold

Udkastet til Rådets implementerende retsakt ændrer ikke på reglerne for institutternes

bidrag som fastsat i den delegerede retsakt. Et givent instituts bidrag skal ifølge den

delegerede retsakt afspejle instituttets størrelse og samlede risikoprofil, herunder insti-

tuttets rangordning på en række på forhånd specificerede risikoparametre. For små

institutter bidrages dog efter en forenklet model i form af et årligt beløb på mellem

1.000 og 50.000 EUR afhængigt af instituttets størrelse. Der gælder en særlig rabat

for realkreditinstitutter. Disse bestemmelser er således ikke til forhandling i forbindelse

med Rådets implementerende retsakt.

Overgangsordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Summen af bidrag fra institutter til den nationale afviklingsfond i en medlemsstat, der

ikke deltager i det styrkede banksamarbejde, skal efter en opbygningsperiode på 10 år

udgøre 1 pct. af de dækkede indskud

i den pågældende medlemsstat. Summen af

bidrag fra institutterne til den fælles afviklingsfond i de lande, der deltager i det styrke-

de banksamarbejde, skal efter en opbygningsperiode på 8 år udgøre 1 pct. af de

dækkede indskud i

alle deltagende

medlemsstater.

For lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde, vil summen af bidrag fra den

pågældende medlemsstats institutter således ikke nødvendigvis summere til 1 pct. af

de dækkede indskud i den pågældende medlemsstat. Nogle deltagende medlemssta-

ters institutter vil således samlet bidrage til den fælles afviklingsfond med mere end 1

pct. af de dækkede indskud i det pågældende medlemsland, mens andre deltagende

medlemslandes institutter samlet vil bidrage med mindre end 1 pct. af de dækkede

indskud i det pågældende medlemsland. Det vil afhænge af størrelsen og risikoprofi-

len af det pågældende deltagerlands institutter sammenlignet med øvrige deltagerlan-

des institutters størrelse og risikoprofil.

Udkast til Rådets implementerende retsakt foreslår på den baggrund en overgangs-

ordning, hvorefter forskellen i bidrag beregnet efter henholdsvis den delegerede rets-

akt (og dermed svarende til 1 pct. af de dækkede indskud i medlemslandet) og den

implementerende retsakt (hvor der ikke er en grænse ved 1 pct. af de dækkede ind-

skud i det enkelte deltagende land) indfases gradvist i takt med opbygningen af den

fælles afviklingsfond over 8 år. Den konkrete indfasning følger i øvrigt samme tempo

som den aftalte gradvist stigende mutualisering af de nationale afdelinger i den fælles

fond, som vil eksistere i overgangsperioden i kraft af den særlige mellemstatslige afta-

le om den fælles fond.

Kommissionen foreslår endvidere, at deltagende lande, hvis institutter under SRM

betaler samlede bidrag, der udgør mere end 1 pct. af de dækkede indskud i landet,

kan indbetale forskellen i form af indeståelser (dvs. umiddelbar trækningsret hos insti-

tuttet frem for kontante indbetalinger). Dog må højst 50 pct. af et instituts bidrag udgø-

res af indeståelser. Denne overgangsbestemmelse foreslås ligeledes at gælde i den

8-årige periode, hvor den fælles fond opbygges.

Endelig foreslår Kommissionen, at institutter, der er for store til at falde under model-

len for små institutter, men har passiver på mindre end 3 mia. EUR, alene skal betale

et fast beløb på 50.000 EUR for de første 300 mio. EUR af deres passiver fraregnet

egenkapital og dækkede indskud (som er basen for beregningen af bidrag). For den

restende del af institutternes BRRD-base, skal standardmodellen gælde. Denne eks-

tra rabat for institutter, der er for store til at falde under modellen for små institutter,

men samtidig ikke hører til blandt de største institutter i Europa, foreslås ligeledes at

gælde i overgangsperioden på 8 år. Den rabat, som institutterne får ved denne model,

skal finansieres af de øvrige store institutter fra den pågældende medlemsstat.

Hjemmelsgrundlag

Rådets implementerende retsakt er hjemlet i forordningen om den fælles afviklings-

fond nr. 806/2014 (’SRM’). SRM indeholder i artikel 70(7) bestemmelse om, at der

skal vedtages supplerende regler om fastsættelsen af institutternes bidrag til den fæl-

les afviklingsfond.

Den implementerende retsakt vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag fra

Kommissionen. Alle medlemslande deltager i forhandlingerne og vedtagelsen af den

Med de dækkede indskud menes omfanget af indskud, som er dækket af indskydergarantien op til

100.000 euro, i de pågældende institutter.

Konkret vil indfasningen af bidragene baseret på det fælles målniveau ske med 40 pct. i år 1, 60 pct. i år

2, 66,67 pct. i år 3, 73,33 pct. i år 4, 80 pct. i år 5. 86,67 pct. i år 6, 93,33 pct. i år 7 og 100 pct. i år 8. Den

resterende del af bidragene i de enkelte år beregnes ud fra målniveauet i det enkelte land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

implementerende retsakt, uagtet at den alene finder anvendelse i lande, der deltager i

det styrkede banksamarbejde.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at Kommissionens foreløbige forslag til Rådets implementeren-

de retsakt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og bidrager til at sikre lige

konkurrencevilkår mellem kreditinstitutter på tværs af EU.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har formelt ingen rolle i forhold til Rådets implementerende rets-

akt under SRM, men Kommissionen har konsulteret det relevante udvalg i Europa-

Parlamentet (Udvalget for økonomiske og monetære anliggende, ECON) om både

den delegerede retsakt og forslaget til Rådets implementerende retsakt parallelt med

konsultationerne af medlemslandenes eksperter om samme, forud for Kommissionens

vedtagelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets implementerende retsakt vil efter vedtagelse være direkte gældende i Dan-

mark i det tilfælde, Danmark måtte vælge at deltage i det styrkede banksamarbejde.

Behovet for evt. justeringer af dansk lovgivning alene som følge af Rådets implemen-

terende retsakt (i det tilfælde Danmark måtte vælge at deltage i det styrkede bank-

samarbejde) ventes at være begrænset, herunder fordi den delegerede retsakt, som

Rådets implementerende retsakt supplerer, under alle omstændigheder allerede i

udgangspunktet vil gælde i Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Danske institutters bidrag til den fælles afviklingsfond som følge af Rådets implemen-

terende retsakt (i det tilfælde Danmark måtte vælge at deltage i det styrkede bank-

samarbejde) vil træde i stedet for de danske institutters bidrag til den danske afvik-

lingsfond i medfør af direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinsti-

tutter (BRRD) og den delegerede retsakt.

Summen af bidragene fra de danske institutter over den relevante opbygningsperiode

til den fælles fond ved evt. dansk deltagelse, kan være større eller mindre end sum-

men af bidragene fra de danske institutters bidrag til den nationale afviklingsfond. Det

vil afhænge af størrelsen og risikoprofilen af de danske institutter sammenlignet med

øvrige deltagerlandes institutters størrelse og risikoprofi,l og de konkrete bidrag ken-

des ikke på forhånd.

Høring

Udkast til Rådets implementerende retsakt var i høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med høringsfrist den 29. oktober 2014. Der er ikke indkommet hø-

ringssvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om forslaget til Rådets implementerende retsakt har sammen med den delege-

rede retsakt senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. november 2014

(forud for ECOFIN den 7. november 2014) med henblik på forhandlingsoplæg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens udkast til forslag til den implementerende

retsakt. Således findes det rimeligt, at der etableres en overgangsordning for indbeta-

ling af bidrag, der ligger over 1 pct. af de dækkede indskud i det enkelte deltagende

land.

I det tilfælde, at der blandt medlemslandene er ønske om at foretage tekstjusteringer

vil regeringen som udgangspunkt kunne tiltræde det kompromis, der blandt medlems-

landene opnås enighed om.

Det lægges til grund, at ændringerne ikke berører det kompromis, der er opnået om

realkredittens bidragsbetaling i den delegerede retsakt.

Andre landes holdning

Øvrige medlemslande ventes generelt at støtte udkast til Rådets implementerede

retsakt. Der udestår dog endnu enighed om de forskellige overgangsordninger, lige-

som der er rejst tvivl om, hvorvidt disse i alle tilfælde er i overensstemmelse med den

underliggende SRM-forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Finansiering af vækst

KOM(2013)0150

Resumé

ECOFIN d. 9. december 2014 vil muligvis drøfte finansiering af vækst og fremme af

langsigtet finansiering i EU. Der vil evt. blive vedtaget konklusioner herom.

Der henvises desuden til grund- og nærhedsnotat af d. 9. maj 2014 om Kommissio-

nens meddelelse om langsigtet finansiering.

Baggrund

Formandskabet har lagt op til en mulig drøftelse på ECOFIN d. 9. december 2014 om

finansiering af vækst og fremme af langsigtet finansiering i EU. ECOFIN vil evt. vedta-

ge konklusioner herom.

Finansiering af vækst og langsigtet finansiering er relevant, fordi der er tegn på, at

virksomheder i nogle lande fortsat har svært ved at skaffe finansiering til rentable pro-

jekter. Der er således udfordringer med at flytte kapital fra fx husholdninger og virk-

somheder med et opsparingsbehov til fx virksomheder og husholdninger, som har

behov for finansiering til at investere. Virksomheders muligheder for at opnå langsigtet

finansiering er afgørende for, at virksomhederne kan gennemføre investeringer, der

understøtter økonomisk aktivitet og beskæftigelse.

Den europæiske økonomi er, sammenlignet med eksempelvis den amerikanske, i høj

grad afhængig af bankfinansiering og i mindre grad finansiering via kapitalmarkederne

gennem udstedelser af fx aktier og obligationer. Den finansielle krise har peget på

sårbarheder i bankers evne til at formidle kredit til virksomheder og husholdninger, I

lyset heraf arbejdes der i EU på at fremme finansieringskilder som alternativ til bankfi-

nansiering.

Kommissionen kom i marts 2014 med en meddelelse om langsigtet finansiering. Med-

delelsen følger op på Kommissionens grønbog fra marts 2013. Meddelelsen lægger

op til en diskussion af de hindringer og barrierer, Kommissionen ser for langsigtet

finansiering i EU. Kommissionens meddelelse handler om, hvordan man kan fremme

udbuddet af langsigtet finansiering i EU via en række andre kilder end bankfinansie-

ring.

Kommissionens meddelelse følger desuden op på et arbejde i en højniveauarbejds-

gruppe under EFC (den økonomiske og finansielle komité under Rådet) vedr. finansie-

ring af vækst. Højniveauarbejdsgruppen blev nedsat ifm. uformelt ECOFIN i Irland i

april 2013. Højniveauarbejdsgruppen kom med sin rapport og anbefalinger i december

2013. Anbefalingerne vedrører både det korte og lange sigte, og er rettet til både med-

lemslandene og Kommissionen. Anbefalingerne vedrører bl.a. fremme af finansiering

til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og fremme af finansiering af infrastruk-

turprojekter.

ECOFIN har drøftet finansiering af vækst og langsigtet finansiering ad flere omgange,

senest på uformelt ECOFIN d. 13. september 2014.

Den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har meldt ud, at EU bør udvikle

en såkaldt kapitalmarkedsunion. Kommissionsformanden ser en kapitalmarkedsunion

som et værdifuldt supplement til det styrkede banksamarbejde (bankunion) og den

øvrige finansielle regulering, som er vedtaget i EU efter krisen. En yderligere udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og integration af EU’s kapitalmarkeder vil ifølge kommissionsformanden understøtte

finansiering af realøkonomien, særligt til gavn for SMV’er, og reducere afhængigheden

af traditionel bankfinansiering i EU. Udvikling af en kapitalmarkedsunion i EU forven-

tes at være en central prioritet for den nye Kommission. Kommissionen har endnu ikke

endeligt meldt ud, hvilke elementer Kommissionen forudser en kapitalmarkedsunion

skal indeholde. Den nye kommissær for finansiel stabilitet og finansielle tjenesteydel-

ser har foreløbigt peget på en række af de områder som mulige elementer i en kapi-

talmarkedsunion, som også blev omtalt i Kommissionens meddelelse fra marts 2014,

herunder at styrke markederne for sekuritiseringer, private placeringer og crowdfun-

ding, jf. nedenfor.

En kapitalmarkedsunion kan i princippet spænde meget vidt. Det kan fx på den ene

side indebære et fuldt harmoniseret regelsæt for EU’s kapitalmarkeder, samt at alle

væsentlige funktioner vedr. tilsyn, autorisation og håndhævelse af regler vedr. kapi-

talmarkederne centraliseres, fx under den eksisterende europæiske tilsynsmyndighed

for værdipapirer og markeder (ESMA). På den anden side kan en kapitalmarkedsuni-

on fx indebære tiltag til yderligere – men mindre vidtgående – harmonisering af ram-

merne for kapitalmarkederne i EU.

Indhold

Det foreløbige udkast til konklusioner siger bl.a., at Rådet:



Finder, at der er behov for at fremme langsigtet finansiering på nye måder og

reducere barrierer for adgang til finansiering, herunder for SMV’er.



Støtter det generelle mål om etablering af en kapitalmarkedsunion til at un-

derstøtte det indre marked.



Understreger, at mens initiativer på nationalt niveau fortsat vil være afgørende

for at fremme mulighederne for finansiering og incitamenter til langsigtede in-

vesteringer, så vil koordinerede EU-initiativer kunne indebære betydelige ge-

vinster.



Fremhæver, at et arbejde på særligt følgende områder kan udgøre de første

byggeklodser i en kapitalmarkedsunion:

Genoprette og udvikle et marked for sunde sekuritiseringer.

Opnå en mere ens behandling i den finansielle regulering af dækkede

obligationer (covered bonds, fx danske realkreditobligationer), fx gen-

nem et harmoniseret EU-regelsæt.

Fremme af markeder for private placeringer.

Udvikling af crowdfunding og, hvor relevant, mini-bonds.

Forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af information til rå-

dighed for investorer, herunder kreditinformation, om SMV’er.

På længere sigt, fremskridt mod konvergens af selskabs- og konkurs-

lovgivning og skatteregler mhp. at fremme investeringer og kreditformid-

ling på tværs af medlemslande.



Understreger fsva. sekuritisering, at et robust marked for sekuritisering kan

bidrage til at fremme finansiering af SMV’er, og at simple, gennemsigtige og

robuste former for sekuritisering på den baggrund bør udvikles. Opfordrer til,

at en handlingsplan for udvikling heraf udmøntes.

Sekuritisering kan antage mange former. Princippet ved sekuritisering er, at der udstedes værdipapirer

med sikkerhed i forventede betalingsstrømme fra underliggende aktiver, fx puljer af lån til virksomheder og

husholdninger.

Private placeringer er obligationer, som udstedes til en lukket kreds af investorer, og som ikke er

børsnoterede. Obligationerne kan ses som et supplement til banklån og obligationsudstedelser noteret på

børser.

Crowdfunding er en form for finansiering, hvor de som investerer, fx privatpersoner og virksomheder,

sættes i direkte kontakt og giver finansiering til dem, som har behov for finansiering, fx virksomheder med

en ”god idé”. En platform for formidling af finansiering kan særligt være internettet. Mini-bonds er typer af

obligationer udstedt af virksomheder, hvor virksomheden ikke er noteret på et reguleret marked, men hvor

den pågældende mini-bond nogle betingelser kan optages til handel på et reguleret marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremhæver fsva. dækkede obligationer, at en række medlemslande har me-

get succesfulde markeder for dækkede obligationer, men at yderligere forbed-

ringer i medlemslandene er mulige. Understreger, at Kommissionens intention

om et harmoniseret EU-regelsæt på dette område ikke må svække beviseligt

sunde og robuste markeder for dækkede obligationer, men snarere bygge på

erfaringerne herfra.

Anerkender fsva. crowdfunding potentialet heri som en alternativ finansie-

ringskilde for SMV’er, og at yderligere arbejde på EU-niveau med udvikling af

crowdfunding bør pågå.

Støtter tiltag til fremme af standardiseret og simpel information om SMV’er,

herunder kreditinformation, idet fraværet af sådan information er en barriere

for formidling af finansiering til SMV’er, herunder grænseoverskridende finan-

siering. Opfordrer medlemslande til at etablere kreditregistre med dette for-

mål, hvor de endnu ikke er oprettet. Understreger, at tiltag på dette område

skal finde en balance mellem på den ene side at sikre investorer den nødven-

dige information og på den anden side begrænse de administrative byrder for

SMV’er ved at stille informationen til rådighed.

Finder fsva. selskabs- og konkurslovgivning og beskatning, at et vist niveau af

minimumsharmonisering på relevante områder vurderes at kunne bidrage til

en velfungerende kapitalmarkedsunion. Understreger, at yderligere arbejde af

Kommissionen er nødvendigt for at udpege sådanne relevante områder.

Noterer sig, at Kommissionen før sommeren 2015 vil præsentere en hand-

lingsplan for etableringen af en kapitalmarkedsunion, på grundlag af en forud-

gående konsultation med medlemslandene.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommende konkrete initiativer til fremme af finansiering og vækst vil kunne have

statsfinansielle konsekvenser. Dette vil afhænge af initiativernes udmøntning og med-

lemslandenes konkrete forpligtigelse i den forbindelse.

Eventuelle positive samfundsøkonomiske konsekvenser vil kunne føre til afledte posi-

tive statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af finansiering og vækst vil kunne have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, fx i det omfang de bidrager til at fremme virksomheders adgang

til finansiering, hvilket er afgørende for, at virksomhederne kan gennemføre investe-

ringer, der understøtter økonomisk aktivitet og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat af d. 9. maj 2014 om Kommissionens meddelelse om lang-

sigtet finansiering er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen finder, at udviklede og integrerede kapitalmarkeder i EU vil kunne styrke

det indre marked og adgangen til finansiering, herunder for SMV’er. Regeringen finder

det centralt at identificere og imødegå barrierer for udviklingen af grænseoverskriden-

de finansielle markeder i medlemslandene.

Regeringen støtter generelt formålet med etablering af en kapitalmarkedsunion, her-

under at understøtte det indre marked. Regeringen vil tage nærmere stilling til de en-

kelte elementer i en kapitalmarkedsunion i takt med, at det måtte blive aktuelt. Rege-

ringen er generelt positiv overfor de enkelte elementer, som konklusionerne fremhæ-

ver som mulige elementer i en kapitalmarkedsunion.

Regeringen finder, at en udvikling af et marked for sund og robust sekuritisering kan

være et godt alternativ til eksisterende finansieringsformer. Dette er et stykke hen ad

vejen i tråd med flere allerede igangsatte initiativer i Danmark. Større gennemsigtig-

hed og standardisering i EU fsva. sekuritisering vil kunne øge tilliden til og likviditeten

på markedet for sekuritiseringer og derigennem øge mulighederne for, at SMV’er kan

opnå finansiering.

Regeringen finder, at det er afgørende, at initiativer til en styrkelse af markedet for

dækkede obligationer (covered bonds), herunder realkreditmarkedet, som indebærer

en harmonisering, tager højde for den danske realkreditmodel, og at det sikres, at de

danske realkreditstandarder ikke udvandes. Regeringen finder, at en eventuel harmo-

nisering bør bygge på erfaringer fra sunde og robuste dækkede obligationsmarkeder.

Regeringen kan generelt støtte, at man undersøger fordele ved en vis minimumshar-

monisering af selskabs- og konkurslovgivning og skatteregler i landene, hvor det kan

være relevant, fx for at styrke det indre marked. Regeringen lægger afgørende vægt

på, at en sådan mulig minimumsharmonisering respekterer nationale retstraditioner.

Regeringen finder overordnet, at overvejelserne i EU om finansiering af vækst og

fremme af langsigtede investeringer er positive og nødvendige. Finansiering af vækst

og forbedring af den langsigtede finansiering i EU vil under alle omstændigheder af-

hænge af, i hvor høj grad der gennemføres de nødvendige strukturelle reformer i både

den finansielle sektor og i de enkelte medlemslandes økonomier i øvrigt.

Andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes generelt at kunne støtte udkast til konklusioner.

Nogle medlemslande vil formentlig stille sig skeptisk overfor en kapitalmarkedsunion i

en meget vidtgående form. Nogle lande vil formentlig være skeptiske over for eventu-

elle forslag om en høj grad af harmonisering af selskabs- og konkurslovgivning og

skatteregler som led i en kapitalmarkedsunion. Andre lande vil formentlig være skepti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske overfor en fuldstændig harmonisering af regulering vedr. markedet for dækkede

obligationer.

Dagsordenspunkt 6: Review af six pack og two pack

Resumé

I lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på de

offentlige finanser i EU-landene blev den økonomiske styring i EU styrket igennem to

lovpakker. Den ene, six-pack’en fra 2011, vedrører alle EU-lande og omfatter bl.a. en

stramning af regelsættet under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) samt en mekanis-

me til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Den anden, two-

pack’en fra 2013, vedrører kun eurolandene og omfatter bl.a. en fælles tidslinje for

budgetplaner og finanslove m.v., styrkede tiltag til at sikre eurolandenes korrektion af

uforholdsmæssigt store underskud og styrket overvågning af lande i finansielle van-

skeligheder.

Det blev i forbindelse med lovgivningsprocessen aftalt, at Kommissionen skal gen-

nemføre et review af six-pack’en og two-pack’en hvert femte år. Det første review skal

fremlægges for Rådet og Europa-Parlamentet senest d. 14. december 2014 og de

følgende fremlægges i femårs-intervaller herefter. Der ventes et foreløbigt udspil fra

Kommissionen d. 28. november.

Baggrund

Six-pack

I lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på de

offentlige finanser i EU-landene fremlagde Kommissionen i september 2010 forslag til

fem nye forordninger og ét direktiv mhp. en styrket økonomisk styring i EU, herunder

en stramning af regelsættet under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) og en mekanis-

me til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt et direktiv om

nationale budgetmæssige rammer. De seks forslag, der under ét kaldes six-pack’en,

blev vedtaget i november 2011 og trådte i kraft d. 13. december samme år.

Alle EU-

lande

er omfattet af six-pack’en, bortset fra to forordninger vedrørende sanktioner i

hhv. Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for makroøkonomiske ubalancer som

kun eurolandene er omfattet af.

Six-pack’en styrkede den

forebyggende del

af SGP på flere punkter. SGP’s eksiste-

rende bestemmelser om mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) blev

udvidet med den såkaldte udgiftsregel, der sætter en grænse for væksten i et mål for

de offentlige udgifter mhp. at sikre tilpasning mod MTO. Six-pack’en præciserede og-

så SGP’s krav til tilpasning mod MTO, udover den generelle tilpasningsregel om struk-

turelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af BNP om året og mere i gode tider, således at

lande med gæld over 60 pct. af BNP eller store udfordringer for den langsigtede fi-

nanspolitiske holdbarhed generelt skal sikre tilpasninger over det generelle krav. Six-

pack’en gav endvidere retningslinjer for størrelsen af ”betydelige” afvigelser fra MTO

eller afvigelser fra kravet om tilpasning mod MTO. Der blev derudover introduceret en

procedure for betydelige afvigelser, som giver mulighed for, at Kommissionen udste-

der advarsler og Rådet vedtager henstillinger under den forebyggende del af Pagten.

En forordning indeholder sanktionsmuligheder overfor

eurolande,

der ikke efterlever

deres henstilling.

Den

korrigerende del

af SGP blev styrket ved at indføre en gældsreduktionsregel, som

operationaliserede Traktatens princip om at den offentlige bruttogæld skal udgøre

højst 60 pct. af BNP eller falde med tilfredsstillende hastighed, således at det blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muligt at indlede proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og dermed vedta-

ge en henstilling alene på baggrund af gældsreglen. Derudover blev proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud styrket med tidligere og mere gradvise sanktions-

muligheder overfor

eurolande.

Six-pack’en indførte samtidig i højere grad beslutnings-

tagen ved omvendt kvalificeret flertal, dvs. vedtagelse af Kommissionens forslag,

medmindre et kvalificeret flertal blandt eurolandene (på nær det pågældende land) er

imod forslaget, særligt i forbindelse med sanktioner for eurolandene.

Udover styrkelsen af SGP indførte six-pack’en en mekanisme til forebyggelse og kor-

rektion af makroøkonomiske ubalancer (MIP), som styrker overvågningen af med-

lemslandenes økonomier på grundlag af en række indikatorer og grænseværdier for

ubalancer, så makroøkonomiske ubalancer kan identificeres på et tidligt tidspunkt og

korrigeres inden de udvikler sig til større ubalancer. Et af elementerne i MIP er en

procedure for uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kan indebæ-

re skærpet overvågning og henstillinger til lande med alvorlige ubalancer. En forord-

ning indeholder sanktionsmuligheder for

eurolande.

Den sidste del af six-pack’en bestod af et direktiv, som fastlægger regler for medlems-

staternes nationale budgetrammer og bidrager til at sikre, at medlemsstaterne over-

holder deres forpligtelser i henhold til SGP. Direktivet fastslår således blandt andet, at

landene skal fastlægge nationale mellemfristede finanspolitiske rammer og numeriske

finanspolitiske regler, ligesom direktivet indeholder retningslinjer for realistiske prog-

noser og pålidelig statistik.

Two-pack

Kommissionen fremlagde i november 2011 forslag til yderligere to nye forordninger,

som under ét kaldes two-pack’en. Formålet var at styrke budgetdisciplinen i euroom-

rådet yderligere og dermed styrke grundlaget for eurolandenes overholdelse af de

fælles finanspolitiske regler i SGP. Two-pack’en blev vedtaget i maj 2013 og trådte i

kraft d. 30. maj 2013.

Kun eurolande

er omfattet af two-pack’en.

Two-pack’ens ene forordning indførte en fælles tidslinje for eurolandenes finanslovs-

processer. Blandt hovedpunkterne er, at eurolandene senest d. 15. oktober hvert år

skal indlevere budgetplaner for det kommende år. Kommissionen vurderer herefter

budgetplanerne og kan ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og

Vækstpagten anmode det pågældende land om en revideret budgetplan. På baggrund

af en helhedsvurdering udtaler Kommissionen sig om det pågældende lands budget-

plan, hvorudfra eurogruppen kan drøfte landets budgetmæssige situation. Two-

pack’en styrkede samtidig eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store under-

skud gennem øget budgetovervågning samt ved at indføre muligheden for, at Kom-

missionen direkte (udenom Rådet) kan tildele en henstilling til et medlemsland om at

gennemføre yderligere budgettiltag, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre efterle-

velse af en tidligere rådshenstilling.

Two-pack’ens anden forordning indførte styrket overvågning af lande i finansielle van-

skeligheder. Den styrkede overvågning indebærer bl.a. krav til det pågældende land

om at fremsende detaljerede redegørelser vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og

øvrige økonomiske mål, og mulighed for at Rådet kan rette en henstilling om at gen-

nemføre nødvendige tiltag eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Review

Kommissionen skal, ifølge en artikel i alle lovteksterne i både six-pack’en og two-

pack’en, hvert femte år udarbejde en rapport (et review) om pakkerne angående deres

effektivitet og fremskridtene mht. at sikre øget samordning af de økonomiske politikker

og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overens-

stemmelse med Traktaten. Rapporten kan ledsages af eventuelle ændringsforslag fra

Kommissionen. Det første review skal fremlægges for Rådet og Europa-Parlamentet

senest d. 14. december 2014 og de følgende fremlægges i femårs-intervaller herefter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionens udspil vedrørende review af six-pack og two-pack ventes offentliggjort

fredag d. 28. november. Der ventes at blive tale om et foreløbigt og overordnet review

uden konkrete forslag, evt. mhp. et mere substantielt udspil i løbet af 2015.

Hjemmelsgrundlag

De to forordninger der udgør two-pack’en er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel

121(6). Artikel 136 indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med

henblik på at styrke samordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin.

Direktivet og de fem forordninger i six-pack’en har hjemmel i TEUF artikel 121(6),

126(14) og artikel 136 for tiltag, som alene vedrører eurosamarbejdet.

Nærhedsprincippet

Et review af de fælles regler for økonomisk politik må nødvendigvis gennemføres på

fællesskabsplan.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fremlagt en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Eventuelle konsekvenser for dansk ret vil afhænge af Kommissionens udspil.

Statsfinansielle konsekvenser

Det kommende review af six-pack’en og two-pack’en vurderes ikke i sig selv at have

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det kommende review af six-pack’en og two-pack’en kan på længere sigt have

positive samfundsøkonomiske effekter, i det omfang review’et understøtter de fælles

finanspolitiske reglers mulighed for at bidrage til holdbare offentlige finanser,

makroøkonomisk stabilitet og bæredygtig vækst i landene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Selve review’et er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Six-pack’en blev

senest forelagt udvalget forud for ECOFIN d. 4. oktober 2011. Two-pack’en blev se-

nest forelagt udvalget forud for ECOFIN d. 5. marts 2013.

Holdning

Danmark støtter EU’s eksisterende finanspolitiske regler, herunder ændringerne ved-

taget i kraft af six-pack’en fra 2011 og two-pack’en fra 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter, at der holdes fokus på implementeringen af reglerne, dvs. gennem-

førelse på nationalt plan og håndhævelse på EU-plan, samtidig med brug af reglernes

fleksibilitet på linje med gældende praksis.

Danmark vil tage stilling til review’et, når der foreligger et konkret udspil fra Kommissi-

onen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Evaluering af Europa 2020-strategien

KOM(2014) 130

Resumé

Der ventes på det kommende ECOFIN en drøftelse om Europa 2020-strategien, her-

under om et eventuelt ECOFIN input i relation til den igangværende midtvejsevalue-

ring af strategien. Drøftelsen ventes at vedrøre strategiens overordnede fokus, mål,

instrumenter og styring samt strategiens implementering gennem det europæiske

semester.

Baggrund

EU’s 10-årige vækststrategi,

Europa 2020,

blev vedtaget på Det Europæiske Råd i

juni 2010. Strategien afløste Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Formålet

med Europa 2020 er at styrke EU’s langsigtede vækstpotentiale

bl.a. ved at håndtere

de udfordringer, EU står over for i forhold til den aldrende befolkning, klimaændringer

og konkurrencen i den globale økonomi, og

sikre, at der på nationalt plan og på EU-

plan arbejdes for vækst, høj beskæftigelse, produktivitet og social sammenhørighed.

I strategien er opstillet fem overordnede EU-mål frem mod 2020 vedrørende beskæfti-

gelse, uddannelse, forskning og udvikling, klima og energi samt social inklusion og

fattigdomsbekæmpelse.

Strategien omfatter også syv flagskibsinitiativer, der skal sikre

fremskridt og forpligte EU og medlemslandene på de områder, der prioriteres under

Europa 2020, bl.a. innovation, den digitale økonomi, beskæftigelse, unge, industripoli-

tik, fattigdom og ressourceeffektivitet.

Europa 2020-strategiens mål drøftes som led i det europæiske semester, dels i for-

bindelse med fastlæggelse af prioriteterne i Kommissionens årlige vækstundersøgel-

se, dels i Kommissionens analyser af de nationale reformprogrammer, der ligger til

grund for de årlige landespecifikke anbefalinger. For at overvåge og fremme gennem-

førelsen af Europa 2020-strategien på nationalt niveau blev medlemsstaterne opfor-

dret til at fastsætte deres egne mål og afrapportere i deres nationale reformprogram-

mer om den nationale udmøntning af Europa 2020-strategien, herunder de tiltag, der

bidrager til opfyldelsen af de fem overordnede mål på EU-niveau,

jf. tabel 1.

Tabel 1 EU2020-målene og målene fra det danske nationale reformprogram 2014

EU-mål i 2020

75 pct. af befolkningen mellem 20-64 år skal

være i beskæftigelse.

3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og

udvikling.

EU’s klimamål skal indfries, herunder en reduktion

af drivhusgasemissioner med mindst 20 pct. i

forhold til 1990-niveauet (eller 30 pct., hvis betingel-

serne er opfyldt), en forøgelse af de vedvarende

energikilders andel i det endelige energiforbrug til

20 pct. og en 20 pct. stigning i energieffektiviteten.

Antallet af elever, der forlader skolen for tidligt skal

ned under 10 pct. og mindst 40 pct. af de 30-34-

årige skal have en videregående uddannelse.

Mindst 20 millioner færre mennesker skal være

eller risikere at blive fattige eller socialt udstødte.

Danske mål i 2020

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.

3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling.

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det

endelige energiforbrug. Vedvarende energi i trans-

portsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de

ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres

op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til 2005.

Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de

18-24-årige og øge den andel af de 30-34-årige, der

har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddan-

nelse til mindst 40 pct.

Mindske antallet af personer i husstande med lav

beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om status for Europa 2020

og lancerede i maj en offentlig høring om den videre udvikling af strategien. Den of-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fentlige høring, som blev afsluttet den 31. oktober 2014, skal ses som et input til midt-

vejsevaluering af strategien i foråret 2015.

Kommissionen vurderer i sin statusmeddelelse, at Europa 2020-strategien er lige så

relevant i dag som i 2010, herunder at de fleste af de langsigtede udfordringer grund-

læggende er de samme. Kommissionens analyser peger på, at erfaringerne med må-

lene og flagskibsinitiativerne i strategien har været blandede. EU er godt på vej til at

opfylde eller komme tæt på målene for uddannelse, klima og energi, men ikke for be-

skæftigelse, forskning og udvikling eller fattigdomsbekæmpelse. Kommissionen påpe-

ger, at den koordination, der gennemføres i EU hvert år inden for rammerne af det

europæiske semester, er et potentielt effektivt instrument til at forfølge de prioriteter,

som vil være nødvendige for at opfylde målene i Europa 2020-strategien.

Evalueringen af Europa 2020-strategien har været sat på dagsordenen i flere råds-

formationer i løbet af efteråret 2014. ECOFIN havde en første indledende drøftelse

den 8. juli, bl.a. på baggrund af Kommissionens statusmeddelelse. Det italienske for-

mandskab har generelt lagt vægt på at drøfte bl.a. strategiens overordnede fokus og

hvordan strategien mere effektivt kan fremme vækst og beskæftigelse og med hvilke

instrumenter; mulighederne for en bedre integration med det europæiske semester;

samt om der er behov ændrede eller nye EU-mål.

Indhold

ECOFIN vil på mødet den 9. december drøfte Europa 2020 strategien og dens imple-

mentering gennem det europæiske semester. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et

udkast til et muligt ECOFIN input til den igangværende midtvejsevaluering forud for

Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2014. Drøftelsen ventes at fokusere på

strategiens overordnede fokus, mål, instrumenter og styring samt på strategiens im-

plementering gennem det europæiske semester. ECOFIN’s input ventes blandt andet

at fremhæve følgende:

Overordnet fokus på strukturreformer



Europa 2020 strategien udgør fortsat den vigtigste ramme i forhold til at

adressere de udfordringer EU står overfor i form af lav vækst og produktivitet,

global konkurrence, den aldrende befolkning og den langsigtede holdbarhed

af de offentlige finanser, arbejdsløshed, fattigdom, udledning af drivhusgasser

og effektiv ressourceudnyttelse.

Fokus bør være på en hurtig og koordineret implementering af ambitiøse

strukturelle reformdagsordener, der sigter mod at styrke den økonomiske

vækst og beskæftigelsen på kort sigt samt strukturelt og holdbart forbedre

vækstpotentialet på lang sigt. Europa 2020 strategien bidrager til at fokusere

på de vigtigste reformområder og -handlinger og sammenhængen imellem

disse.

På nuværende tidspunkt er det helt afgørende at sikre kontinuitet i fokus på

og gennemførelsen af de nødvendige reformer. Det taler imod en mere grund-

læggende revision af strategien. Vigtigheden af strukturreformer på arbejds-

og produktmarkederne og erhvervslivets overordnede rammebetingelser kun-

ne understreges yderligere. Det anderkendes, at udfordringerne varierer på

tværs af medlemslandene, og at strategien på passende vis bør tage højde

herfor uden at miste fokus.



Europa 2020 målene



De nuværende mål er stadig relevante og omfatter de væsentligste kilder til

vækst og beskæftigelse.

Selvom det sandsynligvis vil være vanskeligt at nå alle målene i 2020, bør

ambitionsniveauet i de nuværende mål fastholdes. Der er ikke behov for yder-

ligere overordnede mål i forhold til mere effektivt at kunne levere Europa 2020

målsætningerne. Det kunne også resultere i at strategien mistede fokus med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



modstridende prioriteter og en overfyldt politikdagsorden. Indikatorer til evalu-

eringen af målene bør være simple, sammenlignelige og resultatorienterede.

Målene er udtryk for langsigtede mål. Nationale mål bør være konsistente

med EU’s overordnede mål mhp. at styrke deres troværdighed. Det kræver en

øget indsats på nationalt niveau.

Instrumenter og styring



Ansvaret for strukturreformer ligger først og fremmest hos de enkelte med-

lemslande, men Europa 2020-strategiens succes afhænger af en effektiv sty-

ringsramme. Der er ikke på kort sigt behov for nye processer eller instrumen-

ter for at sikre en mere effektiv opfyldelse af strategien, men en fuld og konsi-

stent implementering af eksisterende instrumenter på europæisk niveau kun-

ne hjælpe medlemslandene til at få gennemført de nødvendige strukturrefor-

mer.

Det indre marked er et område der kunne drage fordel af en forbedret integra-

tion og overvågning i Europa 2020-strategien både nationalt og på EU niveau.

Det indre marked er et centralt instrument og har et af de største potentialer i

forhold til at skabe vækst og jobs. Der kunne også lægges mere vægt på den

væsentlige merværdi som samtidige reformer kan generere i form af positive

og forstærkende afsmittende effekter. Der bør være særlig opmærksomhed

på at sikre øget markedsåbning og integration af tjenesteydelser og netværks-

industrier, inklusiv energi, samt på at fremme det digitale indre marked.

For så vidt angår flagskibene, er der rum for at forbedre fokus på hovedpriori-

teter, fremme effektivitet og sikre øget merværdi. Flagskibene bør være mere i

overensstemmelse med strategiens overordnede mål og instrumenter, med

en mere tydelig ansvarsdeling og styrket overvågning samt involvering af inte-

ressenter.

ECOFIN og EPSCO rådsformationerne skal fortsat spille en central rolle i im-

plementeringen af strategien. Andre rådsformationer har en vigtig rolle for så

vidt angår sektorspecifikke aspekter og implementeringen af flagskibene.

Strategien bør integreres fuldt ud i det europæiske semester og integrerede

anbefalinger bør fortsat være centrale for at sikre faktiske fremskridt mod stra-

tegiens hovedmål. Procedurer bør strømlines så der er fokus på substansen

snarere end på procedurerne. For at sikre øget ansvarlighed hos medlems-

landene, bør man overveje styrket brug af kollegialt pres, udveksling af bedste

praksis og benchmarking af strukturreformer på forskellige politikområder.



Europæisk semester



Det europæiske semester er et nyttigt instrument i forhold til at engagere med-

lemslandene i koordineringen af væsentlige strukturelle reformer og et effek-

tivt redskab til at implementere Europa 2020-strategien.

For at understøtte nationalt ejerskab og bedre reflektere overvågningens mul-

tilaterale dimension, kunne man overveje en bredere diskussion af centrale

horisontale politikemner, herunder diskussioner om grupper af lande, der står

over for nogle af de samme reformbehov. Det ville være nyttigt med en køre-

plan for semesteret, der gav mere tid til analyse, dialog med medlemslandene

og overvågning af implementeringen af de landespecifikke anbefalinger.

Over de seneste år er de landespecifikke anbefalinger blevet mere specifikke,

generelt koncentreret om de mest relevante emner og politiktiltag. Anbefalin-

gerne er over tid kommet til at dække bredere for så vidt angår politikområder,

hvilket betyder, at man risikerer at miste fokus. Anbefalingerne skal fortsat re-

flektere de største politisk-økonomiske udfordringer i de enkelte medlemslan-

de og være underlagt en større grad af prioritering. Afhængig af udfordringer-

nes karakter, kan formuleringen af anbefalingerne give medlemslandene mere

rum for så vidt angår de konkrete politiktiltag.

Der er behov for øget opmærksomhed på overvågning og opfølgning på im-

plementeringen af reformer. En mere struktureret opfølgning på de landespe-

cifikke anbefalinger hen over året vil således være nyttig.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionens analyser bør offentliggøres forud for udkastet til de landespe-

cifikke anbefalinger, således at der bliver mulighed for en drøftelse mellem

Kommissionen og de enkelte medlemslande, bilateralt og på komiténiveau.

Benchmarking af landeperformance kunne bidrage til at sikre implementering

og transparens i forhold til at identificere landespecifikke udfordringer og poli-

tikprioriteter. Mens der bør sikres fuldt brug af eksisterende instrumenter i det

styrkede økonomiske samarbejde, er implementeringen af de landespecifikke

anbefalinger og strukturreformer et emne til videre overvejelse.

Ansvarsdelingen mellem de forskellige rådsformationer, særligt ECOFIN og

EPSCO, har været velstruktureret og effektiv. Generelt vurderes de nuværen-

de relationer mellem forskellige rådsformationer og deres forberedende komi-

téer at være passende og der er således ikke behov for institutionel nytænk-

ning på dette område.

Der er enighed om vigtigheden af styrket ejerskab til processen, herunder til

de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester, med henblik

på at fastholde reformmomentum på tværs af EU-landene. Der kunne i den

forbindelse gøres en større indsats både på nationalt og på europæisk niveau

for at engagere sig i en struktureret dialog med nationale parlamenter og so-

ciale parter.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Formålet med EU2020-

strategien er at øge EU’s vækstpotentiale.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om midtvejsevalueringen af Europa 2020-

strategien forud for ECOFIN den 8. juli 2014. Regeringens indspil til Kommissionens

midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 3. november 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt udkastet til ECOFIN’s forventede input til Europa 2020

midtvejsevalueringen.

De overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien vurderes fortsat at være

relevante og velbegrundede.

Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man konkret kan styrke EU’s vækstpo-

tentiale med fokus på strukturreformer på nationalt plan og videreudvikling af det indre

marked på EU-plan.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning blandt EU-landenes til udkastet til ECOFIN’s input.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Europæisk semester: Kommissionens årlige

vækstundersøgelse 2014 og proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

varslings-rapport 2015

Resumé

Det europæiske semester 2015 ventes indledt med offentliggørelsen af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og Kommissionens varslingsrapport den

28. november 2014. På det kommende ECOFIN ventes en første drøftelse af

vækstundersøgelsens bud på de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og

prioritetsområder for EU. ECOFIN ventes ligeledes at have en drøftelse af

varslingsrapporten vedr. makroøkonomiske ubalancer mhp. input til Kommissionens

kommende dybdegående analyser. Kommissionens dybdegående analyser forventes

at foreligge i foråret 2015.

Baggrund

Den årlige vækstundersøgelse

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-

miske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af national

økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgen-

de budgetår i efteråret. Det fjerde europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse

af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 8. juli 2014.

Det europæiske semester 2015 ventes indledt med offentliggørelsen af Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 28. november 2014. I de

kommende måneder vil vækstundersøgelsen blive drøftet i bl.a. ECOFIN og Det Eu-

ropæiske Råd (DER). På DER 19.-20. marts 2015 forventes stats- og regeringsche-

ferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at

vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene.

Makroubalanceproceduren

EU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkald-

te ”six-pack”), herunder et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer – makro-

ubalanceproceduren

(”Macroeconomic Imbalance Procedure”, MIP).

Reformen trådte i

kraft ultimo 2011. Hensigten med samarbejdet om en mere systematisk makroøkono-

misk overvågning er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt skadelige

interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrektion, inden uba-

lancerne bliver af en mere vedholdende karakter.

Makroubalanceproceduren operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-

reboard’ bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer. Proceduren indledes hvert år

med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det i en såkaldt varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR), som skal vurdere

indikatorernes udvikling i landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i

fare for at opbygge ubalancer.

I sin økonomiske læsning af scoreboardet anvender Kommissionen en række supple-

rende indikatorer. Kommissionen har i forlængelse af sin meddelelse fra oktober 2013

vedr. styrkelse af den sociale dimension af den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU’en) inkluderet en række sociale indikatorer blandt de supplerende indikatorer i

varslingsrapporten.

Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering af

varslingsrapporten, en dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurdering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. I kraft af disse dybdegå-

ende analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er

påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici. Der er således ikke lagt op til me-

kanisk fortolkning af scoreboardet.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet

om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceproce-

durens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der

vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes en procedure, hvor

Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende

land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det

pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Den korrigerende del af MIP’en ophæves, når Rådet efter forslag fra Kommissionen

vurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for økonomiske sanktioner for

eurolande, hvis handlingsplanerne vedholdende er utilstrækkelige, eller hvis efterle-

velse af henstillinger om at gennemføre tiltag mhp. at korrigere ubalancerne ikke gen-

nemføres.

Indhold

Den årlige vækstundersøgelse

Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der ventes offentliggjort d. 28. november

2014, skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en

række prioriteter og generelle politikanbefalinger for medlemslandene.

På det kommende ECOFIN ventes en første præsentation og drøftelse af Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse 2015. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette

rådsmøde, men formentlig først på ECOFIN i starten af 2015.

Makroubalanceproceduren

Kommissionens varslingsrapport ventes offentliggjort d. 28. november 2014 og bygger

på 2013-værdier for de respektive lande og indikatorer.

ECOFIN ventes på mødet den 9. december 2014 at have en drøftelse af rapporten

mhp. input til Kommissionens videre dybdegående analyser. Kommissionens dybde-

gående analyser forventes at foreligge i foråret 2015. Efterfølgende skal landene i

ECOFIN på grundlag af Kommissionens dybdegående analyser drøfte og tage stilling

til den videre håndtering af lande, som vurderes at have ubalancer. ECOFIN vil kunne

vedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige

henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efter

ubalancernes karakter.

Vedrørende indholdet af vækstundersøgelsen og varslingsrapporten

Der vil blive redegjort for indholdet af Kommissionens vækstundersøgelse og vars-

lingsrapport for 2015 i notatet til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansud-

valg forud for samrådet vedrørende det europæiske semester den 5. december 2014.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk

stabilitet og dermed bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det eu-

ropæiske semester for 2015 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Sam-

lenotat vedr. Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det

europæiske semester for 2014 er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 10. december 2013 og 18. februar 2014.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi,

hvor den finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på

tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne

konsoliderings- og reformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at

genetablere tilliden til de europæiske økonomier, at få de offentlige finanser tilbage på

sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at man inden for

disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau for at styrke

væksten, herunder gennem det indre marked.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-

ceproceduren som led i det europæiske semester for 2015.

Regeringen ventes at kunne støtte den enighed, der måtte kunne opnås i Rådet på

grundlag af Kommissionens rapport og planer om dybdegående analyser af lande

vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Andre landes holdning

De øvrige EU-landes holdning til den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten

for 2015 kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 18.-19. december

2014

KOM(2014) 903

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. december ventes at drøfte økonomiske

spørgsmål på baggrund af en præsentation af Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse for 2015. DER’s drøftelser ventes at fokusere på den ny kommissionsformands

pakke for investeringer, vækst og beskæftigelse. Som input hertil forventes ECOFIN at

drøfte sagen på det kommende møde.

Baggrund

DER den 23.-24. oktober 2014 vedtog konklusioner om emner af særlig økonomisk

karakter.

DER understregede bl.a. behovet for at gennemføre tiltag til at styrke beskæftigelse,

vækst og konkurrenceevne på linje med EU’s strategiske retningslinjer herfor (som

DER besluttede på sit møde d. 26.-27. juni 2014). Strukturelle reformer og sunde of-

fentlige finanser er afgørende for at skabe betingelserne for investeringer. DER opfor-

drede til, at Kommissionen, Rådet og medlemslandene omsætter de strategiske ret-

ningslinjer til konkrete politiske tiltag.

DER støttede den kommende Kommissions hensigt om at igangsætte et initiativ, der

mobiliserer 300 mia. EUR i yderligere investeringer fra offentlige og private kilder i

perioden 2015-2017. DER understregede, at der bør ske fuld udnyttelse af eksiste-

rende og tildelte EU-midler. DER bakkede ligeledes op om nedsættelsen af en ar-

bejdsgruppe med deltagelse af medlemslandene, Kommissionen og Den Europæiske

Investeringsbank (EIB), som skal komme med konkrete forslag til, hvordan investerin-

gerne i EU kan styrkes, herunder forventeligt sunde projekter af særlig europæisk

interesse som kan gennemføres på kort og mellemlang sigt. Kommissionen, Rådet og

EIB blev opfordret til at tage dette arbejde videre og rapportere til DER i december

2014.

Indhold

DER ventes på mødet den 18-19. december 2014 at have en generel drøftelse af den

økonomiske situation i EU på baggrund af Kommissionens præsentation af den årlige

vækstundersøgelse for 2015. Herudover forventes DER at drøfte kommissionsfor-

mandens pakke for investeringer, vækst og beskæftigelse, som blev offentliggjort den

26. november.

For yderligere information henvises til samlenotat om tiltag til fremme af investeringer i

EU og samlenotat om det europæiske semester 2015 vedr. ECOFIN den 9. december

2014.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Der henvises til dansk holdning i samlenotat om tiltag til fremme af investeringer i EU

og samlenotat om det europæiske semester 2015 vedr. ECOFIN den 9. december

2014.

Andre landes holdning

Der henvises til andre landes holdning i samlenotat om tiltag til fremme af investerin-

ger i EU og samlenotat om det europæiske semester 2015 vedr. ECOFIN den 9. de-

cember 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Opfølgning på økonomi- og finansministermøder i forbin-

delse med G20-topmøde

Resumé

Det italienske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20-

økonomi- og finansministermøderne den 13.-15. november i forbindelse med G20-

topmødet i Brisbane, Australien den 15.-16. november. G20-topmødet, som generelt

var præget af de aktuelle geopolitiske spændinger, fokuserede overvejende på initiati-

ver til styrkelse af den globale vækst og beskæftigelse, særligt i form af den såkaldte

Brisbane Action Plan med G20-landenes individuelle og kollektive tiltag til sikring af

stærk, holdbar og balanceret vækst.

Baggrund og indhold

I forbindelse med G20-topmødet for stats- og regeringschefer den 15.-16. november i

Brisbane, Australien afholdtes den 13.-15. november møder for G20-landenes øko-

nomi- og finansministre. På ECOFIN den 9. december ventes en afrapportering fra det

italienske formandskab og Kommissionen om drøftelserne på møderne.

Som afspejlet i de vedtagne tekster fra G20-topmødet, herunder især det endelige

kommuniké, opnåedes enighed om følgende:

Den økonomiske situation

Der var enighed i G20 om, at den globale økonomiske genopretning er langsom og

ulige fordelt, og væksten er lavere end det påkrævede niveau for at skabe nye job.

Samtidig er den offentlige og private gældsætning fortsat høj. Mens væksten i enkelte

centrale udviklede økonomier, herunder USA, UK og Canada, har taget fart, er genop-

retningen i Japan og euroområdet fortsat begrænset. I centrale emerging markets, fx

Kina og Indien, er væksten robust og mere holdbar, mens den i andre emerging mar-

kets er aftagende.

Den globale økonomi er ifølge G20 fortsat sårbar over for negative påvirkninger. Der

er stadig finansielle svagheder og risici for økonomien er forværret af de geopolitiske

spændinger. Samtidig er en række økonomier præget af lavere potentiel vækst forår-

saget af lavere investeringer, langsom produktivitetsvækst, høj arbejdsløshed og lav

arbejdsmarkedsdeltagelse. Banker er generelt bedre kapitaliseret, og i Europa er der

taget skridt i retning af etableringen af en bankunion og de gennemførte stresstests er

et vigtigt skridt i retning af mere holdbare banker.

Styrket vækst og beskæftigelse, herunder Brisbane Action Plan

G20 nåede på topmødet til enighed om at styrke indsatsen for at opnå stærk, holdbar

og balanceret vækst, særligt ved at implementere strukturelle reformer der løfter væk-

sten og den private aktivitet. Samtidig vil landene sikre, at de makroøkonomiske poli-

tikker er passende i forhold til at understøtte væksten, styrke efterspørgslen og frem-

me en global rebalancering. De finanspolitiske strategier vil også fremadrettet blive

implementeret fleksibelt for at tage højde for den kortsigtede økonomiske udvikling,

samtidig med at gældsbyrderne bringes på at holdbart spor.

G20 nåede til enighed om en handlingsplan (Brisbane Action Plan), som via individu-

elle og kollektive forpligtelser til reformer og aktivitetsfremmende tiltag, skal søge at

løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i 2018 med mindst 2 pct. i forhold til det ni-

veau, som landenes reformplaner fra efteråret 2013 allerede forventedes at sikre.

Handlingsplanen omfatter ambitiøse og realistiske planer for landespecifikke tiltag og

reformer til fremme af investeringer, øget beskæftigelse samt styrket handel og inter-

national konkurrence. IMF og OECD vurderer, at fuld implementering af de i hand-

lingsplanen fremlagte initiativer, vil kunne øge BNP-niveauet i G20 med 2,1 pct. i for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold til i 2013-planerne, hvoraf en fjerdedel kan henføres til de positive afsmittende

virkninger af en koordineret frem for individuel tilgang. Samtidig vurderes G20-

tiltagene at kunne øge BNP-niveauet i landene uden for G20 med samlet 0,5 pct. i

2018.

EU’s bidrag til G20-handlingsplanen inkluderer følgende elementer til styrket vækst:

Implementering af de styrkede finanspolitiske rammer og proceduren for makrouba-

lancer,

færdiggørelse og implementering af bankunionen,

styrket adgang i EU til

langsigtet investeringsfinansiering, herunder i form af udvikling af kapitalmarkederne,

håndtering af den høje ledighed i EU, særligt ungdomsarbejdsløsheden, og fremme

mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked,

styrket konkurrence via yderligere

integration af det Indre Marked, samt

fremme af den multilaterale og bilaterale han-

delsdagsorden.

G20 nåede endvidere til enighed om et globalt infrastrukturinitiativ – et flerårigt ar-

bejdsprogram – som skal fremme øgede offentlige og private investeringer i infrastruk-

tur, og dermed løfte den globale produktivitet og vækst. Til understøttelse af initiativet

oprettes for fire år et globalt infrastrukturcenter, der skal fungere som fælles platform

for informationsdeling mellem G20-myndigheder, den private sektor, udviklingsbanker

og andre internationale institutioner.

Med henblik på at adressere arbejdsløshed, løfte arbejdsmarkedsdeltagelsen og styr-

ke væksten opnåedes endelig enighed om, at reducere gabet mellem mænd og kvin-

ders deltagelse på arbejdsmarkedet med en fjerdedel inden 2025, under hensyntagen

til landespecifikke forhold. Det vil ifølge G20 globalt set bringe over 100 mio. kvinder

ind i arbejdsstyrken og dermed bidrage betydeligt til den globale vækst samt reducere

fattigdom og ulighed.

Finansiel regulering og tilsyn

Der var enighed om på topmødet, at G20-landene har leveret på de vigtigste aspekter

af de centrale forpligtelser til sikring af finansiel stabilitet. De gennemførte reformer til

forbedring af bankers kapital og likviditetsforhold og mere sikre markeder for handel

med afledte finansielle produkter (derivater) har reduceret risici i det finansielle sy-

stem.

G20 støttede forslaget fra Financial Stability Board (FSB) om fælles rammer for lan-

denes krav til globalt systemisk vigtige bankers kapacitet til absorbering af tab i tilfæl-

de af konkurs eller afvikling. Dette for yderligere at beskytte skatteyderne i en sådan

situation. Der var imidlertid også enighed om, at kritisk vigtigt reformarbejde udestår,

herunder i forhold til at færdiggøre de sidste dele af reformarbejdet samt sikre lande-

nes implementering af de aftalte reformer. På den baggrund opfordrede G20 myndig-

hederne til at sikre yderligere fremskridt til hurtig implementering af især reformer af

handlen med derivater. FSB opfordredes til at rapportere om fremskridtene i landenes

reformimplementering.

Internationalt skattesamarbejde

G20 betonede vigtigheden af de internationale tiltag til sikring af et fair internationalt

skattesystem og sikring af landenes skattegrundlag, og G20 bekræftede, at indtægter

bør beskattes i de lande, hvor den indtægtsskabende økonomiske aktivitet foregår og

hvor værdien skabes. På den baggrund støttede G20-landene de betydelige frem-

skridt med G20/OECD’s BEPS-handlingsplan (”Base Erotion and Profit Shifting”) med

henblik på at forbedre de internationale skatteregler, og man forpligtede sig til at fær-

diggøre arbejdet i 2015. Samtidig endosserede G20 den fælles globale standard for

automatisk gensidig udveksling af skatteoplysninger, på baggrund af hvilken G20-

landene vil begynde at udveksle skatteoplysninger automatisk med hinanden fra 2017

eller udgangen af 2018, afhængig at færdiggørelse af national lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IMF reformer

Der var enighed om, at G20 skal være i førersædet i arbejdet med at adressere cen-

trale globale økonomiske udfordringer, og at de globale økonomiske institutioner skal

være effektive og repræsentative og således afspejle den konstant forandrende ver-

densøkonomi. I det lys bekræftede G20 forpligtelsen om at sikre et stærkt, kvotebase-

ret og tilstrækkeligt finansieret IMF, men gentog samtidig den store skuffelse over den

fortsatte forsinkelse med implementeringen af kvote- og styringsreformerne af IMF,

som blev vedtaget i 2010. Implementeringen af 2010-reformerne forbliver G20-

landenes vigtigste prioritet for IMF, og man opfordrede USA til at ratificere reformerne.

Hvis ikke dette er gjort inden årsskiftet, beder man IMF om at bygge videre på sit eksi-

sterende arbejde og stå klar med optioner for mulige næste skridt.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventes man at kunne tage afrapporteringen fra G20-møderne til

efterretning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra G20-møderne til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner

og rapport om skatteemner under Konkurrenceevnepagten

Resumé

ECOFIN ventes at godkende to faktuelle statusrapporter, der vedrører skattesager.

Det drejer sig om ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd (DER) vedr. arbejdet med

skattesager under det italienske formandskab og en rapport vedr. den strukturerede

dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).

Baggrund

ECOFIN ventes at præsentere en faktuel rapport til DER, der gør status for arbejdet

med skattesager under det italienske formandskab, i lighed med rapporterne under

tidligere formandskaber.

Konkurrenceevnepagten fastslår, at de deltagende lande skal føre en struktureret

dialog om koordinering af skattepolitik. På den baggrund er udarbejdet en statusrap-

port vedr. de deltagende medlemslandes forpligtelser på skatteområdet under Konkur-

renceevnepagten.

Indhold

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager under det

italienske formandskab indeholder en sag-for-sag gennemgang af de vigtigste sager.

Rapporten redegør især for følgende sager:

● Administrativt samarbejde på skatteområdet

ECOFIN opnåede den 14. oktober 2014 politisk enighed om ændring af direkti-

vet om administrativt samarbejde på skatteområdet. Det forventes formelt ved-

taget uden yderligere diskussion inden udgangen af 2014. Ændringen af direkti-

vet skal sikre obligatorisk indberetningspligt for de finansielle institutioner og au-

tomatisk udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne på et bredt

grundlag, gælde for privatpersoner såvel som virksomheder, og være konsistent

med den endelige udgave af den globale standard for automatisk informations-

udveksling.

● Rentebeskatningsaftaler med tredjelande

ECOFIN vedtog den 14. maj 2013 et mandat til Kommissionen om forhandling

med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om revision af

rentebeskatningsaftalerne mellem EU og disse tredjelande. På ECOFIN den 8.

juli 2014 gav Kommissionen en fornyet status for forhandlingerne med de fem

tredjelande, der nu sigter på også at sikre konsistens mellem aftalerne og den

globale standard for automatisk informationsudveksling.

● Fælles konsolideret selskabsskattebase

En embedsmandsgruppe arbejder fortsat med en teknisk gennemgang af for-

slaget til fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corpo-

rate Tax Base, CCCTB). Arbejdet har under det italienske formandskab koncen-

treret sig om de internationale aspekter af forslaget i lyset af den internationale

udvikling på området, herunder arbejdet i OECD med BEPS (Base Erosion and

Profit Shifting). Hensigten er, at ECOFIN i midten af 2015 skal have en status-

orientering.

● Moder-/datterselskabsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 forslag til ændring af direkti-

vet om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskelli-

ge medlemsstater. Forslaget omhandler en ændring, der skal sikre, at der ikke

opstår en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning, fx i forbindelse med landes skatte-

mæssige behandling af hybride lånearrangementer. Forslaget indeholder også

en værnsregel til bekæmpelse af misbrug. Ændringen vedr. dobbelt ikke-

beskatning blev vedtaget på ECOFIN den 8. juli 2014. Forslaget om en værns-

regel til bekæmpelse af misbrug ventes vedtaget på ECOFIN den 9. december

2014.

● Rente-/royalty direktivet

Kommissionen fremsatte den 11. november 2011 et forslag til et nyt rente-

/royalty direktiv. En embedsmandsgruppe arbejder stadig med forslaget. Direk-

tivet indeholder en sammenskrivning af det eksisterende direktiv med senere

ændringer samt et forslag om ændring af definitionen af koncernforbundne sel-

skaber og indsættelse af en betingelse om, at det land, hvorfra renter og royal-

ties betales, kun har pligt til at undlade beskatning, hvis det land, hvor modtage-

ren er hjemmehørende, beskatter beløbet. Under det italienske formandskab er

det tillige besluttet at se på mulighederne for at inkludere en værnsregel til be-

kæmpelse af misbrug svarende til den tilsvarende værnsregel i forslaget til æn-

dring af moder-/datterselskabsdirektivet..

● Energibeskatningsdirektivet

ECOFIN drøftede den 14. oktober 2014 energibeskatning på grundlag af for-

mandskabets kompromisforslag, men kunne ikke blive enige. En embeds-

mandsgruppe arbejder stadig med en teknisk gennemgang af forslaget til revi-

sion af energibeskatningsdirektivet.

● Forslag om skat på finansielle transaktioner

Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til et direktiv om gennem-

førelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktio-

ner, efter at ECOFIN den 22. januar 2013 vedtog bemyndigelse hertil. En em-

bedsmandsgruppe arbejder med en teknisk gennemgang af forslaget.



Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (Adfærdskodeks-

gruppen) har fortsat sit arbejde under det italienske EU-formandskab.



Standardiserede momsangivelser

Direktivforslaget fremsat den 23. oktober af Kommissionen går ud på at indføre

standardiserede momsangivelser med henblik på at lette de administrative byr-

der for det europæiske erhvervsliv. Medlemsstaterne hilste overordnet forslaget

velkomment på ECOFIN den 7. november. Der udestår stadig et arbejde med at

ramme den rette balance mellem hensynet til forenkling af momsangivelsen, og

hensynet til national kontrol og beregning af moms.

Rapport vedr. dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten

Statusrapporten vedr. den strukturerede dialog om skattepolitik under Konkurrenceev-

nepagten henviser til ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med

skattesagerne, og uddyber de sager, der har relevans for forpligtelserne under konkur-

renceevnepagten, herunder særligt direktivet om administrativt samarbejde på skatte-

området, rentebeskatningsaftaler med tredjelande, forslaget til fælles konsolideret

selskabsskattebase, moder- og datterselskabsdirektivet og energibeskatning.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man godkende de to statusrapporter. Fra dansk side er man me-

get tilfreds med enigheden om en europæisk ramme for automatisk informationsud-

veksling i kraft af direktivet om administrativt samarbejde, men ikke tilfreds med de

manglende fremskridt vedrørende energibeskatning.

Andre landes holdning

Andre lande ventes at kunne godkende de to statusrapporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Resumé

På ECOFIN den 9. december 2014 ventes det, at arbejdsgruppen vedr. adfærdsko-

deks for erhvervsbeskatning (Adfærdskodeksgruppen) præsenterer sin rapport om

arbejdsgruppens arbejde under det italienske EU-formandskab. Gruppen undersøger

løbende, om EU-landene overholder aftalen om ikke at have skatteordninger i strid

med adfærdskodeksets regler, dvs. dels at afvikle gældende skadelige ordninger for

erhvervsbeskatning i strid med kodekset, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger.

Gruppen har desuden andre arbejdsopgaver vedr. anti-misbrug af skatteregler, admi-

nistrativ praksis og forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet. ECOFIN ventes

at vedtage rådskonklusioner, der tager adfærdskodeksgruppens rapport til efterret-

ning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en poli-

tisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning

på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-

lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Ho-

vedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere

effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i

det pågældende land, og

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele

for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske

virksomheder),

3) kan indrømmes, uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk

tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs.

markedspriser og –vilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de

skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige ele-

menter fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgrup-

pe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse ved ”bred enig-

hed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal un-

dersøge:



gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing

(dvs. prissætning på interne transaktioner mellem koncernforbundne sel-

skaber) mhp. at imødegå misbrug af skatteregler mv.

administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller

lokalt niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt.

forholdet til tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen rapporterer løbende til Rådet. Gruppen ventes at rapportere til ECOFIN den

9. december 2014.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde

med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.

Gruppen har identificeret en række patentskatteordninger, hvor man endnu ikke har

nået frem til en konklusion vedr. ordningernes forenelighed med kodeksen, men hvor

man vil undersøge ordningerne nærmere.

ECOFIN bad i december 2013 gruppen om at analysere tilstedeværelse af

realøkonomisk aktivitet (det tredje adfærdskriterium) nærmere inden udgangen af juni

2014 og vurdere samtlige patentskatteordninger inden udgangen af 2014.

Patentskatteordninger, der allerede har været overvejet eller vurderet, skal

genovervejes eller revurderes. Ved vurderingerne skal den internationale udvikling,

herunder i forhold til OECD’s BEPS initiativ (base erosion and profit shifting), tages

med i betragtning.

Gruppen har overvejet forskellige metoder til at identificere skadelig adfærd under

adfærdskriteriet vedr. tilstedeværelse af økonomisk aktivitet. Modificeret nexus

metoden blev umiddelbart støttet af flertallet af medlemslande. Efter denne metode

skal skattefordelene i patentskatteordningen alene kunne tildeles, i det omfang

forsknings- og udviklingsomkostningerne til det pågældende patent er afholdt af det

pågældende selskab. Der er enighed i gruppen om, at de patentskatteordninger, der

allerede er vurderet af gruppen, ikke er forenelige med metoden. Processen med

ændring af de pågældende patentskatteordninger og gruppens overvågning heraf bør

være indledt i 2015.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De lande, som havde skatteordninger, som tidligere er vurderet i strid med kodeksen –

eller hvis tilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, at

ordningerne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidligere aftaler.

Kommissionen indledte den 16. oktober 2013 en statsstøtteprocedure med henblik at

undersøge visse aspekter af Gibraltars selskabsbeskatning. Gruppen har på den

baggrund indtil videre suspenderet drøftelserne for så vidt angår de aspekter, der er

omfattet af statsstøtteproceduren.

Gruppen har undersøgt Gibraltars selskabsbeskatning vedrørende indgående udbytter

og undersøger Gibraltars selskabsbeskatning vedrørende ”skal-selskaber” (shell

companies). Disse to ordninger er ikke er omfattet af statsstøtteproceduren. Gruppen

har konkluderet, at Gibraltars selskabsbeskatning vedrørende indgående udbytter er i

overensstemmelse med kodeksen.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af

arbejdsprogrammet, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”.

EU-landene er i nogle tilfælde uenige om, hvorvidt særlige selskabsenheder (f.eks. et

dansk kommanditselskab) skal anses som selvstændigt skattepligtigt (altså

skattemæssigt behandles som et selskab) eller skattemæssigt gennemsigtigt (så den

skattemæssige behandling sker hos enhedens ejere). Det kan medføre

dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning. I praksis udnyttes forskellene i

landenes skattebehandling (mismatch) til dobbelt ikke-beskatning. Gruppen har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejdet et sæt retningslinjer omhandlende sådanne særlige selskabsenheder.

Gruppen mangler at udarbejde udkast til et tilsvarende sæt retningslinjer i forhold til

faste driftssteder. Gruppen vil derfor fortsætte arbejdet med mismatch i 1. halvår 2015.

Gruppen vil derudover arbejde videre med en tjekliste udarbejdet af Kommissionen,

som kan danne grundlag for en vurdering af, om medlemslandene efterlever de udar-

bejdede retningslinjer vedrørende selskabers indgående udbytter.

Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioriterer

undersøgelsen af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen har

derfor opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i

hvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier. Dialogen

med Schweiz er afsluttet med Schweiz’ accept af en afskaffelse af de fem skatteregi-

mer, der var identificeret som led i dialogen. Dialogen med Liechtenstein fortsætter.

ECOFIN ventes den 9. december 2014 at tage adfærdskodeksgruppens rapport til

efterretning og vedtage rådskonklusioner, der tager rapporten til efterretning og an-

moder gruppen om at fortsætte det igangværende arbejde vedr. bl.a. mismatch ved

den skattemæssige behandling af selskaber og patentskatteordninger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skatte-

konkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger kan have positive statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af

skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN den 10. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i rapportens konklusioner og kan støtte de ventede rådskonklusioner,

der tager adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten til efterret-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen

i 2013

Resumé

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 9. december 2014 at præsentere sin årsbe-

retning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2013. Det forventes, at præ-

sentationen tages til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-

Parlamentet, som forventes behandlet på ECOFIN den 17. februar 2015.

Revisionsretten afgiver hvert år en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Revisionserklæringen

for 2013 indeholder følgende hovedbudskaber: En

positiv erklæring

om regnskaber-

nes rigtighed.

positiv erklæring

for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed for indtæg-

terne, indgåede forpligtelser på samtlige politikområder og betalingerne inden for ”ad-

ministrationsudgifter og dertil knyttede udgifter”. Disse udgiftsområder vurderes at

være uden væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af

transaktionerne. En

negativ erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rigtig-

hed på politikområderne ”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling af

landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”, ”beskæf-

tigelse og sociale anliggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt

”forskning og andre interne politikker”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgifts-

områder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på den baggrund, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed, er faldet marginalt fra 4,8 pct. i 2012 til 4,7 pct. i 2013. Retten angiver, at en

betydelig faktor i stabiliseringen af fejlraten kan tilskrives en øget effekt af korrigeren-

de foranstaltninger fra Kommissionen og medlemslandenes side. Dette har kunnet

opveje stigninger i fejlraten på områderne for ”forskning og andre interne politikker”

samt ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter”.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten på 6 ud af 7

udgiftsområder afgiver en negativ erklæring. Det er en prioritet for regeringen, at der

arbejdes henimod en revisionserklæring med færre forbehold. Der påhviler både

Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende budget-

implementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter

benyttes for at reducere fejlraten

og at der særligt gøres en indsats, hvor der konstate-

res fejlrater væsentligt højere end 2 pct.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 9. december 2014 at præsentere sin årsbe-

retning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2013. Rådet forventes at

tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-

Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for budget-

gennemførelsen 2013. Henstillingen forventes behandlet på ECOFIN den 17. februar

2015.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsretten reviderer hvert år EU-budgettets indtægter og udgifter og offentliggør

revisionens konklusioner i årsberetningen efter hvert regnskabsårs afslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vigtig del af årsberetningen er revisionserklæringen, som afgives til Europa-

Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners dechargebehandling, jf. også

TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af

henholdsvis regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed.

Fsva.

regnskabernes rigtighed

undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstaltnin-

ger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab giver et

retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret kor-

rekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af

de underliggende transaktioners lovlighed og for-

melle rigtighed

drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om

overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynli-

ge fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets

hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve, som sikrer, at der

indsamles tilstrækkeligt bevis til, at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er

modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbe-

stemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisi-

onen om transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modta-

ge støtten, og om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberetti-

gede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemod-

tager.

Indhold

Revisionserklæringen

Retten giver for syvende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende

regnskabernes

rigtighed,

idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Hvad angår

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

kon-

kluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede

forpligtelser på samtlige politikområder, samt betalinger på området ”administrati-

onsudgifter og dertil knyttede udgifter”, idet den estimerede fejlrate er under 2 pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de resteren-

de 6 politikområder, hvor den estimerede fejlrate ligger over 2 pct. Dette omfatter:

”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiske-

ri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale an-

liggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre

interne politikker”.

Retten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set kun er

delvist effektive

med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de



Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud

fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til

brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betalinger, der ligger til grund for regnskabet, og at systemerne derfor ikke effek-

tivt mindsker risikoen for fejl i transaktionerne.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate

som helhed ligger på niveau med sidste år, dog med et lille fald fra 4,8 til 4,7 pct., jf.

figur 1 nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed: 2006-2013

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (2014/C 398/01)

Udviklingen i den samlede estimerede fejlrate i figur 1 viser, at fejlraten over perioden

er faldet. Faldet i fejlniveauet over tid og stabiliseringen af fejlraten i 2013 afspejler

den forbedring, der overordnet set er sket i forvaltningen af EU's midler, bl.a. via mere

effektive overvågnings og kontrolforanstaltninger samt ved regelforenkling.

Revisionsretten angiver således også, at en betydelig faktor for stabiliseringen af fejl-

raten har været en øget effekt af Kommissionen og medlemslandenes korrigerende

foranstaltninger ift. fejludbetalinger. Fejlraten ville således have været 1,6 procentpoint

højere, såfremt disse korrektioner ikke var sket.

Årsberetningen og det fortsat relative høje fejlniveau tydeliggør dog, at der stadig er et

betydeligt behov for at forbedre forvaltningen af EU-midler.

De estimerede fejlrater på de enkelte udgiftsområder gennemgås nedenfor. Overord-

net set viser en sammenligning, at stigningen på områderne ”forskning og interne

politikker” samt ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter” opvejes af et fald

på områderne ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed” samt ”eksterne

forbindelser, bistand og udvidelse”, jf. også figur 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2

Oversigt over revisionens resultater med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed i 2012 og 2013

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (2014/C 398/01)

Særligt interessant er de første fire udgiftsområder i figur 2. Disse områder udgør EU’s

samhørigheds og landbrugspolitik, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midlerne er

delt mellem Kommissionen og medlemslandene. Samtidig udgør disse udgiftsområder

80 pct. af betalingerne fra EU’s budget og forklarer sammenlagt 89 pct. af den samle-

de estimerede fejlrate (jf. også figur 4).

For alle fire politikområder fandt Revisionsretten, at Kommissionens og medlemslan-

denes overvågnings- og kontrolsystemer kun er delvist effektive. Retten konkluderer

desuden, at for en stor del af de fejlbehæftede transaktioner under delt forvaltning,

havde medlemslandenes myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at opdage og kor-

rigere fejlen inden anmodning om godtgørelse fra Kommissionen. Såfremt disse kor-

rektioner var blevet foretaget, ville det have reduceret fejlraten betydeligt på disse 4

udgiftsområder.

Figur 3 og 4 nedenfor viser hhv. de forskellige fejltypers betydning for den samlede

fejlforekomst og udgiftsområdernes andel af den samlede fejlforekomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3

Forskellige fejltypers andel i den samlede estime-

rede fejlforekomst

Figur 4

De forskellige udgiftsområders andel i den samle-

de estimerede fejlforekomst

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGEN-

NEMFØRELSEN

(2014/C 398/01)

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGEN-

NEMFØRELSEN

(2014/C 398/01)

Figur 3 viser, at de mest hyppige fejl vedr. støtteberettigelse og de to relaterede fejl-

kategorier, som samlet set forklarer sammenlagt 61 pct. af den samlede fejlrate. Disse

fejltyper går igen på alle de fire politikområder, som derudover har en række område-

specifikke karakteristika ligesom fordelingen i fejltyper varierer.

Regionalpolitik, energi og transport

er med en fejlrate på 6,9 pct. det mest fejlbe-

hæftede politikområde i 2013 budgettet og forklarer næsten halvdelen (44 pct.) af den

samlede fejlrate. Revisionsretten konstaterer, at alvorlige fejl i forbindelse med offent-

lige indkøb er den hyppigste fejltype, som forklarer 39 pct. af fejlraten på området,

mens fejl vedr. statsstøttereglerne, tegner sig for 17 pct. af fejlraten. Dette er en mar-

kant stigning i forhold til 2012, hvor fejl vedr. statsstøtteregler alene udgjorde 3 pct.

Sektorlovgivningen på dette udgiftsområde giver mulighed for at oprette finansierings-

tekniske instrumenter, som kan yde bistand til slutmodtagere i form af egenkapitalin-

vestering, lån eller garantier. Retten bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingssats

på 37 pct. af disse instrumenters allokerede midler er for lav til, at alle disponible mid-

ler udnyttes. Dertil kommer, at fire ud af de fem reviderede instrumenter havde en

udbetalingssats på mellem 3 og 16 pct.

Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte

er med en fejlrate på 3,6 pct. det fjerde

mest fejbehæftede område, men udgør den næststørste del (23 pct.) af den samlede

fejlrate. Retten konstaterer på dette område, at anmeldelse af et for stort areal eller

antal dyr er den hyppigst forekommende fejl (45 pct.) Revisionsretten peger på, at

vedvarende svagheder i markidentifikationssystemet bidrager væsentligt til fejl i beta-

linger til landbrugere. Dertil kommer manglende overholdelse af krydsoverensstem-

melseskrav, som udgør 14 pct. af fejlene. Disse krav omfatter lovgivningsbestemte

forvaltningskrav vedr. bl.a. dyrevelfærd, miljøbeskyttelse og folkesundhed, hvor en

manglende overholdelse betyder, at støtten til landbrugeren nedsættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvikling af landdistrikter, miljø fiskeri og sundhed

har vist det største fald i fejlra-

ten, men ligger fortsat på et højt niveau på 6,7 pct. og forklarer 15 pct. af den samlede

fejlrate. Revisionsretten fandt særligt fejl i overholdelsen af støtteberettigelsesreglerne

vedr. forpligtelserne til at drive miljørigtigt landbrug, særlige krav til investeringsprojek-

ter samt reglerne for offentlige indkøb

Beskæftigelse og sociale anliggender

er udgiftsområdet med den laveste fejlrate på

politikområderne med delt forvaltning og forklarer alene 7 pct. af den samlede fejlrate.

Den langt overvejende del af fejlene (93 pct.) Retten konstaterede, var anmeldelse af

ikke støtteberettigede udgifter, mens manglende overholdelse af reglerne for offentlige

indkøb forklarede de sidste 7 pct. Dette er således et fald i forhold til 2012, hvor brud

på reglerne om offentlige indkøb udgjorde 29 pct. af fejlene. Retten bemærker i øvrigt

– ligesom for budgetåret 2012 – at anvendelsen af forenklede omkostningsordninger,

hvor man i højere grad anvender faste satser for at reducere risikoen for fejl, viser

positive resultater. Retten har således heller ikke i 2013 fundet fejl i anvendelsen af de

forenklede omkostningsordninger.

Forskning og andre interne politikker,

forvaltes, i modsætning til ovenstående poli-

tikområder, direkte af Kommissionen, men har med 4,6 pct. den højeste fejlrate inden-

for denne kategori, svarende til 7 pct. af den samlede fejlrate. Hovedparten af fejlty-

perne er eksempelvis forkert beregnede personaleomkostninger og inklusion af ikke

støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelserne. Fejl i forbindelse med

offentlige indkøb har ikke tidligere været en væsentlig fejlkilde på dette politikområde,

men udgør i 2013 17 pct.

Hovedanbefalinger

På baggrund af den negative revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formel-

le rigtighed på 6 ud af 7 udgiftsområder, fremsætter Retten en række anbefalinger på

de respektive områder, som gengives i hovedtræk nedenfor.

Regionalpolitik, energi og transport

Kommissionen anbefales at:



Udføre en dybdegående vurdering af det vedvarende problem med kontroller på

første niveau, som myndighederne i medlemsstaterne har gennemført i programpe-

rioden.



Analysere årsagerne til den manglende overholdelse af statsstøttereglerne.



Nedbringe de vedvarende forsinkelser i udbetalingen af EU-midler gennem finan-

sieringstekniske instrumenter.

Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte



Kommissionen og medlemslandene bør træffe de nødvendige foranstaltninger til

at potentialet for markidentifikationssystemet udnyttes fuldt ud.

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

Medlemslandene opfordres til at:



Udføre bedre administrativ kontrol og udnytter alle de relevante oplysninger myn-

dighederne har adgang til.



Sørge for, at de handlingsplaner, som skal rette op på den høje fejlprocent i for-

bindelse med udvikling af landdistrikter er fuldstændige og omfatter alle regioner og

alle foranstaltninger.

Beskæftigelse og sociale anliggender

Kommissionen anbefales at:



Fremme anvendelsen af forenklede omkostningsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Opfordre medlemslandene til, at styrke kontrollen vedr. reglerne for offentlige ind-

køb, omkostninger uden projektrelevans og projekter uden EU-merværdi.

Forskning og andre interne politikker

Kommissionen opfordres til at:



Sikre rettidig, konsekvent og klar vejledning til modtagere og myndigheder i med-

lemslandene om støtteberettigelsesregler og kontrolordninger.



Gøre sine kontrolaktiviteter mere risikobaserede og dermed også reducere byrden

for modtagere med lavere risiko.

Opnåelse af resultater med EU-midlerne

Årsrapporten indeholder et kapitel om opnåelse af resultater ved hjælp af EU-

budgettet. Retten fremsætter i dette kapitel bemærkninger om Kommissionens resul-

tatrapportering samt en tværgående analyse af Rettens 19 særberetninger, som foku-

serer på forvaltningsrevision.

Revisionsretten konstaterer, at Kommissionens resultatrapportering ikke stemmer

overens med ønsket om en performancekultur. Det anføres, at rapporteringen er

fragmenteret og de overordnede rapporter, der eksisterer, hverken dækker fremskrid-

tene hen imod Europa 2020 strategiens mål eller giver et samlet overblik over resulta-

terne mht. EU-merværdi. Retten bemærker dog, at der er sket forbedringer med

Kommissionens fjerde evalueringsrapport

, som forsøger at beskrive sammenhæn-

gen mellem de finansielle programmer og resultater med relevans for 2020 strategien.

Retten bemærker ligeledes, at generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter ikke i

tilstrækkelig grad omhandler performance, ligesom de resultatmål, der opstilles er

formuleret på et så højt abstraktionsniveau, at de ikke kan bruges til forvaltningsfor-

mål.

I den tværgående analyse af Revisionsrettens særberetninger, konkluderes det, at

EU-merværdien ikke altid er sikret, ligesom der er tilfælde, hvor støttemodtagerne

også uden EU-finansiering ville have udført deres aktivitet.

Revisionsretten anbefaler på den baggrund, at Kommissionen:



Rationaliserer rammen for rapportering om performance ved næste revision

af finansforordningen.



Sikrer, at evalueringsrapporten indeholder en redegørelse, der samler alle

de tilgængelige oplysninger om fremskridtene frem mod Europa 2020-

målene.



Videreudvikler sit system for resultatstyring og rapportering.

Hjemmelsgrundlag

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319, meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen

decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen skal

efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i

såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Kommissionens evalueringsrapport om EU's finanser er en traktatfæstet forpligtelse med hjemmel i

Lissabontraktatens artikel 318.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg blev præsenteret for Revisionsrettens års-

rapport den 6. november, men har endnu ikke udtalt sig.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisions-

retten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance med

Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dansk holdning

Regeringen finder det

tilfredsstillende,

at Revisionsretten for syvende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finan-

sielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes

tilfredsstillende,

at Revisionsretten giver en positiv

erklæring vedr. transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedr. EU's egne ind-

tægter, indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder samt betalingerne for udgiftsom-

rådet ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter”

Regeringen finder det derimod

utilfredsstillende,

at Retten har måttet afgive en ne-

gativ erklæring om de øvrige 6 politikområder, og at den samlede fejlrate stadig ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på politikområderne ”landbrug: markedsstøtte

og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpoli-

tik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”eksterne forbindel-

ser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre interne politikker”.

Regeringen bemærker, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget

kompliceret opgave. Dette har gennem årene været medvirkende til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende gennemførelse af budgetimplementeringen. Dette gør sig i særde-

leshed gældende på udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midler er

delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne og hvor budgetgennemførelsen er

fordelt på mange forskelligartede og geografisk spredte forvaltningsorganer. Dette kan

vanskeliggøre en harmoniseret tilgang til budgetgennemførelsen, skabe informations-

asymmetrier og medføre forskellige fortolkninger af reglerne.

Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med

færre forbehold. Det er positivt, at der efter tre år med mindre stigninger i fejlraten, i

2013 er sket et lille skridt i den rigtige retning. Der udestår dog fortsat et stort arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemsstaterne et ansvar

for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger derfor

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en retvisende

gennemførelse af EU’s budget og at der særligt gøres en indsats, hvor der konstate-

res fejlrater væsentligt højere end 2 pct.. I den forbindelse noteres det med tilfredshed,

at den optrappede indsats med at foretage finansielle korrektioner har haft en positiv

effekt på den estimerede fejlrate.

Det er regeringens opfattelse, at en helt central del af en tilfredsstillende gennemførel-

se af EU-budgettet er, at der skabes resultater. Det er derfor vigtigt for regeringen, at

der opretholdes fokus på at skabe rammerne om et resultatorienteret system, som i

højere grad fokuserer på resultater og effekt af EU's projekter.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på svig

mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne, mens

der ved svig er tale om forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres som svig efter

en retlig procedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Revision af direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede

pensionskasser (IORP2)

KOM(2014)167

Resumé

Rådet ventes i nær fremtid at opnå enighed om en generel indstilling vedrørende revi-

sion af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet

hermed (”Institutions for Occupational Retirement Provision” – IORP).

I forhold til den danske pensionssektor vil direktivet alene vedrøre

firmapensionskasser, som pt. udgør godt 2 pct. af det danske pensionsmarked. De

danske arbejdsmarkedspensionsordninger i de tværgående pensionskasser er

således ikke berørt af IORP-direktivet. Det skyldes en udtagelse i direktivet om, at

pensionskasser, som følger 3. livsforsikringsdirektiv (og fra 1. januar 2016 Solvens II-

direktivet), ikke er underlagt kravene i IORP, selvom IORP-direktivet som

udgangspunkt regulerer alle arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Med revisionen styrkes beskyttelsen af pensionskassemedlemmer, ligesom revisionen

kan bidrage til et mere effektivt og harmoniseret indre marked for arbejdsmarkedsrela-

terede pensioner.

Med revisionen introduceres bl.a. en række skærpede krav til pensionskassernes

information til medlemmerne samt til selskabsledelse og risikostyring.

Regeringen støtter generelt formandsskabets kompromistekst.

Baggrund

Direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (2003/41/EF) (IORP) blev ved-

taget i 2003. Direktivets formål er at styrke beskyttelsen af pensionskassemedlemmer,

ligesom direktivet sigter efter et mere effektivt og harmoniseret indre marked for ar-

bejdsmarkedsrelaterede pensioner.

Kommissionen fremsatte 27. marts 2014 forslag til revision af IORP, jf. grund- og

nærhedsnotat af 12. maj 2014. Efter tekniske forhandlinger på rådsniveau har for-

mandskabet fremsat forslag til endelig kompromistekst (generel indstilling).

Formålet med forslaget til revision af IORP-direktivet er at opdatere rammevilkårene

for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger. Forslaget sikrer bedre ledelse i

pensionskasserne og bedre information til medlemmerne. Derudover skal forslaget

sikre de nødvendige tilsynsmæssige redskaber samt forbedre muligheden for pensi-

onskassernes grænseoverskridende aktivitet og styrke det indre marked på området.

IORP-direktivet indeholder en undtagelse, hvorefter pensionskasser, som følger 3.

livsforsikringsdirektiv, ikke er underlagt kravene i IORP. Dette har betydning for Dan-

mark, da de tværgående pensionskasser i Danmark reguleres som livsforsikringssel-

skaber. Reguleringen af disse er fastlagt i lov om finansiel virksomhed (FIL), som er

baseret på 3. livsforsikringsdirektiv (og fra 1. januar 2016 Solvens II-direktivet). Bag-

grunden for, at de tværgående pensionskasser i Danmark reguleres i FIL er, at de

fleste tværgående pensionskasser teknisk set har samme funktionsmåde som livsfor-

sikringsselskaber. De tværgående pensionskasser i Danmark er således hverken

omfattet af det gældende IORP-direktiv eller Kommissionens ændringsforslag.

Det er i Danmark derfor alene firmapensionskasser, der er omfattet af IORP-direktivet.

Firmapensionskasser er karakteriseret ved at have til formål, på grundlag om et løfte

om pension, at sikre ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Heroverfor står de tværgående pensionskasser, hvor medlemskredsen defineres ud

fra faggrupper på tværs af virksomheder. Der eksisterer i øjeblikket ca. 20 firmapensi-

onskasser i Danmark. Samlet udgør disse pensionskasser godt 2 pct. af pensions-

markedet i Danmark opgjort på de pensionsmæssige hensættelser. I enkelte andre

lande som fx Storbritannien, Holland, Belgien udgør IORP-pensionskasserne en væ-

sentlig større andel af det samlede pensionsmarked. Der er for de danske virksom-

heder ingen grænseoverskridende aktivitet på firmapensionskasseområdet.

Indhold

Ændringsforslaget indeholder bl.a. regler, der skal sikre, at nationale tilsynsmyndighe-

der har de nødvendige redskaber til at føre effektivt tilsyn med arbejdsmarkedsrelate-

rede pensionskasser. Målet er at øge den finansielle stabilitet i Europa samt at sikre et

højere minimum af harmonisering af det europæiske regelsæt på dette område.

Kompromisteksten indeholder:

1. Øgede krav om information til medlemmerne af pensionskassen

2. Klarere rammer for grænseoverskridende virksomhed

3. Regler for selskabsledelse og effektiv risikostyring

4. Udbyggede regler for depositarer

5. Sanktioner

6. Delegerede retsakter

Kompromisteksten bygger på princippet om, at IORP-direktivets bestemmelser skal

tilpasses art, omfang og kompleksitet af den pågældende pensionskasse (proportiona-

litetsprincip). Forslaget ændrer ikke ved, at det er muligt at undlade at anvende stør-

stedelen af direktivet for så vidt angår pensionskasser, der forvalter pensionsordninger

for færre end 100 medlemmer.

Direktivets bestemmelser skal være implementeret 24 måneder efter ikrafttrædelses-

datoen. Gennemførelsen af de såkaldte ”fit and proper”-bestemmelser vil dog have en

længere frist og skal først være implementeret 36 måneder efter direktivets ikrafttræ-

den.

Ad. 1: Øgede krav om information til medlemmer og pensionsmodtagere

Det eksisterende IORP-direktiv indeholder bestemmelser om information, som en

pensionskasse skal give til medlemmer og pensionsmodtagere. Dette er bl.a. oplys-

ninger om pensionskassens årsregnskab og årsberetning og ligeledes skal pensions-

kassen på anmodning give en række oplysninger om fx prognose og investeringsprin-

cipper.

Kommissionens forslag (og kompromisteksten) indeholder en række nye informati-

onskrav. Udover at sikre bedre information til potentielle medlemmer, medlemmer og

pensionsmodtagere medfører forslaget at informationskravene bliver sammenlignelige

med de informationskrav, der stilles til fx investeringsfonde og andre finansielle aktø-

rer, der investerer på vegne af en privat forbruger.

Direktivrevisionen introducerer et krav om, at pensionskassen til alle medlemmer og

pensionsmodtagere årligt skal udlevere et såkaldt ’Pension Benefit Statement’ (PBS).

Der er tale om et to-siders standardiseret informationsblad, som i et letforståeligt

sprog skal informere om væsentlige forhold i medlemmets pensionsordning, herunder

opsparingens størrelse, indbetalte bidrag, omkostninger, pensionsprognoser og anden

relevant information.

Medlemslandene kan introducere yderligere informationskrav til de omfattede pensi-

onskasser, hvis det nationalt vurderes at være hensigtsmæssigt. Formandskabets

kompromistekst giver desuden medlemslandene enkelte frihedsgrader til at fastsætte

indholdet af PBS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge kompromisteksten skal medlemslandene sikre, at i de tilfælde hvor der er tale

om en obligatorisk pensionskasse og hvor personen bliver medlem heraf uden at have

taget selvstændig beslutning herom, skal den prækontraktuelle information gives til

personen umiddelbart efter, at denne er blevet medlem af pensionsordningen, fx

umiddelbart efter underskrivelsen af ansættelseskontrakten. Det skyldes, at det ikke er

muligt at give oplysningerne inden aftaleindgåelsen, idet pensionskassen ikke kender

den pågældendes identitet før efter aftalen er indgået.

Ad. 2: Klarere rammer for grænseoverskridende virksomhed

Kommissionens forslag (og kompromisteksten) tydeliggør reglerne for de procedurer,

en pensionskasse skal følge, når denne opererer på tværs af grænser eller ønsker at

overdrage en pensionsbestand til en pensionskasse i en anden medlemsstat samt en

tydeliggørelse af de respektive myndigheders rolle. Bl.a. introduceres bestemmelser

om, at hjemlandet

skal begrunde sin beslutning, hvis hjemlandet forbyder en pensi-

onskasse på sit territorium i at udøve grænseoverskridende virksomhed i andre med-

lemslande (fx fordi det vurderes, at den pågældende pensionskasses administrative

struktur eller finansielle situation ikke er forenelig hermed). Hjemlandet skal også be-

grunde, hvis den ikke vil underrette værtslandet

om sin beslutning om at tillade (eller

afvise) en pensionskasses grænseoverskridende aktivitet.

Ifølge Kommissionens forslag (og kompromisteksten) må værtslandet ikke længere

pålægge pensionskasser fra andre medlemslande supplerende oplysningskrav i for-

hold til medlemmerne eller kræve supplerende investeringsregler opfyldt.

Som i det eksisterende direktiv er der fortsat krav om at pensionskasser, der udøver

grænseoverskridende virksomhed, til enhver tid skal have fuld kapitaldækning til de

tekniske hensættelser for alle de pensionsordninger, som pensionskassen forvalter.

Det er i højere grad muligt for medlemslandet eller tilsynsmyndigheden (fx i forbindel-

se med midlertidige genoprettelsesforløb) i praksis at fravige de gældende krav, når

det gælder pensionskassernes aktiviteter i hjemlandet.

Ad. 3: Regler for selskabsledelse og effektiv risikostyring

Kommissionens forslag indeholder en skærpelse af reglerne om ledelsessystemet, så

der sikres sund og forsvarlig ledelse af en pensionskasse. Kravene berører bl.a. fire

nøglefunktioner: risikostyringsfunktion, intern kontrolfunktion, intern revision og aktuar-

funktion.

For personer, der udfører disse nøglefunktioner, anfører kompromisteksten, at den

interne revisionsfunktion skal udføres af en uafhængig person eller enhed, der ikke

kan udføre andre nøglefunktioner. I forhold til de øvrige nøglefunktioner kan disse

udføres af samme person eller enhed hvis hensigtsmæssigt.

Forslaget indeholder krav om, at personer, der reelt leder pensionskassen eller vare-

tager nøglefunktioner, jf. ovenfor, skal have tilstrækkelige faglige kvalifikationer, viden

og erfaring, samt opfylde et krav om hæderlighed (de såkaldte ”fit and proper”-krav).

Der er ifølge lov om tilsyn med firmapensionskasser allerede i dag krav om eg-

netheds- og hæderlighedsvurdering af direktions- og bestyrelsesmedlemmer, og med

forslaget udvides således den personkreds, som skal egnetheds- og hæderligheds-

vurderes. Denne del af forslaget svarer til Solvens II-direktivet, som omfatter forsik-

ringsselskaber, og som indeholder tilsvarende krav. Desuden introduceres krav om at

pensionskassen, som led i risikostyringsarbejdet, skal udarbejde en risikoevaluering,

der forholder sig til eksisterende risikoprofil og inddrager en vurdering af eventuelle

nye risici.

Hjemlandet er den medlemsstat hvor pensionskassen er godkendt eller registreret, og hvor den har sig

hovedkontor. Ved hovedkontor forstås det sted, hvor pensionskassens beslutningstagende organ træffer

sine vigtigste strategiske beslutninger.

Værtslandet er den medlemsstat hvis social- og arbejdsmarkedslovgivning vedrørende

arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendelse på forholdet mellem den pensionsgivende

arbejdsgiver og medlemmerne eller pensionsmodtagerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal pensionskassen have en forsvarlig lønpolitik. Kommissionens forslag (og

kompromisteksten) indeholder en generel forpligtelse for pensionskasser til at fastsæt-

te en lønpolitik for bestyrelse og direktion, de personer der varetager nøglefunktioner

samt andre medarbejdere, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på pensionskas-

sens risikoeksponering. Forslaget indebærer således, at medlemslandene nationalt

skal fastsætte nærmere aflønningsregler for pensionskasser, der svarer til, hvad andre

finansielle virksomheder er underlagt.

Ad. 4: Udbyggede regler for depositarer

Det nuværende IORP-direktiv indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne ikke

må begrænse pensionskassernes mulighed for frit at vælge at deponere deres aktiver

hos depositarer (som er uafhængig aktør, der opbevarer aktiver for pensionskassen),

samt at hjemlandet kan gøre det obligatorisk at anvende en depositar.

Kommissionens forslag (og kompromisteksten) indebærer, at det fremover skal være

et krav, at pensionskasser skal udpege en depositar som en yderligere sikkerhed for

medlemmet, når det gælder ordninger, hvor medlemmet selv bærer fx investeringsrisi-

koen (hvilket typisk forekommer i såkaldt bidragsdefinerede ordninger). Forslaget in-

deholder desuden regler for depositarens håndtering af midlerne og ansvar i tilknyt-

ning hertil, samt til pensionskassernes håndtering, når der ikke er udpeget en deposi-

tar.

Ad. 5: Sanktioner

Kommissionens oprindelige forslag fastholdt det nuværende IORP-direktivs bestem-

melser om de kompetente myndigheders beføjelser i en situation, hvor en pensions-

kasse eller, personer der leder pensionskassen, ikke overholder gældende ret. De

kompetente myndigheder skal således råde over sanktionerende beføjelser af en ad-

ministrativ eller finansiel karakter.

På dansk foranledning indeholder formandskabets kompromistekst en udbygget refe-

rence til sanktionerende beføjelser af en administrativ eller finansiel karakter. Derved

skabes der større klarhed om, at medlemslandene ikke er forpligtede til at indføre

administrative sanktioner, og fortsat kan pålægge strafferetlige sanktioner for overtræ-

delse af direktivets bestemmelser, som det fx er tilfældet i Danmark.

Ad. 6: Delegerede retsakter

Som det var tilfældet i Kommissionens forslag, giver formandskabets kompromisfor-

slag den europæiske forsikrings- og pensionstilsynsmyndighed (European Insurance

and Occupational Pensions Authority – EIOPA) beføjelse til at udarbejde udkast til

implementerende tekniske standarder vedrørende form og indhold af en række doku-

menter, som skal tilgå tilsynsmyndighederne som led i deres tilsyn med pensionskas-

serne.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 53, 62 og 114 i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles i den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at kompromisteksten er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Medlemslandene har fortsat det fulde ansvar for organisering af deres pensionssy-

stem. Kompromisteksten ændrer ikke dette forhold, ligesom teksten ikke berører

aspekter vedrørende national social-, arbejdsmarkeds-, skatte- eller aftaleret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.

Spørgsmålet ventes behandlet af Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og

monetære forhold (ECON) samt udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender.

Spørgsmål om forbruger- og investorbeskyttelse forventes at være væsentligt for Eu-

ropa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Som nævnt i baggrunden regulerer IORP-direktivet i Danmark alene firmapensions-

kasser, mens de tværgående arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark er undta-

get IORP-direktivet. Firmapensionskasser er i Danmark reguleret i lov om tilsyn med

firmapensionskasser med tilhørende bekendtgørelser, fx bekendtgørelse om ledelse

og styring af firmapensionskasser, bekendtgørelse om finansielle rapporter for firma-

pensionskasser m.fl.

Det danske regelgrundlag for firmapensionskasser er løbende moderniseret og i et

vist omfang strømlinet med reguleringen af tværgående pensionskasser og livsforsik-

ringsselskaber. Reguleringen indeholder således allerede i dag krav i forhold til indret-

ning, styring og ledelse af de omfattede pensionskasser, regler for grænseoverskri-

dende virksomhed, overdragelse af pensionstilsagn, ophør og krisehåndtering, regler

for regnskabsaflæggelse og revision samt regler for tilsynet med de omfattede pensi-

onskasser, som ligger udover det eksisterende IORP-direktiv. I forhold til de mere

solvensmæssige forhold indeholder det gældende danske regelsæt krav til opgørelse

af kapitalkrav, basiskapital m.m., som er baseret på det gældende IORP-direktiv, lige-

som loven indeholder visse investeringsregler.

Da kapitalkravet for firmapensionskasser, der er implementeret på baggrund af IORP-

direktivet, som udgangspunkt ikke er risikobaseret i dag og dermed er uafhængig af

den faktiske placering af investeringsaktiverne, findes der i Danmark pt. kvantitative

placerings- og spredningsregler til at håndtere risikopådragelsen for disse virksomhe-

ders investeringer, som ligger udover det eksisterende IORP-direktiv. Herudover inde-

holder den danske regulering nogle kvalitative krav, hvor fokus er på, at pensionsop-

sparerne skal have det bedst mulige afkast, hvilket ligeledes ligger udover det eksiste-

rende IORP-direktiv. Der indføres ikke med direktivrevisionen nye og risikobaserede

kapitalkrav, men det er i kompromisteksten sikret, at der nationalt kan fastsættes eller

opretholdes fx kvantitative investeringsregler for at styre pensionskassernes risikotag-

ning.

Der findes ingen aflønningsregler for firmapensionskasser i den gældende lov om

firmapensionskasser, og der vil som følge af direktivet være et krav om, at medlems-

staten skal fastsætte nærmere aflønningsregler, der svarer til, hvad andre finansielle

virksomheder er underlagt. Dog kan firmapensionskasser i dag indirekte være omfat-

tet af aflønningsreglerne i FIL, hvis selskabet er i koncern med et pengeinstitut, real-

kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab. Dette skyldes, at pengeinstitutter, realkredit-

institutter og fondsmæglerselskaber har pligt til at sikre, at aflønningsreglerne er op-

fyldt på koncernbasis.

Gældende informationskrav i dansk ret

Det gældende IORP-direktivs regler om oplysninger til pensionsopsparere i firmapen-

sionskasser er i dansk ret reguleret i ”bekendtgørelse om god skik og informationspligt

for firmapensionskasser” (bekendtgørelse nr. 1263 af 8. december 2006).

Bekendtgørelsen fastslår, at firmapensionskasser på anmodning skal stille pensions-

kassens skriftlige investeringsprincipper til rådighed samt informere dels om forventet

niveau for pensionsydelser og informere om pensionsydelsernes størrelse i tilfælde af

ansættelsesforholdets ophør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelsen fastlår også, at hvis investeringsrisikoen bæres af medlemmet selv,

skal pensionskassen informere om investeringsmuligheder, den faktiske investerings-

portefølje, risikoeksponering og omkostninger.

Endvidere følger det af bekendtgørelsen, at firmapensionskasser ved medlemmets

pensionering, eller når ret til andre ydelser opstår, skal oplyse medlemmet fyldestgø-

rende om de ydelser, medlemmet har ret til, og de udbetalingsmåder, der kan vælges

imellem.

Revision af IORP-direktivet og de opdaterede informationskrav heri vil medføre behov

for tilpasning af gældende dansk regulering i form af lov om tilsyn med firmapensions-

kasser, bekendtgørelse om god skik og informationspligt for firmapensionskasser

samt bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser.

Statsfinansielle konsekvenser

Finanstilsynet fører tilsyn med firmapensionskasser i Danmark. Med formandskabets

kompromistekst bliver der tale om et øget tilsyn, idet fx informationskrav og krav til

selskabsledelse for firmapensionskasserne øges. Et styrket tilsyn ventes at nødven-

diggøre behov for yderligere begrænset ressourcetilførsel til Finanstilsynet. Finanstil-

synets aktiviteter finansieres via bidrag fra finansielle virksomheder under tilsyn, hvor-

for der ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med revisi-

on af IORP-direktivet.

Forslaget medfører endvidere begrænsede nye opgaver for den europæiske forsik-

ringstilsynsmyndighed EIOPA. Umiddelbart forventes de nye opgaver ikke at medføre

behov øgede ressourcer til EIOPA. Hvis tilførslen nødvendiggør øgede ressourcer i

EIOPA, skal finansiering tilvejebringes via en budgetforhøjelse, hvortil medlemslande-

ne og observatører betaler 60 pct. mens EU-budgettet bidrager med 40 pct. i henhold

til den sædvanlige fordelingsnøgle. Danmarks andel af medlemslandenes bidrag (60

pct.) dækkes af bidrag fra finansielle virksomheder under tilsyn i Danmark, mens

Danmarks andel af EU-budgettet (40 pct.) betales efter sædvanlig fordelingsnøgle

knyttet til EU-budgettet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har bl.a. til hensigt at styrke beskyttelsen af pensionskassemedlemmer.

Yderligere vil justeringerne styrke mulighederne for at udøve grænseoverskridende

virksomhed, hvilket vurderes at være til gavn for konkurrencen og pensionsopsparer-

ne.

De øgede krav til selskabsledelse bygger på en antagelse om, at disse kan skabe

bedre afkast og dermed opnås en større pensionsindkomst i den enkelte pensionsop-

spares favør. Endvidere er det forventningen, at indførelsen af en række informations-

forpligtelser vil styrke pensionsopspareres muligheder for at fx træffe kvalificerede

beslutninger om tilrettelæggelsen af deres pensionsopsparing.

Det er dog på nuværende tidspunkt generelt vanskeligt at opgøre de samfundsøko-

nomiske konsekvenser mere præcist.

Det vil være omstillingsomkostninger for firmapensionskasserne forbundet med for-

slaget, herunder vedr. krav vedr. selskabsledelse og informationsforpligtelser. Det er

dog forventningen, at fordelene ved forslaget vil opveje omkostningerne generelt set.

Der henvises i den forbindelse til grund-og nærhedsnotat af 12. maj 2014.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag til revision af IORP har været i høring i EU-

specialudvalget for den finansielle sektor. For en gennemgang af høringssvarene

henvises til grund- og nærhedsnotat af 12. maj 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-

hedsnotatet er sendt til Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt formandsskabets kompromistekst, der indeholder en ræk-

ke konkrete tiltag til at sikre pensionkassemedlemmernes rettigheder og interesser og

styrke det indre marked på området.

Regeringen lægger særlig vægt på, at der som minimum skal være samme beskyttel-

sesniveau som med det eksisterende direktiv og mulighed for nationalt at fastsætte

yderligere krav end i direktivet. Dette forhold vurderes at være opfyldt med den fore-

liggende kompromistekst.

Da der ikke indføres nye og risikobaserede kapitalkrav med direktivet har Danmark i

de tekniske drøftelser fremhævet vigtigheden af, at der nationalt kan fastsættes eller

opretholdes fx kvantitative investeringsregler for at styre pensionskassernes risikotag-

ning. Dette synspunkt er med kompromisteksten imødekommet, hvilket bidrager til

øget beskyttelse af medlemmernes interesser.

Regeringen lægger vægt på at kompromisteksten respekterer proportionalitetsprincip-

pet, således at krav til pensionskasser kan afstemmes efter deres art, omfang og

kompleksitet. Regeringen vurderer ligeledes at det er særdeles positivt at kompromis-

teksten indeholder en fleksibilitetsbestemmelse således, at kravet om prækontraktuel

information i visse tilfælde kan fraviges. Det betyder, at det for pensionskasser, hvor

medlemskabet følger af ansættelsesforholdet, vil være tilstrækkeligt at de påkrævede

informationer gives til medlemmet umiddelbart efter at medlemmet er blevet omfattet

af pensionsordningen, og ikke forud herfor.

Det er afgørende for regeringen, at det danske system med strafferetlige sanktioner

kan opretholdes og at Danmark således ikke pålægges at introducere administrative

sanktioner på området for arbejdsmarkedspensionsområdet. Dette er imødekommet i

den foreliggende kompromistekst.

Andre landes holdning

Det vurderes umiddelbart, at et stort flertal af medlemslandene kan støtte formand-

skabets kompromistekst.