Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3359 - udenrigsanliggender
Offentligt
1490446_0001.png
Rådet for
Den Europæiske Union
16854/14
(OR. en)
PRESSE 648
PR CO 71
DA
PRESSEMEDDELELSE
3359. samling i Rådet
Udenrigsanliggender
Udviklingsspørgsmål
Bruxelles, den 12. december 2014
Formand
Federica Mogherini
Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
PRESSE
Rue de la Loi 175 B – 1048 BRUXELLES Tlf.: +32 (0)2 281 6319 / 6319 Fax: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/press
16854/14
DA
1
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0002.png
12. december 2014
De vigtigste resultater af Rådets samling
Perioden efter 2015
Rådet drøftede den seneste udvikling, navnlig den sammenfattende rapport, som FN's
generalsekretær for nylig har udsendt, og de næste skridt med hensyn til rammerne for tiden efter
2015, de nye rammer for det internationale samfunds indsats med henblik på fattigdomsudryddelse
og bæredygtig udvikling.
EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini,
fastslog: "Princippet bag den næste globale ramme er at sørge for, at ingen hægtes af, ikke kun i
visse dele af verden, men i alle dele af verden. Med Rådets nye konklusioner vil EU begynde at tale
med én stemme om dagsordenen for tiden efter 2015", tilføjede hun.
EU og dets medlemsstater lægger stor vægt på en ambitiøs, forandrende og inklusiv dagsorden for
perioden efter 2015. De endelige forhandlinger i FN bliver indledt snarest med henblik på at
forberede konferencen om udviklingsfinansiering i juli og FN-topmødet om udviklingsdagsordenen
for perioden efter 2015 i september 2015. EU udvikler sin holdning yderligere gennem
rådskonklusioner, der skal vedtages af Rådet for Almindelige Anliggender den 16. december, og vil
fortsætte hermed i de kommende måneder.
Ebola
Under frokosten orienterede EU's ebolakoordinator, Christos Stylianides, ministrene om krisen og
EU's reaktion på den. De udvekslede synspunkter om støtte på mellemlang og lang sigt til
genopbygning og genopretning i kølvandet på epidemien. EU og medlemsstaterne er tilsammen den
væsentligste donor i det internationale samfund, når det drejer sig om hjælp til at inddæmme
udbruddet af ebola; tilsagnene fra Kommissionen og medlemsstaterne overstiger nu 1,1 mia. EUR.
16854/14
DA
2
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0003.png
12. december 2014
INDHOLD
1
DELTAGERE .................................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
Perioden efter 2015 .............................................................................................................................. 6
Migration, flygtninge og udvikling ...................................................................................................... 6
Ebola .................................................................................................................................................. 10
Kønsspørgsmål ................................................................................................................................... 10
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
–
–
–
–
Den private sektors rolle i udviklingssamarbejdet................................................................................................. 11
Handlingsplanen for ernæring ............................................................................................................................... 17
Årsrapport om EU's politikker for udvikling og ekstern bistand ........................................................................... 20
Økonomiske partnerskabsaftaler med Vestafrika .................................................................................................. 22
UDENRIGSANLIGGENDER
–
–
Forbindelserne mellem EU og Ukraine ................................................................................................................. 22
EU-bistandsfrivillige ............................................................................................................................................. 22
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
16854/14
DA
3
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0004.png
12. december 2014
DELTAGERE
Den højtstående repræsentant
Federica MOGHERINI
Belgien:
Dirk WOUTERS
Bulgarien:
Rumen ALEXANDROV
Den Tjekkiske Republik:
Martin TLAPA
Danmark:
Mogens JENSEN
Tyskland:
Gerd MÜLLER
Estland:
Matti MAASIKAS
Irland:
Declan KELLEHER
Grækenland:
Kyriakos GERONTOPOULOS
Spanien:
Jesús Manuel GRACIA ALDAZ
Frankrig:
Pierre SELLAL
Kroatien:
Vesna PUSIĆ
Italien:
Lapo PISTELLI
Cypern:
Kornelios KORNELIOU
Letland:
Zanda KALNIŅA-LUKAŠEVICA
Litauen:
Andrius KRIVAS
Luxembourg:
Romain SCHNEIDER
Ungarn:
István MIKOLA
Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Fast repræsentant
Viceudenrigsminister
Viceudenrigsminister
Handels- og udviklingsminister
Forbundsminister for økonomisk samarbejde og udvikling
Fast repræsentant
Fast repræsentant
Statssekretær for udenrigsanliggender
Statssekretær for internationalt samarbejde og for
Latinamerika
Fast repræsentant
Første vicepremierminister samt udenrigs- og
Europaminister
Viceudenrigsminister
Fast repræsentant
Statssekretær, Udenrigsministeriet, medlem af parlamentet
Viceudenrigsminister
Socialminister, minister for udviklingssamarbejde og
humanitær bistand, sportsminister
Statssekretær for sikkerhedspolitisk og internationalt
samarbejde, Udenrigs- og Udenrigshandelsministeriet
16854/14
DA
4
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0005.png
12. december 2014
Malta:
Marlene BONNICI
Nederlandene:
Lilianne PLOUMEN
Østrig:
Walter GRAHAMMER
Polen:
Marek PRAWDA
Portugal:
Luís CAMPOS FERREIRA
Rumænien:
Radu PODGOREAN
Slovenien:
Bogdan BENKO
Slovakiet:
Peter BURIAN
Finland:
Sirpa PAATERO
Sverige:
Isabella LÖVIN
Det Forenede Kongerige:
Justine GREENING
Fast repræsentant
Minister for udenrigshandel og udviklingssamarbejde
Fast repræsentant
Fast repræsentant
Statssekretær for udenrigs- og udviklingsspørgsmål
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Minister for udviklingssamarbejde
Udviklingsminister
Minister for international udvikling
Kommissionen:
Neven MIMICA
Karmenu VELLA
Christos STYLIANIDES
Medlem
Medlem
Medlem
16854/14
DA
5
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0006.png
12. december 2014
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
Perioden efter 2015
Rådet drøftede den seneste udvikling, navnlig den sammenfattende rapport, som FN's
generalsekretær for nylig har udsendt, og de næste skridt med hensyn til rammerne for tiden efter
2015, de nye rammer for det internationale samfunds indsats med henblik på fattigdomsudryddelse
og bæredygtig udvikling.
EU og dets medlemsstater lægger stor vægt på en ambitiøs, forandrende og inklusiv dagsorden for
perioden efter 2015. De endelige forhandlinger i FN bliver indledt snarest med henblik på at
forberede konferencen om udviklingsfinansiering i juli og FN-topmødet om udviklingsdagsordenen
for perioden efter 2015 i september 2015. EU udvikler sin holdning yderligere gennem
rådskonklusioner, der skal vedtages af Rådet for Almindelige Anliggender den 16. december, og vil
fortsætte hermed i de kommende måneder.
Migration, flygtninge og udvikling
Rådet udvekslede synspunkter om de indbyrdes forbundne spørgsmål om migration, flygtninge og
udvikling. Det vedtog de følgende konklusioner om migration i EU's udviklingssamarbejde:
"Indledning
1.
Rådet erindrer om sine konklusioner om dialogen på højt plan om migration og udvikling i
2013 og om en øget sammenhæng mellem udvikling og migration. Gennemførelsen af de
specifikke tilsagn, der er indeholdt i disse konklusioner, bør yderligere fremmes. Der vil
stadig skulle tages fuldt hensyn til betydningen af migration i forbindelse med
udviklingssamarbejdet og det deraf følgende behov for at håndtere migration på en
altomfattende måde, også fra en udviklingssynsvinkel.
Rådet bekræfter tilsagnet om at sikre sikker, ordentlig og regelmæssig migration med fuld
respekt for menneskerettighederne, men erkender samtidig, at det haster som følge af
konflikter og kriser i hele verden og de deraf følgende hidtil usete udfordringer i
forbindelse med flygtninge og internt fordrevne samt for værtssamfundene og
værtslandene. Det fremhæver også, at de fleste flygtninge og internt fordrevne i øjeblikket
lever i langtrukne situationer, og minder om sin forpligtelse til at gennemføre den
internationale beskyttelsesramme, navnlig Genèvekonventionen fra 1951 om flygtninges
retsstilling.
Rådet minder om de nylige fremskridt, navnlig i forhold til FN's dialog på højt plan om
migration og udvikling i 2013 samt det globale forum om migration og udvikling i 2014.
Rådet hilser i den forbindelse med tilfredshed, at migration er medtaget i Kommissionens
meddelelse "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling" samt i slutdokumentet fra
den åbne arbejdsgruppe. Velstyret migration og menneskelig mobilitet bør anerkendes i
dagsordenen for perioden efter 2015 som potentielle udviklingskatalysatorer.
2.
3.
16854/14
DA
6
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
4.
Optimering af den positive virkning af velstyret migration på udvikling er en vigtig politisk
prioritet for EU, som det fremgår af dets dobbelte politiske ramme på dette område.
Sammenhængen mellem migration og udvikling er en af de tematiske prioriteter i den
samlede strategi for migration og mobilitet, som danner den overordnede ramme for EU's
eksterne migrationspolitik, og er også integreret i EU's udviklingspolitiske rammer, hvoraf
dagsordenen for forandring er den seneste byggesten.
Rådet minder om betydningen af migration som et af de fem prioriterede områder i EU's
tilsagn om udviklingsvenlig politikkohærens. Rådet bekræfter på ny, at der på en lang
række interne og eksterne politikområder, herunder politikkerne i partnerlande, bør
tilstræbes politikkohærens for at øge udviklingspotentialet i migration. Der er især behov
for, at udviklingsdimensionen mere systematisk indarbejdes i migrationspolitikken. Rådet
minder også om, at der er behov for øget sammenhæng og koordination mellem
migrationspolitikkens eksterne dimension og udviklings- og udenrigsdagsordenerne for
bedre at kunne tackle de udfordringer og muligheder, som migrationen giver.
Rådet minder om det betydelige bidrag, som udviklingssamarbejde kan give til reaktioner
på politisk og økonomisk ustabilitet og tackling af krænkelser af menneskerettighederne,
udsatte situationer, konflikter, miljømæssig sårbarhed, arbejdsløshed og ekstrem fattigdom,
som kan være grundlæggende årsager til ulovlig migration og tvangsfordrivelse.
5.
6.
Fuld opmærksomhed om mulighederne og udfordringerne i migration i EU's udviklingssamarbejde
7.
Migration er et mangesidet fænomen med mange samspil med andre indsatsområder såsom
beskæftigelse, sundhed, uddannelse, social beskyttelse, klimaændringer. På denne
baggrund anbefaler Rådet en mere systematisk indarbejdelse af migration i dialogen med
partnerlande og partnerregioner samt i programmeringen af udviklingssamarbejdet, både
på EU-plan og medlemsstatsplan og i nationale og regionale udviklingsstrategier, hvor det
er relevant.
Rådet opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at vejlede
om, hvordan migrationsdimensionen kan indarbejdes og styrkes i både den politiske dialog
og programmeringen. Det understreger behovet for en fortsat indsats for at styrke
evidensgrundlaget ved at forbedre indsamlingen og analysen af migrationsrelaterede data,
herunder om virkningen af migration på udvikling, og for at styrke kapaciteten til at
anvende den erhvervede viden i formuleringen og gennemførelsen af politikken.
8.
16854/14
DA
7
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
9.
Sikring af en effektiv migrationsstyring og respekt for migranters menneskerettigheder er
et fælles ansvar for oprindelses-, transit- og bestemmelseslande. I den forbindelse
understreger Rådet betydningen af initiativer til kapacitetsopbygning til støtte for vores
partnerlande i deres håndtering af udfordringerne og mulighederne i migration, især med
hensyn til inddragelse af diasporasamfund, fremme af lovlig migration, forebyggelse af
ulovlig migration, bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel, herunder ved
at bekæmpe kriminelle netværk, tilbagetagelse og reintegrering af tilbagevendte. Rådet
opfordrer til at fremme oplysningsprogrammer om disse spørgsmål.
I betragtning af betydningen af Syd-Syd-migration og lav- og mellemindkomstlande som
bestemmelseslande understreger Rådet behovet for at fortsætte dialog, samarbejde og
partnerskaber med og blandt disse lande for at opbygge bevidsthed om virkningen af
migration på den økonomiske udvikling, navnlig med hensyn til regional
arbejdskraftmobilitet, støtte fastlæggelsen af integrationspolitikker og interkulturel dialog,
styrke ordninger til at tackle sårbarheder hos migranter, især kvinder og børn. Der bør
lægges særlig vægt på bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
Rådet minder om de forskellige former for bidrag, som medlemmer af diasporasamfundet
kan tilbyde til udviklingen af deres oprindelseslande, ikke kun på det økonomiske område,
men også gennem overførsel af viden, erfaring og teknologi samt inden for rammerne af de
nationale forsoningsprocesser. Vi understreger behovet for at styrke kapaciteten hos de
relevante institutionelle aktører i partnerlandene, herunder lokale myndigheder, til at
engagere sig med diasporasamfund og kanalisere deres bidrag i overensstemmelse med de
nationale udviklingsprioriteter.
Migranter er en drivende kraft i udviklingen af oprindelses- og bestemmelseslande på
talrige måder. For eksempel kan migranter spille en betydelig rolle som iværksættere og
jobskabere. I den forbindelse er det afgørende at understrege, at god forvaltning og et
gunstigt erhvervsklima er centrale elementer for at fremme iværksætteri og investeringer i
diasporasamfundet. Ledsageforanstaltninger til at fremme udbredelse af færdigheder og
cirkulær migration kan også bidrage til den økonomiske udvikling.
Bestræbelserne på EU-plan for at mindske omkostningerne ved pengeoverførsler bør
opretholdes, og samtidig skal der være større opmærksomhed om at øge
gennemsigtigheden og konkurrencen på markedet for pengeoverførsler og om at gøre
anvendelsen af finansielle tjenester mere udbredt. Den politiske dialog med de relevante
myndigheder i partnerlande kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme de
nødvendige reformer af de relevante lovgivnings- og reguleringsrammer og derved
optimere pengeoverførslernes virkning på udviklingen.
10.
11.
12.
13.
16854/14
DA
8
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
14.
Rådet understreger, at formindskede økonomiske og sociale omkostninger i forbindelse
med migration kan have en betydelig virkning på udviklingen. Samtidig med at
opmærksomheden på pengeoverførsler skal bevares, skal også andre omkostninger i
forbindelse med migration og mobilitet såsom mangel på kvalificeret arbejdskraft på grund
af udvandring og udgifter til rekruttering af arbejdsmigranter gribes an.
Sikring af en koordineret udviklingssamarbejdstilgang til flygtninge og internt fordrevne
15.
Styrkelse af forbindelsen mellem humanitær bistand og udvikling, herunder ved
gennemførelse af dagsordenen for modstandsdygtighed, er afgørende for at sikre en
sammenhængende og omfattende EU-tilgang til tvangsfordrivelse, der også omfatter
passende finansiering. I den forbindelse erkender Rådet, at flygtninge, internt fordrevne og
andre, der har behov for international beskyttelse, navnlig i tilfælde af langvarig
fordrivelse, indebærer væsentlige udfordringer samt potentielle muligheder for værtslande
og værtssamfund. Disse bør løses gennem en langsigtet udviklingsplanlægning fra et tidligt
stadium af krisen, som således supplerer den humanitære strategi.
Flygtninge og internt fordrevne samt migranter i en sårbar situation løber en større risiko
for at blive udsat for forskellige former for menneskerettighedskrænkelser og overgreb,
herunder seksuel og kønsbestemt vold. Rådet understreger betydningen af at forebygge og
nedbringe denne vold og sikre, at de, der overlever en sådan vold, er i stand til at få adgang
til støttetjenester og partnerlande, der yder støtter i denne forbindelse.
Rådet anerkender den store indsats, som værtslande og værtssamfund i regioner, der
grænser op til konfliktområder, gør, når de modtager flygtninge og andre migranter.
Partnerlandenes kapacitet til at tackle de mange udfordringer i forbindelse med flygtninge
og internt fordrevne og til at gøre bedre brug af potentielle muligheder, bl.a. ved at give
mulighed for lokal integration og adgang til midler til selvforsørgelse, bør styrkes
betydeligt gennem målrettede indsatser. Rådet hilser med tilfredshed Kommissionens
arbejde i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og anmoder om fastlæggelse af en
specifik strategi til at øge tilsagnene på dette område, bl.a. ved at udarbejde en
sammenhængende og koordineret udviklingsstrategi vedrørende flygtninge og internt
fordrevne og sikre passende finansiering.
16.
17.
16854/14
DA
9
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0010.png
12. december 2014
Vejen frem
18.
Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre, at der på EU-plan tages fuldt hensyn til
vigtigheden af migration som både en mulighed og en udfordring for udvikling, ved at
integrere migrationsdimensionen i EU's udviklingspolitik og samarbejde, hvor det er
relevant, og ved at sikre passende finansiering. EU's indsats vedrørende migration og
udvikling bør grundigt behandle hele spektret af positive og negative virkninger af
migration på bæredygtig og inklusiv økonomisk, social og miljømæssig udvikling i
oprindelses- og bestemmelseslandene.
Rådet opfordrer derfor Kommissionen til at udstikke yderligere politiske retningslinjer og
give operationel vejledning med fokus på alle de områder, der er skitseret ovenfor, ved at
vedtage en meddelelse inden udgangen af 2015."
19.
Ebola
Under frokosten udvekslede ministrene synspunkter med EU's ebolakoordinator, Christos
Stylianides, om støtte på mellemlang og lang sigt til genopbygning og genopretning i kølvandet på
ebolaepidemien.
Kønsspørgsmål
Rådet fik en orientering om det igangværende arbejde vedrørende EU's handlingsplan om
kønsspørgsmål i forbindelse med udviklingssamarbejde.
16854/14
DA
10
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0011.png
12. december 2014
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Den private sektors rolle i udviklingssamarbejdet
Rådet vedtog følgende konklusioner om en styrkelse af den private sektors rolle i
udviklingssamarbejdet: et handlingsorienteret perspektiv:
"Indledning
1.
Rådet minder om sine tidligere konklusioner om den private sektors rolle på
udviklingsområdet
1
, særlig dets opfordring til videre drøftelser om værktøjer og metoder i
lyset af operationaliseringen af de tiltag, der er opstillet i Kommissionens meddelelse om
"styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i
udviklingslandene".
2
Rådet ser med tilfredshed på de drøftelser, som formandskabet og Kommissionen
efterfølgende indkaldte til, og som involverer en lang række interessenter. Disse drøftelser
har bekræftet, at den private sektor er ved at udvikle sig til en stadig mere aktiv aktør på
udviklingsområdet. Interaktioner mellem udviklingspartnerne og aktører i den private
sektor er også blevet mere komplekse.
Rådet minder om, at det overordnede mål i denne politiske kontekst fortsat er udryddelse
af fattigdom gennem bæredygtig udvikling. Rådet fremhæver især behovet for at styrke
den private sektors rolle med hensyn til at gennemføre de fremtidige bæredygtige
udviklingsmål og bidrage til inklusiv økonomisk vækst, skabelse af ordentligt arbejde,
overgangen til en grøn økonomi og til fødevare- og ernæringssikkerhed, til
miljøbeskyttelse, til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og til social og
økonomisk inddragelse af kvinder og unge med særligt fokus på de fattigste og mest
sårbare.
Rådet understreger den vigtige rolle, som den private sektor spiller i forhold til det nye
globale partnerskab, der overvejes i forbindelse med drøftelserne om dagsordenen for
perioden efter 2015.
2.
3.
4.
1
2
Dok. 11149/14.
Dok. 9802/14.
16854/14
DA
11
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
Principper og kriterier
5.
Rådet udforsker nye former for samarbejde med den private sektor med henblik på at
udnytte dens ekspertise og ressourcer til en inklusiv og bæredygtig udvikling og erkender,
at der er udfordringer, som f.eks. hvordan man kortlægger de bedste strategier og modeller
for samarbejde med den private sektor inden for udviklingssamarbejde, hvordan man sikrer
effektiv vejledning om og tilsyn med passende omhu, navnlig med hensyn til
menneskerettigheder, hvordan man sikrer sammenfaldende interesser og gensidig
ansvarlighed blandt forskellige interessenter, hvordan man kan modvirke risici med hensyn
til omdømme og tillid navnlig for EU og dets medlemsstater, eller hvordan man kan
vurdere og måle udviklingseffekten af den private sektors engagement. Rådet noterer sig
de relaterede drøftelser i Komiteen for Udviklingsbistand under Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC) om statistisk behandling af den
private sektors instrumenter og gearede finansiering inden for rammerne af måling af
udviklingsfinansiering for perioden efter 2015.
Rådet støtter derfor de principper (fokus på jobskabelse, rummelighed og
fattigdomsbekæmpelse, differentiering, markedsbaseret tilgang, fokus på resultater,
udviklingsvenlig politikkohærens) og kriterier (målbar udviklingseffekt, additionalitet,
neutralitet og gennemsigtighed, fælles interesser og mål og samfinansiering,
demonstrationseffekt, overholdelse af arbejdsmarkedsmæssige, sociale, miljømæssige og
skattemæssige normer, herunder respekt for menneskerettighederne), som Kommissionen
har foreslået som en ramme for at tackle disse udfordringer og øge bevidstheden om
muligheder og betingelser for vellykkede partnerskaber med den private sektor.
Rådet udtrykker tilfredshed med medlemsstaternes tilsagn om at anvende denne ramme i
forbindelse med deres støtte til og engagement med den private sektor i
udviklingssamarbejdet på bilateralt og multilateralt plan som et grundlag for en fælles
tilgang mellem EU og medlemsstaterne for at opnå effektivitet, udviklingseffekt og bedre
koordinering af tiltag til støtte for udviklingen af den private sektor og offentlig-private
udviklingspartnerskaber. Rådet noterer sig også, at disse principper supplerer den centrale
bistandseffektivitet i Busanprincipperne om landenes ejerskab, herunder de specifikke
tilsagn om at fremskynde bestræbelserne på afbinding af bistand.
Rådet noterer sig, at kriterierne bør anvendes som vejledning til at vurdere
hensigtsmæssigheden af forslagene om direkte støtte. Vurderingen skal navnlig indeholde
en differentieret tilgang for at tage hensyn til arten og størrelsen af den private virksomhed,
der er involveret, og den sammenhæng, som den opererer i. En sammenhæng med
principperne og kriterierne eller en troværdig kurs hen imod dem skal være en integrerende
del af de respektive partnerskabsprogrammer og planlagte programmer. Endvidere
opfordrer Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at udveksle erfaringer og
definere, hvordan disse principper og kriterier skal anvendes i praksis.
6.
7.
8.
16854/14
DA
12
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
Tiltag til at fremme den private sektors engagement og ressourcer til udvikling
9.
Rådet anerkender, at Kommissionens meddelelse foreslår en ambitiøs pakke af tiltag, der
har potentiale til at forbedre effektiviteten af EU’s støtte til udvikling af den private sektor.
Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne nye strategiske ramme og de dertil
knyttede tiltag på passende vis afspejles i programmeringen af EU’s udviklingsbistand for
perioden 2014-2020, og opfordrer Kommissionen til at trække på potentialet i sine
forskellige instrumenter for at sikre, at denne tilgang kan anvendes på en
sammenhængende, effektiv og komplementær måde på subnationalt, nationalt, regionalt og
globalt plan.
Rådet er af den opfattelse, at de tiltag, der foreslås i Kommissionens meddelelse, og som
vedrører fremme af den private sektors ressourcer og engagement med hensyn til
udvikling, kræver, at EU og medlemsstaterne forbedrer deres interaktion yderligere og går
sammen om fælles tiltag på grundlag af den ekspertise og viden, herunder
overgangserfaringer, der findes på globalt plan, EU-plan og medlemsstatsplan: der bør i
den forbindelse tages hensyn til nedenstående elementer.
10.
Innovative finansielle instrumenter og mekanismer
11.
Gearing af midler til udvikling fra den private sektor er stadig en udfordrende opgave.
Rådet støtter brugen af innovative finansielle instrumenter for at geare yderligere
finansiering. De kan omfatte solidaritetsfonde, multidonormekanismer, mikrodonationer
eller påvirke investeringer og blanding.
Navnlig blanding er et vigtigt redskab til at fremme økonomisk vækst, innovation og
jobskabelse. Rådet anerkender det arbejde, der er gjort, og ser frem til, at Kommissionen,
medlemsstaterne og europæiske finansieringsinstitutioner (EFI'er) gennem EU-platformen
for blanding i eksternt samarbejde (EUBEC) fortsætter indsatsen for at forbedre
effektiviteten ved at øge donorkoordination, fremme arbejdsdeling og reducere
transaktionsomkostningerne for partnere og for at forbedre den udviklingsmæssige
virkning af blandingsoperationer på grundlag af de indhøstede erfaringer.
Rådet ser frem til, at Kommissionen gennemfører blandingsrammerne for instrumentet til
finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), herunder blandingsfaciliteter til Latinamerika,
Asien, Centralasien, naboskabsområdet, områder og lande i Vestindien og Stillehavet samt
oprettelsen af den nye blandingsfacilitet for Afrika. Brug af blandingsmekanismer bør
bygge på de europæiske donorers og finansielle institutioners kumulative indsats og på en
effektiv arbejdsdeling. Dette kan opnås ved at fremme en bredere deltagelse i
blandingsaktiviteter og ved at fremme koordinationen mellem de forskellige donorer og
finansielle institutioner, der er involveret.
12.
13.
16854/14
DA
13
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
14.
For så vidt angår især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, også i
den uformelle sektor, samt sociale foretagender og kooperativer opfordrer Rådet
Kommissionen, medlemsstaterne og EFI'erne til at lægge særlig vægt på lokale
banksystemer og forbedre deres adgang til kapital, langsigtet finansiering og langsigtede
finansielle tjenesteydelser, støtte især finansieringen for kvinder og unge iværksættere,
fremme finansiering for virksomheder inden for den sociale økonomi og fremme
uddannelsesordninger og støtte kontakter mellem virksomheder og anvendelse af bedste
miljøpraksis. Foranstaltninger til at øge SMV’ers adgang til teknologi og markeder bør
også prioriteres. Opmærksomheden bør især rettes mod fattigdomsorienterede sektorer,
som har en multiplikatoreffekt og skaber job, der svarer til EU's politiske dagsorden såsom
bæredygtigt landbrug, agrofødevareindustrien, energi og virksomheder, der fremmer en
grøn lavemissionsøkonomi, der er modstandsdygtig over for klimaforandringer. EU-AVS-
effektfinansieringsrammen, et nyt særligt vindue under AVS-investeringsfaciliteten, der
forvaltes af EIB, er gunstig i denne forbindelse. Ved at bære en større risiko end tilladt i
henhold til investeringsfaciliteten støtter den projekter med større udviklingseffekt. Både
den større risiko og den større effekt skal vurderes og oplyses på en passende måde.
Struktureret dialog og inklusive forretningsmodeller: behov for udbygning
15.
Rådet er helt overbevist om behovet for en struktureret dialog med den private sektor, der
kan involvere regeringer, lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer,
arbejdsmarkedets parter, fagforeninger og erhvervsorganisationer, akademiske kredse og
repræsentanter for den uformelle sektor. Denne dialog bør føres på lokalt, regionalt og
globalt plan og på et sektorspecifikt grundlag. Sådanne dialoger bør ikke overlappe
eksisterende dialoger og bør, hvor det er muligt, bygge på eksisterende mekanismer på
internationalt plan, som f.eks. Det Globale Partnerskab for Effektivt
Udviklingssamarbejde.
Rådet erkender, at den offentlig/private dialog kan fremme et klima, der er gunstigt for
ansvarlige investeringer, skabelse af ordentlige arbejdspladser og bæredygtig udvikling, og
kan øge politikkens effektivitet — det imødekommer også det stigende ønske fra aktører i
den private sektor om at blive mere involveret i udformningen af den økonomiske politik
og navnlig i fremme af et bæredygtigt, gennemsigtigt og erhvervsvenligt klima og et sundt
regelsæt i partnerlandene. Rådet glæder sig navnlig over den nylige vedtagelse af den
"fælles AVS-EU-samarbejdsramme for støtte til udvikling af den private sektor i AVS-
landene" og etableringen af en EU/AVS-platform for dialog, der inkluderer aktører fra den
private sektor.
Rådet glæder sig over, at Kommissionen støtter den fælles erklæring fra Busan om at
udvide og fremme offentligt og privat samarbejde med henblik på en bredt baseret,
inklusiv og bæredygtig vækst, samt over Kommissionens mere aktive rolle i
partnerskaberne for velstand og over de nylige interaktioner mellem aktører fra den private
sektor/organisationer, civilsamfundsorganisationer og lokale aktører inden for rammerne af
det politiske forum for udvikling. Rådet mener, at disse processer kan fremme en vellykket
interaktion mellem den private sektor, civilsamfundsorganisationer og aktører på
lokalsamfundsplan.
16.
17.
16854/14
DA
14
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
18.
Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen for at støtte
udbredelsen og udbygningen af inklusive forretningsmodeller og relaterede
multistakeholderpartnerskaber fra den private sektor, bygge på eksisterende initiativer og
analysere, hvordan der kan udvikles synergier for at øge udviklingseffekten af tiltag fra
EU’s og medlemsstaternes side. Rådet opfordrer navnlig Kommissionen og
medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og lette adgangen til information om
eksisterende initiativer og programmer, som giver muligheder for partnerskab og
finansiering for erhvervslivet og andre interessenter, der er interesserede i at blive partnere
med henblik på udvikling.
Endvidere tilskynder Rådet Kommissionen til at undersøge innovative måder, hvorpå der
kan udvikles partnerskaber med den private sektor i udviklingsbistandsprogrammer, bl.a.
med sigte på at fremme ungdomspraktik, der er åben for unge europæere, og fremme lokal
ungdomsbeskæftigelse. Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at
undersøge, hvordan man kan øge indvandrersamfundenes rolle i udviklingen af den private
sektor i hjemlande, navnlig for at fremme investeringer og vidensoverførsel.
19.
Virksomhedernes sociale ansvar
20.
Rådet støtter Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at fremme
virksomhedernes sociale ansvar, navnlig via gennemførelsen af internationalt anerkendte
retningslinjer og principper, dvs. FN’s vejledende principper om erhvervslivet og
menneskerettigheder, Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) trepartserklæring om
principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer for multinationale
virksomheder, FN’s Global Compact-initiativ og Den Internationale
Standardiseringsorganisations (ISO's) 26000-standard om social ansvarlighed.
Rådet understreger, at virksomhedernes sociale ansvar, navnlig via gennemførelsen af
FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og fremme af
friheden til at drive egen virksomhed, som fastlagt i artikel 16 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, vil være et af de prioriterede områder for EU’s
bistand til det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder i perioden
2014-2020.
Rådet glæder sig over det øgede internationale samarbejde, der sigter mod mere ansvarlige
globale værdikæder, og tilskynder Kommissionen til at være en aktiv partner på dette
område. Rådet understreger den voksende erkendelse af, at integration af sociale,
miljømæssige, etiske problemer samt menneskerettigheds- og forbrugerproblemer og
ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i en virksomheds forretningsaktiviteter og
strategi kan bidrage til at styrke dens konkurrenceevne og bæredygtighed. Rådet erkender,
at medlemsstaterne er nødt til at engagere deres egne industrier i ansvarlige værdikæder,
navnlig når de optræder i de mest nødlidende lande. Offentlig-private
udviklingspartnerskaber bør bl.a. tilskynde den private sektor til at gå videre end de
internationalt aftalte standarder for at udvikle relevante frivillige tilgange, der vinder i
betydning.
21.
22.
16854/14
DA
15
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
23.
Med hensyn til handelmæssige og økonomiske forbindelser, hvor den private sektor er en
vigtig aktør, understreger Rådet betydningen af at henvise til internationalt anerkendte
retningslinjer og principper for virksomhedernes sociale ansvar i de igangværende og
fremtidige forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler og andre bilaterale aftaler og
af at fremme en bæredygtig udvikling, når man foretager investeringer, outsourcing og
handel i og med partnerlande. Rådet understreger den private sektors ansvar for at fremme
menneskerettighederne, herunder børns og kvinders rettigheder.
I den forbindelse udtrykker Rådet tilfredshed med den nylige revision af direktiverne om
offentlige udbud for at tage bedre hensyn til miljøproblemer og sociale problemer og
revisionen af regnskabsdirektivet om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger. Rådet
gentager sin opfordring til at styrke den eksterne dimension af virksomhedernes sociale
ansvar og gennemførelsen af FN’s vejledende principper om erhvervslivet og
menneskerettighederne, navnlig gennem strategien om virksomhedernes sociale ansvar og
handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati, der begge er ved at blive
revideret, og gennem OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
24.
Større EU-koordination til støtte for udvikling af den private sektor: ny fremdrift
25.
Rådet udtrykker tilfredshed med det initiativ, Kommissionen og medlemsstaterne har taget
til at kortlægge den fremtidige udvikling af den private sektor og den private sektors
fremtidige interventioner på nationalt og regionalt plan. Denne kortlægning bør være det
første skridt i en mere ambitiøs dagsorden for at øge EU’s og medlemsstaternes
bistandseffektivitet på dette område og kan videreudvikles inden for fælles programmering
og relaterede arbejdsdelingsprocesser. Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne
til at samarbejde yderligere, navnlig inden for rammerne af fremtidige interventioner
foretaget af flere lande eller regionale interventioner i Asien, Vestindien og
Stillehavsområdet, Centralasien, Latinamerika, naboskabsområdet og især Afrika.
Rådet vil følge udviklingen på dette område nøje og opfordrer Kommissionen og EU-
Udenrigstjenesten til regelmæssigt i forbindelse med den årlige rapport at rapportere om
gennemførelsen af de tiltag og forslag, der er indeholdt i Kommissionens meddelelse samt
i disse konklusioner, og om samarbejdet med den private sektor mere generelt med henblik
på at overvåge de fremskridt, der gøres opnås inden for de indkredsede tiltag."
26.
16854/14
DA
16
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0017.png
12. december 2014
Handlingsplanen for ernæring
Rådet vedtog følgende konklusioner om handlingsplanen for ernæring:
"1.
Rådet minder om sine konklusioner af 28. maj 2013, hvori det tilsluttede sig meddelelsen
"Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-
rammepolitik"
1
og opfordrede Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for,
hvordan Kommissionen vil gennemføre sit mål for børn med nedsat vækst.
Indledning
2.
Rådet minder om sin bekymring med hensyn til det vedvarende omfang af fejlernæring,
navnlig i udviklingslandene, hvor staterne står over for en tredobbelt byrde med
underernæring, overernæring og underskud af mikronæringsstoffer. De komplekse og
flerdimensionelle årsager til fejlernæring kræver en holistisk og
menneskerettighedsorienteret tilgang med særligt fokus på kvinder og børn. Rådet
bekræfter på ny, at det er vigtigt at styrke synergierne mellem aktører inden for humanitær
nødhjælpsbistand og udvikling, og hilser de igangværende bestræbelser i denne henseende
velkommen. Rådet opfordrer navnlig til vedtagelse af strategier, der opbygger resiliens på
alle niveauer, under hensyntagen til handlingsplanen for resiliens i kriseudsatte lande for
2013-2020, der forbinder dagsordenen for resiliens med gennemførelsen af den nye aftale
om engagement i ustabile stater.
Rådet anerkender, at sult og fejlernæring er både en årsag til og en konsekvens af
underudvikling. Fejlernæring udgør en alvorlig trussel mod social udvikling og økonomisk
vækst. På den anden side giver investering i ernæring positive sociale, økonomiske og
produktivitetsmæssige resultater. Fejlernæring er en af de store nuværende globale
udfordringer, som det internationale samfund står over for i kampen mod fattigdom, øget
ulighed og social eksklusion.
Rådet opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at støtte de partnerlande, der står over
for en stor fejlernæringsbyrde, i deres bestræbelser på at sætte fødevare- og
ernæringssikkerhed højt på den politiske dagsorden. I denne forbindelse opfordrer Rådet
endvidere til, at der lægges særlig vægt på og tages omfattende hensyn til
fødevaresikkerhed og forbedret ernæring i rammerne for tiden efter 2015, og noterer sig de
forslag herom, der er indeholdt i rapporten fra den åbne arbejdsgruppe om bæredygtige
udviklingsmål. Ernæringstiltag bør søge at tackle fejlernæring i et bredere perspektiv,
herunder overvægt og kostrelaterede ikkeoverførbare sygdomme. Fremme af internationale
standarder for sikre og sikrede fødevarer bør også prioriteres.
3.
4.
1
Dok. 7521/13.
16854/14
DA
17
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0018.png
12. december 2014
5.
Rådet opfordrer alle de relevante interessenter til at spille deres rolle i den effektive
gennemførelse af tilsagnene i Romerklæringen om ernæring gennem den tilknyttede
handlingsramme, der blev vedtaget på anden internationale konference om ernæring i
november 2014. Disse dokumenter vil på nyttig vis indgå i drøftelserne i forbindelse med
rammen for perioden efter 2015. Rammen, som støttes af EU og dets medlemsstater,
indeholder en række anbefalede aktiviteter, som kan medvirke til at udrydde sult og
forebygge alle former for fejlernæring på globalt plan, herunder opnåelse af de globale
ernæringsmål, som Verdenssundhedsorganisationen har fastlagt for 2025.
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "handlingsplan for ernæring"
6.
Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens fremlæggelse af handlingsplanen for
ernæring
1
, som fokuserer på underernæring og anviser, hvordan EU bedst kan støtte
partnerlandene, herunder med hensyn til at nå Kommissionens mål om at nedbringe
antallet af kronisk underernærede børn under fem år med mindst syv millioner inden 2025.
Rådet erkender, at opnåelse af World Health Assembly's (WHA's) mål om at nedbringe
antallet af børn på verdensplan, der lider af nedsat vækst, med 40 % inden 2025 (dvs.
omkring 70 mio. børn) indebærer en betydelig optrapning af vores indsats. Rådet ser derfor
med tilfredshed på det fokus, som handlingsplanen for ernæring har på behovet for at øge
den nuværende årlige procentsats for nedbringelse af antallet af børn, der lider af nedsat
vækst, ud over den nuværende tendens, så ovennævnte WHA-mål nås inden 2025. I denne
forbindelse ser Rådet endvidere med tilfredshed på Kommissionens og nogle
medlemsstaters løfter om øget investering i ernæring gennem aftalen fra 2013 om ernæring
med henblik på vækst og andre fora.
Rådet understreger behovet for at håndtere både de underliggende og umiddelbare årsager
til underernæring med særligt fokus på kvinder og børn. I den forbindelse ser Rådet med
tilfredshed på det tilsagn, som Kommissionen og nogle medlemsstater har givet om at
gennemføre ernæringsfølsomme tiltag i alle relevante sektorer ved at integrere
ernæringsindikatorer og -mål i bl.a. landbrug og fødevaresikkerhed, sundhed, social
beskyttelse, vand og sanitet samt uddannelsesprogrammer sammen med
ernæringsspecifikke programmer, som tackler de umiddelbare årsager til og konsekvenser
af underernæring.
7.
8.
1
Dok. 11718/14.
16854/14
DA
18
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
12. december 2014
9.
Underernæring er en væsentlig årsag til den høje forekomst af børnesygelighed og -
dødelighed og er en hindring for en fuldstændig kognitiv og fysisk udvikling hos de børn,
der overlever det. Rådet ser derfor med tilfredshed på handlingsplanen for ernærings
specifikke fokus på tiltag og politikker rettet mod kvinder og børn, især inden for det
kritiske tidsrum på 1 000 dage, dvs. god ernæring til gravide kvinder og indtil barnets
andet leveår og ved at prioritere kvinder, børn og unge piger, navnlig i fattige landdistrikter
og blandt de mest sårbare grupper. Vigtigheden af amning af spædbørn som en del af
ernæringsspecifikke tiltag bør fremhæves. Rådet noterer sig, at det specifikke fokus i
handlingsplanen for ernæring vil være: a) at fremme mobilisering og politiske tilsagn
vedrørende ernæring, b) at forøge aktiviteterne på nationalt plan, og c) øge kendskabet til
ernæring.
I denne forbindelse ser Rådet med tilfredshed på Kommissionens og en række
medlemsstaters engagement i at forøge aktiviteterne på nationalt plan i perioden 2014-
2020. De planlagte tiltag bør inddrage kønsaspektet med særligt fokus på kvinder og deres
indflydelse og bør udformes med henblik på at opnå den størst mulige virkning med
hensyn til at reducere nedsat vækst og sætte ind over for de underliggende årsager; de bør
opbygge kapacitet, viden og færdigheder, de bør styrke og fremme ekspertise,
investeringer og bidrag fra lokale interessenter, regeringer, den private sektor, videncentre
og NGO'er.
Aktiviteter, der skal styrke nationalt lederskab, forvaltning og ejerskab af ernæringsmål,
kræver, at EU-delegationerne og EU-medlemsstaternes repræsentationer engagerer sig
yderligere i den politiske dialog og støtter nationale og regionale processer. EU’s fælles
programmering udgør en solid ramme for bedre at kunne koordinere ernæringstiltag og
støtte partnerlandene i at definere og gennemføre nationale ernæringspolitikker, navnlig i
lande der er hårdt tynget af problemet med nedsat vækst, hvor der er behov og potentiale
for fælles fremmende foranstaltninger og aktiviteter. Rådet udtrykker tilfredshed med
forpligtelsen i handlingsplanen til at sikre synergi og sammenhæng mellem nationalt ejede
politikker og programmer på den ene side og regionale og internationale initiativer på den
anden side.
Rådet tilskynder til tilpasning af medlemsstaternes tiltag til eksisterende nationale
strategier i partnerlandene og tæt koordination med Kommissionens handlingsplan for
ernæring og andre internationale initiativer. Eksisterende koordinationsmekanismer såsom
SUN-bevægelsen og Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed bør styrkes. Der bør tages
hensyn til det arbejde, der udføres i andre relevante FN-komitéer, som f.eks. den stående
komité for ernæring. Rådet ser navnlig med tilfredshed på det forhold, at 54 lande, der er
hårdt tynget af underernæring, nu har tilsluttet sig SUN-bevægelsen og udviser politisk
vilje til at forbedre ernæringen.
10.
11.
12.
16854/14
DA
19
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0020.png
12. december 2014
13.
Som led i handlingsplanen støtter Rådet Kommissionens forslag om at udarbejde
landeoplysninger, der viser de forventede resultater. Ernæringsmål bør konsekvent
indarbejdes i programudformningen, og ernæringskriterier og -indikatorer bør medtages og
overvåges. Rådet støtter desuden Kommissionens intention om at styrke de nationale
systemer til håndtering af oplysninger om ernæring, så der skabes ansvarlighed for
resultaterne, og så de videreformidles for at vurdere handlingsplanens virkninger, også på
stedet. De fremkomne oplysninger kan også tjene til at bidrage til den årlige globale
ernæringsrapport. Nøjagtige oplysninger på nationalt plan vil støtte de nationale
myndigheders beslutningsproces, ressourcetildeling og udvikling af politikker ud over at
sikre ansvarlighed for og videreformidling af resultater som følge af handlingsplanens
gennemførelse på globalt og nationalt plan."
Årsrapport om EU's politikker for udvikling og ekstern bistand
Rådet vedtog følgende konklusioner om årsrapporten om gennemførelsen af Den Europæiske
Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2013:
"1.
Rådet ser med tilfredshed på årsrapporten for 2014 om gennemførelsen af Den Europæiske
Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2013.
1
Rapporten udgør et afgørende
bidrag til at styrke ansvarlighed og gennemsigtighed. Den har til formål at formidle og
påvise fokuseringen på resultaterne af EU's udviklingspolitik.
Rådet påskønner fuldstændigheden af rapportens geografiske og tematiske oversigter,
herunder rapportering om grundlæggende værdier, og fokuseringen på fremskridt med
opfyldelsen af EU's langsigtede udviklingsmål samt om, hvordan principperne i
dagsordenen for forandring er blevet omsat til udviklingsstrategier og interventioner.
Rådet noterer sig de vigtige fremskridt, der er gjort med fælles programmering, der
fremstår som et centralt element i EU's bidrag til dagsordenen om bistandseffektivitet, og
understreger behovet for specifikt at rapportere om indhøstede erfaringer i fremtidige
rapporter.
Rådet ser med tilfredshed på de fortsatte bestræbelser med hensyn til udviklingsvenlig
politikkohærens, hvor der rapporteres om en bred vifte af tiltag, herunder på landeniveau,
og navnlig vedrørende styrkelse af evidensgrundlaget, oplysningsindsatsten og uddannelse.
2.
3.
4.
1
Dok. 12570/14.
16854/14
DA
20
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0021.png
12. december 2014
5.
Rådet tilslutter sig fremhævelsen af rapportering om samarbejde med ikkestatslige aktører
og lokale myndigheder samt den private sektors rolle, og ønsker mere vidtrækkende
rapportering om offentligt-privat samarbejde i fremtiden. Bestræbelserne på at rapportere
om gennemførelsen af den nye aftale om engagement i ustabile stater noteres med
tilfredshed.
Rådet opfordrer Kommissionen til i den næste årsrapport at indarbejde flere specifikke
oplysninger om budgetstøtteprogrammer, herunder tendenser med hensyn til udbetaling,
andelen af generel budgetstøtte og sektorbudgetstøtteprogrammer i de vigtigste finansielle
instrumenter. Rapportering bør omfatte oplysninger om, hvordan der i afgørelser om at yde
budgetstøtte er taget højde for partnerlandes tilsagn og resultater for så vidt angår
demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. Den bør også oplyse om, hvordan
der er taget højde for nødvendigheden af at levere og beskytte leveringen af vitale
grundlæggende ydelser, navnlig til de fattigste og mest sårbare, som anført i Rådets
konklusioner om budgetstøtte fra maj 2012
1
, og hvordan tre nye typer af budgetstøtte på
mellemlang og lang sigt har bidraget til fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og
forbedret regeringsførelse i disse partnerlande.
Rådet tilskynder Kommissionen til i den næste årsrapport at undersøge fremskridtene med
opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene og i den forbindelse indhøste erfaringer med
henblik på overgangen til målene for bæredygtig udvikling.
Rådet opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i fremtidige årsrapporter at
sætte øget fokus på forebyggelse og bekæmpelse af korruption, den samlede tilgang til
eksterne konflikter og kriser og EU-bistand til bæredygtig forandring i overgangssamfund.
Rådet ønsker også rapportering om delegeret samarbejde.
Der bør opretholdes et fortsat fokus på opfyldelse af forpligtelsen til at afsætte mindst
20 % af EU-bistanden til at fremme social inklusion og menneskelig udvikling og 20 % af
EU's udgifter til klimarelevante tiltag, herunder vedvarende energi, for at skabe en CO2-
fattig, ressourceeffektiv økonomi samt et bæredygtigt landbrug, modstandsdygtighed og
tilpasning.
Rådet tilskynder Kommissionen til at styrke rapporteringen om ligestilling mellem mænd
og kvinder. Det ønsker også fokus på en EU-indsats for at frigøre pigers og kvinders
potentiale.
Rådet understreger kraftigt behovet for yderligere at forbedre rapporteringen om resultater
og virkningen af EU's udviklingsbistand for samtlige bistandsmetoder for at skabe bedre
sammenhæng mellem mål og resultater og ser frem til forbedringer, der vil følge af EU-
udviklings- og samarbejdsresultatrammen, for de kommende årsrapporter."
6.
7.
8.
9.
10.
11.
1
Dok. 9371/12.
16854/14
DA
21
 Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanligender - udvikling) den 12. december 2014 - Bilag 1210631:
1490446_0022.png
12. december 2014
Økonomiske partnerskabsaftaler med Vestafrika
Rådet godkendte på vegne af EU undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af den økonomiske
partnerskabsaftale mellem EU og de vestafrikanske stater, Det Økonomiske Fællesskab af
Vestafrikanske Stater (Ecowas) og Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union
(UEMOA).
UDENRIGSANLIGGENDER
Forbindelserne mellem EU og Ukraine
Rådet fastlagde EU's holdning med henblik på første møde i Samarbejdsrådet EU-Ukraine.
EU-bistandsfrivillige
Rådet bekræftede, at det ikke har til hensigt at modsætte sig en delegeret retsakt fra Kommissionens
side om fastsættelse af fælles regler for kandidater og EU-bistandsfrivillige.
16854/14
DA
22