PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 8. december 2014

FVM 351

___________________________________________________________________

REVIDERET SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gæl-

dende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

- Politisk enighed

KOM (2014) 670

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REVIDERET NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 15.-16. december 2014

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fartøjer i visse andre farvande

KOM (2014) 670

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for

EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forsla-

get omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og

dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for

2015 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2015.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2014) 670 af 28. oktober 2014 fremsat forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiske-

bestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er mod-

taget i en dansk sprogversion den 4. november 2014.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i

henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet

forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredje-

lande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsæt-

te TAC for 2015 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der skal endvidere

fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2015.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske

Komité for Fiskeri (STECF) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som frem-

går af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2015 (Kommissionens

politikerklæring – KOM (2014) 388).

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af disse principper, at Kommissionen vil foreslå TAC og kvoter for 2015 på MSY

niveau for det stigende antal bestande med fuld analytisk rådgivning med MSY-estimater. I de

seneste vurderinger udgør denne gruppe 46 bestande samlet for bestandene i den nordøstlige

del af Atlanterhavet inkl. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt i Østersøen, jf. KOM (2014)

388. Kun i tilfælde, hvor det vil være vanskeligt at opnå MSY-niveau i 2015, og hvor det vil have

alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for den omfattede fiskeflåde, vil opnåelsen af

målsætningen om MSY-niveau ifølge Kommissionen kunne blive udsat til senere år, men senest i

2020.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens

forslag til TAC og kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af

ændringer i MSY-målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med ud-

gangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået

på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med beva-

ringsbehovet for bestandene.

For 47 bestande foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en fuldstændig

vurdering. 26 bestande er omfattet af en erklæring, som Rådet og Kommissionen i 2012 blev

enige om, hvor TAC fastsættes uændret fra 2013 og fem år frem, medmindre deres status æn-

dres væsentligt i løbet af perioden. Herudover foreslås 12 TAC’er fastsat således, at de er i

overensstemmelse med langsigtede forvaltningsplaner.

For fiskeri efter industriarter og fiskeri efter pelagiske bestande som blandt andet sild introduce-

res landingsforpligtigelsen fra 1. januar 2015, jf. den nye grundforordning nr. 1380/2013. Alle

fangster, som fanges i disse fiskerier, og som er omfattet af TAC’er, skal ilandbringes, medmin-

dre der er fastsat en særlig undtagelse. Kommissionen anfører, at de foreslåede fiskerimulighe-

der med indførelsen af landingsforpligtelsen skal reflektere ændringen fra landinger til fangster,

hvilket sker på basis af den videnskabelige rådgivning. For kvotefastsættelsen betyder dette, at

mængder, der tidligere blev genudsat, nu skal afspejles i de aktuelle kvoter, som såkaldte ”kvo-

te top op”.

I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er alene angivet informationer om kvote top

op i rådgivningen for så vidt angår industriarter og pelagiske bestande, som omfattes af lan-

dingsforpligtelsen fra 1. januar 2015. For øvrige bestande angives ICES rådgivning alene i lan-

dinger medmindre andet specifikt angives i fangster.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2015 med en række tredjelande for

så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler des-

uden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanter-

hav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterha-

vet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen

om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der

aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nord-

søen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge

fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast

fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede forvaltnings-

planer, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsø-

en og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer,

rejer, sperling og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og

Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,

Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for

Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den såkaldte

”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.

Der er den 4. december 2014 indgået aftaler mellem EU og Norge om fiskerierne for 2015. De

aftalte TAC fremgår af nedenstående tabel.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Katte-

gat for 2015 samt TAC for 2014 og 2015:

Art

Torsk

Nordsøen og

Skagerrak

Rådgivning

26.713 t (-20 % ift. 2014)

ICES rådgiver i henhold til EU/Norge forvaltningspla-

nen om en reduktion i TAC på 20 %. Bestanden er i

svag stigning, men rekrutteringen er fortsat ringe. F

(fiskeridødelighed) har været faldende siden 2000,

og beregnes til 0,40 i 2013, som svarer til det lang-

sigtede mål i forvaltningsplanen. Rådgivningen dæk-

ker tillige område VIId (den østlige del af Den Engel-

ske Kanal). Den estimerede discardrate steg fra 23

% i 2012 til 28 % i 2013.

50.163 t (+12,4 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang og en F

msy

på

0,35, da der ikke foreligger en samlet forvaltnings-

plan for hele rådgivningsområdet, der fra 2015 er

udvidet med område VIa. Bestanden er stor og ka-

rakteriseres ved lejlighedsvis stor rekruttering, hvil-

ket forventes at være tilfældet i 2015.

Anvendelse af EU/Norge-forvaltningsplanen for Nord-

søen og Skagerrak på det samlede område (dvs.

også VIa) vil indebære anvendelse af en lavere F på

0,3 og en rådgivning om landinger på 43.222 t.

66.006 t (-14,9 % ift. 2014)

ICES rådgiver efter EU/Norge forvaltningsplanen, at

der skal ske en reduktion i TAC på 14,9 %. Rådgiv-

ningen dækker både Nordsøen, Skagerrak/Kattegat

og området vest for Skotland.

Bestanden ligger lige under sikre biologiske grænser.

13.678 t (-15 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra EU/Norge forvaltningsplanen.

Bestanden er generelt gået tilbage i gennem de

sidste 25 år på trods af et fald i F, men vurderes at

være over sikre biologiske grænser. F er ifølge for-

valtningsplanen fastsat til 0.15. Dette vil give en

reduktion i TAC på 15 % i henhold til den stabili-

tetsmekanisme, der er indbygget i forvaltningspla-

nen.

TAC i 2014 i

tons

27.799 i

Nordsøen og

3.972 i Ska-

gerrak

TAC i 2015 i

tons

29.189 i

Nordsøen (+5

%) og 4.171 i

Skagerrak

(+5%)

DK andel af

EU's kvote

20 % i Nord-

søen og 83 %

i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og VIa (vest

for Skot-

land)

38.285 i

Nordsøen,

2.355 i Ska-

gerrak og

3.987 i VIa

40.711 i

Nordsøen

(+6,3 %),

2.504 i Ska-

gerrak (+6.3

%)og 4.536 i

VIa

7 % i Nordsø-

en og 84 % i

Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Hvilling

Nordsøen

77.536

i Nordsøen,

og Skager-

rak/Kattegat

16.092

66.006

i Nordsøen,

og Skager-

rak/Kattegat

(-14,9 %)

13.678

(-15 %)

13 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rådgivning

500 t (-42 % ift. 2014)

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt informa-

tion til at bestemme bestandens tilstand og rådgiver

derfor ud fra forsigtighedsprincippet, at fangsterne

skal reduceres med 20 % i forhold til gennemsnitlig

fangst i perioden 2010-2012, hvilket giver en TAC på

500 t. Rådgivningen er enslydende for både 2013,

2014 og 2015.

128.376 t (+15 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra EU forvaltningsplanen. Bestan-

den er i 2014 steget yderligere og er estimeret til at

være den højeste i mere end halvtreds år. F er histo-

risk lav og rekrutteringen er omkring middel.

ICES rådgiver om en maksimal forhøjelse på 15 % jf.

forvaltningsplanen.

6.287 t. (-38 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra en databegrænset tilgang.

ICES vurderer Skagerrak med en vest- og øst-

komponent. Den vestlige komponent, der er klart

den største, har tætte relationer til Nordsøbestanden

og er i fremgang.

Derimod er den væsentligt mindre øst-komponent i

dårlig forfatning, hvorfor der her rådgives om intet

direkte fiskeri og tiltag til begrænsning af bifangst og

discard.

831.000-906.000 t (-27 - -33 % ift. 2014)

ICES rådgiver efter Færøerne, Norge og EU forvalt-

ningsplanen om en samlet TAC på mellem 831.000

og 906.000 tons for hele makrellens udbredelsesom-

råde.

Det fremgår af rådgivningen, at anvendelsen af en

MSY-tilgang vil lede til en anbefalet TAC på

1.017.000 tons. Udsmid er ubetydelig, derfor ingen

kvote top op.

TAC i 2014 i

tons

1.050

TAC i 2015 i

tons

1.050

(0 %)

DK andel af

EU's kvote

90 %

Rødspætte

i Nordsøen

111.631

128.376

(+15 %)

20 %

Rødspætte

i Skagerrak

10.056

(0 %)

79 %

Makrel

Nordøst-

atlanten

EU, Færøerne

og Norge

fast-satte i

2014 en TAC

på 1.240.000

tons, hvoraf

EU havde en

kvote på

611.205 tons

(49,3 %) og

15,6 % var

afsat til andre

sta-ter.

9.500

Heraf 6.650 i

Skagerrak

Rejer

Skagerrak

og Norske

Rende

Sild

i Nord-

søen

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

9.777 t (+3 % ift. 2014)

ICES rådgiver på baggrund af en MSY- og forsigtig-

hedstilgang. ICES anbefaler pga. usikkerheder i

rådgivningen, at F ikke fastsættes som F

msy

, der ville

kunne give en højere TAC på ca. 13.274 tons, men i

stedet som et gennemsnit af F over de tre seneste år

ICES foreslår desuden en særlig indsats mod den

såkaldte highgrading discard.

429.797 t (konsum) (-9,6 % ift. 2014) / 16.055 t

(bifangst) (+22,7 % ift. 2014).

ICES rådgiver ud fra 2008 forvaltningsplanen, idet

man endnu ikke har vurderet den reviderede plan fra

2014. Anvendes 2014 forvaltningsplanen beregner

ICES at TAC´en vil blive på 445.329 tons og 15.744 i

bifangstkvote. Bestanden er stor og ligger over sikre

biologiske grænser. Udsmid er ubetydelig, derfor

ingen kvote top op.

39.738 t (konsum) (-15 % ift. 2014)/ 4.712 t (bi-

fangst) (-29,2 % ift. 2014)

ICES rådgiver separat for nordsøbestanden (NSAS)

og østersøbestanden (WBSS). Baseret på den af EU

og Norge aftalte model beregnes konsum-TAC med

en fast andel af hhv. NSAS og WBSS. Hertil kommer

en begrænsning af udsving i TAC på +/- 15 %, hvor-

efter TAC for 2015 kan beregnes til 39.738 tons.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge,

ICES kombinerede rådgivning for bifangstkvoten er

4.712 t.

Kvote top-op kan ikke bestemmes, idet udsmidet

ikke kan opgøres.

EU, Færøerne

og Norge har

aftalt en TAC

for 2015 på

1.054.000

(-15 %),

hvoraf EU

kvote vil

udgør 49,3 %

519.512 tons

(-15 %). Der

er afsat 15,6

% til andre

stater.

10.900

(+15 %)

Heraf 7.630 i

Skagerrak

(+15 %)

65 % i Ska-

gerrak

470.037

(konsum)

13.085 (bi-

fangst)

445.329

(konsum) –

(-5,3%)

15.744 (bi-

fangst)

(+20 %)

Variabel andel

af konsum-

kvoten og 96

% af bi-

fangstkvoten

46.750

(konsum)

6.659

(bifangst)

43.604

(konsum) –

(-6,8 %)

6.659

(bifangst) –

(0 %)

48 % af kon-

sumkvoten og

85 % af bi-

fangstkvoten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

Rådgivning

6.787 t (-79,6 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra en databegrænset tilgang og

gentager derfor sin rådgivning fra 2013 om reduktion

af fangsterne på 20 % i forhold til gennemsnitlige

fangster i 2010-2012. Dog anføres det supplerende,

at der er en ukvantificerbar, men ikke ubetydelig

discard af brisling, der ikke er taget højde for i den

angivne mængde.

Kvote top op kan ikke bestemmes, idet udsmidet

ikke kan opgøres.

TAC i 2014 i

tons

33.280

TAC i 2015 i

tons

33.280 (0 %)

DK andel af

EU's kvote

72 %

Færøerne

Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt EU adgang til fiskeri efter blåhvilling og

makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder for 2015 afholdes

den 8.- 9. december 2014.

Kyststatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2014 forhandlingsmøde om en

TAC for makrel og fordelingen af denne for 2015. Grønland og Rusland deltog som observatører.

I forhold til fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne tidligere i 2014 en aftale om

fordelingen mellem de tre aftaleparter og der blev afsat en reserve til andre stater, herunder

Island, Grønland og Rusland. Island kræver i lighed med de seneste fem år en betydelig forøgel-

se af kvoteandelen. På mødet i oktober 2014 besluttede EU, Norge og Færøerne at gå videre

med en ny trepartsaftale, dvs. uden Island. De tre parter mødtes i Bergen den 21. november

2014 og nåede til enighed om en reduceret TAC for 2015 på 1.054.000 tons (svarende til F

pa3

Indenfor denne TAC er der i lighed med tre-partsaftalen for 2014 afsat en reserve på 15,6 % til

fordeling mellem andre parter.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne udsatte på et møde i oktober 2014 beslutningen

om en TAC for blåhvilling for 2015, da Norge ønskede at følge MSY, mens EU ønskede en mere

forsigtig tilgang til en stigning i fiskeridødeligheden. Med henvisning til en rapport fra en ar-

bejdsgruppe under NEAFC om blåhvillingens geografiske fordeling fremsatte EU krav om en

større andel af TAC’en. De øvrige kyststater havde ikke mandat til genforhandling af fordelings-

nøglen. Forhandlingerne fortsætter 15.-16. december 2014. EU og Norge forventes i lighed med

2014 at aftale, at man gensidigt kan fiske en væsentlig mængde af sin kvote i hinandens far-

vande.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2014 forhandlingsmøde.

Der var enighed om at fastsætte en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i 2015 i henhold til

ICES’ rådgivning baseret på forvaltningsplanen, idet bestanden er i fortsat nedgang. Færøerne

fastholdt deres krav om en højere andel af kvoten for 2015 med henvisning til rapporten fra en

arbejdsgruppe under NEAFC om den geografiske udbredelse af atlanto-skandisk sild. EU og Fæ-

røerne orienterede om den fælles forståelse mellem dem i forhold til Færøernes kvotefastsættel-

se og ophævelsen af EU’s sanktioner mod Færøerne. Mødet blev suspenderet og nye forhandlin-

ger er planlagt til 17.-18. december 2014.

: En fiskeridødelighed baseret på et forsigtighedsprincip.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome

bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2015 samt TAC i 2014 og den danske kvotean-

del:

Art

Rådgivning

TAC i 2014

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2015 i tons

-20 %

andel

EU´s

kvote

61 %

Torsk

i Kattegat

Tobis

i Nordsøen, Skager-

rak og Kattegat

Tunge

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Tunge

i Nordsøen

Sperling

i Nordsøen, Ska-

gerrak og Kattegat

Intet direkte fiskeri

ICES rådgiver ud fra forsigtig-

hedsprincippet, at der ikke må

være målrettet fiskeri efter

torsk, og at bifangst og discard

skal minimeres.

Bestanden er omfattet af en

langsigtet plan for torsk i råds-

forordning 1342/2008.

ICES vurderer fortsat, at bestan-

den er historisk lav, men der er

dog registreret en svag stigning i

både gydebiomasse og rekrutte-

ring. Den estimerede discardrate

for 2013 er den største i tidsseri-

en fra 1997-2013

Rådgivning foreligger februar

2015

TAC søges fastsat i forlængelse

af modtagelse af den biologiske

rådgivning med henblik på start

af fiskeri efter tobis i april måned

205 t

ICES rådgiver ud fra MSY-

tilgangen. Bestanden er uden for

sikre biologiske grænser.

11.365 t

ICES rådgiver ifølge forvalt-

ningsplanen (andet trin) svaren-

de til MSY-tilgang.

326.000 t

ICES rådgiver om hele Nordsøen

og Skagerrak-Kattegat ud fra et

forsigtighedsprincip. Udsmid

ubetydelig, derfor ingen kvote

top op.

227.000 t

ICES har gennemført en analy-

tisk rådgivning i henhold til MSY

med en tilnærmet værdi for

fiskeridødeligheden. Rådgivnin-

gen vedrører perioden juli 2014

til juni 2015. Udsmid ubetydelig,

derfor ingen kvote top op.

3.832 t

ICES gentager sin rådgivning fra

2014, som gives ud fra en data-

begrænset tilgang.

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen, at landingerne for den

samlede nordlige bestand ikke

må overskride 78.457 tons. ICES

vurderer, at bestanden har væ-

ret voksende siden 1998 og

stadig er stor.

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen, at landingerne for den

samlede nordlige bestand ikke

må overskride 78.457 tons. ICES

vurderer, at bestanden har væ-

ret voksende siden 1998 og

stadig er stor.

100

207.219

Afventer rådgivning

94 %

353

205

-42 %

11.365

-4 %

Afventer forhand-

linger med Norge

og Færøerne, idet

mængder kan ind-

gå i udveksling af

fisk mellem EU og

Norge

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge

5150

(omfattet af erklæ-

ring om uændret

TAC)

2.364

-4 %

84 %

11.900

106.250

(EU-TAC)

99,9 %

Brisling

i Nordsøen

144.000

91 %

Brisling

i den engelske

kanal

5.150

33 %

Kulmule

i Skager-

rak/Kattegat/

Østersøen

2.466

92 %

Kulmule i Nordsøen

2.874

2.755

-4 %

58 %

Både i 2013, i 2014 og i forslaget for 2015 er TAC kun til bifangster. Intet direkte fiskeri er tilladt på denne kvote.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i 2014

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2015 i tons

17.843

+15 %

Jomfruhummer

i EU-

farvande i Nordsøen

Jomfruhummer

Skagerrak/ Kattegat

Rødspætte

i Kattegat,

Sundet og Bælthavet

Lange

i Nordsøen

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Hestemakrel

i Nordsøen

og Kanalen

Hestemakrel

i de vestlige

områder

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen/forsigtighedsprincippet.

ICES vurderer bestanden og

fiskeritrykket for jomfruhummer i

Nordsøen for 8 separate delom-

råder i EU-farvande. TAC fast-

sættes dog for hele området

samlet.

5.318 t

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen. ICES vurderer, at

fiskeridødeligheden i 2013 ligger

under MSY-målet for bestanden.

2.626 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. Inkluderer en

andel i den vestlige Østersø

(subdivision 22-23).

10.800 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. ICES’ rådgiv-

ning dækker en række områder,

og er den samme som den toåri-

ge rådgivning for 2013 og 2014.

ICES vurderer, at bestandens

tilstand er stabil.

10.800 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. ICES rådgivning

dækker en række områder, og er

den samme som den toårige

rådgivning for 2013 og 2014.

ICES vurderer, at bestandens

tilstand er stabil.

15.200 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang ud fra forsigtig-

hedsprincippet og MSY-

overvejelser, at fangster skal

reduceres med mere end 20 % i

forhold til gennemsnittet af fang-

sterne i 2011-2013. Udsmid

ubetydelig, derfor ingen kvote

top op.

99.304 t

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen. Rådgivningen dækker

et større område end TAC. Ud-

smid ubetydelig, derfor ingen

kvote top op.

53.296 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. Udsmid ubety-

delig, derfor ingen kvote top op.

15.499

andel

EU´s

kvote

5.019

5.318

+6 %

73 %

2.160

Foreligger endnu

ikke

89 %

2.428 i

Nordsøen,

17.698 i alt

samlet for

områderne

Afventer forhand-

linger med Norge

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge

(omfattet af er-

klæring om uæn-

dret TAC)

10 %

56 %

31.720

15.200

-46 %

48 %

115.212

85.732

-26 %

Havgalt

i det nordøstlige

Atlanterhav

127.509

53.296

-58 %

25 %

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder

ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse

sårbare arter. Denne liste over arter er for 2015 udvidet med sårbare arter, som tidligere var

omfattet af 0-TAC, med henblik på at tage højde for introduktionen af landingsforpligtelsen. Dis-

se arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.

Fiskeriindsatsregulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt an-

det Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Kommissionens forslag til

fiskeriindsats vil følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i december.

Andre bestemmelser

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på

hovedarten i pelagiske fiskerier og industrifiskerier vil ikke længere finde anvendelse, når fiskeri

efter de pågældende bestande omfattes af landingsforpligtelsen. Kommissionens opfattelse er,

at grundforordningens mulighed for afskrivning af bifangster på op til 9 % af kvoten for målar-

ten – ved overskridelse af kvoten for de pågældende bestande eller for fangster, som en med-

lemsstat ikke har kvote for – i givet fald kan anvendes. Det kræver imidlertid, at bestanden af

ikke-målarter ligger inden for sikre biologiske grænser.

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige

regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne

ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning.

Betingelserne for medlemsstaternes anvendelse af de to respektive år-til-år fleksibilitetsregler er

forskellig. For eksempel er anvendelsen af forordning 847/96 afhængig af bestandenes tilstand.

Denne betingelse er ikke inkluderet i grundforordningen, som imidlertid alene kan anvendes for

bestande omfattet af landingsforpligtelsen. Ved anvendelsen af forordning 847/96 tillægges der

en strafkoefficient over for medlemsstaterne ved overskridelse af kvoten på over 5 % i et givet

år, mens det først sker i henhold til grundforordningens regler ved en overskridelse af kvoten på

over 10 %.

Kvotepræmie

Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret

fiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor, er i første udkast

til forslag videreført uændret. Herunder blandt andet, at kvotepræmien maksimalt må udgøre

75 % af den forventede mængde udsmid, der må forventes for den type fartøj, og ikke på noget

tidspunkt må udgøre mere end 30 % af fartøjets basistildeling. Dog er der mulighed for visse

undtagelser fra denne bestemmelse. Det fremgår endvidere, at alle de pågældende fartøjers

fangster af de arter, der er omfattet af yderligere tildelinger, skal modregnes i fartøjernes indi-

viduelle tildeling, herunder også fisk som ikke opfylder mindstemålet.

I forslaget er der desuden en bestemmelse om, at der kan overføres kvoter mellem de fartøjer,

som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, og fartøjer, der ikke deltager i en sådan ordning, for-

udsat at det kan påvises, at udsmid fra fartøjer, der ikke deltager i ordningen, ikke øges.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Som noget nyt foreslås der restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri ef-

ter denne bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb).

Konkret foreslås, at der maksimalt må hjemtages en havbars per dag per person.

Kommissionens supplerende non papers

Kommissionen har i et non paper af 19. november 2014 foreslået at udvide omfanget af de for-

anstaltninger, der kan tages i anvendelse til dokumentation for fuldt dokumenteret fiskeri, til

også at omfatte andet end kameraer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ligeledes i et non paper af 26. november 2014 fremlagt en oversigt over den

tilladte fiskeriindsats målt i kilowattdage i en række farvandsområder. Kommissionen har såle-

des foreslået en reduktion i fiskeriindsatsen for den mest anvendte redskabskategori i Kategat

på 20 % i forhold til sidste år.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke

konsekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både

stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Konsekvenserne for brutto-

indtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne

samt omkostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører indledningsvist, at den biologi-

ske rådgivning viser, at den generelle udvikling for fiskebestandene i Nordsøen og Skagerrak er

positiv. Foreningen understreger, at dette hænger sammen med den store reduktion i fiskeriets

påvirkning af bestandene gennem de sidste 15 år.

DFPO fremfører, at EU´s fælles fiskeripolitik er under store omvæltninger med indførelse af et

discardforbud. Det anføres, at det er centralt at vedblive med at fiske med fiskeridødeligheder

baseret på MSY, men at det er nødvendigt med en gradvis tilgang i lyset af indførelse af discard-

forbuddet. I den forbindelse anbefaler DFPO, at man bør undlade at ændre TAC’er fra år til år,

når fiskeridødelighederne ligger inden for den centrale del af et interval, og rådgivningen derfor

kun foreslår små eller ubetydelige ændringer. Foreningen er desuden kritisk overfor, at rådgiv-

ningen i forbindelse med datasvage bestande tager udgangspunkt i fangster og ikke for de ved-

tagne TAC’er. Foreningen er desuden af den opfattelse, at det er på tide, at fiskerne får klarhed

om omkring den kvotetilskrivning, som man er stillet i udsigt i forbindelse med discardforbud-

det, og at der bør ses på øget kvotefleksibilitet mellem områder.

Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For torsk i Nordsøen og Skagerrak fremfører foreningen, at der er tale om en bestand i en sær-

deles positiv udvikling, som er vokset siden 2006. På denne baggrund finder foreningen, at det

er meningsløst at følge en forvaltningsplan, der vil reducere TAC’en. Dette vil i følge foreningen

blot øge discarden. Foreningen mener, at en stigende TAC i sig selv ikke vil føre til øget fangst,

men at den vil tillade, at en større andel af den torsk der fanges, kan landes. Foreningen argu-

menterer for, at der kan overvejes en række modeller for, hvordan TAC kan fastsættes, uden at

dette vil indebære, at bestanden falder. Konkret foreslår foreningen, at man tager udgangs-

punkt i en 50/50 model, hvor halvdelen af den beregnede stigning i gydebiomassen tilfalder fi-

skeriet og den anden halvdel bestanden. Samlet set mener DFPO, at TAC bør fastsættes til

32.812 tons i Nordsøen og 4.688 tons i Skagerrak. Derudover mener foreningen, at fiskeriind-

satsen skal være mindst på niveau med 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For torsk i Kattegat henviser Danmarks Fiskeriforening til, at der i de senere år alene har været

tale om en bifangstkvote. Fangsten af torsk styres på ingen måde af størrelsen af TAC for torsk

– men alene af udviklingen i torskebestanden. En for restriktiv TAC har ifølge foreningen – som

set i stadig større omfang i de senere år - udelukkende som konsekvens, at fiskere bliver tvun-

get til discard. Samtidigt indebærer den lave TAC-fastsættelse, at data-grundlaget for fastsæt-

telse af bestandsestimater er mangelfuld – og ICES derfor ikke kan give nogen meningsfuld

rådgivning for bestanden. Foreningen anbefaler en TAC på 400 tons i 2015. Samtidig finder for-

eningen, at fiskeriindsatsen i Kattegat ikke bør reduceres i forhold til 2014.

For loftet for bifangster af sild i Nordsøen finder Danmarks Fiskeriforening, at TAC’en skal hæves

fuldt ud i overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Alle begrænsninger vil reducere

mulighederne for at udnytte de danske industrifiskemuligheder efter indførelse af landingspå-

buddet i 2015. Ud fra den samme betragtning ved indførelse af landingspåbud i industrifiskeriet

i Skagerrak og Kattegat bør også sildebifangstkvoten øges med tilsvarende procentsats.

For tunge i Skagerrak/Kattegat anfører DFPO, at der ikke er en vedtaget forvaltningsplan. Da

bestanden er lav, indebærer dette, at der rådgives om en stor reduktion i TAC på 42 %, hvilket

vil fjerne en stor del af grundlaget for tungefiskeriet. Foreningen noterer sig, at der selv med en

mindre reduktion i TAC vil være en stigning i gydebiomassen på 21 %, og foreslår derfor at TAC

fastsættes til 310 tons, idet foreningen understreger, at dette er et vigtigt punkt.

For brisling i Nordsøen stiller Danmarks Fiskeriforening sig stærkt tvivlende over for rationalet

bag ICES’ metode til beregning af TAC-forslag. ICES bør følge den beregningsprocedure for

”escapement stategien”, som blev vedtaget på ICES ”benchmark” -mødet i foråret 2013. Hvil-

ken kvote dette ville have resulteret i vides imidlertid ikke, da ICES ikke har inkluderet dette i

sin rådgivning for 2015. ICES’s anbefaling vedrører endvidere perioden for fra juli til juni det

efterfølgende år – også dette er der behov for en afklaring af.

For brisling i Skagerrak/Kattegat anfører foreningen, at fangsterne i farvandet primært er be-

stemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke giver mening at forvalte

fiskeriet på basis af historiske fangster. Der foreslås derfor en uændret TAC for 2015.

Endvidere finder Danmarks Fiskeriforening, at der bør arbejdes for indførelse af farvands-

fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen for torsk, kuller, brisling, bifangstsild, rød-

spætter m.v.

Vedrørende vandfradrag støtter DFPO løsningen, som blev opnået i forbindelse med makrelafta-

len mellem EU, Norge og Færøerne, hvor et vandfradrag på 2 % fastsættes ved landinger til

direkte konsumanvendelse, mens der for tilsvarende landinger til fiskemel og –olie fastsættes et

vandfradrag på 0.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) fremfører generelt, at det er utilfredsstillen-

de, at der endnu ikke er klare regler for gennemførelsen af discardforbuddet, inden dette træder

i kraft for industrifiskeriet og det pelagiske fiskeri pr. 1. januar 2015.

DPPO fremfører, at et helt centralt element i reformen af den fælles fiskeripolitik har været, at

indførelsen af discardforbuddet ikke skal forringe fiskerimulighederne. DPPO fremfører, at en

forudsætning for dette er, at de fisk som fiskerne tidligere i henhold til lovgivningen var tvunget

til at smide ud, nu skal indregnes i fremtidige fiskerimuligheder.

Blandt DPPO´s forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Nordsøsild foreslår organisationen, at man for 2014 følger den gældende forvaltningsmodel,

som man blev enig med Norge om i 2014, hvilket ifølge organisationen vil indebære en konsum-

kvote på 445.329 tons til konsum. Samtidigt anbefaler DPPO, at de aftalte stabiliseringsmeka-

nismer i forvaltningsmodellen for fastsættelse af TAC udelukkende anvendes for A-flåden, som

er til konsum.

For sild i Skagerrak-Kattegat anbefaler DPPO, at man anvender en formel for fastsættelse af

fangstkvoter, som ICES er blevet påbudt at anvende i en anmodning fra EU og Norge om en

forvaltningsstrategi for silden i dette farvand. DPPO anfører, at anvendes denne formel, kan TAC

fastsættes til 43.604 tons. Organisationen anbefaler man anvender formlen ved TAC-

fastsættelsen. DPPO anbefaler endvidere, at sildebifangstkvoten bør følge udviklingen i C-

flådens TAC, og dermed bør fastsættes til 5.561 tons.

For brisling i Nordsøen anbefaler DPPO at følge ”escapement strategien”, der blev vedtaget på

”benchmark” -mødet i foråret 2013, uden at der dog er anbefalet et konkret TAC-forslag, da

denne model ikke er medtaget i ICES-rådgivningen.

Med hensyn til makrel fremfører DPPO, at bestanden har været undervurderet af den videnska-

belige rådgivning i en årrække. DPPO tilslutter sig princippet om at fastsætte TAC i overens-

stemmelse med MSY. DPPO anbefaler i lyset af, at der er en række nye forskningsprojekter på

vej vedr. makrel, at man foretager en ”roll over” på TAC og dermed fastholder sidste års TAC

også for 2015. Organisationen anbefaler endvidere at perioden for fleksibilitet ændres. Derud-

over anbefaler DPPO, at man følger Pelagisk AC´s anbefaling om, at makrelkvoten forøges med

5 % som følge af discardforbuddet.

For havgalt anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgiv-

ning, hvilket svarer til en TAC på 53.296 tons.

For atlanto-skandisk sild foreslår DPPO at følge den eksisterende forvaltningsplan svarende til en

TAC på 283.013 t i 2015. Samtidig opfordrer DPPO kyststaterne til at finde enighed om den

fremtidige forvaltning.

For hestemakrel i Nordsøen foreslås, at TAC fastsættes i henhold til Pelagisk AC´s anbefaling om

en gradvis reduktion i kvoten i perioden fra 2013-2015 i sammenhæng med ICES forsigtigheds-

procedure for datasvage bestande, således at TAC fastsættes til 25.500 tons. For hestemakrel i

de vestlige områder foreslår organisationen, at TAC i overensstemmelse med MSY-princippet

fastsættes til 99.304 tons. Med hensyn til blåhvilling foreslås det, at TAC fastsættes i overens-

stemmelse med MSY princippet svarende til en TAC på 1.326.035 tons i 2014. For sperling an-

befaler DPPO at følge forvaltningsplanen med en TAC-fastsættelse på 200.000 tons.

Vedrørende vandfradrag støtter DPPO lige som DFPO løsningen, som blev opnået i forbindelse

med makrelaftalen mellem EU, Norge og Færøerne, idet foreningen generelt finder, at der ikke

bør fastsættes vandfradrag.

Marine Ingredients Denmark anfører at det er positivt, at langt størstedelen af de bestande, som

er vigtige for dansk fiskeri udnyttes på et bæredygtigt niveau.

Foreningen foreslår, at TAC for brisling i Nordsøen fastsættes på baggrund af den hidtil anvend-

te ”escapement strategi”, som blev vedtaget på ICES ”benchmark” møde i 2013. MID frem-

kommer dog ikke med en anbefaling til en TAC.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen foreslår en uændret TAC for brisling i Skagerrak/Kattegat i forhold til 2014 og desu-

den en mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

Foreningen anfører for bifangstkvoten for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, at det er afgø-

rende, at kvoten afspejler bestandssituationen for industriarterne. Bifangstkvoten for sild udgør

under 3 % af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsesmulighederne af industriar-

terne er helt afhængig af en passende bifangstkvote for sild.

Foreningen anfører, at man i år har været i en situation, hvor bifangstkvoten for sild i Nordsøen

har været meget tæt på at lukke fiskeriet efter brisling og sperling, og at dette er uholdbart.

For blåhvilling anbefaler foreningen, at TAC fastsættes i overensstemmelse med MSY, for hav-

galt, at den biologiske rådgivning følges og for sperling, at den aftalte forvaltningsplan følges

med en fastsættelse af TAC på 200.000 tons.

Foreningen anbefaler, at der overføres minimum 150.000 tons blåhvilling til Norge i den bilate-

rale aftale mellem Norge og EU med henvisning til, at der for Danmark er en stor værdi i denne

overførsel, da norske fartøjer i vidt omfang lander deres blåhvilling i Danmark. MID anbefaler i

forhold til balancen i EU-Norge aftalen, at der overføres sperling til Norge frem for brisling, som

har en bedre udnyttelsesgrad af danske fiskere.

Endelig beklager foreningen, at den netop indgåede aftale mellem Norge, EU og Færøerne om

makrel indeholder en bestemmelse om, at der for makrel, sild, hestemakrel og blåhvilling fast-

sættes et vandfradrag på 2 % ved landinger til direkte konsumanvendelse, mens der for tilsva-

rende landinger til fiskemel og –olie fastsættes et vandfradrag på 0. Foreningen finder, at lan-

dinger af usorterede laster må være underlagt ens vilkår - uanset om der landes til konsum eller

til fiskemel- og fiskeolieproduduktion.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) anfører i relation til bestemmelserne om en maksimal

hjemtagningsmængde (bag limit) på havbars, at man finder det positivt, at der nu på europæisk

niveau arbejdes med håndteringen af et bæredygtigt fiskeri efter havbars. Forbundet anfører, at

det primært er det erhvervsmæssige fiskeri, der er skyld i nedgangen i bestanden, og at der

ikke tages tilstrækkeligt hånd om dette i forslaget. DSF har vedlagt en note fra The European

Anglers Alliance, hvori der foreslås et forbud mod alt erhvervsfiskeri i havbarsens gydeområder.

DSF støtter dette forbud.

DSF mener ikke, at det giver mening at gennemføre en fælleseuropæisk begrænsning for udø-

vere af rekreativt fiskeri på 1 fisk per dag, og anbefaler i stedet, at man hæver det gældende

mindstemål fra 36 til 42 cm for alle former for fiskeri efter havbars. Dermed vil der ifølge for-

eningen være en sandsynlighed for, at ca. 50 % af hunnerne vil have mulighed for at gyde

mindst én gang.

Greenpeace mener, at fiskeriets bæredygtighed i stor udstrækning hænger sammen med om

kvoterne sættes i tråd med de biologiske anbefalinger. Det anføres, at EU indtil 2012 tilsynela-

dende havde gjort op med den kedelige tendens med at ignorere den videnskabelige rådgivning.

Greenpeace finder imidlertid, at noget tyder på, at denne udvikling er vendt. I 2012 var der

"kun" en forskel på 11 % imellem TAC'er og bæredygtige fangster. i 2013 var dette tal steget til

29 % og i 2014 til 35 % (KOM (2014) 388). Greenpeace understreger vigtigheden af, at Dan-

mark arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri ved at følge rådgivningen og vende tendensen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et andet vigtigt aspekt af bæredygtighed er ifølge Greenpeace, at man har den fornødne data til

at komme med disse anbefalinger, hvilket fortsat ikke er tilfældet for en række bestande, hvor-

for datagrundlag og behandling af tilgængelige data derfor er noget EU og medlemslandene må

prioritere højt. Det understreges, at manglende viden ikke bør føre til at man ikke handler eller

udskyder handling, og at Danmark derfor må sikre og arbejde for, at fiskeripolitikkens målsæt-

ning om at anvende en forsigtighedstilgang følges ved kvotefastsættelse.

Det bemærkes, at spørgsmålet om fiskeriet er bæredygtigt dernæst hænger uløseligt sammen

med den måde der fiskes på, idet en reduktion i kvoter er ikke altid ensbetydende med, at fi-

skene ikke fanges alligevel, idet der for en lang række arter vedkommende er blandede fiskeri-

er. Greenpeace anfører, at en reduktion i TAC måske nok kan føre til en nedgang i landinger,

men dette sikrer ikke nødvendigvis en nedgang i fiskeridødeligheden. Som eksempler nævnes

torsk i Nordsøen og Kattegat.

Greenpeace bemærker vedrørende torsk i Kattegat, at discardraten for torsk i 2013 var den hø-

jeste i tidsserien 1997 - 2013. Det vil sige at den lille stigning i bestanden, der har været obser-

veret, måske ikke får fat, da fiskeriet ikke er tilpasset til naturen, og fordi fiskeriet som det fo-

regår i dag, ikke kan undgå at fange torsk. Fiskerne melder om mange småtorsk og tunge i Kat-

tegat. Det er vigtigt at beskytte disse bestande med andet end blind kvotenedskrivning - der

skal ses bredere på det.

Fiskeripolitikken pålægger EU’s medlemslande at opnå et bæredygtigt fiskeri i forhold til opnåel-

se af MSY, men fiskeripolitikken skal også som meget vigtige målsætninger være i samklang

med opnåelsen af målsætningerne i EU’s havstrategidirektiv og fremme det kystnære fiskeri.

Greenpeace bemærker, at ifølge Miljøministeriets basisanalyse er en af hovedårsagerne til, at

Danmark ikke kan leve op til forpligtigelsen om god miljøtilstand i henhold til havstrategidirekti-

vet: bundslæbende fiskeri, og det vurderes, at man med samme indsats ville kunne sikre flere

målsætninger i fiskeripolitikken ved at sikre det naturskånsomme fiskeri uden brug af bundslæ-

bende redskaber, og forsætte arbejdet med at oprette havreservater.

Det vurderes, at en blind reduktion i kvoter ikke vil sikre det naturskånsomme fiskeri. Når

TAC’erne mindskes stiger lejepriserne på fisk, og dette presser de mindre fiskere ud. For for

eksempel tunge i Kattegat vil den forslåede reduktion på 42 % betyde en enorm indtægtsned-

gang for kystfiskeriet, et fiskeri der ofte ikke har mulighed for at skifte arter eller farvand.

Danmark bør som beskrevet ovenover arbejde for at alle kvoter sættes i tråd med biologiske

anbefalinger - men der må samtidig sikres, at kystfiskerne - dem der er tilbage - ikke reduceres

yderligere i deres mulighed for at drive fiskeri.

For tunge i Kattegat kunne dette gøres ved at sætte an andel af den uopfiskede kvote for 2014

til rådighed for kystfiskerne der fisker skånsomt. Dette er ikke en holdbar løsning på sigt, men

kan bruges som en meget midlertidig løsning. Danmark bør på sigt nationalt sikre en større an-

del af tunge til dem, der fisker skånsomt.

Greenpeace finder, at Danmark imidlertid på sigt også bør have en mere permanent og strate-

gisk tilgang for ønsket om vækst i: kystfiskeri med naturskånsomme redskaber. I den sam-

menhæng bør en stadig større andel af fiskene, for de typiske kystfiskerarter, reserveres til de

fiskere, der fisker naturskånsomt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2015 fastsættes på grundlag af vi-

denskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til

reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses, når en ny forvaltningsmodel med landingsforplig-

tigelsen indføres. Regeringen vil i den sammenhæng arbejde for, at Rådet i en overgangsperio-

de kan fastsætte en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret, indtil den videnskabe-

lige rådgivning er på plads.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2015.

Regeringen arbejder for, at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret i forhold

til 2014, men kan acceptere en mindre forhøjelse, som led i en samlet aftale. Regeringen ar-

bejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret. For begge

dele gælder, at dette er i overensstemmelse med forvaltningsplanen, som ændret af Rådet i

2012. En reduktion i TAC vil med en stigende bestand medføre risiko for øget udsmid.

Regeringen støtter, at der i 2015 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk i

Nordsøen og Skagerrak på samme niveau som i 2014 ved kameraforsøg.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at

det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstlofter for sild.

Med hensyn til TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen finder regeringen, at der bør ske

en mere gradvis tilpasning til MSY-tilgangen. Det begrundes med, at ICES i sin rådgivning gør

opmærksom på, at den nuværende fangstbaserede vurdering af bestandens størrelse ikke med-

tager de ændringer i fiskeriet, der må formodes at være sket med introduktion af SELTRA trawl i

fiskeriet. På grund af SELTRA’s højere selektivitet fanges der nu formentlig færre tunger som

bifangst. Da den fangstbaserede bestandsvurdering ikke tager højde for dette, er bestanden

formentlig underestimeret. Dette er baggrunden for, at TAC kan fastsættes med en reduktion på

ca. 15 % og stadig sikre, at fiskeridødeligheden ikke overstiger F

msy

i 2015 og samtidig give en

solid stigning i gydebiomassen.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat også for 2015 fastsættes som en bifangstkvote.

TAC er dog nu så lille, at en yderligere 20 % reduktion kun vil føre til øget discard. Derfor ses

det ikke at have nogen reel positiv betydning for bestanden, om TAC reduceres. Set i det lys

finder man fra regeringens side, at TAC bør fastsættes uændret i forhold til 2014. Ligeledes fin-

der regeringen, at der bør anvendes en bedre måde at reducere fiskeridødeligheden af torsk i

Kattegat på end en fortsat reduktion i fiskeriindsatsen. Danmark har i Kattegat udarbejdet en

”cod avoidance” plan, hvor Danmark reducerer fiskeridødeligheden gennem alternative foran-

staltninger, herunder lukkede områder og selektive redskaber, til reduktion i fiskeriindsatsen

(tiden på havet). Planen vil blive videreført i 2015.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en passende løsning i forhold til afskrivning af natur-

ligt associerede bifangster på hovedarten i de pelagiske fiskerier og industrifiskerier. Dette har

hidtil været en integreret del af den fælles fiskeripolitik og er også vigtigt at få håndteret i den

nye fiskeripolitik. Samlet set er det vigtigt, at der findes en løsning inden for nærmere rammer

med henblik på at undgå utilsigtede konsekvenser, og uden at der sker i kumulering med den

nye fleksibilitetsregel i grundforordningen om afskrivning af bifangster på hovedarten med op til

9 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er mang-

lende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering med

udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informationer

med henblik på at undgå automatiske reduktioner.

Med hensyn til sperling arbejder regeringen for, at fiskeriet forvaltes med et kvote-år fra 1. no-

vember til 31. oktober med en minimums-TAC på 20.000 tons og med en maksimal TAC på

200.000 tons pr. år.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 4. december 2014 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.