PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3381 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 9. april 2015

FVM 392

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. april 2015

____________________________________________________________________

1.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produk-

tion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om

offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for

fremtidens økologiske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at ind-

lede forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande

i forhold til handel med økologiske produkter

- Tidlig forelæggelse

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Side 3

2.

ForslForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestan-

de, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse

af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007

-

Generel indstilling

KOM (2014) 614

Side 22

3.

Henstilling til Rådet afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den

Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en bæ-

redygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol med Kenya

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 32

KOM

1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.

Henstilling til Rådet afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den

Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en bæ-

redygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol med Tanzania

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 36

2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. april 2015

1.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for fremtidens økologi-

ske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede for-

handlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold til han-

del med økologiske produkter

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at fjerne

en stor del af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering. Der lægges

samtidig op til, at kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobaseret end i dag bort-

set fra, at detailbutikker ikke længere skal kunne undtages fra økologikontrol. Der indføres

krav om indførelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare- og fodervirksomheder.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten får Kommissionen tillagt beføjelser til udmønt-

ning, dels ved gennemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Dog kan der indgås egentlige handelsaftaler med

tredjelande, der er baseret på ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en hand-

lingsplan og et oplæg til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler

med tredjelande. Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller re-

sten af EU. Formandskabet har på en række områder ændret forordningsforslaget. Formand-

skabet forventes at forsøge at opnå tilslutning til en generel indstilling på et kommende råds-

møde (landbrug og fiskeri).

Baggrund

Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, handlingsplan for øko-

logi samt henstilling om økologiaftaler med tredjelande. Forordningsforslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 25. marts 2014.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter

proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 3, og 218, stk. 3 og 4.

Formandskabet forventes at forsøge at opnå tilslutning til en generel indstilling på et kommen-

de rådsmøde (landbrug og fiskeri).

Nærhedsprincippet

Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringens

opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forordningsforslaget

Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at produk-

tionen i højere grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved at mange af

de nuværende undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre områder som bru-

gen af ikke-økologiske frø, indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendelsen af ikke-økologisk

foder og nationalt udstedte tilladelser til at bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredi-

enser i fødevarer, og muligheden for at have samtidig drift og for at få nedsat omlægningsti-

den i særlige tilfælde. Forslaget giver endvidere adgang til at lade kvæg opstalde i bindestalde,

når der er tale om mikrovirksomheder

1

. Overgangsordninger forventes fastsat af Kommissio-

nen.

Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økologiske

produkter. Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som økologisk.

Dermed vil kontrollen bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af forhold, der indgår i

den samlede produktionskæde) til at være mere produktorienteret (kemiske analyser).

Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på Trakta-

tens bilag I, herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fødevare- og

landbrugsprodukter, som for eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kommissionen beføjel-

ser til via delegerede retsakter at supplere og udvide forordningens anvendelsesområde.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004), hvor-

efter Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som differentieres

ud fra en risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forordning, medlemssta-

terne mulighed for nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder

økologiske fødevarer, fra kontrol. Virksomheder, der distribuerer økologiske produkter anmel-

des særskilt og omfattes af særskilt økologikontrol. Kravet om kontrol af input/output-balance

(dokumentationen af, at der er balance mellem indgående og udgående mængder af økologi-

ske varer på virksomhederne) fjernes. Det samme gælder muligheden for at foretage en stik-

prøvevis krydskontrol af overensstemmelse af mængderegistreringerne hos leverandører og

aftagere.

Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare-

og fodervirksomheder.

1

Omsætning årligt under 2 mio. € og færre end 10 ansatte.

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag på krav om

ækvivalens med EU-reglerne. Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser på import kun

anvendt for de tredjelande, som EU indgår økologi-handelsaftaler med.

For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret.

Forslaget indebærer, at Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemfø-

relsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Formandskabets ændringsforslag

Det italienske formandskab fremlagde i december 2014 et kompromisforslag for forslagets ar-

tikel 1-19, der trækker i retning af bestemmelserne i den eksisterende rådsforordning

834/2007, idet muligheden for samtidig drift tillades og mange af de nugældende undtagelses-

og fleksibilitetsregler opretholdes. Derved lægger kompromisforslaget op til, at det fortsat er

muligt at anvende ikke-økologiske frø og avlsdyr, at få nedsættelse af omlægningstiden, og

opretholde den nuværende mulighed for at anvende ikke-økologisk foder. Endvidere oprethol-

des de nuværende krav til selvforsyningsgrad for foder og omlægningsfoder. Herudover inde-

holder kompromisforslaget den nuværende mulighed for nationalt at udstede tilladelser til at

bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer. Kompromisteksten lægger

op til en skærpelse, idet kun bedrifter med mindre end 50 kvæg kan anvende bindestalde.

Med kompromisteksten udgår kravet om udarbejdelse af miljøforvaltningssystemer for større

fødevare- og fodervirksomheder.

Det lettiske formandskab har i foråret 2015 fremlagt yderligere kompromisforslag.

Anvendelsesområdet foreslås fastholdt som nuværende produktkategorier i økologiforordnin-

gen, dog suppleret med enkelte produkter, som for eksempel gær, kork, vinblade, palmehjer-

ter, humleskud, uforarbejdede huder samt silke, rå uld og - bomuld. Havsalt fjernes samtidigt

fra listen. Desuden delegeres det til Kommissionen at supplere anvendelsesområdet, dog

alene med produkter, der har en tæt forbindelse til landbrugsmæssige produkter.

I forhold til at afgrænse, hvilke primærproducenter, der vil kunne blive gruppeautoriseret, fo-

reslås at medlemsstaterne kan vælge mellem en omsætningsgrænse på 25.000 €, standard-

udbytte på 15.000 € eller en hektargrænse på 5 hektar, eller en kombination af disse. Kom-

missionen skal ved gennemførelsesbestemmelser fastsætte yderligere specifikke krav for

blandt andet produktkategorier og afstandskrav. Gruppecertificering dækker også alge- og

akvakulturbrug.

En specifik grænseværdi for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter erstattes af, at en

sådan tilstedeværelse skal undersøges i forhold til at fastslå kilden til tilstedeværelsen og for at

tage stilling til, om produktet fortsat kan mærkes som økologisk. Samtidigt udvides det til at

dække forekomst af utilsigtede produkter/stoffer og ikke kun pesticidrester. Der lægges desu-

den op til, at der skal udarbejdes fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af den

konstaterede forekomst. Herunder de kriterier, der skal lægges til grund for, hvornår et pro-

dukt med en utilsigtet forekomst skal nedklassificeres eller kan bevare den økologiske status.

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover skal medlemsstater årligt indberette om fundne kontamineringer og tilhørende

sagsopfølgning med henblik på, at Kommissionen med udgangen af 2020 skal udarbejde en

rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om disse fund samt, hvis relevant, ledsaget af forslag

til specifikke grænseværdier. Den oprindeligt foreslåede kompensationsordning udgår af for-

slaget.

Der lægges endvidere op til en opblødning i forhold til, at for eksempel uddannelsesinstitutio-

ner, forskningsvirksomheder, planteskoler og frøformeringsvirksomheder dels kan dyrke sam-

me plantesorter, og at der for fiskeyngel og avlscentre ikke er krav om forskellige dyrearter på

samme enhed (blandet produktion).

Det er foreslået præciseret, at det fortsat kan tillades, at der foretages operative indgreb på

dyr, når det sker af hensyn til dyrevelfærd eller personalets sikkerhed. Halekupering, næb-

trimning og afhorning anføres.

Kompromisteksten viderefører de i dag gældende muligheder, for at ikke-økologiske dyr, under

visse forudsætninger og i en begrænset del af året, kan afgræsse økologiske arealer.

I forhold til importspørgsmålet ændres der ikke på, at importsystemet hovedsageligt skal ba-

seres på identisk regelefterlevelse (compliance). Dog kan Kommissionen i et vist omfang tage

hensyn til særlige klimatiske og lokale forhold ved udarbejdelse af reglerne for indholdet af

importcertifikaterne.

Formandskabet foreslår, at kontrolbestemmelserne fastholdes i økologiforordningen. Der læg-

ges endvidere op til flere ændringer af kontrolbestemmelserne, heriblandt at kontrollens fokus

og tilsynsfrekvensen skal fastlægges ud fra en risikobaseret tilgang. Det vil sige baseret på

parametre som; virksomhedsstørrelse, virksomhedstype- og struktur, sammenblandingsfare

og tidligere overtrædelser. Konkret lægges der også op til, at detailbutikker skal undtages for

kontrol, hvis de udelukkende forhandler færdigpakkede produkter. Der foreslås ligeledes ret-

ningslinjer for, hvornår økologiske produkter skal nedklassificeres. Der introduceres en årlig

verifikation af overholdelsen af økologireglerne. Denne verifikation skal som hovedregel fore-

tages på et fysisk kontrolbesøg, men kan også være en dokumentkontrol på lavrisikovirksom-

heder. Alle virksomheder skal dog kontrolleres fysisk mindst hver tredje år.

Kompromisteksten introducerer gennemførelsesretsakter på langt flere områder end det oprin-

delige forslag fra Kommission, der i vidt omfang indeholdt beføjelser til Kommissionen i form af

delegerede retsakter. Kommissionen har dog fortsat en delegation til at fastsætte detaljerede

produktionsregler på områder, hvor der endnu ikke er fastlagt økologiske detailregler på fæl-

lesskabsniveau. Der sikres mulighed for, at nationale regler kan anvendes i den mellemliggen-

de periode.

Handlingsplanen

Kommissionen har samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en handlingsplan for de områ-

der, der ikke skal laves regler for. Handlingsplanen indeholder tre hovedoverskrifter indenfor

økologiområdet: 1) Konkurrencedygtighed, 2) Forbrugertillid og 3) Tredjelande / eksport.

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen eventuelt vil overveje at lave en kampagne

om EU-logoet, hvis forbrugertilliden svækkes. Der forventes ikke at ske en politisk behandling

af handlingsplanen, som alene har form af en meddelelse.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande

Kommissionen har yderligere samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en henstilling til at

give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande. Henstillin-

gen blev vedtaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juni 2014.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-

Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.

Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med yderligere ændrings-

forslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.

Landbrugsudvalget forventes at stemme om ændringsforslagene i juli 2015.

Ordføreren i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg forventes at fremlægges ændringsforslag

med udgangspunkt i, at:



at opnå en større udbredelse af den økologiske produktion i EU,



at forbedre reglerne for eksempel at lette omlægningen og for at sikre en dynamisk lovgiv-

ning, der langsomt udfaser brugen af ikke-økologiske produkter,



at der ikke skal fastsættes særlige grænseværdier, men alligevel skal være mulighed for at

få udbetalt erstatning ved kontaminering med ikke-tilladte stoffer,



at der er brug for ændringer i forhold til import,



at der oprettes et europæisk agentur for kontrol og svindel med økologiske produkter for at

styrke det mellemstatslige kontrolsystem,



at status quo opretholdes i forhold til årlig økologikontrol.

Gældende dansk ret

Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011.

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK nr. 716 af 27/06/2012.

Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af

22/01/2013.

Konsekvenser

Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige

og administrative konsekvenser.

For myndighederne forventes mindre administrative forenklinger på enkelte punkter. Det var

oprindeligt foreslået af Kommissionen, at undtagelsesbestemmelserne skulle udfases, men der

lægges nu op til, at undtagelserne videreføres. Derfor kan der ikke forventes, at der skal bru-

ges væsentligt færre ressourcer til udarbejdelse af dispensationer i primærproduktionen. Der

lægges ikke op til generelle forenklinger for producenterne. Den principdrevne linje i Kommis-

sionens oprindelige forslag ville kunne indskrænke fleksibiliteten for de økologiske producenter

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og begrænse udviklingsmulighederne for økologien. Men i kompromisforslaget lægges der ikke

længere op til væsentlige begrænsninger i fleksibiliteten.

En delegation til Kommissionen til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder, hvor

der endnu ikke er udarbejdet detailregler på fællesskabsniveau, kan være bremsende for den

nationale udvikling, hvis medlemsstaterne ikke samtidigt får mulighed for at fastsætte nationa-

le regler i den mellemliggende periode. Denne mulighed er dog givet i det seneste kompromis-

forslag. Delegerede retsakter på dette område kan desuden indebære øgede omkostninger for

myndighederne og erhvervet i Danmark.

Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at blive grup-

peautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordningen forven-

tes ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske landbrug er af en vis

størrelse.

I Kommissionens oprindelige forslag var der krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssy-

stem for de større fødevare- og fodervirksomheder. Kravet om udarbejdelse af et miljøforvalt-

ningssystem opretholdes ikke i det seneste kompromisforslag.

Kommissionens oprindelige forslag om at indføre særlige pesticidgrænseværdier i økologiske

produkter er i kompromisforslaget ændret til, at der skal sikres en mere ensartet håndtering af

analyseresultat og sporing. Dog skal medlemsstaterne som noget nyt årligt indrapportere om-

fang og årsag til kontamineringsfund. Kommissionen vil på den baggrund udarbejde en rapport

til Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2020, ledsaget af forslag til særlige græn-

seværdier, såfremt dette viser sig relevant.

Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder vil

generelt afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte via gennemfø-

relsesbestemmelser.

Kravet om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere

risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. Såfremt alle de-

tailbutikker skal omfattes af økologikontrol, vil det medføre øgede kontroludgifter samt admi-

nistration for butikkerne, hvilket vil begrænse villigheden til at forhandle økologiske produkter.

Indførelse af krav om, at distribution skal anmeldes særskilt og omfattes af økologikontrol kan

ligeledes influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. De økonomiske konsekvenser skal

i begge tilfælde generelt analyseres nærmere. Der lægges nu op til, at detailbutikkerne skal

undtages for kontrol, hvis de udelukkende forhandler færdigpakkede produkter.

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning

til den endelige forordning.

Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd og på høringsportalen.

8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for et klart ønske om at fastholde den årlige økologi-

kontrol for bedrifter med afsætning, og kan således ikke bakke op om forslaget om en risiko-

baseret tilgang til fastlæggelse af kontrolfrekvens for økologikontrollen.

Landbrug & Fødevarer mener, at den årlige kontrol er en meget stærk og tydelig salgsparame-

ter i forbindelse med økologi. Netop den årlige kontrolindsats er en af de stærkeste og letteste

kommunikerbare indsatser, og den kan dermed understøtte økologiens troværdighed og fast-

holde den høje forbrugertillid. Dette gælder på hjemmemarkedet såvel som på eksportmarke-

derne i både EU og tredjelande. Landbrug & Fødevarer vurderer således ikke, at overgangen til

risikobaseret kontrol vil understøtte erhvervets mulighed for at øge det økologiske salg.

Landbrug & Fødevarer bakker dog op om, at der i forbindelse med den årlige økologikontrol

arbejdes med en risikobaseret tilgang på det specifikke kontrolbesøg, således at kontrolindsat-

sen på den enkelte bedrift kan variere afhængigt af en vurderet risiko i forhold til eventuel

uoverensstemmelse med økologireglerne.

Landbrug & Fødevarer kan støtte, at der fokuseres på de økologiske principper, men er uenig i,

at det skyldes en manglende forbrugertillid til økologiske produkter, og at det skal være be-

grundelsen for at fjerne en række af de nuværende undtagelser. Landbrug & Fødevarer mener,

at Kommissionen i den forbindelse har lagt alt for stor vægt på resultatet af den offentlige

spørgeundersøgelse.

Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat skal sikres gode vilkår for at opretholde den økolo-

giske produktion og for at fremme omlægningen til økologisk produktion. Derfor skal mulighe-

den for at have samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed opretholdes,

ligesom muligheden for at få nedsat omlægningstid skal bevares. Reglerne for brug af omlæg-

ningsfoder og krav til foder fra egen bedrift bør heller ikke skærpes. Stramningerne er unød-

vendige og vil være en barriere for udvidelse og vækst inden for det økologisk dyrkede areal.

Indførelsen af et miljøforvaltningssystem for økologisk erhvervsdrivende må ikke skabe uhen-

sigtsmæssige udfordringer og omkostninger for virksomhederne. Økologierhvervet skal desu-

den have indflydelse på de krav, der lægges ind i systemet.

Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at det er undtagelsesmulighederne, der generelt skaber

ulige konkurrencevilkår. Dog er håndteringen på plantematerialeområdet for uens, og at der

skal være en særlig indsats og strategi for gradvist at øge andelen af økologisk plantemateriale

på EU-niveau. Der ses især ulige konkurrencevilkår, hvor det er de enkelte medlemsstater, der

fastsætter kriterierne, for eksempel langsomvoksende fjerkræracer og krav til udearealer til

æglæggende høner.

Samme betragtning gælder i forhold til en overgang til brug af 100 % økologiske dyr til ind-

sættelse i økologiske besætninger. Mulighederne skal vurderes inden for de enkelte sektorer,

og der skal tages stilling til strategi og overgangsperiode. Kravet er særligt problematisk for

svin, hvor det vil være en udfordring at få adgang til en tilstrækkelig genetisk variation, hvis

ikke der kan suppleres med ikke-økologiske hundyr.

Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare økologikontrollen som en procesorienteret kontrol.

Foreningen er skeptisk i forhold til at fjerne kravet om et årligt kontrolbesøg, og kan ikke støt-

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te, at der indføres en særlig grænseværdi for utilsigtede pesticidrester. Foreningen mener des-

uden, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailbutikker fra økologi-

kontrol, og at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres smidigt

som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol.

I forhold til delegering af beføjelser til Kommissionen er Landbrug & Fødevarer særligt skeptisk

over for, at delegation i relation til produktions- og kontrolregler, da det kan få væsentlig be-

tydning for producenter og virksomheder – og derfor kan anses for at være centrale dele i den

lovgivningsmæssige retsakt. Det er i øvrigt uklart i hvor høj grad medlemsstater og interes-

senter vil blive inddraget, jf. forslagets artikel 36. Landbrug & Fødevarer peger særligt på, at

artikel 2, 7,10, 11, 12, 13, 16 og artikel 19 har dansk interesse.

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at tryneringning af søer fortsat skal være muligt, og at

der ikke specifikt skal være krav om rodemateriale i løbegårde til svin. Specifikt i forhold til

den danske ægproduktion skal daggamle kyllinger fortsat kunne omlægges. Kravet om, at der

i økologisk rugeægsproduktion skal være adgang til udearealer, vil være vanskelig af hensyn til

den danske salmonellastatus. Kravet til udeareal og flokstørrelse bør ikke strammes i forhold

til de gældende danske regler for økologisk opdræt. Belægningsgraden i etagesystemer ønskes

opretholdt som nuværende dansk praksis.

Der bør ikke indføres et forbud mod afhorning af kvæg. Foreningen kan heller ikke støtte, at

muligheden for samgræsning med økologiske og ikke-økologiske dyr bliver tidsbegrænset og,

at de ikke-økologiske besætninger skal leve op til særlige miljøkrav.

I forhold til akvakultur ønskes den nuværende mulighed for at anvende farve fra naturlige kil-

der til indfarvning af fisk inden for grænserne af deres fysiologiske behov, opretholdt.

Under medicinreglerne bør der gives mulighed for at bruge særlige produkter og hjælpestoffer,

som for eksempel fysiske midler som Orbesealer til forebyggelse af yverbetændelse. Desuden

skal de biodynamiske præparater fortsat kunne anvendes.

Landbrug & Fødevarer savner målsætninger for den økologiske produktion i EU i Kommissio-

nens handlingsplan. En målsætning kunne være, at øge andelen af økologisk areal i EU fra de

nuværende ca. 6 % til 12 % til 2024. Handlingsplanen bør desuden have klare mål for at ud-

brede kendskab til EU- logoet, ligesom den skal forholde sig yderligere til udfordringerne med

overgang til brug af 100 % økologiske dyr og økologisk plantemateriale.

Import baseret på identisk regelopfyldelse støttes, idet der dog skal sikres gode muligheder for

samhandel med 3. lande, der understøtter høj troværdighed bag produkterne. Tilstrækkelige

overgangsperioder (4-5 år), skal sikre, at ændringerne ikke får negativ indflydelse på importen

fra disse lande (pt. ækvivalens). Det bør undgås, at eksporten ud af EU gøres besværlig, fordi

EU opbygger for stramme og administrativt besværlige regler ved import (identisk regelopfyl-

delse).

Landbrug & Fødevarer bakker derfor også op om, at der fremover sker en forbedring af spor-

barheden ved import af økologiske varer, da dette også er afgørende for økologiens troværdig-

hed. Udveksling af data og administrative procedurer kan være en måde at øge sporbarheden

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på, men det må dog ikke blive så administrativt besværligt, at det kan få karakter af teknisk

handelshindring overfor tredjelandene.

Landbrug & Fødevarer savner klima og naturindsatser i Kommissionen forslag. Det ligger impli-

cit i økologiens principper, at natur og klima i særlig grad skal varetages i den økologiske pro-

duktionsform, men i de eksisterende reguleringer og i Kommissionens nye forslag, er indsatser

mod konkrete handlinger undladt. Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set, at der i den

kommende forordning blev taget de første bevægelser mod reguleringer der sikrer øget fokus

på klima- og naturindsatser i økologien.

Angående det italienske kompromisforslag anfører Landbrug & Fødevarer, at det indeholder

mulighed for at have samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk enhed, men det mu-

liggør ikke samtidig drift, som det ifølge foreningen kendes fra Danmark. Det er ifølge Land-

brug & Fødevarer væsentligt, at retten til samtidig drift ikke begrænses til særlige produktio-

ner eller til mindre landbrug. Samtidig drift er en god mulighed, også for store bedrifter, at

omlægge bedriften i etaper. Foreningen bemærker, at det for eksempel kan være nødvendigt,

hvis eksisterende husdyr og staldsystemer endnu ikke kan tages ud af konventionel produkti-

on, eller hvis der er længerevarende kontrakter på konventionel produktion.

Landbrug & Fødevarer mener, at havsalt bør fjernes fra forordningens anvendelsesområde.

Havsalt er et mineral og bør ikke kategoriseres som et landbrugsprodukt. Der foreligger ikke

retningslinjer for produktion af økologisk havsalt, og foreningen påpeger, at det vil skabe for-

virring, hvis havsalt underlægges anvendelsesområdet, mens stensalt og sydesalt holdes

udenfor. Grundlæggende forventer foreningen, at kategorisering af økologisk salt, vil gøre det

unødvendigt kostbart og administrativt besværligt for fødevarevirksomheder, der anvender salt

i deres økologiske produkter.

I forhold til særlige grænseværdier for utilsigtede stoffer i økologiske produkter, er det ifølge

Landbrug & Fødevarer væsentligt at fastholde, at der ikke ønskes særlige grænseværdier for

de økologiske produkter. Landbrug & Fødevarer er enige i, at uønskede stoffer som udgangs-

punkt ikke bør forekomme, men mindre baggrundsforurening vil ifølge foreningen være uund-

gåeligt i visse tilfælde, og en nul-forekomst vil være utænkelig. Landbrug & Fødevarer bakker

op om, at der arbejdes for fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af den konsta-

terede forekomst, men som udgangspunkt ønsker foreningen at fastholde den procesoriente-

rede kontrol af den økologiske producents handlinger, og i mindre grad fokusere på kontrollen

af slutproduktet.

I kompromisforslaget fra det italienske formandskab er holdningen til årlig kontrol uafklaret.

Landbrug & Fødevarer vil gerne endnu engang pointere vigtigheden af at fastholde den årlige

kontrolfrekvens, men samtidig indføre øgede muligheder for en risikobaseret tilgang på de en-

kelte kontroller. Økologikontrollen er ifølge Landbrug & Fødevarer blandt de stærkeste kort i

forhold til at opretholde økologiens troværdighed, både herhjemme og på fjerne markeder.

I forhold til særlige danske forhold, vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til øget fokus på

de områder, hvor der på grund af nationale fortolkningsmuligheder opleves manglede harmo-

nisering og potentiel konkurrenceforvridning. Det er eksempelvis i forhold til definitionen af

langsomvoksende fjerkræracer, krav til udearealer til æglæggende høner og muligheder for

økologisk honningproduktion. Her er det ifølge Landbrug & Fødevarer i vid udstrækning danske

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

producenter, der er udfordret, og det kan derfor ikke forventes, at øvrige medlemsstater vil

sætte særligt fokus på disse områder. Det samme gør sig ifølge Landbrug & Fødevarer gæl-

dende for de foreslåede regler for opdræt af økologiske hønniker, hvor den danske produktion

vil blive alvorligt klemt, hvis de foreslåede regler i den kommende forordning træder i stedet

for de eksisterende regler i den danske bekendtgørelse. Da Danmark ifølge Landbrug & Føde-

varer stort set er det eneste land, der indtil nu har produceret økologiske hønniker, er det væ-

sentligt med et særligt dansk fokus på udfordringerne.

Økologisk Landsforening er positiv over for, at Kommissionen med sit forslag fastslår, at de

økologiske mål og principper skal have en fremtrædende placering i reguleringen af det økolo-

giske landbrug. Økologisk Landsforening finder dog ikke, at det afspejler sig tilstrækkeligt i

forslaget, der kun i begrænset omfang rykker økologien tættere på målsætningerne. Forslaget

indeholder tiltag, der kan gøre det vanskeligt at opretholde den eksisterende produktion. Ud

fra en samlet betragtning mener foreningen, at der er basis for at overveje en afvisning af for-

slaget, idet det vil kræve mange ressourcer at tilpasse det, så der ikke opstår utilsigtede ska-

delige effekter i forhold til erhvervet, og fordi forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver økologien

et løft.

Foreningen er positiv overfor, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for både

husdyrproduktion og planteavl. EU bør dog medvirke med midler og politik, som støtter op om

initiativet.

Foreningen mener, at det er væsentligt, at der ikke foretages ændringer, der gør det sværere

at lægge om, og kan ikke støtte indskrænkningen for, hvornår der kan gives nedsat omlæg-

ningstid. Omlægningstiden for udearealer til enmavede dyr skal fortsat kunne nedsættes til 6

måneder. Omlægningsfoder skal kunne anvendes som i dag, dog gerne med den stramning, at

foder fra førsteårs omlægning kun kan bruges med op til 20 % pr. dag. Foreningen peger på at

indførelsen af skrappe restriktioner på anvendelsen af eget omlægningsfoder i øvrigt står i

kontrast til, at der samtidigt med foreslås høje selvforsyningskrav.

Foreningen er positiv overfor, at der skal udarbejdes en miljøredegørelse for firmaer, der frem-

stiller og forhandler økologiske produkter. Definitionen betyder dog at størsteparten af virk-

somhederne ikke omfattes af kravet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Økologisk Landsforening

ser gerne, at der også formuleres egentlige energi- eller klimakrav, eller krav om en klima- og

energihandlingsplaner, på primærbedrifterne og på akvakulturbrugene.

Økologisk Landsforening er som udgangspunkt enig i, at hele bedriften skal drives økologisk,

så længe der er tale om den erhvervsmæssige del af bedriften. Landbrugsskolers mulighed for

at have en økologisk produktion må ikke indskrænkes. Ligeledes er det vigtigt, at forskningsin-

stitutioner både kan have en økologisk og en konventionel produktion. Foreningen kan dog

acceptere at kravet falder helt bort, da et krav vil medvirke til at bedrifterne splittes op i en

økologisk og en ikke økologisk enhed, og det i virkeligheden gør det sværere at kontrollere, at

der ikke finder svindel sted.

Foreningen kan støtte, at der er krav om, at der skal operettes en såsædsdatabase og at der i

øvrigt er initiativer, der understøtte anvendelsen af økologisk såsæd. Foreningen bakker også

op om, at der indføres en form for gruppekontrol.

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er positivt, at slutfedning af drøvtyggere ikke længere må foregå på stald. Økologisk

Landsforening kan ikke bakke op om, at mikrovirksomheder kan holde dyr i bindestalde – da

definitionen er for bred. Muligheden bør kun være til rådighed for meget små dyrehold eller

særlige regionale forhold, der forhindrer, at staldene bygges om til løsdrift. Økologisk Lands-

forening finder det desuden ud fra en sikkerhedsbetragtning meget diskutabelt, at afhorning

forbydes.

Økologisk Landsforening foreslår, at der indarbejdes en bestemmelse om at vurdere behovet

for kastration af pattegrise inden 2020 med henblik på at undersøge, om der kan indføres et

forbud mod kastration i økologisk produktion.

Økologisk Landsforening finder, at fleksibilitetsmulighederne i højere grad skal forholde sig til,

at EU udgør et meget heterogent billede. Det er nødvendigt at finde en intelligent løsning, der

sikrer et højt minimumsniveau samtidigt med, at der sker en fortsat udvikling på vilkår, der

sikrer, at økologien kan vokse i alle lande. Foreningen forslår konkrete overgangsordninger,

der muliggør, at nogle lande på fastlagte betingelser skal kunne få længere tid til at tilpasse

sig nye strammere krav. Forslaget skal imødegå, at der skabes og næres behov for suppleren-

de private regler. Økologisk Landsforening finder det uheldigt, hvis EU’s regler lægger op til, at

der skal være private regler i supplement til EU’s regler. Det er foreningens ønske, hvis det

ikke kan komme med i denne ombæring, at det indskrives i Kommissionens handlingsplan for

økologi, hvordan behovet for en fleksibel tilgang skal håndteres.

Økologisk Landsforening er ikke gået detaljeret ind i kontrolbestemmelserne, men finder, at

detailbutikker fortsat skal kunne undtages fra kontrol. Landsforeningen ser åbent på, om kra-

vet om et årligt kontrolbesøg skal opretholdes eller erstattes af en risikobaseret kontrol. De

nærmere krav skal dog i givet fald undersøges nærmere. Foreningen ønsker at bevare en pro-

cesorienteret kontrol fremfor en produktorienteret kontrol. Foreningen kan ikke bakke op om,

at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester, der skal udelukke produkter fra at

blive markedsført som økologiske. Økologien skal alene tage ansvar for ikke at anvende pesti-

cider, og ikke for det øvrige landbrugs anvendelse af pesticider. Forekomst af pesticidrester

skal foranledige en afdækning af, om det kan skyldes overtrædelse af forbuddet mod anven-

delse af pesticider, men ikke til automatisk nedklassificering af det økologiske produkt. For-

eningen er endvidere skeptisk overfor den foreslåede erstatningsordning.

Foreningen støtter, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der dækker de pro-

duktioner, som allerede ligger i det foreliggende forslag. Foreningen har hæftet sig ved, at be-

føjelsen skal ske under inddragelse af eksperter og med høringer af medlemsstater undervejs.

Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat kan vedtage regler for produktioner, der ikke er di-

rekte omfattet af fælles EU regler. De danske regler for levekyllinger og flodkrebs er eksempler

på områder, hvor Danmark i mangel af fælles EU regler har fastsat nationale bestemmelser.

De danske regler skal selvfølgelig kunne fastholdes ind til der vedtages fælles EU regler på

disse områder, men der kan være andre områder, der endnu ikke er dækket af EU regler, og

her skal det ligeledes være muligt at fastsætte nationale bestemmelser.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte den del af forslaget, der kræver, at tredjelande skal

overholde EU’s regler for økologisk produktion identisk og ønsker at opretholde systemet med

ækvivalensvurdering i forbindelse med import. Udviklingslande vil ikke have mulighed for at

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle overholde alle regler i EU's økologiforordning, da landenes klima og struktur m.m. er

helt forskelligt i forhold til Europas. Økologisk Landsforening finder det urealistisk, at EU for-

mår at etablere bilaterale ækvivalensaftaler med alle de lande, hvorfra der i dag foregår import

inden for en rimelig tidshorisont, og forventer, at det samlet fører til en betydelig reduktion af

det økologiske vareudbud i EU. Incitamentet for at videreudvikle kravene i det økologiske re-

gelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at

fortsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført. Økologisk Landsforening mener

derfor, at fokus skal rettes mod eventuelle opstramninger i forbindelse med godkendelse af

kontrolorganerne og udveksling af oplysninger med disse.

Foreningen mener, der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for vedlige-

holdelse af bilagene over tilladte input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. Forenin-

gen foreslår, at det kan ske ved at medlemsstaterne ud fra fastlagte kriterier kan beslutte,

hvilke produkter de vil tillade. Beslutningen skal notificeres i de øvrige lande, og en tilladelse

vil være gældende i alle lande. Produktet kan kun opføres på listen, hvis der er opbakning fra

alle lande. Såfremt der er indvendinger kan forslaget følger den nuværende procedure med

behandling af EGTOP. Der er endvidere behov for, at der tages aktivt stilling til anvendelsen af

nanoteknologi i økologien.

Af hensyn til sygdomsrisiko og forsyningssikkerhed er der behov for at overveje, om verandaer

– skal kunne erstatte egentlige udearealer, når der er tale om avlsproduktioner. Økologisk

Landsforening henviser i øvrigt til den danske indstilling til EU fjerkræregler, som blev udar-

bejdet af Plantedirektoratet under inddragelse af erhvervet i Danmark, idet foreningen mener,

at denne indstilling skal ligge til grund for den danske holdning til det fremlagte forslag.

Økologisk Landsforening finder det meget problematisk, at der er stillet vidtgående krav til

størrelsen på udearealet til hønniker. Det bør ikke være større, end det man i dag kræver i

Danmark, og arealkravet til slagtekyllinger bør tilsvarende sættes ned, så det følger arealkra-

vet til hønniker.

Forslaget indeholder et afstandskrav til nærmeste udgangshul i huset. Økologisk Landsforening

vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om dette er nødvendigt. Hvis kravet til udgangshuller stil-

les i forhold til nyttearealet, vil denne relation lægge begrænsninger på udformningen af huset.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der er inkonsekvens i formuleringen af krav til ud-

gangshuller, idet der både står ”poultry house available to the birds” og bare ”house”.

Økologisk Landsforening noterer sig, at kravet til selvforsyning med foder er hævet væsentligt

fra 20 – 60 %, når der er tale om enmavede dyr, men såfremt Danmark kan fastholde sin nu-

værende definition på opfyldelse af selvforsyningskravet har Økologisk Landsforening ikke no-

gen indvendinger mod dette.

Økologisk Landsforening mener, at kravet til materialer, der anvendes til bistader, skal behol-

des, som det er nu, det vil sige, at de hovedsageligt skal være lavet af naturlige materialer.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der sættes begrænsning på antal antiparasitære

behandlinger hos fisk. Parasitære behandlinger er netop holdt ude af behandlingsregnskabet,

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

når det handler om landbrugsdyr, det samme må gøre sig gældende inden for akvakultur. For-

eningen mener at den nuværende mulighed for at anvende naturligt astaxanthin bør genind-

sættes.

De biodynamiske præparater skal fortsat kunne bruges. Der skal endvidere også fremadrettet

skal være mulighed for fælles afgræsning. Foreningen ønsker endvidere at opretholde nuvæ-

rende håndtering af GMO-forbud, der er fortsat behov for en form for dokumentation for GM-

frihed.

Økologisk Landsforening har suppleret og justeret nogle af de tidligere afgivne høringskom-

mentarer. Økologisk Landsforening ser gerne, at der laves en undtagelse for så vidt angår an-

vendelse af visse allopatiske lægemidler, således at disse kan anvendes forebyggende. Det

drejer sig om midler, der alene har en fysisk virkning som for eksempel orbesealer, der skal

forebygge yverbetændelse. Visse diætiske fodermidler bør tillades til økologisk husdyrhold.

Økologisk Landsforening mener, at der skal udarbejdes krav til emballager, der vil kunne være

problematiske i forhold til sundhed og eller miljø mm. Der bør indsættes krav om, at der etab-

leres EU forsyningsdatabaser på såvel frø- som planteformeringsmateriale og på fiskeyngel.

Økologisk Landsforening ser gerne, at kravet om årligt kontrolbesøg opretholdes. Foreningen

er dog positiv over for, at omfanget af besøget planlægges ud fra historikken og karakteren af

bedriften og eller virksomheden.

Økologisk Landsforening finder, at delegerede beføjelser til Kommissionen som udgangspunkt

bør omfatte redigering af positivlisterne og ikke kontrol- og produktionsreglerne, da disse be-

stemmelser menes at have væsentlig betydning for økologien.

Samlet set mener Økologisk Landsforening, at forslaget som det er fremlagt, er skadeligt for

økologien. Derudover indeholder forslaget ingen initiativer på de områder, som burde løftes,

hvis økologien skal udvikles. Økologisk Landsforening henviser i den forbindelse til klima-, na-

tur- og emballagekrav, fleksibilitet via regler for ikrafttrædelse af nye krav i lande med be-

grænset økologi, og indarbejdelse af en smidigere model for opdatering af positivlisterne i øko-

logiforordningen.

Hvad angår det italienske formandskabs kompromisforslag vurderer Økologisk Landsforening

at det fortsat indeholder problemer på centrale områder.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om forslaget fra det italienske formandskab om at

fastholde de nuværende krav til selvforsyning med foder. Det er et grundlæggende princip i

økologien, at det skal indrettes i lokalt tilrettelagte systemer, at anvendelsen af eksterne res-

sourcer skal begrænses, og at husdyrproduktionen skal baseres på en nøje sammenhæng mel-

lem denne produktion og jordarealerne og fodring af dyrene med økologiske afgrøder, der er

produceret på samme bedrift eller på nærliggende økologiske bedrifter. På den baggrund stiller

foreningen sig uforstående over for et forslag om at fastholde bestemmelser, der ikke stemmer

overens med principperne. Økologisk Landsforening mener derfor, at Kommissionens forslag i

forhold til selvforsyning med foder skal fastholdes.

Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at det reviderede forslag forpligter medlems-

staterne til at fastsætte krav, der giver garanti for, at det økologiske landbrug forholder sig

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktivt til, hvordan det kan styrke eller bevare naturindholdet på økologiske bedrifter, og at

medlemslandene forholder sig til, hvordan de økologiske bedrifter kan bidrage til et reducere

klimaforandringerne. Foreningen mener ikke, at det er muligt at stille de samme krav i alle

lande, da der er tale om forhold, som vekselvirker med forskel på geografi og klima med mere.

Dette bør fremgå af notatet, da et forslag om enslydende krav vil kunne forhindre, at forslaget

kan tiltrædes.

Økologisk Landsforenings vurderer, at formandskabets kompromisforslag i slutningen af 2014

fortsat indeholder problemer på centrale områder. Flere af de områder, som formandskabet

har foreslået ændringer på, vil fortsat skulle justeres, for at foreningen finder det tilfredsstil-

lende.

Økologisk Landsforening mener fortsat, at forslaget til en revideret økologiforordning har en

karakter, så det bør trækkes tilbage. Det indeholder ikke initiativer, der berettiger, at det skal

gennemføres. Økologisk Landsforening finder, at der er små forbedringer i kompromisforslage-

ne, men fortsat for mange alvorlige problemer. Det er fortsat Økologisk Landsforenings opfat-

telse at de ressourcer, der skal anvendes, til at ændre det problematiske forslag ikke står mål

med resultatet. Forslaget bør ifølge Økologisk Landsforening erstattes af et fokuseret forslag,

der samtidigt indeholder initiativer, der stiller økologien stærkere som garanti for initiativer

inden for natur og klima og som forholder sig til emballering af økologiske fødevarer samt næ-

ringsstofforsyning til økologien med tanke på at sikre gode muligheder for, at økologi kan ind-

gå i en genanvendelse af organiske restprodukter.

Økologisk Landsforening mener, at målet om at harmonisere reaktioner på fund af pesticidre-

ster bør håndteres under kontrolbestemmelserne, og at det er vigtigt, at dette udtrykkes me-

get tydeligt under forhandlingerne om forslaget.

Økologisk Landsforening finder det er hensigtsmæssig at erstatte bedriftsstørrelsen på bedrif-

ter, der kan indgå i gruppekontrol med loft på omsætningen, men det er uklart, om det er mu-

ligt at finde et meningsfyldt loft, der kan anvendes på tværs af medlemsstaterne. Økologisk

Landsforening mener, at loftet på omsætning eventuelt kan kombineres med et krav om, at

der bedriftens produkter afsættes gennem direkte salg.

Økologisk Landsforening stiller sig uforstående over for den store fokus på risiko for problemer

med forbrugertilliden. Økologisk Landsforening mener, at den største trussel for forbrugerop-

bakningen er, at regelsættet forhindrer dynamisk udvikling, da det er vanskeligt at tage initia-

tiver i retning af at styrke indsatser, der ligger i direkte forlængelse med de økologiske prin-

cipper, såsom natur, klima, genanvendelse af organiske restprodukter, emballagekrav. For-

eningen mener, at man i den sammenhæng bør forholde sig til behovet for at styrke de økolo-

giske principper i EU, og samtidig med, at der tages hensyn til, at der hele tiden optages nye

medlemsstater, som skal kunne starte en økologisk produktion.

Økologisk Landsforening konstaterer, at kompromisforslagene indeholder en række forbedrin-

ger i den forstand, at visse af de nuværende krav videreføres. Det indeholder dog ikke forbed-

ringer i den forstand, at det løfter økologien eller giver et fundament for en videre dynamisk

udvikling.

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økologisk Landsforening mener derfor ikke, at forslaget har en karakter, så det bør nyde op-

bakning. Hvis der skal vedtages en ny økologiforordning, så bør nedenstående ifølge forenin-

gen indgå i arbejdet:



Genindførelse af krav om miljøstyringssystemer.



Indførelse af bestemmelser, der sikrer udmøntning af klima og naturkrav



Mulighed for at gennemføre anvendt forskning og forsøg uden at produkterne mister økolo-

gisk status. Det er vigtigt for at styrke udviklingsmulighederne for økologi.



Regler for transport af dyr til slagtning og ophold på slagteriet



Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til økologiske produkter



Mulighed for at få en hurtig godkendelse af simple produkter, som umiddelbart forekommer

at være i fuld overensstemmelse med de økologiske mål og principper



Sikre medlemsstater adgang til at anmode om en længere overgangsordning, når der ved-

tages nye økologiregler, hvis der er tale om en medlemsstat med en meget ubetydelig øko-

logisk produktion



Krav om, at der ligesom med såsæd skal oprettes en database for fiskeyngel



Medlemsstaterne bør selv kunne vedtage detailregler på områder, der endnu ikke er omfat-

tet af regler i økologiforordningen



Fjernelse af kravet om bedøvelse af smågrise forud for kastration. Det er praktisk umuligt

på friland og farligt for grisene, og alene krav om smertelindring kan håndteres.



Fastholdelse af den nuværende bestemmelse om, at pattedyr skal have modermælk frem

for naturlig mælk i mælkefodringsperioden



Genindfør at der er en artikel, der udtrykker målene med økologisk jordbrug



Vedrørende mulighed for at holde dyr i bindestald, så vil 50 dyr være et højt antal i vise

medlemsstater. Fokuser hellere på forbedring af forholdene for dyr, der holdes i bindestald,

sådan at de skal have daglig motion og ikke kun motion 2 gange om ugen.

Økologisk Landsforening mener i øvrigt, at det er vigtigt at fastholde fokus på, at der skal an-

vendes 100 % økologisk foder, at der skal anvendes økologiske hønniker, at der skal stram-

mes op på selvforsyningskravet med foder, og at der er forbud mod næbtrimning af kyllinger.

Recirkulering af næringsstoffer bør have en mere fremtrædende placering med henblik på at

opfylde det økologiske jordbrugs behov for næringsstoffer og som alternativ til ikke økologisk

husdyrgødning.

Endelig er der forsat en lang række detailkrav i det fremlagte forslag, som Økologisk Landsfor-

ening mener kal justeres, for at forordningen kan fungere hensigtsmæssigt for økologien.

Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for biodynamisk jordbrug bemærker, at

anvendelsen af biodynamiske præparater ikke er nævnt i forslaget. Biodynamisk Forbru-

gersamfund finder det vigtigt, at præparaterne fortsat kan anvendes.

De Samvirkende Købmænd finder, at kravet om, at alle butikker, der forhandler økologi-

ske fødevarer, skal omfattes af økologikontrol, er særdeles uhensigtsmæssigt. Kravet vil

betyde, at butikker eventuelt fravælger forhandling af økologiske fødevarer grundet den

ekstra administrative byrde. Hvis der indføres gebyrer for økologikontrollen, så vil dette

efter foreningens opfattelse have samme uheldige effekt.

De Samvirkende Købmænd mener, at økologikontrollen adskiller sig væsentligt fra kon-

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trollen med fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, og at det derfor forekommer logisk,

at økologikontrollen reguleres dér, hvor økologi-ekspertisen ligger. Foreningen er såle-

des ikke overbevist om, at reguleringen af økologikontrollen bør flyttes til kontrolforord-

ningen.

De Samvirkende Købmænd finder, at det fortsat bør være muligt at foretage en national

vurdering af risikoen for overtrædelser og dermed af behovet for kontrol og fastlæggelse

af kontrolfrekvenser på økologi-området.

Foreningen finder desuden, at kontrollen skal fastholdes som en procesorienteret kontrol

fremfor at gå i retningen af en produktkontrol baseret på analyser; Det afgørende er, at

de økologiske produktionsregler følges, og ikke om der sker en eventuel uundgåelig for-

urening af de økologiske fødevarer fra det omgivende miljø.

Foreningen finder, at alle produkter, der lever op til forordningens krav, bør kunne mar-

kedsføres som økologiske – ikke kun produkter listet i Traktatens bilag I samt forord-

ningsudkastets bilag 1.

De Samvirkende Købmænd finder, at forslaget om at gøre det muligt at markedsføre

økologisk havsalt er uhensigtsmæssigt; Det vil give praktiske problemer, hvis salt af én

oprindelse er økologisk, og salt, der er udvundet på en anden måde, ikke er det. For-

eningen sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om muligheden er forenelig med forord-

ningsforslagets bestemmelse om, at økologiske fødevarer hovedsagelig skal være frem-

stillet af landbrugsingredienser, når der ses bort fra vand og kogesalt.

De Samvirkende Købmænd peger på, at de foreslåede delegerede retsakter til Kommis-

sionen kan betyde, at medlemsstaterne mister indflydelse - hvilket foreningen finder

potentielt bekymrende.

Foreningen har herudover en række bemærkninger af indholdsmæssig og redaktionel

karakter samt forståelsesmæssige spørgsmål til de specifikke krav i forordningsudka-

stets bilag. Særligt finder foreningen, at der ikke bør være krav om adskilt opbevaring af

økologiske og konventionelle produkter, når der er tale om færdigpakkede varer, og at

det fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i

samme virksomhed.

Dansk Akvakultur finder, at muligheden for at anvende astaxanthin fra naturlige kilder

som fiskefoder bør genindsættes som nu.

Dansk Akvakultur støtter kravet om, at al fiskeyngel skal være økologisk, og påpeger

samtidig vigtigheden af at tidspunktet for hvornår dette skal gælde ikke løbende rykkes,

som det er sket indtil nu, da den slags udskydelser er ødelæggende for udviklingen og

økonomien hos de omlagte avlsdambrug.

Dansk Akvakultur kan ikke støtte begrænsning af antiparasitære behandlinger af fisk.

Der er ikke samme begrænsninger ved landdyr. Der savnes begrundelse for forskellen.

Dansk Akvakultur ønsker flest mulige af de særlige forhold vedrørende økologisk akva-

18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kulturbrug, som findes i de danske bekendtgørelser om akvakultur overført til den

kommende økologiforordning. Det gælder:

- Tilladte vandbehandlingsmidler

- Mulighed for at forkorte omlægningsperioden i særlige tilfælde

- Afstandskrav til andre anlæg.

Hertil kommer, at Dansk Akvakultur gerne ønsker de særlige danske regler for produkti-

on af økologiske flodkrebs indarbejdet i EU-reglerne.

Dansk Akvakultur stiller i forslag om krav om årlig stikprøveanalyse på de enkelte anlæg

for indhold af dioxin og udvalgte tungmetaller i økologiske muslinger og tang. Begrun-

delsen er, at disse dyrkes i havet og derfor har risiko for at overskride EU grænseværdi-

er, hvilket ses af, at flere af de vilde fisk ikke overholder grænseværdierne.

Dansk Gartneri fremfører, at forbuddet mod samtidig drift vil få afgørende indflydelse på

mulighederne for at opretholde eller udvide det økologiske areal i Danmark, og at mu-

ligheden for at have samtidig drift derfor skal opretholdes. Foreningen ser også udfas-

ningen af muligeden for at bruge ikke-økologisk udsæd som en barriere for økologiens

udvikling. Muligheden skal derfor ikke udfases fuldt ud.

Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for ønsket om at skabe klarere regulering, øget

harmonisering og bedre forbrugerforståelse, som vil have en positiv effekt på udbuddet og

efterspørgslen af økologiske produkter i Europa. Dansk Erhverv er enig i, at udgangspunktet

for kontrol skal være risikobaseret, men ønsker, at økologikontrollen fortsat skal være baseret

på en procesorienteret tilgang frem for en produktorienteret tilgang, som alt andet lige pri-

mært vil være baseret på analyser.

Ligeledes er Dansk Erhverv skeptisk overfor kravet om miljøforvaltningssystemer på større

fødevare- og fodervirksomheder i alle led af værdikæden, da det med sikkerhed vil medføre

betydelige administrative omkostninger, men hvor effekten i forhold til miljøforbedringer er

uklar.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen efterfølgende vil vedtage en lang række delegerede

retsakter, hvilket Dansk Erhverv er meget skeptisk overfor, idet de relevante interessenter

ikke inddrages og da mængden af administrative byrder er central for, hvorvidt økologiforord-

ningen samlet set får en positiv effekt på udbredelse og forbrug af økologiske varer eller ej.

Dansk Erhverv mener, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailled-

det fra økologikontrol, da økologikontrol primært bør ske ved kilden. Øget økologikontrol i de-

tailleddet kan have en begrænsende effekt på det økologiske varesortiment i eksempelvis bu-

tikker med efterfølgende negativ påvirkning af forbruget af økologiske varer.

DyrevelfærdsOrgansationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) er enig i, at en økologiforord-

ning skal respektere de økologiske principper og pointerer, at disse omfatter landbrugets dyr.

DOSO mener, at forslaget på flere punkter er i modstrid med de økologiske principper.

DOSO er imod adgang til at lade kvæg opstalde i bindestalde, da det er ifølge organisationen i

modstrid med god praksis til sikring af dyrs velfærd samt de økologiske principper. DOSO fin-

der, at bindestalde kun bør anvendes i en omlægningsperiode.

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DOSO er enig i, at produktorienteret kontrol kan være hensigtsmæssig. DOSO mener imidler-

tid, at proceskontrollen skal bevares til sikring og styrkelse af de økologiske principper.

Hvad angår import fra tredjelande ønsker DOSO, at de økologiske principper udbredes, og at

ændringer derfor skal tilgodese disse principper. Samtidig bør producenter uden for EU sikres

mulighed for at sælge deres varer i EU.

DOSO gør opmærksom på, at monokulturproduktion er i modstrid med økologiske principper.

DOSO mener, at det skal præciseres, at operative indgreb på dyr udelukkende kan tillades, når

det bliver foretaget i sygdomsbehandlende øjemed.

DOSO er enig i, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for økologisk husdyr-

produktion, og DOSO mener, at EU skal yde økonomisk og politisk støtte hertil.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal udvikles

og udbredes. Regeringen lægger afgørende vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at

udbygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætnin-

gen af højværdiprodukter. Således lægger regeringen afgørende vægt på, at det er enkelt at

omlægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive økologisk landbrug, så målsætnin-

gen om en betydelig vækst i produktion, afsætning og eksport af økologiske produkter under-

støttes.

Det skal ikke gøres vanskeligere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive

økologisk landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk tempo og uden

mulighed for yderligere forlængelser. Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige

grænseværdier for pesticidrester i økologiske produkter, som stammer fra en utilsigtet forure-

ning, herunder pesticidrester, der for eksempel overføres med vinden.

Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen dels

for bedst at sikre en procesbaseret kontrol, dels fordi det er frivilligt at dyrke økologisk, og der

ikke er tale om en regulering angående sundhed og fødevaresikkerhed. Regeringen finder, at

det skal fastholdes, at medlemsstaterne skal gennemføre en årlig fysisk kontrol, men er positiv

overfor en øget mulighed for en risikobaseret tilgang. Regeringen finder, at det samlede kon-

troltryk ikke bør stige og vil arbejde for at sikre, at økologikontrollen med fødevarevirksomhe-

derne fortsat kan gennemføres som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol. Rege-

ringen finder endvidere, at kontrolomfanget af detailleddet samt distributionsleddet (transpor-

tører) ikke bør øges, og at detailvirksomheder gives mulighed for en smidigere kontrol, blandt

andet gennem mulighed for anprisning af økologiske råvarer efter tilsvarende model som i de

danske regler om økologisk storkøkkendrift. Regeringen arbejder derimod for en fastholdelse

af kravet til virksomhederne om at kunne dokumentere balance mellem input og output, og at

der udelukkende fraviges fra dette, når risiko- og væsentlighedsbetragtninger taler for det.

Desuden støtter regeringen at fastholde muligheden for at kunne udføre stikprøvevis kryds-

kontrol. Regeringen støtter endvidere øvrige tiltag, der, ligesom dokumentation af balance og

krydskontrol, vil kunne dæmme op for svindel med økologiske produkter.

20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens holdning, at forskelle medlemsstaterne imellem skal håndteres på en hen-

sigtsmæssig måde, hvor der tages højde for eventuel konkurrenceforvridning.

Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes,

så medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betydning for natio-

nale ressourcer og for udbredelse af økologien. Regeringen er positivt indstillet overfor at give

Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande, i det omfang

det kan forbedre danske eksportmuligheder.

Regeringen er positiv overfor, at visse allopatiske midler skal kunne anvendes, og at der etab-

leres fælles europæiske forsyningsdatabaser.

Regeringen støtter op om, at der indføres natur- og klimakrav. Regeringen ser positivt på, at

der kan indføres kriterier for brug af emballage.

Regeringen er desuden enig i, at yngel skal være økologisk, og at muligheden for anvendelse

af ikke-økologisk yngel i akvakultur kun skal være mulig i de tilfælde, hvor økologisk yngel

ikke kan skaffes indenfor EU.

Regeringen finder, at det overordnede princip om høje dyrevelfærdsstandarder skal afspejles

bedre i forslaget i forhold til, at der lægges op til at bindestalde fortsat skal kunne bruges til

opstaldning af kvæg. Regeringen ønsker endvidere et forbud mod næbtrimning af høner.

Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må begræn-

se markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urimeligt grundlag,

herunder særligt for udviklingslande. Ligesom der skal være opmærksomhed på, at import fra

tredjelande også er grundlaget for input-stoffer til økologisk produktion i EU og ikke må be-

grænse udviklingen i EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har fremsat en række meget kritiske bemærkninger til Kommis-

sionens forordningsforslag, særligt i forhold til kontrol og undtagelser. Desuden har flere med-

lemsstater generelt udtrykt bekymring for, hvorvidt en opstramning af de økologiske princip-

per vil begrænse økologiens udbredelse.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.–16. december 2014 kunne det italienske formand-

skab ikke opnå opbakning til en delvis generel indstilling.

Med Kommissionens arbejdsprogram (KOM (2014)910) for 2015 satte Kommissionen i decem-

ber 2015 en tidsfrist på 6 måneder for, at der skal opnås enighed om forslaget. Såfremt det

ikke lykkes, vil Kommissionen trække forslaget tilbage.

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 26. februar 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Forordningsforslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3.

juli 2014.

Der er oversendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 27. maj

2014.

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2014.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat over-

sendt den 13. marts 2014.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 12. juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

2.

Forslag til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan

for torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestande, om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets for-

ordning (EF) nr. 1098/2007

KOM (2014) 614

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. januar

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omfatter en forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen. Planen finder også

anvendelse på bifangster af rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar, som fanges i fiskeri efter

torsk, sild og brisling. Hensigten med planen er, at den skal sikre en bæredygtig udnyttelse af

disse bestande og tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er

baseret på den seneste videnskabelige viden om disse bestande samt med andre aspekter af

økosystemet og miljøet. Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark positivt,

da det kan bidrage til en mere stabil, forudsigelig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Øster

søen. Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. april 2015 med

henblik på generel indstilling.

22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2014) 614 af 6. oktober 2014 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestanden

i Østersøen og fiskeri af disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007. Forslaget er oversendt til Rådet

den 7. oktober 2014 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter procedu-

ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. april 2015 med hen-

blik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at bestemmelserne i forslaget vedrører bevarelsen af havets biologiske

ressourcer, som er foranstaltninger, der falder ind under EU’s enekompetence, hvorfor nær-

hedsprincippet ikke finder anvendelse. Da forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles

fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

Formål og indhold

Fiskeriet efter torsk, sild og brisling i Østersøen er omfattende. Videnskabelig rådgivning fra

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at den nuværende udnyttelsesgrad

for nogle af disse bestande endnu ikke er på niveau med målet om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY).

Torskebestandene i henholdsvis den østlige og den vestlige del af Østersøen betragtes som to

særskilte bestande. Der findes en række forskellige sildebestande i Østersøen, men kun én

brislingebestand i Østersøen. De to Østersø torskebestande er i øjeblikket omfattet af en for-

valtningsplan, jf. Rådets forordning 1098/2007. Planen fra 2007 ophæves ved dette forslag.

Forvaltningsforanstaltninger for fiskeriet efter torsk omfatter blandt andet fastsættelse af årlige

TAC'er

2

, begrænsninger af fiskeriindsatsen (havdage) og tekniske foranstaltninger

3

, blandt

andet mindstemaskestørrelser, regler om fangstsammensætning, mindstemål for fisk der lan-

des og område-/sæsonlukninger. Forvaltningen af fiskeriet efter sild og brisling omfatter årlige

TAC'er og tekniske foranstaltninger, herunder regler om maskestørrelse og fangsternes sam-

mensætning.

Formålet med forslaget er at fastlægge en flerårig forvaltningsplan for bestandene af torsk, sild

og brisling i Østersøen. Hensigten med planen er, at den skal sikre en bæredygtig udnyttelse

af disse bestande og tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er

baseret på den seneste videnskabelige viden om samspillet mellem disse bestande samt med

andre aspekter af økosystemet og miljøet. Planens specifikke mål er at sikre, at torsk, sild og

brisling i Østersøen udnyttes i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt

udbytte og den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Visse tekniske foranstaltninger i form af blandt andet lukkede gydeområder fremgår af lukkede perioder og områder

indgår i torskeplanen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007, som ophæves. Endvidere er tekniske foranstaltninger

generelt for Østersøen fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005.

2

3

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriet efter torsk og pelagiske arter kan involvere bifangster af fladfisk, blandt andet rød-

spætter, skrubber, pighvar og slethvar. Udnyttelsen af torskebestandene og de pelagiske be-

stande bør ifølge Kommissionen ikke bringe bæredygtigheden i fare for fladfisk i Østersøen.

Planen bør derfor ifølge Kommissionen også tage sigte på, at bestandene af de nævnte bi-

fangstarter er over det biomasseniveau, der svarer til en forsigtighedsbaseret tilgang.

Forvaltningsplanen skal gælde for alle EU-fiskerfartøjer i Østersøen uanset deres samlede

længde, da det ifølge Kommissionen er i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles

fiskeripolitik og på linje med fartøjernes indflydelse på de berørte bestande.

Den nye grundforordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik indeholder blandt andet be-

stemmelser om flerårige planer og fastsættelse af landingsforpligtelse for bestande, der er om-

fattet af TAC'er. I overensstemmelse hermed indeholder forslaget til forvaltningsplan bestem-

melser, som skal bidrage til gennemførelsen af udsmidsforbuddet. Planen vil ikke omfatte årli-

ge begrænsninger i fiskeriindsatsen, hvilket er i overensstemmelse med den videnskabelige

rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

I forslaget fastsættes bestemmelser om mål og målsatser, det vil sige opnåelse af en fiskeri-

dødelighed, som er i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte og

er angivet i intervaller

4

som tilrådet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), samt

bevarelsesreferencepunkter angivet i gydebiomasse, jf. nedenstående tabel (uddrag):

Bestand

Torsk i den vestlige del af Øster-

søen

Torsk i den østlige del af Øster-

søen

Sild i den centrale del af Øster-

søen

Sild i den vestlige del af Østersø-

en

Brisling i Østersøen

Fiskeridødelighed

(MSY)

0,23-0,29

Minimumsgydebio-masse (i

tons)

36.400

0,41-0,51

88.200

0,23-0,29

600.000

0,25-0,31

110.000

0,26-0,32

570.000

Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med de oven for nævnte mål inden

for de fastsatte intervaller for fiskeridødelighed. Dette resulterer i, at bestandene forvaltes i

overensstemmelse med MSY, og giver samtidig plads til at foretage tilpasninger, hvis der er

videnskabeligt grundlag herfor. Hvis gydebiomassen for en af bestandene i et givet år ligger

under de nævnte minimumsniveauer, skal der træffes passende afhjælpende foranstaltninger

for at sikre hurtig genoprettelse af den pågældende bestand til over minimumsniveauet.

Efter den nye grundforordning kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interes-

se med sigte på at nå målene i en flerårig forvaltningsplan fremsætte fælles henstillinger (re-

gionalt samarbejde), som Kommissionen efterfølgende kan vedtage som gennemførelsesrets-

akter eller delegerede retsakter. I forslaget tildeles Kommissionen beføjelser til gennem dele-

gerede retsakter at vedtage bestemmelser vedrørende landingsforpligtelsen, tekniske foran-

ICES forventes i marts 2015 at levere rådgivning vedrørende. MSY spændet for bestandene i Østersøen. De angivne

MSY spænd kan derfor ikke betragtes som endelige.

4

24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staltninger, og særlige bevarelsesforanstaltninger for bifangster i forbindelse med fiskeriet ef-

ter de berørte bestande. Medlemsstaterne i Østersøen samarbejder regionalt inden for ram-

merne af BALTFISH (uformelt regionalt forum for fiskeriforvaltning i Østersøen).

Forslaget fastsætter således bestemmelser om gennemførelse af landingsforpligtelsen. Følgen-

de kan vedtages gennem delegerede retsakter

5

:



Listen over beskyttede arter, som er fritaget landingsforpligtelsen



Fritagelse af arter med høje overlevelsesrater



Fangster omfattet af de minimis-undtagelser

Rådets forordning nr. 2187/2005 om tekniske foranstaltninger i Østersøen videreføres i ud-

gangspunktet. Imidlertid giver forslaget mulighed for vedtagelse af tekniske foranstalt

ninger gennem den ovenfor nævnte procedure (delegerede retsakter), hvorved visse bestem-

melser i forordningen kan fraviges. De tekniske foranstaltninger kan vedrøre:



Specifikationer for fangstredskaber og regler for deres anvendelse



Specifikationer for ændringer af fangstredskaber eller tilbehør hertil



Begrænsninger i eller forbud mod brugen af visse fangstredskaber eller fiskeriaktiviteter i

bestemte områder eller perioder



Minimumsreferencestørrelser

Visse tekniske regler i den nugældende torskeforvaltningsplan i forordning 1098/2007, herun-

der lukkede gydeområder udgår med ophævelsen af denne plan, men regler herom kan, hvis

det skønnes hensigtsmæssigt, fremover fastsættes i en delegeret retsakt efter den beskrevne

procedure.

Der er fastsat en frist på seks måneder efter forvaltningsplanens ikrafttræden eller efter en

evaluering af forvaltningsplanen til fremsendelsen af fælles henstillinger til Kommissionen med

henblik på vedtagelse af delegerede retsakter vedrørende implementeringen af landingsforplig-

telsen og tekniske foranstaltninger.

Forslaget fastsætter derudover bestemmelser om kontrol og håndhævelse. Bestemmelserne

finder anvendelse som supplement til kontrolforordningen (1224/2009) medmindre andet an-

gives i de enkelte bestemmelser. Kontrolbestemmelserne vedrører forhåndsanmeldelser og

landinger i udpegede havne.

Med ophævelse af den gældende torskeforvaltningsplan bortfalder kravet om, at fiskerfartøjer

på 8 meter eller derover og som fisker torsk skal føre logbog. Heraf følger, at kontrolforordnin-

gens (1224/2009) generelle regler om at føre logbog skal anvendes, hvilket indebærer, at fi-

skerfartøjer på 10 meter eller derover skal føre logbog.

Endelig indeholder forslaget en bestemmelse om periodisk evaluering af planen hvert sjette år

med udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning.

Kommissionen har forud for forslagets fremsættelse foretaget konsultationer med bl.a. Det

Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) og fiskeriforvaltningerne i medlemsstaterne omkring

5

Regler om gennemførelse af landingsforpligtelsen er p.t. fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.

1396/2014 om fastsættelse af en udsmidsplan for Østersøen, som imidlertid er tidsmæssigt begrænset til tre år.

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østersøen. Derudover har Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

(STECF) og Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES bistået med rådgivning.

Formandskabets kompromisforslag

Formandskabet har fremlagt kompromisforslag, der indeholder følgende elementer:



Det præciseres, at Kommissionen alene bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i

tilfælde, hvor der foreligger en fælles henstilling fra medlemsstaterne med en direkte for-

valtningsmæssig interesse inden for den fastsatte frist i overensstemmelse med grundfor-

ordningens regler.



Visse bestemmelser om de enkelte regler, som kan vedtages i delegerede retsakter uddy-

bes med formål, herunder blandt andet forbedret selektivitet, minimere negativ indvirk-

ning på økosystemet, beskyttelse af ungfisk med videre.



For så vidt angår afhjælpende foranstaltninger i relation til bifangster skal det efter kom-

promisforslaget ikke være muligt at regulere hverken fiskeriindsats eller fiskerikapacitet

gennem en delegeret retsakt.



Den generelle frist for fremsendelse af fælles henstillinger forlænges fra 6 til 18 måneder

fra planens vedtagelse.



Det foreslås, at fiskerfartøjer på 8 meter og derover, der fisker målrettet efter torsk skal

føre logbog (svarende til de gældende regler), således at fartøjer af samme størrelse er

omfattet af både melde- og logbogspligt.



De enkelte medlemsstater kan fravige kravet om anmeldelse af ankomst til havn mindst

en time forud for anløb.



Der foreslås tilføjet en undtagelsesbestemmelse fra kontrolforordningens (1224/2009)

regler om skøn i logbogen over, hvor store mængder fisk, der er om bord inden for en to-

lerancemargin på 10 % af den samlede fangstmængde om bord for så vidt angår pelagiske

arter, der landes usorteret.



Der indsættes en henvisning til forordning 508/2014 om den Europæiske Hav- og Fiskeri-

fond, for at kunne åbne for støtte til midlertidigt ophør, hvis denne mulighed ønskes an-

vendt af den enkelte medlemsstat.



Der gives mulighed for at foretage en evaluering af planen senest seks år efter vedtagel-

sen af planen, hvis der viser sig behov herfor eller tidligere, hvis det skønnes nødvendigt

af alle de berørte medlemsstater eller af Kommissionen.

Kommissionen har endvidere efterfølgende fremlagt et non-paper med ændrede værdier for

fiskeridødeligheden (Kommissionen har ikke foreslået ændringer i niveauerne for minimums-

gydebiomasse):

Bestand

Torsk i den vestlige del af Østersøen

Fiskeridødelighed

(MSY)

0,15-0,45

Torsk i den østlige del af Østersøen

Endnu ikke defineret

Sild i den centrale del af Østersøen

0,16-0,28

Sild i den vestlige del af Østersøen

0,23-0,41

Brisling i Østersøen

0,19-0,27

26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg har vedtaget sin betænkning den 31. marts 2015, hvorefter

betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse den 27.

april 2015. I Fiskeriudvalgets betænkning foreslås en række ændringer til Kommissionens for-

slag, herunder:



Kommissionen skal foretage gennemgang af delegerede retsakter et år efter de er trådt i

kraft.



Tidsfristen for at fremsætte fælles henstillinger skal ændres for 6 til 12 måneder efter pla-

nen er trådt i kraft.



Der foreslås en undtagelsesbestemmelse til grundordningens artikel 15, således at det bli-

ver muligt at afsætte op til 30 kg fisk under mindstereferencestørrelsen til konsum.



Pligten til at forudanmelde anløb af havne skal ændres, således at forudanmeldelse alene

skal gælde for fartøjer på 12 meter eller derover.



Der foreslås tilføjet en undtagelsesbestemmelse fra kontrolforordningens (1224/2009) reg-

ler om skøn i logbogen over, hvor store mængder fisk, der er om bord inden for en toleran-

cemargin på 10 % af den samlede fangstmængde, der opbevares usorteret om bord for så

vidt angår pelagiske arter eller industriarter.



Tre lukkede gydeområder (Gdanskdybet, Gotlandsdybet og Bornholmerdybet) foreslås vi-

dereført.



Forslaget bør indeholde en henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om den Eu-

ropæiske Hav- og Fiskerifond.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er allerede forudset

statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved gennemførelse af den

reformerede fælles fiskeripolitik, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundforordning.

Ligeledes er det forudset, at overgang til en landingsforpligtelse vil have erhvervsøkonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervet. På længere sigt forventes det imidlertid, at er-

hvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri, og udviklingen

af nye flerårige planer vurderes at bidrage hertil.

En afskaffelse af havdageordningen vurderes at indebære en lettelse af de erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. For så vidt angår foranstaltninger, herunder tekniske regler, der skal vedta-

ges senere gennem delegerede retsakter, vil de erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænge

af, hvad der opnås enighed om regionalt, og disse foranstaltninger skal balanceres i en afvej-

ning af en række forskellige hensyn.

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Der er inden udarbejdelsen af forslaget til den flerårige plan blevet foretaget en udførlig kon-

sekvensanalyse (blandt andet under hensyn til biologiske, miljømæssige og økonomisk-sociale

aspekter). Hvad angår de økonomisk-sociale virkninger, vil udarbejdelsen af en forvaltnings-

plan for silde- og brislingebestandene ifølge analysen danne et systematisk grundlag for at

fastsætte de årlige fiskerimuligheder, så fangsterne i den pelagiske sektor bliver mere forudsi-

gelige, og det dermed bliver lettere at planlægge fiskeriaktiviteterne, og der sikres større for-

syningssikkerhed.

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage til en

mere stabil, forudsigelig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Østersøen.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og der er indkommet følgende bemærknin-

ger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har følgende foreløbige bemærknin-

ger til forslaget om en flerårig forvaltningsplan for bestande i Østersøen:

Indledningsvis understreger DFPO, at det på nuværende tidspunkt er tale om overordnede

bemærkninger til forslaget. DFPO beklager, at Kommissionen ikke på et tidligere tidspunkt har

inddraget interessenterne i processen, men udtrykker tilfredshed med, at det længe ventede

forslag er fremsat og indeholder ønskede elementer, som fastsættelse af intervaller for fiskeri-

dødeligheden og som udgangspunkt afskaffelse af indsatsreguleringen (havdage) samt lukning

af områder.

DFPO stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at uddelegere et så stort ansvar til Kom-

missionen, som der lægges op til, og fremhæver i den sammenhæng spørgsmålet om regule-

ring af fiskerier efter pighvar, slethvar skrubbe og rødspætte, undtagelser i relation til be-

stemmelserne i artikel 15 i forordning 1380/2013 om landingsforpligtelse og undtagelser i rela-

tion til tekniske bestemmelser i forordning 2187/2005. DFPO ser dog også muligheden for, at

Kommissionen med delegerede retsakter hurtigere kan tilpasse lovgivningen til udtalte behov.

DFPO lægger vægt på, at nye forslag drøftes i relevante regionale fora, inden Kommissionen

fremlægger konkrete forslag.

DFPO anfører, at det ikke er acceptabelt, at de eksisterende tekniske regler opretholdes uæn-

dret sammen med indførelse af landingsforpligtigelsen, og peger på, at alle overflødige regler

bør ophæves. DFPO er tilhænger af enkle regler, men udtrykker dog bekymring for, om det vil

være muligt at opretholde overblikket over det samlede regelsæt for et fiskeri, når regler eller

enkeltstående regler udstedes i form af delegerede retsakter.

I relation til de enkelte bestemmelser anfører DFPO blandt andet, at intervaller for fiskeridøde-

lighed stort set er acceptable, dog med undtagelse af intervallerne for torsk i den vestlige

Østersø og til dels for sild i den centrale Østersø samt torsk i den østlige Østersø. Ved fastlæg-

gelse af intervallerne bør der i højere grad tages højde for sammenhænge mellem arterne.

DFPO anfører, at med en målsætning om fiskeridødelighed, som angives i et interval, bør gy-

debiomassen være fastlagt på en sådan måde, at den ikke kan udløse anvendelse af en døde-

lighed, der ligger under det angivne interval.

DFPO nævner, at der for Kommissionens eventuelle beskyttelsesforanstaltninger for fladfisk

(slethvar, pighvar, skrubbe og rødspætte) skal være rimelige forhold mellem risici for disse fisk

og omkostninger forbundet hermed for andre fiskerier.

DFPO finder det uheldigt, at de nuværende tekniske regler opretholdes og havde fortrukket, at

alle tekniske regler var blevet nulstillet med undtagelse af regler af generel natur som forbud

28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod sprængstoffer og anvendelse af bomtrawl, og at disse blev en del af planen, mens særlige

regler kunne indføres ved delegerede retsakter.

DFPO gør opmærksom på, at de ikke er tilhænger af forpligtelsen til at forhåndsanmelde an-

komst til havn, ligesom de heller ikke er tilhænger af at have udpegede havne, og betragter

derfor artiklerne kontrol og håndhævelse som overflødige.

DFPO finder, at bestemmelserne om evaluering af planen hvert sjette år er for begrænsede til

at kunne sikre hurtige justeringer, når der opstår behov herfor, og denne tidshorisont må ikke

blive en hindring for ændring og tilpasning af regler, når der foreligger ny viden.

DFPO nævner afslutningsvis, at de ikke er enige i de angivne erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, som beskrevet i notatet, og nævner i den sammenhæng, at mulig øget indtjening ikke

nødvendigvis afhjælper situationen for den enkelte fisker.

DFPO har til formandskabets kompromisforslag bemærket, at de finder det forkert at medtage

en formålsparagraf, der henviser til en bæredygtig udnyttelse af bifangster.

DFPO bemærker, at de på baggrund af den aktuelle fiskeridødelighed for torsk i den vestlige

Østersø finder det forkert at sætte en målsætning på en tredjedel heraf. Ligeledes bemærker

DFPO, at den angivne værdi for gydebiomassen for torsk i den vestlige Østersø er fastsat for

høj.

DFPO er bekymret for, at bestemmelserne om tekniske regler formuleres for snævert,

herunder i deres mål, i forhold til fremtidige ønsker til tekniske regler. I den sammenhæng

finder DFPO, det uhensigtsmæssigt, at indførelse af nye redskaber skal relateres til forbedret

selektivitet, idet det ikke er entydigt om brug af samme redskab i forskellige fi-skerier fører til

øget selektivitet.

Ifølge DFPO vil krav om logbog for mindre fartøjer give en øget administrativ byrde, og derfor

bør alle fartøjer under 12 meter undtages for at føre logbog.

Greenpeace fremfører, at forslaget ikke lever op til en økosystembaseret forvaltning eller de

udfordringer, der er i havområderne generelt i forhold til at sikre naturen.

Greenpeace er af den opfattelse, at forvaltningsplanen bør have afsæt i den fælles fiskeripolitik

med fokus på samklang med Unionens miljølovgivning for inden udgangen af 2020 at opnå god

miljøtilstand.

Greenpeace finder, at den flerårige plan bør fremme det kystnære fiskeri og i øvrigt styrke det

naturskånsomme kystfiskeri.

Greenpeace anfører, at indførelsen af omsættelige kvoter har ført til, at flere fisk fanges med

bundtrawl. I den sammenhæng henviser Greenpeace til, at Miljøministeriet har identificeret

bundslæbende fiskeri som en af hovedårsagerne til, at der ikke er god miljøtilstand for havom-

råderne omkring Danmark.

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace foreslår, at naturskånsomme fiskerier foreløbigt undtages for landingsforpligtelsen

og alene, hvis det viser sig, at overlevelsesraten for de berørte udsmidsfisk i naturskånsomme

fiskerier er lav, skal disse fiskerier være omfattet af landingsforpligtelsen.

Greenpeace efterspørger politiske tiltag, der f.eks. sikrer øgede kvoter til naturskånsomme

fiskerier, som ikke er omfattet af FKA og IOK systemet, og ønsker tillige en mærkningsordning

indført.

Marine Ingredients Denmark har følgende bemærkninger til forslaget om en flerårig forvalt-

ningsplan for bestande i Østersøen:

Marine Ingredients Denmark støtter en forvaltningsplan, som omfatter bestandene brisling,

torsk og sild og som sigter på at sikre stabile fiskerimuligheder med større forsyningssikker-

hed.

Marine Ingredients Denmark finder det positivt, hvis der med forslaget kan afdækkes, om det

kan være bæredygtigt med et større fiskeritryk, end det der anbefales i øjeblikket. På den

baggrund støtter Marine Ingredients Denmark opfordringen fra Den Videnskabelige, Tekniske

og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) anbefaling om, at foretage flere videnskabelige un-

dersøgelser for at klarlægge risikoen for at fiske med et højere fiskeritryk.

Marine Ingredients Denmark finder, at forvaltningsplanen alene bør omfatte torsk, sild og bris-

ling, og ikke omfatte bifangster af fladfisk. Kommissionens eventuelle beskyttelsesforanstalt-

ninger for fladfisk (slethvar, pighvar, skrubbe og rødspætte) bør inddrage en vurdering af for-

holdet mellem risici for disse fisk og omkostningerne for andre fiskerier.

Marine Ingredients Denmark anfører endeligt, at de kan tilslutte sig bemærkningerne, som

afgivet af Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation.

Marine Ingredients Denmark noterer behovet for en forvaltningsplan, hvor brisling indgår samt

finder det positivt, at forslaget sigter på at få stabile fiskerimuligheder i Østersøen.

Marine Ingredients Denmark bemærker til formandskabets kompromisforslag at ved fastlæg-

gelse af intervallerne for fiskeridødelighed bør det sikres, at sammenhængen mellem arterne

ikke virker unødigt restriktiv, således at en lav gydebiomasse for én af de omfattede bestande

medfører en reduktion i fiskeridødeligheden for de øvrige bestande. Derudover kan der være

perioder hvor brisling kan bære en større fiskeridødelighed end de foreslåede 0,32. Gydebio-

massen bør endvidere være fastlagt på en sådan måde, at den ikke kan udløse anvendelse af

en fiskeridødelighed, der ligger under det angivne interval.

Marine Ingredients Denmark finder det endeligt positivt, at der lægges op til en logsbogstole-

rance på 10% for usorterede landinger.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation bemærker i forhold til formandskabets kompro-

misforslag om tolerancemargin i logbogen, at bestemmelsen er for snævert formuleret og fo-

reslår derfor, at henvisningen til pelagiske arter fjernes.

30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af forslaget til en flerårig plan i

Østersøen.

Regeringen finder, at forvaltningsplanen vil være et særdeles vigtigt instrument til at sikre en

fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne, og den vil give mulighed for at indføre eventuelle

supplerende forvaltningstiltag. Forvaltningsplanen er især vigtig for at kunne ændre og/eller

indføre nye forvaltningstiltag for fiskeriet efter torsk.

Regeringen støtter generelt en afskaffelse af havdageordningen. Regeringen finder det ligele-

des hensigtsmæssigt, at planen giver mulighed for ændringer af lukkeperioder og områder for

fiskeriet efter torsk, idet der generelt lægges vægt på, at lukkede områder baseres på klare

mål og videnskabelig evaluering. Hvad angår lukninger for torsk har BALTFISH taget forbehold,

i afventning af en drøftelse af ICES’s seneste benchmark.

Regeringen forholder sig positivt til, at bæredygtig udnyttelse af kvoter fastlægges i form

af et spænd af værdier for målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), som den

er fastlagt i grundforordningen, og ikke som enkelte værdier.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og som

generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes rammer, der giver mulighed for,

at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning og målsætningen

om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen støtter videre, at Rådet og Europa-Parlamentet fastsætter de overordnede princip-

per og strategiske rammer, idet planen samtidig regionalt giver mulighed for at beslutte, hvor-

dan denne bedst gennemføres i området. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der søges

opnået ensartede vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige regionale farvandsområder

i EU.

Regeringen kan generelt støtte, at der gives mulighed for gennemførelse af delegerede retsak-

ter inden for grundforordningens ramme. Denne støtte skal ses i sammenhæng med, at de

delegerede retsakter som udgangspunkt er forudset udformet på baggrund af fælles henstillin-

ger, som der opnås enighed om, blandt medlemsstaterne regionalt i Østersøen, idet regerin-

gen vil arbejde for, at der reserveres tilstrækkelig tid, til at medlemsstaterne regionalt kan

udforme og opnå enighed om de fælles henstillinger.

Regeringen arbejder for, at der findes en løsning på problemstilingen vedrørende tolerance-

margin for skøn over mængder i logbogen for så vidt angår pelagiske og industrielle fangster,

som opbevares i løs vægt (bulk) om bord på fiskerfartøjer, idet regeringen i den forbindelse

arbejder for hurtigt at få en løsning, der ikke alene dækker Østersøen, men samtlige farvande.

Regeringen støtter en opretholdelse af de nuværende krav om logbog i Østersøen for fartøjer

på 8 meter og derover, der fisker målrettet efter torsk, med henblik på at opretholde det nu-

værende datagrundlag for videnskabelig rådgivning i Østersøen.

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at arter som rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar (fladfisk), som ind-

går som bifangst i de hovedfiskerier (torsk, sild og brisling), som indgår i planen, medtages i

den nye forvaltningsplan, i det omfang, det er nødvendigt for at opnå en effektiv bestandsfor-

valtning i Østersøen, idet der samtidig lægges vægt på, at eventuelle særlige foranstaltninger

til beskyttelse af disse arter er baseret på en videnskabelig rådgivning, og at der er sammen-

hæng mellem mål og midler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne omkring Østersøen forholder sig generelt positive over for for forslaget.

BALTFISH har udarbejdet en fælles henstilling om forslaget, som er fremsendt til Kommissio-

nen samt til formandskabet.

En række medlemsstater uden for Østersøen forholder sig imidlertid meget kritisk til forslage-

ne om fastsættelse af specifikke mål og målsatser for fiskeridødelighed og bevarelsesreferen-

cepunkter for gydebiomasse. Disse medlemsstater finder, at det ifølge traktaternes bestem-

melser udelukkende er medlemsstaternes der må sætte mål for fiskeridødelighed og gydebio-

masse, da det også er medlemsstaterne der fastsætter fiskekvoter.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. januar 2015 forud for rådsmø-

de (landbrug og fiskeri) den 26. januar 2015, jf. samlenotat oversendt den 15. januar 2015.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. november 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

3.

Henstilling til Rådet afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæ-

iske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en bæredygtig fiskeri-

partnerskabsaftale med tilhørende protokol med Kenya

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsende udkast til forhandlingsmandat med henblik på at indlede

forhandlinger med Kenya om en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende proto-

kol. Der har ikke tidligere været en fiskeripartnerskabsaftale med Kenya.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en

bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol med Kenya

Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne

om en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol til fiskeripartner-

skabsaftalen mellem EU og Kenya forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3 og

4 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.

32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En henstilling forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Henstillingen vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprin-

cippet er tilgodeset.

Formål og indhold

I henhold til et forventet forhandlingsmandat bemyndiges Kommissionen af Rådet til at indlede

og føre forhandlinger om en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med dertil hørende proto-

kol med Kenya. Forhandlingerne skal gennemføres i konsultation med Rådet og i overens-

stemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver. EU har ikke tidligere haft en fiskeripartner-

skabsaftale med Kenya.

Kommissionen forventes i et udkast til forhandlingsmandat at angive, at formålet med for-

handlingerne er at indgå en fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol, som er i over-

ensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. – 20. marts 2012 om Kommissionens medde-

lelse af 13. juli 2011 om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik samt den nye

grundforordning (forordning 1380/2013).

Med henblik på at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, forventes Kommissionen at

foreslå blandt andet følgende generelle forhandlingsmål:

-

Der skal sikres adgang til Kenyas fiskezone og de nødvendige fiskeritilladelser til EU-

fartøjer, som fisker i den pågældende zone.

-

Der skal tages behørigt hensyn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning med

henblik på at sikre og fremme et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, udelukkende målrettet

”overskudsressourcer”, under hensyntagen til den lokale flåde, der udnytter disse ressour-

cer, samtidig med, at der tages særligt hensyn til, at de pågældende bestande er stærkt

vandrende.

-

Der bør etableres en sektorpolitisk dialog for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeri-

politik i tråd med landets udviklingsmål, især for så vidt angår administration, fiskerikontrol

og -overvågning og videnskabelig rådgivning.

-

Der skal inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af menne-

skerettighederne og de demokratiske principper.

-

Aftalen skal indeholde en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at kun EU-fartøjer, som har

tilladelse hertil i overensstemmelse med aftalens og fiskeriprotokollens bestemmelser, kan

fiske i Kenyas farvande.

Fiskeriprotokollen forventes særligt at definere fiskerimulighederne, den finansielle kompensa-

tion og betingelserne for betalinger og mekanismerne med henblik på implementering af sek-

torstøtten.

Evalueringsrapport

Kommissionen har i januar 2015 offentliggjort en rapport, udarbejdet af uafhængige konsulen-

ter, der indeholder en forudgående evaluering med henblik på at give Kommissionen mandat

til at forhandle en eventuel bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol med

Kenya. Rapporten giver et overblik over de miljømæssige, økonomiske og politiske forhold i

Kenya, samt en præsentation af fiskeri- og ressourceforvaltningen, og den nuværende udnyt-

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse af lokale og udenlandske flåder, samt data om fiskeri, forarbejdning og handel. Rappor-

ten indeholder også nogle konklusioner og anbefalinger.

Kenya har ikke selv nogen industriel tunflåde. En del af kystfiskerflåden, som normalt fisker

inden for 3-5 sømil fra kysten fanger tun (ca. 300 tons om året). Kenya har i øjeblikket private

licensaftaler med fiskerfartøjer fra EU. Mindst 27 EU-registrerede notfartøjer (14 fra Spanien,

13 fra Frankrig, heraf 5 fra Mayotte) havde licenser til fiskeri i Kenyas farvande i 2013. Dertil

kommer fiskeri af fartøjer fra Seychellerne (7) og fra Sydkorea (2). Imidlertid vil en fiskeripro-

tokol med Kenya give større sikkerhed for EU fartøjers adgang til kenyanske farvande. På

grund af frygt for pirater har der ikke været langlinefartøjer i Kenyas eksklusive økonomiske

zone (EEZ) siden 2007, men det forventes, at der bliver fornyet interesse herfor fra andre

tredjelande.

Både EU og Kenya er medlemmer af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC). Kenya er

endvidere medlem af 3 andre organisationer med relation til fiskeriforvaltning i området.

Rapporten identificerer to muligheder:

1) At status quo bevares, og at der således ikke udarbejdes en fiskeripartnerskabsaftale. Fi-

skeri af EU-fiskerfartøjer vil fortsat kunne finde sted på private licenser.

2) Vedtagelse af en fiskeripartnerskabsaftale med Kenya om stærkt vandrende arter (for om-

kring 22-40 EU-notfartøjer og for omkring 5 langline fartøjer med finansielle bidrag for ad-

gang og sektorstøtte, og med etablering af en blandet komité mellem EU og Kenya for at

overvåge gennemførelsen).

Rapporten konkluderer, at det ville være af interesse for både EU og Kenya, at der indgås en

bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol i henhold til option 2. En sådan

aftale kan, hvis den gennemføres, sikre at de finansielle bidrag bidrager til udviklingen af fiske-

risektoren i Kenya, en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, samt bidrage til udviklingen

af demokrati og menneskerettigheder. Endvidere skaber den bedre sikkerhed for fiskeritilladel-

ser fra Kenya til EU-flåden, således at EU-flåden kan målrette fiskeriet efter stærkt vandrende

arter i Kenyas farvande.

Med fremlæggelsen af et forventet udkast til forhandlingsmandat kan det konkluderes, at

Kommissionen foretrækker den anden option.

Tre tropiske tunfisk arter (gulfinnet tun, storøjet tun, bugstribet bonit), som på nuværende

tidspunkt fiskes målrettet af EU-fartøjer i området, migrerer gennem Kenyas fiskerizone. Lang-

linefartøjer fanger sværdfisk og hajer, men også nogen tun. Ifølge rapporten vurderer IOTC, at

ingen målarter er overudnyttede.

EU har i forvejen fiskeripartnerskabsaftaler i det Indiske Ocean med Seychellerne, Comorerne,

Mauritius, Mozambique og Madagaskar.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om et forslag til henstilling om at indlede forhandlin-

ger. Forslag til endelig indgåelse af nye fiskeripartnerskabsaftaler med tilhørende protokoller

kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Et eventuelt forslag om indledning af forhandling om en ny fiskeripartnerskabsaftale med tilhø-

rende protokol har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative kon-

sekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny protokol vil kunne forventes at have en, yderst

begrænset, indvirkning på EU-budgettet. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, og bidra-

ger derfor proportionalt med finansieringen til en eventuel fiskeripartnerskabsaftale med tilhø-

rende protokol.

Danske fiskere fisker ikke i området, og der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i relation til en eventuel aftale.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet bemærk-

ninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. ja-

nuar 2011, det vil sige:











forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne

og

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på

et overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsafta-

lerne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og

ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at en eventuel ny aftale skal opfylde de generelle prin-

cipper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens

eksterne dimension af 19. – 20. marts 2012 og den nye grundforordning.

Såfremt der på baggrund af forhandlingsmandatet opnås enighed om en ny fiskeriprotokol

med Kenya, vil resultatet skulle godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et forslag kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4.

Henstilling til Rådet afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæ-

iske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en bæredygtig fiskeri-

partnerskabsaftale med tilhørende protokol med Tanzania

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsende udkast til forhandlingsmandat med henblik på at indlede

forhandlinger med Tanzania om en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende

protokol. Der har ikke tidligere været en fiskeripartnerskabsaftale med Tanzania.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en

bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol med Tanzania

Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne

om en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol til fiskeripartner-

skabsaftalen mellem EU og Tanzania forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3

og 4 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.

En henstilling forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Henstillingen vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprin-

cippet er tilgodeset.

Formål og indhold

I henhold til et forventet forhandlingsmandat bemyndiges Kommissionen af Rådet til at indlede

og føre forhandlinger om en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med dertil hørende proto-

kol med Tanzania. Forhandlingerne skal gennemføres i konsultation med Rådet og i overens-

stemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver. EU har ikke tidligere haft en fiskeripartner-

skabsaftale med Tanzania.

Kommissionen forventes i et udkast til forhandlingsmandat at angive, at formålet med for-

handlingerne er at indgå en fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol, som er i over-

ensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. – 20. marts 2012 om Kommissionens medde-

lelse af 13. juli 2011 om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik samt den nye

grundforordning (1830/2013).

Med henblik på at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, forventes Kommissionen at

foreslå blandt andet følgende generelle forhandlingsmål:

-

Der skal sikres adgang til Tanzanias fiskezone og de nødvendige fiskeritilladelser til EU-

fartøjer, som fisker i den pågældende zone.

36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-

-

-

-

Der skal tages behørigt hensyn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning med

henblik på at sikre og fremme et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, udelukkende målrettet

”overskudsressourcer”, under hensyntagen til den lokale flåde, der udnytter disse ressour-

cer, samtidig med, at der tages særligt hensyn til, at de pågældende bestande er stærkt

vandrende.

Der bør etableres en sektorpolitisk dialog for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeri-

politik i tråd med landets udviklingsmål, især for så vidt angår administration, fiskerikontrol

og -overvågning og videnskabelig rådgivning.

Der skal inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af menne-

skerettighederne og de demokratiske principper.

Aftalen skal indeholde en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at kun EU-fartøjer, som har

tilladelse hertil i overensstemmelse med aftalens og fiskeriprotokollens bestemmelser, kan

fiske i Tanzanias farvande.

Fiskeriprotokollen forventes særligt at definere fiskerimulighederne, den finansielle kompensa-

tion og betingelserne for betalinger og mekanismerne med henblik på implementering af sek-

torstøtten.

Evalueringsrapport

Kommissionen har i december 2014 offentliggjort en rapport, udarbejdet af uafhængige konsu-

lenter, der indeholder en forudgående evaluering. Rapporten giver et overblik over de miljø-

mæssige, økonomiske og politiske forhold i Tanzania, samt en præsentation af fiskeri- og res-

sourceforvaltningen, og den nuværende udnyttelse af lokale og udenlandske flåder, samt data

om fiskeri, forarbejdning og handel. Rapporten indeholder også nogle konklusioner og anbefa-

linger.

Tanzania har 9 langlinefartøjer, som imidlertid ikke har rapporteret fangster eller landinger i

Tanzanias farvande. En del af kystfiskerflåden, som normalt fisker inden for 6 sømil fra kysten

fanger tun (ca. 2.500 tons i 2012). Tanzania har ingen aktive fiskeriaftaler med andre lande.

Det fremgår af rapporten, at der findes to aftalememoranda (MoU) (og et yderligere er under

forhandling) mellem EU redere og Tanzania, og der blev i 2013 udstedt tilladelser af Tanzania

til 16 EU notfartøjer (14 fra Spanien og 2 fra Frankrig). Dertil kommer fiskeri af fartøjer fra

Seychellerne (7) og Sydkorea (2). I 2011 og 2012 har der på grund af frygt for pirater ikke

været udstedt licenser til udenlandske langlinefartøjer i Tanzanias farvand, men det forventes

ifølge rapporten, at udenlandske langlinefartøjer ville vende tilbage til Tanzania i 2014.

Både EU og Tanzania er medlemmer af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC). Tan-

zania er endvidere medlem af 4 andre organisationer med relation til fiskeriforvaltning i områ-

det.

Rapporten identificerer to muligheder:

3) At status quo bevares, og at der således ikke udarbejdes en fiskeripartnerskabsaftale. Fi-

skeri af EU-fiskerfartøjer vil fortsat kunne finde sted på private licenser.

4) Vedtagelse af en fiskeripartnerskabsaftale med Tanzania om stærkt vandrende arter (for

omkring 22-40 EU-notfartøjer og for omkring 5 langlinefartøjer med finansielle bidrag for

adgang og sektorstøtte, og med etablering af en blandet komité mellem EU og Tanzania for

at overvåge gennemførelsen).

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten konkluderer, at det ville være af interesse for både EU og Tanzania, at der indgås

en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol i henhold til option 2. En så-

dan aftale kan, hvis den gennemføres, sikre at de finansielle bidrag bidrager til udviklingen af

fiskerisektoren i Tanzania, en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, samt bidrage til ud-

viklingen af demokrati og menneskerettigheder. Endvidere skaber den bedre sikkerhed for fi-

skeritilladelser fra Tanzania til EU-flåden til adgang til fiskeri efter stærkt vandrende arter i

Tanzanias farvande.

Med fremlæggelsen af et forventet udkast til forhandlingsmandat kan det konkluderes, at

Kommissionen foretrækker den anden option.

Tre tropiske tunfisk arter (gulfinnet tun, storøjet tun, bugstribet bonit), som på nuværende

tidspunkt fiskes målrettet af EU-fartøjer i området, migrerer gennem Tanzanias fiskerizone.

Langlinefartøjer fanger sværdfisk og hajer, men også nogen tun. Ifølge rapporten vurderer

IOTC, at ingen af målarterne er overudnyttede.

EU har i forvejen fiskeripartnerskabsaftaler i det Indiske Ocean med Seychellerne, Comorerne,

Mauritius, Mozambique og Madagaskar.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om et forslag til henstilling om at indlede forhandlin-

ger. Forslag til endelig indgåelse af nye fiskeripartnerskabsaftaler med tilhørende protokoller

kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Et eventuelt forslag om indledning af forhandling om en ny fiskeripartnerskabsaftale med tilhø-

rende protokol har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative kon-

sekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny protokol vil kunne forventes at have en, yderst

begrænset, indvirkning på EU-budgettet. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter og bidrager

derfor proportionalt med finansieringen af en eventuel fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende

protokol.

Danske fiskere fisker ikke i området, og der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i relation til en eventuel aftale.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet bemærk-

ninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. ja-

nuar 2011, det vil sige:







forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,

38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files





størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne

og

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på

et overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsafta-

lerne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og

ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at en eventuel ny aftale skal opfylde de generelle prin-

cipper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens

eksterne dimension af 19. – 20. marts 2012 og den nye grundforordning.

Såfremt der på baggrund af forhandlingsmandatet opnås enighed om en ny fiskeriprotokol

med Tanzania, vil resultatet skulle godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et forslag kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

39