Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3399 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 19. juni 2015

Moms på vouchers

- Politisk aftale

KOM(2012) 206

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Standardiserede momsangivelser

- Status

2013/0343

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger af

grænseoverskridende skatteafgørelser

- Status

KOM(2015) 135

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Rente-/royaltydirektivet

- Politisk aftale

KOM(2011) 714

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Information fra formandskabet

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Implementeringen af det styrkede banksamarbejde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kapitalmarkedsunion

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Følger

Sagsnr.

Følger

Doknr.

Dato

10-06-2015

Følger

Side 3

Side 8

Side 13

Følger

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner og fi-

nansministrenes rapport om skatteemner under Konkurrenceev-

nepagten

- Endosssering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forberedelse af DER den 25.-26. juni 2015:

a: Det europæiske semester: Landeanbefalinger mv.

b: Rapport om ØMU

KOM(2015)

250-277

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

- Rapport til DER

KOM(2015) 99

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Vedtagelse

KOM(2015) 242, 243, 244, 245 og 246

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Følger

Side 15

11.

Side 30

12.

Side 33

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Dagsordenspunkt 4: Rente-/royaltydirektivet

KOM(2011) 714

Resumé

Kommissionen fremsatte den 11. november 2011 et direktivforslag om ændring af

rente-/royalty-direktivet (2003/49/EF). Det nuværende direktiv forhindrer dobbeltbe-

skatning og medfører, at et EU-land (kildeland) ikke må beskatte renter og royalties,

som et selskab i dette land betaler til et associeret selskab i et andet EU-land (modta-

gerland).

De to væsentligste materielle ændringsforslag er for det første en obligatorisk omgåel-

sesklausul (svarende til den, der er vedtaget i moder-/datterselskabsdirektivet), der

fastsætter en obligatorisk minimumsbestemmelse vedrørende antimisbrug, som lan-

dene skal indarbejde i national lov og som supplerer landenes eksisterende bestem-

melser om bekæmpelse af misbrug. For det andet er det spørgsmålet om (mini-

mums)beskatning af det selskab, der modtager rente- og royaltybetalingerne. Forsla-

get fra Kommissionen går ud på, at kildelandet alene skal undlade kildebeskatning af

betalingen, hvis betalingen bliver beskattet i modtagerlandet. En række lande ønsker,

at der skal fastsættes en minimumsbeskatning for derved at sikre en effektiv sel-

skabsbeskatning.

Formandsskabet foreslår, at direktivforslaget deles op. Formandsskabet ønsker såle-

des i første omgang, at ECOFIN vedtager en obligatorisk omgåelsesklausul og visse

tekniske justeringer, herunder en opdatering af listen over de typer selskaber, der er

omfattet af direktivet. Formandsskabet foreslår, at en udvidelse af definitionen af be-

grebet ”associerede selskaber” og spørgsmålet om minimumsbeskatning drøftes vide-

re i ECOFIN i 2. halvår af 2015 under det luxembourgske formandskab.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 11. november 2011 forslag til et nyt rente-/royalty-

direktiv.

Formålet med det nuværende direktiv er at forhindre dobbeltbeskatning af grænse-

overskridende betalinger af renter og royalties. Tidligere blev disse beskattet hårdere

end tilsvarende indenlandske betalinger. Ved rent indenlandske betalinger sker der

alene selskabsbeskatning af modtageren af renter og royalties. Ved grænseoverskri-

dende betalinger kunne der både ske kildeskat af betalingen i det land, hvorfra beta-

lingen af renter og royalties hidrører, og beskatning i det land, hvor modtageren er

hjemmehørende.

Rente-/royalty-direktivet indførte derfor den regel, at det EU-land, hvorfra en grænse-

overskridende rente- og royaltybetaling hidrører, ikke kan beskatte betalingen, når

modtageren er et associeret selskab i et andet EU-land. Det betyder, at den grænse-

overskridende betaling alene beskattes i det land, hvor modtageren er hjemmehøren-

de, på samme måde som en indenlandsk betaling. Det er en betingelse, at det modta-

gende selskab er den retmæssige ejer af betalingen.

Tilsvarende gælder, hvis betaleren eller modtageren er et fast driftssted (filial). Hvis

f.eks. et dansk selskab har et fast driftssted (en filial) i Sverige, som betaler renter eller

royalties til et selskab i Tyskland, som er associeret med det danske selskab, skal

betalingen ikke beskattes i Sverige, men alene i Tyskland.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Direktivet omfatter en række nærmere bestemte selskabsformer. I Danmark finder

direktivet anvendelse på aktieselskaber og anpartsselskaber, der betaler selskabs-

skat.

Betingelsen om associerede selskaber medfører, at det ene selskab direkte skal eje

mindst 25 pct. af kapitalen i det andet selskab (moderselskab og datterselskab), eller

at et tredje selskab direkte skal eje mindst 25 pct. af kapitalen i både det betalende og

det modtagende selskab (søsterselskaber).

Det nuværende direktiv indeholder en frivillig bestemmelse om bekæmpelse af mis-

brug, som medfører, at medlemsstaterne kan indføre bestemmelser til bekæmpelse af

misbrug.

Indhold

Kommissionens forslag til et nyt direktiv indeholder en række væsentlige ændringer i

forhold til det gældende direktiv. Formandskabet har udarbejdet et kompromisforslag,

hvor en del af ændringsforslagene foreslås vedtaget på ECOFIN den 19. juni 2015,

mens den resterende del kræver yderligere drøftelser under luxembourgsk formand-

skab i 2. halvår af 2015.

Ændringsforslag til vedtagelse på ECOFIN den 19.juni 2015

Omgåelsesklausul

Formandskabet har foreslået, at bestemmelsen om bekæmpelse af misbrug skal være

en obligatorisk minimumsbestemmelse, som supplerer den eksisterende frivillige be-

stemmelser om bekæmpelse af misbrug. Dette svarer til den minimumsstandard for

bekæmpelse af misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet, som Rådet vedtog i januar

2015. Dette betyder, at medlemsstaterne ikke nødvendigvis vil være forpligtede til at

ændre deres eksisterende misbrugsbestemmelser, hvis disse bestemmelser allerede

dækker minimumsstandarden. De eksisterende bestemmelser kan være i såvel natio-

nal lovgivning som dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Skattemyndighederne skal efter bestemmelsen foretage en objektiv analyse af alle

relevante forhold og omstændigheder for at vurdere, hvorvidt der er tale om et ikke

reelt arrangement eller en serie af ikke reelle arrangementer, hvor et af hovedformåle-

ne er at opnå en skattefordel, der virker mod direktivets formål. Et arrangement eller

en serie af arrangementer skal anses for at være ikke reelle, i det omfang de ikke er

foretaget af velbegrundede forretningsmæssige årsager, som afspejler økonomisk

realitet.

Sammenskrivning og tekniske justeringer

Formandskabet foreslår desuden en række tekniske justeringer, herunder:



Listen over omfattede selskabstyper udvides og ændres så den er i overens-

stemmelse med moder- og datterselskabsdirektivet. Det medfører, at listen

også kommer til at omfatte det europæiske selskab og det europæiske an-

delsselskab.

Ændringsforslag til videre drøftelser under luxembourgske formandskab

(Minimums)beskatning

I Kommissionens oprindelige forslag til et nyt direktiv indsættes der en ny betingelse

om, at det EU-land, hvorfra renter og royalties betales, kun har pligt til at undlade be-

skatning, hvis det selskab (eller det faste driftssted), som modtager betalingen, reelt

beskattes af indkomst, der er afledt af betalingen.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Efter det gældende direktiv er det alene en betingelse, at det modtagende selskab er

omfattet af selskabsbeskatning uden fritagelse.

Imidlertid har nogle EU-lande særlige skatteordninger for visse selskaber, så de ikke

skal medregne modtagne renter eller royalties i den skattepligtige indkomst. I disse

tilfælde kan det gældende direktiv føre til dobbelt

ikke-beskatning.

Kommissionens nye forslag er derfor, at indsætte en betingelse om, at det EU-land,

hvorfra renter eller royalties betales, kun skal undlade beskatning, hvis det modtagen-

de selskab (eller faste driftssted) reelt skal beskattes af de modtagne renter eller roy-

alties i det andet EU-land.

En række lande mener ikke, at dette krav er tilstrækkeligt og ønsker, at der skal fast-

sættes et krav om en minimumsbeskatning i modtagerlandet for derved at sikre en

effektiv selskabsbeskatning af rente- og royaltyindkomsten.

Definition af, hvornår selskaber anses som associerede

For det første foreslår Kommissionen, at kapitalkravet nedsættes fra mindst 25 pct. til

mindst 10 pct. Kapitalkravet i rente-/royalty-direktivet svarer herved til kapitalkravet i

moder/datterselskabsdirektivet for, hvornår to selskaber anses for at være moder- og

datterselskab.

For det andet foreslår Kommissionen, at det hidtidige krav om direkte ejerskab blev

opgivet, så to selskaber anses for associerede, hvis det ene selskab direkte eller indi-

rekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det andet selskab, eller et tredje selskab direkte

eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i de to selskaber. Ved indirekte ejerskab

forstås, at ejerskabet sker via et andet associeret selskab, fx et datterselskab.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen anser forslaget for berettiget under henvisning til

dette princip, fordi individuelle tiltag fra medlemsstaternes side ikke ville kunne give de

ønskede resultater.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Det bemærkes, at der er tale om en revision af allerede gældende EU-regler,

som dels indeholder en sammenskrivning af direktivet fra 2003 med senere ændringer

som følge af de nye EU-landes tiltrædelse, dels indeholder ændringer i forhold til de

nuværende regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115. Europa-Parlamentet afgav den 11. september 2012 en udtalelse om direktivfor-

slaget, hvor de foreslog en række ændringer af direktivet, herunder at betingelsen om

25 pct. ejerskab i definitionen af associerede selskaber opretholdes og at der indsæt-

tes en betingelse om minimumsbeskatning af det modtagende selskab.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det gældende rente-/royaltydirektiv medfører, at Danmark ikke kan beskatte renter og

royalties, som danske selskaber (og faste driftssteder her i landet af selskaber fra

andre EU-lande) betaler til associerede selskaber i andre EU-lande (og faste driftsste-

der i andre EU-lande af associerede selskaber fra EU-lande). Betingelsen om associe-

ret selskab medfører, at de to selskaber skal være forbundet med mindst 25 pct. direk-

te ejerskab.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er et udenlandsk selskab skattepligtig til

Danmark af renter, som det modtager fra et dansk selskab (eller et fast driftssted her i

landet af et udenlandsk selskab), hvis der er tale om renter af såkaldt kontrolleret

gæld. Det forudsætter, at det betalende og det modtagende selskab er forbundet ved,

at det ene selskab direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af kapitalen i det andet

selskab eller det ene selskab råder over mindst 50 pct. af stemmerne i det andet sel-

skab. Skattepligten omfatter dog ikke renter, hvis beskatningen skal frafaldes eller

nedsættes efter rente-/royalty-direktivet, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, er et udenlandsk selskab skattepligtig til

Danmark af royalties, som det modtager fra kilder her i landet. Skattepligten omfatter

dog ikke royalties, der er omfattet af rente-/royalty-direktivet.

Omgåelsesklausulen, som Rådet vedtog vedr. moder-/datterselskabsdirektivet og som

er implementeret i ligningslovens § 3, finder ligeledes anvendelse i forhold til misbrug

af rente-/royaltydirektivet. Vedtagelse af den obligatoriske omgåelsesklausul i rente-

/royaltydirektivet vil således ikke kræve lovændring i Danmark. Det gør de øvrige æn-

dringer i formandsskabets kompromisforslag heller ikke.

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af de dele af direktivet, som formandsskabet foreslår, skønnes ikke at

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af de dele af direktivet, som formandsskabet foreslår, skønnes ikke at

have nævneværdige samfundsmæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, Am-

ChamDenmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dansk Revisorforening, Da-

tatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI,

DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Danske Revisorer FSR, Forsik-

ring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødeva-

rer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Real-

kreditforeningen, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen og Videnscentret for Land-

brug.

DI hilser det velkomment, at kravet om direkte associering ophæves, så den givne

koncernstruktur ikke længere er bestemmende for kildeskat eller ej. DI mener, at den

danske version af direktivforslaget trænger til revision, idet visse udtryk ikke forekom-

mer korrekt i forhold til den engelske tekst. Hertil kan bemærkes, at man er enig og vil

gennemgå den danske tekst.

Danske Advokater hilser direktivforslaget velkomment. Danske Advokater ville dog

ønske, at rente-/royaltydirektivet blev udvidet til at omfatte alle rente- og royalty-

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

betalinger inden for EU, uanset om betaler og modtager er associeret eller ikke. Hertil

kan bemærkes, at man kan være enig, men der er ikke udsigt til, at EU-landene kan

blive enige om et sådant forslag.

Advokatrådet har foretaget en summarisk gennemgang og har ikke umiddelbart ind-

holdsmæssige bemærkninger. Rådet klager over den korte høringsfrist på 16 dage.

Danske Erhverv bakker op om de foreslåede indholdsmæssige ændringer.

Datatilsynet og Skatterevisorforeningen har ikke bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter en pragmatisk holdning, hvor omgåelsesklausulen og øvrige punkter

foreslået af formandsskabet vedtages som første trin.

Danmark kan principielt også støtte sigtet i de øvrige elementer i den samlede løs-

ning, herunder ændringen af definitionen af associerede selskaber. På teknisk niveau

er der udtrykt principiel støtte til en bestemmelse om minimumsbeskatning. Det vil

imidlertid være sværere at finde enighed om de øvrige punkter. De kan derfor med

fordel drøftes og evt. vedtages på et senere tidspunkt.

Andre landes holdning

Et flertal af lande forventes at støtte formandsskabets kompromis. Der er dog en ræk-

ke lande, der ønsker en samlet pakke. De mener, at forslaget skal ses som en helhed

– og ønsker således ikke en opdeling af forslaget.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Dagsordenspunkt 5: En europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI)

KOM(2014) 903, KOM(2015)10

Resumé

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 19. juni 2015 at orientere om den foreløbige

aftale om forslaget til forordning om en europæisk strategisk investeringsfond (EFSI),

som er opnået i trilogforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommis-

sionen primo juni 2015. ECOFIN ventes på den baggrund at endossere aftalen.

Et videre teknisk arbejde på EFSI-forordningen vil nu pågå. Endelig politisk vedtagelse

af forordningen i Rådet og i Europa-Parlamentet ventes at ske ultimo juni 2015.

Fra dansk side kan man på linje med den hidtidige danske holdning vedr. EFSI støtte

den opnåede aftale, som imødekommer nogle vigtige danske prioriteter og på centrale

områder er på linje med Rådets kompromis.

Sagen og den opnåede foreløbige aftale om EFSI er beskrevet i et prioriteret uddrag.

For en nærmere redegørelse om EU’s investeringsplan og EFSI henvises til samleno-

tater forelagt Folketingets Europaudvalg.

Baggrund og indhold

EFSI etableres som en integreret men klart adskilt del i EIB.

Sigtet med EFSI er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via

garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet samt 5 mia. euro fra

Den Europæiske Investeringsbank (EIB). EFSI skal på denne måde tiltrække private

investorer, så målet om et samlet investeringsomfang på 315 mia. euro kan nås.

EU-garantien til EIB på 16 mia. euro understøttes af en konkret hensættelse på 8 mia.

euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB kan betales i tilfælde af, at

EU-garantien til EIB aktiveres.

Udover EFSI indebærer Kommissionens forslag også etableringen af et investerings-

rådgivningsorgan (EIAH) samt etablering af en portefølje af investeringsprojekter på

EU-niveau til generel information for investorer om projekter (’project pipeline’).

Centrale elementer i den foreløbige aftale om EFSI er beskrevet nedenfor.

Anvendelse af EU’s budget til finansiering af EFSI

Kompromiset mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EFSI indebærer, at de 8 mia.

euro til EU-garantifonden finansieres via omprioritering af tilsammen 5 mia. euro fra

EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,2 mia. euro) og Connecting Europa-

faciliteten (2,8 mia. euro) (CEF) samt ved anvendelse af EU-budgettets margin (3 mia.

euro),

jf. tabel 1.

Tabel 1

Finansieringen af EFSI (mia. euro)

Kommissionen

EU-budgettets margin

Omprioritering

- heraf fra Connecting Europe-faciliteten

- heraf fra Horizon 2020

I alt til hensættelse i EU-garantifonden

3,3

2,7

Rådet

3,3

2,7

Europa-Parlamentet

Kompromis

2,8

2,2

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Kompromiset er udtryk for, at Kommissionen og Rådet på den ene side og Europa-

Parlamentet på den anden side i udgangspunktet havde markant forskellige forslag til,

hvordan EFSI skulle finansieres.

Rådets kompromis fastholdt Kommissionens forslag til finansiering af EFSI. Europa-

Parlamentet ønskede på den anden side ikke, at CEF og Horizon 2020 skulle bidrage

til finansieringen af EFSI. Parlamentet foreslog ikke nogen konkret alternativ finansie-

ring, men foreslog bl.a. at anvende mulige tilgængelige midler under den flerårige

finansielle ramme 2014-20 (MFF), særligt ved anvendelse af EU-budgettets margin og

de såkaldte fleksibilitetsinstrumenter.

Kompromiset indebærer anvendelse af yderligere 1 mia. euro af EU-budgettets mar-

gin til finansiering af EFSI, end Kommissionens og Rådets forslag lagde op til. Reduk-

tionen af omprioriteringen fra Horizon 2020 og CEF på 1 mia. euro som følge af yder-

ligere anvendelse af EU-budgettets margin fordeles ligeligt på de to programmer. Dvs.

støttemidlerne i Horizon 2020 og CEF reduceres hver med 500 mio. euro

mindre

end

foreslået i Kommissionens oprindelige forslag.

Kompromiset indebærer desuden en reduktion på 500 mio. euro af de midler i

CEF’en, der kan anvendes til finansielle instrumenter (jf. artikel 14 stk. 2 i CEF-

forordningen). Disse midler påtænkes i stedet anvendt som direkte støttemidler under

CEF-transport. Det indebærer, at andelen af midler i CEF’en der højest kan anvendes

til finansielle instrumenter (anvendes fx til det såkaldte projektobligationsinitiativ) redu-

ceres fra 10 til 8,4 pct. Andelen vil kunne forhøjes af Kommissionen til 10 pct. igen via

en delegeret retsakt, såfremt optaget af midler til finansielle instrumenter overstiger

6,5 pct. og en evaluering af projektobligationsinitiativet viser sig positiv.

Kommissionen ventes i forlængelse heraf at fremsætte en erklæring, hvor Kommissi-

onen bekræfter, at den ikke vil benytte muligheden for at forøge andelen af midler

under CEF’en der højest kan anvendes til finansielle instrumenter fra 10 til 20 pct. (jf.

artikel 21 stk. 4 i CEF-forordningen).

Det bemærkes, at Danmark aktuelt ikke gør anvendelse af de finansielle instrumenter

under CEF’en, men derimod søger de direkte støttemidler.

Kompromiset indebærer desuden, at forskningsprogrammerne under Horizon 2020

Marie Sklodowska-Curie, Det Europæiske Forskningsråd (European Research Coun-

cil – ERC) samt ”Spreading Excellence and Widening Participation” ikke beskæres,

som Kommissionen ellers lagde op til.

Kommissionen ventes desuden at fremsætte en erklæring om, at Kommissionen

fremadrettet i lyset af deres bidrag til finansieringen af EFSI vil analysere funktionalite-

ten af programmerne under Horizon 2020, og såfremt Kommissionen finder det pas-

sende, vil man foreslå en justering af midlerne til programmerne under Horizon 2020.

Kommissionen lægger op til, at 7,4 af de 8 mia. euro kommer til udbetaling til EU-

garantifonden i indeværende MFF-periode (2014-2020). 600 mio. euro udskydes til

efter 2020, for at sikre en overholdelse af EU-budgettets udgiftslofter.

Ledelse (governance) af EFSI

Kompromiset fastholder generelt Rådets kompromis om ledelsen af EFSI.

EU-budgettets margin udgøres af forskellen mellem det aftalte udgiftsniveau i de årlige budgetter og det

fastlagte udgiftsloft i den flerårige finansielle aftale (MFF). Anvendelse af margin svarer derfor til flere udgif-

ter på EU’s budget, som fører til højere EU-bidrag fra medlemslandene. De særlige fleksibilitetsinstrumenter

på EU's budget består af Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsin-

strumentet. Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan finansieres inden

for én eller flere lofter for udgiftsområder.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Kompromiset indebærer, at der oprettes en bestyrelse i EFSI (”Steering Board”). Be-

styrelsen skal fastlægge EFSI’s strategiske orientering, politikker og procedurer, risi-

koprofil mv. i overensstemmelse med forordningen.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.

Komitéen skal udpeges af og rapportere til bestyrelsen. Komitéen skal bl.a. godkende

brug af EU-garantien for projekter, som opfylder kriterierne herfor. Retningslinjer for

EFSI’s investeringer vil blive fastlagt i et anneks til EFSI-forordningen.

Det vil alene være Kommissionen og EIB, som skal sidde i EFSI’s bestyrelse. Med-

lemslandene og andre tredjeparter vil kunne bidrage direkte til EFSI gennem kapital-

indskud eller garantier, men dette vil ikke give plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse.

Der skal desuden udpeges en administrerende direktør, som vil varetage den daglige

ledelse af EFSI og indgå i investeringskomitéen. Kompromiset indebærer, at Europa-

Parlamentet vil skulle godkende EFSI’s administrerende direktør og vicedirektør.

Kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI

Kompromiset fastholder i al væsentlighed Rådets kompromis om kriterier for udvæl-

gelse af projekter under EFSI. Kompromiset indebærer således, at EFSI skal under-

støtte projekter, som er konsistente med EU’s politikker, herunder vækst, beskæftigel-

se og samhørighed, er økonomisk og teknisk holdbare, leverer merværdi ift. eksiste-

rende institutioner og instrumenter (såkaldt additionalitet), samt i videst mulige omfang

søger at mobilisere privat kapital. Der vil desuden ikke være begrænsninger ift. stør-

relsen af de projekter, som kan komme i betragtning til finansiering via EFSI.

Additionalitet betyder, at EFSI skal adressere markedsfejl og suboptimale investe-

ringsbetingelser og understøtte finansieringen af projekter, som ikke kunne være gen-

nemført uden EFSI. Additionalitet indebærer også, at EFSI skal understøtte projekter,

som generelt har højere risiko end dem, som EIB normalt finansierer.

Områder hvor EFSI skal understøtte investeringer

Kompromiset indebærer, at EFSI skal understøtte investeringer inden for områderne



Forskning, udvikling og innovation,



Udvikling af energisektoren, i overensstemmelse med prioriteterne for EU’s

energiunion



Udvikling af infrastruktur, udstyr og innovative teknologier inden for transport



Udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier



Finansiering til virksomheder, herunder særligt SMV’er



Miljø- og ressourceeffektivitet



Uddannelse, kultur og sundhed

Kompromiset indebærer ingen kvoter ift. sektorer eller geografi. Retningslinjerne for

EFSI’s investeringer fastslår dog, at en uforholdsmæssig stor eksponering af investe-

ringerne ift. sektorer eller geografi bør undgås.

EFSI’ levetid

Kompromiset indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal træffe en ny

beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kommissionen, om hvor-

vidt EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Denne evaluering skal finde sted tre år efter,

at EFSI er etableret. Det er på linje med Rådets kompromis. Evalueringen af EFSI

skal se på, om målene med EFSI nås, og om det hensigtsmæssigt eller ej at bevare

en investeringsfacilitet som EFSI.

Anvendelse af EFSI

Kompromiset indebærer, at investeringer understøttet af EFSI skal foregå i EU. EFSI

kan dog også på nogle betingelser understøtte projekter, som involverer virksomheder

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

hjemmehørende i et medlemsland og strækker sig til et tredjeland omfattet af EU’s

naboskabspolitik, kandidatlande, EØS/EFTA-lande eller Overseas Countries and Ter-

ritories (OCT), fx Grønland. Sådanne projekter vil, som alle projekter under EFSI, skul-

le opfylde de relevante kriterier for at kunne finansieres via EFSI, jf. ovenfor.

Kompromiset giver derved mulighed for, at et projekt – såfremt betingelserne herfor er

opfyldte – kan finde sted uden for EU i de nævnte tredjelande.

EFSI-aftalen mellem Kommissionen og EIB

Specifikke, ikke-essentielle og afgrænsede bestemmelser vedr. EFSI skal udmøntes i

en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB. Sammenlignet med Kommissi-

onens forslag præciserer og afgrænser kompromiset i højere grad de bestemmelser,

som skal indeholdes i EFSI-aftalen.

Evaluering af effekter af EFSI

Kompromiset indebærer, at der oprettes et såkaldt ’scoreboard’ bestående af centrale

indikatorer mhp. at vurdere de makroøkonomiske konsekvenser af EFSI.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne

i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-

lemslandene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Fra dansk side er man enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-

mentet støtter generelt EU’s investeringsplan og etableringen af EFSI.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Den konkrete hensættelse af 8 mia. euro fra EU-budgettet til EU-garantifonden medfø-

rer statsfinansielle konsekvenser.

Idet Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget, svarer omprioriterin-

gerne fra EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten for

5 mia. euro. i alt til en dansk finansieringsandel på 746 mio. kr. Herudover medfører

anvendelsen af EU-budgettets margin på 3 mia. euro merudgifter for det danske EU-

bidrag på 448 mio. kr.

7,4 mia. euro af den samlede hensættelse kommer til udbetaling til EU-garantifonden i

perioden 2016-2020. Den endelige profilering af betalingerne er endnu ukendt. Udgif-

terne forventes at kunne afholdes inden for EU-budgettets udgiftslofter.

Den samlede forpligtigelse for EU-budgettet som følge af EU-garantien til EIB kan ikke

overstige 16 mia. euro. Såfremt der viser sig behov for at hensætte mere til EU-

http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/content/20150417STO42603/html/MEPs-vote-on-new-

fund-to-put-EU-investment-plan-into-practice.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

garantifonden, end den konkrete hensættelse på 8 mia. euro, som foretages i ud-

gangspunktet, skal der tages stilling hertil i de årlige EU budgetforhandlinger.

Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten kan føre

til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastrukturprojekter, som typisk modta-

ger støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist, hvorvidt dette kan modsvares

af nye investeringsprojekter afledt af EFSI.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-

drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om EU’s investeringsplan, herunder EFSI, er forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN d. 9. december 2014. Samlenotat vedr.

Rådets kompromis om EFSI er forelagt forud for ECOFIN d. 10. marts 2015. Samleno-

tat vedr. trilogforhandlingerne om EFSI er forelagt forud for ECOFIN d. 12. maj 2015.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man på linje med den hidtidige danske holdning vedr. EFSI støtte

den opnåede aftale om EFSI, som imødekommer nogle vigtige danske prioriteter og

på centrale områder er på linje med Rådets kompromis. Det gælder fx, at EFSI med

det opnåede kompromis vil have et stærkt fokus på at tiltrække private investorer.

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres og at

finansieringen af EFSI sker via omprioriteringer på EU-budgettet. Fra dansk side kan

man støtte kompromiset om finansieringen af EFSI, som delvist sker via omprioriterin-

ger fra Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten (CEF). Dog bemærkes, at fi-

nansieringen af EFSI, herunder via CEF og Horizon 2020, kan have en række uhen-

sigtsmæssige konsekvenser. Erfaringer viser, at programmerne er forbundet med stor

EU-merværdi. Kompromiset vurderes delvist at imødekomme dette.

Fra dansk side støtter man, at Rådet og Europa-Parlamentet efter en evaluering og et

evt. forslag fra Kommissionen, aktivt skal beslutte, om EFSI skal fortsætte efter juni

2020.

Andre landes holdning

Medlemslandene forventes at kunne støtte kompromiset om EFSI.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Dagsordenspunkt 6: Implementering af det styrkede banksamarbejde

KOM-nr. foreligger ikke.

Resumé

Kommissionen og evt. ECB ventes på ECOFIN d. 19. juni 2015 at orientere om status

for det styrkede banksamarbejde.

Orienteringen ventes især at dreje sig om status for etableringen af den fælles afvik-

lingsinstans (SRM), status for ratifikationen af den mellemstatslige aftale om den fæl-

les afviklingsfond (IGA) samt status for national implementering af direktivet om gen-

opretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD).

Der er ikke lagt op til substansdrøftelser eller nærmere beslutninger herom på ECO-

FIN.

Baggrund og indhold

Den fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM) er aktiveret pr.

4. november 2014. Dette skete efter gennemførelsen af en omfattende sundhedsvur-

dering af de største kreditinstitutter i de deltagende lande.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er aktuelt

under opbygning. Rådet har udpeget de faste medlemmer af bestyrelsen i den fælles

afviklingsinstans, og de er nu indtrådt i deres positioner. Afviklingsinstansen vil først

kunne anvende afviklingsværktøjerne og den sektorfinansierede afviklingsfond fra 1.

januar 2016. Indtil da vil afviklingsinstansen påbegynde krisehåndteringsplanlægning

for institutterne i de deltagende lande (herunder udarbejdelse af afviklingsplaner).

Etableringen af den fælles afviklingsfond forudsætter national ratifikation af den mel-

lemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) i de lande, der deltager i det

styrkede banksamarbejde. Kun få lande har imidlertid endnu ratificeret den mellem-

statslige aftale.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning

og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), herunder de nationale afviklings-

myndigheder, som hvert land skal etablere i medfør af direktivet, og som skal være

repræsenterede i afviklingsinstansen. Fristen for national implementering af BRRD var

1. januar 2015, men kun få lande har nået dette, herunder etableret deres nationale

afviklingsmyndigheder.

I Danmark blev de to lovforslag om implementering af BRRD vedtaget i Folketinget

den 26. marts 2015. Den nye lovgivning, som implementerer BRRD i Danmark, er

trådt i kraft den 1. juni 2015.

Kommissionen har den 28. maj 2015 anmodet 11 medlemslande om at implementere

BRRD (Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Litauen, Luxembourg, Holland, Malta,

Polen, Rumænien og Sverige).

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man tage statusorienteringen til efterretning.

Andre landes holdning

De øvrige lande ventes generelt at tage statusorienteringen til efterretning.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Dagsordenspunkt 10: Forberedelse af DER den 25.-26. juni 2015

A: Europæisk semester: Landeanbefalinger mv.

KOM(2015)

250-277

Resumé

Der skal på ECOFIN d. 19. juni opnås enighed om Rådets udtalelser om EU-landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for 2015 samt

landeanbefalinger og anbefalinger til euroområdet som helhed. Det Europæiske Råd

skal på mødet d. 25.-26. juni 2015 tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger, hvoref-

ter de formelt vedtages på ECOFIN den 14. juli.

Baggrund og indhold

EU-landene skal under det europæiske semester hvert år senest i april fremlægge

både stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samt nationale reformprogram-

mer (NRP).

stabilitets- og konvergensprogrammerne

(programmer for henholdsvis eurolande og

ikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relati-

on til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres

penge- og valutakurspolitik. Programmerne redegør for landenes planer for overhol-

delse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af eventuelle.

henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, samt landenes fremskridt

mod deres mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).

I de

nationale reformprogrammer

redegør landene dels for opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2014 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye

tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr.

beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion.

Kommissionen har den 13. maj 2015 offentliggjort udkast til Rådets landeanbefalinger

(herunder et sæt anbefalinger til euroområdet) og Rådets udtalelser om landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer (for hhv. eurolande og ikke-eurolande). Kom-

missionen har ligeledes den 28. maj offentliggjort tekniske vurderinger af landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer.

Kommissionen har sammenlignet med sidste år generelt foreslået færre og mere fo-

kuserede anbefalinger, der afspejler de mest presserende makroøkonomiske udfor-

dringer i de enkelte lande, og som kræver handling på kort sigt. Se

bilag 1

for en kate-

gorisering af Kommissionens anbefalinger til de enkelte lande.

Landeanbefalingerne afspejler for 16 lande, i varierende grad, specifikke behov for

korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen har vurderet, at der eksiste-

rer uforholdsmæssig store ubalancer i fem af disse lande (Bulgarien, Frankrig, Kroati-

en, Italien og Portugal). Kommissionen annoncerede i februar, at den ville vurdere

ambitionsniveauet af Frankrigs og Kroatiens politiktiltag specificeret i bl.a. de nationale

reformprogrammer og på den baggrund vurdere, om der skulle tages yderligere skridt

under makroubalanceprocedurens korrigerende arm overfor de to lande. Efter en vur-

dering af de to landes programmer har Kommissionen konkluderet, at der ikke er be-

hov for en yderligere skærpelse af makroubalanceproceduren i de to lande. Se

bilag 2

for kategoriseringen af makroubalancer i EU-landene.

Udkastet til rådsudtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer

indeholder bl.a. en vurdering af landenes efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Danmarks konvergensprogram

Danmarks konvergensprogram 2015 er fremlagt 27. marts 2015 og fastlægger, på

basis af forventningerne til det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020, de overord-

nede mål og strategier for finanspolitikken og udviklingen i den offentlige saldo og

gæld frem til 2020. Af konvergensprogrammet fremgår bl.a. at:



Der er fremgang i dansk økonomi. Produktionen steg støt i løbet af 2014, og

det har skabt yderligere fremgang på arbejdsmarkedet, hvor den private be-

skæftigelse er vokset med 38.000 personer siden midten af 2013. Samtidig er

boligmarkedet i fremgang, og forbrugertilliden er steget til samme niveau som

i midten af 00’erne. En betydeligt styrket konkurrenceevne og stigende vækst

på de vigtigste danske eksportmarkeder danner grundlag for øget eksport.

BNP voksede med 1 pct. i 2014, især drevet af vækst i den private sektor. Her

steg BVT (BNP fratrukket nettoafgifter) med 1,4 pct., hvis der ses bort fra rå-

stofudvikling, som trækkes ned af lave oliepriser og en faldende produktion i

Nordsøen som følge af udtømningen af de tilgængelige ressourcer.

Fundamentet for et holdbart opsving er til stede, og væksten i BNP skønnes

at blive omkring 1,6 pct. i år og 2,0 pct. næste år. Fremgangen ventes drevet

af tiltagende privatforbrug, som understøttes af bedringen på arbejdsmarke-

det, lave renter og lave oliepriser, samt af stigende eksport i takt med frem-

gangen i den globale økonomi. Samtidig styrkes virksomhedernes konkurren-

cedygtighed også af skatte- og afgiftslettelser og andre initiativer, der forbed-

rer virksomhedernes rammevilkår, herunder som led i

Vækstplan DK

Vækstpakke 2014.

Den mellemfristede fremskrivning frem til 2020 indebærer,

at væksten i gennemsnit vil udgøre godt 2 pct. om året i perioden 2017-20.

Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik er afgørende for, at Dan-

mark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgangen i

dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af

budgetloven og overholder EU’s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækst-

pagtens underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP. Frem-

skrivningen indebærer, at afstanden til budgetlovens grænse for det struktu-

relle underskud på �½ pct. af BNP gradvist øges frem mod målet om strukturel

balance i 2020.

Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode –

fra den globale krise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er nor-

male – kan være ganske lang. Forløbet indebærer en gradvis genopretning af

økonomien, således at outputgabet lukkes omkring 2019. Den lange periode

med normalisering af konjunkturerne skal ses i lyset af, at genopretning efter

tilbageslag, der har været forbundet med finansielle kriser, tager særlig lang

tid, samt at fremgangen i potentielt BNP som følge af reforminitiativer ventes

at tage til i de kommende år.



Danmarks konvergensprogram 2015

er oversendt til Folketingets Europaudvalg til

orientering.

Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse om

det danske konvergensprogram med følgende indhold:



Danmark er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2015 ventes det samlede of-

fentlige underskud øget fra 1,6 pct. af BNP i 2015 – hvor det er blevet under-

støttet af betydelige ekstraordinære indtægter – til 2,6 pct. af BNP i 2016.

Herefter ventes underskuddet reduceret og nå et budget i balance i 2020.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15



Ifølge konvergensprogrammet forventes den mellemfristede budgetmålsæt-

ning opfyldt fra 2016 og frem, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP.

Den offentlige gældskvote forventes gradvist at falde fra 39,8 pct. i 2015 til

36,7 pct. i 2020.

Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivnin-

gerne, er realistisk.

Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo være

i overensstemmelse med den mellemfristede målsætning i 2015. Ud fra en

helhedsvurdering ser der dog ud til at være risiko for en vis afvigelse fra reg-

lerne vedr. den mellemfristede målsætning (MTO) i 2016, hvor væksten i de

offentlige udgifter, opgjort efter den fælles metode, overstiger udgiftsreglens

grænse med 0,3 pct. af BNP. Selv om denne afvigelse ventes at være midler-

tidig, eftersom stigningen i nettoudgifterne i 2016 påvirkes af udfasningen af

engangstiltag vedrørende beskatning af pensionsopsparinger, kan der blive

behov for yderligere tiltag i 2016.

På baggrund af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen

til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at den

danske finanspolitik generelt vil være i overensstemmelse med bestemmel-

serne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Danmarks nationale reformprogram

Danmarks Nationale Reformprogram for 2015 gør status over opfølgningen på de

landeanbefalinger, som blev rettet til Danmark under det europæiske semester 2014.

Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens

politik. Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik, som sikrer sunde offentlige

finanser inden for rammerne af budgetloven. Reformer af arbejdsmarkedet og initiati-

ver på uddannelsesområdet sigter blandt andet på at forbedre beskæftigelsesmulig-

hederne for personer på kanten af arbejdsmarkedet, og på at få mere afkast af ud-

dannelsessystemet. Og en række konkrete initiativer er taget for at øge konkurrencen

i servicesektoren.

Endelig redegør programmet for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at

bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål samt for den dan-

ske strategi for grøn, økonomisk og social bæredygtighed.

Der henvises i øvrigt til

Danmarks nationale reformprogram 2015

af 27. marts 2015,

der er oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Vurdering af Danmarks nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformpro-

gram:



En forudsætning for holdbar vækst i Danmark er, at der sikres et udbud af til-

strækkeligt kvalificeret arbejdskraft på lang sigt. Danmark har med reformen

af beskæftigelsesindsatsen i 2014 forbedret beskæftigelsesegnetheden for

personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af

reformen er dog på et tideligt stadie, og resultaterne heraf skal overvåges nø-

je. Det vurderes samtidig, at der stadig er behov for yderligere tiltag rettet mod

de personer, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, i over-

ensstemmelse med anbefalingerne i Carsten Koch-udvalgets anden rapport.

Nogle af de vigtigste faktorer i den forbindelse synes at være uddannelsesni-

veau, begrænset arbejdsmarkedserfaring og de unges og indvandrernes bag-

grund.



Til trods for de store udgifter til uddannelse i Danmark er uddannelsesresulta-

terne kun gennemsnitlige, navnlig blandt elever med indvandrerbaggrund.

Folkeskolereformen og reformen af erhvervsuddannelserne søger at adresse-

re denne udfordring. Disse reformer skal gennemføres fuldt ud mhp. at for-

bedre uddannelsesresultaterne.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15



En bedre konkurrenceevne er fundamental for at styrke den økonomiske

vækst i Danmark. Produktivitetsvæksten, som er afgørende i den henseende,

har gennemgående været svag i de sidste tyve år og er blevet hæmmet af

adgangsbarrierer og en stærk regulering i de dele af servicesektoren, der er

rettet mod hjemmemarkedet. Produktivitetskommissionen har peget på byg-

ge- og anlægsbranchen samt detailsektoren som områder, hvor produktivite-

ten kunne forbedres.

Reglerne for placering af butikker er meget strenge, og der er ikke gjort noget

for at lempe dem. Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved strenge

byggeregler og et stort antal godkendelsesordninger. I november 2014 frem-

lagde regeringen en strategi for bygge- og anlægsbranchen, der søger at for-

enkle reglerne, strømline de tekniske elementer i byggeansøgninger, indføre

internationale standarder, harmonisere de nationale standarder og reducere

den tid, det tager at udstede en byggetilladelse. Strategien mangler dog at bli-

ve omsat til konkrete tiltag.

Der findes stadig overlappende godkendelses- og autorisationsordninger, som

i visse tilfælde også skal anvendes ved levering af tjenesteydelser over græn-

ser. De autorisationer og godkendelser, der udstedes i andre medlemsstater,

anerkendes desuden ikke altid, når en tjenesteyder ønsker at etablere virk-

somhed i Danmark.

Rådets landespecifikke anbefalinger til Danmark

Rådet anbefaler, at Danmark i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger mhp. at:

1. Undgå en afvigelse fra den mellemfristede målsætning (MTO) i 2016.

2. Øge produktiviteten, særligt i den indenlandsk orienterede servicesektor, her-

under detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og at mindske barriererne

for etablering af detailvirksomhed og tage yderligere skridt mhp. at fjerne til-

bageværende barrierer forårsaget af autorisations- og certificeringsordninger

inden for byggesektoren.

Rådets udtalelser og anbefalinger til de enkelte EU-lande og euroområdet

Belgien anbefales:

1) at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,6 pct. af BNP mod den mellemfri-

stede målsætning i hhv. 2015 og 2016; at anvende ekstraordinære indtægter

til at nedbringe den offentlige gældsrate og knytte den lovpligtige pensionsal-

der til forventet levetid; at nå til enighed om en forpligtende fordeling af fi-

nanspolitiske mål på tværs af alle statslige niveauer.

2) at gennemføre en omfattende skattereform, som udvider skattebasen, flytter

beskatningen fra arbejde til andre skattebaser og eliminerer ineffektive skatte-

udgifter;

3) at reducere negative incitamenter til arbejde, styrke adgangen til arbejdsmar-

kedet for særlige grupper og adressere manglende færdigheder og mismatch i

arbejdsstyrken;

4) at genoprette konkurrenceevnen ved i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter at sikre en lønudvikling, der følger produktiviteten.

Bulgarien anbefales:

1) at undgå en strukturel forringelse af de offentlige finanser i 2015 og sikre en

strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i 2016; at gennemføre tiltag for at styr-

ke skatteopkrævningen og håndtere skyggeøkonomien; at øge omkostnings-

effektiviteten i sundhedssystemet;

2) til december 2015 at have gennemført en uafhængig kvalitetskontrol af værdi-

papirer og en bottom-up stresstest af hele banksektoren i tæt samarbejde

med europæiske institutioner; at udføre en porteføljescreening i pensions- og

forsikringssektoren; at forny og styrke tilsyn med den finansielle sektor, bl.a.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

en styrkelse af rammebetingelserne for bankafvikling og indskudsgarantier; at

sikre bedre drift i finansielle institutioner;

3) at fremme beskæftigelsen af grupper på kanten af arbejdsmarkedet; at fast-

sætte minimumslønninger og minimumssatser for sociale ydelser i samarbej-

de med sociale parter under hensyntagen til ydelsernes effekt på fattigdom

blandt arbejdere, jobskabelse og konkurrenceevne;

4) at vedtage planlagte reformeringer af skolesystemet og øge undervisningsdel-

tagelsen for de dårligst stillede børn, særligt romaer;

5) at forberede en omfattende reform af konkurslovgivning, særligt mhp. at for-

bedre mekanismerne vedr. konkurs og gældsomstrukturering.

Estland anbefales:

1) at undgå at afvige fra de mellemfristede finanspolitiske mål i 2015 og 2016;

2) at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen ved bl.a. at gennemføre planlagte re-

former på området; at styrke incitamenter til at arbejde ved tiltag rettet mod

lavtlønnede; at sikre ligeløn kønnene imellem; at sikre sociale ydelser og bør-

nepasningsordninger af høj kvalitet;

3) at øge deltagelsen i erhvervsuddannelser og sikre uddannelsessystemers ar-

bejdsmarkedsrelevans bl.a. ved at forbedre udbuddet af lærepladser; at foku-

sere den offentlige indsats inden for forskning og innovation på få specialise-

rede områder.

Finland anbefales:

1) at sikre at det uforholdsmæssigt store underskud rettidigt og holdbart bringes

under 3 pct. af BNP i tråd med Finlands kommende henstilling; at fortsætte

indsatsen for at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og styrke vækstvilkå-

rene;

2) at implementere den vedtagne pensionsreform og gradvist fjerne muligheder-

ne for tidlig tilbagetrækning; at sikre effektiv implementering af de administra-

tive reformer i regionale myndigheder og social- og sundhedssektoren mhp.

på at øge omkostningseffektivitet og kvalitetssikring;

3) at fortsætte arbejdet med at forbedre erhvervsdeltagelsen blandt unge, ældre

arbejdere og langtidsledige; at sikre, i samarbejde med sociale parter, at løn-

udviklingen følger produktiviteten;

4) At gennemføre tiltag med henblik på at øge konkurrencen i detailbranchen.

Frankrig anbefales:

1) at gennemføre tilstrækkelige finanspolitiske tiltag for at sikre en holdbar kor-

rektion af underskuddet inden henstillingens frist i 2017 ved at styrke budget-

strategien, foretage nødvendige skridt i alle år og anvende ekstraordinære

indtægter til at reducere det offentlige underskud; at specificere planlagte ud-

giftsreduktioner og tilvejebringe en uafhængig evaluering af effekten af centra-

le tiltag;

2) at styrke arbejdet med udgiftsanalyser og udpege konsolideringsmuligheder

på tværs af alle offentlige administrative niveauer; at begrænse lokale myn-

digheders administrative udgifter; at tage yderligere skridt inden marts 2016

mhp. at sikre pensionsordningers holdbarhed på lang sigt;

3) at sikre at de reducerede lønomkostninger som følge af virksomheds-

skattefradraget ifm. beskæftigelses- og konkurrenceevneforbedrende reformer

fastholdes bl.a. ved at gennemføre reformerne fuldt ud i 2016; at reformere

lønfastsættelsessystemet, i samarbejde med sociale parter, så lønninger ud-

vikler sig i tråd med produktiviteten; at sikre at udviklingen i minimumslønnin-

gerne fremmer beskæftigelse og konkurrenceevne;

4) inden udgangen af 2015 at reducere lovgivningsmæssige barrierer for virk-

somheders vækst; at fjerne restriktioner på adgang til og konkurrence i regule-

rede erhverv fra 2015, særligt i sundhedssektoren;

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

5) at simplificere og effektivisere skattesystemet særligt ved at fjerne ineffektive

skatteudgifter; at reducere produktions- og selskabsskatter mhp. at fremme

investeringer, mens forbrugsskattebasen udvides;

6) at reformere arbejdsmarkedslovgivningen mhp. at skabe incitamenter for ar-

bejdsgivere til at ansætte folk på ikke-tidsbegrænsede kontrakter; at muliggø-

re afvigelser fra de generelle arbejdstidsbestemmelser på virksomheds- og

sektorniveau; at reformere overenskomstlovgivningen inden udgangen af

2015; at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet mhp. at gøre det

økonomisk holdbart og fremme incitamenter til at vende tilbage til arbejdsmar-

kedet.

Irland anbefales:

1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden

henstillingens frist i 2015; at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP

mod det mellemfristede mål (MTO) i 2016; at anvende ekstraordinære indtæg-

ter til at mindske budgetunderskuddet; at

begrænse muligheden for diskretio-

nært og uden særlige betingelser at kunne ændre udgiftslofterne; at udvide

skattebasen og vurdere skatteudgifterne, herunder som følge af nedsat

moms;

at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssystemet ved bl.a. at reduce-

re udgifter til medicin omfattet af patent; at indføre aktivitetsbaseret finansie-

ring i hele sundhedssystemet;

3) at øge husholdningernes arbejdsudbud og adressere risiko for børnefattigdom

ved at mindske husholdningers tilbagebetaling af ydelser ved tilbagevenden til

arbejdsmarkedet samt gennem bedre adgang til fuldtidsbørnepasning;

4) at færdiggøre en holdbar omstrukturering af boliglån med udløb inden udgan-

gen af 2015; at udvikle yderligere tiltag for SMV’er ift. adgang til kapital og

gældsomstrukturering; at sikre at et centraliseret kreditregister er i funktion in-

den 2016.

Italien anbefales:

1) at sikre en finanspolitisk tilpasning på mindst 0,25 pct. af BNP mod det mel-

lemfristede mål (MTO) i 2015 og på mindst 0,1 pct. i 2016 ved at gennemføre

de nødvendige strukturelle tiltag i begge år og under hensyntagen til de tillad-

te afvigelser i forbindelse med implementering af strukturreformer; hurtigt og

grundigt at gennemføre privatiseringsprogrammet og anvende ekstraordinære

indtægter til at sikre fremskridt med nedbringelse af den offentlige gældsrate;

at implementere skattereformer særligt mhp. justering af skatteudgifter og

ejendomsværdier samt overholdelse af skattereglerne;

2) at implementere den planlagte nationale strategiske plan for havne og logistik

særligt for at fremme kombineret transport gennem bedre forbindelser; at sik-

re bedre forvaltning af EU-midler.

3) at vedtage og implementere verserende love mhp. at forbedre de institutionel-

le rammer og modernisere den offentlige administration; at sikre at vedtagne

reformer, der har til hensigt at effektivisere den civile retsproces, reducerer

sagsforløbets længde;

4) at introducere forpligtende tiltag inden udgangen af 2015 for at håndtere

svagheder i banksektoren og fremskynde reduktionen af misligholdte lån;

5) at vedtage og gennemføre lovgivning vedr. løntilskudsordninger, ændringer i

kontraktuelle forhold og styrkelse af aktiv arbejdsmarkedspolitik; i samarbejde

med sociale parter at sikre effektive rammer for kontraktforhandlinger; at im-

plementere den vedtagne skolereform og udvide erhvervsorienteret tertiær

uddannelse mhp. at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden;

6) at implementere simplificeringsdagsordenen for 2015-17 for at lette admini-

strative og lovgivningsmæssige byrder; at indføre konkurrencefremmende til-

tag i alle sektorer omfattet af konkurrenceloven og eliminere øvrige barrierer;

at sikre at alle lokale offentlige servicekontrakter lever op til gældende krav in-

den udgangen af 2015.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Kroatien anbefales:

1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden

henstillingens frist i 2016 ved at gennemføre nødvendige tiltag i 2015 og styr-

ke budgetstrategien for 2016; at offentliggøre og implementere resultaterne af

den gennemførte gennemgang af offentlige udgifter; at forbedre udgiftskon-

trollen på centralt og lokalt niveau; at vedtage den planlagte lov vedr. finans-

politisk ansvarlighed og styrke statsrevisionens rolle; at introducere en løben-

de ejendomsbeskatning og sikre overholdelse af momsregler; at styrke kon-

trollen med den offentlige gæld særligt ved årligt at offentliggøre en gældssty-

ringsstrategi;

2) at mindske tidlig tilbagetrækning; at effektivisere pensionsudgifter ved at

stramme definitionen af vanskelige og farlige erhverv; at omkostningseffektivi-

sere sundhedsvæsenet;

3) at forbedre rammerne for lønfastsættelse i samarbejde med sociale parter og

at fremme sammenhængen mellem lønninger og produktivitet og makroøko-

nomiske betingelser; at styrke incitamentet for at arbejde for arbejdsløse per-

soner; at gennemføre reformer af systemet for sociale ydelser;

4) at reducere overlap mellem forvaltningslag; at øge transparens og troværdig-

hed i den offentlige sektor; at fremme privatisering af offentlige selskaber;

5) at reducere afgifter og fjerne uhensigtsmæssige barrierer for serviceudbydere;

at øge effektivitet og kvalitet i det juridiske system;

6) at forstærke rammerne for konkurshåndtering mhp. at omstrukturere gæld; at

styrke den finansielle sektor i lyset af et stort omfang af misligholdte lån i

fremmed valuta samt svag drift af visse institutioner.

Letland anbefales:

1) at sikre at afvigelsen fra det mellemsigtede mål (MTO) i 2015 og 2016 er be-

grænset til et omfang i overensstemmelse med det tilladte ved gennemførel-

sen af den planlagte pensionsreform;

2) at forbedre erhvervsuddannelserne, fremskynde den planlagte studiereform

og øge udbuddet af lærepladser; at sikre at den nye finansieringsmodel for vi-

deregående uddannelser belønner kvalitet; at målrette forskningsfinansiering

og fremme private investeringer i innovation;

3) at reformere socialhjælpen, sikre tilstrækkelige ydelser og øge erhvervsdelta-

gelsen; at reducere de høje indkomstskatter for lavtlønnede ved at flytte skat-

tebyrden til andre områder; at forbedre adgangen til og kvaliteten af sund-

hedssystemet og sammenkoble finansiering af hospitaler med deres ydeevne;

4) at forbedre effektiviteten i det juridiske system ved bl.a. at sikre tilstrækkelige

midler til at bekæmpe skattesvig; at forbedre lovgivning om udbud af offentlig

service.

Litauen anbefales:

1) at undgå at afvige fra de mellemfristede mål (MTO) i 2015 og at sikre at afvi-

gelsen i 2016 er begrænset til et omfang i overensstemmelse med det tilladte

ved gennemførelsen af den planlagte pensionsreform; at udvide skattebasen

og styrke skatteopkrævningen;

2) at imødekomme udfordringerne ved en mindsket befolkningsandel i den ar-

bejdsdygtige alder ved at øge arbejdsmarkedsrelevansen af udbudte uddan-

nelser, forbedre sundhedssystemet; at reducere de høje indkomstskatter for

lavtlønnede ved at flytte skattetrykket til andre områder;

3) at vedtage en reform af pensionssystemet der bl.a. adresserer udfordringer

vedr. utilstrækkelige pensionsmidler; at udvide dækningen af arbejdsløsheds-

understøttelse og øge beskæftigelsesegnetheden blandt de jobsøgende.

Luxembourg anbefales:

1) at udvide skattebasen særligt for forbrugsgoder, løbende ejendomsbeskatning

og miljøafgifter;

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

2) at eliminere forskellen mellem den lovbestemte og den effektive pensionsal-

der ved at begrænse tidlig tilbagetrækning og ved at knytte den lovpligtige

pensionsalder til den forventede levetid;

3) at reformere lønfastsættelsessystemet i samarbejde med sociale parter mhp.

at sikre, at lønninger udvikler sig i tråd med produktiviteten.

Malta anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at sikre en struk-

turel tilpasning på 0,6 pct. af BNP mod det mellemfristede mål (MTO) i 2015

og 2016;

2) at forbedre basale færdigheder og fortsat reducere frafaldet i grundskolen ved

at fremme den løbende faglige udvikling af lærerne;

3) at fremskynde forhøjelsen af den lovbestemte pensionsalder og knytte denne

til den forventede levetid;

4) at forbedre adgangen til finasieringsmulighederne for små virksomheder.

Nederlandene anbefales:

1) at omprioritere offentlige udgifter mhp. at fremme investeringer i forskning og

udvikling og sikre rammebetingelser, der understøtter private investeringer i

forskning og udvikling mhp. at øge vækstpotentialet;

2) at fremskynde nedtrapningen af skattefradraget for boliglån; at tilvejebringe en

mere markedsorienteret prismekanisme på lejemarkedet;

at reducere omfanget af bidrag til pensionssystemet for personer i de tidlige år

af arbejdslivet.

Polen anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at sikre en struk-

turel tilpasning på 0,5 pct. af BNP mod det mellemfristede mål (MTO) i 2015

og 2016; at etablere et uafhængigt finanspolitisk råd; at begrænse anvendel-

sen af reducerede momssatser;

2) at påbegynde en udligning af forskelle på pensionsordningerne mellem land-

mænd samt minearbejdere og andre arbejdere; at oprette et system til at regi-

strere landmænds indkomst;

3) at reducere den høje anvendelse af midlertidige kontrakter på arbejdsmarke-

det;

4) at fjerne barrierer for investeringer i jernbaneprojekter.

Portugal anbefales:

1) at sikre en holdbar tilpasning af det uforholdsmæssigt store underskud inden

henstillingens frist i 2015; at opnå en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP

mod det mellemfristede mål (MTO) i 2016; at styrke lovgivning mhp. at kon-

trollere offentlige udgifter; at forbedre den mellemfristede holdbarhed af pen-

sionssystemet; at sikre den finansielle holdbarhed af statsejede selskaber; at

forbedre skatteopkrævningen og effektiviteten af skatteadministrationen;

2) at fremme sammenhængen mellem lønninger og produktivitet i samarbejde

med sociale parter; at sikre at udviklingen i minimumslønningerne er konsi-

stent med målet om at fremme beskæftigelse og konkurrenceevne;

3) at forbedre offentlig arbejdsformidling særligt for ikke-registrerede unge; at

sikre effektiv aktivering af modtagere af sociale ydelser;

4) at tage tiltag mhp. at reducere virksomhedsgæld: at adressere virksomheder-

nes misligholdte låneforpligtelser overfor bankerne og at reducere virksomhe-

dernes gældsbias; forbedre effektiviteten af gældssaneringsværktøjer til leve-

dygtige virksomheder.

at øge gennemsigtigheden ved udbud af kontrakter i transportsektoren og i

forbindelse med offentlig-private partnerskaber på lokalt og regionalt niveau.

Rumænien anbefales:

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

1) at anvende alle nødvendige midler for at afvikle det igangværende lånepro-

gram;

2) at begrænse afvigelsen fra det mellemfristede mål (MTO) i 2015 til maksimalt

0,25 pct. af BNP og vende tilbage til det mellemfristede mål (MTO) i 2016; at

implementere skatteopkrævningsstrategien, bekæmpe ikke-registeret arbejde

og fremskynde harmoniseringen af pensionsalderen for mænd og kvinder;

3) at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik i særdeleshed mhp. beskæftigelse

af unge og langtidsledige; at sætte klare retningslinjer for fastsættelse af mi-

nimumslønninger i samarbejde med sociale parter; at introducere en mini-

mumsløn; at øge adgang til og kvalitet af undervisning og pasning af mindre

børn særligt romaer; at reducere frafald i skolerne; at forfølge den nationale

sundhedsstrategi 2014-2020 for at adressere problemer med lav tilgængelig-

hed, manglende finansiering og ineffektive ressourcer;

4) at vedtage den planlagte lov vedr. drift af statsejede selskaber.

Slovakiet anbefales:

1) at øge omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren blandt andet ved at for-

bedre hospitalsledelsen og styrke den primære sundhedspleje; at forbedre

skatteopkrævningen;

2) at nedbringe langtidsledighed ved at introducere aktiveringskrav, efteruddan-

nelse og opkvalificering; at øge incitamenterne for kvinder til at forblive i eller

returnere til beskæftigelse ved at forbedre udbuddet af børnepasningstilbud;

3) at forbedre uddannelsen af lærere og attraktiviteten af lærererhvervet mhp. at

dæmme op for forringelsen af uddannelsesresultater; at øge undervisnings-

deltagelsen blandt romabørn;

4) at fremme investeringer i infrastruktur ved at ensrette de administrative proce-

durer for ret til jordanvendelse og byggetilladelser; at øge konkurrencen i of-

fentlige udbud og forbedre kontrollen af offentlige indkøb.

Slovenien anbefales:

1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden

henstillingens frist i 2015 og sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. mod det

mellemfristede mål (MTO) i 2016; at vedtage og implementere en national

budgetregel; at fremme langsigtede reformer af pensionssystemet; ved ud-

gangen af 2015 at have vedtaget en sundheds- og ældreplejereform;

2) at revurdere lønfastsættelsesmekanismerne i samarbejde med sociale parter;

at højne arbejdsmarkedsparathed blandt ældre arbejdere og personer, der har

få færdigheder; at bekæmpe langtidsledighed og sørge for tilstrækkelige inci-

tamenter til at forlænge arbejdslivet;

3) at nedbringe andelen af misligholdte lån i bankerne; at forbedre bankernes

muligheder for overvågning og kontrol af kreditrisiko; at forsætte omstrukture-

ringen i banksektoren og sikre en effektiv drift af det offentlige selskab for om-

strukturering og afvikling af banker; at forbedre adgangen til finansiering for

SMV’er; at vedtage en strategi for det statslige selskab for drift af statslig virk-

somhed;

4) at sikre at de reformer, som er vedtaget mhp. at forbedre effektiviteten af den

civile retsproces, reducerer sagsforløbets længde.

Spanien anbefales:

1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden

henstillingens frist i 2016 ved at gennemføre strukturelle tiltag i 2015 og 2016;

at styrke gennemsigtighed og troværdighed ved regionale myndigheders brug

af offentlige midler; at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren

og rationalisere hospitalernes udgifter til medicin;

2) at færdiggøre reformen af sparekassesektoren bl.a. vha. lovmæssige tiltag og

færdiggøre omstrukturering og privatisering af statsejede sparekasser;

3) at fremme sammenhængen mellem lønninger og produktivitet i samarbejde

med sociale parter og under hensyntagen økonomisk udvikling på tværs af

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

regioner, sektorer og virksomheder; at forbedre kvalitet og effektivitet af vej-

ledning i forbindelse med jobsøgning bl.a. mhp. at nedbringe ungdomsar-

bejdsløshed; at strømline minimumslønninger og sociale ydelser og fremme

regional mobilitet;

4) at fjerne vækstbarrierer for virksomheder; at implementere vedtagne reformer

af regulerede erhverv; at fremskynde implementering af loven om et indre

marked i Spanien.

Storbritannien anbefales:

1) at gennemføre tilstrækkelige finanspolitiske tiltag under proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud og bestræbe sig på at tilpasse underskuddet

på holdbar vis inden henstillingens frist i 2016-2017;

2) at øge boligudbuddet blandt andet ved at implementere reformer af den natio-

nale byggeplanlægningsramme;

3) at adressere kvalifikationsflaskehalse ved at øge arbejdsgivernes interesse i

at udbyde flere lærepladser; at reducere antallet af unge med begrænsede

basale færdigheder; yderligere at forbedre adgangen til prisvenlig kvalitets

fuldtidsbørnepasning.

Sverige anbefales:

1) at adressere stigningen i husholdningernes gæld ved at justere finanspolitiske

incitamenter særligt ved gradvist at begrænset skattefradraget for rentebeta-

linger på boliglån eller ved at hæve den løbende ejendomsbeskatning og ved

at øge afdragsraten på boliglån; at ensarte regler og fremme konkurrencen i

byggesektoren mhp. at afhjælpe underudbuddet af boliger.

Tjekkiet anbefales:

1) at sikre en strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i 2016; at forbedre omkost-

ningseffektiviteten og driften i sundhedssektoren;

2) at bekæmpe skattesvig, forenkle skattesystemet og implementere anti-

korruptionsstrategien; at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af offentlige

indkøbsprocedurer særligt ved at etablere et centralt register for offentlige

kontrakter;

3) at reducere den høje indkomstbeskatning af lavtlønnede ved at flytte skatten

til andre områder; fortsat øge adgangen til børnepasning til overkommelige

priser;

4) at implementere reformen for videreuddannelse; at sikre tilstrækkelig efterud-

dannelse af lærere, støtte udfordrede skoler, og øge deltagelsen af dårligt stil-

lede børn, herunder romaer.

Tyskland anbefales:

1) at anvende det finanspolitiske råderum til at fremme offentlige investeringer i

infrastruktur, uddannelse og forskning; at forbedre effektiviteten af skattesy-

stemet mhp. at fremme private investeringer; at forbedre strukturen af de fi-

nanspolitiske relationer mellem staten, delstaterne og kommunerne særligt for

at sikre tilstrækkelige offentlige investeringer på alle niveauer;

2) at øge incitamentet til senere tilbagetrækning; at reducere høje indkomstskat-

ter, særligt for lavtlønnede; at revidere beskatningen af deltidsarbejde for at

lette overgangen til andre typer af beskæftigelse.

3) at tage tiltag for at fremme konkurrencen i servicesektoren, særligt i de regule-

rede erhverv; at fjerne de resterende barrierer for konkurrence på jernbane-

markederne.

Ungarn anbefales:

1) at sikre en strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP mod det mellemfristede mål

(MTO) i 2015 og på 0,6 pct. af BNP i 2016;

2) at gennemføre tiltag mhp. at genoprette normal långivning i realøkonomien; at

mindske risikoen ved øget statsligt ejerskab i banksektoren.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

at reducere konkurrenceforvridende sektorspecifik beskatning; at fjerne barrie-

rer i servicesektoren;

at reducere skatten for lavtlønnede; fortsat at bekæmpe

skattesvig, reducere omkostninger forbundet ved efterlevelse af regulering og

styrke skatteopkrævningen; at øge konkurrence og gennemsigtighed i offent-

lige indkøb og fortsat at reducere korruption.

4) at omlægge ressourcer allokeret til offentlig aktivering på det private arbejds-

marked; forbedre tilstrækkelighed og dækning af sociale ydelser;

5) at øge undervisningsdeltagelsen blandt dårligt stillede grupper, særligt roma-

er, og forbedre den tilbudte støtte til disse grupper gennem målrettet under-

visning; at lette overgang mellem forskellige uddannelsestrin og arbejdsmar-

kedet og forbedre oplæringsmuligheder.

Østrig anbefales:

1) at undgå afvigelse fra de mellemfristede mål (MTO) i 2015 og 2016; at sikre

budgetneutralitet af skattereformen, der har til formål at reducere indkomst-

skattetrykket; at strømline de budgetmæssige relationer mellem de forskellige

forvaltningslag; at forbedre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet

særligt ved at harmonisere pensionsalderen for mænd og kvinder og sikre

sammenhæng mellem pensionsalderen og forventet levetid;

2) at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for ældre arbejdere og kvinder ved at for-

bedre udbuddet af børnepasning og langsigtet ældreplejeservice; at forbedre

de uddannelsesmæssige resultater blandt dårligt stillede unge;

3) at fjerne væsentlige barrierer for serviceudbydere og for etablering af visse ty-

per af virksomheder;

4) adressere de potentielle sårbarheder i den finansielle sektor i forhold til uden-

landsk eksponering og utilstrækkelig kvalitet af aktiver;

Euroområdet anbefales:

1) at gøre det til en politisk prioritet at fremme strukturreformer, der reducerer in-

tern og ekstern gæld og fremmer investeringer; løbende at vurdere reformud-

viklingen i medlemslande med alvorlige makroøkonomiske ubalancer; i foråret

2016 at tage beslutning om opfølgningen på den koordinerede drøftelse om at

reducere skattekilen på arbejde og reformere servicesektoren;

2) at koordinere finanspolitikken i eurolandene så den overordnede finanspoliti-

ske position i euroområdet afspejler holdbarhedsrisici og konjunkturforhold; i

foråret 2016 at have afholdt en tematisk diskussion af kvalitetsforbedringer og

holdbarhed af offentlige finanser og af at sikre mere vækstvenlige skattesy-

stemer; at overvåge og vurdere funktionaliteten af de nyligt forstærkede natio-

nale finanspolitiske rammer;

3) at sikre færdiggørelsen af opfølgningen på ECB’s sundhedstjek af de europæ-

iske banker (Comprehensive Assessment), implementeringen af direktivet om

genopretning og afvikling af banker og fuldendelse af ratificeringen af den

mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond og gøre fonden fuldt ope-

rationel fra januar 2016; fremme markedsbaseret finansiering mhp. at forbed-

re adgangen til finansiering for SMV’er samt udvikle alternative finansierings-

kilder; at tilskynde reformer af rammerne for konkursbehandling;

4) at fortsætte arbejdet med videreudvikling af den Økonomiske og Monetære

Union og bidrage til at forbedre rammen for det økonomiske samarbejde.

ECOFIN drøfter den 19. juni rådsudtalelser og landeanbefalinger om økonomisk poli-

tik, finansielle forhold m.v. Beskæftigelsesrådet (EPSCO) drøfter den 18. juni lande-

anbefalingerne om beskæftigelse. Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig landean-

befalingerne den 25.-26. juni mhp. endelig formel vedtagelse på ECOFIN den 14. juli.

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2

og artikel 148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011.

Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Sta-

bilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning

1175/2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har offentliggjort tre rapporter vedr. det europæiske semester.

Rapporterne omhandler hhv. den årlige vækstundersøgelse 2015, sociale og beskæf-

tigelsesmæssige aspekter i vækstundersøgelsen 2015 samt forvaltning af det indre

marked i regi af det europæiske semester. Europa-Parlamentet skal ikke høres om

landeanbefalingerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til

sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-

dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om landeanbefalingerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg. Øvrige sager relateret til det europæiske semester, særligt sagerne om

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og varslingsrapporten under makro-

ubalanceproceduren for 2015 samt rådkonklusioner vedr. Kommissionens landerap-

porter, blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN hhv. den 17.

februar og den 12. Maj 2015.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-

falinger til Danmark. Fra dansk side har man ikke bedt om ændringer, men alene en

uddybning fsva. anbefalingen om styrkelse af produktiviteten.

Fra dansk side kan man tage Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefa-

linger til de øvrige EU-lande til efterretning og tilslutte sig den enighed, som måtte

kunne opnås i Rådet på dette grundlag.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalel-

ser og anbefalinger til landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale

reformprogrammer.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Bilag 1 – Kategorisering af landeanbefalinger til de enkelte lande

Offentlige finanser og velfærdssystemer

Offentlige

finanser

Beskatning

Pensions-

system

Sundheds-

system

Finansiel sektor

Bankvæsen

og adgang til

finansiering

Boliger og

privat gæld

Arbejds-

marked

Arbejdsmarked

Indkomst-

beskatning

Lønsætning

Produkt- og servicemar-

keder

Service- og

netværks-

industrier

Innovation

forretnings-

miljø

Uddannelse

og færdig-

heder

Social

inklusion

Fattigdom

social

inklusion

Administration

Administrativ

modernisering

og retsstat

Kilde: EU-Kommissionen

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Bilag 2 - Kommissionens kategorisering af makroøkonomiske ubalancer i EU-

landene

Makroubalance kategori

Ingen ubalancer

Ubalancer, der kræver politiktiltag og overvågning

Ubalancer, der kræver beslutsomme politiktiltag og

overvågning

Ubalancer, der kræver beslutsomme politiktiltag og

særlig overvågning

Alvorlige ubalancer, der kræver beslutsomme politiktil-

tag og særlig overvågning

Alvorlige ubalancer, der kræver beslutsomme politiktil-

tag og aktivering af proceduren for uforholdsmæssigt

store ubalancer

EU-land

Danmark, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen,

Slovakiet, Tjekkiet og Østrig

Belgien, Finland, Nederlandene, Rumænien, Storbritannien og

Sverige

Tyskland og Ungarn

Irland, Slovenien og Spanien

Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien og Portugal

Ingen

Kilde: EU-Kommissionen

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Dagsordenspunkt 11: Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

KOM(2015) 99

Resumé

ECOFIN skal den 19. juni opnå enighed om de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer (BEPG) for EU. BEPG ventes endosseret på Det europæiske Råd den 25.-

26. juni. De endelige BEPG vedtages formelt af Rådet herefter. Kommissionen offent-

ligjorde den 2. marts 2015 forslag til BEPG indeholdende fire overordnede retningslin-

jer: 1) Fremme af investeringer, 2) Øge vækst ved gennemførelse af strukturreformer i

EU-landene, 3) Fjerne centrale barrierer for vækst og jobskabelse på EU-niveau, 4)

Øge holdbarhed og vækstvenlighed af offentlige finanser.

Baggrund

De nuværende økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), vedtaget af ECOFIN den

13. juli 2010, udstikker følgende retningslinjer for EU’s og EU-landenes økonomiske

politikker: 1) Sikre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed, 2) Rette op på

makroøkonomiske ubalancer, 3) Reducere ubalancerne i euroområdet, 4) Optimere

støtten til forskning, udvikling og innovation, styrke videntrekanten (sammenhængen

mellem uddannelse, forskning og innovation) og udnytte den digitale økonomis poten-

tiale, 5) Forbedre ressourceeffektiviteten, 6) Forbedre erhvervsklimaet og forbruger-

nes situation og modernisere industrigrundlaget for at sikre et fuldt fungerende inde

marked.

De økonomisk-politiske retningslinjer indgår i de integrerede retningslinjer, der også

omfatter retningslinjer for EU-landenes beskæftigelsespolitikker. De to sæt retningslin-

jer vedtages med hver sin hjemmel i traktaten. BEPG er hjemlet i traktatens artikel

121. Beskæftigelsesretningslinjerne er hjemlet i traktatens artikel 148.

Indhold

Kommissionen offentliggjorde den 2. marts 2015 forslag til nye integrerede retningslin-

jer sammensat af dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og

dels retningslinjerne for EU-landenes beskæftigelsespolitikker. ECOFIN ventes på

baggrund af Kommissionens forslag at vedtage udkast til BEPG på rådsmødet den 19.

juni 2015. BEPG ventes herefter endosseret af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni

og efterfølgende formelt vedtaget af Rådet. Udkast til beskæftigelsesretningslinjerne

ventes vedtaget i beskæftigelsesrådet den 18. juni.

Kommissionens udkast til BEPG indeholder fire overordnede retningslinjer for EU’s og

EU-landenes økonomiske politikker med følgende hovedindhold:

Retningslinje 1: Fremme af investeringer:

Indsatsen skal fokusere på at mobilisere finansiering til rentable investeringsprojekter,

at finansiering når realøkonomien og at investeringsklimaet forbedres. Makroøkono-

misk og finansiel stabilitet samt forudsigelig regulering, åbenhed og transparens i den

finansielle sektor er afgørende for, at EU er attraktiv for private investeringer, herunder

udenlandske investeringer. Potentialet af EU-midler, herunder Den Europæiske Fond

for Strategiske Investeringer og strukturfonde, samt nationale fonde til vækstfremme

bør udnyttes fuldt ud. At sikre, at finansiering når realøkonomien kræver øget transpa-

rens og informationstilgængelighed, særligt gennem oprettelse af en investeringsråd-

givningsinstans i regi af den Europæiske Investeringsbank og etablering af en projekt-

pipeline på både nationalt og EU-niveau.

Retningslinje 2: Øge vækst ved gennemførelse af strukturreformer i EU-landene:

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

En ambitiøs implementering af strukturelle reformer i EU-landene på både produkt- og

arbejdsmarkeder samt af velfærds- og pensionssystemer er essentielt for at styrke

den økonomiske genopretning, sikre holdbare offentlige finanser, øge konkurrenceev-

nen, korrigere makroøkonomiske ubalancer i henhold til makroubalanceproceduren og

frigøre EU-økonomiernes vækstpotentiale. EU-landene skal koordinere reformindsat-

sen og betragte økonomiske politikker som et fælles anliggende for at minimere nega-

tive spillover-effekter og skabe positive synergier. Der skal gennemføres reformer af

arbejdsmarkeder og sociale systemer for at fremme vækst og beskæftigelse, alt imens

adgang til holdbare sociale ydelser og service sikres. Reformer og yderligere integra-

tion af produktmarkederne skal fortsættes, mhp. at sikre lavere priser og øget produkt-

og serviceudvalg for forbrugere og erhvervsliv. Reformindsatsen skal samtidig fokuse-

re på at strømline de lovgivningsmæssige rammer for erhvervslivet, bl.a. gennem mo-

dernisering af den offentlige administration, reduktion af administrative byrder, be-

kæmpelse af skattesvig og korruption samt forbedring af de juridiske systemer og

rammerne for konkursbehandling. Indsatsen skal ligeledes inkludere reformer, der

moderniserer forsknings- og innovationssystemer, styrker det offentlige-private sam-

arbejde og forbedrer rammerne for et mere videnbaseret erhvervsliv.

Retningslinje 3: Fjerne centrale barrierer for vækst og jobskabelse på EU-niveau:

For at sikre, at Europa er et attraktivt sted for erhvervslivet, skal det indre marked in-

tegreres yderligere, konkurrencen øges og erhvervsklimaet styrkes. For at forbedre

produktivitetspotentialet er det nødvendigt at øge innovation og sikre et integreret og

velfungerende digitalt indre marked. Ligeledes skal der sikres en velfungerende finan-

siel sektor, hvor den styrkede lovgivning og tilsynsmæssige regler gennemføres fuldt

ud, og der etableres en egentlig kapitalmarkedsunion. Etablering af en stærk energi-

union skal sikre vedvarende energi, og der skal arbejdes for implementering af 2030

klima- og energimålene, særligt med fokus på energi- og transportsektoren. Bedre og

mere forudsigelige rammebetingelser er ikke mindst vigtigt i netværksindustrierne. EU-

lovgivning bør fokusere på områder, der bedst behandles på EU-niveau og formuleres

under hensyntagen til økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger.

Retningslinje 4: Øge holdbarhed og vækstvenlighed af offentlige finanser:

Sunde offentlige finanser er essentielt for vækst og jobskabelse og vitalt for at sikre

investortillid og det nødvendige finanspolitiske råderum for at kunne reagere på ufor-

udsete økonomiske udviklinger. EU-landene skal sikre langsigtet finanspolitisk hold-

barhed og føre finanspolitik inden for de fælles regler, navnligt Stabilitets- og Vækst-

pagten. Finanspolitikkerne skal afspejle holdbarhedsrisici og generelle økonomiske

forhold i EU-landene samtidig med, at der skal sikres en god koordinering af de øko-

nomiske politikker. Ved finanspolitisk konsolidering skal produktivitets- og vækstfrem-

mende udgiftsposter, som uddannelse, samt forskning og udvikling prioriteres. Refor-

mer af offentlige udgifter skal fokusere på effektivisering af den offentlige administrati-

on og effektiv ressourceallokering mhp. vækstfremme og beskæftigelse. Reformer af

indtægtssiden skal fokusere på modernisering af de offentlige skattesystemer og et

fælles selskabsskattegrundlag bør fortsat udforskes. Skattesystemernes effektivitet

kan forbedres ved udvidelse af skattebasen, styrkelse af skatteadministrationen, ge-

nerel simplificering og bekæmpelse af skattesvig.

Hjemmelsgrundlag

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om de økonomisk-politiske retningslinjer.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer ventes ikke i sig selv at have sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Koordineringen af den økonomiske politik i EU på

linje med de foreslåede integrerede retningslinjer forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser samt positive langsigtede erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Høring

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev præsenteret for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 12.

marts 2015.

Holdning

Dansk holdning

Det foreliggende udkast til BEPG vurderes at være på linje med EU’s øvrige anbefa-

linger under det europæiske semester, herunder de økonomisk-politiske prioriteter i

Kommissionens landeanbefalinger og årlige vækstundersøgelse for 2015. Fra dansk

side kan man støtte de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der kan nås

enighed om.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens forslag til BEPG.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Dagsordenspunkt 12: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2015) 242, 243, 244, 245 og 246

Resumé

Forslag om ophævelse af henstillinger til Malta og Polen

Kommissionen har forud for det kommende ECOFIN fremsat forslag om ophævelse af

henstillinger for to lande, som har korrigeret deres uforholdsmæssigt store underskud.

Det drejer sig om Malta, som havde frist i 2014, og Polen, som har frist i 2015.

Forslag om tildeling af revideret henstilling til UK

Kommissionen har udarbejdet en rapport om UK’s efterlevelse af deres henstilling

med frist i budgetåret 2014-15 (1. april 2014 til 31. marts 2015). I rapporten vurderer

Kommissionen, at UK ikke har bragt det offentlige underskud under 3 pct. til fristen og

heller ikke har gennemført tilstrækkelige strukturelle finanspolitiske tiltag mhp. at ned-

bringe underskuddet. På den baggrund fremsætter Kommissionen forslag om en be-

slutning om mangel på virkningsfulde foranstaltninger, dvs. utilstrækkelig efterlevelse

af henstillingen. Samtidig fremsættes forslag om en revideret henstilling med nye

stramningskrav og frist for at bringe det offentlige underskud under grænsen på 3 pct.

af BNP i budgetåret 2016-17.

Kommissionens rapport om Finland

Kommissionen har udarbejdet en rapport om Finland, som ikke på nuværende tids-

punkt har en henstilling, men som er i fare for at overskride Stabilitets- og Vækstpag-

tens regler om uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen vil vente med yder-

ligere skridt i proceduren, til man har foretaget en vurdering af de finanspolitiske pla-

ner, som Finlands nyvalgte regering har indsendt primo juni.

Baggrund

Kommissionen har forud for det kommende ECOFIN fremsat forslag om håndtering af

de igangværende procedurer for uforholdsmæssigt store underskud for Malta, Polen

og UK. Kommissionen har desuden udarbejdet en rapport om Finland, som ikke på

nuværende tidspunkt har en henstilling, men som er i fare for at overskride Stabilitets-

og Vækstpagtens regler om uforholdsmæssigt store underskud.

Indhold

Kommissionen har stillet forslag om ophævelse af henstillingerne for Malta og Polen.

Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten kan en henstilling ophæves, hvis underskuddet er

bragt holdbart under grænsen på 3 pct. af BNP – dvs. at det faktiske observerede

underskud er bragt under 3 pct. af BNP til fristen, og det skønnes at forblive under

grænsen i hele prognoseperioden – og gældsreglen (som indebærer, at den del af

gælden, der overstiger 60 pct. af BNP, i gennemsnit skal nedbringes med 1/20 per år

opgjort over en periode på tre år) samtidig ventes overholdt fremadrettet.

Malta – Ophævelse af henstilling

Malta modtog i 2013 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud, efter at landet i 2012 overtrådte Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3

pct. af BNP for det offentlige underskud og samtidig ikke overholdt Pagtens gældsre-

gel, som indebærer et krav om tilstrækkelig nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.

Henstillingen har frist i 2014.

Både Kommissionens forårsprognose og Maltas stabilitetsprogram peger på, at kra-

vene for ophævelse af henstillingen er opfyldt, idet underskuddet er bragt holdbart

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

under 3 pct. af BNP til fristen og gældsreglen ventes overholdt. På den baggrund har

Kommissionen fremsat forslag om at ophæve Maltas henstilling.

Tabel 1 - Kommissionens skøn for Maltas offentlige finanser

2012

Underskud (Pct. af BNP)

Struktursaldo (Pct. af BNP)

Gæld (Pct. af BNP)

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2015

3,6

-3,9

67,4

2013

2,6

-2,6

69,2

2014

2,1

-2,6

68,0

2015

1,8

-2,1

67,2

2016

1,5

-1,6

65,4

Polen – Ophævelse af henstilling

Polen modtog i 2009, på baggrund af et offentligt underskud der oversteg grænsen på

3 pct. af BNP, en henstilling om at bringe det offentlige underskud holdbart under 3

pct. af BNP senest i 2012. Henstillingen er siden blevet revideret og forlænget to gan-

ge. Den nuværende reviderede henstilling fra 2014 har frist i 2015.

Polen havde et underskud på 3,2 pct. af BNP i 2014. Hvis der, i overensstemmelse

med reglerne, korrigeres for omkostninger relateret til en tidligere gennemført pensi-

onsreform, udgør underskuddet dog kun 2,8 pct. af BNP. Underskuddet ventes redu-

ceret yderligere i de kommende år. Polens underskud vurderes på den baggrund at

være bragt holdbart under 3 pct. af BNP - et år før fristen. Samtidig ventes Polens

gæld at forblive under 60 pct. af BNP, og gældsreglen er således overholdt. Polen

opfylder dermed Pagtens krav til ophævelse, og Kommissionen har derfor fremsat

forslag om at ophæve Polens henstilling.

Tabel 2 - Kommissionens skøn for Polens offentlige finanser

2014

Underskud (Pct. af BNP)

Struktursaldo (Pct. af BNP)

Gæld (Pct. af BNP)

3,2*

-2,7

50,1

2015

2,8

-2,5

50,9

2016

2,6

-2,3

50,8

Anm.: *Underskuddet i 2014 udgør 2,8 pct. af BNP efter korrektion for udgifter til en pensionsreform

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2015

UK - mangel på virkningsfulde foranstaltninger og tildeling af revideret henstilling

UK modtog i 2008, på baggrund af en planlagt overskridelse af grænsen på 3 pct. af

BNP for det offentlige underskud, en henstilling om at bringe underskuddet under 3

pct. af BNP senest i budgetåret 2009-10. I 2009 konkluderede Kommissionen og Rå-

det, at UK ikke havde gennemført tilstrækkelige tiltag mhp. at nedbringe underskud-

det. UK blev efterfølgende tildelt en revideret henstilling af Rådet (den nuværende)

med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i budgetåret 2014-15. Henstil-

lingen indebærer, udover kravet om at nedbringe den faktiske saldo, også krav om at

gennemføre strukturelle budgetforbedringer 1¾ pct. af BNP årligt.

De seneste tal viser, at UK havde et underskud på 5,2 pct. af BNP i budgetåret 2014-

15, og det står dermed klart, at det faktiske underskud ikke er nedbragt tilstrækkeligt til

fristen. Konjunkturerne kan have stor indvirkning på det faktiske underskuds størrelse,

og Kommissionen skal derfor, i henhold til reglerne, undersøge om UK har gennemført

de krævede strukturelle budgetforbedringer. Kommissionens analyse viser, at UK i

løbet af henstillingsperioden gennemsnitligt har forbedret struktursaldoen med 1,1 pct.

af BNP årligt

– betydeligt mindre end henstillingens krav på 1¾ pct. af BNP - og en

samlet vurdering af UK’s finanspolitiske tiltag bekræfter, at UK ikke har leveret de

nødvendige stramninger.

Tallet er korrigeret for ændringer i strukturelle faktorer og stemmer derfor ikke overens med tabel 3.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Kommissionen har på grundlag af sin analyse fremsat forslag til Rådet om en beslut-

ning om mangel på virkningsfulde foranstaltninger. Da UK ikke er et euroland, er det

dog ikke muligt at optrappe proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Kommissionen fremsætter samtidig forslag til Rådet om tildeling af en revideret hen-

stilling, der forlænger UK’s frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP med to

år til budgetåret 2016-17. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemfø-

re årlige strukturelle stramninger svarende til �½ pct. af BNP i budgetåret 2015-16 og

1,1 pct. af BNP i 2016-17. Desuden anbefales UK at hæve den offentlige pensionsal-

der og gennemføre strukturelle reformer på linje med de landespecifikke anbefalinger.

Tabel 3 – UK’s offentlige finanser under henstillingen og mål under den reviderede henstilling (markeret med gråt)

2009-10

Underskud (Pct. af BNP)

Struktursaldo (Pct. af BNP)

Strukturel stramning (Pct. af BNP)

10,9

-8,0

-2,2

2010-11

9,1

-7,0

1,0

2011-12

7,7

-5,9

1,1

2012-13

7,6

-5,9

0,0

2013-14

5,8

-4,6

1,3

2014-15

5,2

-4,7

-0,1

2015-16

4,1

-4,2

0,5

2016-17

2,7

-3,2

1,1

Kilde: Kommissionens arbejdspapir om UK, SWD(2015) 112

Anm.: Afrunding medfører, at nogle decimaler ikke stemmer

Finland – Kommissionens rapport

De reviderede tal for Finland for 2014 viser, at underskuddet udgjorde 3,2 pct. af BNP

(mod en tidligere forventning om 2,7 pct. af BNP) og dermed overskred Stabilitets- og

Vækstpagtens 3 pct.-grænse. Kommissionens forårsprognose, samt Finlands eget

stabilitetsprogram (begge er, grundet det finske valg, baseret på en mekanisk frem-

skrivning), peger på, at underskuddet forbliver over 3 pct. af BNP i 2015 og 2016. Der

gives som udgangspunkt ikke en henstilling, hvis underskuddet er

tæt på

grænsen (i

praksis vil det sige højst 3,5 pct. af BNP) og samtidig er midlertidigt (i praksis maks. ét

år). Kommissionen vurderer, at underskuddet er

tæt på

grænsen i alle årene, men

ikke

midlertidigt,

idet det strækker sig over flere år. Kommissionens vurdering er på

den baggrund,

at Finland ikke overholder underskudsreglen.

Finlands bruttogæld er steget betydeligt de seneste år og ventes at overskride græn-

sen på 60 pct. af BNP i år og næste år. Overskridelsen i 2015 kan forklares af de

ugunstige konjunkturer og gæld, der er blevet optaget for at yde finansiel assistance til

andre eurolande, i 2016 overskrides grænsen dog selv om der korrigeres for nævnte

faktorer. Kommissionens vurdering er på den baggrund,

at Finland ikke overholder

gældsreglen.

Kommissionen vil vente med yderligere skridt i proceduren, til man har foretaget en

vurdering af de finanspolitiske planer, som den nye finske regering har indsendt primo

juni. ECOFIN skal derfor ikke tage stilling til en henstilling til Finland ved det kommen-

de ECOFIN.

Tabel 4 - Kommissionens skøn for Finlands offentlige finanser

2014

Underskud (Pct. af BNP)

Gæld (Pct. af BNP)

Gæld – Konjunkturkorrigeret (Pct. af BNP)

Kilde: Kommissionens rapport om Finland, COM(2015) 246

3,2

59,3

57,1

2015

3,3

62,6

56,9

2016

3,2

64,8

61,3

UK har desuden et forbehold, der undtager landet fra traktatens artikel 126(1) om, at ”medlemsstaterne

skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud”. I stedet skal UK ”bestræbe sig på at undgå et

uforholdsmæssigt stort offentligt underskud”.

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126.

For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande (herunder Malta og Finland) vedtages

disse af Rådet med kvalificeret flertal blandt eurolandene på nær det pågældende

land, jf. Traktatens artikel 136. Finanspagten indførte desuden, at beslutninger om-

handlende eurolande, som overtræder

underskudsreglen,

vedtages med

omvendt

kvalificeret flertal (dvs. at Kommissionens forslag vedtages, medmindre et kvalificeret

flertal blandt eurolandene stemmer imod). Det land, som beslutningen vedrører, har

aldrig selv stemmeret.

Beslutninger vedr. ikke-eurolande (herunder Polen og UK) vedtages med kvalificeret

flertal blandt alle EU-lande, undtagen det land, som beslutningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den

langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-

ken.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

sager er alle indledt og behandlet i perioden 2008-15.

Holdning

Fra dansk side lægger man generelt vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles

regler om finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger,

Rådsmøde nr. 3399 (økonomi og finans) den 19. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 19/6-15

således at der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som

helhed, og der forhindres en ny eskalering af gældskrisen.

Fra dansk side støtter man Kommissionens forslag vedr. de pågældende landes un-

derskudsprocedurer (om end Danmark kun har stemmeret vedr. beslutningerne for

Polen og UK).

Specifikt støttes det, at Malta og Polens henstillinger ophæves, at det vedtages, at UK

ikke har gennemført tilstrækkelige finanspolitiske tiltag mhp. nedbringelse af det ufor-

holdsmæssigt store underskud, samt at UK tildeles en revideret henstilling med frist

for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP senest i budgetåret 2016-17.

Fra dansk side støttes det desuden, at man først træffer en endelig beslutning om

Finland, efter Kommissionen har vurderet den nyvalgte finske regerings finanspolitiske

planer.