Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 124
Offentligt
1545108_0001.png
Notat
7. september 2015
J.nr. 10-0214277
Miljø, Energi og Motor
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
sag C-249/15, Wind 1014 GmbH og Kurt Daell mod
Skatteministeriet
1. Indledning
Østre Landsret har ved kendelse af 21. maj 2015 i to retssager anlagt af Wind 1014
GmbH og Kurt Daell mod Skatteministeriet besluttet at forelægge EU-Domstolen to
præjudicielle spørgsmål. Spørgsmålene angår fortolkningen af EU-retten, TEUF artikel
56, i relation til den danske registreringsafgiftslovs § 3 b (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10.
januar 2014, som senest ændret ved lov nr. 1532 af 27. december 2014) om betaling af
forholdsmæssig afgift af leasingkøretøjer, der anvendes midlertidigt i Danmark samt
SKATs praksis og administration af regelsættet. Spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt en
ansøger (leasingselskabet) og dennes bruger (leasingtageren) efter EU-retten har krav på
at kunne tage køretøjet i brug, mens ansøgningen om tilladelse til betaling af forholds-
mæssig registreringsafgift i henhold til § 3 b behandles af SKAT.
Østre Landsret har forelagt følgende to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:
Spørgsmål 1
Er det i overensstemmelse med EU-retten, herunder TEUF artikel 56, at et køretøj, som
er omfattet af en leasingaftale mellem et leasingselskab hjemhørende i en medlemsstat og
en leasingtager bosat eller hjemhørende i en anden medlemsstat, som udgangspunkt (jf.
nedenfor under spørgsmål 2) ikke kan tages i brug på den sidstnævnte medlemsstats vej-
net, mens myndighederne behandler en ansøgning om tilladelse til betaling af forholds-
mæssig registreringsafgift af køretøjet for den periode, som køretøjet ønskes benyttet i
medlemsstaten?
Spørgsmål 2
Er det foreneligt med EU-retten, herunder TEUF artikel 56, at en national foranstaltning
som forudsætning for indregistrering/forholdsmæssig afgiftsberigtigelse af et køretøj til
kun midlertidig og ikke varig anvendelse kræver forhåndsgodkendelse eller indebærer, at
(i) myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig ibrugtagning kræver hele den
danske registreringsafgift betalt, og at forskellen mellem den fulde afgift og den be-
regnede forholdsmæssige afgift tilbagebetales med renter, såfremt tilladelsen efter-
følgende meddeles, og/eller at
SH
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 124: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-249/15, Wind 1014 GmbH og Kurt Daell
1545108_0002.png
(ii) myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig ibrugtagning kræver hele regi-
streringsafgiften betalt, og denne ikke reguleres, og det overskydende ikke tilba-
gebetales, når den midlertidige anvendelse ophører, såfremt tilladelsen ikke med-
deles?
Fristen for regeringens afgivelse af skriftligt indlæg i sagen er den 16. september 2015.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Kurt Daell, der har bopæl i Danmark, og det i Tyskland hjemmehørende selskab Wind
1014 GmbH har i den første af de to sager nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal
anerkende, at Kurt Daell som leasingtager af et af selskabet udleaset køretøj har krav på at
kunne tage det omhandlede køretøj i brug straks mod indbetaling af en foreløbig beregnet
forholdsmæssig registreringsafgift af køretøjet, således at køretøjet kan anvendes, mens
man afventer SKATs behandling af sagsøgernes ansøgning om forholdsmæssig afgiftsbe-
rigtigelse af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 3 b.
I henhold til den danske lovgivning og praksis kunne leasingkøretøjet ikke tages i brug i
Danmark, mens sagsbehandlingen pågik, medmindre Wind 1014 GmbH/Kurt Daell
indbetalte den fulde registreringsafgift for køretøjet. Såfremt ansøgningen blev imøde-
kommet, ville Kurt Daell få tilbagebetalt den overskydende del af den betalte registre-
ringsafgift inkl. renter. Han ville dog ikke få noget beløb tilbagebetalt, hvis ansøgningen
blev afslået som følge af, at han ikke opfyldte betingelserne for betaling af forholdsmæs-
sig afgift, idet han i så fald ville have taget bilen i brug, og derfor skulle betale fuld regi-
streringsafgift efter lovens almindelige regler.
Baggrunden for Danmarks indførelse af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift
for leasingkøretøjer i registreringsafgiftslovens § 3 b var EU-Domstolens dom i sag C-
451/99, Cura Anlagen, hvori Domstolen fastlog, at TEF art. 49 (nu TEUF art. 56) om
tjenesteydelsernes fri bevægelighed medfører et krav om, at der i den enkelte medlemsstat
indføres mulighed for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer
fastsat på grundlag af leasingperiodens reelle varighed.
Sagsøgerne gør gældende, at princippet om forholdsmæssig afgift ikke kun finder anven-
delse i leasingforhold, og at de danske skattemyndigheder derfor ikke er berettiget til at
kræve, at der foreligger et reelt leasingforhold, herunder kræve, at efterprøvelsen (og god-
kendelse) som udgangspunkt skal foreligge, inden køretøjet kan tages i brug. Endvidere
gør sagsøgerne gældende, at det er i strid med EU-retten, herunder proportionalitetsprin-
cippet, at den fulde registreringsafgift skal indbetales, såfremt leasingkøretøjet ønskes
ibrugtaget med det samme, uanset at ansøgeren alene ønsker at anvende køretøjet i en
tidsbegrænset periode i Danmark.
Side 2 af 4
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 124: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-249/15, Wind 1014 GmbH og Kurt Daell
1545108_0003.png
Sagen rejser to hovedspørgsmål. For det første om, hvilke krav EU-retten måtte stille til
en medlemsstat, der som Danmark efter principperne i Cura Anlagen-dommen har etab-
leret en forhåndsgodkendelsesordning for indregistrering og betaling af forholdsmæssig
registreringsafgift af leasingkøretøjer. For det andet, om det er acceptabelt efter EU-
retten, at en ansøger må vente med at tage køretøjet i brug - eller indbetale den fulde
registreringsafgift - mens myndighederne vurderer, om køretøjet og leasingkontrakten
opfylder betingelserne for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.
3. Regeringens retlige stillingtagen
Regeringen har afgivet indlæg i sagen, hvori der i forhold til de to forelagte spørgsmål i
overensstemmelse med det, Skatteministeriet har gjort gældende under sagen argumente-
res for:
-
at den i Danmark etablerede ordning for betaling af forholdsmæssig registre-
ringsafgift af motorkøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, og den praksis,
som knytter sig hertil, er i overensstemmelse med EU-retten, herunder TEUF ar-
tikel 56,
at princippet om forholdsmæssig registreringsafgift, som fastslået blandt andet i
Cura Anlagen-sagen, alene gælder i leasingforhold. De danske skattemyndigheder
er derfor berettiget til at stille krav om og kontrollere, at der er tale om et reelt
leasingforhold, før der meddeleles tilladelse til betaling af forholdsmæssigt afgift,
at den valgte ordning om forhåndsgodkendelse varetager hensynet til udøvelsen
af den danske stats beskatningsbeføjelse. Dette er efter Domstolens praksis et le-
gitimt hensyn, som lovligt kan varetages. Reglen om betaling af forholdsmæssig
afgift af leasingkøretøjer er en undtagelse til de almindelige nationale regler om
betaling af (fuld) registreringsafgift, og skattemyndighederne har i lyset af størrel-
sen af registreringsafgiften særlig anledning til at påse, at der ikke foreligger til-
fælde af svig eller misbrug af regelsættet om betaling af forholdsmæssig afgift,
at de nationale skattemyndigheders kontrol udøves, uanset om leasinggiveren er
en dansk eller en udenlandsk virksomhed, og der er således ikke tale om en dis-
kriminerende foranstaltning. Kontrollen udgør heller ikke i øvrigt en restriktion i
strid med artikel 56, og de udøvede kontrolforanstaltninger ligger ikke uden for
rammerne af, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet med afgiftskontrollen,
og
at det er berettiget og i overensstemmelse med EU-retten og Domstolens praksis
på bilbeskatningsområdet, at den fulde registreringsafgift skal indbetales før
ibrugtagning, såfremt godkendelse af betaling af forholdsmæssig registreringsaf-
gift endnu ikke foreligger. Det generelle udgangspunkt for betaling af registre-
-
-
-
-
Side 3 af 4
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 124: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-249/15, Wind 1014 GmbH og Kurt Daell
1545108_0004.png
ringsafgift er således, at afgiften skal betales forud for ibrugtagning af et køretøj.
Dette udgangspunkt må følges, når en godkendelse i medfør af undtagelsesbe-
stemmelsen i registreringsafgiftslovens § 3 b ikke foreligger. En ansøger får den
overskydende afgift retur med renter, hvis ansøgeren har taget køretøjet i brug
med det samme og har indbetalt den fulde afgift ved ansøgningen, såfremt an-
søgningen efterfølgende imødekommes. Derimod tilbagebetales afgiften ikke, så-
fremt ansøgningen ikke imødekommes, fordi betingelserne for betaling af for-
holdsmæssig afgift ikke er opfyldt. I et sådant tilfælde har køretøjet været taget i
brug på det danske vejnet med henblik på en vedvarende benyttelse, og det følger
derfor af registreringsafgiftslovens almindelige regler, at der skal betales fuld af-
gift af et sådant køretøj. Såfremt en ansøger havde krav på at få afgiften tilbage-
betalt, uanset udfaldet af myndighedernes behandling af ansøgningen, ville det i
praksis gøre skattemyndighedernes kontrolbeføjelse illusorisk, fordi det ville være
uden reel betydning for ansøgeren, om ansøgeren opfylder lovens betingelser for
betaling af forholdsmæssig afgift eller ej.
EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål har direkte betydning for vurderin-
gen af den nedlagte anerkendelsespåstand om, hvorvidt Kurt Daell har krav på at tage
køretøjet i brug, mens sagsbehandlingen pågår. Endvidere har sagen principiel betydning
for SKATs mulighed for at kontrollere anvendelsen af reglerne om betaling af forholds-
mæssig registreringsafgift for leasingbiler og dermed muligheden for at undgå omgåelse
og misbrug af regelsættet. Såfremt skattemyndighederne ikke har mulighed for effektivt at
kontrollere, at betingelserne for undtagelsesvis betaling af forholdsmæssig afgift er op-
fyldt, vil dette svække muligheden for at sikre, at der betales fuld registreringsafgift, når
dette i henhold til de almindelige regler er påkrævet. Sagens principielle betydning er bag-
grunden for, at Skatteministeriet i forbindelse med afgivelse af svarskrift anmodede om,
at sagen blev henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.
Side 4 af 4