EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt

15. juli 2015

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland

fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

1. Resume

Kommissionen har d. 15. juli 2015 foreslået et kortfristet mellemfinansieringslån (”brofinansie-

ring”) på 7 mia. euro fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM) til

Grækenland. EFSM blev etableret i 2010 og er finansieret af alle EU-lande, herunder Dan-

mark, via garantier fra EU’s budget. Der er således som noget nyt tale om et EU28-bidrag til

lånepakken til Grækenland. Den øvrige europæiske lånepakke finansieres som de hidtidige

låneprogrammer alene af eurolandene. En resterende brofinansiering forventes ligeledes tilvejebragt

uden brug af EU28-midler.

Forslaget har til formål at understøtte finansiel stabilitet i Grækenland og konkret sikre brofi-

nansiering for Grækenland i juli 2015, indtil et låneprogram fra eurolandenes lånefacilitet

(ESM) kan være på plads og lån herfra udbetales. Lånet fra EFSM forventes udbetalt 20. juli

og vil senest tre måneder herefter blive tilbagebetalt af ESM gennem det nye eurolandelånepro-

gram til Grækenland. Udbetaling af EFSM-lånet forudsætter beslutning om gennemførelse

inden udgangen af d. 15. juli 2015 i det græske parlament de aftalte tiltag, herunder en euro-

landebeslutning om at igangsætte et ESM-låneprogram.

Regeringen foretrækker umiddelbart, at eurolandene selv sikrer en brofinansieringsløsning, og

ikke, at EFSM anvendes til at yde lån til Grækenland, givet tidligere aftale på DER om ikke

længere at anvende EFSM efter etableringen af ESM og givet den stærke modstand mod brugen

af EFSM for enkelte ikke-eurolande.

EFSM-lån indebærer en risiko for ikke-eurolande, omend den er begrænset og midlertidig. Der

arbejdes med en model, hvor der vil blive stillet sikkerhed for ikke-eurolandenes andel af den

underliggende garanti fra EU-budgettet, således at ikke-eurolande ikke vil lide tab, hvis Græ-

kenland ikke tilbagebetaler EFSM-lånet.

Det bemærkes desuden, at lånene til Grækenland som helhed hidtil har været håndteret helt

uden at trække på EU28-midler og at ikke-eurolandene ikke har været inddraget i udarbejdel-

sen af programbetingelserne. Omvendt har regeringen forståelse for den exceptionelle og vanskelige

situation for Grækenland samt eurolandenes behov for tilstrækkeligt hurtige tiltag vedr. brofi-

nansiering aht. den samlede aftales implementering, og at løsninger med tilstrækkelig hurtig

brofinansiering fra kun eurolande synes vanskelige at sikre i praksis. Regeringen vil på den

baggrund støtte forslaget, såfremt der som forventet kan opnås konsensus blandt EU-landene.

Forslaget ventes vedtaget i en skriftlig procedure i Rådet med kort frist.

2. Baggrund

Kommissionen har d. 14. juli 2015 foreslået et kortfristet mellemfinansieringslån

(brofinansieringslån) fra EU28-lånefaciliteten, den europæiske mekanisme for

finansiel stabilisering (EFSM) til Grækenland. EFSM blev etableret i 2010 og er

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

finansieret af alle EU-lande, herunder Danmark, via garantier fra EU’s budget, jf.

nedenfor.

På eurotopmødet d. 12.-13. juli 2015 nåede eurolandene til enighed om en aftale

vedr. et nyt låneprogram til Grækenland på forventet ca. 82-86 mia. euro, herun-

der konkret om betingelserne for et nyt låneprogram til Grækenland fra eurolan-

denes fælles lånefond, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).

Der er endnu ikke nået enighed om selve ESM-låneaftalen, men alene de forud-

sætninger (såkaldte ”prior actions” eller ”conditions precedent”) Grækenland skal

opfylde for, at der efterfølgende vil kunne indledes forhandlinger mellem eurolan-

dene og Grækenland om en ny låneaftale. Et ESM-låneprogram til Grækenland

forventes tidligst at kunne være på plads og aktivere udbetalinger i løbet af august

eller september 2015.

Aftaleteksten fra eurotopmødet peger på, at Grækenland har et akut kortsigtet

finansieringsbehov på 7 mia. euro i juli og 5 mia. euro i august 2015, bl.a. til beta-

lingen af en gældspost på 3,5 mia. euro til ECB d. 20. juli, samt tilbagebetaling af

Grækenlands restancer til IMF og yderligere betalinger til ECB og IMF i løbet af

august.

Grækenland har derfor behov for brofinansiering, indtil et ESM-låneprogram kan

være på plads og lån herfra udbetales. Betales restancerne til IMF ikke, kan der i

princippet ikke tilbagebetales andre gældsposter pga. IMF’s status som kreditor

med højest forrang (”preferred creditor”). Tilbagetales ECB ikke, vil ECB’s nødli-

kviditet til de græske banker ikke kunne opretholdes. Brofinansiering til Græken-

land vurderes således at være afgørende for finansiel og økonomisk stabilitet i

Grækenland.

Kommissionens forslag om et EFSM-lån til Grækenland skal ses i lyset af, at euro-

landenes finansministre (eurogruppen) efter eurotopmødet har diskuteret spørgs-

målet om brofinansiering til Grækenland, men ikke har kunnet finde en løsning,

som alene involverer eurolandene, og som kan aktiveres tilstrækkeligt hurtigt.

Det bemærkes, at Det Europæiske Råd i december 2010 i lyset af etableringen af

eurolandenes ESM besluttede ikke længere at bruge EFSM. Det fremsatte forslag

fra Kommissionen er således umiddelbart ikke i overensstemmelse med denne

beslutning.

Generelt om EFSM

Den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM) blev besluttet etab-

leret på ECOFIN d. 9. maj 2010. EFSM er en finansieringsmekanisme til sikring

af finansiel og økonomisk stabilitet i EU-landene. EFSM kan yde lån til både eu-

ro- og ikke-eurolande. EFSM har en låneramme på 60 mia. euro, hvoraf 13,2 mia.

euro er ubrugt efter lån til Portugal og Irland,

jf. tabel 1.

EFSM’s finansiering tilvejebringes ved, at Kommissionen med sikkerhed i EU-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

budgettet optager lån på markedet, som videreformidles til modtagerlandet på

lignende økonomiske vilkår eller evt. tillagt en merrente. EU-landene garanterer

således for lån fra EFSM via EU’s budget, hvilket gør det muligt for Kommissio-

nen at tilvejebringe finansiering til modtagerlandet på attraktive vilkår.

EU-landene, herunder Danmark, vil først skulle stille midler til rådighed for

EFSM i en situation, hvor modtagerlandets lån fra EFSM ikke tilbagebetales, når

disse forfalder, og hvis Kommissionen i denne situation finder det nødvendigt at

trække forholdsmæssigt på EU-landene for den manglende tilbagebetaling. Et

EFSM-lån indebærer m.a.o. ikke udgifter for EU-landene, medmindre lånene ikke

tilbagebetales.

Tabel 1

Lån fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM), mia. euro

Låneramme

- Lån til Irland (i 2010)

- Lån til Portugal (i 2011)

Ubrugt lånekapacitet

- Forslag om brofinansieringslån til Grækenland

22,5

24,3

13,2

Kilde.: Kommissionen.

Hjemmelsgrundlag

EFSM’s lån til Grækenland vil have hjemmel i Rådets forordning 407/2010 af 11.

maj 2010 om etablering af EFSM, som er hjemlet i artikel 122, stk. 2 i Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Ifølge EFSM-forordningen træffer Rådet på forslag fra Kommissionen beslutning

med kvalificeret flertal om ydelsen af lånet, de økonomisk-politisk betingelser for

lånet, samt løbetiden og de øvrige betingelser for lånet. Det forventes dog ikke

desto mindre, at den konkrete beslutning om ydelse af EFSM-støtte til brofinan-

siering til Grækenland vil blive truffet i konsensus.

3. Formål og indhold

Forslag om kortfristet brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM

Kommissionen har d. 15. juli 2015 foreslået et kortfristet mellemfinansieringslån

fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM) til Grækenland.

Forslaget har til formål at sikre brofinansiering for Grækenland i juli 2015, indtil et

ESM-låneprogram fra eurolandene kan være på plads og lån herfra udbetales.

TEUF artikel 122, stk. 2 giver Rådet hjemmel til på bestemte betingelser at yde en medlemsstat finansiel støtte fra Unio-

nen i tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i medlemsstaten, som følge af naturkatastrofer

eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv kan siges at være herre over, særligt assistance i tilfælde af forsyningsvan-

skeligheder, især på energiområdet.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

Kommissionen vurderer, at forslaget vil bidrage til finansiel stabilitet i EU, herun-

der i euroområdet og særligt i Grækenland, og til at Grækenland undgår yderligere

misligholdelser af sine betalingsforpligtigelser i brofinansieringsperioden.

Der foreslås et lån på 7 mia. euro. Lånet fra EFSM forventes udbetalt 20. juli 2015

og vil senest tre måneder herefter blive tilbagebetalt af ESM gennem det nye euro-

landelåneprogram til Grækenland.

Der lægges af hensyn til det presserende behov op til, at brofinansieringslånet

udbetales i en enkelt rate i juli 2015 umiddelbart efter en vedtagelse af forslaget,

dvs. en enkelt rate på 7 mia. euro, når betingelserne herfor er opfyldte.

Forslaget ventes vedtaget i en skriftlig procedure i Rådet med kort frist.

Danmarks medvirken i lånene fra EFSM

Danmark vil på linje med de øvrige EU-lande deltage i et EFSM-lån til Græken-

land i kraft af garantier svarende til Danmarks respektive andel af EU-budgettet

(ca. 2 pct.). Et EFSM-lån til Grækenland kan have statsfinansielle konsekvenser

via påvirkningen af EU’s budget, men kun i det tilfælde, hvor lånet ikke tilbagebe-

tales, jf. nedenfor.

Der arbejdes jf. nedenfor med en model, hvor der vil blive stillet sikkerhed for

ikke-eurolandenes andel af den underliggende garanti fra EU-budgettet, således at

ikke-eurolande ikke vil lide tab, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler EFSM-lånet.

Dette vil tilsvarende skærme Danmark for statsfinansielle risici i den sammen-

hæng.

Økonomisk-politiske betingelser

Der lægges op til økonomisk-politiske betingelser til Grækenland forbundet med

EFSM-lånet. Disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum (Memorandum

of Understanding – MoU), som aftales mellem Kommissionen, i samarbejde med

ECB, og Grækenland. Grækenlands efterlevelse af de aftalte betingelser skal over-

våges af Kommissionen og ECB, herunder ved besøg i Athen.

Forslaget indebærer, at EFSM-lånet udbetales straks til Grækenland i løbet af juli

2015, når Grækenland har:



vedtaget de tiltag i aftalen fra eurotopmødet, som har frist ved udgangen

af onsdag d. 15. juli 2015 (se herunder)



taget utvetydige skridt til forberedelse af gennemførelsen af de andre be-

tingelser fastlagt i aftalen, som har deadline 22. juli 2015 eller senere (se

også herunder)



opnået eurolandenes principielle samtykke om at indlede forhandlinger

om et ESM-lån

Det græske parlament skal inden udgangen af onsdag d. 15. juli 2015 vedtage be-

slutninger (og senere lovgivning), der indebærer:

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)



En forenkling af momssystemet og bredere skattebaser

En pensionsreform, der understøtter holdbarheden

Uafhængighed og bedre ledelse af det græske statistikbureau (ELSTAT)

Disse betingelser skal formelt godkendes af eurolandene iht. den procedure, som

er fastlagt i den såkaldte two-pack for eurolandene, som vedrører styrket overvåg-

ning af dels eurolandenes budgetplaner og dels af eurolande, der har finansie-

ringsvanskeligheder. Kommissionen har fremsat særskilt forslag herom med dette

indhold.

Øvrige betingelser i aftalen med frist d. 22. juli 2015 er:



Reform af retssystemet, for at gøre civile retssager hurtigere og mindre

bekostelige



Gennemførelse af EU-direktivet om genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (BRRD)

Derudover indebærer aftalen fra eurotopmødet følgende reformelementer:



Udvikling af et markant styrket privatiseringsprogram – der skal i den for-

bindelse oprettes en uafhængig fond, hvortil græske aktiver overføres og

privatiseres. Målniveauet for provenu fra privatiseringer er 50 mia. euro og

skal anvendes dels til at tilbagebetale rekapitaliseringer af banker, dels

gældsnedbringelse og dels til langsigtede investeringer i Grækenland



Strukturreformer, herunder vedr. produktmarkeder og arbejdsmarkedet



Forbedring af effektiviteten i den græske offentlige sektor



Med enkelte undtagelser ændre eller kompensere for den lovgivning, som

den græske regering har tilbagerullet siden sin tiltræden, og som ikke har

været aftalt med institutionerne

Betingelserne med deadline 22. juli eller senere vil skulle gennemføres af Græken-

land og verificeres, efter at EFSM-lånet er udbetalt.

Vilkår for EFSM-lånet

Forslaget lægger op til, at EFSM-lånet til Grækenland alene skal forrentes med

den finansieringsomkostning, der er forbundet med Kommissionens tilvejebrin-

gelse af finansieringen, dvs. der lægges ikke op til, at Grækenland skal betale en

merrente ift. finansieringsomkostningerne. Dette er på linje med tilgangen aktuelt

anvendt for EFSM-lånene til Irland og Portugal. De nærmere finansielle betingel-

ser fastlægges i en låneaftale mellem Grækenland og Kommissionen.

Risici forbundet med lån til Grækenland

I den aktuelle situation er der risici forbundet med, at EU-landene yder brofinan-

sieringslån fra EFSM til Grækenland. Det gælder risiko for, at Grækenland ikke er

stand til, helt eller delvist, at tilbagebetale EFSM-lånene fra EU. Forløbet om

Grækenland og den økonomiske situation i Grækenland, herunder tilstanden af de

offentlige finanser, understreger, at der i udgangspunktet er tale om en større risi-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

ko for EU-budgettet end i tidligere tilfælde, hvor EFSM har ydet lån. Denne risiko

imødegås dog alt andet lige af, at udbetaling af EFSM-lånet er betinget af Græken-

lands gennemførelse af de nævnte tiltag senest 15. juli, og af at eurolandene prin-

cipielt har givet samtykke om at indlede forhandlinger om et ESM-lån.

Der vil også være risiko for, at Grækenland ikke efterlever betingelserne for lånet

eller gør det i utilstrækkelig grad, så assistancen ikke får en varig positiv virkning.

Der vil således fortsat være en række procesrisici i den kommende tid, herunder

vedr. Grækenlands evne og vilje til at leve op til de aftalte betingelser.

Der arbejdes med en model, hvor der vil blive stillet sikkerhed for ikke-

eurolandenes andel af den underliggende garanti fra EU-budgettet, således at ikke-

eurolande ikke vil lide tab, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler EFSM-lånet. Sik-

kerhed ventes at bestå i midler, som eurolandene allerede tidligere har reserveret

til Grækenland, og som herefter vil blive stillet som sikkerhed for ikke-

eurolandenes andel af garantier for det konkrete EFSM-lån. Dette fjerner de stats-

finansielle risici for ikke-eurolandene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke konsulteres om udbetalinger under EFSM, men skal

efterfølgende orienteres om låneprogrammet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Lån til Grækenland fra EFSM har potentielle statsfinansielle konsekvenser for

Danmark gennem EU’s budget. EU-landene garanterer således for lån fra EFSM

via EU’s budget. Danmark skal ikke ved lån fra EFSM til Grækenland konkret

stille midler til rådighed for Grækenland. EFSM’s finansiering tilvejebringes ved,

at Kommissionen med sikkerhed i EU-budgettet, optager lån på markedet, som

videreformidles til Grækenland. Danmark vil først skulle stille midler til rådighed

for EFSM i en situation, hvor Grækenlands lån fra EFSM ikke tilbagebetales, når

disse forfalder efter senest tre måneder, og hvis Kommissionen i denne situation

finder det nødvendigt at trække forholdsmæssigt på EU-landene for den mang-

lende tilbagebetaling. Grækenland vil kunne tilbagebetale EFSM-lånet, hvis Græ-

kenland som planlagt får et ESM-lån fra eurolandene.

Alle EU-lande, herunder Danmark, deltager i EFSM. Danmark hæfter i sidste

ende for en andel svarende til Danmarks andel af EU-budgettet. Danmark finan-

sierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. I det konkrete låneprogram til Græ-

kenland på 7 mia. euro hæfter Danmark således principielt for en andel af EFSM-

lånene svarende til ca. 1,05 mia. kr.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

Der arbejdes jf. ovenfor med en model, hvor der vil blive stillet sikkerhed for ik-

ke-eurolandenes andel af den underliggende garanti fra EU-budgettet, således at

ikke-eurolande ikke vil lide tab, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler EFSM-lånet.

Dette vil tilsvarende skærme Danmark for de nævnte statsfinansielle risici i den

sammenhæng, og der vil således ikke være sådanne risici.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ydelsen af et brofinansieringslån fra EU-landene til Grækenland via EFSM vurde-

res at kunne have betydelige positive samfundsøkonomiske konsekvenser for

Grækenland, gennem at sikre en implementering af det eurolandelåneprogram,

som blev drøftet på eurotopmødet. Et brofinansieringslån vil således bidrage til at

understøtte finansiel og økonomisk stabilitet i Grækenland i særdeleshed samt i

EU generelt.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være konsensus om den konkrete beslutning om ydelse af

EFSM-støtte til brofinansiering til Grækenland, herunder på baggrund af de sik-

kerheder, som indgår for ikke-eurolandenes andel af EU-garantien for lånet. Der

er fortsat udestående juridiske og tekniske spørgsmål, som i praksis kan forhindre

ydelsen af et EFSM-lån hurtigt nok til, at det vil være relevant. Der arbejdes på at

afklare disse hurtigst muligt.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at eurolandene er nået til enighed om en aftale

vedr. Grækenland, herunder om betingelserne for et nyt låneprogram til Græken-

land fra eurolandenes fælles lånefond (ESM).

Regeringen finder det vigtigt, at der opnås enighed om midlertidig mellemfinan-

siering (brofinansiering) til Grækenland svarende til finansieringsbehovet betinget

af gennemførelsen af økonomiske reformer, indtil et ESM-låneprogram kan være

på plads. Brofinansieringen til Grækenland er således afgørende for finansiel og

økonomisk stabilitet i Grækenland.

Regeringen foretrækker umiddelbart, at eurolandene selv sikrer en brofinansie-

ringsløsning, og ikke, at EFSM anvendes til at yde lån til Grækenland, givet tidli-

gere aftale på DER om ikke længere at anvende EFSM efter etableringen af ESM

og givet den stærke modstand mod brugen af EFSM for enkelte ikke-eurolande.

Omvendt har regeringen forståelse for den exceptionelle og vanskelige situation

for Grækenland samt eurolandenes behov for tilstrækkeligt hurtige tiltag vedr.

brofinansiering aht. den samlede aftales implementering, og at løsninger med til-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Notat om brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM)

strækkelig hurtig brofinansiering fra kun eurolande synes vanskelige at sikre i

praksis.

Regeringen vil på den baggrund støtte forslaget, såfremt der som forventet kan

opnås konsensus blandt EU-landene. Det lægges til grund, at der opnås enighed

om en model, hvor der vil blive stillet sikkerhed for ikke-eurolandenes andel af

den underliggende garanti fra EU-budgettet, således at ikke-eurolande ikke vil lide

tab, hvis Grækenland ikke tilbagebetaler EFSM-lånet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om et brofinansieringslån til Grækenland fra EFSM har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen vedr. etableringen af EFSM på ekstraordinært møde i ECOFIN d. 9. maj

2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg. Senere akti-

veringer af EFSM til lån til Irland og Portugal er forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering.