Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 43
Offentligt
1537845_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
15. juli 2015
Skriftlig forelæggelse til Folketingets Europaudvalg for mulig
EU28-brofinansiering til Grækenland (via den europæiske
finansielle stabilitetsmekanisme, EFSM)
Eurolandene blev på eurotopmødet 12.-13. juli enige om en aftale vedr. et nyt
låneprogram til Grækenland på forventet ca. 82-86 mia. euro via eurolandenes
lånemekanisme ESM. De egentlige forhandlinger om låneprogrammet starter
imidlertid først, når Grækenland dd. ventes at vedtage reformer vedr. moms, pen-
sioner mv. og disse reformer godkendes af de øvrige eurolande.
Forhandlingerne om låneprogrammet vil formentlig først blive afsluttet i løbet af
nogle uger, og de første udbetalinger fra det nye program vil tidligst kunne finde
sted i løbet af august eller september. Der forfalder indtil da afdrag for Græken-
land til IMF, ECB m.fl., som Grækenland ikke aktuelt kan betale, og Grækenland
har således brug for brofinansiering indtil da. Brofinansiering til Grækenland vur-
deres at være afgørende for finansiel og økonomisk stabilitet i Grækenland.
Kommissionen har d. 15. juli 2015 foreslået et kortfristet brofinansieringslån på 7
mia. euro til Grækenland fra EU28-lånefaciliteten EFSM (den europæiske meka-
nisme for finansiel stabilitet), som skal dække Grækenlands finansieringsbehov i
indeværende måned. Der er således som noget nyt tale om et EU28-bidrag til lå-
nepakken til Grækenland. Den øvrige europæiske lånepakke finansieres som de
hidtidige låneprogrammer ikke af EU28-midler.
Forslaget om et EFSM-lån til Grækenland skal ses i lyset af, at eurolandenes fi-
nansministre (eurogruppen) efter eurotopmødet har diskuteret spørgsmålet om
brofinansiering til Grækenland, men ikke har kunnet finde en løsning, som alene
involverer eurolandene, og som kan aktiveres tilstrækkeligt hurtigt.
Lånet fra EFSM forventes udbetalt 20. juli og vil senest tre måneder herefter blive
tilbagebetalt af ESM gennem det nye eurolandelåneprogram til Grækenland. Ud-
betaling af lånet forudsætter beslutning om gennemførelse i det græske parlament
af de aftalte tiltag dd. og en eurolandebeslutning om at igangsætte et ESM-
låneprogram. EFSM’s finansiering tilvejebringes ved, at Kommissionen med sik-
kerhed i EU-budgettet optager lån på markedet, som videreformidles til modta-
gerlandet på lignende økonomiske vilkår eller evt. tillagt en merrente. EU-landene
garanterer således for lån fra EFSM via EU’s budget, hvilket gør det muligt for
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Skriftlig forelæggelse af mulig EU28-brofinansiering til Grækenland (via den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme, EFSM)
Side 2 af 2
Kommissionen at tilvejebringe finansiering til modtagerlandet på attraktive vilkår.
Danmark vil på linje med de øvrige EU-lande deltage i et EFSM-lån til Græken-
land i kraft af garantier svarende til Danmarks respektive andel af EU-budgettet
(ca. 2 pct.). I det konkrete låneprogram til Grækenland på 7 mia. euro hæfter
Danmark således principielt for en andel af EFSM-lånene svarende til ca. 1,05
mia. kr. Et EFSM-lån til Grækenland kan have statsfinansielle konsekvenser via
påvirkningen af EU’s budget, men kun i det tilfælde, hvor lånet ikke tilbagebetales.
Der vurderes imidlertid at kunne opnås konsensus om en løsning, hvor der vil
blive stillet sikkerhed for ikke-eurolandenes andel af den underliggende garanti fra
EU-budgettet til EFSM-lånet til Grækenland, således at ikke-eurolande ikke vil
lide tab, hvis Grækenland ikke måtte tilbagebetale EFSM-lånet.
Regeringen foretrækker umiddelbart, at eurolandene selv sikrer en brofinansie-
ringsløsning, og at EFSM ikke anvendes til at yde lån til Grækenland, givet tidlige-
re aftale på DER om ikke længere at anvende EFSM efter etableringen af ESM og
givet den stærke modstand mod brugen af EFSM for enkelte ikke-eurolande.
Regeringen har forståelse for den exceptionelle og vanskelige situation for Græ-
kenland samt eurolandenes behov for tilstrækkeligt hurtige tiltag vedr. brofinan-
siering aht. den samlede aftales implementering, og at løsninger med tilstrækkelig
hurtig brofinansiering fra kun eurolande synes vanskelige at sikre i praksis. Rege-
ringen vil på den baggrund støtte forslaget, såfremt der som forventet kan opnås
konsensus blandt EU-landene. Det lægges til grund, at der opnås enighed om en
model, hvor der vil blive stillet sikkerhed for ikke-eurolandenes andel af garanti
fra EU-budgettet, jf. ovenfor.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen