Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 10
Offentligt
1546198_0001.png
Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
15. september 2015
Høring om en ny udformning af energimarkedet
I februar 2015 lancerede Kommissionen sin plan om at oprette en Energiuni-
on. I forlængelse af dette har Kommissionen iværksat en høring om den frem-
tidige udformning af energimarkedet, der rejser en række spørgsmål.
1
Høringen er rettet mod bl.a. de nationale regeringer og parlamenter, relevante
interesseorganisationer mv. Der er høringsfrist den 8. oktober 2015, og alle
spørgsmål kan findes på Kommissionens hjemmeside.
2
Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har den 9. septem-
ber 2015 modtaget et grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hørings-
meddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
3
El-markedets udvikling
På Det Europæiske Råd i oktober 2014 blev regeringscheferne enige om
EU’s 2030-klimamålsætninger. Målene er mindst 40 pct. reduktion af drivhus-
1
2
Se KOM(2015)0340.
Kommissionen hjemmeside om høringen:
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/public-
consultation-new-energy-market-design
3
Jf. hhv. Europaudvalget 2015, KOM (2015) 0340, Bilag 1 og Energi-, Forsynings- og Klimaud-
valget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 48.
1/6
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 10: Høring om en ny udformning af energimarkedet
gasemissionerne, mindst 27 pct. vedvarende energi i EU’s energiforbrug og
mindst 27 pct. forbedring af energieffektiviteten.
Kommissionen vurderer, at andelen af vedvarende energi sandsynligvis skal
op på 50 pct. af el-produktionen for at nå disse mål. Derfor skal der skabes
bedre muligheder for, at den vedvarende energi kan integreres i el-systemet,
på lige fod med den konventionelle el-produktion.
Kommissionen har i forlængelse af præsentationen af Energiunionen bl.a.
offentliggjort en meddelelse om, at alle EU-lande i 2020 skal have mindst 10
pct. af deres el-produktion forbundet med deres nabolande. Samtidig har
Kommissionen lovet nye lovgivningsinitiativer i 2016, der skal styrke udbuddet
af elektricitet.
Både Danmark og EU har i længere tid arbejdet på at liberalisere el-markedet,
bl.a. i valget af el-leverandør og brugen af ledningsnettet. Den gradvise libera-
lisering har haft til formål at skabe et åbent indre marked med bedre koordine-
ring på europæisk niveau og flere krav til systemoperatørerne i Europa.
Høringsdokumentet om udformning af energimarkedet
Kommissionen finder, at der er store udfordringer for energiforsyningen i EU.
Derfor efterspørger Kommissionen input til, hvordan el-systemet og el-
markederne kan organiseres bedre. Navnlig beder Kommissionen om forslag
til, hvordan man kan:
(i) forbedre, hvordan markedet fungerer; (ii) forbedre integrationen af vedva-
rende energi; (iii) sammenkæde detail- og engrosmarkederne; (iv) styrke den
regionale koordination mellem systemoperatører og investeringerne i infra-
struktur; (v) udvikle et europæisk perspektiv på udbuddet af energi.
Det indre energimarked
Kommissionen mener, at det kræver en omlægning af energisystemet i EU,
hvis man skal fremme energieffektivitet og vedvarende energi. Forudsætnin-
gen for dette er en effektiv regulerings- og styringsramme, der mindsker be-
hovet for offentlig støtte til den hjemlige el-produktionskapacitet – de såkaldte
kapacitetsmekanismer.
Mere velfungerende el-markeder
Kommissionens mener, at markedet vil fungere bedre, hvis man forbedrer el-
forsyningen på tværs af grænserne, styrker den såkaldte intradayhandel og
2/6
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 10: Høring om en ny udformning af energimarkedet
1546198_0003.png
efterspørgslen på el-markedet. Intradayhandelen betegner den handel, som
finder sted i selve driftsdøgnet, når markederne for næste dag er lukket.
4
På sigt er det målet at lagre elektriciteten, når der er overskudsproduktion, og
priserne er lave. Den skal frigives, når produktionen er lav og priserne høje,
så den variable el-produktion kan udlignes. For at realisere denne målsæt-
ning, vil Kommissionen indføre et EU-dækkende system for intradayhandel,
der går på tværs af grænserne. Dette er allerede en realitet for day-ahead-
handelen, hvor der handles strøm til den følgende dag.
I forlængelse af dette vil Kommissionen fremme investeringer i energiinfra-
struktur. Det skal ske gennem Connecting Europe-faciliteten (CEF), struktur-
fondsmidler og Kommissionens fond for strategiske investeringer (EFSI).
Sådan tilpasses markedsstrukturen til vedvarende energi
Kommissionen har som målsætning at skabe et investeringsklima, der skal
gøre EU-landene til de førende i verden inden for vedvarende energi. Det
kræver, at der på udbuds- og efterspørgselssiden findes fleksible markeder
med et bredere udvalg af aktører. I dag mangler forbrugerne et incitament til
at tilpasse deres forbrugsmønstre til den omskiftelige forsyningssituation.
Sammen med en styrkelse af EU's emissionshandelssystem er en sådan
reform af markedet, ifølge Kommissionen, et skridt i retning af at skabe de
betingelser, der på sigt gør det muligt, at investeringer i ny vedvarende energi
styres af markedet.
Støtteordninger til vedvarende energi har ofte en national karakter. Selvom
medlemsstaterne bliver mere åbne over for øget regionalt samarbejde, er der
fortsat en række praktiske problemer. En løsningsmodel kunne, ifølge Kom-
missionen, være grænseoverskridende rammer for deltagelse i støtteordnin-
ger.
Nye muligheder for forbrugerne
Integreringen af det indre marked skal ikke bare ske på engrosniveauet. De
nationale detailled må, for at kunne udnytte det indre markeds fulde energipo-
4
Det danske el-marked er en integreret del af det nordiske el-marked. Handlen på engrosmarke-
det for el foregår på den fælles nordiske el-børs, Nord Pool Spot, som muliggør handel mellem
producenter og el-handlere. Engrosmarkedet omfatter to markedspladser: day-ahead markedet,
eller på dansk spotmarkedet, og intradaymarkedet, på dansk kaldet Elbas-markedet.
Kilde:
Energinet.dk.
3/6
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 10: Høring om en ny udformning af energimarkedet
1546198_0004.png
tentiale på el-markedet, give forbrugerne, dvs. husholdningerne og virksom-
hederne, mulighed for aktivt at deltage i EU's energiomstilling.
Ifølge Kommissionen medfører prisregulering, fordrejende beskatning og an-
dre statslige indgreb, at priserne ikke tilskynder forbrugerne til at deltage i
markedet. Muligheden for et mere efterspørgselsdrevet marked udnyttes der-
for ikke optimalt.
Kommissionen stiller en række spørgsmål i forbindelse med høringen
5
:
1) Vil priser, som afspejler reel knaphed, være et vigtigt element i den fremtidige markedsstruk-
tur? Vil der også være behov for, at priserne afspejler knaphed på ledig transmissionskapacitet?
2) Hvilke udfordringer og muligheder kan opstå som følge af priser, der afspejler reel knaphed?
Kunne sådanne priser gøre kapacitetsmekanismer (f.eks. offentlig støtte) overflødige?
3) Det går langsomt med at tilpasse de fragmenterede balancemarkeder. Skal EU forsøge at
fremskynde processen, f.eks. gennem lovgivningstiltag?
4) Hvordan kan indførelsen af den aftalte intradayplatform, der skal omfatte hele EU, sikres?
5) Er det nødvendigt med langfristede kontrakter mellem producenter og forbrugere for at give
sikkerhed for investeringer i ny produktionskapacitet? Hvad ligger i vejen for, at langfristede
risikoafdækningsprodukter kan opstå? Skal de offentlige myndigheder spille en aktiv rolle?
6) Hindrer forskellen på de skatter og afgifter, der lægges på elektricitet i de enkelte medlemssta-
ter, en effektiv kanalisering af investeringerne og fri udveksling af energi?
7) Hvordan kan investeringer i vedvarende energi i stigende grad blive styret af markedssignaler?
8) Hvilke hindringer er der for fuldt ud at integrere producenter af vedvarende energi på marke-
det, herunder i intraday- og balancemarkederne?
9) Bør der være en koordineret tilgang i medlemsstaterne til støtteordninger for vedvarende
energi? Hvad er de vigtigste hindringer for regionale støtteordninger?
10) Hvad er de vigtigste hindringer for at kickstarte en efterspørgselsreaktion?
Koordination af national politikudformning på regionalt plan
Kommissionen ønsker, at medlemsstaterne koordinerer og samarbejder med
deres naboer, når de formulerer deres energipolitik. Målet er at sikre, at der er
indbyrdes sammenhæng mellem alle regionale initiativer.
Det er dog den udfordring, at sammenkoblingen af el-systemerne er ret be-
grænset. Kommissionen har fremlagt en strategi for at indhente det, der
mangler for at få alle medlemsstaterne til at opnå sammenkobling af mindst
10 pct. af deres el-produktion i 2020. Denne målsætning betyder, at alle med-
5
Kun et mindre udvalgt antal af Kommissionens 21 spørgsmål fra høringsdokumentet er gengivet
i denne EU-note i boksene. For gengivelse af alle spørgsmål henvises til høringsdokumentet.
4/6
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 10: Høring om en ny udformning af energimarkedet
1546198_0005.png
lemsstater senest i 2020 bør have etableret el-kabler, så mindst 10 pct. af den
nationale produktion, kan forbindes med nabolandene.
Samarbejdet mellem systemoperatørerne
Det europæiske net af systemoperatører for elektricitet i Europa (ENTSO-E)
6
spiller i dag en vigtig rolle i forbindelse med koordineringen af systemoperatø-
rer og udviklingen af netregler. De har samtidig ansvar for at sikre balancen
mellem forbrug og produktion i el-systemet. Kommissionen mener, at en øget
indbyrdes samordning mellem systemoperatørerne vil kræve et stærkere
ENTSO-E som supplement til etableringen af regionale driftscentre, hvilket
også bliver berørt i høringsdokumentet.
Lovgivningsmæssige rammer til de integrerede markeder
Integreret drift af el-nettet og integrerede handelsbestemmelser kræver et
koordineret tilsyn. Derfor ønsker Kommissionen, at Agenturet for Samarbejde
mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) skal have styrket sin beslut-
ningskompetence, så agenturet bedre kan overvåge el-markederne.
Kommissionen ønsker også en styrkelse af de lovgivningsmæssige rammer,
hvilket kan gøre det nødvendigt at integrere enheder, der i dag ikke er under-
lagt lovpligtigt tilsyn. Dette gælder f.eks. el-børserne, som spiller en afgørende
rolle på de sammenkoblede europæiske elektricitetsmarkeder.
Kommissionen stiller derfor yderligere en række spørgsmål til overvejelse:
11) Mens el-markederne er koblet sammen inden for EU og forbundet med nabolandene, udføres
driften af systemet stadig af de nationale transmissionssystemoperatører. De regionale samar-
bejdsinitiativer har i dag udelukkende en rådgivende funktion. Skal de regionale samarbejder
gradvis styrkes, så de får beslutningsansvar, når det er nødvendigt?
12) Vil det være en fordel at styrke ACER's rolle?
13) Vil det være en fordel at styrke de europæiske net af transmissionssystemoperatørers rolle?
Kommissionens foreslår næste skridt
Kommissionen mener, at markedet og el-forsyningen kunne fungere bedre,
bl.a. ved at forbedre el-forsyningen på tværs af grænserne, styrke intraday-
handelen og efterspørgslen samt fjerne prislofterne på engrosmarkederne.
6
ENTSO-E repræsenterer 41 systemoperatører (TSO’er) fra 34 europæiske lande og blev dannet
for at understøtte det indre energimarked. ENTSO-E skal facilitere et mere indgående samar-
bejde mellem mellem de relevante aktører i Europa.
5/6
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 10: Høring om en ny udformning af energimarkedet
1546198_0006.png
En række lande har dog problemer med deres energiforsyning, og overvejer
derfor at indføre offentlig støtte af den hjemlige el-produktion, så der betales
for den disponible kapacitet frem for den leverede elektricitet. Dette kan, ifølge
Kommissionen, være med til at forvride markedet og virke mod hensigten om
at fremme en grøn omstilling.
Med høringen har Kommissionen ønsket at starte drøftelse af, hvordan frem-
tidens el-marked skal udformes. Meddelelsen skal give høringsparterne mu-
lighed for at komme med bemærkninger. Dette vil blive suppleret af mere
detaljerede spørgsmål om andre aspekter, særligt om el-forsyning.
7
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
7
Kommissionen nævner en række retsakter, som kunne blive udsat for ændringer. Det drejer sig
om elektricitetsdirektivet, el-forordningen, ACER-forordningen, forordningen om energiinfra-
struktur, direktivet om elforsyningssikkerhed, energieffektivitetsdirektivet og direktivet om vedva-
rende energi.
6/6