EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt

Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets

EU-konsulenten

…

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

10. september 2015

EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommis-

sær Miguel Arias Cañete

Baggrund og formål

Mandag den 14. september 2015 kl. 12.15 – 13.30 er der arrangeret et fro-

kostmøde mellem Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og

klimakommissær Miguel Arias Cañete.

Temaet for mødet er vejen frem mod COP 21 i Paris i december 2015, EU’s

kvotehandelssystem (Emission Trading Scheme – ETS) og Kommissionens

handlingsplan for Energiunionen. Dette notat giver et kort overblik over disse

sager.

Vejen frem mod COP 21 i Paris

FN’s klimakonference (COP 21) finder sted i Paris den 30. november-11.

december 2015. Status på forhandlingerne om en global klimaaftale er, at det

er lykkedes at opnå enighed om det første formelle udkast til den globale

aftale (Genéve-teksten).

Teksten er dog ikke moden til ministerdrøftelser om de centrale politiske kom-

promiser. Det drejer sig om spørgsmål som differentiering mellem i- og ulan-

de, klimafinansiering og et langsigtet globalt reduktionsmål.

1/5

EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete

I 2015 er flere betydningsfulde aktører kommet med offensive indspil på kli-

madagsordenen. Det gælder fra amerikansk og kinesisk side, men det politi-

ske momentum er også hjulpet på vej af G7-ledernes møde den 7.-8. juni i

Elmau, Tyskland. Her enedes lederne fra verdens største økonomier om den

langsigtede 2-graders målsætning, herunder en samlet nedbringelse af CO2-

udledningen på mellem 40-70 pct. inden 2050, hvor 2010 er baselineåret. G7-

landene genbekræftede også hensigten om at stille offentlige og private kli-

mafinansieringsmidler til rådighed.

I en europæisk kontekst ventes EU’s miljøministre på Rådsmødet den 18.

september 2015 at vedtage rådskonklusioner som led forberedelsen af COP

21. Rådskonklusionerne ventes bl.a. at lægge vægt på:



de seneste anbefalinger fra FN’s klimapanel (IPCC) og G7-

erklæringen fra juni 2015 om at reducere de globale udledninger med

40-70 pct. i 2050 ift. 2010 for at holde temperaturstigningen under 2

grader,

et globalt reduktionsmål på mindst 60 pct. i 2050 ift. 2010,

at opnå enighed om en global, ambitiøs og juridisk bindende aftale

med reduktionsforpligtelser fra alle parter gældende fra 2020 samt en

beslutning om at øge den globale reduktionsindsats før 2020.



EU-landenes ventes også at bekræfte forpligtelsen til at mobilisere deres del

af de 100 mia. USD om året fra 2020 fra en række finansielle kilder, herunder

offentlige og private. Spørgsmålet om EU’s kommende klimafinansiering skal

dog først vedtages i Rådet for finansministre (ECOFIN) til november.

Blandt EU-landene ventes bred enighed om, at EU skal sende klare signaler

om EU’s prioriteter for en global klimaaftale. Der ventes dog uenighed om,

hvor stærkt et signal EU skal sende om klimafinansiering samt detaljerings-

graden af reduktionsmålene for 2050 og længere ude i fremtiden.

EU’s kvotehandelssystem

Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 et forslag til en reform af EU’s

kvotehandelssystem (ETS) efter 2020. I forslaget til revisionen af det såkaldte

ETS-direktiv opfordrer Kommissionen medlemslandene til at bruge nogle af

deres indtægter fra kvotesystemet til at finansere klimainitiativer i lande un-

denfor EU.

Mere konkret foreslår Kommissionen, at reducere antallet af udledningstilla-

delser, som tildeles på årlig basis, med 2,2 pct. Kommissionen vil samtidig

fritage en række energitunge sektorer, som er ramt af stigende energipriser.

2/5

EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete

Kommissionen vil desuden oprette en ny innovationsfond, så der skabes bed-

re mulighed for at fremme brugen af vedvarende energi. Der eksisterer allere-

de en investeringsfond, men budgettet for den nye fond vil blive øget med 50

pct., hvilket ifølge klimakommissær Cañete svarer til en merindtægt på 11

mia. euro fra salget af udledningstilladelser.

EU’s Energiunion

Næstformanden i Kommissionen med ansvar for Energiunionen, Maroš

Šefcovic, og klimakommissær, Miguel Cañete, præsenterede i februar 2015

strategien for Energiunionen. Kommissionen har i forlængelse af sit arbejds-

program gjort Energiunionen til en topprioritet.

Hvad indeholder strategien om Energiunionen?

Energiunionen er baseret på tre overordnede principper: Et sikkert energiud-

bud, bæredygtighed og konkurrencedygtighed. I forlængelse af disse tre

overordnede principper vægter Kommissionen fem elementer, som bliver

gennemgået enkeltvis nedenfor:

Forsyningssikkerhed

Gennemførelse af det indre energimarked

Øget energieffektivitet

Reduktion af CO

-udledningen

Fremme af forskning og innovation.

Forsyningssikkerhed

EU er den største energiforbruger i verden, med en import af energi på 400

milliarder euro om året, svarende til 53 pct. af energiforbruget. Derfor er der

ifølge Kommissionen behov for mere koordination og sikkerhed i EU’s energi-

leverancer.

Kommissionen har lovet nye lovgivningsinitiativer i 2016, der skal styrke ud-

buddet af elektricitetsleverancer. Desuden vil Kommissionen i løbet af 2015-

2016 præsentere en pakke, der skal diversificere EU’s forbrug af gas. Til sidst

vil en strategi for flydende naturgas (LNG) blive præsenteret.

Kommissionen vil også have større kontrol med medlemslandenes energiafta-

ler med tredjelande, så EU’s samlede energisikkerhedssikkerhedsaspekt

medtænkes. Kommissionen ønsker at indføre en konsultationspligt. Samtidig

vil Kommissionen fremme investeringer i energiinfrastruktur gennem finansiel-

3/5

EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete

le instrumenter som Connecting Europe-faciliteten (CEF), strukturfondsmidler

og den nyligt lancerede investeringsplan (EFSI).

Gennemførelse af det indre energimarked

Inden for konkurrenceevne og det indre energimarked forventes fokus at være

en fuld implementering af 3. liberaliseringspakke. Samtidig foreslås der ved-

taget nye netregler. Det drejer sig konkret om fælleseuropæiske regler for

drift, planlægning og brug af de europæiske el- og gassystemer, tilvejebrin-

gelse af den nødvendige grænseoverskridende infrastruktur mv.

Med henblik på at sikre større transparens, vil Kommissionen hvert andet år

udgive rapporter, der vil analyse energipriserne og markedsregulerende ele-

menter som energisubsidier, skatter og afgifter.

Øget energieffektivitet

Kommissionen vil begrænse energiforbruget gennem energibesparelser og

øget energieffektivitet. Det officielle mål er at nå 27 pct. energibesparelser i

2030, hvilket skal ske ved at revidere allerede iværksatte initiativer som ener-

gieffektivitetsdirektivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og

bygningsdirektivet.

Reduktion af CO

-udledningen

Strategiens mål om reduktion af CO

fokuserer på de globale klimaforhandlin-

ger, en reform af EU’s kvotehandelssystem, udbygning af vedvarende energi,

Carbon Capture and Storage-direktivet, en politik for bæredygtige biobrænd-

stoffer og bæredygtig biomasse og EU’s 2030-mål, som allerede er vedtaget

på Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Kommissionen vil lancere en ny vejpakke, som skal tage hånd om transport-

sektorens del af CO

-udledningen. Det skal ske gennem energieffektiviserin-

ger og alternative brændstoffer.

Forskning og innovation

Til sidst vil strategien have fokus på forskning og innovation. Det gælder sær-

ligt implementeringen af EU’s nuværende forskningsindsatser gennem Hori-

sont 2020 og Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen).

Den fremtidige udvikling for Energiunionen

4/5

EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete

Selvom det er svært at finde en regering i EU, der vil udtale sig negativt om

Energiunionen, så er der ikke enighed om, hvordan denne Energiunion skal

udformes. Det skyldes at medlemslandene har forskellig praksis på området,

særligt i forhold til deres nationale energisammensætning.

Historisk har de forskellige EU-lande haft adgang til forskellige energikilder,

såsom atomkraft, kul, olie, gas, flydende naturgas og vedvarende energi. Det

er endnu uafklaret, om de enkelte medlemslandes energipolitik i fremtiden ser

potentiale i øget integration på området.

Med venlig hilsen

Christian Willer (5526)

5/5