Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt
1545298_0001.png
Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
10. september 2015
EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommis-
sær Miguel Arias Cañete
Baggrund og formål
Mandag den 14. september 2015 kl. 12.15 – 13.30 er der arrangeret et fro-
kostmøde mellem Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og
klimakommissær Miguel Arias Cañete.
Temaet for mødet er vejen frem mod COP 21 i Paris i december 2015, EU’s
kvotehandelssystem (Emission Trading Scheme – ETS) og Kommissionens
handlingsplan for Energiunionen. Dette notat giver et kort overblik over disse
sager.
Vejen frem mod COP 21 i Paris
FN’s klimakonference (COP 21) finder sted i Paris den 30. november-11.
december 2015. Status på forhandlingerne om en global klimaaftale er, at det
er lykkedes at opnå enighed om det første formelle udkast til den globale
aftale (Genéve-teksten).
Teksten er dog ikke moden til ministerdrøftelser om de centrale politiske kom-
promiser. Det drejer sig om spørgsmål som differentiering mellem i- og ulan-
de, klimafinansiering og et langsigtet globalt reduktionsmål.
1/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete
I 2015 er flere betydningsfulde aktører kommet med offensive indspil på kli-
madagsordenen. Det gælder fra amerikansk og kinesisk side, men det politi-
ske momentum er også hjulpet på vej af G7-ledernes møde den 7.-8. juni i
Elmau, Tyskland. Her enedes lederne fra verdens største økonomier om den
langsigtede 2-graders målsætning, herunder en samlet nedbringelse af CO2-
udledningen på mellem 40-70 pct. inden 2050, hvor 2010 er baselineåret. G7-
landene genbekræftede også hensigten om at stille offentlige og private kli-
mafinansieringsmidler til rådighed.
I en europæisk kontekst ventes EU’s miljøministre på Rådsmødet den 18.
september 2015 at vedtage rådskonklusioner som led forberedelsen af COP
21. Rådskonklusionerne ventes bl.a. at lægge vægt på:
de seneste anbefalinger fra FN’s klimapanel (IPCC) og G7-
erklæringen fra juni 2015 om at reducere de globale udledninger med
40-70 pct. i 2050 ift. 2010 for at holde temperaturstigningen under 2
grader,
et globalt reduktionsmål på mindst 60 pct. i 2050 ift. 2010,
at opnå enighed om en global, ambitiøs og juridisk bindende aftale
med reduktionsforpligtelser fra alle parter gældende fra 2020 samt en
beslutning om at øge den globale reduktionsindsats før 2020.
EU-landenes ventes også at bekræfte forpligtelsen til at mobilisere deres del
af de 100 mia. USD om året fra 2020 fra en række finansielle kilder, herunder
offentlige og private. Spørgsmålet om EU’s kommende klimafinansiering skal
dog først vedtages i Rådet for finansministre (ECOFIN) til november.
Blandt EU-landene ventes bred enighed om, at EU skal sende klare signaler
om EU’s prioriteter for en global klimaaftale. Der ventes dog uenighed om,
hvor stærkt et signal EU skal sende om klimafinansiering samt detaljerings-
graden af reduktionsmålene for 2050 og længere ude i fremtiden.
EU’s kvotehandelssystem
Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 et forslag til en reform af EU’s
kvotehandelssystem (ETS) efter 2020. I forslaget til revisionen af det såkaldte
ETS-direktiv opfordrer Kommissionen medlemslandene til at bruge nogle af
deres indtægter fra kvotesystemet til at finansere klimainitiativer i lande un-
denfor EU.
Mere konkret foreslår Kommissionen, at reducere antallet af udledningstilla-
delser, som tildeles på årlig basis, med 2,2 pct. Kommissionen vil samtidig
fritage en række energitunge sektorer, som er ramt af stigende energipriser.
2/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete
Kommissionen vil desuden oprette en ny innovationsfond, så der skabes bed-
re mulighed for at fremme brugen af vedvarende energi. Der eksisterer allere-
de en investeringsfond, men budgettet for den nye fond vil blive øget med 50
pct., hvilket ifølge klimakommissær Cañete svarer til en merindtægt på 11
mia. euro fra salget af udledningstilladelser.
EU’s Energiunion
Næstformanden i Kommissionen med ansvar for Energiunionen, Maroš
Šefcovic, og klimakommissær, Miguel Cañete, præsenterede i februar 2015
strategien for Energiunionen. Kommissionen har i forlængelse af sit arbejds-
program gjort Energiunionen til en topprioritet.
Hvad indeholder strategien om Energiunionen?
Energiunionen er baseret på tre overordnede principper: Et sikkert energiud-
bud, bæredygtighed og konkurrencedygtighed. I forlængelse af disse tre
overordnede principper vægter Kommissionen fem elementer, som bliver
gennemgået enkeltvis nedenfor:
1)
2)
3)
4)
5)
Forsyningssikkerhed
Gennemførelse af det indre energimarked
Øget energieffektivitet
Reduktion af CO
2
-udledningen
Fremme af forskning og innovation.
Forsyningssikkerhed
EU er den største energiforbruger i verden, med en import af energi på 400
milliarder euro om året, svarende til 53 pct. af energiforbruget. Derfor er der
ifølge Kommissionen behov for mere koordination og sikkerhed i EU’s energi-
leverancer.
Kommissionen har lovet nye lovgivningsinitiativer i 2016, der skal styrke ud-
buddet af elektricitetsleverancer. Desuden vil Kommissionen i løbet af 2015-
2016 præsentere en pakke, der skal diversificere EU’s forbrug af gas. Til sidst
vil en strategi for flydende naturgas (LNG) blive præsenteret.
Kommissionen vil også have større kontrol med medlemslandenes energiafta-
ler med tredjelande, så EU’s samlede energisikkerhedssikkerhedsaspekt
medtænkes. Kommissionen ønsker at indføre en konsultationspligt. Samtidig
vil Kommissionen fremme investeringer i energiinfrastruktur gennem finansiel-
3/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete
le instrumenter som Connecting Europe-faciliteten (CEF), strukturfondsmidler
og den nyligt lancerede investeringsplan (EFSI).
Gennemførelse af det indre energimarked
Inden for konkurrenceevne og det indre energimarked forventes fokus at være
en fuld implementering af 3. liberaliseringspakke. Samtidig foreslås der ved-
taget nye netregler. Det drejer sig konkret om fælleseuropæiske regler for
drift, planlægning og brug af de europæiske el- og gassystemer, tilvejebrin-
gelse af den nødvendige grænseoverskridende infrastruktur mv.
Med henblik på at sikre større transparens, vil Kommissionen hvert andet år
udgive rapporter, der vil analyse energipriserne og markedsregulerende ele-
menter som energisubsidier, skatter og afgifter.
Øget energieffektivitet
Kommissionen vil begrænse energiforbruget gennem energibesparelser og
øget energieffektivitet. Det officielle mål er at nå 27 pct. energibesparelser i
2030, hvilket skal ske ved at revidere allerede iværksatte initiativer som ener-
gieffektivitetsdirektivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og
bygningsdirektivet.
Reduktion af CO
2
-udledningen
Strategiens mål om reduktion af CO
2
fokuserer på de globale klimaforhandlin-
ger, en reform af EU’s kvotehandelssystem, udbygning af vedvarende energi,
Carbon Capture and Storage-direktivet, en politik for bæredygtige biobrænd-
stoffer og bæredygtig biomasse og EU’s 2030-mål, som allerede er vedtaget
på Det Europæiske Råd i oktober 2014.
Kommissionen vil lancere en ny vejpakke, som skal tage hånd om transport-
sektorens del af CO
2
-udledningen. Det skal ske gennem energieffektiviserin-
ger og alternative brændstoffer.
Forskning og innovation
Til sidst vil strategien have fokus på forskning og innovation. Det gælder sær-
ligt implementeringen af EU’s nuværende forskningsindsatser gennem Hori-
sont 2020 og Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen).
Den fremtidige udvikling for Energiunionen
4/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 9: EU-note om klima- og energidagsordenen til møde med klimakommissær Miguel Arias Cañete
Selvom det er svært at finde en regering i EU, der vil udtale sig negativt om
Energiunionen, så er der ikke enighed om, hvordan denne Energiunion skal
udformes. Det skyldes at medlemslandene har forskellig praksis på området,
særligt i forhold til deres nationale energisammensætning.
Historisk har de forskellige EU-lande haft adgang til forskellige energikilder,
såsom atomkraft, kul, olie, gas, flydende naturgas og vedvarende energi. Det
er endnu uafklaret, om de enkelte medlemslandes energipolitik i fremtiden ser
potentiale i øget integration på området.
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
5/5