Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 79
Offentligt
21. sept. 2015
Kære politikere i Miljø- og Fødevareudvalget
Oplysningsforbundet May Day opfordrer hermed til, at I lægger stor vægt på sikkerhedsprincippet, og
derfor anmoder om, at de 4 GMO-typer, der ansøges om, ikke skal dyrkes i Danmark.
Af følgende årsager:
- Beviser for, at GMO er sikre, baseres på lemfældig forskning. EU benytter samme ”ræsonnement”, som
man bruger i USA: Hvis en GM plante har såkaldt substantiel ækvivalens med moderplanten er de i
princippet ens, eller sagt på en anden måde: hvis de ser ens ud, så er de også ens i funktion. På den måde
beslutter man på ikke-bevist grundlag, at GMO-planten ikke udgør nogen risiko. Desuden laves der
ikke
uvildig
forskning, der beviser, at genproduktet ikke er skadeligt.
- Selvom Danmark har været først med at lave regler for sameksistens med andre afgrøder, er det ingen
garanti for, at GMO-frø bliver inde på ”eget” territorium, og hvis de spredes utilsigtet, kan det have
uoverskuelige konsekvenser. Samtidig kan det koste nabolandmænd enorme summer til patentfirmaet (fx
Monsanto), hvis der findes Monsanto-planter på en mark ved siden af fra frø, der er føget over hegnet.
- I USA og Canada har man nu, efter mange års dyrkning med GMO-afgrøder, fået den erfaring, at der – i
stedet for at blive brugt mindre ukrudtsmiddel – bliver brugt konstant øgede mængder, da ukrudtet
oparbejder resistens. Dette har forårsaget såkaldte super weeds, som vokser alle steder, og som man ikke
kan få bugt med.
- I Danmark er forskere fra Aarhus Universitet nået frem til forskningsresultater, der viser, at
glyfosatsprøjtet foder ødelægger grisenes fordøjelse, så de får diare og dermed skal have meget mere
antibiotika. Derfor anbefaler forskerne, at Danmark anmoder om undtagelse fra dyrkning med de fire GMO
typer, som ansøgningen omfatter.
- Selvom det hævdes, at glyfosat ikke havner i grundvandet, så er det nu bevist, at det gør det. Skal vi så
tillade endnu mere sprøjtning med glyfosat, end vi har i forvejen pga. dyrkning med GMO-planter, der er
”glyfosatparate”? Skal vi fortsætte ad den vej med at forgifte naturen, så den kan ”overproducere”
afgrøder på rekordtid, som til gengæld mister mere og mere næringsværdi?
- Hvem skal betale, hvis der sker en uigenkaldelig og skadelig genforurening? Hvem skal stilles til ansvar?
Denne problemstilling skal afklares, før skaden sker og ikke efter. Bør man på forhånd oprette genfonde,
som kan yde erstatning/betaling for skader? Eller bør man på forhånd sikre sig, at producenten har
erstatningspligten?
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 79: Henvendelse af 22/9-15 fra Oplysningsforbundet May Day om forbud mod GMO-dyrkning i Danmark
1547840_0002.png
- Og et sidste argument: Vi som forbrugere vil bare ikke have det, og vi ønsker heller ikke, at vores dyr skal
tvangsfodres med det.
Vi mener, at GMO-dyrkning er en kortsigtede løsning – en, der genererer hurtige penge, men ingen
kvalitetsprodukter eller bedre livskvalitet for hverken dyr eller mennesker.
GMO planter med øget modstandskraft mod bl.a. Roundup har tværtimod forøget landbrugets brug af gifte
og pesticider til beviselig skade for dyr og mennesker. Dermed udsættes borgerne for alvorlige
helbredsrisici og samfundet pålægges på længere sigt store udgifter til sygdomsbehandling.
Med venlig hilsen
Charlotte Ryø og Birthe Kjærgaard
Oplysningsforbundet May Day
- oplysningsforbund til fremme af sundhed og frihed
Hydevadvej 12, Hønkys, DK-6230 Rødekro
TLF: +45 70 20 77 70
www.mayday-info.dk